Forbruger- og nettoprisindekset. Dokumentation

Transkript

1 Forbruger- og neoprsndekse Dokumenaon

2 Forbruger- og neoprsndekse Dokumenaon Udgve af Danmarks Sask December 24 Oplag: 2 Danmarks Sasks rykker, København ISBN Prs: 193, kr. nkl. 25% moms Adresse Danmarks Sask Serøgade København Ø Tlf Fax e-pos: ds@ds.dk.ds.dk Danmarks Sask 24 Enhver form for hel eller delvs gengvelse eller mangfoldggørelse af denne publkaon, uden skrflg samykke fra Danmarks Sask, er forbud efer gældende lov om ophavsre. Undage herfra er careen, der gver re l a cere, med angvelse af denne publkaon som klde, overenssemmelse med god skk og de omfang, som benges af formåle.

3 Forord Denne publkaon dokumenerer Danmarks Sasks forbruger- og neoprsndeks og de EU-harmonserede forbrugerprsndeks. Publkaonen ndledes med en oversg, hvor den neresserede bruger kan fnde de cenrale oplysnnger for hver af de re ndeks. I de eferfølgende kapler dokumeneres de almæssge grundlag for opgørelsen af prsndeksene og de anvende beregnngsmeoder mv. Her gennemgås skprøven af varer og eneser, de anvende væggrundlag, og de meoder der anvendes ved aggregerng af prser for ndvduelle varer og eneser l de samlede prsndeks. Dokumenaonen er også lgængelg på Danmarks Sasks hemmesde.ds.dk/prsndeks. Den elekronske verson af dokumenaonen vl modsænng l den ryke blve opdaere med løbende mellemrum. Dokumenaonen er udarbede af konorchef Carsen Boldsen. Konorfuldmægg Chrsna Paaske har såe for opsænng og redakon. Danmarks Sask, december 24 Jan Plovsng / Carsen Boldsen

4 Indholdsforegnelse 1. Oversg Forbrugerprsndekse Neoprsndekse EU-harmonsere forbrugerprsndeks (HICP) Velednng ved regulerng med prsndeks Prsndekses opbygnng Bassndeks Aggregerede prsndeks Skprøven Udvælgelse af geografske områder Udvælgelse af forrennger Udvælgelse af varer og eneser Opdaerng af skprøven EU-forordnng om skprøven Forskellge meoder l prsndsamlng Væggrundlag Dæknng af varer og eneser Opgørelse af væge for bassndeks Prsvæge under bassndeksnveau Opdaerng af væggrundlage EU-forordnng om væge Bassndeks Bassaggregaer Valg af formel l beregnng af bassndeks Den aksomaske meode Den økonomske meode Jevons, Carl og Duo ndeks Kæde bassndeks Anvende beregnngsformler Eksempel på beregnng af bassndeks Aggregerede prsndeks Referenceperoder Beregnng af kæde prsndeks Opreelse og nedlæggelse af ndeks Dekomponerng af ndeksændrnger Valg af ndeksformel Formål og anvendelse Ideel ndeks Esma for deel ndeks Skævhed forbrugerprsndekse Beregnng af forbrugerprsndekse fra Neoprsndekse Loven om neoprsndekse Anvendelse af neoprsndekse Prsbegrebe neoprsndekse Behandlng af ndreke skaer Behandlng af generelle prslskud Forudsænnger ved beregnng af neoprsndekse De ndreke skaers beydnng

5 7.6 Sammenhængen mellem neo- og forbrugerprsndekse Forskellge yper neoprsndeks Anvend beregnngsformel EU-harmonsere forbrugerprsndeks (HICP) Udvklngen af HICP Beregnng af HICP Oversg over Råds- og Kommssonsforordnnger Særlge problemer Manglende prser Indberennger med lavere hyppghed Kvalesændrnger Meoder l korrekon for kvalesændrnger Behandlng af hel nye varer eller eneser Sæsonvarer Beklædnng Frske grønsager og frug Charerreser Udsalgsprser og rabaer Andre særlge varer og eneser Uskkerhed og felsøgnng Sassk uskkerhed Skprøveuskkerhed Andre klder l uskkerhed Årsager l skævhed forbrugerprsndekse Felsøgnng Sassk felsøgnng Hsork Dealprsalle De lønregulerende prsal Regulerngsprsalle og månedsprsndekse Forbrugerprsndekse Neoprsndekse BILAG 1. Lov om beregnng af e neoprsndeks BILAG 2. Fakor l kvaleskorrekoner Leraurlse Oversg over anvende ndeksformler

6

7 Oversg 7 1. Oversg 1.1 Forbrugerprsndekse Hvad vser ndekse? Anvendelse Prsbegreb Dæknng af varer og eneser Klassfkaon Sammenlgnngsperode Frekvens Skprøven Indsamlngsperode Væggrundlag Beregnng af bassndeks Forbrugerprsndekse vser den gennemsnlge prsudvklng for varer og eneser, der ndgår husholdnngernes forbrug Danmark. Forbrugerprsndekse er e økonomsk nøgleal og en cenral konunkurndkaor, der anvendes forbndelse med vurderng af den samfundsøkonomske udvklng. De er de mes almndelge mål for nflaonen. Forbrugerprsndekse anvendes også l regulerng af beløb konraker og andre former for afaler, og en række love og bekendgørelser mv. reguleres beløb med udvklngen forbrugerprsndekse. Forbrugerprsndekse opgøres på grundlag af de prser forbrugerne faksk bealer, nklusve ndreke skaer, de vl sge moms og andre afgfer, og så vd mulg frarukke generelle lskud l nedsæelse af prserne. Forbrugerprsndekse dækker de varer og eneser, der ndgår husholdnngernes forbrug Danmark. Indekse dækker således også udenlandske husholdnngers forbrug Danmark og forbruge kollekve husholdnnger. Danske husholdnngers forbrug udlande er dermod kke dække. Indekse omfaer kun varer og eneser, som husholdnngerne erhverver l forbrug ved fakske bealnger. Forbrug af egne producerede varer, eller ydelser, der slles gras l rådghed af de offenlge medages kke. Køb af eerbolger og værdpaprer og udgfer l lvsforskrnger, pensonsordnnger, gaver, spl, konngener l forennger mv. og reneudgfer ndgår heller kke ndekse. De samlede forbrug opdeles på grupper af varer og eneser følge den nernaonale klassfkaon for grupperng af de prvae forbrug, COICOP (classfcaon of ndvdual consumpon by purpose). Forbrugerprsndekse opgøres med 2 som sammenlgnngsperode, de vl sge med gennemsne af 2 lg med 1. Forbrugerprsndekse beregnes og offenlggøres månedlg. Forbrugerprsndekse bygger på en skprøve på ca. 24. varer og eneser, som der ndsamles prser på fra omkrng 1.8 forrennger mv. fordel over hele lande. Sørsedelen af prserne ndhenes månedlg. For varer og eneser, hvor prserne kke varerer månedlg ndsamles prserne med lavere hyppghed, fx kvaralsvs eller halvårlg. Skprøven af varer og eneser og forrennger opdaeres løbende for a skre en akuel og repræsenav dæknng. Prserne ndsamles hver måned peroden fra den 7. l den 15. Væggrundlage opgøres på grundlag af husholdnngernes udgfer l forbrug af varer og eneser Danmark. Som klder herl anvendes naonalregnskabes opgørelse af husholdnngernes forbrug på dansk område og forbrugsundersøgelsens dealerede oplysnnger om sammensænngen af husholdnngernes forbrug. Væggrundlage opdaeres med 3 års mellemrum. Førse rn beregnngen af forbrugerprsndekse er a beregne ndeks for de ca. 45 dealerede grupper af varer og eneser, der udgør husholdnngernes samlede forbrug; de såkalde bassndeks. For hver bassndeks følges prsudvklngen på en eller flere repræsenanvarer, der er udvalg l a dække den pågældende gruppe af varer eller eneser. Bassndeksene beregnes som kædede månedlge ndeks: Førs beregnes månedlge ndeks på grundlag af udvklngen de geomerske gennemsnsprser. Herefer ganges (kædes) de månedlge ndeks sammen l en sammenhængende dssere som vser prsudvklngen over d.

8 8 Oversg Beregnng af aggregerede prsndeks Indeksype Leebolger Eerbolger Offenlggørelse I ande rn beregnngen sammenvees bassndeksene l prsndeks for aggregerede grupper af varer og eneser, op l de samlede forbrugerprsndeks. Bassndeksene sammenvees med de relave forbrugsudgfer, de vl sge forbruge af varer eller eneser, der ndgår de enkele bassndeks, forhold l de samlede forbrug. Der beregnes og offenlggøres prsndeks for 12 hovedgrupper af varer og eneser og for ca. 15 dealerede grupper af varer og eneser. Forbrugerprsndekse er e kæde fasvægsndeks. Når væggrundlage opdaeres, kædes udvklngen ndekse med ny væggrundlag sammen med ndekse beregne med de dlgere væggrundlag. Herved fås en sammenhængende ndekssere som over d vser prsudvklngen forhold l en fas sammenlgnngsperode. Indekse for leebolger reguleres med den årlge udvklng bruohusleen for udlenngsbolger. I modsænng l andre varer og eneser er de således kke den fakske forbrugerprs, der ndgår ndeksberegnngen, men bruoprsen, dvs. egenbealng plus bolgsøe. Bolgsøe behandles som en ndkomsoverførsel, kke som e lskud, og frarækkes derfor kke. Køb af eerbolger berages som en nveserng og ndgår derfor kke forbrugerprsndekse. Dermod dækkes de fakske forbrug af eerbolger. Indekse for eerbolger reguleres med den årlge udvklng bruohusleen for udlenngsbolger. Vægen for eerbolger opgøres på grundlag af husleen for lsvarende leebolger. De er således samme ndeks, der anvendes for lee- og eerbolger. Indeksene opdaeres én gang årlg februar på grundlag af den årlge husleeudvklng frem l anuar. Forbrugerprsndekse offenlggøres den 1., eller førse hverdag herefer, måneden efer referencemåneden. De samlede forbrugerprsndeks og ndeks for hovedgrupper offenlggøres Ny fra Danmarks Sask. Saskservce (Prssask) udkommer hver måned og ndeholder ndeks for samlge grupper af varer og eneser forbrugerprsndekse. De samlede forbrugerprsndeks og samlge ndeks for grupper af varer og eneser offenlggøres.saskbanken.dk. De samlede forbrugerprsndeks offenlggøres desuden på Danmarks Sasks hemmesde,.ds.dk/prser. Yderlgere nformaon Hsore Denne dokumenaon fndes også på.ds.dk/prser. Den elekronske verson af dokumenaonen vl blve opdaere med mellemrum og vl derfor kunne afvge fra den ryke udgave. På hemmesden fndes også de akuelle væggrundlag. På.ds.dk/varedeklaraoner/898 fndes desuden en kor dokumenaon af forbrugerprsndekse. De nuværende forbrugerprsndeks er bleve offenlggor fra 1965 og frem. Prsndekse er eferfølgende før lbage l 1914 på grundlag af de dlgere offenlggore Dealprsal, og lbage l 1872 ved anvendelse af andre klder. 1.2 Neoprsndekse Hvad vser ndekse? Anvendelse Neoprsndekse vser den gennemsnlge udvklng forbrugerprserne frarukke ndreke skaer for varer og eneser, der ndgår husholdnngernes forbrug Danmark. Neoprsndekse anvendes sær af prvae og offenlge vrksomheder l regulerng af konraker og l regulerng af husleekonraker. Ved beregnng af neoprsndekse frarækkes de ndreke skaer. Indekse er derfor velegne l regulerng af beløb, der kke er pålag ndreke skaer, fx forbndelse med afaler mellem vrksomheder eller ved regulerng af huslee, som kke er pålag moms. Neoprsndekse anvendes derudover l regulerng af beløb en lang række love og bekendgørelser mv.

9 Oversg 9 Prsbegreb Dæknng af varer og eneser Klassfkaon Sammenlgnngsperode Frekvens Skprøven Indsamlngsperode Væggrundlag Beregnngsmeode Indeksype Leebolger Eerbolger Lov om neoprsndekse Offenlggørelse Neoprsndekse opgøres på grundlag af de fakske forbrugerprser så vd mulg frarukke ndreke skaer, dvs. moms og varelknyede afgfer, og llag lskud l generel nedsæelse af prsen. Neoprsndekse har samme dæknng af varer og eneser som forbrugerprsndekse, de vl sge varer og eneser, der ndgår husholdnngernes forbrug Danmark. De samlede forbrug opdeles på grupper af varer og eneser følge den nernaonale klassfkaon for grupperng af de prvae forbrug, COICOP (classfcaon of ndvdual consumpon by purpose). Neoprsndekse opgøres med 2 som sammenlgnngsperode, de vl sge med gennemsne af 2 lg med 1. Neoprsndekse beregnes og offenlggøres månedlg. Neoprsndekse bygger på samme skprøve af varer og eneser som forbrugerprsndekse. Skprøven opdaeres løbende for a skre en akuel og repræsenav dæknng. Prserne ndsamles hver måned peroden fra den 7. l den 15. Væggrundlage opgøres på grundlag af husholdnngernes udgfer l forbrug af varer og eneser eksklusve ndreke skaer. Væggrundlage opdaeres med 3 års mellemrum. Vægene neoprsndekse er forskellge fra vægene forbrugerprsndekse. De skyldes, a vægene neoprsndekse beregnes på grundlag af forbruges sammensænng opgor eksklusve afgfer og lskud. Tung beskaede varer, fx alkohol, obak, fyrngsole og benzn, har derfor en lavere væg neoprsndekse end forbrugerprsndekse, og omvend. Neoprsndekse beregnes efer samme meode som forbrugerprsndekse (se ovenfor). Den enese forskel er, a der anvendes neoprser og a vægene er opgor eksklusve ndreke skaer. Der beregnes og offenlggøres prsndeks for 12 hovedgrupper af varer og eneser og for ca. 15 dealerede grupper af varer og eneser. Neoprsndekse er e kæde fasvægsndeks, hvor væggrundlage opdaeres med 3 års mellemrum. Indekse for leebolger reguleres med den årlge udvklng egenbealngen for udlenngsbolger. Ved beregnng af neoprsndekse frarækkes bolgsøen således bruohusleen. For alle andre varer og eneser neoprsndekse lægges evenuelle lskud l prsen. Indekse for forbrug af eerbolger reguleres med den årlge udvklng neohusleen (egenbealngen) for udlenngsbolger. Vægen for eerbolger opgøres på grundlag af husleen for lsvarende leebolger. De er således samme ndeks, der anvendes for lee- og eerbolger. Indeksene opdaeres én gang årlg februar på grundlag af den årlge husleeudvklng frem l anuar. Neoprsndekse opgøres henhold l Økonommnseres bekendgørelse nr. 76 af 3. februar 1999 af lov om beregnng af e neoprsndeks. Neoprsndekse offenlggøres den 1., eller førse hverdag herefer, måneden efer referencemåneden. Saskservce (Prssask) udkommer hver måned og ndeholder ndeks for samlge grupper af varer og eneser. De samlede neoprsndeks og ndeks for samlge grupper af varer og eneser offenlggøres.saskbanken.dk. De samlede neoprsndeks offenlggøres desuden på Danmarks Sasks hemmesde.ds.dk/prser.

10 1 Oversg Yderlgere nformaon Hsore Denne dokumenaon fndes også på.ds.dk/prser. Den elekronske verson af dokumenaonen vl blve opdaere med mellemrum og vl derfor kunne afvge fra den ryke udgave. På hemmesden fndes også de akuelle væggrundlag. På.ds.dk/varedeklaraoner/9 fndes desuden en kor dokumenaon af neoprsndekse. Neoprsndekse er opgor fra februar 1975 og frem. Indekse kan føres lbage l februar 1967 med udvklngen de dlgere offenlggore Månedsprsndeks, og lbage l anuar 1963 med udvklngen de kvaralsvse Regulerngsprsal. 1.3 EU-harmonsere forbrugerprsndeks (HICP) Hvad vser ndekse? Anvendelse Prsbegreb Dæknng af varer og eneser Klassfkaon Sammenlgnngsperode Frekvens Skprøven Indsamlngsperode Væggrundlag Beregnngsmeode De EU-harmonserede forbrugerprsndeks, HICP (Harmonsed Index of Consumer Prces) vser udvklngen forbrugerprserne de forskellge EU-lande opgor på e sammenlgnelg grundlag. HICP opgøres efer en række Råds- og Kommssonsforordnnger, der faslægger fælles regler for beregnngsmeoder og dæknng af varer og eneser. De fælles regler skal skre sammenlgnelghed mellem de forskellge EUlandes HICP. HICP opgøres med særlg henblk på sammenlgnng af prsudvklngen EU-landene og anvendes bland ande af EU-Kommssonen og Den Europæske Cenralbank (ECB) forbndelse med udformnngen af den moneære polk. HICP anvendes desuden sgende omfang forbndelse med prsregulerng af nernaonale konraker mv. HICP opgøres på grundlag af de prser forbrugerne faksk bealer (purchaser prces), dvs. forbrugerprserne nkl. moms og varelknyede afgfer og så vd mulg frarukke evenuelle lskud l generel nedsæelse af prserne. De danske HICP dækker de samme varer og eneser som forbrugerprsndekse med undagelse af forbruge af eerbolger, som kke ndgår HICP. De samlede forbrug opdeles på grupper af varer og eneser følge den nernaonale klassfkaon for grupperng af de prvae forbrug, COICOP (classfcaon of ndvdual consumpon by purpose). HICP opgøres med 1996 som sammenlgnngsperode, de vl sge med gennemsne af 1996 lg med 1. HICP beregnes og offenlggøres månedlg. HICP bygger på samme skprøve af varer og eneser som forbruger- og neoprsndekse. Skprøven opdaeres løbende for a skre en akuel og repræsenav dæknng. Prserne ndsamles hver måned peroden fra den 7. l den 15. Væggrundlage opgøres på grundlag af husholdnngernes udgfer l forbrug af varer og eneser Danmark som forbrugerprsndekse. Væggrundlage opdaeres med 3 års mellemrum. HICP beregnes på samme måde som forbrugerprsndekse. I førse rn beregnes prsndeks for de ca. 45 dealerede grupper af varer og eneser, som lsammen udgør husholdnngernes samlede forbrug, såkalde bassndeks. I ande rn sammenvees bassndeksene med deres forbrugsandele l ndeks for aggregerede grupper af varer og eneser, op l de samlede HICP. Der beregnes prsndeks for 12 hovedgrupper af varer og eneser og for ca. 12 dealerede grupper af varer og eneser.

11 Oversg 11 Indeksype Behandlng af lee- og eerbolger Forskellen mellem HICP og forbrugerprsndekse Offenlggørelse HICP er e kæde fasvægsndeks, hvor væggrundlage opdaeres med 3 års mellemrum. For leebolger anvendes bruohusleen for udlenngsbolger, både l opgørelse af vægen og l beregnng af prsndekse. De svarer l behandlngen af leebolger forbrugerprsndekse. Bolgsøe behandles som en ndkomsoverførsel, kke som e lskud, og frarækkes derfor kke. Eerbolger ndgår kke HICP. Fra anuar 21 og frem er den enese forskel mellem forbrugerprsndekse og HICP a eerbolger kke ndgår HICP. De danske HICP offenlggøres den 1., eller førse hverdag herefer, måneden efer referencemåneden. Samlge landes HICP offenlggøres Ny fra Danmarks Sask og Sasske Eferrennger (Indkoms, forbrug og prser). De danske HICP og samlge ndeks for grupper af varer og eneser HICP offenlggøres.saskbanken.dk. De samlede danske HICP offenlggøres desuden på Danmarks Sasks hemmesde,.ds.dk/prser. Samlge medlemslandes HICP og HICP opgor for eurolandene og hele EU kan fndes på Eurosas hemmesde.europa.eu.n/comm/eurosa. Yderlgere nformaon Hsore Denne dokumenaon fndes også på.ds.dk/prser. Den elekronske verson af dokumenaonen vl blve opdaere løbende og vl derfor kunne afvge fra den ryke udgave. De akuelle væggrundlag er også lgængelg på hemmesden. Endelg fndes på.ds.dk/varedeklaraoner/899 en kor dokumenaon af HICP. Målsænngen om prssable ndgår Maasrch-rakaen fra 1993 og Sablesog vækspagen der råde kraf forbndelse med den rede fase af ØMU en For a skre a prsudvklngen de enkele lande opgøres på e sammenlgnelg grundlag er der derfor faslag fælles regler for opgørelse af HICP en lang række Råds- og Kommssonsforordnnger. HICP er opgor fra anuar 1997 og frem. Der er eferfølgende opgor HICP-al lbage l 199, basere på udvklngen de danske forbrugerprsndeks. 1.4 Velednng ved regulerng med prsndeks Danmarks Sasks prsndeks anvendes sor omfang l regulerng af beløb konraker og andre former for afaler. Ved a regulere e beløb med e prsndeks ages der høde for prsudvklngen. Generelle renngslner Nedenfor følger nogle generelle renngslner forbndelse med anvendelse af prsndeks l regulerng af konraker: 1. Defner så klar som mulg hvlke beløb eller hvlken bealng, der skal reguleres. 2. Angv præcs hvlke ndeks, der skal anvendes l regulerng. Angv hele navne på ndekse, så msforsåelser undgås. Fx Danmarks Sasks samlede forbrugerprsndeks eller forbrugerprsndekse for ranspor (gruppe 6) fra Danmarks Sasks forbrugerprsndeks. 3. Anfør gerne hvlken klde, der er anvend. Fx.saskbanken.dk, Danmarks Sasks hemmesde.ds.dk/prser, eller Ny fra Danmarks Sask, nr. 485 af 1. november Angv fra hvlken perode, regulerngen skal ske. De vl som regel være en måned eller e år. Ved angvelse af en måned er de vgg kke blo a skrve ndekse pr. ma, da der kan være vvl om, om de er ndekse for ma måned eller de ndeks, der er offenlggor ma måned (som vedrører aprl).

12 12 Oversg Eksempel på regulerng 5. Angv hvor ofe beløbe skal reguleres. Regulerngen sker som regel med e fas nerval, fx halvårlg eller årlg, som er de mes almndelge. 6. Angv hvordan regulerngen skal beregnes. Almndelgvs skal beløbe ændres proporonal med ændrngen prsndekse mellem o peroder, de vl sge a beløbe skal reguleres med den procenvse udvklng prsndekse. Angv også hvor mange decmaler, der skal benyes, hvs beløbe skal reguleres med den procenvse udvklng prsndekse. De mes almndelge er a anvende én decmal, fx 2,3 pc. 7. Indeks for dealerede varegrupper er behæfe med sørre sassk uskkerhed end de samlede prsndeks. Samdg svnger de dealerede prsndeks ypsk mere over d end de samlede prsndeks, og sæsonen er kke nødvendgvs sabl fra år l år. Der kan ages høde herfor ved a regulere med e prsndeks for en bredere gruppe af varer eller eneser, evenuel de samlede prsndeks. 8. Ofe anvendes den gennemsnlge årlge ændrng prsndekse l regulerng. De vl sge ændrngen fra é års gennemsn l næse års gennemsn. Man kan selv beregne den gennemsnlge årlge ændrng på grundlag af de offenlggore ndeks. For de samlede forbrugerprsndeks og neoprsndeks offenlggøres den gennemsnlge årlge ændrng på hemmesden.ds.dk/prser. De mes almndelge er, a der en konrak ndgår e beløb, som skal reguleres med e prsndeks. Hvs fx e beløb på 1. kr. skal reguleres med udvklngen de samlede neoprsndeks fra anuar 23 l anuar 24, kan man beregne den procenvse ændrng og llægge ændrngen de beløb, som skal reguleres: Samle neoprsndeks for anuar 23 15,8 Samle neoprsndeks for anuar 24 17,4 Procenvs ændrng (17,4 15,8)/15,8,15 1,5 pc. Ændrng kr. 1. kr. *,15 15 kr. Regulere beløb 1. kr kr kr. De regulerede beløb kan også beregnes ved a gange de oprndelge beløb med ndekse den senese perode og dvdere med ndekse udgangsperoden: Regulere beløb 1. kr. * 17,4/15,8 115 kr. Indeks med forskellge bassår Danmarks Sasks rolle og ansvar De kan underden være nødvendg a sammenlgne ndeks med forskellge sammenlgnngsperoder, fx forbrugerprsndekse opgor med henholdsvs 21 og På.ds.dk/prser under supplerende nformaon lgger en velednng kædnng af ndeks med forskellge referenceperoder. Hvlke ndeks og hvlke meoder, der benyes l regulerng af e beløb er alene op l de parer, der ndgår konraken eller afalen. Danmarks Sask kan bså med nformaon om prsndeksene og hælpe med sasske spørgsmål, men de sker uden ansvar for Danmarks Sask. Danmarks Sask påager sg således kke urdsk eller økonomsk ansvar forbndelse med anvendelse af prsndeksene.

13 13 2. Prsndekses opbygnng Forbrugerprsndekse opgøres e herarksk sysem hvor der førs beregnes prsndeks for de mes dealerede grupper af varer og eneser, såkalde bassndeks. Eferfølgende sammenvees de dealerede prsndeks l aggregerede prsndeks, de vl sge prsndeks for sadg mere aggregerede grupper af varer og eneser, op l de samlede prsndeks. Forbrugerprsndekses opbygnng er vs fgur 1. Neoprsndekse og HICP er prncppe bygge op på samme måde. Fgur 1 Forbrugerprsndekses opbygnng Samle forbrugerprsndeks Aggregerede prsndeks (ca. 16) Bassndeks (ca. 45) Prser (ca. 24.) 2.1 Bassndeks Bassaggregaer Bassndeks Repræsenanvarer I forbrugerprsndekse er husholdnngernes forbrug opdel ca. 45 grupper af varer og eneser, såkalde bassaggregaer. Bassaggregaerne er grupper af relav homogene varer eller eneser, som lsammen udgør husholdnngernes samlede forbrug. Førse rn opgørelsen af forbrugerprsndekse er a beregne prsndeks for alle bassaggregaer, bassndeks. Bassndeksene beregnes på grundlag af de prser, der ndsamles for de varer eller eneser, der ndgår de enkele bassndeks. Bassndeksene er de grundlæggende byggesen forbrugerprsndekse, og de er de mes dealerede prsndeks, der beregnes. Beregnngen af bassndeks er nærmere beskreve kapel 5. Bassndeksene dækker over mege forskellge grupper af varer og eneser, og mens nogle bassndeks kun ndeholder en eller o varer, dækker andre over en sørre gruppe af varer eller eneser. For hver bassndeks udvælges en eller flere varer eller eneser repræsenanvarer som er valg l a repræsenere de pågældende bassndeks. Repræsenanvarernes prser følges fra måned l måned og bassndeksene beregnes på grundlag af den gennemsnlge prsudvklng for de udvalge repræsenanvarer. Der ndgår hver måned ca. 24. prser ndeksberegnngen.

14 14 Prsndekses opbygnng 2.2 Aggregerede prsndeks Aggregerede prsndeks Hovedgrupper, grupper og undergrupper Tabel 1 Over bassndeksnveau samles forbruge e herarksk sysem sadg mere aggregerede grupper af varer og eneser, op l husholdnngernes samlede forbrug af varer og eneser. Prsndeks for grupper af varer eller eneser på alle nveauer over bassndeks benævnes aggregerede prsndeks. De aggregerede prsndeks beregnes ved a sammenvee de bassndeks, der ndgår her, med deres respekve andele af husholdnngernes samlede udgfer l forbrug. Beregnngen af aggregerede prsndeks er nærmere beskreve kapel 6. Forbrugerprsndekse er opdel 12 hovedgrupper, der lsammen dækker husholdnngernes samlede forbrug af varer og eneser. Hver hovedgruppe er opdel e anal grupper af varer eller eneser, som gen kan opdeles e anal undergrupper. Hovedgrupper forbrugerprsndekse 1 Fødevarer og kke-alkoholske drkkevarer 2 Alkoholske drkkevarer og obak 3 Beklædnng og fodø 4 Bolg 5 Bolgudsyr og husholdnngseneser 6 Sundhed 7 Transpor 8 Kommunkaon 9 Frd og kulur 1 Uddannelse 11 Resauraner og hoeller 12 Andre varer og eneser Den herarkske opbygnng af prsndekse er llusrere fgur 2 nedenfor med hovedgruppen fødevarer og kke-alkoholske drkkevarer som eksempel. Fødevarer og kke-alkoholske drkkevarer besår af en række grupper, kød, grønsager, brød- og kornproduker mv., som hver gen besår af e anal undergrupper. Kød besår således af undergrupperne oksekød, kalvekød, svnekød m.fl. Undergrupperne besår af e eller flere bassndeks. For oksekød opgøres bland ande bassndeks for almndelg hakke oksekød, og hakke økologsk oksekød. De herarkske sysem er sammenhængende på den måde, a ndeks på e lavere nveau ald kan sammenvees l ndeks på høere nveau. De samlede forbrugerprsndeks kan fx beregnes ved a sammenvee delndeksene eller smpelhen ved a sammenvee alle ca. 45 bassndeks med samme resula. Dee prncp gælder på alle nveauer. Fx kan ndekse for hovedgruppen ranspor beregnes ved a sammenvee ndeksene for grupperne under ranspor eller ved a sammenvee alle bassndeks under ranspor.

15 Prsndekses opbygnng 15 Fgur 2 Opbygnng af forbrugerprsndekse Forbrugerprsndeks al Hovedgruppe Indeks for fødevarer og kke-alkoholske drkkevarer Hovedgruppe Indeks for alkoholske drkkevarer Indeks for andre hovedgrupper Gruppe Indeks for kød Gruppe Indeks for grønsager Indeks for andre grupper Undergruppe Indeks for oksekød Undergruppe Indeks for kalvekød Indeks for andre undergrupper Bassndeks Hakke oksekød, almndelg Bassndeks Hakke oksekød, økologsk Bassndeks for andre yper oksekød Repræsenanvare Hakke oksekød, maks. 1 pc. fed Repræsenanvare Hakke oksekød, over 1 pc. fed Indvduel vare Hakke oksekød, 8-1 pc. fed, 1 kg. Forrenng A Indvduel vare Hakke oksekød, 8-1 pc. fed,5 kg. Forrenng B Indvduelle varer fra andre forrennger

16 16

17 Skprøven Skprøven Forbrugerprsndekse skal vse prsudvklngen for de varer og eneser, der ndgår husholdnngernes forbrug på dansk område. Skprøven skal derfor være repræsenav forhold l sammensænngen af husholdnngernes forbrug af varer og eneser. Ved udagnng af skprøven ages der høde for repræsenaveen med hensyn l geografsk dæknng, dæknng af forrennger og dæknng af varer og eneser. Derudover ages der hensyn l respondenbyrde og omkosnnger. 3.1 Udvælgelse af geografske områder Prsndekse skal måle den gennemsnlge prsudvklng for hele lande. Ved udvælgelse af respondener lsræbes derfor en bred geografsk dæknng, de der ages hensyn l omsænngen af forbrugsvarer de forskellge geografske områder. Der ages dog også andre hensyn. Fx ndsamles prser for frske fødevarer, enkele andre daglgvarer og beklædnng ved hælp af prsndsamlere der besøger de udvalge forrennger. For dsse vareyper ages der hensyn l prsndsamlerkorpses geografske fordelng. For andre varer ndsamles prserne cenral, dvs. fra én responden. De gælder ypsk varer, hvor der er samme prs over hele lande, fx obak, poro, avser og medcn. Forskelle prsnveau har ngen beydnng For nogle varer eller eneser kan der være beydelge geografske forskelle prsnveaue. Forskelle prsnveau spller mdlerd kke nogen rolle for forbrugerprsndekse, der beregnes på grundlag af de gennemsnlge prsændrnger. De er således kun de omfang prsudvklngen er forskellg forskellge geografske områder, a den geografske fordelng påvrker prsndekse. 3.2 Udvælgelse af forrennger Ved udvælgelse af forrenngerne skprøven dækkes så vd mulg forskellge yper af forrennger, fx specalforrennger, supermarkeder, og dscounbukker. Cu-off samplng Respondenbyrde og omkosnnger Udvælgelse af forrennger sker med udgangspunk respondenens omsænng. Respondener med relav sor omsænng søges således dække, mens respondener med mege begrænse omsænng som hovedregel kke medages skprøven. Denne ype skprøve benævnes cu-off samplng. Udover a age hensyn l omsænngen søges de også skre a evenuel prsførende forrennger dækkes. 1 Ved udagnng af skprøven af forrennger ages hensyn l svarbyrden, og respondener med mege beskeden omsænng medages derfor som hovedregel kke skprøven. Ved udvælgelse af daglgvare- og øforrennger ages der desuden hensyn l prsndsamlerkorpses geografske placerng, således a ranspord og omkosnnger mndskes. Der ndhenes prser fra ca. 1.8 forrennger og vrksomheder lande over. 3.3 Udvælgelse af varer og eneser Repræsenanvarer De flese bassndeks dækker over e sor anal ndvduelle varer eller eneser. De er hverken mulg eller sassk hensgsmæssg a ndsamle prser på alle varer og eneser. For hver bassndeks følges prsudvklngen derfor på en eller flere repræsenanvarer, der er udvalg l a dække de pågældende bassaggrega. Ved udvæl- 1 Forskellge skprøvemeoder og deres syrker og svagheder er dskuere ILO (24) kap. 5 og Haan (1999).

18 18 Skprøven gelse af varer og eneser skal der derfor ages hensyn l a prsudvklngen for de udvalge varer skal repræsenere prsudvklngen for samlge varer bassaggregae. Indvduelle varer og eneser Varer udvælges efer omsænng Hensyn l varens leved For hver repræsenanvare udvælges konkree produker der prsfølges de forrennger der ndgår skprøven. For varer, hvor prserne ndberees på skema foreages udvælgelsen ypsk af forrenngen, evenuel efer konak med Danmarks Sask. Respondener og prsndsamlere er nformere om a udvælge de mes repræsenave varer ndenfor de enkele varespecfkaoner. I prakss beyder de a respondener og prsndsamlere nsrueres om a udvælge de varer eller eneser, der har sørs omsænng ndenfor de enkele repræsenanvarer. Derudover ages der hensyn l, a der skal være en forvennng om, a varen også kan fndes på markede en perode af en hvs længde. En sor andel af varer med mege kor leved gver mange udskfnnger skprøven og øger uskkerheden prsndekse. 3.4 Opdaerng af skprøven Formåle med den løbende opdaerng af skprøven er a skre, a den forblver repræsenav forhold l husholdnngernes fakske forbrug af varer og eneser. Skprøven gennemgås derfor løbende for a vurdere om der er fremkomme nye varer eller forrennger, som skal med skprøven. Samdg sker de a varer eller eneser, der allerede er medage skprøven, mere eller mndre udgår af handlen og derfor bør fernes fra skprøven og ersaes af andre. Skprøven af forrennger og varer og eneser gennemgås løbende således a hele skprøven hver år blver gennemgåe og opdaere. Respondener blver ved skrflg henvendelse bed om a udskfe varer der er ved a udgå af handelen og ersae dem med nye varer. Man kan mdlerd kke gå ud fra a de ald sker de nødvendge omfang. Der rees derfor henvendelse l forrennger hvs de konsaeres, a vareudvalge bør opdaeres. Ved valg af ersanngsvarer følges de generelle prncp, a man ndenfor de gvne specfkaoner vælger de varer eller eneser, der har sørs omsænng. Samdg ages der hensyn l, a der skal være en forvennng om, a varen kan fndes på markede en perode af en hvs længde. Opdaerngen af varer og eneser skprøven vedrører prncppe o forskellge suaoner. Nye varaner af eksserende varer Hel nye varer Udskfnng af forrennger For de førse skal varaner (dvs. nye modeller eller mærker) af eksserende varer så vd mulg ersaes med nye varaner, når de gamle udgår af handelen og nye kommer nd på markede. For de ande kan der være ale om hel nye varer, der kke dlgere har være ndsamle prser på. Varen er enen hel ny (fx DVD-afspllere eller Øresundsbroen) eller varen har dlgere haf så rnge omsænng, a den kke har være med skprøven. Hvs en forrenng lukker eller flyer, ersaes den så vd mulg af en ny forrenng samme område og med e lsvarende vareudvalg. For beklædnng og frske fødevarer udskfes med enkele undagelser samlge forrennger hver rede år. Samdg udskfes de flese geografske områder, hvorfra der ndsamles prser. Ved den reårge udskfnng 27 blev områderne abel 1 således faslag l prsndsamlng.

19 Skprøven 19 Tabel 1 Kommuner med prsndsamlere 27 l 21 København* Rødovre Marbo Vborg Amager Esberg* Bornholm Vordngborg Greve Frederkshavn Nyborg Århus* Ishø Hernng Odense* Aalborg* Lyngby Hllerød Rosklde Vrum Holbæk Sønderborg Taasrup Nakskov Vele * De sørse kommuner udskfes kke forbndelse med den reårge omlægnng af skprøven I forbndelse med udskfnngen af skprøven ndsamles prser fra både den gamle og nye skprøve en overlappende måned. Tl og med måneden, hvor udskfnngen fnder sed, fx ma 27, beregnes ndekse på grundlag af den gamle skprøve. Fra ma l un beregnes de månedlge prsndeks på grundlag af den nye skprøve, og de månedlge ndeks kædes herefer på ndekses værd ma. Ved a kæde ndekse skres, a en forskel prsnveaue mellem den gamle og nye skprøve kke påvrker udvklngen ndekse. 3.5 EU-forordnng om skprøven I Kommssonens forordnng (EF) Nr. 1749/96 af 9. sepember 1996 er der fassa krav l skprøven for HICP. Forbrugerprsndekse og HICP opgøres på grundlag af den samme skprøve af varer og eneser, og forordnngen følger derfor også ved opgørelsen af forbrugerprsndekse. Forordnngen ndeholder følgende mnmumsregler for skprøven: For hver delndeks skal der være e lsrækkelg anal bassaggregaer forhold l a repræsenere samlge varegrupper de enkele delndeks. For hver bassaggrega skal der være lsrækkelg med prser forhold l a repræsenere prsudvklngen for de varer, der lgger de enkele bassaggrega. Landene skal sysemask søge a denfcere nye varer og eneser, der har fåe økonomsk beydnng, og nkludere dem skprøven senes e år efer a de er denfcere. Med e lsrækkelg anal bassaggregaer eller prser menes e så sor anal, a de harmonserede forbrugerprsndeks kan berages som påldelge og sammenlgnelge. Landene skal derudover følge med, hvlke nye varer og eneser der dukker op på markede og age dem med skprøven, hvs de får økonomsk beydnng. Varer og eneser med økonomsk beydnng er defnere ved a forbruge heraf udgør mnds 1/1 af de samlede forbrug HICP. 3.6 Forskellge meoder l prsndsamlng Der ndsamles prser på fre forskellge måder: Skemandberenng Prsndsamlere, der ndsamler prser ved besøg forrennger Indberenng va prslser, kaaloger mv. Cenral prsndsamlng Skemandberenng Ved skemandberenng udsender Danmarks Sask e forryk skema l forrenngerne skprøven. Forrenngerne udfylder og ndsender skemae med prser for udvalge varer og eneser. Denne meode bruges for omkrng halvdelen af skprøven.

20 2 Skprøven Prsndsamlere Indberenng va prslser, kaaloger mv. Cenral prsndsamlng For beklædnng, frske fødevarer og enkele andre daglgvarer ndsamles prser ved a en prsndsamler besøger forrenngerne og ndsamler prser på udvalge varer. Frske fødevarer og beklædnng er præge af hyppge vareudskfnnger, kvalesændrnger og sæsonvarer med sore prsudsvng. Derfor anvendes der prsndsamlere på dsse områder. For en del forrennger ndhenes prser fra prslser eller brochurer mv. Indekse dækker også varesalg va posordre, og der ndhenes derfor også prser fra posordrekaaloger. Der ndsamles desuden prser fra Inernee og for e mndre anal forrennger ndhenes prserne elefonsk. Ved cenral prsndsamlng forsås, a prserne kke ndhenes fra den enkele forrenng eller vrksomhed, men fra en cenral ndbereer. Fx ndsender en række sørre daglgvarekæder prslser, der gælder for alle bukker de enkele kæder. Der kan også være ale om prsoplysnnger fra andre prvae eller offenlge vrksomheder, der ndsamler prser, eller hvor der er samme prs hele lande.