Ny statistik for investeringsforeninger

Transkript

1 33 Ny statistik for investeringsforeninger Gitte Wallin Pedersen og Faisel Sethi, Statistisk Afdeling INDLEDNING Som led i udbygningen af den finansielle statistik efter internationale retningslinjer kan de første resultater fra den nye statistik for danske investeringsforeninger nu præsenteres. Investeringsforeningernes forretningsomfang er vokset med stor hast i de senere år. Hovedparten af investeringsforeningsbeviserne ejes af danske husholdninger, men forsikringsselskaber og pensionskasser ejer også en betydelig del. Oplysningerne om ejerforhold i investeringsforeningerne er en af nyskabelserne i den nye statistik. DEN NYE STATISTIK FOR INVESTERINGSFORENINGER Planlægningen af den nye statistik for investeringsforeningerne begyndte i sommeren 2000 i en arbejdsgruppe, hvor InvesteringsForeningsRådet, Danmarks Statistik, Finanstilsynet og Nationalbanken deltog. I forhold til den eksisterende statistik 1 har den nye statistik flere oplysninger om investeringsforeningernes beholdning af værdipapirer, og desuden indeholder den oplysninger om ejerne af investeringsforeningsbeviserne, jf. boks 1. Nedbrydningerne i statistikken gør det bl.a. muligt at se, i hvilke sektorer og lande investeringsforeningerne investerer, samt den oprindelige løbetid i obligationsbeholdningen. Tilsvarende er det muligt at se, hvilke sektorer ejerne af investeringsforeningsbeviserne tilhører, samt om ejerne er valutaindlændinge eller valutaudlændinge. Hertil kommer oplysninger om foreningernes rene transaktioner renset for kursbevægelser, hvilket gør det muligt at sondre mellem ændringer i beholdningen af værdipapirer, som skyldes køb og salg, og ændringer, som følger af fx valutakursudsving og børskursændringer. Oplysningerne kan bl.a. anvendes i den fremtidige opgørelse af finansielle sektorkonti, som består af en finansiel balance samt en opgørelse af finansielle transaktioner for økonomiens forskellige sektorer. 1 Indtil nu har statistikken over investeringsforeningerne bestået af Finanstilsynets halvårlige regnskabsindberetning. InvesteringsForeningsRådet udarbejder i øvrigt en kvartalsvis afkast- og markedsstatistik, som primært fokuserer på investeringsforeningernes performance.

2 34 DEN NYE STATISTIK FOR INVESTERINGSFORENINGER Boks 1 I nedenstående tabel er skitseret de balanceposter, som indberettes til Nationalbankens balancestatistik for danske investeringsforeninger og specialforeninger. Aktiver Kassebeholdning Indskud (L,V,S) Værdipapirer ekskl. aktier (L,V,S,Lb) Aktier og andre ejerandelsbeviser (L,V,S) Andele i investeringsforeninger (L,V,S) Finansielle derivater (L,V) Anlægsaktiver Tilgodehavende renter og udbytter (L) Øvrige aktiver Passiver Lån (L,V,S) Andele udstedt af inv.for. (L,V,S) Finansielle derivater (L,V) Øvrige passiver Anm.: L: Landefordelt, V: Valutafordelt, S: Sektorfordelt, Lb: Fordelt på løbetid. En række balanceposter fordeles på lande, valuta, løbetid og sektorer. Det er angivet i tabellen ud for den enkelte balancepost, hvilke fordelinger der indberettes. I landefordelingen sondres mellem Danmark, euroområdet og "resten af verden". Der valutafordeles på danske kroner, euro og øvrige valutaer. Løbetidsfordelingen sker for løbetid til og med 1 år og over 1 år. Sektorfordelingen sker for følgende sektorer 1 : MFIer/banker, som omfatter penge- og realkreditinstitutter, andre kreditinstitutter, pengemarkedsforeninger og Nationalbanken. Andre finansielle formidlere, som omfatter investeringsforeninger, investeringsselskaber, fondsmæglere, som handler for egen regning, finansielle leasingselskaber m.fl. Finansielle hjælpeenheder, som omfatter Københavns Fondsbørs, Værdipapircentralen, børsmæglerselskaber, som handler for andres regning o.lign. Forsikringsselskaber og pensionskasser, som omfatter skades-, livs- og pensionsforsikringsselskaber, og pensionskasser. Ikke-finansielle selskaber, som omfatter selskaber med hovedaktiviteten inden for ikke-finansielle brancher o.lign. Offentlig forvaltning og service, som omfatter statsinstitutioner, kommuner samt sociale kasser og fonde, såsom ATP. Husholdninger mv., som omfatter almindelige husstande, enkeltmandsvirksomheder og non-profit institutioner rettet mod husholdninger (foreninger, fagforeninger og velgørende fonde). Ud over balancestatistikken indberetter investeringsforeningerne rene transaktioner for værdipapirbeholdningen og for udstedte investeringsforeningsbeviser, som begge fordeles på lande og sektorer. Hovedparten af oplysningerne om udstedte investeringsforeningsbeviser indberettes dog af Værdipapircentralen. 1 Sektorfordelingen følger retningslinjerne i ENS95 (Det Europæiske Nationalregnskabssystem).

3 35 Den nye statistik for investeringsforeninger vil desuden blive udarbejdet både hyppigere og hurtigere end den eksisterende statistik. Investeringsforeningernes indberetning til den nye statistik vil således være kvartalsvis og finde sted i måneden efter et kvartals udløb, og statistikken vil blive offentliggjort snarest herefter. Investeringsforeningerne har indberettet kvartalsvise oplysninger for 4. kvartal 2000 og frem. Oplysningerne indberettes aktuelt af 17 administrationsselskaber 1, som ved udgangen af 2. kvartal 2001 i alt havde 435 afdelinger. Investeringsforeningerne skal være godkendt af Finanstilsynet i henhold til lov 2. UDVIKLINGEN I INVESTERINGSFORENINGERNE Investor bliver automatisk medlem af en investeringsforening ved køb af et investeringsforeningsbevis. Investeringsforeningernes formue tilhører således medlemmerne. Investeringsforeningsbeviser kan købes i små stykstørrelser, hvilket gør det muligt at erhverve obligationer og/eller aktier også for beskedne beløb. Det kan i en række situationer indebære lavere transaktions- og depotomkostninger end ved at købe de bagvedliggende værdipapirer direkte. Ikke mindst hvis der er tale om udenlandske værdipapirer, vil omkostningsargumentet kunne være tungtvejende for at investere via investeringsforeninger. Samtidig spredes investeringerne og dermed risikoen typisk over mange forskellige aktier og/eller obligationer. Der findes dog også specialforeninger, som har bredere rammer med hensyn til investering og risiko. Væksten i investeringsforeningerne Siden udgangen af 1996 er antallet af afdelinger i investeringsforeningerne mere end fordoblet til 435 afdelinger ved udgangen af 2. kvartal 2001, jf. figur 1. Væksten i antallet af afdelinger afspejler, at udbuddet er blevet mere varieret. Mange af de nye afdelinger er således specialiserede i fx udvalgte brancher og landeområder. Hertil kommer en vækst i antallet af specialforeninger. 1 Administrationsselskaberne er følgende: Alfred Berg, Alm. Brand Invest, BankInvest, Carnegie Worldwide, Dansk Portefølje Administration, Danske Invest (herunder BG Invest), Egns-Invest, Gudme Raaschou, Jyske Invest, Midtinvest, Rationel Invest, Schroeders, SEB, Sparinvest, Syd Invest, Uni-invest og Valueinvest Danmark. 2 Investeringsforeninger skal være godkendt af Finanstilsynet under lov om investeringsforeninger og specialforeninger (nr. 476 af 10. juni 1997), og de skal være residenter i det danske økonomiske område. For at være resident i det danske økonomiske område skal foreningens økonomiske interessetyngdepunkt være i Danmark, således at den gennem længere tid (et år eller mere) har udøvet økonomiske aktiviteter i Danmark. Definitionen af valutaindlændinge henholdsvis valutaudlændinge fastsættes i Nationalbankens gældende indberetningsforskrifter for udlandsbetalinger. Pengemarkedsforeninger er undtaget fra indberetningen og indberetter i stedet til MFI-statistikken.

4 36 ANTAL AFDELINGER I DANSKE INVESTERINGSFORENINGER Figur 1 2. kvartal kvartal Antal afdelinger Kilde: Tal fra før ultimo 2000 er hentet fra InvesteringsForeningsRådets markedsstatistik, mens tal fra ultimo 2000 og frem er fra Danmarks Nationalbank. Væksten i investeringsforeningernes formue har været endnu kraftigere, jf. figur 2. Siden udgangen af 1996 er formuen mere end femdoblet fra godt 50 mia.kr. til godt 275 mia.kr. ved udgangen af 2. kvartal Væksten skyldes dels generelt stigende børskurser i perioden, dels udstedelse af nye investeringsforeningsbeviser. I steg formuen mere end UDVIKLINGEN I INVESTERINGSFORENINGERNES FORMUE, ULTIMO Figur 2 Mia.kr kvartal kvartal 2001 Medlemmernes formue Periodens nettoemission Periodens kursgevinster og tab Anm.: Alle tal er opgjort til markedsværdi. Kilde: Tal fra før ultimo 2000 samt kursgevinster og tab i hele perioden er baseret på Finanstilsynets årlige regnskabsopgørelse. Tal fra ultimo 2000 og frem er fra Danmarks Nationalbank (foreløbige tal).

5 37 UDVIKLINGEN I FORMUEN OPDELT EFTER AFDELINGSTYPE, ULTIMO Figur 3 Mia.kr kvartal kvartal 2001 Aktieafdelinger Obligationsafdelinger Blandede afdelinger Anm.: Kategorisering af afdelinger er sket på baggrund af afdelingernes prospekt. Kilde: Tal fra før ultimo 2000 er baseret på Finanstilsynets årlige regnskabsopgørelse. Tal fra ultimo 2000 og frem er fra Danmarks Nationalbank (foreløbige tal). nettoemissionen, i 2000 mindre som følge af en negativ kursudvikling i mange afdelinger. Den negative kursudvikling fortsatte i 1. kvartal , hvorved formuen faldt på trods af en positiv nettoemission. Det var specielt aktieafdelingerne, som var årsag til den negative kursudvikling i 1. kvartal 2001, jf. figur 3. I løbet af 1999 voksede aktieafdelingerne sig større end obligationsafdelingerne og er stadig de største ved udgangen af 2. kvartal Aktieafdelingerne har generelt haft en mere ujævn udvikling i perioden end obligationsafdelingerne. De blandede afdelinger, som både investerer i aktier og obligationer, udgør en meget lille del af investeringsforeningernes formue. I 2. kvartal 2001 er der sket en tydelig stigning i de blandede afdelinger, hvilket kan skyldes ændringer i pensionsafkastbeskatningen. Værdipapirbeholdningens sammensætning Investeringsforeningernes beholdning af aktier og obligationer kan opdeles i henholdsvis danske og udenlandske værdipapirer, jf. figur 4. Aktiebeholdningen omfatter aktier og andre ejerandelsbeviser. Obligationsbeholdningen omfatter værdipapirer ekskl. aktier, som primært består af obligationer og pantebreve. Andelen af udenlandske værdipapirer har siden 1999 været større end den danske andel. En dominerende 1 Jf. InvesteringsForeningsRådets afkaststatistik.

6 38 FORDELINGEN AF DANSKE OG UDENLANDSKE AKTIER OG OBLIGATIONER, ULTIMO Figur 4 Pct kvartal kvartal 2001 Danske aktier Udenlandske aktier Danske obligationer Udenlandske obligationer Anm.: Obligationsbeholdningen er inkl. pantebreve. Kilde: Tal fra før ultimo 2000 er fra InvesteringsForeningsRådets markedsstatistik, mens tal fra ultimo 2000 og frem er fra Danmarks Nationalbank (foreløbige tal). tendens har været, at andelen af udenlandske aktier er steget, mens andelen af danske obligationer er faldet. Ved yderligere at opdele de udenlandske værdipapirer i værdipapirer, der er udstedt i henholdsvis euroområdet og i "resten af verden", fremgår det, at næsten halvdelen af den samlede værdipapirbeholdning (43 pct.) ved udgangen af 2000 var placeret i "resten af verden". Sammensætningen af værdipapirbeholdningen ved udgangen af 2000 ses af figur 5. Det fremgår, at der er stor forskel på andelen af obligationer og aktier udstedt i henholdsvis Danmark, euroområdet og "resten af verden". Værdipapirer udstedt i Danmark udgøres primært af obligationer, mens den udenlandske del af beholdningen overvejende består af aktier. Andelen af aktier er særlig høj for så vidt angår "resten af verden". VÆRDIPAPIRBEHOLDNING FORDELT PÅ VALUTA OG UDSTEDELSESLAND ULTIMO 2000 Tabel 1 Pct. Danske kroner Euro Andre valutaer I alt Udstedelsesland Danmark... 99,9 0 0,1 100 Udstedelsesland euroområdet... 1,4 94,1 4,5 100 Udstedelsesland resten af verden... 2,1 2,2 95,7 100 I alt... 40,9 17,0 42,1 100 Kilde: Danmarks Nationalbank (foreløbige tal).

7 39 BEHOLDNING FORDELT PÅ VÆRDIPAPIRTYPE OG LANDEOMRÅDE, ULTIMO 2000 Figur 5 Pct Danmark Euroområdet Resten af verden Aktier og andre ejerandelsbeviser Værdipapirer ekskl. aktier Anm.: Foreningernes investeringer i investeringsforeningsandele, dvs. i andre investeringsforeninger, er meget beskedne og derfor ikke vist. Kilde: Danmarks Nationalbank (foreløbige tal). Den samlede værdipapirbeholdning ved udgangen af 2000 kan fordeles på valutaerne danske kroner, euro og andre valutaer, jf. tabel 1. Valutafordelingen følger i høj grad landefordelingen, således at værdipapirer udstedt i et bestemt land typisk også er udstedt i dette lands valuta. Valutasammensætningen har bl.a. betydning for, hvor meget investeringsforeningernes formue påvirkes af valutakursændringer. Værdipapirbeholdningen kan endvidere fordeles efter hvilke sektorer, der har udstedt værdipapirerne, jf. tabel 2. Aktier og andre ejerandelsbeviser er for langt størstedelens vedkommende placeret i ikke-finan- VÆRDIPAPIRBEHOLDNINGEN FORDELT PÅ UDSTEDERE, ULTIMO 2000 Tabel 2 Pct. Ultimo 2000 Aktier og andre ejerandelsbeviser udstedt af Finansielle selskaber... 12,4 Ikke-finansielle selskaber... 87,6 Værdipapirer ekskl. aktier udstedt af Finansielle selskaber... 49,3 Ikke-finansielle selskaber... 1,2 Offentlig forvaltning og service... 47,3 Husholdninger mv.... 2,2 Anm.: Finansielle selskaber består af MFIer/banker, andre finansielle formidlere, finansielle hjælpeenheder, forsikringsselskaber og pensionskasser. Beholdning af værdipapirer ekskl. aktier udstedt af husholdninger mv. er typisk pantebreve. Kilde: Danmarks Nationalbank (foreløbige tal).

8 40 SEKTORSAMMENSÆTNING AF DE DANSKE EJERE, ULTIMO 2000 Figur 6 Ukendt 3 pct. Finansielle institutioner 2 pct. Forsikringsselskaber og pensionskasser 22 pct. Husholdninger mv. 58 pct. Ikke-finansielle selskaber 6 pct. Offentlig forvaltning og service 9 pct. Anm.: Finansielle institutioner omfatter MFIer, andre finansielle formidlere og finansielle hjælpeenheder. Kilde: Danmarks Nationalbank (foreløbige tal). sielle virksomheder, om end en vis del er investeret i den finansielle sektor. Beholdningen af værdipapirer ekskl. aktier består næsten udelukkende af statsobligationer og realkreditobligationer udstedt af finansielle selskaber samt offentlig forvaltning og service. Ejerne af investeringsforeningsbeviserne Investeringsforeningsbeviserne ejes hovedsageligt af personer med fast bopæl i Danmark (96 pct.). For de danske ejere gør statistikken det muligt nærmere at belyse, hvilken sektor de tilhører. Ved udgangen af 2000 ejes over halvdelen af investeringsforeningsbeviserne således af husholdningerne, jf. figur 6. En relativt stor andel på 22 pct. ejes af forsikringsselskaber og pensionskasser, mens 9 pct. ejes af den offentlige sektor, hvor det primært er de sociale kasser og fonde, som køber investeringsforeningsbeviser. Den betydelige placering af pensionsmidler i investeringsbeviser vedrører i høj grad udenlandske aktier, som det kan være omkostningstungt at administrere i form af enkeltaktier, også for store pensionskasser. AFSLUTNING Nationalbanken planlægger at offentliggøre den nye statistik for investeringsforeninger hvert kvartal fra slutningen af Statistikken giver nye muligheder for at analysere udviklingen i investeringsforeningerne, herunder placeringen af investeringsforeningernes midler og sammensætningen af foreningernes medlemskreds.