Forløbsvejledning, faglig vinkel: Faglig læsning i dansk

Transkript

1 Forløbsvejledning: Faglig læsning i dansk Af Louise Jeppesen Niveau klasse Varighed lektioner Faglige mål I dette forløb arbejder eleverne med faglig læsning i dansk for at forbedre læsningen af både fiktion fag. Det primære mål er at give eleverne en klar faglig forståelse af, hvordan de kan optimere deres læseforståelse. Forløbet sigter efter at undervise eksplicit i læsning, så eleverne får forståelsen af, at deres læsekpetence er net, der kan skal udvikles gennem hele deres skoleforløb ikke kun i skolens første år. I dette forløb arbejder eleverne med faglig læsning læseforståelse i danskfaget først generelt derefter henholdsvis i fiktion i faglitteratur. Eleverne skal kende de otte kponenter, der har indflydelse på god læseforståelse vide, hvilke kponenter der er stærke hos dem, hvilke der bør udvikles kende tre læseforståelsesstrategier, de kan anvende i en fiktionstekst for at øge deres forståelse kende tre læseforståelsesstrategier, de kan anvende i en faglitterær tekst for at øge deres forståelse kende forskel på en fiktionstekst en fagtekst vide, hvad der karakteriserer en aktiv læser en passiv læser. Faglig baggrund Der er tendens til at opfatte læseforståelse s forbundet med fiktion ( dermed danskfaget), mens faglig læsning bliver forbundet med fag ( dermed andre fag end dansk). Det er uhensigtsmæssigt, dels fordi læsningen i dansk i høj grad handler at lære net fagligt af det, man læser, hvad enten det er fiktion eller sagprosa altså faglig læsning dels fordi læseforståelse i høj grad er lige så centralt i andre fag. Faglig læsning læseforståelse er centralt i alle fag. Når vi taler læsning, er der to faktorer, der spiller ind: Afkodning læseforståelse. Afkodningen handler den tekniske del af læsningen det at kunne læse et ord mens læseforståelsen handler at uddrage skabe mening med det, handler drejer sig. For at uddrage fastholde det, vi vil have ud af en tekst, er det vigtigt, at læseren er i dial med altså er en aktiv læser. Læsning er kilden til viden i rigtig mange e, specielt på uddannelser er det at være en dygtig læser nærmest en overlevelsesbetingelse. Dette forløb vil indføre eleverne i, hvad der foregår i hovedet på den gode læser, samt lære dem strategier, der sætter dem i stand til at gå i dial med dermed blive aktive læsere, der får et optimalt udbytte af det, de læser. Side 1 / 5

2 I forløbets første kapitel arbejder eleverne med at tilegne sig, hvad der har indflydelse på god læseforståelse, hvordan de konkret kan arbejde med at forbedre deres egen. Dette kapitel er primært funderet på Ivar Bråtens teori god læseforståelse. Han deler den læsforståelsesproces op gransker de kponenter hver for sig for at give indsigt i, hvad der er på spil, når en læser forstår en tekst optimalt. Hans redegørelse er meget udbygget arbejder direkte med læseforståelsesstrategier. Kapitlet støtter sig ligeledes op af Merethe Brudholms interaktive læsemodel ved at tilføje en kponent fra den: Viden Verden. Tanken er, at eleverne skal have indsigt i den proces, der er i gang, når de læser forstår en tekst. Ved at bevidstgøre eleverne processerne undervise eksplicit i læsning sikres det, at læseundervisningen bringes op på et teoretisk fagligt niveau. I forløbets sidste kapitler arbejdes med Elizabeth Arnbaks begreber. Hun inddeler arbejdet med læseforståelse i tre faser før, under efter læsningen. Her er sigtet at give eleverne de redskaber, der skal til for på egen hånd at kunne, hvilken strategi de skal vælge, når de møder en tekst, hvordan de kan sikre sig optimal forståelse. Overblik over forløbet Det anbefales at arbejde med hele forløbet, at alle elever arbejder med samme stof. Afslutningen kan evt. vælges fra. Faglige mål Indledning: God Læseforståelse Præsentation af de faglige mål for forløbet Louise Jeppesen: God Læseforståelse (2012) (artikel) (10,1 ns.) Louise Jeppesen: Aktiv Passiv læsning (2012) (artikel) (1,5 ns.) Læseforståelse i fiktions Læseforståelse i faglitteratur Videndeling Afslutning: Læsemådeleg Kim Fupz Aakeson: Jfruen (1996) (novelle) (7,0 ns.) Kanonrapporten fra UVM s (2004) (artikel) (17,8 ns.) Oplæg til videndeling. Kun aktuelt, hvis eleverne har arbejdet med kapitler Grimm: Den Lille Rødhætte (folkeeventyr) (2,9 ns.) Simon Skov Fougt: Rykker fra biblioteket (2012) (sagtekst) (0,2 ns.) Evaluering Oplæg til evaluering Assistenter Evaluering Side 2 / 5

3 Forslag til videre læsning Brudholm, Merete (2002): Læseforståelse hvorfor hvordan. København, Alinea Bråten, Ivar (red.) (2008): Læseforståelse Læsning i videnssamfundet teori praksis. Århus, Klim Arnbak, Elizabeth (2003): Faglig Læsning fra læseproces til læreproces. København, Gyldendal Mulvad, Ruth (2009): Spr i skole læseudviklende undervisning i alle fag. København, Alinea Mailand, Mette Kirk (2007): Genreskrivning i skolen. København, Gyldendal Side 3 / 5

4 Fremstilling Læsning Forløbsvejledning, faglig vinkel: Faglig læsning i dansk Dansk: Færdigheds- vidensmål (efter 9. klassetrin) Kpetenceråde Kpetencemål styrer regulerer sin læseproces r s betydning i deres kontekst udtrykker sig forståeligt, klart varieret i skrift, tale, lyd billede i en form, der passer til genre situation Fase kildekritisk bruger ekspertproduceret indhold planlægge gennemføre faser i gennemføre målrettet kritisk selvstændigt formulere en afgrænset opgave organisere samarbejde fremstilling tilrettelægge proces fra ide til færdigt produkt Færdigheds- vidensmål Finde tekst Forberedelse Afkodning Sprforståelse Tekstforståelse Sammenhæng afsenderforhold genrer på internettet faser i kildekritisk søgning s afsender målgruppe skaffe sig overblik over s opbygning afgøre, hvordan en tekst skal læses afsenderforhold målgruppe genretræk multimodalitet førlæsestrategier variere læsehastighed bevidst efter læseformål ordkendskab i læse danske lånte ord hurtigt sikkert læse hurtigt sikkert mellem ordgenkendelse læsehastighed morfemer i låneord stavemåde betydning af ord i alle s sprlige betydningen af ord begreber i relation til s oprindelse anvende ord udtryks betydning til at forstå sprlige sociolekter formelt spr ordvalgets betydning for budskabet sammenfatte informationer fra elementer i sammenfatte informationer fra flere forstå tekstelementers opbygning funktion sammenstilling af informationer fra flere vurdering af s formål perspektiv sætte ind i mulige udfald af beskrevet i kritisk s udsagn på baggrund af kontekst mellem tekst kontekst opstilling af scenarier systematisk undersøgelse af Planlægning Forberedelse Fremstilling Respons Korrektur Præsentation evaluering opgave- problemformulering produktionsplanlægning, roller, faser, ressourcer, opgavetyper deadlines fremstillingsprocesser indsamle oplysninger disponere indholdet forberede større disponere layoute stof så det fremmer hensigten med produktet spørgeteknikker observationsmetoder research, optagelse skitser målrettede dispositions- formidlingsmetoder udarbejde opinions- ekspressive større ende i genrer stilarter argumenterende reflekterende, grafisk design efterproduktion varierede udtryksformer målrettet målgrupper på på sprlig stil på forholdet mellem produktion genre sprlig stil genretræk registrere korrigere egne andres fejl korrigere s layout med korrekt grammatik layout sprlig korrekthed layout af genrer korrekt grammatik, stavning, tegnsætning layout layoute, så det fremmer kmunikationen lancere større opstille mål for nye fremstillingsprocesser formidlingsformer PR lancering evalueringsmetoder Side 4 / 5

5 Kmunikation Fortolkning Forløbsvejledning, faglig vinkel: Faglig læsning i dansk Kpetenceråde Kpetencemål Fase Færdigheds- vidensmål Oplevelse indlevelse Undersøgelse Fortolkning Vurdering Perspektivering forholder sig til kultur, identitet spr gennem systematisk undersøgelse diskussion af litteratur andre æstetiske deltager reflekteret i kmunikation i formelle sociale 3 formulere egne oplevelser sansninger i æstetisk spr følge forløb kposition i reflekteret indleve sig i s univers s grundlag for fortolkning argumentere informere analysere samtaler deltage aktivt, åbent analytisk i dial æstetisk sprbrug fortællestrukturer kpositioner fortolkningsorienterede læsestrategier undersøge samspillet mellem genre, spr, indhold virkelighed undersøge s flertydighed gennemføre en målrettet analyse af en tekst genrer, spr, symbolik, forfatter, værk fortæller fortællerpålidelighed betydningslag i analysemetoder forståelsesstrategier fortolke egne andres fremstillinger af identitet i foretage flertydige fortolkninger bud på et eller flere samlede udsagn på baggrund af undersøgelsen identitetsfremstillinger fortolkning sammenstilling af undersøgelsens elementer s form fortolkninger af en tekst s udsagn kvalitet vurderingskriterier vedrørende form læserpositioner vurderingsmetoder vedrørende s kvalitet sætte i relation til aktuelle problemstillinger sætte i perspektiv til litterær kulturel tradition udvikling gennem litteraturhistorisk læsning Dansk litteraturs kanon sætte i relation til mulige fremtidsperspektiver at sætte i relation til aktuelle problemstillinger kulturelle litterære perioder Dansk litteraturs kanon at sætte i relation til mulige fremtidsperspektiver Dial Krop drama It kmunikation Spr kultur Sprlig bevidsthed etiske bruge iagttage spørgsmål kmunikere med norsk argumentations- kroppen s krop udtryk for vedrørende kmunikationsetik svenskere letforståelig form nordmænd svensk i informationsformer udtryk identitet holdninger i spr kmunikation på internettet retoriske, talehandlinger positionering demokratisk dial bruge kropsspr stemme tilpasset kmunikationssituationen analysere eget andres kropsspr kropslige retoriske mellem situation, kultur kropsspr vælge digitale teknolier i forhold til situationen betydningen af digitale kmunikationsteknolier for eget liv fællesskab digitale teknoliers kmunikationsmuligheder en mellem digitale teknolier kmunikation begå sig bevidst i sprligt kmunikere aktivt i sprlige kulturelle i en globaliseret verden sprlige normer gangsformer i mellem situation, kultur spr iagttage, hvordan vi danner forestillinger verden med ord spr karakterisere spr i sprlig modalitet nuancer i spret sprets virkning spr sprbrug, sprets variation funktioner Side 5 / 5