BRAND & SIKRING. Virksomheder kan få viden til halv pris. Brædder skal nu CE-mærkes. Tyverisikring og brandsikring i konflikt

Transkript

1 Nr. 3 September 2008 DBI Stærkt stigende antal udrykninger Politidirektørens politik Uro blandt unge rammer skoler Virksomheder kan få viden til halv pris Tåge til sikring og træning Brædder skal nu CE-mærkes Pas på panelerne - opfylder de brandkravene? Tyverisikring og brandsikring i konflikt Nyt om biometri Hvordan kan man undgå selvantændelse?

2 Nr årgang September 2008 Udkommer 4 gange årligt Oplag: ca eksemplarer Ansvarshavende Peter Johansen, pj@dbi-net.dk Redaktør Ole B. Kristensen, obk@dbi-net.dk Freelance-bidrag Jan Broch Nielsen (jbn) Fotos: DBI (hvor intet andet er nævnt). Annoncer Jesper Høngaard, TechMedia A/S, jh@techmedia.dk Tlf Produktion og layout TechMedia A/S Tryk P. J. Schmidt Grafisk Produktion Vojens Udgiver DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen Hvidovre Telefon Fax dbi@dbi-net.dk DBI Dansk Brand- og sikrings teknisk Institut er videncenter for brandsikkerhed, sikring og skadeforebyggelse. en uafhængig, selvejende virksomhed. godkendt som teknologisk serviceinstitut (GTS-institut) af Ministeren for Videnskab, Teknologi og udvikling. akkrediteret af DA- NAK til inspektion, prøvning, certificering og undersøgelser. ISSN Forsiden Selvantændelse og termiske skader er et stigende problem i forbindelse med oplagring af biomasse. Nu skal et dansk forskningsprojekt skabe større viden om de uønskede opvarmningsprocesser, så skaderne kan begrænses i fremtiden (læs side 4). Selvantændelse menes at være årsagen til en større brand i en silo med affald på forbrændingsanlægget TAS i Kolding den 17. august (Foto: Henrik/112-Kolding.dk) Stærkt stigende antal udrykninger For tredje år i træk er antallet af udrykninger det største, siden man begyndte at registrere de kommunale redningsberedskabers udrykninger for 19 år siden Redningsberedskabets nyeste Statistiske Beretning viser, at der i 2007 har været flere udrykninger til både brande, redningsopgaver og miljøuheld sammenlignet med Det samlede antal udrykninger nåede i 2007 op på , mod året før. Til sammenligning lå tallet i starten af 1990 erne på ca årlige udrykninger. Ser man alene på brandudrykninger blev der registreret udrykninger i 2007 mod i Gennemsnittet for de 19 registrerede år er Blinde alarmer stiger men falder! Med unødvendige udrykninger til blinde alarmer satte disse fejlagtige alarmafgivelser igen ny rekord. Men stigningen skal ses på baggrund af, at der bliver opsat flere og flere automatiske brandsikringsanlæg i Danmark. Chefkonsulent i Beredskabssty- relsen, Martin Reland, hæfter sig således ved, at antallet af blinde alarmer pr. brandalarmeringsanlæg er faldende: - Anlæggene er vigtige redskaber i brandbekæmpelsesindsatsen. De sikrer, at de fleste brande bliver opdaget, inden de udvikler sig til store brande. De seneste 3 år er antallet af store brande i bygninger med brandalarmeringsanlæg da også faldet fra 41 til 14 registrerede brande om året. Redningsberedskabets Statistiske Beretning udsendes en gang om året af Beredskabsstyrelsen. Beretningen indeholder en beskrivelse af udrykninger til brand-, redningsog miljøopgaver. Derudover redegør den for, hvor og hvornår ulykkerne opstår, hvad årsagen til ulykkerne er, og giver information om afgangs- og udrykningstider, dødsbrande, brandsyn mm. Beretningen kan downloades fra 2

3 Ruko Panikbeslag Godkendt personsikkerhed i 1. klasse - Opfylder DS/EN 1125:2001 standarder for panikbeslag - Panikbeslag til ethvert formål - Maksimal plads i åbningen - Vandret beslag, der åbner døren ved let tryk, uanset hvordan det rammes Læs mere om Ruko Panikbeslag på eller kontakt din lokale Ruko forhandler. ASSA ABLOY, the global leader in door opening solutions

4 Hvordan kan man undgå selvopvarmning og selvantændelse? Tværvidenskabelig gruppe skal afdække problemerne med uønsket temperaturstigning i oplagret biomasse Lektor ved DTU Byg, Anne S. Dederichs, er formand for den tværvidenskabelige gruppe, som skal afdække problemer omkring selvantændelse mv. Hun er uddannet cand. scient. ved Niels Bohr Instituttet/Københavns Universitet og har en ph. d.-grad fra Lunds Universitet. (Foto: Sven- Ingvar Granemark) Selvopvarmning, som i værste fald fører til selvantændelse, er et stigende problem for virksomheder, der oplagrer store mængder biomasse. Det skyldes især, at samfundsudviklingen har medført, at lagre med biomasse-produkter er blevet flere og større gennem en årrække. Begrebet biomasse omfatter i denne sammenhæng energiprodukter som halm, flis og træpiller. Andre relevante former for biomasse er korn- og foderprodukter samt træbaserede produkter til møbelproduktion. - Ud over de økonomiske tab, som brand- og varmeskader på lagrede biomasse-produkter medfører, har selvantændelserne vist sig at udgøre et slukningsmæssigt problem for brandvæsenerne især i forbindelse med silobrande. Derfor har vi nu nedsat en tværvidenskabelig arbejdsgruppe, som skal se nærmere på dette problem, fortæller lektor Anne S. Dederichs, DTU Byg. Hun har i en årrække forsket og undervist ved Brandteknik på Lunds Universitet, Sverige, og skal koordinere arbejdet i forskergruppen, hvori, ud over DTU Byg, DBI og Københavns Universitets biovidenskabelige fakultet er repræsenteret. Et sort hul - Problemet med selvantændelse omtales af mange i branchen som et sort hul. Det skyldes, at man ikke rigtig forstår, hvad der ligger bag fænomenet. Selvantændelse skyldes en kompleks synergi af processer, som hører hjemme i forskellige forskningsområder, og der findes kun en begrænset viden om det samvirke, der er mellem de forskellige processer. Biologiske, fysiske og kemiske processer Når biomasse selvopvarmer og siden selvantænder ved vi, at det typisk skyldes et forløb, som starter med nogle biologiske processer, forklarer Anne Dederichs og uddyber: - Bakterier og svampe konsumerer biomasse, hvilket udvikler varme og danner gasser, som både kan være giftige og brændbare. Disse processer stopper ved en temperatur på omkring 80 C, hvor de mikrobiologiske organismer dør. Men inden da, ved omkring 60 C, begynder fysiske/kemiske processer at dominere, hvilket leder til en temperaturøgning og til, at der afgives flere gasser, mens yderligere biomasse omdannes. De forskellige processer fører til en yderligere stigning i temperaturen, og når bestemte tryk-, temperatur- og fugtighedsforhold er til stede, vil materialet kunne selvantænde. Hvornår og under hvilke konkrete betingelser det sker, afhænger af det specifikke materiales fysiske og kemiske egenskaber. Risikoen for selvantændelse øges, når der er metalliske urenheder i biomassen, og når man i øvrigt håndterer blandet materiale som fx produkter, der indeholder forskellige træsorter. Endelig har fugtindholdet og mængden af det oplagrede materiale stor betydning for de processer, som fører til selvopvarmning og selvantændelse. Mangler viden om samspil Virksomheder med erfaring i at oplagre biomasse holder blandt andet problemet i skak ved at vende eller røre rundt i materialet med mellemrum. Men selv om man derved kan begrænse brandrisikoen, er der stadig stor risiko for, at selvopvarmningen medfører tab af energiindhold og anden kvalitetsforringelse. - For at få en større forståelse for, hvad der sker, og hvad man kan gøre ved problemet med selvantændelse af biologisk materiale, er der behov for øget viden om samspillet mellem de biologiske, kemiske og fysiske processer. Det er baggrunden for, at vi nu har dannet den tværvidenskabelige gruppe, som skal bidrage til at fremskaffe den viden, der skal til for at begrænse problemerne med selvopvarmning og selvantændelse i fremtiden, lyder det fra Anne Dederichs. Eksempler på selvantændte brande: Læs side 6. 4

5

6 Danmarkshistoriens længstvarende brand - og andre eksempler på selvantændte brande Gennem måneder forsøgte brandvæsenet forgæves at slukke branden i den 85 meter høje silo på Esbjerg havn. (Foto: Scanpix) Selvantændelse i biomasse er langt fra nogen sjældenhed i Danmark. Nedenfor er samlet nogle repræsentative eksempler fra de senere år. Selvantændelse var årsag til, hvad der er blevet kaldt danmarkshistoriens længstvarende brand. Den fandt sted i 1998/99 i Danmarks højeste silo på havnen i Esbjerg og varede i ni måneder. Der blev gennemført adskillige forgæves slukningsforsøg med både vand, kvælstof og tøris, inden man opgav at slukke branden i den 85 meter høje silo. Siloen var fyldt med træpiller, der skulle have været brugt som brændsel i fyringsanlæg. Men nu blev det så kun havnens måger, der fik glæde af varmen fra det miljøvenlige biobrændsel. Undervejs opstod der flere kraftige røggaseksplosioner. Den værste situation opstod, da man for at komme til de brændende træpiller sprængte hul i siden af siloen. Det førte til en dramatisk gaseksplosion med enorme flammer, som ramte en stigevogn og to brandfolk. Brandfolkene pådrog sig slemme forbrændinger, mens stigevognen udbrændte. I april 2005 selvantændte træflis i en bygning på et over 100 år gammelt savværk i Rold Skov. Her måtte man indsætte ikke mindre end ti slukningskøretøjer og 30 mand for at få bugt med branden i den kvadratmeter store bygning. Virksomhed med hyppige brande Det var også selvantændelse i træflis, som var årsag til en brand i april 2008 på en fynsk fabrik, som fremstiller biobrændsel i form af træpiller. Ifølge oplysninger i medierne opstår der jævnligt brande på denne virksomhed i forbindelse med tørring af træflisen. Men normalt klarer medarbejderne selv at få bekæmpet ilden. Denne gang var branden dog så voldsom, at fabrikken måtte tilkalde brandvæsenet. Det var også tilfældet ved en lignende brand et halvt år tidligere, i oktober Affaldsforbrænding i utide I forbrændingsanlæg kan det ske, at affald brænder før det egentlig er meningen. Det skete fx i en silo i Koldings nye forbrændingsanlæg TAS i august Brande i affald på lossepladser og i affaldsanlæg er ret hyppige. I 2007 blev der ifølge bladet Ingeniøren registreret 27 selvantændte brande på danske lossepladser. Et tal som kan forventes at stige i de kommende år på grund af voksende affaldsmængder og mangel på forbrændingskapacitet. Oplag af korn, halm og hø er også udsat for selvantændelse. I forbindelse med en omtale af selvantændelse i oplagret hø, skrev Ritzau den 28. juni 2008, at forsikringsselskabet Topdanmark inden for den seneste halvanden uge havde registreret fem-seks større brande på landbrugsejendomme. Andre brande, som muligvis skyldes selvantændelse: - Plastoplag, Ålborg Portland Cementfabrik, oktober To siloer med energiafgrøder, Herning, november Papirlager, Kolding havn, oktober Affaldssilo, Kolding, august Containerbrand, Lunderskov, december Affaldshus, Kolding, december Silo, Vamdrup, januar Silo, Lunderskov, marts Silo, Vordingborg, marts Silo, Vamdrup, maj Bigballepresser, Sommersted, juli 2008 Temadag Den 7. maj 2009 afholder DBI temadagen Selvantændelse af biologisk materiale. Læs mere om temadagen, der finder sted i Hvidovre, på 6

7 ipgateway Adgang via netværk Adgang via netværk ipgateway en tilsluttes via Mx-4000 netværk til brandcentralen og via LAN-stik til bygningens netværk. Det er nu muligt at få adgang til ipgateway en fra en vilkårlig PC i bygningen og via internet. Der er adgang for flere brugere - behørigt beskyttet af password. Konfigureringen sker således lokalt via netværk eller via internet. Systemet opdateres konstant og der vises kontinuerlig information om hver enkelt enheds status: Brandalarm, fejlalarm, forvarsel og analog værdi. ipgateway en understøtter også funktionerne: til-/frakobling af grupper, til-/frakobling af enkelte enheder, reset af brandcentralen, afstil lydgivere og aktivér lydgivere. ipgateway en kan også konfigureres til at sende til udvalgte personer ved brandalarm eller ved fejlalarm på brandcentralen. Baldershøj Ishøj Tel Fax info@adi-alarmsystem.dk Sikkerhed når det er bedst Sikker opbevaring af data Lampertz Modul Safe Modul Safe beskytter værdifulde og følsomme media effektivt og omkostningsbesparende mod en bred vifte af risici såsom brand, støv, aggressive luftarter eller tyveri og hærværk. Jo flere data du har, jo mere behøver du at forebygge risici Vi lever af din IT-sikkerhed - overalt i verden Få rådgivning og teknisk support af vores dygtige medarbejdere i kundeservice, eller et uforpligtende besøg af vores IT-salgskonsulenter. Salg Kundeservice

8 Hvordan klassificerer man eksplosivt støv og pulver? Zoneklassifikation i støvområder Lars V. Roed, lvr@dbi-net.dk Med indførelsen af ATEX-direktiverne har myndighederne overordnet sidestillet eksplosioner på grund af støv med eksplosioner i forbindelse med brændbare gasser og dampe. Det skyldes, at disse eksplosionstyper på en lang række punkter udviser de samme eksplosionsegenskaber for eksempel når det gælder antændelsesgrænser og eksplosionsovertryk. Men der er også forskelle. Selv om skyer af støv og pulvere er synlige, i modsætning til de fleste brandbare gasser og dampe fra brandfarlige væsker, er det ikke nødvendigvis lettere at foretage klassifikation af eksplosionsfarlige områder i forbindelse med støv. Dertil kommer, at der ikke har væ- ret den samme tradition (læs regler) for at foretage klassifikation af eksplosionsfarlige områder for støv, som for brandbare gasser og dampe. Det betyder, at mange er usikre på, hvordan og i hvilket omfang der skal klassificeres, når det handler om støv og pulvere. Eksplosionsfarlige områder skal klassificeres i zoner på grundlag af hyppigheden og varigheden af forekomsten af eksplosiv atmosfære (se faktaboksen om relevante vejledninger og standarder på området). I denne sammenhæng er en eksplosiv atmosfære en blanding under atmosfæriske forhold af luft og brændbare stoffer i form af pulver eller støv, i hvilken forbrændingen efter antændelse breder sig til hele den uforbrændte blanding. Metode til klassifikation Klassifikation af eksplosionsfarlige områder med hensyn til støv og pulver sker efter samme principper som for brændbare gasser og dampe. I en artikel på DBI s hjemmeside giver Lars Vædeled Roed, DBI, en grundig redegørelse om zoneklassifikation i støvområder i forbindelse med ATEX-direktivet. Lars er Master i Brandsikkerhed og arbejder som brandteknisk rådgiver, blandt andet i forbindelse med Relevante vejledninger og standarder Klassifikation af eksplosionsfarlige områder foretages med udgangspunkt i: Beredskabsstyrelsens vejledning af 30. juni 2003 om klassifikation af eksplosionsfarlige områder. DS/EN :2004, Elektriske apparater til brug i områder med brændbart støv del 10: Klassifikation af områder, hvor brændbart støv er eller kan være til stede inklusive eksempler på disse. DS/EN : 2007, Eksplosive atmosfærer - Forebyggelse og beskyttelse mod eksplosion Del 1: Grundlæggende begreber og metodik. brand- og eksplosionssikring af erhvervsvirksomheder. I artiklen beskriver han en systematisk metode til identifikation og klassifikation af eksplosionsfarlige områder på en virksomhed, herunder: Identifikation af materialet Potentielle udslipskilder Udslipsgrad Ventilation og rengøring Zonetype Udstrækning af zoner. Artiklen Zoneklassifikation i støvområder kan ses på Eksplosionsrisikoen på grund af støv kan blandt andet begrænses ved hjælp af effektiv rengøring. Kursus DBI afholder tomoduls-kurset ATEX - Eksplosionsbeskyttelse for teknisk ledende personer oktober og november Nærmere oplysninger på 8

9 Kan du se værdien... af en leverandør som holder et vågent øje med markedsudviklingen for dig? Alarm, sikring og overvågning er et marked i kraftig udvikling, både hvad angår vækst og lovgivningsmæssig fokus. Samtidig åbner den teknologiske udvikling nye muligheder med IP-baseret overvågning. Som installatør har du allerede en troværdig position hos dine kunder. Så hvorfor ikke også hjælpe dem med at sikre deres med- arbejdere og værdier med et professionelt overvågningssystem? Lemvigh-Müller står bag dig med et bredt program inden for AIA, ADK, ITV og ABA/ABDL bakket op af support fra vores kompetencecenter, som også tilbyder dig den efteruddannelse, du måtte have behov for. Kan du se værdien? VVS EL-TEKNIK VVT STÅL

10 Politidirektørens politik Københavns politidirektør maner til besindighed og efterlyser kvalificerede undersøgelser af tryghedsfølelse og overvågningseffekt Vi skal passe på, at der ikke skabes en unødig frygt i befolkningen, som bidrager til, at Danmark efterhånden oversvømmes af vagter, overvågning og politi. Det var hovedbudskabet i Københavns politidirektør Hanne Bech Hansens indlæg ved DBI-dagen Men inden hun tog fat på det emne, fik den omdiskuterede politireform et par ord med på vejen af den veloplagte politidirektør, som personligt er godt tilfreds med den nye struktur. Faldende responstid - Det er 80 år siden, vi sidst gennemførte en politireform i Danmark, så derfor er politiet, i modsætning til fx skattevæsenet, ikke vant til store organisatoriske æn- dringer. Men nu er vi begyndt at se de første positive resultater, sagde Hanne Bech Hansen, som oplyste, at den gennemsnitlige responstid allerede er faldet med næsten 1 minut. Uddybende forklarede hun, at med de større politikredse er de enkelte kredse blevet mere selvkørende. Således er der nu sjældent behov for at bruge tid og ressourcer på at rekvirere assistance fra nabokredse, ligesom de nye store enheder bedre kan håndtere den moderne kriminalitet, som er blevet langt mere professionel, mobil og international. Behov for tryghedsmålinger - Det er en af politiets væsentligste opgaver at sikre befolkningens tryghed, og det er vores mål at øge denne tryghed. Men selvom der ikke er statistisk belæg for at være mere bekymret nu end tidligere, er det min opfattelse, at mange føler en stigende grad af utryghed, sagde politidirektøren, som efterlyste aktuelle målinger af folks tryghedsopfattelse. Hun fandt især, at mediernes hyppige omtale af kriminalitet bidrog til at gøre folk unødigt bekymrede. Men hvis man ikke har noget i klemme, er der sjældent grund til fx at frygte vold og overfald. Det viser sig nemlig, at der oftest er en personlig forbindelse mellem offer og gerningsmand. Overvågning skal vurderes Hanne Bech Hansen vendte sig Porte Rullejalousier Sikringsgitre Brandjalousier VIRUMA Porten til god service Brandsikring: Porte/Jalousier EN NYHED! Jalousier - Nu med indbygget Rørmotor Salg - Montage - Service Landsdækkende service Tlf.: Agentur for: ALULUX & Günther-Tore 10

11 herefter mod den øgede interesse for brug af overvågning og vagtfolk: - Overvågningskameraer kan være gode i forbindelse med den efterfølgende opklaring af forbrydelser, men vi ved endnu ikke, om de virker præventivt. Det mangler vi nogle seriøse målinger af, sagde politidirektøren, som så frem til at høste erfaringer med de nye forsøg med placering af overvågningskameraer i Jomfru Ane Gade i Aalborg og på en strækning i det indre København. - Indtil videre er der dog ingen grund til at plastre samfundet til med kameraer. Tilsvarende gælder det for vagtområdet, at man bør holde tungen lige i munden. Der skal nok være plads til os alle - både politi, vagtfolk og frivillige men vi skal undgå at ende i det rene overvågningssamfund, advarede hun. Ros og ris til branchen - Vi har generelt en god branche på vagt- og sikkerhedsområdet, og politiet har et godt og konstruktivt samarbejde med brancheorganisationerne, sagde Hanne Bech Han- Politidirektør Hanne Bech Hansen havde både ros og ris til de mange branchefolk, som overværede hendes indlæg på DBI-dagen. sen, som fremhævede, at der er vist et socialt ansvar med at skabe jobs for ledige med etnisk minoritetsbaggrund gennem projektet Minoriteter på vagt. Men af og til ser vi desværre nogle brancheudmeldinger i medierne, som kan bidrage til at skabe unødig frygt og til at folk investerer uhensigtsmæssigt i sikkerhedsudstyr. Her er der behov for, at branchen udviser ansvar og holder en høj moral, lød politidirektørens afsluttende formaning. SikkerhedsBranchens direktør, Kasper Skov- Mikkelsen (stående), kommenterede politidirektørens henstilling til branchen om at ikke at skabe unødig frygt i befolkningen. Han pegede bl.a. på, at det stigende antal designermøbler i folks hjem øger behovet for sikkerhedsforanstaltninger. 11

12 Stor tilfredshed med årets DBI-dag Flere end 300 gæster lagde vejen forbi Jernholmen 12 i Hvidovre torsdag den 15. maj 2008 for at deltage i den årlige DBI-dag, som blev afholdt for 10. gang i træk Traditionen tro bød dagen på et varieret program med faglige indlæg, udstilling og demonstrationer med tilhørende traktement og forfriskninger. For, også fremover at kunne leve op til deltagernes forventninger, blev de fremmødte bedt om at give deres mening om arrangementet til kende på fremlagte spørgeskemaer. Besvarelserne viste, at mere end ni ud af ti, nemlig 92 pct., var tilfredse eller meget tilfredse med DBI-dagen. En tilsvarende procentandel svarede, at de havde fået deres forventninger til dagen indfriet. På svarskemaet havde deltagerne også mulighed for at gøre specifikt opmærksom på konkrete forhold, som de ville påskønne eller kritisere i forbindelse med DBI-dagen. Blandt de forhold, som deltagere påskønnede, kan nævnes: gode relevante emner, mangfoldigheden, godt køkken, emner med nye trends, kollegialt træfpunkt og konkret viden. Blandt de forhold, der var kritik af, kan nævnes: manglende forhåndsoplysninger, svært at se præsentationer på lærred og for få toiletter. Resultatet af evalueringerne vil blive brugt ved planlægningen af næste års DBI-dag. Den finder sted onsdag den 6. maj Se glimt fra DBI-dagen side 14. I SINE-teltet kunne deltagerne få information om det kommende, fælles digitale radiosystem for hele det danske beredskab. Allerede i år indføres SINE-systemet i Region Sjælland, mens resten af landet følger med i Resultaterne af et pilotprojekt på Lolland-Falster viser, at dækningen i området er god. Det er muligt at kommunikere via SINE mellem enheder til vands, til lands og i luften. Der er registeret fuld dækning i SINE mindst 9,5 sømil ude på vandet, fra fl y i meters højde og på de mindre øer omkring Lolland-Falster. Med udgangen af 2009 vil brand- og beredskabsvæsen, politi, ambulancetjeneste, Falck og hjemmeværn i alle danske regioner bruge systemet. SINE står for SIkkerhedsNEttet og er et lukket radionet baseret på den europæiske standard Tetra (Terrestrial Trunked Radio). Ud over mulighed for gruppeopkald og kommunikation på tværs af beredskaberne tilbyder systemet blandt andet: eliminering af baggrundsstøj, dataoverførsel via IP-teknologi, sikring mod aflytning samt overblik over mandskabspositionering via GPS. Demonstration af Room/Corner brandprøvning en af de mange standardiserede brandprøvningsmetoder, som DBI tilbyder. Room/Corner-metoden anvendes i forbindelse med brandklassifikation af byggematerialer og byggevarer i henhold til Byggevaredirektivet. Ved prøvning påvirkes det produkt, der skal undersøges, med en gasbrænder. Ved prøvningens begyndelse er brænderens effekt 100 kw. Efter 10 minutter øges effekten til 300 kw. Under prøvningen foretages der målinger i røgkanalen af iltprocent, fugtighed og temperatur. Målingerne bruges til beregning af bålets energiudvikling, som derefter danner grundlag for brandklassifikation. Billederne viser dels den indledende del, hvor gasbrænderen yder 100 kw, dels udviklingen efter 10 minutter, når effekten sættes op til 300 kw. 12

13 TALEVARSLING Er du bekendt med den nye retningslinie inden for talevarsling? DBI har udsendt en ny retningslinie, som angiver mindstekrav til projektering og installation af varslingsanlæg. Den nye retningslinie betyder fælles europæiske standarder for komponenter i brandtekniske installationer, og at komponenter, der benyttes i et varslingsanlæg, fremover skal være CE-mærket i henhold til Byggevaredirektivet, som angivet i den aktuelle standard i DS/EN 54 serien. Andre væsentlige ændringer i krav til systemdele og dokumentation omfatter: orienteringsplaner, nødstrømsforsyning og overvågning af ledningsforbindelser. Lindpro er som en af de eneste virksomheder i Danmark Bosch Praesideo Partner. Bosch Praesideo er med over 2000 installerede systemer verden over det foretrukne valg, når det gælder talevarslingsanlæg til krævende opgaver i bygninger og på steder, som er offentligt tilgængelige. Lindpro hjælper med løsninger fra små talevarslingsanlæg til store, avancerede anlæg samt integration til andre systemer. Lindpros erfarne specialister inden for talevarsling foretager installation og efterfølgende service. Lindpro a/s Telefon sikkerhed@lindpro.dk

14 Glimt fra DBI-dagen

15 Producent af Nøglebokse GODKENDTE Set på Brandpunkterne Mekaniske eller Intelligente Brugt af danske BRAND- & BEREDSKABER --- LANDETOVER info@birepo.dk - Tlf:

16 Uro blandt udsatte unge rammer især skoler Kriminalkommissær med idéer til at forebygge unges hærværk John Radmer. Brande og hærværk er et stigende problem på danske skoler. Problemet blev i ekstrem grad stillet til skue i forbindelse med de voldsomme uroligheder under skolernes vinterferie i Her gik det ikke kun ud over skoler, men også over institutioner og andre offentlige bygninger foruden et større antal affaldscontainere, biler og træskure mv. I løbet af de to ferieuger blev der anstiftet over 800 brande, hvoraf politiet har registreret de 30 som større brande. Lidt over halvdelen af ødelæggelserne fandt sted i Københavns kommune og på Københavns Vestegn. På KommuneForsikrings og DBI s nyligt afholdte seminarer om uroligheder, hærværk og brande gav Kriminalkommissær John Radmer fra Rigspolitiet sit bud på, hvad der kan gøres for at dæmme op for denne udvikling. Samarbejde nødvendigt - Er det overhovedet muligt at forbygge det hærværk og den kriminalitet, som primært udøves af en hård kerne af særligt udsatte grupper af unge, spurgte John Radmer. Kriminalkommissæren, som i mange år har arbejdet med kriminalpræventivt arbejde, tidligere i Det Kriminalpræventive råd, og nu som leder af Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter, besvarede selv spørgsmålet med et betinget ja. - Det er en omfattende opgave, hvor det er vigtigt, at de forskellige myndigheder samt skolerne og de frivillige arbejder sammen og er enige om, hvad der skal gøres, og hvordan det skal gøres. Vi skal have fat i og have aktiveret de lokale ildsjæle i klubber og kommuner, så vi kan sikre, at de udsatte unge får et mere meningsfyldt indhold i deres fritid. Og så skal man ikke kun have fokus på kriminalitet, men også på integrationsproblemer, sociale problemer, fritidstilbud osv. Og de unge skal selv inddrages i arbejdet. Storebrødre og medløbere Herudover skal forældrene i højere grad på banen med påvirkning af deres børn. Der er dog et problem i nogle indvandrermiljøer, hvor mødrenes begrænsede danskkundskaber og fædrenes autoritetsfrustrationer er en hæmsko. Her kan man i mange tilfælde rette indsatsen mod storebrødrene, som ofte må påtage sig en forældrerolle, lød det fra kriminalinspektøren. En anden gruppe, som det kan betale sig at påvirke, er medløberne, forklarede han. Den hårde kerne, når det gælder uro og kriminalitet, er ofte helt uden for pædagogisk rækkevidde, men medløberne kan stadig påvirkes i positiv retning. Og for den hårde kernes vedkommende mangler der anbringelsesmuligheder, beklagede han. Mange kommuner vælger at sende dem på rejser til eksotiske himmelstrøg, men det er dyre løsninger, som man også kun kan bruge i begrænsede tidsrum. John Radmer så med stor interesse frem til at følge arbejdet med nogle såkaldte hot spots i København. Her har man udvalgt nogle særligt belastede områder, hvor de unge vil blive fulgt meget tæt, så de ikke får en chance for at drive rundt i gaderne. Mange pustede til ilden Kriminalinspektøren var ikke bleg for også at gribe i egen barm. Efter Uroligheder og skolebrande på dagsordenen I juni afholdt KommuneForsikring, i samarbejde med DBI, to seminarer, som satte fokus på uroligheder, hærværk og brande på skoler mv. Emnet er ikke mindst aktuelt oven på urolighederne i skolernes vinterferie 2008, hvorunder skoler rundt om i landet var udsat for påsatte brande. Sammen med andre skolebrande har ildspåsættelserne kostet forsikringsselskaber og kommuner dyrt i de senere år. Disse hændelser var baggrund for KommuneForsikrings og DBI s seminarer. Arrangementerne, som henvendte sig til forsikringskunderne, fandt sted hos DBI i henholdsvis Fredericia og i Hvidovre. Her blev det belyst og diskuteret, hvad der kan gøres for at dæmme op for især skolebrandene. Indlægsholdernes præsentationer fra seminaret kan ses på henholdsvis DBI s og KommuneForsikrings hjemmesider: og 16

17 Styr på forsikring og forebyggelse KommuneForsikring har opgjort, at der i gennemsnit opstår 2,5 skolebrande pr. kommune om året i Danmark. Og det er ikke kun hærværk og ildspåsættelse, der er årsag til brandene. Den hidtil dyreste skolebrand, der fandt sted sidste år på Dybbølskolen i Sønderborg, skyldtes en teknisk fejl. Det oplyste fagkonsulent Jannik Bergendorf Johansson, KommuneForsikring, på seminarerne om uroligheder, hærværk og brande. Fagkonsulenten fortalte om de omfattende opgaver, der påhviler skole, forsikringsselskab og kommune oven på en sådan brand. Han omtalte i den forbindelse KommuneForsikrings særlige Total Skade Management-ordning, som bety- nale Forebyggelsescenter er han i tæt dialog med DBI, Sikkerheds- Branchen og andre relevante samarbejdspartnere, ligesom centeret, urolighederne i februar er politiet af de unge blevet beskyldt for at opføre sig racistisk og krænkende og for at have talt grimt til de unge. - Vi må se nærmere på, om der kan være hold i nogle af disse påstande, og om vi kan gøre det bedre fremover. Men ikke mindst medierne har også grund til selvransagelse, mente John Radmer. - Der er mange, der har pustet til ilden i dette forløb, lød hans vurdering. Selv om han ikke ville udelukke, at uroligheder, som dem landet oplevede i februar 2008, ville gentage sig, anså John Radmer det ikke for umuligt at forbedre situationen gennem en forebyggende indsats. - Men vi skal tro på det, vi skal mene det, vi skal turde det, vi skal holde fast, og vi skal være konsekvente, formanede kriminalinspektøren. Fra sin post i Rigspolitiets Natioder, at der rykker et skadeservicefirma ud for at afhjælpe de akutte skader inden for 60 minutter efter, at skaden er sket og anmeldt. Jannik Bergendorf Johansson forklarede også om arbejdet med genhusning, skadesopgørelser og genopførelse, og om hvad forsikringsselskabet ellers kan hjælpe med. Han understregede desuden betydningen af at have sørget for korrekt forsikringsdækning og at have styr på sine inventarlister. Når det hele er væk, kan det være svært at huske nøjagtigt, hvad man havde. Fremadrettet pegede han på betydningen af forebyggelse og risk management med henblik på at minimere risiciene. i samarbejde med politikredsene, står parat til at bistå lokalt med råd og vejledning om kriminalitetsforebyggelse. Nyt effektivt system til brandsikre lukninger NYHED! Conlit Brandskot Brandsikring sat i system Rockwool A/S introducerer nu et helt nyt system til brandsikre lukninger af installationshuller. Systemet består af 7 produkter, der supplerer hinanden og er med til at sikre virksomheden effektivt mod følgerne af brand Vær brandsikker! Få mere at vide Rekvirer vores informationsmateriale på Her er alt hvad du skal bruge for at projektere eller udføre godkendte og sikre løsninger Systemet er fleksibelt, og de 7 produkter dækker brandlukninger omkring rør, kabler og kanaler mv. både i tunge og lette vægge og dæk. 17

18 Hver anden svensk skolebrand er påsat Forskningsprojekt skal begrænse antallet af påsatte brande i Sverige Åke Fors. Antallet af brande i offentlige bygninger samt hotel- og butiksbyggerier i Sverige havde ligget på et stabilt niveau gennem mange år, da kurven pludselig begyndte at stige. Mens den stabile udvikling for de øvrige bygningskategorier fortsatte, var det alene de svenske skoler, som knækkede kurven. Fra godt 300 brande i 2002 steg antallet til godt 500 skolebrande i Det var en udvikling, der skabte bekymring og debat i nabolandet, hvor man siden har sat en række initiativer i værk for at analysere og imødegå udviklingen. Da det stod klart, at det især var påsatte brande, som var den store synder, blev der blandt andet taget initiativ til en stor satsning mod påsat brand. En satsning, som i første række omfatter et forskningsprogram, der har som målsætning at få begrænset antallet af påsatte brande i Sverige. På KommuneForsikring og DBI s seminarer om uroligheder, hærværk og brande fortalte Åke Fors fra Svenska Brandskyddsföreningen om projektet, som udføres af den svenske brandforskningsorgansation BRANDFORSK. Flest brande i skoletiden Mere end hver fjerde af alle brande i Sverige er påsat, mens det er hver anden, når det alene gælder skolebrande. Samlet koster disse brande samfundet over én milliard svenske kroner om året, oplyste Åke Fors. En foranalyse viser, at de fleste skolebrande opstår i skoletiden mellem kl. 11 og 15. Men der er også en ophobning om aftenen, både på hverdage og i weekenden. Mandag til torsdag opstår aftenbrandene typisk mellem kl. 19 og 21, mens ildspåsætterne om fredagen har mest travlt omkring midnat. Aftenbrandene topper dog lørdag mellem kl. 21 og 22. En udsat arbejdsplads På en konference for skolefolk oplyste syv ud ti deltagere, at de havde oplevet en brand på deres skole. En så høj andel ville man næppe acceptere inden for det øvrige samfundsliv, mente Åke Fors. Problemets omfang understreges BRANDFORSK BRANDFORSK etableredes i 1979 som et samarbejde mellem centrale og lokale svenske myndigheder samt forsikringsbranchen og andre erhvervsorganisationer. Forskningen, der gennemføres i projektform ved universiteter og forskningsinstitutter mv., administreres af DBI s svenske søsterorganisation Svenska Brandskyddsföreningen. yderligere af, at hver femte indbygger har sin daglige gang på en skole inden for det svenske skolevæsen, som dermed kan betegnes som landets største arbejdsplads. BRANDFORSK-projektet omfatter en række delprojekter, hvor man vil undersøge forhold omkring både tekniske systemer og menneskelige aspekter, herunder specielt i relation til børn og unge. Blandt de spørgsmål, man vil undersøge, kan nævnes: - Kan man løse problemerne teknisk? - Hvorfor brænder nogle skoler, og andre ikke? - Findes der gode erfaringer, som andre kan kopiere? - Hvilken nytte har man haft af de initiativer, der allerede er afprøvet? - Er der sammenhæng mellem brand og anden form for hærværk? - Påvirkes brandhyppigheden af mediernes omtale? Forskningsprojektet, der foreløbig har et budget på 17 millioner svenske kroner, løber over fem år og er den hidtil største satsning på dette område i Sverige. Yderligere oplysninger kan ses på en særlig hjemmeside, der er oprettet om påsat brand: 18

19 Sikkerhed er et valg.. Lad os hjælpe.. Sikkerhedskompagniet tlf

20 Briterne vil have sprinkleranlæg i alle nye skoler De britiske undervisningsmyndigheder har lanceret en ambitiøs sprinklerpolitik I lighed med mange andre lande oplever Storbritannien et stigende antal påsatte brande i landets skoler. For tiden ligger det årlige antal skolebrande på omkring 2.000, og det anslås, at tre fjerdedele af disse er påsatte. Det er baggrunden for, at det britiske familie- og undervisningsministerium (Department for Children, Schools and Families) sidste år indførte en særlig sprinklerpolitik for skoler. Sprinklerpolitikken gælder for alle nye skolebyggerier, og for skoler som renoveres. Ifølge den nye politik skal disse skoler udstyres med sprinkleranlæg, med mindre det vurderes, at det aktuelle skolebyggeri har en meget lav brandrisiko. Der er ikke tale om et egentligt lovkrav, og bestemmelsen er da heller ikke at fi nde i det britiske bygningsreglement (Building Re- Red liv og værdier med brandsikring det er aldrig for sent... Ring tlf gulations). Sprinklerpolitikken skal forstås som en meget kraftig henstilling, som det lokalpolitisk i BRAND Brandsikring af alt - også transportbånd, porte/døre, vinduer o.s.v. relation til lærer- og forældreinteresser kan være svært at komme udenom. Risikovurdering og cost benefit-analyse Til at vurdere og understøtte behovet for at etablere sprinkleranlæg stiller ministeriet specielt udviklede softwareprogrammer til rådighed for de lokale myndigheder samt brand- og byggerådgivere. Det drejer sig dels om et program til risikovurdering, dels om et program til udførelse af cost benefi t-analyser. Programmerne, der er udviklet af det britiske byggeforskningsinstitut (Building Research Establishment), kan frit hentes på ministeriets hjemmeside. Familie- og undervisningsministeriet forventer som minimum at alle projekter til nybygning og renovering af skoler i Storbritannien vil benytte sig af risikovurderingsværktøjet, og at skolerne forsynes med sprinkleranlæg, med mindre risikoen vurderes som lav. Building Research Establishment gennemførte sidste efterår en konsekvensvurdering af cost benefitprogrammet ved at analysere to typiske britiske skoler, en primary school og en secondary school. Analysen viste, at installation af sprinkleranlæg udgjorde en signifikant positiv nettoværdi set over hele anlæggets levetid. Erfaringerne fra den korte tid, sprinklerpolitikken har været i kraft, viser, at den i det store og hele følges. Dog med den forskel, at Wales og Skotland er klassens dukse, mens der stadig er engelske skolebyggerier, som ikke har hørt efter i timen. 20