T.L.C. Touch. Love. Connect. Refleksionsrapport af Morten Schubert ( mlom) Gruppe 10. Introduktion til Interaktionsdesign

Transkript

1 T.L.C Touch. Love. Connect. Refleksionsrapport af Morten Schubert ( mlom) Gruppe 10 Introduktion til Interaktionsdesign Undervisere: Mogens Jacobsen Tegn: 18735

2 Abstract This paper reflects on the process I have made, in my group, when trying to design an object, which helps the elderly to interact. The paper describes our use of methods, theories and design techniques, which ends up creating our final design. I try to use relevant sketches and models, to help improve the understanding of our process. Our product is called T.L.C, and it s basically a stone which is connected to another stone. When one picks up the stone, the other stone connected to it will start to vibrate and send out heat, as well as showing where the other person is pressing on it where his or hers fingers are placed. T.L.C is a concept that tries to help elderly connect over distance when one s partner is in the hospital or alike. The paper concludes by using some of the feedback gained to think about how the stone could be developed even more. Keywords Connect, interaction, stone, couples, reflections

3 Indholdsfortegnelse Konceptpræsentation... 4 Problemformulering... 4 Målgruppe... 4 Empiri... 5 Brugen af exemplarium... 5 Idéfasen og designprocessen... 6 Ingen arme Ingen småkager... 6 Metode En God Dag... 6 Visionen... 6 Personas... 7 Hybridskema... 7 Sketching... 8 Prototyping Tekniske detaljer Designprocessen Øve sig på fremtiden Præsentation for ekspertpanel Produkt Konklusion Perspektivering Bibliografi Bilag... 15

4 Konceptpræsentation T.L.C er, i simplificeret form, en sten, der hjælper til at holde kommunikationen mellem mennesker, uden at bruge verbal kommunikation. T.L.C skal bruges til at hjælpe ældre med at holde kontakten. Tanken bag konceptet er, at ægtepar, skal kunne vise, at de holder af hinanden, uden nødvendigvis at bruge verbal kommunikation. Der skal være mulighed for, at vise sin ægtefælle, at man tænker på denne, selvom man ikke nødvendigvis er fysisk til stede. Hvis ens ægtefælle er på hospitalet, og besøgstiden er forbi, så skal T.L.C forbedre muligheden for moralsk støtte ved at holde ægtefællen i hånden ved brugen af denne sten. Dette fungerer ved hjælp af lys, varme og vibration, der tracker hvor stenen bliver rørt. Problemformulering Hvordan kan vi med interaktionsdesign og med udgangspunkt i hverdagslivet bevare og forstærke social interaktion blandt ældre (60+), således at den ældre oplever øget livskvalitet? Målgruppe Målgruppen i dette projekt har været revurderet flere gange. Som det fremgår af gruppens vision (bilag 1), så var vi i starten henne og fokusere meget på motion at få de ældre ud og bevæge sig ved hjælp af et digitalt produkt. Dette fokus kom, da vi fandt to informanter Finn og Carl Erik. De dyrker begge motion, og derfor var det et naturligt valg, at vælge dette fokus. Informanterne ville vi bruge til at komme med feedback på produktideen. Dette ændrede sig, som vi indsamlede mere empiri (se længere nede). Da vores produkt pludselig henvendte sig hovedsagligt til ægtepar, vil jeg sige, at målgruppen kan defineres som ældre +60. Dette betyder også, at vi desværre ikke har brugt informanterne så meget, som vi kunne ønske. Man kan sige, at mødet med de to informanter, en etnografisk undersøgelse, gav mig en forståelse for en målgruppe, jeg ikke kender særlig meget til. Det er vigtigt at kende sin målgruppe, som Blomberg et al. Forklarer:

5 Ethnography is anchored in the underlying assumption that to gain an understanding of a world you know little about, you must encounter it firsthand. (Blomberg, Burrell, Guest, 2003, s. 966) Empiri Vi har, som tidligere nævnt, brugt to informanter på henholdsvis 70 og 78 år. Da de blev valgt ud fra deres alder, såvel som deres interesse for sport, blev det besværliggjort da vi valgte at skifte fokus fra motion til berøring specielt fokuseret på ægtepar, hvor den ene af ægtefællerne er på hospitalet. Dette skulle dog ikke forhindre os i at bruge dem. Vi har gennem projektet fået feedback fra dem. Bilag 2 er et resume af en samtale vi havde med Carl Erik. Han havde mange gode forslag, og det var også gennem ham, at vi fik sat os fast på ideen med stenen. På denne måde har vi igennem projektet forsøgt at inddrage målgruppen (ældre +60) i både idégeneringen såvel som designprocessen. Carl Erik var specielt god til dette, da han havde været indlagt og ofte savnede at have nogen ved sin side. Selvom Finn og Carl Erik ikke nødvendigvis har været den mest optimale målgruppe, så har jeg alligevel gennem besøg hos Finn og mødet med Carl Erik, fået en forståelse, der har hjulpet mig i processen, i form af forståelse for ældre. Brugen af exemplarium I forbindelse med en øvelse (bilag 3) har vi skulle præsentere et exemplarium. Temaet til dette exemplarium var digitale genstande. Gruppen valgte at bruge P.A.R.O sælen, der er en sæl, produceret til ældre. Denne sæl bruges hovedsagligt til demente og lignende. De kan kæle med sælen og på den måde have mulighed for at give kærlighed et problem, ældre på plejehjem ofte har. Efter fremlæggelsen besluttede vi os for at besøge et plejehjem på Amager, der har sælen. Her blev vi budt velkommen, og vi tog en tidlig morgen ud for at besøge plejehjemmet. Mødet med den demente dame, der sad med sælen, gjorde et stort indtryk på os. Forstanderen for plejehjemmet forklarede for os, hvor god sælen var, netop fordi den tillod de ældre at give kærlighed til noget, og det betød meget for den demente dame, der hovedsagligt havde sælen.

6 Idéfasen og designprocessen Igennem designprocessen har vi revurderet og ændret mange ting, mange gange. Idéfasen har bestået af mange forskellige øvelser. Vi var dog fra starten enige om, at designet skulle være tangible computing. Dourish definerer tangible computing som: [ ] we interact directly through physical artifacts rather than traditional graphical interfaces and interface devices such as mice. (Dourish, 2004, s. 16) Ingen arme Ingen småkager I et forsøg på at forstå, hvordan nedsat motorik eller decideret ufunktionelle fysiske dele af kroppen, lavede vi filmen Ingen arme Ingen småkager, hvor vi afprøver at printe på ITU, hvis man ingen arme har. Ideen er lidt ekstrem, men jeg synes, at processen har været med til at føre os ind på et spor, hvor vi fokuserede på, at vores design også skulle være noget ældre kunne bruge, til trods for nedsatte motoriske evner. Filmen kan ses i bilag 4. Metode 635 Til decideret idégenering, har vi brugt Rorhbach, Pahl og Beitz s 635 metode. Ud fra denne metode generede vi mange forskellige ideer, der senere hen ikke viste sig at være særlig relevante for vores endelige idé. Jeg vælge alligevel at fortælle om metoden, fordi jeg synes, at den generelt har været med til at spore os hen til vores endelige idé med T.L.C. Det er muligt at læse mere om brugen af denne metode i bilag 5. En God Dag I forbindelse med besøget hos vores ene informant, Finn, skulle vi lave en øvelse. Denne øvelse gik ud på, at få ham til at fortælle om en god dag i hans liv, i forbindelse med idégenering, samt indblik i målgruppen. Dette førte ud i en planche, der kan ses i bilag 6. Finn fortæller meget om hans motion, og hvordan han nyder at være sammen med andre. Han nævnte dog også på et tidspunkt i besøget, at han godt kunne tænke sig en kæreste herefter blev han lidt genert. Visionen En delaflevering i dette projekt gik ud på, at forklare, hvilken vision vi havde på daværende tidspunkt. Visionen, vi afleverede, fokuserede på fysisk træning motion, leg, og det var slet ikke

7 der vi endte henne. Jeg medbringer øvelsen, fordi den er med til at tegne et billede af, hvordan vi har ændret radikal kurs. Det er muligt at se visionen i bilag x. Personas I forbindelse med et oplæg af Lene Nielsen d. 26 oktober, skulle vi lave en persona. En persona skal repræsentere den målgruppe, du designer til. Når man arbejder med personas tager man brugerens maske på, så man i hele processen med at skabe nye produkter kan forstå brugeren og brugerens behov. (Nielsen, 2010, s. 85) På denne måde skaber man et menneske, ens design skal kunne bruges af. Vi har igennem hele processen haft skabt flere personaer. Den første var Ingolf, en mand, hvis venner ikke længere lever. Han er gift, og han bruger meget af tiden sammen med sin kone og hendes venner. Denne persona er ikke synderligt relevant for det produkt, vi endte ud i, så vi besluttede os for at lave en ny senere hen. Det mundede ud i personaen Jens (bilag 7). Jens er også gift, og han holder meget af sin kone. Jens har dårligt syn, så han må ikke køre bil. Scenariet til denne persona er, at Jens kone er kommet på hospitalet, og han savner hende meget. Desværre er besøgstiden ikke særlig lang, og han har i forvejen svært ved at komme frem og tilbage til hospitalet. Denne persona har vi hele tiden haft i baghovedet, når vi har designet T.L.C, og på denne måde, har den hjulpet til vores endelige produkt. Hybridskema Efter snakken med Carl Erik, var vi som gruppe fast besluttede på, at vi ville arbejde med fysisk berøring via. Digitale genstande. Vi havde mange halve ideer, så vi valgte at benytte os af et hybridskema, til at hjælpe med at finde en endelig idé. Det var her, vi besluttede os for, at lave T.L.C. Desværre fik vi aldrig taget et billede af hybridskemaet.

8 Sketching Da vi havde valgt idéen med stenen til at holde hinanden i hånden med, skulle vi til at skitsere. Udgangspunkter her var, at det skulle være en størrelse, man kunne tage med sig. En størrelse, som lå godt i hånden, og som var naturlig at holde. Ud fra disse definitioner, begyndte vi at skitsere for os selv. Efterhånden som skitsering fandt sted, kom vi med feedback på hinandens skitser. Som Buxton siger, så er en sketch: [ ] quick to make [ ] can be provided when needed [ ] cheap [ ] disposable [ ] a collection or series [ ] not tight and precise [ ] does not show or suggest answers to questions which are not being asked [ ] appropriate degree of refinement [ ] don t tell they suggest [ ] intentionally ambiguous [ ]. (Buxton, 2007, s ) Figur 1. Skitsering af T.L.C

9 Gennem skitsering blev der både tænkt på formen, såvel som hvilken følelse overfladen har, hvor tung den er, hvor varm eller kold den er, hvor tyk eller tynd og lignende. Ud over at skitsere på papir, har vi også forsøgt os at modellere os frem til den rigtige form. Denne måde at skitsere på, giver et bedre billede af produktet, og vi gjorde det på samme måde, som med papirskitserne. Vi gik i gang med at skære i skum uden at kommentere på hinandens design. Herefter kom vi med feedback til hinanden. Figur 2. Skitser af T.L.C På overstående billede kan man se skitser af vores produkt, samt sten, for at give en fysisk fornemmelse af hvordan produktet føles. Kigger man tæt på billedet kan man se, at det midterste stykke skum lyser lidt i midten dette var for at illustrere lyset, når man rører ved den.

10 Efter en masse skitser tog vi til sidste og lavede en afstemning for, hvilken form, der var bedst stemning for. Her gik vi tilbage til den første idé: Det er en sten. Den skal formes som en slebet sten fra vandet. Den skal være oval og ikke alt for tyk, men dog med lidt tyngde i sig. Den skal ikke være kold, men der skal samtidig også være mulighed for, at man kan mærke varmen, den udgiver, når en person rører ved modparten til den. Prototyping Sketches dominate the early ideation stages, whereas prototypes are more concentrated at the later stages [ ] (Buxton, 2007, s. 139) Da vi havde besluttet os for en fast form, var næste mål at få lavet en reel prototype. Som man kan se på figur 2, så havde vi allerede forsøgt at lave en fysisk gestaltning af produktet, men det var ud fra en skitse-tankegang altså, at få lavet så mange som muligt, for at give os en idé om, hvordan de var at holde i hånden. Da vi endelig havde valgt formen som værende som en aflang sten, gik vi i gang med at lave den endelige form. Her valgte vi, at bruge det samme skum som på de skitser, der ses på figur x. Først lavede vi en 3D tegning af stenen, som vi ville have den: Figur 3. 3D tegning af T.L.C Herefter ville vi lave en reel prototype model. Dette var dels fordi det var nemmere at fremvise, og dels fordi det gav os et bedre billede af, hvordan vores prototype egentlig lå i modellen. Dette mundede ud i en skum-udgave af overstående billede. Den var slebet, så overfladen var glat, og malet hvid. Desværre fik vi aldrig taget billeder af denne prototype.

11 Tekniske detaljer Efter at have defineret formen på T.L.C, begyndte vi at se på, hvilken teknik, der egentlig skulle være i den. Vi var alle enige om, at stenen skulle fungere som en slags remote presence, og på denne måde skulle man kunne se, at den anden rørte ved stenen. Ud fra denne tankegang kom vi frem til følgende ting: Den skal afgive lys Den skal afgive varme Den skal afgive vibration Alle disse tre skal trackes på overfladen af stenen, så modparten kan se, mærke og føle, hvor stenen bliver rørt. På denne måde, kan T.L.C bruges selv, hvis brugeren har svært ved at se eller høre. Figur 4. Illustration af T.LC s tracker-funktion

12 Designprocessen Generelt synes jeg, at man kan definere vejen til det endelige koncept via figur 5, set nedenunder. Vi var først ude og lære vores målgruppe at kende en etnografisk undersøgelse. Herefter kom vi på et tema, som vi forsøgte at bruge til at få en konkret idé, men vi endte med at gå tilbage til starten og undersøge verden ud fra et nyt perspektiv. Herefter gik vi igen i gang med idégenerering, skitsering osv. Figur 5. Designprocessen. (Sharp, Rogers and Preece 2007) Øve sig på fremtiden Øvelsen her gik ud på, at vi skulle udføre det scenario, vi skrev til Jens persona. Her fremlagde vi den via. Fingerdukker, vi havde fremstillet. En film af scenarioet kan ses i bilag 8. Øvelsen foregik foran en opponentgruppe, der kom med feedback på idéen. Generelt var de positivt indstillede, og de kunne godt lide det design, vi havde valgt. Præsentation for ekspertpanel Den 1. december havde vi præsentation foran et ekspertpanel. Målet var her, at få konstruktiv feedback, der skulle hjælpe os til at tænke over designet. Generelt synes jeg, at de var positivt

13 indstillede. Der var dog også en generel enighed om, at stenen på en eller anden måde manglende at være mere personligt. Enhver kan jo i teorien sidde med stenen, og man ved aldrig, hvem der egentligt bruger den, og på denne måde kan man sige, at stenen ikke er særlig personlig, selvom den egentlig er meget personlig. Produkt Vi har igennem processen kommet frem til produktet, der er beskrevet i designprocessen. T.L.C hjælper forsøger ikke at hjælpe ældre med fysiske begrænsinger i den forstand, at den ikke kan forbedre motorikken eller lignende. Til gengæld kan produktet hjælpe rent psykisk, når en ægtefælle eller lign. Ender på hospitalet. T.L.C hjælper her med at styrke personen psykisk ved at vise, at der er en person i den anden ende, der tænker på en, selvom personen ikke er der fysisk. Produktet tager dog alligevel højde for fysiske begræsninger, ved brugen af både syns- og følesansen, i form af lys, vibration og varme. Konklusion Gennem undervisning har vi modtaget teoretiske teori, begreber og metoder, vi har brugt i denne designproces af T.L.C. Vi har altså igennem designprocessen benyttet teorien i praksis, og på denne måde lært at benytte os af de respektive metoder. Vi har igennem en etnografisk undersøgelse indsamplet empiri til videre brug, og selvom mange af øvelserne ikke havde en direkt påvirkning af det endelige produkt, grundet fokusskifte, så synes jeg alligevel, at de har bidraget. Et godt eksempel her er persona-metoden, som vi endte med at genbruge, så personaen var relevant for vores fokusområde. Samtidig påvirkede blandt andet teorien bag skitsering, såvel som prototyping også til det endelige produkt, og på den måde har vi haft brug for de metoder, vi først lavede i praksis, men som viste sig irrelevante i forbindelse med det egentlige design, i form af indirekte påvirkning af vores tankegang. Undervisningen gav os altså et teoretisk grundlag at arbejde videre med, og øvelserne gav os mulighed for at benytte teorien i praksis og videre i projektet. På denne måde er vi bedre forberedt til næste designproces, hvor vi igen kan benytte disse teoretiske begreber og metoder.

14 Perspektivering Som tidligere nævnt fremlagde vi foran et ekspertpanel. Her fik vi feedback, og selvom der var en generelt positivt holdning til T.L.C, så ville de gerne se muligheden for at gøre produktet mere personligt. Her blev blandt andet foreslået, at stenen skulle fungere lidt som produktet InTouch (se bilag 9), hvor man ruller på den ene InTouch, og den anden bevæger sig på samme måde. Her bliver der altså også skabt modstand, når den ene InTouch bruger holder imod. På samme måde skulle T.L.C frembring en form for fysisk bevægelse i rummet, alt efter hvor den blev bevæget hen. Her skulle det funktionelle altså bringes frem i produktet og gøre det muligt for produktet at bevæge sig i den fysiske dimension. Dette ville altså være en mulighed at arbejde videre med, ved en videreudvikling af T.L.Ckonceptet og produktet.

15 Bibliografi Blomberg, J., Burrell, M., and Guest, G. (2003). An Ethnographic approach to design. In The Huamn-Computer Interaction Handbook: Fundamentals, Evolving Technologies and Emerging Applications, J.A. Jacko and A.Sear, Eds. Human Factors and Ergonomics. Lawrence Erlbaum Ass, Mahwah, NJ. P Buxton, B. (2007). Sketching User Experiences: getting the design right and the right design. Morgan Kaufmann Publications. Dourish, Paul. (2004). Where the Action Is: The Foundations of Embodied Interaction, MIT, Massachusetts. Sharp, Rogers and Preece. (2007). Interaction design: Beyond Human-Computer Interaction. Wiley. Nielsen, L. (2010). Personas (indledning). Århus Universitetsforlag. Bilag Alle bilagene kan ses på de links, der står ud for bilaget. Bilag 1 Gruppens vision - Bilag 2 Samtale med C.E - Bilag 3 Exemplarium - Bilag 4 Ingen Arme Ingen Småkager video øvelse - Bilag 5 Metode Bilag 6 En God Dag Bilag 7 Personas - Bilag 8 At Øve Sig På Fremtiden Bilag 9 Præsentation for Ekspertpanelet /