UDKAST. Forvaltningsplan for krondyr i Danmark

Transkript

1 UDKAST Forvaltningsplan for krondyr i Danmark Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen januar 2003

2 FORORD SAMMENFATNING ENGLISH SUMMARY INDLEDNING HISTORIE BIOLOGI DET DANSKE KRONDYR UDBREDELSE LEVESTED OG LEVEVIS FØDE FOURAGERINGSADFÆRD FORMERING DØGNRYTME NATIONAL BESKYTTELSE LOV OM JAGT OG VILDTFORVALTNING JAGTTID REGULERING ANDRE REGLER INTERNATIONALE ERFARINGER SVERIGE NORGE TYSKLAND FORVALTNINGSMÆSSIGE OVERVEJELSER BESTANDSFORHOLD I DANMARK Bestandens størrelse og spredning Bestandens sammensætning Håndtering af smitterisiko JAGTUDØVELSE Afskydningen af hjorte Krondyrjagt på velbeliggende ejendomme Eftersøgning af krondyr Jagt fra skydeplatform REGULERING ANDRE REKREATIVE INTERESSER Forstyrrelse Naturiagttagere SKADER PÅ SKOV OG MARK Erstatningsordninger TRAFIK CENTRALE FORVALTNINGSTILTAG FORVALTNINGSPLAN OVERORDNET MÅLSÆTNING FOR FORVALTNINGEN MÅL OG MIDLER NATIONALT OG REGIONALT NATIONALT NIVEAU REGIONALT NIVEAU Regionale råd PROCES OG TIDSRAMME BEHOV FOR OVERVÅGNING, FORSKNING OG UDVIKLING FORMIDLING HVIS DU VIL VIDE MERE ORDFORKLARING BILAG: ARBEJDSGRUPPENS KOMMISSORIUM Plan for forvaltning af krondyr i Danmark - UDKAST /51

3 Forord En forvaltningsplan for krondyr vil generelt adskille sig fra andre danske forvaltningsplaner for planter og dyr. De væsentligste forskelligheder er følgende: Den danske bestand af krondyr har i de sidste årtier har haft en positiv bestandsudvikling. Krondyret er således ingenlunde en truet dyreart i den danske fauna. Forvaltningen af krondyrene i Danmark rummer en lang række komplicerede og meget følsomme forhold af biologisk, økonomisk og politisk karakter. Den væsentligste baggrund for, at der nu er iværksat det indledende arbejde hen imod en forvaltningsplan er følgende: Krondyrene er blevet politisk interessante, og diskussionen om krondyrforvaltning er som følge heraf blevet gjort bredere, med deltagelse af flere nye aktører. På denne baggrund er der er stort behov for, at man i fællesskab formulerer en målsætning for, hvad vi vil med vore krondyr, og hvem der skal have glæde af dem. Der er behov for at forvaltningen fremover kommer til at hvile på et mere fagligt grundlag, bestående af videnskabeligt og praktisk dokumentet viden. Eksisterende viden skal formidles, og ny viden skal tilvejebringes. Indsatsen vedrørende tilvejebringelse af ny viden skal prioriteres og finansieres. Formålet med lov om jagt og vildtforvaltning er at sikre arts- og individrige vildtbestande og skabe grundlag for en bæredygtig forvaltning heraf ved 1) at beskytte vildtet, særlig i yngletiden, 2) at sikre kvantiteten og kvaliteten af vildtets levesteder gennem oprettelse af vildtreservater og ved på anden måde at etablere, retablere og beskytte vildtets levesteder og 3) at regulere jagten således, at den sker efter økologiske og etiske principper og under varetagelse af hensynet til beskyttelse af vildtet, især af sjældne og truede arter. Det kan diskuteres om den danske forvaltningen af krondyr lever op til denne formålsparagraf, idet bestanden i dag ikke er unaturligt sammensat alders- og kønsmæssigt. Alle tidligere forsøg på brede og forpligtende drøftelser om landets krondyrforvaltning er løbet ud i sandet. Tidspunktet vurderes imidlertid nu at være inde til, at der kan udarbejdes en forvaltningsplan, som landbrug, skovbrug, jægere, natur- og friluftsinteresserne i fællesskab kan tilslutte sig. En forvaltningsplan, der nuanceret forholder sig til Danmarks eneste storvildtart, hvis lokale bestande både skal benyttes og beskyttes. I bestræbelserne herpå er en bred og åben dialog af helt central betydning for den gode stemning om forvaltningen. Lokale råd og lokale løsninger er således meget vigtige elementer i denne plan.

4 sammenfatning 1 Sammenfatning 2 English Summary 3 Indledning Rapporten "Analyse af den nationale forvaltning af krondyr" blev den 4. maj 2001 fremlagt for Vildtforvaltningsrådet. Rapporten er udarbejdet af en intern arbejdsgruppe nedsat af skovriderne for de nord- og vestjyske statsskovdistrikter. Gruppen har søgt at skabe et fagligt og objektivt grundlag for drøftelserne af forvaltningen af krondyr og kommer ikke med konkrete anbefalinger. I rapporten er det et gennemgående tema, at der er behov for formidling af eksisterende viden, forskning og udvikling, og dialog på alle niveauer. Blandt andet efterlyses pålidelige og detaljerede oplysninger om udbytte, bestandsstørrelse og - sammensætning, således at disse informationer kan udgøre et solidt fundament, som forvaltningen kan tage udgangspunkt i. Det er vurderingen, at en inddeling af landet i biologisk veldefinerede forvaltningsområder vil være et hensigtsmæssigt udgangspunkt for lokale diskussioner. Skov- og Naturstyrelsen har besluttet, at der med rapporten som grundlag udarbejdes en forvaltningsplan for hvilke konkrete initiativer, der bør iværksættes på blandt andet ovennævnte områder. Rammerne for dette arbejde har Skov- og Naturstyrelsen beskrevet i et notat, Plan for forvaltning af krondyr i Danmark af 17. august Dette notat eller kommissorium har i været forelagt Vildtforvaltningsrådet til beslutning på Rådets møde den 31. august Kommissoriet er bilagt side 47. En arbejdsgruppe, der skal forberede dette arbejde blev nedsat og består af følgende personer: Skovrider Ulrik Lorenzen, Skov- og Naturstyrelsen, Oxbøl Statsskovdistrikt (Formand) Erik Skriver, Dansk Skovforening Norbert Ravnsbæk, Danmarks Jægerforbund Peter Petersen, Dansk familielandbrug og Landboforeningerne samt Bo Håkansson, Danmarks Naturfredningsforening, Dyrenes Beskyttelse og Friluftsrådet. Vildtkonsulent Per Leth, Skov- og Naturstyrelsen, Fussingø Statsskovdistrikt Vildtkonsulent Anton Linnet, Skov- og Naturstyrelsen, Thy Statsskovdistrikt Biolog Sten Asbirk, Skov- og Naturstyrelsen, Hav- og Habitatkontoret Specialkonsulent Søren Eis, Skov- og Naturstyrelsen, Vildtforvaltningskontoret Skovfoged Henrik Lykke Sørensen, Skov- og Naturstyrelsen, Vildtforvaltningskontoret (sekretær) På Vildtforvaltningsrådets møde den 7. december 2001 blev arbejdsgruppens forslag til hvilke elementer, der skal indgå i målsætningen for en forvaltningsplan for krondyr, samt forslag til mere Plan for forvaltning af krondyr i Danmark - UDKAST /51

5 historie konkrete mål, fremlagt. Rådets bemærkninger hertil er søgt indarbejdet i det foreliggende udkast til forvaltningsplan. Kommissoriet og den opstillede målsætning er således Skov- og Naturstyrelsen og Vildtforvaltningsrådets beskrivelse af den opgaven, der er ønsket løst af arbejdsgruppen. Følgende personer takkes for biddrag til forvaltningsplanen: Poul Hald Mortensen, Aage V. Jensens Fonde; Hans Henrik Dietz, Danmarks Veterinærinstitut; Carsten Riis Olesen, Danmarks Miljøundersøgelser; Trine Bengtson, Danmarks Jægerforbund; Sven Johansson, Svenska Jägereförbundet; Vidar Holthe, Norges Skogeierforbund; Kate Skærbæk Rasmussen, biologistuderende og Søren Tange Madsen, biologistuderende. 4 Historie Med rødder år tilbage i tiden er krondyret Danmarks største landpattedyr og det eneste egentlige storvildt i den danske natur. Krondyrenes antal har varieret meget i denne lange tidsperiode. I de første mange tusinde år stærkt påvirket af skiftende klimaforhold. Senere kraftigt påvirket af menneskelig efterstræbelse. Her spillede de danske kongers vekslende interesse for jagt en stor rolle. Gennem tiderne er krondyrene blevet jaget hensynsløst, især under store krige så intensivt, at der var fare for udryddelse. I middelalderen var krondyret udbredt over det meste af landet inklusive de større øer. Krondyrene var især talrige på de kongelige vildtbaner, hvor de blev beskyttet for jagtens skyld og for at være med til at sikre kødforsyningen til hoffet. I C. Weismann s bog Vildtets og jagtens historie i Danmark er der en beskrivelse af en kongelig jagt i Skanderborg vildtbane, hvor kongen og hans hoffolk i løbet af august måned 1593 nedlagde og fangede i garn 1600 udsøgte hjorte foruden hinder og kalve. Det fortæller lidt om, hvor tæt bestanden var på det tidspunkt. Oversigtskort over krondyrbestandens forsvinden samt udbredelse i Årstal indtil 1800 angiver det omtrentlige tidsrum for bestandens bortskydning i den pågældende egn. Senere årstal angiver året hvor det sidste krondyr blev skudt i den hidtidige faste bestand. Kilde: Børge Alex-Hansen, Plan for forvaltning af krondyr i Danmark - UDKAST /51

6 historie Men krondyrene var ikke lige talrige over hele landet, og salget af krongodserne i årene efter 1660 og salget af ryttergodserne ca. 100 år senere berøvede krondyrene deres bedste levesteder. Den stadig fremadskridende landbrugsdrift og et mere rationelt skovbrug bevirkede i løbet af det attende århundrede, at man ikke længere ville finde sig i dyrenes skader på mark og skovdrift. I 1780 påbød en kabinetsbefaling, at der, på grund af de utålelige skader krondyrene anrettede på skov og landbrug, skulle skydes 230 krondyr ud over hofleverancen.ved en kongelig resolution af 6. september 1799 blev det påbudt, at alle krondyr skulle bortskydes fra den frie vildtbane. Denne forordning blev skæbnesvanger for krondyret, især udenfor Jylland. Hertil kom at man i 1840 knyttede jagtretten til ejendomsretten, og hermed gav mange små ejendomsbesiddere jagtret. Alt dette bevirkede at det sidste krondyr på Sjælland blev skudt i 1854 i Nordsjælland. På Fyn blev de fleste af krondyrene hurtigt bortskudt. På Krengerup Gods var der dog en lille bestand på ca. 40 dyr, der holdt stand indtil det sidste dyr blev skudt i Nogenlunde samtidig nemlig i 1874 blev det sidste krondyr skudt nord for Limfjorden på Birkelse Gods. Herefter var der kun krondyr tilbage i Himmerland på tre tætliggende lokaliteter Rold Skov, Høstemark og Toft Skov, samt på godserne Løvenholm, Fjeld og Meilgård på Norddjursland samt Frijsenborg. Man mener, at hele den danske bestand omkring år 1880 var nede på noget under 1000 dyr. Takket være østjyske godsejeres ønske om stadig at bevare det danske krondyr, blev dyrene skånet, og fra omkring år 1900 udvandrede dyr mod vest. Siden midten af 1800-tallet var der anlagt nye klitplantager i Vestjylland. I baglandet blev der noget senere plantet store nye plantager blandt andet Ulborg og Klosterheden. Den første etablering af en ny vestjysk bestand skete i Løvstrup Plantage øst for Ringkøbing omkring Snart efter var der strejfdyr syd om Ringkøbing Fjord samt mod nord til Hoverdal og Stråsø. I de næste år etableredes der livskraftige bestande i de store nye plantager i Vestjylland. På Frijsenborg bortskød man fra hele krondyrbestanden. Den kraftige beskydning bevirkede at der udvandrede dyr til det nærliggende Ormstrup Gods, som i dag sammen med plantagerne ved Tange Sø huser en talrig bestand. I slutningen af halvfjerdserne begyndte krondyr at etablere sig i den sydøstlige del af Thy. Først var der tale om udsætning af få dyr, men da der samtidig var store udslip fra et par hjortefarme, etableredes der i løbet af få år flere lokale bestande godt hjulpet på vej af en særfredning. Den Nordsjællandske bestand har sin oprindelse fra en indhegning på Tisvilde Skovdistrikt i begyndelsen af 1970 erne. Det første forsøg mislykkedes, men i 1975 blev der etableret et hegn på ca. 7 ha, og der blev igen hentet nogle få dyr fra Jægersborg dyrehave. Tanken var at udsluse tillægget af dyr fra hegnet og derved skabe en ny fritstående bestand. En storm i 1981 væltede noget af hegnet og siden har dyrene levet frit i Nordsjælland. Det andet område på Sjælland, som i dag huser en fritstående bestand er området omkring Mørkøv, Jyderup og Åmosen. Bestanden blev etableret først i 1970 erne, hvor der var et udslip af dyr fra et hegn på Tølløsegården. Der er siden kommet dyr til blandt andet fra en udsætning på Torbenfeldt Gods. Plan for forvaltning af krondyr i Danmark - UDKAST /51

7 biologi I 1939 blev den jyske bestand anslået til mellem og dyr. Midt i 1970 erne var bestanden vokset til over og havde spredt sig i Midt- og Vestjylland. Man så også begyndelsen til en fast bestand nord for Limfjorden. I dag er krondyr udbredt i Midt-, Vest- og Nordjylland og på Djursland. På Øerne findes fortsat kun de nævnte to små bestande i Nord- og Vestsjælland. Forårsbestanden af krondyr i Danmark i 2002 anslås jf. afsnit 5.2 til dyr. 5 Biologi 5.1 Det danske krondyr Krondyret er vores største vildtlevende landpattedyr. Det tilhører hjortefamilien, og sammen med sika og dådyr hører de til de egentlige hjorte (plesiometarcapale) i modsætning til rådyret som hører til de telemetarcapale. Alle i hjortefamilien er karakteriserede ved at være drøvtyggere. Krondyret er den hjorteart der har de stærkeste sociale bindinger og hvor slægtsskabet spiller en stor og betydende rolle i deres adfærd. Udseende Kronhjort En udvokset kronhjort har en længde på op til 250 cm, og en skulderhøjde på ca. 150 cm. Kroppen er kraftig og muskuløs, og normalvægten for en udvokset hjort er ca. 150 kg (der findes dog hjorte der vejer op til ca. 240 kg). Kropsbygningen bliver kraftigere med alderen og vægten flyttes længere frem på kroppen, ligesom hjorten får en kraftig manke. En hjort bliver kønsmoden som 1-årig. Kendetegnet for en hjort er dens gevir som bliver dannet hvert år. Hjortekalven begynder normalt sin geviropsætning i april/maj når den er ca. 10 mdr. gammel. Geviret er færdigdannet og fejet omkring 1. oktober og det kastes i det følgende år i maj. Det består af to rette stænger uden sprosser, og hjorten kaldes en spidshjort. Opsætning af det nye gevir starter umiddelbart efter at det forrige gevir er kastet. De ældste hjorte begynder at kaste deres gevir omkring slutningen af februar. I august er det nye gevir færdigdannet og fejes umiddelbart herefter. Geviret bliver normalt større og tungere for hvert år. Vægten af geviret på en udvokset dansk hjort vil være omkring 5-6 kg, men kan i særlige tilfælde nå op på næsten 10 kg. Alt efter antallet af sprosser betegnes hjorten som en 8-ender, 10-ender osv. Normalt bliver geviret ved med at udvikle sig til det når en maksimumstørrelse omkring 12-års alderen. Mange hjorte har dog ikke dette regelrette udviklingsforløb, og når på trods af deres alder aldrig over ender stadiet. Fra 12-års alderen bliver geviret ofte mindre for hvert år samtidig med at muskelmassen også reduceres. Kun meget få hjorte bliver mere end 7-8 år i den nuværende frie krondyrbestand. Kronhind En hind måler op til 16o cm, har en skulderhøjde på ca. 120 cm og vejer op til 100 kg. Hinden bliver kønsmoden, når den er 1½ år gammel, og er udvokset, som 3-4-årig. Kroppen er mere spinkel end hjortens, og hovedet bliver aflangt og spidst med alderen, samtidig med at skulderbenene bliver fremskudte og danner en tydelig pukkel. Hinderne har ligesom de øvrige hundyr i hjortefamilien (bortset fra rensdyr) ikke noget gevir. Plan for forvaltning af krondyr i Danmark - UDKAST /51

8 biologi Fuldt udvoksede hinder forekommer i bestanden i et væsentlig større omfang end hjorte. Kalv En kalv vejer ved fødslen ca. 6-8 kg, men vægten kan variere meget fra år til år afhængig af hindens alder og kondition. Kalvens pels er lysere end de voksne dyrs og har tydelige lyse pletter. Pletterne aftager i styrke allerede i løbet af et par måneder, men er synlige i kalvens pels indtil den første vinterpels vokser ud i løbet af efteråret. Kalvepletterne giver den nyfødte kalv god camouflage når den ligger gemt i vegetationen. 5.2 Udbredelse Krondyret er naturligt udbredt i Europa, det meste af Asien, i Nordafrika og på det nordamerikanske kontinent. Endvidere er krondyret introduceret i Sydamerika, Australien og på New Zealand, hvor der i dag findes store bestande. Europa Det europæiske krondyr er opdelt i 8 forskellige underarter, der ligner hinanden bortset fra nogle forskelle i knoglebygning samt i krops- og gevirstørrelse. Underarterne bliver generelt større jo længere man bevæger sig mod sydøst. De største bestande findes i Skotland, Tyskland, Frankrig, Ungarn og Norge. Det danske krondyr tilhører den centraleuropæiske underart som er den mest udbredte i modsætning til det norske og svenske. De har alle det latinske fornavn cervus elaphus og er herefter betegnet med det lokale underartsnavn, f.eks. hippelaphus for det centraleuropæiske og atlanticus for det norske. Danmark Krondyr findes overvejende i Jylland, men der er også to små bestande på Sjælland (jf. udbredelseskort). De største stedfaste bestande fordeler sig i og omkring større plantager og skove i det meste af Jylland. Danmarks største enkeltbestand findes i Oksbøl-området, hvor der skønnes at være en forårsbestand på ca dyr. Plan for forvaltning af krondyr i Danmark - UDKAST /51

9 biologi Forårsbestanden af krondyr i Danmark i 2002 anslås til dyr. Skøn over den samlede bestand er forbundet med en høj grad af usikkerhed, idet dyrenes levevis vanskeliggør præcise opgørelser. 5.3 Levested og levevis Levested En stor del af de danske krondyr er i dag knyttet til store nåleskovskomplekser. I skoven holder dyrene primært til i de tætteste partier. Det er derfor vigtigt for krondyrenes trivsel, at der er arealer med forholdsvis ung nåleskov. Ældre nåleskovspartier er af mindre værdi for dyrene, da de hverken yder dækning eller indeholder føde. Krondyr er meget følsomme overfor forstyrrelser, og det har stor betydning for deres udbredelse og valg af levesteder. Krondyret holder derfor ofte til i større, forholdsvis uforstyrrede skovkomplekser, hvor der er den nødvendige dækning. I de senere år ses der dog en tydelig tendens til at fravige denne adfærd. Især på Djursland, men også i andre lokalområder synes dyrene nu at tilpasse sig mere og mere til de mindre skovområder. Et ikke uvæsentligt karaktertræk for krondyr er deres trang til at vandre. Denne trang er bl.a. en overlevelsesstrategi, der benyttes i områder med store klimatiske forskelle mellem sommer og vinter. Krondyrenes nuværende tilknytning til nåleskov er ikke et udtryk for artens oprindelige levested i Danmark, men er formodentlig det levested, hvor arten med det nuværende forstyrrelsesniveau er i stand til at finde den nødvendige ro. Fandtes tilsvarende store løvskove eller åbne sletter, hvor dyrene ikke blev væsentligt forstyrret, ville de være en mere naturlig biotop for arten. Krondyrene har tidligere været en helt naturlig del af den danske løvskov og har formodentlig sammen med de øvrige store planteædere haft væsentlig indflydelse på det oprindelige skovbillede i Danmark. Social struktur Krondyret er meget socialt, og lever i grupper hvor der er tætte slægtsrelationer mellem dyrene. Der er store bindinger mellem moder og afkom. Det normale er, at kalven bliver sammen med sin moder til den er 2½ år. Derfor ser man ofte små familiegrupper på tre til fire dyr, der består af en hind med hendes tre generationer af afkom. Når hjorten bliver 2½ år forlader den oftest familiegruppen og slår sig sammen med andre lokale hjorte eller bliver til en pioner, der udvandrer til nye områder. Størstedelen af året lever dyrene i flokke som kaldes rudler. I rudlerne er dyrene opdelt efter køn, så ældre hjorte og hinder færdes hver for sig og er kun sammen i brunsttiden. Hjorterudler består normalt af hjorte med omtrent samme alder, og hierarkiet i rudlen er baseret på dominans. Rudlen ledes af den stærkeste hjort i flokken. Rudlens færden i terrænet er dog ikke udelukkende styret af den dominerende hjort, da hjortene reagerer på hinandens adfærd. Begynder én hjort i rudlen at flygte, vil de andre hjorte følge med, uafhængigt af hvad den dominerende hjort gør. Det er ikke ualmindeligt at en hjorterudel ledes af et ældre hundyr. Strukturen i hindrudlerne er anderledes. Hinder færdes i familierudler, hvor den indbyrdes rangorden afhænger af slægtskabet med førerhinden, som leder rudlen i terrænet. Førerhinden går altid forrest og de andre dyr i rudlen følger instinktivt med. Førerhinden har altid en kalv, og dør kalven Plan for forvaltning af krondyr i Danmark - UDKAST /51

10 biologi vil en anden hind med kalv normalt overtage pladsen, muligvis fordi en hind med kalv er mere opmærksom på fare end en hind uden kalv. I disse hindrudler færdes også de helt unge hjorte. 5.4 Føde Krondyr er drøvtyggere. Bakterier og encellede mikroorganismer i drøvtyggerens vom nedbryder planternes cellulose. Drøvtyggerne lever af mikroorganismernes affaldsstoffer og mikroorganismerne selv. Det er sandsynligt, at drøvtyggernes udviklingsmæssige succes har været betinget af deres evne til at samle føde i det åbne terræn for derfor at tygge drøv i skjul. Men deres fordøjelsessystem har også været medvirkende til deres succes. Fælles for drøvtyggerne er, at de fødeemner, de optager, skal udnyttes så optimalt så muligt. Alt bliver findelt ned til få millimeters størrelse for at maksimere bakteriernes angrebsmuligheder, og for at føden overhovedet kan passere det filter, som er placeret mellem vom-netmave og bladmave. Dette fordøjelsessystem fordrer, at dyrene har mulighed for en uforstyrrede aktivitetsrytme med skiftende fourageringsperioder og efterfølgende drøvtygning. Fødens fiberindhold er afgørende for, hvor lang tid det tager at tygge drøv, og derfor i hvor stor en del af døgnet, de er aktive. For krondyret betinger den gode fødekvalitet forår og sommer, at de er aktive i ca. 15 timer, mens de om vinteren kun er aktive i ca. 7 timer af døgnet. For at opretholde den livsnødvendige bakteriekultur i vommen skal der være mindst 10% protein i føden. Krondyrene betragtes som en slags generalister, der kan leve af grovere plantedele som f.eks. grovere græsser, men også grene og skud fra f.eks. nåletræer. Drøvtyggernes fordøjelsessystem gør det tvingende nødvendigt, at der hele tiden er noget at arbejde med i vommen. I situationer, hvor menneskelige forstyrrelser forhindrer krondyrene i at komme ud på de åbne arealer med føde, kan antallet af skrælleskader på træer blive forøget. Fødevalg Græsser og halvgræsser er dominerende i krondyrenes fødevalg og udgør ca. halvdelen af fødemængden i sommerhalvåret. Lyng og andre dværgbuske som blåbær, tyttebær, klokkelyng og rosmarinlyng udgør ofte det næstvigtigste fødeemne. Urter, som f.eks. gederams kommer herefter med en naturlig overvægt i sommerperioden, men den stedsegrønne skovsyre og lyngsnerre ædes også om vinteren. Skud og nåle fra nåletræer ædes mest sidst på vinteren. I løvskovsegne er både agern og bog en betydningsfuld næringskilde i oldenår, hvor især bogen kan rodes op af løvet langt hen på vinteren. Rensdyrlav ædes gerne som vinterføde, men kan øjensynligt i løbet af nogle år overgræsses. Blandt græsserne prioriteres bølget bunke, rajgræs, rød svingel, hvene, strand kvik, almindelig star, tuekæruld og smalbladet kæruld. Krondyrene undgår bl.a. sandstar, katteskæg, lysesiv, knopsiv og normalt også tagrør og revling. Svampe, ikke mindst rørhatte, spiller en vis rolle i føden i september-oktober. Af afgrøder udnytter krondyrene kartoffelmarker, roer, majs (der skrælles af kolberne), raps i tidlig vækst, vinterrug og havre. Omfanget af markskader stiger i tørre somre, hvor fødegrundlaget i Plan for forvaltning af krondyr i Danmark - UDKAST /51

11 biologi plantagerne på den dårligere jord bliver mangelfuldt. Der er en tendens til, at krondyrene foretrækker den bedst gødede og bedst vandede kulturafgrøde. Ernæring og vildtskader Der har været mange teorier fremme om årsagen til vildtskader i skoven. Det synes dog sikkert, at der er en relation til ernæringsforholdene og måske også til forstyrrelsesniveauet. Forsøg i Tyskland syntes at dokumentere positiv effekt af fodring. Dette gælder også i forbindelse med reduktion af skader på landbrugsafgrøder. Skal der anlægges vildtagre, er det vigtigt, at de anlægges på jorde som enten kan vandes eller ikke behøver vanding, og at markerne gødes optimalt. 5.5 Fourageringsadfærd Når krondyrene fouragerer vandrer de til det samme område igen og igen, indtil der ikke er mere føde af tilstrækkelig høj kvalitet. I naturlige lysninger i skoven er deres fourageringsadfærd med til at holde lysåbne arealer vedlige, da vegetationen konstant indeholder en betydelig mængde unge og næringsrige skud som til stadighed græsses ned. På lokaliteter, hvor træerne har dårlige vækstbetingelser, er krondyrene i stand til at holde tilgroningen nede, da de æder opvæksten og herved forhindrer at arealerne springer i skov. Hvor træer i øvrigt har gode vækstbetingelser, vil krondyr kunne forsinke, at arealer bliver skovbevoksede. Når krondyr fouragerer på de skovnære markafgrøder vandrer dyrene også til den samme mark indtil den mest næringsholdige del af vegetationen er ædt, eller indtil de forstyrres afgørende. Fødeudbudet i en skov kan ikke konkurrere med en velgødet og eventuelt vandet landbrugsafgrøde. 5.6 Formering Hjortenes brunstkampe, som er karakteristiske for krondyret, begynder når hinderne kommer i brunst. De seneste tyve år er brunsten generelt fremrykket, således at den mange steder starter allerede før eller omkring 1. september. De ældste hjorte kommer først i brunst og konkurrerer på brunstpladserne om retten til at parre sig med et harem af hinder. I brunstperioden kan man om natten og hen på morgenstunden høre hjortene brøle, især i klare og kolde nætter. På steder med en tæt kronvildtbestand og i dyrehaver hører man ofte hjortene brøle hele døgnet. Hovedbrunsten strækker sig over 4-6 uger. Bliver en hind ikke drægtig ved første ægløsning kommer der en ny ægløsning ca. 3 uger senere. Det er de ældste dyr i god kondition, der først kommer i brunst. Smaldyr, der skal parres første gang, kommer normalt i brunst lidt senere, da de skal være i særlig god kondition og opnå en mindstevægt før ægløsningen sker. I lande med dårlige fødebetingelser er det ikke unormalt at hinderne først bliver parret som 2½-årige. Andelen af hinder, der bliver drægtige, stiger med deres alder. Gamle danske undersøgelser viser at alle hinder over 2½ år bliver beslået, mens kun ca. ¾ af alle smalhinder bliver beslået. I områder med stor tæthed af dyr og/eller ringe fødeudbud vil raten af drægtige smalhinder typisk falde, da smalhinder får dårligere føde og dermed en dårligere kondition. Smalhinders kondition er derfor vigtig for den samlede kalvesætning, da de normalt udgør en betydelige andel af de formeringsdygtige hinder. Plan for forvaltning af krondyr i Danmark - UDKAST /51

12 biologi Ældre hjortes betydning for krondyrets forplantning Krondyrets parringsadfærd er baseret på, at hjortene konkurrerer om eneret til et harem af hinder, så den stærkeste hjort får mulighed for at føre sine gener videre til næste generation. Denne adfærd sikrer at de hjorte, der fører generationen videre, også er de hjorte der bedst evner at finde føde af høj kvalitet. Kalvesætning Kronhinden får, i modsætning til rådyr, kun én kalv og meget sjældent tvillinger. De fleste kalve fødes fra slutningen af maj til udgangen af juni. Fosterudviklingen er ca. 235 dage, så det præcise tidspunktet for kalvesætningen afhænger af, hvornår i efteråret hinden er blevet beslået. I april - maj måned begynder hinden at søge efter et uforstyrret området med tæt vegetation, hvor den kan sætte sin kalv. Da der i vinterens opholdsområde sjældent er tilstrækkeligt mange egnede områder til kalvesætning, vil nogle hinder vandre ud af kerneområdet for at søge efter en egnet lokalitet. Der er enkelte eksempler på at hinder er gået op til 40 km for at sætte deres kalve, men afstande på omkring 15 km anses for mere almindelige. Hovedparten af hinderne antages dog at sætte kalven indenfor deres normale aktivitetsområde på ca. 200 ha. Hinden har ofte sin 1års kalv og eventuelle smaldyr med på sin søgen efter et egnet område. Når der er ca. 3 uger til kalven skal sættes opsplittes familierudlen, og de drægtige hinder vandrer alene til et uforstyrret område. Ca. 3 uger efter at hinderne har sat deres kalve etableres den lille familierudel igen. Kalvedødelighed Overlevelsen blandt kalve er generelt høj i Danmark, da klimaet er relativt mildt, og fødetilgangen generelt er god. Den naturlige dødelighed er derfor i normale år ubetydelig, og formodentlig ikke over 10 %. Afhængigt af hvornår på året kalvene sættes, og dermed afhængigt af befrugtningstidspunktet, vil kalvene være i forskellig kondition når vinteren nærmer sig. Da sent fødte kalve ikke er kommet så langt i deres udvikling, vil de være mindre modstandsdygtige end tidligt fødte kalve. Dødeligheden blandt sent satte kalve antages derfor at være større end gennemsnittet, og kan være betydelig i hårde vintre med mange snedage og stor snedybde. Da ældre hjorte er i brunst tidligere og har en større befrugtningssucces end unge hjorte, kan det være af betydning for kalvenes udvikling og overlevelsesrate, at der er en vis andel ældre hjorte i bestanden. 5.7 Døgnrytme Økologisk set er krondyret et slettedyr, som ikke nødvendigvis behøver at være fast bundet til den tætte skov, ej heller primært at være nataktiv. I dag er de åbne arealer generelt kun rolige i tidsrummet efter solnedgang til før solopgang, og krondyret tilbringer derfor mange timer i skovene om dagen, hvor de tygger drøv eller søger føde i skoven. Når det begynder at blive mørkt vandrer Plan for forvaltning af krondyr i Danmark - UDKAST /51

13 biologi dyrene ud af skovene, og ud på skovnære markarealer, hvor de fouragerer på afgrøder og eventuelle heder, overdrev og engområder (fig. A). Ved solopgang vender dyrene tilbage til skovarealerne og er der indtil solnedgang (fig. B). A Solnedgang-solopgang/forår-sommer B Solopgang-solnedgang/efterår-vinter Krondyrkerneområde Skovnære landbrugsarealer Spredningsretning for krondyr I forårs og sommermånederne vandrer dyrene fra kerneområderne og ud på de omkringliggende arealer, hvor de opholder sig både nat og dag (A). Før brunsten vandrer dyrene tilbage til kerneområderne, hvor brunstpladserne findes. Her opholder de sig i efterårs- og vintermånederne (B). I visse uforstyrrede områder kan man se krondyr fouragere på åbne arealer om dagen. Denne mere naturlige fourageringsadfærd kan også ses i dyrehaver, hvor krondyrene er blevet tilvænnet menneskers tilstedeværelse. Årsagen til at dyrene er så forstyrrelsespåvirkelige er formentlig et generelt højt jagt- og forstyrrelsestryk i krondyrområderne. Spredningens betydning for bestanden Hos pattedyr er det generelt hannen, der vandrer fra fødselsstedet, og det gælder også for krondyr. At det ene køn vandrer væk fra fødselsstedet er en sikring mod indavl. Udvandringen af det ene køn giver også tæt beslægtede individer den bedst mulige chance for formering. Eftersom beslægtede hjorte har et genetisk fællesskab, vil det være til fordel for hele den beslægtede hjorterudel, hvis blot én af hjortene bliver pladshjort. Det skyldes, at denne hjort da vil føre de fælles gener videre til næste generation. Er der mange beslægtede hjorte i samme område, vil de konkurrere mod hinanden i stedet for at konkurrere med ubeslægtede hjorte. Denne sammenhæng kunne forklare, hvorfor det ofte er hjorte, der vandrer væk fra fødselsstedet. Det er således vigtigt, at hjortene får mulighed for at bevæge sig rundt i landskabet i forbindelse Plan for forvaltning af krondyr i Danmark - UDKAST /51

14 national beskyttelse med brunsten, da udveksling af genetisk materiale blandt bestandene er med til at øge gendiversiteten og dermed muligheden for at tilpasse sig til et foranderligt miljø. Vandring Den danske krondyrbestand er uensartet fordelt i landskabet, og tætheden af dyr i de vigtigste områder er høj, mere end 5-7 dyr pr. km 2. Konkurrencen om føden er stor og dyrene supplerer derfor deres naturlige føde med afgrøder fra skovnære landbrugsarealer, vildtagre og foderpladser. Når krondyrene har mulighed for at supplere deres naturlige føde, bliver deres indbyrdes konkurrence mindre, og områdets bæreevne øges. Når områdets naturlige bæreevne er nået, vil enkelte dyr normalt vandre ud af kerneområdet for at finde nye egnede aktivitetsområder med gode fødebetingelser. Genetiske undersøgelser viser, at denne udvandring i hvert fald fra nogle områder er begrænset, da bestande fra tætliggende kerneområder som Klosterheden, Ulborg og Feldborg er genetisk forskellige. En af forklaringerne på det kunne være, at der uden for kerneområderne generelt er et større jagttryk end i selve kerneområdet. Undersøgelser har vist, at dyrene vandrer ud af kerneområderne, men generelt ikke over de store afstande. En anden årsag kunne være, at der ikke er tilstrækkeligt med mindre skovparceller som kan fungere som trædesten for dyrenes spredning i landskabet. En tredje årsag til den manglende vandring mellem kerneområder er spredningsbarrierer i landskabet. Vildthegn, byer, vej- og jernbaneanlæg reducerer eller hindrer helt dyrenes spredning. 6 National beskyttelse 6.1 Lov om jagt og vildtforvaltning De retningslinier der i dag findes for forvaltning af krondyr, knytter sig alene til den jagtlige udnyttelse af bestanden. Her giver jagt- og vildtforvaltningsloven (Lovbekendtgørelse nr. 114 af 28. januar 1997 om jagt og vildtforvaltning) rammen. Lovens formål er at sikre arts- og individrige vildtbestande og skabe grundlag for en bæredygtig forvaltning heraf. Det gøres ved at beskytte vildtet, særlig i yngletiden, at sikre kvantiteten og kvaliteten af vildtets levesteder gennem oprettelse af vildtreservater og ved på anden måde at etablere, retablere og beskytte vildtets levesteder og at regulere jagten således, at den sker efter økologiske og etiske principper og under varetagelse af hensynet til beskyttelse af vildtet, især af sjældne og truede arter. Ved lovens administration skal hensynet til befolkningens rekreative behov afvejes over for hensynet til beskyttelse af vildtet. I forbindelse med Folketingets udarbejdelse af den gældende jagtlov indgik der et sæt jagtetiske regler, som et bilag til lovforslaget. Disse jagtetiske regler var udarbejdet af Vildtforvaltningsrådet. Plan for forvaltning af krondyr i Danmark - UDKAST /51

15 national beskyttelse Med relevans for jagt på krondyr står der bl.a. følgende i de jagtetiske regler: Al jagt skal udøves på et biologisk forsvarligt grundlag, der sikrer, at jagtudbyttet kun udgør en del af det naturlige bestandsoverskud. Tvivl skal komme vildtet til gode. Afpas jagthyppighed og afskydning til dit terræns bæreevne. Standvildtet bør ikke udsættes for forstyrrende jagtformer (klap- eller drivjagt) mere end 3-4 gange pr. sæson. Der skal være mindst 3 uger imellem hver jagt. 6.2 Jagttid Bestemmelser om jagttid findes i Bekendtgørelse nr. 815 af 22. september 1999 om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v.. For krondyr gælder følgende generelle jagttider: Kronhjort: Kronhind og kalv: 1. september 31. januar 1. oktober januar Historisk udvikling: Periode Jagtlige begrænsninger Ingen begrænsninger 1922 Forbud mod natjagt 1939 Hjortene fredes forår og sommer 1950 Forbud mod at skyde krondyr med hagl 1983 Forbud mod brenneckekugler For Nordjyllands og Viborg amter nord for Limfjorden gælder følgende jagttider: Vest for hovedvejen mellem Ålborg og Løkken: Øst for hovedvejen mellem Ålborg og Løkken: 1. november januar 1. december december Historisk udvikling i jagtlige begrænsninger på krondyr nord for Limfjorden: Sæson Thy og Hanherred Nordjylland 1985 Ingen Ingen Dec Hjort Ingen 1987 Nov Hjort,Hind, Kalv Ingen 1988 Nov Hjort,Hind, Kalv Ingen 1989 Nov Hjort, Hind, Kalv Ingen 1990 Nov Hjort, Hind, Kalv Ingen 1991 Nov Dec Hjort, Hind, Kalv Ingen 1992 Nov Dec Hjort, Hind, Kalv Ingen 1993 Nov Dec Hjort, Hind, Kalv Ingen 1994 Nov Dec Hjort, Hind, Kalv Ingen 1995 Nov Dec Hjort, Hind, Kalv Ingen 1996 Nov Dec Hjort, Hind, Kalv Ingen Plan for forvaltning af krondyr i Danmark - UDKAST /51

16 internationale erfaringer 1997/98 Nov- Dec- Jan Hjort, Hind, Kalv Dec. Hjort, Hind, Kalv 1998/99 Nov - Dec Jan Hjort, Hind, Kalv Dec. Hjort, Hind, Kalv 1999/00 Nov - Dec Jan Hjort, Hind, Kalv Dec. Hjort, Hind, Kalv 2000/01 Nov - Dec Jan Hjort, Hind, Kalv Dec. Hjort, Hind, Kalv 2001/02 Nov - Dec Jan Hjort, Hind, Kalv Dec. Hjort, Hind, Kalv 6.3 Regulering Bestemmelser om regulering findes i Bekendtgørelse nr. 801 af 22. september 1999 om vildtskader. Krondyr må skydes hele året i erhvervsmæssigt drevne gartnerier, frugthaver, frugtplantager og planteskoler, som er forsvarligt indhegnede. Det lokale statsskovdistrikt kan give tilladelse til at der i jagttiden skydes krondyr i tiden fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang, hvis dyrene volder væsentlig skade i skove og på have- eller markafgrøder. Vildtafværgemidler skal først have vist sig utilstrækkelige. Statsskovdistriktet kan stille vilkår for udnyttelsen af en tilladelse. Skov- og Naturstyrelsen kan, når særlige grunde taler for det meddele tilladelse til regulering i andre tilfælde end ovenfor nævnt. En sådan tilladelse kan under visse betingelser gives, når vildt gør væsentlig skade på afgrøder. Før der gives tilladelse til regulering, skal dyrene være forsøgt bortskræmt fra de afgrøder, hvor de gør skade. Først når det har vist sig utilstrækkeligt, kan der gives tilladelse til regulering. Afværgemidler bør stadig være i brug på arealet, mens reguleringen foregår. 6.4 Andre regler Regler for jagt i nærheden af indhegninger fremgår af bekendtgørelse om jagtmåder og jagtredskaber, bekendtgørelse nr. 821 af 18. september På en ejendom, hvor der i medfør af lov nr. 401 af 10. juni 1997 om opdræt af visse dyrearter foregår landbrugsmæssigt opdræt af hjortedyr, eller findes dyrehave med hjortedyr, som er undtaget fra den nævnte lovs regler, må vildtlevende individer af de arter, der opdrættes på ejendommen, ikke jages i indhegningen eller inden for en afstand af 300 m fra indhegningen. På en ejendom, hvor der tidligere er foregået landbrugsmæssigt opdræt af eller har været dyrehave med hjortedyr, og hvor indhegningen eller væsentlige dele heraf fortsat findes, må hjortedyr ikke jages i indhegningen. 7 Internationale erfaringer De efterfølgende afsnit indeholder en kortfattet beskrivelse af krondyrforvaltningen i Sverige, Norge og Tyskland. Landene er valgt fordi de geografisk ligger tæt på, og fordi det er tre lande Danmark har en del berøring med også forvaltningsmæssigt. I afsnittet om Tyskland er der primært fokuseret på delstaten Slesvig-Holsten. Plan for forvaltning af krondyr i Danmark - UDKAST /51

17 internationale erfaringer 7.1 Sverige Udbyttet af krondyr var i jagtsæsonen på niveauet dyr. Udbyttet er gennem de seneste 30 år blevet fordoblet for hvert tiår. De fleste dyr nedlægges i Södermanlands län, Östergötlands län og Skåne län. Der udbetales ikke kompensation for skader på mark og skov forårsaget af krondyr. Jagt, og her er der alene tale om pürsch/anstandsjagt, er tilladt fra en time før solopgang til en time efter solnedgang. I Sverige gælder følgende jagttider m.m. for jagt på krondyr: Skåne 1) I udpegede krondyrområder fastsætter länsstyrelsen, efter høring af viltvårdsnämnden, en eller flere jagtperioder i tiden fra 2. mandag i oktober til 31. januar. 2) Udenfor krondyrområder er jagttiden fra 2. mandag i oktober til 31. januar. Alle dyr må nedlægges. I Skåne er der af länsstyrelsen udpeget ét krondyrområde. Styrelsen uddeler i dette områder licenser efter ansøgning. Licens til at nedlægge et dyr kræver alt efter bestandens tæthed 100 eller 200 ha. Länstyrelsen kan ved fordelingen af licenser fastsætte fordelingen af voksne dyr og kalve samt kønsfordelingen på voksne dyr. Styrelsen kan endvidere beslutte at det ikke er tilladt at nedlægge hjorte der har mere end 7 og mindre end 13 sprosser på geviret. Der blev i nedlagt 250 dyr i Skåne län. Fordelingen var omtrent 25% hjort, 25% hind og 50% kalv % af de uddelte licenser bliver udnyttet. En bestandsopgørelse bliver foretaget af 2-3 personer med natkikkert under brunsten. Resten af Sverige 1) I krondyrforvaltningsområder er jagttiden fra 16. august til 31. januar. Fra 16. august til 2. mandag i oktober må kun hind og kalv skydes, og kun pürsch/anstandsjagt er tilladt. 2) Udenfor krondyrområderne er jagttiden 16. august til 2. mandag i oktober og 1. til 31. januar. Kun kalv må skydes, og i den første periode er kun pürsch/anstandsjagt tilladt. I Sverige bortset fra Skåne skal indehavere af jagtretten i et område indgå bindende aftale om forvaltningen af jagten på krondyr i et krondyrforvaltningsområde. Et krondyrforvaltningsområde er et område med en størrelse og arrondering, der gør det muligt at forvalte en i hovedtræk egen krondyrbestand. I Södermanlands län er arealkravet som udgangspunkt ha, ca. 50 dyr og en afskydning på dyr. Markejerne og jægerne får gennem forvaltningsområderne indflydelse på og ansvar for forvaltningen. Krondyrforvaltningsområdet skal efter ansøgning registreres af Länsstyrelsen. Med ansøgningen om registrering skal følge en plan for forvaltningen af krondyrbestanden i området. Planen skal indeholde de oplysninger Länsstyrelsen beslutter (formål, bestandens størrelse, årlig afskydning osv.). Jagten i krondyrforvaltningsområderne foregår altså uden licens og jagtretshaverne bestemmer selv afskydningens størrelse med baggrund i planen. Länsstyrelsen kan afregistrere området, hvis ikke planen følges. Plan for forvaltning af krondyr i Danmark - UDKAST /51

18 internationale erfaringer I områder, som Länsstyrelsen har registreret til jagt på krondyr skal indehaveren af jagtretten indenfor 2 uger efter jagttidens udløb anmelde jagtresultatet til Länsstyrelsen. Anmeldelsen skal indeholde oplysninger om: 1. Hvor dyret er skudt. 2. Hvilket køn dyret har. 3. Om det skudte dyr er en kalv. Yderligere oplysninger om svensk forvaltning kan blandt andet fås ved Naturvårdsverket Svenska Jägareförbundet eller relevante länsstyrelser. 7.2 Norge Udbyttet af krondyr i Norge er i de seneste fyrre år steget fra til dyr i Langt de fleste dyr nedlægges i Vestnorge i fylkerne Sogn og Fjordane, Møre og Romsdal samt Hordaland. Bestanden anslås til dyr. Små nedbørsmængder i fjeldene og snedybden om vinteren er begrænsninger for udbredelsen af krondyr i Norge. Et indeks for bestandsudviklingen søges tilvejebragt ved en samlet optælling ved løvspring. Optællingen udføres af frivillige. Aldersfordeling og formeringsevne i den norske bestand afdækkes ved indsamling af kæber og hunlige kønsorganer i 5 kommuner i hvert fylke. Jægerne får tilbagemelding lokalt om sammensætningen af deres krondyrbestand. Der er ikke udsat dyr fra andre lande i Norge og dyr i indhegninger skal være norske. Jagttiden er 10. september til 15. november. Jagt på krondyr er tilladt hele døgnet. Jagten foregår oftest som anstandsjagt. Ved drivjagt må der kun anvendes små hunde i drevet. Der er krav om en schweisshund og eftersøgningspligt. Norske krondyrjægere skal aflægge en årlig skydeprøve. Jagten på krondyr i Norge administreres som et kvotesystem med besluttende organer (vildtnævn) på kommune niveau, forpligtende lodsejersamarbejde gennem lodsejerforeninger (lag), fordeling efter et simpelt arealgrundlag og en klar rollefordeling mellem det offentlige, lodsejerne og jægerne. Mindstearealer for jagt på krondyr er ha, afhængigt af lokale forhold. Der betales en afskydningsafgift til vildtfonden, og for nedlagte dyr skal indberettes dyrets køn og om det er et ungdyr (kalv-1½ årsdyr) eller et ældre dyr. Den anbefalede afskydning er 20% kalve, 20% spidshjorte, 20% smalhind, 20% ældre hjorte og 20% ældre hinder. Den anbefalede afskydning er fastsat efter ønsket om det størst mulige kødafkast. Yderligere oplysninger om norsk forvaltning kan blandt andet fås ved Direktoratet for naturforvaltning Norges Skogeierforbund Norges Jeger- og Fiskerforbund eller Norsk Hjortesenter Plan for forvaltning af krondyr i Danmark - UDKAST /51

19 internationale erfaringer 7.3 Tyskland Danmark har fælles landegrænse med Tyskland og derfor også bestandsfællesskab på tværs over grænsen. I Slesvig-Holsten blev der i jagtsæsonen nedlagt 673 krondyr inklusive faldvildt. Jagten reguleres nationalt for hele Tyskland, men der er også detaljerede regler for hver enkelt delstat (Bundes-und Landesjagtgesetz). Her fokuseres primært på delstaten Slesvig-Holsten, i det videre omtalt som Slesvig. Jagtmyndigheden er Ministerium für Umwelt, Natur und Forsten, hvor også de 7 statsskovdistrikter i Slesvig har opgaver. Tillige indgår amterne (kreisen) som myndigheder. Jagtretten tilhører grundejeren som i Danmark, men der er en mindste arealstørrelse på 75 ha. Har man mindre areal, må jagtretten kun udnyttes gennem en jagtforening, der skal omfatte mindst 250 ha. I 1997 var der 1287 enkeltjagtområder med et areal på ha (i gennemsnit 256 ha pr. enkeltjagtområde) og 1684 jagtforeningsområder med et samlet areal på ha (i gennemsnit 670 ha pr. jagtforeningsområde).der er jægere i Slesvig. I Slesvig må kalv, hind og hjort skydes fra 1.august til 31.januar. Jagttiden skal dog ses i sammenhæng med de øvrige forskrifter. Der må jages før solopgang og efter solnedgang. De generelle forskrifter fremgår af Richtlinien für Hege und Bejagung des Rot-und Damwildes in Schleswig- Holstein, der trådte i kraft 1.april Det indgår i forvaltningsovervejelserne, at krondyrene har en stor aktionsradius, der gør at bestandene strækker sig over flere jagtområder. Derfor er der pligt til at fastlægge en beskydningspolitik i områder, der strækker sig udover de enkelte jagtområder. Der arbejdes med 3 områdekategorier: - Kerneområder, hvor der er en særlig forvaltningspolitik. - Stopområder, hvor der skydes efter fastsatte kvoter. - Kronvildt frie områder, hvor kronvildtet frit kan skydes. Området lige syd for Danmark ved Frøslev Mose er p.t. et frit område, hvor kronvildtet kan bortskydes, men der er i øjeblikket overvejelser om at der etableres et særligt forvaltningsområde omkring landegrænsen. De tidligere regler i Slesvig havde udvikling af det størst mulige antal store hjorte som mål. Det er man gået bort fra. Nu ønsker man sunde, antalsmæssigt begrænsede bestande med naturnære struktur for så vidt angår alderssammensætning mv. Der er pligt til at sikre eller forbedre det naturmæssige grundlag for bevaring af sunde bestande. I kerneområderne skal der sikres ro for bestandene mod forstyrrelser. Der skal også være en balance i forhold til land- og skovbrug (skader) ligesom der skal tages naturbeskyttelsesmæssige hensyn. Kronvildtets livsbetingelser skal prioriteres forud for dåvildt, sikavildt og råvildt. Vildtskaderne i skovene vurderes af skovmyndighederne. I de enkelte kronvildtområder fastlægges en afskydningspolitik. Grundlaget for denne er et skøn over bestandsstørrelsen. Dette grundlag fastlægges ud fra a) afskydningen i de tidligere år (statistik) b) gentagne tællinger i området, f.eks. på nysne c) tilstanden af vegetationen, specielt i skovene og d) den kropslige og sundhedsmæssige tilstand i bestanden. Plan for forvaltning af krondyr i Danmark - UDKAST /51

20 forvaltningsmæssige overvejelser Tilvæksten i bestanden regnes for at være 70 % i forhold til bestanden af dyr pr. 1.april. Der ønskes en ligelig fordeling mellem han- og hundyr (1:1). Jagtmyndigheder fastsætter afskydningstallene. Afskydningstallene skal overholdes, hvorved også forstås, at det fastlagte antal dyr skal skydes. Skal bestanden begrænses, sker det ved at der foreskrives stærkere beskydning af hundyrene. Med det formål at opnå en aldersmæssig jævn spredning af bestanden og en kønssammensætning i forholdet 1:1 anføres følgende vejledende afskydningstal: Handyr Hundyr Kalve % Kalve % Unge hjorte % Smaldyr % Mellemaldrende hjorte 5-10 % Hinder % Gamle hjorte % Jagtfællesskaberne er frit stillet overfor, hvordan man gennemfører afskydningen. Dog ses det gerne, at svagere og dårligt udviklede individer afskydes, herunder hjorte med abnormt udviklede gevirer. Det ses også gerne, at jagterne gennemføres uden at skabe unødvendig uro på reviret. Der lægges stor vægt på, at beskydningen af hundyrene gennemføres. Tilbagemelding efter en afskydningssæson fordelt til ovennævnte kategorier, samt herudover opgørelse vedrørende faldvildt, danner et vigtigt grundlag for fastlæggelse af afskydningen i de følgende år. Der skal årligt afholdes en fremvisning af trofæerne, og disse skal bedømmes. Yderligere oplysninger om tysk forvaltning kan blandt andet fås ved Ministerium für Umwelt, Natur und Forsten Schleswig-Holstein 8 Forvaltningsmæssige overvejelser I dette kapitel er der på en række områder gjort status og foretaget en analyse. På denne baggrund gives der konkrete anbefalinger til ændret forvaltningspraksis. De væsentligste forslag er indarbejdet i det centrale kapitel Bestandsforhold i Danmark Bestandens størrelse og spredning Forårsbestanden af krondyr anslås som tidligere nævnt til dyr. I det danske landskab findes mange tilsyneladende velegnede lokaliteter, som i dag ikke rummer en bestand af krondyr. Bestanden er i nogle områder tæt, mens der i andre er få eller ingen dyr. Der er levesteder til en væsentligt større krondyrbestand i Danmark i dag Bestandens sammensætning Alders- og kønssammensætningen af den danske krondyrbestand er ikke kendt. Det er imidlertid almindeligt anerkendt, at der er en overvægt af hinder i bestanden og at der er meget få fuldt udvoksede hjorte jf. afsnit 5.1. Plan for forvaltning af krondyr i Danmark - UDKAST /51