Finansiering af forskning og uddannelse - Politikpapir godkendt april 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Finansiering af forskning og uddannelse - Politikpapir godkendt april 2008"

Transkript

1 Finansiering af forskning og uddannelse - Politikpapir godkendt april 2008 Dette politikpapir indeholder en redegørelse for, hvorfor det er særlig vigtigt at forholde sig til finansiering af videregående uddannelsesinstitutioner i dag. Der vil blive fortaget en analytisk gennemgang af forskellige finansieringsmodeller, som løbende vil blive diskuteret i forhold til fordele og ulemper. Politikpapiret munder ud i en række principper for god finansiering. Indholdsfortegnelse 1. Indledning Finansieringsformer Offentlige finansieringsformer Fast finanslovsfinansiering Outputbaseret fordelingsnøgle Inputbaseret fordelingsnøgle Finansiering bundet op på kvalitetssikringsmekanismer Finansiering bundet op på reformer Puljebevillinger Voucherbaseret finansiering Delkonklusion og principper Brugerbetaling Tuition fees Skjult brugerbetaling Specialiseret brugerbetaling Ekstern finansiering Konklusion Indledning Der kan ikke herske nogen tvivl om, at videregående uddannelsesinstitutioner spiller en helt central rolle i vores samfund. Det bliver stadig tydeligere, at det er den viden og erkendelse, som videregående uddannelsesinstitutioner skaber, der skal sikre en fortsat udvikling af det danske samfund. Det børe være et mål for et hvert samfund, at flere og flere bliver uddannet på højeste niveau, fordi det har en række positive sociale og økonomiske indvirkninger, for samfundet og for den enkelte. Samfundets udvikling og den internationale konkurrence på viden stiller stadig større krav til kvaliteten af vores uddannelser. Det forholder sig nu en gang således, at kvalitet ikke kommer af sig selv, et højt krav om kvalitet kræver et tilsvarende krav til størrelsen af midlerne, som bliver stillet til rådighed for universiteterne. Til trods for videregående uddannelsesinstitutioners store rolle, har vi igennem en lang årrække med skiftende regeringer set en manglende politisk vilje til at investere i uddannelse på universitetsområdet. Man har fra skåret 10 procent af taxametertilskuddene og uanset om nedskæringskurven har stagneret eller ej fra 2006 og frem, så har det efterladt de videregående uddannelsesinstitutioner i en økonomisk situation, som betyder, at det ikke længere er nok at stoppe nedskæringerne. Der er brug for kraftige investeringer i de danske videregående uddannelsesinstitutioner. Hvis den manglende politiske vilje til at investere i uddannelse fortsætter, vil det før eller siden betyde, at de midler, der er til rådighed, ikke længere matcher samfundets efterspørgsel på kvalitet. Det kan betyde, at hvis universiteterne i Danmark skal leve op til de forventninger samfundet har til kvaliteten i undervisningen, kan de blive nødsaget til at finde alternative finansieringskilder heriblandt brugerbetaling eller finansiering fra erhvervslivet, som vi derfor vil tage stilling til i nedenstående papir. Danske Studerendes Fællesråd Side 1 af 6

2 Selvom den absolut vigtigste problemstilling i forhold til finansiering af videregående uddannelsesinstitutioner i øjeblikket er at få øget bevillingerne, så er det et afgørende spørgsmål, hvordan midlerne bliver tildelt. Derfor vil vi i følgende afsnit diskutere fordele og ulemper ved forskellige fordelingsmetoder, og deraf udlede nogle principper for god finansiering. 2. Finansieringsformer 2.1 Offentlige finansieringsformer Videregående uddannelse er og skal være et offentligt gode. DSF mener derfor, at finansieringen af de videregående uddannelsesinstitutioner skal være offentlig. Her skitseres kort forskellige former for offentlig finansiering Fast finanslovsfinansiering Definition: Med fast finanslovsfinansiering mener vi en finansieringsform, hvor politikerne via finansloven fastsætter den pose penge, som tildeles de forskellige videregående uddannelsesinstitutioner, som derefter forvaltes af videregående uddannelsesinstitutioner selv. Det svarer til finansieringsformen før overgangen til taxametermodellen. Denne metode kan ved første øjekast virke brugbar, fordi den giver videregående uddannelsesinstitutioner en maksimal grad af autonomi, men problemet er, at videregående uddannelsesinstitutioner gøres til politiske brikker. Det skal forstås på den måde, at bevillingernes størrelse er meget politisk afhængig, fordi politikerne kan bruge dem til at skrue op og ned alt efter præference. DSF mener ikke, videregående uddannelsesinstitutioner skal være en del af det politiske spil og ønsker derfor ikke, at ressourcerne allokeres efter samme metode som før taxametermodellen. Vi vil, at midlerne fordeles med en fast fordelingsnøgle, fra de slipper ministeriets lommer, til de tilfalder videregående uddannelsesinstitutioner. Når så videregående uddannelsesinstitutioner har modtaget pengene, skal de videregående uddannelsesinstitutioner selv forvalte pengene Outputbaseret fordelingsnøgle Definition: Med en outputbaseret fordelingsnøgle mener vi, at videregående uddannelsesinstitutioner får tildelt midler efter et output de producerer. I den nuværende taxametermodel tildeles tilskuddet efter antal studerende, der består en eksamen. Det er et eksempel på en outputbaseret fordelingsnøgle. Taxametermodellen har siden sin fødsel været et meget omdiskuteret barn. Der er helt klart både fordele og ulemper ved taxametermodellen, og vi vil kort diskutere modellen, som den er i dag. Taxametermodellens fordele kan kategoriseres inden for følgende punkter: Relativ lav grad af politisk styring Effektiv og simpel fordelingsnøgle Gennemsigtighed Man kan i udgangspunktet sige, at taxametermodellen er udtryk for en relativ lav grad af politisk styring. Med ens principper og ens takster er det meget vanskelligt politisk at prioritere et universitet frem for et andet. Dog kan der prioriteres mellem forskellige faggrene ved at regulere de tre forskellige takstsatser i forhold til hinanden. Et hyppigt argument for modellen er, at det er en effektiv fordelingsnøgle, der via standardisering og automatisering omfordeler resurser, som følge af et forandret aktivitetsniveau. Udbuddet af uddannelser tilpasses til de studerendes efterspørgsel. Hvis der derfor sker store forandringer i videregående uddannelsesinstitutioners aktivitetsniveau skal finansieringen ikke først gennem et snørklet bureaukrati, men modificeres automatisk. Endelig er der stor gennemsigtighed i taxametermodellen. Det er let og gennemskueligt at se, hvem der får hvor mange midler og hvorfor. Den nuværende taxametermodel har imidlertid nogle iboende negative sider, som gør, at vi samlet set må stille os yderst kritisk over for modellen. Danske Studerendes Fællesråd Side 2 af 6

3 De ulemper, der findes ved taxametermodellens finansiering kan sættes i følgende hovedkategorier: Incitament til sænkelse af krav til eksamen og kvalitet i uddannelserne. Incitament til hindring af horisontal mobilitet og skærpet konkurrence uddannelsesinstitutionerne imellem på bekostning af de studerende Let at sænke bevillinger Det absolut største problem ved taxameterstrukturen er, at den giver et incitament til at sænke kvaliteten for de danske videregående uddannelsesinstitutioner. For når tilskuddene gives efter STÅ-produktionen har videregående uddannelsesinstitutioner stærke økonomiske incitamenter til at slække på standarden for, hvornår en studerende består en pågældende studieaktivitet. Videregående uddannelsesinstitutioner bliver altså belønnet for kvantitet i stedet for kvalitet, hvilket er yderst uheldigt i et vidensamfund. Derudover ligger det indbygget i taxameterstrukturen, at den tvinger videregående uddannelsesinstitutioner til at konkurrere i stedet for at samarbejde. En konkurrence som går ud over de studerende, fordi det er os, der bliver hevet i og skubbet til. Det bedste eksempel på, at konkurrence om de studerende går ud over os er, at taxameterstrukturen giver incitament for uddannelsesinstitutionen til at holde på sine studerende, da indtægtskilderne er bundet nært sammen hermed. Når studerende så ønsker at tage kurser på andre uddannelsesinstitutioner eller skifte uddannelsessted, er det imod uddannelsesinstitutionernes økonomiske interesser. Det giver udslag i en hæmmet horisontal mobilitet, som bestemt ikke er i vores interesse. Taxameterfinansieringen giver incitament til at få så mange studerende ind som muligt det giver udslag i et altoverskyggende fokus på branding af institutionen, som fjerner fokus fra indholdet af uddannelsen. Derudover kan man nævne, at den aggressive markedsføring af videregående uddannelsesinstitutioner fordrejer vores indtryk af de forskellige institutioner, frem for at oplyse os om, hvilken institution der passer bedst til os. Igen et eksempel på, at vi som studerende er bedre tjent med samarbejde end konkurrence mellem videregående uddannelsesinstitutioner. Det sidste centrale problem ved taxametersystemet, som vi vil komme ind på her, er, at det har vist sig at være ufatteligt let, uden palaver og kritik, at skære ned i taksterne. Ved at stille markante nedskæringer i lyset af effektiviseringskrav har man systematisk kunnet skære ned år efter år via taksterne. Samlet set er den reelle styrke ved taxameterstrukturen den ringe grad af politisk styring. DSF mener, at der skal laves en struktur, som både er effektiv og gennemsigtig, uden at den sænker videregående uddannelsesinstitutioners kvalitet, og uden at videregående uddannelsesinstitutioner tvinges ud i konkurrence på bekostning af de studerende. På baggrund af dette er vi ikke tilhængere af den nuværende model, men mener at der skal findes en ny fordelingsnøgle Inputbaseret fordelingsnøgle Definition: Med inputbaseret allokering af midler forstås at videregående uddannelsesinstitutioner får midler alt efter, hvor mange der sluses ind i universitetssystemet, som universitetet dermed har ansvar for. Det kan fx være at få tildelt midler baseret på optag af antal studerende. Den inputbaserede model imødekommer de mekanismer, som svækker kvaliteten ved taxametermodellen. Til gengæld har den en række uheldige konsekvenser, hvoraf de to vigtigste er: 1. Optager flere end der er kapacitet til For at styrke institutionens økonomi, vil videregående uddannelsesinstitutioner under den inputbaserede model have fordel af, at optage så mange studerende som overhovedet muligt. Uanset hvor mange man har kapacitet til. 2. Incitament til at skille sig af med en masse studerende tidligt i studieforløbet Hvis videregående uddannelsesinstitutioner allerede får tildelt ressourcer, når studerende optages, kan man med fordel frasortere studerende tidligt i studieforløbet, fx med stopprøver, så pengene kan fokuseres på de allerdygtigste studerende. Som det fremstår af ovenstående diskussion har både den input- og outputbaserede finansieringsform nogle meget uheldige konsekvenser. I DSF har vi ikke et færdigt svar til en alternativ finansieringsmodel, men vi mener, at den optimale løsning må være en syntese af de to modeller. Med andre ord skal det ressourceudløsende moment flyttes, så det hverken er antal optagne studerende eller antal STÅ produktioner, der udløser offentlige midler. Der skal dog være en form for fordelingsnøgle, så videregående uddannelsesinstitutioner ikke politiseres unødigt. Danske Studerendes Fællesråd Side 3 af 6

4 For at undgå at kvaliteten sænkes og samtidig have mulighed for at understøtte de studerende, som ikke består en given eksamen kunne det ressourceudløsende være antal studerende, som går til eksamen eller på anden måde er studieaktive Finansiering bundet op på kvalitetssikringsmekanismer Mængden af kvalitetssikringsmekanismer som er blevet indført inden for det videregående uddannelsesområde har været massiv, og der er opsat mange forskellige systemer, som skal sikre kvaliteten på institutioner. Dog har kravet fra staten om kvalitetssikring af uddannelserne og institutionerne ikke været fulgt af finansielle midler, hvilket betyder at de stigende udgifter for institutionerne forbundet med kvalitetsarbejdet, ikke er blevet efterfulgt af et stigende taxameterbeløb til at dække de administrative omkostninger, der er forbundet hermed. Det er i de studerendes interesse, at der er høj kvalitet på institutionerne, men det er ikke i de studerendes interesse, at pengene fjernes fra undervisningen, vejledningen og gode fysiske rammer for studierne til dokumentation af kvalitet. Jo flere krav der stilles til forskerne om at søge om midler, dokumentere mv., des mindre tid er der til at skabe reel kvalitet i undervisningen. Samtidig er der en tendens til, at institutionerne vil stræbe efter at rangere i toppen af de for-skellige ranking lister rundt om i verden, og i det hele taget prøve at leve op til de mål, som er sat af dem, der blåstempler hvad kvalitet er. Et muligt fremtidsscenarium er, at der tildeles midler efter den enkelte institutions opfyldelse af fastsatte mål på forskellige områder fx akkreditering. Det er problematisk i forhold til at sikre kvaliteten og opretholdelsen af de uddannelser og institutioner, hvis kvalitet skal vurderes inden for andre rammer for kvalitetssikring end ranking. Kvalitet kan ikke altid dokumenteres Finansiering bundet op på reformer En anden form for finansiel styring, kan være styring af videregående uddannelsesinstitutioner, hvor de finansielle midler fordeles i henhold til overholdelse af aftaler mellem den enkelte institution og staten som fx udviklingskontrakter eller specifikke reformer det er en politisk detailstyring, der går ud over videregående uddannelsesinstitutioners autonomi og faglige profil. Strammere styring af videregående uddannelsesinstitutioner er ikke i de studerendes interesser heller ikke i forbindelse med finansieringen Puljebevillinger Projektbevillinger dækker over tiltag som puljen til færdiggørelsesbonus og puljen til eliteuddannelse, altså midler der allokeres til specifikke formål og kun tildeles til videregående uddannelsesinstitutioner, der kan opfylde en række af ministeriet fastsatte krav. Ofte er tildelingen baseret på en overordnet vurdering, således vurderes en videregående uddannelsesinstitution på baggrund af de andre videregående uddannelsesinstitutioners resultater og ikke på baggrund af deres egen præstation. Det betyder, at de videregående uddannelses-institutioner sættes i skarp konkurrence over for hinanden -en konkurrence, der i sidste ende vil resultere i færre midler til de studerende. DSF er imod enhver form for detailstyring, som disse projektbevillinger dækker over. DSF mener, at antallet af puljer skal holdes på et minimum for på den måde at lade de videregående uddannelsesinstitutioner administrere deres egen økonomi Voucherbaseret finansiering Delkonklusion og principper DSF s principper for god finansiering Minimum af politisk styring Mulighed for de videregående uddannelsesinstitutioner til selv at forvalte sine midler Gennemsigtig og effektiv fordeling Finansieringsformen må ikke være afhængig af ranking eller benchmarking på kvalitetssikringskriterier Ingen detailstyring og ingen økonomisk afhængighed af konkurrenceudsatte midler Ingen voucher-baseret finansiering Skal sikre høj kvalitet i undervisningen Skal give incitament til samarbejde mellem institutionerne og ikke konkurrence på bekostning af de studerende Skal ikke give incitament til at man optager flere studerende, end der er kapacitet til Danske Studerendes Fællesråd Side 4 af 6

5 2.2 Brugerbetaling Ud over de forskellige offentlige finansieringsformer er det aktuelt, at de studerende forholder sig til risikoen for indførelsen af brugerbetaling på stadig flere områder. Dette afsnit diskuterer former for brugerbetaling på de videregående uddannelsesinstitutioner Tuition fees Definition: A tuition fee is defined as an economic contribution a student has to pay to a higher education institution, a country's higher education sector or the state, before, during or after their studies, in order to register, attend or to complete higher education (ESUs Tuition Fee Compendium 2007:5). Uddannelse i Danmark skal være gratis og fri for brugerbetaling. De videregående uddannelsesinstitutioner bør sikres gennem offentlige skattefinansierede midler, der sikrer muligheden for at udbyde kvalitetsuddannelser og giver de studerende mulighed for at koncentrere sig om deres studier gennem en SU, der er til at leve for. Ingen studerende skal betale for at gennemgå en videregående uddannelse; heller ikke i tilfælde af studie- eller institutionsskift Skjult brugerbetaling Definition: Skjult brugerbetaling er omkostninger forbundet med studierne, som ikke er deciderede tuition fees. Mængden af skjult brugerbetaling for studerende er over årene steget drastisk. Dels er priserne på visse ydelser steget, uden at SU en er fulgt tilsvarende med og dels har kravene til studerende ændret sig. Det kommer til udtryk på en lang række områder. Kompendier og kopier er blevet dyrere og endvidere er det i dag et krav for størstedelen af de studerende at have adgang til internet, hvilket betyder at den studerende skal betale medielicens. Og listen fortsætter. DSF mener, at en hver form for omkostning forbundet med et studie bør reduceres mest muligt. Det kan enten ske ved at fjerne omkostningerne eller ved at hæve SU'en Specialiseret brugerbetaling Definition: Specialiseret brugerbetaling er brugerbetaling for specifikke studentergrupper eller specifikke uddannelsesaktiviteter, som ligger ud over de videregående uddannelsesaktiviteters kerneaktiviteter. Når man beskæftiger sig med brugerbetaling kan man skelne mellem fuldtidsstudier og deltidsstudier. DSF mener dog at både fuldtidsstudier og heltidsstudier skal være gratis. Dels er det vigtigt at alle har lige muligheder for adgang til at efteruddanne sig via deltidsstudier, men især skal de supplerende kurser, der visser steder kræves i forbindelse med skift af faglige retning mellem bachelor og kandidat altid være gratis. I en verden med øget fokus på stigende internationalisering og globalisering bliver det mere og mere almindeligt, at man studerer på tværs af landegrænser. Det gælder både danske studerende, der rejser udenlands samt udenlandske studerende, der vælger at læse på en videregående uddannelsesinstitution i Danmark. At de videregående uddannelsesinstitutioner opkræver brugerbetaling for de udenlandske studerende, der vælger at læse i Danmark strider ikke bare imod DSF s principper om gratis uddannelse til alle, men også imod den danske tradition om, at uddannelse er gratis. Dog anerkender DSF, at der vil være ekstraordinære udgifter forbundet med, at udenlandske studerende læser i Danmark, som kan overstige den enkelte videregående uddannelsesinstitutions kapacitet. Derfor bør det være muligt for de videregående uddannelsesinstitutioner at sætte et loft for, hvor mange udenlandske studerende, man kan optage. De videregående uddannelsesinstitutioner må ikke gå på kompromis med princippet om gratis uddannelse, og derfor bør der ikke kunne opkræves brugerbetaling for udenlandske studerende i Danmark. 2.3 Ekstern finansiering Danske videregående uddannelsesinstitutioner skal være uafhængige af eksterne interesser, og derfor er det en grundpræmis, at de videregående uddannelsesinstitutioner med den offentlige finansiering skal kunne udbyde undervisning og forskning af høj kvalitet. Det er klart, at enhver form for universitetspraksis i bund og grund er afhængig af tilførsel af midler. Netop derfor er finansiering en meget let adgang til at kunne øve indflydelse på universiteternes handlen. Det er således problematisk i forhold til universiteternes uafhængighed, hvis universiteternes økonomi begynder at afhænge af eksterne resurser fx fra det private erhvervsliv. Og derfor er det for DSF centralt, at de videregående uddannelsesinstitutioners drift ikke afhænger af eksterne finansieringskilder, men beror på offentlige midler. Danske Studerendes Fællesråd Side 5 af 6

6 Der findes utallige eksempler på, at de videregående uddannelsesinstitutioners rolle som frie videnskabelige institutioner udfordres, når forskning og undervisning påvirkes af private interessenter. Dandy-sagen fra Århus Universitet er et kerneeksempel. En sådan sammenblanding af interesser fra erhvervslivet med det finansielle grundlag for de videregående uddannelsesinstitutioner risikerer at påvirke forskningsresultater og rette forskningen mod kortsigtede resultater. Hvis ekstern finansiering bliver en integreret del af de videregående uddannelsesinstitutioners økonomi, vil finansieringskilderne i sidste instans påvirke de videregående uddannelsesinstitutioners adfærd, og dermed rykke ved graden af uafhængighed. Det skyldes, at man altid på den ene eller den anden måde skal gøre sig fortjent til at modtage eksterne midler. Der er nemlig ingen eksterne interessenter, som giver penge væk uden at få noget igen. Derfor vil de videregående uddannelsesinstitutioner altid forsøge at agere i overensstemmelse med de ønsker, som kilderne til de eksterne midler måtte have. Det er uanset, om der er tale om konkurrenceudsatte midler fra fx Det strategiske Forskningsråd eller fra det private erhvervsliv. Den eksterne finansiering, som påvirker de videregående uddannelsesinstitutioners adfærd modsiger altså tanken om den frie og uafhængige uddannelsesinstitution. Dermed ikke sagt at de videregående uddannelsesinstitutioner ikke skal indgå i et samspil med det omkringliggende samfund. Det er vigtigt, at samfundet får glæde af den viden, de videregående uddannelsesinstitutioner producerer, og derfor er det vigtigt, at der finder et samspil sted mellem institutionerne og omverdenen, så universiteterne kan matche samfundets behov. Men når det kommer til finansiering, må de videregående uddannelsesinstitutioners uafhængighed stå over alt andet. Såfremt det private erhvervsliv eller andre eksterne kilder ønsker at medfinansiere de videregående uddannelsesinstitutioners virke, må det gøres ud fra et princip om, at det ikke må påvirke forskningen og uddannelsernes uafhængighed. Det kunne fx være i form af donationer. Det forudsætter dog, at man ikke kan donere sig til at få sit navn eller logo eksponeret via den videregående uddannelsesinstitution. Princip: DSF vil arbejde for at gøre universiteterne uafhængige af ekstern finansiering ved at øge de offentlige bevillinger. 3. Konklusion De videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark har brug for et økonomisk løft. Dette løft skal først og fremmest sikres gennem en øget offentlig finansiering, som kan sikre uafhængige vidensinstitutioner af høj kvalitet. Fordelingen af midler skal ske efter en model, som både giver universiteterne maksimal frihed og uafhængighed og samtidig indebærer, så lille grad af politisk styring som muligt. Både den input- og den outputbaserede finansieringsmodel har graverende problemer, så der skal udarbejdes en fordelingsnøgle, som hverken er rent input- eller outputbaseret. DSF foreslår, at det, der skal udløse midlerne, skal være antal studerende, som er tilmeldt eksamen, eller som på anden må er studieaktive i løbet af året. De videregående uddannelsesinstitutioner må aldrig finansieres ved brugerbetaling. Tuition fees er udelukket, og den skjulte brugerbetaling skal reduceres til et minimum, så det er kvalifikationer og ikke økonomisk formåen, som er afgørende for, om man kan læse på en videregående uddannelse. Ud over at de videregående uddannelsesinstitutioner skal sættes fri med frie midler frem for puljer, skal de sikres et nødvendigt råderum. Institutionerne skal have fleksible rammer for at udøve sit akademiske virke, og god undervisning med gode forhold for studerende skal prioriteres over bureaukratisk kvalitetskontrol. Alt i alt er der brug for et markant løft i den offentlige finansiering af videregående uddannelsesinstitutioner. DSF vil som minimum, at der i taxametertilskuddene kompenseres for de sidste 10 års nedskæringer, og at tilskuddene fremover mindst følger pris- og lønreguleringen. Danske Studerendes Fællesråd Side 6 af 6

Dagsorden for politikkonferencen... 2

Dagsorden for politikkonferencen... 2 Referat af politikkonferencen april 2008 Indholdsfortegnelse Referat af politikkonferencen april 2008... 1 Dagsorden for politikkonferencen... 2 Ad.1 Valg af dirigenter og referenter... 2 Ad.2 Afstemning

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET Regeringen fremlagde d. 27. august 2013 sit forslag til finansloven for 2014. Det er på mange måder en finanslov, der særligt

Læs mere

Eliteuddannelse i Danmark

Eliteuddannelse i Danmark Eliteuddannelse i Danmark - Politikpapir vedtaget i Uddannelsespolitisk udvalg, november 2008 I april 2006 kom begrebet eliteuddannelse på den politiske dagsorden, da regeringen præsenterede sin globaliseringsstrategi.

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K./.

Læs mere

Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007

Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007 Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007 - de studerendes bud på fremtidens uddannelser Vi er som studerende på vej mod en ny verden. En verden, hvor information, viden og uddannelse

Læs mere

Redegørelse om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem

Redegørelse om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem Redegørelse om større sammenhæng i det videregående Oplæg ved Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Større sammenhæng i det videregående Regeringen fremlagde i april 2012 en redegørelse

Læs mere

JA s uddannelsespolitik

JA s uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet. Uddannelsespolitikken

Læs mere

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser 28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling

Læs mere

Danmark uden kanter - Muligheder i hele landet

Danmark uden kanter - Muligheder i hele landet Danmark uden kanter - Muligheder i hele landet Uddannelse gør drømme til virkelighed. Derfor skal alle børn og unge have adgang til uddannelse uanset, hvor de vokser op i Danmark. Vi vil flytte flere af

Læs mere

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Att.: Minister Morten Østergaard Bredgade 43 1260 København K. 6.

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Att.: Minister Morten Østergaard Bredgade 43 1260 København K. 6. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Att.: Minister Morten Østergaard Bredgade 43 1260 København K 6. juni 2013 Pr. e-mail: ui@ui.dk C.c.: Udvalget for Forskning, Innovation

Læs mere

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET Regeringen fremlagde tirsdag d. 26. august 2014, sit forslag til finanslov for 2015. Ligesom sidste år indeholder finansloven

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet

Læs mere

Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver

Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver Formand for kontaktudvalget for diplomuddannelser Formand for fællesudvalget for de pædagogiske diplomuddannelser Akkrediteringsansøgninger,

Læs mere

Holdningspapir for Danske Studerendes Fællesråd

Holdningspapir for Danske Studerendes Fællesråd Holdningspapir for Danske Studerendes Fællesråd Danske Studerendes Fællesråd (DSF) er en national interesseorganisation for danske studerende. Vi er et holdnings- og handlingsfællesskab, der arbejder i

Læs mere

Klare rammer, bedre balance

Klare rammer, bedre balance Klare rammer, bedre balance Regeringen prioriterer uddannelse højt. I 2016 investerede vi mere end 13 milliarder kroner i de videregående uddannelser. Det er en god investering, fordi de videregående uddannelser

Læs mere

Frihed og ansvar for studiefremdrift

Frihed og ansvar for studiefremdrift Frihed og ansvar for studiefremdrift - Regeringens udspil til justering af fremdriftsreformen Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførsel fra april 2013, herunder særligt initiativerne i reformen

Læs mere

Et nyt kvalitetssikringssystem for nye og eksisterende uddannelser skal tilgodese tre meget forskellige hensyn:

Et nyt kvalitetssikringssystem for nye og eksisterende uddannelser skal tilgodese tre meget forskellige hensyn: AC - Sekretariatet Den 12. august 2010 BBA Forslag til nyt kvalitetssikringssystem Akkrediteringssystemet blev indført med virkning fra 2007. I sin korte levetid har det danske akkrediteringssystem allerede

Læs mere

BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER

BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER OG DETS PÆDAGOGISKE KONSEKVENSER Symposium om universitetspolitik og universitetspædagogik g DUNK 2011 Palle Rasmussen Aalborg Universitet UNIVERSITETSPOLITIK

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne

Læs mere

Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016

Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016 Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016 - Højere kvalitet, lavere dimittendledighed. Uddannelser for alle. FSR danske revisorer er enig med regeringen i at få reformeret taxametersystemet

Læs mere

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Indledning Denne udviklingskontrakt omhandler IT-Universitetet i Københavns udvikling 2015-2017 inden for følgende områder: 1. Bedre kvalitet

Læs mere

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov

Læs mere

OECD s evaluering af det danske universitetssystem

OECD s evaluering af det danske universitetssystem OECD s evaluering af det danske universitetssystem Notatet giver en gennemgang af OECD-ekspertpanelets anbefalinger inden for de forskellige temaer. National strategi samt universiteternes formålsparagraf

Læs mere

KVALITET OG TALENTUDVIKLING FOR ALLE

KVALITET OG TALENTUDVIKLING FOR ALLE 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 KVALITET OG TALENTUDVIKLING FOR ALLE Vi studerende oplever i vores hverdag

Læs mere

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE 20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav

Læs mere

En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet

En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 21. marts 2006 En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Regeringen har med globaliseringsstrategien foreslået en ny model for forskningsfinansiering,

Læs mere

Vejledning til standardaftale for internationale uddannelsesforløb

Vejledning til standardaftale for internationale uddannelsesforløb Vejledning til standardaftale for internationale uddannelsesforløb Som led i kvalitetssikringen af de uddannelser, som udbydes i samarbejde med udenlandske universiteter, har universitetets ledelse besluttet

Læs mere

Visioner for fremtidens uddannelsessystem. af Elev- og Studenterbevægelsen:

Visioner for fremtidens uddannelsessystem. af Elev- og Studenterbevægelsen: Visioner for fremtidens uddannelsessystem af Elev- og Studenterbevægelsen: Forord Elev- og Studenterbevægelsen er gået sammen om at skabe en ny debat om uddannelser og uddannelseskvalitet. Vi tror på,

Læs mere

Arbejdsplan DSF 2013 INDLEDNING

Arbejdsplan DSF 2013 INDLEDNING Arbejdsplan DSF 2013 INDLEDNING Danske Studerendes Fællesråd (DSF) er en organisation, der i stigende grad bliver dagsordensættende for det uddannelsespolitiske område og ungdommen i Danmark. Gennem en

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Studerende og erhvervsarbejde

Studerende og erhvervsarbejde 1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 2 3 EN SU TIL AT LEVE AF SU en er grundlaget for den lige adgang til uddannelse for alle, uanset opvækst og

Læs mere

HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE

HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf.: 33 37 50 80 Enhedslistens udspil til SU-forhandingerne HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE

Læs mere

UNIVERSITETER MED SOCIALT ANSVAR OG DEMOKRATI

UNIVERSITETER MED SOCIALT ANSVAR OG DEMOKRATI Oktober 2011 UNIVERSITETER MED SOCIALT ANSVAR OG DEMOKRATI Studenterpolitisk udspil 2011 Frit Forum, Danasvej 7, 1910 Frederiksberg Tlf: 72 30 08 80 Email: fritforum@fritforum.dk Indhold Universiteter

Læs mere

Studenterrådet ved Aarhus Universitet

Studenterrådet ved Aarhus Universitet S t u d e n t e r r å d e t v e d A a r h u s U n i v e r s i t e t Studenterrådets bidrag til AU s samlede evaluering af universitetsområdet Som led i evalueringen af universitetsområdet, indsender Studenterrådet

Læs mere

Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015

Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015 Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015 Roskilde Handelsskole definerede i 2008 en strategi for perioden 2008 2010. Strategien kan sammenfattes i 2 ord værdifuld vækst. Siden 2008 har

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

ØKONOMIFUNKTIONEN SOM STRATEGISK SPARRINGSPARTNER

ØKONOMIFUNKTIONEN SOM STRATEGISK SPARRINGSPARTNER STYRINGSAGENDA 2016 ØKONOMIFUNKTIONEN SOM STRATEGISK SPARRINGSPARTNER SDIREKTØR AGENDA 1. Styring i sektoren: videregående uddannelser 2. Styring på Aarhus Universitet 3. Økonomifunktionen som strategisk

Læs mere

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK 9. august 2004 Af Søren Jakobsen BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK I 2002 udgav regeringen sine visioner for uddannelsessystemet i Danmark med publikationen Bedre, hvor målsætningen er ambitiøs uddannelsestilbuddene

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

1. Indledning. 2. Begrebsafklaring og definitioner. 3. Hvilken masteruddannelse? 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)

1. Indledning. 2. Begrebsafklaring og definitioner. 3. Hvilken masteruddannelse? 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science) Master i udlandet 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Begrebsafklaring og definitioner... 3 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)... 3 2.2 MBA: Master of Business Administration... 3 3. Hvilken

Læs mere

Den danske universitetssektor - kort fortalt

Den danske universitetssektor - kort fortalt Den danske universitetssektor - kort fortalt 2010 Danske Universiteter Tryk: Prinfoshop, Hedensted Forside: Billede taget af Danske Universiteters sekretariat ISBN 978-87-90470-47-0 Denne publikation kan

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 110 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 110 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - på Spørgsmål 110 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

Internationalisering af universitetsuddannelserne

Internationalisering af universitetsuddannelserne Internationalisering af universitetsuddannelserne ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

ZA4986. Flash Eurobarometer 260 (Students and Higher Education Reform) Country Specific Questionnaire Denmark

ZA4986. Flash Eurobarometer 260 (Students and Higher Education Reform) Country Specific Questionnaire Denmark ZA4986 Flash Eurobarometer 260 (Students and Higher Education Reform) Country Specific Questionnaire Denmark FLASH 260 STUDENTS AND HIGHER EDUCATION REFORM Dit lokale interviewer ID Bosættelse navn Respondent

Læs mere

Danmark uden kanter - Muligheder i hele landet

Danmark uden kanter - Muligheder i hele landet Danmark uden kanter - Muligheder i hele landet Uddannelse gør drømme til virkelighed. Derfor skal alle børn og unge have adgang til uddannelse uanset, hvor de vokser op i Danmark. Vi vil flytte flere af

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget FIV Alm.del Bilag 142 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget FIV Alm.del Bilag 142 Offentligt Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 142 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 11. marts 2015 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir

Læs mere

Forslag. til. I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. marts 2015, foretages følgende ændringer:

Forslag. til. I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. marts 2015, foretages følgende ændringer: Forslag til Lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, lov om maritime uddannelser

Læs mere

RESUME AF KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER I DSF'S KVALITETSUDSPIL

RESUME AF KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER I DSF'S KVALITETSUDSPIL RESUME AF KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER I DSF'S KVALITETSUDSPIL KAPITEL 1 FULDTIDSSTUDIER Danske studerende modtager i gennemsnit 12-13 timers undervisning om ugen. 30 40 % af de studerende på humanistiske

Læs mere

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006 DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Opfølgning på globaliseringsaftalerne (1. marts 2008) Aftale om opfølgning på globaliseringsaftalerne

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

MSK Strategi

MSK Strategi Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET Ph.d.-administration og Forskningsservice

ROSKILDE UNIVERSITET Ph.d.-administration og Forskningsservice ROSKILDE UNIVERSITET Ph.d.-administration og Forskningsservice GHD, 28/01/2013 Diskussionsoplæg til Akademisk Råd samt underudvalgene ØU og FOU RUCs eksterne indtægter hvordan kan vi gøre det bedre? 1.

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden. En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2015-16. Fremsat den 24. februar 2016 af uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2015-16. Fremsat den 24. februar 2016 af uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen) til Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2015-16 Fremsat den 24. februar 2016 af uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen) Forslag til Lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Politisk kommunikation. Ellers er der generelt alt for få lektioner på alle moduler.

Læs mere

Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer

Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer InTra-Net Projekt - Notat REG X, Kolding, DK, and WTSH GmbH, Kiel, DE Indhold Mål og metode Antagelser Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer Model

Læs mere

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET Vedtaget af DSF s levevilkårsudvalg d. 1. december 2013 Dette notat beskriver nogle af de problemer og barrierer studerende med børn møder i SUsystemet samt DSF

Læs mere

Høringssvar til 2. lovforslag om arbejdsskadeafgiften

Høringssvar til 2. lovforslag om arbejdsskadeafgiften Skatteministeriets Koncerncenter Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Høringssvar til 2. lovforslag om arbejdsskadeafgiften Skatteministeriet har anmodet om bemærkninger til forslag til lov om arbejdsskadeafgift.

Læs mere

I medfør af 3, stk. 1, 3 a, stk. 7, og 34 i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 14. august 2014, fastsættes:

I medfør af 3, stk. 1, 3 a, stk. 7, og 34 i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 14. august 2014, fastsættes: I medfør af 3, stk. 1, 3 a, stk. 7, og 34 i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 14. august 2014, fastsættes: Kapitel 1 Område 1. Formålet med denne bekendtgørelse

Læs mere

Aarhus universitet. Viden som forudsætning for innovation, vækst og velfærd. Ole Olsen Vicedirektør Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET

Aarhus universitet. Viden som forudsætning for innovation, vækst og velfærd. Ole Olsen Vicedirektør Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET 10. marts 2011 Viden som forudsætning for innovation, vækst og velfærd Ole Olsen Vicedirektør Aarhus Universitet Aarhus universitet Temaer: Globale uddannelsespolitiske udfordringer for universiteterne

Læs mere

AAU VIDEN FOR VERDEN

AAU VIDEN FOR VERDEN Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 59 Offentligt AAU VIDEN FOR VERDEN MØ D E M ED F O L KET INGET S U D D AN N EL SES - O G F O R SKN INGSU DVALG Dagsorden Hvem er AAU? Og den

Læs mere

Nyt fra Uddannelsesministeriet

Nyt fra Uddannelsesministeriet Nyt fra Uddannelsesministeriet Årsmøde 2013 for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser Kontorchef Jette Søgren Nielsen, Uddannelsespolitisk Center Ny styrelse - Styrelsen for Videregåede

Læs mere

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel

Læs mere

Akademikere beskæftiget i den private sektor

Akademikere beskæftiget i den private sektor Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt

Læs mere

Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum

Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum Dagsorden 1 2 3 4 Projektet og baggrund for projektet Den innovative organisation Centrale udfordringer for uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2013 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen

Læs mere

Strategi 2020 Syddansk Universitet

Strategi 2020 Syddansk Universitet Strategi 2020 Syddansk Universitet Forord 3 PÅ VEJ MOD 2020 I 2012 påbegyndte SDU arbejdet med at udvikle en samlet strategi, som kan favne hele universitetet. Resultatet er nærværende strategi, som skal

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Uddannelsesudvalget UVT alm. del - Bilag 118,UDU alm. del - Bilag 263 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Uddannelsesudvalget UVT alm. del - Bilag 118,UDU alm. del - Bilag 263 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi, Uddannelsesudvalget UVT alm. del - Bilag 118,UDU alm. del - Bilag 263 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi

Læs mere

Faktaark: Indholdsfortegnelse

Faktaark: Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Fast track-ordningen Forslag om målretning af greencardordningen Forskerskatteordning lempes med 10.000 kr. pr. måned Initiativer om internationale grundskolepladser og flere udbud

Læs mere

Opfølgning på resultatmål i udviklingskontrakt for 2009 til 2010 Opfølgning pr. 25. august 2010

Opfølgning på resultatmål i udviklingskontrakt for 2009 til 2010 Opfølgning pr. 25. august 2010 Bilag 2 Opfølgning på resultatmål i udviklingskontrakt for 2009 til 2010 Opfølgning pr. 25. august 2010 Afrapporteringen i nedenstående skema afspejler resultaterne i 2009 og første halvår af Signatur:

Læs mere

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner Videnskabsminister Helge Sander Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Bestyrelsen Tlf.: 89 48 66 88 Fax: 86 15 95 77 E-mail: ksn@asb.dk Århus, den 3. april 2006

Læs mere

Bilag om OECDs evaluering af danske universiteter 1

Bilag om OECDs evaluering af danske universiteter 1 14. oktober 2005 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om OECDs evaluering af danske

Læs mere

[TITLE WITH CAPITAL LETTERS] AARHUS UNIVERSITET

[TITLE WITH CAPITAL LETTERS] AARHUS UNIVERSITET [TITLE WITH CAPITAL LETTERS] UDDANNELSE -VEJEN TIL VÆKST Uddannelser og vækst Dagens tema: Hvordan kan uddannelser bidrage til øget vækst? Regeringens svar: Hurtigere og højere Udgangspunktet: Uddannelsesniveau,

Læs mere

Politisk aftale om de videregående uddannelser

Politisk aftale om de videregående uddannelser 2.11.2006 Notat 12339 ersc/jopa Politisk aftale om de videregående uddannelser Den politiske aftale om de videregående uddannelser betyder at der over en 3 årig periode afsættes over 1/2 mia. kr. til centrale

Læs mere

Uddannelsesfinansiering for lange videregående uddannelser

Uddannelsesfinansiering for lange videregående uddannelser Uddannelsesfinansiering for lange videregående uddannelser April 2017 Hovedkonklusioner Finansieringen af lang videregående uddannelse er systematisk underprioriteret. En af konsekvenserne har været, at

Læs mere

MIO-møde tirsdag

MIO-møde tirsdag MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 29. december 2011. Bekendtgørelse om universiteternes internationale uddannelsesforløb. 15. december 2011. Nr. 1389.

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 29. december 2011. Bekendtgørelse om universiteternes internationale uddannelsesforløb. 15. december 2011. Nr. 1389. Lovtidende A 2011 Udgivet den 29. december 2011 15. december 2011. Nr. 1389. Bekendtgørelse om universiteternes internationale uddannelsesforløb I medfør af 3, stk. 1, 3 a, stk. 7, og 34 i lov om universiteter

Læs mere

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.

Læs mere

Master i udlandet. University College Nordjylland

Master i udlandet. University College Nordjylland Master i udlandet University College Nordjylland Indhold 1. Indledning... 2 2. Begrebsafklaring og definitioner... 2 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)... 2 2.2 MBA: Master of Business

Læs mere

Ekstern kvalitetssikring af uddannelserne nu og fremover

Ekstern kvalitetssikring af uddannelserne nu og fremover Ekstern kvalitetssikring af uddannelserne nu og fremover Oplæg for censorerne for ingeniøruddannelserne og diplomuddannelserne i teknik og it, 23. maj 2013 Evalueringskonsulent Martin Sørensen og chefkonsulent

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Bestyrelsesmøde. 10. august 2010 kl 16-20 på RUC. Dagsorden og bilag, 7. august 2010. Dagsorden 2. Bilag 1: Forslag til revision af forretningsorden 3

Bestyrelsesmøde. 10. august 2010 kl 16-20 på RUC. Dagsorden og bilag, 7. august 2010. Dagsorden 2. Bilag 1: Forslag til revision af forretningsorden 3 Bestyrelsesmøde 10. august 2010 kl 16-20 på RUC Dagsorden og bilag, 7. august 2010 Indhold Dagsorden 2 Bilag 1: Forslag til revision af forretningsorden 3 Bilag 2: Efterårets SU-kampagne 4 Bilag 3: UB-honorar

Læs mere

FN s Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, artikel 1

FN s Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, artikel 1 STRATEGI 2017-2020 Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd. FN s Verdenserklæringen

Læs mere

Vi præsenterer herunder vores forslag, fordelt på hvad der bør gøres før studiestart, i forbindelse med studiestart og under selve studiet

Vi præsenterer herunder vores forslag, fordelt på hvad der bør gøres før studiestart, i forbindelse med studiestart og under selve studiet God gennemførsel Danske Studerendes Fællesråds bud på tiltag, der kan bidrage til hurtigere og bedre gennemførsel og et mere fleksibelt og sammenhængende uddannelsessystem. Danske Studerendes Fællesråd

Læs mere

Vejledning til regler for god videnskabelig praksis

Vejledning til regler for god videnskabelig praksis Vejledning til regler for god videnskabelig praksis Af Universitetsloven 2 stk. 2, fremgår det, at universitetet har forskningsfrihed og skal værne om denne og om videnskabsetik. Københavns Universitets

Læs mere

Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora

Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora 9. oktober 2009 Til videnskabsministeren og medlemmerne af Udvalget for Videnskab og Teknologi Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora I forlængelse af aftalen fra november 2008

Læs mere

Kortfattet beskrivelse af begrebet akkreditering på grundlag af EVA s notat af maj 2006

Kortfattet beskrivelse af begrebet akkreditering på grundlag af EVA s notat af maj 2006 Kortfattet beskrivelse af begrebet akkreditering på grundlag af EVA s notat af maj 2006 Formål Dette notats formål er meget kort at give læserne - medlemmer af censorformandskaber - grundlæggende beskrivelse

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Stærke uddannelses- og praktikforløb

Stærke uddannelses- og praktikforløb Stærke uddannelses- og praktikforløb Arbejdsmarkedets parter arbejder tæt sammen med professionshøjskolerne om at skabe stærke uddannelses- og praktikforløb, der kan sikre de studerende optimalt fagligt

Læs mere