HSAVE ORGANIZATION DENMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HSAVE ORGANIZATION DENMARK"

Transkript

1 EIMDAL H Heimdal Save Organization Denmark er navnet på den paraplyorganisation, der omfatter alle danske NGO foreninger, der ønsker at bevare de oprindelige domesticerede danske dyre- og plantearter. Adresse: Formand Birgit Bak Skanderborgvej 202, Norring 8382 Hinnerup Mobil: Fastnet post@refshoejgaard.dk Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen Kontor for Kemisk Fødevaresikkerhed, Dyrevelfærd og Veterinære Lægemidler Att. Hr. Christian Strøyer. Høringssvar til rapporten Pattegrisedødelighed i DK Muligheder for reduktion af pattegrisedødeligheden i Danmark Heimdal Save Organization Denmark afgiver hermed høringssvar til ovennævnte rapport, og bemærker sig i denne forbindelse, at den sædvanlige procedure, hvor man orienterer høringsberettigede om høringsfrist ikke er fulgt. Heimdal Save Organization Denmark, der har som hovedformål at bevare biologisk og genetisk diversitet indenfor domesticerede dyr og planter, anser hovedproblemet, der ligger til grund for den uacceptable store smågrisedødelighed på i alt 24 %, som værende de unaturligt store kuldstørrelser, som svineproducenterne, ved ensidig selektion blandt hundyrene, har opnået. En selektion, foretaget ensidigt på to racer (dansk landrace og yorkshire), som har indskrænket genpuljen så kraftigt, at det i yderste konsekvens kan betyde et kollaps for de eksisterende racer. Dyrevelfærd er implementeret i rapporten, men de avlsmål, som arbejdes ud fra, når man indekserer dyrenes ydeevne, er helt blottet for dyrevelfærdsmæssige ambitioner. Derfor fremkalder den nuværende svineproduktion et billede, der er sammenligneligt med, at nogen ville forsøge at fremstille saftige solmodne ferskner i en kartoffelkælder. Heimdal Save Organization Denmark mener, at man bør tage det brede udgangspunkt, hvis man vil have en varig forbedring af dyrevelfærden for smågrisene. Det er derfor tilrådeligt, at man i stedet for at fortsætte ud ad det samme spor, begynder at se sig om efter alternativer. Rapporten beskriver med al tydelighed, at der ikke generelt er større smågrisedødelighed hos søer, der farer i stier, hvor de har bevægelighed, såvel udendørs som indendørs; og hos søer, der er fikserede i kassebokse. Dvs., at det, at en so har bevægelighed og naturlig adfærd, ikke øger smågrisedødeligheden, men ligeså væsentligt, at det, at en so, der er fikseret, ikke mindsker samme. Det er flere komplekse faktorer, der afgør raten af succes. Bestyrelse - Lilli Jensen Jørgen Graversen Per Krogager Stig Benzon Lars Køhler Mona Jordan Inge-Britt Juul Benny Madsen Hjortekærbakken 30 Røgindvej 2 Herningvej 24 Oregårdvej 23 Ellingevej 53 Fælledvej 6 Nordrupvej 18, Mulstrup Vinkelvej Kgs. Lyngby 6950 Ringkøbing 6870 Ølgod 5400 Bogense 4573 Højby 7790 Thyholm 4100 Ringsted 6900 Skjern Mobil: Mobil: Mobil: Mobil: Mobil: Mobil: Mobil: Mobil: lillijensen@webspeed.dk enggaard@os.dk perkrogager.harkes stigbenzon@privat.dk intknabrace@mail.dk mona.jordan@skolekom.dk juuli@forum.dk

2 Heimdal Save Organization Denmark mener, at den ensidige selektion har forsimplet begrebet moderegenskaber til at være et spørgsmål om soens evne til at give mælk nok til sine smågrise idiegivningsperioden. Men, begrebet moderegenskaber indeholder mange flere vigtige vinkler bl.a. soens evne til at kontakte og opdrage sit afkom med trynen og forskellige lyde, måden hun lægger sig inden diegivning osv. I rapporten henvises til, at der er lav arvelighed i de afprøvede dyr for denne type moderegenskaber. Problemet med denne konklusion er, at avlsdyrene, som man måler denne arvelighed på, igennem et utal af generationer ikke har haft mulighed for at udøve naturlige adfærd i omgangen med deres afkom. Derfor må det være et must, at man medregner, at disse egenskaber er blevet fortrængt i de to racer, som anvendes som moderdyr. Der er stor sandsynlighed for, at der er sket en epigenetisk tilpasning. Derfor vil det højst sandsynligt være nødvendigt, at begynde at fortrænge de snævre avlsmål til fordel for de brede / bløde moderegenskaber. Det vil højst sandsynligt være nødvendigt med indkrydsning af racer, hvor moderegenskaberne er særligt iøjnefaldende. Her er det værd at fremhæve sortbroget dansk landsvin, som er en oprindelig dansk landracegris, der er kendt blandt avlere både historisk og nuværende, for netop at udmærke sig med et roligt temperament, der bl.a. indbefatter forskellige stimulerende og advarende lyde og en evne til at lægge sig roligt, når der skal gives die til smågrisene. Desuden er sortbroget dansk landsvin eminent til at bygge rede og forklare sine smågrise, hvorledes de skal lægge sig på samme sted imellem amningerne. Heimdal Save Organization Denmark mener, at man skal gøre op med de eksisterende staldsystemer med kassebokse, og i stedet koncentrere sig om mindre stressende staldindretning, hvor frilandsproduktion bør have en fremtrædende plads. Faringsområdet skal indgyde soen tryghed og give mulighed for den naturlige adfærd, hvortil bl.a. hører mindst mulig støj, frisk luft og rigelig plads til yngelpleje. Det er i den forbindelse vigtigt at mærke sig, at man i eksisterende frilandsproduktioner for en stor del har gjort brug af det samme avlsmateriale, som er blevet brugt i industriel svineproduktion. Dette betyder, at de fleste søer må formodes kun at have svage yngelplejeinstinkter, således som disse er beskrevet i rapporten for søerne på stald. Derfor bør man afsætte midler til forskning i svineproduktion på friland i et sådant omfang, at det kan indbefatte formaliseret afprøvning med bl.a. oprindelige landracer, da friland er disse grises in situ betingelser.

3 Heimdal Save Organization Denmark finder det aldeles unaturligt, at en so har anlæg for eller nedkommer med flere smågrise, end hun normalt selv vil kunne give die til. Rapportens beskrivelse af, hvorledes løsning af mange æg, selvom soen måske ender med, at nedkomme med et antal grise, der svarer til hendes formåen, har indvirkning på smågrisenes fødselsvægt, er derfor væsentlig at tage fat på. Ligeså er det faktum, at man ikke er sikker på, hvorvidt dødfødte grise virkelig er dødfødte, eller om de er døde kort efter, at de kommer ud af soens bør. Da det viser sig, at man netto, ikke opnår nogen egentlig gevinst ved den høje ægløsningsprocent, men udelukkende lavere fødselsvægt, større tab omkring faring, svagere og mindre grise, må det anbefales, at man ændrer selektionskriterierne, således at søer med et mere naturligt antal løsnede æg, fremover bliver at foretrække. En væsentlig faktor, som også bør medtages, er at undlade flushing af søerne i forbindelse med løbningstidspunktet, da dette i alle tilfælde fører til en unaturlig høj ægløsning. Den unaturligt høje ægløsning, som sker i de to produktionsracer, bør man imødegå ved selektering og indkrydsning, på samme måde som beskrevet ovenfor med moderegenskaberne. Heimdal Save Organization Denmark mener, at LG5 strategien reelt ingen effekt har, da det er før 5. dagen, at smågrisene af forskellige årsager, som alle kan tilbageskrives til de alt for store kuld, hovedsaligt dør. Ser man på måden, som disse grise dør på, er det uetisk og utilstedeligt, at de kan ligge i halve døgn og dø en langsom død. Når svage smågrise i naturen eller hos frilandsgrise ikke er i stand til at overleve, dør de som oftest ved, at soen lægger dem ihjel. Det kan måske forekomme inhumant, men må alligevel være at foretrække, frem for, at de ligger spredt ud på et hårdt staldgulv i timevis. Hos søer med genetik og sundhedstilstand, hvor der er naturlig sammenhæng imellem antallet af smågrise, disses størrelse og kondition ved fødsel mm., samt hensigtsmæssig indretning af reden, vil det normalt være få smågrise, der bliver lagt ihjel. Heimdal Save Organization Denmark anbefaler, at disse parametre bliver formaliseret ind i afprøvninger på friland.

4 Heimdal Save Organization Denmark mener, at det er uhensigtsmæssigt med den udprægede brug af ammesøer. Hvis en so ligger med sine egne smågrise i 3 4 uger, så er hun indstillet på at begynde og fravænne disse naturligt. Soen har længere intervaller imellem nedlægningen af mælk og bliver derfor unødigt presset, ved at skulle begynde forfra og med fremmede smågrise. I naturen ville soen højst sandsynligt aflive disse ofte svage og forkert lugtende grise. Ammesøer er slem udnyttelse af søerne, hvilket man direkte kan læse ud af rapporten, og bør for alt i verden undgås. Heimdal Save Organization Denmark mener, at når en so har mulighed for at indtage en stor mængde grovfoder i form af friskt grønt, hø, ensilage eller lignende gennem hele drægtigheden, så er hendes mavevolumen i en størrelse, som muliggør, at hun er i stand til at indtage en tilstrækkelig mængde protein- og fedtholdigt foder i diegivningsperioden. Naturligvis stadig indbefattet grovfoder i rigelige mængder. Lader man soen indtage disse friske enheder, vil en stor del af hendes behov for diverse essentielle aminosyrer og vitaminer være dækket, hvilket igen vil sikre, at hun danner tilstrækkelige af disse stoffer i mælken. Et meget stort problem ved intensiv svineproduktion, er desuden tildelingen af antibiotika. Det er almindelig kendt, at ved brug af antibiotika slås også de gode bakterier ned. Har man en rolig so, der altid er mæt, er hun i stand til at opbygge et stærkt immunforsvar ved egen hjælp. Immunstofferne, aminosyrer og vitaminer, men ikke mindst de kortkædede fedtstoffer, som findes i mange friske og ensilerede foderemner, vil bliver overført via mælken til pattegrisene, som på den måde bliver både stærkere og mindre afhængige af antibiotika og vitamintilskud. Heimdal Save Organization Denmark mener, at halekupering og kastration kan være en væsentlig årsag til smågrisedødelighed. Det siger sig selv, at hvis disse grise med åbne sår, holdes i stalde med mange artsfæller under unaturligt høje temperaturer, og måske samtidig ikke har adgang til naturlig omgang med deres mor; og hun så heller ikke har kunnet give dem en naturlig immunitet mod bakterier, så går det galt. Derfor er det nødvendigt med en staldindretning, som sikrer, at det ikke er nødvendigt at foretage operative indgreb på smågrisene i form af halekupering. Endvidere er det allerede i dag muligt ved hjælp af skatol- og snifferprøver, at finde frem til de ganske få procent af hangrise, som udskiller ornelugt, når kødet fra dem bliver opvarmet. Derfor bør man undlade kastration og i stedet opdrætte ornegrisene adskilt fra sogrisene og ved slagtning frasortere de få, der måtte afgive ornelugt og smag.

5 Heimdal Save Organization Denmark ved gennem egne studier af de oprindelige landracer, at en so under helt naturlige forhold først vil fravænne sine grise ml. 12 og 16 uger. På dette tidspunkt er grisens tarmsystem klar til at optage næring fra uforarbejdet grønt. Derfor mener vi, at fravænningsalderen bør være væsentlig højere, end den er nu. Hver ekstra uge hos soen er med til at styrke smågrisene, således at de ikke er modtagelige for sygdomme i dagene efter, at de er taget fra soen. Det skal bemærkes at man i starten af tresserne havde fravænning ved 7 8 uger, hvilket også praktiseres i økologisk produktion. I rapporten henvises der til, at andre lande har højere smågrisedødelighed end Danmark. Heimdal Save Organization Denmark mener ikke, at dette bør få danske svineproducenter til at hvile på laurbærrene. Tværtimod bør det motivere til at øge indsatsen for at undersøge og ændre de faktorer, der er skyld i den høje dødelighed hos pattegrise. Set i forhold til, at Danmark er et lille land, bør det være den brede indfaldsvinkel, der skal tages fat på. Den vil således indbefatte ekstensiv produktion, hvor fokus rettes mod bl.a. de oprindelige landracers potentialer, samt produktion af højkvalitetsprodukter, hvor dyrevelfærd, sunde fødevarer og miljø bliver de parametre, som man laver fremtidige beregninger ud fra. Derfor er det også tvingende nødvendigt, at der afsættes forskningsmidler til belysning af potentialerne i in situ bevaring I opformering af oprindelige danske svineracer. For at kunne bruge de oprindelige racer til forbedring af de moderne produktionsracer, er det nødvendigt at have nok renracede stamdyr; og at kende disses genetik og adfærd. Heimdal Save Organization Denmark står gerne til disposition, såfremt man ønsker at drøfte oprindelige racer, produktionsformer mm. med os. Med venlig hilsen Heimdal Save Organization Denmark Birgit Bak Formand

Bedre velfærd for svin

Bedre velfærd for svin Bedre velfærd for svin maj 2019 BEDRE VELFÆRD FOR SVIN D18-333437 6 INITIATIVER SOM FORBEDRER VELFÆRD FOR SVIN I DANMARK Baggrund Danmark har verdens største svinehold målt i antal svin per indbygger.

Læs mere

DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder

DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder Programmet Status på avlsarbejdet Avl mod ornelugt Avl for moderegenskaber Programmet Status

Læs mere

Avl for moderegenskaber

Avl for moderegenskaber Avl for moderegenskaber - Avl for levende grise dag 5 - Pattegrisens vitalitet - Avlsgennemslag i produktionsbesætninger So-produktivitet Fra Warentest 2008 Levende født pr. kuld (Ø=12,05) 13,63 11,43

Læs mere

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Dyrevelfærd i Svinesektoren viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin - resumé Juni 2014 Dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd Svineproduktionen i Danmark er internationalt anerkendt for en ressourceeffektiv produktion af både

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE

FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE VIPiglet. Et projekt under ICROFS s RDD2 med støttet fra GUDP. Institut for Husdyrvidenskab og Institute for Molekylær biologi og genetik Aarhus Universitet SEGES økologi

Læs mere

Kvalitet og integritet i økologiske æg, kyllinge- og svinekødsprodukter (QEMP)

Kvalitet og integritet i økologiske æg, kyllinge- og svinekødsprodukter (QEMP) Kvalitet og integritet i økologiske æg, kyllinge- og svinekødsprodukter (QEMP) AG Kongsted, JE Hermansen, M Hammershøj, K Horsted, A Roepstorff, LL Hansen, S Steenfeldt, DL Baggesen, BH Andersen, HL Pedersen,

Læs mere

Pattegrisedødelighed i DK

Pattegrisedødelighed i DK Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 202 Offentligt Pattegrisedødelighed i DK Muligheder for reduktion af pattegrisedødelighed i Danmark Seniorforsker Lene J. Pedersen,

Læs mere

DANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion

DANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion DANSK SVINEPRODUKTION ÅR 2025 Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion 1.5.2017 2.. FRAVÆNNEDE GRISE PER KULD - STIGNINGEN FORTSÆTTER MANGE ÅR FREM! FREMTIDSGRISEN 2027? Forudsætning og fundament

Læs mere

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Høj Mælkeproduktion Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Vi plejer at sige Dette ved vi Grise fødes uden antistoffer Det er korrekt Alle grise udsættes for smitte Antistoffer skal sikres til alle grise

Læs mere

Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion?

Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion? Side 1 af 6 Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion? 14. december 2017 af: Lene J. Pedersen, Sarah-Lina Aa. Schild, Marianne Bonde og Tove Serup Ny forskning peger mod, at

Læs mere

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden København, april 2011 Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden Baggrund Den seneste opgørelse

Læs mere

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? Marie Louise M. Pedersen 21.September 2016 Fagligt Nyt MULIGHEDER Flere levende grise Flere frav. grise per so Færre ammesøer Længere diegivningstid Højere fravænningsvægt Færre

Læs mere

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Avlsmål og racekombinationer Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Hvad kendetegner frilandsproduktion? Søerne farer ude! Hytter, ingen fixering Mikroklima

Læs mere

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Målet er højere overlevelse Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Fravænnede pr. årsso 35 30 25 Overlevende til slagtning 80% 75% 70% Dødeligheden

Læs mere

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Anne Grete Kongsted 1, Chris Claudi-Magnussen 2, John E. Hermansen 1 og Bent Hindrup Andersen 3 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut

Læs mere

Ddddd. Fødevarer fra Kolding Ådal

Ddddd. Fødevarer fra Kolding Ådal Ddddd Fødevarer fra Kolding Ådal Susannesholm er en lille landbrugsejendom i Ådalen lige uden for Kolding, hvor vi har fødevareproduktion og gårdbutik. I 2015 har vi ændret ejendommens drift fra at være

Læs mere

SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER

SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER MEDDELELSE NR. 973 Der var signifikant flere pattegrise i kuldet på dag 10 efter faring i Vissing-hytten på friland sammenlignet med i de traditionelle

Læs mere

VIL FORBRUGERNE BETALE FOR AT SØERNE ER LØSE?

VIL FORBRUGERNE BETALE FOR AT SØERNE ER LØSE? VIL FORBRUGERNE BETALE FOR AT SØERNE ER LØSE? WORKSHOP Markedsbaseret dyrevelfærd kan forbrugernes efterspørgsel sikre løse søer? 24. Februar 2014 Lektor Tove Christensen Institut for Fødevare- og ressourceøkonomi

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Høringssvar over delrapport om Avl af svin afgivet af arbejdsgruppen om avl af dyr Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 16. februar 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk

Læs mere

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer

Læs mere

INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK AARHUS UNIVERSITET NOTAT

INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK AARHUS UNIVERSITET NOTAT MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK NOTAT Vedr.: Metoder til reduktion af pattegrisedødelighed i økologisk og konventionel svineproduktion på friland. Del 2. Notat 2. Mulige strategier for og udfordringer ved

Læs mere

Fosterudvikling hos højtydende danske søer

Fosterudvikling hos højtydende danske søer Fosterudvikling hos højtydende danske søer Svinekongres 2019 Onsdag den 23. oktober Anja Varmløse Strathe, Adjunkt Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab 24-10-2019 2 Agenda Baggrund for undersøgelse

Læs mere

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG Marie Louise Pedersen og Flemming Thorup, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia 30. marts 2017 Pattegrisedødelighed,

Læs mere

Lidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald

Lidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald Update farestald Møde i ekspertgruppen tirsdag den 17. april 1. Flemming Thorup DW: 1375 Undersøgelserne har modtaget støtte fra EU og Fødevareministreriets Landdistriktsprogram projekt nr. 3663-U-11-183

Læs mere

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL VIPIGLETS DE FØRSTE TAL PROGRAM Baggrund Lommebogen teori og tal Obduktioner teori og tal Opsamling Diskussion og spørgsmål BAGGRUND OG MATERIALE Hvad? Undersøge risikofaktorer for pattegrisedødelighed

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Kongres for svineproducenter 2015

DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Kongres for svineproducenter 2015 DM I SVINEPRODUKTION - en dyst mellem landets landbrugsskoler Kongres for svineproducenter 2015 DELTAGERE Landbrugsskolen Sjælland Mads Boman Jensen Simone Mikkelsen Gråsten Landbrugsskole Nicki Kristensen

Læs mere

Kød fra produktion til opskæring. Svineproduktion. Sogrise Ornegrise. Galtegrise Orne

Kød fra produktion til opskæring. Svineproduktion. Sogrise Ornegrise. Galtegrise Orne 4 Kød fra produktion til opskæring Svineproduktion I Danmark produceres der hvert år ca. 25 millioner svin ud fra en bestand på 13,2 millioner. Heraf slagtes 23 millioner i Danmark, mens 2 millioner eksporteres

Læs mere

Hvorfor vil jeg avle?

Hvorfor vil jeg avle? Avlsvejledning Hvorfor vil jeg avle? 1. Fordi jeg vil tjene penge. Glem det. Et fedthalemus-opdræt har flere omkostninger end indtægter. Der går penge til både foder, miljøberigelse i form af div. trælegetøj,

Læs mere

DANAVL 2016 SALG, OMSÆTNING OG RESULTATER

DANAVL 2016 SALG, OMSÆTNING OG RESULTATER DanAvl Gennem mere end 100 år har danske eksperter og svine producenter arbejdet på at forbedre og udbrede den danske svinegenetik. Det er det arbejde, der fortsætter. DanAvl hjælper svineproducenter over

Læs mere

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

Bedre overlevelse blandt pattegrisene Bedre overlevelse blandt pattegrisene Rikke Ingeman Svarrer, agronom, seniorprojektleder, VSP, L&F Flemming Thorup, dyrlæge, ph.d., chefforsker, VSP, L&F Kristian Juul Mikkelsen, agronom, svinerådgiver,

Læs mere

MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD LØSE SØER

MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD LØSE SØER MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD LØSE SØER WP2 FORBRUGERUNDERSØGELSER STYREGRUPPEMØDE 20. AUGUST 2013 Tove Christensen og Sara Vincentzen Kondrup Institut for fødevare- og ressourceøkonomi Københavns Universitet

Læs mere

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring

Læs mere

KULDUDJÆVNING OG HÅNDTERING AF DE SMÅ PATTEGRISE

KULDUDJÆVNING OG HÅNDTERING AF DE SMÅ PATTEGRISE KULDUDJÆVNING OG HÅNDTERING AF DE SMÅ PATTEGRISE Flemming Thorup, Anlæg og miljø Fagligt nyt, Fredericia 19. september 2018 KULDUDJÆVNINGENS DILEMMA Sikre 20 grise råmælk fra moderen Antistoffer og energi

Læs mere

Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger

Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger,

Læs mere

SVINEAVL i Danmark. Udvikling af landrace gennem tiden

SVINEAVL i Danmark. Udvikling af landrace gennem tiden SVINEAVL i Danmark Udvikling af landrace gennem tiden SVINEAVL i Danmark Danmark er det førende lande i verden til svineavl De tre racer i Danmark De tre racer i Danmark Landracen 2200 søer i avl Forædlet

Læs mere

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017 MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017 INGEN DØGNFLUE Levendefødte er stigende >17 Andelen af ammesøer er stigende Konsekvens: Mange flyt af grise mellem

Læs mere

PUBLIC CONCERN Christian Fink Hansen, sektordirektør SEGES Svineproduktion

PUBLIC CONCERN Christian Fink Hansen, sektordirektør SEGES Svineproduktion PUBLIC CONCERN Christian Fink Hansen, sektordirektør SEGES Svineproduktion 1.5.2017 UDFORDRINGER Dyrevelfærd Antibiotika/zink Bæredygtighed (Konkurrenceevne slagtesvin) GRISEN 2017 1. Standardgrisen Volumen

Læs mere

Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger

Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger, der er

Læs mere

MÆLKEERSTATNING TIL STORE KULD FORELØBIGE RESULTATER

MÆLKEERSTATNING TIL STORE KULD FORELØBIGE RESULTATER MÆLKEERSTATNING TIL STORE KULD FORELØBIGE RESULTATER MARIE LOUISE M. PEDERSEN SEGES MANAGEMENT AF STORE KULD? ~17 levendefødte pattegrise pr. so (Hansen, 2018) Når der er flere grise end patter: Ammesøer

Læs mere

Hvorfor vil jeg avle?

Hvorfor vil jeg avle? Avlsvejledning Hvorfor vil jeg avle? 1. Fordi jeg vil tjene penge. Glem det. Et gerbilopdræt har flere omkostninger end indtægter. Der går penge til både foder, miljøberigelse i form af div. trælegetøj,

Læs mere

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata

Læs mere

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10.

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. marts 2015 MÅLSÆTNINGEN ER KLAR Dan: Der skal overleve en gris mere pr.

Læs mere

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER Marie Louise M. Pedersen Fagligt Nyt 27. september 2017 FAKTA er, at somælk altid vil være den billigste og bedste ernæring for pattegrise. Så længe der ikke bliver bygget flere

Læs mere

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning MilkCaps Prestarter Caps Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning Nem håndtering MilkCaps er supplerende somælk i tør form. MilkCaps er et resultat den unikke caps-teknologi og er en ny måde

Læs mere

OBDUKTIONER AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE

OBDUKTIONER AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE OBDUKTIONER AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE Lena Rangstrup-Christensen, DVM, Ph.d. stipendiat Institut for Husdyrvidenskab, Århus Universitet Vejledere: Jan Tind Sørensen & Lene Juul Pedersen PROJEKTET Hvad?

Læs mere

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN NATTEVAGTEN I FARESTALDEN Flemming Thorup, dyrlæge. Sammen med Thomas Ørum. AGROVI 23.11.16 LØS PROBLEMERNE VED KILDEN PAS SØERNE SÅ DE KAN PASSE GRISENE Søer påvirkes af lange faringer Diegivningen forbedres

Læs mere

Høj produktivitet med løse søer i farestalden

Høj produktivitet med løse søer i farestalden Høj produktivitet med løse søer i farestalden Pasning af løse søer Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, SEGES Svineproduktion Stiindretning store kuld og omverden Højproduktive søer/ Store kuld HVORDAN

Læs mere

Høringssvar bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkning for svinekød

Høringssvar bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkning for svinekød Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup Att.: Jørgen Kruhl Jensen 31. august 2016 Dok. Nr. D16-199250 Høringssvar bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkning

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

Hvornår og hvorfor skal jeg

Hvornår og hvorfor skal jeg Hvornår og hvorfor skal jeg investere i et anlæg? Soseminar 19/3-2019 Seniorkonsulent Michael Groes Christiansen, SEGES ERHVERVSØKONOMI Disposition Pattegrise s foderoptag Hvad koster mælkekopper (MK)

Læs mere

tilvækst) Gennemslag i produktionen

tilvækst) Gennemslag i produktionen Avlsfremgang og omsætning SIDE 11 Tabel 1 - Avlsfremgangen de seneste fire år for hver egenskab og race samt gennemsnit for et D(LY)-slagtesvin. Race Tilvækst (0-30 kg), g/dag Tilvækst (30-100 kg), g/dag

Læs mere

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:

Læs mere

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene? Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 921 Undersøgelsen viste, at effekten af avl for egenskaben LG5 kan genfindes i produktionen, og ligger mellem 0,58 og 1,16 gris mere i kuldet

Læs mere

MANAGEMENT I FARESTALDEN

MANAGEMENT I FARESTALDEN MANAGEMENT I FARESTALDEN TANKER OMKRING FARINGSOVERVÅGNING SIKKER ANTISTOFFORSYNING BRUG AF MINDSTEAMMER OG KOLDE GRISE Flemming Thorup, Anlæg og Miljø Fagligt nyt Munkebjerg 27. September 2017 LFID-12-32671

Læs mere

Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød BEK nr 225 af 06/03/2017 Udskriftsdato: 4. april 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevareministeriet, Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-15-31-00233 Senere ændringer

Læs mere

SEGES P/S seges.dk MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE? HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE?

SEGES P/S seges.dk MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE? HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE? MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD GØR DE Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-. marts Dan: Der skal overleve en gris mere pr. kuld i Altså

Læs mere

FRILANDSSVINEPRODUKTION

FRILANDSSVINEPRODUKTION AARHUS UNIVERSITY AARHUS UNIVERSITY FRILANDSSVINEPRODUKTION FODRING 2020 Anne Grete Kongsted, Institut for Agroøkologi, Århus Universitet, Foulum, anneg.kongsted@au.agro.dk 1 NUVÆRENDE FRILANDS- SVINEPRODUKTION

Læs mere

HVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE?

HVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE? HVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE? Thomas Sønderby Bruun, Seniorprojektleder Team Fodereffektivitet, Videncenter for Svineproduktion Minikonference Comwell Middelfart 21.september 2015 ET KIG PÅ DATA BAG LANDSGENNEMSNITTET

Læs mere

Reduktion af dødelighed

Reduktion af dødelighed 12.00-12.30 Frokost buffet 12.30-13.00 Hvad ville vi undersøge og hvordan gik det. 13.00-13.30 Risikofaktorer for dødfødte Reduktion af dødelighed Status for besætningsejere og øvrige deltagere LMO Horsens

Læs mere

Mælkeerstatninger og mælkeanlæg. Louise Oxholm SRDK

Mælkeerstatninger og mælkeanlæg. Louise Oxholm SRDK Mælkeerstatninger og mælkeanlæg Louise Oxholm SRDK Indhold Mælkeerstatninger Præsentation af anlæg VSP s erfaringer Økonomiske beregninger Praktiske erfaringer Hvorfor supplerende mælk til pattegrisene?

Læs mere

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion Løsgående drægtige søer - Beskrivelse af dyr og system af Anne Grete Kongsted 1), Troels Kristensen 1), Vivi Aarestrup Larsen 1) & Lone Carstensen 2) 1) Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Læs mere

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Målet Finde søer, som er i brunst, og inseminere på det rigtige tidspunkt Udføre brunstkontrol

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER. Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016

HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER. Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016 HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016 TOPMØDE- DYREVELFÆRD TOPMØDE - DYREVELFÆRD SMERTELINDRING & BEDØVELSE HANGRISEPRODUKTION KONSEKVENSER

Læs mere

Opstramninger i DANISH ordningen

Opstramninger i DANISH ordningen Dyrevelfærd Opstramninger i DANISH ordningen Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin 2014-2020 Større overlevelse blandt pattegrise Større overlevelse blandt søer På sigt skal alle søer gå i løsdrift

Læs mere

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN Flemming Thorup Agrovi Svinekonference Haslev HVAD PÅVIRKER PATTEGRISEDØDELIGHEDEN? I Faktor Dødelighed, % Kilde 11 grise i kuldet Bes 1: 5 % Bes 2: 4

Læs mere

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Krav til produktion

Læs mere

FLASKEHALSE I SOHOLDET

FLASKEHALSE I SOHOLDET FLASKEHALSE I SOHOLDET Fagligt nyt den 27/9 2017 Michael Groes Christiansen & Nikolaj Kleis Nielsen 26/09-2017 FLASKEHALSE I SOHOLDET Hvordan optimeres so anlægget? Hvad skal specielt overvejes ved nybyggeri/renovering?

Læs mere

Det nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010

Det nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010 Nuklospray Yoghurt Det nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010 Den nye måde at fodre smågrise på Ny måde at tænke på Sundhedsmæssige fordele Testresultater efter fravænning

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning

Lovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning Lovtidende A Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE SVINEKONGRESSEN 2015 KRISTIAN JUUL VOLSHØJ TLF. 2031 5768 KJV@SRAAD.DK PERSONLIG PRÆSENTATION Kristian Juul Volshøj Cand.agro. 2009 Ansat i SvineRådgivningen siden

Læs mere

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Uffe Krogh, Phd studerende Aarhus Universitet, Foulum Regionale møder projekt pattegriseliv SEGES Videncenter

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Økologisk svineproduktion I den økologiske svineproduktion er dyrevelfærd i centrum. Dyrene skal have mulighed for at udøve deres naturlige adfærd. Derfor tilstræber man, at opdrætsmetoder og staldforhold

Læs mere

Avlscenter Eskegaard. Sikkerhed for sundhed og høj værdi

Avlscenter Eskegaard. Sikkerhed for sundhed og høj værdi Avlscenter Eskegaard Sikkerhed for sundhed og høj værdi Avlscenter Eskegaard har en besætning på: Eskegaard - 920 søer heraf 200 i avl 720 i opformering 30 grise/årsso 560 hektar Kobbelskov Fuldoptimeret

Læs mere

UDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar

Læs mere

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Når målet er 1300 FEso pr. årsso Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso

Læs mere

Fakta om den danske svinebranche

Fakta om den danske svinebranche Viden - Vækst - Balance Fakta om den danske svinebranche I 2009 var der ca. 5.000 landbrugsbedrifter med svineproduktion i Danmark. Den samlede danske svinebestand er på ca. 12 mio. svin. Værdien af svinekødseksporten

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar

Læs mere

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion Fagligt Nyt Middelfart, 22. september 2015 DISPOSITION Topmødeerklæringen Dyrevelfærd i DK 2015, kontrol 2014 Status DANISH

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise HOLD PATTEGRISENE I LIVE Seniorkonsulent Dorthe Poulsgård Frandsen, SEGES VSP Svinerådgiver Inga Riber, LandboNord Brønderslev 6. nov. 206 HVAD SKAL DU HØRE OM? Erfaringer fra besætninger, der gerne vil

Læs mere

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent PATTEGRISELIV - Hvordan redder jeg grise v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent MODELLER I PATTEGRISELIV Model 1 Management Besætningsdyrlæge, farestaldsekspert Model 2 Ledelse Farestaldsekspert,

Læs mere

Du passer soen og soen passer grisene

Du passer soen og soen passer grisene Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende

Læs mere

Fremtidens Avl. DanBred

Fremtidens Avl. DanBred Fremtidens Avl DanBred Den danske fag viden Alle DanAvl-besætninger er underlagt verdens skrappeste regler for smittebeskyttelse og sundhedskontrol. Alle data og resultater registreres centralt. Sundhedsovervågning

Læs mere

Farestalden og soen omkring faring. Ved dyrlægerne Mia Qvist Pawlowski og Ann Kirstine Ballebye Lind

Farestalden og soen omkring faring. Ved dyrlægerne Mia Qvist Pawlowski og Ann Kirstine Ballebye Lind Farestalden og soen omkring faring Ved dyrlægerne Mia Qvist Pawlowski og Ann Kirstine Ballebye Lind Soen omkring faring Indsættelse en uge før faring (min.3 dage før!) i klar faresti Rengjort!! Tildeling

Læs mere

FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018

FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018 FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE SEGES Svineproduktion Foder 2018 Pattegrise MÅL At fravænningsvægten bliver høj At pattegrisene har lært at optage tørfoder før fravænning fordi: Det letter fravænningen Mindre

Læs mere

Hvad kan vi gøre ved det?

Hvad kan vi gøre ved det? Hvad dør grisene af? Hvad kan vi gøre ved det? 1 Dødelighed i farestalden Gennemsnit Bedste 25% Bedste 10% 13,3% 12,5% 12,3% Hvis man i 1000 søer går fra 17-12% døde = 0,8 fravænnet gris mere pr. kuld

Læs mere

Udnyt dine data og boost soholdet

Udnyt dine data og boost soholdet Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet

Læs mere

Avl af svin. Delrapport afgivet af Arbejdsgruppen om avl af dyr

Avl af svin. Delrapport afgivet af Arbejdsgruppen om avl af dyr Avl af svin Delrapport afgivet af Arbejdsgruppen om avl af dyr Januar 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Baggrunden for arbejdsgruppens delrapport om avl svin... 4 1.2. Arbejdsgruppens nedsættelse

Læs mere

Hvordan hjælper vi soen med at. passe flere grise? Marie Louise Madelung Pedersen. Årsmøde i Vet Team d. 20. november 2018

Hvordan hjælper vi soen med at. passe flere grise? Marie Louise Madelung Pedersen. Årsmøde i Vet Team d. 20. november 2018 Hvordan hjælper vi soen med at passe flere grise? Marie Louise Madelung Pedersen Årsmøde i Vet Team d. 20. november 2018 Dagens to do liste Søer, der får hjælp fra en kop, kan passe mange grise! Hvordan:

Læs mere

FORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE

FORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE STATUS, ÅRSAGER OG UDFORDRINGER I FORHOLD TIL LØSNING AF FORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE JAN TIND SØRENSEN OG LENE JUUL PEDERSEN DCA RAPPORT NR. 021 JUNI 2013 AARHUS AU UNIVERSITET DCA -

Læs mere

Miljø- og Fødevareministeriets plan for pattegrisedødeligheden i 2020! Kristian Viekilde

Miljø- og Fødevareministeriets plan for pattegrisedødeligheden i 2020! Kristian Viekilde Miljø- og Fødevareministeriets plan for pattegrisedødeligheden i 2020! Kristian Viekilde Fmd., Sektion vedr. Svin Den Danske Dyrlægeforening. Svinedyrlæge, medejer af Porcus. Maj 2016 1 Hvor og hvornår

Læs mere

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Ny foderplan for alle smågrise. Du kan beholde flere

Ny foderplan for alle smågrise. Du kan beholde flere Ny foderplan for alle smågrise Du kan beholde flere smågrise hos soen Større kuld giver større dødelighed Stigende antal smågrise Levende fødte grise og dødelighed før fravænning 14,0 13,5 13,0 12,5 I

Læs mere