Projekt Æblehaven/Rønnebærparken - den fremskudte indsats

Transkript

1 Social, Job og Sundhed Sagsnr Brevid Ref. TAPO Dir. tlf NOTAT: Brugerundersøgelse på beskæftigelsesområdet den fremskudte beskæftigelsesindsats 27. november 2018 Projekt Æblehaven/Rønnebærparken - den fremskudte indsats Da min sagsbehandler sidste gang nævnte, at man kunne begynde at tjene penge Det gjorde mig enormt i godt humør Bare tanken om, at der kunne komme rigtige timer ud af det Hvis man kan klare det ene, så kan man også klare det andet Resumé I forbindelse med projektet om job- og uddannelsesgaranti i udsatte boligområder er der foretaget fokusgruppeinterview med borgere, hvis beskæftigelsessager er tilknyttet projektet. Formålet er at opnå viden om deres oplevelser med at have et lokalt jobcenter i Rønnebærparken samt betydningen af dette for deres beskæftigelsessager. Det er mere personligt Man kender sin sagsbehandler Alle de adspurgte borgere (informanter) har en oplevelse af, at et lokalt jobcenter har ført til en tæt og hyppigere kontakt til beskæftigelsesrådgiveren. De beskriver det lokale jobcenter som mindre stressende og dermed mere trygt, hvilket skyldes: 1) færre borgere på stedet 2) at borgeren bliver mødt af egen beskæftigelsesrådgiver, så snart borgeren træder ind ad døren. Informanterne har oplevelsen af, at der er mere tid til dem og deres beskæftigelsessager, herunder mere tid til samtaler med beskæftigelsesrådgiveren samt afklaring af spørgsmål. De oplever desuden at blive inddraget i deres beskæftigelsessag i det omfang, de ønsker og finder det nødvendigt. De adspurgte borgere har oplevelsen af, at et samtaleforløb med beskæftigelsesrådgiver og virksomhedskonsulent i højere grad er tilpasset til den enkelte, ligesom samtaleintensiviteten opleves at være optimal. Informanterne oplever desuden, at der er et jobfokus i deres beskæftigelsessager.

2 Side2/5 I forbindelse med spørgsmålet om, hvad informanterne synes, der kan gøres bedre, peger de på en computer i det lokale jobcenter, som de kan bruge efter behov. Og så virker det heller ikke så koldt og stressende, når der er så få mennesker Analyse Den efterfølgende analyse er inddelt i to temaer: Et lokalt jobcenter og Inddragelse og empowerment. I afsnittet Et lokalt jobcenter bliver betydningen for informanterne af et jobcenter i Rønnebærparken belyst, mens der i afsnittet Inddragelse og empowerment fokuseres på, hvorvidt informanterne oplever at blive inddraget i egen beskæftigelsessag, herunder i hvor høj grad de oplever, at samtalerne og sagsprocessen er tilpasset den enkelte. Et lokalt jobcenter Alle informanter oplever, at et lokalt jobcenter har ført til en tæt og hyppigere kontakt til deres beskæftigelsesrådgiver. Det er fælles for de adspurgte borgere, at de har oplevelsen af, at deres beskæftigelsesrådgiver er let tilgængelig, idet vedkommende befinder sig i lokalområdet. Dette har ført til, at borgerne hurtigt har taget kontakt til deres beskæftigelsesrådgiver, hvis de har haft et spørgsmål eller brug for hjælp. Samtidig har det ifølge informanterne været med til at forebygge problemer. Dette fortæller J, C og A med følgende: J: Det er også rart, at man kan banke på, hvis man har et problem. Jeg har været her et par gange. C: Jeg synes også, at det gør det nemmere at sparre. Og at man er lige rundt om hjørnet, hvor jeg kan komme, hvis jeg har et spørgsmål eller hjælp til et eller andet A: Jeg er så glad for det her Jeg synes, at det er rigtig fedt, at man kan komme herover, når tingene ikke går Så får man det løst på stedet Så kan jeg bedre overkue det. De adspurgte borgere beskriver det lokale jobcenter som mindre stressende og dermed mere trygt. Under interviewet fremhæves især to årsager: 1) færre borgere på stedet 2) at borgeren bliver mødt af egen beskæftigelsesrådgiver, så snart borgeren træder ind ad døren. Informanterne oplever det mindre stressende, når der ikke er så mange borgere, når de kommer ind. Desuden har de oplevelsen af tryghed, når de som det første møder deres egen beskæftigelsesrådgiver, når de kommer ind i det lokale jobcenter. Det fortæller C, J og K: C: Og så virker det heller ikke så koldt og stressende, når der er så få mennesker. J: Altså, jeg føler ikke, Uha, jeg skal ind Det er rart, at der ikke er så mange mennesker, som man normalt ser, hvis man er i kommunen. Jeg kan godt 2

3 Side3/5 lide den diskrete måde. Så, for mig er det kun positivt... Det er mere personligt. Man kender sin sagsbehandler K: Det har meget at gøre med, at I er kommet tættere på. Jeg har lidt svært ved at komme ud af døren nogle gange. Det hjælper meget. Der er ikke så mange mennesker J bemærker dog som den eneste blandt informanterne, at han i starten ikke var positiv over, at hans beskæftigelsessag var tilknyttet et lokalt jobcenter. J forklarer det således: Interviewer: Der var én, der fortalte mig, at hun synes, at det ikke er så godt, at jobcentret er kommet så tæt på, fordi nu kan alle se, at hun kommer ind i et jobcenter. J: Sådan havde jeg det også. Det vil være pinligt eller hvad. Jeg er positiv overrasket. Det er dejligt, at det er tæt på, og det er dejligt, at man skal gå ud af hjemmet fem minutter før, man skal være her I forbindelse med spørgsmålet om, hvad informanterne synes, der skal gøres bedre, bemærker C og K, at der er behov for en computer, som de kan bruge i det lokale jobcenter. C fortæller: C: Måske en computer, så vi kan bruge. Så vi ikke skal bruge jeres, når vi kommer. Det er nok det eneste. Inddragelse og empowerment Fælles for informanterne er oplevelsen af, at der er mere tid til behandlingen af deres beskæftigelsessag. Informanterne oplever, at de har mere tid med rådgiveren under samtalerne og har mulighed for at afklare spørgsmål på stedet: J: Har I mindre antal sager? Interviewer: Ja J: Fordi, det synes jeg, at man kan mærke. At der er tid til det enkelte mere end, hvis du kommer derude (kommunen). Jamen; Så bliver der sagt; Det må vi snakke om næste gang. Jeg synes tit, at så vil man gå videre til den næste. Så må vi mødes igen torsdag om tre uger, ikke også? Der er man tabt lidt på gulvet, og man bliver ikke taget seriøst synes jeg. Det synes jeg, er den tydeligste forskel... Man når at blive færdig med sine ting hver gang, man er til et møde her. A: Man går til et møde og man går ud og man har ikke nogen hængepartier. Det er nok den bedste måde at sige det på... Tingene bliver gjort. Ikke noget med, at man rykker. K: De (kommunen) har meget travlt. Det går meget hurtigt. Nogle gange har du kun ti minutter Og tiden går også med, at du sidder alene på et kontor, og de printer et eller andet. Det, at informanterne har en oplevelse af, at deres beskæftigelsesrådgivere bruger mere tid på behandlingen af deres beskæftigelsessager medfører samtidig en oplevelse af, at de bliver inddraget i det omfang, de ønsker og finder nødvendigt. Det at blive inddraget beskrives af informanterne som at blive lyttet til og vist vej. Ydermere beskrives det som, at der tages hensyn til 3

4 Side4/5 deres ønsker og behov. Desuden fremhæver tre af informanterne, at de oplever, at der er tid til at få hjælp og støtte fra deres beskæftigelsesrådgiver til andre udfordringer, som ikke er beskæftigelsesrettet, men kan stå i vejen for at få et job. Dette fortæller J, C og A: J: Der bliver lyttet, og selvfølgelig bliver der vist vej. Altså Nu skal du høre, vi skal den vej. Det er igen det der med, at I har tid til at forklare tingene. I får sagt tingene på en rigtig måde med et smil. Jeg synes, at I er god til at vise vej og igen, så tror jeg, at der er tiden til det. Jeg tror også, at I er hurtigere til at få folk igennem et forløb. C: Nu er jeg i praktik. Mit ønske er der blevet lyttet til Planen er, at jeg får timers betalt timer. Der bliver også lyttet til, hvad det er, man mentalt har overskud til. Det er et gå og passe sig selv job. A: Da jeg kom her- wupti, så var jeg i praktik, ikke? Det er fordi, det foregår på en hel anden måde. Der bliver ikke presset. Her siger min sagsbehandler; Vi tager det i din tempo. og lige pludselig kan jeg mærke mig selv; Jeg er faktisk klar nu Der er også mere personlige ting, som måske ikke har noget med jobcentret at gøre. Det synes jeg, at min sagsbehandler har været rigtig god til at hjælpe En fællesnævner er desuden oplevelsen af, at et samtaleforløb med beskæftigelsesrådgiveren og virksomhedskonsulenten er individuelt tilpasset. Borgerne har en oplevelse af, at der jævnligt følges op, ligsom samtaleintensiviteten opleves at være optimal. Alle informanter giver udtryk for, at de oplever progression i deres nuværende forhold og dermed en positiv udvikling i deres beskæftigelsessag. Dette fortæller J og K: K: at jeg ikke står og forsvinder og gemmer mig. Det betyder også for mig, at jeg har fået mentor på. Det har også hjulpet. J: Jeg kan mærke, at jeg trives bedre og bedre Jeg kan mærke, at det går fremad, hver gang jeg har en samtale med min sagsbehandler Jeg har røget siden jeg var otte år. Jeg er 53, ikke? Jeg har ikke røget i fem uger nu Det er egentlig første gang, jeg sidder med andre mennesker i mange år. Der har min sagsbehandler godt nok væltet nogle klodser. Alle informanter oplever, at der er jobfokus i deres beskæftigelsessager. A og C giver udtryk for, at de er under et virksomhedsrettet forløb, mens der samtidig arbejdes henimod, at de kan få et job. K fortæller, at han arbejder henimod at komme i et virksomhedsrettet forløb, mens J oplyser, at han ikke forventer at kunne returnere til arbejdsmarkedet grundet sociale forhold. C og A fortæller om det at have jobfokus således: C: Altså jeg er kommet i praktik, så ringer Flemming (virksomhedskonsulent) jævnligt. Så bliver det måske betalt timer i stedet for fritimer. J: Da min sagsbehandler sidste gang nævnte, at man kunne begynde at tjene penge Det gjorde mig enormt i godt humør Bare tanken om, at der kunne komme rigtige timer ud af det Hvis man kan klare det ene, så kan man også klare det andet Baggrund og metode Fokusgruppeinterviewet er foretaget d. 20. november 2018 med informanter, hvis beskæftigelsessager er tilknyttet Projekt uddannelses- og jobgaranti i udsatte 4

5 Side5/5 boligområder og ghettoer, også kaldet Projekt Æblehaven/Rønnebærparken - den fremskudte indsats. Formålet med fokusgruppeinterviewet er at opnå viden om informanternes oplevelser af at have et lokalt jobcenter i Rønnebærparken samt betydningen af dette for deres beskæftigelsessag. I den forbindelse er der under interviewet fokuseret på nedenstående: - Hvilken betydning har det for informanterne at have et jobcenter i lokalområdet, herunder oplevede fordele og ulemper? - Hvorvidt oplever informanterne at blive inddraget i deres beskæftigelsessag? Oplever de, at samtalerne og sagsprocessen er individuelt tilpassede? - Oplever informanterne, at der er jobfokus i samtalerne, som medfører øget tro på at komme i job? Fokusgruppeinterview er valgt som metode, da ønsket er at få mange forskellige synspunkter frem og bringe dem i spil overfor hinanden. Interviewet har ikke haft til formål at opnå enighed blandt de adspurgte, men at få forskellige synspunkter frem hvilket informanterne inden interviewet er blevet informeret om. Udvælgelse af informanter og interviewpraktiske rammer Alle informanter bor enten i Æblehaven eller Rønnebærparken. De er i målgruppen aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og har deres beskæftigelsessager tilknyttet Roskilde Jobcenters lokal afdeling i Rønnebærparken. Udvælgelsen af informanterne er ikke valgt på baggrund af en strategisk metode, men tilfældigt udvalgt ud fra de beskæftigelsessager, der er tilknyttet Projekt uddannelses- og jobgaranti i udsatte boligområder og ghettoer. Informanterne er kontaktet af deres beskæftigelsesrådgivere, der bl.a. har præsenteret dem for formålet med fokusgruppeinterviewet samt informeret om anonymitet i forbindelse med anvendelsen af interviewet. Informanterne er desuden både inden og under interviewet blevet oplyst om, at de har mulighed for at afbryde interviewet, f.eks. som følge af fysiske og psykiske udfordringer. Seks informanter ønskede at stille sig op til fokusgruppeinterviewet. En af informanterne udeblev, mens en anden informant meldte afbud pga. en arbejdsvagt. Således er interviewet gennemført med fire informanter. Fokusgruppeinterviewet er gennemført af Elife Keskin, projektleder for Projekt uddannelses- og jobgaranti i udsatte boligområder og ghettoer. Interviewet er gennemført i Roskilde Jobcenters lokal afdeling i Rønnebærparken. Dette er valgt på baggrund af informanternes kendskab til lokalafdelingen samt nærheden til egen bopæl, som har en betydning pga. fysiske og psykiske udfordringer, hvilket igen kunne få betydning for deltagelsen i interviewet. 5