BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET

Transkript

1 Europa-Parlamentet Retsudvalget BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Om: Begrundet udtalelse fra det italienske Senat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse (omarbejdning) (COM(2016)0465 C8-0323/ /0222(COD)) I overensstemmelse med artikel 6 i protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet kan de nationale parlamenter senest otte uger efter fremsendelsen af et udkast til lovgivningsmæssig retsakt sende formændene for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en begrundet udtalelse, der forklarer, hvorfor de mener, at det pågældende udkast ikke er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Den italienske senat har sendt en begrundet udtalelse om vedlagte forslag til direktiv. Ifølge Europa-Parlamentets forretningsorden er det Retsudvalget, der er kompetent med hensyn til overholdelse af nærhedsprincippet. NP\ docx PE v01-00 Forenet i mangfoldighed

2 BILAG REPUBLIKKENS SENAT XVII. VALGPERIODE Dok. XVIII nr. 165 RESOLUTION FRA DET FØRSTE STÅENDE UDVALG (Konstitutionelle Anliggender, Regerings- og Indre Anliggender, Statens Opbygning og Den Offentlige Forvaltning) (Ordfører: MAZZONI) som godkendt på mødet den 19. oktober 2016 OM FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV OM FASTLÆGGELSE AF STANRDER FOR MODTAGELSE AF ANSØGERE OM INTERNATIONAL BESKYTTELSE (OMARBEJDNING) (com (2016) 465 endel.) jf. forretningsordenens artikel 144, stk. 1 og 6 Meddelt formandskabet den 25. oktober 2016 PE v /9 NP\ docx

3 INDHOLD Resolutionens tekst...side 3 Det 14. stående udvalgs udtalelse...side 8 NP\ docx 3/9 PE v01-00

4 Udvalget, jf. forretningsordenens artikel 144, stk. 1 og 6, henviser til, at direktivforslaget, som er en del af en samlet reform af det europæiske asylsystem, indeholder bestemmelser om en omarbejdning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/33 / EU af 26. juni 2013 ("modtagelsesdirektivet") for opnå en bedre harmonisering af modtagelsesforholdene i EU med henblik på at forbedre integrationsmulighederne for ansøgerne og mindske sekundære bevægelser; at det foreslåede direktiv indeholder følgende nye elementer i forhold til det gældende direktiv om modtagelsesforhold: Artikel 2 indebærer en udvidelse af definitionen af materielle modtagelsesforhold. Artikel 7 indeholder en ny liste over de tilfælde, hvor en ansøger kan pålægges at opholde sig på et bestemt sted på grund af risikoen for, at vedkommende forsvinder. Desuden kan der i sidstnævnte tilfælde, og hvis der udvises manglende samarbejdsvilje under proceduren, i henhold til artikel 19 ske inddragelse eller nedsættelse af dagpengene med undtagelse af det allernødvendigste, som kan erstattes af naturalydelser; Artikel 8 indeholder yderligere begrundelser for frihedsberøvelse af ansøgere i tilfælde af risiko for, at de forsvinder. Artikel 15 indeholder bestemmelse om en nedsættelse af fristen for at få adgang arbejdsmarkedet fra maksimalt ni måneder til maksimalt seks måneder fra datoen for ansøgningen om international beskyttelse. Desuden fjernes muligheden for, at medlemsstaterne kan give europæiske statsborgere forrang, og erstattes blot at muligheden for at kontrollere, om en ledig stilling kan besættes af europæiske borgere. Det tilføjes også et afsnit, som tilstræber at sikre asylansøgere ligebehandling i forhold til landets egne statsborgere for så vidt angår arbejdsforhold. henviser til, at artikel 78, punkt 2, litra f), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) er det korrekte retsgrundlag, idet den bestemmer, at den almindelige lovgivningsprocedure skal anvendes til at vedtage foranstaltninger vedrørende et fælles europæisk system asylansøgere, herunder standarder for modtagelse af asylansøgere eller ansøgere om subsidiær beskyttelse. Desuden er det det samme retsgrundlag som for omarbejdningsdirektiv 2013/33 / EU; at forslaget pålægger medlemsstaterne at indføre passende styring, overvågning og kontrol af modtagelsesforholdene, de operative bestemmelser, standarderne og indikatorerne i forhold til de modtagelsesbetingelser, der er udviklet af Den Europæiske Asylstøttekontor (eller Den Europæiske Unions fremtidige Asylagentur) (artikel 27); at hver medlemsstat udarbejder - og regelmæssigt ajourfører - en beredskabsplan med de foranstaltninger, det er planlagt at træffe for at sikre en passende modtagelse af ansøgere i henhold til dette direktiv, i tilfælde hvor medlemsstaterne oplever et uforholdsmæssigt stort antal ansøgere om international beskyttelse (artikel 28). Ifølge forslaget skal medlemsstaterne ligeledes underrette Kommissionen og Den Europæiske Unions Asylagentur, når deres beredskabsplan aktiveres; PE v /9 NP\ docx

5 at formålet med forslaget som med de tidligere direktiver er at mindske incitamenterne til sekundære bevægelser inden for EU på grund af modtagelsesforholdene. For at sikre ordentligt forvaltede migrationsstrømme, gøre det lettere at afgøre, hvilken medlemsstat, der er ansvarlig, og forhindre sekundære bevægelser har Kommissionen understreget nødvendigheden af, at ansøgerne forbliver i den medlemsstat, der er ansvarlig for dem, og ikke forsvinder. Det påpeges ligeledes, at indførelsen af mere målrettede begrænsninger i ansøgernes bevægelsesfrihed og strenge følger for manglende efterkommelse af disse begrænsninger vil være med til at sikre en mere effektiv overvågning af ansøgernes færden; at forslaget ikke ændrer ved, at ansøgerne i princippet kan bevæge sig frit på værtsmedlemsstatens område eller på det område, som de har fået anvist af denne medlemsstat (artikel 7, stk.1). I almenhedens interesse, af hensyn til den offentlige orden, med henblik på en hurtig behandling og effektiv opfølgning af ansøgningen om international beskyttelse, med henblik på en hurtig behandling og en effektiv overvågning af den pågældendes procedure for at afgøre, hvilken medlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen af ansøgningen, jf. Dublin-forordningen, og for effektivt at forhindre ansøgeren i at forsvinde kan Medlemsstaterne om nødvendig bestemme, at en ansøgeren skal opholde sig et bestemt sted (såsom et asylcenter, et privat hus, en privat lejlighed, på et hotel eller i andre lokaler, der egner sig til indkvartering af ansøgere). En sådan beslutning kan navnlig være nødvendig i tilfælde, hvor ansøgeren ikke har efterkommet sine forpligtelser i følgende tilfælde: a) Ansøgeren har ikke overholdt forpligtelsen til at fremsætte en ansøgning i den første medlemsstat, den pågældende - retmæssigt eller uretmæssigt - indrejste i, jf. artikel 4, stk. 1, i Dublin-forordningen, og er rejst til en anden medlemsstat uden fyldestgørende begrundelse og har fremsat en ansøgning der; b) ansøgeren er flygtet af den medlemsstat, hvor vedkommende var forpligtet til at opholde sig; c) ansøgeren er blevet sendt tilbage til den medlemsstat, hvor den pågældende skal opholde sig, efter at være forsvundet til en anden medlemsstat; at der derefter er tilføjet en yderligere grund til frihedsberøvelse: Hvis en ansøger har fået pålagt at opholde sig på et bestemt sted, men har undladt at opfylde denne forpligtelse, og hvis der fortsat er risiko for, at ansøgeren forsvinder, kan ansøgeren frihedsberøves for at sikre opfyldelsen af pligten til at opholde sig på et bestemt sted (artikel 8, stk. 3, litra c); at forslaget ligeledes nedbringer fristen for adgang til arbejdsmarkedet fra maksimalt ni måneder til maksimalt seks måneder fra datoen for indgivelse af ansøgningen om international beskyttelse, hvis den kompetente myndighed i henhold til procedureforordningen ikke har truffet en administrativ afgørelse, og forsinkelsen ikke kan tilskrives ansøgeren (artikel 15, stk. 1, første afsnit); at regeringens Ministerium for Europaanliggender den 11. oktober 2016 i medfør af artikel 6, stk. 4, i lov nr. 234 af 24. december 2012 forelagde Deputeretkammeret Indenrigsministeriets rapport om forslaget til forordning med angivelse af, at, at der ikke var problemer med hensyn til princippet om kompetencedeling, at retsgrundlaget var korrekt, og at det overholdt nærhedsprincippet; at det i rapporten blev anført, at proportionalitetsprincippet ikke overholdes, for så vidt som forslaget reducerer de materielle modtagelsesforhold for mindreårige; at rapporten generelt giver en positiv vurdering af forslaget og udsigterne for vellykkede forhandlinger (undtagen som angivet med hensyn til mindreåriges situation), idet det "bidrager til konvergens mellem de nationale systemer, især med hensyn til ensartede modtagelsesforhold i medlemsstaterne", og der gives ligeledes udtryk for, at forslaget er i landets interesse; NP\ docx 5/9 PE v01-00

6 mener, at proportionalitetsprincippet ganske vist forekommer formelt at være overholdt, eftersom de foreslåede foranstaltninger er begrænset til, hvad der er nødvendigt for at nå det angivne mål, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union, men at det generelt ikke er tilfældet med nærhedsprincippet, da målet om at opnå en bedre harmonisering af modtagelsesforholdene i EU for at forbedre ansøgernes muligheder for integration, er opnået gennem yderligere stramninger omkring sekundære bevægelser. Det er ganske vist korrekt, at dette mål ikke kan virkeliggøres i tilstrækkelig grad på medlemsstatsniveau, men det samlede kompleks af direktiver, forordninger og omarbejdninger viser Kommissionens totale hjælpeløshed med hensyn til håndhævelse af de grundlæggende principper for forvaltning migrationsstrømme, nemlig solidaritet, fordeling af asylansøgere og hjemsendelse. er derfor modstander af forslaget med følgende begrundelse: Artikel 17as indfører et nyt princip om, at en ansøger, der befinder sig i en anden medlemsstat end den, hvor den pågældende skal opholde sig, ikke er berettiget til de angivne modtagelsesforhold, herunder navnlig skolegang og undervisning for mindreårige (artikel 14), adgang til beskæftigelse (artikel 15), materielle modtagelsesforhold (artikel 16), og vilkårene for tilrådighedsstillelse af dem (artikel 17), selv om medlemsstaterne skal sikre mindreårige adgang til "passende" uddannelsesfaciliteter (artikel 7a). Denne bestemmelse, som sigter på direkte af straffe asylansøgere, vil på visse områder også straffe mindreårige ved at udelukke dem fra skolegang og undervisning, hvilket er i klar modstrid med det ofte gentagne princip ikke blot i direktivet, men også i EU og internationalt og nationalt om, at barnets tarv har forrang (denne udelukkelse er reelt til ufattelig skade for de mindreårige). Det foreslås derfor at undtage mindreårige fra begrænsningerne i de tilbud, der er nævnt i artikel 14. og også fra de øvrige begrænsninger, som, selv om de gælder for forældrene, uundgåeligt vil få konsekvenser for børnene, navnlig bestemmelserne i artikel 16 og 17 (materielle modtagelsesforhold og betingelserne for leveringen af dem). Med hensyn til erstatning, begrænsning eller inddragelse af modtagelsesforhold (artikel 19), vil det være hensigtsmæssigt, at der, selv med disse foranstaltninger skulle blive vedtaget, under alle omstændigheder sikres en værdig levestandard. Det er dog for nødvendigt udtrykkeligt at angive, hvad der menes med en "værdig levestandard" (artikel 19, stk. 4), og navnlig om staten ud over lægebehandling også er ansvarlig for bolig, forplejning og andre serviceydelser (den manglende klarhed omkring begrebet, hvis gennemførelse afhænger af de enkelte stater, vil kunne give anledning til en stigning i antallet af retssager i medlemsstaterne og i EU, ud over at sætte spørgsmålstegn ved det grundlæggende princippet om ensartede modtagelsesforhold i hele EU). Hvis asylansøgerne skal sikres en "værdig levestandard", skal bestemmelsen ledsages af supplerende foranstaltninger ("der kunne vedrøre frihedsberøvelse som en mulighed for at vurdere en ansøgers farlighed eller simpelthen proceduren for behandlingen af ansøgningen uden at mindske de dertil knyttede garantier"), som skal fastlægges under forhandlingerne. Det er fortsat helt utilstrækkeligt blot at fremme lovlige og sikre migrationsveje, og dokumentet understreger også de såkaldte "sekundære bevægelser", dvs. bevægelsen af indvandrere fra ankomstlandet til andre EU-medlemsstater. Landet, der er ansvarlig for behandlingen af ansøgningen, forbliver ansvarlig ikke blot under proceduren, men også i tiden efter uden tidsbegrænsninger. Denne bestemmelse fornægter dermed enhver europæisk dimension af resultatet af asylproceduren og tager på ingen måde hensyn til de behov og ønsker, som flygtninge måtte have i forhold til deres integrationsproces, som absolut ville PE v /9 NP\ docx

7 blive fremmet af muligheden for at kunne slutte sig til slægtninge, der allerede er bosat i andre medlemsstater, end den, som vedkommende først er ankommet i. Det samlede billede indebærer i modstrid med selve formålet med forslaget en total svækkelse af asylretten i Europa. Der skabes tværtimod usikkerhed omkring den internationale beskyttelse i Europa med en yderligere sænkning af de forpligtelser, der gælder for det første ankomstland. Nedsættelsen af fristen for at få adgang til arbejdsmarkedet fra maksimalt ni måneder til maksimalt seks måneder fra datoen for indgivelsen af ansøgningen om international beskyttelse (artikel 15, stk. 1, første afsnit) er et skridt i retning af at integrere asylansøgere, men er i modstrid med virkeligheden på arbejdsmarkedet i mange EU-medlemsstater; Endelig skal det bemærkes, at de seneste retsakter, der er vedtaget i EU, selv om der i de seneste måneder er blevet varslet en ændring af Dublin-systemet i form af en udvidelse af antallet af lande, som er ansvarlige for behandling af asylansøgninger, snarere har tendens til at afskrække fra alle sekundære bevægelser af indvandrere. Selv om det fælles mål om at sikre de samme modtagelsesstandarder i alle medlemsstater bør modtages med tilfredshed, ville det være tilrådeligt at undgå yderligere konsekvenser for de medlemsstater, der af geografiske årsager fortsat modtager det største antal migranter. NP\ docx 7/9 PE v01-00

8 UDTALELSE FRA DET 14. STÅENDE UDVALG (EU-POLITIK) (Ordfører: ROMANO) 5. oktober 2016 Udvalget, der henviser til, at direktivforslaget, som er en del af en samlet reform af det europæiske asylsystem, indeholder bestemmelser om en omarbejdning af Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2013/33 / EU af 26. juni 2013 ("modtagelsesdirektivet"), for opnå større harmonisering af modtagelsesforholdene i EU med henblik på at forbedre integrationsmulighederne for ansøgerne og mindske sekundære bevægelser; der henviser til, at det foreslåede direktiv indeholder følgende nye elementer i forhold til det gældende direktiv om modtagelsesforhold: Artikel 2 indebærer en udvidelse af definitionen af materielle modtagelsesforhold. Artikel 7 indeholder en ny liste over de tilfælde, hvor en ansøger kan pålægges at opholde sig på et bestemt sted på grund af risikoen for at vedkommende forsvinder. Desuden kan der i sidstnævnte tilfælde, og hvis der udvises manglende samarbejdsvilje under proceduren, i henhold til artikel 19 ske inddragelse eller nedsættelse af dagpengene med undtagelse af det allernødvendigste, som kan erstattes af naturalydelser; Artikel 8 indeholder yderligere begrundelser for frihedsberøvelse af ansøgere i tilfælde af risiko for, at de forsvinder. Artikel 15 indeholder bestemmelse om en nedsættelse af fristen for at få adgang arbejdsmarkedet fra maksimalt ni måneder til maksimalt seks måneder fra datoen for ansøgningen om international beskyttelse. Desuden fjernes muligheden for, at medlemsstaterne kan give europæiske statsborgere forrang, og erstattes blot at muligheden for at kontrollere, om en ledig stilling kan besættes af europæiske borgere. Det tilføjes også et afsnit, som tilstræber at sikre asylansøgere ligebehandling i forhold til landets egne statsborgere for så vidt angår arbejdsforhold. godkender med hensyn til kompetencespørgsmålet forslaget med følgende begrundelse: Artikel 78, punkt 2, litra f), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) er det korrekte retsgrundlag, idet den bestemmer. at den almindelige lovgivningsprocedure skal anvendes i forbindelse med vedtagelse af foranstaltninger vedrørende et fælles europæisk system asylansøgere, herunder standarder for modtagelse af asylansøgere eller ansøgere om subsidiær beskyttelse. Desuden er det det samme retsgrundlag som for omarbejdningsdirektiv 2013/33 / EU. Nærhedsprincippet respekteres, da målet om at opnå en større harmonisering af modtagelsesforholdene i EU for at forbedre mulighederne for integration af ansøgere og mindske sekundære bevægelser ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af de enkelte medlemsstater enkeltvis. PE v /9 NP\ docx

9 Proportionalitetsprincippet respekteres, da de foreslåede foranstaltninger er begrænset til, hvad der er nødvendigt for at nå målet. NP\ docx 9/9 PE v01-00