Aktivt Lyngby-Taarbæk

Transkript

1 Aktivt Lyngby-Taarbæk - På vej mod en Idræts- og Bevægelsesstrategi Lyngby-Taarbæk Kommune Nærværende papir er et ramme-papir, der fungerer som forberedelse til den egentlige formulering af en Idræts- og Bevægelsesstrategi. Papiret afklarer indhold og elementer i den kommende strategi i forbindelse med styregruppens og arbejdsgruppens arbejde. 1

2 Rammer for en ny strategi Elementer til strategi Elementer til handleplan Forudsætninger Udviklingstendenser Fokusområde 1 (Mål og effekter) Tværgående strategier Tal på idrætten Udfordringer Vision Fokusområde 2 (Mål og effekter) Indsatser Målgrupper og aktører Fokusområde 3 (Mål og effekter) Forventninger Færre ord Klart budskab Ejerskab Opbakning Fælles retning Håndgribeligt afsæt 2

3 Tendenser og trends bag idræt og bevægelse En række nationale samfundstrends og tendenser påvirker også idræts- og bevægelseslivet i Lyngby-Taarbæk. Borgerne efterspørger mangfoldighed, fleksibilitet og nærhed Idræt og bevægelse er for et flertal af borgene en naturlig del af deres hverdagsliv. Engang var idræt noget, man fortrinsvist dyrkede i idrætsforeninger. Det gør mange borgere stadig, men i dag dyrker mange borgere også idræt i regi af andre fællesskaber, som fx ældreforeninger, arbejdspladser eller på aftenskoler. Derudover motionerer rigtig mange borgere på egen hånd i deres fritid enten i kommercielle tilbud som fitnesscentre eller ude i naturen. For mange handler det om at få det indpasset i hverdagslivet præcis når man har tid og lyst. Derfor er det vigtigt, at det er nemt at komme til at dyrke idræt helst hele døgnet og i nærheden af, hvor man bor eller arbejder. Det betyder, at ønsket om tilgængelighed og nærhed udfordrer vores måde at drive anlæg på. Nye matrikelløse anlæg I Lyngby-Taarbæk har vi mange lokale haller, baner og anlæg tæt på borgerne. Men borgerne efterspørger flere både traditionelle og specialdesignede anlæg. Der er ikke meget ledig ubebygget kommunal jord i Lyngby-Taarbæk. Det betyder, at vi må prioritere vores fælles kvadratmeter. Vil vi have fodbold eller badminton? Børn eller voksne? Bredde eller elite? Lyngby-Taarbæk rummer en masse smukke naturområder fra området omkring furesøen, via mølleåen til Dyrehaven og Øresund. Der er allerede rig mulighed for bevægelse på kommunens mange stier og søer. Men i de senere år er mange af vores nabokommuner begyndt at 3 bygge en ny form for åbne borgerrettede anlæg som særlige motionspladser med brugerhuse, åbne hav- eller søbade, bevægelsesparker, udfordrende legepladser, mountainbike-ruter, skaterbarker, klatrevægge mv. Der er tale om åbne anlæg for alle, der både kan supplere og måske også aflaste de traditionelle anlæg. Lyngby-Taarbæk rummer nogle unikke kvaliteter nogle særlige potentialer med de rige naturområder, ligesom de kommende års gennemgribende byudvikling er en god anledning til at indtænke bevægelse i de fysiske rammer. Digital motivation og platforme Puls-uret er for længst blevet erstattet af apps, som gør det muligt at registrere personlig fremgang og understøtter den individuelle konkurrence med os selv og på mange platforme er vi begyndt at konkurrere med ligesindede. I de aller seneste år har flere og flere unge udfordret vores sportsforståelse med e-sport. Kan vi arbejde mere bevidst om mulighederne i Apps og E-sport i bestræbelserne på at gøre flere borgere aktive? Samtidig udfordrer de sociale medier den klassiske foreningskultur og løbeklubber, mountainbike-hold og skatere sætter hinanden i stævne i træningsfællesskaber på fx Facebook, i Wannasport eller i Boblberg. Det stiller nye krav til kommunens syn på idræt: For hvor går grænsen mellem forening og træningsfællesskab? Opløsning af sektorskel I dag bor idrætslivet ikke kun i fritidsområdet. Med folkeskolereformen blev der for få år siden sat fokus på bevægelse i skolen ikke mindst i erkendelse af at bevægelse fremmer børns læring, trivsel og sundhed. På ældreområdet fastholder en bred vifte af både foreningsdrevne og kommunale tilbud de ældres rørlighed, sundhed, vitalitet og gode leveår og mindsker risikoen for social isolation.

4 Også de mindre velfærdssektorer har fået øjnene op for kvaliteten i bevægelse. Idræt og bevægelse kan nemlig tillige bidrage positivt til socialt samvær, tolerance, inklusion, flerkulturel integration og fællesskaber. Det betyder, at en styrkelse af borgernes idræts- og bevægelsesliv går på tværs af sektorskel og bliver et fælles velfærdsanliggende. I Lyngby-Taarbæk Kommune betyder det bl.a. at vi i kommunens forskellige strategier og politikker arbejder for at give borgerne gode muligheder for at leve et sundt og aktivt liv. Målsætningerne rummer nøgleord som inklusion, sociale og aktive fællesskaber og sunde rammer for bevægelse og er i god tråd med denne Idræts- og Bevægelsesstrategi. 4

5 Tal på idræt og bevægelse Lyngby-Taarbæk fik i foråret 2018 udarbejdet en analyse af borgernes motions- og sportsvaner, som udgør et stærkt grundlag for vores Idræts- og Bevægelsesstrategi. Borgerne er tæt på DGI s målsætning Undersøgelsen viser, at borgerne i Lyngby-Taarbæk er meget aktive, og allerede nu er vi tæt på DGI s målsætning om at 50 pct. skal dyrke idræt i en forening, og 75 pct. skal dyrke idræt i Ifølge det Centrale Foreningsregister er 43,7 pct. af borgerne i kommunen ( børn og voksne) medlem af en idrætsforening, herunder spejderforeninger. Derudover er 72 pct. af de voksne aktive og hele 81 pct. af børnene er allerede aktive. Børnene går fra idræt i foreninger til selvorganiseret træning I analysen samt Ungeprofilundersøgelsen 2016 tegner der sig et billede af, at vores børn og unge er mere aktive end de jævnaldrende på landsplan. 92 pct. af kommunens aktive børn og unge er aktive 1-2 gange eller mere i løbet af en uge (jf. figur 1). Fodbold er især udbredt blandt drenge og det er særligt piger, der går til dans. Derudover er fordelingen af drenge og piger, der dyrker forskellige typer af aktiviteter jævnt fordelt. Børn dyrker oftest idrætsaktiviteter i en forening, men i analysen kan vi se, at jo ældre børnene bliver, i jo højere grad begynder de at styrketræne eller dyrke andre former for individuel træning. De voksne er aktive hele livet De voksne borgere er aktive hele livet, hvor de mest aktive er blandt dem, der er år og de +70-årige (jf. figur 2). Når der kommer småbørn ind i familierne drosler den enkelte ned for idrætsaktiviteterne, og det er derfor vi ser de mindst aktive blandt dem der er år. Jo ældre borgerne bliver, jo mere tid er der dermed igen til at dyrke idræt og motion i fritiden. Blandt de aktive voksne er der lidt flere kvinder end mænd, der dyrker idræt og motion. Særligt er det for begge køn, at over halvdelen er aktive 3 gange eller mere om ugen. De yngre voksne foretrækker at løbe og styrketræne, mens de ældre foretrækker at vandre eller dyrke gymnastik. Bred vifte af idræts- og bevægelsesfaciliteter Generelt set er der i Lyngby-Taarbæk Kommune en stor mangfoldighed af idrætsanlæg, -baner, og -haller samt andre muligheder for idræt og bevægelse. De voksne anvender i høj grad naturen, fitnesscentre og veje/gader/fortove, og det er oftest de nærmeste naturområder der vælges når der skal motioneres. Blandt de idrætsaktive børn er det særligt idrætshaller og -sale samt fodboldbaner der benyttes til sportsaktiviteter, hvoraf de 16-årige i højere grad anvender fitnesscentrene. Overordnet set er borgerne i kommunen meget tilfredse med idrætsfaciliteterne i deres nærområde. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 91% 94% 87% 92% år år 16 år Total 5

6 63% 63% 82% 73% 75% 74% 77% 72% Figur 1: Andelen af børn og unge der er idrætsaktive 1-2 gange om ugen eller mere (n= 2.671). Kilde: Idrættens Analyseinstitut. Rapporten Motions- og Sportsvaner i Lyngby-Taarbæk Kommune % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% år år år år år år 70 år+ Total Figur 2: Andelen af voksne der dyrker idræt, sport eller motion (n=1.022). Kilde: Idrættens Analyseinstitut. Rapporten Motions- og Sportsvaner i Lyngby-Taarbæk Kommune

7 Udfordringer og potentialer I vores arbejde med at definere strategiens fokusområder, har vi taget udgangspunkt i de tidligere borgerinddragelsesprocesser samt resultaterne fra analysen. Inden for hvert område beskrives følgende udfordringer. Faciliteter Manglende formidling og guidning ift. hvilke faciliteter der findes i kommunen, samt brugen af dem. Befolkningstallet i kommunen går op, og det giver et naturligt pres på vores idrætsanlæg, - haller, -baner og tilbud. - Indbyggertal i Lyngby-Taarbæk i 2018: indbyggere. - Prognose for 2030: indbyggere. Samarbejde Mangfoldighed Eleverne i kommunens skoler giver udtryk for, at der er potentiale for at tænke bevægelse ind i fagfagene. Ikke idrætsaktive unge og voksne synes, at det er udfordrende at være nybegynder i en forening jo ældre man bliver (16 pct.). De fleste inaktive voksne findes blandt forældregenerationen (20-39 år) som ofte er forældre til små børn (37 pct.). Teenagere (særligt pigerne) falder fra idrætsaktiviteterne i foreningslivet, grundet andre forpligtelser og interesser (7 pct. er ikke idrætsaktive i alderen år, hvor 20 pct. er ikke idrætsaktive i 16-års-alderen). Der er potentiale for mere fokus på de sunde fællesskaber allerede i dagtilbuddene og skolerne der ses en øget tendens til rygning og indtag af alkohol blandt unge på ungdomsuddannelserne. Potentialer for mere viden om hvordan man som forening kan rumme udsatte og sårbare målgrupper. Optimale faciliteter skaber bedre muligheder for bevægelse. Idrætshallerne er ofte tomme om dagen, sent om aftenen og i weekenderne der er potentiale for bedre udnyttelse. Det er vigtigt, at der er mødesteder, hvor fællesskaber kan udvikles og styrkes. Der er potentiale for at der bliver plads til flere i foreningerne også bredden. Der er potentiale for mere samarbejde på tværs, både mellem skoler/dagtilbud og foreninger samt mellem forvaltning, skoler/dagtilbud og foreninger det brede samarbejde. 7

8 Mod en vision der udvikler Lyngby-Taarbæks idrætsliv, og rummer alle idrættens aktører Lyngby-Taarbæk Kommunes vision for en ny Idræts- og Bevægelsesstrategi skal skabe en fælles retning for arbejdet med idræt og bevægelse i kommunen. Vision Flest mulige borgere i Lyngby-Taarbæk skal være fysisk aktive hele livet. Formuleringen af visionen tager udgangspunkt i de mange input vi har modtaget fra kommunens borgere og foreninger i løbet af 2017 og 18. Visionen er bygget op omkring tre fokusområder, der beskriver de mål og indsatser, som Lyngby-Taarbæk Kommune vil arbejde med de næste 5 år. De 3 fokusområder er: 1. Attraktive fysiske rammer 2. Et mangfoldigt idrætsliv 3. Stærke foreninger og samarbejde 8