Bilag 4. Analysen ses nedenfor.

Transkript

1 Bilag 4 Resume af analyse af midlertidige botilbud på det specialiserede voksenområde (servicelovens 7) (Denne forside er tilføjet til brug for sagsfremstillingen til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 6. februar 8). En benchmarkanalyse fra 6 viste, at Hvidovre Kommunes udgift til køb af midlertidige botilbud ( 7) ligger over gennemsnittet i sammenlignelige kommuner. Kommunens årlige udgift til køb af pladser i midlertidige botilbud ligger i 7 på lidt over 7 mio. kr. Analysen viser, at både den gennemsnitlige udgift til et midlertidigt botilbud og den generelle opholdslængde i de midlertidige botilbud er steget i perioden -7. Samtidig har der været en tilvækst af især unge under 3 år, der har medført en samlet stigning i antallet af borgere i en midlertidig bolig. Alle tre faktorer kan således være med til at forklare den øgede udgift og deraf merforbrug på området. De unge under 3 år tegner sig i 7 for 73% af borgergruppen. Analysen viser et forholdsvis fint borgerflow. Den gennemsnitlige opholdslængde er i øjeblikket på knap år, og de fleste borgere flytter ud i egen bolig med socialpædagogisk støtte. De unge har et gennemsnitligt kortere ophold i de midlertidige botilbud end de øvrige aldersgrupper. Der er grund til at formode, at efterspørgslen på boliger vil øges i de kommende år i takt med den øgede tilvækst af især unge borgere. Administrationen lægger derfor op til en skærpet opmærksomhed på udbuddet af boliger såvel som udviklingen i længden af især de unges ophold i et midlertidigt botilbud. Analysen ses nedenfor.

2 Afdækkende analyse af midlertidige botilbud på det specialiserede voksenområde ( 7 SEL) Baggrund Det specialiserede voksenområde omfatter en række ydelser, som kommunen efter serviceloven har pligt til at yde til over 8-årige borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Dette omfatter blandt andet botilbud, som kommunen har i eget regi, og (i høj grad) botilbud, som købes hos andre kommuner, regioner og privat regi. En benchmarkanalyse fra 6 viser, at Hvidovre Kommune generelt har færre udgifter på det specialiserede voksenområde end sammenlignelige kommuner i forhold til det samlede antal borgere i kommunen. Dette gælder dog ikke ved de midlertidige botilbud ( 7), hvor udgiften i Hvidovre ligger over det generelle gennemsnit. NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Center for Handicap og Psykiatri HAP Udvikling og Administration Udviklingskonsulent: Elena Andrade Sagsnr.8/3683 Dato:. februar 8/eaa Kilde: Ballerup Benchmark R6, serie 3, 6 Formål Denne analyse undersøger hvilke faktorer, der har indflydelse på udgiften til de midlertidige botilbud ( 7). Analysen ser også på, hvad der eventuelt kan gøres for at nedbringe udgifterne. Hvidovre Kommune har ikke egne midlertidige botilbud. I analysen indgår derfor kun 7-botilbud, som købes hos eksterne leverandører. Introduktion af midlertidige botilbud efter serviceloven 7 Ifølge servicelovens 7 skal kommunen tilbyde midlertidige botilbud til borgere, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje eller behandlingsmæssig støtte i en periode. Benchmarket, som anvendes i analysen, stammer fra Ballerupundersøgelsen, der er et årligt udregnet benchmark af udgiftsposterne på psykiatri- og voksenhandicapområdet blandt kommuner i Region Hovedstaden. Benchmarket er sammensat af data fra seks udvalgte (sammenlignelige) kommuner til Hvidovre. Side af

3 Et midlertidigt botilbud anvendes, hvis der eksempelvis er behov for at sikre en borger en stabil, men ikke varig ramme for en indsats, som fx udvikling af færdigheder. Eller hvis der er behov for længere tid til at få udredt borgerens behov og finde frem til det rette varige botilbud. Der er ikke sat tidsmæssige grænser for det midlertidige ophold. Det afgørende for, at det midlertidige ophold kan afbrydes, er enten, at formålet med borgerens ophold er opfyldt, eller at borgeren har et varigt behov for en boform og derfor visiteres hertil. Inden for et 7-botilbud skelnes der mellem midlertidige ophold, afklaringsophold og aflastningsophold. Aflastningsophold er typisk ad hoc og meget kortvarige og indgår derfor ikke i denne analyse. Et botilbud efter servicelovens 7 adskiller sig fra et botilbud efter servicelovens 8, og fra et botilbudslignende tilbud efter almenboliglovens med støtte efter servicelovens 8 ved, at de to sidstnævnte botilbud er permanente/længerevarende. I 8 og /8-tilbud bor borgere, der har en varig nedsat funktionsevne og et permanent behov for omfattende hjælp. Udgift til botilbud på det specialiserede voksenområde Nedenfor ses Hvidovre Kommunes årlige udgift til køb af eksterne pladser fordelt på de tre typer botilbud. De midlertidige botilbud udgør 43% af alle botilbud, mens de to længerevarende typer botilbud udgør henholdsvis 4% og 7%. Samlet set udgør udgiften til køb af eksterne botilbudspladser 73% af de samlede udgifter til køb af eksterne tilbud på Voksenhandicapområdet. Udgifterne dækker over varierende takster både fra leverandør til leverandør og fra borger til borger afhængigt af den enkelte borgers støttebehov. De øvrige udgifter til køb af eksterne tilbud omfatter: bostøtte ( 8), borgerstyret personlig assistance (BPA) ( 96), tilbud af behandlingsmæssig karakter, når dette ikke kan tilbydes efter anden lovgivning ( ), beskyttet beskæftigelse ( 3), aktivitets- og samværstilbud ( 4) samt ledsagelse ( 97). Sidstnævnte er dog ikke omfattet af beregningen. Side 3 af

4 Køb af tilbud - forventet årsudgift (okt. 7) 7, mio. (4%) 3,7 mio. (7%) 76,8 mio. (43%) Almen bolig (ABL ) Midlertidig bolig (SEL 7) Længerevarende bolig (SEL 8) Den nuværende borgergruppe i de midlertidige botilbud I september 7 bor 77 borgere i et midlertidigt, eksternt botilbud ( 7). Lidt over halvdelen (%) af disse borgere er under år. Medregnes aldersgruppen under 3 år, er der tale om hele 73% af borgerne. Langt størstedelen af de nuværende borgere i et midlertidigt botilbud er altså unge mennesker. Alder fordelt på antal borgere år 6-3 år 3-3 år 36-4 år 4-4 år 46- år - år 6-6 år 6-6 år +6 år Årsagen til, at der især er mange unge i et midlertidigt botilbud, er formentlig, at mange netop er flyttet hjemmefra, og at deres funktionsnedsættelse og støttebehov fortsat er ved at blive afdækket. Ses der nærmere på borgergruppens primære funktionsnedsættelser, viser nedenstående figur, at de tre største grupper er forandret virkelighedsopfattelse (herunder skizofreni), autismespektrumsforstyrrelse Side 4 af

5 samt udviklingshæmning. En del borgere har dog flere samtidige funktionsnedsættelser. Samme fordeling af funktionsnedsættelser gør sig gældende, hvis der udelukkende ses på de unge borgere på 3 år eller under, da de udgør langt størstedelen af borgergruppen. Borgergruppe fordelt på funktionsnedsættelse Fordeles den samlede udgift til de midlertidige botilbud på alder, tegner den største aldersgruppe (de 8-3-årige) sig ikke overraskende også for den største udgift, som det ses af nedenstående oversigt. Samlet årlig udgift fordelt på aldersgrupper,7 mio. (7%),9 mio. (8%) 7,6 mio. (%),3 mio. (%) 7, mio (7%) 8-3 år 3-4 år 4- år -64 år Over 6 år Side af

6 Analysen viser samtidig, at den gennemsnitlige årlige udgift for en borger i et midlertidigt botilbud ikke adskiller sig væsentligt på tværs af alder. Aldersgruppen +6 år skiller sig ud ved at have den absolut laveste enhedsudgift på ca. 3. kr. om året, men det drejer sig om en enkelt borger. Den højeste gennemsnitlige udgift per borger er, mio. kr./år, som aldersgruppen -64 år tegner sig for, tæt fulgt af de 8-3-årige ( mio. kr./år) og de 4--årige (,9 mio. kr./år). Det er dog svært at konkludere entydigt på den årlige udgift pr. borger ud fra alder, da de 8-3-årige udgør en så stor andel af borgergruppen, og de øvrige aldersgrupper består af otte borgere eller færre. Gennemsnitlig årlig udgift per borger fordelt på alder (okt. 7),3 mio, mio., mio.,7 mio.,9 mio. 8-3 år 3-4 år 4- år -64 år Over 6 år Tendens ved de midlertidige botilbud Udvikling i længden af ophold Et botilbud efter serviceloven 7 er som nævnt midlertidigt og afbrydes først, når formålet med borgerens ophold er opfyldt. Der kan derfor være stor forskel på længden af den enkeltes ophold i det midlertidige botilbud. Analysen viser, at gennemsnitlængden i et midlertidigt botilbud i dag er knap år. Af figuren neden for ses en tendens til en svag stigning i den gennemsnitlige opholdslængde over de seneste 3 år. Især de 4--årige er steget og har i dag den længste periode på lidt over 6 år, mens der ses et lille fald blandt de + 6-årige. Side 6 af

7 Gn.snitlig oph.længde (år) 6,,6 4,6 4,6 4,74,8 4, 4,4 4, 4,7 4,3 4, 4, 4, 4, 3,6 3,7,9 3,3,9,9 8-3 år 3-4 år 4- år -6 år 6-64 år 6+ år Gennemsnit 6 7 Udvikling i antallet af borgere I samme periode viser analysen, at det samlede antal helårspersoner 3 i et midlertidigt botilbud også er steget. Der er især tale om en stigning i antallet af de unge mellem 8-3 år, mens antallet af de 4--årige og de +6-årige er faldende. Stigningen i de unge var især markant fra til 6, hvilket formentlig ikke kan forklares alene ud fra demografi. En mulig forklaring kan måske være en ændring af måden, som 7-paragraffen forvaltes på, eller i måden som 7-tilbuddet registreres på.,, 8, 6, 7,3 7,49 6,88 Sum af helårspersoner 8, 3,99 96,79 4,,,, 9,8 9,9 9,66,,4 9,3 8,4 9,8, 4,,,6, 3, år 3-4 år 4- år -6 år 6-64 år 6+ år Hovedtotal 6 7 3, helårsperson svarer til, at der forventes købt en plads i et helt år (, plads i 36 dage)., helårsperson svarer til, at der forventes købt en plads i et halvt år (, plads i ca. 83 dage). Det vil sige, at, helårsperson kan indeholde flere cpr. nr. Side 7 af

8 Tilgang Afgang Difference Tilgang Afgang Difference Tilgang Afgang Difference Udvikling i borgerflowet Tilgangen af borgere i de midlertidige botilbud i de senere år kommer altså i langt overvejende grad fra den yngste målgruppe (de 8-3-årige). I 7 ses der dog også enkelte borgere fra de øvrige aldersgrupper i tilgangen. Nedenstående oversigt viser, at når det kommer til afgangen (de borgere der flytter ud af de midlertidige botilbud), er det også de yngste, der udgør den største andel. Det kan således konstateres, at borgerne tilsyneladende ikke strander i de midlertidige botilbud der er et vist flow. Til- og afgang (antal borgere) år 3-4 år 4- år -6 år 6-64 år 6+ år Oversigten tydeliggør også det markante skifte i tilvækst fra til 6. I ophørte der således samlet set flere borgere i en midlertidig bolig, end der påbegyndte, også blandt de unge (en afgang på i alt borgere). I 6 skete der derimod en stigning i det samlede antal borgere (en tilvækst på i alt 7), især af de unge. I det følgende år (7) ses en mere afdæmpet tilvækst på i alt seks borgere, men dog fortsat en stigning i det totale antal borgere. Årsager til afgang og boligsituation Dykkes der ned i årsagerne til, at borgerne flytter ud af 7-botilbud 4, stemmer dette fint overens med formålet med de midlertidige botilbud. Som grafen neden for viser, er de hyppigste årsager, at borgeren er flyttet i egen bolig eller i et varigt botilbud. 4 Status i oktober 7 på alle registrerede, afsluttede sager. Side 8 af

9 Afslutningsårsag 3-7 (antal) 6 8 En rundspørge blandt de involverede sagsbehandlere viser, at langt størstedelen af borgerne vurderes at være velplacerede i den midlertidige boform p.t.. Som det ses af grafen nedenfor forventes ca. borgere at kunne flytte i egen bolig inden for det næste års tid. Heraf vurderes to borgere at kunne flytte her og nu. Der er stor forskel på udgiften til et midlertidigt botilbud og til socialpædagogisk støtte i eget hjem. Det har således stor betydning, at der løbende kan findes boliger til de unge borgere, der er klar til at flytte ud af 7-tilbuddene. Boligvurdering okt. 7 (antal borgere) Borger er p.t. i rette boform Borger er parat til egen bolig 6 Borger forventes at flytte i varigt botilbud Side 9 af

10 Hvis der ses på udviklingen af den samlede udgift til de midlertidige botilbud, viser den en løbende stigning på knap mio. årligt i perioden -7. I 7 er udgiften steget i forskellig grad for alle aldersgrupper uanset udvikling i antal, hvilket ikke var tilfældet i 6, hvor de fleste aldersgrupper faldt i udgift. Udgiften til den største aldersgruppe, de 8-3-årige, er dog støt steget gennem perioden Udviklingen i samlet årlig udgift (mio.) år 3-4 år 4- år -6 år 6-64 år 6+ år Hovedtotal 6 7 En opgørelse fra Center for Økonomi og Analyse af pris- og mængdeændringen i de midlertidige botilbud fastslår, at den øgede udgift i perioden 6-7 i højere grad skyldes, at der er kommet flere borgere, end at prisniveauet er steget. Ifølge opgørelsen skyldes 67% af udgiftsændringen i perioden et øget antal helårspersoner, mens 33% skyldes en ændring i prisniveauet. Den øgede udgift kan således primært tilskrives mertilvæksten af borgere. Konklusion Analysen peger på, at den primære årsag til den høje udgift til de midlertidige botilbud er en stigende tilvækst af unge borgere under 3 år. Samtidig viser analysen, at der i perioden -7 er sket en generel stigning i både den gennemsnitlige årlige udgift til de midlertidige botilbud og i den generelle opholdslængde, hvilket yderligere kan forklare den samlede stigning i udgift på området. Den store forandring i tilvæksten af borgere fra til 6 tyder på, at årsagen kan være en ændring i den måde, som 7-paragraffen forvaltes på eller i den måde, som 7-tilbuddet registreres på, men dette kan ikke fastslås entydigt på nuværende grundlag. Det er også muligt, at demografiske forhold og stigningen i bestemte funktionsnedsættelser kan være årsagen. To af de hyppigste funktionsnedsættelser hos borgergruppen er således autismespektrumsforstyrrelse og forandret virkelighedsopfattelse, Side af

11 der begge er steget i antal på landsplan og navnlig blandt unge. Et videre fokusområde kan derfor være at undersøge nærmere, hvad årsagen er til tilvæksten af netop unge under 3 år i de midlertidige botilbud i Hvidovre Kommune. Der ses ikke den store forskel i den gennemsnitlige årlige udgift pr. borger i forhold til alder, og de unges opholdslængde i et midlertidigt botilbud ligger under det generelle gennemsnit for borgergruppen. De unges opholdslængde kan dog ligge naturligt lavt grundet deres alder, hvor de netop er overgået til voksenområdet. Analysen lægger derfor op til, at der fremover er en skærpet opmærksomhed på udviklingen i længden på de unges ophold i et midlertidigt botilbud. Vurderingen fra sagsbehandlerne er, at borgerne generelt er velplacerede i deres midlertidige botilbud. Når det kommer til borgernes ophør i det midlertidige botilbud sker dette i langt overvejende grad ved, at borgerne flytter i egen bolig. Der ses således et forholdsvis fint borgerflow og den gennemsnitlige opholdslængde i et midlertidigt botilbud ligger i øjeblikket på knap fem år. Der er grund til at formode, at målgruppens efterspørgsel på boliger vil øges i de kommende år i takt med den øgede tilvækst af især unge borgere, der ikke tidligere har haft egen bolig. Dette vil sætte yderlige pres på et i forvejen udfordret udbud af mindre boliger, der kan betales af målgruppen. I forhold til yderligere faktorer, der kan medvirke til længere ophold i det midlertidige botilbud, peger sagsbehandlerne på, at lovgivningen ikke rummer tilstrækkelig fleksibilitet for myndighed til at ændre valget af botilbud, når det er varigt (i modsætning til de midlertidige botilbud). Når der vælges et varigt botilbud til borgeren, skal dette også være det korrekte i længden, da det konkrete botilbud ellers kun kan ændres, hvis borgeren ønsker det. Denne vurdering kan fra myndigheds side være svær ved meget komplekse sager, ligesom der ved unge borgere forventes en vis udvikling, der kræver tid, inden deres funktionsniveau og dermed støttebehov endeligt kan fastslås. Begge forhold er således faktorer, der kan svække borgerflowet i de midlertidige botilbud. Et fremtidigt fokusområde kan derfor være at se nærmere på målgruppens funktionsnedsættelser i forhold til evt. tilrettelæggelse af tilbud, som disse målgrupper kan profitere af, og som er målrettet specifikt den unge aldersgruppe. I forhold til fremtidige fokusområder er det endvidere vigtigt at se på botilbudsområdet som et samlet hele, idet stramning af praksis på et Ifølge rapporten "Børn og unges mentale helbred", udgivet af Vidensråd for Forebyggelse samt Psykiatrifonden og registreringer af Statens Institut for Folkesundhed, Sundhedsstyrelsen, Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade og Syddansk Universitet Side af

12 paragrafområde ellers kan risikere blot at rykke udgiften over på et andet paragrafområde. Side af