Dispensation til gennembrud af beskyttet dige nr. D på matr. nr. 79 Barsø, Løjt og dige nr. D på matr. nr.

Transkript

1 Rasmus Nissen Barsø Bygade Barsø Natur Skelbækvej Aabenraa Tlf.: Dato: Sagsnr.: 18/2610 Kontakt: Tina Hjørne Direkte tlf.: tlh@aabenraa.dk Dispensation til gennembrud af beskyttet dige nr. D på matr. nr. 79 Barsø, Løjt og dige nr. D på matr. nr. 2/90 Barsø, Løjt Aabenraa Kommune meddeler hermed dispensation til gennembrud af dige nr. D på matr. nr. 79 Barsø, Løjt og dige nr. D på matr. nr. 2/90 Barsø, Løjt i Aabenraa Kommune. Aabenraa Kommune meddeler dispensation til - et gennembrud på ca. 5 meter i dige nr. D ca. 134 meter fra digeenden mod vest på matr. nr. 79/46 Barsø, Løjt - et gennembrud på ca. 5 meter i dige nr. D ca. 198 meter fra digeenden mod vest på matr. nr. 79/46 Barsø, Løjt - en fjernelse af ca. 9 meter (gennembrud) af den vestlige ende af dige nr. D på matr. nr. 2/90 Barsø, Løjt i Aabenraa Kommune - et gennembrud på ca. 8 meter midt på dige nr. D på matr. nr. 2/90 Barsø, Løjt i Aabenraa Kommune Kommunen dispenserer i medfør af 29j, stk. 2 i museumsloven. Denne afgørelse bliver offentliggjort på Aabenraa Kommunes hjemmeside den 9. maj Der er en klagefrist på 4 uger fra din modtagelse af dette brev, og dispensationen træder først i kraft, når denne klagefrist er udløbet. Hvis der bliver klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet over afgørelsen, skal nævnet tage stilling i sagen, før dispensationen evt. kan udnyttes, jf. 29v i museumsloven. Dispensationen vedrører kun forholdet til de generelle beskyttelsesbestemmelser i museumslovens kapitel 8 a. Andre nødvendige tilladelser skal søges hos de relevante myndigheder. Dispensationen falder bort, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år fra datoen på dette brev, jf. 29k, stk. 2 i museumsloven.

2 Vilkår 1. Der må etableres et gennembrud på ca. 5 meter i dige nr. D ca. 134 meter fra digeenden mod vest, se kortbilag 1 2. Der må etableres et gennembrud på ca. 5 meter i dige nr. D ca. 198 meter fra digeenden mod vest, se kortbilag 1 3. Der må fjernes ca. 9 meter af den vestlige ende af dige nr. D , se kortbilag 2 4. Der må etableres et gennembrud på ca. 8 meter midt på dige nr. D , se kortbilag 2 5. Gennembruddene skal holdes dyrknings- og sprøjtefrie Da digegennembruddene allerede er etableret, stilles der ikke yderligere vilkår til udformning af digeenderne. Sagsfremstilling Du modtog sammen med anden ejer, Søren Swennesen, den 22. januar 2018 et orienteringsbrev om flere ulovlige ændringer af dige nr. D , beliggende på matr. nr. 79/46 Barsø, Løjt og dige nr. D , beliggende på matr. nr. 2/90 Barsø, Løjt. Der er i perioden etableret gennembrud i ovennævnte diger. Du blev oplyst om, at man som hovedregel vil kunne få dispensation til et digegennembrud på op til meter. Det vil sige, at hvis det endnu ikke lovliggjorte digegennembrud er bredere end 15 meter, så må du påregne at skulle retablere den resterende strækning ud over de 15 meter med samme mål som det resterende dige. Kommunens dispensation er nødvendig, fordi digerne er beskyttet i medfør af 29a, stk. 1 i museumsloven 1. På baggrund heraf har Søren Swennesens konsulent Britt Bjerre Paulsen, LandboSyd, ved mail indgået til kommunen den 28. marts 2018 ansøgt på Søren Swennesens vegne om lovliggørende dispensation til fire digegennembrud i de beskyttede diger. Bredden af gennembruddene er ansøgt som de i dag fremstår. Det fremgår blandt andet af ansøgningen, at I ønsker at opretholde den nuværende situation i forhold til de 4 digegennembrud. Søren Swennesen skønner, at dige nr. D ikke har haft helt den udstrækning mod vest, som den vejledende registrering angiver, da der vest for diget i mange år har været et skur samt en oplagsplads for marksten. To af gennembruddene bruges som drivvej til køerne, så de kan komme fra den ene mark til den anden. 1 Bekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014 Side 2 af 11

3 Et af gennembruddene er etableret for at kunne køre ind til siloen i forbindelse med ensilering. Det er ulige meget lettere at lægge grovfoderet i silo, når der kan køres igennem siloen. Du har haft udkastet til denne afgørelse til kommentering, og du er ikke kommet med yderligere bemærkninger. Kommunens vurdering Digerne er indtegnet på Geodætisk Instituts kort i mål 1: fra før 1/ Digerne er derfor beskyttet af 29a i museumsloven. Museumslovens 29a angiver, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af sten- og jorddiger. Kommunen kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelsen, jf. museumslovens 29j, stk. 2. Diger er vigtige kulturhistoriske elementer i landskabet, som bl.a. viser tidligere tiders arealudnyttelse og fungerer som levesteder og spredningskorridorer for dyr og planter. Praksis i forhold til fjernelse af beskyttede sten- og jorddiger er, at en væsentlig jordbrugs- eller anden økonomisk interesse ikke er en tilstrækkelig begrundelse for et indgreb i beskyttede sten- og jorddiger. Men i vejledningen om beskyttede sten- og jorddiger står der, at der som hovedregel bør gives tilladelse til åbninger til gennemkørsler (digegennembrud) i beskyttede diger, hvis f. eks. dyrkning af et tilkøbt areal indebærer kørsel på landevej eller en betydelig omvej. Dog bør antallet af gennembrud eller disses bredde og placering vurderes i hvert enkelt tilfælde. Bredden af åbningen bør i rimeligt omfang indrettes i forhold til f.eks. de køretøjer og landbrugsmaskiner, der skal benytte den, f.eks. en mejetærsker med skærebord. I forhold til din ansøgning om at opretholde den nuværende længde af de fire gennembrud på i dige nr. D og dige nr. D vurderer Aabenraa Kommune, at der kan gives dispensation til disse som ansøgt. Dette vurderes med baggrund i vejledningens beskrivelse af, at åbningen bør i rimeligt omfang indrettes i forhold til de køretøjer og landbrugsmaskiner, der skal benytte den samt det efterfølgende: De to gennembrud, der benyttes som drivvej til kvæg mellem to marker, er i dag ca. 3-5 meter bredde. Der kan køre en crosser, som benyttes ved drivningen, igennem, og kvæget kan fint passere uden at ødelægge de resterende digestrækninger. Gennembruddet, der benyttes ved tilkørsel med ensilage til siloen er i dag ca. 5 meter bredt. Det vurderes, at landbrugsmaskiner kan passere gennembruddet på 5 meter uden at ødelægge de resterende digestrækninger. Dispensation til fjernelse af en strækning/gennembrud på ca. 9 meter af den vestligste ende af dige nr. D vurderes ud fra følgende argumenter: Af luftfotos fra 1989/1993 kan det ikke udelukkes, at der i perioden mellem 1989 og 1993 er fjernet en digestrækning/etableret et gennembrud på ca. 11,5 meter. Side 3 af 11

4 Herudover skønnes det, at digeregistreringen er ca. 4 meter for lang mod vest. Se kort herunder. Luftfoto Luftfoto Grøn streg viser fejlregistrering, rød streg viser fjernet strækning/gennembrud etableret før 1993, dvs. før 1. juli Af luftfoto fra 2017 ses det, at der mangler ca. 24 meter af den vestligste del af diget i forhold til registreringen. Dette forklares derfor i forhold til ovenstående med 4 meters Side 4 af 11

5 fejlregistrering, 11,5 meters lovligt gennembrud og ca. 9 meters gennembrud, som nu søges lovliggjort. Se kort herunder. Luftfoto Grøn streg viser lovligt fjernet strækning samt fejlregistrering, rød streg viser fjernet strækning, der søges dispensation til. Som udgangspunkt gives der højst tilladelse til gennembrud på 15 meter, men da det vurderes, at det hverken kulturhistorisk, landskabeligt eller biologisk vil give nogen særlig værdi med ca. 4-5 meter dige placeret i kanten af gårdspladsen og 15 meter fra den eksisterende lange digestrækning på ca. 400 meter, vurderer kommunen, at gennembruddet af denne særlige grund må være op til 20 meter bredt. Aabenraa Kommune vurderer derfor på baggrund af ovenstående, at de fire ansøgte digegennembrud som ansøgt ikke forringer de kulturhistoriske, biologiske eller landskabelige værdier. Derfor meddeles denne dispensation. Digerne fremgår af vedlagte kortbilag (bilag 1). Side 5 af 11

6 Vejledning i forhold til vedligeholdelse af diget Almindelig vedligeholdelse Almindelig vedligeholdelse i form af reparation af kortere strækninger af stendiger, hvor sten er skredet ned, betragtes ikke som en ændring af tilstanden, ligesom udbedring af mindre, sammensunkne partier af jorddiger med jord eller græstørv heller ikke kræver dispensation. Derimod kræver det dispensation at udføre en mere omfattende opretning af jordeller græstørvsdiger. Stød og rødder At trække stød og rødder op efter en bevoksning på et dige, kræver også dispensation. Det skyldes, at fremgangsmåden kan ødelægge diget eller ændre det. Gødskning og sprøjtning Gødskning eller brug af bekæmpelsesmidler kræver dispensation, da det kan beskadige eller nedbryde diget og dets plante- og dyreliv. Højtryksspuling af stendiger medfører også en ændring af tilstanden, da det ændrer stenenes overflade og digets funktion som vigtigt levested for planter og dyr. Beskæring af træer m.v. Digets evt. bevoksning med træer og buske er ikke beskyttet. Derfor er der heller ikke et forbud mod indgreb i beplantning eller bevoksning på et dige i form af traditionel beskæring af træer og buske. Fældning af træer eller buske på diget ved afsavning ved roden betragtes heller ikke som en tilstandsændring. Eksisterende levende hegn på et dige kan også udbedres ved indplantning af enkelte træer eller buske uden tilladelse. Hegn og dyrkning Det er tilladt at dyrke eller plante hegn op til et beskyttet sten- og jorddige. Men i stedet for et levende hegn ved siden af diget, kan eksisterende beplantning på diget med fordel plejes og suppleres ved manuel indplantning. Etablerer man et levende hegn ved siden af et dige, er det mindst ødelæggende for diget som levested for flora og fauna, hvis hegnet bliver plantet på skyggesiden. Der må ikke pløjes eller graves så tæt ind til et dige, at det skrider ud. Offentliggørelse Da kommunen ikke anser denne afgørelse efter museumsloven for at være af principiel betydning eller af almindelig offentlig interesse, er den ikke offentliggjort ved annoncering jf. 10 i bekendtgørelsen om sten- og jorddiger og lignende 2. Afgørelsen offentliggøres dog uanset ovenstående på kommunens hjemmeside. 2 Bekendtgørelse nr af 26. september 2013 Side 6 af 11

7 Klagevejledning Dispensationen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt, dvs. at klagefristen udløber den 6. juni Afgørelsen kan påklages jævnfør vedlagte klagevejledning (bilag 2). Venlig hilsen Tina Hjørne Biolog, Team Natur & GIS Side 7 af 11

8 Bilag 1. Kortbilag af digerne 2. Klagevejledning Samme brev er sendt til anden ejer: Søren Swennesen, Barsø Bygade 70, 6210 Barsø Kopi af afgørelsen er sendt til: Britt Bjerre Paulsen, LandboSyd, konsulent; Danmarks Naturfredningsforening; Danmarks Naturfredningsforenings Lokalkomité; Dansk Ornitologisk Forenings Hovedforening; Dansk Ornitologisk Forenings Lokalkomité; Friluftsrådet; Friluftsrådet; Museum Sønderjylland, Dalgade 7, 6100 Haderslev; Slots-og Kulturstyrelsen; Side 8 af 11

9 Bilag 1 Luftfoto fra Fjernede digestrækninger (gennembrud) er markeret med rød streg. Grøn streg viser lovlig gennemkørsel og fejlregistrering. Øvrige beskyttede digestrækninger er markeret med orange streg. Side 9 af 11

10 Digerne vist på kort DTK/4-cm kort (trykt ). Side 10 af 11

11 Bilag 2 Klagevejledning - Museumsloven Afgørelser truffet af kommunen i henhold til museumslovens 29a kan i medfør af 29t, stk. 1 påklages efter følgende regler: Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Afgørelser kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af: adressaten for afgørelsen, ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, offentlige myndigheder, lokale foreninger og organisationer som har en væsentlig interesse i afgørelsen, landsdækkende foreninger og organisationer hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og landsdækkende foreninger og organisationer som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt. Du klager via Klageportalen, som du finder via eller Du logger på Klageportalen med NEM-ID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Aabenraa Kommune via Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 900,- kr. for borgere og 1.800,- kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. I Klageportalen sendes din klage automatisk først til Aabenraa Kommune. Hvis Aabenraa Kommune fastholder afgørelsen, sender Aabenraa Kommune klagen videre til behandling i nævnet via Klageportalen. Du får besked om videresendelsen. Hvis afgørelsen bliver påklaget, vil kommunen give dig besked om det. Kommunens afgørelse kan indbringes for domstolene. Det skal ske inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt eller offentliggjort (museumslovens 29x). Fritagelse for brug af Klageportalen Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om Klageportalen, medmindre du forinden er blevet fritaget for brug af Klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Aabenraa Kommune. Aabenraa Kommune videresender herefter din anmodning til nævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt du kan fritages. Se betingelserne for at blive fritaget på Side 11 af 11