SAMFUNDSANALYSE X O OURB OL : C TOS O ODELF m SIDE 12 PSYKOLOG NYT NR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SAMFUNDSANALYSE X O OURB OL : C TOS O ODELF m SIDE 12 PSYKOLOG NYT NR. 7 2012"

Transkript

1 SAMFUNDSANALYSE modelfotos: COLOURBOX SIDE 12 PSYKOLOG NYT NR

2 PERSPEKTIVER på socialt udsatte Det er for let at melde sig ind i de svages klub og få en diagnose, som åbner for ansvarsfrihed. Sådan lyder det kritisk i samfundsdebatten. Skal de svage ikke bare have en skovl i hånden og et spark bagi? D en danske offentlighed er præget af en vigtig og til tider ophedet diskussion af, hvordan vi bedst forstår og løser det betydelige samfundsmæssige og menneskelige problem, at der er mere end personer i den arbejdsdygtige alder på offentlig forsørgelse, eksklusiv efterløn, pension og SU. I december 2011 var cirka danskere på førtidspension, på dagpenge, på kontant/starthjælp, i fleksjob, under revalidering og op imod på sygedagpenge (Kilde: jobindsats.dk). Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (2012) har talt for et tiltrængt opgør med passiv forsørgelse, og at der er behov for individuelt tilrettelagte udviklingsforløb, særligt for udsatte unge, som ikke umiddelbart kan gennemføre en uddannelse. Ifølge ministeren er der brug for, at dansk social- og beskæftigelsespolitik fokuserer på både ret og pligt, ligesom vi ikke blot skal give mennesker noget at leve af, men også noget at leve for. Sammen med socialminister Karen Hækkerup har Mette Frederiksen blæst til kamp imod, hvad de kalder danskernes krævementalitet. Det er lidt uklart, hvad det præcis er for danskere, der efter de to ministres opfattelse kræver for meget, og man må håbe, at der bliver afsat de nødvendige ressourcer til faktisk at hjælpe socialt udsatte, så de ikke primært bliver konfronteret med nye pligter og trusler om konsekvenser, hvis de ikke umiddelbart kan dette. At de også bliver mødt med en hjælp, der på sigt sætter dem i stand til at honorere disse pligter og holder en hånd under dem, indtil de reelt har fået noget at leve for og kan få fodfæste på arbejdsmarkedet. Alvorlige sociale problemer er langt fra alene økonomiske og kan sjældent løses via standardiserede quick fix eller regulering af sociale ydelser. PSYKOLOG NYT NR SIDE 13

3 Baggrund Artiklens tema ligger i forlængelse af forfatterens seneste bog: Danmark på briksen. Et psykologisk perspektiv på Danmark og danskerne i det senmoderne, Hans Reitzels Forlag, Regeringens udspil En del af fællesskabet rummer gode takter, bl.a. en formuleret intention om at give unge gode og grundige ressourceforløb og investere mere tid og støtte. De skal have en indsats, der løser de forskellige problemer, der er omkring dem, og som ikke kun handler om ledighed (Beskæftigelsesministeriet 2012: 6). Dette implicerer, at personer under 40 år skal have tilbudt en effektiv og hurtig udredning samt behandling af deres sygdom (ibid.:10), ligesom der skal etableres såkaldte revalideringsteam i hver kommune med adgang til sundhedsfaglig ekspertise, herunder psykologer. Omvendt er der grund til at holde øje med, hvordan man har tænkt sig at udmønte, at personer med psykiske lidelser skal tilbydes såkaldte lær-at-leve-med -programmer (ibid.: 11), ligesom økonomien omkring regeringens udspil ikke er helt klar. Man forestiller sig således, at reformen skal bidrage med en forbedring af de offentlige budgetter på 1.9 mia. i 2020 (ibid.: 23). Positioner i debatten Den hidtidige diskussion af, hvordan vi skal forstå, at så mange danskere er på offentlig forsørgelse, og hvordan man bedst får de berørte personer ind eller tilbage på arbejdsmarkedet, har i nogen grad været præget af en række, ud fra en psykologisk betragtning, unuancerede positioner : En moraliserende position, hvor det fremføres, at en betragtelig del af de dem, som er på offentlig forsørgelse, skal tage sig sammen, holde op med at klynke og ophøre med at definere sig selv som hjælpeløse ofre. En position, som fokuserer på konsekvens, sanktioner og straf: Når personer ikke lever op til kravene i den aktive beskæftigelsespolitik hvor målet er, at så mange som muligt hurtigt skal gøres klar til at fungere på arbejdsmarkedet så må de føle. En position, hvor udgangspunktet er, at mennesker skal bringes ind på arbejdsmarkedet via økonomiske incitamenter: Hvis blot det kan betale sig at arbejde, vil mange af de berørte personer blive motiveret til selv at finde et arbejde. Hovedstrategien er her at nedsætte en række sociale ydelser, så forskellen mellem offentlig forsørgelse og arbejdsindkomst øges. Alle tre positioner synes at hvile på en instrumentel forståelse af den menneskelige psykologi med rødder i behaviorismen, tilsat lidt økonomisk rationalitet (homo oeconomicus), mens man må kigge langt efter en nuanceret forståelse af, hvad baggrunden er for, at mennesker kommer i en prekær situation og socialt udsatte får behov for hjælp i kort eller lang tid. Ideen om, at man kan være psykisk skrøbelig og ende i en socialt udsat situation af psykosociale årsager, trænges i baggrunden til fordel for forestillinger om, at en del socialt udsatte er udygtige, viljesvage og moralsk anløbne individer, der skal sættes under pres, så de kan blive motiveret til at tage vare på sig selv. I den udstrækning det danske samfunds tilgang til socialt udsatte og psykisk skrøbelige mennesker bliver farvet af sådanne tilgange fra liberalismens overskudslager, rummer det risiko for kollektive mentaliseringssvigt, hvor opfattelsen af mennesker med psykiske lidelser, socialt udsatte og mennesker på overførselsindkomst bliver domineret af unuancerede og alt for generelle opfattelser af, hvad der kendetegner mennesker, der placeres i disse sociale kategorier (Jørgensen 2012). Hvis vi som samfund vedvarende stiller krav til det enkelte menneske, som vedkommende ikke har ressourcer til at honorere, er dette udtryk for et svigt et svigt, vores rige samfund bør søge at undgå. Omvendt skal vi også have blik for det enkelte menneskes ressourcer og ønske om at blive en del af fællesskabet. SIDE 14 PSYKOLOG NYT NR

4 Generelt, upræcist og ukonkret En række debattører har fremført det synspunkt, at velfærdsstaten også kaldet Nanny-staten (Jensen 2012), taberfabrikken (Olesen), Big mother-samfundet (Liberal alliances valgkamp 2011) eller blot et cancerramt velfærdssystem (Thyssen 2011) ikke længere primært hjælper mennesker i nød, men selv er med til at udvikle sociale klienter. Velfærdsstatens institutioner er angiveligt selv med til at skabe sine egne klienter. På den ene side anerkendes det i nogen grad, at det ikke er et problem i sig selv, at de svage får for megen hjælp, og at svært psykisk syge skal hjælpes, men samtidig fokuseres på, at for mange melder sig under de svages faner (Dahl & Thyssen 2012). Man mener øjensynligt, at dette hænger sammen med, at mens det på arbejdsmarkedet gælder om at kunne, gælder det på velfærdsmarkedet om ikke at kunne (Thyssen & Dahl 2006:161). Den ansete danske filosof Ole Thyssen (2011) mener, at det er blevet alt for let og fristende at melde sig ind i de svages klub og få den diagnose, som åbner for velfærd og ansvarsfrihed. Med en diagnose som voldspsykopat, spiseforstyrret eller ADHD-ramt fritages både familien og individet selv for egen skyld. Dårlig opdragelse bliver angiveligt forklædt som sygdom (Thyssen & Dahl 2006), og det hævdes, at det i mange henseender slet ikke er så ringe at påtage sig en sygdom. Man slipper for pligter, man kan slappe af, og man kan opføre sig betydelig mere selvoptaget end normalt accepteret. (Thyssen & Dahl 2006:112) Ifølge Cepos-filosoffen Henrik Gade Jensen (2012) fremelsker og belønner velfærdsstaten skrøbelige og svagelige menneskeegenskaber. Via en retorisk omskrivning af Kants klassiske formuleringer om menneskets selvforskyldte umyndighed omtaler Thyssen mennesker, der har brug for velfærdsstatens ydelser, som selvforskyldt svage. Velfærdsstatens resultat er en befolkning af ressourcesvage væsner, der konkurrerer om diagnoser, svaghed og offerstatus. (Jensen 2012) Det er karakteristisk for dele af denne debat, at den føres på et meget generelt, upræcist og ukonkret plan. Selv om dette naturligvis i nogen grad er et grundvilkår for offentlig debat, er det problem, da helt afgørende differentieringer går tabt. Psykologer, læger og andre behandlere er ifølge Dahl & Thyssen (2012) medansvarlige for, at mennesker oplever sig selv som skrøbelige: Hjulpet af en hær af professionelle, som lever af at behandle den slags, beskriver de [sociale klienter] sig selv som ofre og svage, så vi får accelererende hjælpeløshed. Når svaghed ikke betyder rå nød, men opmærksomhed fra et korps af professionelle læger, psykologer, socialarbejdere og pædagoger åbner svaghed en adgang til gevinster, som Thyssen (2011) har formuleret det. Selv om det til tider er lidt vanskeligt at afgøre, præcist hvem og hvad de nævnte debattører taler om, er der grund til at spørge, hvad det er for en virkelighed, de lever i. De ser ikke ud til at være overbelastet af viden om psykisk lidelse og vilkårene for socialt udsatte i Danmark. Der opstilles to retoriske figurer, som antagelig er polemisk effektfulde, skønt de er meget langt fra dækkende som billede af virkeligheden: Den lykkelige karaktersvage arbejdsløse eller førtidspensionist, der har fået knækket sin trang til at klare sig selv af velfærdsstatens generøse tilbud; den ikke-værdigt trængende, som spekulerer i velfærdsydelser (Højbjerg 2011) og behandleren, der drevet af egne interesser og bevæbnet med diagnoser og omklamrende interventioner omdanner sine klienter til karaktersvage og afhængige individer med en selvopfattelse som hjælpeløst offer. Re-maskulinisering af staten Sociologerne Pierre Bourdieu (1999) og Luc Waquant (2004) har med afsæt i, hvad de kalder statens højre og venstre hånd, argumenteret for, at der er sket en gradvis re-maskulinisering af de senmoderne velfærdsstater. I de to sociologers metaforik repræsenterer statens venstre hånd den mere feminine velfærdsstat, der sørger for uddannelse, sundhed, velfærd, regulering af arbejdsmarkedet og generelt beskytter samfundets udsatte grupper. Statens højre hånd repræsenterer mere maskuline værdier og fokuserer på økonomisk rationalitet og disciplin, deregulering af markedet, straf og konsekvens. De beskriver, hvordan statens højre hånd med dens iboende værdier er blevet styrket på bekostning af den venstre krav og pligter opprioriteres, særlig når det gælder de nederste dele af samfundet, mens rettigheder og støtte, særligt til samfundets udsatte, er under pres. Sanktioner og konsekvens opprioriteres på bekostning af hjælp og omsorg. I den aktuelle situation, hvor samfundsøkonomien gør det nødvendigt med vanskelige prioriteringer i velfærdsstatens ydelser, er det fristende at henfalde til enkle bud på, hvordan vi løser komplekse samfundsmæssige problemer. Og statens højre hånd med fokus på økonomisk rationalitet kan få overtag. Ud fra en klinisk-psykologisk betragtning er det dog vanskeligt at forestille sig, at øgede krav, moraliseren samt fokus på pligter og konsekvens i sig selv skulle bringe mennesker med svære sociale problemer og psykiske lidelser tættere på at kunne forsørge sig selv. Forståelse af menneskets psykologi Naturligvis har Thyssen, Dahl, Jensen og ligesindede ret i dele af deres analyse. Der er sociale klienter, som har betydelige ressourcer og uden større problemer vil kunne klare sig selv, hvis de bliver mødt med passende krav og økonomiske incitamenter. Som samfund skal vi turde tro på og stille krav til psykisk skrøbelige og socialt udsatte især når det gælder unge, og forudsat at disse krav er tilpasset den enkeltes ressourcer. Tilsvarende er der en række velfærdsydelser, primært rettet imod den velstillede og ressourcestærke middelklasse, som kan afvikles uden at skabe en social massegrav i Danmark: Efterløn som en almen rettighed, børnecheck til middelklassens børnefamilier etc. Vi skal således altid efterstræbe en passende balance imellem den moderne stats højre og venstre hånd. Hertil kommer, at vi som faggruppe skal passe på ikke at blive bevidstløse medspillere i tendenser til overdiagnosticering, unødig patologisering og overbehandling af normale livskriser, livsovergan- PSYKOLOG NYT NR SIDE 15

5 Kravene på det danske arbejdsmarked er nu så høje, at en del er for skrøbelige og mangler ressourcer til at kunne få fodfæste på arbejdsmarkedet på normale vilkår inden for overskuelig tid ge, dårlig opdragelse og normale dele af dette at være menneske at vi ikke bliver del af en behandlingsindustri, som umyndiggør mennesker med ressourcer til at klare sig selv, endsige medvirker til overdreven psykologisering af i øvrigt velfungerende menneskers utilbøjelighed til at tage ansvar for sig selv og deres eget liv (se fx bidrag i Brinkmann 2010). Det centrale i denne forbindelse er imidlertid noget ganske andet, nemlig: 1. Hvor stor en del af den gruppe, som er på overførselsindkomst, svarer til det tegnede billede af relativt ressourcestærke personer, der blot er blevet lullet i søvn af en alt for generøs velfærdsstat med overdrevet fokus på rettigheder og underprioritering af krav og pligter? 2. Hvad er det for et menneskesyn og forståelse af den menneskelige psykologi, der ligger til grund for det tegnede billede, og i hvor høj grad kan denne forståelse uden videre anvendes som en generel tilgang til socialt udsatte og mennesker med psykiske lidelser? Det er naturligvis svært at afgøre, hvor mange af dem, der i øjeblikket er på overførselsindkomst, som reelt vil kunne blive selvfor- sørgende inden for kort tid, hvis de blev mødt med krav og mærkbare konsekvenser af manglende opfyldelse af forventninger. Man må formode, at hovedparten af de ca personer på dagpenge uden større problemer ville kunne passe et arbejde og blive selvforsørgende, hvis blot der var job til dem. Omvendt har de fleste af de ca personer på førtidspension og i fleksjob været igennem lange udredningsforløb, og man må formode, at de ikke umiddelbart vil kunne få fodfæste på det normale arbejdsmarked. Ser vi på gruppen af kontanthjælpsmodtagere, har både Rigsrevisionen (2010) og Rådet for socialt udsatte (Ejernæs et al. 2010) fremlagt undersøgelser, som tyder på, at aktivering og nedsatte sociale ydelser kun har positiv effekt på en lille del, hvis målet er at gøre dem i stand til at forsørge sig selv. Rigsrevisionen har i en undersøgelse af effekten af aktivering (virksomhedspraktik) fundet, at blot 16 %, henholdsvis 7 %, af de medvirkende kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 og 5 var blevet selvforsørgende tre år efter deres aktivering. Faktisk fandt man tegn på, at de iværksatte aktiveringsindsatser havde direkte negativ effekt i de første to af de tre år, undersøgelsen strakte sig over. Rådet for socialt udsatte har fremlagt en omfattende undersøgelse af effekten af de laveste sociale ydelser starthjælp, introduktionsydelse, nedsat kontanthjælp og kontanthjælp hvor man konkluderer, at cirka 75 % af dem, der modtager det danske velfærdssamfunds laveste sociale ydelser, ikke har de nødvendige ressourcer til at reagere som ønsket og forventet på økonomiske incitamenter. Når de bliver anbragt på de laveste sociale ydelser, hvor der er åbenlyse fordele ved at finde sig et job, reagerer de ikke med øget jobsøgning; de kommer ikke nærmere selvforsørgelse. For tre fjerdedele var resultatet i stedet øget modløshed, ringere livskvalitet, negative påvirkninger af det mentale og fysiske helbred og omfattende materielle og sociale afsavn (Ejernæs et al. 2010:19). Man skal være varsom med at drage for vidtrækkende konklusioner på basis af undersøgelser som disse, men de giver grund til at overveje, i hvor høj grad problemerne med for mange på offentlig forsørgelse kan løses via simple økonomiske incitamenter og krav om bestemte former for aktivering. Det autonome menneske Med moderniteten sker en gradvis aftrapning af den eksplicitte ydre kontrol af det enkelte individ. Til gengæld forventes, at individet af egen kraft internaliserer og tilpasser sig herskende normer, værdier og adfærdsregler (Jørgensen 2012). Selvregulering og selvkontrol bliver således vigtige elementer i det moderne menneskes psykologi, mens mangelfuld selvkontrol, vedvarende stræben efter umiddelbar behovstilfredsstillelse og bekvemmelighed, manglende evne til at fastholde og realisere mere langsigtede mål samt tilbøjelighed til at agere med afsæt i umiddelbare impulser og affekter kan give anledning til problemer for både enkeltindividet og fællesskabet. De senmoderne samfund er bygget op om det stærke autonome enkeltindivid med høj grad af selvindsigt og selvkontrol. Vore forventninger til os selv og hinanden øges til stadighed, forestillinger- SIDE 16 PSYKOLOG NYT NR

6 ne om, hvad der kræves for at have et godt liv, bliver stadig mere krævende, og kravene på præstationssamfundets arbejdsmarked er efterhånden ganske høje. Det er godt, at vi som samfund har høje forventninger til os selv og hinanden, men når de overstiger, hvad et betydeligt antal kan honorere, bliver det problematisk især hvis vi ikke ser det enkelte menneske og afstemmer vore krav med individets faktiske ressourcer og forudsætninger. De tre tidligere skitserede positioner i den offentlige debat om socialt udsatte tager alle afsæt i forestillingen om den ressourcestærke person, der efter rationelle overvejelser og trang til bekvemmelighed vælger en position som hjælpeløst offer på offentlig forsørgelse. I forlængelse af dette forestiller man sig øjensynligt, at en betydelig del af disse personer umiddelbart kan træde ind på arbejdsmarkedet og forsørge sig selv, hvis blot vi fortæller dem, at de skal tage sig sammen, lade være med at klynke og kræver, at de ændrer deres selvbillede. Det at være socialt udsat og psykisk skrøbelig ses i vid udstrækning som et resultat af en svag karakter, dårlig moral, simpel udygtighed, manglende parathed til at anstrenge sig og gøre sig umage i samspil med en omklarende og alt for generøs velfærdsstat, blandt andet repræsenteret ved velfærdsstatens kernetropper af psykologer og andre behandlere. Ud fra en psykologisk betragtning må vi fastholde, at langt fra alle har samme ressourcer og forudsætninger. For at kunne agere som et autonomt individ skal man magte at overveje flere alternative valgmuligheder, vælge en af disse og have de nødvendige indre (psykologiske, personlighedsmæssige) og ydre (økonomiske, uddannelsesmæssige og sociale) ressourcer til at realisere dette valg. Vi kan opregne en række faktorer, som understøtter evnen til at fungere autonomt, og som mangler hos nogle af dem, der har brug for mere omfattende hjælp: en tryg opvækst uden traumatiserende tab eller omsorgssvigt, god begavelse, veludviklet selvregulering, grundlæggende tillid, veludviklet mentaliseringsevne, moden identitet, stabile indre strukturer, vellykket socialiseringsproces med internalisering af herskende sociale normer, konventioner etc. Mennesker, som har haft en svær opvækst og et hårdt liv, kan ikke uden videre leve op til forestillingerne om det ressourcestærke autonome menneske, men begrænses af forskellige grader af indre og ydre tvang. I nogle sammenhænge agerer de måske (selv-)destruktivt og ude af trit med herskende normer, regler og forestillinger om det optimale menneske. Det betyder imidlertid ikke, at vi som samfund skal parkere dem på permanent offentlig forsørgelse, men at der er brug for en langt mere omfattende og målrettet indsats end lidt moraliseren, nye pligter og økonomiske incitamenter. Det er respektløst at affeje deres vanskeligheder som udtryk for ubegrundet klynkeri og krævementalitet. Psykologer bør kvalificere debatten Jeg ville ønske, at virkeligheden var så enkel, som den beskrives af Thyssen, Dahl m.fl. Så kunne vi inkludere mange af dem, som er uden for arbejdsmarkedet via en moralsk offensiv, ansvarliggørelse med fokus på den enkeltes pligt og økonomiske incitamenter. Desværre er der grund til at tro, at en betydelig del af de berørte har så komplekse og i varierende grad kronificerede vanskeligheder, at der kræves en langt mere omfattende og individualiseret indsats over lang tid. Desuden er kravene på det danske arbejdsmarked nu så høje, at en del er for skrøbelige og mangler ressourcer til at kunne få fodfæste på arbejdsmarkedet på normale vilkår inden for overskuelig tid. Hvis der er grund til moralsk oprustning af befolkningen, må vi derfor være præcise om, hvem vi taler om og til. Debat om psykisk og socialt udsatte må bygge på viden om, hvordan mennesker kan ende i en udsat position, hvor de har brug for hjælp. Her må også psykologer bidrage til at kvalificere debatten og være repræsentanter for psykologiske perspektiver. Det at blive socialt marginaliseret og udvikle en psykisk lidelse kan igangsætte og accelerere selvforstærkende negative udviklingsprocesser. De velfærdsstatslige institutioners forståelse og møde med borgeren må ikke reducere individet til en ansigtsløs repræsentant for firkantede sociale kategorier med tilhørende forestillinger om, hvad der kendetegner personer, der henføres til disse kategorier. Under alle omstændigheder skal humanismens kerne, respekten for den enkeltes værdighed og særegenhed, være i centrum. Dette handler også om, hvilket samfund vi ønsker, hvilke værdier der skal være bærende om vi ønsker et samfund uden alt for store uligheder og massive sociale problemer, og hvor socialt udsatte behandles som ligeværdige personer. litteratur Carsten René Jørgensen, professor MSO i klinisk psykologi Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Beskæftigelsesministeriet (2012). En del af fællesskabet. Reform af førtidspension og fleksjob. Findes på: Bourdieu, P. (1999). The abdication of the state. In: Bourdieu, P. (ed.). The weight of the world. Social suffering in contemporary society. London: Polity, s Dahl, H. & Thyssen, O. (2012). Hinsides højre og venstre. Dagbladet Information, 8. februar, s. 19 Brinkmann, S. (red.) (2010). Det diagnosticerede liv. Sygdom uden grænser. Aarhus: Klim Ejernæs, M., Hansen, H. & Larsen, J.F. (2010). Levevilkår og coping. Ressourcer, tilpasning og strategi blandt modtagere af de laveste sociale ydelser. København: Rådet for socialt udsatte Frederiksen, M. (2012). Vi undgår ikke at skrue bissen på. Dagbladet Politiken, 20. februar Højbjerg, M. (2011). Der er gået cancer i velfærdssystemet. Interview med Ole Thyssen. Dagbladet Politiken, 24. december Jensen, H. (1998). Ofrets århundrede. København: Samleren Jensen, H.G. (2012). Nanny-staten er over os. Kronik i Politiken, 10. februar Jørgensen, C.R. (2012). Danmark på briksen. Et psykologisk perspektiv på Danmark og danskerne i det senmoderne. København: Hans Reitzels Forlag Rigsrevisionen (2010). Beretning til Statsrevisorerne om effekten af aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Findes på: Thyssen, O. (2011). Det svigtede menneske. Dagbladet Information, 15. november, s Thyssen, O. & Dahl, H. (2006). Krigeren, borgeren og taberen. København. Gyldendal Wacquant, L. (2004/2009). Punishing the poor. The neo liberal government of social insecurity. Durham: Duke University press PSYKOLOG NYT NR SIDE 17

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Formandsmøde. GF-dage i marts. Er der evidens? Stik dem en skovl

Formandsmøde. GF-dage i marts. Er der evidens? Stik dem en skovl 13. april 2012 66. årgang Dansk Psykolog Forening 7 Formandsmøde Roal Ulrichsen var som formand vært for GF12, men overgiver nu depechen til den ny formand, Eva Secher Mathiasen. Side 3 GF-dage i marts

Læs mere

Folketingets Lovsekretariat Slotsholmsgade København K Telefon

Folketingets Lovsekretariat Slotsholmsgade København K Telefon Social-, Indenrigs- og Børneudvalget SOU Alm.del Bilag 81 S 126 endeligt svar Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 28 24 00 oim@oim.dk Sagsnr. 2017-5274 Doknr. 496273 Dato 07-11-2017 Medlem af

Læs mere

KRIGEREN, BORGEREN OG TABEREN

KRIGEREN, BORGEREN OG TABEREN KRIGEREN, BORGEREN OG TABEREN af Ole Thyssen og Henrik Dahl Gyldendal 2006 TRE SLAGS ANERKENDELSE FRIHED, LIGHED OG BRODERSKAB 1. Frihed Anerkendelse på arbejdsmarkedet: kompetence Lighed Anerkendelse

Læs mere

Samrådet i dag handler om ressourceforløb særligt om kommunernes arbejde med ressourceforløb og borgernes tilfredshed med indsatsen.

Samrådet i dag handler om ressourceforløb særligt om kommunernes arbejde med ressourceforløb og borgernes tilfredshed med indsatsen. Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 517 Offentligt T A L E August 2016 Tale til samråd BY-BÅ vedrørende ressourceforløb (den 23. august 2016) Indledning Samrådet i dag

Læs mere

Det politiske partnerskab om beskæftigelse

Det politiske partnerskab om beskæftigelse Det politiske partnerskab om beskæftigelse Vejen workshop: Den Dynamiske Beskæftigelsesplan Søren Sønderby, KLK og Lone Englund Stjer, Arbejdsmarked og Erhverv Den 4. maj 2015 06-05-2015 1 Ramme for de

Læs mere

Inklusion eller udstødning fra arbejdsmarkedet? Afdelingschef Lisbeth Pedersen, Beskæftigelse og Integration, SFI

Inklusion eller udstødning fra arbejdsmarkedet? Afdelingschef Lisbeth Pedersen, Beskæftigelse og Integration, SFI Inklusion eller udstødning fra arbejdsmarkedet? Afdelingschef Lisbeth Pedersen, Beskæftigelse og Integration, SFI De egnede - en konstant andel af danskerne? 100% 80% 60% 40% 20% Familieforsørgede Andel

Læs mere

1. maj 2016 Rasmus Horn Langhoff 1. maj er en kampdag. En protest- og en festdag. Da dagen blev valgt i 1889 var det for at markere arbejdernes kamp

1. maj 2016 Rasmus Horn Langhoff 1. maj er en kampdag. En protest- og en festdag. Da dagen blev valgt i 1889 var det for at markere arbejdernes kamp 1. maj 2016 Rasmus Horn Langhoff 1. maj er en kampdag. En protest- og en festdag. Da dagen blev valgt i 1889 var det for at markere arbejdernes kamp for en 8 timers arbejdsdag. I 30 år fortsatte kampen

Læs mere

Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet

Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet Post Doc, Ph.d. Iben Nørup Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet Hvorfor er arbejdet blevet så vigtigt? Nye

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Ny matchmodel sådan og derfor

Ny matchmodel sådan og derfor N O T A T 10. september 2009 Ny matchmodel sådan og derfor Vores sag 2009-000-8984 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets kommuner bruge et nyt redskab, en ny matchmodel, når de

Læs mere

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE HVEM TALER VI OM? 350 000 300 000 250 000 200 000 150 000 100 000 50 000-1984 1985 1986 1987 1988 1989

Læs mere

S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a

S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a Beskæftigelsesminister s svar til folketingsmedlem Finn Sørensen (EL) på spørgsmål, der dækker samme områder, som Ulf Harbo har stillet spørgsmål til. S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven

Læs mere

Aktuelle fællestræk og udfordringer i socialt arbejde

Aktuelle fællestræk og udfordringer i socialt arbejde Aktuelle fællestræk og udfordringer i socialt arbejde Marianne Skytte Socialrådgiverdage 2015 Nedslagspunkterne i mit oplæg Det aktuelle styrkeforhold mellem konkurrerende menneskesyn og medborgerskabsopfattelser

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Udsatte borgere i systemet. P o s t D o c, P h. d. I b e n N ø r u p I n s t i t u t f o r S o c i o l o g i & S o c i a l t A r b e j d e, A A U

Udsatte borgere i systemet. P o s t D o c, P h. d. I b e n N ø r u p I n s t i t u t f o r S o c i o l o g i & S o c i a l t A r b e j d e, A A U Udsatte borgere i systemet RESSOURCEFORLØB: MÅLGRUPPE, BRUGEROPLEVELSER OG UDFORDRINGER P o s t D o c, P h. d. I b e n N ø r u p I n s t i t u t f o r S o c i o l o g i & S o c i a l t A r b e j d e, A

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne

Læs mere

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

Nøgletalsrapport for

Nøgletalsrapport for 1. UDGAVE Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 3. kvartal 2007 Side 1 af 32 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A* Arbejdskraftreserven:

Læs mere

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set

Læs mere

BUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL

BUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL BUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL BUPL ønsker at formulere en pædagogisk profi l som et fælles værdigrundlag for, hvad vi som organisation og som medlemmer af denne organisation ser det ønskeligt at satse på i

Læs mere

Over på kontanthjælp: Gevinsten fra de gode år er næsten væk

Over på kontanthjælp: Gevinsten fra de gode år er næsten væk Over 12. på kontanthjælp: Gevinsten fra de gode år er næsten væk På trods af, at den registrerede arbejdsløshed er faldet siden juli 21, er antallet af kontanthjælpsmodtagere vokset. Samlet er der nu over

Læs mere

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 321 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Samråd i Social- Indenrigs- og Børneudvalget

Læs mere

Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011

Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011 Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011 Spørgsmål Hvad er misbrug? Hvad er vores rolle og vores opgave? Hvordan kan vi hjælpe udviklingshæmmede med misbrug - uden at bruge

Læs mere

Værdig ældrepleje. Kan man lovgive om en værdig ældrepleje? Kan man udstede en værdighedsgaranti?

Værdig ældrepleje. Kan man lovgive om en værdig ældrepleje? Kan man udstede en værdighedsgaranti? Værdig ældrepleje Kan man lovgive om en værdig ældrepleje? Kan man udstede en værdighedsgaranti? Connie Engelund Direktør sygeplejerske Holmegårdsparken Hvorfor debat? Undersøgelse foretaget af DSR, FOA

Læs mere

Ny kurs i beskæftigelsespolitikken. Bente Sorgenfrey. Formand, FTF

Ny kurs i beskæftigelsespolitikken. Bente Sorgenfrey. Formand, FTF Ny kurs i beskæftigelsespolitikken Bente Sorgenfrey Formand, FTF Beskæftigelsespolitiske udfordringer Mangelfuld kontakt til virksomhederne på det regionale arbejdsmarked. Aktiveringstilbud virker ikke

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

og 225-timersreglen er tvunget til at flytte bolig, generelt flytter de samme steder hen i Danmark?

og 225-timersreglen er tvunget til at flytte bolig, generelt flytter de samme steder hen i Danmark? Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 121 Offentligt T A L E 9. november 2016 Samrådstale vedr. spørgsmål T-V J.nr. 2016-7561 SYD/CAP MTA/MMA Samrådsspørgsmål T Ministeren

Læs mere

Forslag om udvidet ungeindsats

Forslag om udvidet ungeindsats Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder

Læs mere

ressourceforløb, fleks

ressourceforløb, fleks Rehabiliteringsteam, ressourceforløb, fleks og førtidspension Et tilbud om samlet vurdering, vejledning og hjælp til at få overblik. Den nye førtidspensionsreform, der trådte i kraft d. 1. januar 2013,

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 329 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 329 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 329 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Finn Sørensen Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere

Læs mere

Modtagere af kontanthjælp med handicap

Modtagere af kontanthjælp med handicap Modtagere af kontanthjælp med handicap Analyser i blandt andet Socialpolitisk Redegørelse viser, at der er potentiale for, at flere mennesker med handicap kan blive en del af fællesskabet på en arbejdsplads

Læs mere

Notat. Social Vækst og Job - Projekt 41. Projekt nr. 41. Lene Thomsen og Eva Grosman Michelsen. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse

Notat. Social Vækst og Job - Projekt 41. Projekt nr. 41. Lene Thomsen og Eva Grosman Michelsen. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse Notat Projekt nr. 41 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene Thomsen og Eva Grosman Michelsen Mads Sinding Jørgensen 30. oktober 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 3. november 2015

Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 3. november 2015 Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 3. november 2015 November 2015 Beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2019-2021 Indhold INDHOLD... 2 FORORD... 3 INDLEDNING... 4 VÆRDIGRUNDLAG... 5 VISION... 6 INDSATSOMRÅDER... 7 1. LIVSKVALITET...7 2. SELVBESTEMMELSE...8

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24. juni 2016

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24. juni 2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 723 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24.

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Holmens Kanal 22 1060 København K. Tlf. 3392 4704 Fax. 3392 9205 www.udsatte.dk E-mail: post@udsatte.dk. December 2011

Holmens Kanal 22 1060 København K. Tlf. 3392 4704 Fax. 3392 9205 www.udsatte.dk E-mail: post@udsatte.dk. December 2011 Det er nødvendigt at få defineret en fattigdomsgrænse, sådan som den ny regering også har varslet. Det er de seneste ugers fordrejede debat i medierne et klart billede på!, sagde formanden for Rådet for

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg. November 2009

OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg. November 2009 OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg November Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges

Læs mere

Udgangspunktet for spørgsmål AY er resultaterne af Beskæftigelsesministeriets effektanalyse af Jobreform

Udgangspunktet for spørgsmål AY er resultaterne af Beskæftigelsesministeriets effektanalyse af Jobreform Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 405 Offentligt T A L E 23. april 2018 Samrådstale om fattige børn og kontanthjælpsloft og 225-timersregel 2. maj 2018 J.nr. Center

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING 22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,

Læs mere

Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg

Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg Februar 2019 I dette notat gives et overblik over udviklingen på beskæftigelsesområdet og en status for målopfyldelsen for målene i Jobcenter Aalborgs beskæftigelsesplan

Læs mere

FTF-forslag til et nyt refusionssystem

FTF-forslag til et nyt refusionssystem 13-0089 - Mela 30.05.2013 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF-forslag til et nyt refusionssystem FTF foreslår et nyt refusionssystem, hvor kommunernes valg af beskæftigelsesindsats

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Bedre boligindsats. Fra Bænk til Bolig

Bedre boligindsats. Fra Bænk til Bolig Mennesker bliver hjemløse af mange forskellige årsager: Hårde økonomiske og sociale reformer, en socialt skæv boligpolitik, voksende ulighed, ensomhed, psykiske problemer og misbrug er blandt de typiske.

Læs mere

LAVE YDELSER TIL "UNGE": FORVARSEL OM GENERALANGREB PÅ OVERFØRSELSINDKOMSTER?

LAVE YDELSER TIL UNGE: FORVARSEL OM GENERALANGREB PÅ OVERFØRSELSINDKOMSTER? 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom - cand. scient. adm. Ikke parti -eller bevægelsesorganiseret medlem af centrum venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat LAVE

Læs mere

Hjælp til at komme i arbejde eller parkering på lavindkomst og i uvished?

Hjælp til at komme i arbejde eller parkering på lavindkomst og i uvished? En artikel fra KRITISK DEBAT Hjælp til at komme i arbejde eller parkering på lavindkomst og i uvished? Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 14. december 2010 VK's reformforslag og begrundelser

Læs mere

Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg

Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg September 2018 I dette notat gives et overblik over udviklingen på beskæftigelsesområdet og en status for målopfyldelsen for målene i Jobcenter Aalborgs beskæftigelsesplan

Læs mere

Projekt Robuste Ældre

Projekt Robuste Ældre Projekt Robuste Ældre Om ældres menneskers robusthed set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge

Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge 2007/2 BSF 142 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 3. juni 2008 af Thomas Adelskov (S), Lennart Damsbo-Andersen (S), Egil Andersen (SF), Margrethe

Læs mere

Betingelser for at iværksætte ressourceforløb og dokumentationskrav

Betingelser for at iværksætte ressourceforløb og dokumentationskrav Beskæftigelsesudvalget 2017-18 L 193 Bilag 1 Offentligt 29. JANUAR 2018 7520659 SFS/ATAB Betingelser for at iværksætte ressourceforløb og dokumentationskrav for tilkendelse af førtidspension 1. INDLEDNING

Læs mere

Indsats over for ledige skal give mere mening - UgebrevetA4.dk. ANALYSE Indsats over for ledige skal give mere mening Onsdag den 21.

Indsats over for ledige skal give mere mening - UgebrevetA4.dk. ANALYSE Indsats over for ledige skal give mere mening Onsdag den 21. ANALYSE Indsats over for ledige skal give mere mening Onsdag den 21. november 2018 Jobcentrene vil gerne behandle udsatte ledige som hele mennesker og give dem skræddersyede tilbud. Men en masse politiske

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

Måling: De unge tror mest på velfærden

Måling: De unge tror mest på velfærden 1 Måling: De unge tror mest på velfærden En ny måling foretaget af Megafon for Cevea afdækker danskernes forhold til en række velfærdsinstitutioner og overførselsindkomster. Målingen viser en noget lunken

Læs mere

Notat vedrørende artikel i Berlingske tidende den 6. september 2017 om aktivitetsparate borgere omfattet af 225 timers kravet til beskæftigelse

Notat vedrørende artikel i Berlingske tidende den 6. september 2017 om aktivitetsparate borgere omfattet af 225 timers kravet til beskæftigelse Notat vedrørende artikel i Berlingske tidende den 6. september 2017 om aktivitetsparate borgere omfattet af 225 timers kravet til beskæftigelse Resume Fra tid til anden dukker diskussionen op, hvor stor

Læs mere

Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde

Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde 2014-2017 Den socialpolitiske indsats i København retter sig mod de borgere, der måtte have brug for en særlig indsats. Det er de socialt udsatte

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

BILAG 2. Nøgletal på førtidspensionsområdet

BILAG 2. Nøgletal på førtidspensionsområdet BILAG 2 Oktober 2018 J.nr.: 00.01.00-A00-304-18 Nøgletal på førtidspensionsområdet Resumé Det overordnede billede, som udfoldes i dette bilag, er følgende: Frederiksberg Kommune har en andel af ydelsesmodtagere

Læs mere

En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren

En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren Claus Vinther Nielsen Professor ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER THISTED. 1. kvartal 2009

OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER THISTED. 1. kvartal 2009 OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER THISTED 1. kvartal 2009 Maj 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE MÅLGRUPPER FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN 3 Der er 10 ydelsesgrupper, der har relevans for jobcentrets beskæftigelsesindsats

Læs mere

Det fremtidige arbejde med ressourceforløb

Det fremtidige arbejde med ressourceforløb R A P P O R T Det fremtidige arbejde med ressourceforløb RAPPORTTITEL Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund... 3 1.2. Status på arbejdet med ressourceforløb... 3 2. Målgruppen for

Læs mere

Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg

Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg November 2018 I dette notat gives et overblik over udviklingen på beskæftigelsesområdet og en status for målopfyldelsen for målene i Jobcenter Aalborgs beskæftigelsesplan

Læs mere

Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng

Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

Krisen har sendt flere på offentlig forsørgelse

Krisen har sendt flere på offentlig forsørgelse Krisen har sendt 120.000 flere på offentlig forsørgelse I de gode år fra 2004 til 2008 faldt antallet af overførelsesmodtagere i den arbejdsdygtige alder med ca. 111.000 personer. Der kom ikke blot færre

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK. Vejle Kommune 2018

VÆRDIGHEDSPOLITIK. Vejle Kommune 2018 VÆRDIGHEDSPOLITIK Vejle Kommune 2018 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Statistik til Job og Arbejdsmarkedsudvalget. Maj 2010

Statistik til Job og Arbejdsmarkedsudvalget. Maj 2010 Statistik til Job og Arbejdsmarkedsudvalget. Maj 2010 Statistik på baggrund af Jobindsats.dk Nedenstående er mængdestatistikken og rettidighedsopgørelsen baseret på de nationale sammenlignings tal fra

Læs mere

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Økonomien er i bedring. Både på landsplan, i Business Region Aarhus og i Aarhus. Alt er godt må man forstå.

Økonomien er i bedring. Både på landsplan, i Business Region Aarhus og i Aarhus. Alt er godt må man forstå. - 1 - BUDGETTALE SF, 1. BEHANDLING B2018 [Indledning] Vi er på vej ud af krisen. Sådan lød det, da regeringen for nyligt fremlagde sit forslag til finansloven for 2018 og en minister lokkede sågar med

Læs mere

Det politiske partnerskab om beskæftigelse. Beskæftigelsesudvalget Aarhus Kommune

Det politiske partnerskab om beskæftigelse. Beskæftigelsesudvalget Aarhus Kommune Det politiske partnerskab om beskæftigelse Beskæftigelsesudvalget Aarhus Kommune Lone Englund Stjer, KL Arbejdsmarked og Erhverv Den 27. februar 2014 1 Partnerskabets formål At kommunerne skal være stærke

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

N O T A T. Reform af førtidspension og fleksjob Status november 2016

N O T A T. Reform af førtidspension og fleksjob Status november 2016 N O T A T Reform af førtidspension og fleksjob Status november 2016 22. december 2016 J.nr. IMP/UPE AFA/MLU/CWH VOA/RGR Mål Reformen af førtidspension og fleksjob bygger på følgende centrale mål: Flest

Læs mere

Fagprofessionelles møde med udsatte klienter: Dilemmaer i den organisatoriske praksis

Fagprofessionelles møde med udsatte klienter: Dilemmaer i den organisatoriske praksis Fagprofessionelles møde med udsatte klienter: Dilemmaer i den organisatoriske praksis Nanna Mik-Meyer Prodekan og Professor MSO (Sociologi) Copenhagen Business School Afsæt for oplægget Udkom august 2017

Læs mere

Det lange sygefravær har bidt sig fast

Det lange sygefravær har bidt sig fast Det lange sygefravær har bidt sig fast let af langvarige sygedagpengeforløb har bidt sig fast på godt 16.000 personer. Samtidigt rammes stadig flere af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Ét år efter,

Læs mere

Kommissorium for udredning af den aktive beskæftigelsesindsats En aktiv indsats med fokus på varig beskæftigelse

Kommissorium for udredning af den aktive beskæftigelsesindsats En aktiv indsats med fokus på varig beskæftigelse Februar 2013 Kommissorium for udredning af den aktive beskæftigelsesindsats En aktiv indsats med fokus på varig beskæftigelse Høj beskæftigelse er en betingelse for velfærd og velstand i Danmark. I dag

Læs mere