Dansk vækst får baghjul af nabolande
|
|
- Nicklas Danielsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dansk vækst får baghjul af nabolande Man kan ikke finde belæg for påstanden om, at dansk økonomi skulle have klaret krisen bedre end de fleste andre lande. Tværtimod har Danmark været blandt de hårdest ramte, og på flere helt centrale områder er vi kun overgået af gældsplagede lande som Grækenland, Spanien og Irland. Det er den indenlandske efterspørgsel, der er årsag til middelmådig vækst i Danmark, mens eksporten har det langt bedre end sit rygte. af Chefanalytiker Frederik I. Pedersen 17. juni 211 Analysens hovedkonklusioner Vækstmæssigt er dansk økonomi kommet middelmådigt gennem den økonomiske krise. Det dækker over, at faldet i indenlandsk efterspørgsel (forbrug og investeringer), kun er overgået af Irland, Grækenland og Spanien, mens vi målt på eksporten ligger i den pænere ende. Da Danmark samtidig har haft en af de største nedture, hvad angår importudvikling, står det klart, at udenrigshandlen har holdt hånden under den danske vækst. Sammenlignet med andre lande er den indenlandske efterspørgsel i Danmark hårdt ramt både hvad angår det private forbrug og de faste bruttoinvesteringer. Og modsat hvad man skulle tro, ligger vi ikke specielt højt hvad angår udviklingen i det offentlige forbrug. Både tyskerne og svenskerne er kommet over før kriseniveau, hvad angår indenlandsk efterspørgsel. På eksporten bliver vi slået af tyskerne, mens vi har klaret os bedre end svenskerne. Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf Mobil fip@ae.dk Kommunikationsmedarbejder Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V
2 Danmark er kommet skidt gennem den økonomiske krise Man kan stadig høre påstanden om, at Danmark har klaret sig godt gennem den økonomiske krise sammenlignet med andre lande. For at teste dette udsagn sammenligner denne analyse den danske udvikling på en række helt centrale områder for vækst med 15 lande, vi normalt sammenligner os med. Tabel 1 giver et groft overblik over resultaterne. Tabel 1. Hvordan har Danmark og sammenlignelige lande klaret sig gennem krisen Placering BNP Indenlandsk efterspørgsel Eksport 1 Sweden Norway USA 2 USA Sweden Ireland 3 Germany Germany Netherlands 4 Austria Austria Germany 5 Belgium France Spain 6 France Belgium Denmark 7 Norway USA UK 8 Netherlands Netherlands Belgium 9 Portugal Finland Sweden 1 Finland Portugal Austria 11 Denmark Italy Portugal 12 Spain UK France 13 UK Denmark Norway 14 Italy Spain Italy 15 Greece Greece Finland 16 Ireland Ireland Greece Anm.: Tabellen viser, hvordan de forskellige størrelser lå i 1. kvartal 211 sammenlignet med 1. kvartal 28 (før krisen for alvor satte ind). Landene er soteret efter dem der har klaret sig bedst. For Belgien, Irland, og Portugal er sidste observation 4. kvartal 21, mens det for Grækenland er 3. kvartal 21 undtagen BNP der går til og med 1. kvartal 211. Kilde: AE på baggrund af Eurostat og OECD. Som tabel 1 viser, er det svært at finde belæg for påstanden om, at vi skulle have klaret os bedre end de fleste andre lande på mht. BNP og indenlandsk efterspørgsel. Kun på eksporten har vi en placering i den pæne ende, og samtidig står det klart, at vores tyske og især svenske naboer giver os baghjul på de fleste centrale områder. Nordmændene (der har en speciel økonomi som følge af olien) har også klaret sig godt gennem krisen, mens finnerne generelt også ligger i den tungere ende. I de følgende afsnit dykker vi ned i de centrale størrelser med fokus på udviklingen i Danmark, Sverige, Tyskland og Finland. I appendiks kigges der videre på undergrupper til den indenlandske efterspørgsel det være sig privat forbrug, offentligt forbrug, samt de faste bruttoinvesteringer. 2
3 Dansk vækst i den tunge ende I figur 1 ses, at Danmark fra 1. kvartal 28 (før krisen for alvor satte ind) til 1. kvartal 211 har haft et tab i den samlede produktion (BNP), der ligger i den tunge i sammenligning med de 14 europæiske lande, vi normalt sammenligner os med, plus USA. Vi ligger således på en 11. plads ud af de 16 lande. Irland skiller sig markant ud med et tab på over 12 Også Grækenland ligger med et stort tab. Blandt duksene findes Sverige, USA og Tyskland, der allerede nu har et højere BNP-niveau, end før krisen for alvor satte ind. Figur 1. BNP sammenlignet med førkriseniveau (1. kvartal 28 til 1. kvartal 211) Ireland Greece Italy UK Spain Denmark Finland Portugal Netherlands Norway France Belgium Austria Germany USA Sweden Anm.: For Irland, Portugal og Belgien er seneste observation 4. kvartal 21. Hvis vi zoomer ind på Danmark, Sverige, Tyskland og Finland, kan vi se udviklingen hvert kvartal i figur 2. Som det fremgår, havde alle lande en meget skidt økonomisk udvikling i løbet af 2. halvdel af 28 og starten af 29. Især Finland blev ramt hårdt og tabte 1 af BNP. Herefter begyndte det at gå frem fra 1. kvartal 29 i Tyskland og Sverige, og fra 2. kvartal 29 for Danmark og Finland. Den hast, hvormed fremgangen er kommet, er dog forskellig. Trods et nogenlunde ensartet bundniveau i Danmark, Sverige og Tyskland ligger de to sidstnævnte nu betydeligt højere end Danmark. Med den seneste danske recession (de seneste to kvartaler har budt på negativ vækst) er Finland samtidig rykket over os, selvom Finland var betydeligt længere nede, mens krisen rasede for alvor. Mens det danske BNP siden bunden kun er steget med 3, har der i Tyskland været en stigning på 7,3, i Finland en stigning på 7,4, mens der i Sverige har været en stigning på hele 9,5 Som det fremgår af figuren, er både svenskerne og tyskerne allerede over det niveau, der var før krisen satte ind, mens Danmark har efterslæb på 3,7 3
4 Figur 2. BNP i Danmark og tre nabolande indeks 28q1= indeks 28q1= Finland Denmark Germany Sweden Målt på den samlede produktion, BNP, er det altså forkert at sige, at Danmark har klaret sig godt sammenlignet med de fleste andre lande. Ser man bort fra katastrofelandene i Sydeuropa samt Irland, er der snarere tale om en placering i bunden. Indenlandsk efterspørgsel i den helt tunge ende Bag den middelmådige placering på BNP gemmer der sig flere historier om dansk økonomis udvikling. BNP består af en række komponenter, som groft kan grupperes i enten indenlandsk efterspørgsel eller nettoeksport, dvs. eksporten minus importen. Den indenlandske efterspørgsel måler privat forbrug, offentligt forbrug samt investeringerne i både virksomheder og husholdninger (boliger). En status for den indenlandske efterspørgsel internationalt i forbindelse med krisen ses i figur 3. I figuren ses, at den indenlandske efterspørgsel i Danmark frem til 1. kvartal 211 er faldet hele 7,8, og at Danmark kun er overgået af det gældsramte lande Irland, Grækenland og Spanien. Irland, der er værst ramt, har indtil nu haft en nedgang i den indenlandske efterspørgsel på ikke mindre end 24 I den pæne ende finder vi igen Sverige med en fremgang på 3,9, mens Tyskerne har haft en stigning på 1,7 I Norge har der været en fremgang på næsten 6, mens finnerne har haft en nedgang på 1,7 Danmark er altså virkelig sejlet agterud, hvad angår den indenlandske efterspørgsel sammenlignet med vores nabolande. 4
5 Figur 3. Indenlandsk efterspørgsel sammenlignet med førkriseniveau (1. kvt. 28 til 1. kvt. 211) Ireland Greece Spain Denmark UK Italy Portugal Finland Netherlands USA Belgium France Austria Germany Sweden Norway Anm.: Sverige er baglæns beregnet pba. BNP og nettoeksport. For Belgien, Irland, og Portugal er sidste observation 4. kvartal 21, mens det for Grækenland er 3. kvartal 21 Kilde: AE på baggrund af Eurostat og OECD. Som det ses af figur 4, var den tyske indenlandske efterspørgsel mindre berørt, mens krisen rasede. Den danske nedtur startede lidt hurtigere end i Sverige og Finland, men varede længere end i Sverige, og har samtidig været kraftigere end i vores nabolande. Som man også kan se, har der i Sverige været så kraftig fremgang i den indenlandske efterspørgsel fra bunden i 21, at man nu allerede er markant over førkriseniveauet. Figur 4. Indenlandsk efterspørgsel i Danmark og tre nabolande indeks 28q1= indeks 28q1= Finland Denmark Germany Sweden Anm.: Sverige er baglæns beregnet pba. BNP og nettoeksport. Kilde: AE på baggrund af Eurostat og OECD. 5
6 Samtidig er den efterfølgende fremgang ikke nær så markant i Danmark som i de andre lande, og de nyeste tal peger på, at den indenlandske efterspørgsel i Danmark er faldet yderligere 1 i 1. kvartal 211. Årsagen til den danske recession skal derfor også findes i den indenlandske efterspørgsel. Målt på den samlede indenlandske efterspørgsel har Danmark altså bestemt ikke klaret krisen godt. Vi er blandt de lande, hvis indenlandske efterspørgsel ligger mest under det niveau, der var før krisen satte ind. Appendiks 1 dykker ned blandt de komponenter, der udgør den indenlandske efterspørgsel. Her fremgår det, at årsagen til den danske udvikling og placering skal findes blandt det private forbrug og investeringerne. Og i modsætning til, hvad man skulle tro, er det offentlige forbrug faktisk ikke steget mere end i de fleste andre lande. At vi er placeret under midten, hvad angår offentlig forbrugsvækst, skyldes bl.a., at det offentlige forbrug i Danmark er faldet de seneste kvartaler i forbindelse med opstramningen af de offentlige budgetter og genopretningsplanen 2. For både privat forbrug og investeringer (erhvervs-, offentlige og boliginvesteringer) gælder, at vores fald kun er overgået af Irland, Grækenland og Spanien. Sammenlignet med vores nabolande er det ligeledes karakteristisk, at den fremgang, der har været, siden vi nåede bunden, har været mere svag, ujævn og med en faldende tendens de seneste kvartaler i Danmark. Eksport i den bedre ende I modsætning til det indtryk, man kan få af den offentlige debat, har den danske eksport klaret krisen pænt. Ud af de 16 lande ligger vi således på en 6. plads kun et mulehår efter Spanien og Tyskland. Det viser figur 5. I Danmark lå eksporten i 1. kvartal 211 knap 1 over niveauet fra 1. kvartal I Spanien og Tyskland er niveauet hhv. 1,5 og 1,7 højere end før krisen. Helt i top har vi USA, Irland og Nederlandene. I den tunge ende finder vi Grækenland med et fald på næsten 28, hvorefter kommer Finland med 15½, og Italien med et fald på knap Salget af en boreplatform i 1. kvartal 211 påvirker den indenlandske efterspørgsel negativt via investeringerne. Men selv hvis man renser for denne ændres billedet ikke af at den indenlandske efterspørgsel har været faldende de seneste kvartaler. 22 Oven i købet viser nye regnskabsoplysninger, at det offentlige forbrug i 21 er steget 1,8 mia.kr. (løbende priser) mindre end det der ligger i nationalregnskabet bag sammenligningen i denne analyse. Det svarer realt og isoleret set til ca. ½ på forbrugsvæksten. 3 Det skal bemærkes, at den danske eksport i 1. kvartal 211 var mærkbart påvirket af eksporten af en boreplatform. Men selv når man renser for den, var der flot fremgang i den danske eksport. 6
7 Figur 5. Eksport sammenlignet med førkriseniveau (1. kvt. 28 til 1. kvt. 211) Greece Finland Italy Norway France Portugal Austria Sweden Belgium UK Denmark Spain Germany Netherlands Ireland USA For Belgien, Irland, og Portugal er sidste observation 4. kvartal 21, mens det for Grækenland er 3. kvartal 21 Det ses, at Danmark er bedre placeret end Sverige. Det har ellers været indtrykket i debatten, at det var den svenske eksport, der havde ført Sverige så flot gennem krisen. Som det fremgår af figur 6, har den danske eksportudvikling været noget forskellig fra vores nabolande. I både Sverige, Tyskland og Finland var der meget store fald i krisens begyndelse frem til 2. kvartal 29. Herefter er det gået kraftigt fremad igen, især for Tyskland, hvor man allerede i 4. kvartal 21 var tæt på førkriseniveau. Figur 6. Eksporten i Danmark og tre nabolande indeks 28q1= indeks 28q1= Finland Denmark Germany Sweden 7
8 Danmark havde, som man kan se, et markant mindre fald i eksporten frem til 2. kvartal 29. Til gengæld har fremgangen efterfølgende så været tilsvarende svagere. Resultatet er samlet set, at dansk eksport er kommet bedre gennem krisen end både Finland og Sverige, mens vi ligger marginalt bagefter Tyskland. Samlet er det altså ikke eksporten, der kan klandres for, at vi har haft en sløj udvikling, hvad angår BNP og økonomisk genopretning. Importen også i den tunge ende Den anden side af den internationale handel er importen. Udviklingen over de senere år er vist i figur 7. En lavere import er med til at holde hånden under BNP via nettoeksporten. Udenrigshandlen kan således godt bidrage positivt til BNP-væksten i en situation, hvor eksporten falder, hvis importen falder endnu mere. Udenrigshandelen har holdt hånden under det danske BNP, idet importen er faldet godt 6, jf. figur 7,mens eksporten altså er steget knap 1, jf. figur 5 ovenfor. Figur 7. Import sammenlignet med førkriseniveau (1. kvt. 28 til 1. kvt. 211) Greece Spain Finland Denmark UK Ireland Italy Portugal Austria USA Belgium France Sweden Netherlands Germany Norway Anm.: For Belgien, Irland, og Portugal er sidste observation 4. kvartal 21, mens det for Grækenland er 3. kvartal 21 Som det ses af figuren, er der enorm forskel på, hvor meget importen ligger under niveauet fra før krisen. Det største fald står Grækenland for med et fald på mere end 3 Dette matcher således også det voldsomme fald, landet har oplevet i eksporten. Derudover er det kun Spanien og Finland, der har oplevet en større nedgang i importen end Danmark. Sammenlignet med Sverige og især Tyskland, der allerede er over førkriseniveau, er der et kæmpe efterslæb. Tysklands import ligger således 5,8 højere end før krisen. I Sverige har der været en stigning på ¾ 8
9 Figur 8. Importen i Danmark og tre nabolande indeks 28q1= indeks 28q1= Finland Denmark Germany Sweden Udviklingen fra krisens start frem mod bunden i 2. kvartal 29 er for de fire lande i figur 8 nogenlunde ensartet trods lidt forskellig styrke i faldet. Finland og Sverige havde store importfald, mens Danmark og Tyskland havde lidt mindre fald. Den danske importudvikling i den efterfølgende fremgangsperiode var ligesom eksportudviklingen mere afdæmpet end udviklingen i Sverige og Tyskland og har de seneste kvartaler udviklet sig relativt svagt. Finland har haft en ujævn udvikling, men en underliggende positiv fremgang. Den internationale handel bidrager som sagt positivt til den danske vækst, ligesom det er tilfældet for flere af de andre lande i analysen om end på forskellig baggrund. En svag udvikling i importen er typisk tegn på et svagt hjemmemarked, hvilket er en ting, vi allerede har set bekræftet i figur 3 og 4. Så selvom den lave import isoleret set er en god ting for den danske BNP-udvikling, er det samtidig et tegn på det svage hjemmemarked. 9
10 Bilag 1. Privat forbrug, offentligt forbrug og faste bruttoinvesteringer Privat forbrug udgør den største del af BNP for de fleste lande og dermed den klart største del af den indenlandske efterspørgsel. Det er derfor ikke overraskende, at udviklingen i det private forbrug er meget ensartet med udviklingen i den indenlandske efterspørgsel i figur 3. Det ses af figur A. Det danske privatforbrug er under krisen faldet med 4,4 Kun de hårdt ramte sydeuropæiske lande samt Irland og Storbritannien (UK) har oplevet større fald. I den modsatte ende finder vi en række lande, der har oplevet positiv vækst i det private forbrug i samme periode. Det gælder f.eks. både Sverige, Norge, Finland og Tyskland. Figur A. Privat forbrug sammenlignet med førkriseniveau (1. kvt. 28 til 1. kvt. 211) Ireland Greece UK Spain Denmark Netherlands Italy Finland Germany Portugal USA Belgium France Austria Sweden Norway Kilde: AE på baggrund af Eurostat Udviklingen i forbindelse med krisen i Danmark og vores tre nabolande er vist i figur B. Som det ses, havde Danmark et kraftigere fald i det private forbrug end de andre lande. Og den efterfølgende fremgang fra 1. kvartal 29 har samtidig været mere beskeden. Tyskerne oplevede næsten ingen tilbagegang, men har heller ikke oplevet den store vækst i det private forbrug i forbindelse med den økonomiske vending. Svenskerne havde også et mindre fald i det private forbrug, men har på trods af det haft den mest markante fremgang af de fire lande. Faldet i det danske privatforbrug i 1. kvartal 211 er også ret enestående. 1
11 Figur B. Privat forbrug i Danmark og tre nabolande indeks 28q1= 14 indeks 28q1= Finland Denmark Germany Sweden Faste bruttoinvesteringer En anden vigtig del af den indenlandske efterspørgsel er investeringerne i maskiner mv., bygninger, anlæg samt boliger. Der er samtidig tale om en af de mest konjunkturfølsomme komponenter. I gode tider vokser investeringer typisk meget kraftigt, mens de falder tilsvarende drastisk i dårlige. Dette kan ses af figur C, hvor det hårdest ramte land, Irland, har haft en nedgang i investeringerne på 6 Danmark kommer igen ind i bunden kun overgået af de gældsramte lande Irland, Grækenland, Spanien og Portugal. De danske investeringer ligger i 1. kvartal 211 hele 26 under niveauet fra før krisen. Som det også fremgår, har alle analyserede lande haft nedgang i investeringerne. Tyskland er dog stort set tilbage til førkriseniveauet. Både Sverige og Finland har haft et betydeligt mindre fald end Danmark. Som det fremgår af figur D, har tyskerne igen været mildere ramt end de øvrige lande. Det markante danske fald i 1. kvartal 211 dækker delvist over salget af en boreplatform, der løfter eksporten, men som reducerer investeringerne. Når det er sagt, så var der stadig betydeligt fald i investeringerne, selvom man renser for boreplatformen. 11
12 Figur C. Faste bruttoinvesteringer sammenlignet med førkriseniveau (1. kvt. 28 til 1. kvt. 211) Ireland Greece Spain Denmark Portugal UK USA Finland Italy France Sweden Netherlands Norway Austria Belgium Germany Figur D. Faste bruttoinvesteringer i Danmark og tre nabolande indeks 28q1= indeks 28q1= Finland Denmark Germany Sweden 12
13 Offentlige forbrug Et element i den indenlandske efterspørgsel, der ikke er konjunkturfølsomt, er det offentlige forbrug. Det er enten politisk fastsat eller styret af forhold, der ikke har meget med den generelle konjunktursituation at gøre. Som det fremgår af figur E, er det offentlige forbrug steget i alle lande undtagen Irland. I sidstnævnte er det oven i købet faldet med hele 6½ Noget overraskende har Danmark IKKE en topplacering her vi ligger på 1. på pladsen ud af de 16 lande. Sverige, Tyskland og Norge har alle haft højere vækst end Danmark. Men også de gældsplagede lande som Grækenland og Portugal har haft større fremgang. Figur E. Offentligt forbrug sammenlignet med førkriseniveau (1. kvt. 28 til 1. kvt. 211) Ireland Italy Austria Belgium Finland USA Denmark UK France Sweden Spain Greece Netherlands Portugal Germany Norway I figur F vises udviklingen siden krisens start i det offentlige forbrug for Danmark, Sverige, Finland og Tyskland. Som det fremgår, havde Danmark den største vækst indtil 29, herefter blev vi overhalet af tyskerne og med opbremsningen og faldet i det offentlige forbrug sidste år, blev vi ved udgangen af 21 også overhalet af svenskerne. Med det store fald i det offentlige forbrug i 1. kvartal 211 nærmer vi os Finland, der ellers har haft en meget behersket fremgang i det offentlige forbrug gennem hele perioden. Udviklingen i det offentlige forbrug 4 har på den ene side været medvirkende til, at det ikke er gået endnu værre for den danske indenlandske efterspørgsel, mens krisen for alvor rasede. På den anden side står det også klart, at det offentlige forbrug har været med til at bremse den indenlandske efterspørgsel efter 2. kvartal 21. Som det fremgår af sammenligningen, er det i starten af 211 svært at sige, at det danske offentlige forbrug i særlig grad har understøttet væksten sammenlignet med andre lande. 44 Oven i købet viser nye regnskabsoplysninger at det offentlige forbrug i 21 er steget 1,8 mia.kr. (løbende priser) mindre end det der ligger i nationalregnskabet bag sammenligningen i denne analyse. Det svarer realt og isoleret set til ca. ½ på forbrugsvæksten. 13
14 Figur F. Offentligt forbrug i Danmark og tre nabolande indeks 28q1= 11 indeks 28q1= Finland Denmark Germany Sweden 14
Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal
Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Det danske arbejdsmarked er hårdt ramt af krisen. Når man måler på tværs af 16 sammenlignelige lande viser det sig, at Danmark har det tredjestørste
Læs mereDansk arbejdsmarkedsnedtur i klasse med gældslandene
Dansk arbejdsmarkedsnedtur i klasse med gældslandene Det danske arbejdsmarked har været blandt de hårdest ramte under den økonomiske krise, kun overgået af gældsplagede lande som Irland, Spanien og Grækenland.
Læs mereOpsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau
Opsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau Dagens nationalregnskabstal viser et opsparingsoverskud i den private sektor på ikke mindre end 17 mia.kr. i 212. Rekorden kommer oven på
Læs mereDe officielle arbejdsløshedstal undervurderer fortsat nedturen
De officielle arbejdsløshedstal undervurderer fortsat nedturen Nye tal for arbejdsmarkedet i. kvartal 9 viser en enorm nedgang i beskæftigelsen i Danmark. Samtidig undervurderer de officielle arbejdsløshedstal
Læs mereBNP undervurderer væksten i dansk velstand
BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende
Læs mereUngdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år
Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien
Læs mereArbejdsmarkedet er endnu ikke sluppet fri af krisen
Arbejdsmarkedet er endnu ikke sluppet fri af krisen Nye tal for beskæftigelse i Danmark peger på, at det danske arbejdsmarked fortsat hænger fast på bunden. Beskæftigelsen faldt således med. personer fra.
Læs mereNegativ vækst i 2. kvartal 2012
Foreløbigt nationalregnskab 2. kvartal 2012 Dagens nationalregnskab bekræfter med en negativ vækst på ½ pct. det billede, indikatorerne har tegnet af økonomisk modvind de seneste måneder. Havde det ikke
Læs mereDe unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed
De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed Både den registrerede og den stikprøvebaserede arbejdsløshed bekræfter, at de unge er hårdest ramt af arbejdsløshed. Ifølge Eurostat skal vi 17 år tilbage
Læs merePres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen
Pres på eksport fortsat gigantiske betalingsbalanceoverskud Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Dansk eksport har været under pres de seneste kvartaler. En sammenligning
Læs mereDansk industri står toptunet til fremgang
Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige
Læs mereSvag dansk vækst i 1. kvartal 2013 på trods af stort lagerbidrag
Svag dansk vækst i 1. kvartal 2013 på trods af stort lagerbidrag Dagens nationalregnskab viser som ventet en svag positiv vækst i 1. kvartal 2013 på 0,2 pct. Bortset fra lagrene er det underliggende svært
Læs mereNedtur for både vækst og beskæftigelse
Nationalregnskab 4. kvartal 20 Efter fem kvartaler med fremgang i den økonomiske aktivitet faldt BNP med 0,4 pct. i 4. kvartal 20. Samtidig faldt beskæftigelsen med 3.000 personer, så vi under krisen nu
Læs mereFremgang i økonomien usikkerhed om vending på arbejdsmarkedet
Fremgang i økonomien usikkerhed om vending på arbejdsmarkedet Nye nationalregnskabstal bekræfter, at der fortsat er fremgang i dansk økonomi. Der var pæn vækst i 1. kvartal 2010 og en overraskende om end
Læs mereNye tal viser dyb nedtur i dansk økonomi
Nye tal viser dyb nedtur i dansk økonomi Nationalregnskabstallene for 2. kvartal 2009 viste et historisk fald i den økonomiske aktivitet. Vejen tilbage til normalsituationen i dansk økonomi tegner derfor
Læs mereDansk økonomi nu med negativ vækst og privat opsparringsoverskud på 155 mia.kr. i 2011
Økonomisk kommentar: Nationalregnskab og udlandsformue 4. kvartal 211 Dansk økonomi nu med negativ vækst og privat opsparringsoverskud på 155 mia.kr. i 211 Chefanalytiker Frederik I. Pedersen 33 55 77
Læs mereDansk eksport har klaret sig relativt godt
Dansk eksport har klaret sig relativt godt Tal fra OECD viser, at Danmarks eksport af varer sidste år steg med 16½ pct. Det var lidt mindre end i Sverige, men lidt mere end i både Tyskland og Finland.
Læs mereDanmark slår Sverige på industrieksport
Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland
Læs mereStørste opsparing i den private sektor i over 40 år
Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for
Læs mereDen økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv
Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.
Læs mereNationalregnskab viser sløjt vækstbillede og. enorm nedjustering af arbejdstimerne
Nationalregnskab viser sløjt vækstbillede og enorm nedjustering af arbejdstimerne Den første revision af nationalregnskabet ind i 1. kvt. 2013 viser en BNP-vækst på NUL pct. Det er en nedrevision på 0,2
Læs mereDansk krise blandt de største i Europa
Dansk krise blandt de største i Europa Man kan ikke finde et belæg for påstanden om, at dansk økonomi skulle have klaret krisen bedre end de fleste andre lande. Tværtimod viser denne analyse, at Danmark
Læs mereDansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen
Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Det høres ofte i den offentlige debat, at dansk industri fortsat har et stort konkurrenceevneproblem. Sammenligner man imidlertid udviklingen
Læs mereBNP faldt for andet kvartal i træk
BNP faldt for andet kvartal Dansk økonomi befinder sig i teknisk recession efter BNP er faldet for andet kvartal. Regeringens finanspolitiske opstramning i form af faldende offentligt forbrug og lavere
Læs mereGennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.
Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al
Læs mereDansk økonomi har svært ved at slippe fri af krisen
Dansk økonomi har svært ved at slippe fri af krisen De nye nationalregnskabstal har reduceret faldet i BNP fra 0,5 procent til 0,1 procent i 1. kvartal 2011. Det mindre fald i BNP i 2011 skal dog ses i
Læs mereKrisen sænker den danske velstand
Krisen sænker den danske velstand Den økonomiske krise har påvirket dansk økonomi meget markant, og Danmark kæmper stadig med at få genoprettet økonomien. Det betyder blandt andet, at de økonomiske konsekvenser
Læs mereFlot økonomisk fremgang i 3. kvartal arbejdsmarkedet fortsat underdrejet
Flot økonomisk fremgang i 3. kvartal arbejdsmarkedet fortsat underdrejet Nye nationalregnskabstal for 3. kvartal 2010 viser en flot fremgang i dansk økonomi. Stigningen sker dog på et nedrevideret grundlag
Læs mere7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere
mio. arbejdsløse i EU mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere Arbejdsløsheden i EU ser ud til at have stabiliseret sig, men skadevirkningerne af krisen har været meget alvorlige. Ca. halvdelen
Læs mereOECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer
OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske
Læs mereAndelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU
Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Arbejdsløsheden er for de unge faldende. Samtidige er den danske ungdomsledighed blandt de laveste i EU. Mindst lige så positivt er det
Læs mereMange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer
Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne
Læs mereErhvervslivets investeringer på niveau med starten af 80 erne
Erhvervslivets investeringer på niveau med starten af erne Den økonomiske krise har været ekstremt hård ved erhvervslivets investeringer. Dermed er erhvervsinvesteringerne en af de væsentligste årsager
Læs mereTi år efter krisen: job mangler fortsat
Ti år efter krisen: 24. job mangler fortsat De sidste par år har væksten i dansk økonomi kun været omkring 1 pct. Normalt ville en så lav vækst i bedste fald kunne holde beskæftigelsen uændret, men på
Læs mereFem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi
Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal
Læs mereSvag underliggende vækst i det private forbrug
Svag underliggende vækst i det private forbrug Nationalregnskabet for første halvår 20 har vist flotte stigninger i det private forbrug. En ekstraordinær kold vinter og forår har dog givet en markant stigning
Læs mereFlere fyringer og rekordlavt antal ledige stillinger
Nye tal for varslede fyringer og ledige stillinger Flere fyringer og rekordlavt antal ledige stillinger Der var i oktober måned en stor stigning i antallet af varslede fyringer. Stigningen ser ikke ud
Læs mereNybyggeriet fortsat i krise
Det påbegyndte nybyggeri faldt igen i 3. kvartal 1 og ligger dermed fortsat på et niveau, der ikke er set lavere siden 199. De øvrige indikatorer for bygge- og anlægssektoren peger generelt på en fortsat
Læs mereDanmark lysår fra græske tilstande
Danmark lysår fra græske tilstande Danmark ligger fortsat i Superligaen målt på de offentlige finanser, når vi sammenligner os med de europæiske lande. Hvad angår den økonomiske stilling, har vi i den
Læs mereSituationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst
Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst Nye indikatorer for arbejdsmarkedet, der dækker hele 3. kvartal 21, peger ikke på, at arbejdsmarkedet har fået det bedre. Mens der vækstmæssigt er fremgang
Læs mereprivate jobs tabt under krisen
199.000 private jobs tabt under Dagens nationalregnskab bekræfter, at der fortsat var nedgang på arbejdsmarkedet i 1. kvartal 2010. På trods af en stagnerende arbejdsløshed faldt beskæftigelsen med 13.000
Læs mereDanskerne har langt større formue end gæld
Danskerne har langt større formue end gæld Danskerne havde ved udgangen af 2013 i gennemsnit 1.116.000 kr. i overskud, når al gæld er trukket fra al formue herunder i boliger, biler mv. Der er i den økonomiske
Læs mereEU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år
EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år
Læs mere11 millioner europæere har været ledige i mere end et år
millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er
Læs mereOverraskende positive væksttal giver grobund for bedre tider
Overraskende positive væksttal giver grobund for bedre tider Dagens nationalregnskab viser en overraskende positiv vækst i 2. kvartal 2013 på ½ pct. Det er især udenrigshandlen med eksporten, der trækker
Læs mereLavere international vækst koster dyrt i job og velstand
Lavere international vækst koster dyrt i job og velstand En politisk tillidskrise har øget den internationale usikkerhed blandt forbrugere og investorer. Det rammer dansk økonomi hårdt, da eksporten har
Læs mereArbejdsmarkedet viser vigtige livstegn
Arbejdsmarkedet viser vigtige livstegn let af varslede fyringer har siden 2. kvartal 212 overordnet haft en faldende tendens og ligger i dag på et relativt lavt niveau. Dermed er presset på arbejdsmarkedet
Læs mereEU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld
EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom
Læs mereFinanspolitikken på farlig kurs
Dansk økonomi står fortsat på bunden af den største økonomiske vækstkrise i nyere tid. Selvom det vækstmæssigt begynder at gå den rigtige vej igen, vil der være massiv overkapacitet i økonomien mange år
Læs mereFlere fyringer på det private arbejdsmarked i 2012 end i de to foregående år
Økonomisk kommentar: Varslede fyringer og ledige stillinger, december 212 Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 212 end i de to foregående år Året 212 har været præget af flere fyringer på det
Læs mereStore effekter af koordineret europæisk vækstpakke
Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk
Læs mereArbejdsmarkedet lider under underdrejet hjemlig efterspørgsel
Arbejdsmarkedet lider under underdrejet hjemlig efterspørgsel Det fremstår ofte i den økonomiske debat, at årsagen til, at Danmark stadig sidder fast i krisen, er, at vi har et stort konkurrenceevne- og
Læs mereDansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder
Læs mereDe europæiske unge er hårdt ramt af ledighed
De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed De seneste tal fra Eurostat viser, at arbejdsløsheden i EU er på ca. 26 mio. personer. Det svarer til, at,6 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. I Euroområdet
Læs mereGenopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser
Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser De historiske erfaringer tilsiger, at når økonomien vender, så udløser det kræfter, som bevirker, at genopretningen efter den økonomiske krise vil
Læs mereFærre danskere er på offentlig forsørgelse
Færre danskere er på offentlig forsørgelse Antallet af danskere på overførselsindkomst er siden 21 faldet med 113. fuldtidspersoner. Dermed udgør antallet af danskere på overførselsindkomst ca. 622. fuldtidspersoner,
Læs mereDet danske arbejdsmarked er i europæisk top
Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Arbejdsløsheden i Euroområdet er kommet under pct., og i oktober var ledigheden i euroområdet den laveste, som er blevet målt siden juli 29. Mere end halvdelen
Læs mereDanmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU
Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,
Læs mereVending på vej i bygge- og anlægssektoren?
Arbejdsløsheden for de byggefaglærte er begyndt at stige igen efter et lille fald omkring årsskiftet. I juni 1 var hele 13½ pct. af de forsikrede i a-kasserne for byggefaglærte arbejdsløse, når man medregner
Læs mereENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012
ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede
Læs mereDansk eksport er bedre end sit rygte
Dansk eksport er bedre end sit rygte Vi hører til stadighed, at dansk eksport er kommet dårligt gennem krisen. Denne påstand kan man dog ikke finde belæg for i statistikkerne. Tværtimod viser det sig,
Læs mereDansk økonomi er ikke gået helt bag om dansen
Dansk økonomi er ikke gået helt bag om dansen Der var frygtet en fortsat nedgang i dansk økonomi i 3. kvartal 2009, men de nye nationalregnskabstal viste en pæn fremgang. Dansk økonomi er dermed ikke som
Læs mereMere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs
Mere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs Ledigheden i EU-7 var i maj måned på næsten 5 mio. svarende til, at ca.,3 pct. af den samlede arbejdsstyrke i EU-7 er arbejdsløse. Arbejdsløsheden
Læs mereFlere marginaliserede efter markant nedgang
Flere marginaliserede efter markant nedgang Antallet af personer med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet er begyndt at stige igen efter et meget markant fald i forbindelse med den seneste højkonjunktur.
Læs mereDyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning
Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereOver 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år
Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden
Læs mereHver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse
Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereKnap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU
Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også
Læs mereStor stigning i antallet af fyringer indenfor det offentlige
Stor stigning i antallet af fyringer indenfor det offentlige Nye tal fra jobindsats viser, at antallet af fyringer har været stigende de sidste 3 måneder. Dykker man ned i tallene fremgår det, at det især
Læs mereBegyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter
Læs mereKONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal
24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer
Læs mereOverraskende fald i arbejdsløsheden
Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en
Læs mereDanmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Kontakt Frederik I. Pedersen
29. januar 2018 Danmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Alle EU-lande, som det har været muligt at måle på, melder om mangel på arbejdskraft. Helt overordnet ligger indikatorerne
Læs mereDanmark ligger lavt på arbejdskraftsmangel i EU selvom udfordringerne falder i flere lande
15. maj 2019 Danmark ligger lavt på arbejdskraftsmangel i EU selvom udfordringerne falder i flere lande En helt ny opgørelse af indikatorer for arbejdskraftmangel i EU ved indgangen til 2. kvartal 2019,
Læs mereEurolandene har overskud på handlen med omverden
Den 22. august 212 Eurolandene har overskud på handlen med omverden Eurolandene oplever nu tilsammen det største handelsoverskud i dette årtusinde. Handelsoverskuddet skyldes i stor udstrækning en stigende
Læs mereLav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 24. april 2014 Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder eller i værdi, har Danmark klaret sig svagt sammenlignet med andre OECD-lande
Læs mereDet går godt for dansk modeeksport
ANALYSE Det går godt for dansk modeeksport Modeeksporten bidrager positivt til den samlede danske vækst Den danske modeeksport bestående af beklædningsgenstande og -tilbehør samt fodtøj beløb sig på 32,9
Læs mere1. december Resumé:
1. december 2008 Af Martin Madsen (tlf. 3355 7718) Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) Resumé: NATIONALREGNSKAB: DANSK ØKONOMI UNDER STÆRKT PRES De foreløbige nationalregnskabstal for 3. kvartal 2008
Læs mereDe nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten
De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske
Læs mereFlere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser
Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene
Læs mereOverraskende stor nedgang på det danske arbejdsmarked
Overraskende stor nedgang på det danske arbejdsmarked Nye tal viser, at beskæftigelsen faldt med 10.000 personer ind i 1. kvartal 2011. Samtidig faldt den gennemsnitlige arbejdstid markant. Samlet har
Læs mereSløj produktivitet bremser dansk velstand
Sløj produktivitet bremser dansk velstand I 1998 var Danmark det 5. rigeste land i OECD. I dag er vi kun det 10. rigeste. Det er på trods af, at det danske arbejdsmarked har præsteret fremragende både
Læs mereØkonomisk rapport, juni 2011
Økonomisk rapport, juni 211 Analysen giver en status på den aktuelle situation i dansk økonomi med særligt fokus på byggeog anlægssektoren. af Arbejdsmarkedsøkonom Erik Bjørsted, stud.polit. Niels Storm
Læs mere#4 februar 2012. Dansk eksportudvikling ØKONOMISK TEMA
#4 februar 2012 ØKONOMISK TEMA Dansk eksportudvikling Efter en høj vækst igennem 2010 faldt vareeksporten igennem store dele af 2011. Niveauet for den danske vareeksport i 2011 var dog 11,4 pct. højere
Læs mereDen offentlige beskæftigelse er tilbage på Nyrup-niveau
Den offentlige beskæftigelse er tilbage på Nyrup-niveau Den offentlige beskæftigelse er faldet så markant efter gennemførelsen af VKO s såkaldte Genopretningspakke, at den nu ligger på niveau med, hvad
Læs mereDansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr.
. oktober 206 Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. Danmarks Statistik har her i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med i alt 46 mia. kr. i 20. Heraf vurderes
Læs mereEKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2017
EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og service 85 mia. kr., hvilket er en stigning i forhold til 216 på 1,5 pct. Energiteknologieksporten udgjorde 11,1 pct.
Læs mereENERGI- ERHVERVSANALYSEN 2011
ENERGI- ERHVERVSANALYSEN Danmark eksporterede i energiteknologi for en værdi af 63,4 mia. kr. Dette er en stigning på 18 pct. i forhold til, hvor eksporten var 53,7 mia. kr. Til sammenligning voksede den
Læs mereFortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed
Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Den registrerede arbejdsløshed har de seneste to ligget relativt stabilt omkring 16. fuldtidspersoner. Udviklingen dækker imidlertid over en svagt faldende
Læs mereLivskvalitet og krisen i Europa
14. maj 2014 Livskvalitet og krisen i Europa Af Nicolai Kaarsen Danmark og de fleste andre europæiske lande blev ramt relativt hårdt af den finansielle krise med stigende ledighed og faldende produktion
Læs mereStigende bruttoledighed i 9 ud af 10 a-kasser
Stigende bruttoledighed i 9 ud af 1 a-kasser ud af 8 af landets a-kasser har siden årsskiftet oplevet et fald i den registrerede arbejdsløshed. Ser man på bruttoledigheden, hvor der også tages højde for
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer
Læs mereLandrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland
Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens
Læs mereArbejdskraftsmanglen falder i Danmark og flere andre EU-lande
20-09-2019 Arbejdskraftsmanglen falder i Danmark og flere andre EU-lande En helt ny opgørelse ved indgangen til 3. kvartal 2019, viser at arbejdskraftmanglen i flere EU-lande herunder Danmark i flere brancher
Læs mereDyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning
Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektoren befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende
Læs mereLidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået
Nye arbejdsløshedstal november 21 Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Bruttoledigheden faldt med 9 fuldtidspersoner fra oktober til november 21. Udviklingen giver håb om, at bunden på
Læs mereNATIONALREGNSKAB: OPBREMSNING I VÆKSTEN
28. februar 2008 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 NATIONALREGNSKAB: OPBREMSNING I VÆKSTEN Det foreløbige nationalregnskab for 4. kvartal 2007 viste en relativt beskeden vækst i BNP. Samlet
Læs mereEurostat: Langtidsledigheden i Danmark er den højeste i 10 år
Eurostat: Langtidsledigheden i Danmark er den højeste i 10 år I debatten om langtidsledighed hævdes det ofte, at langtidsledigheden på trods af en kraftig stigning i løbet af krisen fortsat er historisk
Læs mere