Højdevang Sogns Plejehjem. Sundbyvestervej København S

Transkript

1 HUSAVIS Højdevang Sogns Plejehjem Sundbyvestervej København S April 2018 ÅRGANG 46

2 Navne- og telefonliste: Forstander Lotte Breum Afdelingsleder Stuen: Karin Lynggaard Afdelingsleder 1. sal: Anette Kofoed Nielsen Solsikken Smørblomsten Afdelingsleder 2. sal: Pia Carlsen Orkideen Oasen Leder af daghjemmene: Robert Ploug Adm.kontor: Jeanette Hougaard Økonoma: Grethe Lynggaard Varmemester: Peter Kiss Vaskeri: Gitte Jensen Demensfaglig rådgiver: Majken Sletting Kvalitets- og uddannelsessygeplejerske: Charlotte Ashi i huset Bestyrelsesformand Palle Rehr Overgaard

3 Forstanderens side april 2018 Indenfor er huset pyntet i påskens gule, grønne og lilla farver, udenfor prøver de små forårsbebudere at holde blomsterhovederne over frost og sne. Her gik vi og troede, at både uret og havemøblerne skulle stilles frem, men sidstnævnte kommer tidligst frem efter påske. Vi er så småt i gang med at udvikle faglige pejlemærker til det nye demenscenter, i første omgang er der arbejdet med værdier, holdninger, aktiviteter, hvordan bliver et plejecenter et hjem? Næste skridt på vejen er at sætte de fysiske rammer sammen med værdier, holdninger etc. April måned er som sædvanlig lidt turbulent, da en del af personalet skal have afholdt restferie. Husets fødselsdag holdes den 2. maj kl i den store spisestue. Kostudvalget har sammensat en rigtig fødselsdagsmenu og Tom Frederiksen står som sædvanligt for den musikalske underholdning. Der kommer opslag om tilmelding op i afdelingerne. Af pladshensyn er det desværre ikke muligt at invitere ægtefæller med på dagen. De bedste hilsner Lotte Breum

4 Indenfor murene BUSSEN/TRANSPORT: Der er mulighed for at låne plejehjemmets bus, men betingelsen er, at det er til glæde for en af husets beboere. Det koster kr. 100,- i startgebyr, samt kr. 4,- pr. kørt km. BIBLIOTEK: Bibliotekaren kommer hver 4. torsdag, men i øvrigt er biblioteket åbent alle hverdage, - henvendelse i dagcentret. CAFÈ: Cafeen er åben alle hverdage kl Læs om tilbuddene i café-nyt. POST: Breve kan indleveres på adm. kontoret inden kl VINDUESPUDSNING: Der bliver pudset vinduer om mandagen den 3. uge i lige måneder. GUDSTJENESTE: Den 2. fredag i måneden (Se opslag i afdelingerne) Sognepræst Line Blak Gundersen tlf.: Sognepræst Jesper Yde tlf.: Højdevangskirken tlf.: KONTORTID: Kontoret er åbent man-fre

5 Biblioteket kommer hver 4. onsdag Bibliotekar Lars Clausen fra Solvang Bibliotek besøger Højdevang Sogns Plejehjem hver 4. torsdag. Alle beboere kan låne bøger, musik og film. Bøgerne kan være med særlig store bogstaver, hvis I har svært ved at læse almindelige bogstaver. Det kan også være lydbøger indtalt på CD. Kontakt Lars, når I møder ham på plejehjemmet, eller ring eller skriv til ham, hvis I har biblioteksønsker. Solvang Bibliotek, tlf lahols@kff.kk.dk Beboernes pårørende er også velkomne til at kontakte Lars, hvis de har ønsker på vegne af beboerne.

6 AKTIVITETSTILBUD Formiddage holdes åbent i aktivitetsstuen fra kl kl Mandage: Kl Tirsdage: kl kl Dagplejebørn i aktivitetsstuen Derefter forskellige aktiviteter Vuggestuebørnene Sang og hygge Onsdage: kl Torsdage: kl kl kl Fredage: Kl kl Hygge og snak Hygge Musik og bevægelse Herregruppe i Herrerummet Musik Dans i aktivitetsstuen for alle

7 APRIL 2018 Eftermiddage holdes åbent fra kl Mandage: Tirsdage: Onsdage: Torsdage: Fredage: Køreture/Film Kaffe og hygge Dit og Dat-gruppen i aktivitetsstuen Sang, banko m.m, (se Husavisen for arrangementer) Kaffe og hygge Obs!: Gruppearrangementer er for særligt indbudte

8 Fødselsdage i april 1.sal Ib Andersen 2/4 Lillian Braarup 16/4 Aktivitetscenteret Helma Kjeldsen 2/4 Lillian Pørtner-Madsen 8/4 Vi ønsker hjerteligt tillykke

9 Velkommen Kurt Erik Christensen, stuen Flemming Berntsen, aktivitetscenteret

10 Særlige datoer i aktivitetsstuen: Torsdag d. 5. april: Musik og sang Torsdag d. 12. april: Banko Fredag d. 13. april: Gudstjeneste i cafeén kl med efterfølgende kaffe Torsdag d. 19. april: Musik Quiz Torsdag d. 26. april: Musik og sang

11 Højdevang Sogns Plejehjem 46 år Kom og vær med til at fejre husets fødselsdag Onsdag d. 2. maj 2018 kl Menuen vil bestå af; Tunmousse m/kuvertbrød Flæskesteg m/sauce, brune/hvide kartofler og rødkål Islagkage Dertil vil der være øl, vin og kaffe Under maden vil Tom Frederiksen komme og spille noget musik som vi kan nyde imens. Festen er for beboere og daghjemsgæster Tilmelding skal ske i afdelingerne senest d. 24.april 2018 Hilsen Højdevang Sogns Plejehjem

12 Hvorfor holder vi Bededag? Den "Store Bededag" var blot én ud af mange bededage. Idémanden bag Store Bededag er Hans Bagger, som var biskop i Roskilde fra 1675 til I løbet af sine to første år som biskop fik Bagger indført hele 3 faste- og bededage. Den midterste af dem blev lovfæstet ved en kongelig forordning d. 27 marts 1686, og placeret den fjerde fredag efter påske. På denne måde kunne Christian den Femte nå at holde Bededag i København, inden han drog ud på sommerrejser til sine riger og lande. Denne lovfæstede Store Bededag var kun en ud af mange. Der var flere mindre bededage som var spredt ud over kalenderen. Fx var hver onsdag bededag på landet. På bededagene bad præsterne i kirken for fred, dagene var bodsdage og man fastede. Store Bededags helt korrekte navn var "ekstraordinær, almindelig bededag", og den blev indvarslet allerede aftenen før, ved ringning med kirkens største klokke, - stormklokken. Ringningen var signal til, at kroer m.v. skulle lukke, og at der ikke længere måtte drives handel. På den måde var der håb om, at folk kunne komme rettidigt (og ædru) i kirke, som forordningen krævede. Man skulle faste indtil gudstjenesterne - inklusive aftensang - var afsluttede, og i øvrigt afholde sig fra arbejde, rejser, leg, spil og al slags "verdslig forfængelighed".

13 Er dagen Struensees idé? Det var ikke Struensee, der opfandt dagen - men den overlevede hans hellligdagsudrensning. Det er en meget populær opfattelse, at det var Christian den Syvendes berømte livlæge m.m. J. F. Struensee, som indførte Store Bededag. Dagen fandtes længe før Struensees tid. Men grunden til at han ofte i eftertiden får æren for Bededagen kan skyldes, at dét var én af de helligdage, der overlevede den store helligdagsreform af 20. oktober Forordningen afskaffede halvdelen af årets dengang 22 helligdage. Det var Struensee, der var med til at gennemføre reformen som "efter andre protestantiske landes forbillede" afskaffede bla. Helligtrekongersdag, 3.Juledag, Kyndelmissedag, Sankt Hans dag, Mortensdag og Mikkelsdag som officielle helligdage. Herefterdags skulle dagene ikke længere være fridage, men bruges til "arbejde og nyttig gerning".

14 Hveder og tur på volden Navnligt turen på volden var en skik, som det københavnske borgerskab fandt på. Skikken med at spise varme hveder Store Bededagsaften kan dokumenteres i midten af 1800-tallet, men er sandsynligvis ældre. Baggrunden er, at selve Store Bededag jo skulle være en arbejdsfri bede- og bodsdag. Derfor skulle bagerne også have fri, og kunne altså ikke bage brød mv på selve dagen. Derfor bagte de hvedetvebakker aftenen før, som folk kunne købe for at spise (og evt. varme) dagen efter. Spadseretur fra 1747? Den københavnske tradition for at spadsere på volden aftenen før Store Bededag kan sandsynligvis føres tilbage til 1700-årenes midte. I begyndelsen af 1800-tallet mente man i hvert fald, at skikken var af ældre dato, og stammede fra den gang, hvor Frue kirke endnu havde sit klokkespil. Klokkespillet blev sat i gang på Store Bededagsaften, og klangen lokkede københavnerne ud at spadsere. Frue kirkes klokkespil blev sat op i 1747 men gik til grunde efter englændernes bombardement i Spadsereturen var i høj grad borgerskabets fornøjelse, selvom folk af alle samfundslag efterhånden fandt vej til volden. Efter at Københavns volde blev sløjfede, blev spadsereturene forlagt til Christianshavns vold eller Kastellet, der tidligere havde været studenternes særlige mødested.

15 Drengenes St. Bededagsslag Københavnske drenge sloges mod hinanden i et kæmpe slagsmål på Store Bededag. Omkring år 1900 var der skarpe skel mellem børn fra forskellige kvarterer. Fx var drenge fra Rabarberlandet nærmest dødsfjender med "Fasanerne" fra Frederiksberg. Flyttede en familie fra det ene område til det andet, kunne det give store problemer for de store drenge, der jo nu var kommet til at bo midt i fjendeland. Blev en sådan tilflytter genkendt, kunne han være næsten sikker på at få bank eller blive udsat for andre ubehageligheder. En ko pisser i Holland Christianshavnerdrengenes fjender var Amagerknægtene på den anden side af volden. De blev bl.a. drillet med deres mulige hollandske aner. Man fik dem til at spidse øren og lytte - og når de så intet kunne høre kom trumfen "Kan du ikke høre, at der er en ko, der pisser i Holland?". I slutningen af 1800-årene og begyndelsen af 1900-tallet var Store Bededagsaften tidspunkt for et stort, årligt opgør. Erindringer fra tiden fortæller om, at politiet var opstillet for at forhindre slaget - hvilket dog var nytteløst, fordi drengene kendte de nødvendige smuthuller.

16 Søm og kosteskafter Jeg må fortælle om Store Bededagsaften. Der gik jo alle i flok tur på volden. Ungdommen, særligt drenge og unge mennesker samledes i flokke. De havde lange kæppe i hænderne, nogle kom fra Amager og nogle fra Christianshavn. De sloges altid denne aften. Jeg kan huske en sang som Christianshavnerdrengene sang Amager, Amager jeg skal dig lære, hvis du ikke lader nitteren være. fortalte en ældre københavner i 1969 til Københavns Stadsarkiv. Andre kunne berette, at der hele eftermiddagen blev mobiliseret på begge sider. Grupper af drenge drev om i gaderne med deres våben og sang deres slagsange for at hverve flere medkæmpere. Der blev fabrikeret våben - fx sejlgarnsnøgler med søm i og lange kæppe eller kosteskafter blev fundet frem. Om aftenen samledes man ved volden, og beretninger fortæller, at de voksne ikke gjorde meget for at forhindre slagsmålet. Tværtimod får man indtryk af, at de nærmest heppede på deres egne. Når slaget var forbi, følte drengene sig som helte, og måtte synge deres slagsang igen og igen. Store Bededagsslagene døde ud omkring første verdenskrig.

17 VARME HVEDER HOLD TRADITIONEN VED LIGE OG SPIS VARME HVEDER PÅ STORE BEDEDAG - BEDST ER DE NÅR DU BAGER DEM SELV. Opskriften gælder for 15 personer INGREDIENSER 400 g hvedemel (ca. 6½ dl) 100 g sigtemel (ca. 2 dl) 100 g koldt smør ½ tsk groft salt 1 spsk sukker 2 dl lunken mælk 50 g gær 2 sammenpiskede æg PENSLING: sammenpisket æg FREMGANGSMÅDE: Bland hvede- og sigtemel sammen. Skær smørret i mindre stykker og smuldr det i melet. Tilsæt salt og sukker. Lun mælken (lillefingervarm) og rør gæren ud heri. Hæld mælk og æg i melblandingen og slå dejen godt sammen. Dæk skålen med fx et låg og lad dejen hæve et lunt sted i ca. 45 min. Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem. Del dejen i 15 stykker og tril dem til boller. Læg bollerne tæt sammen i en smurt bradepande eller et ovnfast fad (ca. 16 x 28 cm) og lad dem hæve tildækket i ca. ½ time. Pensl bollerne med æg og bag dem midt i ovnen. Server dem varme med koldt smør eller en flødeost - fx med løg og urter eller med hvidløg. BAGETID Ca. 15 min. ved 200.

18 H.C. Andersens April "- Frihed, synger Du, April! med nyfødt Grønt og Sommer-Smil." O, April! en deilig Måned! En Champagne-Måned er Du! Gennem Sne og Vinterkulde Du fremsprudler Liv og Varme. Sommersol og Vinterhagl, Marken Grøn, og dog lidt Sne! Mig i Sind og Skind Du ligner, Som en Dråbe ligner Dråben. Ungdomsglad jeg slynger Armen Om hver buttet dejlig Pige, Trykker Kys på Barm og Læbe; Sværmer nu hos Pleisch og Minni, Siger Vittighed, par Diable! - Andre Tider Regn og Tåge, Slemme Breve uden Penge; Kreditorer slå på Døren. - Det er nu en Haglbyge! Solen skinner! - bort med Griller! Du April, min egen Måned! En Champagne-Måned er du!

19 April måned Årets fjerde måned 30 dage. Den mest gængse teori siger, at månedsnavnet april kommer af det latinske ord aperire, som betyder at åbne. Det vil sige, jorden er klar til at blive tilsået. I april åbner året sig for alvor mod foråret og sommeren. Ifølge andre kilder kommer april af det latinske ord aprilis, hvis betydning er lidt uklar- Men det kan være udsprunget af etruskiske ord Apru, som er navnet på en kærlighedsgudinde, den samme som romerne kaldte Venus. Venus som var en forårsgudinde og havernes beskytterinde, med tiden blev hun mere og mere opfattet som identisk med græske gudinde Afrodite, og bliver derefter efterhånden snare opfattet som gudinde for kærligheden. Månedens gamle nordiske navn var græsmåned eller fåremåned. I denne måned kom fårene og kreaturerne på græs igen efter den lange vintertid. I april 1891 indførtes fattigloven i Danmark, og 1957 Folkepensionen en stor forbedring i alderdomsforsørgelsen.

20 Referat fra måltidsmøde Tilstede: Sunrid, Pia, Vivi, Dorthe, Kristina og Grethe. Referat : Grethe 1. Information om Madliv København med Meyers Madhus, som kommer på afdækningsbesøg her den 20.3., og skal vises rundt i huset og spise med om aftenen. De ansatte som var her under Køkkenløftet, siger at det stort set er det samme projekt. Kristina som er tovholder på projektet forklarer at der skal udvælges to borgere i stuen og på 2. sal, som skal udfylde/have hjælp til at udfylde skemaer om hvad, de synes om maden og stemningen ved måltidet. Det skal være de samme to, som der besvarer skemaerne i 3 sammenhængende dage- både til frokost og aften. Tovholderen Kristina indsamler derefter skemaerne. 2. påskefrokost : karrysild og æg fiskefilet m/ remoulade ribbensteg m/ rødkål tarteletter m/ høns i asparges ost chokolade til kaffen AC ønsker deres påskefrokost den 21. og 22 marts. Vivi fortæller, at stykkerne i salaten generelt er for store. De lover vi at ændre. Når der er hakkebøf/farsbrød er det generelt for tørt. Vi steger ikke kødet til AC/Cafeen dagen før det må bero på en misforståelse kødet bliver altid tilberedt på dagen. Retterne på menuplanen gentager sig for hurtigt. Dette skyldes desværre travlhed i køkkenet. Kartoflerne er udkogte - det oplever man ikke på afdelingerne her står kartoflerne ellers i varmeskab i længere tid. Vi ser hvad der kan gøres. Der er meget ros til smørrebrødet og jordbærsyltetøjet! Madvognene trænger til rengøring vi er klar over det og lover snarest at gøre noget ved det.

21 *** Der spørges om der efter andet en rød saft, vi har også hyldeblomstsaft. Der er en borger som drikker 2 kander om dagen. Sunrid synes at man måske kan vente med drikkevarer til efter maden for at undgå fejlsynkning. Wienersalat er de trætte af især fordi pølsestykkerne er for store. Vi vil dog ikke blende wienersalaten! Men lover at skære pølserne mindre. Ellers de glade for pølser, dog var pølsebrødene tørre sidst. Man vil gerne selv varme pølsebrødene. Der er ønsker om andre tallerkener, glas og duge etc. Det er dog ikke en god ide med for mønstrede/blomstrede stel til demente borgere. Derimod er det en god ide med en farvet kant på tallerkenen. Glassene (dem vi har er plastik) bliver rigtig grimme med tiden, men rigtige glas kan gå i stykker og borgerne komme til skade. Mange demente sidder og vrider glassene eller bider i dem. AC har farvede glas det er en god ide. På 1. sal efterspørger mere varieret frugt det er svært pga. årstiden. Vi Kan ikke købe så varieret økologisk frugt om vinteren/foråret. dækkes god ide På 2. sal kan de fleste sidde og hygge sig med maden. Der Et hyggeligt bord. Man har erfaret, at når der er ostefad, er det en At lave små tallerkener med kiks og ost til de enkelte borgere. 3. Evt. Alle skal i gang med biosortering af madaffald. Der kommer specielle poser og spande. Mere info følger. Til husets fødselsdag taler vi om menuen og beslutter at det bliver: Tunmousse flæskesteg med tilbehør islagkage. Vi vil bestræbe os på at holde et nyt måltidsmøde snarest og under alle omstændigheder vil der være opfølgning på MADLIV København 4.4. kl

22

23 Aftengudstjeneste med fællesspisning i Højdevangs Kirke Aftensgudstjenesterne består i fællesspisning fra kl og derefter en kort aftensgudstjeneste der begynder kl i kirken. Til maden kan nydes et glas vin som er med i prisen. Efter maden serveres kaffe/the og småkager. Det koster 20 Kr pr. person. Der er ingen tilmelding og alle er velkomne. Hører du til dem i sognet der er gangbesværet, kan du komme i kirke med taxi. Ring til kirkekontoret på Kirkens personale sørger for bestilling og betaling. Der er aftensgudstjenester på følgende datoer: Tirsdag d. 3. april: Frikadeller m/kartofler, sovs og asier Tirsdag d. 1.maj: Stegt flæsk m/persillesovs Venlig hilsen Line Blak Gundersen

24 Frisørsalonen Karina Hvistendal: Bestil tid hos frisør Karina på telefon: eller mobil Salonen er åben mandag, onsdag og torsdag. Frisøren modtager også Mobilepay * * * * * * * * * * * * Fodklinikken: Bestil tid hos fodterapeut Louise Lindblom på telefon Klinikken er åben mandag, tirsdag, onsdag og fredag samt efter aftale.