Arbejdsrelateret stress

Transkript

1 Arbejdsrelateret stress - Et kvalitativt studie om oplevelsen af at skrive Tidsgeografisk dagbog Bachelorprojekt Ergoterapeutuddannelsen 2014 Bachelor gruppe 2 Vejleder: Hans Jørgen Bendixen Mette Rye Filskov Antal tegn Sofie Staunstrup Lund Maj Munk Sørensen Hold ErgE11 Dette bachelorprojekt er udarbejdet af studerende ved Ergoterapeutuddannelsen København, PH Metropol. Den foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter Dette bachelorprojekt - eller dele heraf - må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse Side 0 af 77

2 Abstract Title Work-related stress - a qualitative study on the experience of writing Time Geographic Diary Purpose Work-related stress is the second most frequent work-related health problem in EU. It is a large socio-economic strain. Stress emerges when demands and challenges are higher than the available resources and options for action. Adults with work-related stress can experience Time Geographic Diary (TGD) as yet another demand. The purpose of this project is therefore to study how adults with work-related stress experience writing TGD in order to contribute with knowledge about their subjective impressions, experiences and reflections on writing the diary. Problem statement How do adults with work-related stress experience writing Time Geographic Diary? - This includes their impressions, experiences and reflections during and after writing the diary. Method Qualitative study based on phenomenological and hermeneutic theory of science. The study consists of an introductory meeting and two semi-structured interviews of four informants 12 meetings in total. Results The results contain statements from the four informants. The statements are categorized in the following five topics: timing, phases in diary-writing, scope, awareness, and evaluation. Conclusion The conclusion drawn is that client-centered practice and timing are essential for adults with work-related stress and their experiences of writing TGD. When this is taken into account the informants experience an increased feeling of empowerment, awareness and Side 1 af 77

3 overview of their activity patterns along with initiated reflection. The results are based on statements from merely four informants why further studies to examine the generalizability are necessary. Keywords Time Geographic Diary, experience, work-related stress, occupational therapy Characters 1592 Side 2 af 77

4 Resume Titel Arbejdsrelateret stress - Et kvalitativt studie om oplevelsen af at skrive Tidsgeografisk Dagbog Formål Arbejdsrelateret stress er det næst hyppigste arbejdsbetingede helbredsproblem i EU og er en stor samfundsøkonomisk belastning. Stress opstår når krav og udfordringer er større end de ressourcer og handlemuligheder man har til rådighed. Voksne med arbejdsrelateret stress kan opleve Tidsgeografisk Dagbog (TGD) som endnu et krav. Formålet med projektet er derfor at undersøge hvordan voksne med arbejdsrelateret stress, oplever at skrive TGD, for hermed at kunne bidrage med viden om deres subjektive indtryk, erfaringer og refleksioner om dagbogsskrivningen. Problemformulering Hvordan oplever voksne med arbejdsrelateret stress at skrive Tidsgeografisk Dagbog? - Herunder hvilke indtryk, erfaringer og refleksioner de gør sig under- og efter dagbogsskrivningen Design og Metode Kvalitativt studie som bygger på fænomenologisk og hermeneutisk videnskabsteori. Studiet består af et indledende møde samt to semistrukturerede interviews af fire informanter 12 møder i alt. Resultater Resultaterne indeholder udsagn fra de fire informanter og kategoriseres i fem temaer: timing, faser i dagbogsskrivningen, omfang, bevidstgørelse og evaluering. Konklusion Det konkluderes, at timing og klientcentrering spiller en essentiel rolle for voksne med arbejdsrelateret stress i deres oplevelse af at skrive TGD. Når der tages højde for dette oplever de dog at få øget empowerment, bevidsthed om- og overblik over aktivitetsmønstre, samt igangsat refleksion over hverdagen. Undersøgelsens resultater er Side 3 af 77

5 baseret på udsagn fra fire informanter, hvorfor det er relevant videre at undersøge, om den fundne tendens er gældende for hele målgruppen. Nøgleord Tidsgeografisk Dagbog, oplevelse, arbejdsrelateret stress, ergoterapi Antal tegn 1596 Side 4 af 77

6 Indholdsfortegnelse Forord... 8 Læsevejledning... 9 Problembaggrund Formål Problemformulering Begrebsafklaring Forforståelse Teori Sygdomslære Kortvarig og langvarig stress Symptomer Ætiologi Stresshåndtering Tidsgeografi Empowerment Klientcentrering Virksomhedsteori Den nærmeste udviklingszone Modellen for menneskelig aktivitet Krav-kontrolmodellen Metode Design Den kvalitative forskningsmetode Materiale Udvælgelse af informanter Inklusions- og eksklusionskriterier Møderne Stresstest Tidsgeografisk dagbog Interview Transskription Litteratursøgning Side 5 af 77

7 Etik Databearbejdning Helhedsindtryk Meningsbærende enheder Kondensering Sammenfatning Resultater Præsentation af informanterne Analytisk tekst Timing Faser i dagbogsskrivningen Omfang Bevidstgørelse Evaluering Diskussion Kort sammenfatning af resultater Diskussion af resultater Timing Faser i dagbogsskrivningen Omfang Bevidstgørelse Evaluering Diskussion af metode Valg af forskningsmetode Materiale Møder Stresstest Tidsgeografisk dagbog Interview Reliabilitet og validitet Konklusion Formidlingsovervejelser Perspektivering Side 6 af 77

8 Referencer Bøger og publikationer Internetkilder Bilag Bilag 1: Afsnitsansvarlig Bilag 2: Rekrutteringsplakat Bilag 3: Flowdiagram Bilag 4: Stresstest Bilag 5: Interviewguide 1. udgave til andet møde Bilag 6: Interviewguide 2. udgave til andet møde Bilag 7: Transskriptioner Bilag 8: Transskriptions procedure Bilag 9: Litteratursøgning Bilag 10: Informationsbrev Bilag 11: Informeret samtykke Side 7 af 77

9 Forord Følgende bachelorprojekt er et kvalitativt studie om hvordan voksne med arbejdsrelateret stress oplever at skrive Tidsgeografisk Dagbog. Projektet er udformet af tre ergoterapeutstuderende fra, København. Alle tre studerende har bidraget til udformningen af hele projektet, og det vil fremgå af bilag 1 hvem der er ansvarlig for de enkelte afsnit. Projektet har relevans for ergoterapeuter, ergoterapeutstuderende og andre med interesse for arbejdsrelateret stress og Tidsgeografisk dagbog. Tak til Vores informanter for deltagelse og muliggørelse af projektet Hans Jørgen Bendixen for vejledning og støtte Uden deres deltagelse ville projektet ikke have været muligt. December, 2014 Side 8 af 77

10 Læsevejledning Nedenfor gennemgås en læsevejledning for at bedre læsevenligheden i det følgende bachelorprojekt. Citater vil konsekvent være angivet med kursiv og citationstegn. (...) i citater angiver, at elementer er fravalgt for at øge læsevenligheden. Citater som bruges i projektets resultatafsnit er fremhævet i transskriptionerne. Kun de dele af det transskriberede materiale hvor anvendte citater forekommer, er vedlagt som bilag. Bilag er nummererede og der henvises til dem i parenteser, for eksempel (bilag 1). For at bevare anonymiteten, er informanternes navne omskrevet til I1, I2, I3 og I4. Første gang en model nævnes skrives den fuldt ud. Herefter skrives dens forkortelse i parentes. God læselyst. Side 9 af 77

11 Problembaggrund Stress bliver af Sundhedsstyrelsen (2007, s. 4) beskrevet som den nye folkesygdom. I Danmark viser Den Nationale Sundhedsprofil fra 2013, at 21,3 % af de adspurgte danskere har højt stressniveau (Sundhedsstyrelsen [SST], 2013, s. 26). Derudover rapporterede den landsdækkende Sundheds- og Sygelighedsundersøgelse i 2005 at der siden 1987 er sket en væsentlig stigning af stressramte (SST, 2007, s. 7). Denne stigning udgør en stor økonomisk belastning for samfundet, da stressramte benytter sundhedsvæsenets ydelser i højere grad end mennesker som ikke er stressede (ibid). Årligt koster stress det danske samfund 14 mia. kr. i sygedagpenge, tidlige dødsfald og udgifter til sundhedsvæsenet (Stressforeningen, a, afsnit 2). Stressramte er derfor en relevant befolkningsgruppe at arbejde med. Mange tilfælde af stress kan relateres til arbejdet. Ifølge SST (2007, s. 7), føler en større andel i den erhvervsaktive del af befolkningen sig stresset sammenlignet med resten af befolkningen. I EU er arbejdsbetinget stress det næst hyppigste arbejdsbetingede helbredsproblem og er en stor samfundsøkonomisk belastning (Arbejdstilsynet, 2013, afsnit 1). Arbejdsrelateret stress og konsekvenserne heraf optager både medierne og de danske politikere. Den 1. april 2013 trådte en ændring af arbejdsmiljøloven i kraft. 1 blev ændret, så det tydeligt fremgår, at loven gælder både fysisk- og psykisk arbejdsmiljø. Samtidig begyndte Arbejdstilsynet at føre tilsyn, der udelukkende fokuserer på arbejdspladsernes psykiske arbejdsmiljø. Der er afsat 15 mio. kr. årligt i tre år (Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles Arbejdsløshedskasse [FTF], 2013, afsnit 8). Herudover havde Den Europæiske Arbejdsmiljøuge i uge 43, 2014, fokus på at skabe opmærksomhed omkring håndtering af stress og psykosociale risici på arbejdspladsen (Den Europæiske Arbejdsmiljøagentur, afsnit 1). WHO (2014) definerer arbejdsrelateret stress som: Work-related stress is the response people may have when presented with work demands and pressures that are not matched to their knowledge and abilities and which challenge their ability to cope (Stress at, 2014, afsnit 3) Side 10 af 77

12 Samtidig beskriver WHO (2014, afsnit 9-10), at arbejdsrelateret stress blandt andet forårsages af ringe arbejdsorganisering, mangel på kontrol over arbejdsprocessen, mangel på støtte fra kollegaer og ledelse samt utilfredsstillende arbejdsbetingelser. Symptomerne på stress varierer og omfatter blandt andet nedtrykthed, følelse af magtesløshed og uoverskuelighed. Disse symptomer viser sig blandt andet i nedsat evne til at gennemføre dagligdags gøremål (Netterstrøm, 2014). Udgangspunktet for ergoterapi er at muliggøre deltagelse i meningsfulde hverdagsaktiviteter med henblik på bedre sundhed og livskvalitet (Borg, Brandt, Madsen, Runge & Tjørnov, 2010).... ergoterapeutisk arbejde drejer sig om at gribe forandrende ind i hverdagsliv sammen med de mennesker, der har behov for ergoterapeutisk støtte. Det drejer sig om ændringer i hvordan hverdagen sammensættes af aktivitet og deltagelse i det sociale og samfundsmæssige liv (Borg, 2010, s. 67) Det er derfor relevant for ergoterapeuter at arbejde med netop denne målgruppe, voksne med arbejdsrelateret stress. Interessen for dette bachelorprojekt udspringer af et større projekt, kaldet Rehabilitering til hverdagslivet for stressramte 1 som stadig er under udarbejdelse. Projektet blev præsenteret af en underviser på ergoterapeutuddannelsen,. Projektet har til formål at udforske stressramtes problemer i hverdagslivet, samt at udvikle og afprøve et ergoterapeutisk interventionskoncept, som vil sætte stressramte i stand til at opnå et meningsfuldt hverdagsliv, et bedre helbred og dermed en højere grad af livskvalitet. Interventionen indebærer brugen af Tidsgeografisk dagbog (TGD) og strækker sig over ca. fire måneder. TGD er et redskab, som bygger på en human-geografisk tilgang til, at menneskets aktiviteter foregår i et dynamisk samspil i tid og rum (Ellegård & Nordell, 1997). Redskabet har blandt andet været anvendt i rehabilitering af cancerpatienter og kroniske smertepatienter. Det har her vist sig at kunne give en detaljeret kortlægning af informanternes hverdagsliv, som har ført til forståelse for- og mulig løsning af aktuelle 1 Projekt i udarbejdelse af Anne-Le Morville og Hans Jørgen Bendixen Side 11 af 77

13 problemer i hverdagslivet (La Cour, 2008; Liedberg, 2004). Da stressramtes hverdagsliv er negativt påvirket (Netterstrøm, 2014), kunne de derfor sandsynligvis få glæde af TGD. Hele metoden (Ellegård & Nordell, 1997) strækker sig over seks-syv måneder, hvoraf to gange syv dage er omfattende dagbogsskrivning. Dagbogsskrivningen indebærer at der noteres hver gang man oplever et aktivitetsskift. Hertil skal man ved hvert aktivitetsskift notere klokkeslæt, sted, med hvem, sindstilstand og fysisk besvær. Det kan derfor tænkes at dagbogsskrivningen for nogle kan opleves som værende intens. Når man bliver stresset, er det fordi de krav og udfordringer man oplever, er større end de ressourcer og handlemuligheder man har til rådighed. Som stressramt er det derfor en god ide at fjerne nogle af de krav og udfordringer i en periode (Ladegaard, Rasmussen & Netterstrøm, 2014). Det kan derfor tænkes at dagbogsskrivningen for voksne med arbejdsrelateret stress kan opleves som endnu et belastende krav, og derfor er det interessant at undersøge, hvordan netop denne målgruppe oplever at skrive TGD. Formål Formålet med projektet er at undersøge hvordan voksne med arbejdsrelateret stress, oplever at skrive Tidsgeografisk dagbog, for hermed at kunne bidrage med viden om deres subjektive indtryk, erfaringer og refleksioner om dagbogsskrivningen. Problemformulering Hvordan oplever voksne med arbejdsrelateret stress at skrive Tidsgeografisk dagbog? - Herunder hvilke indtryk, erfaringer og refleksioner de gør sig under- og efter dagbogsskrivningen Begrebsafklaring Begreb Tidsgeografisk dagbog Forklaring Denne dagbogsmetode bygger på den tidsgeografiske teori af Torsten Hägerstrand. Teorien baseres på en human-geografisk tilgang, hvor Side 12 af 77

14 menneskets aktiviteter foregår i et dynamisk samspil i tid og rum (Ellegård & Nordell, 1997). Voksne Stress Arbejdsrelateret stress Oplevelse Personer mellem år. Da stress ikke har sin egen ICD-10 diagnose, diagnosticeres det i sundhedsvæsenet ud fra ICD-10 koden F43.2 Tilpasningsreaktion (WHO, 2007). Følgende definition anvendes i opgaven: Psychological stress is appraised by the person as taxing or exceeding his or her resources and endangering his or her wellbeing (Lazarus & Folkman, 1984). Work-related stress is the response people may have when presented with work demands and pressures that are not matched to their knowledge and abilities and which challenge their ability to cope (WHO, Stress at, 2014, afsnit 3). I projektet forstås begrebet oplevelse som en sammenkobling af indtryk, erfaring, erkendelse og viden. Ved indtryk forstås alle de sanselige påvirkninger. Første gang et indtryk begrebsliggøres siges det, at der dannes en erfaring. Erfaringer vil altid omsætte sig til viden i et eller andet omfang (Jacobsen, Schnack & Wahlgren, 1980). Det er ikke blot ud fra vores oplevelser og erfaringer vi skaber viden, men også ud fra vores erkendelser. Disse erkendelser opstår, når oplevelser, erfaringer og viden kædes sammen (Prætorius, 2007). Forforståelse Forforståelsen er det, man som forsker bringer med sig ind i et forskningsprojekt. Den består af ens egne erfaringer, hypoteser, faglige perspektiver og teoretiske referencerammer. Forforståelsen fungerer ofte som motivationsfaktor for et projekt. Dog kan forforståelsen samtidig bidrage til, at forskeren gennem projektet har en begrænset horisont, hvilket kan resultere i manglende evne til at lære af sit eget materiale. For at Side 13 af 77

15 forebygge dette, er der i starten af projektet skabt bevidsthed om forforståelsen, hvorfor denne er forsøgt tilsidesat i processen (Malterud, 2011). I det følgende redegøres for forforståelsen, som den så ud før projektets start. Voksne med arbejdsrelateret stress er en sårbar gruppe, som man skal træde varsomt omkring. Derfor var det forventet, at det ville blive svært at rekruttere informanter til projektet. Herudover var der en forventning om, at målgruppen ville opleve TGD som et udfordrende redskab, på grund af et manglende overskud til nye tiltag. Det forventedes, at redskabet ville kunne give dem et stort positivt udbytte - specielt dem med nylig sygdomsdebut. Herudover var forestillingen at dagbogen ville give dem mere struktur i deres hverdag, hvilket er godt for stressramte. Teori I det følgende præsenteres de anvendte teorier. Indledningsvis redegøres for sygdomslære omhandlende stress. Dette er inkluderet for at få en forståelse for informanterne, samt kunne forklare deres oplevelse af at skrive TGD. Hvis muligt er teoretiker(e) og nøglebegreber inkluderet for teorierne. Teoriernes relevans begrundes i de respektive afsnit. Sygdomslære Stress er ikke en selvstændig diagnose, men defineres i medicinske sammenhænge, som en belastningstilstand i organismen (Ladegaard et al, 2014). Er belastningen tilstrækkelig stor i længere tid kan det være sygdomsfremkaldende. Eksempler på såkaldte stressrelaterede sygdomme er depression, hjertesygdomme, fedme og mavesår (Netterstrøm, 2014). I psykologisk litteratur defineres stressbegrebet af Lazarus og Folkman som:... et særligt forhold mellem person og omgivelser, som opfattes som en belastning af personen, eller som overstiger hans eller hendes ressourcer og truer hans eller hendes velbefindende (Netterstrøm, 2014, s. 13) Stressbegrebet anvendes på forskellige måder, afhængig af hvordan det opleves af den enkelte. Nogle udsættes for stress, andre oplever stress og endnu andre har stress. Man kan Side 14 af 77

16 ikke måle stress direkte, og man må derfor forholde sig til faktorer der beskriver belastninger, som medfører stress og konsekvenserne heraf (Netterstrøm, 2002). Kortvarig og langvarig stress Stress kan både være kortvarig og langvarig. Ved kortvarig stress kommer organismen i alarmberedskab. Den stressedes arousal øges og kroppen geares fysisk og mentalt til at yde sit bedste. De typiske symptomer ved kortvarig stress er anspændthed og øget opmærksomhedsniveau, hvilket i nogle situationer for en kort periode kan være favorabelt. Varer tilstanden derimod i en længere periode, medfører det negativ påvirkning på organismen. Ved langvarig stress ses mange forskellige og uspecifikke symptomer (Netterstrøm, 2014). Symptomer Stresstilstanden fører symptomer med sig af forskellig art. Nogle symptomer viser sig kun for nogle stressramte og først efter længere tids belastning. Symptomerne er et resultat af de fysiologiske forandringer, der sker i organismen. Netterstrøm (2014) opdeler symptomerne i fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer. Fysiske symptomer er typisk hovedpine, mavesmerter, hjertebanken og svimmelhed. Psykiske symptomer kan vise sig som blandt andet ulyst, træthed, hukommelsesbesvær og depression. Som stressramt oplever man typisk også adfærdsmæssige symptomer som søvnløshed, manglende overblik, ubeslutsomhed og nedsat præstationsevne (ibid). Ætiologi Alle kan udvikle stress, men følsomheden og måden vi reagerer på stressorer er delvist arveligt betinget (Netterstrøm, 2014). Dette ses også i diatese-stressmodellen (Møhl & Simonsen, 2010), som viser hvorledes nogle fødes med en større sårbarhed for udvikling af sygdom end andre. Hos nogle mennesker er sårbarheden så stor, at selv mindre stresspåvirkninger vil kunne udløse den psykopatologiske proces. Hos andre er tærsklen derimod højere, og de kan derfor tåle større stresspåvirkninger. Netterstrøm (2014, s. 78) nævner, at... visse karaktertræk øger risikoen for sygdom og adfærdsmæssige og fysiologiske reaktioner som følge af stress. Disse karaktertræk findes ofte hos ambitiøse mennesker som har svært ved at slappe af (ibid). Side 15 af 77

17 Der kan være mange årsager til at man udvikler stress. Arbejdsrelateret stress er typisk en konsekvens af, at der ikke er balance mellem ens ressourcer og de udfordringer og krav der er på arbejdspladsen. Man oplever derved at ens ressourcer og de handlemuligheder man har til gode ikke er tilstrækkelige. Der kan både være tale om ydre krav fra omgivelserne og indre krav, som man stiller sig selv (Ladegaard et al, 2014). Stresshåndtering Der findes flere forskellige måder, hvorpå man selv kan håndtere sin stress. Noget af det vigtigste er ifølge Ladegaard et al (2014) at finde årsagen, da det herved bliver nemmere at ændre på situationen. Da man som stressramt typisk mister overblikket og har svært ved at tage beslutninger, skal man blive bedre til at planlægge og prioritere. Dette kan føre til en oplevelse af kontrol, som stressramte ofte mangler. Ydermere skal man lære at lytte til sin krop og de faresignaler den sender. Dette kan blandt andet et behandlingstilbud som psykoedukation hjælpe med. Psykoedukation er med til at give stressramte en større bevidsthed om fornemmelser i kroppen, følelser og tanker. Det hjælper til at give den stressramte ro og giver en positiv forventning om bedring, allerede inden behandlingen er sat i gang. Når man ved, hvad stress er, nedsætter det stressniveauet (Netterstrøm, 2014). Tidsgeografi Tidsgeografi er en teori udviklet af professoren Torsten Hägerstrand i starten af 1970 erne. Teorien forsøger at udviske de skarpe grænser, der tidligere har eksisteret mellem de fysiske, sociale og kulturelle videnskaber. Ifølge det tidsgeografiske synspunkt udfører mennesker sine hverdagsaktiviteter i et dynamisk samspil med tid og rum (Ellegård & Nordell, 1997). Tidsgeografisk dagbog udspringer på baggrund af denne teori. Empowerment Begrebet empowerment blev udviklet gennem 1960 erne og 1970 erne i USA, og blev startet af den brasilianske pædagog Paulo Freire. Begrebet har vundet indpas i sundhedsvæsenet i forbindelse med sundhedsfremme. I sundhedsfremme er det et grundliggende udtryk for troen på, at alle mennesker har ressourcer og kompetencer til at skabe forandring ved hjælp af egne beslutninger og medbestemmelse. Empowerment kan derfor overordnet defineres, som det at opnå kontrol over eget liv (Eplov, Korsbek, Side 16 af 77

18 Olander & Petersen, 2010, s. 25). Det handler altså om at styrke menneskers egne handlemuligheder og at modvirke undertrykkende kræfter, der fører til afmagt. Empowerment anvendes således både som mål, men også om den strategi og proces, der fører frem mod målet. På det individuelle niveau handler empowerment om at frigive, udvikle og styrke den enkeltes egne ressourcer, således at han eller hun gradvis kan tage kontrol over sit eget liv. Dette omfatter også retten til selvbestemmelse og valg (ibid). Teorien er inkluderet, idet empowerment ligger til grund for egenmakt, som er et nøglebegreb i TGD. Klientcentrering Aktiv inddragelse af patienten som samarbejdspartner - det der kaldes klientcentrering - er en grundlæggende værdi i ergoterapeutisk praksis (Gammeltoft & Larsen, 2010). Da mennesker er forskellige har man også forskellige behov. Forskning viser, at det kan få en negativ påvirkning på menneskets livskvalitet, hvis disse ikke tages i betragtning (ibid). Der skal tages udgangspunkt i patientens egen opfattelse af sine behov og problemer (Fortmeier & Thanning, 2003). Klientcentrering spiller en central rolle igennem hele projektet. Virksomhedsteori Teorien er udviklet af psykologen Alexej Nikolaevitj Leontjev. Den beskæftiger sig med menneskets normale udvikling på baggrund af historiske og samfundsmæssige forhold. Teorien bygger på historisk-dialektisk materialismes menneskesyn og beskriver arbejde som værende den primære virksomhed hos voksne (Fortmeier & Thanning, 2003). Ergoterapeuter er særligt interesserede i virksomhedsteorien, der som grundsynspunkt betragter mennesket som subjekt for sin egen udvikling i samspil med omgivelserne (ibid). Begrebet virksomhed betyder at den pågældende aktivitet eller handling opleves som meningsfuld og at den rummer udviklingsmuligheder. Mennesket udvikler sig igennem sin virksomhed ved at erkende egenskaber og forhold i omgivelserne, og ved at få nye færdigheder ved at handle (ibid). Virksomhedsteori kan bruges til at forstå menneskets motivation og udvikling igennem begreberne motiv og behov. For at mennesket kan udvikle handlekompetence, skal han være motiveret og forstå hensigten med opgaven eller aktiviteten. Aktiviteten skal være meningsfuld og være virksomhed for personen (ibid). Denne teori kan bruges til at forklare informanternes motivation for at udfylde TGD. Side 17 af 77

19 Den nærmeste udviklingszone Den nærmeste udviklingszone, NUZO, er et begreb oprindeligt udviklet af Lev Vygotsky i Den forstås som det område hvor læring og udvikling er mulig. Det aktuelle udviklingsniveau er det niveau hvor man kan løse problemer selvstændigt. Stiller aktiviteten for høje eller for lave krav, ligger den derved udenfor NUZO. Er kravene for store kan man få en oplevelse af, at behandlingen er meningsløs. Ved lave krav får man en oplevelse af, at den er kedelig og man mister derved motivationen. I begge tilfælde vil aktiviteten ikke føre til udvikling af handlekompetence. Dette kan have en negativ indvirkning på motivationen (Fortmeier & Thanning, 2003). Teorien er inkluderet for at kunne diskutere informanternes motivation for at skrive TGD, samt hvorfor de oplever, at den kan være meningsfuld. Modellen for menneskelig aktivitet Modellen for menneskelig aktivitet, MoHO, er udviklet af den amerikanske ergoterapeut Gary Kielhofner i Modellen er den mest almindeligt anvendte aktivitetsfokuserede model i ergoterapeutisk praksis på internationalt plan. MoHO har et klientcentreret fokus, og forklarer hvordan menneskets aktivitetsudøvelse, i et dynamisk samspil mellem et menneskes personlige komponenter og dets omgivelser, påvirkes. Modellen er herved med til at give ergoterapeuten et holistisk syn på mennesket. De personlige komponenter består ifølge MoHO af vilje, vanedannelse og udøvelseskapacitet. Vilje betegner motivation for aktivitet. Vanedannelse betegner den proces, hvorved aktivitet organiseres i mønstre og rutiner. Udøvelseskapacitet betegner de fysiske og mentale evner, der ligger bag en øvet persons aktivitetsudøvelse (Kielhofner, 2010, s. 26) Menneskets aktivitetsudøvelse foregår ifølge MoHO altid i komplekse og mangesidige omgivelser. Omgivelserne kan defineres som de særlige fysiske, sociale, kulturelle, økonomiske og politiske træk i de sammenhænge, man indgår i - træk, der påvirker motivationen for, organiseringen og udøvelsen af aktivitet (ibid, s. 101) Side 18 af 77

20 Denne forståelse af aktivitetsudøvelse og omgivelsernes betydning bruges i projektet til at forklare, hvordan informanternes oplevelse af at skrive TGD kan påvirkes af forskellige komponenter. Krav-kontrolmodellen Krav-kontrolmodellen er udviklet af den amerikanske arkitekt Robert Karasek og den svenske stressforsker Töres Theorell i På baggrund af psykologiske arbejdskrav, anvendelsen af færdigheder samt kontrol over opgaven, søger modellen at forudsige sundheds- og adfærdsmæssige konsekvenser af arbejdets struktur. Modellen opererer med to hoveddimensioner: krav og kontrol. I dimensionen kontrol ligger to aspekter: indflydelse og udviklingsmuligheder. Modellen søger at forklare, hvordan kombinationen af de to hoveddimensioner giver fire belastningstilstande, og heraf fire vidt forskellige psykosociale oplevelser i arbejde. De fire belastningstilstande kaldes belastet, afslappet, aktiv og passiv (Karasek & Theorell, 1990). Tilstanden belastet forekommer, når kravene fra arbejdet er høje og arbejderens indflydelse og udviklingsmuligheder er lave. Her bliver arousal-energien, som alle oplever, transformeret til en ødelæggende, ubrugt belastning grundet omgivelsesmæssige restriktioner på personens optimale reaktion (ibid). Teorien er inkluderet og anvendes til at forklare en af årsagerne til den sygdomsfremkaldende belastning. Metode I det følgende afsnit præsenteres studiets design samt videnskabsteoretiske grundlag. Herudover redegøres og begrundes for valg af metoder. Sidst i afsnittet præsenteres materiale samt etiske overvejelser. Design Problemformuleringen lægger op til et kvalitativt studie. Studiet består af et indledende møde samt to interviews af fire informanter, henholdsvis tre kvinder og en mand. I alt 12 møder. Side 19 af 77

21 Den kvalitative forskningsmetode De kvalitative metoder har en fortolkende tilgang til det der undersøges (Thisted, 2012). Undersøgelsen bygger både på den fænomenologiske og hermeneutiske videnskabsteori, da de forener det beskrivende med det fortolkende og er dermed tæt relateret i et kvalitativt studie (Hall, 1995). Fænomenologi er en forstående forskningstype, hvor formålet er at finde ud af, hvad der rører sig i informanterne. Her ønsker man at opnå en dybdegående viden og helhedsforståelse af få enheder (Thornquist, 2006). Ud fra fænomenologien beskrives verden som den opleves af informanterne, og man forsøger at tilsidesætte sin forforståelse (Kvale, 2009). Hermeneutik betyder fortolkning eller forståelseslære og bruges til at nå frem til en dybere mening af problemstillingen. I processen benyttes den hermeneutiske tilgang eksplicit i forbindelse med diskussion af resultater (Birkler, 2005). Materiale Udvælgelse af informanter Informanter blev søgt ved at hænge plakater (bilag 2) op på nogle af de steder hvor der typisk er en høj rate af arbejdsrelateret stress (Christiansen & Hansen, 2008). Forforståelsen sagde, at det ville blive vanskeligt at finde frivillige informanter. Derfor blev der også søgt i gruppemedlemmernes eget netværk, for hermed at nå ud til så mange mennesker som muligt. På baggrund af dette, blev det besluttet at være så åbne som muligt i inklusionskriterierne. Inklusions- og eksklusionskriterier Inklusionskriterier Eksklusionskriterier Begrundelse Alder Mellem år Da man typisk er erhvervsaktiv i denne alder Stress- At man har fået sin Mennesker med stress, For at sikre at Side 20 af 77

22 tilstand arbejdsrelaterede stress- som ikke er problemstillingens tilstand bekræftet af en arbejdsrelateret målgruppe blev sundhedsfaglig instans undersøgt Geografi Bosat på Sjælland For at kunne være fleksible i forhold til mødested Der blev gjort overvejelser om hvorvidt der i projektet kun skulle inkluderes informanter, der stadig var i arbejde. Disse overvejelser grundede i, at selvom målgruppens stress var arbejdsrelateret, så påvirker problemerne, som stressreaktionerne medfører, både arbejdsliv og privatliv. Da det derfor er vigtigt at forholde sig til belastninger og ressourcer både på arbejdet og i hjemmet, blev både arbejdende og sygemeldte inkluderet (Netterstrøm, 2014). Møderne Mødernes indhold ses i nedenstående skema. Disse fulgte anvisningerne fra Ellegård og Nordell (1997). Type Mødets formål 1. møde Samtale Udlevere TGD Præsentere projektet samt gennemgå retningslinjer for udfyldelse af TGD. Skabe relation mellem informant og interviewer så der udvikles et gensidigt forhold der bygger på tillid, tryghed og ligeværdig kontakt, som led i klientcentrering (Fortmeier & Thanning, 2003). 2. møde Semistruktureret interview Få informanternes umiddelbare tanker om oplevelsen af at skrive TGD. Derfor blev mødet afholdt så tæt på deres sidste dag for dagbogsskrivning som muligt. Disse tanker er, ifølge Ellegård og Nordell (1997), lige så betydningsfulde som selve dagbogen. Side 21 af 77

23 Indsamle stresstesten. 3. møde Semistruktureret interview Undersøge om informanternes oplevelse af at skrive TGD havde ændret sig siden andet møde. Afslutte projektet. For at få et indblik i informanterne var alle gruppemedlemmer til stede ved første møde; en interviewer, en suppleant og en observatør. Ved andet og tredje møde var kun interviewer og suppleant til stede, for at det ikke skulle blive for overvældende for informanterne. Alle gruppens medlemmer varetog skiftevis de tre roller. Hver af de fire informanter blev interviewet af det samme gruppemedlem - dette for, at informanten følte sig tryg og for at udnytte den skabte relation (Fortmeier & Thanning, 2003). Der er udarbejdet et flowdiagram over studiets forløb (bilag 3). Stresstest Informanterne deltog på frivillig basis og der krævedes ikke skriftlig dokumentation på, at de havde været i kontakt med sundhedsvæsenet i forbindelse med deres stresstilstand. Derfor udførte informanterne en stresstest (bilag 4) ved første møde (Ladegaard et al, 2014). Tidsgeografisk dagbog Informanterne skulle notere i dagbogen hver gang de oplevede et aktivitetsskift. Dagbogsskrivningen foregik i syv dage - henover en weekend - for at få et så generelt billede af informanternes hverdag som muligt (Ellegård & Nordell, 1997). Ved hver aktivitet noterede informanterne: klokkeslæt, sted, med hvem, sindstilstand og fysisk besvær. Udover disse standardspørgsmål noterede informanterne, sidst på dagen, hvordan de oplevede at skrive TGD den pågældende dag, for at facilitere deres refleksioner. Efter indsamlingen af dagbøgerne, blev de kodet i computerprogrammet Vardagen (ibid). Vardagen genererede grafer kaldet individbaner, som illustrerede hvorledes tilværelsen bestod af et mønster af aktiviteter, som foregik i tid og rum (ibid). Side 22 af 77

24 Interview Valg af interviewmetode Ved at anvende semistruktureret interview blev der opnået indsigt i informanternes oplevelse af at skrive TGD i stedet for videnskabelige forklaringer (Kvale, 2009). Det semistrukturerede interview nærmer sig en hverdagssamtale, men har som professionelt interview et formål (ibid). Der blev på forhånd udarbejdet en interviewguide i stikordsform, for at påminde intervieweren om de temaer der ønskedes svar på (Malterud, 2011). Interviewguide Der blev udviklet en interviewguide til henholdsvis andet og tredje møde. På baggrund af Kvale (2009) interviewguiden til andet møde blev udformet i to udgaver. Første udgave blev udformet med inspiration fra teoretiske referencerammer udvalgt fra forforståelsen (bilag 5). Anden og endelige udgave var inddelt i temaer, hovedspørgsmål og underspørgsmål (bilag 6) og blev udarbejdet i dagligsprog (ibid). Ifølge Malterud (2011) bør man ikke standardisere interviewsituationen. Derimod bør man undervejs revidere interviewguiden på baggrund af de erfaringer man gør sig (ibid). Interviewspørgsmål Ifølge Kvale (2009) er der risiko for at både spørgeteknik, valg af spørgsmål og tolkning af informanternes svar farves af interviewerens forforståelse. For at mindske risikoen blev blandt andet afklarende spørgsmål brugt undervejs for at sikre korrekt forståelse af informanternes udsagn (Malterud, 2011). Indledende spørgsmål blev brugt for at give informanterne mulighed for at tale om hvad der var vigtigt for dem. Sonderende spørgsmål blev brugt for at få en mere omfangsrig forståelse for informanternes udsagn (Kvale, 2009). Transskription Transskription er en vigtig forudsætning for analysen (Malterud, 2011). Alle 12 møder blev transskriberet, for at sikre at alt relevant information blev inkluderet. Som led i triangulering har alle gruppens medlemmer gennemlæst samtlige transskriptioner (ibid). Ved transskription af lydoptagelser kan data nemt gå tabt, idet der er forskel på tale- og Side 23 af 77

25 skriftsprog (Kvale, 2009). Dog skriver Malterud (2011) at en ordret transskription paradoksalt nok kan give læseren en forkert forståelse af det sagte. På denne baggrund blev transskriptionerne derfor redigeret (bilag 7). For at kunne inddrage den nonverbale kommunikation samt undgå misforståelser, var det intervieweren selv, der transskriberede (Kvale, 2009) - dette for at øge resultaternes validitet (Malterud, 2011). Idet alle gruppens medlemmer transskriberede, var det nødvendigt at udarbejde en fælles transskriptions-procedure (bilag 8), for på bedst mulig måde, at kunne undgå fortolkningsproblemer (Kvale, 2009). Litteratursøgning Som del af projektet blev der søgt videnskabelige artikler. Dette blev gjort på følgende databaser; CINAHL, PsycInfo og PubMed samt via s Bibliotek. Nogle artikler blev herudover indhentet via undervisere på Professionshøjskolen Metropol. Søgningen blev foretaget i perioden oktober-december En søgematrix blev udarbejdet med udgangspunkt i PICO-strukturen; Patient, Intervention, Comparison intervention, Outcome. Comparison intervention udelades ofte, hvilket også var tilfældet i dette projekt (Brandt & Winding, 2010). PI(C)O Patient Intervention Outcome Søgeord Self-Awareness Time-geogra* Occupation Self-perception Method Effect Diary Nedenfor ses inklusionskriterierne for litteratursøgningen: Inklusionskriterier Artiklerne blev søgt på baggrund af PICO Artiklerne skulle være tilgængelige i en full text version Begrundelse For at sikre søgningens relevans for problemstillingen For at hele indholdet kunne læses Side 24 af 77

26 Artiklerne skulle foreligge på engelsk, norsk, svensk eller dansk Søgeordene behøvede ikke at figurere i artiklernes titler Så artiklernes indhold kunne forstås For at opnå en bredere søgning Seks videnskabelige artikler blev inddraget. Fire af artiklerne blev anvendt som baggrundsmateriale mens to blev anvendt i diskussionen. Søgestrengene på disse to ses i bilag (bilag 9). Etik For at sikre, at informanterne fik den relevante og nødvendige information om projektet, fik de tilsendt et informationsbrev (bilag 10) inden projektets start (Thisted, 2012). Informanterne gennemlæste og underskrev informeret samtykke (bilag 11) ved første møde, for at sikre, at de deltog på informeret grundlag, samt at de vidste, at de til hver en tid kunne trække sig fra projektet (Malterud, 2011). Der sås en etisk problematik i ikke at forholde sig til informanternes individbaner. Derfor blev de gennemgået ved tredje møde, for hermed at undgå eventuelle skadevirkninger (Kvale, 2009). Hermed blev forløbet afsluttet på en ordentlig måde. Grundet tavshedspligt og beskyttelse af informanternes privatliv blev de anonymiseret i opgaven (ibid). Databearbejdning Malterud (2011) anbefaler at man som uerfaren bruger en foreliggende analysemetode, da man herved, gennem systematisk gennemgang af materialet, kan fokusere på indholdet i stedet for fremgangsmåden. Analyseprocessen er beskrevet detaljeret for at tydeliggøre processen. Hermed øgedes gennemsigtigheden og projektets reliabilitet (Kvale, 2009). Analysemodellen systematisk tekstkondensering blev valgt, da denne ifølge Malterud (2011) lagde sig op ad den tværgående analyse, som blev benyttet. Processen bestod af fire trin; helhedsindtryk, meningsbærende enheder, kondensering og sammenfatning (ibid). Den systematiske tekstkondensering indebar dekontekstualisering og rekontekstualisering. I dekontekstualiseringen blev tekststykker taget ud af den oprindelige kontekst. Side 25 af 77

27 Rekontekstualisering sikrede at materialet stemte overens med den oprindelige sammenhæng (ibid). Der blev benyttet både langsgående og tværgående analyse. Den langsgående analyse bidrog til dybdegående forståelse af informanternes udsagn. Ved at kombinere denne analyse med den tværgående var det muligt at sammenholde udsagnene. Den fænomenologiske analyse har, ifølge Giorgi (ibid), til formål at udvikle videnskab om informanternes erfaringer og livsverden indenfor et bestemt felt. Da det er et uopnåeligt mål at gøre forforståelse neutral, blev der konstant reflekteret over dennes indflydelse på materialet. Herved blev loyaliteten overfor informanternes udsagn bibeholdt. I analysen tages ikke udgangspunkt i teorier. I stedet bygger den på informanternes udsagn, hvorved analysen er datastyret (ibid). Helhedsindtryk I første trin af databearbejdningen blev der skabt et helhedsindtryk af den indsamlede data ved at gennemlæse alle transskriptionerne. Efter første gennemlæsning blev foreløbige og umiddelbart intuitive temaer fundet. For at sikre resultaternes validitet benyttedes triangulering, ved at tematiseringen foregik hver for sig, hvorefter gruppens medlemmer samlet gennemgik al materiale (Malterud, 2011). Meningsbærende enheder I andet trin blev den relevante tekst fra materialet udvalgt. Denne blev gennemgået systematisk og meningsbærende enheder blev identificeret. Kode-processen foregik ved at klippe i råmaterialet og klistre de meningsbærende enheder op på en væg, under de foreløbige otte temaer, som blev fundet i første trin. Kodningen indebar herved en systematisk dekontekstualisering efterfulgt af gentagen rekontekstualisering. Undervejs i analysen viste det sig, at to temaer var præget af forforståelsen, hvorfor de blev ændret. Herudover blev to andre temaer frasorteret da de ikke kunne belyse problemformuleringen (Malterud, 2011). Kondensering I tredje trin blev følgende fem temaer identificeret: timing, faser i dagbogsskrivningen, bevidstgørelse, omfang og evaluering. Midlertidige subgrupper blev samlet, og de meningsbærende enheder blev sorteret heri. Ved at benytte triangulering, blev de Side 26 af 77

28 meningsbærende enheder fra hver subgruppe sammenfattet i kondensater (Malterud, 2011). Herefter blev kondensaterne gennemgået og placeret under den korrekte - og endelige - subgruppe. Undervejs blev såkaldte guldcitater, som indeholdt essensen af den tilhørende subgruppe, noteret. De endelige temaer og subgrupper ses i nedenstående skema. Tema Subgrupper 1 Timing Før sygemelding I starten af sygemeldingsperioden Under sygemelding Arbejde 2 Faser i dagbogsskrivningen Skrivemåde Skriveforløb 3 Bevidstgørelse Udbytte Selvindsigt 4 Omfang Tid Belastning 6 Evaluering Introduktion Rubrikker & Form Sammenfatning I fjerde trin blev kondensaterne rekontekstualiseret (Malterud, 2011). På basis af kondensaterne og citater blev en analytisk tekst skrevet for hver subgruppe. Den analytiske tekst har til formål at formidle til læseren hvad materialet fortæller om projektets problemstilling. Den analytiske tekst blev skrevet i tredjeperson, hvorved rollerne som genfortællere blev tydeliggjort. De analytiske tekster blev herved projektets resultater. Side 27 af 77

29 Resultater Det følgende afsnit indeholder en præsentation af informanterne samt resultaterne af den systematiske tekstkondensering. Resultaterne er en sammenfatning af informanternes udsagn samt nedskrevne oplevelser af TGD. Afsnittet er opbygget ud fra de temaer, der blev fundet frem til i analysen. Nogle udsagn er relevante under flere forskellige temaer og subgrupper. For at undgå unødige gentagelser, fremgår disse udsagn dog kun et sted. Præsentation af informanterne Alle informanterne blev rekrutteret igennem gruppemedlemmernes personlige netværk. Informant Alder Arbejde/ sygemeldt Sygdomsdebut Resultat af stresstest (Netterstrøm, 2014) Resultatets betydning I1, Kvinde 59 år Sygemeldt Juni Højt niveau: Du er meget stresset og bør gøre noget ved det straks. Tal med din læge I2, Kvinde 55 år Arbejder 15 timer ugentligt I3, Kvinde 29 år Sygemeldt/ startede aktivering tre timer to gange ugentligt under projektets Juni Mellemniveau: du er så stresset, at du må se på, hvad der kan ændres i dit liv Februar For højt niveau: Gør noget ved det nu! Side 28 af 77

30 forløb I4, Mand 32 år Arbejder 37 timer 3,5 år siden 28 Mellemniveau, se ovenstående forklaring Analytisk tekst Timing Det følgende afsnit omhandler hvornår i stressforløbet informanterne oplevede at dagbogen var mest relevant at udfylde. Da I1 og I3 var sygemeldte forestillede de sig, hvordan det kunne være at skrive dagbogen i arbejde. Modsat, var I2 og I4 startet på arbejde og forestillede sig, om de ville kunne have skrevet den mens de var sygemeldte. Jeg tror dog timingen for hvornår folk skal have dagbogen er alpha-omega, i forhold til at den skal virke fremmende, frem for et pres og endnu et krav (I1: s. 14, linje 32) Før sygemelding Når adspurgt til hvorvidt informanterne kunne forestille sig at anvende dagbogen før sygemelding svarede både I2 og I4 nej. I4 begrundede dette med sin dårlige evne til at mærke efter hvordan han havde det. I2 forklarede, at idet hun ikke erkendte at hun var stresset, ville dagbogen blot have været en yderligere stressfaktor. I2 mente dog, at refleksion over sin sindstilstand ville kunne have hjulpet hende lige før sygemeldingen, til at se at hun skulle geare ned. I starten af sygemeldingsperioden Med samme begrundelse fortalte I1 og I2, at de ikke kunne forestille sig at skrive dagbogen i starten af sygemeldingsperioden. I1 uddybede dette med, at hun i starten af sin sygemeldingsperiode skulle have elimineret alle krav - dette blev understøttet af I2. I3 og I4 forestillede sig derimod, at de godt kunne have udfyldt dagbogen i starten af sygemeldingsperioden. I3 mente dog, at det kunne have været en byrde for hende at udfylde den, idet hendes hukommelse var påvirket af stress og depression. I4 forestillede sig, at det ville være hårdt men gavnligt. Han sagde ydermere, at den kunne have hjulpet Side 29 af 77

31 ham til at registrere sin sindstilstand og til at arbejde med stressen i stedet for at ignorere den. Under sygemelding I1 oplevede, at dagbogsskrivningen var lidt meningsløs, fordi hun i starten af skriveperioden ikke kunne se hvad den skulle bruges til. Derfor tror jeg, at man skal være på vej op... i genopbygningsfasen før dette her giver rigtig god mening (I1, s. 4, linje 17) Hun oplevede altså, at dagbogen først ville give mening på det tidspunkt, hun skrev den. I2 forestillede sig, at hun kunne have fået udbytte af dagbogen tidligere i sygdomsforløbet - dog først ca. halvanden måned efter sygemeldingen. Først her kunne hun begynde at forholde sig til sin sindstilstand samt en dagbog. Arbejde Både I1 og I3 var sygemeldt under dagbogsskrivningen. De oplevede at dagbogens tidsmæssige omfang gjorde, at de ville have haft svært ved at få tid til at skrive den, hvis de var tilbage på arbejde. I4 delte denne oplevelse. I3 nævnte hertil, at når man er stresset skal ting helst ikke tage for lang tid og man skal være så effektiv som muligt. I1 forestillede sig tilmed, at den ville være en stressfaktor på arbejdet. Både I1 og I4 oplevede, at dagbogen kunne være et godt redskab til at blive opmærksom på faresignaler, og hjælpe til at handle på dem. Både I2 og I4 oplevede TGD som en besværlig opgave på arbejdet. I4 fortalte på tredje møde, at han ikke havde oplevet, at den var relevant, på det tidspunkt han skrev den. Faser i dagbogsskrivningen Følgende afsnit omhandler, hvordan informanterne udfyldte og oplevede dagbogen i løbet af de syv dage. Side 30 af 77

32 Skrivemåde De indsamlede dagbøger afslører, at alle fire informanter noterede flest skift den første skrivedag. I1 havde en oplevelse af, at det at rekonstruere en dag, i tilfælde af forglemmelse, ikke var svært. I1 oplevede, at det fungerede bedst at notere tre-fire gange om dagen. Dette oplevede I2 derimod ikke var muligt for hende. Hun skrev enten hele tiden i dagbogen eller ventede til sidste på dagen. I3 endte med kun at notere få aktiviteter på én dag for at undgå at blive stresset. I4 forestillede sig, at en alarm på sin telefon, for eksempel hver tredje time, kunne hjælpe ham til at huske at udfylde dagbogen. Skriveforløb De fire informanter oplevede deres skriveforløb forskelligt. I1 fortalte at hendes oplevelse af dagbogen tydeligt skiftede i løbet af ugen. De første dage var rigtig sjove. Dag tre og fire tænkte jeg: Det her giver ikke nogen mening (...) Måske bliver det et lidt irriterende fremmedlegeme undervejs og så kan man begynde at se lidt mere mening hen mod afslutningen (I1: s. 2, linje 14) Også I3 og I4 fortalte at dagbogen fik mest opmærksomhed i starten. I3 begrundede dette med, at hun var helt oppe at køre efter første møde, og bare ville skrive alt ned og gøre det godt. Herimod mente I4 at det var fordi han i starten følte sig motiveret for at skrive. Efter de første par dage mistede I4 motivationen, fordi han ikke fandt den relevant for ham. Dette gjorde at han nogle gange glemte at skrive. I3 oplevede I starten at dagbogen stressede hende pga. hendes høje forventninger til sig selv. Modsat I4 nød hun dog at skrive den, idet hun tog det lidt mere stille og roligt efter de første par dage. Omfang Følgende afsnit omhandler i hvilket omfang, dagbogen var tidskrævende at udfylde, og hvorvidt den var en belastning for informanterne eller ej. Side 31 af 77

33 Tid Til spørgsmålet om hvorvidt informanterne oplevede dagbogen som tidskrævende svarede tre af dem, at det syntes de. I2 sagde tilmed, at det, at dagbogen krævede meget tid, resulterede i, at den ikke afspejlede hendes reelle antal aktivitetsskift men derimod gav et usandfærdigt billede af hendes hverdag. I3 oplevede det som en hæmsko, at dagbogen tog meget tid. Hun beskrev hvordan det for hende var tid som hun kunne have brugt på noget andet. Dog syntes hun, at det var en tid, der var vigtig at tage sig, og at den ville blive mindre tidskrævende, hvis den blev indøvet som en vane.... det er det med, at du tager tid, og at tingene helst ikke skal tage for lang tid, når du er stresset (...). Du skal være så effektiv som muligt (I3: s. 7, linje 27) I4 syntes at det tog for lang tid at skrive dagbogen i forhold til at han ikke syntes, han fik noget ud af det. Han oplevede endvidere at han ikke satte nok tid af til dagbogen i forhold til hvad den krævede. I4 syntes den var mest tidskrævende de dage, hvor han oplevede flest skift, og syntes ligesom I3, at den tog tid fra noget andet. Modsat de tre andre informanter oplevede I1 slet ikke dagbogen som tidskrævende. Dog sagde hun, at det at skrive den ikke var noget man lige kunne overskue på en halv time, idet den for hende krævede, at hun havde den med hele tiden. Belastning Informanterne havde forskellige oplevelser af, hvorvidt dagbogen var en belastning eller ej. I1 syntes ikke at dagbogen ikke var en belastning. Hun sagde ydermere, at det endte med at blive helt automatisk og ikke noget hun tænkte meget over. Det var nemt, hvilket motiverede hende til at skrive. I modsætning til I1 oplevede I2 og I4 dagbogen som en stressfaktor. I2 syntes den fyldte meget og modsat I1 syntes hun den krævede energi. Specielt den del af dagbogen der havde med sindstilstand at gøre, fandt hun besværlig og belastende. Da det ikke var noget hun normalt reflekterede over, syntes hun, det blev et irritationsmoment. Hun ytrede derfor, at hun var glad for at dagbogsskrivningen stoppede. Herudover følte hun aldrig at hun fik fred fra den, fordi den hele tiden lå og ventede på at blive skrevet. Side 32 af 77

34 Bevidstgørelse Følgende afsnit omhandler informanternes udbytte af dagbogen og om hvorvidt den påvirkede deres selvindsigt. Udbytte De fire informanter havde alle fået noget ud af at skrive dagbogen. I1 og I3 udtalte begge, at dagbogen havde givet nogle markeringer, som var med til at skabe struktur i deres hverdag. Det gjorde noget godt for dem begge, at se hvad de lavede sort på hvidt. Det gør mig glad - det booster mit selvværd ( ) fordi hver gang du laver noget positivt for dig selv, så skal du faktisk klappe dig selv på skulderen og sige det var godt, og når du skitserer dem op på denne måde bliver det jo meget sort på hvidt (I3: s. 9, linje 20) Det hjalp dem til at sætte tanker i gang, omkring hvilke aktiviteter der var gode for dem. I1 udtalte at hun i forvejen godt vidste hvilke aktiviteter, der var gode for hende, men at se det på skrift havde fået hende til at indse hvor gode de var. I3 udtalte, at det var rart at se, at hun var mere eller mindre aktiv hver anden dag og at hun slet ikke er doven, trods det at hun var syg. Dette øgede hendes selvværd og gjorde hende glad. For I3 hjalp dagbogen også til at se sammenhængen i, hvorfor hun bliver træt, og hvordan hun kunne strukturere sin tid bedre for at undgå det. Igennem dagbogen indså I2, hvor ofte hun skiftede i aktivitet, samt hvor ofte hun blev forstyrret i sine aktiviteter på arbejdet. Hun indså tilmed at hun var mindre effektiv på jobbet når hun ofte blev forstyrret. Dagbogen gav hende en forståelse for, hvorfor hun var træt når hun kom hjem fra arbejde. I4 oplevede ikke at have fået det store ud af at skrive dagbogen. Dagbogen hjalp ham dog til at huske, hvad han havde lavet i løbet af ugen. Han forestillede sig, at dagbogen på arbejdet, ville kunne hjælpe ham til at få øjnene op for, hvor mange aktivitetsskift der reelt er, og dermed hjælpe ham til at forhindre at blive kørt ned af disse. Denne oplevelse delte I1. Et udbytte alle fire informanter havde til fælles var, at dagbogen fik dem til at reflektere. I1 indså hvilke aktiviteter der virkede positivt for hende og som hun burde opsøge. Hun Side 33 af 77

35 udtalte at dagbogen ville kunne træne hendes tænkemåde. I2 lærte, at hun blev nødt til at arbejde med sin selvindsigt og øve sig i at reflektere over, hvordan hun har det, for ikke at falde i stressfælden igen. Dette her har nok lært mig, at jeg skal blive ved med at have fokus på at lade være med, at ramle ned igen. Så det bliver sådan lidt evigt arbejde (I2: s.12, linje 19) Herudover opdagede hun, at hendes allergiske reaktioner udløstes af hendes psykiske tilstand. Denne indsigt gjorde, at hun er blevet opmærksom på, at der ikke skal ret meget til før hun får et tilbagefald. I3 oplevede at dagbogen tvang hende til at reflektere over sine behov. I4 blev mere opmærksom på hvilke situationer der irriterede ham, og hvordan han havde det i løbet af dagen. Selvindsigt Et gennemgående udsagn fra alle fire informanter var, at det er vigtigt at mærke efter, hvordan man har det. I2, I3 og I4 havde det tilfælles, at de alle havde svært ved selvindsigt, men at dagbogen hjalp dem med det. I1 var enig i dette og nævnte herudover, at dagbogen ville være god til mennesker, som modsat hende, ikke er trænet i at mærke efter. I1 oplevede, at dagbogen skærpede hendes opmærksomhed omkring fysisk og psykisk tilstand, men var ikke sikker på, om det var godt eller skidt. Jeg kan ikke finde ud af om det er godt at fokusere så meget på, hvordan jeg har det fysisk og psykisk (I1: s.2, linje 31) Evaluering Følgende afsnit omhandler informanternes oplevelse af introduktionen til dagbogen, samt en evaluering af dens form og rubrikker; herunder informanternes forslag til mulige forbedringer så dagbogen tilpasses den specifikke målgruppe. Introduktion I1s oplevelse af dagbogen blev påvirket af hendes forventninger. Hun sagde, at det er vigtigt, i forbindelse med introduktionen til dagbogen, at der forventningsafstemmes om Side 34 af 77

36 muligt udbytte. Herudover ytrede I1, at mennesker som ikke har god selvindsigt, kan have behov for hjælp fra terapeuten til netop dette. I3 og I4 understøttede dette, da de begge oplevede, at dagbogen ikke kunne stå alene. De mente, at der burde følge samtaler, som ville kunne hjælpe til øget selvindsigt. Både I1 og I4 oplevede, at det var nødvendigt med en begrebsafklaring om hvert begreb i dagbogen for at undgå misforståelser. Form og Rubrikker I1 og I3 oplevede, at dagbogens fysiske form påvirkede oplevelsen. I1 mente, at det for nogle stressramte, kunne være uoverskueligt at hele dagbogen ikke på forhånd var inddelt i rubrikker. Herudover nævnte I1, at dagbogen fremstod uprofessionel, idet den ikke var fortrykt. I4 påpegede, at den håndskrevne form ikke passede til ham, hvorfor han havde overført den til sin mobiltelefon og computer. For mig at se er det mere interessant (...) at gøre det på min måde, IT mæssigt i stedet for håndskrift hvor i ikke ville kunne læse halvdelen af det alligevel. Så på den måde synes jeg det var bedre og mere relevant for mig også. Så fører den ligesom det liv jeg har, i stedet for jeg skal have en bog med ved siden af (I4: s. 7, linje 5) Nedenstående søger at illustrere samspillet mellem de faktorer personlige og omgivelsesmæssige - der påvirkede informantenes oplevelse af at skrive TGD, samt hvilke oplevelser der fremkom af resultater. Illustration 1: egen tilblivelse Side 35 af 77