Institutions- og skolestart for børn med OI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Institutions- og skolestart for børn med OI"

Transkript

1 Institutions- og skolestart for børn med OI Dansk Forening for OSTEOGENESIS IMPERFECTA Svage knogler kræver en stærk forening

2 Børn med OI og institutionslivet Børn med OI har, som alle andre børn, et behov for at komme ud mellem andre børn og lære at være sociale. Det kan være en farlig verden for børnene, men det er den verden de skal lære at færdes i og det er nemmest, hvis oplæring foregår fra de er helt små. Børn med OI kan integreres i den normale institutionsverden. For enkelte institutioner kan det være nødvendigt, at der tilføres ekstra personaleressourcer til stedet. Et godt alternativ kan være institutioner, hvor der er integration af handicappede på stuerne, så de handicappede og ikke-handicappede går på samme stue. Vigtigst er det, at barnet integreres i det normale samfund og ikke isoleres og holdes væk fra andre. Baggrunden for at sende et barn i institution er oftest et behov for samvær med andre børn og ikke for at opbevare barnet i en risikofri verden. Man skal huske, at hovedformålet med at være i en institution er samværet med de andre børn og man kan under dette arbejde minimere risikoen for brud, men risikoen vil altid være der. Igennem hele barnets institutionsliv er det vigtigt, at der er tæt kontakt mellem forældre og ansatte i institutionen. Faste opfølgende møder ca. hver tredje måned eller mere er en god idé, fordi det betyder, at begge parter kan føle sig trygge ved aktiviteterne i institutionen. Forældrene skal føle sig trygge ved at aflevere barnet og de ansatte har behov for at kende forældrenes grundholdninger meget grundigt. Dette er vigtigt for, at der ikke skal opstå konflikt eller uenighed når barnet får brud. Det er vigtigt, at både forældre og ansatte er enige om hvor meget barnet må prøve sig selv af. Det er vigtigt at få talt nye udfordringer igennem. 2 Samtidig er det også vigtigt, at barnet får lov at udvikle sig og ikke holdes tilbage af de voksnes angst for brud.

3 Vuggestue, børnehave eller dagpleje Alt efter barnets skrøbelighed og forældrenes ønsker kan der vælges dagpleje med få børn eller institution. De lettere ramte børn med OI behøver ikke alle ekstra personale, men det er her vigtigt med et tæt samarbejde med forældrene, og at der ligger en plan for, hvad man gør, når der kommer brud. Nogle børn går i vuggestue med et antal støttetimer tilknyttet. Det betyder, at der er ansat en eller to personer til kun at hjælpe barnet med OI. Personen vil ofte være primærpersonen og er hele tiden inden for rækkevidde. Støttepersonens opgaver vil være: At skærme barnet for risikoen for katastrofale brud som fald og eventuelt at blive ramt af hårde bolde At give barnet chance for at indgå i et fællesskab med de andre børn At give barnet mulighed for at blive socialt integreret i gruppen så det ikke isoleres Angsten for at barnet får brud kan betyde, at man kommer til at isolere barnet. Man skal dog huske, at barnet skal have lov at være barn og lære af sine egne oplevelser. Man skal finde en balancegang med forældrene, hvor der tages hensyn til barnets OI og sværhedsgrad, men at det også får lov at prøve sig selv af og får oplevelser af at kunne klare sig selv. 3

4 Dagpleje: I midten sidder Mikkel, der har OI. Man skal snakke meget med forældrene om, at alle er klar over risikoen ved samværet med andre børn i den alder men at samværet og de sociale kompetencer er et brud værd. Når der sker brud, er det vigtigt at bruge situationen til at evaluere. Hvad skete der? Var det bare et uheld eller kan aktiviteten gradueres så risikoen minimeres? 4

5 Man skal være forsigtig med at forbyde en aktivitet, men i stedet prøve at være med til at lade barnet lære af det og tilpasse aktiviteten så risikoen minimeres. Brud kommer og kan ikke undgås brug dem altid til at evaluere det beredskab, der sættes i gang. Hvad gør vi næste gang? Var vi forberedte nok? Bruddene kan også bruges til at evaluere, hvordan man reagerede i den akutte situation, om noget eventuelt skal ændres eller om alt gik efter planen. Det er godt at have en skriftlig brudplan eventuelt sammen med noget smertestillende. En brudplan, som er lagt sammen med forældrene, hvor der står hvem der skal ringes til, hvor meget smertestillende, der må gives og hvad man gør, hvis man ikke kan komme i kontakt med forældrene. Alle børn falder og lærer af det. Børn med OI må lide under, at deres lærdom kan koste brud og stærke smerter. Desto større grund er der til, at de skal have lov til at lære af deres fald, ved at prøve aktiviteten igen, men næste gang tilpasset risikoen. 5

6 Nogle børn har en voksen hos sig fra de kommer i institutionen og til de går hjem. Det er ofte de meget skrøbelige børn, hvor den daglige håndtering kræver oplæring og speciel opfølgning. Ved børn med færre brud må der aftales mellem institution og forældre hvad der er behov for. Det er dog vigtigt, at der altid ligger en aftalt plan for hvad man gør når der er brud. Hvem er så på barnet, hvordan og hvornår kan personalet tage imod barnet? Er der mulighed for at lave besøg i hjemmet, med et par børn, hvis barnet med OI ikke kan komme i institution? Det er meget vigtigt for barnet, at dagligdagen fortsætter selvom der er brud! Det er vigtigt for barnet, at det får lov at komme i institution og ikke isoleres derhjemme når der er brud. Specialdagpleje kan for de helt små være en rigtig god løsning når der er et pasningsbehov. Til nogle børn med OI har man valgt at oprette en special dagpleje. En uddannnet person ansat til dette ene barn med OI. Det betyder, at denne person kan tilrettelægge dagen ud fra barnets behov. Det er vigtigt at have aftaler og et godt samarbejde med andre dagplejere eller en nærliggende institution, så der er mulighed for at komme ud og lege med andre børn. Ansættelsen kan laves således, at denne dagplejer møder op i barnets hjem, når barnet har brud og ikke kan transporteres. Det betyder, at en for barnet kendt person kan møde op og overtage barnet, så forældrene måske kan komme på arbejde, få indhentet en manglende nattesøvn eller tid til søskende, som eventuelt skal hentes og bringes. Der kan via denne løsning også gives tid til, at en forælder kan komme ud af huset i formiddagstimer for igen at kunne klare et barn i smerter. Til de helt små børn er dette en rigtig god løsning både for barnet og forældrene. 6

7 Det er også muligt, at en støttepædagog kan få ansættelsesvilkår, der betyder, at pædagogen kan komme i hjemmet ved brud. Dette kræver et samarbejde mellem institutionen og familiens socialrådgiver. Det er vigtigt, at det er klarlagt hvor megen hjælp familien kan få i hjemmet i brudperioder, så forældrene måske kan komme på arbejde selvom barnet skal være hjemme. Sikre zoner Nogle institutioner opretter sikre zoner, hvor barnet kan være alene med visse udvalgte børn. Det kan være et rum, hvor pædagogen sidder på den anden side af døren, ikke i rummet med børnene. Det kan være dukkeeller legekroge, der afskærmes så der kun er en indgang og her kan pædagogen sidde og holde øje med hvem og hvor mange, der er i dukkekrogen sammen med barnet med OI. Det er ok at indføre regler som for eksempel, at der kun kan være et til to børn mere i dukkekrogen, når barnet med OI er med i legen. Børn med OI i børnehavealderen kan give udtryk for irritation over konstant at have en voksen med. Det kan for eksempel være ved at sige til den voksne, at denne skal vende sig og kigge ind i muren eller lade som om han/hun sover. Dette skal respekteres og skal ses som et udtryk for, at det er vigtigt for barnet at have privatliv. Pædagogen må også i visse situationer overhøre, at der foregår ulovlige lege, så længe legen ikke er til stor fare for barnet med OI. Det er vigtigt med en løbende dialog med forældrene om hvor meget det er ok at lade barnet afprøve sine egne grænser. Nogle børn med svær OI har konstant en voksen indenfor rækkevidde og det er vigtigt, at denne voksen giver plads til at barnet også får kontakt med andre voksne. Det kan være en anden voksen, der spiser med dette barns gruppe eller lignende. Det er vigtigt, at alle voksne på stuen får en god kontakt med barnet, så barnet føler sig som en del af børnegruppen på alle områder. Man skal være opmærksom på, at børn med OI også har behov for at lære at vente og tilsidesætte sine behov. 7

8 De voksne skal lære barnet at se de andres behov og tage hensyn. Det kan for eksempel være svært for børnene at have sproglig konflikt, hvis der står en voksen bag barnet med OI her er det vigtigt, at den voksne kommer helt uden for børnenes synsfelt. Så kan børnene frit diskutere/skændes uden at blive voksenovervåget. Børn med OI skal lære, hvornår en konflikt kan ændre sig til at blive fysisk og de skal lære, hvornår de skal trække sig samt hvornår de kan fortsætte diskussionen. Børn med OI må ikke tro, at de kan tillade sig alt fordi de er sikret med en voksen på deres side. Lettere ramte børn har måske ikke behov for, at der ansættes en støtteperson kun til dem, da de i hverdagen vil kunne fungere som de andre børn i institutionen. Det er dog stadig vigtigt at have klare aftaler for hvad man gør, når der er brud. En del af disse lettere ramte børn kan i perioder have smerter og øget træthed, som ikke kommer tydeligt til syne i løbet af institutionsdagen, men måske først kommer til udtryk derhjemme. Det er vigtigt at have en dialog med forældrene, så energien fordeles over dagen og ikke kun brændes af i institutionen. Det kan være, at barnet skal have et hvil i løbet af dagen eller eventuelt, at der planlægges en stillesiddende aktivitet med barnet og nogle kammerater om eftermiddagen. Disse børn skal lære at økonomisere med deres energi, så de kan holde til hverdagen derhjemme. Det er en god idé, hvis lederen/personalet i institutionen henvender sig til Dansk Forening for Osteogenesis Imperfecta for at få kontakt til en institution for et barn med OI. Det kan være et puslespil at få barnets specielle behov til at passe ind med personalets hverdag. Det kan derfor være en fordel at høre hvordan andre har gjort. 8

9 Skolestart Børn med OI kan begynde i skolen på samme alderstrin som andre børn. Det er selvfølgelig en fordel, hvis den lokale skole kan tage imod barnet. Begynd tidligt med at undersøge mulighederne gerne et år før skolestart. Måske skal der laves fysiske ændringer på skolen så tilgængeligheden bliver bedre, eller måske skal der søges om ekstra ressourcer og ansættes nyt personale. For både barnet og de nye støttepersoner er det en gevinst, hvis der kan ske en oplæring af det nye personale, mens barnet stadig går i børnehave eller hvis børnehavepersonalet kan få bevilget tid til at hjælpe under opstart i skolen. For barnet med OI vil det betyde, at det lige som de andre børn kan koncentrere sig om skolestart med nye kammerater og lærere uden at skulle forholde sig til helt nyt personale, som også er ved at lære barnet at kende, med deraf usikkerhedsmomenter til følge. De fleste børn med OI har ikke behov for faglig hjælp, men hjælp til praktiske ting som eksempelvis toiletbesøg og til afskærmning i frikvartererne. Barnet vil fra skolestart og i årene fremover højst sandsynligt påberåbe sig sin ret til et privatliv uden at en voksen konstant er i nærheden. Støttepersonerne har en stor opgave i at hjælpe barnet til selvhjælp. Barnet skal ikke bare beskyttes det skal oplæres til at beskytte sig selv. Barnet skal lære, hvor det skal passe på og hvordan det færdes så sikkert som muligt på skolen. Det kan være enkle regler som at gå forsigtigt forbi klasseværelser altid være den sidste, der kommer ned i aulaen og den første, der forlader aulaen, for ikke at blive rendt over ende af de andre skolebørn. 9

10 Altid lade en klassekammerat gå igennem døren først, så vejen er banet og barnet ikke bliver rendt ned fra den anden side. Reglerne for færdsel på skolen er selvfølgelig individuelle for hvert barn og skole. Det afhænger af skolens arkitektur, antal børn og hvor skrøbelig barnet med OI er. Her vil der dog igen kunne hentes gode råd og ideer fra andre forældre og skoler. På nogle skoler afgrænses boldspilsområdet så det kun er tilladt at spille i 10

11 et afgrænset område for at barnet med OI kan færdes på resten af området uden at være i risiko for brud ved at blive ramt af en hård bold. Det viser sig ofte, at disse regler også er til fordel for de andre børn. Ved børn med få brud, som kan klare sig uden en hjælper i hverdagen, er det vigtigt, at der ligger en aftalt plan for hvad der kan tilbydes når barnet har brud Er der mulighed for hjælp til toiletbesøg? Mulighed for en afkortet skoledag? Mulighed for hjemmeundervisning ved længere tids fravær og hvordan iværksættes det? Mulighed for hjælp i hjemmet, hvis barnet i en længere periode ikke kan komme i skole? Det er vigtigt for både forældre og støttepersoner at forholde sig til det dilemma, at barnet har behov for en hjælp barnet ikke ønsker. Barnet kan reagere ved at blive sur på støttepersonerne, hvor det i virkeligheden drejer sig om, at barnet er ked af altid at have en voksen i nærheden. Det er vigtigt at være lydhør overfor barnets behov og prøve så vidt muligt at efterleve dets ønsker måske kan dets ønsker ikke opfyldes helt, men i en gradueret form. Det er ok at tage risici for at afprøve om ønskerne er realiserbare. Måske skal situationer afprøves. Det kan også tænkes, at barnet selv har ideer til hvordan ønskerne kan opfyldes på en sikker måde. Snak med barnet om funktionen omkring de voksne og lad barnet være med til at sætte nogle af reglerne. Nogle ønsker kan udsættes til et senere skoleår. 11

12 12 Det kan være nemmere for barnet at vide, at næste år må han eller hun måske prøve selv at gå rundt på noget af skolens område. Små skolebørn med OI har ikke helt lært at økonomisere med deres kræfter og udholdenhed. Det er vigtigt at finde en grænse, så der både er energi til skoletid, legetid, lektier og familien i hjemmet. Det kan være svært for skolepersonalet at forstå, at barnet ikke kan holde til at deltage i idræt. Det er vigtigt at nå frem til en aftale med forældrene om hvornår barnet skal hjælpes i gang og hvornår det skal have lov at hvile. Børn uden synlige tegn på OI kan have særdeles svært ved at overbevise omverdenen om, at de har mindre energi og flere smerter end børn uden OI. Som udgangspunkt må det være barnets ord der er gældende. Er man i tvivl om rigtigheden må man tage en snak med forældrene, som måske kan underbygge barnets ord med et øget forbrug af smertestillende ved sengetid eller om eftermiddagen. Disse børn er dog under oplæring til at kunne fordele deres kræfter og udholdenhed ud over dagen og ingen rammer plet hver gang. Det er vigtigt at have voksne, der lytter og hjælper med at evaluere deres beslutninger uden at tage over og bestemme. Nogle børn har behov for hjælpemidler i skolen. Det kan være en kontorstol, skråtstillet bord, computer eller lignende. Børn med svær OI har en lille krop og et forholdsvist stort hoved og kan have svært ved at nå ud på de øverste linjer på et A4 papir. Andre børn kan have nedsat udholdenhed eller ledsmerter, som gør, at en computer kan være en stor aflastning. Start tidligt med computeren, hellere som forebyggelse end når problemerne er opstået. Børnene kan fint bruge en computer fra 3. klasse til det meste af skrivningen. Børn med svær OI er oftest mindre end andre børn. Vær opmærksom på at vælge det rette udstyr til det enkelte barn afhængig af barnets fysik og formåen hent hjælp hos en ergoterapeut, eventuelt en IKT-gruppe. For nogle af de lettere ramte børn kan en veltilpasset kontorstol være en hjælp til at finde ro på sin krop i timerne. Børnene kan have lette smerter, der viser sig ved uro og problemer med koncentrationen. For mange af børnene med OI, også de lettere ramte, kan det være en fordel med to sæt bøger.

13 Et sæt hjemme og et sæt i skolen, så bøgerne ikke skal transporteres frem og tilbage og dermed nedsætte barnets udholdenhed. Her skal specifikt tages hensyn til, at alle børn med OI, både de lette og de svært ramte, har øget tendens til at udvikle rygskævhed. Det er en fordel, hvis personalet dækker både skolen og en eventuel SFO, samt at personalet på skolen måske kan tage med til fødselsdage og lignende, hvis det er nødvendigt. For nogle børn har løsningen været, at støttepersonerne følger barnet uanset hvor det opholder sig. Det kan være i hjemmet, ved indlæggelser, operationer eller på grund af brud. Denne løsning giver barnet det mest ensartede liv og en mulighed for at holde sig ajour med skoleopgaver via støttepersonerne, når der er længere tids fravær. Socialt samvær Hvis vi hjælper børnene med at skabe rammerne omkring dem, vil de kunne indgå i et socialt samvær på lige fod med de andre i klassen. Det er af stor betydning for børnene, at de fysiske omgivelser ikke hæmmer barnet i samværet med de andre børn. Det skal være muligt for barnet at færdes og opholde sig samme sted som de andre børn i gruppen. Det er vigtigt, at der er åbenhed og god informationsformidling fra forældrene om barnet med OI. Der skal informeres grundigt og måske gentagne gange igennem årene om OI samt forventningerne til lærerne, de andre børn samt deres forældre. Christopher, nr. fire fra venstre, har OI. 13

14 De andre børn eller forældre ved ikke, hvordan det er at leve med OI, så for dem kan det være svært at gennemskue, hvad der forventes af dem. Ting som forældre til børn med OI synes er indlysende er ikke altid indlysende for de forældre, som ikke er vant til et barn med OI eller et barn i kørestol. Hvis barnet får lov at leve og afprøve sine egne grænser sammen med vennerne så skal barnet nok finde sin plads i den sociale sammenhæng. Lad også børnene prøve det af, som vi måske ikke tror er så sjovt for dem, fordi vi tror de blot vil blive passiv tilskuer. Ofte vil børnene selv skabe sig en plads i disse sammenhænge og lære at klare sig. En tur i bowlinghallen, på en legeplads, til en klatrevæg eller i legeland med klassen ville man måske fravælge for ikke at sætte barnet i en situation, hvor det skal sidde og se på de andre uden selv at deltage. 14

15 Barnet kan deltage i disse aktiviteter ved altid at sørge for at barnet kan tage hjem, hvis barnet ønsker det. Hermed gives barnet mulighed for selv at vælge. Måske er det af lige så stor vigtighed for barnet at se hvad der sker og dermed kunne være med i snakken i gruppen næste dag. Dermed gives barnet mulighed for at opleve, på egen krop, hvad det vil og ikke vil samt selv at tage stilling næste gang. Barnet kan ofte overraske med at det selv kan finde ud af at deltage i aktiviteten eller være en meget aktiv tilskuer. Det er vigtigt, at forældrene til de andre børn informeres grundigt omkring det, at barnet har OI, og at de andre børn ikke har nogen skyld, hvis der sker et brud. De andre børn må ikke blive skræmt af risikoen for brud de skal helst se barnet som et hvilket som helst andet barn i gruppen OI eller ikke OI. Det er aldrig et andet barns skyld, at barnet med OI har fået et brud. Bruddet vil altid skyldes, at barnet har sygdommen osteogenesis imperfecta OI. Man kan ikke forvente at de andre børn altid husker reglerne omkring barnet med OI. Det er den risiko, der er ved at færdes og det er her, at børn med OI selv skal lære at kende deres begrænsning. Der kan ske brud i samværet med de andre børn. Men er alternativet intet samvær med andre børn så er det brudrisikoen værd. 15

16 Dansk Forening for Osteogenesis Imperfecta (DFOI) er behjælpelig med rådgivning og vejledning og formidler gerne kontakt til fagpersoner og forældre. På foreningens hjemmeside, kan man under punktet OI generelt, læse meget mere om sygdommen. Redaktion: Ansvarshavende og layout: Karsten Jensen. Redaktør: Kis Holm Laursen. Redaktion: Kis Holm Laursen. Gurpreet Oberoi Habekost. Berit Landbo Karsten Jensen. Thomas Habekost. Tak til alle forældre for levering af billedmateriale og tak til alle deltagere på billeder. Tryk: Tarm Bogtryk. Juni Dansk Forening for OSTEOGENESIS IMPERFECTA tlf.: (+ 45)

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

En vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev

En vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev En vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev En god skolestart et fælles ansvar Denne pjece er lavet i et samarbejde mellem Børnehaven Livstræet, Toftegårdsskolen og SFO Solstrålen. Et

Læs mere

Læseudviklingens 12 trin

Læseudviklingens 12 trin Læseudviklingens 12 trin Læseudviklingens 12 trin 1. Kan selv finde sit navn blandt mange. Fx på garderoben i børnehaven. Kan også selv skrive sit navn. Typisk med store bogstaver. Det betyder ikke noget

Læs mere

Klar Parat Skolestart

Klar Parat Skolestart Klar Parat Skolestart Januar 2013 Espergærde Skole tlf. 4928 1660 www. espergærdeskole.dk Hvad er en børnehaveklasse? Børnehaveklassen er kort fortalt en god start på et langt skoleforløb. Børnehaveklassen

Læs mere

Skolestart- Skoleparat

Skolestart- Skoleparat Skolestart- Skoleparat Til: Forældre til børn der skal starte i børnehaveklassen Fra: Thurø Skole og Skolefritidsordning 1 Et nyt kapitel starter Med overgangen fra børnehave til børnehaveklasse og skolefritidsordning

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere

Små børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie.

Små børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie. Sorg og kriseplan for Espebo Børnecenter: Når børn mister eller er udsat for andre alvorlige hændelser, påhviler det de voksne, der har daglig omgang med barnet at tage hånd om situationen. Det er der

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Familien går en spændende og forandringsrig tid i møde, når barnet starter i børnehave.

Familien går en spændende og forandringsrig tid i møde, når barnet starter i børnehave. På vej i Børnehave Målet er, at vi sammen med jer arbejder for, at skabe en rød tråd i dit barns liv, hvor helhed og sammenhæng skal sikre trivsel ved overgangen fra dagpleje eller vuggestue til børnehave.

Læs mere

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Velkommen i Mou DUS. Skoleåret

Velkommen i Mou DUS. Skoleåret I denne pjece kan du bl.a. læse om: Dagligdagen Køkkenvagt Forældresamarbejde Samarbejde med skolen Andre samarbejdspartnere Kontaktpersoner Praktiske ting Mou DUS, er en del af Mou Skole. DUS 1 ligger

Læs mere

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole Kære forældre Om cirka ½ år skal jeres barn starte i børnehaveklassen på V. Hassing Skole. I denne pjece kan I læse lidt om, hvad I selv kan gøre

Læs mere

Skoleparathed. Den Integrerede Institution Den Flyvende Kuffert Nyrnberggade København S Tlf

Skoleparathed. Den Integrerede Institution Den Flyvende Kuffert Nyrnberggade København S Tlf Skoleparathed Den Integrerede Institution Den Flyvende Kuffert Nyrnberggade 33 2300 København S Tlf. 32 57 17 06 www.den-flyvende-kuffert.dk SKOLEMODENHED- SKOLEPARATHED Hvad skal et 5-6 årigt barn kunne?

Læs mere

Den Integrerede Institution Tornebakken, Institutionen er en afdeling af DAGTILBUDDET JELLEBAKKEN.

Den Integrerede Institution Tornebakken, Institutionen er en afdeling af DAGTILBUDDET JELLEBAKKEN. Den Integrerede Institution Tornebakken, Institutionen er en afdeling af DAGTILBUDDET JELLEBAKKEN. Vi er beliggende i et område med en blanding af ejer og lejeboliger. Der er mange grønne områder og stisystemer,

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI Eventyrhaven HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn bliver

Læs mere

10 spørgsmål til pædagogen

10 spørgsmål til pædagogen 10 spørgsmål til pædagogen 1. Hvorfor er I så få på stuen om morgenen? Som det er nu hos os, er vi 2 voksne om morgenen kl. 8.30 i vuggestuen og 2 kl. 9 i børnehaverne, og det fungerer godt. For det meste

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for Holme Skoles Indskoling KÆRE FORÆLDRE I denne pjece kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen på Holme

Læs mere

Fra børnehave til skole

Fra børnehave til skole Fra børnehave til skole Til forældre med børn, som skal i Rønbjerg Skole Handleplan for overgangen fra børnehave til skole. Beskrivelse af skoleparathed Rønbjerg Børnehave / Rønbjerg Skole Kære forældre

Læs mere

Sorghandleplan for MØN Skole/SFO

Sorghandleplan for MØN Skole/SFO 1 Sorghandleplan for MØN Skole/SFO Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det der ikke må ske alligevel sker. 1 Når et barn mister forældre eller søskende. 2 Alvorlig sygdom hos

Læs mere

Den gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version

Den gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version Den gode overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave Brønderslev Kommune 2018 Version 150218 Kære forældre Tiden er nu kommet til, at jeres barn snart skal starte i børnehave. Starten i børnehave er

Læs mere

Darum skoles omsorgsplan. April 2013.

Darum skoles omsorgsplan. April 2013. Forord: Denne omsorgsplan er tænkt som en vejledning for skolens personale, hvis en ulykke, alvorlig sygdom eller et dødsfald skulle finde sted blandt skolens elever, personale eller pårørende til disse.

Læs mere

TIL FORÆLDRE MED BØRN DER SKAL BEGYNDE I SKOLE OG FRITIDSINSTITUTION. En god skolestart

TIL FORÆLDRE MED BØRN DER SKAL BEGYNDE I SKOLE OG FRITIDSINSTITUTION. En god skolestart TIL FORÆLDRE MED BØRN DER SKAL BEGYNDE I SKOLE OG FRITIDSINSTITUTION En god skolestart Jeres barn skal begynde i skole og fritidsinstitution Det er stort at begynde i skole og fritidsinstitution. Det er

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen.

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 1 Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 2 Den daglige pædagogiske praksis i Vuggestueafdelingen. I denne folder har vi forsøgt at beskrive vores mål for den

Læs mere

Information om Før-skole-gruppe 2016

Information om Før-skole-gruppe 2016 Information om Før-skole-gruppe 2016 Sct. Michaels Skole, Sct. Michaels Gade 4, 6000 Kolding Hvad er før-skole gruppen? Sct. Michaels Skole har egen børnehave, og vi har i et samarbejde mellem skole, børnehave

Læs mere

Handleplan i forbindelse med skilsmisse.

Handleplan i forbindelse med skilsmisse. Handleplan i forbindelse med skilsmisse. Udarbejdet i Rosenkilde Vuggestue og Børnehave 2016 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1)

Læs mere

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode

Læs mere

Dialog og dilemmakort til forældre klasse

Dialog og dilemmakort til forældre klasse Dialog og dilemmakort til forældre 3.-6. klasse Derfor det vigtigt Sociale medier handler først og fremmest om mennesker og værdier, oplevelser, fællesskab, delinger, interessefællesskaber og at udforske.

Læs mere

Den gode overgang I Børkop

Den gode overgang I Børkop Samarbejdsaftale Forår 2019 Den gode overgang I Børkop Fra Lilholtgård, Borggården og Børnehuset Krystallen til Kunstskabet Samarbejdsaftalen har til formål at sikre en god overgang fra vores børnehaver

Læs mere

Vi vil med vores antimobbestrategi fremme trivslen på Brårup Skole og Brårup Fritidscenter.

Vi vil med vores antimobbestrategi fremme trivslen på Brårup Skole og Brårup Fritidscenter. Antimobbestrategi Gældende fra: 1. august 2017. Revideres senest 1. august 2020. FORMÅL Vi vil med vores antimobbestrategi fremme trivslen på Brårup Skole og Brårup Fritidscenter. Den skal sikre, at vi

Læs mere

Skilsmissebørn i Børnegården

Skilsmissebørn i Børnegården Skilsmissebørn i Børnegården Her i institutionen tager vi udgangspunkt i, hvordan vi hjælper og støtter barnet samt hjælper forældrene med at tackle barnets situation. Vores forældresamarbejde i forhold

Læs mere

Velkommen. i Frederikssund dagpleje

Velkommen. i Frederikssund dagpleje Velkommen i Frederikssund dagpleje Kære Forældre Velkommen i dagpleje Det sætter mange tanker i gang, når man skal aflevere sit barn i dagpleje for første gang. Det er vigtigt at I føler jer trygge og

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode

Læs mere

Trivselsundersøgelse enhed1 okt 13

Trivselsundersøgelse enhed1 okt 13 Indhold Indhold... 1 Lokaler og fællesområder... 3 Er du glad for dit klasselokale?... 3 med valgmuligheder... 3 Er der plads nok i klassen?... 4 med valgmuligheder... 4 Er legeområderne på skolen gode?...

Læs mere

Århus, d. 22. september 2014. Kære børn og forældre

Århus, d. 22. september 2014. Kære børn og forældre Århus, d. 22. september 2014 Kære børn og forældre Hermed et nyhedsbrev fra SFO, hvori jeg gerne vil give vores oplevelse af, hvordan vi oplever starten på vores nye samlede tiltag skole/sfo med det nye

Læs mere

TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK

TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK HELSINGØR KOMMUNE VI ARBEJDER AKTIVT PÅ, AT TIKØB SKOLE ER EN SKOLE HVOR ALLE TRIVES VI ARBEJDER AKTIVT FOR EN MOBBEFRI SKOLE. ALLE BØRN HAR RET TIL GOD TRIVSEL TIKØB SKOLES MOBBEPOLITK

Læs mere

Daugård Skole. Introfolder til Daugård Skole

Daugård Skole. Introfolder til Daugård Skole Daugård Skole Introfolder til Daugård Skole Skolestart på Daugård Skole Tidligere startede alle børn samtidigt i 0. klasse i august det år de fyldte seks år. Men på Daugård Skole er der rullende skolestart.

Læs mere

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der

Læs mere

Undervisningsministeriet har udarbejdet fælles mål for indholdet i børnehaveklassen, beskrivelsen undervisningsministeriets hjemmeside

Undervisningsministeriet har udarbejdet fælles mål for indholdet i børnehaveklassen, beskrivelsen undervisningsministeriets hjemmeside Kære forældre! For at I kan danne jer et indtryk af, hvad der venter jeres barn når det begynder skolelivet i børnehaveklassen, har vi skrevet følgende information. Undervisningsministeriet har udarbejdet

Læs mere

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted. Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen

Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen Dato: 16. august 2012 Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen Munkegårdsskolens sorg- og krisehandleplan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer,

Læs mere

Information til børnehaver, fritidsinstitutioner, skoler m.v. omkring. Børneleddegigt. Udgivet af GBF - Gigtramte Børns Forældreforening

Information til børnehaver, fritidsinstitutioner, skoler m.v. omkring. Børneleddegigt. Udgivet af GBF - Gigtramte Børns Forældreforening Information til børnehaver, fritidsinstitutioner, skoler m.v. omkring Børneleddegigt Udgivet af GBF - Gigtramte Børns Forældreforening Sygdommen Jamen, kan børn få gigt? Det er et spørgsmål, der ofte stilles

Læs mere

Navn: Du skal rette ved at strege det forkerte ord ud og skrive det rigtige oven over

Navn: Du skal rette ved at strege det forkerte ord ud og skrive det rigtige oven over Prøve i dansk sprog Navn: Du skal rette ved at strege det forkerte ord ud og skrive det rigtige oven over Ret denne tekst 1 stavefejl og tegn Martin vil gerne være mure, eftersom forskellige typer murer

Læs mere

Farsø Skole 2014 AKT+ 690 elever 64 lærere 20 pædagoger

Farsø Skole 2014 AKT+ 690 elever 64 lærere 20 pædagoger Farsø Skole 2014 0.a 0.b 1.a 1.b 1.c 2.a 2.b 3.a 3.b 3.c 4.a 4.b 5.a 5.b 6.a 6.b 7.a 7.b 7.c 8.a 8.b 8.c 9.a 9.b 9.c A-klasser M-klasser A 3 M 1 A 4 M 2 A 5 M - 3 AKT+ 9 elever 690 elever 64 lærere 20

Læs mere

Trivselsundersøgelse enhed 3 okt 13

Trivselsundersøgelse enhed 3 okt 13 Trivselsundersøgelse enhed 3 okt 13 Indhold Indhold... 1 Blandet... 4 er du tilfreds med at gå på Rathlouskolen?... 4 vil du anbefale en ven at gå på Rathlouskolen?... 5 Føler du, at skolen hjælper dig

Læs mere

Inden jeres børn begynder i skole, vil daginstitutionen sammen med jer drøfte, hvor langt jeres børn er indenfor kompetencerne.

Inden jeres børn begynder i skole, vil daginstitutionen sammen med jer drøfte, hvor langt jeres børn er indenfor kompetencerne. Kære forældre. Vi ser frem til samarbejdet med jer. Et samarbejde med det mål, at jeres børn kan udvikle deres kompetencer og blive så dygtige som muligt. I samarbejde med daginstitutionerne omkring Kirkeskolen

Læs mere

Myretuen. Maribovej 3B 4960 Holeby. Myretuen tlf Skovgruppen tlf / myretuen.lolland.inst.

Myretuen. Maribovej 3B 4960 Holeby. Myretuen tlf Skovgruppen tlf / myretuen.lolland.inst. Maribovej 3B 4960 Holeby Myretuen tlf. 54607107 Skovgruppen tlf. 20232119/20235149 E-mail: myretuen@lolland.dk myretuen.lolland.inst.dk 1 Velkommen i Myretuen Kære børn og forældre Vi vil hermed byde jer

Læs mere

Tilsynsramme for de uanmeldte pædagogiske tilsyn for dagtilbud i Rudersdal Kommune

Tilsynsramme for de uanmeldte pædagogiske tilsyn for dagtilbud i Rudersdal Kommune Tilsynsramme for de uanmeldte pædagogiske tilsyn for dagtilbud i Rudersdal Kommune Børnehus: Gøngehuset Dato: 11. april 2014 kl.8-10.30 Tilsynskonsulent: Eva Engedal Børneområdet skal hvert år gennemføre

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

Guldberg Skoles trivselsplan

Guldberg Skoles trivselsplan Guldberg Skoles trivselsplan April 2018 Indsatser ved konflikter, drillerier og mobning Det kan være svært at skelne mellem konflikter, drillerier og mobning, men som udgangspunkt arbejder skolen ud fra

Læs mere

Referat fra dialogmøde i Børnehuset Planeten

Referat fra dialogmøde i Børnehuset Planeten Referat fra dialogmøde i Børnehuset Planeten Afholdt den 6. september 2016 i Børnehaven Planetens daglige leder, Sus, indledte med at fortælle om målet for mødet. Ledelsen har et ønske om at få en forældregruppe,

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

Med denne folder vil vi først og fremmest gerne byde jer og jeres børn velkommen på Vadum Skole. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde.

Med denne folder vil vi først og fremmest gerne byde jer og jeres børn velkommen på Vadum Skole. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde. September 2010 Kære forældre Med denne folder vil vi først og fremmest gerne byde jer og jeres børn velkommen på Vadum Skole. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde. Det er noget stort at

Læs mere

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske

Læs mere

Sammenhængende overgang

Sammenhængende overgang Sammenhængende overgang - fra børnehave til skole GENTOFTE KOMMUNE Indhold 3 Forord 4 Trivsel og tryghed 5 Sociale kompetencer 6 Integritet og selvstændighed 7 Læring 8 Sundhed og motorik 9 Øvesiden -

Læs mere

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE 2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE Indholdsfortegnelse Indledning Pædagogikken i vuggestue og børnehave Mål Pædagogisk begrundelse Handlinger Dokumentation/evaluering

Læs mere

Klar til skole. personlige kompetencer sociale kompetencer sprog krop og bevægelse naturen og naturfænomener kulturelle udtryksformer og værdier.

Klar til skole. personlige kompetencer sociale kompetencer sprog krop og bevægelse naturen og naturfænomener kulturelle udtryksformer og værdier. Børnehaveklassen er nu obligatorisk og fra den 1 august 2009 blev undervisningspligten udvidet til 10 år. Undervisningspligten indtræder den 1 august i det kalenderår, hvor dit barn fylder 6 år. Et barn

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Frydenstrand SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Frydenstrand SFO Mål og indholdsbeskrivelse Frydenstrand SFO Frydenstrand SFO er beliggende på skolen og rummer 3 afdelinger og er et tilbud til skolebørn fra 0.-3. kl. Børnene har mulighed for at benytte tilbuddet i timerne

Læs mere

overgang fra børnehave til skole

overgang fra børnehave til skole overgang fra børnehave til skole 99 15 32 50 97 52 46 36 99 15 34 00 Skolefritidsordningen 99 15 34 20 INDHOLD s. 2: Brobygning i Dalgas-området s. 3: Er mit barn skolemodent? Hjælpeskema s. 4: En god

Læs mere

Velkommen i børnehaven

Velkommen i børnehaven Velkommen i børnehaven I Børnehuset Kogletræet Kære Vi byder dig og din familie velkommen i Børnehuset Kogletræet. Vi glæder os til at lære dig og din familie at kende. Du skal starte på De voksne på stuen

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Gelsted Børnehus

VELKOMMEN TIL. Gelsted Børnehus VELKOMMEN TIL Gelsted Børnehus Gelsted Børnehus Koldinghave 3 5591 Gelsted Telefon 8888 5456 Gelsted Børnehus er bygget i 2013. Vi bor på en stor grund i tæt forbindelse med skole, SFO og hal. Energien

Læs mere

Skoleparathed. At al slags læring forudsætter en god koncentrationsevne/vedholdenhed.

Skoleparathed. At al slags læring forudsætter en god koncentrationsevne/vedholdenhed. Skoleparathed Skoleparathed Dette er en folder, der kan hjælpe os alle med at give et fingerpeg om skoleparatheden. Det kan virke som meget at være opmærksomt på, men det er grundlæggende at huske på:

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Bordings Friskole Fritidsordningen. Fællesskabet går forud Fysisk udfoldelse giver mod på livet Fritid er fri tid

Bordings Friskole Fritidsordningen. Fællesskabet går forud Fysisk udfoldelse giver mod på livet Fritid er fri tid Bordings Friskole 2016 Fritidsordningen Fællesskabet går forud Fysisk udfoldelse giver mod på livet Fritid er fri tid Fritidsordningen på Bordings Friskole er for elever fra børnehaveklasse til 3. klasse.

Læs mere

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan.

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Kommunikation At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Hvis du har været til en vild fest, er det sikkert

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

i skole Dit barn skal snart

i skole Dit barn skal snart Dit barn skal snart i skole Her kommer inspiration til, hvordan du som forældre kan hjælpe med at understøtte dit barn i overgangen fra børnehave til skole og SFO Frederiksberg Kommune vil gerne hjælpe

Læs mere

Antimobbestrategi for Glyngøre skole

Antimobbestrategi for Glyngøre skole Antimobbestrategi for Glyngøre skole Baggrund: Formål: Målsætning: På Glyngøre skole har vi fokus på trivsel og ønsker fortsat at fremme denne. Det betyder for os, at alle børn skal trives og opholde sig

Læs mere

Glidende overgang fra børnehave til SFO 2011

Glidende overgang fra børnehave til SFO 2011 Glidende overgang fra børnehave til SFO 2011 Sct. Michaels Skole, Sct. Michaels Gade 4, 6000 Kolding Hvad er glidende overgang? Sct. Michaels Skole har efter aftale med Kolding Kommune, mulighed for at

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Overgang fra vuggestue til børnehave

Overgang fra vuggestue til børnehave Overgang fra vuggestue til børnehave Til forældre Den Integrerede Institution Den Flyvende Kuffert Nyrnberggade 33 2300 København S Tlf.: 32571706 www.den-flyvende-kuffert.dk 1 Overgang fra vuggestue til

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Børnehuset Fuglsang. Velkommen til. Østhuset. Hjemmeside: Adresse: Askevænget nummer 2. Telefonnummer:

Børnehuset Fuglsang. Velkommen til. Østhuset. Hjemmeside:   Adresse: Askevænget nummer 2. Telefonnummer: Børnehuset Fuglsang Velkommen til Østhuset Hjemmeside: www.fuglsang.ltk.dk Adresse: Askevænget nummer 2 Telefonnummer: 45 28 57 40 Mail: Leder Mette Zander: mekl@ltk.dk Åbningstider: Mandag til torsdag:

Læs mere

overgang fra børnehave til Skægkærskolen

overgang fra børnehave til Skægkærskolen overgang fra børnehave til Skægkærskolen Hvorfor denne folder? Der lægges i denne folder op til, at styrke samarbejdet imellem forældre, børnehave, sfo og skole. Et samarbejde der har til formål, at fremme

Læs mere

DAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner 2013-2014

DAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner 2013-2014 DAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner 2013-2014 Svalereden Kulturelle udtryksformer: Punkt 7 De pædagogiske læringsmål Sammenhæng: Vi har 32 børn i alderen 3-5 år. De er delt på 2 stuer, vi vil

Læs mere

Tror du, at der er RUSMIDDELPROBLEMER. i børnefamilien? Ring til BRUS Syddjurs på tlf

Tror du, at der er RUSMIDDELPROBLEMER. i børnefamilien? Ring til BRUS Syddjurs på tlf Tror du, at der er RUSMIDDELPROBLEMER i børnefamilien? Ring til BRUS Syddjurs på tlf. 40 12 61 53 Stol på din MAVEFORNEMMELSE Siger din mavefornemmelse dig, at der er rusmiddelproblemer i en familie? Så

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen 2016 Skolen ved Bülowsvej. Frederiksberg Kommune Børne- og Ungeområdet Marts Side 1 af 25

Brugertilfredshedsundersøgelsen 2016 Skolen ved Bülowsvej. Frederiksberg Kommune Børne- og Ungeområdet Marts Side 1 af 25 Brugertilfredshedsundersøgelsen 2016 Skolen ved Bülowsvej Frederiksberg Kommune Børne- og Ungeområdet Marts 2017 Side 1 af 25 Folkeskolen Blandt respondenterne svarer 73 procent, at de er tilfredse eller

Læs mere

PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING

PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en nedsmeltning Jeg har været dér, hvor du er og ved, hvordan det føles, når

Læs mere

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI BRYLLE SKOLE HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

ER MIT BARN KLAR TIL SKOLE?

ER MIT BARN KLAR TIL SKOLE? ER MIT BARN KLAR TIL SKOLE? At skulle starte skole kan være en stor omvæltning for både jer og jeres børn. I forældre har måske tanker som er mit barn nu skoleparat og hvad skal han/ hun egentlig kunne,

Læs mere

Forbered dit barn. Ramme Skole og SFO Lomborg Børnehave. Ønsker og forventninger til børn og forældre der starter i Ramme Skole og SFO

Forbered dit barn. Ramme Skole og SFO Lomborg Børnehave. Ønsker og forventninger til børn og forældre der starter i Ramme Skole og SFO Forbered dit barn Ramme Skole og SFO Lomborg Børnehave Ønsker og forventninger til børn og forældre der starter i Ramme Skole og SFO Vi ønsker Glade, trygge børn der har selvtillid, og som er selvstændige

Læs mere

SFOen på Højvangskolen

SFOen på Højvangskolen SFOen på Højvangskolen Forord Aarhus Kommune har en børne- og ungepolitik, som henvender sig målrettet til alle børn og unge i kommunen både dem, der går let gennem tilværelsen og dem, der af den ene eller

Læs mere

VELKOMMEN TIL MØLLEHUSET

VELKOMMEN TIL MØLLEHUSET VELKOMMEN TIL MØLLEHUSET Her kan du få svar på dine spørgsmål som ny forælder i Møllehuset Velkommen til Møllehuset Formålet med pjecen her er at besvare de spørgsmål, du som ny forælder måtte have til

Læs mere

Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget 1 Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Børnehuset Fuglsang. Velkommen til. Vesthuset. Hjemmeside: Adresse: Geels plads 44. Telefonnummer:

Børnehuset Fuglsang. Velkommen til. Vesthuset. Hjemmeside:   Adresse: Geels plads 44. Telefonnummer: Børnehuset Fuglsang Velkommen til Vesthuset Hjemmeside: www.fuglsang.ltk.dk Adresse: Geels plads 44 Telefonnummer: 45 28 57 40 Mail: Leder Mette Zander: mekl@ltk.dk Åbningstider: Mandag til torsdag: 7:00-17:00

Læs mere

Antimobbestrategi. Gældende fra den 1. januar 2017

Antimobbestrategi. Gældende fra den 1. januar 2017 Antimobbestrategi Gældende fra den 1. januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil: Have tolerante børn Skabe trygge forpligtende fællesskaber Have at ethvert barn oplever at være

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen

BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen Aktive børn lærer bedre og trives bedst Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt, at de hos os oplever glæden

Læs mere

Den gode overgang I Børkop

Den gode overgang I Børkop Samarbejdsaftale 2017-2018 Den gode overgang I Børkop Fra Lilholtgård, Borggården og Børnehuset til Englystskolen Den næste bid af verden er skolen - Hvordan møder jeg verden? Samarbejdsaftalen har til

Læs mere

Marthagården har driftsoverenskomst med Frederiksberg kommune. Vi arbejder derfor med forvaltningens udmeldinger i forhold til:

Marthagården har driftsoverenskomst med Frederiksberg kommune. Vi arbejder derfor med forvaltningens udmeldinger i forhold til: Marthagården har driftsoverenskomst med Frederiksberg kommune. Vi arbejder derfor med forvaltningens udmeldinger i forhold til: Effektstyring, Inklusion og Mønsterbryderindsats. Desuden beskriver vi hvordan

Læs mere