Systematisk udviklingsorienteret tilsynsbesøg i dagtilbud

Transkript

1 Systematisk udviklingsorienteret tilsynsbesøg i dagtilbud Dato for tilsynsbesøg: 21. oktober 2014 Dagtilbuddets navn: Børnehuset VillaKulla Deltagere fra dagtilbuddet: Bente Meyer og Mette Nielsen fra vuggestuen, Gitte Hammel og Lise Jensen fra børnehaven, Tina Frederiksen, stedfortræder Nanna Laage Petersen, konstitueret børnehusleder Tilsynsbesøget gennemført af pædagogisk konsulent Bibi Baunkilde og Lena Høgh Fakta: Børnehuset VillaKulla består af 5 vuggestuegrupper og 5 børnehavegrupper Tilsynet har taget udgangspunkt i følgende fokusområder: Dagtilbuddets arbejde med de pædagogiske læreplaner Sprog og sprogunderstøttende aktiviteter Dagtilbuddets valgte fokusområder: Brug af digitale medier Fokusområder for dialogen på tilsynsbesøget: Pædagogisk læreplan Stikord: Hvad forstår I ved et godt læringsmiljø? skaber I et godt læringsmiljø? arbejder I med struktur og organisering? skabes læring for alle Børnehuset har revideret målene i den eksisterende læreplan undervejs. Hvert år evalueres det foregående år, - det sker på den årlige arbejdslørdag og resultatet vendes med bestyrelsen. Der udvælges et fokus for evalueringen, og der arbejdes med at definere tegn på læring. Der er udvalgt et årstema fugle, som skal rumme alle læreplanstemaer. Det er en konsekvens af, at der tidligere har været for lidt tid til at gå i dybden med temaer, hvis de har kørt i kort tid. Det har også givet stuerne mulighed for at strukturere arbejdet over tid. Der er stadig et vist samarbejde mellem stuerne, men

2 børn? sikres behovet for forskellig læring? Hvad fylder mest/mindst i læreplanstemaern e? sikres børneperspektivet? inddrages børnene i planlægningen? ikke så meget som før. Det tager udgangspunkt i de aktuelle børnegrupper. Der indsamles tegn på læring, men det er ikke meget systematisk. Det mest benyttede er at tage billeder/film af aktiviteter Det er meningen, at der i den nye læreplan skal arbejdes mere systematisk med dokumentation og evaluering. Omkring storebørnsgruppen har der været lavet en mere konkret vurdering af udbyttet for børnene. Børnemiljøvurdering: Der afholdes samlinger på alle stuer. Her inddrages børnene i planlægningen af hverdagen alt efter alder. Der arbejdes med at følge børnenes interesser, og der laves interview med de ældste af børnene. Læringsmiljø: Børn lærer forskelligt, og det er vigtigt at have et differentieret læringsmiljø, så alle børns behov for læring kan tilgodeses. Der er mulighed for at dele børnene op i mindre grupper, så børn kan være medbestemmende i forhold til, hvad de har lyst til at deltage i. Der er fast dækning af legepladsen, så stuerne får bedre muligheder for at fokusere på andre aktiviteter. Ved spisning opdeles børnene i mindre grupper og spiser på stuerne sammen. Det har været afprøvet at have spisecafé, men det tilgodeså ikke behovet for nærvær med børnene. Børnene hører til en stue, og det skal aftales med medarbejderne, hvis man vil lege på en anden stue. Dette er valgt, fordi man ønsker at have hånd i hanke med børnene og vide, hvordan deres dag er gået. De ældste børn er permanent sammen i to grupper og har en større grad af frihed i forhold til deres færden i huset. Børn med særlige behov er med i de samme aktiviteter som alle andre børn og er en del af gruppen. Hvis der er brug for at arbejde særskilt med noget, tager man nogle af de andre børn med, så det ikke føles ekskluderende. Der arbejdes med at lære børnene at tage sig af hinanden. Arbejdet med en ny læreplan er ikke påbegyndt konkret, men der har været afholdt en inspirationsdag med en anden institutionsleder. Der kan godt

3 genbruges en del fra den gamle læreplan, men den skal have en gennembearbejdning. Børnene beskrives ved overgange med det pædagogiske beskrivelsesskema (Ballerup-skemaet). Der eksperimenteres med aktionslæring for at løse en aktuel udfordring med et barn. Værktøjet har været anvendt i større grad tidligere og med god virkning, men det har vist sig svært at finde tid til analysen, så det er gledet lidt i baggrunden igen. Det tilskrives, at man i sammenbygningsprocessen har haft fokus på nogle andre ting. Sprog og sprogunderstø ttende aktiviteter Stikord: organiseres opgaven med at understøtte den sproglige udvikling? samarbejdes der med forældrene? samarbejdes der med skolen? Har kompetenceudvikl ingsmidlerne understøttet arbejdet? Der er 2 pædagoger, som har været på sprogpakkekursus. De vejleder de andre medarbejdere. Der er også et rigtig godt samarbejde med talepædagogen, som også gerne vejleder mere generelt. Når børnene starter i vuggestuen taler man med forældrene om, hvordan man bedst understøtter barnets sprog. Børnehuset har en sprogdidaktisk holdning til, hvordan man bedst udvikler sproglige kompetencer hos børn. Der arbejdes med dialogisk læsning, og der er fokus på at opdele i mindre grupper for at give mulighed for dialog. På samlingerne øver børnene sig i at stå frem og lede samlingerne. Det skal børnene kunne, når de forlader børnehuset. Der arbejdes også med at få børnene til at udtrykke holdninger og meninger og gøre dem nysgerrige på læsning. Det er meget sjældent, at der observeres et behov for at lave en sprogvurdering. I det hele taget er der en oplevelse af, at børnene i VillaKulla har et rigtig godt sprog. Der er dog stadig grund til at arbejde med begreber og overbegreber. Der gives brugbare tilbagemeldinger fra skolen i forhold til de børn, der starter i skolen. De går på, at børnene er rigtig godt parate til at følge undervisningen i børnehaveklassen. Det kommende faglige fokus er at klæde alle medarbejdere på til at kunne dialogisk læsning, da der er kommet flere nye til huset.

4 Dagtilbuddets tema - Brug af digitale medier Børnehuset ønsker at have fokus på brugen af digitale medier. Man ønsker at give alle børn den samme mulighed for at klare sig i skolen, hvor brug af I-pad er en selvfølgelighed. Der er eksperimenteret med at bruge I-pad til forskellige læreprocesser. I-pad en er bl.a. brugt ved overgang ml. vuggestue og børnehave til at beskrive rejsen dertil. Børnehaven lægger kun billeder og anden information på Intra, men vuggestuen hænger også billeder op, så de kan være grundlag for en snak. Der laves også en fysisk barnets bog, som kommer med børnene hjem, når de skifter afd. Der mangler viden om og inspiration til at bruge I-pad til andet end spil. Man ser frem til at komme på kursus i dette, - der skal 12 medarbejdere afsted, én pædagog fra hver stue, som skal stå for at udbrede det til resten. Det anbefales, at man først gør sig klart, hvad det giver mening at bruge de digitale medier til og afklarer husets holdning til digital dannelse, før man giver sig i kast med at bruge dem. Se evt. digitaliseringsstrategien. Ny struktur/foræl dresamarbejde Det er indtrykket, at børnehuset har et godt ry, og at forældretilfredsheden er stor. Der har været lidt turbulens omkring den nye struktur, men det er nu landet til alles tilfredshed, også medarbejdernes. Der har været stor opbakning fra bestyrelsen. Afrunding Hvad er jeres største udfordring lige nu? Kan C SI gøre noget for at støtte jer i den? Børnehuslederen er pt. langstidssygemeldt, men Nanna og Tina klarer opgaven i fællesskab og ved at delegere opgaver ud til andre medarbejdere. De har dog stadig børnetimer, da de mener, at det er vigtigt at holde føling med huset. Der er pt. ansat en HK er indtil 1. januar. Medarbejderne mener, at det går fint med den nuværende ledelse.

5 Børnehuset har et underskud i millionstørrelse, som er oparbejdet i forbindelse med byggeriet. Det skal udlignes hen over 3 år, men man er fortrøstningsfuld i forhold til dette. Konklusion Det er vurderingen, at der grundlæggende arbejdes kvalificeret og systematisk med det pædagogiske arbejde. Det anbefales, at man genoptager aktionslæring som arbejdsform, da der er gode udviklingsperspektiver i metoden. Det kan også anbefales, at man arbejder mere systematisk med dokumentation og evaluering. Da sprogarbejdet kører meget fint og med gode resultater, foreslås det, at man kigger sig om efter yderligere udfordringer fx at arbejde med tidlig engelsk el.

6