politiske temaer, der optager de unge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "politiske temaer, der optager de unge"

Transkript

1 Redegørelse politiske temaer, der optager de unge f. Af Klaus Levinsen, lektor Syddansk Universitet Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement Valgretskommissionen c/o DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej København Ø duf@duf.dk ISBN: December 11

2

3 Politiske temaer, der optager de unge Politiske temaer, der optager de unge Indledning Et af de centrale temaer i de aktuelle europæiske debatter om sænkelse af valgretsalderen har været spørgsmålet om de unges politiske modenhed. I mange tilfælde er det nemlig folks vurderinger af unges modenhed, som er udslagsgivende for, om de er tilhængere eller modstandere af en sænkelse af valgretsalderen. Vurderingen hos modstanderne er typisk, at de unge årige er mindre politisk modne end resten af befolkningen og dermed ikke parate til at få valgret, mens tilhængerne mener, at de unge enten er lige så modne som resten af befolkningen, og/eller at den politiske modenhed hænger sammen med de politiske rettigheder. Selvom modenhedsbegrebet i den offentlige debat nok er temmelig vagt defineret, kan man helt generelt sige, at det inkluderer følgende tre områder: politisk erfaring (deltagelse), politisk viden og politisk motivation. Denne rapport belyser de unges politiske motivation målt ved politisk interesse, både generelt og i forhold til forskellige dele af det politiske system. I en vis forstand kan man sige, at borgernes politiske interesse er en forudsætning for demokratiet. Det er nemlig vanskeligt at forestille sig demokratisk deltagelse uden en vis grad af personlig motivation og interesse. I diskussionerne om demokratiets tilstand har man i tidens løb været optaget af, hvorvidt de yngre generationers politiske engagement er faldende eller stigende. I den samfundsvidenskabelige litteratur findes der to delvis modstridende opfattelser: 1. For det første opfattelsen af, at en tiltagende individualisering og social fragmentering i samfundet har svækket de yngre generationers politiske interesse og engagement (se f.eks. Beck and Beck-Gernsheim 01). Denne skeptiske opfattelse støttes af det faktum, at der over de seneste 50 år er kommet et stigende udbud af konkurrerende aktivitets- og fritidstilbud, som måske bidrager til at udkonkurrere det politiske område som et alment opmærksomhedsfelt i borgernes bevidsthed. Den negative udvikling, der over de seneste 60 år har været i medlemskaber af politiske partier og foreninger, kan også tolkes som fravalg af forpligtende politiske fællesskaber (Bille 03; Togeby et al. 03). 2. For det andet en mere optimistisk opfattelse, som vurderer, at borgernes politiske interesse og engagement faktisk er stigende og fortsat vil stige, og at de unge ikke halter 195

4 bagefter i denne proces. Begrundelsen er, at de individuelle og sociale forudsætninger for at kunne følge med i og engagere sig i politik i tidens løb er blevet bedre, hvilket forventeligt også betyder, at aldersforskellene i forhold til politisk engagement mindskes. De forbedrede forudsætninger skyldes først og fremmest det stigende generelle uddannelsesniveau og det forhold, at adgangen til informationer og viden om samfund og politik er blevet bedre og bedre. Denne rapport vil se nærmere på aldersforskellene ud fra undersøgelser af aktuelle data. Følgende områder belyses: aldersfordelingen i forhold til politisk interesse, interessen for forskellige politikområder og politiske dagsordener for forskellige aldersgrupper. Formålet med sidstnævnte område er at undersøge, om de unge prioriterer andre politiske emner end resten af befolkningen. Data I de eksisterende danske data på området er der ret begrænsede muligheder for at udforske, hvad de unge faktisk forstår ved politik, samt hvilke emner de særligt er optaget af. De fleste undersøgelser af borgernes politiske deltagelse indeholder dog et generelt mål for politisk interesse. Desuden findes der ret få undersøgelser, som inddrager de unge under 18 år, hvilket jo i sagens natur giver begrænsninger i analysemulighederne. Denne redegørelse er baseret på nogle af de seneste og dermed mest aktuelle spørgeskemaundersøgelser på området, nemlig European Social Survey fra 08, Kommunalvalgsundersøgelsen fra 09 og DUF s Gallup-undersøgelse fra 10. Det er kun European Social Survey, som inkluderer unge under 18 år. Unges politiske interesse Som det fremgik af Lars Torpes bidrag til Valgretskommissionen (Torpe 10, Redegørelse (d) til Valgretskommissionen), så er de unges interesse for politik ikke blevet svækket i løbet af de seneste år. Tværtimod, så er andelen af meget og noget interesserede steget fra 46 procent i 1990 til 62 procent i 08 (Torpe 11). Det betyder, at vi kan afvise den skeptiske forestilling om, at de unges interesse er faldende over tid. Resultaterne af den danske del af European Social Survey fra 08 vises i tabel 1. Her fremgår det, som forventet, at den politiske interesse er stigende med alderen frem til 40- års-alderen, hvorefter omkring 75 procent er noget eller meget interesserede. Det er værd 196

5 Politiske temaer, der optager de unge Tabel 1 Alder og politisk interesse (pct.) år år år år år år 66- år Gamma Politisk interesse (meget og noget) ,19* Politik kompliceret (ofte og jævnligt) ,05ns At beslutte sig (meget svært og svært) ,07ns N Data: European Social Survey 08; N=1610; *p<0,05 at bemærke, at procentforskellene mellem de årige (50 procent) og de årige (57 procent) er relativt små (og statistisk insignifikante), og at det største spring findes mellem de årige og de årige (66 procent). Svarpersonerne er desuden blevet spurgt om, hvorvidt de oplever, at politik er kompliceret, og om det er svært at beslutte sig i politik. På disse spørgsmål ser vi nogle lidt større forskelle mellem de unge årige og de unge over 18 år. Hos de årige er der 37 procent, som synes, at politik ofte er kompliceret, og 39 procent, som har vanskeligt ved at beslutte sig i politiske spørgsmål. Man skal dog være opmærksom på, at sammenhængen med alderen ikke er signifikant, hvilket skyldes, at forskellene ikke er store, og at antallet af respondenter i de tre yngste aldersgrupper ikke er tilstrækkelig stort. En Gallup-undersøgelse foretaget for Dansk Ungdoms Fællesråd i 10 benytter sig af en lidt bredere spørgsmålsformulering, hvilket kan have betydning for svarfordelingen. Her spørges der til de unges interesse for politik og samfundsforhold, og resultaterne viser, at langt hovedparten af de årige, som snart deltager i deres første folketingsvalg ser ud til at være motiverede vælgere: 84 procent af de yngste vælgere svarer, at de er interesserede i politik og samfundsforhold, og 77 procent af dem svarer, at de har en holdning til, hvordan man løser fælles/samfundsmæssige udfordringer (se figur 1). Det er interessant, at resultaterne fra disse data dermed ser ud til at forkaste forestillingen om de unge som meget tvivlrådige. Gallup for DUF-undersøgelsen afslører desuden, at netop førstegangsvælgerne ligger på et lidt højere niveau end gruppen af årige. Det indikerer sandsynligvis, at den politiske opmærksomhed og motivation hænger sammen med tildelingen af nye rettigheder som vælgere, og at tilknytningen til familien og hjemmet sikkert også har en betydning, sådan som det blev vist af Bhatti og Hansen (11) i Valgretskommissionens redegørelse (a). Interessen for forskellige politikområder Ovenstående har hovedsagelig taget udgangspunkt i ret brede formuleringer af politisk interesse. Men hvordan forholder det sig, når man spørger om forskellige politikområder? 197

6 Figur 1 Interesse for samfundsforhold samt holdninger til fælles udfordringer opdelt på aldersgrupper (procentandele, der svarer enig eller overvejende enig) Jeg interesserer mig for politik og samfundsforhold Jeg har en holdning til hvordan man løser fælles/samfundsmæssige udfordringer år år år år Kilde: Gallup for DUF Dansk Ungdoms Fællesråd, år 66- år Tidligere undersøgelser af borgernes interesse for henholdsvis kommunalpolitik, landspolitik og international politik viser, at interessen for kommunalpolitik ligger på et lavere niveau end interessen for landspolitik og international politik (Andersen 00; Levinsen og Pedersen 06). Desuden er aldersvariationen ret lille, når det gælder landspolitik og international politik, mens den er tydelig, når det gælder kommunalpolitik. De unge er nemlig mindre interesserede i lokalpolitik end de ældre borgere: Blot en tredjedel af de unge årige synes, at kommunalpolitik er noget eller meget interessant, mens det for de årige er godt 60 procent (Levinsen og Pedersen 06). Tabel 2 Alder og prioritering af forskellige politikområder: Hvad interesserer du dig mest for? (pct.) år år år år 70 år - Alle Udenrigspolitiske spørgsmål Landspolitiske spørgsmål Kommunalpolitiske spørgsmål Lige interesseret Ingen af delenme Ved ikke N Data: Kommunalvalgsundersøgelsen 09, N=

7 Politiske temaer, der optager de unge I kommunalvalgsundersøgelsen fra 09 er der benyttet en spørgemetode, hvor svarpersonerne blev bedt om at prioritere de forskellige områder efter, hvad de finder mest interessant. Som det fremgår af tabel 2, befinder den største andel af svarpersonerne sig i kategorien lige interesseret (42 procent). De unge afviger dog lidt herfra ved at prioritere Landspolitiske spørgsmål som det område, de har størst interesse for (42 procent), hvilket adskiller den fra de øvrige aldersgrupper. Tabellen viser desuden i lighed med tidligere undersøgelser, at andelen af unge, som prioriterer lokalpolitiske spørgsmål (11 procent) er lavere end hos de øvrige aldersgrupper. Udenrigspolitiske spørgsmål, hvor der ikke er signifikante aldersforskelle, kommer ind på sidstepladsen i denne undersøgelse. Resultaterne fra den seneste spørgeskemaundersøgelse (Gallup for DUF 10) viser, at de unges politiske interesse for international, national og kommunal politik ligger på et relativt højt niveau, når man sammenligner med tidligere undersøgelser. Dette kan skyldes spørgsmålsformuleringen og undersøgelsestidspunktet. Vi finder i figur 2 det samme mønster med hensyn til kommunalpolitik, idet de unge årige er mindre interesserede i dette område end de øvrige aldersgrupper. Til gengæld viser det sig, at de unge i denne undersøgelse er mere interesserede i international politik end de ældre borgere, og at interessen for politik på det nationale niveau stort set er den samme som hos resten af befolkningen. Figur 2 Alder og interesse for international, national og kommunal politik. (pct) Internationalt Nationalt Kommunal år år år år Kilde: Gallup for DUF Dansk Ungdoms Fællesråd, år 70- år Hvad er så forklaringen på, at de unge udviser en mindre grad af interesse for kommunalpolitik end de øvrige aldersgrupper? Tidligere undersøgelser viser, at aldersforskellene i et vist omfang kan forklares ud fra et livscyklusperspektiv (Levinsen og Pedersen 06). 199

8 Mange unge befinder sig i en periode i livet, hvor de på grund af uddannelsesvalg enten står over for at skulle flytte fra deres hjemkommune eller lige er tilflyttet en ny kommune. Det betyder, at deres kendskab til kommunen og det kommunalpolitiske system typisk vil være mindre end hos dem, som har etableret sig og boet i samme kommune over et længere tidsrum. En anden væsentlig forklaring er sandsynligvis, at kommunalpolitik ikke i samme grad som landspolitik (og international politik) er eksponeret i medierne. Informationer om kommunalpolitik findes først og fremmest i de lokale medier, der som bekendt ikke har mange unge læsere eller seere. Den lave mediedækning og det forhold, at det ofte kan være vanskeligt at få øje på de ideologiske konfliktlinjer, kan også være en grund til den relativt lavere interesse for kommunalpolitik. Eksempelvis er der 54 procent af de unge årige, som er helt eller delvis enige i, at kommunalpolitik er kedeligt (egne analyser af data fra kommunalvalgsundersøgelsen ikke vist i tabel). Uddybende analyser af, hvad der på individniveau påvirker den politiske interesse, viser desuden, at de unges uddannelsesniveau og deres viden om politiske forhold spiller en rolle: Unge med en gymnasial uddannelse har typisk en væsentligt højere grad af politisk interesse end unge med erhvervsfaglige uddannelser. Uddannelseskløften er dog typisk lidt mindre, når det gælder kommunalpolitik (Levinsen og Pedersen 06). De unges vælgeres politiske dagsorden Som det er fremgået, er de unge vælgere stort set lige så interesserede i politik og samfundsspørgsmål som resten af befolkningen. Alderen kan imidlertid have indflydelse på, hvilke politiske emner man synes er vigtige at diskutere. I spørgeskemaundersøgelsen gennemført af Gallup for Dansk Ungdoms Fællesråd i 10 blev svarpersonerne spurgt om vigtigheden af 15 forskellige politikemner. Selvom der ikke er tale om deciderede alders- eller generationskløfter i prioriteringen af, hvad svarpersonerne mener er vigtige politiske emner, så er der alligevel nogle forskelle, som er værd at være opmærksom på: Resultaterne i figur 3 viser, at sundhed og sygehuse, arbejdsløshed og integrationsområdet udgør en klar top-tre. Men sundhed og sygehuspolitik prioriteres forståeligt nok højest af de ældste borgere, og der er en relativt stor forskel mellem de ældste og de unge. I gruppen af danskere over 50 år er der omkring 60 procent, som prioriterer dette emne, mens det kun er 43 procent af de unge vælgere mellem 18 og 22 år. Arbejdsløsheden er kommet højere op på vælgernes politiske dagsorden sammenlignet med tidligere undersøgelser. Resultaterne viser desuden, at ledigheden anses som et vigtigt politisk emne i alle aldersgrupper, selvom det er de unge og midaldrende i den erhvervsaktive alder, som prioriterer emnet højest. På integrationsområdet er aldersforskellene tydelige. Det er de yngste vælgere, som har 0

9 Politiske temaer, der optager de unge Figur 3 Vælgernes dagsorden/prioritering af forskellige emner (pct.) Sundhed og sygehuse Arbejdsløshed Integrationsområdet Skatteprocenten Offentlig transport Kilde: Gallup for DUF Dansk Ungdoms Fællesråd, 10. den højeste prioritering af dette emne. Det er en forskel til tidligere undersøgelser, hvor det primært er de ældre vælgergrupper, der prioriterer dette område. En af forklaringerne herpå kan være forskelle på, hvordan spørgsmålet formuleres i forskellige undersøgelser. Retter man blikket mod nogle af de øvrige politiske emneområder, ser man, at det er blandt de unge, vi finder den største andel af vælgere, som mener, at skatteprocenten er et vigtigt emne. Offentlig transport er ligeledes et område, hvor der er aldersforskelle, hvilket indikerer, at de yngste vælgere er mere afhængige af et velfungerende offentligt transportsystem. Det er dog ikke et politisk emne, der er særlig højt prioriteret. En nærmere analyse af kønsforskellene (ikke vist i tabel) afslører også, at kvinderne typisk prioriterer emnerne Sundhed og sygehuse, Integration samt Omsorg for ældre højere end mænd, som så til gengæld prioriterer Skatteprocent og Udenrigs- og sikkerhedspolitik højere end kvinderne. Det bemærkelsesværdige her er ikke bare kønsforskellene, men at de er lidt tydeligere blandt de unge vælgere. Man skal dog ikke forvente, at undersøgelsen giver et udtømmende billede af de unge vælgeres politiske dagsorden. Listen over politiske emneområder er defineret på forhånd, og der mangler faktisk nogle områder, hvor man kunne forvente, at de unge har opmærksomhed og interesse, eksempelvis skole- og uddannelsesområdet. Undersøgelsen giver dog et overbliksbillede af borgernes politiske dagsorden, som den ser ud her kort før valget. Det er en dagsorden, der naturligvis både påvirkes af og spiller sammen med, hvad medierne og politikerne har valgt og vælger at diskutere. Det interessante er, at emnerne altså har forskellig relevans i forskellige aldersgrupper, og at det til en vis grad kan forklares ud fra, hvilken konkret livssituation man befinder sig i. 1

10 Konklusion og diskussion Rapporten viser, at der fortsat findes aldersforskelle i den politiske interesse, men også, at de er relativt små, især når man sammenligner gruppen af årige med de årige. Niveauet for den politiske interesse varierer afhængigt af, hvilken undersøgelse der er tale om, og hvilke spørgsmålsformuleringer der benyttes. Data fra både kommunalvalgsundersøgelsen og Gallup for DUF viser, at de unge har et ganske højt politisk interesseniveau, og at overraskende mange unge tilkendegiver, at de har en holdning til, hvordan man løser samfundsmæssige problemstillinger. Desuden fremgår det, at de unge borgere er den gruppe, som er mindst interesserede i kommunalpolitik, og at det kommunalpolitiske område rangerer lavere end det nationale og det internationale område. Der er ikke voldsomt store alderskløfter med hensyn til de politiske dagsordener. De unges top-tre-liste over prioriterede emner er nogenlunde den samme som hos resten af befolkningen. Men på udvalgte områder som sundhed og sygehuse, arbejdsløshed, integration, skat og offentlig transport findes en ret tydelig aldersvariation. En aldersvariation, der for alle aldersgrupper afspejler deres aktuelle livssituation og deraf følgende behov og bekymringer. Hvis vi vender tilbage til spørgsmålet om de unges politiske modenhed, så er det selvfølgelig vanskeligt at afgøre ud fra de foreliggende målinger af politisk interesse. Der er dog ikke noget, der tyder på, at de unge åriges generelle politiske interesse er specielt lav og som nævnt er der ingen tegn på, at den er blevet svækket over tid. Vi mangler dog fortsat tilstrækkeligt solide data for de unge under 18 år. Dette er nødvendigt, for at vi fremover kan undersøge, hvilke forandringer der sker i det politiske engagement i den periode, hvor de unge får valgret. Forventningen må være, at tildelingen af valgret i sig selv bidrager til at styrke de unges politiske opmærksomhed og motivation. Som en afsluttende bemærkning bør det nævnes, at målemetoderne jo ikke indfanger, hvad svarpersonerne faktisk forstår ved politik. Dette er også væsentligt at få belyst i fremtiden, især fordi de unge muligvis har nogle andre opfattelser af, hvad politik er, end de ældre generationer. Eksempelvis er der udenlandske undersøgelser, som tyder på, at personlige politikdefinitioner bliver mere rummelige og mindre formalistiske med alderen (Henn et al. 02). Det betyder for eksempel, at mange unge, som deltager i spørgeskemaundersøgelser, overvejende forbinder politik med partipolitikere og det parlamentariske system og ikke med sociale og samfundsmæssige aktiviteter som for eksempel foreningsarbejde og elevrådsarbejde. 2

11 Politiske temaer, der optager de unge Litteratur Andersen, Jørgen Goul, Lars Torpe og Johannes Andersen (00). Hvad folket magter. Demokrati, magt, afmagt. København: Jurist og Økonomforbundets forlag. Bille, Lars (03). Den danske partimodels forfald?, pp. 9-27, i Lars Bille og Jørgen Elklit (red.). Partiernes medlemmer. Århus: Aarhus Universitetsforlag. Beck, Ulrich, and Elisabeth Beck-Gernsheim (01). Individualization: Institutionalized Individualism and its Social and Political Consequences. London: Sage Publications Ltd. Bhatti, Yosef og Kasper Møller Hansen (10). Valgdeltagelsen blandt danske unge. redegørelse (a). København: Valgretskommissionen. Henn, Matt, Mark Weinstein og Dominic Wring (02). A Generation Apart? Youth and Political Participation in Britain. The British Journal of Politics & International Relations 4(2): Levinsen, Klaus (03). Unges politiske værdier i et generationsperspektiv. Odense: Syddansk Universitetsforlag. Levinsen, Klaus, og Nanna Muusmann (red.) (08). Unge stemmer. Nyt engagement i politik og samfund. Odense: Syddansk Universitetsforlag og Ungdomsringen. Levinsen, Klaus, og Carsten Strømbæk Pedersen (06). Unge og kommunalpolitik - engagement og politisk viden. Politica 38(1): Torpe, Lars (11). Unges politiske deltagelse. redegørelse (d). København: Valgretskommissionen. 3

Unges (individuelle) politiske engagement

Unges (individuelle) politiske engagement Unges (individuelle) politiske engagement Politisk interesse: hvad optager de unge Politisk deltagelse Valgdeltagelse Politisk holdning Medier og politik 18 års eller 16 års valgret? (Valgretskommissionen

Læs mere

den danske befolkningsudvikling siden 1953

den danske befolkningsudvikling siden 1953 Redegørelse den danske befolkningsudvikling siden 1953 c. Af: Otto Andersen, cand. polit. Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement Valgretskommissionen

Læs mere

Supplerende materiale til. Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet

Supplerende materiale til. Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet Supplerende materiale til Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet Sune Welling Hansen, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet (swh@sam.sdu.dk)

Læs mere

TNS Gallup - Public Dansk Ungdoms Fællesråd

TNS Gallup - Public Dansk Ungdoms Fællesråd TNS Gallup - Public Dansk Ungdoms Fællesråd Demokrati og valgret Public Metode Målgruppe: Repræsentativ stikprøve, oversampling af unge i alderen. Metode: Internetbaseret undersøgelse (CAWI) på Gallups

Læs mere

Delrapport fra DUFs spørgeskemaundersøgelse om demokratiets tilstand med fokus på de årig.

Delrapport fra DUFs spørgeskemaundersøgelse om demokratiets tilstand med fokus på de årig. Unges syn på demokratiet anno 2018 Delrapport fra DUFs spørgeskemaundersøgelse om demokratiets tilstand med fokus på de 16-25- årig. Om undersøgelsen DUF har siden 2011 gennemført en årlig demokratiundersøgelse,

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009. Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen

Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009. Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009 Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen Hvem er han? Forsker siden 1993. Først ved Institut for Statskundskab,

Læs mere

Resultatrapport for DUFs spørgeskemaundersøgelse om demokratiets tilstand blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning

Resultatrapport for DUFs spørgeskemaundersøgelse om demokratiets tilstand blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning Danskernes syn på demokratiet anno 2018 Resultatrapport for DUFs spørgeskemaundersøgelse om demokratiets tilstand blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning Om undersøgelsen DUF har siden

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

unge i det repræsentative demokrati

unge i det repræsentative demokrati b. Redegørelse unge i det repræsentative demokrati Af: Jens Nygaard Nielsen, politisk konsulent DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Tryghed og holdning til politi og retssystem

Tryghed og holdning til politi og retssystem JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR Tryghed og holdning til politi og retssystem Danmark i forhold til andre europæiske lande. UNDERSØGELSENS MATERIALE I etableredes European Social Survey (ESS),

Læs mere

Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik

Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik 5. november 18 Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik I foråret 18 har Epinion gennemført en undersøgelse af den danske befolknings kendskab og tillid til Danmarks Statistik ved at spørge et repræsentativt

Læs mere

Forslag til Fremtidens DUF

Forslag til Fremtidens DUF Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er

Læs mere

Det politiske system Kommunalvalg 2009

Det politiske system Kommunalvalg 2009 Det politiske system Kommunalvalg 2009 1: Vurder kilde 1. Hvilke forklaringer gives der på den stigende valgdeltagelse? 2: Vurder ud fra kilde 2 om 16-årige skal have stemmeret? Kommenter for og imod.

Læs mere

TNS Gallup - Public Dansk Ungdoms Fællesråd

TNS Gallup - Public Dansk Ungdoms Fællesråd TNS Gallup - Public Dansk Ungdoms Fællesråd Demokrati og valgret Public Metode Målgruppe: Repræsentativ stikprøve, oversampling af unge i alderen 16-25 år. Metode: Internetbaseret undersøgelse (CAWI) på

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2009. Projektnummer: 56311. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2009. Projektnummer: 56311. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø RAPPORT Unges holdninger til EU 2009 Projektnummer: 56311 Rapporteringsmåned: April 2009 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Udarbejdet af: Konsulent Celia Paltved-Kaznelson

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

Måling: De unge tror mest på velfærden

Måling: De unge tror mest på velfærden 1 Måling: De unge tror mest på velfærden En ny måling foretaget af Megafon for Cevea afdækker danskernes forhold til en række velfærdsinstitutioner og overførselsindkomster. Målingen viser en noget lunken

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Tidligere undersøgelser

Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Tidligere undersøgelser Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Kasper Møller Hansen og Yosef Bhatti Institut for Statskundskab, Københavns Universitet 10. august 2009 En vigtig parameter

Læs mere

DANSK EUROSKEPSIS ER NUANCERET OG VARIERER I INTENSITET

DANSK EUROSKEPSIS ER NUANCERET OG VARIERER I INTENSITET . april 0 DANSK EUROSKEPSIS ER NUANCERET OG VARIERER I INTENSITET Kontakt: Projektmedarbejder, Kasper Skaaning + 0 0 ksk@thinkeuropa.dk RESUME: At være skeptisk over for EU-samarbejdet er ikke ensbetydende

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning er et sektorforskningsinstitut under Forskningsministeriet.

Analyseinstitut for Forskning er et sektorforskningsinstitut under Forskningsministeriet. Analyseinstitut for Forskning er et sektorforskningsinstitut under Forskningsministeriet. Analyseinstitut for Forskning skal bl.a.: gennem egen forskning og udredning styrke grundlaget for det forskningsrådgivende

Læs mere

TNS Gallup. Dansk Ungdoms Fællesråd. Borgmesterundersøgelse. Public

TNS Gallup. Dansk Ungdoms Fællesråd. Borgmesterundersøgelse. Public TNS Gallup Dansk Ungdoms Fællesråd 1 Public Metode 2 Målgruppe: danske borgmestre Metode: Internetbaseret undersøgelse (CAWI) på Gallups internetpanel G@llupForum Stikprøvestørrelse: 110 i alt 51 gennemførte

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

dansk ungdoms fællesråd hvad er meningen? et hæfte om 16 års valgret

dansk ungdoms fællesråd hvad er meningen? et hæfte om 16 års valgret dansk ungdoms fællesråd hvad er meningen? et hæfte om 16 års valgret 16 års valgret kan det lade sig gøre? Selvfølgelig kan det lade sig gøre at sænke valgretsalderen. Det er godt nok 25 år siden sidst.

Læs mere

Politisk tillid. Figur 3.2. Politisk deltagelse: effekten af åbenhed ved høj og lav politisk interesse 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1.

Politisk tillid. Figur 3.2. Politisk deltagelse: effekten af åbenhed ved høj og lav politisk interesse 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1. Figur 3.2. Politisk deltagelse: effekten af åbenhed ved høj og lav politisk interesse 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Lav åbenhed Høj åbenhed Lav politisk interesse Høj politisk interesse Politisk tillid

Læs mere

Lokaldemokratiet og borgerne

Lokaldemokratiet og borgerne Rapport Lokaldemokratiet og borgerne Resultater fra en borgerundersøgelse om interesse, viden, deltagelse, tillid, holdninger og prioriteringer i forhold til lokaldemokratiet Ulf Hjelmar og Jonatan Mizrahi-Werner

Læs mere

demokratiske deltagelsesformer blandt unge

demokratiske deltagelsesformer blandt unge d. Redegørelse demokratiske deltagelsesformer blandt unge Af: Lars Torpe, lektor Aalborg Universitet Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser

Læs mere

DUF Fakta. Demokrati Unges demokratiske kompetencer

DUF Fakta. Demokrati Unges demokratiske kompetencer DUF Fakta Oktober 213 Demokrati Unges demokratiske kompetencer Danske elever er sammen med finske elever de mest kompetente demokrater i verden. Det viser en international undersøgelse af elevernes samfundsfaglige

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Har de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge?

Har de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge? Har de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge? Nye tal fra Cevea viser, at kun 20,3 pct. af de unge mellem føler sig inddraget i kommunalpolitik, mens tallet for de 64-75

Læs mere

Tryghed og holdning til politi og retssystem

Tryghed og holdning til politi og retssystem JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 01 Tryghed og holdning til politi og retssystem En sammenligning mellem Danmark og andre europæiske lande 1. UNDERSØGELSENS MATERIALE I 001 etableredes European

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Bioteknologi Opfattelser og holdninger blandt danskere, 1989-2000 Notat 2001/3 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Gladsaxe Kommune - Vuggestueforældres Betalingsvillighed ift. mad i børnehaverne.

Gladsaxe Kommune - Vuggestueforældres Betalingsvillighed ift. mad i børnehaverne. Gladsaxe Kommune - Vuggestueforældres Betalingsvillighed ift. mad i børnehaverne. Epinion Capacent Indhold 1 Indledning...3 1.1 Baggrund og formål... 3 1.2 Karakteristik af respondenter... 3 1.3 Centrale

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...

Læs mere

Demokratiske forventninger og politisk deltagelse

Demokratiske forventninger og politisk deltagelse Demokratiske forventninger og politisk deltagelse Oplæg til Nordisk Ministerråds konference om Demokratiets fremtid i informationssamfundet Reykjavik 26.-27. august 2004 Demokratiske udfordringer At håndtere

Læs mere

Borgerpanel: Lokaldemokratiet i Fredericia Kommune

Borgerpanel: Lokaldemokratiet i Fredericia Kommune Borgerpanel: Lokaldemokratiet i Fredericia Kommune Byrådet i Fredericia Kommune ønsker at styrke lokaldemokratiet i kommunen. Derfor har vi brug for dine inputs til, hvordan vi engagerer endnu flere borgere

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Unge og demokratiet. DUF om Europa-Parlamentsvalget 2019

Unge og demokratiet. DUF om Europa-Parlamentsvalget 2019 Unge og demokratiet DUF om Europa-Parlamentsvalget 2019 DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Paraplyorganisation for 75 landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer Spejdere, ungdomspolitikere, rollespillere,

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Karen Siune Thomas Vinther. Folk og forskning. Danskernes opfattelse af forskning. Rapport fra Analyseinstitut for Forskning 1998/1

Karen Siune Thomas Vinther. Folk og forskning. Danskernes opfattelse af forskning. Rapport fra Analyseinstitut for Forskning 1998/1 Karen Siune Thomas Vinther Folk og forskning Danskernes opfattelse af forskning Rapport fra Analyseinstitut for Forskning 998/ Folk og Forskning Danskernes opfattelse af forskning Rapport fra Analyseinstitut

Læs mere

Rapport: Danskernes forhold til Dannebrog Del 2 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig

Rapport: Danskernes forhold til Dannebrog Del 2 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig Rapport: Danskernes forhold til Dannebrog Del 2 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig Indhold 1. Konklusioner (side 3) 2. Om undersøgelsen (side 5) 3. Danskernes brug

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

VI ER TILFREDSE MED EU, MEN BEKYMREDE FOR AT MISTE SUVERÆNITET

VI ER TILFREDSE MED EU, MEN BEKYMREDE FOR AT MISTE SUVERÆNITET VI ER TILFREDSE MED EU, MEN BEKYMREDE FOR AT MISTE SUVERÆNITET Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME Et stort flertal af danskerne er tilhængere

Læs mere

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Medierådet for Børn og Unge Ansvarshavende: Sekretariatschef Susanne Boe Stud. Mag. Anne Rahbek Oktober 2006 Indhold Metode...

Læs mere

2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE?

2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? 2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? Abstract: Danmark har i de seneste 50-60 år været igennem dramatiske forandringer på en række samfundsområder inklusive det religiøse. Disse

Læs mere

4.3 Brug af forebyggende ordninger

4.3 Brug af forebyggende ordninger Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 Indhold Om 2017 undersøgelsen... 2 Undersøgelsens brug af indeks... 3 Læsning af grafik... 4 Overblik over kommunes image... 5 Udvikling af

Læs mere

Vurdering af Helle Thorning Schmidts og Lars Løkke Rasmussens egenskaber i forhold til en række politiske områder. Danmarks Radio. 19.

Vurdering af Helle Thorning Schmidts og Lars Løkke Rasmussens egenskaber i forhold til en række politiske områder. Danmarks Radio. 19. t Vurdering af s og Lars Løkke Rasmussens egenskaber i forhold til en række politiske områder Danmarks Radio 19. maj 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser...

Læs mere

Notat på baggrund af national repræsentativ survey

Notat på baggrund af national repræsentativ survey 27.05.14 Danskernes syn på medlemsdemokrati Side 1 af 6 Notat på baggrund af national repræsentativ survey En stor del af danskerne er aktive i foreninger og har med jævne mellemrum mulighed for at yde

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015 t Påskemåling - Detektor 0 DR. mar 0 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLDSFORTEGNELSE. Frekvenser.... Kryds med alder.... Kryds med køn.... Kryds med Partivalg.... Om Undersøgelsen...

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier

Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Af: Juniorkonsulent Christoffer Thygesen og cheføkonom Martin Kyed Notat 6. februar 06 Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Analysens hovedresultater Kun hver

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

RAPPORT. Undersøgelse om lokaldemokrati. Projektnummer: Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej København Ø

RAPPORT. Undersøgelse om lokaldemokrati. Projektnummer: Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej København Ø RAPPORT Undersøgelse om lokaldemokrati Projektnummer: 56340 Rapporteringsmåned: Maj 2009 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Udarbejdet af: Konsulent Celia Paltved-Kaznelson

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Det fri indland. 23. mar 2015

Det fri indland. 23. mar 2015 t Det fri indland Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: De sociale medier betyder, at jeg er mindre nærværende, når jeg er sammen med andre mennesker DR 19160 23. mar 2015 AARHUS COPENHAGEN

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Indhold Indledning... 4 Om undersøgelsen... 4 Oplægget til borgerne... 5 Sådan læses grafikken... 6 Kommunens information...

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

DANSK OPBAKNING TIL EU INDE I HISTORISK HØJKONJUNKTUR

DANSK OPBAKNING TIL EU INDE I HISTORISK HØJKONJUNKTUR DANSK OPBAKNING TIL EU INDE I HISTORISK HØJKONJUNKTUR Kontakt: Malte Kjems, Kommunikationschef +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Når danskerne om en måned skal stemme til Europa-Parlamentsvalget,

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014

Økonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014 Økonomisk analyse 13. marts 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vælger dansk dyrevelfærd Dyrevelfærd er vigtig. Det er der ikke

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet)

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet) Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der

Læs mere

Standard Eurobarometer 90. Meningsmåling i EU

Standard Eurobarometer 90. Meningsmåling i EU Standard Eurobarometer 90 Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne rapport er udarbejdet for Europa-Kommissionens Repræsentation

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

100-året for kvinders valgret til kommunerne. et inspirationskatalog. Den 20. april 1908 vedtog Rigsdagen Lov om Kommunale

100-året for kvinders valgret til kommunerne. et inspirationskatalog. Den 20. april 1908 vedtog Rigsdagen Lov om Kommunale 100-året for kvinders valgret til kommunerne et inspirationskatalog Den 20. april 1908 vedtog Rigsdagen Lov om Kommunale Valg, hvor kvinder fik valgret til kommunerne Forord: Den 20. april 2008 er det

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 # METODE METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere.

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er

Læs mere

Velfærdspolitisk Analyse

Velfærdspolitisk Analyse Velfærdspolitisk Analyse Opholdstiden på forsorgshjem og herberger stiger Borgere i hjemløshed er en meget udsat gruppe af mennesker, som ofte har komplekse problemstillinger. Mange har samtidige problemer

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Befolkningen har en meget mere nuanceret holdning til skattelettelser og velfærd, end de hidtidige undersøgelser har givet udtryk for. Faktisk mener

Læs mere

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i?

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i? Analysenotat Fra: MMM Til: CAL Danskerne holder af deres husstandsomdelte reklamer En befolkningsundersøgelse gennemført af Dansk Erhverv i november 2011 dokumenterer, at husstandsomdelte reklamer for

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Livskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm

Livskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm 18. maj 2016 PET Privatøkonomi og Velfærd Livskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm I september 2016 offentliggør Danmarks Statistik en lang række indikatorer, som måler livskvaliteten i de danske

Læs mere

Under halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne deltog i valget. Jo flere kontanthjælpsmodtagere, der var i en kommune, jo lavere var stemmeprocenten.

Under halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne deltog i valget. Jo flere kontanthjælpsmodtagere, der var i en kommune, jo lavere var stemmeprocenten. 1 Hvem bliver hjemme? Ved det seneste kommunalvalg stemte under halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne. Også mange unge og indvandrere valgte at blive hjemme på valgdagen. Nationale kampagner havde i 2013

Læs mere

DANSKERE BEKYMRER SIG MERE OG MERE OVER BREXIT

DANSKERE BEKYMRER SIG MERE OG MERE OVER BREXIT DANSKERE BEKYMRER SIG MERE OG MERE OVER BREXIT Kontakt: Seniorforsker, Maja Kluger Dionigi +45 30 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME Et flertal af danskerne ser Brexit som et dårligt valg for Storbritannien,

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven

Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven Den 1. juli 2002 trådte en række stramninger af udlændingeloven i kraft. Der blev bl.a. indført en 24 års-regel, som indebærer, at begge ægtefæller

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Faktaark om ungdomskriminalitet. 29. september 2011

Faktaark om ungdomskriminalitet. 29. september 2011 Procent Faktaark om ungdomskriminalitet Indledning Ungdomskriminalitet er på sin vis et lidt misvisende begreb, idet kriminalitet som sådan langt hen ad vejen er et ungdomsfænomen. Unge mellem 15 og 24

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere