NAP Nyt Bruxelles. Kalaalit Nunaata Sinniisoqarfia Bruxelles-imi. Nyt fra OLT erne. Udenrigs- og sikkerhedspolitisk udvalg på besøg i Bruxelles

Transkript

1 NAP NYT FEBRUAR 2010 NAP Nyt Bruxelles Kalaalit Nunaata Sinniisoqarfia Bruxelles-imi I NAP NYT 5: USPU på besøg i Bruxelles Nyt fra OLT erne 1 EU kommissionens CITES komite møde OLT ernes deltagelse i COP15 Nyt omkring implementering af Partmerskabet Lissabontraktaten 3 Den Faste Formand EU s Ministerråd, Herman Van Rompuy EU s Højtstående Repræsentant for Udenrigsanliggender Barrosos nye Europa- Kommission Udenrigs- og sikkerhedspolitisk udvalg på besøg i Bruxelles I dagene Februar 2010 besøger Inatsisartuts udenrigs og sikkerhedspolitiske udvalg Bruxelles. Udvalget består af Justus Hansen (formand), Jane Petersen, Hans Aronsen, Knud Kristiansen og Aleqa Hammond. De vil blive ledsaget af udvalgssekretær Sakarias Amondsen og tolk Ole Heinrich. Programmet vil fokusere på Grønlands Repræsentations arbejdsområder og udvalget vil mødes med nogle af repræsentationens samarbejdspartnere i bl.a. kommissionen og parlamentet. Fra repræsentationens side vil Lida og Naja give en indføring i OLT arbejdet, partnerskabet samt EU's arktiske politik herunder sælsagen. Fra den danske EU repræsentation vil de to EU ambassadører Poul Skytte Christoffersen og Jonas Bering-Liisberg give udvalget en indsigt i hvad Danmark arbejder for i relation til EU og hvordan samarbejdet med Grønland er koordineret. Af samarbejdspartnere vil OLT præsidenten holde et oplæg omkring OLT EU samarbejdet. Generaldirektoraterne for fiskeri og eksterne anliggender vil give et oplæg omkring EU's arktiske politik, general direktoratet for udvikling vil orientere omkring kommissionens arbejde med revisionen af OLT ordningen og samarbejdet med Grønland, AIDCO vil orientere om implementering af uddannelses programmet under partnerskabet, EBCD vil give en orientering om hvordan de lobbyer for grønlands interesser i EU og det internationale samfund. I europaparlamentet mødes udvalget med næstformanden Diana Wallis som vil præsentere sit arbejde med sælskind forordningen og inuitundtagelsen og endelig skal udvalget på besøg ude hos generaldirektoratet for miljø, som vil give en status på forordningen om handel med sælskind. Til slut vil udvalget skulle mødes med den danske NATO ambassadør som vil orientere om Danmarks arbejde i NATO, som har hovedkvarter i Bruxelles. Dertil planlægges et besøg ved hovedkvarteret og en indføring i NATOs arbejde i det høje nord. Det spanske formandskab af EU EU s makro regionale politik i det Baltiske Hav Seminar Shipping in Arctic Waters Konference On Bits of Europe Everywhere Seminar om Klima og bæredygtighed i Parlamentet Seminar om CITES 5 Kuupik Kleist i European Voice Profil af Vaia Tuuhia 6 Ny og gammel praktikant Nyt fra OLT erne Aruba, som har formandskabet i OLT Associationen, har anmodet om at udsætte OLT- EU Forum. Ved at udsætte forummet håber man på deltagelse fra den nye kommissær for udvikling. Dagsordenen for det kommende forum vil bl.a. inkludere en workshop om to rapporter vedrørende OLT erne. Hertil kommer det at det forventes at følgende punkter skal drøftes ved EU- OLT Forum: det fremtidige EU- OLT forhold, OLT Associationens bureau, EU programmet om territoriale innovations strategier. Det forventes at OLT Ministermødet og EU-OLT Forum vil finde sted i slutningen af marts Rådet fremlagde den 22. december 2009 konklusioner til det fremtidige forhold mellem OLT erne og EU. Konklusionerne støtter kommissionens kommunikation om, at der i det fremtidige forhold skal være et ligeværdigt partnerskab frem for det donor og modtager forhold der er i dag. Derudover fremhæves det, at det er vigtigt at styrke konkurrencedygtigheden og mindske sårbarheden i OLT erne.

2 Side 2 NAP NYT BRUXELLES EU kommissionens CITES komite møde Grønlands repræsentation var sammen med Departementet for fiskeri, fangst og landbrug inviteret til at deltage på en del af CITES komiteens behandling af implementerings regulering for handel med sæl produkter. Mødet fandt sted den 21. januar 2010, i EU Kommissionen. CITES komiteen er den komite som skal drøfte og vedtage implementeringsregulering omkring handel med sælskinds produkter. Der blev indledningsvist givet en præsentation omkring CO- WI konsulenternes rapport omkring mærkning og certificering af sælskindsprodukter fra Inuit samfund. Dertil havde kommissionen ønsket en præsentation af det gældende grønlandske certificerings system. Herefter fik komiteen mulighed for at stille både COWI konsulenterne og de grønlandske repræsentanter spørgsmål. COWI konsulenternes rapport koncentrer sig om fortolkningen af artikel 3.1 som angiver en inuitundtagelse til hovedreglen om totalforbud. For at dette skal virke skal der forberedes en certificerings og mærkningsordning for de Inuit skind som er tilladte. COWI opstiller 3 forskellige modeller, som har det tilfælles at de skal spore skindene tilbage til Inuit, men omkostningerne derfor er forskellige for model 1, 2 og 3. Spørgsmålene til Grønland koncentrerede sig omkring kontrolsystemet for identifikation af de fangere som indhandler skindene og om hvorvidt der er givet kvoter for fangst på sæler, til grønlandske som udenlandske fangere. Desuden blev der stillet en række spørgsmål til salgskæderne, om EU's drøftelse direkte havde medført at skind ikke kunne sælges og om prisen for indhandlede skind var afhængig af verdensmarkedsprisen. Kommissionen takkede både konsulenterne og de grønlandske repræsentanter for gennemgangen af certificeringssystemerne og nu er det op til medlemmerne af komiteen at drøfte og tage stilling til hvilken model de ønsker at opstille til brug for den implemeteringsregulering som senest skal træde i kraft i august OLT ernes deltagelse i COP15 OLT Associationen deltog i december ved COP15 i København som observatører. Formålet med at deltage var, at opbygge viden omkring tilpasning til og reduktion af følgerne af klimaændringerne, samt for at skabe et netværk. Deltagelse ved COP15 var en enestående mulighed for OLT landene til at drage fordel af og få adgang til viden om klimaændringer. Her fik deltagerne mulighed for at identificere problemstillinger, handlemuligheder og forslag som kan hjæl- pe OLT erne. Deltagelsen skabte også synlighed og opmærksomhed om OLT erne. OLT erne har ingen fælles position på klimaændringer, dog har de det til fælles, at de alle er berørt af klimaændringerne. Derfor er bæredygtig udvikling og beskyttelse af de indkomstmuligheder der findes et centralt emne for alle OLT er. Der er blandt OLT erne enighed om at man må afsætte midler til tilpasning, samt til ny teknologi, for at mindske konsekvenserne af klimaændringerne i OLT ernes sårbare økonomier og økosystemer. OLT Associationen har til COP15 forberedt en kort pjece for at understrege de udfordringer klimaændringerne skaber OLT erne. Pjecen kan findes på følgende link, på både fransk og engelsk: OCT/OCTA%20at%20the% 20COP%2015.aspx Nyt omkring implementering af Partnerskabet sesprogrammet i 2009 fremlagt og planer for 2010 fastlagt. I 2010 er der udover de årlige afrapporteringer planlagt en midtvejsevaluering, hvis arbejde nu er iværksat. Der er fra kommissionens side ansat en konsulent til at udar- I december 2009 blev der afholdt Workshop for implementering af Partnerskabet, hos AIDCO i Bruxelles. I den forbindelse var embedsmænd fra KIIIN og KIIIA i Bruxelles. Under workshoppen blev implementeringen af uddannelbejdelse af en rapport om samarbejdet, som vil blive afleveret i sidst i april Det er desuden kommissionens ønske at Midtvejsevalueringen skal præsenteres for den grønlandske offentlighed i efteråret.

3 NAP NYT Side 3 Lissabontraktaten Den 1. december trådte Lissabontraktaten i kraft. Lissabontraktatens formål er at tilpasse spillereglerne i EU, således at EU kan fungere med 27 medlemsstater. Traktaten har tre erklærede mål. Det første er at øge åbenheden og demokratiet i EU. Europa-Parlamentet får yderligere beføjelser og der er mulighed for gennem et borgerinitiativ at stille lovgivningsforslag til Kommissionen. Det andet mål er at gøre det nemmere at træffe beslutninger, således at EU bliver mere effektivt. Dette betyder at der træffes flere beslutninger ved kvalificeret flertal. Det tredje mål er, at gøre EU bedre i stand til at tackle globale udfordringer. Med Lissabontraktaten er der, om man så må sige, ét telefonnummer til EU. Ved etableringen af en Fast Formand for Ministerrådet og en Højtstående Repræsentant for Udenrigsanliggender, er der en klar fordeling af beslutningskompetencer i EU. Den Faste Formand nævnes som EU s præsident, den Faste Formand skal sikre en kontinuitet i Rådet og hjælpe det roterende formandskab. Den Højtstående Repræsentant for Udenrigsanliggender er den faste formand i EU s Udenrigsråd og er en slags udenrigsminister for EU. Der oprettes også en udenrigspolitisk enhed i Kommissionen, som skal styrke EU s position udadtil. En effekt af Lissabontraktaten er, at en ny fiskeriprotokol og en ny partnerskabsaftale skal godkendes af Europa- Parlamentet. Den Faste Formand for EU s Ministerråd, Herman Van Rompuy Den nye Faste Formand for EU s Ministerråd Herman Van Rompuy kom fra en post som Belgiens regeringsleder. Van Rompuy er konservativ og fra den flamsktalende del af Belgien, han har siden 30. decem- ber 2008 været regeringsleder i Belgien. Valget af Van Rompuy sker for at imødekomme de medlemslande som ønskede en mere nedtonet præsident, som kan fungere som en samlende figur internt i EU, frem for en prominent personlighed kendt af omverdenen. Van Rompuy startede som den Faste Formand for Ministerrådet den 1. januar Den nominerede til Den Højtstående Repræsentant for Udenrigsanliggender og Næstformand i Kommissionen, Baronesse Catherine Ashton Den nominerede til Den Højtstående Repræsentant for Udenrigsanliggender Catherine Ashton fra Storbritannien er tidligere handelskommissær. Ashton, fra det venstreorienterede arbejderparti Labour, er et forholdsvist ubeskrevet blad i international politik. Hendes største bemærkelse er, at have forhandlet en handelsaftale mellem EU og Sydkorea på plads, en aftale som er EU's største bilaterale handelsaftale nogensinde. Som den Højtstående Repræsentant vil Ashton lede EU s udenrigstjeneste og vil være ansvarlig for EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder udenrigspolitiske forhandlinger. En anden rolle som Ashton vil spille er rollen som Næstformand i Kommissionen. Hun tiltræder sammen med resten af Barroso II kommissionen i midten af februar Barrosos nye Europa-Kommission José Manuel Barroso, Europa- Kommissionens formand, har offentliggjort sine forslag til sin nye kommission. Målet for den nye Kommission er at gennemføre den moderniseringsdagsorden, der indgik i de politiske retningslinjer Barroso fremlagde i september Den nye kommission, herunder Catherine Ashton beskrevet ovenfor, med speciel relevans for Grønland er som følger: Maria Damanaki fra Grækkenland, Maritime anliggender og fiskeri; Andris Piebalgs fra Letland, Udvikling; Janez Potocinik fra Slovenien, Miljø; Connie Hedegaard fra Danmark, Klima; Karel De Gucht fra Belgien, Handel; og Algirdas Šemeta fra Litauen, Beskatning og toldunion. Kommissær Pieblags vil arbejde tæt sammen med den højtstående repræsentant på visse områder, muligvis også områder relateret til Grønland. Den nye kommission skal godkendes af Europa- Parlamentet, inden den påbegynder sin embedsperiode, der løber frem til 31. oktober 201. De indstillede kommissærer vil blive hørt enkeltvis af parlamentsudvalgene. Afstemningen om godkendelse af hele den nye Kommission forventes at finde sted den 6. februar Det Europæiske Råd udpeger kommissionen på grundlag af Parlamentets afstemning, og derefter kan den nye Kommission starte sit virke.

4 Side NAP NYT BRUXELLES Det spanske formandskab af EU Spanien har formandskabet for EU for perioden 1. januar til 30. juni Det spanske formandskab har sammen med det belgiske og ungarske formandskab (frem til 30. juni 2011), lavet en 18-måneders plan. 18-måneders planen er i henhold til Lissabontraktaten, der formelt indfører 18- måneders roterende formandskab mellem tre medlemsstater. Ud fra de strategiske rammer for 18-måneders formandskabet, har det spanske formandskab følgende prioriteter: Den fulde og effektive implementering af Lissabon Traktaten Økonomisk genopretning for Europa og godkendelsen af den europæiske strategi for bæredygtig vækst for 2020 Forstærke EU's internationale indflydelse og profil Placering af de europæiske borgernes rettigheder i centrum Mere information om Spaniens formandskabsprogram kan hentes på en/index.html?idioma=en Seminar om EU s makro regionale politik i det Baltiske Hav Repræsentationen for byen Turku i Finland, afholdte den 18. november 2009 et seminar om makro-regional politik i Europa. Seminaret fokuserede på tilgangen EU har til det Baltiske Hav Regionen (BHR). Seminaret gav indsigt i hvilken strategi EU bruger til større områder inden for Europa. EU bruger i BHR en integreret tilgang til problemerne, hvor man ser både på miljø, forskning og sammenhørighed. Der var oplæg af EU Kommissionen, forskere i regionen og politiske interessenter. Seminar Shipping in Arctic Waters Nordnorges Regionale EU kontor afholdte sit tredje arktisk politik seminar, i starten af december. Seminaret omhandlede mulighederne for transport i de arktiske have. På grund af ændringerne i havisen i det arktiske, er der en stor interesse for mulighederne for at udnytte de arktiske ruter indenfor transport sektoren. Dette kombineret med de store olie- og gas ressourcer i Arktis, specielt Rusland, gør det attraktivt at få adgang til de arktiske have. Seminaret understregede at der er brug for en helhedstilgang til transport i Arktis, det er bl.a. vigtigt at inddrage klimaforandringer og det særegne klima. Nogle af temaerne for seminaret var: Havret, EU s engagement i Arktis, de praktiske foranstaltninger ved transport i Arktis og infrastrukturen i forbindelse med transport i Arktis. Konference On Bits of Europe Everywhere feri (YP) og OLT erne. Arrangøren professor Dimitry Kochenov, vil i 2011 udgive en bog med bidrag fra udvalgte konferencedeltagerne. Hovedtaleren professor dr. Jaques Ziller, talte om de bevidste og ubevidste ændringer i forholdet mellem OLT er og YPer og EU, i forbindelse med Lissabontraktaten. En ændring er at en OLT Grønlands Repræsentation i Bruxelles deltog i konferencen On Bits of Europe Everywhere den 1. og 15. december 2009, i Groningen i Holland. Konferencen samlede juridiske eksperter for at drøfte og afdække de juridiske problemstillinger vedrørende de oversøiske områder relateret til EU, regionerne i EU s yderste perinu kan ændre status til YP uden traktatændring. Lida Skifte Lennert havde et oplæg om Grønland som et arktisk OLT land.

5 NAP NYT Side 5 Seminar om Klima og bæredygtighed i Parlamentet Den 19. november 2009 afholdte Europa-Parlamentets Tværpolitiske gruppe om Klimaforandringer, Biodiversitet og Bæredygtig Udvikling seminaret Towards an ambitious agreement in Copenhagen?. Seminaret var organiseret af European Bureau for Conservation and Development. Seminaret var en optakt til COP 15 i december 2009, det gav forskellige parter i forhandlingerne mulighed for at orientere om deres standpunkter. Blandt de som orienterede, var der repræsentanter for EU Kommissionen, EU Formandskabet, USA, Kina, FNs Miljøprogram, WWF, Indien, Bangladesh, Maldiverne, flere NGO er og taler fra medlemmer af Europa-Parlamentet. Et centralt tema i diskussionerne var hvordan klimaforandringerne kunne takles og hvilke måder man kunne fremme bæredygtighed. Seminar om CITES Den 27. januar 2010 afholdte Europa-Parlamentets Tværpolitiske gruppe om Klimaforandringer, Biodiversitet og Bæredygtig Udvikling et seminar om CITES. Seminaret var organiseret af European Bureau for Conservation and Development. Seminaret var en optakt til Conference of Parties (COP) 15 i marts 2010 i Doha, Qatar. Seminaret orienterede om hvad CITES er, hvilke forslag der fremsat til COP15. De emner som blev diskuteret ved seminaret var: fortegnelsen af elefanter, isbjørne, blåfinnet tun og EU s mulige position på disse områder. Det centrale ved fortegnelsen i CITES er, at der er import og eksport restriktioner på dyr og planter som fortegnes i tillæggene til CITES konventionen. Der findes 3 tillæg til CITESkonventionen. Tillæg I og II er de skrappeste og tillæg III har de lempeligste tiltag. Tillæg I inkluderer arter som er under trussel for at uddø. Handel med disse arter er kun tilladt i meget enestående tilfælde. Der er, af USA, fremlagt et forslag om at ændre fortegnelsen af isbjørnen til tillæg I, hvilket Grønland ikke støtter. Amalie Jessen, Departementschef for Fiskeri, Fangst og Landbrug, var inviteret til seminaret for at orientere om isbjørne i Grønland sammen med ICC Canada s formand Duane Smith. Det kan også noteres, at de videnskabelige anbefalinger finder intet grundlag for at ændre CITES betegnelsen for isbjørne. Grønland har dog siden 2007 indført et frivilligt eksport forbud. og CITES kan hentes ved at kontakte Kuupik Kleist i European Voice land som et levende museum og fortælle os at vi ikke må udvikle vores økonomi sagde Kuupik Kleist i interviewet. Formanden for Nalaakkersuisut forklarede at Grønland er nødsaget til at finde andre indkomster end de traditionelle fisker- og fangererhverv, og Formanden for Nalaakkersuisut forstod ikke hvorfor Grønland ikke måtte udnytte deres naturressourcer. Derudover forklarede Kuupik Kleist, effekterne af EU s forbud på sælprodukter og EU s ændring I forbindelse med Grønlands Repræsentations Seminar omkring EU s arktiske politik blev formanden for Naalakkersuisut interviewet i European Voice. European Voice er et nyhedsmedie som er målrettet EU s beslutningstagere og som informerer vidt og bredt omkring politik i Europa. Under interviewet fremhævede formanden for Naalakkersuisut Grønland som et selvstyrende land med et behov for udvikling. Vi må leve. Resten af verden kan ikke beholde Grøni deres handelspræferencer over for Grønland. Til slut understregede Kuupik Kleist, at han ikke vidste om Grønland ville blive en del af EU igen og sagde, Jeg tror den Europæiske Union er en god union for de Europæiske lande. Men Grønland er ikke et Europæisk land. Hele artiklen kan finde på følgende link: article/imported/a-green-andpleasant-land-/6637.aspx

6 Vaia Tuuhia Vaia Tuuhia er en af Grønlands Repræsentations nære samarbejdspartnere. Hun er uddan- Kalaalit Nunaata Siniisoqarfia Bruxelles-imi net i Frankrig, men stammer fra Fransk Polynesien. Vaia er ansvarlig for Fransk Polynesiens repræsentation i Bruxelles og er fungerende præsident af OCTA. Hendes kerne interesse område er miljøpolitik og klimaændringer, hvilket var det som i første omgang drog hende til at være med i OCTA. Hun har tidligere Rue d'arlon 73 B-100 Bruxelles Telefon: Fax: stagiaire@gh.gl fungeret som kasser og vice-præsisent for OCTA. Grønlands Repræsentation har i flere omgange haft glæden af at samarbejde nært med Vaia, gennem OCTA, på brochurer og opgaver inden for klimaændringer i OCTA regi. Vaia var sammen med repræsentationens Naja med til COP 15 i København i december som repræsentanter for OCTA. Ny praktikant fra 1. februar 2010 Praktikant i efteråret 2009 Anne-Katrine Brandt Olsen Fra den 1. februar 2010 vil Anne-Katrine Brandt Olsen være praktikant på Repræsentationen. Anne-Katrine er født og opvokset i Nuuk og er kandidatstuderende i Statskundskab på Københavns Universitet. Anne-Katrine har boet i USA, Norge og Danmark, hun påbegyndte gymnasiet i Nuuk, men færdiggjorde det ved Red Cross United World College i Norge. Anne-Katrine har sin bachelor i Statskundskab fra Århus Universitet, hvor hun blev færdig i Hun har bl.a. været studentermedhjælp i Selvstyrets Udenrigsdirektorat, hvor hendes interesse for udenrigspolitik blev forstærket. Anne-Katrine har også været frivillig i Mellemfolkeligt Samvirke i foråret 2009, hvor hun drog til Kenya og Sydafrika. Repræsentationen ønsker Anne- Katrine velkommen. Fra den 1. september 2009 har jeg været ansat som praktikant, eller som min adresse betegner det stagiaire. Det har været en lærerig proces, der har budt på sene aftener og sene morgener. Mens jeg har været her på kontoret er der sket en lille omvæltning. Ny ambassadesekretær, ny sekretær og ny stagiaire, i kontor på fire er det meget. Det har været sjovt at se hvordan man kan bygge et nyt hold op og lære at arbejde sammen med nye og spændende personer på så nært et hold som på dette kontor. Jeg vil sige at den opgave der gav mig mest glæde var vores seminar i oktober, efterfølgende har jeg været til andre seminarer med samme koncept og jeg mene vores var flot arrangeret og en succes. Den nye viden jeg, på det brede område som repræsentationen spænder, har erhvervet mig, er sammen med de kundskaber jeg har fået her noget der vil give mig en god værktøjskasse. Stephan Montgomery- Andersen ved Grønlands Repræsentations seminar i oktober 2009 Jeg vil sige tak til Lida og Naja for deres mentorskab og tålmodighed, samt til Christina for hendes overbærenhed med mine løjer. Stephan Montgomery-Andersen