Finansiering af forskning og uddannelse - Politikpapir godkendt april 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Finansiering af forskning og uddannelse - Politikpapir godkendt april 2008"

Transkript

1 Finansiering af forskning og uddannelse - Politikpapir godkendt april 2008 Dette politikpapir indeholder en redegørelse for, hvorfor det er særlig vigtigt at forholde sig til finansiering af videregående uddannelsesinstitutioner i dag. Der vil blive fortaget en analytisk gennemgang af forskellige finansieringsmodeller, som løbende vil blive diskuteret i forhold til fordele og ulemper. Politikpapiret munder ud i en række principper for god finansiering. Indholdsfortegnelse 1. Indledning Finansieringsformer Offentlige finansieringsformer Fast finanslovsfinansiering Outputbaseret fordelingsnøgle Inputbaseret fordelingsnøgle Finansiering bundet op på kvalitetssikringsmekanismer Finansiering bundet op på reformer Puljebevillinger Voucherbaseret finansiering Delkonklusion og principper Brugerbetaling Tuition fees Skjult brugerbetaling Specialiseret brugerbetaling Ekstern finansiering Konklusion Indledning Der kan ikke herske nogen tvivl om, at videregående uddannelsesinstitutioner spiller en helt central rolle i vores samfund. Det bliver stadig tydeligere, at det er den viden og erkendelse, som videregående uddannelsesinstitutioner skaber, der skal sikre en fortsat udvikling af det danske samfund. Det børe være et mål for et hvert samfund, at flere og flere bliver uddannet på højeste niveau, fordi det har en række positive sociale og økonomiske indvirkninger, for samfundet og for den enkelte. Samfundets udvikling og den internationale konkurrence på viden stiller stadig større krav til kvaliteten af vores uddannelser. Det forholder sig nu en gang således, at kvalitet ikke kommer af sig selv, et højt krav om kvalitet kræver et tilsvarende krav til størrelsen af midlerne, som bliver stillet til rådighed for universiteterne. Til trods for videregående uddannelsesinstitutioners store rolle, har vi igennem en lang årrække med skiftende regeringer set en manglende politisk vilje til at investere i uddannelse på universitetsområdet. Man har fra skåret 10 procent af taxametertilskuddene og uanset om nedskæringskurven har stagneret eller ej fra 2006 og frem, så har det efterladt de videregående uddannelsesinstitutioner i en økonomisk situation, som betyder, at det ikke længere er nok at stoppe nedskæringerne. Der er brug for kraftige investeringer i de danske videregående uddannelsesinstitutioner. Hvis den manglende politiske vilje til at investere i uddannelse fortsætter, vil det før eller siden betyde, at de midler, der er til rådighed, ikke længere matcher samfundets efterspørgsel på kvalitet. Det kan betyde, at hvis universiteterne i Danmark skal leve op til de forventninger samfundet har til kvaliteten i undervisningen, kan de blive nødsaget til at finde alternative finansieringskilder heriblandt brugerbetaling eller finansiering fra erhvervslivet, som vi derfor vil tage stilling til i nedenstående papir. Danske Studerendes Fællesråd Side 1 af 6

2 Selvom den absolut vigtigste problemstilling i forhold til finansiering af videregående uddannelsesinstitutioner i øjeblikket er at få øget bevillingerne, så er det et afgørende spørgsmål, hvordan midlerne bliver tildelt. Derfor vil vi i følgende afsnit diskutere fordele og ulemper ved forskellige fordelingsmetoder, og deraf udlede nogle principper for god finansiering. 2. Finansieringsformer 2.1 Offentlige finansieringsformer Videregående uddannelse er og skal være et offentligt gode. DSF mener derfor, at finansieringen af de videregående uddannelsesinstitutioner skal være offentlig. Her skitseres kort forskellige former for offentlig finansiering Fast finanslovsfinansiering Definition: Med fast finanslovsfinansiering mener vi en finansieringsform, hvor politikerne via finansloven fastsætter den pose penge, som tildeles de forskellige videregående uddannelsesinstitutioner, som derefter forvaltes af videregående uddannelsesinstitutioner selv. Det svarer til finansieringsformen før overgangen til taxametermodellen. Denne metode kan ved første øjekast virke brugbar, fordi den giver videregående uddannelsesinstitutioner en maksimal grad af autonomi, men problemet er, at videregående uddannelsesinstitutioner gøres til politiske brikker. Det skal forstås på den måde, at bevillingernes størrelse er meget politisk afhængig, fordi politikerne kan bruge dem til at skrue op og ned alt efter præference. DSF mener ikke, videregående uddannelsesinstitutioner skal være en del af det politiske spil og ønsker derfor ikke, at ressourcerne allokeres efter samme metode som før taxametermodellen. Vi vil, at midlerne fordeles med en fast fordelingsnøgle, fra de slipper ministeriets lommer, til de tilfalder videregående uddannelsesinstitutioner. Når så videregående uddannelsesinstitutioner har modtaget pengene, skal de videregående uddannelsesinstitutioner selv forvalte pengene Outputbaseret fordelingsnøgle Definition: Med en outputbaseret fordelingsnøgle mener vi, at videregående uddannelsesinstitutioner får tildelt midler efter et output de producerer. I den nuværende taxametermodel tildeles tilskuddet efter antal studerende, der består en eksamen. Det er et eksempel på en outputbaseret fordelingsnøgle. Taxametermodellen har siden sin fødsel været et meget omdiskuteret barn. Der er helt klart både fordele og ulemper ved taxametermodellen, og vi vil kort diskutere modellen, som den er i dag. Taxametermodellens fordele kan kategoriseres inden for følgende punkter: Relativ lav grad af politisk styring Effektiv og simpel fordelingsnøgle Gennemsigtighed Man kan i udgangspunktet sige, at taxametermodellen er udtryk for en relativ lav grad af politisk styring. Med ens principper og ens takster er det meget vanskelligt politisk at prioritere et universitet frem for et andet. Dog kan der prioriteres mellem forskellige faggrene ved at regulere de tre forskellige takstsatser i forhold til hinanden. Et hyppigt argument for modellen er, at det er en effektiv fordelingsnøgle, der via standardisering og automatisering omfordeler resurser, som følge af et forandret aktivitetsniveau. Udbuddet af uddannelser tilpasses til de studerendes efterspørgsel. Hvis der derfor sker store forandringer i videregående uddannelsesinstitutioners aktivitetsniveau skal finansieringen ikke først gennem et snørklet bureaukrati, men modificeres automatisk. Endelig er der stor gennemsigtighed i taxametermodellen. Det er let og gennemskueligt at se, hvem der får hvor mange midler og hvorfor. Den nuværende taxametermodel har imidlertid nogle iboende negative sider, som gør, at vi samlet set må stille os yderst kritisk over for modellen. Danske Studerendes Fællesråd Side 2 af 6

3 De ulemper, der findes ved taxametermodellens finansiering kan sættes i følgende hovedkategorier: Incitament til sænkelse af krav til eksamen og kvalitet i uddannelserne. Incitament til hindring af horisontal mobilitet og skærpet konkurrence uddannelsesinstitutionerne imellem på bekostning af de studerende Let at sænke bevillinger Det absolut største problem ved taxameterstrukturen er, at den giver et incitament til at sænke kvaliteten for de danske videregående uddannelsesinstitutioner. For når tilskuddene gives efter STÅ-produktionen har videregående uddannelsesinstitutioner stærke økonomiske incitamenter til at slække på standarden for, hvornår en studerende består en pågældende studieaktivitet. Videregående uddannelsesinstitutioner bliver altså belønnet for kvantitet i stedet for kvalitet, hvilket er yderst uheldigt i et vidensamfund. Derudover ligger det indbygget i taxameterstrukturen, at den tvinger videregående uddannelsesinstitutioner til at konkurrere i stedet for at samarbejde. En konkurrence som går ud over de studerende, fordi det er os, der bliver hevet i og skubbet til. Det bedste eksempel på, at konkurrence om de studerende går ud over os er, at taxameterstrukturen giver incitament for uddannelsesinstitutionen til at holde på sine studerende, da indtægtskilderne er bundet nært sammen hermed. Når studerende så ønsker at tage kurser på andre uddannelsesinstitutioner eller skifte uddannelsessted, er det imod uddannelsesinstitutionernes økonomiske interesser. Det giver udslag i en hæmmet horisontal mobilitet, som bestemt ikke er i vores interesse. Taxameterfinansieringen giver incitament til at få så mange studerende ind som muligt det giver udslag i et altoverskyggende fokus på branding af institutionen, som fjerner fokus fra indholdet af uddannelsen. Derudover kan man nævne, at den aggressive markedsføring af videregående uddannelsesinstitutioner fordrejer vores indtryk af de forskellige institutioner, frem for at oplyse os om, hvilken institution der passer bedst til os. Igen et eksempel på, at vi som studerende er bedre tjent med samarbejde end konkurrence mellem videregående uddannelsesinstitutioner. Det sidste centrale problem ved taxametersystemet, som vi vil komme ind på her, er, at det har vist sig at være ufatteligt let, uden palaver og kritik, at skære ned i taksterne. Ved at stille markante nedskæringer i lyset af effektiviseringskrav har man systematisk kunnet skære ned år efter år via taksterne. Samlet set er den reelle styrke ved taxameterstrukturen den ringe grad af politisk styring. DSF mener, at der skal laves en struktur, som både er effektiv og gennemsigtig, uden at den sænker videregående uddannelsesinstitutioners kvalitet, og uden at videregående uddannelsesinstitutioner tvinges ud i konkurrence på bekostning af de studerende. På baggrund af dette er vi ikke tilhængere af den nuværende model, men mener at der skal findes en ny fordelingsnøgle Inputbaseret fordelingsnøgle Definition: Med inputbaseret allokering af midler forstås at videregående uddannelsesinstitutioner får midler alt efter, hvor mange der sluses ind i universitetssystemet, som universitetet dermed har ansvar for. Det kan fx være at få tildelt midler baseret på optag af antal studerende. Den inputbaserede model imødekommer de mekanismer, som svækker kvaliteten ved taxametermodellen. Til gengæld har den en række uheldige konsekvenser, hvoraf de to vigtigste er: 1. Optager flere end der er kapacitet til For at styrke institutionens økonomi, vil videregående uddannelsesinstitutioner under den inputbaserede model have fordel af, at optage så mange studerende som overhovedet muligt. Uanset hvor mange man har kapacitet til. 2. Incitament til at skille sig af med en masse studerende tidligt i studieforløbet Hvis videregående uddannelsesinstitutioner allerede får tildelt ressourcer, når studerende optages, kan man med fordel frasortere studerende tidligt i studieforløbet, fx med stopprøver, så pengene kan fokuseres på de allerdygtigste studerende. Som det fremstår af ovenstående diskussion har både den input- og outputbaserede finansieringsform nogle meget uheldige konsekvenser. I DSF har vi ikke et færdigt svar til en alternativ finansieringsmodel, men vi mener, at den optimale løsning må være en syntese af de to modeller. Med andre ord skal det ressourceudløsende moment flyttes, så det hverken er antal optagne studerende eller antal STÅ produktioner, der udløser offentlige midler. Der skal dog være en form for fordelingsnøgle, så videregående uddannelsesinstitutioner ikke politiseres unødigt. Danske Studerendes Fællesråd Side 3 af 6

4 For at undgå at kvaliteten sænkes og samtidig have mulighed for at understøtte de studerende, som ikke består en given eksamen kunne det ressourceudløsende være antal studerende, som går til eksamen eller på anden måde er studieaktive Finansiering bundet op på kvalitetssikringsmekanismer Mængden af kvalitetssikringsmekanismer som er blevet indført inden for det videregående uddannelsesområde har været massiv, og der er opsat mange forskellige systemer, som skal sikre kvaliteten på institutioner. Dog har kravet fra staten om kvalitetssikring af uddannelserne og institutionerne ikke været fulgt af finansielle midler, hvilket betyder at de stigende udgifter for institutionerne forbundet med kvalitetsarbejdet, ikke er blevet efterfulgt af et stigende taxameterbeløb til at dække de administrative omkostninger, der er forbundet hermed. Det er i de studerendes interesse, at der er høj kvalitet på institutionerne, men det er ikke i de studerendes interesse, at pengene fjernes fra undervisningen, vejledningen og gode fysiske rammer for studierne til dokumentation af kvalitet. Jo flere krav der stilles til forskerne om at søge om midler, dokumentere mv., des mindre tid er der til at skabe reel kvalitet i undervisningen. Samtidig er der en tendens til, at institutionerne vil stræbe efter at rangere i toppen af de for-skellige ranking lister rundt om i verden, og i det hele taget prøve at leve op til de mål, som er sat af dem, der blåstempler hvad kvalitet er. Et muligt fremtidsscenarium er, at der tildeles midler efter den enkelte institutions opfyldelse af fastsatte mål på forskellige områder fx akkreditering. Det er problematisk i forhold til at sikre kvaliteten og opretholdelsen af de uddannelser og institutioner, hvis kvalitet skal vurderes inden for andre rammer for kvalitetssikring end ranking. Kvalitet kan ikke altid dokumenteres Finansiering bundet op på reformer En anden form for finansiel styring, kan være styring af videregående uddannelsesinstitutioner, hvor de finansielle midler fordeles i henhold til overholdelse af aftaler mellem den enkelte institution og staten som fx udviklingskontrakter eller specifikke reformer det er en politisk detailstyring, der går ud over videregående uddannelsesinstitutioners autonomi og faglige profil. Strammere styring af videregående uddannelsesinstitutioner er ikke i de studerendes interesser heller ikke i forbindelse med finansieringen Puljebevillinger Projektbevillinger dækker over tiltag som puljen til færdiggørelsesbonus og puljen til eliteuddannelse, altså midler der allokeres til specifikke formål og kun tildeles til videregående uddannelsesinstitutioner, der kan opfylde en række af ministeriet fastsatte krav. Ofte er tildelingen baseret på en overordnet vurdering, således vurderes en videregående uddannelsesinstitution på baggrund af de andre videregående uddannelsesinstitutioners resultater og ikke på baggrund af deres egen præstation. Det betyder, at de videregående uddannelses-institutioner sættes i skarp konkurrence over for hinanden -en konkurrence, der i sidste ende vil resultere i færre midler til de studerende. DSF er imod enhver form for detailstyring, som disse projektbevillinger dækker over. DSF mener, at antallet af puljer skal holdes på et minimum for på den måde at lade de videregående uddannelsesinstitutioner administrere deres egen økonomi Voucherbaseret finansiering Delkonklusion og principper DSF s principper for god finansiering Minimum af politisk styring Mulighed for de videregående uddannelsesinstitutioner til selv at forvalte sine midler Gennemsigtig og effektiv fordeling Finansieringsformen må ikke være afhængig af ranking eller benchmarking på kvalitetssikringskriterier Ingen detailstyring og ingen økonomisk afhængighed af konkurrenceudsatte midler Ingen voucher-baseret finansiering Skal sikre høj kvalitet i undervisningen Skal give incitament til samarbejde mellem institutionerne og ikke konkurrence på bekostning af de studerende Skal ikke give incitament til at man optager flere studerende, end der er kapacitet til Danske Studerendes Fællesråd Side 4 af 6

5 2.2 Brugerbetaling Ud over de forskellige offentlige finansieringsformer er det aktuelt, at de studerende forholder sig til risikoen for indførelsen af brugerbetaling på stadig flere områder. Dette afsnit diskuterer former for brugerbetaling på de videregående uddannelsesinstitutioner Tuition fees Definition: A tuition fee is defined as an economic contribution a student has to pay to a higher education institution, a country's higher education sector or the state, before, during or after their studies, in order to register, attend or to complete higher education (ESUs Tuition Fee Compendium 2007:5). Uddannelse i Danmark skal være gratis og fri for brugerbetaling. De videregående uddannelsesinstitutioner bør sikres gennem offentlige skattefinansierede midler, der sikrer muligheden for at udbyde kvalitetsuddannelser og giver de studerende mulighed for at koncentrere sig om deres studier gennem en SU, der er til at leve for. Ingen studerende skal betale for at gennemgå en videregående uddannelse; heller ikke i tilfælde af studie- eller institutionsskift Skjult brugerbetaling Definition: Skjult brugerbetaling er omkostninger forbundet med studierne, som ikke er deciderede tuition fees. Mængden af skjult brugerbetaling for studerende er over årene steget drastisk. Dels er priserne på visse ydelser steget, uden at SU en er fulgt tilsvarende med og dels har kravene til studerende ændret sig. Det kommer til udtryk på en lang række områder. Kompendier og kopier er blevet dyrere og endvidere er det i dag et krav for størstedelen af de studerende at have adgang til internet, hvilket betyder at den studerende skal betale medielicens. Og listen fortsætter. DSF mener, at en hver form for omkostning forbundet med et studie bør reduceres mest muligt. Det kan enten ske ved at fjerne omkostningerne eller ved at hæve SU'en Specialiseret brugerbetaling Definition: Specialiseret brugerbetaling er brugerbetaling for specifikke studentergrupper eller specifikke uddannelsesaktiviteter, som ligger ud over de videregående uddannelsesaktiviteters kerneaktiviteter. Når man beskæftiger sig med brugerbetaling kan man skelne mellem fuldtidsstudier og deltidsstudier. DSF mener dog at både fuldtidsstudier og heltidsstudier skal være gratis. Dels er det vigtigt at alle har lige muligheder for adgang til at efteruddanne sig via deltidsstudier, men især skal de supplerende kurser, der visser steder kræves i forbindelse med skift af faglige retning mellem bachelor og kandidat altid være gratis. I en verden med øget fokus på stigende internationalisering og globalisering bliver det mere og mere almindeligt, at man studerer på tværs af landegrænser. Det gælder både danske studerende, der rejser udenlands samt udenlandske studerende, der vælger at læse på en videregående uddannelsesinstitution i Danmark. At de videregående uddannelsesinstitutioner opkræver brugerbetaling for de udenlandske studerende, der vælger at læse i Danmark strider ikke bare imod DSF s principper om gratis uddannelse til alle, men også imod den danske tradition om, at uddannelse er gratis. Dog anerkender DSF, at der vil være ekstraordinære udgifter forbundet med, at udenlandske studerende læser i Danmark, som kan overstige den enkelte videregående uddannelsesinstitutions kapacitet. Derfor bør det være muligt for de videregående uddannelsesinstitutioner at sætte et loft for, hvor mange udenlandske studerende, man kan optage. De videregående uddannelsesinstitutioner må ikke gå på kompromis med princippet om gratis uddannelse, og derfor bør der ikke kunne opkræves brugerbetaling for udenlandske studerende i Danmark. 2.3 Ekstern finansiering Danske videregående uddannelsesinstitutioner skal være uafhængige af eksterne interesser, og derfor er det en grundpræmis, at de videregående uddannelsesinstitutioner med den offentlige finansiering skal kunne udbyde undervisning og forskning af høj kvalitet. Det er klart, at enhver form for universitetspraksis i bund og grund er afhængig af tilførsel af midler. Netop derfor er finansiering en meget let adgang til at kunne øve indflydelse på universiteternes handlen. Det er således problematisk i forhold til universiteternes uafhængighed, hvis universiteternes økonomi begynder at afhænge af eksterne resurser fx fra det private erhvervsliv. Og derfor er det for DSF centralt, at de videregående uddannelsesinstitutioners drift ikke afhænger af eksterne finansieringskilder, men beror på offentlige midler. Danske Studerendes Fællesråd Side 5 af 6

6 Der findes utallige eksempler på, at de videregående uddannelsesinstitutioners rolle som frie videnskabelige institutioner udfordres, når forskning og undervisning påvirkes af private interessenter. Dandy-sagen fra Århus Universitet er et kerneeksempel. En sådan sammenblanding af interesser fra erhvervslivet med det finansielle grundlag for de videregående uddannelsesinstitutioner risikerer at påvirke forskningsresultater og rette forskningen mod kortsigtede resultater. Hvis ekstern finansiering bliver en integreret del af de videregående uddannelsesinstitutioners økonomi, vil finansieringskilderne i sidste instans påvirke de videregående uddannelsesinstitutioners adfærd, og dermed rykke ved graden af uafhængighed. Det skyldes, at man altid på den ene eller den anden måde skal gøre sig fortjent til at modtage eksterne midler. Der er nemlig ingen eksterne interessenter, som giver penge væk uden at få noget igen. Derfor vil de videregående uddannelsesinstitutioner altid forsøge at agere i overensstemmelse med de ønsker, som kilderne til de eksterne midler måtte have. Det er uanset, om der er tale om konkurrenceudsatte midler fra fx Det strategiske Forskningsråd eller fra det private erhvervsliv. Den eksterne finansiering, som påvirker de videregående uddannelsesinstitutioners adfærd modsiger altså tanken om den frie og uafhængige uddannelsesinstitution. Dermed ikke sagt at de videregående uddannelsesinstitutioner ikke skal indgå i et samspil med det omkringliggende samfund. Det er vigtigt, at samfundet får glæde af den viden, de videregående uddannelsesinstitutioner producerer, og derfor er det vigtigt, at der finder et samspil sted mellem institutionerne og omverdenen, så universiteterne kan matche samfundets behov. Men når det kommer til finansiering, må de videregående uddannelsesinstitutioners uafhængighed stå over alt andet. Såfremt det private erhvervsliv eller andre eksterne kilder ønsker at medfinansiere de videregående uddannelsesinstitutioners virke, må det gøres ud fra et princip om, at det ikke må påvirke forskningen og uddannelsernes uafhængighed. Det kunne fx være i form af donationer. Det forudsætter dog, at man ikke kan donere sig til at få sit navn eller logo eksponeret via den videregående uddannelsesinstitution. Princip: DSF vil arbejde for at gøre universiteterne uafhængige af ekstern finansiering ved at øge de offentlige bevillinger. 3. Konklusion De videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark har brug for et økonomisk løft. Dette løft skal først og fremmest sikres gennem en øget offentlig finansiering, som kan sikre uafhængige vidensinstitutioner af høj kvalitet. Fordelingen af midler skal ske efter en model, som både giver universiteterne maksimal frihed og uafhængighed og samtidig indebærer, så lille grad af politisk styring som muligt. Både den input- og den outputbaserede finansieringsmodel har graverende problemer, så der skal udarbejdes en fordelingsnøgle, som hverken er rent input- eller outputbaseret. DSF foreslår, at det, der skal udløse midlerne, skal være antal studerende, som er tilmeldt eksamen, eller som på anden må er studieaktive i løbet af året. De videregående uddannelsesinstitutioner må aldrig finansieres ved brugerbetaling. Tuition fees er udelukket, og den skjulte brugerbetaling skal reduceres til et minimum, så det er kvalifikationer og ikke økonomisk formåen, som er afgørende for, om man kan læse på en videregående uddannelse. Ud over at de videregående uddannelsesinstitutioner skal sættes fri med frie midler frem for puljer, skal de sikres et nødvendigt råderum. Institutionerne skal have fleksible rammer for at udøve sit akademiske virke, og god undervisning med gode forhold for studerende skal prioriteres over bureaukratisk kvalitetskontrol. Alt i alt er der brug for et markant løft i den offentlige finansiering af videregående uddannelsesinstitutioner. DSF vil som minimum, at der i taxametertilskuddene kompenseres for de sidste 10 års nedskæringer, og at tilskuddene fremover mindst følger pris- og lønreguleringen. Danske Studerendes Fællesråd Side 6 af 6

Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007

Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007 Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007 - de studerendes bud på fremtidens uddannelser Vi er som studerende på vej mod en ny verden. En verden, hvor information, viden og uddannelse

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET Regeringen fremlagde tirsdag d. 26. august 2014, sit forslag til finanslov for 2015. Ligesom sidste år indeholder finansloven

Læs mere

OECD s evaluering af det danske universitetssystem

OECD s evaluering af det danske universitetssystem OECD s evaluering af det danske universitetssystem Notatet giver en gennemgang af OECD-ekspertpanelets anbefalinger inden for de forskellige temaer. National strategi samt universiteternes formålsparagraf

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K./.

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

Bilag om OECDs evaluering af danske universiteter 1

Bilag om OECDs evaluering af danske universiteter 1 14. oktober 2005 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om OECDs evaluering af danske

Læs mere

BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER

BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER OG DETS PÆDAGOGISKE KONSEKVENSER Symposium om universitetspolitik og universitetspædagogik g DUNK 2011 Palle Rasmussen Aalborg Universitet UNIVERSITETSPOLITIK

Læs mere

Studerende og erhvervsarbejde

Studerende og erhvervsarbejde 1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 2 3 EN SU TIL AT LEVE AF SU en er grundlaget for den lige adgang til uddannelse for alle, uanset opvækst og

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET Vedtaget af DSF s levevilkårsudvalg d. 1. december 2013 Dette notat beskriver nogle af de problemer og barrierer studerende med børn møder i SUsystemet samt DSF

Læs mere

Efter høringsfristens udløb den 27. januar 2014 er der indkommet 46 høringssvar.

Efter høringsfristens udløb den 27. januar 2014 er der indkommet 46 høringssvar. Bilag 7 Modtager(e): Kopi: Kommenteret høringsnotat om forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske

Læs mere

Akkreditering - hvorfor og hvordan?

Akkreditering - hvorfor og hvordan? Læs om ekstern kvalitetssikring af uddannelser på universiteterne i Danmark. Akkreditering anno 2012 Side 2 Danske universitetsuddannelser skal være i verdensklasse. Danmark skal kunne imødekomme kravet

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Gallup om SU. Gallup om SU. TNS Dato: 20. februar 2013 Projekt: 59146

Gallup om SU. Gallup om SU. TNS Dato: 20. februar 2013 Projekt: 59146 Feltperiode: Den 19.-20. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.004 personer Stikprøven er vejet

Læs mere

Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer

Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer InTra-Net Projekt - Notat REG X, Kolding, DK, and WTSH GmbH, Kiel, DE Indhold Mål og metode Antagelser Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer Model

Læs mere

Høringsudkast 6. juli 2012

Høringsudkast 6. juli 2012 Forslag til Lov om ændring af lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde (Hjemmel for universiteterne til at formidle visse boliger og studielån i forbindelse

Læs mere

Uddannelsesreformen 2013

Uddannelsesreformen 2013 Uddannelsesreformen 2013 Torsdag den 18. april blev SU-reformen færdigforhandlet. Resultatet blev en reform, der på mange punkter ligner regeringens oprindelige reformudspil. På enkelte områder er der

Læs mere

Taxametersystemet helt enkelt

Taxametersystemet helt enkelt Taxametersystemet helt enkelt I det følgende gennemgås erhvervsskolernes primære finasieringskilder. Baggrund Den 1. januar 1991 overgår erhvervsskolerne til selveje og skal hermed vænne sig til at deres

Læs mere

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Stillings- og personprofil Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Opdragsgiver UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland - et samarbejde mellem Norddjurs Kommune

Læs mere

DM s uddannelses- og studenterpolitik

DM s uddannelses- og studenterpolitik DM s uddannelses- og studenterpolitik Indledning DM har mange medlemmer, som er ansat som undervisere på en lang række forskelligartede uddannelsesinstitutioner med den dominerende hovedvægt inden for

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Høringssvar over harmonisering af regler vedrørende fællesuddannelser og udbud af uddannelser i udlandet.

Høringssvar over harmonisering af regler vedrørende fællesuddannelser og udbud af uddannelser i udlandet. Ref.: MC mc@uc-dk.dk +45 33 38 22 01 Uddannelses- og Forskningsministeriet Styrelsen for Videregående Uddannelser Bredgade 43 1260 København K Att. Trine Bolette Svensson 06. august 2014 Høringssvar over

Læs mere

Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. Foreslåede ændringer. KL s hovedsynspunkter

Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. Foreslåede ændringer. KL s hovedsynspunkter Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk hen@ams.dk asc@ams.dk Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. KL har den 2. september 2013 modtaget udkast til forslag til

Læs mere

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende 1. Definitioner 2. Generelt 3. Information i forbindelse med studievalg 4. Partnere og agenter 5. Adgangskrav 6.

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse NÆSTVED KOMMUNE Casebeskrivelse 70 Overblik Region: Sjælland Kommunestørrelse: 81.163 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 17 Antal elever: Total: 10505 Heraf kommunale folkeskoler: 8858 Gennemsnitlig

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,

Læs mere

Sander vil belønne de bedste forskere

Sander vil belønne de bedste forskere Sander vil belønne de bedste forskere Rangordning af de danske universiteter indgår som en del af Videnskabsministeriets nye finansieringsmodel for universiteterne. En god placering på rangordningslisten

Læs mere

Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum

Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum Dagsorden 1 2 3 4 Projektet og baggrund for projektet Den innovative organisation Centrale udfordringer for uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Først et par baggrundsspørgsmål. Morten Ryom. Socialdemokraterne. Navn. Politisk parti. 2/6/2015 SurveyXact

Først et par baggrundsspørgsmål. Morten Ryom. Socialdemokraterne. Navn. Politisk parti. 2/6/2015 SurveyXact X6X1 4XV7 VSMP X6X1 4XV7 VSMP Danske elever og studerende med stemmeret tæller ca. 470.000 tusind stemmer. Det er nok til at flytte 20 mandater i folketinget. Danske elever og studerende sidder altså med

Læs mere

HØRINGSSVAR TIL EN RÆKKE BEKENDTGØRELSER OPFØLGNING PÅ ÆNDRINGER I UNIVERSITETSLOVEN (STU- DIEFREMDRIFT)

HØRINGSSVAR TIL EN RÆKKE BEKENDTGØRELSER OPFØLGNING PÅ ÆNDRINGER I UNIVERSITETSLOVEN (STU- DIEFREMDRIFT) Styrelsen for Videregående Uddannelser Att. Gertie Lund Bredgade 43 1260 København K sagsnr. 13/027901-01 12. november 2013 HØRINGSSVAR TIL EN RÆKKE BEKENDTGØRELSER OPFØLGNING PÅ ÆNDRINGER I UNIVERSITETSLOVEN

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

Lønpolitik. (intern forretningsgang, senest ændret i 2012)

Lønpolitik. (intern forretningsgang, senest ændret i 2012) Lønpolitik (intern forretningsgang, senest ændret i 2012) Passende aflønning For koncernens lønpolitik er visionen, at leder og medarbejder har en fælles forståelse og accept af rimeligheden i lønniveauet.

Læs mere

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation marts 2011 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i Engelsk

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Faglig kvalitet på de danske masseuniversiteter. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for fødevare- og ressourceøkonomi, nik@foi.ku.

Faglig kvalitet på de danske masseuniversiteter. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for fødevare- og ressourceøkonomi, nik@foi.ku. Faglig kvalitet på de danske masseuniversiteter Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for fødevare- og ressourceøkonomi, nik@foi.ku.dk Problemstillinger 1. Forskning og uddannelse er godt 2. Det

Læs mere

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner Code of Conduct for danske videregående uddannelsinstitutioner i Undervisningsministeriets regi Dansk udgave 31.05.10 Code of Conduct Page 1 Indholdsfortegnelse 1. Definitioner... 3 2. Baggrund... 3 3.

Læs mere

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe Projektbeskrivelse Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe I denne undersøgelse sætter EVA fokus på, hvilke erfaringer danske og udenlandske universiteter har med at håndtere de udfordringer,

Læs mere

Socialtilsyn. Version 1.0 Udgivet den XXX

Socialtilsyn. Version 1.0 Udgivet den XXX Socialtilsyn de økonomiske ramme r Version 1.0 Udgivet den XXX Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Regulering af kommunernes bloktilskud... 3 Kun nye, forpligtende opgaver kompenseres... 4 Fordeling af

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Ophold ved en udenlandsk institution kan indgå som en del af forskningsåret.

Ophold ved en udenlandsk institution kan indgå som en del af forskningsåret. Forskningsåret Medicinstuderende og tandlægestuderende ved Health på Aarhus Universitet kan søge om indskrivning på forskningsåret, et 1-årig prægraduat forløb i sundhedsvidenskabelig forskning, der afsluttes

Læs mere

Forslag om etablering af et uddannelsesforum

Forslag om etablering af et uddannelsesforum 17.2.2010 Forslag om etablering af et uddannelsesforum 1. Behov for en sammenhængende uddannelsespolitik Uddannelsesniveauet udgør en nøglefaktor for Danmarks internationale konkurrenceevne og er dermed

Læs mere

Vi præsenterer herunder vores forslag, fordelt på hvad der bør gøres før studiestart, i forbindelse med studiestart og under selve studiet

Vi præsenterer herunder vores forslag, fordelt på hvad der bør gøres før studiestart, i forbindelse med studiestart og under selve studiet God gennemførsel Danske Studerendes Fællesråds bud på tiltag, der kan bidrage til hurtigere og bedre gennemførsel og et mere fleksibelt og sammenhængende uddannelsessystem. Danske Studerendes Fællesråd

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Kapitel 4. Indikator for frit valg

Kapitel 4. Indikator for frit valg 1 af 11 21-08-2013 12:50 Kapitel 4. Indikator for frit valg Introduktion Fordelen ved at indføre frit valg er først og fremmest, at der skabes større effektivitet og produktudvikling, når serviceydelser

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN B103/04

RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN B103/04 RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN B103/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om satsreguleringspuljen (beretning nr. 3/02) I. Indledning 1. I mit notat i henhold

Læs mere

Rammebetingelser og udviklingsmuligheder for videregående uddannelse på Bornholm Analyse for Bornholms Vækstforum

Rammebetingelser og udviklingsmuligheder for videregående uddannelse på Bornholm Analyse for Bornholms Vækstforum Rammebetingelser og udviklingsmuligheder for videregående uddannelse på Bornholm Analyse for Bornholms Vækstforum Præsentation på workshop om uddannelse på Bornholm Bornholms Akademi 23. april 2014 Agenda

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

På given foranledning indskærper ministeriet hermed helt centrale regler vedrørende tilrettelæggelse af AMU og anvendelse af interne instruktører.

På given foranledning indskærper ministeriet hermed helt centrale regler vedrørende tilrettelæggelse af AMU og anvendelse af interne instruktører. Til samtlige AMU-godkendte uddannelsesinstitutioner Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr.

Læs mere

Kinesiske ingeniører trussel eller mulighed. Lektor Anders Buch, DTU-Management

Kinesiske ingeniører trussel eller mulighed. Lektor Anders Buch, DTU-Management Kinesiske ingeniører trussel eller mulighed Lektor Anders Buch, DTU-Management Punkter 1. Kinesisk kultur og tradition 2. Det kinesiske uddannelsessystem 3. Ingeniøruddannelserne og ingeniørerne i Kina

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Tabel 1 Samlede besparelser for de gymnasiale uddannelser

Tabel 1 Samlede besparelser for de gymnasiale uddannelser Detaljeret gennemgang af finanslovsforslag 2011 samt dispositionsbegrænsning 2010 Regeringens forslag til finanslov 2011 blev offentliggjort tirsdag den 24. august 2010. Der er ingen egentlige overraskelser

Læs mere

Master i. international virksomhedskommunikation

Master i. international virksomhedskommunikation Master i international virksomhedskommunikation 2 Fleksibel og målrettet uddannelse til dig, der vil videre i karrieren Har du brug for at forbedre dine kommunikative og ledelsesmæssige kompetencer enten

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier Lovafdelingen Dato: 11. marts 2014 Kontor: Lovkvalitetskontoret Sagsbeh: Katrine Busch Sagsnr.: 2011-750-0013 Dok.: 1109053 Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Internt stormøde: Strategi og budget

Internt stormøde: Strategi og budget Internt stormøde: Strategi og budget Karsten Kristiansen Mandag d. 15. august 2011 kl. 14:00 Lundbeckfond Auditorium De dystre prognoser for KU s forskningstilskud Lene Düwel: Væksten der blev væk, KUreren

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis

Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis NVL Kvalitetskonference d. 13. november 2008 Jørgen Thorslund Prorektor Disposition 1. UC Lillebælts opgaver og kvalitetsforpligtelse 2. Nogle megatrends

Læs mere

Master i udlandet. University College Nordjylland

Master i udlandet. University College Nordjylland Master i udlandet University College Nordjylland Indhold 1. Indledning... 2 2. Begrebsafklaring og definitioner... 2 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)... 2 2.2 MBA: Master of Business

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Skatteministeriets kompetencestrategi

Skatteministeriets kompetencestrategi Skatteministeriets kompetencestrategi Kompetencestrategien beskriver, hvordan vi systematisk arbejder med løbende udvikling af medarbejdernes kompetencer, således at 1) Skatteministeriet altid er i besiddelse

Læs mere

Notat: Internationale studerende i Danmark

Notat: Internationale studerende i Danmark Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale

Læs mere

IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12

IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12 IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12 Koncessionsaftaler REFERENCER: Begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber IFRS 1 Førstegangsanvendelse af IFRS IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger

Læs mere

Beskæftigelsespolitik uden effekt

Beskæftigelsespolitik uden effekt REGERING PÅ VILDSPOR Beskæftigelsespolitik uden effekt VK-regeringens beskæftigelsespolitik bygger på den grundopfattelse, at der er arbejde nok, men at udbuddet af arbejdskraft enten ikke er godt nok

Læs mere

Ja, i andre sammenhænge

Ja, i andre sammenhænge Bygge- og anlægsbranchen sidder stadig i en kreditklemme Denne undersøgelse er blevet gennemført siden 2009. Det betyder, at det nu er muligt at vurdere udviklingen i et længere perspektiv. I bygge- og

Læs mere

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån Fokus på forsyning SPERA har tidligere set på spildevandsselskabernes investeringer og låntagning. Gennemgang af de seneste data viser stigende tendenser: Det gennemsnitlige selskab har investeret for

Læs mere

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Indledning Aabenraa Kommune har igangsat en proces i forhold til udvikling af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter. En udvikling, der skal munde ud i et nybyggeri

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse NOTAT SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse i udlandet 3. oktober 2008 1. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen

Læs mere

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Lønpolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2008 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold Formål 3 Lønelementer 3 Basisløn og centralt fastsatte

Læs mere

Forskelle mellem Hovedfag

Forskelle mellem Hovedfag Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler April 2014 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

InternatIonalt konkurrencedygtige

InternatIonalt konkurrencedygtige InternatIonalt konkurrencedygtige universiteter Møde i Vækstforum den 21. januar 2011 REGERINGEN Internationalt konkurrencedygtige universiteter Møde i Vækstforum den 21. januar 2011 REGERINGEN Internationalt

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indholdsfortegnelse Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

ERHVERVSAKADEMI AARHUS TALENTSTRATEGI SPROGPOLITIK. Talentstrategi. Erhvervsakademi Aarhus. Side 0 af 4

ERHVERVSAKADEMI AARHUS TALENTSTRATEGI SPROGPOLITIK. Talentstrategi. Erhvervsakademi Aarhus. Side 0 af 4 Talentstrategi Erhvervsakademi Aarhus Side 0 af 4 Baggrund og indledning Lovbekendtgørelse nr. 750 af 25. juni 2014 (Lov om ændring af universitetsloven og forskellige andre love Initiativer for særlig

Læs mere