Kommissorium for tværgående koordinering af analyser vedr. social balance i Værebro-området

Transkript

1 Gladsaxe Kommune Ledelsessekretariatet Anne Mette Grønborg Jakobsen og Marie Louise Refsgaard 27. marts 2012 Økonomiudvalget Punkt 93, bilag 1 Kommissorium for tværgående koordinering af analyser vedr. social balance i Værebro-området 1. Baggrund Gladsaxe Kommune og en række lokale aktører har i en årrække haft fokus på at skabe en bedre social balance i Værebro Park, på Værebro Skole og i områdets øvrige fritids- og kommunale tilbud. Der har været og er allerede igangsat en massiv indsats for at styrke den sociale balance i området, bl.a. i regi af projekt Styrket social indsats, som er et samarbejdsprojekt mellem Børne- og Kulturforvaltningen og Social- og Sundhedsforvaltningen. 1 Området præges dog fortsat af social skævhed. Beboerne i Værebro Park er i mindre grad end kommunens øvrige borgere i beskæftigelse, de har gennemgående lavere indkomster, og koncentrationen af indvandrere og efterkommere er høj. 2 Et tilsvarende mønster genfindes på Værebro Skole. 3 Hertil kommer, at området kæmper med et dårligt omdømme, som er svært at slippe fri af. På denne baggrund er det med Budgetaftalen besluttet, at det skal undersøges, hvordan indsatsen for at sikre den sociale balance i Værebro Park, på Værebro Skole og i de omkringliggende tilbud yderligere kan styrkes. Det fremgår således af beslutningsnote 10 i Budget 2012, at: Det undersøges, hvordan der kan gøres en ekstra indsats for at tiltrække børn til Værebro skole. Mulighederne for at skabe en bedre balance i beboersammensætningen i Værebro Park afdækkes ved at undersøge mulighederne for ændringer i reglerne og ansvaret for boliganvisningen. Beboerne i Værebro-området og særligt børnene og de unge skal mødes af alsidige fritids- og kommunale tilbud, hvor der arbejdes aktivt for at skabe en god balance i den sociale sammensætning. Behovet og mulighederne for omlægninger af tilbuddene i området undersøges. 1 Projekt Styrket social indsats i Høje Gladsaxe og Værebro er etableret med støtte fra Socialministeriet. Projektet videreføres via ekstra kommunale driftsmidler fra I Værebro drejer det sig om politisk vedtagelse af en faglig profil på skole og i dagtilbud, nye navne til skole og områdeinstitution, gratis klub for alle børn og unge, mentorordninger, udvidet samarbejde i forhold til UU Nord og Jobcenter, ændrede skoledistrikter, ændrede visitationsregler på dagtilbudsområdet, indskolingsgrupper på Bagsværd Skole for tosprogede Værebrobørn, exitstrategi mv. Endvidere fremsættes til Budget 2013 forslag om at flytte klubben over til / i forbindelse med skolen. 2 Gladsaxe Kommune: Værebro-området: Tiltag til påvirkning af beboersammensætningen i Værebro Park (november 2010). 3 Danmarks Statistik: Analyse af skolernes elevsammensætning, Gladsaxe Kommune (oktober 2011). J. nr P22 1

2 Opsummerende skal de besluttede tiltag fortsætte og koordineres med de områder, hvor der kan gøres en yderligere indsats for at: Tiltrække børn til Værebro Skole med henblik på at styrke den sociale balance i elevsammensætningen Skabe en bedre balance i beboersammensætningen i Værebro Park Sikre at beboerne i Værebro-området, og særligt børnene og de unge, mødes af alsidige fritids- og kommunale tilbud med en socialt balanceret deltagersammensætning 2. Projektets formål Det overordnede mål med nærværende projekt er at understøtte et samlet løft af Værebroområdet, forstået som en styrkelse af den sociale balance i Værebro Park, på Værebro Skole og i områdets fritids- og kommunale tilbud. Det skal ske ved at sikre en løbende koordinering af de allerede besluttede indsatser, der gennemføres forankret i kommunens forskellige forvaltninger, så der inden for det enkelte område gøres optimal brug af viden fra øvrige områder. Tilsvarende skal koordineringen sikre, at de allerede besluttede indsatser suppleres med forslag til konkrete nye indsatser i det omfang, det vurderes relevant. I relation til ovenstående vil projektets konkrete bidrag være, at: 1. Beskrive de indsatser, der allerede er iværksat med henblik på at styrke den sociale balance i Værebro Park, på Værebro Skole og i Værebro-områdets fritids- og kommunale tilbud. 2. Koordinere de analyser og anbefalinger til indsatser, der allerede er igangsat eller under udarbejdelse forankret i kommunens forskellige forvaltninger (jf. afsnit 3 nedenfor). 3. Identificere huller i de igangværende analyser og anbefalinger til indsatser, der kan bidrage til yderligere at styrke den sociale balance i området (jf. afsnit 3 nedenfor). 4. Koordinere allerede besluttede effektmålingstiltag og opstille en ramme for effektmåling på øvrige/nye tiltag der igangsættes med henblik på at styrke den sociale balance, herunder etablere en baseline, der gør det muligt fremadrettet at sikre en samlet vurdering af de gennemførte indsatser (jf. afsnit 4 nedenfor). 3. Analyser På en række områder er der allerede igangsat analyseinitiativer, der vil danne basis for arbejdet i nærværende projekt. Børne- og Kulturforvaltningen gennemfører i øjeblikket en evaluering af igangsætningsprocessen for kommunens sociale indsatser i Høje Gladsaxe Skole, SFO, klub og børnehuse (jf. budgetnote 3, 2011). Evalueringen afsluttes medio 2012, og erfaringerne herfra vil danne basis for Børne- og Kulturforvaltningens opstilling af en helhedsplan for Værebro, som omfatter fagligt helhedstilbud og forankring af den sociale indsats, inden udgangen af J. nr P22 2

3 Center for Økonomi gennemfører en måling af den sociale balance i beboersammensætningen i Værebro Park, med fokus på en række socioøkonomiske variable såsom bruttoindkomst, familiestatus, tilknytning til arbejdsmarkedet, typer af offentlig forsørgelse, uddannelsesniveau mv. Data fra målingen vil indgå som vidensgrundlag i det videre arbejde med at foreslå konkrete indsatser, der kan bidrage til at styrke den sociale balance i beboersammensætningen i Værebro Park. Samtidig skal målingen også give et billede den aktuelle boligefterspørgsel og -omsætning (herunder hvilke ansøgerprofiler der efterspørger boliger, og hvilke beboerprofiler der har en nettotilflytning hhv. -fraflytning fra området) i Værebro Park. Social- og Sundhedsforvaltningen vil med afsæt i Center for Økonomis arbejde som beskrevet ovenfor, afdække mulighederne for og omkostningerne ved at skabe en bedre balance i beboersammensætningen i Værebro Park ved at ændre i reglerne og ansvaret for boliganvisningen. Analysen vil særligt fokusere på forskellige relevante muligheder for at optimere brugen af de eksisterende udlejningsredskaber, såsom fleksibel udlejning, kommunal anvisningsret, tomme boliger og lignende, og på de økonomiske konsekvenser af at foretage ændringer i brugen af udlejningsredskaberne, herunder særligt en overgang til brug af kommunal anvisningsret til alle boliger i Værebro Park. Som tidligere beskrevet vil projektets rolle i forhold til ovenstående analyser helt primært være at sikre, at der foregår en løbende koordinering af de enkelte analyser. I tillæg til ovenstående initiativer vil nærværende projekt yderligere identificere huller, der ikke allerede er dækket af de ovenfor skitserede analyser, men som ligeledes vurderes at kunne understøtte en styrket social balance i området. Ét område, der ikke dækkes i tilstrækkelig grad af de igangværende analyser, men som vurderes at have en væsentlig betydning for muligheden for at skabe en bedre social balance i såvel Værebro Park som på Værebro Skole og i områdets øvrige fritids- og kommunale tilbud, er områdets fysiske rammer. For et område som Værebro er det fysiske miljø af stor betydning for at tiltrække og fastholde flere ressourcestærke beboere, herunder ressourcestærke børn og unge. Et samarbejde mellem Gladsaxe Kommune og Gladsaxe almennyttige Boligselskab (GaB) om at løfte områdets fysiske udtryk kan modvirke en fysisk, social og kulturel isolation i området og dermed bidrage positivt til, at området bliver en integreret del af det omkringliggende samfund. 4 Denne del af processen tænkes udarbejdet mellem Gladsaxe Kommunes byplanafdeling og GaB. Som en del af projektet skal der tages hensyn til ejerforhold og ejernes forskellige finansieringsmuligheder og beslutningsprocesser. Et væsentligt element i analysen vil være, at foretage en vurdering af mulighederne for at opnå ekstern medfinansiering, herunder særligt fra Landsbyggefonden og Realdania Fonden. Analysen af de fysiske rammer vil desuden omfatte en vurdering af mulighederne for at forbedre de kommunalt ejede bygninger og arealer, der ligger i forbindelse med Værebro Park. 4 Se bl.a.: Socialministeriet: Initiativkatalog Strategisk Samarbejde om Ghettoområder (februar 2011) og Landsbyggefonden: Almene Boliger med Fremtid Fremtidssikring af Almene Boliger (august 2006). J. nr P22 3

4 4. Effektmålingsdesign og baseline For at sikre at de indsatser, der foreslås gennemført, har den ønskede effekt, er det relevant, at der eksisterer et vidensgrundlag for den løbende udvikling af området. Ofte har den enkelte indsats langsigtede målsætninger, der rækker flere år frem i tiden og som har et helhedsorienteret perspektiv som rækker ud over kerneområdet i den forvaltning, som indsatsen er forankret i. Der vil derfor i regi af nærværende projekt blive udarbejdet et samlet effektmålingsdesign, der gør det muligt løbende at følge udviklingen i Værebro-området på en række overordnede effektparametre på tværs af kommunens forvaltninger. Det konkrete effektmålingsdesign, og de effektindikatorer, der skal indgå i det, vil blive fastlagt i forbindelse med gennemførelsen af projektet, hvor der også vil blive opstillet en baseline, der på længere sigt gør det muligt at vurdere effekten af de igangsatte indsatser. Konkrete temaer og indikatorer der med fordel kunne indgå i effektmålingsdesignet er: Socioøkonomisk sammensætning af beboere i Værebro Park (bruttoindkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet, højest gennemførte uddannelse, etnicitet, familietype mv.) Social balance i tilgangen til Værebro Skole (elevsammensætning, til- og fravalg af skole mv.) Social balance i tilgangen til fritids- og kommunale tilbud (brugersammensætning, til- og fravalg af dagpasning mv.) Der vil i udvælgelsen af indikatorer blive lagt vægt på at gøre brug af allerede eksisterende datakilder, så det uden større omkostninger er muligt at gentage effektmålingen i faste tidsintervaller (f.eks. hvert andet år), så den tilvejebragte viden kan indgå i udformningen af kommunestrategi og i budgetprocessen. 5. Tidsplan Projektet tilrettelægges i fire faser, der hver især består af en række konkrete aktiviteter og leverancer. De fire faser og dertil knyttede aktiviteter og leverancer er beskrevet i tabellen herunder. Fase Aktiviteter Leverancer Fase 1: Projektdesign Udarbejdelse af fælles projektbeskrivelse Samlet projektbeskrivelse (ultimo april 2012) Opstilling af delmål for de enkelte analyser Udarbejdelse af proces for forelæggelse for udvalg og forligskredsen Fase 2: Kortlægning Beskrivelse af de eksisterende indsatser Kortlægning af eksisterende indsatser (forelægges DM i juni 2012) Fase 3: Udarbejdelse af tværgående analyse, Samlet analyse forelægges DM J. nr P22 4

5 Fase Aktiviteter Leverancer Analyse og herunder forslag til indsatser (dec. 2012) forslag til indsatser Samlet analyse forelægges Økonomiudvalget (jan. 2013) Samlet analyse forelægges Byrådet (jan. 2013) Fase 4: Evaluering Udvikling af effektmålingsdesign og baseline Effektmålingsdesign og baseline (primo 2013) En mere detaljeret tids- og aktivitetsplan vil blive udarbejdet i forbindelse med udarbejdelsen af den fælles projektbeskrivelse i fase Organisering Projektet er organiseret som beskrevet i det følgende. Projektejer: Marius Ibsen Projektleder: Anne Mette Grønborg Jakobsen Styregruppe Anne Mette Grønborg Jakobsen (formand) Ingelise Damm Ebbe Holm Maj Green Bolette Rørdam Nanna Krog-Meyer Marie Louise Refsgaard (sekretær) Arbejdsgruppe Marie Louise Refsgaard, LS Ulla K. Kragh, SP/BKF Helle H. Petersen, ARB/SSF Astrid Viskum, BYP/BMF Lis Christiansen, BOA/COE Jesper Graff Thøger, BYS/CSE Holger Kortbek, KUL/BKF Henrick Villemoes Poulsen, EJC/COE Kirsten Wedel, SOR/SSF Mødekadencen i styregruppe og arbejdsgruppe samt den nærmere rolle- og opgavefordeling i de to grupper fastlægges i forbindelse med udarbejdelsen af projektbeskrivelsen. J. nr P22 5