Inspirationsmateriale til undervisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inspirationsmateriale til undervisning"

Transkript

1 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Tværsektorielt arbejde med rehabilitering Udviklet af: Bitten Salomonsen Århus Social - og Sundhedsskole Olof Palmes Alle Århus Tlf.: August 2007

2 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET 1. Uddannelsesmålets sammenhæng til FKB/TAK Tværsektoriel rehabilitering (40 128) hører ind under følgende kompetencebeskrivelser: 2692 Omsorg, sygepleje og pædagogisk arbejde 2695 Sundheds- og sygeplejeopgaver i sygehusvæsenet Tværsektoriel rehabilitering (40 128) er nyudvikling af den tidligere uddannelse: Tværfagligt teamarbejde i neurorehabilitering (44333) Uddannelsen lægger op til at hele rehabiliteringsområdet betragtes langt bredere end rehabilitering af hjerneskadede. Definitionen af rehabilitering tager i denne uddannelse udgangspunkt i den definition, der er formuleret i den Hvidbog om rehabilitering, som Marselisborgcentret udarbejde i 2004: Rehabilitering er en målrettet og tids - bestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats (Hvidbogen om rehabiliteringsbegrebet, Marselisborg Centret, 2004). Det skal dog understreges, at der ikke er konsensus omkring hvad rehabilitering er, og der findes ingen grundbøger om emnet, hvor man kan finde løsningerne. Begrebet er hele tiden under udvikling og det er derfor af afgørende betydning at kurset løbende ajourføres og at underviseren holder sig orienteret om udviklingen på området. Uddannelsen er relevant for målgrupperne indenfor de nævnte FKB er. Uddannelsen er primært rettet mod sosu-assistenter. Kompetenceudviklingen har fokus på følgende arbejdspladser indenfor jobområdet: Regionale arbejdspladser som somatiske hospitaler og rehabiliteringsenheder, kommunale arbejdspladser, som hjemmeplejen, rehabiliteringscentre, sundhedscentre, boenheder og arbejde i folks private hjem og private aktører som udfører omsorgsopgaver og personlig rettet service efter Servicelovens Frit valgs ordning. FKB erne kan findes på htt:// 1 af 8

3 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Arbejdsfunktioner Arbejdsfunktionerne indenfor social - og sundhedsområdet er i konstant udvikling. I hospitalsregi ændrer arbejdsvilkårene sig på den måde at patienterne er indlagt kortere tid på hospitalet, behandlingen er mere intensiv og den ambulante indsats er øget. Det betyder at den enkelte medarbejders kontakt med patienten er af kortere varighed. Hospitalet skal sørge for en genoptræningsplan som skal føres ud i livet ved et samarbejde mellem sekundær og primær sektor. Hospitalet skal sørge for den specialiserede genoptræning, men med kommunalreformen 2007 lægges en stor del af rehabiliteringen og al sundhedsfremme over i kommunalt regi. Det betyder, at kommunen skal kunne fortsætte den på hospitalet påbegyndte rehabilitering. Sundhedsloven stiller krav om at den enkelte region og kommune hver skal udpege en kontaktperson, med ansvar for koordinationen af genoptræningsforløbet i forbindelse med udskrivningen af patienter med et genoptræningsbehov. Der er derfor behov for medarbejdere med spidskompetencer indenfor rehabilitering i bred forstand og med et godt overblik i forhold til koordinerende funktioner Dette er en helt ny arbejdsfunktion som sosu-asssistenter kan varetage. Det øgede samspil mellem primær og sekundær praksis stiller krav til personalet da, der her er tale om to sæt kulturer som skal samarbejde og to lovgivninger, Sundhedsloven og Serviceloven. Dette stiller krav om øgede kompetencer. Medarbejderen skal kunne medvirke ved udarbejdelse af rehabiliteringsplaner, bruge dem som styringsredskab og koordinere en helhedsorienteret indsats. Der bliver øgede krav til dokumentation, vidensdeling og informationssøgning. Der er behov for en tværfaglig funderet indsats fra alle parters side, og der er krav fra borgere og interesseorganisationer om en bedre indsats, med den enkelte borger i centrum. Deltagernes arbejdsopgaver og kompetencer vil være meget forskellig afhængig af kompleksitet, organisering af arbejdet og ansættelsessted. Det er en stor udfordring for primær at organisere og koordinere rehabiliteringen, og det er endnu uklart de fleste steder, f.eks. hvad sundhedscentrene skal varetage af opgaver, og hvem der skal varetage dem? Uddannelsen retter sig især mod medarbejdere som arbejder med voksne borgere indenfor det somatiske og primære område. Deltagerforudsætninger Det anbefales at deltageren har en erfaring indenfor sit eget fagområde. Det anbefales ligeledes, at deltageren har interesse for den koordinerende kontaktpersons funktion eller har erfaring med den. 2 af 8

4 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Struktur Uddannelsen kan med fordel afholdes som en naturlig forlængelse af Rehabilitering som arbejdsform (40125) og efter Selvstændigt arbejde med rehabilitering (40127). Der kan være lagt en splitperiode mellem de tre uddannelser, hvor deltagerne kan se på deres egen rehabiliteringspraksis, hvad er godt og hvad kunne blive bedre? Uddannelsen kan også stå alene, men det anbefales, at man mindst har gennemført Rehabilitering som arbejdsform (40125) Det kan også være en fordel, afhængigt af deltagernes forudsætninger, at have gennemført forskellige uddannelser f.eks.: Deltagelse i udviklings- og aktiveringsprojekter Vejledning og rådgivning af patienter/ klienter og pårørende Faglig læsning og skrivning Pædagogiske metoder i ældreplejen Videndeling og læring for medarbejdere Hvis personen er koordinator anbefales det at vedkommende har et godt kendskab til borgerens sygdom / handicap. Det kan sosu-assistenten få på de sygdoms specifikke AMU uddannelser 2. Ideer til tilrettelæggelse Ved tilrettelæggelsen af denne uddannelse er det meget væsentligt at deltagerne under alle temaer har mulighed for erfaringsudveksling. Der kan være fokus på forskelle og ligheder i arbejdet med de forskellige borgergrupper. Hvad er det egentligt som er det væsentligst for borgeren i den koordinerende funktion? Uddannelsen kan afholdes som split. Det foreslås da, at der afholdes tre dage samlet hvor der specielt fokuseres på overgangene i rehabiliteringsforløbet, hvorefter der kommer en splitperiode, hvor deltagerne kan analysere, hvad der sker i praksis. Perioden må ikke være for kort, da det så kan være svært at nå at afprøve og heller ikke for lang, da man så kan glemme, hvad det var man havde lært. En splitperiode på 2, højest 3 måneder anses for passende. Sidste dag bruges på at samle op på både deltagernes erfaringer og teori på baggrund af deltagernes erfaringer fra splitperioden. 3 af 8

5 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Temaer Nedenstående temaer behøver ikke at indgå med samme vægtning i uddannelsen, og nogle temaer kan også lægges sammen, afhængig af målgruppens erfaringer, kompetencer og motivation. Temaernes rækkefølge kan selvfølgelig ændres, og de kan prioriteres forskelligt. I disse forslag til temaer er der taget udgangspunkt i, at deltagerne har uddannelsen Rehabilitering som arbejdsform. Er dette ikke tilfældet bliver man nødt til at have andre temaer omkring rehabiliteringsbegrebet og genoptræningsplaner med. Koordinatorfunktionen Rehabiliteringsplanen som styringsredskab Overgange i patientforløbet. Den professionelle rolle Dokumentation af indsatsen Informationssøgning og vidensdeling Tema 1 Koordinatorfunktionen Koordinatorfunktionen stiller store krav til viden om aftaler kommunen og regionen imellem og viden om tilbud i forhold til borgeren med behov for rehabilitering både af offentlig og privat karakter. Funktionen stiller også krav til en meget stor grad af tværfaglighed og samarbejde med borgeren. Derfor er det ønskeligt at man under dette tema kommer ind på følgende fokus- områder: 1.1 Kommunikationen mellem primær og sekundær. Taler vi samme sprog, hvis ikke, hvordan kommer vi til det? Her kan det anbefales at arbejde med ICF eller andre måleinstrumenter f.eks. SF- 36, som eksempler på hvordan man kan finde et fælles sprog. Den danske udgave af SF-36 og manual kan fås hos Lægemiddelindustri forening info@lifdk.dk Hvordan kommunikerer vi på den mest sikre måde? Her kunne man lave flow-diagrammer over nuværende praksis og se hvor eventuelle mangler opstår og man kunne lave flowdiagrammer over hvordan man gerne vil have det. 1.2 Kommune og regionsaftaler. Aftaler mellem regioner og kommuner danner grundlag for koordinatorens rammebetingelser. Derfor er det vigtigt at se på følgende spørgsmål: Hvordan ser min kommunes sundhedsaftale ud? 4 af 8

6 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Adskiller den sig fra Sundhedsstyrelsens skabelon? Hvilken betydning har det, hvis den gør? Hvilke tidsrammer ligger i aftalen? Ligger der andre aftaler af betydning for funktionen? 1.3 Kommunale tilbud Koordinator skal kende til de aktivitetstilbud kommunen og private udbydere har til borgere med et rehabiliteringsbehov. Det gælder både med hensyn til den fysiske og mere psykosociale rehabilitering. Her er anvendelsen af IT en fordel i undervisningen. F.eks. kan anvendes kommunernes hjemmesider og Socialministeriets Tilbudsportal Hvilke aktivitetstilbud har min kommune til borgere? Tema 2 Rehabiliterings-/genoptræningsplanen som styringsredskab I forhold til rehabiliteringsplanen er det vigtigt at gøre sig klart, hvordan man sikrer sig, at det er borgerens mål, som er i centrum, da der kan være interessekonflikter mellem de professionelles, institutionens og brugernes mål. Planens realisering skal være åben for borgerens ligeværdige deltagelse i valg og tilrettelæggelse af rehabiliteringstilbud. Deltagerne kan arbejde med autentiske rehabiliteringsplaner og prøve at tilrettelægge et forløb sammen med en kollega som spiller en borger Tema 3 Overgange i patientforlobet. Det har altid været problematisk, når en patient skulle overgives fra en sektor til en anden, eller ved udskrivelse til eget hjem, idet risikoen for, at der opstår gråzoner, er stor. Temaet sætter fokus på, hvordan man i praksis kan sikre, at borgeren bliver fulgt ordentligt hjem. Spørgsmål, der kan arbejdes med: Hvordan oplever I overgangen fra en instans til en anden i jeres praksis? Hvad er fremmende for en god overgang? Hvad er hæmmende for en god overgang? Andre perspektiver, som I mener har indflydelse? Tema 4 Den professionelle rolle 5 af 8

7 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Som medarbejder er det vigtigt at gøre sig sin professionelle rolle klar. Det samme gør sig gældende i forhold til magtrelationen i samarbejdet. Hvad indebærer det at arbejde som koordinator? Hvordan kan man arbejde med at afklare rollen som koordinator? Hvad vil det sige at være ekspert, rådgivende eller vejledende i et samarbejde? Hvilken rolle er det hensigtsmæssigt at tage på sig, og kan de kombineres? Problemløsende strategier Hvordan kan anerkendelse og empowerment anvendes som pædagogiske metoder? Hvordan kan rehabilitering forstås som en lærerproces? Tema 5 Dokumentation af indsatsen Der er øget krav fra kommunerne og regionerne om dokumentation af ydelserne. Hvordan dokumenteres indsatsen bedst? Det skal diskuteres, hvilke redskaber der er brugbare i denne sammenhæng med udgangspunkt i, at man ikke har edb-systemer i sektorerne, som er kompatible, og at der ikke bruges samme journalskrivningsmetoder og målinger. Dette tema kunne med fordel behandles sammen med Kommunikationen mellem primær og sekundær under tema 1. Tema 6 Informationssogning og videndeling 6.1 Informationssøgning og vidensdeling. Hele rehabiliteringsområdet er inde i en eksplosiv udvikling, både på det forskningsmæssige og organisatoriske område. Det er derfor af afgørende betydning, at deltagerne bliver i stand til at informationssøge og vidensdele såvel med egen faggruppe som i det tværfaglige samarbejde. Det anbefales, at deltagerne når målet om informationssøgning og vidensdeling bl.a. gennem et projektarbejde, som forløber gennem hele uddannelsen, som fremlægges eventuel i overværelse af kolleger fra arbejdspladsen. 6.2 Vidensdeling kan også styrkes i gruppen af deltagere gennem dannelse af netværk i praksis. Disse netværk kan dannes ud fra forskellige kriterier, som nærhed, lignende funktioner, eller måske forskellige funktioner Det er vigtigt allerede på uddannelsen at aftale vilkår for, hvordan gruppen kommunikerer og mødes. 6 af 8

8 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET 3. Opgaver og undervisningsmaterialer Som nævnt er det vigtigt at have et godt kendskab til deltagergruppen inden uddannelsesstartstart bl.a. for at give underviser en mulighed for at planlægge mere praksisnært. Det kan man gøre på mange måder, men inspiration kan hentes i rapporten Læreren som konsulent og vejleder i det praksisnære AMU under publikationer/ rapporter/ skoler. Temaerne for uddannelsen er noget overordnede, da de er afhængige af hvilken målgruppe uddannelsen er rettet mod. Ved tilrettelæggelsen er det en god hjælp at gøre brug af interesseorganisationernes hjemmesider og eventuelle specielle genoptræningssteder som Sclerosehospitaler og gigthjemmene. Sundhedsstyrelsens hjemmeside er også at anbefale. Det er nødvendigt at overveje, hvilken gruppe deltagere der er tale om med hensyn til arbejdsopgaver og ansættelsessted. Man kan vælge at udbyde uddannelsen til primær eller somatiske hospitaler eller man kan bevidst blande. Det afgørende er, at man gør sig klart hvad man vil opnå. En homogen gruppe ville kunne styrke kvaliteten indenfor deres egen organisation. En blandet gruppe ville kunne styrke samarbejdet mellem sektorerne. Men uanset hvilken gruppe det drejer sig om er det en god ide at give deltagerne en opgave med til splitperioden hvor de afprøver, observerer eller kortlægger deres egen praksis. Dog skal man være opmærksom på, at det ikke er sikkert at deltagerne alle får prioriteret at lave opgaverne, hvis ikke der er sat tid af til det i praksis. Derfor er det en god ide at have kontakt til nærmeste leder, så opgaverne reelt prioriteres. Det foreslås også at man ved tilrettelæggelsen prioriterer at have gæstelærere, f.eks. en assistent eller en anden fagperson, som varetager opgaven som koordinator. Endvidere vil repræsentanter for borgerne og deres pårørende være væsentlige i en hvilken som helst rehabiliteringssammenhæng. 4. Litteraturliste mv. Andersen ML. Brok PN. Mathiasen H. (2000) Empowermentpå dansk. Frederikshavn: Dafolo Ole Petter Askheim (2003): Fra normalisering til empowerment: ideologier og praksis i arbejde med funksjonshemmede. Oslo, Gyldendal akademisk. 7 af 8

9 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Borg, Tove.(2004) Livsførelse i hverdagen under rehabilitering. Et socialpsykologisk studie. Aarhus Universitet. Steen Bengtsson m.fl. Handicap, kvalitetsudvikling og brugerinddragelse. København: AKFforlaget.( Afsnittet af Inge Storgaard Bonfils (2003): Historiske spor og nutidens udfordringer i handicappolitikken.) Fortmeier, Susanne, Thanning Gitte.( 2003) Set med patientens Øjne. FADLs Forlag 2.udgave Gunnar, Schiøler, Dahl,Téra.( 2003) International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand. Sundhedsstyrelsen og Munksgaard Danmark Højlund P, Juul 5 (2005). Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde. Hans Reitzel Marselisborg Centeret (2005) ICF Den danske vejledning og eksempler fra praksis Skyhøj Olsen, T. Centraliseret apopleksibehandling er bedre. Ugeskrift for læger, 16. april Normann T, JT Sandvin, H Thommesen. (2003) Om rehabilitering. Mot en heithetlig ogfelles forståelse. Oslo: Kommuneforlaget Huset Mandag Morgen (0 1/Ol 2004) Genoptræning fra problem til princip Rehabiliteringsforum Danmark. Hvidbogen om rehabiliteringsbegrebet. Århus: Marselisborg Centeret, Vejledning om træning i kommuner og regioner, 2006 Publikationen kan læses på Indenrigs- og Sundhedsministeriet hjemmeside: Sundhedsloven Serviceloven Tilbudsportalen 8 af 8

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Selvstændigt arbejde med rehabilitering 40127 Udviklet af: Bitten Salononsen Århus

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40125 Udviklet af: Bitten Salomonsen Århus Social- og Sundhedsskolen Olof Palmes

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40126 Udviklet af: Bitten Salomonsen Århus social -og sundhedsskole Olof Palmes

Læs mere

Rehabiliteringskonference. Session 2 Vidensbasering, kompetenceudvikling, uddannelse

Rehabiliteringskonference. Session 2 Vidensbasering, kompetenceudvikling, uddannelse Rehabiliteringskonference Session 2 Vidensbasering, kompetenceudvikling, uddannelse Titel Kompetenceudvikling og vidensdeling i forhold til rehabilitering af borgere med apopleksi og håndtering af overgangen

Læs mere

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på

Læs mere

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014

Læs mere

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1 Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer

Læs mere

Rehabilitering dansk definition:

Rehabilitering dansk definition: 17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018 Rehabilitering dansk definition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren,

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der

Læs mere

Temadag om Apopleksi d.25.marts 2010. Temadag om Apopleksi 25.marts 2010

Temadag om Apopleksi d.25.marts 2010. Temadag om Apopleksi 25.marts 2010 Temadag om Apopleksi d.25.marts Region Sjællands planer og visioner vedrørende voksenhjerneskadede Baggrund Den administrative styre gruppe RFUF 3 Voksenhjerneskadegruppen Formål og opgavesæt Formål: At

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade

Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Opfølgning på forløbsprogrammerne i Region Midtjylland den 7. oktober 2013 Overlæge Bente Møller Hjerneskaderehabilitering i Danmark Kommunalreformen

Læs mere

Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering

Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering 30. august 2011 Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering Struer kommune ønsker at ansøge puljen til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014.

Læs mere

CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET

CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET 20-05-2015 CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om genoptrænings- og rehabiliteringsområdet den 4. juni 2015

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejde med sindslidende med misbrug 40599 Udviklet af: Claus Lundholm Social

Læs mere

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004 3. Rehabilitering Den 1. januar 2015 ændrede lovgivningen på hjemmehjælpsområdet sig, så det blev lovpligtigt for alle kommuner at tilbyde et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til de personer, der søger

Læs mere

Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune

Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune Definition af rehabliteringsbegrebet MarselisborgCentret. Rehabilitering

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

Rehabilitering i beskæftigelsesindsatsen

Rehabilitering i beskæftigelsesindsatsen 1 22-11-2017 Rehabilitering i beskæftigelsesindsatsen 10. årlige rehabiliteringskonference, Hotel Nyborg Strand den 23. november 2017 Carsten Timmerby socialrådgiver, MR, underviser i socialrådgivning

Læs mere

Projektbeskrivelse light

Projektbeskrivelse light 1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning Tværfagligt og -sektorielt samarbejde om KOL 40122 Udviklet af: Anne Rasmussen Ole Hatting SOSU Skolen - Nykøbing Falster SOSU Skolen - Nykøbing Falster Fejøgade

Læs mere

Hvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg 6. december 2012

Hvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg 6. december 2012 Socialudvalget 2012-13 (Omtryk - 14/12/2012 - Ekstra talepapir vedlagt) SOU alm. del Bilag 107 Offentligt Hvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde om rehabilitering af borgere med apopleksi

Tværsektorielt samarbejde om rehabilitering af borgere med apopleksi Sundhedsaftalen 2015-2018: Vi ønsker at skabe større fleksibilitet og kvalitet i opgaveløsningen, så borgerne oplever, at forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser er sammenhængende, og at

Læs mere

Fra kompensation til progression rehabilitering set i lyset af dansk handicappolitik

Fra kompensation til progression rehabilitering set i lyset af dansk handicappolitik 10 år efter Hvidbogen. Hvor er kanterne? Hvad er kursen? Fra kompensation til progression rehabilitering set i lyset af dansk handicappolitik Leif Olsen 7. årlige rehabiliteringskonference Mandag d. 27.

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Tværfagligt samarbejde om måltider til ældre 42934 Udviklet af: Birgitte Højlund

Læs mere

Rehabilitering i et forskningsperspektiv

Rehabilitering i et forskningsperspektiv Masteruddannelsen i Rehabilitering's Temaeftermiddag Rehabilitering et begreb forskellige perspektiver Rehabilitering i et forskningsperspektiv Bjarne Rose Hjortbak Claus Vinther Nielsen MarselisborgCentret

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Netværksskabende aktiviteter for ældre og handicappede 44781 Udviklet

Læs mere

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning Medvirken til pleje af borger med KOL 40121 Udviklet af: Anne Rasmussen Ole Hatting SOSU-skolen - Nykøbing Falster SOSU-skolen - Nykøbing Falster Fejøgade 1, 3. sal

Læs mere

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med

Læs mere

Fagprofil - Social- og sundhedsassistent.

Fagprofil - Social- og sundhedsassistent. Odder Kommune Fagprofil - Social- og sundhedsassistent. For social- og sundhedsassistenter ansat ved Odder Kommunes Ældreservice I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang.

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

Specialundervisning for voksne og rehabilitering

Specialundervisning for voksne og rehabilitering Specialundervisning for voksne og rehabilitering KL s Konference om specialundervisning for voksne den 6. okt. 2011 Tema: Rehabilitering Nyborg Strand Oplæggets opbygning Hvor er vi i verden Handicap-

Læs mere

Reumatologisk rehabilitering

Reumatologisk rehabilitering Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 55 Offentligt November 2011 Reumatologisk rehabilitering Formålet med Gigtforeningens rehabiliteringsstrategi er, at den reumatologiske rehabilitering generelt

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi

Hverdagsrehabilitering skaber værdi Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Ergoterapeutforeningen etf.dk Målet med er aktivt at støtte borgere til at være længst og bedst muligt i eget liv Hverdagsrehabilitering

Læs mere

Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune

Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune Hvem er jeg? Else Deichmann Nielsen Sygeplejerske ved Borgersundhed, Sundhedscenter Hjørring. 67.816 indbyggere Hjørring Sundhedscenter Træningsenheden

Læs mere

Godkendt: August 2016

Godkendt: August 2016 1 of 5 Overskrift: Hjerneskadekoordinering Akkrediteringsstandard: Hjerneskaderehabilitering Godkendt: August 2016 Revideres næste gang: August 2017 Formål: At sikre at borgere med følger efter hjerneskader

Læs mere

Kommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse. Kommunale kræftvejledere

Kommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse. Kommunale kræftvejledere Kommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse Kommunale kræftvejledere Kommunale kræftvejledere Fordi: det kan give alle kræftpatienter et sammenhængende og relevant tilbud, som tager afsæt i de aktiviteter,

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Samskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang

Samskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang Samskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang Knud Erik Jensen Udvikling og Dokumentation udvikling@jensen.mail.dk 31214307 Ord der gør en forskel Samskabelse Sammen Skabe Rehabiliterende tilgang

Læs mere

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2 Indhold Palliation 2 Den opererede borger/patient Velfærdsteknologi Rehabilitering 2 Demens 2 Ledelse og organisation (afventer fra ansvarlige for faget) 1 Palliation 2 På dette valgfri specialefag arbejdes

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Hjemmepleje og hjemmesygepleje til handicappede, sindslidende og socialt udsatte. Oplæg KL kompetenceudvikling Næstved Kommune 30.

Hjemmepleje og hjemmesygepleje til handicappede, sindslidende og socialt udsatte. Oplæg KL kompetenceudvikling Næstved Kommune 30. Hjemmepleje og hjemmesygepleje til handicappede, sindslidende og socialt udsatte Oplæg KL kompetenceudvikling Næstved Kommune 30.september2014 Efteruddannelses forløb 25 dages efteruddannelsesforløb over

Læs mere

N O V E M B E R

N O V E M B E R A R B E J D S G A N G E M E L L E M DEN R E G I O N A L E P S Y K I A T R I OG K O M M U N E R N E F O R M E N N E S K E R M E D S P I S E F O R S T Y R R E L S E N O V E M B E R 2 0 1 7 A R B E J D S

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen 46873 Udviklet af: Lene Mackenhauer

Læs mere

Gentofte Kommune 2015

Gentofte Kommune 2015 Kvalitetsstandard Rehabilitering, genoptræning samt forebyggende og vedligeholdende træning i Tranehavens regi Gentofte Kommune 2015 Godkendt på Socialudvalgets møde den 8. januar 2015 0 1. INDLEDNING...

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb

Læs mere

Forløbskoordination i kommunalt regi

Forløbskoordination i kommunalt regi 21. april 2009 Forløbskoordination i kommunalt regi Martin Sandberg Buch cand.scient.adm. msb@dsi.dk Hvordan kommer man i gang? 1. Hvor er koordinationsproblemerne? 2. Hvad skal koordineres? 3. Hvilken

Læs mere

Genoptræningsplanen. - Dens muligheder og udfordringer

Genoptræningsplanen. - Dens muligheder og udfordringer Genoptræningsplanen - Dens muligheder og udfordringer Hvad har jeg planlagt at sige noget om? Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud ved udskrivning fra sygehus.

Læs mere

Et fælles fagligt perspektiv med borgeren i centrum - Rehabilitering i Gladsaxe Kommune

Et fælles fagligt perspektiv med borgeren i centrum - Rehabilitering i Gladsaxe Kommune Et fælles fagligt perspektiv med borgeren i centrum - Rehabilitering i Gladsaxe Kommune Rehabiliteringskonsulent Tina Gamstrup Nørholm KL s Sundhedskonference 2012 Fakta først.. 64.929 indbyggere pr. 1.

Læs mere

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan 1 Kirsten Petersen, ergoterapeut, cand.scient.soc., ph.d. Forsker på MarselisborgCentret, CFK Folkesundhed

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Forebyggende arbejde for og med udsatte unge 42172 Udviklet af: Puk Kejser UCC,

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a SIDE 2 Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem

Læs mere

Den virksomhedsforlagte undervisning tager afsæt og tilrettelægges jf. nedenstående i BEK nr. 4 af 03/01/ stk. 2

Den virksomhedsforlagte undervisning tager afsæt og tilrettelægges jf. nedenstående i BEK nr. 4 af 03/01/ stk. 2 Dokument for virksomhedsforlagt undervisning (VFU) på SSA- uddannelsen Det er besluttet i et samarbejde mellem skole og praktik at SSA-eleverne i skoleperiode 3 skal i virksomhedsforlagt undervisning (VFU)

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

SYGEPLEJE BRAINSTORM

SYGEPLEJE BRAINSTORM SYGEPLEJE BRAINSTORM Hvad er der brug for, at de nye social- og sundhedsassistenter bliver dygtigere til, når: 1. Der lægges mere vægt på en metodisk tilgang til sygeplejen? 2. De skal indgå i mere komplekse

Læs mere

Kommunernes opgaveløsning på området Opgaveløsningen er meget forskellig kommunerne i mellem.

Kommunernes opgaveløsning på området Opgaveløsningen er meget forskellig kommunerne i mellem. Baggrund om ViSP samarbejdet Videnscenter for Specialpædagogik (ViSP) er oprettet 1. august 2003 ved en sammenlægning af de hidtidige Specialskoler for Voksne i Næstved og i Nykøbing F. Borgerne har fri

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning Selvledelse og formidling i omsorgsarbejdet 40598 Udviklet af: Annette Langdahl Århus Social- og sundhedsskole Olof Palmes Alle 35 8200 Århus December 2008 1. Uddannelsesmålets

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

DEN SOCIALE AKUTUTMEDARBEJDER

DEN SOCIALE AKUTUTMEDARBEJDER KONCERN HR CENTER FOR KOMPETENCEUDVIKLING REGION MIDTJYLLAND DEN SOCIALE AKUTUTMEDARBEJDER - tværfaglig, tværsektoriel og socialfaglig kompetencegivende efteruddannelse PRIS 23.980,- inkl. overnatning

Læs mere

Sundhedsaftalerne

Sundhedsaftalerne Sundhedsaftalerne 2015 2018 1 Rammer for sundhedsaftalerne 2015-2018 - Ifølge sundhedsloven skal regioner og kommuner udarbejde en sundhedsaftale. - Formålet er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering

Læs mere

Opbygning af sundhedsaftalen

Opbygning af sundhedsaftalen Sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft v. oversygeplejerske Marie-Louise Ulsøe og leder af Sundhedscenter Vest Ulla Svendsen www.regionmidtjylland.dk Opbygning af sundhedsaftalen Sundhedsaftalen

Læs mere

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44833 Udviklet af: Bitten Salomonsen Social- og Sundhedsskolen

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Genoptræning af patienter med fysiske lidelser 44825 Udviklet

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Borger med erhvervet hjerneskade

Borger med erhvervet hjerneskade Borger med erhvervet hjerneskade Koordineringsmøde med rehabiliteringsplan 1 hjerneskadekoordinator (tovholder) Relevante fagpersoner der er involveret hos den enkelte borger indkaldes. Feks. Tr. terapeut

Læs mere

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om status for implementering af Bekendtgørelse om genoptræningsplaner

Læs mere

Syddjurs Kommunes værdigrundlag:

Syddjurs Kommunes værdigrundlag: Kvalitetsstandard Ambulant Genoptræning Syddjurs Godkendt af byrådet d. 27. februar 2019 1 Syddjurs Kommunes værdigrundlag: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede værdigrundlag: Åbenhed det sikrer vi

Læs mere

Teknologiunderstøttet rehabilitering til den akutte, komplekse og skrøbelige borger

Teknologiunderstøttet rehabilitering til den akutte, komplekse og skrøbelige borger Teknologiunderstøttet rehabilitering til den akutte, komplekse og skrøbelige borger Rehabiliteringskonference 2019, Et menneske et liv. Meningsfuld rehabilitering belyst gennem metoder, redskaber og indsatser.

Læs mere

KL hjerneskadekonference den 26. marts 2014. Projekt KORE og Projekt Nye veje - fælles rehabiliteringsplaner og test

KL hjerneskadekonference den 26. marts 2014. Projekt KORE og Projekt Nye veje - fælles rehabiliteringsplaner og test KL hjerneskadekonference den 26. marts 2014 Projekt KORE og Projekt Nye veje - fælles rehabiliteringsplaner og test Projekt KORE og Projekt Nye veje Præsentation af erfaringer med tværsektorielt samarbejde

Læs mere

Projektbeskrivelse: Styrket koordinering og indsats for borgere med erhvervet hjerneskade.

Projektbeskrivelse: Styrket koordinering og indsats for borgere med erhvervet hjerneskade. 1 Projektbeskrivelse: Styrket. Rehabiliteringsforløbene for borgere med er ofte komplekse. Kompleksiteten kommer til udtryk inden for både det sundhedsfaglige, det socialfaglige og det organisatoriske

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Rehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen

Rehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen Rehabilitering v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen Rehabilitering - Hvad forstås ved det? - Hvordan spiller det sammen med genoptræning, vedligeholdelsestræning? - Hvad mener Ældre Sagen?

Læs mere

v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren

v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren Kommunernes fælles nationale udfordring: - Vi skal skabe morgendagens

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Rehabilitering på hjerneskadeområdet set fra et brugerperspektiv

Rehabilitering på hjerneskadeområdet set fra et brugerperspektiv HjerneSagen Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen v/ Lise Beha Erichsen, direktør. Rehabilitering på hjerneskadeområdet set fra et brugerperspektiv De sidste måneder har

Læs mere

Hvad kan de nye SOSU-uddannelser bidrage med?

Hvad kan de nye SOSU-uddannelser bidrage med? Udfordringer for kommuner og regioner de kommende år Hvad kan de nye SOSU-uddannelser bidrage med? Ursula Dybmose Formand PASS Marts 2018 Udviklingen af kvaliteten i praktikken Begrundelser for de to nye

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Styrket sammenhæng mellem de midlertidige pladser på NOTAT

Styrket sammenhæng mellem de midlertidige pladser på NOTAT Styrket sammenhæng mellem de midlertidige pladser på Svendebjerghave og Genoptræningen NOTAT Sammenhængende indsatser i Center for Sundhed og Ældre Center for Sundhed og Ældre har et ønske om, at indsatser

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets

Læs mere

VEJLEDNING OM TRÆNING I KOMMUNER OG REGIONER DECEMBER 2006

VEJLEDNING OM TRÆNING I KOMMUNER OG REGIONER DECEMBER 2006 VEJLEDNING OM TRÆNING I KOMMUNER OG REGIONER DECEMBER 2006 Publikationen kan rekvireres ved henvendelse til: Indrigs- og Sundhedsministeriet Kontoret for Kommunal Sundhed Slotsholmen 10-12 1216 København

Læs mere

Om handicapforståelser og rehabilitering

Om handicapforståelser og rehabilitering Om handicapforståelser og rehabilitering Handicap og rehabilitering 1 Rehabilitering 1 Funktionsevne 1 Komponenterne i ICF 2 Handicap 3 Det medicinske handicapbegreb 4 Det medicinske handicapbegreb og

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere