Danmark på smalkost. Leder

Transkript

1 1 22. januar årgang Dansk Psykolog Forening Ansigt til ansigt Se din gerningsmand i øjnene! En ny lov er netop trådt i kraft, som institutionaliserer mægling mellem offer og gerningsmand. Side 3

2 Leder Danmark på smalkost Finanskrisen og den økonomiske krise kan ikke undgå at sætte præg på forhandlingerne frem mod den overenskomst, der kommer til at gælde fra 1. april Midlerne bliver givet beskedne, ikke blot i forhold til de flotte 12,8 % fra OK-2008, men også sammenlignet med tidligere overenskomster. De første, afgørende markeringer er kommet i forbindelse med overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked, der skal lande i dette forår. Signalerne er, at der vises forståelse for den samlede økonomiske situation. Bestyrelsen og vores Løn- og Stillingsstrukturudvalg udtrykker da også i det materiale, der primo januar 2010 blev drøftet på medlemsmøder i Århus og København, bekymring for, om der bliver plads til meget mere end at sikre reallønnen. På møderne blev det drøftet, at kravet om at sikre reallønnen skal fastholdes og naturligvis fortsat gennem reguleringsordningen. Den forventede snævre ramme tilsiger os at være meget skarpe på vores prioriteringer. Vores modparter vil ganske sikkert sige, at lønudviklingen på det offentlige område har været højere end på det private område, og at vi derfor skylder, allerede inden vi er gået i gang med forhandlingerne. Den skærpede situation kan imidlertid byde os på muligheder, for de sidste års erfaringer har vist, at vi er stærke på de lokale forhandlinger. Det hænger væsentligt sammen med stigningen i efterspørgslen af vores særlige kompetencer en situation, vi selvfølgelig skal udnytte. Samtidig bliver der sat fokus på udmøntningsgarantien, som det selvfølgelig er stærkt utilfredsstillende at den enkelte arbejdsgiver betragter som en slags puljesystem. Når vi ved de centrale borde aftaler, hvor meget der skal udmøntes lokalt og regionalt, står der intet om, at vi har med en absolut øvre grænse at gøre. Når det kommer til vores faktiske kvalifikationer, har vi meget at byde på, og derfor forventer vi også en passende kvittering. Oversat: Løn er langt hen ad vejen udtryk for forholdet mellem udbud og efterspørgsel et vilkår, som anerkendes af vores modparter, hvor det er til deres gunst. Nu står vi i en situation, hvor det er til gunst for os, og så nytter det ikke at klynke over denne logik. Som psykologer kan vi i nogen grad henholde os til lovgivningen, som fx fastsætter tidsgrænser for interventionen i forhold til borgerne ved en behandlingsgaranti. Vi kan selvfølgelig godt have forståelse for, at de kommunale og regionale budgetter er klemte, ikke mindst set i lyset af skattestoppet. Men det kan ikke være vores opgave at håndtere det vanskelige forhold mellem regeringen på den ene side og regionerne/kommunerne på den anden side. Det er sagt ofte før: Dansk Psykolog Forening går på to ben, vores forhandlingsside og vores professionsside går hånd i hånd. Kontrakten, vi har indgået med danske borgere, om at være der, om at være kvalificeret og kunne yde en ofte afgørende forskel, skal vi holde fast i. Vi kan sagtens forstå baggrunden for alle mulige krumspring, når vi kommer frem til kassen, men når regnskabet skal gøres op, forventer vi, at politikernes løfte om at yde service til borgerne indebærer en anerkendelse af, at vi besidder de kompetencer, der kan løse deres opgaver. Dansk Psykolog Forening har ikke andel i årsagen til nuværende økonomiske situation, men passer vores. Derfor har vi ingen problemer med at holde fast i vores værdi på arbejdsmarkedet. Den holdning skal afspejles i ethvert initiativ og beslutning frem til det endelige overenskomstresultat finanskrise eller ej. Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf dp@dp.dk Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf p-nyt@dp.dk Fax/Psykolog Nyt: Redaktion: Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Mille Madsen, journalist (vikar) Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Produceret af: Elbo Grafisk A/S, Fredericia Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Alle fotos: BAM/Scanpix Jobannoncer 2010 Psykolog Nyt + Ved manus Ved reproklar Helsider: Kr ,- Kr ,- 176 x 237 mm: Halvsider: Kr ,- Kr ,- 86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: Farvetillæg (CmyK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr ,- Alle priser ekskl. moms. Abonnement/2010: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 3 1/2 19/2 4 15/2 5/3 5 1/3 19/3

3 Offer møder gerningsmand Det er nu muligt for ofre for vold, hærværk og tyveri at møde gerningsmanden. Ved årsskiftet trådte en lov i kraft, som skal sørge for tilbud om mægling og konfliktråd i straffesager. Konfliktråd Af Mille Madsen Det er måske ikke umiddelbart så rart at se den gerningsmand i øjnene, som har røvet ens butik eller hjem. Endnu værre at møde sin voldtægtsmand eller voldsforbryder. Ikke desto mindre er det formålet med et nyt initiativ, som fra januar dækker hele landet. Konfliktråd i straffesager skal hjælpe folk til at komme videre efter et overgreb. Leder for projektet Henning Maigaard fra Rigspolitiets nyoprettede sekretariat for konfliktråd mener, at tilbuddet giver offeret en mulighed for at forstå og konfrontere gerningsmanden med konsekvenserne af personens handlinger. Han har tidligere arbejdet i Det Kriminal Præventive Råd, som har afviklet forsøgsordninger med konceptet. De hidtidige erfaringer er klare: ni ud af ti er glade for at tale tingene igennem, selv om det selvfølgelig er hårdt. - Overordnet er det en rigtig god idé at lade folk selv løse en konflikt. Nogle problemstillinger er tungere end andre, men går parterne ind i det med de rette intentioner, kan der komme to vindere ud af det, er det hans opfattelse. Vurdering af gerningsmanden Før en straffesag bliver betragtet som egnet til konfliktråd, vurderer en visitator fra politiet, om både gerningsmand og offer er klar til mødet. Og det gennemføres kun, hvis gerningsmanden har tilstået de væsentlige dele og begge parter siger ja. - Vores erfaring med konfliktråd i straffesager er, at begge parter er nervøse. Det er bestemt ikke let for en gerningsmand at sige ja til en sådan mægling, siger Henning Maigaard. Han mener, alle straffesager, hvor der er et offer, potentielt kan være gode at vende i et konfliktråd. Psykolog og traumeforsker Ask Elklit, som er leder af Videnscentret for Psykotraumatologi, anbefaler, at man er meget påpasselig med at sætte et offer over for sin gerningsmand. Særligt hvis der ikke er lavet en psykologisk undersøgelse og profil af gerningsmanden. - Det er tit karakterafvigende typer, der begår overgreb som voldtægt og grov vold. Det kan være svært at gennemskue, om de reelt angrer forbrydelsen. Hvis de udviser en empati, som ikke stikker så dybt eller måske endda er det rene spil for galleriet, så kan offeret risikere at blive taber endnu engang, siger han. Han henviser også, at man fra forskningsprojekter ved, at offeret typisk kategoriserer gerningsmanden som en sølle stakkel efter et møde. Det kan være fint, men kan også være en overfladisk konklusion, som ikke tager højde for langtidsvirkninger af et overgreb. Henning Maigaard fra politiet mener ikke, der vil opstå problemer med gerningsmænd med anti-sociale træk. - Nej, for de folk bliver sorteret fra tidligere i processen. Psykisk syge tilbyder vi ikke konfliktråd, for det er formen ikke egnet til, siger han. Empati eller ej Henning Maigaard erkender også, at en faldgrube er, at det kan være svært at vurdere gerningsmandens motiver for at deltage. Måske er vedkommende ikke klar til at erkende el- Psykolog nyt

4 FAKTA Ny lov om konfliktråd Politikredsene i hele landet skal fra 1. januar 2010 tilbyde mægling (konfliktråd) mellem offer og gerningsmand i straffesager om blandt andet hærværk, røveri, indbrud, vold og voldtægt. Rammerne for konfliktrådene er: Gerningsmanden skal have tilstået, før konfliktrådet træder i kraft. Begge parter skal sige ja til at deltage. Samtalen er et frivilligt supplement til straffesagen. I enkelte sager kan konfliktmæglingen give en strafnedsættelse. Det vurderer dommeren. Personer under 18 år skal have samtykke fra deres forældre for at deltage. Mægleren er uddannet til opgaven og fungerer som en neutral moderator. Både mægleren og de to parter kan afbryde forløbet. 4 Psykolog nyt

5 Indkaldelse Dansk Psykolog Forening Generalforsamling 2010 Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Dansk Psykolog Forening ler angre forbrydelsen, eller det kan være et håb om straffenedsættelse, der får ham til at sige ja til mægling. Ask Elklit råder politiet og mæglerne til at holde øje med de træk, der karakteriserer psykopater og karakterafvigende mennesker: Er der empati? Er der ægte skyldfølelse? Er der klangbund i følelserne? I nogle grænsetilfælde kan gerningsmanden godt have empati, men alligevel ikke fortryde eller erkende. - Der skal man også være påpasselig med at sætte offeret over for gerningsmanden. En pæn, kontrolleret samtale, men uden erkendelse kan være en belastning og et stort ansvar at lægge på offeret. Hvis man forventer en undskyldning og den ikke kommer, kan det føles som endnu et overgreb, siger Ask Elklit. Uddannelse af mæglerne For at undgå dårlige situationer mellem de to parter er der i loven om konfliktråd også afsat penge til at uddanne mæglere. Mæglerne karakteriserer Henning Maigaard som kvalificerede mødeledere. Vedkommende er ikke inde i detaljer i straffesagen, men får at vide, hvem de to parter er, og hvad sagen overordnet går ud på. - Det er vigtigt, at mæglerne ikke er farvet af sagen på forhånd. De skal bare hjælpe de to implicerede parter med at få det bedst mulige ud af mødet. Det giver vi dem værktøjer til, fortæller Henning Maigaard. Netop nu er han ved at ansætte de første 50 mæglere. De skal gennem et uddannelsesforløb, som blandt andet indeholder psykologisk og juridisk rådgivning. Også institutionen Offerrådgivningen er tilknyttet uddannelsen. Der var frist for tilmelding den 8. januar 2010, og af dem, der har henvendt sig, er der en stor overvægt af læger, psykologer, socialrådgivere, politifolk og præster. - Vi har ikke krævet nogen særlig faglig baggrund, men lægger vægt på, om folk har en vis myndighed, har overskud, er åbne og professionelle. Og så skal de gerne repræsentere et bredt udsnit af befolkningen, oplyser Henning Maigaard. Når tilbuddet kommer til at fungere i hele landet, er det ikke kun politifolk, der kan anvise sager til konfliktmægling. Andre, fx socialrådgivere eller lærere, der er i berøring med ofre og gerningsmænd i straffesager, kan foreslå mægling efter de nye regler. Mille Madsen, journalist, Psykolog Nyt marts 2010 På Hotel Radisson SAS Scandinavia Margrethepladsen 1, Århus C. Nærmere oplysning om dagsorden, praktisk arrangement mv. vil fremgå gennem annoncering i de kommende numre af Psykolog Nyt. Vi anbefaler tillige alle medlemmer at holde øje med generalforsamlingsstoffet på Dagsorden, lovændringer mv. Reglerne for generalforsamlingens afholdelse fremgår af Dansk Psykolog Forenings love 6, som kan læses på Aktuelt Publikationer Regelsæt Her kan man finde standarddagsordenen, altså de punkter, som skal være med. Har man forslag til andre dagsordenspunkter, fx forslag til lovændringer, skal de sendes til formanden senest 8 uger før generalforsamlingen. Kandidater Generalforsamlingen vælger foreningens formand, bestyrelse og Etiknævn. Formand: For opstilling til formandsposten gælder der en 6-ugersregel. Er der 6 uger før generalforsamlingen opstillet én eller flere formandskandidater, lukkes opstillingen. Kun hvis ingen formandskandidat har meldt sig inden denne frist, kan man stille op indtil på selve generalforsamlingen. Bestyrelse: Der gælder også her en 6-ugersregel. Hvis 11 eller flere kandidatmedlemmer har meldt sig som bestyrelseskandidater 6 uger før generalforsamlingen, lukkes opstillingen. Har færre meldt sig inden denne frist, kan man stille op indtil på selve generalforsamlingen. Ønsker du at stille op, anbefales det, at du meddeler din kandidatur i god tid inden generalforsamlingen. På den måde får medlemmerne et godt grundlag at tage stilling på. Medlemmer, der senest 10. februar 2010 har meldt sig som kandidater til formandspost, bestyrelse og Etiknævn, vil få trykt deres navne i det skriftlige materiale, der inden generalforsamlingen udsendes til samtlige medlemmer. I Psykolog Nyt 4/2010 og på hjemmesiden vil der være en samlet præsentation af kandidaterne. Fristen for optagelse er 10. februar Retningslinjer for præsentationen kan fås hos Psykolog Nyts redaktør. Herudover står bladets debatspalter og GF-bloggen på hjemmesiden til rådighed. Yderligere oplysninger om art og omfang mv. af de arbejdsopgaver, der følger med disse tillidsposter, kan fås ved henvendelse til formand Roal Ulrichsen og direktør Marie Zelander, tlf Læs mere om Dansk Psykolog Forening på

6 Når sorg er En af mange Af Anitta Guldberg 6 Psykolog nyt

7 kompliceret Hvad var det for en far, Lise skulle sørge over? Ham, der optrådte fuld og højrøstet til forældremøder? Eller skulle hun sørge over den far, hun aldrig fik? Lises forældre har drukket så langt tilbage, hun kan huske. De gange, hvor hun har haft gode og sorgløse stunder med sin familie, kan tælles på én hånd. Næsten kun på ferierne behøvede hun ikke være opmærksom på forældrenes tilstand, om de havde drukket, og om de var så fulde, at hun igen måtte tage sig af sine søskende, eller om faderen havde drukket så meget, at han blev aggressiv. Hun kunne sidde der på bagsædet lige så stille og i ro med sig selv og næsten glemme, at fanden snart ville bryde løs igen. Livet er tidligt blevet alvorligt for Lise, og forældrenes alkoholmisbrug har været det kedelige omdrejningspunkt. Hun har som andre børn glædet sig til jul og fødselsdage og til at få alle sine ønsker opfyldt, sådan som forældrene lovede. Det blev bare aldrig sådan, for forældrene var optaget af deres eget liv og af at drikke for meget. De formåede ikke at opfylde hendes ønsker, ej heller at være der, når hun havde brug for det. De var der ikke, når hun var ked af det, bange eller havde brug for et godt råd eller et kram. Da Lise var 19 år, døde hendes far pludselig. Med hans død døde også håbet om, at det nogen sinde ville blive anderledes. At miste en forælder, der har haft et alkoholmisbrug, er en kompliceret affære. Den nu unge kvinde måtte have professionel hjælp til at komme igennem sit sorgforløb. Hvad var det for en far, hun skulle sørge over? Var det den far, der optrådte fuld og højrøstet til forældremøder, og som svinede hende til, mens hun forsøgte at hjælpe ham i seng, når han ikke selv kunne? Eller skulle hun sørge over den far, hun aldrig fik? Ham, der fx ville have fulgt hende til gymnastikopvisning, og som ville fortælle, at han var stolt af hende, eller ham, der skulle have fortalt hende, hvornår hun skulle være hjemme om aftenen, og som skulle have sat regler op ligesom alle hendes kammeraters forældre? En form for indre dommer Der er modsatrettede følelser i alle menneskers sorgforløb, lettelse, skyld og vrede kan bestå side om side med savn og fortvivlelse. Vi udvikler os i kraft af de relationer, vi har til andre, og det er samtidig arnestedet for det enkelte menneskes brede palet af følelser. Sorgens mange nuancer kommer til at afspejle relationen til den afdøde. Men de modsatrettede følelser er endnu mere udtalte for et barn eller en ung af en alkoholiker, der har levet et liv med omsorgssvigt, hemmeligholdelse, uforudsigelighed og brudte løfter. Lise er ingen opdigtet figur, hun findes i virkeligheden under et andet navn. Altså elskede hun sin far, som hun elsker sin mor. Men når hun husker tilbage på de mange situationer som barn med ansvar for vasketøj, rengøring og for at hente og bringe søskende til deres institutioner, så mærker hun også vrede ja, had til begge sine forældre. Hun har måttet acceptere opgaver, som voksne skulle have løst. Det blev et vilkår for hende som den ældste af tre søskende, eftersom de voksne ikke tog ansvaret på sig. Så tog hun det på sig, for sine søskendes skyld, for at opretholde en vis form for normalitet og for at dække over forholdene i hjemmet. Med sådanne vilkår kom Lise til at vokse op med store ridser i sit barnesind. Der var ikke plads til hendes følelser, hendes behov, krav og ønsker. Hun kom i stedet til at stå der, hvor hendes egen opfattelse af sig selv led skade, selvværdet blev lavt som den, hvis relationer til andre blev præget af usikkerhed. Et sådant udgangspunkt kalder på et vanskeligt sorgforløb, for de modsatrettede følelser havde filtret sig ind i hinanden. Konsekvensen blev reaktioner som skyld, skamfølelse og usikkerhed på egen vurderingsevne. Når børn påtager sig ansvar, der rækker ud over, hvad de Psykolog nyt

8 FAKTA Om Unge & Sorg Unge & Sorg er en social hjælpeorganisation, som arbejder for at hjælpe unge mellem 16 og 28 år, der lever med alvorligt syge forældre, eller hvis forældre er døde. Organisationen har hvert år kontakt med over unge og deres netværk. Halvdelen bruger telefon-, chat- og brevkasserådgivningen, den anden halvdel får støtte i de fysiske rådgivninger, gennem sorggrupper og personlige samtaler. Se mere på Rådgivningen finansieres primært af Socialministeriet, af fonde og af de store kommuner, hvor organisationen har rådgivninger: Københavns, Frederiksberg, Århus og Odense Kommune. Tilbuddet til unge, som har mistet en alkoholmisbrugende forælder, er støttet af Sygekassernes Helsefond. Der er adskillige psykologer ansat i Unge & Sorg. kan magte, ramler de ind i en utilstrækkelighedsfølelse. Når ansvaret er stort, kan utilstrækkelighedsfølelsen sætte skub i skyldfølelsen. Lise forsøgte at holde sammen på og tilfredsstille familiens behov, hvad der var en umulig opgave. Det kom til at sætte sig som en følelse af ikke at kunne gøre ting godt nok, en indre form for dommer, der kom til at diskvalificere hendes handlinger. Den omskrevne virkelighed Mange bliver som Lise fanget i et net af det, man bør, skal og kan, når man sørger. Børn og unge kan sidde fast i en proces, hvor de kæmper for at bevare et positivt billede af forælderen og derved kommer til at justere virkeligheden i retning af: Måske var det ikke så slemt, som jeg husker det. Jeg hentede ham jo på værtshuset, fordi han ikke selv kunne komme hjem. Det tog jeg ikke skade af! Et utal af spørgsmål kører rundt i hovedet: Måske kunne jeg have forhindret hans død? Kunne have sagt endnu flere gange, at han skulle holde op med at drikke! Børn og unge af alkoholikere kommer til at omskrive og idealisere deres baggrund, fordi de grumme oplevelser, de har haft, ikke passer ind i den sorgproces, de forestillede sig at skulle gennemgå. Når der er en rodebunke af følelser indeni, så kan en af mulighederne være at navigere efter det forestillede normale. Hverken skyldfølelsen eller idealiseringen er konstruktive i en sorgproces, for de hindrer adækvate følelser, de skader selvfølelsen, og de kan komme til at efterlade en opfattelse af, at far eller mor var i orden, og det var (og er) jeg ikke. Fik professionel hjælp Lise fik professionel hjælp. I et år gik hun i en gruppe med andre unge, der havde mistet en alkoholiseret forælder. Hun kom hver uge, hendes historie foldede sig ud. Der blev grædt, raset og leet, og hun fik hjælp til at have med svære følelser at gøre, give dem et sprog og dele dem med andre. Det var første gang i sit liv, at hun oplevede at kunne være sammen med andre, der på væsentlige områder havde oplevet det samme som hun. Det var tale om et opgør med års hemmeligheder og løgne: Om ydmygende situationer, om pinlige øjeblikke og om tidspunkter, hvor afmagten var stor. I gruppen med andre unge oplevede hun at kunne være i en sammenhæng, der fungerede. En dybtliggende følelse af at være forkert, af ikke at sørge på den rigtige måde, blev afløst af en ny følelse af at være normal. Det blev betydningsfuldt at høre til, blive set og anerkendt. Overordnet fik hun hjælp til at finde ud af, hvordan hun skulle have sin far med sig videre i livet på en måde, der var i overensstemmelse med realiteterne, samtidig med at det ikke skulle skade hendes selvopfattelse. Der blev taget livtag med skylden og skammen. Hun kom til at forstå, at det ikke var hendes ansvar, at forældrene drak, og at faderen døde af det. Hun forstod og anerkendte efterhånden den betydning, det havde haft for hende at vokse op i en familie med et alkoholmisbrug, og hun forstod og anerkendte den betydning, hvormed det havde sat aftryk på hendes sorgproces. Lise erkendte, at hendes far ikke havde været den far, hun kunne ønske. Hun tog ham med sig på godt og ondt. Det fik en positiv betydning for hendes måde at være sammen med andre på. I takt med at hun kunne se mere nuanceret på sin opvækst og fik forholdt sig til sin sorg, blev det tydeligere for hende, hvad hun selv havde brug for i samværet med andre. Hun fandt ud af, at hun ikke var sat i verden for at stille op og tilpasse sig efter andre og efter forholdene, men at hun kunne række armene ud og gribe efter det liv, som gav mening for hende. Lise kom til vejs ende i sit gruppeforløb. Herom sagde hun: Jeg blev klar over, at jeg havde levet et liv, hvor jeg på en måde havde løjet over for mig selv. Det var først efter min fars død, at jeg fik fortalt hele historien. Det var slemt, 8 Psykolog nyt

9 som om jeg udleverede både min far og min mor. I begyndelsen sad jeg bare og kiggede ned i gulvet. Det hele var så pinligt. Men gruppen hjalp mig til at acceptere og forstå, hvordan det var for mig dengang, og hvordan det er for mig nu at sørge over min far. I begyndelsen havde jeg det som puslespilsbrikker, der bare ligger og roder. Men nu kan jeg se det mere samlet. Og de sidste brikker lægger jeg selv. Tidligere samlede vi i Unge & Sorg disse unge i grupper med unge fra familier uden alkoholproblemer, fx unge, der havde mistet en eller begge forældre på grund af sygdom. Men det gik op for os, at det ikke fungerede. De unge fra alkoholiserede hjem tav, når de andre græd ved tanken om, hvordan de skulle komme igennem den første jul, fødselsdag mv. uden mor. De tav, når andre unge så tilbage på et utal af gode minder med den afdøde forælder. Tabuiseringen og hemmeligholdelsen, som de var vokset op med, blev fastholdt og forstærkede følelsen af at være udenfor og anderledes. Nu har vi oprettet særlige grupper for disse unge. en øget opmærksomhed og mod fra voksne og professionelle fx psykologer til at gribe ind, når mistanken om at børns eller unges mistrivsel grundet forældres alkoholproblemer, opstår. Mange flere, end vi ser i behandlingssystemet, har brug for hjælp for ikke at forstærke deres generelle udviklingsforstyrrelser og udvikle en kompliceret sorg, når en forælder dør. Anitta Guldberg, psykolog Rådgivnings- og Videncentret Unge & Sorg Tilbøjelig til at gemme sig I alt er ca børn og unge vokset op i familier, hvor forældrene har drukket for meget. Skrumpelever, spiserørskræft og andre alkoholrelaterede sygdomme sænker levealderen drastisk. Voksne dør af druk, og de efterlader børn. Undersøgelser viser, at op imod halvdelen af de børn og unge, der vokser op med alkoholiserede forældre er i risiko for at få udviklingsforstyrrelser. Tabet af en forælder kan forstærke denne risiko. Nogle af disse børn, unge eller voksne kommer senere i sundhedssystemet. De kommer ofte med diffuse klager, klager der ikke umiddelbart relaterer tilbage til problematikkerne omkring deres opvækst med en alkoholiseret forælder. Det kan være fysiske symptomer, ondt i maven, i hovedet. Det kan være psykiske reaktioner som depression, de kan have selvmordstanker, fortæller om en følelse af generel træthed og modløshed eller udvise destruktiv adfærd. Den sociale arv stikker også her sit grimme ansigt frem, og alkohol som en løsningsmodel på egne følelsesmæssige problemer kan blive det uhensigtsmæssige alternativ for unge til fordel for kvalificeret hjælp. Denne gruppe af børn, unge og voksne er tilbøjelig til at gemme sig. De har ikke erfaringer med at bede om hjælp, men har skubbet følelser til side for at overleve. Det kræver Psykolog nyt

10 Psykologiens SOMMERFUGL Nu må det være nok med ensidig fokus på evidens inden for psykoterapi. Indsigt og fremskridt for klienten kræver tiltro til det ordløse og forståelse for følelsernes skrøbelige vingeslag. Følelser Af Jørn Toustrup Mange mennesker har gennem årene lært af psykologerne, at man ikke blot skal stole på autoriteterne, men i høj grad lytte til sin egen sunde fornuft og inddrage egne erfaringer. Gælder dette råd også for psykologerne selv? Hvis man følger den lange debat om evidensbaseret psykoterapi, som har udfoldet sig i Psykolog Nyt, kan man komme i tvivl. Her lægges der i stigende grad op til, at psykologen følger en behandlingsanvisning, som er baseret på, hvad der til enhver tid præsenteres som den bedste behandling. Vel at mærke ikke efter psykologens egne erfaringer, men efter undersøgelser og vurderinger foretaget af en række førende eksperter. Den slags undersøgelser og vurderinger er særdeles omfattende og sofistikerede. De forudsætter eksempelvis en omfattende indsigt i statistik og metodik. Derudover er undersøgelserne og vurderingerne særdeles tidskrævende. Der kommer løbende nye omfattende og komplicerede undersøgelser, som den sidste vurdering bør sammenlignes med. Så i sagens natur må psykologen mere eller mindre blindt stole på eksperterne og følge deres anvisninger på, hvad der til enhver tid anses for den bedste praksis. Den skrøbelige sommerfugl Men inden vi skal tage stilling til, om det er en god idé, at statistik- og metodeeksperter overtager bedømmelsen af vores arbejde, skal vi se på en helt anden problematik. Det drejer sig om selve det stof, som psykoterapien er lavet af. Psykoterapi ligner på nogle måder sommerfugle. De har det til fælles, at de er vanskeligt at indfange uden samtidig at beskadige. Sommerfuglens vinger er så skrøbelige, at de let går i stykker, hvis vi forsøger at indfange den. Det samme gælder for psykoterapiens vinger terapeutens og klientens følelser. Det er min klare overbevisning, at når vi forsøger at indfange psykoterapien for at måle og veje den, er der en stor risiko for, at vi beskadiger de følelser, som skal bære terapien. Disse følelser, mellem terapeut og klient, vil ofte være meget skrøbelige. Her skal vi naturligvis ikke skære alt over en kam. Der er fx også psykoterapi, som primært handler om at give klienten en orienterende indsigt i nogle basale livsforhold. Her er de følelsesmæssige nuancer i kontakten mellem terapeuten og klienten ikke nødvendigvis så afgørende. Men i langt de fleste tilfælde er den følelsesmæssige kontakt mellem terapeut og klient helt afgørende og særdeles skrøbelig. Det er her, i den følelsesmæssige kontakt mellem terapeut og klient, at vi støder på store problemer, hvis vi forsøger at holde psykoterapien fast, at kontrollere den. Jeg tror, vi har undervurderet disse problemer. Liv uden følelser Det er der nok flere grunde til. Vi lever i en tid, hvor flere og flere mennesker ikke kan holde livet ud, fordi deres liv er blevet tømt for følelser og derfor opleves som meningsog følelsestomt. Sådan er det gået, fordi vi gør alt for at undertrykke og skjule den del af vore følelser, der er smertefulde. Når det ikke lader sig gøre, lader vi desperat kroppen 10 Psykolog nyt

11 afreagere enhver begyndende følelse, inden vi når at mærke følelsen. Det følelsesmæssige er blevet en forbandet belastning, som vi længes efter. I en faglig sammenhæng tror jeg, denne undervurdering af vanskelighederne forbundet med at kontrollere det følelsesmæssige hænger sammen med, at vi sammenblander følelser og følelsesmæssig indsigt med dette at tale om følelser. Derfor bliver følelsesmæssig indsigt i den grad forbundet med at få sat ord på følelserne. Men der er en afgørende forskel på, om vi lader det sproglige finde følelserne, eller om vi lader de følelser, vi mærker, finde ordene. Beundringen og respekten for det rationelle sprog er blevet så stor, at vi næsten ikke kan forestille os, at der kan foregå noget vigtigt i vort liv, uden at det rationelle sprog spiller den afgørende rolle. Men ligesom selvtillid er godt, mens storhedsvanvid er problematisk, gælder det, at selv om vi ser sproget som psykoterapiens krop, kommer vort liv ikke rigtigt til at bevæge sig, uden at vi selv bliver bevæget, uden vingerne, det følelsesmæssige. Indsigt kræver ikke ord Vi bliver ikke våde af at tale om vand, men vi kan på den anden side heller ikke slukke tørsten i ordet vand. Vand og ordet vand tilhører to forskellige kategorier. Sådan er det også med følelser. Navnene på de forskellige følelser er noget andet end dette at opleve disse forskellige følelser. Følelsesmæssige indsigter er netop: følelsesmæssige. Det vil sige, at følelsesmæssige indsigter mærkes som følelser, og fylder rummet mellem terapeuten og klienten med følelser. Og vi kan ikke være både følelsesmæssigt og intellektuelt nærværende på samme tid. En far havde svært ved at forstå, hvorfor sønnen syntes, at de ikke havde en god kontakt med hinanden. Han forstod ikke, hvad sønnen var utilfreds med. Faderen syntes, meget bevidst, at han gav sønnen kontakt, mens han stod og kiggede sønnen i øjnene under deres samtale. Pludselig siger sønnen fortvivlet: Jamen far, du skal se på mig, ligesom du ser på mor og Pluto (deres elskede hund)! Og pludselig mærkede faderen, følelsesmæssigt, hvad det var sønnen efterlyste. Det afgørende øjeblik Alle psykologer, der arbejder med den følelsesmæssige kontakt i længerevarende terapi, kan give mange eksempler på, at en klient langt henne i forløbet lader sig fylde af en stærk følelsesmæssig oplevelse, som den pågældende aldrig har tilladt sig at rumme før, og som vedkommende ikke ved hvad han skal stille op med. Men nu er den her, og den opleves som betydningsfuld. Hvis vi antager, at det følelsesmæssige er selve kernen i os, det, som adskiller meningsfuldhed fra meningsløshed, og hvis vi tror på, at vore følelser altid formes af vores kontakt, eller mangel på kontakt, med andre mennesker, så er et sådant øjeblik i en længerevarende terapi jo et afgørende øjeblik. Ethvert forsøg på at sætte ord på en sådan følelsesmæs- Psykolog nyt

12 Psykoterapi ligner på nogle måder sommerfugle. De har det til fælles, at de er vanskeligt at indfange uden samtidig at beskadige. sig oplevelses udfoldelse, inden den er afsluttet, vil være en dødssynd i forhold til den følelsesmæssige indsigt, der ligger i udfoldelsen. Indsigten følger heller ikke blot efter den følelsesmæssige oplevelse. Indsigten ligger i selve denne oplevelse. Efterfølgende kan vi forsøge at koordinere denne følelsesmæssige indsigt med den intellektuelle del. Her er det naturligvis relevant at sætte ord på, og også det kan være en vanskelig proces. Psykoterapiens vinger Det er altså denne følelsesmæssigt dominerede tilstand, som er psykoterapiens vinger. Det er her, noget helt afgørende sker. I denne proces er sproget underordnet, også i den betydning, at det følelsesmæssige kan formes lige så meget af det, der ikke siges, som af det, der siges. Når dette afgørende sker, kan psykologen måske også fornemme, at en betydningsfuld følelsesmæssig indsigt er ved at tage form, uden på forhånd at kunne beskrive denne form. Det drejer sig om det gyldne øjeblik, hvor, med Edith Södergrans ord, det, der er uudsigeligt og fjernt, bliver uudsigeligt og nært. Psykologen må således kunne udholde at være i denne sproglige intethed for at kunne være en del af dette øjeblik. Dette møde mellem klient og terapeut kan kun finde sted, hvis vi kan udholde et sprogligt kontroltab. Her må vi kunne lade det mest afgørende stykke værktøj (sproget) ligge i den værktøjskasse, hvis indhold vi i tide og utide opfordres til at udlevere. Insisterer vi derimod på, at det vigtigste er, at vi ved, hvad sommerfuglene måler og vejer, skal vi måske overveje at fremstille dem kunstigt. Så kan vi kontrollere det hele. Men hvad gør vi ved længslen efter sommerfuglens uforudsigelige og bevægende dans? Jørn Toustrup, privatpraktiserende psykolog Specialist og supervisor i psykoterapi 12 Psykolog nyt

13 Kør bil med RUNA Kør bil med LB Har du styr på din bilforsikring? Du kan her se priseksempler på en bilforsikring i RUNA, hvis du er elitebilist og bor i postnumrene 6040, 7900, 8300 og Prisen dækker over en helårlig betaling med en selvrisiko på kr. i 2010: Skoda Fabia 1,4 årlig pris = kr. Kia Cee d 1,6 diesel årlig pris = kr. Toyota Aygo 1,0 Mazda 2 1,3 årlig pris = kr. årlig pris = kr. En bilforsikring hos RUNA giver dig klare fordele: Forsikringen stiger ikke i pris efter skader Du bliver allerede elitebilist efter fem års skadefri kørsel Tilvalg: Billig vejhjælp og friskadedækning Aldersrabat: Kaskoprisen reduceres med 6, 15 og 20 % når din bil er fyldt 5, 10 og 15 år. Du skal tegne RUNA s attraktive Familiens Basisforsikring for at få adgang til den billige bilforsikring. Læs mere om alle vores gode forsikringer på RUNA FORSIKRING A/S - Tlf.: Psykolog nyt

14 Måling af personlighedsforstyrrelser Udredning Af Morten Hesse og Steen Guldager I Danmark benyttes udredningsværktøjerne MCMI-III og NEO-PI-R til personlighedsforstyrrelse. Det er ikke givet, at de måler samme sag. 14 Psykolog nyt

15 I klinisk praksis og i udredningssager er der stigende interesse for personlighedsundersøgelser. Et væsentligt område af udredning er personlighedsforstyrrelserne. De er interessante, fordi der er udviklet behandlingstilgange ud fra personlighedsforstyrrelser fx skemafokuseret terapi og Millons behandlingsmodel. Men der findes mange forskellige mål for personlighedsforstyrrelser. Der findes semi-strukturerede interview som SCID-II, IPDE eller DIPD, og der findes spørgeskemaer. To udredningsværktøjer kan købes i Danmark, nemlig MCMI- III og NEO-PI-R. Disse værktøjer kan administreres af psykologer, og de synes at være populære. Psykologer undersøger personlighedsforstyrrelser for at give en mere præcis behandling, og for at kunne udtale sig relevant om prognosen for en given patient. MCMI-III MCMI-III er et spørgeskemaer, der administreres til selvudfyldning, og som så giver en række justerede skalaværdier, der skal repræsentere de enkelte personlighedsforstyrrelser samt en række såkaldt kliniske syndromer eller vanskeligheder relateret til F1 til F4 diagnoser (altså skizofrenispektrum, misbrug, affektive lidelser og angstlidelser). MCMI-III er specifikt designet til at måle personlighedsforstyrrelser. Imidlertid tager MCMI-III ikke udgangspunkt i de diagnostiske manualer (altså DSM-IV eller ICD-10), men i Millons egen komplekse personlighedsmodel, om end MCMI-III er designet til at tilnærme sig DSM-IV (1). Forskning støtter validiteten af MCMI-III i relation til andre mål for personlighedsforstyrrelser (2). Der er imidlertid mindre forskning, der specifikt sætter MCMI-III i relation til funktionsniveau eller behandlingsmæssige vanskeligheder. NEO-PI-R NEO-PI-R er ligeledes et spørgeskema, der administreres til selvudfyldning. Også her gives en række skalaer, men disse er baseret på femfaktormodellen. NEO-PI-R er designet til at måle femfaktor-modellen for personlighed (altså åbenhed for oplevelser, samvittighedsfuldhed, udadvendthed, venlighed og emotionel sårbarhed). For hver faktor findes en række underordnede skalaer, såkaldte facetskalaer. Baseret på disse facetskalaer udviklede Lynam og kolleger en konsensusmodel, hvor en lang række eksperter udtalte sig om sandsynlige sammenhænge mellem femfaktorfacetter og personlighedsforstyrrelser (3). Denne overordnede konsensusmodel har fundet god støtte i forskningen (4). Med NEO-PI-R-testresultaterne i den danske version findes en række skalaer, der angiver sværhedsgraden af personlighedsforstyrrelser med såkaldte t-scores, hvor en score på 50 angiver gennemsnittet for normalbefolkningen og en afvigelse på 10 point modsvarer en standardafvigelse. Disse scores er ifølge testens udbyder udviklet ud fra netop denne konsensusmodel. Tidligere forskning En række undersøgelser har gennemgået sammenhænge mellem mål af personlighedsforstyrrelser og mål af femfaktor-modellen (4). Det synes generelt, som om MCMI-II og MCMI-III på visse områder adskiller sig fra andre mål for personlighedsforstyrrelser. Særligt drejer det sig for MCMI-III om, at de skalaer, der måler histrionisk og tvangspræget personlighedsforstyrrelse, korrelerer stærkt negativt med neuroticisme, mens tilsvarende skalaer fra andre instrumenter typisk korrelerer positivt med neuroticisme. For andre skalaer ligger korrelationerne mellem MCMI-III og andre mål for personlighedsforstyrrelser på den ene side og femfaktorfacetter og faktorer på den anden side, ret tæt op ad hinanden. Men om det betyder, at man kan regne med, at de to instrumenter faktisk måler samme sag, er ikke tilstrækkeligt belyst ud fra disse undersøgelser. Måler de samme sag? I klinisk praksis vil det være væsentligt at vide, om et testresultat, der tager udgangspunkt i det ene skema modsvarer et testresultat opnået med et andet skema. Det kan være væsentligt, når man ønsker at lære af andres erfaringer med særlige typer af patienter, eller når man skal tage stilling til, hvilken grad af støtte en given patient har behov for i et behandlingstilbud. Måler skalaerne vidt forskellige ting, vil det være uheldigt at tage udgangspunkt i, at erfaringer opnået med den ene type af instrument uproblematisk kan Psykolog nyt

16 overføres til patienter med en anden type instrument. Endnu værre vil det være, at betydningsfulde beslutninger vedrørende en klient drages ud fra resultater, som ikke modsvarer den forskning, man ønsker at henføre til. For at undersøge dette spørgsmål, gennemførte vi en retrospektiv analyse af 38 misbrugere henvist til behandling (24 mænd og 14 kvinder). Vi udregnede korrelationerne mellem de personlighedsforstyrrelsesskalaer, som rapporteredes af de to instrumenter. Misbrugerne havde alle udfyldt de to skemaer med kort mellemrum, oftest på samme tid. I psykometriske analyser regner man traditionelt med, at to skalaer, der har en korrelation på 0,70 eller derover, og som altså har mindst 50 % varians til fælles, i så høj grad måler det samme, at man i praksis kan erstatte det ene mål med det andet. Dette krav til korrelation mellem to mål for samme personlighedstræk er ganske sjældent opfyldt i praksis. Mere pragmatisk kunne man sige, at korrelationer på over 0,50 dog indikerer, at der er en stærk relation mellem de to forskellige mål, selv om de altså kun har 25 % af variansen til fælles. Tabel 1. Korrelationer mellem MCMI-III personlighedsforstyrrelsesskalaer og NEO-PI-R personlighedsskalaer. Grad af korrelation 1 Skizoid **0,66 2A Undvigende **0,62 2B Depressive *0,51 3 Dependent **0,72 4 Histrionic *0,50 5 Narcissistic 0,28 6A Antisocial **0,60 6B Aggressiv-sadistisk **0,61 7 Tvangspræget 0,20 8A Passiv-aggressiv 0,24 8B Masochistisk 0,03 S Skizotypal 0,39 C Borderline 0,32 P Paranoid 0,22 Note: * p<0.05, Bonferroni adjusted. ** p<0.01, Bonferroni adjusted Korrelationerne er oplistet i Tabel 1. Som det ses, er kun en enkelt af korrelationerne, dependent personlighedsforstyrrelse, over 0,70. En række andre korrelationer er også stærke, som skizoid, histrionisk, depressiv, undvigende, antisocial og aggressiv-sadistisk. Disse korrelationer tyder på, at disse skalaer i det mindste måler relaterede konstrukter. Men faktisk for halvdelen af skalaer er der tale om helt forskellige og svagt relaterede konstrukter. Man skal altså ikke tage for givet, at erfaringer med at arbejde med patienter med høje scores på eksempelvis borderline, paranoid, masochistisk eller tvangspræget personlighedsforstyrrelse kan overføres mellem MCMI-III og NEO-PI-R. Hvilket instrument er bedst? Vores undersøgelse siger intet om, hvilket af de to instrumenter der bedst måler personlighedsforstyrrelser. For begge instrumenter savnes i høj grad undersøgelser, der validerer personlighedsforstyrrelsesskalaerne ud fra eksterne kriterier. Der savnes særligt studier, som viser sammenhænge mellem personlighedsforstyrrelsesskalaerne og funktion på længere sigt, idet der dog findes enkelte undersøgelser, der indikerer, at MCMI-III og den tidligere version, MCMI- II, forudsiger funktionsniveau på relevante måder (5-7). Undersøgelserne hører dog langt fra til de stærkeste på området. For NEO-PI-R er der kun meget lidt forskning, der viser dens validitet som forudsigelsesvariabel for psykiatrisk funktion. Til gengæld er der omfattende forskning, som understøtter, at NEO-PI-R måler noget, der er i god overensstemmelse med, hvad andre kan observere, og som er arveligt og relativt stabilt over livsforløbet. For andre undersøgelsesinstrumenter findes der forskellig forskning, som peger i forskellige retninger. Nogle undersøgelser støtter brugen af eksempelvis IPDE eller SCID- II som diagnostisk interview, idet visse af diagnoserne kan forudsige specifikt funktionsniveau op til flere år efter behandling (8-11). Hvilket instrument af de to der er bedst, er ikke sådan at afgøre. Ingen af de to instrumenter har så meget forskning bag sig inden for psykopatologi, som man kunne ønske sig. Til flere former for anvendelse, eksempelvis til testning af modvillige personer eller personer, der har meget på spil, findes der slet ingen validering af nogle af de to test. Der findes godt nok fake good - og fake bad -skalaer samt validitetsskalaer til begge, men disse er ikke afprøvet på personer, der ikke ønsker at lade sig teste. Og når det kommer til personlighedsforstyrrelserne, så er fake good og fake bad i sig selv en del af personligheden. Morten Hesse og Steen Guldager, psykologer 16 Psykolog nyt

17 Referencer 1. Millon, T., Davis R.D. The MCMI-III: present and future directions. Journal of Personality Assessment Feb; 68(1): Blackburn, R., Donnelly, J.P., Logan, C., Renwick, S.J. Convergent and discriminative validity of interview and questionnaire measures of personality disorder in mentally disordered offenders: a multitrait-multimethod analysis using confirmatory factor analysis. Journal of Personality Disorders Apr; 18(2): Lynam, D.R., Widiger, T.A. Using the five-factor model to represent the DSM-IV personality disorders: an expert consensus approach. Journal of Abnormal Psychology Aug; 110(3): Samuel, D.B., Widiger, T.A. A meta-analytic review of the relationships between the five-factor model and DSM-IV-TR personality disorders: a facet level analysis. Clinical Psychology Review Dec; 28(8): Nielsen, P., Rojskjaer, S., Hesse, M. Personality-guided treatment for alcohol dependence: a quasi-randomized experiment. American Journal on Addictions Sep-Oct; 16(5): Hansen, J.S., Bendtsen, L., Jensen R. Predictors of treatment outcome in headache patients with the Millon Clinical Multiaxial Inventory III (MCMI-III). Journal of Headache and Pain Feb; 8(1): Bakken, K., Landheim, A.S., Vaglum, P. Axis I and II disorders as long-term predictors of mental distress: a six-year prospective follow-up of substance-dependent patients. BMC Psychiatry. 2007;7: Seivewright, H., Tyrer, P., Johnson, T. Persistent social dysfunction in anxious and depressed patients with personality disorder. Acta Psychiatrica Scandinavica Feb; 109(2): Jansson, I., Hesse, M., Fridell, M. Personality disorder features as predictors of symptoms five years post-treatment. American Journal on Addictions May-Jun; 17(3): Jansson, I., Hesse, M., Fridell, M. Influence of personality disorder features on social functioning in substance-abusing women five years after compulsive residential treatment. European Addiction Research. 2009; 15(1): Klein, D.N. Patients versus informants reports of personality disorders in predicting 7 1/2-year outcome in outpatients with depressive disorders. Psychological Assessment Jun; 15(2): Pensionskasserne on tour Sidste år var Pensionskasserne rundt i landet for at rådgive og holde medlemsmøder flere end 150 gange, og efterspørgslen ser ikke ud til at blive mindre i Vi kommer også gerne og møder dig. Den store efterspørgsel på rådgivning kommer fra medlemmer, der ønsker at gøre brug af de fleksible dækninger, som er indført med de nye pensionsordninger. Fleksibiliteten betyder, at de kan skræddersy deres pensionsordning ud fra egne behov. Ud over individuel rådgivning i Odense, Århus og Aalborg hver måned er vores kalender booket med fællesarrangementer som kandidatmøder, snart på pension-møder samt en række besøg på lokale arbejdspladser. Du eller din arbejdsplads kan også få plads i kalenderen. Klik dig ind på vores hjemmeside og send en mail eller ring på Vi har åbent mandag til torsdag 9-16 og fredag Arkitekternes Pensionskasse, MP Pension Pensionskassen for Magistre og Psykologer og Pensionskassen for Jordbrugsakademikere og Dyrlæger er medlemsejede pensionskasser med flere end medlemmer. Siden 1. januar 2008 har vi arbejdet sammen i administrationsfællesskabet Unipension. Lyngbyvej 20. DK-2100 København Ø. telefon post@unipension.dk. Psykolog nyt

18 DEN DØDE MOR Om huller i psyken eller om det, der ikke kan symboliseres og tales om Terapi forbinder vi oftest med, at klienten fremlægger sine problemer og vanskeligheder. Samtalen og den fælles fokus på klientens oplevelser og erindringer er en traditionel bestanddel af et terapeutisk forløb. Der er imidlertid tidlige hændelser, som har afgørende betydning for klientens vanskeligheder og evne til at leve livet, der ikke kan tales om eller direkte fokuseres på. Der er tale om forhold, som har sit udspring i tidlige negative hændelser, som ikke bare fortrænges, men som nærmest slettes og efterlader et psykisk hul, der ikke kan erindres eller tales om. Når centrale patogene forhold ikke direkte kan blive genstand for klientens og terapeutens opmærksomhed, udfordres terapiens muligheder for at hjælpe klienten. Fænomenet den døde mor er et eksempel på en sådan hændelse. Den døde mor Den døde mor er et begreb, som i denne variant er blevet introduceret af den franske psykoanalytiker André Green. Det refererer til en mor, som er fysisk levende, men som er åndeligt død, fordi hun er fordybet i sin egen depressivitet: Thus, the dead mother, contrary to what one might think, is a mother who remains alive but who is, so to speak, psychically dead in the eyes of the young child in here care. (André Green) At miste sin mor ved et dødsfald er naturligvis meget traumatisk for barnet, men hændelsen og reaktionerne kan dog sættes ind i en, om end smertefuld, men dog nogenlunde meningsfuld sammenhæng. Tabets realitet og erindringen om forholdet til moderen kan italesættes på forskellige måder i barnets udvikling. Men frem for alt er tabet og hændelsen noget, som barnet kan reagere på, og som kan deles med andre. Der er en afgørende forskel på et traume, som udspringer af en hændelse, der kan tales om, og som potentielt kan iagttages af en tredje person, og et traume, der udspringer af en Vignet Af Ken Vagn Hansen FAKTA Artikelserie I en række korte, vignetagtige artikler søger Ken Vagn Hansen at indkredse nogle af psykoterapiens centrale aspekter. Nærværende artikel er den sjette i serien. De tidligere er bragt i Psykolog Nyt 14, 16, 18, 20 og 22/ Psykolog nyt

19 indre psykisk hændelse, som ikke kan iagttages og beskrives. At miste sin mor, medens hun er fysisk til stede, er en paradoksal situation for barnet. Fra at være en kilde til liv og vitalitet er hun pludselig blevet forvandlet til en energiløs, nærmest livløs, fjern person. Et sådant tab af konkret liv har en voldsom indflydelse på barnet, som pludselig bliver overladt til selv at skabe mening i en så radikal ændring af sine livsbetingelser. Barnet mister pludselig moderens kærlighed. Tabet af kærlighed bliver efterfølgende et tab af mening. Barnet mister så at sige sin emotionelle livsnerve. Moderen er i sin depressive tilstand ikke opmærksom på barnets indre liv som adskilt fra hendes eget. Denne manglende evne fra moderen side kan være ødelæggende for barnet. Hvis barnet ikke har kunnet have sit eget indre liv adskilt fra moderens, svarer det til, at barnet ikke har fået retten til at være en person. Som et forsvar mod den angstfulde tilstand, flytter barnet sig fra moderen til sin egen indre verden, hvor det udvikler en form for erstatningsliv. I forholdet til moderen opstår der et psykisk hul i barnets mentale verden. Psykiske huller Psykiske huller er forløb i barnets liv, som slettes og efterlader et tomrum. Endda et tomrum, som der ikke en gang kan tales om som et tomrum. Der er ingenting. Kontakten til den døde mor erfares ikke som en særskilt periode med en begyndelse og en slutning. Så det er ikke muligt for den voksne at genkalde sig erindringer om perioden, hvor moderen ikke var følelsesmæssigt tilgængelig. Der er imidlertid tale om et fænomen, som har en afgørende betydning senere i livet. Da vores kærlighedsliv tager sine skabeloner fra tidlige erfaringer med kærlighed, vil den døde mor afstedkomme et tomt område, en form for nul-skabelon, som ikke kan danne basis for et emotionelt gensidigt forhold. Det vil derfor præge det voksne kærlighedsliv og føre til en manglende evne til at være i et kærlighedsforhold. Når vi møder klienten i terapien, kan denne have udviklet et omfattende kærlighedssprog, men reelt dækker det kun over den bagvedliggende emotionelle tomhed og den kompenserende intellektualitet, som er blevet udviklet i barnets forsøg på at forsvare sig imod den nihilering, som erfaringen med den døde mor afstedkommer. Barnet er nødt til at skabe mening i noget, som ikke kan erindres eller beskrives. Derfor kan barnet, når det er tilstrækkeligt kognitivt moden, skabe en meningsfuld historie, som er et plausibelt narrativ. Det er den historie, terapeuten får præsenteret. Primær og sekundær intentionalitet Den norske psykoanalytiker Bjørn Killingmoe anvender begreberne primær og sekundær intentionalitet til at beskrive forskellen mellem barnets oplevelse af, om det er agent for egne handlinger eller ej. Det er vigtigt for vores følelse af eksistens og sammenhæng, at vores oplevelser, følelser og handlinger har udgangspunkt i os selv. Et barn, som er i stand til at opleve, at en bestemt hændelse skete af en bestemt grund, og at barnet selv havde noget med hændelsen at gøre, har en oplevelse af primær intentionalitet, dvs. at være center for sine egne handlinger, følelser og impulser. Et barn, som mister sin mor mentalt, kan ikke umiddelbart skabe en mening, som hænger sammen barnets selv. Barnet skaber en sekundær intentionalitet i form af et sandsynligt narrativ. After all it may make the world more tolerable for a little boy that mother left him because he was a bad boy than facing the fact that she simply left him. (Killingmoe). En dårlig historie er bedre end ingen historie. Terapien Det er et centralt terapeutisk forhold, at vi møder klienter, som har skabt et narrativ, der dækker over psykiske huller, og som mangler oplevelse af primær intentionalitet. I terapeutiske sammenhænge er vores forståelse af disse forhold afgørende for, om vi kan hjælpe klienten. Terapeuten er nødt til at se klientens narrativ som en beskyttelse mod en bagvedliggende oplevelse af ikke-eksistens. En oplevelse, der ikke kan tales om, men som kun kan imødekommes ved, i det terapeutiske forhold, at tilføre klienten liv, eksistens og meningsfuldhed. André Green foreslår selv at gøre den terapeutiske relation til et potentielt rum, hvor terapeuten er aktivt levende og vital uden at forlade sin neutralitet. Som et modstykke til det hul, som den ikke nærværende mor har efterladt. Ken Vagn Hansen, klinisk psykolog Psykolog nyt

20 Forskningsnyt Dufte kan påvirke vores drømme Vi drømmer alle en masse drømme hver nat, selv om vi meget ofte intet kan huske om alle disse drømme, når vi vågner om morgenen. Det beror på en særlig hukommelsesforstyrrelse under nattens drømmeperioder. Selv om hjernen er meget aktiv, når vi drømmer det må den jo være for at producere de fantasifulde drømmeoplevelser, og det kan man også måle med elektroder uden på kraniet så er specielt langtidshukommelsen tilsyneladende slået fra eller blokeret under drømmeperioderne. Det betyder, at drømmene kun opbevares i korttidshukommelsen i to-tre minutter og så bliver slettet fra hukommelsen. Hvis man vågner op under eller lige efter en drømmeperiode og i den vågne tilstand kan nå at genopleve drømmen via korttidshukommelsen, kan man dog derefter, i den vågne, bevidste tilstand, få drømmen over i den nu aktive langtidshukommelse og dermed huske den i ligeså lang tid som andre interessante oplevelser. At drømmeoplevelserne om natten netop ikke bliver opbevaret i langtidshukommelsen, menes at bero på, at denne særlige hjerneforandring under drømmen blokering af langtidshukommelsen skal skåne os for at huske alle de forvirrede drømme om morgenen. Det kunne sikkert skabe megen uklarhed og forvirring i dagens løb, hvis vi huskede drømmene lige så godt som vores vågne oplevelser og således fik svært ved at skelne mellem drømmeoplevelser og virkelige erindringer i den vågne tilstand. De perioder under søvnen, hvor hjernen pludselig bliver meget aktiv (ifølge elektroder påsat uden på kraniet) og derved skaber vores drømmeoplevelser, er som regel af et kvarter til tyve minutters varighed og opstår med et mellemrum på ca. fem kvarter, således at vi normalt har fire-fem drømmeperioder og altså alle drømmer en time til halvanden hver nat uden at vide det. Hvis man lader en forsøgsperson sove i et søvnlaboratorium med elektroder til kraniet og vækker denne, når hjernen er i ro mellem de aktive perioder, kan personen som regel ikke berette om nogen drømmeoplevelser (højst om nogle vage tanker), men hvis man vækker ham under eller højst to eller tre minutter efter en drømmeperiode, kan han næsten altid berette om besynderlige drømmeoplevelser. Ingen kender grunden til, at vi alle skal have disse fire-fem drømmeperioder om natten, selv om der findes mange interessante teorier om deres mulige formål. Men det ser i hvert fald ikke ud til at det rent biologisk er meningen, at vi skal huske noget om disse mange drømme om morgenen. Derfor kan det godt være interessant at se nærmere på, hvad der foregår under vores mystiske drømmeperioder, og det har mange forfattere og i nyere tid mange forskere da også interesseret sig stærkt for. I nutidens undersøgelser om drømmeoplevelserne lader man som regel en forsøgsperson sove i et søvnlaboratorium og kan så vække vedkommende, når de elektriske signaler afslører en drømmeperiode, og spørge om, hvad der er foregået af drømmeoplevelser. En af de (mange) ting, man har fundet ud af ved denne metode, er, at vores drømme kan blive påvirket af sanseindtryk, der påvirker sanseorganerne under søvnen, uden dog at være så stærke, at de vækker forsøgspersonen. Hvis man fx blinker med et lys under en drømmeperiode og vækker forsøgspersonen kort efter, kan det ske, at vedkommende fortæller om en skovtur, hvor det pludselig begyndte at lyne. I et andet til- Forskningsnyt: Redaktionsgruppen: Ask Elklit, Thomas Nielsen (redaktør), Dion Sommer og Peter Krøjgaard, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Sekretariat: Ingrid Graversen (træffes man-fr. kl på tlf , direkte: ) 20 Psykolog nyt