NOVEMBER 2007 ENDELIG VERSION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOVEMBER 2007 ENDELIG VERSION"

Transkript

1 NOVEMBER 2007 ENDELIG VERSION PROJEKT SCENARIO 2015

2 Finansforbundet November 2007 Tekst: Analyse og Politik/Kompetence/Kommunikation Layout: Kommunikation

3 FORORD Udarbejdelse af fremtidsscenarier er ikke noget nyt i Finansforbundet. Det har allerede været gjort to gange tidligere. Det, der imidlertid adskiller denne rapport fra de tidligere scenarier, er dens tilblivelse og den metodiske tilgang. Ved at sammenlægge flere forskellige projektforslag, som alle havde til formål at kunne sige noget om fremtiden, blev det besluttet, at gennemføre et scenario 2015 projekt for at give et bud på fremtiden. Scenario 2015 er blevet gennemført som et projekt, hvor ansatte i Finansforbundet selv har udført skrivearbejdet på tværs af afdelingerne. Til støtte af det metodiske er der blevet tilknyttet en fremtidsforsker (Anne Marie Dahl Futuria). Den viden, som er fremkommet under arbejdet, er på denne måde indarbejdet i Finansforbundet og kan anvendes fremadrettet uden brug af eksterne konsulenter. Den metodiske tilgang, der er valgt, adskiller sig også fra tidligere scenarier i Finansforbundets regi. I denne rapport har udgangspunktet været de trends, som er relevante for den finansielle sektor. I fremtidsforskningen bruges betegnelsen megatrends. Disse megatrends er kombineret i tre forskellige baggrundsscenarier. De hovedtendenser, der er uddraget fra baggrundsscenarierne, danner så et fokusscenario, som er det Finansforbundet arbejder efter. Dette fokusscenario vil løbende blive holdt op imod den faktuelle udvikling, for at vurdere om der er behov for at justere det. 3

4 .

5 INDHOLD Indledning til scenario Metode...8 Fremtidens finansielle arbejdsplads fire fremtidsscenarier...10 Fokusscenariet Min store verden...12 Den Store verden (baggrundssenarie)...16 Den Nære Verden (baggrundssenarie)...19 Min Verden (baggrundssenarie)...21 Overordnede rammer for udviklingen...24 Resume...25 Den demografiske udvikling Globalisering i den finansielle sektor...34 Perspektiver for EU- og international regulering...40 Den teknologiske udvikling...44 Individualiseringen...50 Rekrutteringen til den finansielle sektor

6 INDLEDNING TIL SCENARIO 2015 Tænk hvis vi kunne se ind i fremtiden. Tænk hvilke muligheder det ville give os. Vi ville da være forberedt på de krav, som fremtidens finansielle medarbejder ville stille til os og samtidig være klar til at takle de udfordringer, som hele tiden opstår i takt med, at sektoren udvikler sig. En præcis forudsigelse af fremtiden er imidlertid ønsketænkning i en verden kendetegnet ved fortsat globalisering og stigende forandringshastighed. Det er her at fremtidsforskningen kommer ind i billedet. Fremtidsforskningen forsøger ikke direkte at forudsige fremtiden, men arbejder ud fra de overordnede udviklingstendenser, og vurderer både de usandsynlige og sandsynlige udviklinger og konsekvenser. Formålet er at få en idé om fremtiden eller forberede sig på den. Det er på denne måde projektet Scenario 2015 har sin berettigelse. Målet med projektet Scenario 2015 er at forberede Finansforbundet på fremtiden. Ved at skabe billeder for fremtiden, får Finansforbundet et værktøj til at styrke arbejdet med udviklingen af fremtidige strategier, og derigennem gøre organisationen mere omstillingsparat. Imidlertid er fremtiden ikke givet på forhånd vi har i en vis udstrækning mulighed for selv at forme den. For at danne en ramme til brug for scenarierne er der udarbejdet en række analyser, som beskriver den forventede udvikling indenfor nogle centrale megatrends. I denne ramme tages der udgangspunkt i en fortsat globalisering, en øget teknologisk udvikling, den demografiske udvikling samt at samfundsøkonomien fortsat vil være positiv frem til RAPPORTENS OPBYGNING Rapporten består overordnet af to dele: Fire fremtidsscenarier: Den første del af rapporten er primært et arbejdsværktøj, der skal gøre Finansforbundet bedre til at håndtere fremtidige udfordringer. Der er blevet opsat tre baggrundsscenarier for fremtiden, der er lige sandsynlige/usandsynlige, samt et fokusscenario der kombinerer disse tre scenarioer til et bud på, hvordan Finansforbundet tror verden vil se ud i Fokusscenarioet og de tre baggrundsscenarioer udgør samtidigt et værktøj, som forskellige dele af Finansforbundet (politiske ansvarsområder, kredsene etc.) kan spille deres strategi op mod. Formålet er at motivere læseren til at forholde sig kritisk til fremtiden, og derigennem blive bedre til at håndtere fremtidige udfordringer. I scenarierne lægges der vægt på de megatrends, som driver udviklingen i samfundet samt dynamikken i den finansielle sektor mellem virksomheder, kunder og medarbejdere. De overordnede rammer for udviklingen: Rapportens anden del indeholder en mere objektiv beskrivelse af emner, hvor der allerede nu er en retning på udviklingen. Disse beskrivelser giver derfor en mulighed for at komme med et mere håndfast bud på, hvordan verden ser ud i Det gælder emner som demografi, EU regulering, globalisering, teknologi, individualisering og den fremtidige rekruttering til den finansielle sektor. Alle sammen hovedtendenser som kommer til at udstikke rammerne for udviklingen, og som derfor også sætter rammerne for beskrivelsen af fokusscenariet i den første del af rapporten. Kapitlet har titlen De overordnede rammer for udviklingen. 6

7 Af disse analyser fremgår det, at den finansielle verden, som følge af globaliseringen, presses af markedskræfterne til at udnytte og opkvalificere teknologien og medarbejderresurserne for at optimere de økonomiske resultater. Dette sker samtidigt med, at den demografiske udvikling og udviklingen i EU har indflydelse på rammevilkårene for den finansielle sektor i Danmark. Det vurderes, at der vil ske ændringer i den måde kunderne agerer på, idet individualiseringen til stadighed bliver en vigtigere udviklingstrend i befolkningen. Rekrutteringsmønstret vil samtidigt ændre sig pga. den demografiske udvikling og et generelt højere uddannelsesniveau. De to dele af rapporten kan læses uafhængigt af hinanden, idet de indeholder to forskellige tilgange til arbejdet med fremtiden. Ønsker læseren eksempelvis et konkret overblik over de demografiske udfordringer, som Finansforbundet vil stå overfor i 2015, er dette placeret i rapportens anden del. Hvis formålet imidlertid er at arbejde med fremtidige målsætninger og behov, vil det opsatte fokusscenario i rapportens første del være et værktøj til at understøtte denne proces. De tre baggrundsscenarier, som også er placeret i rapportens første del, kan anvendes på samme måde som fokusscenariet. Dette er grundigere beskrevet i det efterfølgende metodeafsnit. I det følgende vil der være en metodebeskrivelse efterfulgt af rapportens første del med fremtidsscenarierne og den anden del der sætter de overordnede rammer for udviklingen. 7

8 METODE Dette afsnit indeholder en introduktion til den metodiske tilgang til scenarioarbejdet. Afsnittet omhandler således først og fremmest en beskrivelse af den metode, som er anvendt i rapportens første del. Formålet med fremtidsforskningen er i princippet at tage på udflugt i fremtiden, for at vi derigennem kan blive kloge på, hvordan vi skal agere i nutiden. Fru Jensens bud på fremtiden kan reelt være lige så godt som en hver andens, men fremtidsforskningen giver os en række værktøjer som hjælper os med at arbejde struktureret med fremtiden, hvilket er med til at kvalificere vores bud. Der findes flere forskellige tilgange til arbejdet med fremtiden. Den scenariotilgang, som denne rapport bygger på, holder fremtiden åben og folder dens udfordringer, muligheder og trusler ud, for på denne måde at skabe en ramme for fremtiden. En ramme der så kan bruges til at diskutere fremtidige udfordringer ud fra, og som kan være med til at gøre os mere bevidste om de valg, som vi skal træffe. Det er samtidigt en ramme, indenfor hvilken at alle antagelser sker på et helt ukendt grundlag, idet ingen med fuldstændig sikkerhed kan sige noget om, hvordan verden ser ud i Nedenstående figur viser tankegangen bag scenariotilgangen. Som det fremgår, befinder vi os i dag i nutiden, og tegner herudfra tre forskellige fremtidsscenarier. De tre scenarier tjener først og fremmest det formål, at udspænde det mulige sandsynlige udfaldsrum inden for hvilket det fremtidige samfund befinder sig. Scenarierne skal være realistiske og meningsfylde, og vi skal have god grund til at tro, at fremtiden ligger inden for dette fremtidsrum. Ingen vil formentligt tilslutte sig et af de tre scenarier 100 pct., hvilket imidlertid heller ikke er formålet. De tre scenarier udgør hvert et yderpunkt i en trekant, og ved at komme godt ud i hjørnerne sikrer vi os, at fremtiden sandsynligvis vil ligge inden for rammerne af de tre scenarier. Det er således ikke sandsynligt, at ét af baggrundsscenarierne bliver til virkelighed i sin rene form, men at fremtiden vil være opbygget af elementer fra de forskellige scenarier. Det centrale bliver derfor, hvordan de opstillede baggrundsscenarier kombineres i beskrivelsen af fremtiden i et I fremtiden I dag Scenarie 1 Fremtidsrum Scenarie 2 Scenarie 3 8

9 fokusscenario. Fokusscenariet er projektets bedste bud på de rammer, som kommer til at udgøre fremtiden. Fokusscenariet kan og skal imidlertid ikke betragtes som en sandhed, men som et kvalificeret bud på fremtiden. Fokusscenariet skal samtidigt udgøre et redskab til at sætte rammerne for diskussionen af de udfordringer, som Finansforbundet står over for i fremtiden. Rapportens fire scenarier præsenteres i form af en historiefortælling, der beskriver, hvordan verden ser ud i Formålet med at bruge denne tilgang er, at læseren formår at løsrive sig fra, hvordan verdenen ser ud lige nu, og tør tage på tur i fremtiden. Den valgte metode er anderledes end den tilgang, hvor der kun udarbejdes ét scenario fra start, som så kaldes et drømme- eller ønskescenario. Årsagen til, at der i rapporten ikke kun præsenteres ét scenario, er, at dette alt for let vil ligne et facit, hvorfor den efterfølgende proces kan få karakter af passiv tilpasning til en antaget fremtid. Udgangspunktet er netop, at fremtiden er ukendt, til diskussion og i en vis udstrækning påvirkelig. DET VIDERE ARBEJDE MED SCENARIERNE Som nævnt, er scenarierne tænkt som et arbejdsværktøj i Finansforbundets fremadrettede arbejde. Således er det tanken, at især de politiske ansvarsområder vil bruge scenarierne (evt. bare fokusscenariet) i deres arbejde med målsætninger og fremtidige udfordringer. Her er det afgørende at have for øje, at man har at gøre med fremtiden, og at Finansforbundet derfor har mulighed for, til en vis grad, at påvirke og præge udviklingen. Fremtiden er ikke givet på forhånd! Eksempelvis kan det vise sig, at der er stor forskel på den ønskelige og den sandsynlige udvikling. På denne måde er scenarierne med til at anskueliggøre et problem, der kræver en strategisk afklaring. I en sådan situation må man overveje mulighederne for at påvirke udviklingen fra det sandsynlige til det ønskelige. Under alle omstændigheder bliver sådanne beslutninger lettere, når man på forhånd har gjort sig klart, hvad man forventer af fremtiden. Der er flere mulige måder, hvormed der kan arbejdes videre med scenarierne. Eksempelvis vil det være naturligt, at de politiske ansvarsområder tager fat i fokusscenariet, samt evt. de tre baggrundsscenarier for at sammenligne deres nuværende strategi med dem. Hvis fremtiden ser ud som beskrevet, holder vores strategi så? Bør den have en anden form? Er der elementer, vi ikke har taget højde for? Hvilke udfordringer vil vi stå overfor i 2015? Denne anvendelse af scenerierne vil kunne styrke processen med at tænke nyt og fremadrettet. Helt afgørende er det imidlertid, at læseren af rapporten samt de personer som skal arbejde videre med scenarierne tør give slip og bevæge sig ind i fremtiden. Det er i denne forbindelse vigtigt at holde sig for øje, at det ikke handler om at afgøre, om scenarierne er rigtige eller forkerte, eller om man kan lide dem eller ej. Scenarierne tjener alene som værktøj til at udfordre tankegange og strategier. For at få mest muligt ud af dette værktøj, er det vigtigt at se det som et arbejdsredskab. 9

10 FREMTIDENS FINAN- SIELLE ARBEJDSPLADS FIRE FREMTIDSSCENARIER Dette kapitel indeholder de tre baggrundsscenarier samt fokusscenariet. Fokusscenariet præsenteres først, men er som nævnt et produkt af arbejdet med de tre baggrundsscenarier. Nedenstående figur viser sammenhængen mellem baggrundsscenarierne og fokusscenariet. Baggrundsscenarierne sætter rammerne, og fokusscenariet er efterfølgende fremkommet ved at udvælge de dele af baggrundsscenarierne, som arbejdsgruppen har set som styrende for udviklingen frem mod De tre baggrundsscenarier har titlerne; Den store verden, Den nære verden og Min verden. Den store verden er kendetegnet ved, at globaliseringen i 2015 er den absolut styrende kraft. Globaliseringen driver verdenen, og profitmaksimering er i centrum. I kontrast til denne verden står det andet scenarie med titlen Den nære verden. Globaliseringen er også en dominerende faktor i Den nære verden, men som en form for modtendens til globaliseringen tilvælges det nære og fællesskabet. Verden føles mere usikker, og vi ser derfor indad og fokuserer på de nære relationer. I det tredje scenario Min verden er individualiseringen i centrum. Jeg vælger selv, hvad jeg vil, og handler ud fra, hvad jeg har lyst til. Fokusscenariet er fremkommet i dette krydsfelt, og har fået titlen Min store verden. En verden, der er kendetegnet ved at globaliseringen er dominerende, samtidigt med at individualiseringen er styrende på mange områder. I udviklingsprocessen har det naturligvis været fristende at indgå det åbenlyse kompromis: et fokusscenario med lidt af det hele. Det er forsøgt undgået, da kompromiser også kan have tendens til at blive tandløse og miste evnen til at provokere og stille spørgsmål. Fokusscenariet skal netop udfordre tankegangen om fremtiden og ikke være en skråsikker prognose, men et kvalificeret bud på fremtiden. Alle scenarierne er præcenteret ved brug af story- Den nære verden I dag Den store verden 2015 Min verden 10

11 tellings teknikken. Vi står i 2015, og ser på verden omkring os. Grundstenen i scenarierne er, at de alle giver svarene på en række spørgsmål. Hvordan ser verden ud? Hvad karakteriserer den finansielle sektor? Hvordan ser kunden ud? Hvordan ser den finansielle arbejdsplads ud? Hvilke kompetencer er centrale? Hvilke udfordringer er der omkring arbejdsvilkår? Hvad kræver medlemmerne af fagforeningerne? Hvad er den politiske dagsorden? For bedre at forstå metodikken, omkring hvordan baggrundsscenarierne er opbygget, er der i det følgende listet en række regler, som har sat rammerne for udarbejdelsen af de tre baggrundsscenarier. Scenarierne skal være forskellige fra nutiden. En fremskrivning er nutiden er ikke sandsynlig og ikke inspirerende. Scenarier skal helst være lige sandsynlige. Et scenarie, der er mindre sandsynligt end de andre, ignoreres. Scenarier skal have en klar profil, så man tydeligt kan se forskel på de forskellige scenarier. Scenarierne må derfor ikke ligge for tæt op ad hinanden, men det betyder også at udviklingen somme tider kan virke usandsynlig eller (for) fantasifuld. Jo mere skræddersyede scenarierne er, jo bedre fungerer de. De opstillede scenarier opfylder ovenstående krav. Scenarierne skal derfor kunne fungere som et effektivt arbejdsredskab i arbejdet med at gøre Finansforbundet klar på de udfordringer, som fremtiden vil bringe. Scenarier skal være sandsynlige. Hvis et scenario opfattes som ren science fiktion, kan det muligvis være underholdende, men inspirerer ikke til fornuftige beslutninger. Scenarier skal være argumenterede - de skal rumme en forklaring på, hvorfor udviklingen går, som den gør. Scenarier skal være internt konsistente. Scenarier må ikke rumme elementer, der strider mod hinanden. 11

12 FOKUSSCENARIET MIN STORE VERDEN Finansforbundet agerer i 2015 i en sektor, der har udviklet sig hastigt de seneste ti år. De klart stærkeste strømninger i tiden har været globalisering, individualisering og samspillet mellem disse. Den hastige teknologiske udvikling har været en væsentlig faktor i nedbrydningen af afstand i tid og rum, så hele verden er blevet tilgængelig. Konsekvensen er først og fremmest et uendeligt antal valgmuligheder for den enkelte hvorfor kun gøre det ene, når man nu kan gøre både det andet, det fjerde og det syvende? Dette enorme valgudbud har medført, at der konstant stilles spørgsmål til identitet, livsstil, sociale sammenhænge og fællesskaber. I løbet af de seneste mange år er verden kommet tættere på danskerne. Den teknologiske udvikling og Internettets udbredelse siden midten af 1990 erne har givet den enkelte dansker adgang til alverdens informationer, varer og ydelser. I den virtuelle verden ordner man en masse dagligdags gøremål, ligesom der skabes kontakter og indgås fællesskaber. Man har med andre ord langsomt bevæget sig fra at mødes på torvet til at mødes på nettet. Samtidig er det blevet økonomisk muligt for langt flere mennesker at bevæge sig fysisk rundt i verden. Stadig billigere og nemmere flytrafik har gjort, at sommerferien ligeså godt kan gå til Sydafrika som til Skagen. De kraftige strømninger af globalisering og individualisering har efterladt mange mennesker i et dilemma, hvor glæden over de mange valgmuligheder støder sammen med følelsen af, at tingene engang imellem går lige stærkt nok. Man er med andre ord passager på globaliseringsvognen som man selv har købt billet til men står nu uden mulighed for at stå af eller bremse. Derfor opstår der en afgørende dobbelthed omkring globaliseringen og individualiseringen. Det er på den ene side noget, man gerne vil, og til en vis grad selv har valgt, mens der på den anden side er kræfter, der buldrer af sted, uden at man kan gøre hverken fra eller til. TURBULENTE SEGMENTER I den finansielle sektor er man også påvirket af disse tendenser. Tidligere tiders nogenlunde faste og veldefinerede kundesegmenter er nemlig afløst af midlertidige tilhørsforhold, der primært varierer efter livsfase. Gruppen af ældre kunder er større end tidligere, men har ikke længere de fællestræk, der omkring årtusindskiftet karakteriserede folkepensionister. Mange af nutidens seniorer er særdeles aktive, krævende og friske mennesker, der nyder livet og har råd til det. De unge ældre er bare ét eksempel på et segment, der har ændret sig så markant, at det er blevet særdeles vanskeligt at sætte mennesker i bestemte kasser. Det gælder også rent geografisk, hvor flere og flere periodevis er bosat i udlandet, og så vender hjem igen for måske at bo i fødebyen et stykke tid. Derfor har medarbejderne indenfor den finansielle sektor måttet opgradere deres kvalifikationer. Viden om livsstil og ikke bare økonomiske og finansielle forhold er blevet en nødvendighed for at kunne give den individuelle rådgivning og coaching, der efterspørges. Samtidig er kunderne velorienterede og krævende, så kvaliteten i rådgivningen er alfa og omega for bankerne. Hvis kunden ikke føler, at rådgivningen er tilrettelagt præcis efter hans behov, fin- 12

13 der han blot en anden bank, der bedre kan honorere kravene. Kunden vælger således både på produktets pris og kvalitet samt selve oplevelsen af formidlingen. I forhold til erhvervskundesegmentet er der også sket ændringer. Store globale virksomheder afsøger i højere grad de internationale markeder for lånemuligheder, hvilket har sat en række af de større danske finansielle virksomheder under pres. Imidlertid har flere virksomheder samtidigt formået at styrke deres egen position på det europæiske marked. De typiske små og mellemstore virksomheder holder dog fast i deres danske pengeinstitut, men konkurrencen fra det globale marked rykker også på dette marked tættere på. Kravene til erhvervsrådgivningen er derfor konstant stigende. Trods centralisering og konsolidering i den finansielle sektor er der som følge af globaliseringen og kundernes krav til pengeinstitutterne mange af forskellige banker at vælge imellem. Den globale konkurrence har imidlertid medført, at stadig flere produkter indholdsmæssigt er ensartet, idet markedet er gennemsigtigt, og populære produkter hurtigt bliver kopieret. Flere udenlandske pengeinstitutter har etableret sig i Danmark, så det er blevet uhyre vanskeligt at hive afgørende konkurrencefordele i land på de rent økonomiske sider af sagen som eksempelvis renter. Pengeinstitutternes IT-infrastruktur er afgørende for virksomhedernes drift. IT-platformen fylder meget i den finansielle verden og er fundamentet for prisstrukturen på produkterne. De udbudte varer fremstår imidlertid ensartet overfor kunden, der selv søger information via nettet, eller som bliver guidet af en rådgiver. Der findes pengeinstitutter, som sælger ITplatforme til andre finansieringsinstitutter foruden at de driver bank. Disse back office funktioner møder kunderne imidlertid ikke, de møder derimod det visuelle udtryk på hjemmesiden og kunderådgiveren i filialen. Det er pengeinstitutternes brand og ikke dens ITplatform, der er blevet afgørende for at differentiere sig fra konkurrenterne. Derfor indgås der i stigende grad partnerskaber med andre virksomheder, som passer til pengeinstitutternes profil. Det betyder, at kunden kan få sine penge forrentet indenfor eksempelvis investeringer i økologisk produktion og som bonus få rabat på et gourmetophold på en fransk vingård. På samme måde findes der samarbejdsaftaler med eksklusive designerbrands, specialrejsebureauer med safari, trekking og regnskovsferier på programmet eller bilfabrikanter i alle klasser. Og så findes der også en kundegruppe, der bare vil have ordnet deres bankforretninger. Dem er der selvfølgelig også en løsning til. Hver kunde kræver sin egen skræddersyede løsning og flere og flere bevæger sig væk fra deres forankring i lokale fællesskaber hen imod de løsninger, som tilfredsstiller deres individuelle behov. SKRÆDDERSYET RÅDGIVNING 24 TIMER I DØGNET Kravet om skræddersyet rådgivning 24 timer i døgnet har betydet anderledes arbejdsvilkår for de bankansatte. Lukkeloven eksisterer ikke længere, så indenfor en lang række brancher har man måttet indstille sig 13

14 på udvidede åbningstider. Det gælder også i den finansielle sektor, hvor kunderne forventer adgang til rådgivning og service 24 timer i døgnet. En væsentlig del af kundekontakten foregår elektronisk i virtuelle banker, men der er stadig et behov for personlig kundekontakt. Det efterkommes både i traditionelle filialer, men også i form af besøg hjemme hos kunden, hvor der er bedre tid og ro til at gennemgå kundens situation og ønsker til en individuel løsning. Stadigvæk flere opgaver er henlagt til større Call centre eller netværk af hjemmearbejdspladser, som primært tager sig af henvendelser via forskellige online mobiltjenester eller Internet. De individuelle krav handler ikke kun om indhold, men også om måden, banken møder kunden på. Uanset hvilket område medarbejderen arbejder indenfor, har udviklingen betydet, at en konstant opkvalificering af IT-kompetencerne er nødvendig. Selvom den fysiske kundekontakt stadig eksisterer, kan ingen sige sig fri for at anvende teknologi som et absolut nødvendigt arbejdsredskab. På samme måde er de sproglige krav skærpet i takt med markedets globalisering. Engelsk er blevet koncernsproget i en række internationale danske banker, ligesom koncernsproget også er engelsk i de udenlandske banker, der har etableret sig i Danmark. Kundekontakten foregår imidlertid fortsat på dansk. FINANSFORBUNDET MED EN INTERNATIONAL VINKEL Store ændringer i medlemmernes hverdag har i 2015 også betydet, at Finansforbundet ser anderledes ud. Forbundet eksisterer stadig, men det har gennemgået flere strategiændringer for at efterkomme medlemmernes behov. Samme krav til omstillingsparathed og fleksibilitet, der er hverdag for forbundets medlemmer, har naturligvis også ramt Finansforbundets organisation. Medlemmerne er ikke bange for ledighed, men manglen på kvalificeret arbejdskraft presser dem til at yde mere samtidigt med, at de kan stille større krav til deres arbejdsplads. Det er lettere at skifte job efter eget ønske, hvilket der også kan være behov for, når jobfunktioner nedlægges og nye opstår. Hver enkelt medarbejder måles via elektronisk afrapportering, og kravet om konstant at skabe målbar værdi samt et stigende omfang af provisionslønninger er blevet væsentlige stressfaktorer i sektoren Behovet for individuel rådgivning af medlemmerne er blevet større og spænder over en bredere vifte af emner som opkvalificering, kurser indenfor livsstilsemner og håndtering af lønudsving og provisionsløn. Definitionen på hvad der er et fagligt kursus, og hvad der er et personligt udviklende kursus er blevet uklar for de medlemmer, som varetager kunderelaterede arbejdsfunktioner. For fag- og interesseorganisationer som Finansforbundet er det blevet en nødvendighed at være til stede i de politiske fora, hvor beslutningerne tages. 14

15 EU er blot et af mange områder, hvor Finansforbundet har fået en mere international vinkel. De udenlandske pengeinstitutters indtog på det danske marked, og danske medarbejdere, der i perioder arbejder i udlandet, har fremmet et grundlæggende internationalt syn på arbejdsmiljø, løn og ansættelsesforhold. Det har også slået igennem på overenskomstområdet. Globaliseringen af den finansielle sektor og mange medlemmers individualiserede forhold har bevirket, at standartoverenskomsten er blevet ændret til en rammebaseret overenskomst. Det internationale perspektiv er også til stede i forbundets kommunikation til medlemmerne. Blandt medlemmerne orienterer man sig nemlig internationalt, men man stiller på samme måde som bankkunderne også krav om individuelle og skræddersyede løsninger også fra sit fagforbund. 15

16 DEN STORE VERDEN BAGGRUNDSSCENARIE Vi skriver 2015, og vi lever i Den Store Verden. Den globalisering, vi så tage sin begyndelse i slutningen af det sidste årtusinde, er nu for alvor slået igennem. Informationsspredningen har gjort hele verden mere nærværende og tilstede i vores hverdag. Gradvist er vi blevet mere uafhængige af hinanden, og som konsekvens heraf har stedet mistet sin afgørende betydning. Teknologien gør det nemlig muligt at være konstant online via mobiltelefonen, der er en bærbar betalings- og kommunikationsstation. Mennesker deler deres viden globalt og har mulighed for at plukke fra alle verdens hylder, når de vælger informationer og produkter. Der er således via informationsteknologien adgang til varer og tjenesteydelser fra hele verden, ligesom prisgennemsigtigheden har gjort det enkelt for forbrugeren at vælge. Som en konsekvens af denne udvikling er konkurrencen blevet skarp, international og den afgørende faktor er pris. Effektivitet og profitmaksimering er derfor blevet nøgleord, hvis man vil overleve i denne verden. Det har betydet, at produktionen er blevet rationaliseret og centraliseret, så varerne produceres der, hvor omkostningerne er mindst. Outsourcing, af alt andet end kerneopgaverne, er normen. Den vestlige verden og Danmark i særdeleshed - lever nu primært af innovation og udvikling. Markedet dominerer, da virksomhederne er blevet multinationale, og forandringsparathed er en af de vigtigste konkurrenceparametre. Der tjenes penge på omkostningsstyring, stordriftsfordele og ikke mindst erhvervskunder. DEN VERDENSOMSPÆNDENDE FINANSIELLE SEKTOR Det samme gør sig gældende i den finansielle sektor. Udviklingen har betydet, at stadig større internationale pengeinstitutter og forsikringsselskaber dukker op. Forskellige typer af kapitalfonde har for alvor gjort deres indtog i den finansielle verden, hvormed arbejdsgiver- og aktionærrollen har forandret udseende. Den forstærkede globalisering af ejerskabet til den finansielle sektor betyder også, at IT-infrastrukturen er global indenfor koncernerne. Denne platform danner grundlaget for en specialisering af produktet og den ekspertise, der er en nødvendighed for at kunne klare konkurrencen. Sektorens produkter tilbydes til hele verden, og konkurrencen er dermed global. Det er ikke usædvanligt, at man som kunde køber sin bilforsikring eller optager lån hos den billigste udbyder på markedet. En udbyder, som meget vel kan ligge på den anden side af jorden. Det omfattende internationale produktcertificeringssystem med globale standarder sikrer, at man får den vare, man betaler for. Kunderne er således kun tro mod pris og kvalitet, og shopper derfor rundt mellem de mange tilbud alt efter behov. Kulturforskelle udviskes ved at megen service formidles på det lokale sprog, selvom produktet udarbejdes i en anden sprog- og kulturkreds. HIGH PERFORMANCE-MEDARBEJDEREN I Den Store Verden er fusioner og opkøb i rationalitetens navn en del af dagligdagen. Det betyder blandt andet, at måden vi arbejder på, med hvem, 16

17 for hvem og hvor i verden, konstant skifter. Udstationeringer og perioder med arbejde i udlandet er en naturlig arbejdsform. Det stiller en række krav til medarbejderne. I en flygtig og omskiftelig verden er der konstant krav til medarbejderne om at vise resultater og high performance. Højere uddannelser, konstant efteruddannelse og kompetenceudvikling er en nødvendighed for at kunne være opdateret indenfor sit fagområde. Omstillingsparathed er en kernekompetence, som medarbejderen skal have. Det fagområde, den enkelte arbejder med, kan nemlig meget vel være opkøbt og flyttet til udlandet i morgen. Samtidig forventer kunder fra hele verden rådgivning, når de har brug for det, hvilket betyder, at servicering af kunder fra andre tidszoner påvirker arbejdstiderne, som igen har indflydelse på privatlivet. Det er nogle af de mange faktorer, der medvirker til, at grænsen mellem arbejdsliv og privatliv bliver mere flydende. Globaliseringen og teknologien pumper udviklingen af sted. Alle, der vil have økonomisk succes, satser på at kunne deltage for at få del i de store økonomiske gevinster, der skabes. Storbyen er centrum for udviklingen, selvom teknologien giver mulighed for at bo mindre urbane steder. Det er i storbyen, at mulighederne er for succes og en livsstil, der matcher jobbets hektiske og rationelle puls. Her kan de mange forskellige kulturer, der mikses i den internationale verden også lettere finde sig til rette. Den trafikale situation og forureningen afskrækker ikke dem, som lever i den store verden. Alle tror på, at disse problemer nok skal blive løst ved hjælp af den teknologiske udvikling. For de medarbejdere, der kan følge med og leve op til kravene indenfor deres fagområde, er mulighederne store. Hele verden er deres arbejdsplads, og arbejder de hårdt, belønnes de også tilsvarende. Den konstante innovation bevirker, at de hele tiden udvikler sig og aldrig gror fast. Men det er ikke alle, der befinder sig vel i Den Store Verden. Både ledere og medarbejdere oplever, at de har et stort pres hvilende på deres skuldre. Begge grupper føler sig udsat for en konstant sortering, fordi der kun er plads til dem, der leverer varen og er villige til at følge med, når funktionerne flyttes eller centraliseres for at opnå de bedste konkurrencefordele. Mange følger med, men mere af tvang end af lyst. For alternativet er, at man risikerer at ryge ud af den attraktive del af arbejdsmarkedet og dermed bliver afskåret fra at følge med udviklingen. Det kan så få den konsekvens, at man hurtigt mister sin status som ekspert. Mange af disse medarbejdere mener ikke, at der er plads til dem, der sætter pris på ro, tryghed og forudsigelighed. For begge typer af medarbejdere gælder det, at stressmanagement er i fokus. Også her er der vindere og tabere. De medarbejdere, der kan styre og bruge deres stress positivt, er vinderne, mens de medarbejdere, der ikke kan, bliver taberne. Livsstilssygdomme rammer de fleste på et eller andet tidspunkt, og årsagerne er oftest udefrakommende pres. Den menneskelige trang til at være en del af et fællesskab er under pres, da omskifteligheden konstant stiller krav til den enkelte om at agere individuelt. Der bliver derfor konstant etableret ad hoc fællesskaber på arbejdspladserne og privat. Singlekulturen vokser. 17

18 DEN PROFESSIONELLE TILLIDVALGTE De tillidsvalgte har rigeligt at se til. De skal varetage medlemmers vidt forskellige interesser og ikke mindst forskellige vilkår er en stor udfordring. De tillidsvalgtes kulturforståelse bliver udfordret og er et afgørende element i deres arbejde, som ikke altid kun er begrænset til et land og én virksomhedskultur. Mange af de finansielle virksomheder har filialer i flere lande og kan godt have flere forskellige virksomheds koncepter, der er tilpasset den målgruppe de ønsker at nå. fagforening. En hovedopgave for fagbevægelsen er også, at påvirke de politiske beslutningstagere, så Danmark foruden at være et attraktivt land for de store multinationale selskaber også har gode forhold for medarbejderne. Finansforbundets rolle er ikke forsvundet i 2015, men den har dog ændret sig markant. Der er to dominerende grupper af medlemmer; De succesfulde medlemmer, som ønsker støtte til deres karriere, og de medlemmer der ønsker støtte til at neddrosle arbejdspresset. De overordnede globale rammer for den finansielle sektor aftales gennem den globale fagforeningssammenslutning UNI, hvilket påvirker aftaler, som indgås med de store dominerende internationale koncerner. Mere og mere aftales indenfor den enkelte globale koncern, og det betyder, at en detaljeret fælles national overenskomst ikke længere giver mening. Koncernaftalerne er suppleret med landeaftaler, der tager hensyn til lokale forskelle på lønområdet, sociale forhold og kultur. For eksempel arbejdes der efter en realligeløn, hvor aflønningen reguleret i forhold til købekraften lokalt, da der stadig er forskel på leveomkostninger i Indien og Tyskland. Som en konsekvens af udviklingen står Finansforbundet overfor at skulle forholde sig til behovet for en langt mere specialiseret rådgivning og individuelle tilbud for at kunne varetage specialisternes interesser. Det tværnationale samarbejde i blandt andet UNI er blevet kraftigt forøget, og evnen til at kunne agere internationalt er afgørende for en 18

19 DEN NÆRE VERDEN BAGGRUNDSSCENARIE Vi skriver 2015, og vi lever i Den Nære Verden. Globaliseringen har kørt på fuld kraft i en årrække, men flere og flere har valgt det hektiske liv fra. Verden omkring os opfattes som usikker og farlig, og man vælger derfor det nære frem for det globale. Teknologien giver nemlig mulighed for at nå hele verden uanset hvor man befinder sig fysisk. Side om side med globaliseringen og teknologiens fremmarch har flere og flere derfor valgt det overskuelige nære samfund. Her er der mulighed for at leve et sundt liv, hvor stress vælges fra, og det nære fællesskab vælges til. Der er sket en opblomstring af livet i mindre provinsbyer og lokalområder i storbyer, der kombinerer værdier som nærhed, fælles aktiviteter og en tryg base i den globale verden. Takket være teknologien kan man bosætte sig i afgrænsede lokalsamfund og samtidig have adgang til de fleste af den globale verdens muligheder. Verden kommer til os gennem en konstant opkobling til Internettet, som altid er tilgængeligt via mobile lommecomputere. Det er dog også blevet klart for de fleste, at teknologien ikke kan tilfredsstille alle behov. Lokalsamfundet og den nære, personlige kontakt er en vigtig del af livet for en stadig større gruppe mennesker. Derfor har man set et stigende tilvalg af harmoniske og nære fællesskaber, hvor man interesserer sig mere for naboen og bankrådgiverens liv end for fremmede berømtheder. Der er nemlig en grundlæggende tro på, at basale traditionelle værdier fortsat er vigtige. De store forandringer, der sker udenfor i verden, virker mere skræmmende end dragende. I stedet for at tage stilling til fjerne krige eller globale miljøspørgsmål er det mere interessant at engagere sig i placeringen af de lokale vindmøller. Kunderne føler sig fremmedgjort overfor store internationale pengeinstitutter og deres tilbud. Selvom man har indsigt i den internationale verden, leves det sociale liv sammen med dem, man bor i nærheden af, og det er her, værdifællesskabet findes. Det ses også i den finansielle sektoren. Lige fra Nørrebro til Himmelev og Nordre Lilleby har kunderne en forventning om, at banken kender dem og deres livsvilkår. DEN NÆRE FINANSIELLE SEKTOR Den lokale filial med medarbejdere fra nærområdet er fortsat i fremgang. De store fusioner på det finansielle område har skabt grundlag for at udvikle nærbankkonceptet. Væk er de helt små andelskasser, mens det går rigtig godt for banker med lokalkendskab. Der findes en del regionale pengeinstitutter, hvor konceptet er baseret på kendskabet til den nære verden og de nære værdier. De storfusionerede pengeinstitutter har længe tabt markedsandele til regionale og lokale pengeinstitutter, som har en teknologisk platform, der kan konkurrere med de største. For at komme ind på dette attraktive og voksende marked, hvor kunderne gerne betaler lidt mere for en personlig og lokal rådgivning, har en af de store pengeinstitutter opkøbt en regionalbank. På denne måde kan den samme bankkoncern betjene de store erhvervsvirksomheder under ét navn og ud fra et andet koncept betjene kunder i lokalområderne. For at styrke den lokale forankring, er der sågar set forsøg på at etablere franchise-banker i lokalområderne. 19

20 MEDARBEJDEREN FORANKRET I LOKALSAM- FUNDET Ansatte i den lokale pengeinstitutter har betydning for lokalsamfundet. Banken sponsorerer måske det lokale fodboldhold og er sit sociale ansvar bevidst gennem engagement i lokalt kultur- og idrætsliv. I fritiden indgår ledere og bankmedarbejderne også i et fællesskab, som er geografisk afgrænset og baseret på værdier og en livsstil, der er følelsesmæssigt og ikke rationelt funderet. De ansatte har ikke arbejde med hjem, men arbejdsrollen er altid til stede, når han eller hun er i Brugsen eller i grundejerforeningen. I arbejdet er empati altafgørende og evnen til at sammenligne mange produkter er af mindre betydning. Kunden eftersørger nemlig ikke nødvendigvis den billigste løsning, men vil gerne betale lidt ekstra, hvis det føles som det rigtige både for medarbejderen og kunden. Kundens krav til bankrådgiveren er at vedkommen skal kunne rådgive om stort set alt og derfor være generalist. Det er disse forhold som skaber det livslange kundeforhold til pengeinstitutterne. DE TILLIDSVALGTE LEVER I LOKALMILJØET i pengeinstitutterne forstår, at de er med til at sikre udviklingen i deres område, hvilket har været med til at skabe de store overskud gennem en årrække. Den tillidsvalgte anser sig mere som talsmand for sine kollegaer end en faglig repræsentant, der skal kæmpe for rettighederne. Til forskel for de store pengeinstitutter er arbejdsmiljøproblemer med stress og højt sygefravær minimale. Problemer løses i dialog med ledelsen, mens de store spørgsmål om arbejdsmiljø, arbejdstid etc. løses på forbundsniveau. FINANSFORBUNDET SPILLER STADIG EN AFGØ- RENDE ROLLE Finansforbundets udfordring er at tilfredsstille medlemmerne, der vil have faste standardoverenskomster, som giver tryghed og gode vilkår. Der er behov for kurser, hjælp til virksomhedsoverenskomster og lokale arrangementer i nærområdet. Selvom der er sket sammenlægninger i den finansielle verden, er den største vækst stadigvæk i det lokale. Her er vinderne de veldrevne banker, der satser på nærværende kvalitetsrådgivning og socialt ansvar som grundlag for en sund økonomisk udvikling. Den tillidsvalgte er præget af, at han/hun bor og lever i lokalmiljøet. Han/hun har status, fordi han/hun er bankansat og talsmand for sine kollegaer. pengeinstituttet er den finansielle krumtap i lokalsamfundet og sætter en ære i at skabe værdi i lokalsamfundet. Den tillidsvalgtes loyalitet ligger således både i pengeinstituttets virke og i arbejdet for kollegaers løn og arbejdsvilkår. Alle medarbejdere 20

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Offentlige virksomheder i forandring It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Skab fremtidens offentlige sektor med it Den offentlige sektor møder benhårde krav. Medarbejdere kræver fleksibilitet,

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Strategisk Overensstemmelse, en kort introduktion 2008 Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Omgivelser (marked) Segment Segment Segment Kunde interface Strategi Enhed Enhed Enhed Værdiskabelse

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Kandidater. Kandidat til formandsposten. Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg. 1. Hvad laver du i dit nuværende job?

Kandidater. Kandidat til formandsposten. Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg. 1. Hvad laver du i dit nuværende job? Kandidat til formandsposten Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg Kort sagt arbejder jeg med og for medlemmerne. Som kredsbestyrelsesmedlem gennem 8 år har jeg beskæftiget mig

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Microsoft Partner Awards 2009 AWARD WINNER. Mamut. Partnerprogram. Komplette løsninger Mest for pengene Brugervenlig Service Kundskab

Microsoft Partner Awards 2009 AWARD WINNER. Mamut. Partnerprogram. Komplette løsninger Mest for pengene Brugervenlig Service Kundskab Microsoft Partner Awards W O R L D W I D E 2009 AWARD WINNER Mamut Partnerprogram Komplette løsninger Mest for pengene Brugervenlig Service Kundskab Enestående forretningsmuligheder som Mamut Partner I

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

KMD A/S DIAS 1. PersonaleLEDELSE Nordjysk. 6. april 2011 Af Karin Hindkjær. Hvordan skaber man en stærk performancekultur?

KMD A/S DIAS 1. PersonaleLEDELSE Nordjysk. 6. april 2011 Af Karin Hindkjær. Hvordan skaber man en stærk performancekultur? DIAS 1 PersonaleLEDELSE Nordjysk 6. april 2011 Af Karin Hindkjær Hvordan skaber man en stærk performancekultur? HVAD ER PERFORMANCE 28. OKTOBER 2010 DIAS 2 KMDLIB-#1039536-V1D KMD fra offentligt til privatejet

Læs mere

Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere nu og i fremtiden!

Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere nu og i fremtiden! Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere nu og i fremtiden! 1. Status på efterspørgslen efter arbejdskraft 2. Metoder til at rekruttere og fastholde medarbejdere 3. Sygefravær og arbejdsmiljø 4. De

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

UDKAST TIL STRATEGI FOR EN BÆREDYGTIG SEKTOR

UDKAST TIL STRATEGI FOR EN BÆREDYGTIG SEKTOR UDKAST TIL STRATEGI FOR EN BÆREDYGTIG SEKTOR 2. MARTS 2015 201403636 INDLEDNING Strategien for ansvarsområdet En Bæredygtig Sektor (EBS) skal tjene som fagligt og politisk grundlag for Finansforbundets

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets

Læs mere

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI Forsvarets rolle har ændret sig markant over de seneste årtier fra et totalforsvar under den kolde krig med klare militære opgaver til en mere kompleks

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

INDEKS 3.19.0 - Mangfoldighedspolitik

INDEKS 3.19.0 - Mangfoldighedspolitik Side: [1] Indledning I henhold til Lov om Finansiel virksomhed 70 stk. 1, nr. 4 skal bestyrelsen fastlægge en mangfoldighedspolitik for bestyrelsen, til fremme af en tilstrækkelig mangfoldighed i kvalifikationer

Læs mere

på ret kurs FINANsFOrBuNDets FOrslAg til regulering AF DeN FINANsIelle sektor I DANmArk

på ret kurs FINANsFOrBuNDets FOrslAg til regulering AF DeN FINANsIelle sektor I DANmArk på ret kurs FINANSFORBUNDETS forslag til regulering af den finansielle sektor i Danmark på ret kurs Finanskrisen har været øverst på dagsordenen det sidste års tid. Både i medier, på den politiske scene,

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

en rejse, der kræver god rådgivning

en rejse, der kræver god rådgivning Ejerskifte en rejse, der kræver god rådgivning På de følgende sider bliver du guidet igennem: 1. Hvem skal overtage efter dig? 2. Hvad kan virksomheden tilbyde en køber? 3. Hvad er din virksomhed værd?

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Fra Selvejende Institution til Erhvervsdrivende Fond

Fra Selvejende Institution til Erhvervsdrivende Fond Fra Selvejende Institution til Erhvervsdrivende Fond -Udfordringer og gevinster. -Erfaringer fra en case Oplæg v. Henning Nilausen på FOPS møde 23.5. 2012.11 1 Oplægget 1. Præsentation 2. Generelt om formen

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema 1. Introduktion Dette spørgeskema kan hjælpe dig til at tænke over din virksomheds indsats hen mod ansvarlig iværksætterkultur ved at spørge til mulige måder hvorpå

Læs mere

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Spillebanen: Rammen som adfærdsændringer foregår i Økonomi Polarisering Sundhed

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

Workshop for TR ere i DS, SL og BUPL

Workshop for TR ere i DS, SL og BUPL Workshop for TR ere i DS, SL og BUPL Den 17. maj 2013 Mads Bilstrup og Poul-Erik Tindbæk Oplæg - grupper - plenum De store linier: Demografi levetid seniorpolitik i 30 år De indre linier: Forskelle - usikre

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Vi engagerer os mere. Revision Rådgivning Skat

Vi engagerer os mere. Revision Rådgivning Skat Vi engagerer os mere Revision Rådgivning Skat Altid til rådighed... Jesper Christensen, Revisor Vi er med hele vejen Gennem en virksomheds livsforløb er der behov for assistance og rådgivning på en række

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Fremtidens medarbejdere i den finansielle sektor. Forskningschef Marianne Levinsen, Fremforsk, Center for Fremtidsforskning, www.fremforsk.

Fremtidens medarbejdere i den finansielle sektor. Forskningschef Marianne Levinsen, Fremforsk, Center for Fremtidsforskning, www.fremforsk. Fremtidens medarbejdere i den finansielle sektor Forskningschef Marianne Levinsen, Fremforsk, Center for Fremtidsforskning, www.fremforsk.dk Kilde: The Economist, marts 2007 Omdømmeundersøgelse marts 2006

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

DET GRÆNSELØSE ARBEJDE PÅ GODT OG ONDT

DET GRÆNSELØSE ARBEJDE PÅ GODT OG ONDT DET GRÆNSELØSE ARBEJDE PÅ GODT OG ONDT TRÆK GRÆNSEN Stadig flere af os er påvirket af det grænseløse arbejde. Den teknologiske udvikling gør det muligt for os at arbejde på alle tider af døgnet, og vi

Læs mere

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S Superbrugeren anno 2009 Superbrugeren contra resten af befolkningen Kilde: Gallup

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Tiltrækning, udvikling og fastholdelse

Tiltrækning, udvikling og fastholdelse Tiltrækning, udvikling og fastholdelse - en undersøgelse af virksomheders evne til at sikre de dygtigste medarbejdere Tiltrækning, fastholdelse og udvikling - fra viden til indsats Erhvervslivet står over

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

AC-konference om TR. Tirsdag den 9. oktober 2012 Kl. 9.30 16.00

AC-konference om TR. Tirsdag den 9. oktober 2012 Kl. 9.30 16.00 AC-konference om TR Tirsdag den 9. oktober 2012 Kl. 9.30 16.00 Tillidsrepræsentanterne er forudsætningen for udviklingen af de offentlige arbejdspladser og for udviklingen af forhandlings- og aftalesystemet

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Kvalificerede medarbejdere til små og store opgaver

Kvalificerede medarbejdere til små og store opgaver Kvalificerede medarbejdere til små og store opgaver Rekruttering Try & Hire Vikar din medspiller på arbejdsmarkedet Dialog skaber kontakt Kontakt knytter mennesker Medarbejderne ApS er et landsdækkende

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN Finansforbundet September 2007 Tekst og layout: Kommunikation Oplag: 600 VALGET ER DIT Medlem af Finansforbundet eller ej? Valget er naturligvis

Læs mere

Uddannelse og ansættelse 2007

Uddannelse og ansættelse 2007 Juli 2007 - nr. 2 Uddannelse og ansættelse 2007 Baggrund: DANSK IT s it-chef-panel er sammensat af 184 offentlig eller privat ansatte it-chefer i små og store virksomheder. DANSK IT har årligt siden 2005

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Et europæisk perspektiv på fremtidens kunnskapsentreprenør

Et europæisk perspektiv på fremtidens kunnskapsentreprenør Et europæisk perspektiv på fremtidens kunnskapsentreprenør Anne-Marie Dahl Fremtidsforsker, cand.scient.pol., sidefag i psykologi www.futuria.dk dahl@futuria.dk Hvis man havde spurgt kunderne hvad de ønskede

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

360º TALENTUDVIKLING MOD, VILJESTYRKE OG AMBITIONER. BLIV TRAINEE I BDO OG FÅ UDVIKLET DIT TALENT 360

360º TALENTUDVIKLING MOD, VILJESTYRKE OG AMBITIONER. BLIV TRAINEE I BDO OG FÅ UDVIKLET DIT TALENT 360 360º TALENTUDVIKLING MOD, VILJESTYRKE OG AMBITIONER. BLIV TRAINEE I BDO OG FÅ UDVIKLET DIT TALENT 360 SOM TRAINEE HOS BDO BLIVER DU EN DEL AF ET STÆRKT NETVÆRK - LOKALT OG INTERNATIONALT. DU VIL KONSTANT

Læs mere

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Østjylland Som fællestillidsrepræsentant skal man ind i kampen for kollegerne, siger Klaus Olesen. FRA DIN LOKALAFDELING Kampen for kollegerne Den nye

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Fremtidens attraktive arbejdsplads anno 2016! Forskningschef Marianne Levinsen www.fremforsk.dk

Fremtidens attraktive arbejdsplads anno 2016! Forskningschef Marianne Levinsen www.fremforsk.dk Fremtidens attraktive arbejdsplads anno 2016! Forskningschef Marianne Levinsen www.fremforsk.dk Privat forbrug 1846-2004 i Danmark Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

Fremtidens TV, de unge og det regionale TV. Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol.

Fremtidens TV, de unge og det regionale TV. Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol. Fremtidens TV, de unge og det regionale TV Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol. Fremtidens TV, de unge, Verden og det regionale TV Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol. Privatforbruget

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia 28 Oktober 28 Hovedrapport Movia Johannes Sloth Svarprocent: 9% (2/37) Konklusion v/ Ennova Markant stigning i Arbejdsglæde og Loyalitet Troskab

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Finansforbundet. Det naturlige valg i den finansielle sektor

Finansforbundet. Det naturlige valg i den finansielle sektor Finansforbundet Det naturlige valg i den finansielle sektor finansforbundet 2012 / Tekst: kommunikation / layout: katrine kruckow / foto: jasper carlberg Velkommen! Finansforbundet er en naturlig del af

Læs mere

CERTAINTY INGENUITY ADVANTAGE. Computershare Din globale leverandør af investorservices

CERTAINTY INGENUITY ADVANTAGE. Computershare Din globale leverandør af investorservices CERTAINTY INGENUITY ADVANTAGE Computershare Din globale leverandør af investorservices Lokal ekspertise med global rækkevidde Computershares innovative investorservices sikrer value for money for dit selskab,

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Min drømmeskole. Fællesmøde, d. 10. juni 2015

Min drømmeskole. Fællesmøde, d. 10. juni 2015 Min drømmeskole Fællesmøde, d. 10. juni 2015 Af Jens Ole Sørensen, formand Finderuphøj Skole Holdningerne i dette dokument er mine personlige betragtnigner om min drømmeskole, og er ikke udtryk for en

Læs mere

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015 7. maj 2015 Ledelse Hovedkonklusion I forbindelse med projektet Effektiv drift har vi gennemført ca. 60 interviews. Vi har talt med ejendomsfunktionærer, driftschefer og beboerdemokrater. Disse interviews

Læs mere