Agro Arkitektur Prisen

Transkript

1 Agro Arkitektur Prisen 2005

2 Agro Arkitektur Prisen 2 Formål I 1994 indstiftedes»agro Arkitektur Prisen«til anerkendelse af god arkitektur i dansk landbrugsbyggeri. Landscentret, Byggeri og Teknik tog initiativet og varetager sekretariatsfunktionen vedrørende annoncering, bedømmelseskomitéens arbejde, den årlige prisoverrækkelse og præsentation af de præmierede projekter i brochure og en vandreudstilling. Landbruget som helhed er en mægtig bygherre, og de enkelte byggeprojekter sætter som regel deres tydelige og afgørende præg i det danske landskab. Interessen for gårdens udseende og deres placering i landskabet er stigende i disse år. Agro Arkitektur Prisen skal støtte denne interesse og opmuntre landmændene til en bedre arkitektur til glæde for familie, medarbejdere, naboer og forbipasserende. Prisen, der kan deles i flere portioner, går til landmænd eller bygherrer, som de seneste år har gjort noget særligt for at forskønne deres gårde. Der kan være tale om nybyggeri, renovering, restaurering eller beplantning omkring gården. Den enkelte bygning og dens detaljering er væsentlig for vurderingen af arkitekturen, ligesom der i bedømmelsen bliver lagt vægt på helhedsindtrykket af gården i forhold til omgivelserne. Prisen uddeles en gang årligt. Den består af et diplom og et pengebeløb. Sponsorer Agro Arkitektur Prisen uddeles med økonomisk støtte fra: Opticolor Nykredit A/S L. Hammerich & Co. ivarsson & Co. a/s Lindab Profil A/S Dansk Eternit A/S Alm. Brand Topdanmark Forsikring A/S Tryg-forsikring Codan Forsikring Realkredit Danmark DLR Kredit HBC a/s Holbæk Byggematerialer Compagni Bedømmelseskomité Lektor, arkitekt m.a.a. Per Kruse, Århus Lektor, landskabsarkitekt m.a.a., m.d.l. Preben Skaarup, Århus Cand. scient. Sigurd Christensen, Han Herred Naturcenter Sekretærer Lili Hedemand og Kræn Ole Birkkjær fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscenteret l Byggeri og Teknik

3 Bedømmelsen 3 Det indkomne materiale er bredt og indeholder nævnt i vilkårlig orden enkeltbygninger, både stuehuse og produktionsbygninger, restaureringer, renoveringer, anlægsorden og bygningsanlæg indog omplaceret i landbrugslandskabet. Efter en nøje gennemgang af 18 indkomne emner har bedømmelseskomiteen valgt at fokusere på restaurering og nybyggeri samt bygningernes indplacering i de stedlige omgivelser, dvs. i forhold til landskabet, til eksisterende bygninger og bygningsanlæg. Komiteen har blandt disse udvalgt et antal lokaliteter på henholdsvis Sjælland og i Jylland for besøg og en detaljeret gennemgang. Komiteen har i alt besøgt fem ejendomme, heraf er to gårde blevet præmieret. De to vindergårde er endvidere omtalt i LandbrugsAvisen som et indstik. Beskrivelserne i dette indstik handler om interessen for og omtanken omkring helheden i det samlede bygningsanlæg, i den landskabelige placering og om god og smuk fremtoning af gårde og landbrugsbygninger i det agrare landskab. Den bygnings- og landskabsmæssige kulturarv har bedømmelseskomiteen sat i højsæde i samspillet med den fremtidssikrede landbrugsproduktion.

4 Kås Hovedgård 4 Kås Hovedgård Kåsvej 44, Lihme Spøttrup Rådgiver Bygningskonsulent Helge Kromann Byggeri & Teknik I/S Asmildklostervej 11 Viborg

5 Til Kås Hovedgård hører og drives 30 ha ager og 440 ha fredede arealer, som strækker sig helt ud på Kås Hoved. De fredede arealer indeholder enge, strandenge, hede og skove. Til området hører også Kås Sø på ca. 55 ha. Bygningsanlægget ejes i dag af Færch Holding, og hovedbygningen bliver blandt andet brugt som kursusejendom og repræsentation for Færch Koncernen. Den nye staldbygning giver plads til 50 moderdyr af Hereford racen, foder- og serviceafdeling mv. Endvidere er der 50 moderfår, som huses i mindre lokaliteter rundt om i de fredede arealer. Moderdyrene og deres afkom er et vigtigt aktiv i forhold til den nødvendige landskabspleje i det meget specielle og unikke terræn ud mod Limfjorden. Med den nye staldbygning og dens placering er der skabt en helt ny anlægsorden på Kås Hovedgård. 5

6 6 Kastrup Luftfoto Kås Hovedgård 1963.

7 Som det fremgår af situationsplanen, har der over for hovedbygningen fra 1635 ligget en»agerrumslade«med et par mindre sidebygninger. Tidligere gik vejen ned til Limfjorden imellem hovedbygningen og avls- og driftsbygningerne. 7 Hovedbygning og park har gennemgået en gennemgribende renovering, hvorunder de gamle voldgrave er blevet oprenset, reetableret, og et nyt vejanlæg er under opbygning.

8 8 Til erstatning for de nu nedrevne bygninger er der kunne forstærkes af en hensigtsmæssig beplantning. opført en ny m 2 staldbygning. Bygningen er placeret i øst-vestlig retning på langs af landskabets højdekurver og øst for den planlagte aksiale ankomst til hovedgården fra den nye vejføring i syd. Det giver en hensigtsmæssig adskillelse af arbejdstrafik og ankomst til selve hovedbygningen med en visuel opdeling i anlæggets offentlige og private rum. Denne opdeling ville Bygningen er opført som en træbeklædt stålkonstruktion med tagbeklædning af sorte stålplader. Interiøret er indrettet med tre dybstrøelsesarealer og ædeplads mod den åbne nordside og med et foldsystem umiddelbart uden for bygningen mod syd. I vestgavlen er indrettet værksted og depotrum. I langsiden mod syd er træbeklædningen op-

9 9 sat med afstand for naturlig ventilation, og det er fra denne facade, at dyrene har adgang til de åbne markarealer. I begge gavle er indplaceret et glasparti i bygningens fulde højde, ligesom der er lysindtag i næsten hele bygningens længde. Staldbygningen er velplaceret i den landskabelige sammenhæng og fremstår overordentlig enkel og velproportioneret i sin udformning med en overbevisende afklaret og djærv detaljering. Lysindtagene i tag og gavle samt det lettere diffuse lys i langsiden mod syd giver sammen med åbningen i nordfacaden et varierende dagslys i staldarealet. En behagelig og let arbejdsatmosfære et godt sted at være. Betragtes bygningen fra distancen, fremtræder den sluttet og afklaret i balance med landskabet. Betragtes den indefra, er oplevelsen en let rumlighed med åbenhed mod landskabet. Oplevelser af stor kvalitet, som vil veksle med årstidernes og lysets skiften.

10 10 I dag, hvor de gamle lade- og staldlænger er fjernet, er vejen på fornem vis ført syd om den nye staldbygning. Her løber vejen som tidligere nævnt i samme kotehøjde, indtil den dykker ned mod de fredede hede- og engarealer. Hermed respekterer den nye vejføring kulturmiljøet rundt om hovedbygningen, samt de højere beliggende gravhøje syd for vejen og ud mod det store terrænspring ned til Limfjorden.

11 Vrejlev Kloster 11 Troels Holst og Kirsten Blichert Vrejlev Kloster 3 Vrå Rådgiver Bygningskonsulent Gunner Olesen Bygnings- og Maskinkontoret i Nordjylland Hobrovej 437 Aalborg

12 12 Herregården Vrejlev Kloster repræsenterer et stykke kulturhistorie over flere århundreder. Det er et stort ansvar at være ejer og forvalter af et bygningsanlæg, hvor det konstant er nødvendigt at udvide, bygge om og nedrive for at kunne tilpasses sig den aktuelle landbrugsdrift. Troels Holst og Kirsten Blichert har med stor indsigt, følsomhed og respekt for de historiske og produktionsmæssige værdier forstået at bevare helheden i et bygningsanlæg under forandring. Vi ser her et eksempel på, hvorledes det er muligt at forvalte kulturarven som fundament, ledetråd og inspiration for beslutninger om at bevare, restaurere og komponere nyt til gammelt i et fremtidsorienteret perspektiv. Jordbundsforholdene på Vrejlev Kloster er forholdsvis sandede, men via staldgødning, som er tildelt jorderne igennem mange år fra en større malkekvægbesætning, og etablering af kunstvandingsanlæg til de fleste marker, er der skabt en

13 13 Kastrup Luftfoto Vrejlev Kloster 1965.

14 14 dyrkningssikkerhed, som er meget nødvendig for opretholdelse af den store landbrugsproduktion på gården. På den lette jordbund dyrkes også mange kartofler til melproduktion. Primærproduktionen har basis i 385 årskøer og 440 ungkreaturer. Til Vrejlev Kloster hører 425 ha jord og 100 ha i forpagtning. Endvidere er der en del skovdrift, ca. 40 ha. Såvel kvæg-, mark- og skovdrift, som håndteringen af den bygnings- og landskabsmæssige kulturarv i samspil med kravene til fremtidssikret landbrugsproduktion, vidner om familien Holsts omhu og eftertænksomhed. Herregårdsanlægget fremstår i dag som et firlænget anlæg med hovedbygningen mod vest, ladebygningen mod øst, kvægstald mod syd og klosterbygning samt vognport mod nord. Det er mellem disse to bygninger, indkørslen til gårdspladsen ligger. De produktionsrelaterede aktiviteter foregår nu udelukkende på ydersiden af det oprindelige herregårdsanlæg.

15 Gennem det seneste årti er der med omtanke for helhed og sammensmeltning af nyt og gammelt ryddet op i såvel den nyere som i den ældste bygningsmasse. 15 Bygninger er nedrevet for at skabe helstøbte gårdspladser, og ungkvægstalden mod syd i det gamle anlæg er ført tilbage til den oprindelige, noget lavere trempelkonstruktion. Det giver sammen med en nybygning af ladebygningen mod øst et kvalitetsløft i proportioneringen af det samlede anlæg.

16 16 Detailbearbejdningen i den renoverede kvægstald er velvalgt, hvorimod størrelsen af vinduerne, rytmen og formen efterlader den ret så markante ladebygnings facade mod den pikstensbelagte gårdsplads»tom«og uforløst. Den nye, store ladebygning bruges til halm- og foderopbevaring. Det samlede anlæg, nyt som gammelt, herunder også parkanlægget vest for hovedbygningen, er under konstant pleje med omtanke. Endnu et spændende eksempel herpå er, at der i forbindelse med den kommende vejomlægning mod nord anlægges en pikstensbelagt plads, som i sin udformning og bearbejdning skal fortælle, hvor de tidligere klosterbygninger og klostergården mellem kirken og hovedgården lå. Pladsen skal i fremtiden tjene som kirkens p-plads. Troels Holsts og Kirsten Blicherts daglige virksomhed er fyldt med visioner og respektfuld omtanke, for såvel det forgangne som det fremtidige i bestræbelserne på at leve i og overlevere historien til eftertiden.

17 17

18 18 Tak til vores sponsorer ISSN:

19 19

20 Udkærsvej 15, 8200 Århus N Tlf A. RASMUSSENS BOGTRYKKERI RINGKJØBING