At alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag.
|
|
- Mikkel Jessen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Læsning på Vestre Skole Vestre Skoles mål for læsning er: At alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Dette sikres gennem: Sprogudvikling: Skolen har prioriteret, at den kommende dansklærer i 1. klasse får tildelt timer i 0. klasse, hvor der arbejdes med sprogstimulering samt tidlig læse- og skriveindsats. Klasseundervisning: Skolen har prioriteret, at der på årgang er tilknyttet en læsevejleder afdelingsvis, der samarbejder med de enkelte lærere om læseundervisningen, som gælder såvel klasseundervisning samt holddannelse. Holddannelse: På Vestre Skole sker holddannelsen dels på baggrund af lærernes vurdering af den enkelte elevs læsekompetencer og potentialer samt ud fra de periodevise evalueringer. Ud fra dette sammensættes der hold, hvor der foretages en [1]
2 periodevis indsats, som tilgodeser den enkelte elevs nærmeste udviklingszone i læsning. Læsebånd: Alle elever på skolen har læsebånd hver dag fra kl Eleverne sidder klassevis og der er på forhånd valgt bøger til læsebåndet. Læsning er både individuel læsning, makkerlæsning og højtlæsning. Læsningen består af både skønlitterære og faglige tekster. Mål: at give eleverne gode læsevaner at styrke elevernes læselyst at eleverne opdager, at læsning kan give gode oplevelser og viden at styrke elevernes læsekompetencer at skabe tid til fordybelse i læsning at fokusere på både skøn- og faglitterære tekster i de forskellige fag Læsebåndet varetages af den lærer, der har klassen i første lektion. Læseevaluering: Elevens læseudvikling evalueres løbende igennem skoleåret ud fra såvel eksterne som interne tests. [2]
3 Forældrerollen i forhold til læsning Forældre er rollemodeller for deres børn, både når de taler, skriver og læser. Forudsætningen for en god læseudvikling skabes derfor primært i hjemmet. At blive en god læser kræver forældres opbakning og interesse samt daglig læsning med en voksen. Samarbejde skole/hjem vedr. læsning: Forældrene informeres om sammenhængen mellem den tale- og skriftsproglige udvikling og om læsning og læseundervisningen herunder om vigtigheden af den daglige læsning hjemme. Forældrene informeres grundigt om barnets læseudvikling i forbindelse med forældre-hjem-samtaler og gennem elevplanen. En tidlig indsats drøftes efter opdaget behov og forældre informeres om deres rolle i forhold hertil. Skole og hjem laver aftaler om barnets læsebehov Elever i risiko for læsevanskeligheder Skolens læsevejledere samarbejder med skolens lærere om læseundervisningen, og om forebyggelsen af, at elever kommer i risiko for læsevanskeligheder. Den vigtige foregribende indsats mod læsevanskeligheder prioriteres højt. I børnehaveklassens arbejder kommende dansklærer og børnehaveklasseleder sammen om sprogstimulerende aktiviteter og omkring undervisningen i tidlig skrivning og læsning. [3]
4 De øvrige afdelinger har tilknyttet en læsevejleder, som samarbejder med lærere om periodevise indsatser. Skolen foretager systematisk og løbende evaluering af den enkelte elevs læseudvikling og sikrer dermed, at elever i risiko for udvikling af læsevanskeligheder tidligt identificeres, og fornøden indgribende indsats kan iværksættes. En let og fleksibel adgang til kompenserende IT-værktøjer i alle skolens fag er et fast tilbud til elever i læsevanskeligheder. Det er meget vigtigt for resultatet, at forældrene inddrages og aktivt tager del i den ekstraordinære indsats. Overgangen fra børnehave til 0. Klasse - Vestre Skole Vestre Skole modtager børn fra forskellige børnehaver. I februar måned sender Vestre Skole breve ud til de børnehaver, hvorfra vi vil modtage børn i det kommende skoleår. Det er aftalt, at der i børnehaverne udarbejdes skriftlig overlevering vedrørende børn, der har fået en særlig eller fokuseret indsats omkring sprog i børnehaven. Overleveringen redegør for barnets sproglige status og hvilke særlige tiltag, der er gjort. Børnehaveklasselederen skønner herefter, om der er behov for at indhente rådgivning fra interne eller eksterne fagpersoner for at kunne tilbyde barnet den bedst mulige undervisning i 0. klasse Skolen forventer, at børnene inden skolestart har været: Opmærksomme på kommunikation og sprog i det daglige samspil [4]
5 Hvilket tager udgangspunkt i: Alfabetet tegn, lyd og navn Sproglig indsats rim og remser, dialogisk oplæsning, begrebsforståelse Skriftsprogligt arbejde skrive sit eget navn, skrive små historier, skilte Læsning i indskolingen Sprog og tidlig skrivning og læsning i 0. klasse Det arbejde, der er begyndt i dagtilbuddene omkring børnenes sproglige udvikling, fortsætter i 0. klasse. Der arbejdes fortsat med sprogstimulering og sproglig opmærksomhed, læse- og skriveaktiviteter samt direkte undervisning i bogstav og lyd. Holddannelse indgår som en naturlig del af undervisningen Der arbejdes med elevernes skrivning, da den er med til at understøtte deres læsning Der arbejdes med følgende aktiviteter: Samtale og fortælling, herunder sprog og ordforråd Sproglig opmærksomhed, fx rim og remser og bogstav-lydforbindelse Oplæsning, fx dialogisk oplæsning, storebogslæsning m.m. Alfabet og sproglege (tegn, lyd, og navn) Elevernes egen læsning, legelæsning Legeskrivning og børnestavning Spilleværksteder IT-værktøjer inddrages til læring eksempelvis gennem spil [5]
6 Den første læseundervisning ( klasse) I den første læseundervisning i arbejdes der videre med de strategier, der er lært i 0. klasse. Hensigten er, at eleverne gennem den første læseundervisning får så gode læsestrategier og læsevaner, at de kan bruge læsningen i alle fag. Eleverne bliver undervist i forskellige afkodningsmetoder og i sprogforståelse så læse- og litteraturundervisning følges ad. Holddannelse vil indgå som en del af læse/skriveundervisningen. Der arbejdes med følgende områder: Fortsat udvikling af samtale og fortælling, herunder sprog, ordforråd, talemåder begreber og faglige udtryk. Oplæsning, herunder lytteforståelse, samt egen oplæsning af enkle tekster. Sproglig opmærksomhed, fx rim og remser og bogstav-lydforbindelse. Et funktionelt bogstavkendskab. Afkodning og sprogforståelse. Arbejde med fleksible læse- og angrebsstrategier. Læsning af alderssvarende tekster med brug af enkle strategier for læseforståelsen, herunder bevidsthed om udbyttet af egen læsning. Læsning af forskellige genrer indenfor fiktive og ikke fiktive samt digitale tekster. Opmærksomhed på sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster. [6]
7 Udvikling af gode læserutiner med god tid til læsning. Skrivning af enkle tekster. Kompenserende It-værktøjer inddrages til såvel læsning som skrivning. Der læses 5 dage á 20 minutter hjemme ugentligt. Overgang fra indskoling til mellemtrin Der afholdes en klassekonference mellem afgivende og modtagende primærteam Modtagende lærere får adgang til elevplanen og orienterer sig i elevmappen som indeholder PPR-rapporter, individuelle undervisningsplaner mv. Referater fra individuelle møder Læsning på mellemtrinet ( klasse) På mellemtrinet flyttes fokus mere fra at lære at læse til at læse for at lære. Fokus er, at eleverne får automatiseret deres læsning, at de får udviklet strategier til læseforståelse i alle fag og bevarer deres læselyst. Der arbejdes med gode læserutiner og læsning i alle boglige fag, så eleverne bliver gode funktionelle læsere, der kan læse på linjerne, mellem og bag linjerne, og som kan anvende [7]
8 forskellige læse-forståelsesstrategier alt efter formålet med læsningen. Holddannelse indgår som en del af læse/skriveundervisningen. Der kan være behov for, at enkelte elever arbejder med at lyttelæse klassens fælles tekster ved hjælp af elektroniske oplæsningsværktøjer. Enkelte elever kan have fordel af at benytte en IT-rygsæk. Der arbejdes med følgende aktiviteter: Udvidelse af ord - og begrebsforråd i alle fag Automatisering og effektivisering af afkodningsstrategier Brug af varierede læseforståelsesstrategier Anvendelse af forskellige læseteknikker, f.eks. skimning, punktlæsning, nærlæsning, skærmlæsning m.fl. Læsemåder i forhold til læseformål Læsning af fiktive og ikke fiktive tekster samt digitale tekster En mangfoldighed af genrer og tekstformer Der arbejdes med at integrere faglig læsning i alle fag eksempelvis i læsebånd Elevens og lærerens oplæsning Bevidsthed om udbytte af det læste Tid til etablering af hensigtsmæssige læserutiner Arbejde med at strukturere og skrive tekster med et varieret skriftsprog Aktiv brug af IT Der læses 5 x 30 minutter derhjemme ugentligt [8]
9 Overgang fra mellemtrin til udskoling Der afholdes klassekonference mellem afgivende og modtagende primær team Modtagende lærere får adgang til elevplanen og resultat af de nationale tests og orienterer sig i elevmappen som indeholder PPR-rapporter, individuelle undervisningsplaner mv. Referater fra individuelle møder Læsning i udskolingen ( klasse) I udskolingen handler læseundervisningen fortsat om udvikling af forskellige læsestrategier, samt tilpasning af elevernes læsning af teksten og til formålet med læsningen. Dette fokus er vigtigt, idet eleverne møder stadig mere komplekse tekster og en større tekstmængde. Der vil samtidig være brug for at arbejde med elevernes læselyst for at fastholde læseglæden. Læsning indgår fortsat som en del af danskfagets litteraturpædagogik og er samtidig et af de vigtigste redskaber for tilegnelse af viden i alle fag, hvilket betyder, at alle klassens lærere har et ansvar for at skabe et godt læse og læringsmiljø, hvor der arbejdes målrettet med at støtte elevernes udvikling af læsning i fagene. Hensigten med læseundervisningen i udskolingen er at bidrage til, at alle elever kan gøre brug af tekster for at opnå de mål, de sætter sig. At eleverne forlader folkeskolen med funktionelle læsefærdigheder, som sætter dem i stand til at fortsætte med en ungdomsuddannelse og deltage i et demokratisk samfund. [9]
10 Elever med særlige behov tilbydes periodevise kurser i læse/skriveudvikling Læsningen i udskolingen omfatter: Udvikling af nuanceret og sikkert ord - og begrebsforråd samt arbejde med forforståelse i alle fag Sikring og effektivisering af afkodningsstrategier i alle typer tekst Brug af læseforståelsesstrategier Forskellige læseteknikker Afpasning af læsemåde til genre, teksttype og formål Der arbejdes med at integrere faglig læsning i alle fag eksempelvis i læsebånd Opmærksomhed på læselyst, læsemængde og læsehastighed Tid til fastholdelse af gode læserutiner Overgangen fra skole til ungdomsuddannelse For ordblinde elever, elever i vedvarende læse/stavevanskeligheder, anvendes nedenstående procedure 1. I begyndelsen af 8. klasse UU-vejleder giver klassen orientering om elevernes foreløbige uddannelsesvalg. Det foreløbige uddannelsesvalg skal være foretaget senest den 1. december i 8. klasse. Orienteringen omhandler introduktionskurser, e-vejledning, uddannelsesparathedsvurdering m.m. [10]
11 2. Efterår 8. klasse Læsevejlederen i samarbejde med dansklærer sikrer, at opfølgning på elevens læse/stavevanskeligheder indføres i elevplanen (støtte form og tid, IT-løsning, arbejdsvaner, fravigelser ved test og prøver m.v). UU-vejleder orienteres om disse elever. Klasselærer og UU-vejleder parathedsvurdere eleverne inden November/december 8. klasse Omkring jul taler UU-vejlederne med elever om valg af, og tilmelding til introduktionskurser, som helst skal være realistisk i forhold til valg af kommende uddannelse/beskæftigelsesmuligheder og i forhold til uddannelsesparathedsvurderingen. Introforløbende finder sted i foråret. 4. Februar/juni 8. klasse UU-vejleder udarbejder i samarbejde med skolen/eleven/forældrene en vejledningsplan for de ikke uddannelsesparate elever. Og har i den forbindelse individuelle/gruppevejledningssamtaler med de ikke uddannelsesparate elever. 5. I begyndelsen af 9. klasse Der tages afsæt i vejledningsplanen og det drøftes med elev, forældre og andre, hvad der skal til, for at eleven vil kunne gennemføre planen. 6. November/december 9. klasse Eleverne udarbejder en uddannelsesplan i som samtidig er elevens ansøgning til ungdomsuddannelserne og/eller 10. klasse. 7. Januar/marts 9. klasse Uddannelsesplanen skal være færdig og underskrevet af forældrene inden den 1. marts. Ved tilmelding til ungdomsuddannelsen via optagelse.dk, noterer UU-vejleder om der er behov for støtte ved kommende uddannelsessted. [11]
12 Evaluering Vestre Skole arbejder med såvel intern som ekstern evaluering af elevernes læse- og skrivefærdighed. Begge evalueringsformer supplerer hinanden og indgår som en del af skolens evalueringskultur, hvor mål for læseindsats og evalueringsresultat danner grundlag for og refleksion over den fremtidige pædagogiske praksis. Elever og forældre inddrages aktivt i evalueringen. Prøveresultat og opfølgning på dette indskrives i elevplanen. Skoleledelse og læsevejledere planlægger skolens fortsatte læseindsats med udgangspunkt i skolens læseresultater Evaluering bygger på lærerens fortløbende observation og registrering af den enkelte elevs læse- og skriveudvikling, dels på pædagogiske prøver, kommunalt bestemte screeninger og nationale tests, der er øjebliksbilleder på elevens aktuelle læse- og skrivefærdighed. Alle screeninger og pædagogiske prøver tages og rettes af klassens lærer, som herved opnår indsigt i elevernes læse- og skriveudvikling. Med udgangspunkt i prøveresultater afholdes læsekonferencer på alle årgange med deltagelse af primær team, læsevejledere og skolens ledelse. Årligt afholdes læsesamtale med deltagelse af kommunens læsekonsulent, skoleledelse og læsevejledere og matematikvejleder, hvor skolens læseindsats på grundlag af den eksterne evaluering drøftes. Skoleledelse og læsevejledere planlægger skolens fortsatte læseindsats med udgangspunkt i skolens læseresultater. [12]
13 I skoleåret 2017/18 0. årgang september og marts - Bogstavprøve 1 og 2 maj - ordblindetest 1. årgang, Læseskub i 1. halvår 2018 marts Hogrefe - Ordlæseprøve 1 2. årgang efterår frivillig national test forår - nationale test Hogrefe - tekstlæseprøve DVO s screening for ordblindhed fælles/individuel - februar 3. årgang efterår frivillig national test Hogrefe - tekstlæseprøve efterår VAKS-kursus for elever som er faldet igennem på den individuelle test i DVO screeningen på 2. årgang indstilling af elever til evt. optagelse på Læsecenter, Houlkær forår årgang efterår - frivillig national test forår nationale test, dansk, læsning Hogrefe tekstlæseprøve [13]
14 5. årgang efterår frivillig national test Hogrefe - tekstlæseprøve 6. årgang efterår - frivillig national test forår nationale test Hogrefe - tekstlæseprøve 7. årgang efterår TL2 efterår - frivillig national test 8. årgang efterår TL3 efterår frivillig national test forår nationale test 9. årgang efterår frivillige national test PLC og læsning Pædagogisk Læringscenter er det forum på skolen, der formidler, rådgiver og vejleder, såvel elever som lærere, indenfor aktiviteter, der vedrører kultur, medier og læring. PLC er tilknyttet skolebibliotekarer og pædagogiske IT-vejledere samt andre ressourcepersoner som læsevejleder. PLC indgår som en naturlig samarbejds- og sparringspartner på alle niveauer i forbindelse med tilrettelæggelse af læseudviklingstilegnelse. [14]
15 Vejledende, inspirerende og udviklende tilgange omkring læsning ser vi som vores særkende. Vestre Skoles biblioteket er inddelt på følgende måde: Skønlitteratur med en opdeling i a) ungdom b) børn c) småbørn. Bøgerne på biblioteket er opstillet i undergrupperinger inden for eksempelvis: a) noveller b) lix 5- c) tegneserier d) bogserier for småbørn e) pigebøger f) hestebøger g) drengebøger 1) Faglitteratur generelt beregnet for alle, men med en særskilt afdeling for småbørn. 2) Klassesæt af skøn- og faglitteratur. For såvel 1, 2 og 3 gælder, at vi til stadighed foretager udskiftning i bestanden for at matche tidens trend. 3) Vi har lydbøger bog dvd/cd for store og små. Spændvidden taler sit tydelig sprog ved Troldepus af Dines Skafte Jespersen og Sallies historier af Kim Fupz Aakeson. 4) Læse-let-bøger skrevet og beregnet for såvel store som små. Førnævnte inddeling af bøgerne efter lixtal understøtter behovet for individuelle sværhedsgrader. Vi er desuden behjælpelige med at foretage lixtalsberegninger / lettalsberegninger af diverse bøger. [15]
16 5) Ipad/tablets/e-bøger er i sin vorden men vi er begyndt. Fordelen ved denne læseform er bl.a., at læseren har mulighed for at regulere skriftstørrelse og linjelængde, så læseoplevelsen afpasses den enkelte kompetencer og muligheden for at forøge sin læsehastighed. 6) Computerspil på pc erne. En genre der også skal undervises i i faget dansk og som kan give styrkede læsefærdigheder. 7) Hjælp med it i det hele taget pædagogisk såvel som teknisk. Gennem den enkelte klasses besøg på biblioteket udvikles den enkelte elevs forståelse for PLC s materialesamling samt muligheder. [16]
Handleplan for læsning Sødalskolen August 2012
Sødalskolen August 2012-1 - Generelt om læsning på Sødalskolen Mål Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Forældre
Læs mereForskning viser, at forældre er rollemodeller for deres børn, både når de taler, skriver og læser.
Mål for læsning på Møllehøjskolen Alle elever videreudvikler og udfordres på alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Forældrerollen i forhold
Læs mereHandleplan for læsning. Skals Skole
Handleplan for læsning Skals Skole Indhold Mål for læsning på Skals Skole... 3 Overlevering fra dagtilbud til 0. klasse... 3 0. klasse...3 Aktiviteter... 4 Overlevering fra 0. klasse til 1. klasse... 4
Læs mereHandleplan for læsning
Mål for læsning på Møllehøjskolen Alle elever videreudvikler og udfordres på alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videnstilegnelse i alle skolens fag. Forældrerollen i
Læs mereMejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.
Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde
Læs mereHandleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018
Handleplan for læsning Mål 1 Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Skolens handleplan for læsning Mønsted
Læs mereHandleplan for læsning Sparkær Skole
Skoleåret 2014/15 Indholdsfortegnelse: Handleplan for læsning Indholdsfortegnelse:... - 1 - Målet for læsning:... - 2 - Veje til målet:... - 2 - den aktuelle viden på området.... - 3 - Læsevejledning på
Læs mereHandleplan for læsning
Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem
Læs mereGadstrup Skoles læsehandleplan
Gadstrup Skoles læsehandleplan Indledning Gadstrup Skoles læsehandleplan er udarbejdet på baggrund af Roskilde Kommunes Læsehandleplan 2016-2020. Handleplanen beskriver skolens nuværende og kommende indsats
Læs mereStrategi for Sprog og Læsning
Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst
Læs mereHandleplan for læsning
Vadehavsskolen Handleplan for læsning 2010 Indhold Formålet med en læsehandleplan s.2 Hvad er læsning? s.2 Sammendrag af Ministeriets mål s.3 Læsning i indskolingen s.3 Læsning på mellemtrinnet s.5 Forældresamarbejde
Læs mereLæsepolitik 2010/11 Vadgård skole
Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen
Læs mereLæsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2
Læsehandlingsplan Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2 Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst 4 Den fortsatte
Læs mereAfdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?
Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre
Læs mereUlbjerg SDI Handleplan for læsning
Ulbjerg SDI Handleplan for læsning 1. udgave august 2012 1 Indholdsfortegnelse Børnehaven... 3 Overgang fra dagtilbud til 0. klasse... 3 Indskolingen: 0. - 3. klasse... 4 Mål for læsning i 0. klasse...
Læs mereLæse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.
Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien
Læs mereLæsehandleplan for Bøgeskovskolen:
Læsehandleplan for Bøgeskovskolen: Mål At alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Når børn begynder i skolen,
Læs mereTjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.
Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.
Læs mereHorsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning
Horsens Kommune Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Udarbejdet januar 2012 Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Læsning er en dimension i ALLE fag, og derfor er og vil det
Læs mereHandleplan for læsning på Knudsøskolen.
Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet
Læs mereRingsted Lilleskole Læsepolitik
Ringsted Lilleskole Læsepolitik Læsepolitikkens formål: et med Ringsted Lilleskole læsepolitik er at styrke elevernes læsefærdigheder for der igennem at styrke deres generelle faglighed og sproglige udvikling.
Læs mereLÆSEHANDLINGSPLAN Frederiksgård Skole
LÆSEHANDLINGSPLAN Frederiksgård Skole Hovedområde Fokuspunkter Side Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst Den
Læs mereSkolens handleplan for sprog og læsning
Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens
Læs mereLæsehandlingsplan Langholt Skole
Læsehandlingsplan Langholt Skole Forord Læsning og IT Læsebånd Klassekonferencer Yngste team Børnehaveklassen 1. klasse 2. klasse 3. klasse Ældste team 4. klasse 5. klasse 6. klasse Forord På Langholt
Læs mereHandleplan for læsning på Stilling Skole
Skanderborg Kommunes mål for læsning: - (Overordnet) Alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør dem i stand til aktivt at anvende deres læsning i personlig udvikling, uddannelse og aktiv deltagelse
Læs mereHandleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet
Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner
Læs mereHornum skole. Dette arbejder vi med i alle årgange:
2015 Hornum skole Dette arbejder vi med i alle årgange: Læsebånd Læsekontrakter Flydende læsning Faglig læsning: o Læsestrategier o Notatteknik Motivering for læsning Evaluering Gældende pr. 1. august
Læs mereLæsevejlederens funktioner
Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde
Læs mereLæse-skrivehandleplan
Tønder, 30. maj 2018 Læse-skrivehandleplan 2018-20 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse,
Læs mereHANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013. Indhold:
HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013 Indhold: Mål Generel læseudvikling Overgange Læsevanskeligheder Evaluering IT og læsning PLC og læsning Må l: Alle elever skal udvikle alderssvarende læsefærdigheder,
Læs mereSkoleåret 2013/2014. 10.06.13 Viborg Kommune
Skoleåret 2013/2014 10.06.13 Viborg Kommune Indholdsfortegnelse Overgang fra dagtilbud til skole... 3 Indskoling: 0. 3. årgang... 3 Læseudvikling progression... 3 Børnehaveklassen:... 3 1. årgang:... 4
Læs mereLÆSEHANDLINGSPLAN TINGBJERG HELDAGSSKOLE
LÆSEHANDLINGSPLAN TINGBJERG HELDAGSSKOLE Hovedområde Fokuspunkter Side Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst
Læs mereHandleplan for. læsning. Stoholm skole. Lene Lausen & Laila Christensen
01-08-2018 Handleplan for læsning Stoholm skole Lene Lausen & Laila Christensen Indholdsfortegnelse INDSKOLING... 2 0. klasse... 2 Handleplan... 2 1. klasse... 3 Handleplan... 3 2. klasse... 4 Handleplan...
Læs mereBørnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af
Handleplan for læsning i indskolingen på Rougsøskolen. Indskolingen 0. kl. Handleplan for læsning Alle elever skal have en god læsestart. De fleste er klar til at begynde en egentlig læseundervisning i
Læs mereKommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse
Læs mereHandleplan for læsning Frederiks skole
Handleplan for læsning Frederiks skole Læsevejledning: Denne handleplan er udbytterig læsning for alle undervisere på Frederiks skole. Benyt i begyndelsen læseteknikken nærlæsning. Når du kommer til de
Læs mereKompetencecenter på Sebber Skole
Kompetencecenter på Sebber Skole Skoleår 2011-2012 Mål Skolens kompetencecenter tilrettelægger den specialpædagogiske indsats og giver sparring til lærere og pædagoger med henblik på at udvikle kompetencer
Læs mereLokal læsehandleplan Med inspiration fra undervisning.dk
0 Sprogvurdering Sprogscreening Skriftsproglig udvikling (Hogrefe) bogstavprøve 2 Evt. Ordblinderisikotest Lærernes egen løbende evaluering af undervisningen. Eleverne lytter til oplæsning og fortalte
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereKommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Læs mereFunder-Kragelund Skoles læsepolitik
Funder-Kragelund Skoles læsepolitik Læsning er en langsommelig affære - men vidunderligt at lære Vi underviser i læsning for at sikre os, at eleverne gennem hele deres skoleforløb udvikler læselyst og
Læs mereHandleplan for læsning
Handleplan for læsning Forord Byrådet vedtog i forbindelse med budget 2009 et service og kvalitetsmål om, at der skulle udarbejdes en fælleskommunal læseplan for Skanderborg Kommune. Formålet med Handleplan
Læs mereIndhold Indledende bemærkninger... 2 Læsebånd hvornår og hvor?... 2 Læsebånd hvordan?... 2 Læsestrategier/læseteknikker... 3 Eksempel på mulige mål
Indhold Indledende bemærkninger... 2 Læsebånd hvornår og hvor?... 2 Læsebånd hvordan?... 2 Læsestrategier/læseteknikker... 3 Eksempel på mulige mål og anvendelsesmuligheder ved forskellige læseformer:...
Læs mereLolland Kommunes skriftsprogsstrategi er en del af kommunens Børneog ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune.
Notat Version 3 03.07-2014 Lolland Kommunes læse- og skriftsprogsstrategi 2014 Vision Lolland Kommunes skriftsprogsstrategi er en del af kommunens Børneog ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde
Læs mereHandleplan for læsning på Blåbjergskolen
Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige
Læs mereLæseindsats i Vesthimmerlands Kommune
Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Indholdsfortegnelse 1 Målsætning 2 Indsatsområder 2.1 Overordnede indsatsområder 2.2 Indskoling 2.3 Mellemtrin 2.4 Udskoling 3 Evaluering 3.1 Ansvarsfordeling 4 Anbefalinger
Læs mereLæsepolitik for Christianshavns skole
Læsepolitik for Christianshavns skole Formål: Formålet med vores lokale læsepolitik er at kvalificere læseundervisningen gennem hele skoleforløbet. Denne kvalificering omhandler såvel afkodning som læseforståelse,
Læs mereSTANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD. evaluering, test og tiltag i skolen
STANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD evaluering, test og tiltag i skolen Forord: Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i
Læs mereLÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN
Handleplan for LÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN Handleplan for læsning på Spangsbjergskolen: Indhold: Indskolingen s. 2 Mellemtrinnet s. 4 Udskolingen s. 6 Læsevejlederne s. 7 Biblioteket s. 8 Specialcenteret
Læs mereKommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Læs mereDen enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.
Dato 7. marts 2019 Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereLæsebånd Friskolen Østerlund
Læsebånd Friskolen Østerlund Rent teknisk er et læsebånd et bånd af tid, hvor eleverne arbejder fokuseret med læsning af mange forskellige typer tekster. Hos os har vi placeret dette bånd af tid på alle
Læs mereEn strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune. Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder
En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder Baggrund Børn, som i dag begynder i dagtilbud og skoler,
Læs mereTemahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune
Læs mereSkoleåret 2012/2013. 15-06-2012 Viborg Kommune
Skoleåret 2012/2013 15-06-2012 Viborg Kommune Indholdsfortegnelse Overgang fra dagtilbud til skole... 3 Indskoling: 0. 3. årgang... 3 Læseudvikling progression... 3 Børnehaveklassen:... 3 1. årgang:...
Læs mereDybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 1.-3. klasse 2014-15
Kendetegn Indsats/metoder (Beskrivelse af pædagogiske muligheder) Materialer Ansvar Evaluering Dysleksi i familien Vanskeligheder med at lære alfabetet og oversætte bogstav til lyd og bogstavfølger til
Læs mereTØNDER DISTRIKTSSKOLE
Sprog- og læsehandleplan 2016-17 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse, job og deltagelse
Læs mereEn strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune. Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder
En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder Baggrund Børn, som i dag begynder i dagtilbud og skoler,
Læs mereTHOMASSKOLENS LÆSEPOLITIK
THOMASSKOLENS LÆSEPOLITIK Læsning er grundlaget for læring i alle fag. Læsning er en vigtig færdighed og en kompetence til brug på tværs af fagene. Der er to vigtige komponenter i læsning: Ordafkodning
Læs mereÅrsplan for dansk i 4.klasse
Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel
Læs mereHandleplan for læsning. Overlund Skole 2012 / 2013
Handleplan for læsning Overlund Skole 2012 / 2013 1 Handleplan for læsning Overlund Skole Indhold Læsning og læseforståelse. Overgange og sammenhæng. Trinmål efter 0. klassetrin 0. årgang Trinmål efter
Læs mereLæsehandleplan for Ellemarkskolen
Læsehandleplan for Ellemarkskolen Formål: At alle elever, der går i folkeskolen besidder læsekompetencer til at klare en ungdomsuddannelse og at de samtidig får styrket den alsidige personlige udvikling
Læs mereLæsevejlederen som ressourceperson
Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8
Læs mereLæsehandlingsplan. Formål
Læsehandlingsplan Formål Formålet med Grøndalsvængets Skoles læsehandlingsplan er at opprioritere læseundervisningen i alle skolens fag ved at inspirere, vejlede og koordinere skolens samlede læseindsats.
Læs mereStandard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen
Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i Skanderborg
Læs mereHANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE
HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE Indholdsfortegnelse HANDLEPLAN FOR LÆSNING... 1 INDSKOLING... 2 0. klasse... 2 INDSKOLING... 3 1.klasse... 3 INDSKOLING... 4 2. klasse... 4 INDSKOLING... 5 3. klasse...
Læs mereEvalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010
Evalueringsrapport klasselæseprøver 2010 Resultater, analyser og anbefalinger i forbindelse med klasselæseprøver i 1., 2., 3., 4. og 8. klasse, Kolding Kommune 2010 Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen
Læs mereHandleplan for læsning Holmebækskolen
Handleplan for læsning Holmebækskolen 2014-2015 Indskolingen: Børnehaveklasse 2.klasse I indskolingen har vi følgende fokuspunkter: Undervisningen tilrettelægges således, at den sikrer, at eleverne i børnehaveklassen
Læs mereMÅL Vi har som mål, at få alle elever til at klare sig så godt som muligt i skolen. HANDLEPLAN FOR LÆSNING. Mangfoldighed, fællesskab og faglighed.
MÅL Vi har som mål, at få alle elever til at klare sig så godt som muligt i skolen. HANDLEPLAN FOR LÆSNING Mangfoldighed, fællesskab og faglighed. Indholdsfortegnelse Indskoling. 2 0. klasse 2 1. klasse
Læs mereLæringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15
Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation
Læs mereHandleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
Handleplan for læsning; udskoling - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering -
Læs mereSkriftsprogsindsats på Vorgod-Barde Skole
Skriftsprogsindsats på Vorgod-Barde Skole Målstyringsværktøjet er rammen, inden for hvilken den enkelte skole formulerer sig skriftligt om sin egen indsats på skriftsprogsområdet. Intentionen er: Den enkelte
Læs mereTil lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR
Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever
Læs mereFra august 2009 er der iværksat skole/hjemvejledere til at vejlede ressourcesvage to-sprogsfamilier i læsestøtte af deres barn.
Læsehandleplan for Ellemarkskolen Formål: At alle elever, der går i folkeskolen besidder læsekompetencer til at klare en ungdomsuddannelse og at de samtidig får styrket den alsidige personlige udvikling
Læs mere8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen
Læs mereLæsehandleplan 2011 / 2012
Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.
Læs mereStøtteundervisning på Den lille Skole
Støtteundervisning på Den lille Skole På Den lille Skole vil vi sikre os, at alle elever tilbydes optimale muligheder for at få gavn af de aktiviteter, de præsenteres for i undervisningen. Alle elever
Læs mere5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,
Læs mereHandleplan for læsning på Skt. Klemensskolen
Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen Den lokale handleplan for læsning skal ses i sammenhæng med både den nationale og kommunale handleplan for læsning. Den overordnede målsætning er med udgangspunkt
Læs mereSproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation
Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,
Læs mereIndholdsfortegnelse Ulfborg Skole side 1 Den kommunale handleplan for sprog og læsning side 2 Handleplan for sprog og læsning på Ulfborg Skole side 3
Indholdsfortegnelse Ulfborg Skole side 1 Den kommunale handleplan for sprog og læsning side 2 Handleplan for sprog og læsning på Ulfborg Skole side 3 Indskolingen side 4 Mål for læsning i børnehaveklasse
Læs mereLæsehandlingsplan Bavnehøj Skole 2016/2017
Læsehandlingsplan Bavnehøj Skole 2016/2017 Københavns kommune har i 2008 udarbejdet en overordnet læsepolitik, og ud fra de beskrevne principper og målsætninger anbefales det, at hver skole udarbejder
Læs mereRetningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune
Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Formål Set i lyset af en national indsats for ordblinde i Danmark, så har Egedal Kommune over de seneste to år iværksat
Læs mereLanghøjskolens ordblindehandleplan
Langhøjskolens ordblindehandleplan 1 I ordblindehandleplanen beskrives Langhøjskolens beredskab for at opdage hhv. elever med risiko for læsevanskeligheder, elever med læsevanskeligheder og elever med
Læs mere8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen
Læs mereForord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse
Læs mereLolland Kommunes læsestrategi
Lolland Kommunes læsestrategi Indledning Lolland Kommunes læsestrategi er en del af kommunens børne- og ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune. Det politiske fokus på læsning
Læs mereqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx
qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for temaet omkring Børnehaveklassen Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv
Læs mereLæsehandleplan for Kastrupgårdsskolen 2018/19. Formålet med læsehandleplanen. Status
Læsehandleplan for Kastrupgårdsskolen 2018/19 Formålet med læsehandleplanen Formålet med læsehandleplanen er at vedligeholde og styrke indsatsen omkring elevernes læsefærdigheder og -kompetencer. Der har
Læs mereHandleplan for læsning
Handleplan for læsning Forord Her er Rørkjær skoles læsestrategi og handleplan. Planen er blevet til efter et omfattende arbejde i en arbejdsgruppe med bred repræsentation, og handleplanen er blevet behandlet
Læs mereOrdblindepolitik, Sortebakkeskolen.
Udarbejdet den 30. april 2018. Ordblindepolitik, Sortebakkeskolen. Vision At ordblinde elever får den støtte, de har brug for, for at kunne deltage aktivt og ligeværdigt i skolelivet og for at blive så
Læs mereÅrsplan for dansk i 6.klasse
Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel
Læs mereForord. Mål. Tiltag. Læsehappenings
Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.
Læs merePå Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning:
Hvad er en læsehandleplan for os her på På har vi en læsehandleplan for at have et fælles sprog, når vi taler læsning. Heraf følger naturligt at læsning foregår i alle fag. Læsehandleplanen er desuden
Læs mereLæsning på Ellebjerg Skole 2009/10
Læsning på Ellebjerg Skole 2009/10 En handleplan for personalets arbejde med læsning de næste 3 år. Alle skoler i København skal have en handleplan for læsning med det formål, at eleverne bliver bedre
Læs mereForord. Mål. Tiltag. Læsehappenings
Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.
Læs mereMål for læsning på Nørrebro Park Skole
Mål for læsning på Nørrebro Park Skole - 2010 Børnehaven Målet er at give eleverne forudsætninger for at læse og skrive ved at styrke og udvikle sproglige færdigheder. Der arbejdes med sproglig opmærksomhed
Læs mereKompetencecenter for læsning Retningslinjer
Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder Baggrund Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder bygger lige som al anden
Læs mere