JUNI 2013 AALBORG LETBANE FINANSIERING OG ORGANISATION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "JUNI 2013 AALBORG LETBANE FINANSIERING OG ORGANISATION"

Transkript

1 JUNI 2013 AALBORG LETBANE FINANSIERING OG ORGANISATION

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Danmark TLF FAX WWW cowi.dk JUNI 2013 AALBORG LETBANE - FINANSIERING OG ORGANISATION PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. A Finansiering VERSION 2 UDGIVELSESDATO 11. juni 2013 UDARBEJDET CHUJ, SLAR; ANW KONTROLLERET LGJ, CRHO GODKENDT OWJ

4

5 AALBORG LETBANE - FINANSIERING 5 INDHOLD 1 Indledning 7 2 Organisations- og udbudsformer Udbud / organisation af Letbaner Fordele og ulemper ved OPP løsninger Valg af organisationsmodel for Aalborg Letbane 11 3 Finansiel analyse Antagelser Øgede ejendomsskatteindtægter Resultater 15 4 Bilag Antagelser og metode - ejendomsskatteindtægter 19

6

7 AALBORG LETBANE - FINANSIERING 7 1 Indledning I forbindelse med realisering af ethvert anlægsprojekt udarbejdes en udbudsstrategi. Udbudsstrategien omfatter en vurdering af om projektet er bedst egnet til at blive udbudt som fagentreprise, hovedentreprise, totalentreprise eller OPP. Derudover udarbejdes en finansieringsstrategi, der omfatter en vurdering af, om projektet skal være skattefinansieret eller helt / delvist brugerfinansieret. For et projekt af denne størrelse vil det også være relevant at undersøge de institutionelle rammer for projektet, dvs. om bygherren skal være Nordjyllands Trafikselskab, Aalborg Kommune, eller om man vil vælge at etablere et særligt projektselskab, som skal udbyde projektet på vegne af projektejerne. Et projektselskab vil typisk kunne finansiere investeringen med statsgaranteret obligationslån med rente på samme niveau, som staten kan låne til. I de senere år har der både internationalt og nationalt været meget omtale af mulighederne for at få privat / alternativ finansiering af transportinfrastrukturen, og muligheder for offentlig privat samarbejde. I den forbindelse er det vigtigt at skelne mellem den endelige finansiering og de midlertidige finansieringsløsninger: Den endelig finansiering af projektet kan kun komme fra skatteyderne eller brugerne. Bruger kan i den forbindelse deles op i de direkte brugere (passagererne) og de indirekte brugere (private virksomheder eller lokalsamfund, der har interesse i at fremme infrastruktur som følge af de forretningsmuligheder, som bedre infrastruktur giver dem, f.eks. flere og mere attraktive boliger og erhvervsgrunde, større omsætning i storcentre og lignende). Den midlertidige finansiering: Såfremt den offentlige udbyder af den ene eller anden årsag ikke ønsker at betale et infrastrukturprojekt på anlægstidspunktet, kan man finde privat midlertidig finansiering til projektet i form af lånefinansiering ( bank eller obligationsfinansiering) og egenkapital ( f.eks. fra entreprenører, systemleverandører eller infrastrukturfonde). Dette notat indeholder en beskrivelse af mulige organisations- og udbudsformer for projektet, herunder OPP modeller, hvor den offentlige myndighed efterspørger fi-

8 8 AALBORG LETBANE - FINANSIERING nansiering som en del af pakken. Endvidere skitseres de overvejelser som bygherren skal tage i betragtning ved valg af udbudsform. Udarbejdelse af selve udbudsstrategien er et større arbejde, som først kan iværksættes i en senere fase. I den finansielle analyse er der derfor gjort en forudsætning om at bygherren vil vælge en udbudsmodel, der minder om udbudsstrategien for Aarhus Letbane, hvor infrastrukturen er udbudt som totalentreprise model, hvor infrastruktur projektet finansieres af offentlige anlægsmidler, og togdriften er udliciteret til en privat operatør. Fokus for den finansielle analyse er afdækning af den endelige finansiering, dvs. i hvilket omfang projektet kan dækkes af brugerbetaling fra passagerer, og hvor stor en andel der må finansieres af skatteyderne, enten via anlægstilskud fra staten eller via anlægstilskud fra kommunen / regionen. Derudover analysere også i hvilket omfang, det kan forventes, at Letbanen vil medføre værdistigninger på ejendomme og grunde langs linjeføringen, og i hvilket omfang disse værdistigninger kan kapitaliseres enten i form af øgede ejendomsskatter eller ved at ejendomsinvestorerne kan motiveres til at indgå udbygningsaftaler med kommunen. Den finansielle analyse indeholder derimod ikke en vurdering af den midlertidige finansiering, dvs. muligheder for at få privat finansiering til projektet i form af lånefinansiering (bank eller obligationsfinansiering) og egenkapital (f.eks. fra entreprenører, systemleverandører eller infrastrukturfonde). En sådan analyse kan gennemføres i senere faser, såfremt bygherren er interesseret i at udbyde projektet som OPP kontrakt med privat finansiering. Som led i den finansielle analyse er der opstillet en budgetmodel, der viser likviditeten i projektet i hele projektets levetid (50 år), herunder projekterings- og anlægsomkostninger, drift- og vedligeholdelsesomkostninger og indtægter fra direkte og indirekte brugere. Beregningerne er foretaget både for en Letbane (LRT) og BRT løsning i Aalborg. Der er beregnet hvor stort et bidrag, der kommer fra nye trafikanter, og fra øgede ejendomsskatter fra værdistigning af bolig og erhverv indenfor en radius af 600 meter fra en station på strækningen.

9 AALBORG LETBANE - FINANSIERING 9 2 Organisations- og udbudsformer 2.1 Udbud / organisation af Letbaner I Danmark er den kollektive trafik traditionelt organiseret ved at den offentlige opdragsgiver udbyder og indgår aftaler med private entreprenører om drift og vedligehold i en kortere årrække (typisk 4-8 år). Dette er illustreret nedenfor som mordel nr. 1 (udliciteringsmodellen). I forbindelse med de første letbaneprojekter i Danmark har man drøftet forskellige udbudsmodeller. I letbaneprojektet i Aarhus er der valgt en udbudsmodel, der består af en kombination af totalentreprise på infrastrukturen (DB Design Build) og en kontrakt på anskaffelse og vedligehold af det rullende materiel (M- Maintenance). Den offentlige bygherre står selv for vedligehold af infrastrukturen og udliciterer drift af det rullende materiel i separat kontrakt. Kontrakten for anskaffelse af infrastruktur og rullende materiel er illustreret nedenfor som model nr. 2 (DB og M). Metrocityringen i København blev udbudt som en DBMO model (Design Build Maintenance and Operation), hvor et privat konsortium (Ansaldo) står får design, anlæg, drift og vedligehold af infrastrukturen samt drift og vedligehold af det rullende materiel i en 5-årig periode ( med option på 3 års forlængelse). Denne kontraktform er illustreret nedenfor som model nr. 3 (DBMO). I udlandet har der været eksempler på en række andre organisationsformer, f.eks. Nottingham Light Rail (England), hvor der i 2006 blev indgået en DBFO ( Design Build, Finance, Operate) kontrakt, hvor et privat konsortium står for både design, anskaffelse, drift, vedligehold og finansiering ( model nr. 4) og Lyon Leslys Airport Link ( Frankrig), hvor et privat konsortium har fået en koncessionskontrakt, der indebærer, at de skal designe, anlægge, drive og finansiere en letbane og påtage sig risikoen for, at der er nok passagerer. De påtager sig med andre ord også efterspørgselsrisikoen.

10 10 AALBORG LETBANE - FINANSIERING Figur 1 Eksempler på forskellige OPS modeller inden for skinnebåren trafik ( kilde: COWI) 2.2 Fordele og ulemper ved OPP løsninger Når bygherren skal i gang med at forberede og udbyde et projekt udarbejdes en udbudsstrategi. Valget af udbudsstrategi afhænger af forskellige forhold, herunder størrelsen og kompleksiteten af projektet, og om der er mulighed for at opnå effektivisering og bedre totaløkonomi ved at samle nogle af opgaverne i én kontrakt. Men udbudsstrategien afhænger også af konkurrencesituationen på markedet. Når der skal vælges udbudsform, er det vigtig at vurdere, om der kan forventes mere værdi for pengene for den offentlige udbyder ved at udbyde projektet som en totalentreprise-model eller som en OPP-variant. Internationale erfaringer viser, at OPP (Offentligt Privat Partnerskab) kan bibringe Værdi for Pengene for den offentlige udbyder gennem en kombination af: Totaløkonomisk tankegang: Det faktum at både anlægs, drift og vedligehold udbydes samlet, giver den private part incitament til at tænke langsigtet, f.eks. vælge mere holdbar kvalitet, og fokusere på god vedligehold, så der ikke opstår store vedligeholdelsesmæssige efterslæb. Bedre risikoallokering. Risici bør placeres hos den part der bedst og billigst kan håndtere dem. Ved at vælge en privat part, der er specialiseret i anlæg / byggeri, drift og vedligehold, får kommunen en samarbejdspartner, der har høj kompetence og fuld fokus på dette område. Dette giver kommunen frihed til at fokusere på de kommunale kerneydelser. Innovation. OPP projekter giver ofte innovative løsninger, fordi den private part får økonomisk incitament til at udvikle byggeriet, så man får bedre kapacitetsudnyttelse, bedre energiløsninger, mere vedligeholdelsesvenlige løsninger mv. Øget fokus på effektivitet Den private part, der er specialiseret i byggeri, vil have bedre mulighed for at opnå stordriftsfordele i drift og vedligehold af byggeriet. Derudover vil den private part have stort incitament til at have stram projektstyring i anlægsfasen, da denne først får betaling når projektet står færdigt.

11 AALBORG LETBANE - FINANSIERING 11 Alternative indtægtskilder. OPP leverendøren har ofte større fokus på udnyttelse af overkapacitet og få synergier mellem de kommunale og kommercielle dele af projekterne. Samtidig involverer OPP-modeller typisk højere transaktions- og finansieringsomkostninger end traditionelle projekter: Højere transaktionsomkostninger. Juridisk og anden bistand i forbindelse med etablering af selskabskonstruktion og kontraktkompleks samt administrativ byrde ved førstegangsimplementering betyder højere transaktionsomkostninger. Finansieringsomkostninger. Den private sektors finansieringsomkostninger er som udgangspunkt højere 1 end lånerenten hos stat og kommuner (selv om afskrivningsmuligheder kan forvrænge dette billede). Fordelene ved OPP er ikke altid tilstrækkelige til at opveje finansierings- og transaktionsomkostningerne. Beslutningen om at anvende OPP bør derfor som udgangspunkt afspejle, at OPP-projektet samlet set giver Værdi for Pengene sammenlignet med en traditionel løsningsmodel. 2.3 Valg af organisationsmodel for Aalborg Letbane Når man skal vælge organisation og udbudsform er der er således en række faktorer der skal afvejes: Ønske om størst mulig konkurrenceudsættelse. Dette taler for at bryde projektet op i flest mulig delkontrakter, i de faser hvor det er muligt. Jo mindre kontrakter jo flere virksomheder kan byde på kontrakterne. Aarhus Letbane, Metrobyggeriet og Bane Danmark har man valgt at udbyde de forberedende arbejder som fagentrepriser blandt lokale entreprenører. Optimal risikoallokering mellem offentlige bygherre og private leverandører. Risici bør placeres hos den part der har den største erfaring og kompetence med opgaven og som derfor bedst og billigst kan håndtere dem. Da der endnu ikke er erfaringer med etablering af Letbaner i Danmark og i Aalborg, kan man med fordel udbyde transportsystemet som en Design- Build kontrakt, hvorved risikoen i den kritiske skæreflade mellem design og anlæg placeres hos det private konsortium. 1 Der er en central metodemæssig diskussion omkring denne forskel i den private og den offentlige sektors lånerente, da det højere afkastkrav for en privat projektfinansiering delvist afspejler en risikopræmie for projektspecifikke risici, som den offentlige sektor selv bærer ved det traditionelle projekt, men som ikke eksplicit er prissat i statens lånerente (Staten låner på baggrund af en stor projektportefølje og har endvidere muligheden for at opkræve skatter).

12 12 AALBORG LETBANE - FINANSIERING Reduktion af risiko for interfase mellem forskellige delkomponenter. Dette taler for at samle ansvaret for leverance af flere dele hos et konsortium. Dette har været baggrunden for at f.eks. Aarhus Letbane og Metrobyggeriet har udbudt f.eks. indkøb af eldrevne tog, elektrificering, sikringsanlæg som samlet pakke. Særlige ønsker til fleksibilitet eller skræddersyede løsninger, f.eks. særlige vogntyper eller sporbredde, taler for at bryde projektet op i flere delkontrakter, idet man ellers kan skabe den situation at en delkomponent (f.eks. togleverandør) bliver flaskehals for hvor mange konsortier, der kan byde på projektet. Hvis man i Aalborg er tilfreds med at vælge standardløsninger, vil det være oplagt at vælge at samle ansvaret for leverance af flere dele hos et konsortium, f.eks. både tog og infrastruktur, fordi leverandørerne dermed kan optimere deres løsninger mest muligt. Totaløkonomisk tankegang. Hvis man i særlig grad ønsker at give den private part incitament til at tænke langsigtet, f.eks. vælge mere holdbar kvalitet, og fokusere på god vedligehold, så der ikke opstår store vedligeholdelsesmæssige efterslæb, kan det være en god idé at udbyde anlæg, drift og vedligehold sammen. På Metroprojektet er vedligehold og drift af metroen udbudt sammen med design og anlæg, men i Aarhus Letbane der været faktorer der har talt for at lade bygherren beholde ansvaret for vedligehold af infrastrukturen, fordi en del af anlægget hænger sammen med Grenaabanen, der er opereret af Bane Danmark, mens en anden del af anlægget er drevet af Midtjyske Jernbaner. Hvis der ikke i Aalborg er tilsvarende hensyn, kan det give god mening at udbyde vedligehold af banen sammen med anlægget i en periode til anlægget er sikker i drift. I modsætning til Metrotog, skal Letbaner køre i gadeplan. Der er derfor en vigtig skæreflade i forhold til busdriften, der kan betyde at det kan være en fordel at udbyde driften af det rullende materiel som særskilt driftskontrakt, og ikke sammen med anskaffelse og vedligehold af det rullende materiel. Baseret på disse overvejelser kunne man forestille sig en model for Aalborg, hvor arbejdet er udbudt i tre separate hovedpakker: Forberedende anlæg (fagentrepriser som udbydes lokalt) Transportsystemet (udbydes som Design Build af infrastruktur samt leverance af rullende materiel, samt evt. vedligehold af infrastruktur og rullende materiel i en årrække) Trafikdrift operatør (udbydes særskilt) Udarbejdelse af udbudsstrategi er imidlertid et større arbejde, som man normalt først påbegynder efter VVM fasen, når projektet er detaljeret. Dette er derfor kun foreløbige overvejelser, som skal uddybes i en senere fase.

13 AALBORG LETBANE - FINANSIERING 13 3 Finansiel analyse Dette kapitel beskriver antagelser, beregninger og resultater for den organisationsform, hvor Kommunen udbyder infrastrukturen som en hovedentreprise, samt en kontrakt med en driftsoperatør, som sørger for rullende materiel og depot/værksted. Bygherren finansierer selv anlægget og betaler løbende i anlægsfasen. Driftsoperatøren finansierer anskaffelsen af det rullende materiel og har risikoen for driften, og leasingbetalingen indeholder derfor et finansierings- og risikotillæg. Der analyseres 4 scenarier: BRT, LRT samt BRT og LRT med 40 % statstilskud til anlægssummen. 3.1 Antagelser Anlægsudgiften inkl. projektering og korrektionstillæg for LRT er mio. kr. i 2012-priser. Anlægsudgiften inkl. projektering og korrektionstillæg for BRT er 520 mio. kr. i 2012-priser. Anlægsperioden er ligeligt fordelt på år 2022, 2023, 2024 for LRT og 2023, 2024 for BRT. Anlægget afskrives over 50 år. Der er derfor ingen terminalværdi. Driftsperioden er 50 år med åbningsår i 2025 for både LRT og BRT. Driftsudgiften for LRT er årligt 112,9 mio. kr. i 2012-priser. Driftsudgiften for BRT er årligt 43,7 mio. kr. i 2012-priser. Inflation (forbrugerprisindeks) er gennemsnitlig 2 % p.a. Lønomkostningsindekset er gennemsnitlig 2,9 % p.a. Anlægsomkostningsindekset gennemsnitlig 1,7 % p.a. Driftsomkostningsindekset er gennemsnitlig 2,7 % p.a. Anlægs- og driftsomkostninger indekseres med hhv. anlægsomkostningsindekset og driftsomkostningsindekset til anlægsperioden og driftsperioden. Diskonteringsrenten er 5 %.

14 14 AALBORG LETBANE - FINANSIERING Finansiering beregnes som annuitetslån med en rente på 5 % p.a. og en løbetid på 50 år. Billetindtægterne er baseret på et årligt antal påstigere ganget en gennemsnitspris. I 2012 var den gennemsnitlige billetpris på 9,60 kr. dette er indekseret (fremskrevet) med inflation. Det er forudsat at der i 2025 vil være påstigere pr. døgn (svarende til 5,6 mio. kr. i år 2025) for LRT og påstigere pr. døgn (svarende til 5,3 mio. kr. i år 2025) for BRT. Passagerantallet er fremskrevet med 1,85 % årligt i de første 25 år ( ). Hvis anlægsperioden for BRT rykkes til 2022 og 2023, således at åbningsåret for BRT bliver 2024, vil dette påvirke BRT i en positiv retning, da der hurtigere kommer indtægter fra billetter. 3.2 Øgede ejendomsskatteindtægter Etablering af højklasset kollektiv trafik i Aalborg vil i sig selv medføre, at området bliver mere attraktivt for bolig og erhverv. I LRT løsningen vil områderne omkring stationerne samtidig få status som stationsnære, hvilket medfører, at det bliver attraktivt at bygge tættere. Disse to faktorer vil tilsammen betyde anseelige værdistigninger i områderne omkring stationerne med stigninger i beskatningsgrundlag til følge, og dermed øgede indtægter til Aalborg Kommune. I København har man registreret tilsvarende effekter af metrobyggeriet, og på basis heraf har Københavns Kommune indvilget i at medfinansiere store dele af metro byggeriet i forventning om at det vil give øgede skatteindtægter i fremtiden. På denne baggrund vurderes den forventede stigning i ejendomsværdierne i Aalborg, med henblik på at vurdere hvor stor en andel af investeringen Aalborg Kommune vil kunne forventet at få igen via stigende skatteindtægter i fremtiden. Internationale studier viser, at værdistigningen på ejendomspriserne, som følge af en letbane eller BRT ligger inden for 2-13 %. Den forventede værdistigning for bolig og erhverv i området der ligger inden for en radius af 600 meter fra en station er antaget til 4,53 %. Tallet gælder både letbane og BRT. Dette tal er fastsat ud fra et empirisk studie af sammenhængen mellem stationsnærhed for Metro og boligpriser i København (A Hedonic Price Study of the Copenhagen Metro, K. Kolstrup). De øgede ejendomsskatteindtægter kan tilskrives stigning i grundskyld og dækningsbidrag fra eksisterende bolig og erhverv i 2025 samt øget grundskyld og dækningsafgift som følge af øget bebyggelse langs strækningen. Strækningen er inddelt i 6 områder: Vestbyen vest for Dannebrogsgade Vestbyen mellem Dannebrogsgade og Vesterbro Midtbyen mellem Vesterbro og JFK Plads Midtbyen mellem JFK Plads og Karolinelund

15 AALBORG LETBANE - FINANSIERING 15 Østbyen og sydøst mellem Karolinelund og Gigantium Aalborg Øst mellem Gigantium og Universitetshospitalet Kvadratmeterne af bolig og erhverv langs strækningen inden for en radius af 600 meter er vurderet til at være: Tabel 1 Fordeling af eksisterende og nye m 2 på bolig og erhverv m 2 Bolig Erhverv Eksisterende i Nye (planlagte) Kilde: COWI 2013 De eksisterende m 2 er en vurdering i åbningsåret 2025, som er baseret på de eksisterende m 2 i 2013 samt den forventede udbygning i henhold til kommuneplanen frem til De nye/planlagte m 2 er en potentiel fortætning efter etableringen af en LRT eller BRT. Det er antaget at de nye/planlagte m 2 bliver etableret ligeligt over en 10 årig periode fra Nutidsværdien af de øgede ejendomsskatter efter den kommunale udligning er godt 10 mio. kr. Nedenstående tabel illustrerer at langt størstedelen af de øgede skatter kommer fra de eksisterende kvadratmeter. Tabel 2 Øgede ejendomsskatter efter kommunal udligning, mio.kr. Grundskyld eksisterende m 2 9,1 Grundskyld planlagte (nye) m 2 0,1 Dækningsbidrag eksisterende m 2 1,2 Dækningsbidrag planlagte (nye) m 2 0,1 I alt, mio. kr. 10,5 Kilde: COWI Resultater Resultaterne af beregningerne er vist i tabellen på næste side som nutidsværdien i 2013 for anlægsudgiften, drift og vedligeholdelsesudgiften (D&V), billetindtægterne samt værdistigningen fra ejendomsskatter. Nutidsværdien dækker over udgifter og indtægter i perioden tilbagediskonteret til 2013, og er i 2013-priser. Som det fremgår af tabellen, så har LRT den største anlægsudgift, og de største drifts- og vedligeholdelsesudgifter. Billetindtægterne er ligeledes størst for LRT, mens de øgede ejendomsskatteindtægter fra værdistigning er ens for de 4 scenarier. Det ses at LRT giver en negativ nutidsværdi (NPV) på 2,1 mia. kr. LRT med 40 % statstilskud til anlægssummen giver en negativ NPV på 1,8 mia. kr., BRT giver en negativ NPV på 118 mio. kr. og BRT med 40 % statstilskud til anlægssummen giver en positiv NPV på 34 mio. kr. Dette betyder, at hvis Aalborg Kommune vælger

16 16 AALBORG LETBANE - FINANSIERING en af de 3 første løsninger, så kan kommunen ikke forvente, at investeringen bliver tilbagebetalt over en 50 årig periode via billetindtægter og stigning i skatteindtægter. Disse løsninger kræver derimod et kommunalt tilskud, som ikke bliver tjent ind igen. Tabel 3 Nutidsværdiresultater for de 4 scenarier, mio. kr. NPV (2013) Letbane Letbane 40% statstilskud BRT BRT 40% statstilskud Anlægsudgift D&V udgift Billetindtægt Værdistigning Total Kilde: COWI 2013 Nedenstående figur illustrerer pengestrømmene for LRT. Den akkumulerede pengestrøm er negativ i hele driftsperioden. Figur 2 Millioner Pengestrømmene for LRT Pengestrømme, LRT Anlægsudgift Renter og afdrag Nettodriftsindtægter Låneudbetaling Akk. pengestrøm Kilde: COWI 2013 Figuren på næste side illustrerer pengestrømmene for LRT med 40 % statstilskud. Den akkumulerede pengestrøm er negativ i hele driftsperioden.

17 AALBORG LETBANE - FINANSIERING 17 Figur 3 Pengestrømmene for LRT med 40 % statstilskud Pengestrømme, LRT 40% statstilskud Anlægsudgift Renter og afdrag Nettodriftsindtægter Låneudbetaling Akk. pengestrøm Kilde: COWI 2013 Nedenstående figur illustrerer pengestrømmene for BRT. Den akkumulerede pengestrøm er negativ i hele driftsperioden. Figur 4 Millioner Pengestrømmene for BRT Pengestrømme, BRT Anlægsudgift Renter og afdrag Nettodriftsindtægter Låneudbetaling Akk. pengestrøm Kilde: COWI 2013 Nedenstående figur illustrerer pengestrømmene for BRT med 40 % statstilskud. Den akkumulerede pengestrøm er negativ i hele driftsperioden.

18 18 AALBORG LETBANE - FINANSIERING Figur Pengestrømmene for BRT med 40 % statstilskud Pengestrømme, BRT 40 % statstilskud Anlægsudgift Renter og afdrag Nettodriftsindtægter Låneudbetaling Akk. pengestrøm

19 AALBORG LETBANE - FINANSIERING 19 4 Bilag 4.1 Antagelser og metode - ejendomsskatteindtægter Nybolig Erhverv v. Kim Jacobsen har for COWI foretaget en skønsmæssig vurdering af kvadratmeterpriserne i de forskellige områder. Tabel 4 Skønnede kvadratmeterpriser for bolig og erhverv Kvadratmeterpriser, kr./m 2 Bolig Erhverv Vestbyen vest for Dannebrogsgade Vestbyen mellem Dannebrogsgade og Vesterbro Midtbyen mellem Vesterbro og JFK Plads Midtbyen mellem JFK Plads og Karolinelund Østbyen og sydøst mellem Karolinelund og Gigantium Aalborg Øst mellem Gigantium og Universitetshospitalet Kilde: Nybolig Erhverv Aalborg, Kim Jacobsen Tabellen nedenfor viser de gennemsnitlige lofts- og byggeretsværdier for bolig og erhverv. Tabel 5 Gennemsnitlige lofts- og byggeretsværdier Gennemsnit i kr. Loftsværdi Byggeretsværdi Bolig Erhverv Kilde: Nybolig Erhverv Aalborg, Kim Jacobsen

20 20 AALBORG LETBANE - FINANSIERING Den lokale ejendomsmægler har vurderet at værdistigningen fra både LRT eller BRT vil have forskellig effekt på områderne, disse er vist i nedenstående tabel. 20 % er lig med: 20 %*4,53 %= 0,9 % osv. Tabel 6 Værdistigningseffekten på områderne Værdistigningseffekt Bolig Erhverv Vestbyen vest for Dannebrogsgade 20% 0% Vestbyen mellem Dannebrogsgade og Vesterbro 40% 0% Midtbyen mellem Vesterbro og JFK Plads 60% 0% Midtbyen mellem JFK Plads og Karolinelund 60% 0% Østbyen og sydøst mellem Karolinelund og Gigantium 60% 40% Aalborg Øst mellem Gigantium og Universitetshospitalet 80% 60% Kilde: Nybolig Erhverv Aalborg, Kim Jacobsen Grundskyld er en afgift, der betales af selve grundværdien og betales for både bolig og erhverv. Grundskylden i Aalborg udgør en årlig afgift på 2,695 % af grundværdien. Dækningsafgift betales til kommunen som en andel af værdien af bygningsmassen for erhvervsbyggeri, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lign.. I Aalborg Kommune betales 0,535 % af bygningsmassens værdi. Det er vurderet af Nybolig Erhverv, at det kun er halvdelen af de kvadratmeter, der er erhverv, som vil være pligtige til at skulle betale dækningsbidrag grundet fordelingen af formål. Baggrunden herfor er, at hvis ejendommen kun anvendes delvist til et erhvervsmæssigt formål, så betales der forholdsmæssigt dækningsafgift. I tilfælde hvor mere end 50% af ejendommens formål ikke anvendes til erhverv, så bliver ejendommen fritaget for dækningsafgift. Det skal her bemærkes, at de øgede indtægter, kommunerne vil opnå, delvist reduceres af de udgifter, kommunerne afholder til servicering af boliger og arbejdspladser. Dette er der ikke taget hensyn til i de følgende beregninger. Endvidere indgår de øgede indtægter fra ejendomsskatter også i udligningsordning med andre kommuner. De kommunale udligningsordninger betyder, at det kun er en begrænset del af de øgede skatteindtægter kommunerne beholder. Aalborg Kommune afleverer 56,3 % af deres øgede skatteindtægter i kommunal udligning. De kommunale udligningsordninger, der har relevans for indtægter fra grundskyld og dækningsbidrag for kommunen er Landsudligningen. Udligningsbeløbet beregnes ud fra det såkaldte strukturelle underskud/overskud i kommunen. For landsudligningen gælder, at 58 % af et strukturelt underskud (overskud) modtages (afleveres) igennem den kommunale udligning.

21 AALBORG LETBANE - FINANSIERING 21 Det strukturelle underskud/overskud beregnes ud fra forskellen mellem de kommunale udgifter og indtægter, der ville være gældende, hvis kommunen svarede til en gennemsnitlig kommune 2. Konkret beregnes de kommunale indtægter som det kommunale beskatningsgrundlag ganget det gennemsnitlige faktiske beskatningsniveau for hele landet (Landsudligningen). Beskatningsgrundlaget er i den kommunale udligning defineret som udskrivningsgrundlaget plus 10,5 % af kommunens afgiftspligtige grundværdier. De afgiftspligtige grundværdier omfatter de af kommunens grundværdier, der er lagt til grund for opkrævningen af den kommunale grundskyld. En forøgelse af de kommunale indtægter fra dækningsbidrag og grundskyld påvirker dermed den kommunale udligning i det omfang grundværdierne påvirkes. Det er således ikke de faktiske kommunale indtægter fra grundskyld og dækningsbidrag, der ligger til grund for beregningerne af den kommunale udligning (men altså grundværdierne). Der er i beregningerne af den kommunale udligning i dette notat, taget udgangspunkt i udligningssatserne, udskrivningsgrundlaget, de afgiftspligtige grundværdier og de socioøkonomiske nøgletal, der er udmeldt af Indenrigs- og Socialministeriet i "Kommunal Udligning og Generelle Tilskud 2013" (Indenrigs- & Socialministeriet 2013). Det er således forudsat, at andelen af ejendomsindtægterne, der afleveres via den kommunale udligning er den samme over hele analyseperioden. Anvendelse af de samme socioøkonomiske nøgletal betyder, at der ikke er taget højde for, at kommunen gennem den kommunale udligning får dækket en del af de forøgede sociale udgifter som tilflytterne påfører kommunen. Omvendt er de kommunale udgifter og personskatteindtægter forbundet med samme tilflyttere ej heller medtaget. Selve beregningerne er foretaget i COWIs model for kommunal udligning. Modellen er kvalitetstjekket ved at sammenligne resultaterne uden grundværdi-stigninger med Indenrigs- og Socialministeriets Selvbudgetteringsmodel. Grundværdierne indgår både i beløbet for den enkelte kommunes afgiftspligtige grundværdier og i det samlede beløb for hele landet (Landsudligningen). Andelen af en forøgelse i ejendomsskatterne, der skal afleveres i den kommunale udligning vil derfor være afhængig af størrelsen af ændringen i grundværdierne. I praksis er denne ikke-linearitet dog lille og betyder typisk at andelen varierer med 1 procentpoint, hvis ændringen i grundværdierne ligger indenfor et spænd på 0-50 %. 2 Dvs. gnsn. hovedstadskommune i Hovedstadsudligningen, og gnsn. kommune i Danmark i landsudligningen.

1 Sammenfatning. parter og store afvigelser i de opstillede effektivitetsgevinster.

1 Sammenfatning. parter og store afvigelser i de opstillede effektivitetsgevinster. LETBANESEKRETARIATET AALBORG LETBANE ORGANISERING, FINANSIERING & UDBUDSMODELLER UDKAST ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Sammenfatning

Læs mere

Finansiering af metro til Rødovre

Finansiering af metro til Rødovre Finansiering af metro til Rødovre Rødovre Kommune 1 Indledning Forfatter: Kristian Kolstrup Dato: 1. december 2014 I dette notat giver vi et overblik over mulighederne for finansiering af en metro til

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi 1. 2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi

2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi 1. 2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi LETBANESEKRETARIATET AALBORG LETBANE/BRT FASE 2 - UDVIKLING I DRIFTSØKONOMI FOR ETAPE 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk ARBEJDSNOTAT INDHOLD

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Offentligt-Private Partnerskaber. Offentlig Sektor Branchemøde del I TR-Forum 2013

Offentligt-Private Partnerskaber. Offentlig Sektor Branchemøde del I TR-Forum 2013 Offentligt-Private Partnerskaber Offentlig Sektor Branchemøde del I TR-Forum 2013 Forskellige organisationsformer Model Eksempel Det offentlige som bygherre Den Sorte Diamant, DR-byen Offentligt selskab

Læs mere

Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering. Paradigme for OPP egnethedsvurdering

Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering. Paradigme for OPP egnethedsvurdering Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering Paradigme for OPP egnethedsvurdering Indholdsfortegnelse OPP egnethedsvurdering skabelon... 3 1. Beskrivelse af projektet... 3 2. Erfaringer med lignende

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2014 Sag nr. 13/25192 # 166255-14 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

FINANSIERINGSSTRATEGI FOR EN ØSTLIG RINGVEJ INDHOLD. 1 Sammenfatning 2 1.1 Baggrund 2 1.2 Potentialet for alternativ finansiering 3 1.

FINANSIERINGSSTRATEGI FOR EN ØSTLIG RINGVEJ INDHOLD. 1 Sammenfatning 2 1.1 Baggrund 2 1.2 Potentialet for alternativ finansiering 3 1. TRANSPORTMINISTERIET FINANSIERINGSSTRATEGI FOR EN ØSTLIG RINGVEJ ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk FINANSIEL ANALYSE INDHOLD 1 Sammenfatning

Læs mere

Notat. Foreløbige finansielle beregninger for Skálafjarðartunnilin projektet. Forudsætninger og antagelser

Notat. Foreløbige finansielle beregninger for Skálafjarðartunnilin projektet. Forudsætninger og antagelser Deloitte Financial Advisory Services A/S CVR-nr. 25 84 91 4 Weidekampsgade 6 Postboks 16 9 København C Notat Telefon 36 1 2 3 Telefax 36 1 2 4 www.deloitte.dk Foreløbige finansielle beregninger for Skálafjarðartunnilin

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget Fra: Budget- og Analyseafdelingen BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter. 19.

Læs mere

Kommunale dækningsafgifter stiger mere end skattestoppet

Kommunale dækningsafgifter stiger mere end skattestoppet Kommunale dækningsafgifter stiger mere end skattestoppet tillader Sammenfatning Gennem de seneste år er der for den kommunale dækningsafgift opkrævet mere i forhold til udviklingen i beskatningsgrundlaget.

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen

Læs mere

5 Driftsudgifter for etape 1 som BRT 8. 7 Sparede udgifter til øvrig busdrift 10. 8 Øgede passagerindtægter 10. 10 Følsomhedsberegning for letbane 11

5 Driftsudgifter for etape 1 som BRT 8. 7 Sparede udgifter til øvrig busdrift 10. 8 Øgede passagerindtægter 10. 10 Følsomhedsberegning for letbane 11 LETBANESEKRETARIATET OPDATERING AF DRIFTSØKONOMI FOR ETAPE 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Ændringer

Læs mere

Sagsnr Til Økonomiudvalget. Dokumentnr Sagsbehandler Kristoffer Collovich Haals Jensen

Sagsnr Til Økonomiudvalget. Dokumentnr Sagsbehandler Kristoffer Collovich Haals Jensen KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 07-03-2016 Til Økonomiudvalget Sagsnr. 2016-0042371 Dokumentnr. 2016-0042371-2 ØU budgetbidrag 2017 - finansposter Bilag Sagsbehandler Kristoffer

Læs mere

BILAG A OPP-redegørelse

BILAG A OPP-redegørelse BILAG A OPP-redegørelse Offentligt-privat partnerskab (OPP) Offentligt-privat samarbejde (OPS) Offentligt-privat samarbejde (OPS) Traditionelt udbud KRITERIER OPP SKRÆDDERSYET BYGGERI PARTNERING UDLICITERING

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Hvad kan OPP betyde for projektet? Poul Hededal, Rambøll Danmark

Hvad kan OPP betyde for projektet? Poul Hededal, Rambøll Danmark Hvad kan OPP betyde for projektet? Poul Hededal, Rambøll Danmark Projektorganisering (I) OPP er en (projekt)organiseringsmodel ikke en finansieringsmodel! Bygherre Glem technicalities omkring finansiering

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Østlig Ringvej. Torben Möger Pedersen, PensionDanmark og Michael Nellemann Pedersen, PKA

Østlig Ringvej. Torben Möger Pedersen, PensionDanmark og Michael Nellemann Pedersen, PKA Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 117 Offentligt Ko Bi Br af De kli Pen beh Fo [T [D Af [w [K Østlig Ringvej Do til pr Torben Möger Pedersen, PensionDanmark og Michael Nellemann

Læs mere

Uddrag af infrastrukturkommissionens kommissorium

Uddrag af infrastrukturkommissionens kommissorium Offentlig-Private Partnerskaber en genvej til nye anlæg? Investeringer i kollektiv trafik 10. oktober 2008 www.ey.com/dk/opp Uddrag af infrastrukturkommissionens kommissorium Det gælder spørgsmålet om

Læs mere

PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 013861-0079

PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 013861-0079 PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 OPP og samlet udbud Torben Brøgger 013861-0079 Torben Brøgger Bech-Bruun, Århus Partner i afdelingen for Fast ejendom, entreprise og

Læs mere

Finansieringsstrategi for en østlig ringvej

Finansieringsstrategi for en østlig ringvej Transportministeriet Finansieringsstrategi for en østlig ringvej Fase 1 rapport December 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Transportministeriet

Læs mere

Danske Havne. Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY. August 2014

Danske Havne. Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY. August 2014 Danske Havne Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY August 2014 Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv Danske havne har ambitiøse udviklingsplaner baseret på nye

Læs mere

katter samt tilskud og udligning

katter samt tilskud og udligning S katter samt tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2012 budgetteret til 2.388,7 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

nvf årsmøde 4. og 5. juni 2009

nvf årsmøde 4. og 5. juni 2009 1 nvf årsmøde 4. og 5. juni 2009 Fremtidige samarbejdsformer i bygge anlægsbranchen Knud Erik Busk 2 Agenda Baggrund for tiltag om nye samarbejdsformer 5 typer samarbejdsformer OPP med eksempel OPS med

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. 16. Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af Egedal Kommunes budget for beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal vælge

Læs mere

Økonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning

Økonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 16. august 2014 Økonomibilag nr. 5 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-1-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget

Frederikshavn Kommune Budget Frederikshavn Kommune Budget 2016 2019 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2015 Sag nr. 14/21235 # 149390-15 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965. Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 Bevillingsområde 70.70 Renter af likvide aktiver Beskrivelse af opgaver Bevillingsområdet omfatter renter på kommunens kassekredit samt renter af de værdipapirer

Læs mere

Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget

Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget N O TAT Opdatering september 2010 Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2009 til 2014. De nye skøn har konsekvenser for KL s skøn for balancetilskuddet

Læs mere

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019.

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019. ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 11.august 2015 Økonomibilag nr. 5 2015 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-2-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Bilag 5 Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Generelt I prognosen er der anvendt budgettet for perioden 2011-2014, mens der i 2015-30 er foretaget en fremskrivning af indtægter og udgifter

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Indledning Budget 2009 er vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2008. Budgettet baserer sig på en budgetaftale, som omfatter alle kommunalbestyrelsens partier på nær Socialistisk Folkeparti.

Læs mere

Notat. Totaløkonomi og Fase 2-huset i Slagelse som OPP. Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt

Notat. Totaløkonomi og Fase 2-huset i Slagelse som OPP. Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt Deloitte Financial Advisory Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade

Læs mere

Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark

Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark Statuskonference for strategiske analyser - 26. november 2012 Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark Kaj V. Holm Finansdirektør, Sund & Bælt Holding A/S Agenda Beskrivelse af statsgarantimodellen

Læs mere

I alt

I alt Til borgmesteren 9. august 2012 Økonomi Økonomi Vedr. likviditeten i budgetforslaget 2013-16 I det administrative budgetforslag udgør likviditeten ultimo 2016-86 mio. kr. og opfylder derfor ikke kommunalbestyrelsens

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:

Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder: Bilag 3 september 2014 Økonomiafdelingen Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:

Læs mere

GENERELLE ERFARINGER MED ORGANISERING AF VEJPROJEKTER SAMT MERE SPECIFIKKE ERFARINGER FRA OPP PROJEKTET KLIPLEV - SØNDERBORG

GENERELLE ERFARINGER MED ORGANISERING AF VEJPROJEKTER SAMT MERE SPECIFIKKE ERFARINGER FRA OPP PROJEKTET KLIPLEV - SØNDERBORG Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 2 Offentligt GENERELLE ERFARINGER MED ORGANISERING AF VEJPROJEKTER SAMT MERE SPECIFIKKE ERFARINGER FRA OPP PROJEKTET KLIPLEV - SØNDERBORG TRANSPORTUDVALGETS

Læs mere

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 117 Offentligt. 5. DECEMBER 2016 OPP-workshop

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 117 Offentligt. 5. DECEMBER 2016 OPP-workshop Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 117 Offentligt 5. DECEMBER 2016 OPP-workshop Sampension er blandt landets ledende OPP-aktører Betydelig erfaring Sampension har investeret

Læs mere

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006.

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006. 1.000 k r. Bu dget B udge toversla g lø be nde priser 2013 2014 2015 2016 Udgi ft 9.94 8 9.01 4 9.2 48 9.4 88 Indtæ gt 2.282.22 6 2. 313.40 2 2.3 84.0 06 2.4 49.0 31 Refusion Nett o -2.272.27 8-2. 304.38

Læs mere

Tabel 1 Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016

Tabel 1 Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016 Bilag 5 Skatteskøn Ændringsforslag vedrørende skatteindtægter baseret på majkørslen, statsgaranti og Finansministeriets nomiske redegørelse fra maj 2012 24. juli 2012 Sagsbehandler: JJJ Dok.nr.: 2012/0062713-3

Læs mere

Fase 1-undersøgelse for udvalgte udbygningsetaper i Aarhusområdet

Fase 1-undersøgelse for udvalgte udbygningsetaper i Aarhusområdet Letbanesekretariatet 1 Letbaneprojektet i Aarhus Status for realisering af etape 1 Intro til projektet Lov om Aarhus letbane og aftale mellem Staten, Aarhus Kommune og Region Midtjylland Udbud af letbanen

Læs mere

Aalborg Letbane / BRT. Jesper Schultz Civilingeniør By- og Landskabsforvaltningen 6. oktober 2014

Aalborg Letbane / BRT. Jesper Schultz Civilingeniør By- og Landskabsforvaltningen 6. oktober 2014 Aalborg Letbane / BRT Jesper Schultz Civilingeniør By- og Landskabsforvaltningen 6. oktober 2014 Rådgiverteam Udredningsrapport og VVM: COWI SYSTRA Henning Larsen Architects Kristine Jensens Tegnestue

Læs mere

Notat om organisering og kommunal medfinansiering af arbejdet med en letbane mellem Lundtofte og Ishøj samt Avedøre Holme

Notat om organisering og kommunal medfinansiering af arbejdet med en letbane mellem Lundtofte og Ishøj samt Avedøre Holme Gladsaxe Kommune BOA, BYP, LS. 13. april 2011 Økonomiudvalget 03.05.2011 Punkt nr. 133, bilag 2 Notat om organisering og kommunal medfinansiering af arbejdet med en letbane mellem Lundtofte og Ishøj samt

Læs mere

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014 Skatter Budget 2011-2014 Skatter De kommunale skatter udgøres for langt hovedpartens vedkommende af personskatter med 91,2 pct. af de samlede skatter. Den næststørste skattekilde er ejendomsskat med 7,6

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning samt kirkeskat

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning samt kirkeskat ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 8 2013 Dato: 4. september 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1269 Dok.nr: 2013-152514 Skatter, generelle tilskud og kommunal

Læs mere

Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk

Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk Fast HH forbindelse Sund og Bælt modellen stats eller markedstilgang? Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk 1 Spørgsmål Kan en fast HH forbindelse bruger finansieres? Med en

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2013 Dato: 16. august 2013 Tlf. dir.: 44776316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1275 Dok.nr: 2013-117504 Skatter, generelle tilskud og kommunal

Læs mere

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S.

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. 1 OPP-princippet 2 Rationalet 3 Udfordringer 4 Konklusion 1. OPP-princippet Bestiller (offentlige institutioner) Aktionærer

Læs mere

Sagsnr P Version 02 Dato Rettet Sagsbehandler Mette Thiim. Vandkulturhus

Sagsnr P Version 02 Dato Rettet Sagsbehandler Mette Thiim. Vandkulturhus Sagsnr. 04.04.00-P20-1-15 Version 02 Dato 13-3-2015 Rettet 19-03-2015 Sagsbehandler Mette Thiim Vandkulturhus OPP (Offentligt-Privat Partnerskab) Egnethedsvurdering Indhold: 1. Formål 2. Konklusion og

Læs mere

Skatteprocenter. Indkomstskat

Skatteprocenter. Indkomstskat Skatteprocenter I budgetforslaget for 2011 14 er der budgetteret med uændrede skatteprocenter i forhold til budget 2010. Skatteprocenterne for Dragør Kommune i 2011 fremgår af nedenstående tabel. Tabel

Læs mere

Alternative samarbejdsmodeller. mellem KommuneKredit kommuner/regioner og private partnere. kommunekredit 1

Alternative samarbejdsmodeller. mellem KommuneKredit kommuner/regioner og private partnere. kommunekredit 1 Alternative samarbejdsmodeller mellem KommuneKredit kommuner/regioner og private partnere kommunekredit 1 2 kommunekredit Anvendelse af offentlige - private partner skaber (OPP) i kommuner og regioner

Læs mere

Status for letbane i Ring 3 og eksempler på byudvikling ved stationer v projektchef Tove Skrumsager Frederiksen, Metroselskabet

Status for letbane i Ring 3 og eksempler på byudvikling ved stationer v projektchef Tove Skrumsager Frederiksen, Metroselskabet Status for letbane i Ring 3 og eksempler på byudvikling ved stationer v projektchef Tove Skrumsager Frederiksen, Metroselskabet Samarbejdsaftale om en letbane fra Lundtofte til Ishøj blev indgået 29. juni

Læs mere

Fast forbindelse Helsingør-Helsingborg Skanskas forslag Mats Williamson, vicedirektør. Publik information

Fast forbindelse Helsingør-Helsingborg Skanskas forslag Mats Williamson, vicedirektør. Publik information Fast forbindelse Helsingør-Helsingborg Skanskas forslag Mats Williamson, vicedirektør Kort om Skanska Stiftet i 1887 i Sverige International virksomhed siden 1897 Børsnoteret på Nasdaq Stockholm Indtjening

Læs mere

B2011 BF2012 BO2013 BO2014 BO2015

B2011 BF2012 BO2013 BO2014 BO2015 Bilag 5 Skatteskøn Ændringsforslag vedrørende skatteindtægter baseret på majkørslen, statsgaranti og Finansministeriets økonomiske redegørelse fra maj 2011 10. august 2011 Sagsbeh: JJJ Sags nr.: 2011-9626/2

Læs mere

CORPORATE FINANCE. Region Midtjylland. Strukturer - alternative finansierings- og samarbejdsmodeller 6. oktober 2010 ADVISORY

CORPORATE FINANCE. Region Midtjylland. Strukturer - alternative finansierings- og samarbejdsmodeller 6. oktober 2010 ADVISORY CORPORATE FINANCE Region Midtjylland Strukturer - alternative finansierings- og samarbejdsmodeller 6. oktober 2010 ADVISORY Disclaimer Ansvarsfraskrivelse - præsentation Denne præsentation er udelukkende

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Syddjurs Kommune Økonomisk vurdering af rådhusprojekt

Syddjurs Kommune Økonomisk vurdering af rådhusprojekt Deals Syddjurs Kommune Økonomisk vurdering af rådhusprojekt Privat og fortroligt Agenda 1. Formål med den økonomiske vurdering af rådhusprojektet 2. Beskrivelse af de forskellige samarbejdsmodeller 3.

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

» Offentlig Privat Partnerskab OPP. Hvilke kommunale risici i større bygge- og anlægsprojekter imødeser OPP-modellen på både kort og lang sigt

» Offentlig Privat Partnerskab OPP. Hvilke kommunale risici i større bygge- og anlægsprojekter imødeser OPP-modellen på både kort og lang sigt Offentlig Privat Partnerskab OPP Hvilke kommunale risici i større bygge- og anlægsprojekter imødeser OPP-modellen på både kort og lang sigt Det KAN gøres bedre 2 Vigtige karakteristika ved OPP Kontrakten

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

genn Indtægtsprognose

genn Indtægtsprognose genn Indtægtsprognose 2017-2020 Ny indtægtsprognose 2017 2020 Der er udarbejdet en ny prognose for indtægterne for skat, tilskud- og udligning i juli 2016. De nye indtægter er baseret på udmeldt statsgaranti

Læs mere

Bilag 6 NOTAT. Valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering i budget Indhold

Bilag 6 NOTAT. Valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering i budget Indhold Bilag 6 NOTAT Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Dato: 31. august 2015 Valg mellem statsgaranti eller i budget 2016 Sagsnr. - Sagsbehandler: -

Læs mere

07.22.10 Investerings- og placeringsforeninger Kontoen indeholder renter og udbytter fra midler placeret i Investerings- og placeringsforeninger.

07.22.10 Investerings- og placeringsforeninger Kontoen indeholder renter og udbytter fra midler placeret i Investerings- og placeringsforeninger. Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2015 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2015 Funktion Hovedområde (1.000 kr.) Nettoudgifter 2015 BF 2016 BF 2017 BF

Læs mere

Kommunerne kræver for meget ind i dækningsafgift

Kommunerne kræver for meget ind i dækningsafgift Kommunerne kræver for meget ind i dækningsafgift Resumé Dækningsafgiften, dvs. skatten på forretningsejendomme, er igen sat op i 2009. Der opkræves i 2009 dækningsafgift i 45 ud af de 98 kommuner. Det

Læs mere

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Notat: De kommunale budgetter 2012 stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Februar 2012 KREVIs nøgletal for kommunernes økonomiske styring er netop blevet opdateret på

Læs mere

Indtægter statsgaranti eller selvbudgettering?

Indtægter statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 15. september 2014 UNDERBILAG A TIL BUDGETBILAG VI Indtægter 2015 - statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune har som tidligere år - valget

Læs mere

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Transportudvalget 2013-14 L 65 Bilag 1 Offentligt 23. april 2013 Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Resumé DTU har med stor interesse fuldt letbaneprojektet og vurderer, at projektet kan få stor

Læs mere

Hørsholm kommune Udbygningsplan for Hørsholm Idrætspark, Kokkedal Vest & Nordvest. Cash-flow analyse

Hørsholm kommune Udbygningsplan for Hørsholm Idrætspark, Kokkedal Vest & Nordvest. Cash-flow analyse Hørsholm kommune Udbygningsplan for Hørsholm Idrætspark, Kokkedal Vest & Nordvest COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Hørsholm kommune Udbygningsplan

Læs mere

OPP HVORNÅR OG HVORDAN. Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013

OPP HVORNÅR OG HVORDAN. Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013 OPP HVORNÅR OG HVORDAN Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013 OPP undervejs i mere end 10 år Regeringens handlingsplan, 2004: Det offentlige skal blive bedre til at bruge markedet, når det leverer service

Læs mere

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi OPP-udbudsformen sikrer en god og tæt dialog om byggeriets udformning og kvalitet mellem den offentlige bestiller og det private OPP-selskab.

Læs mere

The Danish Short Story!

The Danish Short Story! The Danish Short Story! Det er ikke fordi vi ingen sporvogne har i Danmark Men disse fire historier har intet med museer at gøre Hvis der var nogen der var i tvivl Aalborg Letbane/BRT Drivere for projektet

Læs mere

24-02-2015. Sagsnr. 2014-0259562. OPP-vurdering af arkiv- og magasinprojektet. Dokumentnr. 2014-0259562-21

24-02-2015. Sagsnr. 2014-0259562. OPP-vurdering af arkiv- og magasinprojektet. Dokumentnr. 2014-0259562-21 Københavns Kommune Økonomiforvaltningen BILAG 24-02-2015 OPP-vurdering af arkiv- og magasinprojektet Baggrund Borgerrepræsentationen (BR) har besluttet, at offentlige-private partnerskaber (OPP) kan overvejes

Læs mere

Indtægter statsgaranti eller selvbudgettering?

Indtægter statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 19. september 2013 UNDERBILAG A TIL BUDGETBILAG VI Indtægter 2014 - statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune har som tidligere år - valget

Læs mere

FEMERN BÆLT: STATSGARANTIER OVERFLØDIGGØR SUBSIDIER

FEMERN BÆLT: STATSGARANTIER OVERFLØDIGGØR SUBSIDIER November 2002 Af Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 FEMERN BÆLT: STATSGARANTIER OVERFLØDIGGØR SUBSIDIER Resumé: Når den danske og den tyske trafikminister mødes i begyndelsen af år 2003 for at drøfte

Læs mere

Indtægtsprognose 2015-18

Indtægtsprognose 2015-18 Indtægtsprognose 2015-18 Beregningen af kommunens indtægter fra skat samt tilskud og udligning er i det nuværende beregnede basisbudget i hovedtræk baseret på udmeldt statsgaranti for 2015, dvs. det er

Læs mere

Tabel 1. Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016.

Tabel 1. Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016. Bilag 4 Skatteskøn 27. april 2012 Sagsbeh: JJJ Sagsnr.: 2012/0045609 Økonomiafdelingen Skatteskøn til 1. finansielle orientering Skatteindtægterne i nærværende skatteskøn er skønnet efter samme metode,

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FASE 1 AF OMBYGNINGEN AF HILLERØD STATION INDHOLD. 1 Indledning

UNDERSØGELSE AF FASE 1 AF OMBYGNINGEN AF HILLERØD STATION INDHOLD. 1 Indledning Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt HILLERØD KOMMUNE UNDERSØGELSE AF FASE 1 AF OMBYGNINGEN AF HILLERØD STATION ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og udligning

Skatter, generelle tilskud og udligning ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 5 2016 Dato: 11. august 2016 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Sagsid: 25.20.00-S55-1-16 Skatter, generelle tilskud og udligning Indledning

Læs mere

De væsentligste årsager til, at den nye indtægtsprognose afviger fra den gamle, er:

De væsentligste årsager til, at den nye indtægtsprognose afviger fra den gamle, er: Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 16. april 2015 NOTAT Underbilag A til Budgetbilag II Det tekniske budgetforslag Kommunens indtægter 2016-2019 Dette er en kort redegørelse for udsigterne

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og udligning

Skatter, generelle tilskud og udligning ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 7 2016 Dato: 22. september 2016 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Sagsid: 25.20.00-S55-1-16 Skatter, generelle tilskud og udligning

Læs mere

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne. Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.

Læs mere

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. Da de specifikke finansieringsforslag kan virke meget tekniske har vi for overskuelighedens skyld, sammenfattet

Læs mere

24. september 2014. ---------- Budgetoverslag ----------- Budgetforslag

24. september 2014. ---------- Budgetoverslag ----------- Budgetforslag Resultatbudget 2015-2018 - Inkl.ændringsforslag og tekniske ændringer Budgetområder mio. kr. Regnskab Forventet regnskab Budgetforslag 24. september 2014 Netto-mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Det

Læs mere

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse 1 TOTALØKONOMI INDHOLD 2 Den totaløkonomiske tankegang Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Definitioner og beregninger Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Totaløkonomiske værktøjer

Læs mere

Sagsnr Indtægtsprognose Dokumentnr

Sagsnr Indtægtsprognose Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 07-09-2015 Indtægtsprognose 2016 Økonomisk udvikling og sammenfatning I slutningen af august fremlagde Finansministeriet en konjunkturvurdering,

Læs mere

OPP. Offentligt-Privat Partnerskab. Muligheder og udfordringer

OPP. Offentligt-Privat Partnerskab. Muligheder og udfordringer OPP Offentligt-Privat Partnerskab Muligheder og udfordringer Udbud & Indkøb 2. august 2013 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Definition og afgrænsning... 3 3. Danske erfaringer... 4 4. OPP-projekter: Egnethedsvurdering...

Læs mere

VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT august 2016 TMLE/OWJ KSC OWJ

VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT august 2016 TMLE/OWJ KSC OWJ AARHUS KOMMUNE BERING-BEDER VEJEN AFKLARENDE SPØRGSMÅL VEDRØRENDE TRAFIKSTØJ (FORSLAG A) ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund

Læs mere

Køreplantimer og passagerantal. Tabel 1 viser den kollektive bustrafik i køreplantimer og passagerantal.

Køreplantimer og passagerantal. Tabel 1 viser den kollektive bustrafik i køreplantimer og passagerantal. Notat: Region Syddanmark FynBus - perioden 2007 til 2015 - udvikling i køreplantimer, passagerantal og økonomi - regionens ramme og konsekvens for fremtiden herunder likviditet Efter Regionens første 2

Læs mere

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Til Økonomiudvalget ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2016 svarer til vedtaget budget 2015 med enkelte

Læs mere

Notat om OPP som organiseringsmodel for ny byskole i Randers. 1. Indledning

Notat om OPP som organiseringsmodel for ny byskole i Randers. 1. Indledning Notat om OPP som organiseringsmodel for ny byskole i Randers 1. Indledning Randers Kommune har i samarbejde med Ernst & Young ladet en vurdering af kommunens skolebygninger udarbejde. Derved er der etableret

Læs mere

Incitamenter til energibesparelser

Incitamenter til energibesparelser Incitamenter til energibesparelser Et projekt for Slots- og Ejendomsstyrelsen Ejendomsforeningen Danmark Gå-hjem-møde 2. november 2009 Seniorkonsulent, Ph.D Jesper Munksgaard Agenda Kort om Pöyry Udfordringen

Læs mere

OMBYGNING AF RINGSTED STATION OPGØRELSE AF BEVILLINGSBEHOV INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Grundlag 2

OMBYGNING AF RINGSTED STATION OPGØRELSE AF BEVILLINGSBEHOV INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Grundlag 2 BANEDANMARK OMBYGNING AF RINGSTED STATION ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk OPGØRELSE AF BEVILLINGSBEHOV INDHOLD 1 Indledning 1 2 Grundlag

Læs mere

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner Notat Maj 2015 Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at Halsnæs, Silkeborg, Sorø og Sønderborg Kommune har valgt afskaffe dækningsafgiften i

Læs mere

Afgiftsnedsættelser er næsten stagneret i 2016

Afgiftsnedsættelser er næsten stagneret i 2016 Notat Februar 2016 Afgiftsnedsættelser er næsten stagneret i 2016 En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at de positive takter med at sænke og afskaffe dækningsafgiften i kommunerne næsten er gået i stå

Læs mere