Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter,

Transkript

1 Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter, at der er modtaget tilskud til rydning og hegning. De eksisterende tilskudsordninger fra NaturErhvervstyrelsen og EU til rydning og hegning udnyttes. Foto: Grønnestrand.

2 Knap 5 mio. kr. i tilskud til naturpleje Inden for kommunens Natura 2000-områder er der siden 2012 via tilskudsordningerne fra EU og Fødevareministeriet etableret hegn på næsten 400 ha. Lien Grønnestrand Saltum Bjerge Strandenge ved Limfjorden Tilsagn ialt Areal 104 ha 138 ha 75 ha 80 ha 397 ha

3 Ålevande på Grønnestrand Der er sat nyt hegn omkring Ålevande i ha holdes derved lysåbent til gavn for de mange sjældne plante- og dyrearter i området. Området holdes åbent for offentligheden gennem låger i hegnet. Projektet er støttet af Fødevareministeriet og EU.

4 Strandengene langs Limfjordskysten Strandengene og de lavvandede områder langs Limfjordskysten er udpeget som Natura 2000 område. Områderne er af stor betydning for andefugle, mens de vidtstrakte strandenge udgør vigtige ynglelokaliteter for vadefugle, og de uforstyrrede holme udgør vigtige ynglelokaliteter for bl.a. skestork.

5 Hedepletvinge forekommer kun få steder i Danmark, herunder nogle steder i Jammerbugt Kommune. Den sjældne sommerfugl er observeret flere steder i kommunens mose- og plantageområder. Sommerfuglen lever på fugtige heder og enge, hvor der ikke bruges gødning, og sommerfuglens larver lever kun på og af værtsplanten djævelsbid.

6 Hedepletvinge national ansvarsart for Jammerbugt Kommune, Frederikshavn Kommune, Rebild Kommune, og Vesthimmerland Kommune. Hedepletvinge er observeret flere steder i kommunens moseog plantageområder. Den sjældne sommerfugl og værtsplanten, djævelsbid, fremmes af rydning og periodevis afgræsning på levesteder. Projektet støttes af 15. juni Fonden i perioden Kontaktperson: Marianne Lindhardt

7 Hellede Sø genskabes? Flybillede fra sommeren Centralt i billedet kan erkendes omridset af den tidligere Hellede sø, i forgrunden og til højre for den tidligere sø Hunetorp mose og i baggrunden den store afgravede, drænede og opdyrkede Lundergaard mose.

8 Genskabelsen af Hellede Sø forudsætter frivillig deltagelse af lodsejerne på baggrund af forhandlinger om kompensationer m.v.

9 Den gamle søbund i Hellede sø benyttes i dag til afgræsning, konventionel landbrugsdrift og dele af arealet ligger brak. Her er der stadigt et stort tørveindhold i den vandlidende fugtige jord. Området har i dag et væsentligt naturindhold og potentiale for bedre naturkvalitet netop på grund af den tørveholdige, sure og forholdsvis næringsfattige jordbund.

10 ? Skal Hellede Sø genskabes? En teknisk forundersøgelse er afsluttet i Jammerbugt Kommune har i 2015/2016 i samarbejde med konsulentfirmaet SWECO A/S undersøgt mulighederne for en hel eller delvis genskabelse af Hellede sø. Den historiske Hellede Sø ved Lundergaard mose blev afvandet i En delvis genskabelse af søen vil standse nedbrydningen af den drænede tørvejord og derved også afgivelsen af store mængder drivhusgasser til atmosfæren. En genskabelse vil derfor have en betragtelig positiv klimaeffekt.

11 Jordfordeling mellem Bulbjerg og Slettestrand Omfordeling af jord skal skabe bedre rammebetingelser for landbruget og samtidig gerne bidrage til mere sammenhængende naturområder, øget bosætning, turisme, friluftsliv m.m. Projektets succes afhænger af SAMARBEJDE PÅ TVÆRS!

12 Aktiviteter i forbindelse med jordfordelingsprojektet Bulbjerg Slettestrand 28. april 2016: Opstartsmøde 22. juni 2016: Studietur for samarbejdsparterne i Collective Impact projektet 5. September 2016 Fødevareminister Esben Lunde Larsen besøger projektområdet

13 Jordfordeling mellem Bulbjerg og Slettestrand Tidsplan for lodsejermøder, opsamling af ønsker, lodsejeraftaler og kompensationer

14 Genopretning af storslået natur i Store Vildmose Formålet er at øge værdien af naturområdet for borgere og turister. 500 ha højmose skal genskabes ved rydning af træopvækst og lukning af dræn og grøfter. Effekten heraf overvåges ved vegetationsanalyser (især af tørvemossernes udvikling) og vandstandsmålinger.

15 Store Vildmose-projektet indgår i en fælles indsats på 42 mio. kr. til sikring af danske højmoser. 6 kommuner og Naturstyrelsen deltager. Projektets samlede økonomi er på ca. 42 millioner kroner, som finansieres af EU's Life -pulje og den danske stat. Kontaktperson: Marianne Lindhart.

16 Genopretning af rigkær i Svenstrup Kær Svenstrup Kær, der ligger som et ca. 200 ha velafgrænset eng- og moseareal mellem Slettestrand og Tranum ved Lien skrænten, rummer nogle af landets største og vigtigste forekomster af den artsrige naturtype rigkær, men mange af rigkærene er i dårlig tilstand på grund af tilgroning, og flere er påvirket af enten dræning eller forsumpning. Der er derfor brug for en indsats til sikring af naturtypen med bl.a. orkidéer og bukkeblad (foto tv.). Projektet er fuldt finansieret af EU og den danske stat.

17 Rigkilde projekt i Svenstrup Kær. Jammerbugt Kommune deltager i et samarbejde om at bevare rigkilde-områder i Danmark sammen med 5 andre kommuner og Naturstyrelsen. EU LIFE+ og den danske stat har finansieret det samlede projekt med ca. 46 millioner kroner. Kontaktperson: Allan Eskesen, Vand og Natur

18 Naturgenopretning af Haverslev Mølle Å Haverslev Mølle er i efteråret 2016 blevet genslynget på en strækningen neden for Trekroner I gang August 2016 Opbygning af dige ved Hødeshøjvej. Se evt. også dronefilm på

19 Der udtages ca. 12 ha omdriftsjord ved etablering af vådområde omkring Haverslev Mølleå. Projektets forventes at nedsætte kvælstofbelastning af Limfjorden med 3,7 tons N pr. år.

20 Haverslev Mølleå genslynges efteråret 2016.