LÆRING FRA LÆRER TIL LÆRER
|
|
- Dorte Brandt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LÆRING FRA LÆRER TIL LÆRER kan skolebiblioteket være nøglen til kollegavejledning?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening
2 Mød fremtidens krav Tidens pædagogiske udfordringer og kravene om øget faglighed kræver stadig mere af hver enkelt lærer. Der er et fortsat stigende behov for dokumentation samt faglig og pædagogisk videndeling også internt blandt kollegerne på den enkelte skole. Hvordan sikres formidlingen af ekspertisen bedst muligt til gavn for elevernes udbytte af undervisningen og for lærerne hver især? Det er en af de udfordringer, dagens folkeskole står overfor. Her kan lærer-til-lærer vejledning spille en stor og positiv rolle. Men hvordan gør man i praksis? Og hvilken rolle, skal skolebiblioteket spille i den sammenhæng? Med dette hæfte, som er det sidste i serien? og Svar, forsøger vi at sætte dette perspektiv i fokus. Kommunernes Skolebiblioteksforening har i 2005 og 2006 udgivet en række beslægtede publikationer. Teksten er udarbejdet af udviklingschef Karin Gaardsted og redaktør Gitte Frausing, Kommunernes Skolebiblioteksforening, efter oplæg fra foreningens faglige udvalg. Hæftet er udgivet med støtte fra Tips og Lotto. ISBN-10: ISBN-13: Forsideillustration: Billedskolen for Børn, Viborg Øvrige illustrationer: Fotos af Maria Eriksen af elevportrætter fra Vissenbjerg Skole www. ksbf.dk Tryk og layout: Glumsø Bogtrykkeri A/S. 2? OG SVAR
3 Udfordringen Der melder sig mange spørgsmål, når talen falder på kollegavejledning. Det kan for eksempel være: Bør der udarbejdes en strategi for kollegavejledning? Hvordan opbygges et ideelt forløb? Bør det være skolebiblioteksteamet, der står bag kollegavejledning? Hvilken uddannelse bør ligge til grund? Skal vejledning forestås af egne kolleger? Skal vejledning ske fra centralt hold? Bliver vejlederen af sine kolleger opfattet som bedrevidende? Hvordan kan man vejlede på en neutral måde? Hvordan sikres autoriteten i vejledningen? Er undervisningserfaring det vigtigste for vejlederen? Spiller køn og alder en rolle i vejledningssituationen? Skal der vejledes med stok eller gulerod? Hvordan kan vejledningen give anledning til refleksion og pædagogisk udvikling? Spørg selv Man kan selvfølgelig stille sig mange andre spørgsmål i den forbindelse. Det er dog vigtigt, at man i videst mulig udstrækning gør sig klart, hvad man ønsker på hver enkelt skole, og hvordan man bedst muligt får implementeret videndeling og erfaringsudveksling i skolens pædagogiske målsætning. Vejledningen må holde fokus på faglige mål, fagetiske forhold og pædagogiske/ didaktiske forhold af betydning for det felt, som vejledningen drejer sig om. Det er et svært område at begive sig ind på, og der mangler stadig erfaringsmæssig forskning på området.? OG SVAR 3
4 Hvorfor kollegavejledning? Der er mange gode grunde til at iværksætte og udvikle god kollegavejledning på hver eneste skole. Nogle af grundene kan være at: - alle ikke nødvendigvis er gode til alt og kender alt nyt. - der er et øget pres på lærerne for at fremlægge dokumentation for faglige, didaktiske og pædagogiske valg samt for evaluering og gennemførelse af tests etc. Erfaringer viser, at kvalitet højnes bedre ved at udnytte de muligheder, der blandt andet ligger i teamsamarbejde. - lærere har behov for at tilfredsstille egne ambitioner som undervisere. - der er behov for hele tiden at kvalificere og forbedre selv den allerbedste undervisning. - gøre den enkelte lærer opmærksom på egne styrker samt afdække og rette op på eventuelle svagheder. For at vejledning kan medføre forandring, bør vejledningen være præget af fem grundelementer: MENING RESPEKT FORSTYRRELSE INDLEVELSE TID Den vejledte skal opleve, at ændringen giver mening. Vejlederen skal udvise respekt og empati for lærerens problem og dog forstyrre tilpas meget til, at ændringen lykkes. For meget pres medfører modstand, mens for svagt pres medfører ligegyldighed. Endelig er det nødvendigt med tid til refleksion. Et oplagt udgangspunkt for kollegavejledning kan være skolebibliotekets team, som tilsammen er udadrettet, opsøgende, igangsættende, formidlende, progressivt, kreativt og fagligt kompetent. Alt dette indgår i det professionsideal for skolebibliotekarer, som er udarbejdet af Danmarks Skolebibliotekarer, og som kan ses på Af professionsideal nr. 9 fremgår, at Skolebibliotekaren er procesarbejder, dvs. vejleder, rådgiver og sparringspartner for elever og kolleger. 4? OG SVAR
5 Arbejdets omfang En god vejleder stiller mange spørgsmål og kommer selv med få udsagn. Behovet for kollegavejledning opstår, når en lærer står over for en undervisningsmæssig udfordring, som han/hun ønsker at drøfte med en kompetent kollega. Der kan f.eks. være tale om at løse et egentligt problem, om hvordan undervisningen kvalificeres eller om relationer mellem lærer og klasse. God vejledning kan tilrettelægges på følgende måde sammen med den, der skal vejledes: Afklaring: fastlæggelse af dilemmaet der stilles afklarende og målsøgende spørgsmål. Undersøgelse: kortlægning og analyse af dilemmaet udforskning af relationer og forskelle. Håndtering: hvordan kan dilemmaet løses dette kan afdækkes gennem refleksive spørgsmål, der er fremadrettede. Erfaringsudveksling og rådgivning. Evaluering sammen med den vejledte. Formidling af viden og erfaringer til andre. Faldgruber Såvel vejleder som lærer skal være opmærksom på faldgruber, der kan være barrierer for et vellykket vejledningsforløb. Barriererne kan være at: vejlederen ikke har samme faglighed, som den lærer, der skal vejledes vejlederen føler, at han/hun skal holde sig til sin egen faglighed vejlederen vejleder på et forkert niveau vejlederen kan overvurdere sin rolle, eller at den ikke er defineret læreren ikke mener at have behov for vejledning læreren har en vil-selv holdning der er psykologiske spændinger af køns,- alders- eller erfaringsmæssig art mellem lærer og vejleder kvinder og mænd forholder sig forskelligt til egne evner, bl.a. når det drejer sig om teknik? OG SVAR 5
6 Uddannelse og kompetencer Uanset med hvilken baggrund, vejlederen møder udfordringerne, er der nogle kompetencer han/hun må besidde. Det drejer sig blandt andet om: En fag-faglig, en didaktisk og en pædagogisk/psykologisk viden. Kendskab til voksenpædagogik. Grundigt kendskab til læringsressourcer og deres anvendelse. Indsigt i evalueringsmetoder. En egentlig uddannelse i vejledning af kolleger er ikke etableret i Danmark. Praksisforankring og praksisrefleksion er nøgleord i forbindelse med kollegavejledning. Der er således et behov for at etablere en trekant, der giver såvel mediefaglige som fag-faglige og voksenpædagogiske kompetencer. Det, der er behov for at udvikle, er et egentligt koncept for lærer-til-lærer formidling, hvor man søger at sætte fokus på dén pædagogiske ændring, vejledningen skal medføre, og ikke blot at lade sig nøjes med bedre udstyr og forbedret, men isoleret håndværk, som ikke umiddelbart relateres til den hverdag, undervisningen foregår i. Holdsamarbejde og videndeling mellem en gruppe lærere, der arbejder tæt sammen, er et andet område, der kan udvikles gennem praksislæring, kollegalæring og refleksion med støtte fra en vejleder. Derfor skal efter- og videreuddannelsesforløb designes og tilpasses konkrete forhold. Efter- og videreuddannelse på vejlederområdet er også et noget broget marked. Flere PD-moduler, f.eks. Vejledning i IT og medier, den generelle vejlederuddannelse samt den nye skolebibliotekaruddannelse har dog alle vejledningssegmenter i sig, som kan styrke kollegavejlederens rolle. Ledelsens betydning For at kunne lykkes i formidlingen af nye pædagogiske tanker og udviklingstendenser til lærerne er det essentielt for vejlederen, at skolens ledelse udviser bevågenhed og giver autoritet og legitimitet til arbejdet. Ledelsen gør dermed vejlederen til forandringsagent, så han/hun får autensitet, styrke og gennemslagskraft. 6? OG SVAR
7 Det gode forløb Den ideelle situation for kollegavejledning kunne i et fremadrettet forløb være at starte allerede skoleåret inden, projektet skal løbe af stabelen. Såvel de enkelte fag som de faglige mål danner baggrund for vejledningsforløbet. Tilsvarende skal man huske at medtænke medier, edb, Internet og anden teknik samt øvrige læringsressourcer. I den indledende planlægningsfase vurderes hvilke samarbejder, man skal indgå i, hvordan teamet skal sammensættes, og hvilke lærerkompetencer, der kan og bør udfordres. Vejlederen skal være opmærksom på, at der kan være store individuelle forskelle selv inden for enslydende projekter. Vejlederen er med både gennem planlægning og forløb. Forløbet omfatter en portefølje, der foregår over nettet som mailkorrespondance mellem lærere og vejleder. Dette er det ideelle forum for udveksling af spørgsmål, refleksioner, ideer og inspiration. Vejledningen skal følge med hele vejen igennem og ikke kun foregå, før opgaven påbegyndes. Evaluering Såvel planlægning som undervisning og vejledning bør afslutningsvis evalueres. Løbende evaluering og justering er nøgleord for at opnå den bedste effekt. Tilsvarende kan vejledningen tage udgangspunkt i et tidligere afsluttet undervisningsforløb, hvor man kan inddrage allerede indhøstede erfaringer. Vejledning giver ny energi til de involverede lærere.? OG SVAR 7
8 Udgivet af: Kommunernes Skolebiblioteksforening Åboulevard 5, 2. th København V Tlf.: Fax: ksbf@ksbf.dk ISBN-10: ISBN-13: Kommunernes Skolebiblioteksforenings faglige udvalg består af: Elsebeth Hansen, Nyborg Kommune, Lilly Hansen, Solrød Kommune, Ole Larsen, Fredericia Kommune, Bo Refer, Bjerringbro Kommune, Annette Roed, Bramming Kommune, Ninna Stryhn, Københavns Kommune, Lone Thomsen, Mariager Kommune
MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING
MIT BARNS LÆRING hvordan kan jeg via skolebestyrelsen sikre god læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 Velkommen i skolebestyrelsen Skolebestyrelsesmedlemmerne har et stort og vigtigt
Læs mereBØRNEKULTUR OG LÆRING
BØRNEKULTUR OG LÆRING hvordan kan børns møde med kultur styrke læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006 Forord Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at give
Læs mereALLE BØRNS LÆRING. hvordan kan jeg som politiker løfte opgaven?? og Svar
ALLE BØRNS LÆRING hvordan kan jeg som politiker løfte opgaven?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2005 Kære nyvalgte politikere Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening
Læs mereANSVAR FOR LÆRING. hvordan kan skolebiblioteket løfte sin del?? og Svar
ANSVAR FOR LÆRING hvordan kan skolebiblioteket løfte sin del?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006 Skolebibliotekets team Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereSkolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen
Skolebiblioteket Et kvalitetsløft i folkeskolen Kommunernes Skolebiblioteksforening 2011 Skolebiblioteket er en del af folkeskoleloven, og i Bekendtgørelse om skolebiblioteker i folkeskolen hedder det:
Læs mereLæringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen
Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereSådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Læs merePraktik. Generelt om din praktik
Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes
Læs mereEvaluering it i fagene 2012-2013
Evaluering it i fagene 2012-2013 Dansk I hvilken udstrækning har workshopforløbet i 2012/2013 givet dig redskaber til at bruge it i din daglige undervisning? 20 7 23 51 Dansk I hvilken grad har indholdet
Læs mereALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE
ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.
Læs mereTeambaseret kompetenceudvikling i praksis
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad
Læs mereSkolens handleplan for sprog og læsning
Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereINDRETNINGSTANKER... INFO-PUNKTER OG HYGGEMILJØER
INDRETNINGSTANKER... INFO-PUNKTER OG HYGGEMILJØER Kommunernes Skolebiblioteksforening, 2005 FORORD Af Maria Eriksen, Kommunikations- og administrationsmedarbejder og Karin Gaardsted, Udviklingschef Kommunernes
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereKollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder
Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder I det følgende er fokus rettet mod et udviklingsprojekt i Frederiksberg kommune, hvor der
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereGuide til netværk i fagene med faglige vejledere
Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den
Læs merePLC og beskrivelse af alle områder
IKT-gruppen PLC og beskrivelse af alle områder Kristine påbegynder en IKT-uddannelse i løbet af næste skoleår, som udbydes af kommunikationscenteret Hillerød. Uddannelser giver: viden om alternativ og
Læs mereEvaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017
Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager
Læs mereTeamsamarbejde og vejledning. SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/8-2015 Britta Vejen, UCC
Teamsamarbejde og vejledning SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/8-2015 Britta Vejen, UCC Skoleudvikling kræver fælles læreprocesser Som fx kan bestå af strukturerede samtaler i professionelle fællesskaber
Læs mereLÆRINGS- RESSOURCER.? og Svar
LÆRINGS- RESSOURCER hvad og hvordan?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006 God læring Læring er et ofte debatteret emne i øjeblikket. Der er stor opmærksomhed på at højne det faglige niveau
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereEn samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs.
En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs. http://specialcentertapsskole.skoleblogs.dk/ RAMMESÆTNING Der er mange opgaver under PLC. På vores skole drejer det sig
Læs mereViden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.
Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse
Læs mereSkolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,
Læs mereNATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE
Sæt evaluering på dagsordenen Invitation til inspirationsseminar april 2010 NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE Få ideer til arbejdet med evaluering i praksis Savner du inspiration
Læs mereFunktionsbeskrivelse for det pædagogiske læringscenter på Havdrup Skole
Funktionsbeskrivelse for det pædagogiske læringscenter på Havdrup Skole Udarbejdet af Lone Sander, Benedicte Aufeldt og Hanne Petersen Indledning: Da der i 2014 kom en ny bekendtgørelse for de pædagogiske
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mereSAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE
SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE lægger op til et tværprofessionelt samarbejde mellem folkeskole og musikskole. Samarbejdet mellem folkeskolelærer og musikskolelærer går sjældent af sig selv. Det
Læs mereULD. Udviklingsforum for Læringsmiljøer i Danmark
ULD Udviklingsforum for Læringsmiljøer i Danmark Kommunernes Skolebiblioteksforening 2006 En menneskeværdig udvikling kræver en form for menneskelig kapital, som vi måske kan kalde visdom. Ja, i sidste
Læs mereEffektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov
Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov De lærer os en masse om fag; vi skal da lære at lære Kursus for ledelser, undervisere og forældre i grundskolen Effektiv Læring I skolen lærer eleverne
Læs mereProjektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne
Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesignet tager udgangspunkt i pilotfasens slutrapport af 21/5-2012 og anbefalingerne heri. Områdets afgrænsning Vi fastholder
Læs mereForslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Indhold:
Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Når udfordringen i læreruddannelsen er at udvikle en mere ambitiøs studiekultur (jf. Evaluering af Læreruddannelsen, dec. 2018) anbefaler arbejdsgruppen,
Læs mereKompetenceforløb for Århus kommunes sprogvejledere i dagtilbud.
Kompetenceforløb for Århus kommunes sprogvejledere i dagtilbud. Struktur Indhold Tidshorisont Århus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling Kirsten Sørensen Århus
Læs mereKompetenceprofil. Sekretærer. Navn: www.kurtejvindnielsen.dk
profil Sekretærer www.kurtejvindnielsen.dk Navn: Radiologisk Afdeling, Slagelse 2010-2012 Indholdsfortegnelse FORORD... 2 1. VEJLEDNING I BRUG AF KOMPETENCEVURDERINGSSKEMAERNE... 3 2. KOMPETENCEVURDERING...
Læs mereAKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen
AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia
Læs mereKonference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole
Konference d. 12. maj 2015 Udviklings- og forskningsprojekt om Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Projektdeltagere i Kompetenceudvikling og teamsamarbejde Ringkøbing-Skjern kommune
Læs mereLEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL
LEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL - Legende aktiviteter i en fagdidaktisk undervisning Materialet er udviklet af Kræftens Bekæmpelse, Forebyggelse & Oplysning, Fysisk Aktivitet & kost i samarbejde med
Læs mereFagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus
Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik
Læs mereSkoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC) på de fire nye skoler samt 10 ende
Ny skolestruktur Udviklingsspor: Fredericia PLUC 17.aug. 2012 Ny skolestruktur Udviklingsspor: PLUC Skoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC)
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereHoldningsnotat - Folkeskolen
Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,
Læs mereKvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013
Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen
Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at
Læs mereDannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening 02.10.2014
Dannelse og kompetencer to sider af samme sag Århus Skolelederforening 02.10.2014 Dannelse Søge at gribe så meget som muligt af verdenen og forbinde det så tæt som muligt med sig selv (Humbolt om dannelse
Læs mereSkolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereNyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018
Nyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018 Velkommen tilbage efter sommerferien Efter en fantastisk sommer med masser af sol og varme, så kneb det lidt med solstrålerne, da vi mandag kl. 9.00 bød alle elever
Læs mereOpfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole
Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier
Læs mereTingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne
Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede
Læs mereCODING CLASS. Mikala Hansbøl, Ph.d., Docent, Metropol Stine Ejsing-Duun, Ph.d., Lektor, AAU CPH
CODING CLASS Mikala Hansbøl, Ph.d., Docent, Metropol Stine Ejsing-Duun, Ph.d., Lektor, AAU CPH Coding Class Kreative og skabende it-kompetencer i grundskolen Projektets intentioner Erfaringer fra Coding
Læs mereUddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse
Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse Den røde tråd i din uddannelse Skole Praktik Praktik 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sådan bruger du uddannelsesmappen side 3-5 2. Kontaktinformationer
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Dagplejen
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Dagplejen 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: DAGPLEJEN Antal dagplejere: 140 Dato for tilsynet: 22/1 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra dagplejen: 3 gagplejepædagoger,
Læs mereFremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn. Vision
Fremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn Vision Læringscentret skal være løftestang for skolens faglige, pædagogiske og didaktiske udvikling. Læringscentret skal være med til at skabe passende forstyrrelser,
Læs mereArbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold
Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Psykisk
Læs mereDe følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune.
PLC - Analyseredskab De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. Analyseværktøjet er en del af et dokument, som beskriver vision
Læs mereGRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016
SKOLENS NAVN: Hedevang Med funktionsbeskrivelsen og model for teamorganisering for Roskilde Kommunes pædagogiske læringscentre PLC (2015) sættes en overordnet vision for PLC-teamets arbejde: PLC-TEAMET
Læs mereAntimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole
Esbjerg Ungdomsskole Grønlandsparken 300, 6715 Esbjerg N Dato 24. september 2018 Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole Formål: Vi ønsker, at alle elever trives og oplever et trygt læringsmiljø på.
Læs mereLyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012
, 2012 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter... 1 Status... 3 Hvem er tilknyttet
Læs mereAntimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole
Esbjerg Ungdomsskole Grønlandsparken 300, 6715 Esbjerg N Dato 19. december 2017 Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole Gældende fra: 01.01.2018 Revideres: Medio august 2018 Formål: Vi ønsker, at alle
Læs mereHvordan kan skolerne implementere
Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes
Læs mereForskellige typer af mål Mål for omfanget af observation. Eksempel
Forskellige typer af mål Mål for omfanget af observation og feedback Eksempel Målet er, at alle undervisere i løbet af dette skoleår modtager en leders eller en vejleders observation i undervisningen og
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Læs mereVurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration
Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Indhold 1. Baggrund og formål... 1 1.1. Undervisningskompetence eller kompetencer svarende hertil... 2 2. Nærmere om de
Læs merePERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE. Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen
PERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen vigtige værdier på skolen vigtige spilleregler for teamsamarbejdet
Læs mereNÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER
NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser
Læs merePædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning
Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Læs mereAntimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler
Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler Gældende fra: 01.10.2017 Revideres: Formål: Vi ønsker, at alle børn trives og oplever et trygt læringsmiljø på skolen. Derfor ønsker vi, at alle på og omkring
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereProfessionsaftale for basisgruppen (lærere og børnehaveklasseledere)
Professionsaftale for basisgruppen (lærere og børnehaveklasseledere) mellem Børn og Skole og Favrskov Lærerforening kreds 137 2011-2013 Endelig 0. Aftalegrundlag Aftalen vedrører lokal udmøntning af Arbejdstidsaftale
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Netværksskabende aktiviteter for ældre og handicappede 44781 Udviklet
Læs mereSamarbejde om Kerneopgaven
Samarbejde om Kerneopgaven Hvor går grænsen Psykisk arbejdsmiljø 2019 ved Ole H. Sørensen og Karin Thomassen (SPARK) Indhold på workshoppen 1. Lidt om SPARK, vores forløb og opgave 2. Oplæg om kerneopgaven
Læs mereGuide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning
Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,
Læs mereSkoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen
Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Baggrund Kommunalreformen har medført større kommunale enheder pr. 1. januar 2007. For skoleområdet kan det medføre, at man vil se nærmere
Læs mereStrategi for anvendelse af skolernes ressourcepersoner (PLC) Skoledistrikt ØST Skoledistrikt VEST
Strategi for anvendelse af skolernes ressourcepersoner (PLC) 2018-2020 Skoledistrikt ØST Skoledistrikt VEST Indholdsfortegnelse Indledning s.3 Praksis anno 2017 s.3 Vejledere- og koordinatorer s.4 Læsevejledere
Læs mereLæringssamtaler kilden til øget læring og trivsel
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med
Læs mereFORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.
FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,
Læs mereI øjenhøjde. behov. dynamisk. respekterer. åbne privatsfæren rådgiver valgmuligheder udfordrer. selvværdsfølelse tillid ledetråd evner.
I øjenhøjde dynamisk livssyn respons undervisning respekterer refleksion empatiske følelser åbne privatsfæren rådgiver valgmuligheder udfordrer omtanke forstå behov spørgsmål beslutninger e vejledere drivkraft
Læs mereIndtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012
Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012 Baggrund Rådhushallen var torsdag d. 23. februar 9-15 rammen om den anden temadag for inklusionsvejledere. Første
Læs mereFokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Læs mereLEDER-TOVHOLDERTRÆF 22/1 16
LEDER-TOVHOLDERTRÆF 22/1 16 Dagtilbud Holbæk VELKOMMEN OGSÅ TIL NYE TOVEHOLDERE AL 2016 NU SKAL VI SIKRE EN GOD FÆLLES OPSTART OG REALISTISK PLANLÆGNING AF AL I 2016 Fordi vi har lært hvad der er udfordrende:
Læs mereL. U. R. E. Læring, Undren, Refleksion, Evaluering. Navn. Hold
L. U. R. E. Læring, Undren, Refleksion, Evaluering Navn Hold LURE bogen er skrevet i Word-format, så man kan kopiere en side og skrive i den. For at bruge indholdsfortegnelsen, skal du derfor holde CTRLknappen
Læs mereFælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen.
Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen. Kultur og særkende: Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler,
Læs mereVision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC
Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre
Læs mereUddannelse som talentvejleder
Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte
Læs mereHastrupskolens uddannelsesplan
Hastrupskolens uddannelsesplan Vi har igennem mange år været praktikskole. Vi er meget stolte og glade for igennem årene at have været med til at inspirere og vejlede kommende folkeskolelærere. Vi har
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs merePolitik for kompetenceudvikling
Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer
Læs mereEgebækskolen. Den nye folkeskolereform
Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at
Læs mereGodkendelse af evaluering af understøttende undervisning
Punkt 9. Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning 2016-069918 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, den gennemførte evaluering af understøttende undervisning samt
Læs mereGode råd om. Intern læring. Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed. Udgivet af Dansk Handel & Service
Gode råd om Intern læring Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed Udgivet af Dansk Handel & Service Intern læring 2006 Gode råd om Intern læring Du kan med fordel
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs mere