Center for Plan, Kultur og Erhverv Kultur og fritid

Transkript

1 Kultur og fritid 1. Kultur og Fritids primære opgaver Kultur og fritids primære aktiviteter Kultur- og fritidsaktiviteter, som omfatter samarbejde med det lokale foreningsliv, administration af tilskud til foreninger og fritidsaktiviteter, administration af lokalefordeling, varetagelse af opgaver i henhold til Lov om Folkeoplysning samt styrkelse af samarbejdet imellem kommunens foreningsliv generelt. Drift af idrætsanlæg samt vedligeholdelse af disse og et omfattende samarbejde med idrætsforeningerne i kommunen. Drift af Musikskolen som omfatter undervisning af elever i hold og individuelt samt administration, herunder opkrævning af deltagerbetaling og indhentning af tilskud fra staten. 2. Resultatmål Servicering af kultur-og idrætsbrugerne m. fl. bedst muligt under hensyntagen til den økonomiske ramme. Drive og udvikle idræts-, kultur- og museumsfaciliteterne på en effektiv måde, der kan tilgodese den stigende og ændrede efterspørgsel. CPK arbejder på en udbygning af idrætsfaciliteterne Finansielle mål: Ikke-finansielle mål: 3. Driftsbudget 3.1Driftsbudget Nedenfor er fagområdets driftsbudget præsenteret. Tabel 1 viser fagområde Kultur og Fritid s bevilling fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter, mens tabel 2 viser fagområdets driftsbudget fordelt på de styringsrelevante budgetniveauer, specificeret ved organisatoriske områder/primære områder. Tabel 1 Driftsbudget for Kultur og fritid fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter Beløb i kr 1) 1. Kultur og fritid Korrigeret budget ) Budgetfoslag 2019 Løn Øvrige udgifter Udgifter totalt Indtægter totalt Kultur og fritid nettobevilling i alt ) Beløbene i tabellen er alle i 2015-priser 2) Det korrigerede budget 2015 er pr (i 2015-priser) Tabel 2 Driftsbudget for Plan og Erhverv fordelt på områder Beløb i kr 1) Korrigeret budget ) Budgetfoslag Kultur og fritid Kultur og fritid Idrætsanlæg Musikskolen Kultur og fritid nettobevilling i alt ) Beløbene i tabellen er alle i 2015-priser 2) Det korrigerede budget 2015 er pr (i 2015-priser)

2 3.2Primære udgifts- og indtægtsdrivere og deres forudsætninger Primære drivere 1. Antal besøgende på idrætsområdet 2. Antal børn og unge, der modtager aktivitetstilskud i Antal voksne i foreningslivet 4. Antal foreninger som modtager lokaletilskud 5. Antal foreninger, som søger KEU om tilskud 6. Antal ved prisuddelinger, og der afholdes arrangement for prisuddelingerne 7. Antal aktivitetselever i Musikskolen Forudsætninger Idrætsanlæggene i Egedal Kommune bliver besøgt af ca brugere/borgere hver uge. Folkeoplysningsloven er en rammelov, hvor Byrådet skal afsættes beløb til aktivitetstilskud til børn og unge under 25 år. I 2015 har spejderne modtaget tilskud til 666 børn og unge, Idrætsforeningerne har modtaget tilskud til børn og unge, og andre foreninger (kulturelle, børnefilmklub m.fl.) har modetaget tilskud til 662 børn og unge. Det samlede antal er aktive børn og unge Voksne over 25 år modtaget i princippet ikke tilskud. Her er der især tale om voksne kulturelle forening samt instruktører, trænere i vores idrætsliv som ledere på spejderområdet. I 2015 tæller de voksne i foreningslivet i alt foreninger har modtaget tilskud til egne eller lejede lokaler jfr. regler i Folkeoplysningsloven. De 13 foreninger repræsenterer i alt aktive børn og unge under 25 år. Ca. 10 til 15 foreninger søger hvert år særligt tilskud hos Kultur- og Erhvervsudvalget til events, familieaktiviteter, aktiviteter på tværs af målgrupper og inddragelse af borgere i aktiviteter, samt til helt nye aktiviteter. Kultur- og Erhvervsudvalget uddeler hvert år en pris/hæder til indstillede ledere, trænere m.fl., som har gjort en særlig indsats for børn og unge og i foreningslivet generelt,. Der uddeles en Kulturpris, Lederpris samt en Ungdomslederpris. Herudover uddeles hvert år mesterskabspriser til ca. 350 børn, unge og deres trænere, som har opnået hæderen via Danmarksmesterskab, Europamesterskab, Landsmesterskaber m.m.. I sæson 2014/15 er der ca aktivitetselever. Aktivitetselever opgøres ud fra synspunktet om, at den enkelte elev kan gå til flere aktiviteter i Musikskolen, f.eks. eneundervisning, holdundervisning og sammenspil.

3 3.3Periodiseret budget Figur 1 Forventet udgiftsniveau for løn og øvrige udgifter og indtægter 2016 Periodiseringsprincipper Budgettet for Kultur og fritid er dannet ud fra at opretholde et uændret serviceniveau i forhold til Løn Periodiseringen af løn, øvrige udgifter og indtægter er sket med udgangspunkt i mønsteret for dette i 2014, da det vurderes, at det vil være typisk for området. Som det fremgår af figur 1 forventes der et nogenlunde ens lønforbrug hver måned. Der er dog en lille afvigelse i april, hvor der udbetales særlig feriegodtgørelse. Øvrige udgifter Afholdelse af øvrige udgifter forventes at følge det ovenfor viste. De væsentligste årsager til at udgifterne falder på denne måde er, at såvel Musikskolen som Idrætsområdet typisk foretager større indkøb og anskaffelser i forbindelse med et nyt undervisningsårs eller sæsons begyndelse, ligesom udbetaling af tilskud til foreninger også falder koncentreret på disse tidspunkter af året. Indtægter Som det fremgår ovenstående falder indtægterne nogenlunde jævnt fordelt over året, bortset fra marts og oktober, hvor de er markant større på grund af at Musikskolen i disse måneder får elevindbetalinger og refusioner fra Statens Musikråd.

4 Figur 2 Forventede udgifter pr. område Kultur og fritid På Kultur og fritid er lønforbruget også nogenlunde ens hver måned, men som det fremgår af figuren er der større udgifter i maj og august. Det er begrundet i, at der i disse måneder udbetales tilskud til foreninger, uddeles priser samt foretages anskaffelser til områdets aktiviteter. Idrætsområdet På Idrætsområdet tegner sig også et billede af et variabelt forbrug over årets måneder. Også her er der tale om, at lønudgifter fordeler sig nogenlunde ligeligt over årets måneder, men at anskaffelser af materiel samt betaling for fremmede entreprenørers arbejder falder ujævnt over året. Der er bl.a. tale om Materielgårdens vedligeholdelse af udenomsarealer samt typisk renoveringsarbejder på anlæg, f.eks. gulve i haller eller renovering af boldbaner, mål og lignende. Musikskolen På Musikskolen er der et nogenlunde lige stort forbrug hver måned. Det er begrundet i, at den overvejende del af udgifterne er løn. Figur 3 Forventede indtægter pr. område Kultur og fritid På Kultur og fritidsområdet er der stort set ingen indtægter. Idrætsområdet Indtægter på Idrætsområdet fordeler sig jævnt hen over året. Indtægterne stammer bl.a. fra entre i Svømmehallen og reklamer i haller og på stadions. Musikskolen Indtægterne i Musikskolen er dels elevbetaling og dels tilskud fra Statens Musikråd.

5 3.4 Risici Område Beskrivelse Beløb Imødekommende tiltag Ansvarlig 1. Stenløse Kulturhus Da der er tale om en ny aktivitet kan der være en vis usikkerhed om, hvordan aktivitetsniveauet bliver, og hvilke ressourcer i form af servicering og materialer, der bliver behov for 2. Musikskolen I forbindelse med den fulde implementering af skolereformen, hvor lektiecafe bliver obligatorisk, kan det medføre et faldende elevtal i Musikskolen, da børnenes skoledag bliver længere, og det derfor kan blive vanskeligere, at få tid til fritidsaktiviteter. Folkeskolereformen tilsiger dog, at den kommunale musikskole skal bidrage til at realisere intentionerne i skolereformen ved at indgå i folkeskolen i et vist omfang. Det kan betyde, at der vil være uændrede udgifter til lærerlønninger men færre indtægter fra egenbetaling og tilskud fra Statens Musikråd. Det er vanskeligt at vurdere budgetbehovet, men ud fra et forsigtigt skøn vil det være ca. 1 mio. kr. om året fordelt med ca. 0,5 mio. kr. til aktiviteter og 0,5 mio. kr. til personale til styring og servicering af huset. Det er ikke muligt, at beregne et beløb. Vurdere, om der er andre aktivitetsområder, som falder og dermed kan medfinansiere den specifikke aktivitetsudvidelse. Indgå drøftelser med skoleområdet om medfinansiering af den del af Musikskolens indsats, der ligger i folkeskolen. Kultur fritid Musikskolen og

6 4. Driftsbudget for Kultur og fritid I dette afsnit beskrives budgettet og budgetforudsætningerne på det styringsrelevante niveau. 4.1 Kultur og fritid Aktivitetsbudget for Kultur og fritid 2016 Tabel 3 viser aktivitetsbudgettet for Kultur og fritid Tabel 3 Aktivitetsbudget for Plan og Erhverv Beløb i kr. 1) Mængde Enhedspris 1. Kultur og fritid Budget Kultur og fritid Idrætsanlæg Musikskolen Nettobudget for Kultur og fritid Vægtet gns. Aktivitetsforudsætninger fremgår af tabel 3.2, og det periodiserede budget for aktiviteter fremgår af afsnit 3.3 figur 1-3.