Inspirationsmateriale til undervisning
|
|
- Bente Mathiasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Tværsektorielt arbejde med rehabilitering Udviklet af: Bitten Salomonsen Århus Social - og Sundhedsskole Olof Palmes Alle Århus Tlf.: August 2007
2 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET 1. Uddannelsesmålets sammenhæng til FKB/TAK Tværsektoriel rehabilitering (40 128) hører ind under følgende kompetencebeskrivelser: 2692 Omsorg, sygepleje og pædagogisk arbejde 2695 Sundheds- og sygeplejeopgaver i sygehusvæsenet Tværsektoriel rehabilitering (40 128) er nyudvikling af den tidligere uddannelse: Tværfagligt teamarbejde i neurorehabilitering (44333) Uddannelsen lægger op til at hele rehabiliteringsområdet betragtes langt bredere end rehabilitering af hjerneskadede. Definitionen af rehabilitering tager i denne uddannelse udgangspunkt i den definition, der er formuleret i den Hvidbog om rehabilitering, som Marselisborgcentret udarbejde i 2004: Rehabilitering er en målrettet og tids - bestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats (Hvidbogen om rehabiliteringsbegrebet, Marselisborg Centret, 2004). Det skal dog understreges, at der ikke er konsensus omkring hvad rehabilitering er, og der findes ingen grundbøger om emnet, hvor man kan finde løsningerne. Begrebet er hele tiden under udvikling og det er derfor af afgørende betydning at kurset løbende ajourføres og at underviseren holder sig orienteret om udviklingen på området. Uddannelsen er relevant for målgrupperne indenfor de nævnte FKB er. Uddannelsen er primært rettet mod sosu-assistenter. Kompetenceudviklingen har fokus på følgende arbejdspladser indenfor jobområdet: Regionale arbejdspladser som somatiske hospitaler og rehabiliteringsenheder, kommunale arbejdspladser, som hjemmeplejen, rehabiliteringscentre, sundhedscentre, boenheder og arbejde i folks private hjem og private aktører som udfører omsorgsopgaver og personlig rettet service efter Servicelovens Frit valgs ordning. FKB erne kan findes på htt:// 1 af 8
3 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Arbejdsfunktioner Arbejdsfunktionerne indenfor social - og sundhedsområdet er i konstant udvikling. I hospitalsregi ændrer arbejdsvilkårene sig på den måde at patienterne er indlagt kortere tid på hospitalet, behandlingen er mere intensiv og den ambulante indsats er øget. Det betyder at den enkelte medarbejders kontakt med patienten er af kortere varighed. Hospitalet skal sørge for en genoptræningsplan som skal føres ud i livet ved et samarbejde mellem sekundær og primær sektor. Hospitalet skal sørge for den specialiserede genoptræning, men med kommunalreformen 2007 lægges en stor del af rehabiliteringen og al sundhedsfremme over i kommunalt regi. Det betyder, at kommunen skal kunne fortsætte den på hospitalet påbegyndte rehabilitering. Sundhedsloven stiller krav om at den enkelte region og kommune hver skal udpege en kontaktperson, med ansvar for koordinationen af genoptræningsforløbet i forbindelse med udskrivningen af patienter med et genoptræningsbehov. Der er derfor behov for medarbejdere med spidskompetencer indenfor rehabilitering i bred forstand og med et godt overblik i forhold til koordinerende funktioner Dette er en helt ny arbejdsfunktion som sosu-asssistenter kan varetage. Det øgede samspil mellem primær og sekundær praksis stiller krav til personalet da, der her er tale om to sæt kulturer som skal samarbejde og to lovgivninger, Sundhedsloven og Serviceloven. Dette stiller krav om øgede kompetencer. Medarbejderen skal kunne medvirke ved udarbejdelse af rehabiliteringsplaner, bruge dem som styringsredskab og koordinere en helhedsorienteret indsats. Der bliver øgede krav til dokumentation, vidensdeling og informationssøgning. Der er behov for en tværfaglig funderet indsats fra alle parters side, og der er krav fra borgere og interesseorganisationer om en bedre indsats, med den enkelte borger i centrum. Deltagernes arbejdsopgaver og kompetencer vil være meget forskellig afhængig af kompleksitet, organisering af arbejdet og ansættelsessted. Det er en stor udfordring for primær at organisere og koordinere rehabiliteringen, og det er endnu uklart de fleste steder, f.eks. hvad sundhedscentrene skal varetage af opgaver, og hvem der skal varetage dem? Uddannelsen retter sig især mod medarbejdere som arbejder med voksne borgere indenfor det somatiske og primære område. Deltagerforudsætninger Det anbefales at deltageren har en erfaring indenfor sit eget fagområde. Det anbefales ligeledes, at deltageren har interesse for den koordinerende kontaktpersons funktion eller har erfaring med den. 2 af 8
4 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Struktur Uddannelsen kan med fordel afholdes som en naturlig forlængelse af Rehabilitering som arbejdsform (40125) og efter Selvstændigt arbejde med rehabilitering (40127). Der kan være lagt en splitperiode mellem de tre uddannelser, hvor deltagerne kan se på deres egen rehabiliteringspraksis, hvad er godt og hvad kunne blive bedre? Uddannelsen kan også stå alene, men det anbefales, at man mindst har gennemført Rehabilitering som arbejdsform (40125) Det kan også være en fordel, afhængigt af deltagernes forudsætninger, at have gennemført forskellige uddannelser f.eks.: Deltagelse i udviklings- og aktiveringsprojekter Vejledning og rådgivning af patienter/ klienter og pårørende Faglig læsning og skrivning Pædagogiske metoder i ældreplejen Videndeling og læring for medarbejdere Hvis personen er koordinator anbefales det at vedkommende har et godt kendskab til borgerens sygdom / handicap. Det kan sosu-assistenten få på de sygdoms specifikke AMU uddannelser 2. Ideer til tilrettelæggelse Ved tilrettelæggelsen af denne uddannelse er det meget væsentligt at deltagerne under alle temaer har mulighed for erfaringsudveksling. Der kan være fokus på forskelle og ligheder i arbejdet med de forskellige borgergrupper. Hvad er det egentligt som er det væsentligst for borgeren i den koordinerende funktion? Uddannelsen kan afholdes som split. Det foreslås da, at der afholdes tre dage samlet hvor der specielt fokuseres på overgangene i rehabiliteringsforløbet, hvorefter der kommer en splitperiode, hvor deltagerne kan analysere, hvad der sker i praksis. Perioden må ikke være for kort, da det så kan være svært at nå at afprøve og heller ikke for lang, da man så kan glemme, hvad det var man havde lært. En splitperiode på 2, højest 3 måneder anses for passende. Sidste dag bruges på at samle op på både deltagernes erfaringer og teori på baggrund af deltagernes erfaringer fra splitperioden. 3 af 8
5 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Temaer Nedenstående temaer behøver ikke at indgå med samme vægtning i uddannelsen, og nogle temaer kan også lægges sammen, afhængig af målgruppens erfaringer, kompetencer og motivation. Temaernes rækkefølge kan selvfølgelig ændres, og de kan prioriteres forskelligt. I disse forslag til temaer er der taget udgangspunkt i, at deltagerne har uddannelsen Rehabilitering som arbejdsform. Er dette ikke tilfældet bliver man nødt til at have andre temaer omkring rehabiliteringsbegrebet og genoptræningsplaner med. Koordinatorfunktionen Rehabiliteringsplanen som styringsredskab Overgange i patientforløbet. Den professionelle rolle Dokumentation af indsatsen Informationssøgning og vidensdeling Tema 1 Koordinatorfunktionen Koordinatorfunktionen stiller store krav til viden om aftaler kommunen og regionen imellem og viden om tilbud i forhold til borgeren med behov for rehabilitering både af offentlig og privat karakter. Funktionen stiller også krav til en meget stor grad af tværfaglighed og samarbejde med borgeren. Derfor er det ønskeligt at man under dette tema kommer ind på følgende fokus- områder: 1.1 Kommunikationen mellem primær og sekundær. Taler vi samme sprog, hvis ikke, hvordan kommer vi til det? Her kan det anbefales at arbejde med ICF eller andre måleinstrumenter f.eks. SF- 36, som eksempler på hvordan man kan finde et fælles sprog. Den danske udgave af SF-36 og manual kan fås hos Lægemiddelindustri forening info@lifdk.dk Hvordan kommunikerer vi på den mest sikre måde? Her kunne man lave flow-diagrammer over nuværende praksis og se hvor eventuelle mangler opstår og man kunne lave flowdiagrammer over hvordan man gerne vil have det. 1.2 Kommune og regionsaftaler. Aftaler mellem regioner og kommuner danner grundlag for koordinatorens rammebetingelser. Derfor er det vigtigt at se på følgende spørgsmål: Hvordan ser min kommunes sundhedsaftale ud? 4 af 8
6 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Adskiller den sig fra Sundhedsstyrelsens skabelon? Hvilken betydning har det, hvis den gør? Hvilke tidsrammer ligger i aftalen? Ligger der andre aftaler af betydning for funktionen? 1.3 Kommunale tilbud Koordinator skal kende til de aktivitetstilbud kommunen og private udbydere har til borgere med et rehabiliteringsbehov. Det gælder både med hensyn til den fysiske og mere psykosociale rehabilitering. Her er anvendelsen af IT en fordel i undervisningen. F.eks. kan anvendes kommunernes hjemmesider og Socialministeriets Tilbudsportal Hvilke aktivitetstilbud har min kommune til borgere? Tema 2 Rehabiliterings-/genoptræningsplanen som styringsredskab I forhold til rehabiliteringsplanen er det vigtigt at gøre sig klart, hvordan man sikrer sig, at det er borgerens mål, som er i centrum, da der kan være interessekonflikter mellem de professionelles, institutionens og brugernes mål. Planens realisering skal være åben for borgerens ligeværdige deltagelse i valg og tilrettelæggelse af rehabiliteringstilbud. Deltagerne kan arbejde med autentiske rehabiliteringsplaner og prøve at tilrettelægge et forløb sammen med en kollega som spiller en borger Tema 3 Overgange i patientforlobet. Det har altid været problematisk, når en patient skulle overgives fra en sektor til en anden, eller ved udskrivelse til eget hjem, idet risikoen for, at der opstår gråzoner, er stor. Temaet sætter fokus på, hvordan man i praksis kan sikre, at borgeren bliver fulgt ordentligt hjem. Spørgsmål, der kan arbejdes med: Hvordan oplever I overgangen fra en instans til en anden i jeres praksis? Hvad er fremmende for en god overgang? Hvad er hæmmende for en god overgang? Andre perspektiver, som I mener har indflydelse? Tema 4 Den professionelle rolle 5 af 8
7 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Som medarbejder er det vigtigt at gøre sig sin professionelle rolle klar. Det samme gør sig gældende i forhold til magtrelationen i samarbejdet. Hvad indebærer det at arbejde som koordinator? Hvordan kan man arbejde med at afklare rollen som koordinator? Hvad vil det sige at være ekspert, rådgivende eller vejledende i et samarbejde? Hvilken rolle er det hensigtsmæssigt at tage på sig, og kan de kombineres? Problemløsende strategier Hvordan kan anerkendelse og empowerment anvendes som pædagogiske metoder? Hvordan kan rehabilitering forstås som en lærerproces? Tema 5 Dokumentation af indsatsen Der er øget krav fra kommunerne og regionerne om dokumentation af ydelserne. Hvordan dokumenteres indsatsen bedst? Det skal diskuteres, hvilke redskaber der er brugbare i denne sammenhæng med udgangspunkt i, at man ikke har edb-systemer i sektorerne, som er kompatible, og at der ikke bruges samme journalskrivningsmetoder og målinger. Dette tema kunne med fordel behandles sammen med Kommunikationen mellem primær og sekundær under tema 1. Tema 6 Informationssogning og videndeling 6.1 Informationssøgning og vidensdeling. Hele rehabiliteringsområdet er inde i en eksplosiv udvikling, både på det forskningsmæssige og organisatoriske område. Det er derfor af afgørende betydning, at deltagerne bliver i stand til at informationssøge og vidensdele såvel med egen faggruppe som i det tværfaglige samarbejde. Det anbefales, at deltagerne når målet om informationssøgning og vidensdeling bl.a. gennem et projektarbejde, som forløber gennem hele uddannelsen, som fremlægges eventuel i overværelse af kolleger fra arbejdspladsen. 6.2 Vidensdeling kan også styrkes i gruppen af deltagere gennem dannelse af netværk i praksis. Disse netværk kan dannes ud fra forskellige kriterier, som nærhed, lignende funktioner, eller måske forskellige funktioner Det er vigtigt allerede på uddannelsen at aftale vilkår for, hvordan gruppen kommunikerer og mødes. 6 af 8
8 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET 3. Opgaver og undervisningsmaterialer Som nævnt er det vigtigt at have et godt kendskab til deltagergruppen inden uddannelsesstartstart bl.a. for at give underviser en mulighed for at planlægge mere praksisnært. Det kan man gøre på mange måder, men inspiration kan hentes i rapporten Læreren som konsulent og vejleder i det praksisnære AMU under publikationer/ rapporter/ skoler. Temaerne for uddannelsen er noget overordnede, da de er afhængige af hvilken målgruppe uddannelsen er rettet mod. Ved tilrettelæggelsen er det en god hjælp at gøre brug af interesseorganisationernes hjemmesider og eventuelle specielle genoptræningssteder som Sclerosehospitaler og gigthjemmene. Sundhedsstyrelsens hjemmeside er også at anbefale. Det er nødvendigt at overveje, hvilken gruppe deltagere der er tale om med hensyn til arbejdsopgaver og ansættelsessted. Man kan vælge at udbyde uddannelsen til primær eller somatiske hospitaler eller man kan bevidst blande. Det afgørende er, at man gør sig klart hvad man vil opnå. En homogen gruppe ville kunne styrke kvaliteten indenfor deres egen organisation. En blandet gruppe ville kunne styrke samarbejdet mellem sektorerne. Men uanset hvilken gruppe det drejer sig om er det en god ide at give deltagerne en opgave med til splitperioden hvor de afprøver, observerer eller kortlægger deres egen praksis. Dog skal man være opmærksom på, at det ikke er sikkert at deltagerne alle får prioriteret at lave opgaverne, hvis ikke der er sat tid af til det i praksis. Derfor er det en god ide at have kontakt til nærmeste leder, så opgaverne reelt prioriteres. Det foreslås også at man ved tilrettelæggelsen prioriterer at have gæstelærere, f.eks. en assistent eller en anden fagperson, som varetager opgaven som koordinator. Endvidere vil repræsentanter for borgerne og deres pårørende være væsentlige i en hvilken som helst rehabiliteringssammenhæng. 4. Litteraturliste mv. Andersen ML. Brok PN. Mathiasen H. (2000) Empowermentpå dansk. Frederikshavn: Dafolo Ole Petter Askheim (2003): Fra normalisering til empowerment: ideologier og praksis i arbejde med funksjonshemmede. Oslo, Gyldendal akademisk. 7 af 8
9 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Borg, Tove.(2004) Livsførelse i hverdagen under rehabilitering. Et socialpsykologisk studie. Aarhus Universitet. Steen Bengtsson m.fl. Handicap, kvalitetsudvikling og brugerinddragelse. København: AKFforlaget.( Afsnittet af Inge Storgaard Bonfils (2003): Historiske spor og nutidens udfordringer i handicappolitikken.) Fortmeier, Susanne, Thanning Gitte.( 2003) Set med patientens Øjne. FADLs Forlag 2.udgave Gunnar, Schiøler, Dahl,Téra.( 2003) International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand. Sundhedsstyrelsen og Munksgaard Danmark Højlund P, Juul 5 (2005). Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde. Hans Reitzel Marselisborg Centeret (2005) ICF Den danske vejledning og eksempler fra praksis Skyhøj Olsen, T. Centraliseret apopleksibehandling er bedre. Ugeskrift for læger, 16. april Normann T, JT Sandvin, H Thommesen. (2003) Om rehabilitering. Mot en heithetlig ogfelles forståelse. Oslo: Kommuneforlaget Huset Mandag Morgen (0 1/Ol 2004) Genoptræning fra problem til princip Rehabiliteringsforum Danmark. Hvidbogen om rehabiliteringsbegrebet. Århus: Marselisborg Centeret, Vejledning om træning i kommuner og regioner, 2006 Publikationen kan læses på Indenrigs- og Sundhedsministeriet hjemmeside: Sundhedsloven Serviceloven Tilbudsportalen 8 af 8
Inspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Selvstændigt arbejde med rehabilitering 40127 Udviklet af: Bitten Salononsen Århus
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40125 Udviklet af: Bitten Salomonsen Århus Social- og Sundhedsskolen Olof Palmes
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40126 Udviklet af: Bitten Salomonsen Århus social -og sundhedsskole Olof Palmes
Læs mereRehabiliteringskonference. Session 2 Vidensbasering, kompetenceudvikling, uddannelse
Rehabiliteringskonference Session 2 Vidensbasering, kompetenceudvikling, uddannelse Titel Kompetenceudvikling og vidensdeling i forhold til rehabilitering af borgere med apopleksi og håndtering af overgangen
Læs mereHvor er vi på vej hen i Rehabilitering?
Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på
Læs mereSom led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for
Læs mereNotat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen
Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.
Læs mereAftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau
Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014
Læs mereErfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1
Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer
Læs mereRehabilitering dansk definition:
17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018 Rehabilitering dansk definition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren,
Læs mereHjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011
Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der
Læs mereTemadag om Apopleksi d.25.marts 2010. Temadag om Apopleksi 25.marts 2010
Temadag om Apopleksi d.25.marts Region Sjællands planer og visioner vedrørende voksenhjerneskadede Baggrund Den administrative styre gruppe RFUF 3 Voksenhjerneskadegruppen Formål og opgavesæt Formål: At
Læs mereUddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen
Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne
Læs mereDato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815
Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen
Læs mere1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Læs mereRehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade
Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Opfølgning på forløbsprogrammerne i Region Midtjylland den 7. oktober 2013 Overlæge Bente Møller Hjerneskaderehabilitering i Danmark Kommunalreformen
Læs merePulje til styrket genoptræning og rehabilitering
30. august 2011 Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering Struer kommune ønsker at ansøge puljen til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014.
Læs mereCENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET
20-05-2015 CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om genoptrænings- og rehabiliteringsområdet den 4. juni 2015
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejde med sindslidende med misbrug 40599 Udviklet af: Claus Lundholm Social
Læs mereRehabilitering i Odense Kommune
Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-
Læs mereRehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004
3. Rehabilitering Den 1. januar 2015 ændrede lovgivningen på hjemmehjælpsområdet sig, så det blev lovpligtigt for alle kommuner at tilbyde et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til de personer, der søger
Læs mereSpecialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune
Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune Definition af rehabliteringsbegrebet MarselisborgCentret. Rehabilitering
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene
Læs mereRehabilitering i beskæftigelsesindsatsen
1 22-11-2017 Rehabilitering i beskæftigelsesindsatsen 10. årlige rehabiliteringskonference, Hotel Nyborg Strand den 23. november 2017 Carsten Timmerby socialrådgiver, MR, underviser i socialrådgivning
Læs mereProjektbeskrivelse light
1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler
Læs mereAnvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering
Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
Inspirationsmateriale til undervisning Tværfagligt og -sektorielt samarbejde om KOL 40122 Udviklet af: Anne Rasmussen Ole Hatting SOSU Skolen - Nykøbing Falster SOSU Skolen - Nykøbing Falster Fejøgade
Læs mereHvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg 6. december 2012
Socialudvalget 2012-13 (Omtryk - 14/12/2012 - Ekstra talepapir vedlagt) SOU alm. del Bilag 107 Offentligt Hvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg
Læs mereTværsektorielt samarbejde om rehabilitering af borgere med apopleksi
Sundhedsaftalen 2015-2018: Vi ønsker at skabe større fleksibilitet og kvalitet i opgaveløsningen, så borgerne oplever, at forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser er sammenhængende, og at
Læs mereFra kompensation til progression rehabilitering set i lyset af dansk handicappolitik
10 år efter Hvidbogen. Hvor er kanterne? Hvad er kursen? Fra kompensation til progression rehabilitering set i lyset af dansk handicappolitik Leif Olsen 7. årlige rehabiliteringskonference Mandag d. 27.
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Tværfagligt samarbejde om måltider til ældre 42934 Udviklet af: Birgitte Højlund
Læs mereRehabilitering i et forskningsperspektiv
Masteruddannelsen i Rehabilitering's Temaeftermiddag Rehabilitering et begreb forskellige perspektiver Rehabilitering i et forskningsperspektiv Bjarne Rose Hjortbak Claus Vinther Nielsen MarselisborgCentret
Læs mereHverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet
Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Netværksskabende aktiviteter for ældre og handicappede 44781 Udviklet
Læs mereKommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven
Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
Inspirationsmateriale til undervisning Medvirken til pleje af borger med KOL 40121 Udviklet af: Anne Rasmussen Ole Hatting SOSU-skolen - Nykøbing Falster SOSU-skolen - Nykøbing Falster Fejøgade 1, 3. sal
Læs mereRehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb
Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der
Læs mereEt kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter
Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med
Læs mereFagprofil - Social- og sundhedsassistent.
Odder Kommune Fagprofil - Social- og sundhedsassistent. For social- og sundhedsassistenter ansat ved Odder Kommunes Ældreservice I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang.
Læs mereBaggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune
Læs mereSpecialundervisning for voksne og rehabilitering
Specialundervisning for voksne og rehabilitering KL s Konference om specialundervisning for voksne den 6. okt. 2011 Tema: Rehabilitering Nyborg Strand Oplæggets opbygning Hvor er vi i verden Handicap-
Læs mereReumatologisk rehabilitering
Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 55 Offentligt November 2011 Reumatologisk rehabilitering Formålet med Gigtforeningens rehabiliteringsstrategi er, at den reumatologiske rehabilitering generelt
Læs mereImplementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet
Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -
Læs mereHverdagsrehabilitering skaber værdi
Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Ergoterapeutforeningen etf.dk Målet med er aktivt at støtte borgere til at være længst og bedst muligt i eget liv Hverdagsrehabilitering
Læs mereDiabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune
Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune Hvem er jeg? Else Deichmann Nielsen Sygeplejerske ved Borgersundhed, Sundhedscenter Hjørring. 67.816 indbyggere Hjørring Sundhedscenter Træningsenheden
Læs mereGodkendt: August 2016
1 of 5 Overskrift: Hjerneskadekoordinering Akkrediteringsstandard: Hjerneskaderehabilitering Godkendt: August 2016 Revideres næste gang: August 2017 Formål: At sikre at borgere med følger efter hjerneskader
Læs mereKommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse. Kommunale kræftvejledere
Kommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse Kommunale kræftvejledere Kommunale kræftvejledere Fordi: det kan give alle kræftpatienter et sammenhængende og relevant tilbud, som tager afsæt i de aktiviteter,
Læs mereImplementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland
Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt
Læs mereSamskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang
Samskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang Knud Erik Jensen Udvikling og Dokumentation udvikling@jensen.mail.dk 31214307 Ord der gør en forskel Samskabelse Sammen Skabe Rehabiliterende tilgang
Læs mereValgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2
Indhold Palliation 2 Den opererede borger/patient Velfærdsteknologi Rehabilitering 2 Demens 2 Ledelse og organisation (afventer fra ansvarlige for faget) 1 Palliation 2 På dette valgfri specialefag arbejdes
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereHjemmepleje og hjemmesygepleje til handicappede, sindslidende og socialt udsatte. Oplæg KL kompetenceudvikling Næstved Kommune 30.
Hjemmepleje og hjemmesygepleje til handicappede, sindslidende og socialt udsatte Oplæg KL kompetenceudvikling Næstved Kommune 30.september2014 Efteruddannelses forløb 25 dages efteruddannelsesforløb over
Læs mereN O V E M B E R
A R B E J D S G A N G E M E L L E M DEN R E G I O N A L E P S Y K I A T R I OG K O M M U N E R N E F O R M E N N E S K E R M E D S P I S E F O R S T Y R R E L S E N O V E M B E R 2 0 1 7 A R B E J D S
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen 46873 Udviklet af: Lene Mackenhauer
Læs mereGentofte Kommune 2015
Kvalitetsstandard Rehabilitering, genoptræning samt forebyggende og vedligeholdende træning i Tranehavens regi Gentofte Kommune 2015 Godkendt på Socialudvalgets møde den 8. januar 2015 0 1. INDLEDNING...
Læs mereRehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb
Læs mereForløbskoordination i kommunalt regi
21. april 2009 Forløbskoordination i kommunalt regi Martin Sandberg Buch cand.scient.adm. msb@dsi.dk Hvordan kommer man i gang? 1. Hvor er koordinationsproblemerne? 2. Hvad skal koordineres? 3. Hvilken
Læs mereGenoptræningsplanen. - Dens muligheder og udfordringer
Genoptræningsplanen - Dens muligheder og udfordringer Hvad har jeg planlagt at sige noget om? Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud ved udskrivning fra sygehus.
Læs mereEt fælles fagligt perspektiv med borgeren i centrum - Rehabilitering i Gladsaxe Kommune
Et fælles fagligt perspektiv med borgeren i centrum - Rehabilitering i Gladsaxe Kommune Rehabiliteringskonsulent Tina Gamstrup Nørholm KL s Sundhedskonference 2012 Fakta først.. 64.929 indbyggere pr. 1.
Læs mereDe pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan
De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan 1 Kirsten Petersen, ergoterapeut, cand.scient.soc., ph.d. Forsker på MarselisborgCentret, CFK Folkesundhed
Læs mereKvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie
Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Forebyggende arbejde for og med udsatte unge 42172 Udviklet af: Puk Kejser UCC,
Læs mereKursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter
Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres
Læs mereRehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS
Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a SIDE 2 Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem
Læs mereDen virksomhedsforlagte undervisning tager afsæt og tilrettelægges jf. nedenstående i BEK nr. 4 af 03/01/ stk. 2
Dokument for virksomhedsforlagt undervisning (VFU) på SSA- uddannelsen Det er besluttet i et samarbejde mellem skole og praktik at SSA-eleverne i skoleperiode 3 skal i virksomhedsforlagt undervisning (VFU)
Læs mereWorkshop DSKS 09. januar 2015
Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske
Læs mereSYGEPLEJE BRAINSTORM
SYGEPLEJE BRAINSTORM Hvad er der brug for, at de nye social- og sundhedsassistenter bliver dygtigere til, når: 1. Der lægges mere vægt på en metodisk tilgang til sygeplejen? 2. De skal indgå i mere komplekse
Læs mereKommunernes opgaveløsning på området Opgaveløsningen er meget forskellig kommunerne i mellem.
Baggrund om ViSP samarbejdet Videnscenter for Specialpædagogik (ViSP) er oprettet 1. august 2003 ved en sammenlægning af de hidtidige Specialskoler for Voksne i Næstved og i Nykøbing F. Borgerne har fri
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
Inspirationsmateriale til undervisning Selvledelse og formidling i omsorgsarbejdet 40598 Udviklet af: Annette Langdahl Århus Social- og sundhedsskole Olof Palmes Alle 35 8200 Århus December 2008 1. Uddannelsesmålets
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Læs mereDEN SOCIALE AKUTUTMEDARBEJDER
KONCERN HR CENTER FOR KOMPETENCEUDVIKLING REGION MIDTJYLLAND DEN SOCIALE AKUTUTMEDARBEJDER - tværfaglig, tværsektoriel og socialfaglig kompetencegivende efteruddannelse PRIS 23.980,- inkl. overnatning
Læs mereSundhedsaftalerne
Sundhedsaftalerne 2015 2018 1 Rammer for sundhedsaftalerne 2015-2018 - Ifølge sundhedsloven skal regioner og kommuner udarbejde en sundhedsaftale. - Formålet er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering
Læs mereOpbygning af sundhedsaftalen
Sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft v. oversygeplejerske Marie-Louise Ulsøe og leder af Sundhedscenter Vest Ulla Svendsen www.regionmidtjylland.dk Opbygning af sundhedsaftalen Sundhedsaftalen
Læs mereHjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?
Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44833 Udviklet af: Bitten Salomonsen Social- og Sundhedsskolen
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Genoptræning af patienter med fysiske lidelser 44825 Udviklet
Læs mereDelprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens
Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i
Læs mereBorger med erhvervet hjerneskade
Borger med erhvervet hjerneskade Koordineringsmøde med rehabiliteringsplan 1 hjerneskadekoordinator (tovholder) Relevante fagpersoner der er involveret hos den enkelte borger indkaldes. Feks. Tr. terapeut
Læs mereRegionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om status for implementering af Bekendtgørelse om genoptræningsplaner
Læs mereSyddjurs Kommunes værdigrundlag:
Kvalitetsstandard Ambulant Genoptræning Syddjurs Godkendt af byrådet d. 27. februar 2019 1 Syddjurs Kommunes værdigrundlag: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede værdigrundlag: Åbenhed det sikrer vi
Læs mereTeknologiunderstøttet rehabilitering til den akutte, komplekse og skrøbelige borger
Teknologiunderstøttet rehabilitering til den akutte, komplekse og skrøbelige borger Rehabiliteringskonference 2019, Et menneske et liv. Meningsfuld rehabilitering belyst gennem metoder, redskaber og indsatser.
Læs mereKL hjerneskadekonference den 26. marts 2014. Projekt KORE og Projekt Nye veje - fælles rehabiliteringsplaner og test
KL hjerneskadekonference den 26. marts 2014 Projekt KORE og Projekt Nye veje - fælles rehabiliteringsplaner og test Projekt KORE og Projekt Nye veje Præsentation af erfaringer med tværsektorielt samarbejde
Læs mereProjektbeskrivelse: Styrket koordinering og indsats for borgere med erhvervet hjerneskade.
1 Projektbeskrivelse: Styrket. Rehabiliteringsforløbene for borgere med er ofte komplekse. Kompleksiteten kommer til udtryk inden for både det sundhedsfaglige, det socialfaglige og det organisatoriske
Læs merePSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON
PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus
Læs mereRehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen
Rehabilitering v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen Rehabilitering - Hvad forstås ved det? - Hvordan spiller det sammen med genoptræning, vedligeholdelsestræning? - Hvad mener Ældre Sagen?
Læs merev. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren
v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren Kommunernes fælles nationale udfordring: - Vi skal skabe morgendagens
Læs mereAkademiuddannelse i Sundhedspraksis
Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også
Læs mereRehabilitering på hjerneskadeområdet set fra et brugerperspektiv
HjerneSagen Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen v/ Lise Beha Erichsen, direktør. Rehabilitering på hjerneskadeområdet set fra et brugerperspektiv De sidste måneder har
Læs mereHvad kan de nye SOSU-uddannelser bidrage med?
Udfordringer for kommuner og regioner de kommende år Hvad kan de nye SOSU-uddannelser bidrage med? Ursula Dybmose Formand PASS Marts 2018 Udviklingen af kvaliteten i praktikken Begrundelser for de to nye
Læs mereLotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme
Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af
Læs mereStyrket sammenhæng mellem de midlertidige pladser på NOTAT
Styrket sammenhæng mellem de midlertidige pladser på Svendebjerghave og Genoptræningen NOTAT Sammenhængende indsatser i Center for Sundhed og Ældre Center for Sundhed og Ældre har et ønske om, at indsatser
Læs mereÅrskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering
Læs mereHandleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed
Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets
Læs mereVEJLEDNING OM TRÆNING I KOMMUNER OG REGIONER DECEMBER 2006
VEJLEDNING OM TRÆNING I KOMMUNER OG REGIONER DECEMBER 2006 Publikationen kan rekvireres ved henvendelse til: Indrigs- og Sundhedsministeriet Kontoret for Kommunal Sundhed Slotsholmen 10-12 1216 København
Læs mereOm handicapforståelser og rehabilitering
Om handicapforståelser og rehabilitering Handicap og rehabilitering 1 Rehabilitering 1 Funktionsevne 1 Komponenterne i ICF 2 Handicap 3 Det medicinske handicapbegreb 4 Det medicinske handicapbegreb og
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mere10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi
10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan
Læs mere