Offentliggørelse af Forsvarskommissionens beretning 26. marts 2009

Transkript

1 Offentliggørelse af Forsvarskommissionens beretning 26. marts 2009

2 Grundlaget for kommissionens arbejde Kommissionens opgave: Bidrage til at forberede politisk aftale om forsvarets videre udvikling efter Stille forslag til fortsættelse af forsvarets udvikling. Udgangspunkt: Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation. Aftale om forsvarets ordning 2005 til 2009.

3 Forsvarskommissionens sammensætning Formand fhv. minister Hans Hækkerup Forsvarsministeren og departementschefen (2) Repræsentanter fra de politiske partier i Folketinget (8) Repræsentanter fra Statsministeriet, Udenrigsministeriet, Økonomi og Erhvervsministeriet og Finansministeriet (4) Repræsentanter fra Grønland og Færøerne (2) Repræsentanter fra forsvaret (4) Cheferne for Forsvarets Efterretningstjeneste, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen (3) Særligt sagkyndige (4) Danmarks ambassadør til NATO

4 Arbejdsprocessen Kommissionen har afholdt 20 møder. Udredningsgruppe vedr. den sikkerhedspolitiske udvikling. Kommissionen har gennemført rejser til Storbritannien USA NATO, EU og Frankrig Grønland og Afghanistan. Kommissionen har herudover gennemført en række endagsbesøg.

5 De sikkerhedspolitiske præmisser Der forventes frem mod 2025 mindst samme behov for danske bidrag til internationale operationer som hidtil. Der er behov for kapaciteter, der kan anvendes inden for et spektrum af internationale opgaver, der spænder fra væbnet konflikt over stabiliserings indsatser til international ordenshåndhævelse.

6 Det internationale ambitionsniveau Ambitionsniveauet skal fastholdes. Forsvaret skal have evnen til at opretholde udsendte kapaciteter svarende til op til soldater. Kommissionen har tydeliggjort og uddybet beskrivelsen af ambitionsniveauet.

7 Samtænkning Statens samlede evne til at gennemføre samtænkning af militære og civile dele af indsatsen i forbindelse med udsendelse af bidrag til internationale operationer skal styrkes. Kommissionen anbefaler, at der etableres en fleksibel ramme for finansiering af samtænkningstiltag i internationale operationer.

8 Forsvarets overordnede udfordringer Personel. Fastholdelsesproblemer har ført til, at der i år vil være ca ubesatte militære stillinger. Materiel. Materieldriften er blevet dyrere. Der mangler uddannelsesmateriel. Lagerbeholdninger af ammunition og reservedele er blevet udhulet. Internationale operationer. Det langvarige engagement slider ujævnt på forsvarets struktur.

9 Forsvarets overordnede udvikling På kort sigt bør kræfterne koncentreres om at: sikre forsvarets evne til opgaveløsning konsolidere den igangværende ændring af forsvarets operative kapaciteter tilgodese påtrængende behov, f.eks. for militær kapacitetsopbygning samt uddannelsesmateriel mens eventuel udvikling af nye kapaciteter principielt først bør ske på længere sigt.

10 Forsvarets overordnede udvikling På kort sigt bør det være ambitionen at: afhjælpe de nuværende personelmangler og opbygge forsvarets struktur. forsvarets struktur bør tilføjes det nødvendige antal specialister mv. med henblik på at afhjælpe erkendte flaskehalse hvilket især gælder for hæren. sikre forsvarets evne og robusthed til at opretholde udsendte styrkebidrag til flere missionsområder.

11 Personelsituationen Forsvaret vil ved udgangen af 2009 have ca ubesatte militære stillinger. Personelmangel, rekruttering og fastholdelse vil fremadrettet være en strategisk udfordring for forsvaret.

12 Styrkelse af strukturen især i hæren Forøgelsen af antallet af stillinger inden for specifikke områder er væsentlig for forsvarets evne til kunne opretholde udsendte kapaciteter svarende til ca soldater. Forsvarskommandoen vurderer, at der på kort sigt bør anvendes op til ca. 350 mio. kr. årligt til at udvide strukturen og forøge antallet af stillinger. Derved etableres en mere robust struktur, især i hæren. Forsvarskommissionen finder, at der bør afsættes ressourcer til afhjælpning af de beskrevne strukturelle flaskehalse.

13 Tiltag på personelområdet Tillægsområdet tage hensyn til medarbejdernes udsendelsesvilkår og forsørgermæssige stilling (14 mio. årligt) Videreføre nuværende fastholdelsestiltag (300 mio. årligt) Iværksætte nye målrettede tiltag (200 mio. årligt) Styrkelse af forsvarets uddannelsesstruktur (200 mio. årligt) Finansiering af tiltag på personelområdet bør prioriteres i forsvarets fremtidige økonomi.

14 Forsvarets materieldrift Forsvarets materieldrift er blevet dyrere end det var forudset da man indgik forliget Forsvarskommandoen vurderer, at det fremtidige behov vil være mio. kr. mere pr. år, end hvad der er afsat i dag til materieldrift. Der skal fremadrettet sikres de nødvendige ressourcer til drift af forsvarets materiel.

15 Opbygning af lagre Forsvaret har behov for engangsinvesteringer for at genopbygge lagre. Forsvarskommandoen har opgjort behovet til ca. 1,4 mia. kr. til investering i ammunition og reservedele, hovedsageligt til hæren. Der bør afsættes ressourcer til at opbygge forsvarets lagerbeholdninger.

16 Uddannelsesmateriel Forsvaret har behov for engangsinvesteringer for at anskaffe uddannelsesmateriel, så enheder hjemme kan uddannes på det materiel, der anvendes i missionerne. Forsvarskommandoen har opgjort investeringsbehovet til ca. 1 mia. kr., hovedsageligt til hæren. Der bør afsættes ressourcer til anskaffelse af uddannelsesmateriel.

17 Værnepligten Værnepligtsuddannelsen bør forbedres, så sidste del af uddannelsestiden målrettes mod den efterfølgende reaktionsstyrkeuddannelse for de værnepligtige, der ønsker at tegne reaktionsstyrkekontrakt. Der bør gennemføres en omfattende undersøgelse af værnepligtens fremtid, hvorunder værnepligtens nuværende og fremadrettede udfordringer afdækkes og adresseres.

18 Computer Network Operations Forsvaret vil blive mere afhængig af at benytte computernetværk. Der kan forventes en øget trussel fra f.eks. hacker angreb, ligesom fremtidige modstandere også vil anvende cyberspace. Forsvaret skal fremadrettet være i stand til at forsvare sig og operere i cyberspace. Der bør derfor oprettes en såkaldt Computer Network Operations kapacitet.

19 Militær kapacitetsopbygning I internationale operationer forventes et stigende behov for, at lokale styrker kan uddannes og opbygges til at overtage sikkerhedsopgaver. Forsvaret skal derfor kunne løse flere opgaver i relation til uddannelse af lokale sikkerhedsstyrker. Der bør derfor i forsvaret opbygges en dedikeret kapacitet til militær kapacitetsopbygning.

20 Kampfly Sammenfattende vurderer Forsvarskommissionen, at forsvaret fortsat skal opretholde en kampflykapacitet til suverænitetshævdelse af det nationale luftrum samt overvågning af nationalt interesseområde. Forsvaret skal endvidere fortsat opretholde en kapacitet til udsendelse af kampfly til internationale opgaver. I internationale operationer er der relevante opgaver for kampfly inden for alle områder af opgavespektret: International ordenshåndhævelse, stabiliseringsindsatser og væbnet konflikt.

21 Merudgifter i f.m. internationale operationer Forsvarskommissionen finder, at alle nettomerudgifter relateret til forsvarets internationale engagement, herunder udgifter relateret til tab og afskrivninger mv., bør synliggøres i forbindelse med opgørelsen af de nettomerudgifter, der som udgangspunkt inddækkes via 35.

22 Reduktioner og nedlæggelser Kommissionen har behandlet muligheder for reduktion og nedlæggelser for en række af forsvarets kapaciteter: hærens kampvognskapacitet, hærens ildstøttekapacitet, hærens luftværnsmissilafdeling, hærens panserværnsenheder, søværnets standardflex overvågningsenheder, flyvevåbnets Fennec observationshelikoptere og flyvevåbnets kampflykapacitet.

23 Endelig prioritering Fastlæggelse af den samlede økonomiske ramme og prioritering foretages i forbindelse med de politiske forhandlinger om et nyt forsvarsforlig.

24 Kommissionen er del af en proces November 2007: Beslutning om Forsvarskommissionen Nyt Forsvarsforlig Januar 2008: Forsvarskommissionen nedsat Juni 2008: Udredning afsluttet Marts 2009: Beretning afleveres

25 Succeskriteriet At etablere grundlaget for et bredt politisk forlig om forsvaret. Bred enighed kun én mindretalsudtalelse (Enhedslisten) mod seks i 1997 kommissionens beretning. Kun tre partier har forbehold anført i teksten: Dansk Folkeparti: Vedr. det forsvarspolitiske samarbejde i EU. Radikale Venstre: Vedr. værnepligten. Socialistisk Folkeparti: Vedr. værnepligten og hjemmeværnet. Den bredeste tilslutning til hovedlinjerne i dansk forsvarsog sikkerhedspolitik i de sidste 150 år.

26 Dansk forsvar Globalt engagement

27 Forsvarsminister Søren Gade

28 Mulighed for spørgsmål

29