Vold i nære relationer. Råd og henvisningsmuligheder for sundhedspersonale
|
|
- Clara Clausen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vold i nære relationer Råd og henvisningsmuligheder for sundhedspersonale 2012
2 Tillid er en forudsætning Som praktiserende læge møder Tine Fog, Tåstrup lidt af hvert i sin praksis. Hun har ikke svært ved at tage en nødvendig samtale om vold i hjemmet, men det forudsætter, at man kender sine patienter rigtig godt. Et nært forhold til sine patienter er ifølge praktiserende læge Tine Fog, Tåstrup afgørende for, at man kan opfange de signaler, der kan betyde, at de er udsat for vold. Det er yderst sjældent, at nogen kommer og siger direkte, at de er blevet udsat for vold, men fordi jeg kender dem så godt, kan jeg ofte mærke, at der er noget galt, fortæller hun. Forudsætningerne er, at man kender hinanden godt og at man som læge har lyst til at lære sine patienter at kende. Måden hun griber det an på, er ifølge hende selv ganske enkel. I og med, at jeg kender dem godt, kan jeg som regel mærke, hvis der er noget galt og så falder det naturligt at spørge ind til, hvordan deres liv er for tiden. Er det arbejdet, børnene, helbredet eller ægteskabet, der halter? Og så lukker de op, fortæller Tine Fog. Lyst til at hjælpe og lytte I forhold til sine patienter gør Tine Fog meget ud af, at hun ikke er en autoritet, men et ligeværdigt menneske, der interesserer sig for deres liv. Forudsætningerne er, at man kender hinanden godt og at man som læge har lyst til at lære sine patienter at kende og det er jo en proces, der starter den første gang, de kommer i min konsultation. Derfor oplever jeg det heller ikke som svært at spørge ind til, om de f.eks. er udsat for vold, siger hun og understreger, at der ikke er nogen opskrift eller en konkret vejledning, man som praktiserende læge kan følge. Som læge synes jeg opgaven er at skabe tillid og udvise lyst til at hjælpe og lytte, siger hun og tilføjer, at en vigtig del af det er, at hun ikke optræder som en autoritet. Jeg husker oftere mine patienter for de små ting i deres dagligdag end deres egentlige sygdomshistorie. På den måde ved de, at jeg er et menneske ligesom dem, der interesser mig for dem og gerne vil høre om deres liv, siger Tine Fog. De gange, hvor hun har opdaget partnervold, har hun sørget for at få nogle konstruktive samtaler med de voldsramte ligesom hun i samråd med dem, har sørget for at henvise dem videre til enten et krisecenter, samtaleterapi eller psykolog, alt efter behov. Skal hjælpes der, hvor de er Tal fra krisecentre viser, at de kvinder, der er udsat for vold, i stigende grad er kvinder med anden etnisk baggrund end dansk og ofte har de også andre problemer end volden. Man skal passe på ikke at være fordømmende. Det er meget forskelligt, hvordan man vælger at leve sit liv, så for mig er det vigtigt at hjælpe kvinderne der, hvor de er og ikke ud fra, hvordan jeg synes, de skal leve, siger Tine Fog, der også arbejder en dag om ugen for Tåstrup Kommune som lægefaglig konsulent. Det har også givet mig et indblik i og en forståelse for, at der selvfølgelig ikke er nogen, der slår for sjov. De er frustrerede, måske arbejdsløse og på kontanthjælp og deres frustrationer går ud over den, der er tættest på. Så jeg ser det som min opgave at hjælpe hele familien, slutter hun. 2 Vold i nære relationer
3 Tegn og signaler på vold i familien FYSISKE TEGN Mavepine, hovedpine, generelt dårligt helbred, fysiske skader, der ikke kan forklares, udseende og kropsvægt forandrer sig drastisk, har meget tøj og/eller kraftig makeup på, som kan dække mærker på kroppen. PSYKISKE TEGN Svingende humør, dårligt selvværd, skyld og skamfølelse, angst, depression, nervøsitet, søvnproblemer, træthed, koncentrationsbesvær og symptomer på PTSD (posttraumatisk belastningsreaktion). SOCIALE TEGN Isolation, mister sit netværk, forringet eller manglende evne til at passe et arbejde, samarbejdsproblemer, aflyser eller glemmer aftaler, giver utroværdige forklaringer. TAL SAMMEN PÅ TOMANDSHÅND Den voldsramte lever med den latente vold en konstant frygt for ny vold og lader sin adfærd styre af frygt. For eksempel ved ikke at turde sige noget, når parret er til møde sammen. Derfor er det vigtigt, at du kan tale med den voldsudsatte alene. I etniske minoritetsfamilier skal du være opmærksom på den ekstra dimension, at kvinden kan have et familiemedlem eller måske voldsudøveren med som tolk til en samtale. Også her er det vigtigt at komme til at tale med den voldsudsatte alene. Om nødvendigt, sammen med en anden tolk. VÆR ÅBEN OG STØTTENDE Mange af de nævnte tegn og signaler kan være generelle symptomer på, at en person har andre problemer men det kan også være tegn og signaler på vold. Det afgørende er, at du forholder dig åbent til, hvad årsagen er til, at personen ikke trives, og at du forsøger at støtte og hjælpe ham eller hende. kilde: Socialstyrelsen OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER BØRN Børn belastes alvorligt af vold i familien. Det gælder både, når de er ofre for volden, og når de oplever volden. Derfor bør man altid: underrettes eventuelt akut. Læge Tine Fog ØGET RISISKO FOR VOLD Der er øget risiko for vold i familier med psykisk sygdom og i familier med alkohol- og andre rusmiddelproblemer. Vold i nære relationer 3
4 Personalet hjalp mig videre Kirsten blev brutalt overfaldet af sin kæreste og gennemtævet i timevis. Personalet på skadestuen og det efterfølgende krisecenter gjorde en kæmpe indsats og har betydet, at hun trods alt er kommet videre. Da Kirstens kæreste gennem et halvt år i september 2011 gik i kiosken efter cigaretter, havde hun aldrig oplevet ham som andet end en dejlig og kærlig mand. De to havde mødt hinanden seks måneder forinden og var fornylig flyttet sammen i hans hjem på Fyn. Da han kom hjem fra kiosken den aften, var han forvandlet til en voldsmand. Det starter med, at jeg helt umotiveret får en knytnæve direkte i ansigtet, der brækker min næse. Herefter følger en række slag i hovedet, der flækker min overlæbe og mine øjenbryn inden han tager mig i håret og slæber mig gennem huset til en grusplads udenfor, hvor han tager mine bukser og trusser af, sætter sig ovenpå mig og siger, at han vil kvæle mig. Og det gør han så, fortæller Kirsten om den grusomme dag, hvor hendes liv blev forandret for altid. Som ved et mirakel får Kirsten umenneskelige kræfter og får sparket ham hårdt i ryggen, hvilket gør, at hun kan flygte ind til en nabo, der ringer Kompetent og omsorgsfuldt personale Hendes første møde med systemet er da ambulancen ankommer og to bastante omsorgsfulde reddere kommer hende i møde. Den ene ser med det samme, hvor ydmygende det er for mig, at jeg ikke har noget tøj på underkroppen og løber straks hen til ambulancen for at hente et håndklæde, jeg kan dække mig bag, husker Kirsten, der bliver kørt med udrykning til Odense Universitetshospital. Her kommer hun i behandling med det samme og bliver igen mødt af kompetent og omsorgsfuldt personale. 4 Vold i nære relationer
5 I den situation er jeg jo ekstremt sårbar. Jeg er ydmyget, jeg har to blå øjne, en brækket næse, kvælningsmærker og intet tøj og ingen sko. Den måde de tog imod mig på med en blanding af omsorg og ekstrem professionalisme, var helt afgørende for mig i den situation, husker Kirsten. Deres måde at være på betyder alt i den situation. Jeg fik lige præcis den følelse, at jeg ikke var alene, selvom jeg var nøgen og gennembanket. At der var nogen til at tage beslutninger for mig. Nogen der viste omsorg og besluttede, hvad der skulle ske, siger Kirsten og fortæller, at det var personalet på skadestuen, der sørgede for at kontakte og skaffe plads til hende på et krisecenter, som politiet kørte hende videre til samme aften. Mareridtet fortsætter Kirsten blev kørt til Fredericia Krisecenter, der ifølge hende er mere sikkert end Pentagon. Du kan ikke åbne vinduerne, der er ståldøre, vagter, kameraovervågning. Alt, husker hun. Hun anmelder efterfølgende sagen til politiet og hendes ekskæreste bliver tiltalt for vold af særlig farlig karakter samt drabsforsøg. Da Kirsten senere skal vidne mod ham i retten, er hun også beskyttet massivt af vagter. Deres måde at være på betød alt i den situation. Jeg fik lige præcis den følelse, at jeg ikke var alene, selvom jeg var nøgen og gennembanket. Men Kirstens mareridt er ikke slut endnu. Hendes ekskæreste ringer hende op og fortæller hende, at så længe hun lever, er hans job ikke gjort færdigt. På grund af gps-systemet i moderne mobiltelefoner, finder han også ud af, hvor hun befinder sig og hun må videre til et andet krisecenter. Nyt liv, ny mand I dag er der gået præcis et år siden den forfærdelige aften og Kirsten er kommet videre. Hun har mødt en ny mand og flytter sammen med ham snart. Ekskærestens ugerning og efterfølgende trusler skal ikke få lov til at ødelægge resten af hendes liv. Men hun glemmer aldrig de dage, hvor livet slog en kolbøtte og set i bakspejlet, har hun en opfordring til alle, der møder voldsramte kvinder. Man skal ikke ynke os, ikke se os som ofre. Min overbevisning er at os, der flygter fra voldsramte forhold er stær- kan vi komme godt videre, slutter hun. Støtte og henvisningsmuligheder Står du og har brug for et tilbud om rådgivning, behandling eller ophold til en person, der enten har været udsat for vold i familien eller selv udøver vold? Socialstyrelsen har lavet en del materiale, der er lige til at læse og printe ud. Bl.a. en liste med kontaktoplysninger på tilbud i hele landet til børn og voksne. Lige til at hænge op eller have liggende i skrivebordsskuffen og den opdateres løbende. SPECIFIKT FOR VOLDSRAMTE KVINDER: LOKK Landsorganisationen af Kvindekrisecentre Tlf er åben døgnet rundt. SPECIFIKT FOR VOLDSRAMTE MÆND: Landsforeningen for kriseramte mænd. Tlf Hvis den voldsramte giver udtryk for at ville anmelde voldsforbrydelsen, kan du være den der tager kontakt til politiet. Herefter tager politiet stilling til om de vil tage imod anmeldelsen fx på skadestuen, eller om personen skal henvende sig på politistationen. Politiet vil som oftest stille nærgående spørgsmål for at få de rette oplysninger. Her er det en fordel for den voldsramte, hvis sundhedspersonalet har forberedt ham/hende på det. Det behøver ikke være den voldsramte, der anmelder volden. Kilder: LOKK og Socialstyrelsen Lægeattest Scan eller se mere på udsatte/vold-i-familien/ oversigt-over-tilbud Hvad enten den voldsudsatte ønsker at anmelde volden eller ej, er det vigtigt, at der udfærdiges en lægeattest på skaderne til eventuel senere brug. Lægeattesten styrker den voldsudsattes troværdighed og er en vigtig dokumentation ved fremtidige retssager, hvad enten det gælder spørgsmål om opholdstilladelse, fortrinsret til lejlighed eller strid om forældremyndighed over børn. Bemærk at det ikke er tilstrækkeligt grundlag for retslig bevisførelse kun at lave påtegnelser i en journal. Vold i nære relationer 5
6 Vi kan ikke frelse verden, men så et frø Jordemoder Anne-Mette Schroll har skrevet en ph.d. om, hvad vold betyder for gravide kvinder. Hun opfordrer sine kolleger til at være opmærksomme på små og vage signaler hos gravide kvinder, der kan betyde, at de er udsat for vold. Det er kommet bag på Anne- Mette Schroll, hvor mange danske kvinder, der er eller har været udsat for vold. Den opdagelse gjorde hun, da hun var i gang med at skrive speciale på sin sundhedsfaglige kandidatuddannelse for nogle år siden. ville have adgang til en række af de spørgsmål, hun havde stillet kvinder om vold. Jeg regnede ikke med at finde nogle særligt hyppigt forekommende tal. Men der viste sig en anden virkelighed. Jeg fandt ud af, at forekomsten af overgreb og betydningen af dem i forhold til graviditeten og fødslen var meget større end jeg hidtil havde troet, og det gav afsæt til den ph.d. jeg efterfølgende valgte at skrive, fortæller Anne-Mette Schroll. Hun var på det tidspunkt godt klar over, at internationale studier viste, at ca. hver tredje kvinde i løbet af sit liv udsættes for vold, men regnede ikke med, at tallene for danske kvinder var sammenlignelige. Man skal jo regne med, at de skadestuerapporter og politirapporter, der findes kun omhandler den allerøverste top af isbjerget, siger Anne-Mette Schroll, der i dag arbejder som udviklingskonsulent i Jordemoderforeningen. Så hendes budskab til kollegerne er, at voldsramte kvinder findes og at jordemødrene nok møder flere end de lige går og tror. Læg mærke til det usædvanlige Næste opgave er således at finde frem til, hvordan man spotter dem. Det er svært at give præcise anvisninger på dette. Men grundlæggende skal man være opmærksom på det, der er usædvanligt. Beder kvinden måske om at man tager blodtrykket på den anden arm end man umiddelbart skal til, har de make-up på, der synes at skjule over mærker, er de igen gået ind i en dør, er faldet ned af trappen eller har fået cykelstyret i maven for tredje gang, så bør man som jordemoder blive ekstra opmærksom, fortæller Anne- Mette Schroll og fortsætter. Det samme gælder, hvis kvinden har en mand med som er ekstra meget opmærksom på hende, meget kontrollerende og ikke vil lade hende være alene. Her er der også en advarselslampe, der bør blinke, siger hun. Netop fordi det er så svært at spotte signalerne, anbefaler man i mange lande, at man rutinemæssigt spørger alle kvinder, om de udsættes for vold. Det er dog grundlæggende nødvendigt, at sundhedspersonalet er tilstrækkeligt klædt på til at kunne spørge ind, og at de føler, at de har konkrete handlemuligheder. At spørge ind til, om kvinden er udsat for vold i hjemmet, kan være en kæmpe barriere for sundhedspersonalet, der kan føle, at de krænker kvinden og kommer til at overskride hendes grænser. Som sundhedspersonale er man jo bange for, at man traumatiserer voldsramte kvinder yderligere ved at rippe op i noget, som kan skade kvinder yderligere. Nogle kvinder er så psykisk belastede, at de oplever volden som det normale, siger Anne-Mette Schroll. 6 Vold i nære relationer
7 Jordemoder Anne-Mette Schroll Vold medfører komplikationer Men det er ifølge Anne-Mette Schroll helt i orden at spørge ind til vold og faktisk mener hun, at man skal gøre det. Internationale studier viser, at hverken kvinder, der er udsat for vold eller kvinder, der ikke er det, har noget i mod at blive stillet disse spørgsmål. Og man har som jordemoder et ansvar for at informere de voldsramte kvinder om, at volden medfører mange komplikationer. Ikke blot for dem selv, men i høj grad også for deres kommende barn, siger Anne-Mette Schroll. Hertil kommer ifølge Anne-Mette Schroll, at de fleste kvinder ønsker deres ufødte barn det bedste. Som jordemoder er du i en situation, hvor vi møder kvinder, der er ekstra modtagelige og gerne vil ændre deres liv, så det også bliver til det bedste for deres barn siger Anne-Mette Schroll, der mener, at det i den situation kan være lidt lettere at nå kvinderne, fordi det ikke kun handler om dem, men også deres børn. i skal være meget påpasselige med ikke at fordømme kvinderne. Samtidig skal vi være meget påpasselige med ikke at fordømme kvinderne, hvis de f.eks. vælger at blive hos deres noget styrke og selvtillid, siger Anne-Mette Schroll. National strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer Omkring kvinder og mænd bliver hvert år udsat for partnervold. Derfor har regeringen i 2010 udarbejdet en National strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer. Strategien rummer 30 konkrete initiativer til bekæmpelse af vold i nære relationer og skal bidrage med at forebygge, at volden overhovedet opstår og til at sikre, at færre kvinder og mænd udsættes for partnervold. Samtidig skal færre børn vokse op med vold i hjemmet. BLANDT INITIATIVERNE ER BL.A.: hvordan de kan komme i behandling. og alle skal være med til at stille op, sige fra og sige nej til partnervold. skal have mere information og viden om de eksisterende støttemuligheder, så de kan vejlede og henvise voldsofrene til den bedst mulige hjælp. Kilde: Ministeriet for Ligestilling og Kirke hos hver en af de kvinder, vi taler med, kan vi så et frø, der gør, at de på længere sigt kan blive i stand til at tage bedre vare på sig selv og deres børn, slutter hun. Vold i nære relationer 7
8 STIL DE RIGTIGE SPØRGSMÅL Nedenfor er angivet eksempler på rutinespørgsmål, generelle spørgsmål og direkte spørgsmål til samtalen om vold i familien. Afhængigt af situationen vil nogle typer af spørgsmål være mere velegnede end andre, når du taler med mennesker, der er udsat for vold. EKSEMPEL PÅ RUTINESPØRGSMÅL: Jeg ved ikke, om det er et problem for dig, men mange af de mennesker, jeg taler med, har oplevet forskellige problemer med vold i deres nære relationer. Derfor spørger jeg nu helt rutinemæssigt alle, jeg taler med: Har du været udsat for vold eller oplevet problemer med vold i din familie/parforhold? EKSEMPEL PÅ GENERELLE SPØRGS- MÅL, DER KAN ÅBNE OP FOR EN SAMTALE OM VOLDEN: Hvordan har du det i dit parforhold? Du virker bekymret vil du fortælle hvorfor? Fortæl, hvad du ser, og hvorfor det bekymrer dig. For eksempel: Jeg har lagt mærke til, at du af og til ser ud, som om du tale med mig om det? EKSEMPEL PÅ DIREKTE SPØRGSMÅL: Har din partner nogensinde udsat dig eller andre i din familie for vold? Er din partner meget jaloux, og hvordan opfører han/hun sig så? Har din partner nogensinde hindret dig i eller direkte forbudt dig at deltage i noget på grund af jalousi (fester/arbejde/møde venner)? Vold i nære relationer Udgivet af Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade København S Oktober 2012 rådgivning Kategori: Faglig rådgivning Oplag: Redaktion: Sidse-Marie Toubroe Tekst: Journalist Trine Baadsgaard Foto: Poul Madsen Grafisk tilrettelæggelse og tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk A/S ISBN (trykt): ISBN (elektronisk): Generelle råd til samtalen om vold Spørg hellere en gang for meget end en for lidt. Det kan være en lettelse at blive spurgt og få en anledning til at åbne op for det, som er svært. Forhast dig ikke. Det kræver nænsomhed og tålmodighed at nærme sig andre menneskers privatliv. Det er vigtigt, at du som fagperson er rolig og lyttende og undgår at dramati- BRUG ET RESSOURCEPERSPEKTIV Fokusér på personens ressourcer og beskriv dem. For eksempel: Godt, at du har fået børnene af sted hver dag i skole/at du kom til mødet/at du har passet dit arbejde. TAL OM VOLDEN kan det være nødvendigt at bruge andre ord om volden for at komme i dialog. Tal for eksempel om, at hun/han er blevet slået eller truet. erfaringer med vold i deres nære relationer, så problematikken gøres almen. Hjælp den voldsudsatte med at se sin situation i en helhed. Nogle voldsudsatte opfatter volden som det normale. afklaring af sin egen situation. og at psykisk såvel som fysisk vold mod andre er ulovligt. DIALOG OM HJÆLPEN som du er nødt til at gå videre med. uden statsborgerskab og forhold, hvor forældremyndighed ikke er afklaret. problemet. At undlade at hjælpe kan opfattes som en legitimering af volden. SKAB RAMMEN FOR DIALOG om vold i familien. Det er vigtigt at overveje, hvordan du bedst skaber en rolig og uforstyrret ramme for samtalen om vold i familien. SPEJL OG MATCH DEN VOLDSUDSATTES KROPSSPROG At spejle og matche betyder ikke, at man direkte kopierer den andens kropssprog. Derimod afstemmer man sit toneleje, mimik og gestik efter den sindsstemning, man oplever og fornemmer hos den anden. Kilde: Socialstyrelsen Scan eller se mere på voldifamilien
Vold i nære relationer. Råd og henvisningsmuligheder for sundhedspersonale
Vold i nære relationer Råd og henvisningsmuligheder for sundhedspersonale 2012 Tillid er en forudsætning Som praktiserende læge møder Tine Fog, Tåstrup lidt af hvert i sin praksis. Hun har ikke svært ved
Læs mereGirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD
GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD Præsentationsrunde Beskriv med 3 stikord til hver: En voldsramte ung kvinde? En voldsudøvende ung mand? Fakta om vold Unge og kærestevold i Danmark Antal af unge udsat
Læs mereGuide: Sådan undgår du vold i dit parforhold
Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober
Læs mereErfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010
Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser
Læs mereTEMA: VENSKAB. Elevmateriale TEMA: VENSKAB ELEVMATERIALE
TEMA: VENSKAB Elevmateriale HOLD NU KÆFT OG LYT! Om lidt kommer en af dine klassekammerater og fortæller dig noget fra sit liv. Hvad skal jeg gøre? DU SKAL NU PRØVE AT VÆRE EN GOD LYTTER. DET GØR DU VED
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereDEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE
DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler
Læs mereHvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Læs merenår alting bliver til sex på arbejdspladsen
når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens
Læs mereHÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET
HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET INDHOLD INDLEDNING INDLEDENDE AFDÆKNING AF SAGEN Den første samtale med borgeren Risikovurdering Når
Læs mereØGET HJÆLP TIL VOLDSRAMTE KVINDER OG DERES BØRN
Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 37 Offentligt Foto: Peter Sørensen. Modelfoto ØGET HJÆLP TIL VOLDSRAMTE KVINDER OG DERES BØRN Vold er uacceptabelt også inden for hjemmets fire vægge. mener, at
Læs mereKvindekrisecenter-erklæring for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk som ikke har opnået permanent opholdstilladelse i Danmark ved henvendelse
KVINDEKRISECENTER-ERKLÆRING Kvindekrisecenter-erklæring for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk som ikke har opnået permanent opholdstilladelse i Danmark ved henvendelse til myndighederne Skemaet
Læs mereBond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov
Bond & Salskov En tabubelagt udfordring Dagens program Kort præsentation Partnervold Min historie Dialog i grupper Tak for i dag v. Mariann Salskov v. Marianne Baagø v. Mette Bond v. Mariann Salskov Hvem
Læs mereEFFEKTEN AF KÆRESTEVOLD OG NYE STRATEGIER TIL ET LIV EFTER VOLD
Isabella Wedendahl fra Bryd Tavsheden om EFFEKTEN AF KÆRESTEVOLD OG NYE STRATEGIER TIL ET LIV EFTER VOLD Konference Unges kærestevold og dets følger Mandag 24. september 2018 Hotel Hessellet Nyborg Center
Læs mereKommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.
Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent
Læs mereEr din kollega... VOLD. har mange ansigter!
Er din kollega... reserveret? passiv? træt? fraværende? VOLD har mange ansigter! Arbejdspladsen gør en forskel Undersøgelser viser, at arbejdspladsen kan spille en afgørende rolle for at en kvinde kommer
Læs mere16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.
1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage
Læs mereSeksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11
Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.
Læs mereVold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn
Vold mod børn PROGRAM Typer, grader og distinktioner af vold mod børn Omfang af vold mod børn Skadevirkninger ved vold mod børn Hvem udøver vold? Anbefalinger fra handlingsplaner m.v. - kan de omsættes
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle
Læs mereRÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane
RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane 1 Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse eller chikane. Det kan f.eks. bestå i, at
Læs mereDet danske sundhedsvæsen. Urdu
Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereFIU-Ligestilling - Tema om Vold Voldsudøveren - din Kollega
PROGRAM: FIU-Ligestilling - Tema om Vold Voldsudøveren - din Kollega Partnervold omfang Kort om forskellige former for partnervold Voldsudøverens profil Oplæg Velkommen til Flemming Froider DISKUSSION
Læs mereVejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det?
Vejledning Som en del af afrundingen til resten af materialet, er det vigtigt at eleverne får viden om hvordan de kan få hjælp. Denne tavleøvelse præsenteres af læreren, men giver eleverne mulighed for
Læs mereVold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider
Vold i hjemmet 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Indholdsfortegnelse Indledning Side 2 Problemformulering Side 2 Vold mellem ægtefæller og kærestepar Side 3 Voldelige mænd Side 3 Voldelige
Læs mereHvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk
Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,
Læs mereSådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
Læs mereFAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL
FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner
Læs mereProtection Training Academy. Kvinder, hverken spørger efter, inviterer til eller fortjener, at blive overfaldet og voldtaget.
Protection Training Academy SAFE INSTINCT Selvforsvar for Kvinder Kvinder, hverken spørger efter, inviterer til eller fortjener, at blive overfaldet og voldtaget. Langt de fleste kvinder er sjældent bevidste
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereBilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.
Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3
Læs mereEfterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk
Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk
Læs merePårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse
Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Camilla Blach Rossen Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. stud. Program Metodologiske udfordringer
Læs mereSYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten
SYV Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup Forlaget Vandkunsten Smertegrænsen Kirsten Thorup Der foregår noget uhyggeligt og gruopvækkende
Læs mereEn tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps
Trygge rammer for børn og unge En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps Introduktion Tryghed er en forudsætning for den udvikling, der er formålet med spejder. Denne vejledning er derfor
Læs mere1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.
TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december
Læs mereVold og trusler om vold. Hjælp til medarbejdere. Halsnæs Kommune HJEMMEPLEJEN. Hjemmeplejen Arbejdsmiljøudvalget Godkendt i MED 2012
Vold og trusler om vold Hjælp til medarbejdere Halsnæs Kommune HJEMMEPLEJEN Hjemmeplejen Arbejdsmiljøudvalget Godkendt i MED 2012 12 VIGTIGE TELEFONNUMRE. Leder af hjemmeplejen Charlotte Grønning Jørgensen
Læs mereHvad fortæller de unge om vold i Oqalliffik 1? Af: Lona Lynge
Hvad fortæller de unge om vold i Oqalliffik 1? Af: Lona Lynge Kvinde blev gennembanket, Kvinde knivdræbt i Nuuk, 24-årig slået ned i Ilulissat og Unge gik amok i Nuuk er eksempler på overskrifter i Grønlands
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november
Læs mere6 grunde til at du skal tænke på dig selv
6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser
Læs mereRÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking
RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan
Læs mereGiv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.
Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan
Læs mereHelle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet
Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager
Læs merePårørende - reaktioner og gode råd
Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.
Læs mereHvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno?
Mariam på 14 år er anbragt uden for hjemmet. En dag fortæller hun dig, at Sara, som er en 13-årig pige, der også er anbragt på stedet, har fortalt hende, at hendes stedfar piller ved hende, når hun er
Læs mereViden om vold i familien
Viden om vold i familien Vold i familien Viden til fagfolk i kommunerne Nationale Strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer Ligestillingsministeriet, Social-og Integrationsministeriet og Socialstyrelsen
Læs mereSession 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder
Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk
Læs mereDu har en kollega, der er udsat for partnervold
Du har en kollega, der er udsat for partnervold 2 3 4 5 6 7 Råd til dig, som kollega, tillidsrepræsentant eller leder, hvis du har mistanke om, at en kollega/medarbejder er udsat for partnervold. 1 Partnervold
Læs mereAngst. Er en følelse
Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%
Læs mereKursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen
Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner?
Læs mereOmsorgsplan for Jerne Børnehave
Omsorgsplan for Jerne Børnehave Mange forskellige ting kan fylde et barn med følelsen af at have mistet. Man kan sige, at sorgen har mange ansigter og ikke kun handler om at miste en af dem, der står os
Læs mereTIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK
TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK HELSINGØR KOMMUNE VI ARBEJDER AKTIVT PÅ, AT TIKØB SKOLE ER EN SKOLE HVOR ALLE TRIVES VI ARBEJDER AKTIVT FOR EN MOBBEFRI SKOLE. ALLE BØRN HAR RET TIL GOD TRIVSEL TIKØB SKOLES MOBBEPOLITK
Læs mereJordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1
Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereMåske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker
BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har
Læs mereØrsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes.
Stresspolitik 2016 Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes. Definitioner omkring stress: Positivt
Læs mereKærestevold. Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt
Kærestevold Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt Bliver tæsket af min kæreste hver gang han syntes jeg siger noget forkert eller gør noget, men vil ik melde det fordi jeg elsker ham.
Læs mereHar du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 0 10 13 8 2
Spørgeskema vedr det psykiske arbejdsmiljø Skemaer i alt: 34 Kommer du bagud med dit arbejde? 3 7 18 5 0 Har du tid nok til dine arbejdsområder? 0 10 13 8 2 Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt?
Læs mereOfferets møde med politiet
Offerets møde med politiet Temadag i Dansk Kriminalistforening November 2017 København Hanne Baden Nielsen, Sofie Mulvad Reinhardt og Malthe Øland Ribe Oversigt Baggrund for projekterne Erfaringer fra
Læs mereSelvhjælps- og netværksgrupper
Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og
Læs mereGid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!
Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne
Læs mereAnalyseresultater Graviditetsbesøg
Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende
Læs mereKommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):
Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til
Læs mereDu er selv ansvarlig for at komme videre
Du er selv ansvarlig for at komme videre Stine Arenshøj er 40 år. Hun er tidligere brandinspektør og indsatsleder, nu selvstændig coach, psykotraumatolog og foredragsholder. Stine bor med sine tre børn
Læs mereJeg kan mærke hvordan du har det
OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre
Læs mereKærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort
Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og
Læs mereMan føler sig lidt elsket herinde
Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer
Læs mereRåd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.
SIND Råd til pårørende www.kirstenjohansen.dk SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.dk SINDs Pårørenderådgivning Administration
Læs mereDe grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.
Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger
Læs mereTilbud til voldsudsatte kvinder over 18 år
Tilbud til voldsudsatte kvinder over 18 år Tilbud For hvem? Type Brugerbetaling LOKK (Landsorganisation af Kvindekrisecentre) http://www.lokk.dk/ Kvinder udsat for vold af fysisk og psykisk karakter. Form
Læs mereSÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge
Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE
Læs mereKlubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog
Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs mereÅrsstatistik Kvinder og børn på krisecenter. Nøgletal og temaanalyser
Årsstatistik 216 Kvinder og børn på krisecenter Nøgletal og temaanalyser Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5 Odense C Tlf: 72 42 37 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereKvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.
Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk
Læs mereRetningslinier vedr. seksuelle overgreb.
Retningslinier vedr. seksuelle overgreb. Forord For at sikre en ensartet og hurtig indsats ved såvel mistanke som begået overgreb skal alle medarbejdere være bekendt med retningslinjerne, som er beskrevet
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs mereAmbulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.
Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du
Læs mereÅrsstatistik Kvinder og børn på krisecenter
Kvinder og børn på krisecenter september 218 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5 Odense C Tlf: 72 42 37 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk Forfatter: Socialstyrelsen
Læs mereDet her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.
Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden
Læs mereBørn bliver også påvirket, når forældrene drikker
Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer
Læs merepolitik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.
politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereRetsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt. Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther
Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt 1 Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther Anledning: Samråd i Folketingets Retsudvalg J.nr. 2007-4736
Læs merePartnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge
Ligestillingsudvalget, Socialudvalget 2012-13 LIU alm. del Bilag 25, SOU alm. del Bilag 94 Offentligt Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Omfanget, karakteren og udviklingen samt
Læs mereRetningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd
Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår
Læs mereHVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?
Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også
Læs mereHjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol
Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder
Læs mereEt afgørende valg året 2007
Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.
Læs mereHvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades
Læs mereKollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives
Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Hvad er kollegastøtte? At gå som katten om den varme grød skal/ skal ikke Mistrivsel/ ubalance
Læs mereDen kollegiale omsorgssamtale
Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god
Læs mere5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen
5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights
Læs mereTilbud til voldsudsatte mænd over 18 år
Tilbud til voldsudsatte mænd over 18 år Tilbud For hvem? Type Brugerbetaling Form Hvor? Kontakt Lev Uden Vold s Nationale hotline Anonym telefonrådgivning https://levudenvold.dk/hjaelp -og-radgivning/nationalhotline/
Læs mereHvad siger du til forældrene? Hvad siger du?
Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders
Læs mere