Brugerbetaling er en del af løsningen

Transkript

1 Brugerbetaling er en del af løsningen Eva Draborg, lektor, Ph.d. COHERE Center for Sundhedsøkonomisk Forskning Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet

2 Brugerbetaling Ikke om men hvor, hvem, hvordan, hvor meget, og i hvilken udformning Årligt forbrug per husstand (kr., gennemsnit over tre år) 2007: : :2011 Medicin, vitaminer mv Andre medicinske produkter Briller mv Læge Tandlæge Fysioterapeut, kiropraktor, naturlæge mv Kontaktlinseabonnement, brilleleje Hospitaler I alt Kilde: Statistikbanken

3 Danmark sammenlignet med andre lande Danmark Norge Sverige Finland Tyskland England Læge Speciallæge Tandlæge 60% el % > /418/1.816 Kiropraktor 82% > i/t 100% 100% Fysioterapeut mv. 60,7% % 0 Psykolog 40% i/t 74 0 Medicin 15/25/50/100% 38% 1-100% 58% 10% 66 Sygehusindlæggelse Akutmodtagelse på sygehus Laboratorieundersøgelser 0 45 i/t 0 i/t i/t Røntgenfotografering Kunstig befrugtning i/t 50% 0 Sterilisering / / i/t 100% 0 Transport til behandling 100% 125 i/t i/t 10% > 0 Udeblivelse fra aftale 0 > 0 > i/t i/t Hvis ikke andet angivet, så omregnet til DKr. Hansen SW & Houlberg K. Brugerbetaling på sundheds- og ældreområdet i komparativt perspektiv. AKF Rapport, København

4 Henrik Day Poulsen Berlinske Tidende den 8. juni

5 RAND-studiet Lægeskønnet effektivitet af lægebehandling Episodefrekvens af brugerbetaling som % af gratisordning Voksne Børn Særdeles effektivt Ganske effektivt Minde effektivt Sjældent effektivt JOK er? Ingen forskel i efterspørgsel afhængig af ydelsernes grad af effektivitet JOK erne blev ikke reduceret mere end andre ydelser Egenomsorg tilstrækkelig Fysisk funktion Rollefunktion Psykisk funktion Social funktion Gratisordning 85,3 95,4 75,5 69,4 95%-betaling 86,0 95,5 75,6 69,3 Grad af brugerbetaling generelt ingen betydning for helbredstilstand Undtagelser - Gratis behandling for de fattigste, men marginale forskelle: Bedre hypertensionskontrol, syn, tandlægebehandling, alvorlige symptomer Newhouse et al. Free for all. Lessons form the RAND Health Insurance Study, Cambridge 1996

6 Velfærdskommissionens forslag. Udregnet i forhold til sygesikringens honorarer Substitutionsmuligheder er indregnet Ydelse Praktiserende læge Konsultation Telefon- og -konsultation besøg Vagtlæge Konsultation Telefonkonsultation med besøg Telefonkonsultation uden besøg Besøg Gebyr (kr.) Speciallægebesøg 100 Skadestuebesøg 150 Ambulant besøg 125 Sygehusindlæggelse, per døgn 50 Maksimal årlig betaling, andel af indkomst 1% Kilde: Velfærdskommissionens forslag 2005.

7 Velfærdskommissionens forslag. Beregnede konsekvenser hvis gennemførelse Tabel Skøn over årligt provenu, besparelse og samlet finansiering ved brugerbetalingsmodel, mia. kr Primærsektor > sekundærsektor Provenu > Adfærdsregulerende effekt Område Provenu Besparelse Finansiering Praktiserende læge 0,8 0,6 1,4 Vagtlæge 0,1 0,1 0,3 Speciallæge 0,4 0,5 1,0 Skadestue 0,1 0,1 0,2 Ambulant behandling 0,4 0,0 0,4 Sygehusindlæggelse 0,2 0,0 0,2 I alt 2,0 1,3 3,4 Kilde: Velfærdskommissionens forslag 2005.

8 Velfærdskommissionens forslag. Fordelingsmæssige konsekvenser hvis gennemførelse Udgift for 10% med lavest indkomst = ca kr. Udgift for 10% med højest indkomst = ca kr. Kilde: Velfærdskommissionens forslag Men brugerbetalingens andel af indkomst omvendt

9 Hvad med den skæve fordeling? Indbygning af fordelingspolitiske hensyn: Loft over den samlede egen-betaling, fx som periodelofter (Velfærdskommissionen) Hel eller delvis fritagelse for udvalgte grupper Alders-, helbreds-, indkomst-, forbrugsbetinget (fx medicinkort, kronikertilskud) Varierende %-satser afhængig af forbrugsomfang (medicintilskud) Fast årligt beløb uanset forbrugsomfang (forsikringsprincip) Offentligt regulerede satser for sundhedsydelser Andre muligheder..

10 Hvor står vi nu? Ét stort empirisk studie fra USA Lille mængde af naturlige eller konstruerede eksperimenter Men.. Vi mangler empirisk viden om konsekvenser af brugerbetaling på sundhedsområdet Ønske: empiriske forsøg med varierende grader og former for brugerbetaling

11 Tak for opmærksomheden