I dette oplæg redegør kredsbestyrelsen for de lokale ønsker og behov for fremtidens friluftsliv i kommunen.

Transkript

1

2 Indhold Indledning... 3 Friluftsrådet Storkøbenhavn Vest... 4 Vision for friluftsliv i Høje-Taastrup Kommune. 6 Forslag til fremme af friluftsliv i Høje-Taastrup Kommune... 7 Friluftsliv i Region Hovedstaden Friluftsrådet Storkøbenhavn Vest vil med dette friluftsoplæg inspirere Høje- Taastrup Kommune til at sætte fokus på friluftsliv i kommuneplanen. Oplægget kan danne udgangspunkt for udarbejdelsen af en kommunal friluftspolitik eller fungere som inspiration til prioritering af indsatsen på friluftsområdet i kommunen.

3 Indledning Friluftsrådets formål er at støtte og opmuntre til friluftsliv under hensyntagen til natur og miljø. Friluftsrådet varetager som paraplyorganisation mere end 90 tilsluttede organisationers og den almene befolknings behov for og interesser i et aktivt friluftsliv. Alle kan have glæde af et aktivt friluftsliv. En af Friluftsrådets vigtigste opgaver er at samle og forene de mange forskellige interesser for rekreativ benyttelse af landskabet at finde den største fællesnævner og medvirke til, at forvaltningen af friluftslivets rammer sker på bedst mulig måde. Dels skal befolkningens behov for at dyrke friluftsliv imødekommes, dels skal der tages det nødvendige hensyn til naturen. Styrken ligger i Friluftsrådets brede perspektiv, der rækker ud over særinteresser hos den enkelte. Friluftsrådets struktur af frivillige bygger på 23 kredse bestående af mellem 1 og 8 kommuner. Medlemsorganisationerne udpeger repræsentanter i hver kreds, og denne kredsrepræsentation vælger en kredsbestyrelse. I dette oplæg redegør kredsbestyrelsen for de lokale ønsker og behov for fremtidens friluftsliv i kommunen. Kommuneplanen skal ifølge planlovens 11 a varetage mulighederne for friluftsliv. Den skal indeholde helhedsorienterede planer for både byen og det åbne land, hvilket giver rig mulighed for at planlægge for det bynære landskab. Hvis politikerne har formuleret en samlet friluftspolitik og -strategi, kan denne inddrages i udarbejdelsen af den samlede kommuneplan. Kommuneplanens rammedel og redegørelse kan bruges til at beskrive kommunens intentioner for friluftsliv. 3 Friluftsoplæg for Høje-Taastrup Kommune

4 Friluftsrådet Storkøbenhavn Vest Friluftsrådet Storkøbenhavn Vest dækker følgende 8 kommuner på den københavnske Vestegn: Hvidovre, Rødovre, Brøndby, Vallensbæk, Ishøj, Albertslund, Glostrup og Høje-Taastrup. Kredsen består af en kredsbestyrelse samt kredsrepræsentanter, som alle er valgt blandt et bredt udsnit af Friluftsrådets mere end 90 medlemsorganisationer. Kredsen varetager såvel medlemsorganisationernes interesse som den almindelige borgers interesse for et aktivt friluftsliv. Kredsens formål er at få friluftslivet til at blomstre på Københavns Vestegn. Kredsbestyrelsens vision for Vestegnens udvikling Kredsens 8 kommuner på den københavnske Vestegn står over for den udfordring, at den tidligere amtslige friluftspolitik nu skal sikres via et samarbejde mellem kommunerne. Derfor mener vi, at kommunerne skal have den grønne politik til at gå på tværs af kommunegrænserne i kredsen. De københavnske vestegnskommuner har tradition for et godt samarbejde på tværs af kommunegrænserne, og dette tværkommunale samarbejde ser Friluftsrådet gerne fortsætte. Friluftsrådets kredsbestyrelse i Storkøbenhavn Vest mener, at det er vigtigt, at vestegnskommunerne sætter fokus på friluftslivet. Friluftsliv i en oplevelsesrig og tilgængelig natur giver livskvalitet og er medvirkende til at bevare borgernes sundhed. Desuden betyder gode friluftsmuligheder et godt image og en stor tiltrækningskraft for kommunerne. Vestegnen rummer mange små og store naturområder med store uudnyttede muligheder for friluftsmæssige aktiviteter. Her kan for eksempel nævnes kyststrækningen fra Hvidovre i nord til Strandparken i Ishøj i syd, Vestskoven, Brøndbyskoven, Vestvolden, Avedøresletten, Vallensbæk Mose, Store Vejleå, Lille Vejleå og Hedeland. Friluftsoplæg for Høje-Taastrup Kommune 4

5 Alle disse naturområder har stor interesse og betydning for regionens borgere. Det er derfor Friluftsrådets vision, at der i fremtiden bliver en sammenhæng imellem områderne med stisystemer for alle brugere, lige fra de gangbesværede til de ridende. Derfor vil vi opfordre de enkelte kommuner til ikke kun at tænke kommunalt, men også tværkommunalt, så alle får det optimale ud af regionens grønne områder. Det mener vi, kan opnås via Vestegnssamarbejdet. Det er Friluftsrådets vision, at der i fremtiden bliver en sammenhæng imellem vestegnskommunernes grønne områder via stisystemer for alle brugere. 5 Friluftsoplæg for Høje-Taastrup Kommune

6 Vision for friluftsliv i Høje-Taastrup Kommune Friluftsrådets kredsbestyrelse har udarbejdet følgende vision for friluftslivet i Høje-Taastrup Kommune en vision, vi håber, kommunen vil anvende i planlægningen: Kommunens potentiale for friluftsliv skal udnyttes fuldt ud, og de eksisterende friluftstilbud skal udvides til flere brugergrupper. Samtidig skal kommunens grønne områder vedligeholdes og udbygges. Høje-Taastrup Kommune rummer adskillige grønne områder med potentiale for mere naturindhold og mere friluftsliv. Det er blandt andet områder som Hakkemosen, Mølleparken, Taastrup Enghave, Porsemosen, Vasby Mose, Hedeland og Vestskoven. Disse områder bør udvikles til gavn for naturen og friluftsliv, ligesom den nære natur også bør tænkes ind i lokalplaner for både eksisterende og nyt byggeri. I tilknytning til vores vision har vi på de følgende sider udarbejdet en række konkrete forslag til opfyldelse af visionen. Det er samtidig et ønske, at visionen kan finde anvendelse i kommunens arbejde med den nye kommuneplan. Friluftsoplæg for Høje-Taastrup Kommune 6

7 Forslag til fremme af friluftsliv i Høje- Taastrup Kommune Friluftsrådet arbejder på landsplan på bud og ønsker til de enkelte kommuners friluftspolitik. Dette gælder også for Høje-Taastrup Kommune. Friluftsrådets Kreds Storkøbenhavn Vest har derfor udarbejdet nedenstående oplæg for Høje- Taastrup Kommune. Vores målsætning med oplægget er at give Høje-Taastrup Kommune input til den kommende kommuneplan, der forventes klar til høring i løbet af sensommeren. Selve indholdet i dette kapitel består af følgende 8 emner: - Stiforbindelser og samarbejde vedrørende stier - Grønne områder i Høje-Taastrup Kommune - Grønt Flag Grøn Skole - Grønne Spirer - Handicappolitik og adgang for handicappede - Informations- og formidlingsaktiviteter - Skovrejsning - Finansiering af natur- og friluftsprojekter i kommunen Som afslutning under hvert emne har vi beskrevet vores anbefalinger til tiltag, som vil gøre kommunen til et endnu mere attraktivt og grønt område for såvel borgere som friluftsorganisationer. En del af vores forslag kan gennemføres ved etablering af lokale grønne partnerskaber. Desuden kan en del af projekterne med stor sandsynlighed opnå støtte via puljen Tips- og lottomidler til friluftsliv. Læs mere under afsnittet om 7 Friluftsoplæg for Høje-Taastrup Kommune

8 finansiering af natur- og friluftsprojekter, eller klik ind på eller EMNE 1. SAMMENHÆNGENDE STISYSTEMER Friluftsrådet anbefaler og støtter det forslag til sammenhængende stisystemer, som er forelagt kommunen af Agenda 21-udvalget. Forslaget er, at kommunen bindes sammen med gang-/cykelstier og, hvis muligt, også af ridestier. Det ønskes blandt andet, at landsbyerne Hedehusene/Fløng, Reerslev, Stærkinde, Marbjerg, Soderup, Vadsby og Vridsløsemagle bindes sammen med et sammenhængende stinet. Det er også vigtigt, at der etableres gode stiforbindelser til de store naturområder såsom Hedeland og starten af Vestskoven ved Vridsløsemagle. Desuden bør der være sammenhængende stiforløb, der kan understøtte en fortsættelse af den naturlige samfærdsel til de nærliggende kommuner. Her tænkes der både på forbindelse til de nye stier, som forbinder Køge Bugt med Roskilde Fjord, og en sammenhængende sti til Gulddysseskoven ved Gundsømagle. Stiforbindelsen Fløng/Soderup ønskes etableret med henblik på videreførelse til Roskilde Fjord. Vedrørende sammenhængende stisystemer over mod Roskilde Kommune henvises der i øvrigt til Friluftsrådets Kommunale Friluftsoplæg for Greve, Lejre, Roskilde og Solrød Kommuner, som kan downloades på Adgang til Køge Bugt Strandpark vægtes endvidere meget højt, og en forbedring af stierne over Store Vejleå og Ishøj Landsby til Ishøj Strand bør forbedres, ligesom adgangsmulighederne til Bredekærgård bør forbedres, så borgere kan opleve området, samtidig med at de deltager i Bredekærgårds kulturelle aktiviteter. Der bør endvidere sikres gode adgangsforhold til Hakkemosen, ligesom forbindelse herfra til Fløng bør etableres. Forslag til regionale rekreative stier gennem Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune bør i samarbejde med nabokommunerne etablere flere regionale rekreative stier, der skal understøtte hovedstadens grønne struktur, det vil sige Fingerplanens grønne kiler og ringe (kysten inklusive kystkiler og det øvrige åbne land), jævnfør Regionplan 2005 samt HUR s kileplaner fra Friluftsrådet anbefaler endvidere, at der ved planlægning af stier indarbejdes forslag til ridestier, da mulighederne for ridning på rigtige ridestier er utilstrækkelige i kommunen. Friluftsoplæg for Høje-Taastrup Kommune 8

9 Der bør etableres minimum én regional rekreativ sti fra Høje-Taastrup til Roskilde Fjord og én regional rekreativ sti fra Høje-Taastrup til Ishøj Strand. Desuden mener vi, at der yderligere bør etableres flere gang-, ride- og cykelstier i de grønne ringe (3. og 4. grønne ring i Fingerplanen), og disse må meget gerne være egnede for handicappede. Ved passager af større veje og jernbane skal der etableres tunnel eller bro. Forslag til motionsstier i Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune har et veludbygget net af motionsstier. I alt 24 forskellige motionsstier findes på kommunens hjemmeside. Friluftsrådet støtter op om etablering af flere motionsstier samt forbedring af eksisterende stier. Friluftsrådet anbefaler endvidere, at der etableres en fælles folder med en oversigt over de 24 motionsstier. Desuden bør der opsættes informationsstandere på udvalgte lokaliteter langs stierne. Dette kan eventuelt kombineres med etablering af poster i skoven, der er faste orienteringsløbsposter med informationer på. Læs mere om poster i skoven på Etablering af disse motionsstier med poster kan eventuelt støttes gennem puljen Lokale Grønne Partnerskaber eller Friluftsrådets tips- og lottomidler til friluftsliv. Friluftsrådet har følgende anbefalinger til stier i kommunen: - Høholm-Kroppedal-forbindelsen bør realiseres - Etablering af stier også ridestier i private skove bør fremmes - Såfremt der ikke ses mulighed for anlæggelse af sti gennem privat område, anbefales der alternativt anlæggelse af sti langs eksisterende veje - Realisering af den af kommunen påtænkte ringsti mellem kommunens landsbyer med gå rundt-stier af varierende længde, for eksempel 5, 10, 20 og 30 kilometer - Snarlig udarbejdelse af et komplet digitalt stikort dækkende alle stityper i hele Høje-Taastrup Kommune 9 Friluftsoplæg for Høje-Taastrup Kommune

10 EMNE 2. GRØNNE OMRÅDER I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE Hakkemosen Hakkemosen er et 50 hektar stort naturområde, der ejes af Høje-Taastrup Kommune. Hakkemosen er dannet omkring den gamle lergrav efter Hakkemose Teglværk, og landskabet bærer stadig præg af lerudgravningerne. For at fastholde de rekreative værdier i Hakkemosen plejes områder i henhold til plejeplanen for Hakkemosen. Friluftsrådet finder det vigtigt at bevare en grøn forbindelse mellem Hakkemosen og Galgebakkevej. Der bør desuden arbejdes for at skabe en sammenhæng mellem Hakkemosen, multiarenaen og området vest for Bondehøjvej. Hakkemosen indgår i et regionalt friluftsområde, som er under udvikling i overensstemmelse med Helhedsplan for Hakkemosen Den fremtidige pleje af området støtter sig således til plejeplanen for Hakkemosen. Hakkemosen har en rekreativ betydning for borgerne ved at være et større naturområde tæt på byen. Området består af 7 hektar afgræssede arealer og 7 hektar blomstereng samt en stor sø, hvor der kan fiskes. Omkring søen findes der en grussti og flere opholdsarealer, hvoraf den ene rummer bålpladser og shelters. De resterende opholdspladser rummer blot nogle faldefærdige bænke. I Hakkemosen er der skabt et aktivitets- og legeområde kaldet Økobasen. Dette område fungerer blandt andet som udflugtsmål for kommunens børneinstitutioner og skoler. Formålet med området er at stimulere børnenes nysgerrighed og lyst til at bruge naturen. I nær tilknytning til Hakkemosen findes der tennis- og fodboldbaner, og vest for Bondehøjvej langs Galgebakkevej ligger der et naturområde med moser og småøer, hvor der kan fiskes. Friluftsrådets anbefalinger til Hakkemosen er: - at der etableres en forbindelsessti mellem Hakkemosen via den bestående tunnel til et nyt anbefalet skovrejsningsområde nord for motorvejen - at Hakkemosen udbygges til et fælles mødested for Høje-Taastrup Kommunes borgere og organisationer - at kommunens naturvejleder for Hakkemose-området bliver kendt blandt kommunens friluftsorganisationer med henblik på deres benyttelse af området - at der etableres flere primitive overnatningsmuligheder i form af for eksempel shelters - at kommunen markedsfører sine primitive overnatningssteder blandt nabokommunerne gennem Vestegnssamarbejdet eller via det kommende landsdækkende udinaturen.dk - at der etableres madpakkehuse i området, samt at alle opholdspladser forsynes med gode borde, bænke og grillfaciliteter - at områdets toilet- og sanitetsfaciliteter retableres og moderniseres - at der etableres grejbank i området Friluftsoplæg for Høje-Taastrup Kommune 10

11 En grejbank, hvorfra lokale foreninger, skoler og institutioner kan låne friluftsudstyr, vil skabe mange nye og bedre frilufts- og naturoplevelser i Hakkemosen. Hedeland Hedeland er et gammelt grusgravningsområde, hvor man op til 1980 erne indvandt ler og grus. I dag fremstår området som et cirka 15 kvadratkilometer stort natur- og fritidsområde, der er ejet af I/S Hedeland. Baggrunden for, at Hedeland har udviklet sig til et rekreativt område, er, at der på baggrund af en ny råstoflov i 1977 opstod en idé om at opbygge genbrugsland til friluftsformål. I dag er Hedeland et enestående landskab under stadig forandring med mange oplevelsesmuligheder såsom veteranbane, amfiteater, skibakke, golfbane og naturstier. Der er altså mulighed for at dyrke mange friluftsaktiviteter for både organiserede og uorganiserede foreninger og borgere. Det skal endvidere nævnes, at anlæg til støjende aktiviteter såsom motocross-, gokart- og knallertbane også findes i området. Friluftsrådet anser Hedeland som værende et aktiv for Høje-Taastrup, og det skal værdsættes som Høje-Taastrups naturperle. Der bør ske en videreudvikling af Hedeland med nye friluftsaktiviteter, men det bør ske i overensstemmelse med den vedtagne strukturplan for Hedeland. Friluftsrådet vil gerne deltage aktivt i dette arbejde og eventuelt indgå som deltager i I/S Hedeland for friluftsorganisationerne. Friluftsrådets anbefalinger til Hedeland er: - at der etableres flere stier ind til og inde i Hedeland, eventuelt etableret med adgang hen over/langs med private områder - at der etableres naturlegepladser og kondibaner med naturlige forhindringer - at der udarbejdes muligheder for uorganiseret orienteringsløb og spændende oplevelsesture for familien gennem opsætning af faste orienteringsposter, som endvidere kan kombineres med gps-løb - at udbygningen af Hedeland fortsættes 11 Friluftsoplæg for Høje-Taastrup Kommune

12 - at kendskabet til Hedelands alsidige aktivitetsmuligheder udbygges - at Solhøjstien udvides til også at omfatte en egentlig cykelsti, som kan etableres i samarbejde med Ishøj Kommune - at Høje-Taastrup Kommune genetablerer stiforbindelsen fra Hedeland til Vestskoven Mølleparken og Taastrup Enghave Området blev fredet i Umiddelbart herefter blev udarbejdelsen af en plejeplan sat i gang. Fredningen tog udgangspunkt i målet om at sikre området som et rekreativt område, der kilede sig ind mellem 2 tætbebyggede områder. Hermed kunne området bevares, og fri adgang for borgerne kunne sikres. Mølleåen udspringer i Selsmosen og udmunder i Store Vejleå. Mølleåen blev genskabt i sin nuværende skikkelse ved restaureringen i 1998, hvor det snorlige forløb i beton blev erstattet af et nyændret åløb. I mindst 400 år har man udnyttet åens vand til mølledrift. Møllefaldet og mølledammen i form af regnvandsbassinet er i dag de eneste synlige spor af den gamle mølledrift i området gennem 425 år. Mølleparken byder på en varieret flora og fauna, og Høje-Taastrup Kommune har udarbejdet en plejeplan for Mølleparken og Taastrup Enghave, som er delt op i 4 afgrænsede områder. Plejeplanen nævner, at området skal være en park, og der skal plantes buske og træer, så det forbliver en park. Plejeplanen nævner også, at den kommende park skal benyttes af borgere og organisationer i området. Plejeplanen nævner flere former for friluftsaktiviteter i området og etablering af petanquebane og opholdspladser med faciliteter. Flere brugergrupper anvender området og ønsker derfor at være med til at udforme parken og dens fremtidige aktiviteter. Det er vi helt enige i, og vi vil gerne være med til at udvikle området og komme med forslag til, hvad området kan benyttes til, hvorefter der kan tages kontakt til brugere i området. Det kan være skoler, institutioner, spejdergrupper, rollespilsgrupper og beboerforeningen i Blåkilde. Herudover vil vi opfordre kommunen til at anvende Friluftsrådets 3 idéhæfter: Fælles mødested, Friluftsliv i byens grønne områder og Friluftsliv i byens blå områder (se Heri kan der findes inspiration til videreudvikling af området. Taastrup Enghave er det sidste område i den omtalte plejeplan og grænser op til Store Vejleå-området. Dette område skal ikke plejes og udvikles som park, men derimod være fri natur. Det betyder, at området vil få et større naturpræg. Der Friluftsoplæg for Høje-Taastrup Kommune 12

13 lægges også op til, at åen frilægges. Området skal indgå som en naturlig del af Store Vejleå-området. Det betyder, at der vil være mulighed for naturprægede aktiviteter. Det kan være i form af motionsstier og gode muligheder for leg. Der kan desuden etableres naturlegeplads sammen med grill- og bålplads. I forbindelse med dette område kan det også nævnes, at der i forslaget til en ny jernbane til Ringsted over Køge er nævnt, at en linjeføring nord om Vallensbæk Sø (langs motorvejen) er sandsynlig. Hvis denne linjeføring bliver en realitet, kan visse ekspressive (støjende) aktiviteter placeres i området. Friluftsrådets anbefalinger til Mølleparken og Taastrup Enghave er: - at der etableres petanquebaner samt grill- og opholdspladser i området under hensyntagen til eksisterende fredning - at faciliteterne skal anvendes af forskellige brugergrupper i Høje-Taastrup Kommune - at åen frilægges som foreslået i plejeplanen for området - at historien om den gamle mølle formidles via fx informationstavler og i samarbejde med Lokalhistorisk Arkiv - at Taastrup Enghave-området indarbejdes i planen for Store Vejleå - at kommunens Agenda 21-udvalg bliver en af drivkræfterne i udvikling af parken, så brugere inddrages i beslutningen om, hvad området skal benyttes til Vestskoven Vestskoven, der er beliggende i Glostrup, Albertslund og Høje-Taastrup Kommuner, fylder nu cirka hektar. Skoven er stadig ung, men allerede rig på gode oplevelser. Mest besøgt er området omkring Herstedhøje, der er beliggende i Albertslund Kommune. Det er landets største kunstigt skabte bakke formet siden 1968 ved tilkørsel af godt 3 millioner kubikmeter jord og murbrokker fra saneringer i hele Storkøbenhavn. Fra det højeste punkt 67 meter over havet har man en storslået udsigt over Vestskoven samt København og omegn. Ved foden af 13 Friluftsoplæg for Høje-Taastrup Kommune

14 Herstedhøje er Naturcenter Herstedhøje opført med udstilling, café og undervisningslokaler. Uden for centret er der 2 store bålhuse og en bålplads. Centret giver oplysninger om gode udflugtsmuligheder i Vestskoven og er et oplagt sted at starte eller slutte en tur i Vestskoven. Kun en mindre del (cirka 90 hektar) af Vestskoven er beliggende i Høje-Taastrup Kommune. Det drejer sig om den vestligste del af Vestskoven området ved Kroppedal og Ole Rømer Observatoriet. Det er Friluftsrådets ønske, at Vestskoven udvides mod vest forbi Vridsløsemagle, således at hele Vestskovkilen udbygges, jævnfør HUR s kileplan om Vestskovkilens forlængelse, april I denne nye del af skoven bør der etableres stier (cykelstier, motions- og ridestier), så der opnås sammenhæng med stisystemet i den resterende del af Vestskoven. Friluftsrådets anbefalinger til Vestskoven er: - at der gennemføres en skovrejsning i områder nord for Holbækmotorvejen over Vridsløsemagle til Vestskoven - at Høje-Taastrup Kommune i kommuneplanen beskriver sit ønske om Vestskovkilens forlængelse EMNE 3. GRØNT FLAG GRØN SKOLE Det Grønne Flag er et miljøundervisningsprogram for alle grundskoler i Danmark. Tildeling af et Grønt Flag symboliserer, at skolen gennemfører undervisnings- og aktivitetsforløb om bæredygtig udvikling samt opprioriterer miljøspørgsmål i den daglige drift. Friluftsrådet anbefaler, at Høje-Taastrup Kommune arbejder for, at alle de kommunale skoler og institutioner gennem støtte og inspiration får tildelt det Grønne Flag, og kan beholde det år efter år. Det skal her nævnes, at Selsmoseskolen allerede har Friluftsrådets grønne flag. Det er samtidig vigtigt, at befolkningens kendskab til Grønt Flag øges. Inspiration til Grønt Flag kan findes på EMNE 4. GRØNNE SPIRER Naturen er livsbekræftende og lærerig, og med mærkningsordningen Grønne Spirer ønsker Friluftsrådet at motivere kommunens børneinstitutioner til at tilbyde børnene flere naturoplevelser. Det er vigtigt, at naturoplevelser fra den tidlige barndom indpodes hos børnene. Det er ligeledes vigtigt, at børnene gennem deres forældre lærer, at man skal tage hensyn til miljøet og hele tiden handle på et bæredygtigt grundlag. Friluftsoplæg for Høje-Taastrup Kommune 14

15 Grønne Spirer er en grøn mærkningsordning for daginstitutioner for de mindste, hvor fokus ligger på udeliv, natur og miljø i hverdagen. Tilbuddet om inspirerende værktøjer til pædagogerne kombineres med præmiering og positiv opmærksomhed. Læs mere om Grønne Spirer på Friluftsrådet anbefaler: - at der sættes fokus på natur og udeliv i børnenes hverdag. Vi mener, at Høje- Taastrup Kommune bør støtte kommunens institutioner i at sætte fokus på natur og udeliv. Kommunen bør arbejde for, at alle kommunens børneinstitutioner tilmeldes Grønne Spirer-ordningen. EMNE 5. HANDICAPPOLITIK OG ADGANG FOR HANDICAPPEDE Høje-Taastrup Kommune bør gå i spidsen blandt danske kommuner og som en integreret del af sin friluftspolitik indarbejde handicaphensyn. Det vil være flot at leve op til FN s handlingsplan om lige adgang for alle. Parker, naturområder, grillpladser, shelters, toiletter, trapper, stier, fiskeplatforme med mere skal så vidt muligt udformes, så også handicappede kan benytte faciliteterne. For yderligere inspiration se eksempelsamlingen Rekreative arealer for alle, DS-Håndbog Friluftsrådet anbefaler: - at der ved nye friluftstiltag tages hensyn til handicappedes adgang til naturen - at kommunen udarbejder en friluftsstrategi for kommunen og heri indarbejder en strategi for forbedring af handicappedes adgang til naturen EMNE 6. INFORMATIONS- OG FORMIDLINGSAKTIVITETER - Kommunen har fået ansvaret for formidlingsaktiviteter i landzonen, som før var placeret i amterne. Friluftsrådet anbefaler derfor, at Høje-Taastrup Kommune samarbejder med nabokommunerne om informations- og formidlingsaktiviteter, som går på tværs af kommunegrænserne. Det være sig brochurer om vandre- og cykelture, fugletårne, motionsruter med videre. - En friluftsportal på nettet og et tilsvarende friluftskort kan give borgerne mulighed for at lære lokalområdet bedre at kende, og det kan bidrage med inspiration til at opleve nye naturområder og kulturhistoriske steder, besøge naturlegepladser og fugletårne eller benytte andre friluftsfaciliteter. - Et friluftskort giver desuden overblik over fordelingen af kommunens faciliteter, og det kan derfor anvendes af kommunen som et redskab til at konkretisere nye ønsker til friluftslivet i kommunen og kan også give mulighed for at tænke visionært. Skov- og Naturstyrelsen vil i 2010 åbne en ny netportal "udinaturen.dk" og ser kommunerne som naturlige samarbejdspartnere. 15 Friluftsoplæg for Høje-Taastrup Kommune

16 Friluftsrådet anbefaler: - at kommunen laver en friluftsportal på internettet samt et interaktivt friluftskort, hvor alle relevante friluftsfaciliteter og friluftsaktiviteter indtegnes og beskrives, eventuelt gennem samarbejde med udinaturen.dk - at kommunen bør samarbejde med de øvrige vestegnskommuner samt Roskilde og Greve Kommuner for at få finansieret og videreudviklet de brochurer, som tidligere blev udarbejdet af amtet - at kommunen bør samarbejde med I/S Hedeland og udvalgte organisationer for at få etableret Poster i skoven i Hedeland. I denne forbindelse skal der udarbejdes brochurer, kort og anden information i Hedeland Poster i skoven er en simpel skattejagt, der samtidig kan bringe folk rundt til nogle af de seværdige steder i området. Det er kortet, der viser vej til posterne, som er afmærket med let genkendelige pæle. Læs mere på EMNE 7. SKOVREJSNING I Høje-Taastrup Kommune er hektar udpeget som skovrejsningsområde. Friluftsrådet ønsker, at der i den kommende kommuneplan tages initiativ til, at der i den næste planperiode gennemføres skovrejsning på de udpegede arealer. Friluftsrådet mener, at Høje-Taastrup Kommune bør udarbejde en ambitiøs målsætning for skovrejsningen i kommunen. Vi ser gerne følgende målsætninger indskrevet i kommuneplanforslaget: - Der skal plantes minimum hektar ny skov i kommunen - Både bynære skove og de bedst mulige nord-syd-gående skovkorridorer skal sikres - De dele af lokalplanområder, der i dag ligger i skovrejsningsområdet, og som ikke er udnyttet, skal forblive skovrejsningsområder - Erstatningsskov udlægges i tilknytning til øvrige skovrejsningsområder - I de kommende skove skal der etableres cykel-, ride- og gangstier hvoraf nogle med fordel kan etableres som tematiserede stier: hjertestier, sciencestier, krible-krable-ruter, handicapstier, tarzanstier, sansestier, motionsstier og så videre - Skovene bør indrettes til flersidig brug efter tæt dialog med både organiserede og uorganiserede brugere Friluftsoplæg for Høje-Taastrup Kommune 16

17 Strategi for skovrejsning i Høje-Taastrup Kommune I forbindelse med Kommuneplan 2010 opfordrer Friluftsrådet til, at der fastlægges en strategi for skovrejsning i kommunen. Strategien skal sikre, at der iværksættes konkrete initiativer for skovrejsning med det formål at skabe bedre miljø og rekreative områder for kommunens borgere. Strategien indarbejdes i konkrete initiativer i Kommuneplan Eksempler på initiativer og overvejelser, som bør indarbejdes vedrørende skovrejsning, er: - Der bør etableres gode adgangsforhold for bløde trafikanter og gode indgangs- og parkeringsforhold - Gamle stier, som fører hen til den nye skov, bør bevares eller retableres - Friluftsfaciliteter som grill- og bålpladser, formidlingstavler og lignende kan etableres, i takt med at behovet opstår - Det kan også overvejes at dele skoven op eller etablere områder til forskellige former for friluftsliv, således at nogle områder kan friholdes til den stille vandrer, og andre forbeholdes vildere aktiviteter som for eksempel mountainbiking eller ridning - Der bør ikke kun plantes monokulturer, men også blandingsskov med flere træarter for at skabe variation i skovbilledet - Langs veje og stier kan der plantes bær- og frugttræer til glæde for den besøgende - Faunaen kan hjælpes på vej, hvilket eksempelvis kan gøres ved opsætning af fuglekasser i skovene - Grænser den nye skov op til større veje, mener Friluftsrådet, at det en god idé at etablere støjvolde for at mindske støjgenerne i skoven Strategien kan opdeles i følgende (i prioriteret rækkefølge): - Etablering af bynær skov i forbindelse med Taastrup Nord - Etablering af bynær skov vest, nord og øst for Fløng - Andre muligheder for skov- og træbeplantning Mulighederne for at færdes i såvel privatejet som offentlig ejet skov Reglerne og bestemmelser for, hvordan borgerne må færdes og opholde sig i skov er meget forskellige afhængig af om skoven er offentlig- eller privatejet. Det kan nemt give anledning til overtrædelse af regler og bestemmelser, når de to forskellige former for skov er blandet i en mosaik, som her i kommunen. Skovgæsten kan nemt blive i tvivl om, hvordan ejerskabet er for den pågældende skov og dermed nemt uforvarent komme til at optræde ulovligt. Det der især giver anledning til problemer er de meget forskellige regler om retten til at færdes både på stier og i skovbunden (fri fladefærdsel) kontra indsnævret regler om kun færdsel på stier og veje. 17 Friluftsoplæg for Høje-Taastrup Kommune

18 Friluftsrådet lægger stor vægt på, at der lokalt arbejdes for at indgå aftaler med de private lodsejere om generel tilladelse til at færdes og opholde sig i de private skove ud over lovens minimumsbestemmelser. Friluftsrådet anbefaler, at lodsejerorganisationerne på landsplan og Kommunernes Landsforening udvikler et koncept for sådanne aftaler, de kan sikre bedre ret til at færdes og opholde sig i privatejet skov. Høje-Taastrup Kommune bør være part i sådanne aftaler og bør aktiv tage del i udarbejdelse og indgåelse af de nødvendige aftaler. Organiserede aktiviteter kræver skovejerens tilladelse, hvis deltagerantallet overstiger 30, for aktiviteter for skoleklasser, spejdere og lignende, hvis deltagerantallet overstiger 50, selv om færdsel og ophold sker i overensstemmelse med reglerne i naturbeskyttelsesloven. Erhvervsmæssige arrangementer, sportsarrangementer fx orienteringsløb, motionsløb, mountainbikeløb, organiserede aktiviteter, der afvikles i nattetimerne, lejrslagning og lignende kræver ejerens tilladelse. Denne form for friluftsaktiviteter kan ofte også have svært ved at finde grundlag for deres udøvelse, idet de private ejere af skov kan nægte tilladelse eller kræve betaling for arrangementets afvikling. Friluftsrådet ønsker, at der i forbindelse med oprettelse af nye skove i kommunen - såvel offentlige som privatejede skove - sikres, at denne slags organiserede aktiviteter kan udøves. Friluftsrådet anbefaler endvidere, at der gennem en mere bevidst positiv skiltning informeres om adgangsbestemmelser i naturen. Desuden bør kommunen være sig sin tilsynsforpligtelse i henhold til Naturbeskyttelsesloven bevidst og aktivt sørge for, at der ikke foretages ulovlig hindring eller skiltning, som forhindrer offentligheden i at færdes og opholde sig i naturen. Bynære skove Der er behov for flere bynære skove. Først og fremmest fordi vi alle sammen har brug for grønne områder tæt ved det sted, hvor vi bor. Bynær skov skaber gode vilkår for friluftslivet, er til gavn for naturen, gør Høje-Taastrup Kommune attraktiv for tilflyttende borgere og virksomheder og beskytter grundvandet og er dermed en økonomisk gevinst for samfundet. Rejsning af bynær skov er en god måde for en kommune at skabe et attraktivt naturområde og naturværdier i nærmiljøet på. Bynær skovrejsning er et oplagt element i det lokale arbejde i Høje-Taastrup Kommunes Agenda 21-udvalg, og derigennem sikres det, at skovrejsningen vil udgøre en markant del af kommuneplanerne. Ved bynær skovrejsning er der flere ting at tage hensyn til. Friluftsrådet anbefaler, at man fra starten planlægger og anlægger veje, stier, parkeringspladser og øvrige faciliteter, da erfaringer viser, at selv nyplantede områder har stor tiltrækningskraft. Det anbefales endvidere, at der er våde partier og vandhuller, hvor man kan se haletudser og frøer; der skal være åbne græsarealer med køer og får på græs og enge med blomster, der gerne må plukkes. Endelig skal der være Friluftsoplæg for Høje-Taastrup Kommune 18

19 beplantning til fugle, men også træer at klatre i og krat, der kan bygges hule i, og så skal skovene naturligvis være nemme og hurtige at komme til. Forslag til etablering af bynær skov nord for Taastrup Friluftsrådet tilslutter sig endvidere Agenda 21-udvalgets forslag om etablering af bynær skov nord for Taastrup by. Der er ønske om dannelse af et større sammenhængende skovområde, som tilgodeser primært Taastrup og Høje-Taastrups borgeres behov for rekreation i bynær natur. Visionen er, at Nordparken bliver et stort, sammenhængende naturområde med skov, åbne sletter og vådområder med forbedret adgang for borgerne samt muligheder for friluftsaktiviteter. Nordparken er vel oprindeligt også tænkt i et større perspektiv, men nu er der reelt kun rideskoleaktivitet. Friluftsrådet ønsker denne aktivitet fortsat ved rejsning af ny skov. Friluftsrådet foreslår, at området bliver tilbudt til andre friluftsformål, såsom spejderaktiviteter, vandring og stavgang og kommunale institutioners brug. Der skal i den forbindelse etableres nye faciliteter. Ved skovrejsningen nord for Taastrup vil kommunen leve op til de intentioner, som ligger i kileplanen vedrørende Vestskovkilens forlængelse (jævnfør HUR, april 2006), ligesom der også gives forbindelse til Store Vejleådalen og dermed til Ishøj Strand. Adgangsforhold til skovområdet i Nordparken De 2 etablerede viadukter under Holbækmotorvejen giver borgerne adgang til den nye skov samt naturområdet ved henholdsvis Taastrup Nord og Hakkemosen. Hakkemose-viadukten skal gøres mere synlig tilgængelig, da viadukterne i dag er gemt væk bag en høj jordvold. Det betyder, at Hakkemosen og de nye skovområder bliver et sammenhængende skov- og naturområde. Etablering af et skov- og naturområde vil endvidere kunne agere som bagland for en kommende multiarena/adventurepark i området syd for motorvejen, øst for Lervangen. Området vil kunne indgå i et samlet oplevelseskoncept med mulighed 19 Friluftsoplæg for Høje-Taastrup Kommune

20 for etablering af camping og andre overnatningsmuligheder, som der vil opstå behov for. Friluftsrådet vil i den forbindelse anbefale, at der også etableres primitive overnatningssteder med bålpladser. Ved enkeltstående bålpladser bør der opstilles bænke og borde, så brugere kan komme i skoven og indtage deres aftensmåltid. Forslag til etablering af bynær skov ved Fløng Fløng kan ændre status fra at være en by på landet til at være en by midt i den grønne skov, da det her er muligt at lade byen omkranse af et grønt bælte med skov og naturområder. Etablering af skov vest og nord for Fløng vil skabe umiddelbar adgang for boligområderne i Fløng og Hedehusene med de rekreative goder, det indebærer for borgerne. Børn sikres mulighed for leg og fritid i sunde, naturlige rammer. Undersøgelser har vist, at børn bliver klogere af et aktivt skovliv, hvor familien tager i skoven sammen. Det anbefales også, at der sikres mulighed for en kommende skovbørnehave i skoven omkring Fløng, ligesom der bør sikres såvel overnatningsmuligheder som madpakkehuse i den nye skov. Skoven vil endvidere skabe betydelig læ for hele den vestlige del af Fløng samt tage støjen fra den stærkt trafikerede Holbækmotorvej. Egentlig støjafskærmning mod motorvejen skal dog ske ved etablering af en støjvold. Skoven kan så bruges til at dække støjvolden for eksempel ved at have en lille stigningsprocent på skovsiden, så volden ser ud som en bakke. Skoven er ikke i sig selv en tilstrækkelige støjskærm, men vil give den synsmæssige og psykologiske effekt, at man ikke kan se motorvejen. Kommunen ejer 4 matrikler i den østlige del af skovrejsningsområdet nord for motorvejen og 5 matrikler syd for motorvejen, som alle umiddelbart kan indgå i et skovrejsningsprojekt. En del af arealerne syd for motorvejen er registreret som fredskov, men generelt er disse arealer ikke let tilgængelige for offentligheden. Der er placeret skydebaner i området, som Friluftsrådet ønsker bevaret. Ved skovrejsning vest, nord og øst for Fløng åbnes der mulighed for, at den 4. grønne ring går forbi Fløng/Hedehusene. Friluftsoplæg for Høje-Taastrup Kommune 20

21 Kommunen ejer 3 matrikler nord og nordøst for Nørreled. Skovrejsning kan umiddelbart igangsættes på de 2 af matriklerne og kombineres med offentlig adgang. Skovrejsning vil sikre læ fra det åbne land mod nordøst samt skabe bynære rekreative områder for Fløng. Øst for Fløng/Hedehusene, umiddelbart nord for Holbækmotorvejen, findes der et større samlet grusindvindingsområde i skovrejsningszonen i alt 4 store matrikler. Der bør udarbejdes en plan for skovrejsning i forbindelse med retablering af området. Friluftsrådet anbefaler derfor, at der i denne forbindelse også sikres primitive overnatningsmuligheder samt mulighed for friluftsaktiviteter til gavn for kommunens borgere. I forbindelse med etablering af et skovrejsningsråd kan skovrejsning fremmes og igangsættes på dele af området. Generelle anbefalinger til skovrejsning i kommunen Friluftsrådet anbefaler: - at der gennemføres en målrettet oplysning rettet mod de private matrikel-ejere i skovrejsningsområderne om de gældende muligheder for at opnå tilskud til skovrejsning - at kommunale arealer som skrænter, volde og andre friarealer, der i dag henligger med græs, beplantes med træer og buskvegetation, hvilket endvidere vil reducere den kommunale græsslåningsopgave med tilhørende CO 2 - besparelse - at grusgravområder, der er udgravet, retableres til naturområder alt afhængigt af områdets udseende og jordbundens beskaffenhed kan man etablere gode livsbetingelser for bestemte dyrearter ved valg af planter, som er egnstypiske - at der etableres en række friluftsfaciliteter, som kan lette adgangen til varierede aktivitetsmuligheder i skovrejsningsområder - at der oprettes et brugerråd for råstofgrave, som kan sikre at der sker en flersidig anvendelse med mange aktiviteter - at erhvervsvirksomheder med ubeplantede grunde, via en kampagne opfordres til at beplante dele af eller hele det frie grundareal. Det vil skabe en mosaik af små og større skovgrupper, som vil give læ samt et bedre mikroklima i erhvervs- og industriområderne, også til glæde for insekter og fugle. Desuden vil det spare en mængde CO 2 -udledning fra unødvendig græsslåning samt spare kunstgødning - at der i forbindelse med udstykning af nye boligområder altid etableres beplantninger i et større omfang, end det sker i øjeblikket EMNE 8. FINANSIERING AF PROJEKTER I KOMMUNEN Kommunernes Landsforening, Miljøministeriet, Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening har indgået en aftale om grønne partnerskaber, som skal sikre partnerskaber mellem organisationer, virksomheder med flere og herigennem 21 Friluftsoplæg for Høje-Taastrup Kommune

22 sikre folkelig inddragelse i naturgenopretning, særlige plejeaktiviteter, udvikling af friluftslivet samt formidlingsindsatser for organisationer, skoler med videre. Friluftsrådet ønsker igennem lokale grønne partnerskaber at styrke det lokale initiativ med spændende, grønne projekter. Derfor vil vi anbefale kommunen at være opmærksom på, hvorvidt gode forslag og ønsker fra borgere, foreninger, institutioner med videre kan føres ud i livet som grønne partnerskabsprojekter. Mulige grønne partnerskabsprojekter kan være: - Informations- og orienteringstavler - Udsigtspunkter og fugletårne - Lejr- /bålpladser med shelters, eventuelt i forbindelse med skovrejsning - Etablering af nye stier i kommunen - Orienteringstavler i Hedeland med beskrivelse af området og aktiviteterne - Forbedringer for ridende i Høje-Taastrup - Aktiviteter knyttet til skovrejsning Et grønt partnerskabsprojekt kunne være et skovrejsningsprojekt i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen. Den nuværende skovrejsningsmodel er baseret på, at kommunerne og/eller vandværkerne betaler for erhvervelsen af jorden, mens Skov- og Naturstyrelsen betaler for arealernes tilplantning og efterfølgende drift. Projektet Den nye statsskov Solhøj Fælled er et eksempel på et sådant projekt, hvor Københavns Energi betaler for erhvervelserne. For yderligere information om de grønne partnerskaber henvises der til hjemmesiden om grønne partnerskaber, eller Friluftsrådets hjemmeside om tips- og lottomidler, Friluftsoplæg for Høje-Taastrup Kommune 22

23 Friluftsliv i Region Hovedstaden Region Hovedstaden er fra Friluftsrådets side delt op i følgende 5 kredse: København, Storkøbenhavn Vest, Storkøbenhavn Nord, Nordsjælland og Bornholm. Indholdet i dette friluftsoplæg omfatter dog ikke Kreds Bornholm, da Bornholm ikke indgår i Fingerplan 2007, der er det overordnede planlægningsredskab for Hovedstadsregionen. Fingerplan 2007 regulerer inden for meget åbne kommunale rammer byudviklingen og erhvervsudviklingen i regionen og samtidig regulerer og beskytter planen det åbne land, de grønne kiler, kystkilerne og de grønne ringe. Ansvaret for natur, miljø og friluftsliv er en stor udfordring for regionens 28 kommuner. Friluftsrådet har derfor besluttet at skrive et kommunalt friluftsoplæg til hver af kommunerne som en hjælp til arbejdet med at sætte fokus på friluftsliv. Regionens kommuner Geografisk er Region Hovedstaden forkælet ved at være omgivet af vand på 3 sider, og den indbyder derfor til et stort antal blå aktiviteter. Der er derfor brug for et tæt samarbejde imellem kommunerne for at koordinere havne, ophalingspladser og overnatningssteder langs hele kyststrækningen. Strukturreformen har kun medført et moderat antal kommunesammenlægninger i regionen, og det betyder, at et stort antal kommuner skal samarbejde om regionale eller tværgående ride-, vandre- og cykelstier. Regionen er samtidig karakteriseret ved en voldsom pendling imellem hjem og arbejdsplads, og det er vigtigt, at stiplanlægningen understøtter muligheden for, at så mange som muligt vælger cyklen som dagligt transportmiddel. Gode stisystemer sikrer fri bevægelighed i hele regionen. De samme krav til samarbejde gør sig gældende for søer, vandløb og åer, der indgår som vigtige elementer i hovedstadsbefolkningens friluftsliv. 23 Friluftsoplæg for Høje-Taastrup Kommune

24 Friluftsrådets vision og politik for regionen Mange former for friluftsliv er både ønskede og uproblematiske i alle kommuner andre er mere problematiske og måske endog uønskede. Det gælder specielt støjende og pladskrævende aktiviteter, men det fratager ikke kommunerne for ansvaret for at placere sådanne aktiviteter. Selv om det kan være vanskeligt, er det alligevel nødvendigt at placere for eksempel motocrossbaner, flugtskydebaner og flyvepladser i regionen. Den fælles friluftspolitiske vision for hele regionen er derfor en opfordring til kommunerne om ikke kun at tænke kommunalt men også regionalt, så der i Hovedstadsregionen findes plads til alle de aktiviteter, som en stadig voksende storbybefolkning ønsker at engagere sig i. Det er vigtigt, at kommunerne samarbejder med de statslige skovdistrikter og private skovejere sammen med de stedlige landbrugsorganisationer og friluftsorganisationerne i de grønne råd i kommunerne. I det regi ønsker vi at debattere og koordinere de fælles ønsker til friluftsaktiviteter. Friluftsrådet ønsker stor tilgængelighed for handicappedes brug af naturen i forbindelse med for eksempel adgang, overnatningsfaciliteter og transport. Som pendant til stationsnærhedsprincippet ønsker vi et grønt-nærheds-princip for at skabe korte afstande til rekreative grønne og blå områder. Desuden ønsker vi at fastholde grænsen mellem land og by. Specielt for vestegnskommunerne De 8 vestegnskommuner ligger midt mellem henholdsvis Hjortespringkilen, Vestskovkilen, den grønne kile og Køge Bugt. Ishøj og Høje-Taastrup Kommuner er især nævnt i de 2 nye kileplaner fra Miljøministeriet, og kileplanerne bør derfor indarbejdes i de 2 kommuners kommunale friluftspolitik. Friluftsrådet ser gerne en klar tilkendegivelse af, at kommunerne ikke blot vil fastholde de nuværende naturområder på Vestegnen, men også agter at skabe flere grønne områder. De kan etableres på både tidligere industrigrunde og nuværende landbrugsarealer. Et af de områder, som vi håber, at de 8 kommuner følger op på, er det nu nedlagte HUR s politik om udbygning af tværgående stisystemer i hele kredsen. Dette arbejde må gerne udvides til også at gælde naboregionen her tænker vi især på Greve og Roskilde Kommuner, som i dag hører under Region Vestsjælland. Kredsen anbefaler, at kommunerne viderefører arbejdet med Regionplan 2005, hvori det nævnes, at stierne skal planlægges på tværs af kommunegrænserne. De enkelte borgere får med et udvidet netværk af stier let adgang til naturområder både tæt på og længere væk fra bopælen til gavn for både deres psykiske og fysiske sundhed. Friluftsoplæg for Høje-Taastrup Kommune 24

25 En stor del af Københavns nyere befæstning er beliggende i kredsens område: Vestvolden. Vestvolden er udpeget som en attraktion i verdensklasse visionen bør være, at Vestvolden bliver Københavns svar på Maginotlinjen i Alsace (se Kredsen anbefaler derfor, at de kulturhistoriske mindesmærker gøres tilgængelige i form af gang-, cykel- og ridestier, parkeringspladser og handicapvenlige nedkørsler til de pågældende attraktioner. Formidlingen, herunder de historiske vandringer, skal understøttes. Tilgængelighed i form af gode adgangsforhold og opholdspladser - små kaffepletter - er vigtigt, så visionen kan opfyldes. Samarbejdet mellem Ishøj, Vallensbæk, Høje-Taastrup og Albertslund Kommuner vedrørende en ny plejeplan for Store Vejleå og Vallensbæk Mose bør videreføres. Ligeledes bør det tværkommunale projekt ved Harrestrup Å og Kalveboderne fortsætte. Projektet er et samarbejde mellem Albertslund, Glostrup, Rødovre og Hvidovre Kommuner og omfatter forslag til forbedring af vandkvaliteten i Harrestrup Å og Kalveboderne, så der skabes bedre naturområder langs Harrestrup Å og bedre bademuligheder ved Kalveboderne (regionplan 2005-mål). Målet med de 2 nævnte projekter er at skabe grønne udflugtsmål for regionens borgere, herunder også borgerne i Glostrup Kommune. Projekterne bør være en inspiration til nye tværkommunale projekter i fremtiden. Friluftsrådet vil gerne støtte op om kommunernes samarbejde på natur- og miljøområdet og herved også skabe bedre rekreative muligheder. Friluftsrådet anbefaler kommunerne at komme med idéer og forslag til de statslige vandplaner, som skal udarbejdes af Miljøcenter Roskilde. Kredsen ser gerne, at de 8 kommuner i deres samarbejde omkring de trafikale udbygninger af veje på Vestegnen tager store miljømæssige hensyn og til fulde forsvarer og fastholder de grønne kilers naturområder. De grønne kiler fungerer som korridorer for natur og friluftsliv, og de bør derfor ikke gennembrydes af større veje eller jernbaner. Vestegnen er allerede i dag påvirket af de mange motorveje, som netop skærer igennem de grønne områder og virker som barrierer for flora, fauna og mennesker. Der bør især tages hensyn til dette omkring den nye Motorring 5 og den nye jernbaneforbindelse over Køge, som vil påvirke Vestegnens grønne områder i endnu større omfang. Tekst: Friluftsrådet samt kredsbestyrelsen for Friluftsrådet Storkøbenhavn Vest. Støttet af Tips- og lottomidler til friluftslivet. Trykt: 100 eks. november 2009 Findes i elektronisk form på 25 Friluftsoplæg for Høje-Taastrup Kommune

26