Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. finsk, 2017-ordningen. Justeret 2018

Transkript

1 Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i finsk, 2017-ordningen Justeret 2018 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

2 Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold, normering og struktur Hjemmel Tilhørsforhold Normering og struktur... 3 Kapitel 2. Studietekniske forhold Læsning af tekster på fremmedsprog Normalsidedefinition Stave- og formuleringsevne Pensum... 3 Kapitel 3. Faglig profil Bachelortilvalgets formål Kompetenceprofil for bachelortilvalget... 4 Kompetencebeskrivelse... 4 Kompetencemål... 4 Kapitel 4. Bachelortilvalget i finsk Bachelortilvalget i finsk Bachelortilvalgets moduler... 5 Modul 1: Propædeutik Modul 2: Det finske sprogs struktur... 6 Modul 3: Propædeutik Modul 4: Sprogfærdighed... 8 Modul 5: Finlands historie gennem finsk skønlitteratur Kapitel 5. Generelle prøveregler og bedømmelseskriterier Generelle prøveregler Bedømmelseskriterier Kapitel 6. Afslutning af uddannelsen Afslutning af uddannelsen Kapitel 7. Tilmelding til fag og prøver Tilmelding til kurser Tilmelding til prøver Kapitel 8. Ikrafttræden, dispensation og godkendelse Ikrafttræden Dispensation Godkendelse

3 Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold, normering og struktur 1. Hjemmel 2017-studieordningen for tilvalget på bachelorniveau i finsk (the 2017 Curriculum for the Elective at Bachelor s Level in Finnish) er fastsat med hjemmel i 30 i bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). 2. Tilhørsforhold Bachelortilvalget i finsk hører under studienævnet ved Nordiske Studier og Sprogvidenskab (NorS) og Censorkorpset for Finsk. 3. Normering og struktur Bachelortilvalget i finsk er del af en samlet 3-årig bacheloruddannelse, der er normeret til 180 ECTS, som omfatter tilvalg på i alt 45 ECTS samt et centralt fag på 135 ECTS. Bachelortilvalget i finsk indeholder desuden 30 ECTS propædeutisk sprogundervisning. Stk. 2. Den studerende skal minimum have bestået førsteårsprøven før påbegyndelse af bachelortilvalget. Kapitel 2. Studietekniske forhold 4. Læsning af tekster på fremmedsprog Der findes kun i meget begrænset omfang egnet litteratur på dansk. Det meste af litteraturen vil derfor skulle læses på andre skandinaviske sprog, engelsk eller finsk. 5. Normalsidedefinition En normalside i forbindelse med tekstopgivelser og aflevering af hjemmeopgaver svarer til typeenheder inkl. mellemrum. Ved beregning af omfang af hjemmeopgaver indgår noter, men ikke forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag. 6. Stave- og formuleringsevne Ved bedømmelsen af hjemmeopgaver skrevet såvel på dansk som på et fremmedsprog skal den studerendes stave- og formuleringsevne (som dokumenteret i den forelagte præstation) indgå i helhedsbedømmelsen af den pågældende præstation, idet det faglige indhold dog vægtes tungest. Hvis der er et særligt fokus på stave- og formuleringsevne, vil det fremgå af det enkelte fagelement i Pensum Information om gældende pensumbestemmelser for de enkelte fagelementer findes på studiesiderne i KUnet, under menupunktet Uddannelsens forløb => Studieordninger og regler. 3

4 Kapitel 3. Faglig profil 8. Bachelortilvalgets formål Formålet med bachelortilvalget i finsk er at supplere den studerendes faglige viden og færdigheder i forhold til det centrale fag på bachelorniveau samt grundlægge fagspecifikke teoretiske og metodiske kompetencer. Den studerende skal opnå selvstændighed og faglig fordybelse gennem fagområdets discipliner og metoder, herunder indføring i videnskabeligt arbejde og metode. 9. Kompetenceprofil for bachelortilvalget Kompetencebeskrivelse Den studerende tilegner sig gennem et tilvalgsstudium i finsk en række generelle kompetencer på baggrund af et sæt specifikke faglige kvalifikationer og en erhvervet konkret viden om finsk sprog, kultur, historie og samfundsforhold. Kompetencerne sætter den studerende i stand til at agere professionelt såvel inden for det studerede faglige område som på andre områder. Den studerende er således i stand til at analysere praktiske og teoretiske problemstillinger i en professionel sammenhæng med udgangspunkt i videnskabelige metoder og kan på den baggrund træffe beslutninger, der er fagligt, akademisk og videnskabeligt funderede. De generelle humanistiske kompetencer sætter den studerende i stand til at fungere som formidler mellem den finske kultur og andre kulturer og i et videre perspektiv at udnytte denne evne i mødet mellem kulturer generelt. Den studerende er i stand til selvstændigt at finde, udvælge og bedømme faglitteratur og andet materiale med relevans for en given problemstilling og på dette grundlag formulere en rapport eller gennemføre en analyse med tilhørende formidling af analysens problemstilling og resultater og i en form, der er afpasset efter en given målgruppe. Specifikt er den studerende i stand til at forstå, tale, læse og skrive finsk i de fleste situationer og på et niveau, så han/hun kan klare sig i hverdagen i Finland og eventuelt fortsætte sine studier på et finsk universitet. Kompetencemål Bachelortilvalget i finsk giver følgende specifikke kompetencer: Viden om og forståelse af Finlands historie, samfund, kultur og litteratur det finske sprogs struktur videnskabelige, teoretiske og metodemæssige tilgange til sproglige, litterære, historiske, samfundsfaglige og kulturelle problemstillinger på et niveau, der sætter den studerende i stand til at reflektere selvstændigt inden for fagets akademiske univers. Færdigheder i at oversætte mindre komplicerede tekster fra finsk til dansk finde relevant information og viden om finsk i et bredt felt af kilder, herunder litteratur og andre formidlingsformer vælge materiale om finske sprog-, kultur- og samfundsforhold på baggrund af gængse informationskilder og foretage en selvstændig bearbejdelse af det sætte begivenheder i relation til hinanden såvel synkront som diakront læse finske tekster. Kompetencer i at anvende sin sproglige viden i forbindelse med simple oversættelsesopgaver føre en enkel samtale på finsk udtrykke sig skriftligt på en enkel måde om kursusrelaterede emner på finsk organisere og sammenfatte store mængder materiale på en tilgængelig og letforståelig måde beskrive den finske kultur i forhold til andre kulturer. 4

5 Kapitel 4. Bachelortilvalget i finsk 10. Bachelortilvalget i finsk Bachelortilvalget i finsk består af moduler svarende til samlet 45 ECTS. Bachelortilvalget i finsk omfatter derudover 30 ECTS propædeutisk sprogundervisning. Tilvalget kan enten læses som en samlet pakke inklusive propædeutik, eller man kan tage modul 2 og/eller modul 5 som enkeltstående tilvalg uden propædeutik. Stk. 2. Studerende, der er indskrevet på det centrale fag på bachelorniveau i finsk, kan ikke læse bachelortilvalg efter denne ordning. Stk. 3. Prøverne i Propædeutik 1 og Propædeutik 2 skal være bestået eller tilmeldt, før den studerende må aflægge prøven i Sprogfærdighed. Stk. 4. Bachelortilvalget i finsk omfatter følgende moduler: Modul (uddannelsesdel) Fagelement Prøvebestemmelser 1: Propædetik 1 (propædeutik) 2: Det finske sprogs struktur (tilvalg) Propædeutik 1 HFNÆ00011E Det finske sprogs struktur HFNB10081E Aktiv undervisningsdeltagelse Intern ved én eksaminator Bestået/ikke bestået Portfolio Ekstern 7-trins-skalaen 3: Propædeutik 2 (propædeutik) Propædeutik 2 HFNÆ00021E Aktiv undervisningsdeltagelse Intern ved én eksaminator Bestået/ikke bestået 4: Sprogfærdighed (tilvalg) 5: Finlands historie gennem finsk skønlitteratur (tilvalg) Sprogfærdighed HFNB10091E Finlands historie gennem finsk skønlitteratur HFNB10101E Bunden mundtlig prøve med forberedelse under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse Intern ved flere eksaminatorer 7-trins-skalaen Aktiv undervisningsdeltagelse Intern ved én eksaminator Bestået/ikke bestået 11. Bachelortilvalgets moduler Modul 1: Propædeutik 1 Kompetencemål for modulet Modulet giver den studerende: Viden om og forståelse af basale elementer og strukturer i det finske sprog det centrale ordforråd inden for finsk finsk udtale den finske kommunikationskultur. Færdigheder i at føre enkle samtaler på finsk forstå det finske sprogs struktur. 5

6 Kompetencer i at kommunikere på finsk på et basalt niveau skrive en kort tekst på finsk læse lette finske tekster forstå grammatiske konstruktioner i lette tekster på finsk. Propædeutik 1 Elementary Finnish 1 Aktivitetskode: HFNÆ00011E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Eksaminanden kan forstå og anvende velkendte dagligdagsudtryk føre en enkel samtale om et hverdagsemne skrive korte tekster, der afspejler hverdagssituationer forstå og anvende de gennemgåede sproglige strukturer formidle viden og information om Finland og det finske sprog på dansk. Holdundervisning med aktiv inddragelse af de studerende. Dette kan fx ske via gruppearbejde, skrivning af journal m.m. Der skal indgå sproglaboratorieøvelser i undervisningen. Undervisningen foregår så vidt muligt på finsk. Prøvebestemmelser Prøveform: Aktiv undervisningsdeltagelse. Aktiv undervisningsdeltagelse består af: Fremmøde i min. 80 % af undervisningen (inkl. sproglaboratorieøvelser). 10 skriftlige semesteropgaver skrevet på finsk. Syge-/omprøve: Bunden hjemmeopgave, 6-10 normalsider. Der gives 5 dage til besvarelsen. Eksaminator stiller op til 3 spørgsmål, der alle skal besvares. Der gives en samlet bedømmelse, men alle spørgsmål skal besvares på bestået niveau. Bedømmelse: Intern prøve ved én eksaminator bedømt Bestået/Ikke bestået. Eksaminationssprog: Finsk. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Omfang: 10 semesteropgaver á 0,5-1 normalside. Tilladte hjælpemidler: Alle. Modul 2: Det finske sprogs struktur Kompetencemål for modulet Modulet giver den studerende: Viden om og forståelse af finsk grammatik grammatiske grundbegreber inden for det finske sprog de sproglige fænomener og strukturer, der gør finsk til så særegent et sprog. 6

7 Færdigheder i at redegøre for den finske grammatik samt dens strukturer og konstruktioner forstå almene lingvistiske begreber og metoder analysere finsk sprogmateriale. Kompetencer i at anvende almene lingvistiske begreber og metoder til at beskrive det finske sprog. Det finske sprogs struktur The Structure of Finnish Language Aktivitetskode: HFNB10081E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Prøvebestemmelser Eksaminanden kan beskrive finsk i forhold til de andre europæiske sprog dokumentere indsigt i det finske sprogs opbygning med særlig hensyntagen til de karakteristiske forskelle mellem finsk og andre europæiske sprog redegøre for den finske grammatik samt dens strukturer og konstruktioner. finde relevant information og viden om finsk i et bredt felt af kilder, herunder litteratur og andre formidlingsformer finde videnskabelige, teoretiske og metodemæssige tilgange til sproglige problemstillinger på et niveau, der sætter den studerende i stand til at reflektere selvstændigt inden for fagets akademiske univers. Holdundervisning med aktiv inddragelse af de studerende. Dette kan fx ske via gruppearbejde, skrivning af journal m.m. Prøveform: Portfolio. Syge-/omprøve: Bunden hjemmeopgave, sider. Der gives 7 dage til besvarelsen. Bedømmelse: Ekstern prøve bedømt efter 7-trins-skalaen. Eksaminationssprog: Finsk, engelsk eller dansk. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Omfang: normalsider. Tilladte hjælpemidler: Alle. Modul 3: Propædeutik 2 Kompetencemål for modulet Modulet giver den studerende: Viden om og forståelse af forskelle mellem skrift- og talesprog de forskellige talesprogsformer mere komplicerede elementer og konstruktioner i det finske sprog. Færdigheder i 7

8 mundtlig og skriftlig kommunikation i hverdagssituationer at forstå skrevet og talt finsk på et basalt niveau at analysere og beskrive basale sproglige strukturer og konstruktioner. Kompetencer i at kommunikere om dagligdags emner på finsk læse og forstå lette tekster på finsk skrive finske tekster af lavere sværhedsgrad forstå mere avancerede sproglige strukturer på finsk. Propædeutik 2 Elementary Finnish 2 Aktivitetskode: HFNÆ00021E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Eksaminanden kan selvstændigt redegøre for grammatiske spørgsmål forstå og anvende de gennemgåede finsksproglige konstruktioner kommunikere i hverdagssituationer på finsk skrive enkle, sammenhængende tekster på finsk. Holdundervisning med aktiv inddragelse af de studerende. Dette kan fx ske via gruppearbejde, skrivning af journal m.m. Der skal indgå sproglaboratorieøvelser i undervisningen. Undervisningen foregår så vidt muligt på finsk. Prøvebestemmelser Prøveform: Aktiv undervisningsdeltagelse. Aktiv undervisningsdeltagelse består af: Fremmøde i mindst 80 % af undervisningen (inkl. sproglaboratorieøvelser) 12 skriftlige semesteropgaver skrevet på finsk á 1-1,5 normalside. Syge-/omprøve: Bunden mundtlig prøve med forberedelse, 30 minutter inkl. votering. Der gives 60 minutter til forberedelse. Eksaminanden stilles 3-5 spørgsmål, der danner udgangspunkt for den efterfølgende dialog. Bedømmelse: Intern prøve ved én eksaminator bedømt Bestået/Ikke bestået. Eksaminationssprog: Finsk. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Tilladte hjælpemidler: Alle. Til syge-/omprøven må eksaminanden kun medbringe ordbøger efter eget valg til forberedelsen. Til den mundtlige prøve må der kun medbringes noter udarbejdet under forberedelsen. Modul 4: Sprogfærdighed Kompetencemål for modulet Modulet giver den studerende: Viden om og forståelse af kommunikations- og læseforståelsesstrategier sproglige strukturer og konstruktioner samt deres brug i kontekst 8

9 strukturer og komposition af forskellige slags tekster og teksttyper skriftlig og mundtlig argumentation på finsk. Færdigheder i at analysere brug af forskellige sproglige registre afkode teksters formål og deres måde at strukturere informationer på bruge forskellige slags medier i sproglæringsprocessen. Kompetencer i at udnytte sin viden til at forstå og afkode forskellige slags tekster om Finland og den finske kultur udtrykke sig skriftligt på en enkel måde om kursusrelaterede emner udnytte sin tværkulturelle indsigt og kommunikere på tværs af kulturskel. Sprogfærdighed Language Proficiency Aktivitetskode: HFNB10091E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Prøvebestemmelser Eksaminanden kan kommunikere relativt frit på finsk, såvel skriftligt som mundtligt udtrykke sig skriftligt på en enkel måde om kursusrelaterede emner vælge materiale om finske sprogforhold på baggrund af gængse informationskilder og foretage en selvstændig bearbejdelse af det gøre rede for syntaktiske og morfologiske forskelle mellem skrift- og talesprog organisere og sammenfatte store mængder materiale på en tilgængelig og letforståelig måde. De studerende forbereder tekster (skriftlige eller multimediale, dvs. videoer, tegneserier, sangtekster osv.) om et samfundsrelevant emne til hver undervisningsgang. I løbet af semestret berøres mindst 6 forskellige emner. En eller flere studerende fremlægger tekster for gruppen, som derefter debatterer emnet. Prøveform: Bunden mundtlig prøve med forberedelse under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse. Aktiv undervisningsdeltagelse består af: Fremmøde i 80 % af undervisningen 7 skriftlige opgaver á 2-3 normalsider skrevet på finsk. Syge-/omprøve: Samme som netop ovenfor. Bedømmelse: Intern prøve ved flere eksaminatorer bedømt efter 7-trinsskalaen. Eksaminationssprog: Finsk. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Omfang: 45 minutter inkl. votering. Der gives 45 minutters forberedelsestid. Eksaminanden trækker ét spørgsmål, der berører et af de 3 opgivne emner, og eksamen er en samtale om dette emne. Samtalen skal tage udgangspunkt i de af eksaminanden opgivne tekster om emnet. Tilladte hjælpemidler: Eksaminanden må medbringe de opgivne tekster samt ordbøger til forberedelsen. Til den mundtlige prøve må der kun medbringes noter udarbejdet under forberedelsen. 9

10 Prøve ved ikke-godkendt aktiv undervisningsdeltagelse: Prøveform: Fri mundtlig prøve med materiale. Syge-/omprøve: Samme som netop ovenfor. Bedømmelse: Intern prøve ved flere eksaminatorer bedømt efter 7-trinsskalaen. Materialet vægter 50 % i bedømmelsen. Eksaminationssprog: Finsk. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Omfang: 30 minutter inkl. votering. Der gives ingen forberedelse. Materialet består af 3 tekster udarbejdet af den studerende på finsk, hver af et omfang på 3-4 normalsider. Hver tekst beskæftiger sig med ét af de 3 opgivne emner. Tilladte hjælpemidler: Alle. Særlige bestemmelser For studerende, der ikke har taget eller bestået prøven, mister den godkendte aktive undervisningsdeltagelse sin gyldighed ved den pågældende eksamenstermins afslutning. Modul 5: Finlands historie gennem finsk skønlitteratur Kompetencemål for modulet Modulet giver den studerende: Viden om og forståelse af centrale aspekter af den finske historie, kultur og litteratur efter 1809 de centrale værker i den finske litterære tradition sammenhængen mellem den kulturelle og historiske udvikling i Finland. Færdigheder i at beskrive, analysere og fortolke vigtige litteraturhistoriske værker analysere historiske problemstillinger udtrykke sine holdninger og synspunkter på en velstruktureret og velargumenteret måde. Kompetencer i at analysere og forholde sig kritisk til historiske forhold med udgangspunkt i kildetekster analysere og diskutere litteratur, specielt i sammenhæng med finsk historie efter 1809 arbejde tværfagligt med litterære kulturelle og historiske problemstillinger finde relevant information og viden om finsk i et bredt felt af kilder, herunder litteratur og andre formidlingsformer vælge materiale om finske sprog-, kultur- og samfundsforhold på baggrund af gængse informationskilder og foretage en selvstændig bearbejdelse af det organisere og sammenfatte store mængder materiale på en tilgængelig og letforståelig måde finde videnskabelige, teoretiske og metodemæssige tilgange til litterære, historiske, samfundsfaglige og kulturelle problemstillinger på et niveau, der sætter den studerende i stand til at reflektere selvstændigt inden for fagets akademiske univers. 10

11 Finlands historie gennem finsk skønlitteratur History of Finland Explored Through Finnish Literature Aktivitetskode: HFNB10101E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Prøvebestemmelser Eksaminanden kan redegøre for hovedtrækkene i Finlands historie, kultur og litteratur efter 1809 redegøre for de relevante personer og deres betydning i forhold til Finlands historie, kultur og litteratur indsætte litteraturen i en bredere kulturel, social og kulturhistorisk sammenhæng i forhold til i dag forholde sig kritisk til den valgte litteratur analysere på en velargumenteret måde. Holdundervisning med aktiv inddragelse af de studerende. Dette kan fx ske via gruppearbejde, skrivning af journal m.m. Prøveform: Aktiv undervisningsdeltagelse. Aktiv undervisningsdeltagelse består af: Fremmøde i mindst 80 % af undervisningen Et mundtligt oplæg 3 skriftlige semesteropgaver af et samlet omfang på normalsider. Syge-/omprøve: Bunden hjemmeopgave, normalsider. Der gives 7 dage til besvarelsen. Bedømmelse: Intern prøve ved én eksaminator bedømt Bestået/Ikke bestået. Eksaminationssprog: Finsk, engelsk eller dansk. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Tilladte hjælpemidler: Alle. Kapitel 5. Generelle prøveregler og bedømmelseskriterier 12. Generelle prøveregler Reglerne i bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser finder anvendelse ved prøverne på bachelortilvalget. Stk. 2. Regler om prøver, herunder om tilmelding og afmelding, fremgår af Stk. 3. Eksaminationssproget følger som hovedregel det sprog, der er blevet undervist på. Eksaminationssprog for studieordningens enkelte fagelementer fremgår af kursusbeskrivelsen på Stk. 4. Der afholdes syge- og omprøve i overensstemmelse med eksamensbekendtgørelsens regler. Stk. 5. Studienævnet kan fastsætte nærmere regler om særlige prøvevilkår til studerende, der kan dokumentere behov herfor, fx på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. 13. Bedømmelseskriterier Ved bedømmelsen gives karakterer efter 7-trins-skalaen eller Bestået/Ikke bestået. De faglige mål for de enkelte fagelementer, udtømmende opfyldt med ingen eller få uvæsentlige mangler, beskriver karakteren 12 (tolv). 11

12 Stk. 2. En prøve er bestået, når karakteren 02 (to) eller bedømmelsen Bestået er opnået. Stk. 3. Alle prøver inden for den samlede bacheloruddannelses ramme af 180 ECTS, samt evt. propædeutik, skal bestås, for at bachelorgraden opnås. Kapitel 6. Afslutning af uddannelsen 14. Afslutning af uddannelsen Ved studiestart pr. 1. september skal den studerende have afsluttet sin uddannelse inklusiv et eventuelt tilvalg senest efter 4 år (46 måneder), og ved studiestart pr. 1. februar efter 4 år (48 måneder), jf. dog stk. 3. Stk. 2. For uddannelser med propædeutik forlænges den maksimale studietid svarende til propædeutikkens omfang i ECTS. Stk. 3. Hvis den studerende er indskrevet på uddannelsen før den 1. september 2016, skal uddannelsen være afsluttet senest efter 5 år. Stk. 4. Hvis den studerende ikke færdiggør sin uddannelse inden for den maksimale studietid, skal indskrivningen bringes til ophør, jf. bacheloradgangsbekendtgørelsen. Kapitel 7. Tilmelding til fag og prøver 15. Tilmelding til kurser Fakultetet tilmelder den studerende til obligatoriske fagelementer på bacheloruddannelsen. Den bachelorstuderende skal selv tilmelde sig øvrige fagelementer (herunder valgfag, tilvalg og sidefag) samt afmeldte obligatoriske fagelementer. Stk. 2. Såfremt der er flere ansøgere end ledige pladser til et fagelement, anvender fakultetet lodtrækning. Fakultetet har ansvar for at sikre, at ingen studerende bliver studietidsforlænget på grund af en afvist tilmelding. Stk. 3. Se yderligere informationer om tilmelding til kurser på studiesiderne i KUnet, under menupunktet Undervisning => Til- og afmelding. 16. Tilmelding til prøver Fakultetet tilmelder den studerende til det 1. prøveforsøg i tilknytning til undervisningstilmeldingen. Den studerende skal selv tilmelde sig til 2. og 3. prøveforsøg inden for de fastsatte tilmeldingsfrister. Stk. 2. Se yderligere informationer om tilmelding til prøver på studiesiderne i KUnet, under menupunktet Eksamen. Kapitel 8. Ikrafttræden, dispensation og godkendelse 17. Ikrafttræden 2017-studieordningen for bachelortilvalget i finsk træder i kraft den 1. september 2017 og gælder for studerende, der påbegynder dette tilvalg den 1. september 2017 eller senere. 12

13 18. Dispensation Studienævnet kan dispensere fra de regler, som er fastsat i studieordningen af studienævnet, når der foreligger usædvanlige forhold. 19. Godkendelse Studieordningen er godkendt af studienævnet for Nordiske Studier og Sprogvidenskab den 24. juni Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Humanistiske Fakultet den 9. december Justeret og godkendt af studienævnet for Nordiske Studier og Sprogvidenskab den 18. august Den justerede studieordning er godkendt af Dekanen ved Det Humanistisk Fakultet d. 6. november Studieordningen er justeret af Det Humanistiske Fakultet den 10. januar Ulf Hedetoft Dekan 13