JUNI 2013 AALBORG LETBANE FINANSIERING OG ORGANISATION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "JUNI 2013 AALBORG LETBANE FINANSIERING OG ORGANISATION"

Transkript

1 JUNI 2013 AALBORG LETBANE FINANSIERING OG ORGANISATION

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Danmark TLF FAX WWW cowi.dk JUNI 2013 AALBORG LETBANE - FINANSIERING OG ORGANISATION PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. A Finansiering VERSION 2 UDGIVELSESDATO 11. juni 2013 UDARBEJDET CHUJ, SLAR; ANW KONTROLLERET LGJ, CRHO GODKENDT OWJ

4

5 AALBORG LETBANE - FINANSIERING 5 INDHOLD 1 Indledning 7 2 Organisations- og udbudsformer Udbud / organisation af Letbaner Fordele og ulemper ved OPP løsninger Valg af organisationsmodel for Aalborg Letbane 11 3 Finansiel analyse Antagelser Øgede ejendomsskatteindtægter Resultater 15 4 Bilag Antagelser og metode - ejendomsskatteindtægter 19

6

7 AALBORG LETBANE - FINANSIERING 7 1 Indledning I forbindelse med realisering af ethvert anlægsprojekt udarbejdes en udbudsstrategi. Udbudsstrategien omfatter en vurdering af om projektet er bedst egnet til at blive udbudt som fagentreprise, hovedentreprise, totalentreprise eller OPP. Derudover udarbejdes en finansieringsstrategi, der omfatter en vurdering af, om projektet skal være skattefinansieret eller helt / delvist brugerfinansieret. For et projekt af denne størrelse vil det også være relevant at undersøge de institutionelle rammer for projektet, dvs. om bygherren skal være Nordjyllands Trafikselskab, Aalborg Kommune, eller om man vil vælge at etablere et særligt projektselskab, som skal udbyde projektet på vegne af projektejerne. Et projektselskab vil typisk kunne finansiere investeringen med statsgaranteret obligationslån med rente på samme niveau, som staten kan låne til. I de senere år har der både internationalt og nationalt været meget omtale af mulighederne for at få privat / alternativ finansiering af transportinfrastrukturen, og muligheder for offentlig privat samarbejde. I den forbindelse er det vigtigt at skelne mellem den endelige finansiering og de midlertidige finansieringsløsninger: Den endelig finansiering af projektet kan kun komme fra skatteyderne eller brugerne. Bruger kan i den forbindelse deles op i de direkte brugere (passagererne) og de indirekte brugere (private virksomheder eller lokalsamfund, der har interesse i at fremme infrastruktur som følge af de forretningsmuligheder, som bedre infrastruktur giver dem, f.eks. flere og mere attraktive boliger og erhvervsgrunde, større omsætning i storcentre og lignende). Den midlertidige finansiering: Såfremt den offentlige udbyder af den ene eller anden årsag ikke ønsker at betale et infrastrukturprojekt på anlægstidspunktet, kan man finde privat midlertidig finansiering til projektet i form af lånefinansiering ( bank eller obligationsfinansiering) og egenkapital ( f.eks. fra entreprenører, systemleverandører eller infrastrukturfonde). Dette notat indeholder en beskrivelse af mulige organisations- og udbudsformer for projektet, herunder OPP modeller, hvor den offentlige myndighed efterspørger fi-

8 8 AALBORG LETBANE - FINANSIERING nansiering som en del af pakken. Endvidere skitseres de overvejelser som bygherren skal tage i betragtning ved valg af udbudsform. Udarbejdelse af selve udbudsstrategien er et større arbejde, som først kan iværksættes i en senere fase. I den finansielle analyse er der derfor gjort en forudsætning om at bygherren vil vælge en udbudsmodel, der minder om udbudsstrategien for Aarhus Letbane, hvor infrastrukturen er udbudt som totalentreprise model, hvor infrastruktur projektet finansieres af offentlige anlægsmidler, og togdriften er udliciteret til en privat operatør. Fokus for den finansielle analyse er afdækning af den endelige finansiering, dvs. i hvilket omfang projektet kan dækkes af brugerbetaling fra passagerer, og hvor stor en andel der må finansieres af skatteyderne, enten via anlægstilskud fra staten eller via anlægstilskud fra kommunen / regionen. Derudover analysere også i hvilket omfang, det kan forventes, at Letbanen vil medføre værdistigninger på ejendomme og grunde langs linjeføringen, og i hvilket omfang disse værdistigninger kan kapitaliseres enten i form af øgede ejendomsskatter eller ved at ejendomsinvestorerne kan motiveres til at indgå udbygningsaftaler med kommunen. Den finansielle analyse indeholder derimod ikke en vurdering af den midlertidige finansiering, dvs. muligheder for at få privat finansiering til projektet i form af lånefinansiering (bank eller obligationsfinansiering) og egenkapital (f.eks. fra entreprenører, systemleverandører eller infrastrukturfonde). En sådan analyse kan gennemføres i senere faser, såfremt bygherren er interesseret i at udbyde projektet som OPP kontrakt med privat finansiering. Som led i den finansielle analyse er der opstillet en budgetmodel, der viser likviditeten i projektet i hele projektets levetid (50 år), herunder projekterings- og anlægsomkostninger, drift- og vedligeholdelsesomkostninger og indtægter fra direkte og indirekte brugere. Beregningerne er foretaget både for en Letbane (LRT) og BRT løsning i Aalborg. Der er beregnet hvor stort et bidrag, der kommer fra nye trafikanter, og fra øgede ejendomsskatter fra værdistigning af bolig og erhverv indenfor en radius af 600 meter fra en station på strækningen.

9 AALBORG LETBANE - FINANSIERING 9 2 Organisations- og udbudsformer 2.1 Udbud / organisation af Letbaner I Danmark er den kollektive trafik traditionelt organiseret ved at den offentlige opdragsgiver udbyder og indgår aftaler med private entreprenører om drift og vedligehold i en kortere årrække (typisk 4-8 år). Dette er illustreret nedenfor som mordel nr. 1 (udliciteringsmodellen). I forbindelse med de første letbaneprojekter i Danmark har man drøftet forskellige udbudsmodeller. I letbaneprojektet i Aarhus er der valgt en udbudsmodel, der består af en kombination af totalentreprise på infrastrukturen (DB Design Build) og en kontrakt på anskaffelse og vedligehold af det rullende materiel (M- Maintenance). Den offentlige bygherre står selv for vedligehold af infrastrukturen og udliciterer drift af det rullende materiel i separat kontrakt. Kontrakten for anskaffelse af infrastruktur og rullende materiel er illustreret nedenfor som model nr. 2 (DB og M). Metrocityringen i København blev udbudt som en DBMO model (Design Build Maintenance and Operation), hvor et privat konsortium (Ansaldo) står får design, anlæg, drift og vedligehold af infrastrukturen samt drift og vedligehold af det rullende materiel i en 5-årig periode ( med option på 3 års forlængelse). Denne kontraktform er illustreret nedenfor som model nr. 3 (DBMO). I udlandet har der været eksempler på en række andre organisationsformer, f.eks. Nottingham Light Rail (England), hvor der i 2006 blev indgået en DBFO ( Design Build, Finance, Operate) kontrakt, hvor et privat konsortium står for både design, anskaffelse, drift, vedligehold og finansiering ( model nr. 4) og Lyon Leslys Airport Link ( Frankrig), hvor et privat konsortium har fået en koncessionskontrakt, der indebærer, at de skal designe, anlægge, drive og finansiere en letbane og påtage sig risikoen for, at der er nok passagerer. De påtager sig med andre ord også efterspørgselsrisikoen.

10 10 AALBORG LETBANE - FINANSIERING Figur 1 Eksempler på forskellige OPS modeller inden for skinnebåren trafik ( kilde: COWI) 2.2 Fordele og ulemper ved OPP løsninger Når bygherren skal i gang med at forberede og udbyde et projekt udarbejdes en udbudsstrategi. Valget af udbudsstrategi afhænger af forskellige forhold, herunder størrelsen og kompleksiteten af projektet, og om der er mulighed for at opnå effektivisering og bedre totaløkonomi ved at samle nogle af opgaverne i én kontrakt. Men udbudsstrategien afhænger også af konkurrencesituationen på markedet. Når der skal vælges udbudsform, er det vigtig at vurdere, om der kan forventes mere værdi for pengene for den offentlige udbyder ved at udbyde projektet som en totalentreprise-model eller som en OPP-variant. Internationale erfaringer viser, at OPP (Offentligt Privat Partnerskab) kan bibringe Værdi for Pengene for den offentlige udbyder gennem en kombination af: Totaløkonomisk tankegang: Det faktum at både anlægs, drift og vedligehold udbydes samlet, giver den private part incitament til at tænke langsigtet, f.eks. vælge mere holdbar kvalitet, og fokusere på god vedligehold, så der ikke opstår store vedligeholdelsesmæssige efterslæb. Bedre risikoallokering. Risici bør placeres hos den part der bedst og billigst kan håndtere dem. Ved at vælge en privat part, der er specialiseret i anlæg / byggeri, drift og vedligehold, får kommunen en samarbejdspartner, der har høj kompetence og fuld fokus på dette område. Dette giver kommunen frihed til at fokusere på de kommunale kerneydelser. Innovation. OPP projekter giver ofte innovative løsninger, fordi den private part får økonomisk incitament til at udvikle byggeriet, så man får bedre kapacitetsudnyttelse, bedre energiløsninger, mere vedligeholdelsesvenlige løsninger mv. Øget fokus på effektivitet Den private part, der er specialiseret i byggeri, vil have bedre mulighed for at opnå stordriftsfordele i drift og vedligehold af byggeriet. Derudover vil den private part have stort incitament til at have stram projektstyring i anlægsfasen, da denne først får betaling når projektet står færdigt.

11 AALBORG LETBANE - FINANSIERING 11 Alternative indtægtskilder. OPP leverendøren har ofte større fokus på udnyttelse af overkapacitet og få synergier mellem de kommunale og kommercielle dele af projekterne. Samtidig involverer OPP-modeller typisk højere transaktions- og finansieringsomkostninger end traditionelle projekter: Højere transaktionsomkostninger. Juridisk og anden bistand i forbindelse med etablering af selskabskonstruktion og kontraktkompleks samt administrativ byrde ved førstegangsimplementering betyder højere transaktionsomkostninger. Finansieringsomkostninger. Den private sektors finansieringsomkostninger er som udgangspunkt højere 1 end lånerenten hos stat og kommuner (selv om afskrivningsmuligheder kan forvrænge dette billede). Fordelene ved OPP er ikke altid tilstrækkelige til at opveje finansierings- og transaktionsomkostningerne. Beslutningen om at anvende OPP bør derfor som udgangspunkt afspejle, at OPP-projektet samlet set giver Værdi for Pengene sammenlignet med en traditionel løsningsmodel. 2.3 Valg af organisationsmodel for Aalborg Letbane Når man skal vælge organisation og udbudsform er der er således en række faktorer der skal afvejes: Ønske om størst mulig konkurrenceudsættelse. Dette taler for at bryde projektet op i flest mulig delkontrakter, i de faser hvor det er muligt. Jo mindre kontrakter jo flere virksomheder kan byde på kontrakterne. Aarhus Letbane, Metrobyggeriet og Bane Danmark har man valgt at udbyde de forberedende arbejder som fagentrepriser blandt lokale entreprenører. Optimal risikoallokering mellem offentlige bygherre og private leverandører. Risici bør placeres hos den part der har den største erfaring og kompetence med opgaven og som derfor bedst og billigst kan håndtere dem. Da der endnu ikke er erfaringer med etablering af Letbaner i Danmark og i Aalborg, kan man med fordel udbyde transportsystemet som en Design- Build kontrakt, hvorved risikoen i den kritiske skæreflade mellem design og anlæg placeres hos det private konsortium. 1 Der er en central metodemæssig diskussion omkring denne forskel i den private og den offentlige sektors lånerente, da det højere afkastkrav for en privat projektfinansiering delvist afspejler en risikopræmie for projektspecifikke risici, som den offentlige sektor selv bærer ved det traditionelle projekt, men som ikke eksplicit er prissat i statens lånerente (Staten låner på baggrund af en stor projektportefølje og har endvidere muligheden for at opkræve skatter).

12 12 AALBORG LETBANE - FINANSIERING Reduktion af risiko for interfase mellem forskellige delkomponenter. Dette taler for at samle ansvaret for leverance af flere dele hos et konsortium. Dette har været baggrunden for at f.eks. Aarhus Letbane og Metrobyggeriet har udbudt f.eks. indkøb af eldrevne tog, elektrificering, sikringsanlæg som samlet pakke. Særlige ønsker til fleksibilitet eller skræddersyede løsninger, f.eks. særlige vogntyper eller sporbredde, taler for at bryde projektet op i flere delkontrakter, idet man ellers kan skabe den situation at en delkomponent (f.eks. togleverandør) bliver flaskehals for hvor mange konsortier, der kan byde på projektet. Hvis man i Aalborg er tilfreds med at vælge standardløsninger, vil det være oplagt at vælge at samle ansvaret for leverance af flere dele hos et konsortium, f.eks. både tog og infrastruktur, fordi leverandørerne dermed kan optimere deres løsninger mest muligt. Totaløkonomisk tankegang. Hvis man i særlig grad ønsker at give den private part incitament til at tænke langsigtet, f.eks. vælge mere holdbar kvalitet, og fokusere på god vedligehold, så der ikke opstår store vedligeholdelsesmæssige efterslæb, kan det være en god idé at udbyde anlæg, drift og vedligehold sammen. På Metroprojektet er vedligehold og drift af metroen udbudt sammen med design og anlæg, men i Aarhus Letbane der været faktorer der har talt for at lade bygherren beholde ansvaret for vedligehold af infrastrukturen, fordi en del af anlægget hænger sammen med Grenaabanen, der er opereret af Bane Danmark, mens en anden del af anlægget er drevet af Midtjyske Jernbaner. Hvis der ikke i Aalborg er tilsvarende hensyn, kan det give god mening at udbyde vedligehold af banen sammen med anlægget i en periode til anlægget er sikker i drift. I modsætning til Metrotog, skal Letbaner køre i gadeplan. Der er derfor en vigtig skæreflade i forhold til busdriften, der kan betyde at det kan være en fordel at udbyde driften af det rullende materiel som særskilt driftskontrakt, og ikke sammen med anskaffelse og vedligehold af det rullende materiel. Baseret på disse overvejelser kunne man forestille sig en model for Aalborg, hvor arbejdet er udbudt i tre separate hovedpakker: Forberedende anlæg (fagentrepriser som udbydes lokalt) Transportsystemet (udbydes som Design Build af infrastruktur samt leverance af rullende materiel, samt evt. vedligehold af infrastruktur og rullende materiel i en årrække) Trafikdrift operatør (udbydes særskilt) Udarbejdelse af udbudsstrategi er imidlertid et større arbejde, som man normalt først påbegynder efter VVM fasen, når projektet er detaljeret. Dette er derfor kun foreløbige overvejelser, som skal uddybes i en senere fase.

13 AALBORG LETBANE - FINANSIERING 13 3 Finansiel analyse Dette kapitel beskriver antagelser, beregninger og resultater for den organisationsform, hvor Kommunen udbyder infrastrukturen som en hovedentreprise, samt en kontrakt med en driftsoperatør, som sørger for rullende materiel og depot/værksted. Bygherren finansierer selv anlægget og betaler løbende i anlægsfasen. Driftsoperatøren finansierer anskaffelsen af det rullende materiel og har risikoen for driften, og leasingbetalingen indeholder derfor et finansierings- og risikotillæg. Der analyseres 4 scenarier: BRT, LRT samt BRT og LRT med 40 % statstilskud til anlægssummen. 3.1 Antagelser Anlægsudgiften inkl. projektering og korrektionstillæg for LRT er mio. kr. i 2012-priser. Anlægsudgiften inkl. projektering og korrektionstillæg for BRT er 520 mio. kr. i 2012-priser. Anlægsperioden er ligeligt fordelt på år 2022, 2023, 2024 for LRT og 2023, 2024 for BRT. Anlægget afskrives over 50 år. Der er derfor ingen terminalværdi. Driftsperioden er 50 år med åbningsår i 2025 for både LRT og BRT. Driftsudgiften for LRT er årligt 112,9 mio. kr. i 2012-priser. Driftsudgiften for BRT er årligt 43,7 mio. kr. i 2012-priser. Inflation (forbrugerprisindeks) er gennemsnitlig 2 % p.a. Lønomkostningsindekset er gennemsnitlig 2,9 % p.a. Anlægsomkostningsindekset gennemsnitlig 1,7 % p.a. Driftsomkostningsindekset er gennemsnitlig 2,7 % p.a. Anlægs- og driftsomkostninger indekseres med hhv. anlægsomkostningsindekset og driftsomkostningsindekset til anlægsperioden og driftsperioden. Diskonteringsrenten er 5 %.

14 14 AALBORG LETBANE - FINANSIERING Finansiering beregnes som annuitetslån med en rente på 5 % p.a. og en løbetid på 50 år. Billetindtægterne er baseret på et årligt antal påstigere ganget en gennemsnitspris. I 2012 var den gennemsnitlige billetpris på 9,60 kr. dette er indekseret (fremskrevet) med inflation. Det er forudsat at der i 2025 vil være påstigere pr. døgn (svarende til 5,6 mio. kr. i år 2025) for LRT og påstigere pr. døgn (svarende til 5,3 mio. kr. i år 2025) for BRT. Passagerantallet er fremskrevet med 1,85 % årligt i de første 25 år ( ). Hvis anlægsperioden for BRT rykkes til 2022 og 2023, således at åbningsåret for BRT bliver 2024, vil dette påvirke BRT i en positiv retning, da der hurtigere kommer indtægter fra billetter. 3.2 Øgede ejendomsskatteindtægter Etablering af højklasset kollektiv trafik i Aalborg vil i sig selv medføre, at området bliver mere attraktivt for bolig og erhverv. I LRT løsningen vil områderne omkring stationerne samtidig få status som stationsnære, hvilket medfører, at det bliver attraktivt at bygge tættere. Disse to faktorer vil tilsammen betyde anseelige værdistigninger i områderne omkring stationerne med stigninger i beskatningsgrundlag til følge, og dermed øgede indtægter til Aalborg Kommune. I København har man registreret tilsvarende effekter af metrobyggeriet, og på basis heraf har Københavns Kommune indvilget i at medfinansiere store dele af metro byggeriet i forventning om at det vil give øgede skatteindtægter i fremtiden. På denne baggrund vurderes den forventede stigning i ejendomsværdierne i Aalborg, med henblik på at vurdere hvor stor en andel af investeringen Aalborg Kommune vil kunne forventet at få igen via stigende skatteindtægter i fremtiden. Internationale studier viser, at værdistigningen på ejendomspriserne, som følge af en letbane eller BRT ligger inden for 2-13 %. Den forventede værdistigning for bolig og erhverv i området der ligger inden for en radius af 600 meter fra en station er antaget til 4,53 %. Tallet gælder både letbane og BRT. Dette tal er fastsat ud fra et empirisk studie af sammenhængen mellem stationsnærhed for Metro og boligpriser i København (A Hedonic Price Study of the Copenhagen Metro, K. Kolstrup). De øgede ejendomsskatteindtægter kan tilskrives stigning i grundskyld og dækningsbidrag fra eksisterende bolig og erhverv i 2025 samt øget grundskyld og dækningsafgift som følge af øget bebyggelse langs strækningen. Strækningen er inddelt i 6 områder: Vestbyen vest for Dannebrogsgade Vestbyen mellem Dannebrogsgade og Vesterbro Midtbyen mellem Vesterbro og JFK Plads Midtbyen mellem JFK Plads og Karolinelund

15 AALBORG LETBANE - FINANSIERING 15 Østbyen og sydøst mellem Karolinelund og Gigantium Aalborg Øst mellem Gigantium og Universitetshospitalet Kvadratmeterne af bolig og erhverv langs strækningen inden for en radius af 600 meter er vurderet til at være: Tabel 1 Fordeling af eksisterende og nye m 2 på bolig og erhverv m 2 Bolig Erhverv Eksisterende i Nye (planlagte) Kilde: COWI 2013 De eksisterende m 2 er en vurdering i åbningsåret 2025, som er baseret på de eksisterende m 2 i 2013 samt den forventede udbygning i henhold til kommuneplanen frem til De nye/planlagte m 2 er en potentiel fortætning efter etableringen af en LRT eller BRT. Det er antaget at de nye/planlagte m 2 bliver etableret ligeligt over en 10 årig periode fra Nutidsværdien af de øgede ejendomsskatter efter den kommunale udligning er godt 10 mio. kr. Nedenstående tabel illustrerer at langt størstedelen af de øgede skatter kommer fra de eksisterende kvadratmeter. Tabel 2 Øgede ejendomsskatter efter kommunal udligning, mio.kr. Grundskyld eksisterende m 2 9,1 Grundskyld planlagte (nye) m 2 0,1 Dækningsbidrag eksisterende m 2 1,2 Dækningsbidrag planlagte (nye) m 2 0,1 I alt, mio. kr. 10,5 Kilde: COWI Resultater Resultaterne af beregningerne er vist i tabellen på næste side som nutidsværdien i 2013 for anlægsudgiften, drift og vedligeholdelsesudgiften (D&V), billetindtægterne samt værdistigningen fra ejendomsskatter. Nutidsværdien dækker over udgifter og indtægter i perioden tilbagediskonteret til 2013, og er i 2013-priser. Som det fremgår af tabellen, så har LRT den største anlægsudgift, og de største drifts- og vedligeholdelsesudgifter. Billetindtægterne er ligeledes størst for LRT, mens de øgede ejendomsskatteindtægter fra værdistigning er ens for de 4 scenarier. Det ses at LRT giver en negativ nutidsværdi (NPV) på 2,1 mia. kr. LRT med 40 % statstilskud til anlægssummen giver en negativ NPV på 1,8 mia. kr., BRT giver en negativ NPV på 118 mio. kr. og BRT med 40 % statstilskud til anlægssummen giver en positiv NPV på 34 mio. kr. Dette betyder, at hvis Aalborg Kommune vælger

16 16 AALBORG LETBANE - FINANSIERING en af de 3 første løsninger, så kan kommunen ikke forvente, at investeringen bliver tilbagebetalt over en 50 årig periode via billetindtægter og stigning i skatteindtægter. Disse løsninger kræver derimod et kommunalt tilskud, som ikke bliver tjent ind igen. Tabel 3 Nutidsværdiresultater for de 4 scenarier, mio. kr. NPV (2013) Letbane Letbane 40% statstilskud BRT BRT 40% statstilskud Anlægsudgift D&V udgift Billetindtægt Værdistigning Total Kilde: COWI 2013 Nedenstående figur illustrerer pengestrømmene for LRT. Den akkumulerede pengestrøm er negativ i hele driftsperioden. Figur 2 Millioner Pengestrømmene for LRT Pengestrømme, LRT Anlægsudgift Renter og afdrag Nettodriftsindtægter Låneudbetaling Akk. pengestrøm Kilde: COWI 2013 Figuren på næste side illustrerer pengestrømmene for LRT med 40 % statstilskud. Den akkumulerede pengestrøm er negativ i hele driftsperioden.

17 AALBORG LETBANE - FINANSIERING 17 Figur 3 Pengestrømmene for LRT med 40 % statstilskud Pengestrømme, LRT 40% statstilskud Anlægsudgift Renter og afdrag Nettodriftsindtægter Låneudbetaling Akk. pengestrøm Kilde: COWI 2013 Nedenstående figur illustrerer pengestrømmene for BRT. Den akkumulerede pengestrøm er negativ i hele driftsperioden. Figur 4 Millioner Pengestrømmene for BRT Pengestrømme, BRT Anlægsudgift Renter og afdrag Nettodriftsindtægter Låneudbetaling Akk. pengestrøm Kilde: COWI 2013 Nedenstående figur illustrerer pengestrømmene for BRT med 40 % statstilskud. Den akkumulerede pengestrøm er negativ i hele driftsperioden.

18 18 AALBORG LETBANE - FINANSIERING Figur Pengestrømmene for BRT med 40 % statstilskud Pengestrømme, BRT 40 % statstilskud Anlægsudgift Renter og afdrag Nettodriftsindtægter Låneudbetaling Akk. pengestrøm

19 AALBORG LETBANE - FINANSIERING 19 4 Bilag 4.1 Antagelser og metode - ejendomsskatteindtægter Nybolig Erhverv v. Kim Jacobsen har for COWI foretaget en skønsmæssig vurdering af kvadratmeterpriserne i de forskellige områder. Tabel 4 Skønnede kvadratmeterpriser for bolig og erhverv Kvadratmeterpriser, kr./m 2 Bolig Erhverv Vestbyen vest for Dannebrogsgade Vestbyen mellem Dannebrogsgade og Vesterbro Midtbyen mellem Vesterbro og JFK Plads Midtbyen mellem JFK Plads og Karolinelund Østbyen og sydøst mellem Karolinelund og Gigantium Aalborg Øst mellem Gigantium og Universitetshospitalet Kilde: Nybolig Erhverv Aalborg, Kim Jacobsen Tabellen nedenfor viser de gennemsnitlige lofts- og byggeretsværdier for bolig og erhverv. Tabel 5 Gennemsnitlige lofts- og byggeretsværdier Gennemsnit i kr. Loftsværdi Byggeretsværdi Bolig Erhverv Kilde: Nybolig Erhverv Aalborg, Kim Jacobsen

20 20 AALBORG LETBANE - FINANSIERING Den lokale ejendomsmægler har vurderet at værdistigningen fra både LRT eller BRT vil have forskellig effekt på områderne, disse er vist i nedenstående tabel. 20 % er lig med: 20 %*4,53 %= 0,9 % osv. Tabel 6 Værdistigningseffekten på områderne Værdistigningseffekt Bolig Erhverv Vestbyen vest for Dannebrogsgade 20% 0% Vestbyen mellem Dannebrogsgade og Vesterbro 40% 0% Midtbyen mellem Vesterbro og JFK Plads 60% 0% Midtbyen mellem JFK Plads og Karolinelund 60% 0% Østbyen og sydøst mellem Karolinelund og Gigantium 60% 40% Aalborg Øst mellem Gigantium og Universitetshospitalet 80% 60% Kilde: Nybolig Erhverv Aalborg, Kim Jacobsen Grundskyld er en afgift, der betales af selve grundværdien og betales for både bolig og erhverv. Grundskylden i Aalborg udgør en årlig afgift på 2,695 % af grundværdien. Dækningsafgift betales til kommunen som en andel af værdien af bygningsmassen for erhvervsbyggeri, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lign.. I Aalborg Kommune betales 0,535 % af bygningsmassens værdi. Det er vurderet af Nybolig Erhverv, at det kun er halvdelen af de kvadratmeter, der er erhverv, som vil være pligtige til at skulle betale dækningsbidrag grundet fordelingen af formål. Baggrunden herfor er, at hvis ejendommen kun anvendes delvist til et erhvervsmæssigt formål, så betales der forholdsmæssigt dækningsafgift. I tilfælde hvor mere end 50% af ejendommens formål ikke anvendes til erhverv, så bliver ejendommen fritaget for dækningsafgift. Det skal her bemærkes, at de øgede indtægter, kommunerne vil opnå, delvist reduceres af de udgifter, kommunerne afholder til servicering af boliger og arbejdspladser. Dette er der ikke taget hensyn til i de følgende beregninger. Endvidere indgår de øgede indtægter fra ejendomsskatter også i udligningsordning med andre kommuner. De kommunale udligningsordninger betyder, at det kun er en begrænset del af de øgede skatteindtægter kommunerne beholder. Aalborg Kommune afleverer 56,3 % af deres øgede skatteindtægter i kommunal udligning. De kommunale udligningsordninger, der har relevans for indtægter fra grundskyld og dækningsbidrag for kommunen er Landsudligningen. Udligningsbeløbet beregnes ud fra det såkaldte strukturelle underskud/overskud i kommunen. For landsudligningen gælder, at 58 % af et strukturelt underskud (overskud) modtages (afleveres) igennem den kommunale udligning.

21 AALBORG LETBANE - FINANSIERING 21 Det strukturelle underskud/overskud beregnes ud fra forskellen mellem de kommunale udgifter og indtægter, der ville være gældende, hvis kommunen svarede til en gennemsnitlig kommune 2. Konkret beregnes de kommunale indtægter som det kommunale beskatningsgrundlag ganget det gennemsnitlige faktiske beskatningsniveau for hele landet (Landsudligningen). Beskatningsgrundlaget er i den kommunale udligning defineret som udskrivningsgrundlaget plus 10,5 % af kommunens afgiftspligtige grundværdier. De afgiftspligtige grundværdier omfatter de af kommunens grundværdier, der er lagt til grund for opkrævningen af den kommunale grundskyld. En forøgelse af de kommunale indtægter fra dækningsbidrag og grundskyld påvirker dermed den kommunale udligning i det omfang grundværdierne påvirkes. Det er således ikke de faktiske kommunale indtægter fra grundskyld og dækningsbidrag, der ligger til grund for beregningerne af den kommunale udligning (men altså grundværdierne). Der er i beregningerne af den kommunale udligning i dette notat, taget udgangspunkt i udligningssatserne, udskrivningsgrundlaget, de afgiftspligtige grundværdier og de socioøkonomiske nøgletal, der er udmeldt af Indenrigs- og Socialministeriet i "Kommunal Udligning og Generelle Tilskud 2013" (Indenrigs- & Socialministeriet 2013). Det er således forudsat, at andelen af ejendomsindtægterne, der afleveres via den kommunale udligning er den samme over hele analyseperioden. Anvendelse af de samme socioøkonomiske nøgletal betyder, at der ikke er taget højde for, at kommunen gennem den kommunale udligning får dækket en del af de forøgede sociale udgifter som tilflytterne påfører kommunen. Omvendt er de kommunale udgifter og personskatteindtægter forbundet med samme tilflyttere ej heller medtaget. Selve beregningerne er foretaget i COWIs model for kommunal udligning. Modellen er kvalitetstjekket ved at sammenligne resultaterne uden grundværdi-stigninger med Indenrigs- og Socialministeriets Selvbudgetteringsmodel. Grundværdierne indgår både i beløbet for den enkelte kommunes afgiftspligtige grundværdier og i det samlede beløb for hele landet (Landsudligningen). Andelen af en forøgelse i ejendomsskatterne, der skal afleveres i den kommunale udligning vil derfor være afhængig af størrelsen af ændringen i grundværdierne. I praksis er denne ikke-linearitet dog lille og betyder typisk at andelen varierer med 1 procentpoint, hvis ændringen i grundværdierne ligger indenfor et spænd på 0-50 %. 2 Dvs. gnsn. hovedstadskommune i Hovedstadsudligningen, og gnsn. kommune i Danmark i landsudligningen.

1 Sammenfatning. parter og store afvigelser i de opstillede effektivitetsgevinster.

1 Sammenfatning. parter og store afvigelser i de opstillede effektivitetsgevinster. LETBANESEKRETARIATET AALBORG LETBANE ORGANISERING, FINANSIERING & UDBUDSMODELLER UDKAST ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Sammenfatning

Læs mere

2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi 1. 2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi

2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi 1. 2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi LETBANESEKRETARIATET AALBORG LETBANE/BRT FASE 2 - UDVIKLING I DRIFTSØKONOMI FOR ETAPE 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk ARBEJDSNOTAT INDHOLD

Læs mere

FINANSIERINGSSTRATEGI FOR EN ØSTLIG RINGVEJ INDHOLD. 1 Sammenfatning 2 1.1 Baggrund 2 1.2 Potentialet for alternativ finansiering 3 1.

FINANSIERINGSSTRATEGI FOR EN ØSTLIG RINGVEJ INDHOLD. 1 Sammenfatning 2 1.1 Baggrund 2 1.2 Potentialet for alternativ finansiering 3 1. TRANSPORTMINISTERIET FINANSIERINGSSTRATEGI FOR EN ØSTLIG RINGVEJ ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk FINANSIEL ANALYSE INDHOLD 1 Sammenfatning

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

Hvad kan OPP betyde for projektet? Poul Hededal, Rambøll Danmark

Hvad kan OPP betyde for projektet? Poul Hededal, Rambøll Danmark Hvad kan OPP betyde for projektet? Poul Hededal, Rambøll Danmark Projektorganisering (I) OPP er en (projekt)organiseringsmodel ikke en finansieringsmodel! Bygherre Glem technicalities omkring finansiering

Læs mere

Danske Havne. Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY. August 2014

Danske Havne. Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY. August 2014 Danske Havne Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY August 2014 Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv Danske havne har ambitiøse udviklingsplaner baseret på nye

Læs mere

Notat om organisering og kommunal medfinansiering af arbejdet med en letbane mellem Lundtofte og Ishøj samt Avedøre Holme

Notat om organisering og kommunal medfinansiering af arbejdet med en letbane mellem Lundtofte og Ishøj samt Avedøre Holme Gladsaxe Kommune BOA, BYP, LS. 13. april 2011 Økonomiudvalget 03.05.2011 Punkt nr. 133, bilag 2 Notat om organisering og kommunal medfinansiering af arbejdet med en letbane mellem Lundtofte og Ishøj samt

Læs mere

Fase 1-undersøgelse for udvalgte udbygningsetaper i Aarhusområdet

Fase 1-undersøgelse for udvalgte udbygningsetaper i Aarhusområdet Letbanesekretariatet 1 Letbaneprojektet i Aarhus Status for realisering af etape 1 Intro til projektet Lov om Aarhus letbane og aftale mellem Staten, Aarhus Kommune og Region Midtjylland Udbud af letbanen

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Notat om OPP som organiseringsmodel for ny byskole i Randers. 1. Indledning

Notat om OPP som organiseringsmodel for ny byskole i Randers. 1. Indledning Notat om OPP som organiseringsmodel for ny byskole i Randers 1. Indledning Randers Kommune har i samarbejde med Ernst & Young ladet en vurdering af kommunens skolebygninger udarbejde. Derved er der etableret

Læs mere

Grant Thornton "lessons learned" set fra den finansielle rådgivers side. 3. november 2010

Grant Thornton lessons learned set fra den finansielle rådgivers side. 3. november 2010 Grant Thornton "lessons learned" set fra den finansielle rådgivers side 3. november 2010 1 Agenda 1. Hvorfor OPP? 2. Lessons learned Totaløkonomi OPP Finansiering Finansieringsmodeller Exit-modeller Totaløkonomisk

Læs mere

Syddjurs Kommune Økonomisk vurdering af rådhusprojekt

Syddjurs Kommune Økonomisk vurdering af rådhusprojekt Deals Syddjurs Kommune Økonomisk vurdering af rådhusprojekt Privat og fortroligt Agenda 1. Formål med den økonomiske vurdering af rådhusprojektet 2. Beskrivelse af de forskellige samarbejdsmodeller 3.

Læs mere

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi OPP-udbudsformen sikrer en god og tæt dialog om byggeriets udformning og kvalitet mellem den offentlige bestiller og det private OPP-selskab.

Læs mere

PRAKTISKE ERFARINGER MED OPP

PRAKTISKE ERFARINGER MED OPP PRAKTISKE ERFARINGER MED OPP KONFERENCE OM OPP MED FOKUS PÅ TRANSPORTSEKTOREN Peter Bisgaard, Partner & Andreas Christensen, Partner 27. Maj 2014 AGENDA side 2 1. Hvordan er OPP-projekter struktureret?

Læs mere

Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark

Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark Statuskonference for strategiske analyser - 26. november 2012 Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark Kaj V. Holm Finansdirektør, Sund & Bælt Holding A/S Agenda Beskrivelse af statsgarantimodellen

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014 Skatter Budget 2011-2014 Skatter De kommunale skatter udgøres for langt hovedpartens vedkommende af personskatter med 91,2 pct. af de samlede skatter. Den næststørste skattekilde er ejendomsskat med 7,6

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk

Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk Fast HH forbindelse Sund og Bælt modellen stats eller markedstilgang? Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk 1 Spørgsmål Kan en fast HH forbindelse bruger finansieres? Med en

Læs mere

FEMERN BÆLT: STATSGARANTIER OVERFLØDIGGØR SUBSIDIER

FEMERN BÆLT: STATSGARANTIER OVERFLØDIGGØR SUBSIDIER November 2002 Af Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 FEMERN BÆLT: STATSGARANTIER OVERFLØDIGGØR SUBSIDIER Resumé: Når den danske og den tyske trafikminister mødes i begyndelsen af år 2003 for at drøfte

Læs mere

Hørsholm kommune Udbygningsplan for Hørsholm Idrætspark, Kokkedal Vest & Nordvest. Cash-flow analyse

Hørsholm kommune Udbygningsplan for Hørsholm Idrætspark, Kokkedal Vest & Nordvest. Cash-flow analyse Hørsholm kommune Udbygningsplan for Hørsholm Idrætspark, Kokkedal Vest & Nordvest COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Hørsholm kommune Udbygningsplan

Læs mere

Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab

Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab 2014 UDARBEJDET AF MAJA FREDERIKSEN 0. Bestillerens rolle 0.1 Den offentlige part (Bestilleren) 0.2 Bestillerrådgiver 5. Fase 4 Anlæg og drift 5.1 Anlægsfasen

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

Etablering af nyt dobbeltsporet letbanetracé fra Tarup til Hjallese herunder samtlige arealerhvervelser og ledningsomlægninger

Etablering af nyt dobbeltsporet letbanetracé fra Tarup til Hjallese herunder samtlige arealerhvervelser og ledningsomlægninger Principaftale for Odense Letbane Staten, Odense Kommune og Region Syddanmark og er enige om at styrke den kollektive trafik med etablering af Odense Letbane. Odense Letbane vil sikre sammenhængen på tværs

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S.

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. 1 OPP-princippet 2 Rationalet 3 Udfordringer 4 Konklusion 1. OPP-princippet Bestiller (offentlige institutioner) Aktionærer

Læs mere

24. september 2014. ---------- Budgetoverslag ----------- Budgetforslag

24. september 2014. ---------- Budgetoverslag ----------- Budgetforslag Resultatbudget 2015-2018 - Inkl.ændringsforslag og tekniske ændringer Budgetområder mio. kr. Regnskab Forventet regnskab Budgetforslag 24. september 2014 Netto-mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Det

Læs mere

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Transportudvalget 2013-14 L 65 Bilag 1 Offentligt 23. april 2013 Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Resumé DTU har med stor interesse fuldt letbaneprojektet og vurderer, at projektet kan få stor

Læs mere

Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Organisatoriske løsninger og finansielle beregninger. Delrapport

Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Organisatoriske løsninger og finansielle beregninger. Delrapport Organisatoriske løsninger og Delrapport Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 4 2. PRINCIPPER FOR OFFENTLIGT-PRIVAT PARTNERSKAB (OPP)... 6 3. BESKRIVELSE OG VURDERING AF ORGANISATORISKE

Læs mere

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse 1 TOTALØKONOMI INDHOLD 2 Den totaløkonomiske tankegang Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Definitioner og beregninger Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Totaløkonomiske værktøjer

Læs mere

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Til Økonomiudvalget ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2016 svarer til vedtaget budget 2015 med enkelte

Læs mere

24-02-2015. Sagsnr. 2014-0259562. OPP-vurdering af arkiv- og magasinprojektet. Dokumentnr. 2014-0259562-21

24-02-2015. Sagsnr. 2014-0259562. OPP-vurdering af arkiv- og magasinprojektet. Dokumentnr. 2014-0259562-21 Københavns Kommune Økonomiforvaltningen BILAG 24-02-2015 OPP-vurdering af arkiv- og magasinprojektet Baggrund Borgerrepræsentationen (BR) har besluttet, at offentlige-private partnerskaber (OPP) kan overvejes

Læs mere

OPP HVORNÅR OG HVORDAN. Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013

OPP HVORNÅR OG HVORDAN. Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013 OPP HVORNÅR OG HVORDAN Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013 OPP undervejs i mere end 10 år Regeringens handlingsplan, 2004: Det offentlige skal blive bedre til at bruge markedet, når det leverer service

Læs mere

LETBANEN LYNGBY - GLOSTRUP Økonomi og finansiering

LETBANEN LYNGBY - GLOSTRUP Økonomi og finansiering LETBANEN LYNGBY - GLOSTRUP Økonomi og finansiering Indhold 3 Forord 4 En letbane på tværs af København 7 Hvad er OPP? 10 Økonomivurdering af traditionel udførelse og OPP 16 OPP-model med kort driftsperiode

Læs mere

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. Da de specifikke finansieringsforslag kan virke meget tekniske har vi for overskuelighedens skyld, sammenfattet

Læs mere

Hensigten med årets tredje økonomirapport er at angive i hvilken retning årsresultatet for 2007 peger.

Hensigten med årets tredje økonomirapport er at angive i hvilken retning årsresultatet for 2007 peger. Notat Til Bestyrelsen Kopi til 24. januar 2008 1/17 Sagsnummer 107178-236356 THECA Sagsbehandler JWI Direkte 36 13 15 60 Fax 36 13 18 96 JWI@movia.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Økonomirapport

Læs mere

Budgetlægning 2009-2012

Budgetlægning 2009-2012 Budgetlægning 2009-2012 J.nr.: Sagsid.: 995084 Åben sag Fmd.Init.: (Doks nr. 1068782) Resume: Økonomiudvalget skal til Byrådet udarbejde forslag til kommunens årsbudget for det kommende regnskabsår, som

Læs mere

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner Notat Maj 2015 Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at Halsnæs, Silkeborg, Sorø og Sønderborg Kommune har valgt afskaffe dækningsafgiften i

Læs mere

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014.

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14 110 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til,

Læs mere

Randers Svømmebad. Appendiks A - Krav til tilbudsmodel. 12. januar, 2011

Randers Svømmebad. Appendiks A - Krav til tilbudsmodel. 12. januar, 2011 Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Strandvejen 44 DK-2900 Hellerup www.pwc.dk Telephone +45 39 45 39 45 Appendiks A - Krav til tilbudsmodel 12. januar, 2011 Statsautoriseret Revisionsaktieselskab,

Læs mere

E-mail: ansoegninger13@oim.dk 13. august 2012

E-mail: ansoegninger13@oim.dk 13. august 2012 Økonomi- og Indenrigsministeriet Enhed: Kommunaløkonomi Slotholmsgade 10-12 1216 København K E-mail: ansoegninger13@oim.dk 13. august 2012 Ansøgning om deponeringsfritagelse/alternativt låneramme til OPP-projekt

Læs mere

Glostrup Hospital. Materiale til tekniske dialogmøder. Februar 2014

Glostrup Hospital. Materiale til tekniske dialogmøder. Februar 2014 Glostrup Hospital Materiale til tekniske dialogmøder Februar 2014 Nyt køle- og nødstrømsanlæg som offentlig-privat partnerskab Glostrup Hospital har i dag et utilstrækkeligt og nedslidt køleanlæg samt

Læs mere

letbaneløsning langs Ring 3

letbaneløsning langs Ring 3 Fremtidsholdbar og vækstfremmende letbanerådgivning Vi er førende inden for letbanerådgivning i Danmark og skaber fremtidsholdbare, innovative og bæredygtige tekniske løsninger, som fremmer miljøvenlig

Læs mere

Kviksølvlamper i Silkeborg Kommune. Bilag 5. Silkeborg Kommune COWI A/S. Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C

Kviksølvlamper i Silkeborg Kommune. Bilag 5. Silkeborg Kommune COWI A/S. Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Bilag 5 Silkeborg Kommune Kviksølvlamper i Silkeborg Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Silkeborg

Læs mere

Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København.

Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København. Etablering af en Cityring Regeringen, og har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København. Cityringen skal gå i en tunnel under City, brokvartererne og Frederiksberg.

Læs mere

Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14. Afgjort den 4. juni 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014.

Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14. Afgjort den 4. juni 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14 Afgjort den 4. juni 2014 111 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI 1001 Renteindtægter 1001 Renteindtægter OPGAVEOMRÅDER Finansielle indtægter: Renter af likvide aktiver Renter af tilgodehavender Renter af udlæg vedr. forsyningsvirksomheden ØKONOMI Renter: i 1.000 kr.

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune. Assens Kommune

Indholdsfortegnelse. Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune. Assens Kommune Assens Kommune Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Baggrund for

Læs mere

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer Ikast-Brande kommune... ikke nogen bolsjebutik Bruttodriftsudgifter ca.: 3,5 mia. kr. - driftsindtægter ca.: 1,2 mia. kr. Nettodriftsudgifter ca.: 2,3

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

Den danske statsgarantimodel

Den danske statsgarantimodel EksterntNotat RAPPORT Den danske statsgarantimodel Funktionsmåde og erfaringer med store trafikale infrastrukturprojekter Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 DK-1601 København V Indhold Resumé...

Læs mere

Notat vedr. finansiel bæredygtighed af en fast Kattegatforbindelse

Notat vedr. finansiel bæredygtighed af en fast Kattegatforbindelse KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Borups Allé 177_Postboks 250_2000 Frederiksberg Telefon 38 18 30 00_Telefax 72 29 32 75_www.kpmg.dk Notat vedr. finansiel bæredygtighed af en fast KPMG Statsautoriseret

Læs mere

Udbud af opførelsen af Vinge Centrum

Udbud af opførelsen af Vinge Centrum Udbud af opførelsen af Vinge Centrum Udbud af opførelsen af Vinge Centrum 26/6/2015 2/8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 4 2. Vinge Centrum 4 3. Etaper 4 4. Udbudsproces 5 4.1 Investorudbudsprocessen

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Finansposter budgetbidrag 2013

Finansposter budgetbidrag 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Bilag 5 Finansposter budgetbidrag 2013 Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2013 svarer til vedtaget budget 2012 med enkelte undtagelser og

Læs mere

Finansiering. (side 26-33)

Finansiering. (side 26-33) (side 26-33) 26 BUDGET 2015 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2016-2018 Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger

Læs mere

19.10 Aalborg Letbane - en god og nødvendig fremtidssikring v. Thomas Kastrup-Larsen, borgmester

19.10 Aalborg Letbane - en god og nødvendig fremtidssikring v. Thomas Kastrup-Larsen, borgmester Aftenens program 19.10 Aalborg Letbane - en god og nødvendig fremtidssikring v. Thomas Kastrup-Larsen, borgmester 19.20 Aalborg Letbane - et nødvendigt løft til den kollektive trafik v. Mads Duedahl, rådmand

Læs mere

Bemærkninger til. renter og finansiering

Bemærkninger til. renter og finansiering Bemærkninger til renter og finansiering i hele 1.000 kr. Renter og finansiering BF 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 07.22 Renter af likvide aktiver -3.838-3.743-3.620-3.866 05 Indskud i pengeinstitutter -3.838-3.743-3.620-3.866

Læs mere

Eventuelle positive reguleringer vedrørende tidligere år (før 2007) anvendes primært til finansiering af afdrag på HUR-lånet

Eventuelle positive reguleringer vedrørende tidligere år (før 2007) anvendes primært til finansiering af afdrag på HUR-lånet Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 9. oktober 2008 HVT 08 Byrdefordeling vedrørende renter og afdrag på HUR-lånet Indstilling: Direktionen indstiller, at Renteudgifter på HUR-lånet finansieres

Læs mere

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV Aalborg Kommune Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV - Samfundsøkonomisk analyse Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk 1 Metode Vurderingen

Læs mere

KØBENHAVN MALMÖ FINANSIERINGS- OG ORGANISERINGSMULIGHEDER PRICEWATERHOUSE COOPERS

KØBENHAVN MALMÖ FINANSIERINGS- OG ORGANISERINGSMULIGHEDER PRICEWATERHOUSE COOPERS KØBENHAVN MALMÖ FINANSIERINGS- OG ORGANISERINGSMULIGHEDER PRICEWATERHOUSE COOPERS ØRESUNDSMETRO KØBENHAVN MALMØ 2013 Københavns Kommune Øresundsmetro - Beslutningsoplæg vedrørende valg af organiserings-

Læs mere

Totalentrepriser det rigtige valg?

Totalentrepriser det rigtige valg? Totalentrepriser det rigtige valg? Banebranchens Dag 2014 Svend Poulsen, projektchef Atkins Terminal 3, Xian Airport People s Republic of China Emner Hvorfor totalentrepriser? Roller og kommunikation Risiko

Læs mere

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Referat onsdag den 2. oktober 2013 Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - 2. behandling af budget 2014-2017...2 02-10-2013 Side 1 1. ØU - Godkendelse

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 07-09-2010. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus.

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 07-09-2010. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Mødedato:. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Møde slut: 08:30 Fraværende: Ingen REFERAT Indholdsfortegnelse Side 1. Budget 2011 finansiering 638 2. Orientering 642 3. Lukket -

Læs mere

Faktaark om En fast Kattegatforbindelse

Faktaark om En fast Kattegatforbindelse Faktaark om En fast Kattegatforbindelse Kattegatkomitéen Kattegatkomitéen blev etableret i oktober 2008, på initiativ af regionsrådsformand i Region Midtjylland, Bent Hansen (S), formand for Kommunekontaktrådet

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Letbanen, sammenlægning af anlægs- og driftsselskab.

Letbanen, sammenlægning af anlægs- og driftsselskab. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 12. marts 2015 anlægs- og driftsselskab. 1. Resume I forlængelse af statens supplerende bevilling til Aarhus

Læs mere

Finansiering af transportinfrastruktur projekter

Finansiering af transportinfrastruktur projekter 1 Finansiering af transportinfrastruktur projekter 1.1 Introduktion Mange nye transportinfrastruktur projekter af både national og international betydning, herunder TransEuropæiske Net projekterne, gennemføres

Læs mere

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Lokalbanen hvem er vi? Offentligt ejet aktieselskab Operatør og infrastrukturejer/-forvalter

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring Tillægsnotat - udkast COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder Ny opgørelse fra Dansk Byggeri viser, at rekordmange kommuner sænker dækningsafgiften i år, mens ingen kommuner sætter den op. Holbæk Kommune har valgt helt at afskaffe afgiften i år, mens 18 andre kommuner

Læs mere

Budget 2009 til 1. behandling

Budget 2009 til 1. behandling Befolkningstal Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose for 2008 til 2020 på baggrund af lokalt boligprogram og befolkningssammensætning pr. 1. januar 2008. Det planlagte boligprogram betyder, at der

Læs mere

Dansk Brodag, 2015 Kost-effektiv sammenligning af præfab og in situ støbte broer. Poul Linneberg, COWI 24 MARTS 2015 DANSK BRODAG, 2015

Dansk Brodag, 2015 Kost-effektiv sammenligning af præfab og in situ støbte broer. Poul Linneberg, COWI 24 MARTS 2015 DANSK BRODAG, 2015 Dansk Brodag, 2015 Kost-effektiv sammenligning af præfab og in situ støbte broer Poul Linneberg, COWI 1 Agenda 1. Præfab vs. in situ støbte broer 2. Værktøjer til levetidsomkostninger (LCC) og livscyklusanalyser

Læs mere

Omsætning Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012.

Omsætning Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012. Spildevand A/S Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012. Fast bidrag I budgettet er regnet med 18.144 stik.

Læs mere

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik Kontorchef Lasse Winterberg Hovedpunkter i oplæg 1) Baggrund for ny aftale om takstnedsættelser og investeringer 2)

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Forældrekøb er økonomisk attraktivt.

Forældrekøb er økonomisk attraktivt. 1. juli 2015 Forældrekøb er økonomisk attraktivt. Sommerferien står for døren, og om et par måneder skal tusinde af studerende starte på deres studie. Studiestart er traditionen tro lig med at mange forældre

Læs mere

Udfra en lønsomhedsvurdering af de tre produkter bedes du opstille en produktionsplan og et dækningsbidragsbudget for det kommende år.

Udfra en lønsomhedsvurdering af de tre produkter bedes du opstille en produktionsplan og et dækningsbidragsbudget for det kommende år. Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Stedprøve 10. maj 2005 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der

Læs mere

Kommunernes regnskaber 2013

Kommunernes regnskaber 2013 Bo Panduro og Jørgen Mølgaard Lauridsen Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Kapitel 1: De realiserede delresultater

Kapitel 1: De realiserede delresultater Regulativ for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringsaftalerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlagene G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 2 %, Uni98 2 %, L99 og U10 1. Lovgrundlag

Læs mere

retablering af en mindre del af facaden på OU30 påtænkes gennemført som et selvstændigt projekt. Afgjort den 19. juni 2014

retablering af en mindre del af facaden på OU30 påtænkes gennemført som et selvstændigt projekt. Afgjort den 19. juni 2014 Aktstykke nr. 122 Folketinget 2013-14 Afgjort den 19. juni 2014 122 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 10. juni 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder om Finansudvalgets

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Markedsorienteret byudvikling. Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014

Markedsorienteret byudvikling. Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014 Markedsorienteret byudvikling Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014 Byudvikling skaber samfundsværdier og flytter rundt på mia. af kroner Øget fokus på: Hvem betaler for

Læs mere

Finansiering. (side 12-19)

Finansiering. (side 12-19) Finansiering (side 12-19) 12 BUDGET 2016 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2017-2019 Finansiering Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring siden sidste regnskab Grafer over udvikling Status Stabil Dato 2012-05-31 Stiftelsesår 1977 Byggeår 1936 Antal enheder Antal andele

Læs mere

Tilbud om omtegning af din pension

Tilbud om omtegning af din pension november 2012 læs denne folder, før du beslutter dig Genfremsættelse af Tilbud om omtegning af din pension J U R I S T E R N E S O G Ø K O N O M E R N E S P E N S I O N S K A S S E Din pension taber købekraft

Læs mere

Den selvejende institution BOGENSE BØRNEHAVE

Den selvejende institution BOGENSE BØRNEHAVE Nordfyns Kommune Den selvejende institution BOGENSE BØRNEHAVE Årsregnskab for 2007 INDHOLD Påtegninger Ledelsens påtegning 2 Bestyrelsens påtegning 2 Revisionspåtegning 3 Årsregnskab 2007 Anvendt regnskabspraksis

Læs mere

Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab 2013 for Københavns Kommune.

Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab 2013 for Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Til ØU Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab for Københavns Kommune. et forelægges for ØU den 1. april 2014 og for BR den 10. april 2014, hvor

Læs mere

Vejledning til ansøgningsskema

Vejledning til ansøgningsskema Vejledning til ansøgningsskema INNOVATIVE OFFENTLIGE INDKØB Ansøgningsrunden september 2014 OFFENTLIGGJORT 16. JULI 2014 ANSØGNINGSFRIST 17. SEPTEMBER 2014, KL.12.00 Side 2/9 1. INDLEDNING Markedsmodningsfonden

Læs mere

AALBORG LETBANE: SAMFUNDSØKONOMI INDHOLD. 1 Samfundsøkonomisk resume 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.2 Resultater 4 1.3 Følsomhed 6.

AALBORG LETBANE: SAMFUNDSØKONOMI INDHOLD. 1 Samfundsøkonomisk resume 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.2 Resultater 4 1.3 Følsomhed 6. AALBORG KOMMUNE AALBORG LETBANE: SAMFUNDSØKONOMI ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Samfundsøkonomisk resume 2 1.1 Metode

Læs mere

Aktstykke nr. 34 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 14. november 2014.

Aktstykke nr. 34 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 14. november 2014. Aktstykke nr. 34 Folketinget 2014-15 Afgjort den 18. december 2014 34 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 14. november 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed

Læs mere

Ti år med OPP i byggeriet - erfaringer og muligheder

Ti år med OPP i byggeriet - erfaringer og muligheder UDVIKLINGSANALYSE KUBEN MANAGEMENT SEPTEMBER 201 Ti år med OPP i byggeriet - erfaringer og muligheder Offentligt-private partnerskaber (OPP) har i år været anvendt i 10 år i dansk byggeri. Men brugen af

Læs mere

Aktstykke nr. 140 Folketinget 2014-15. Afgjort den 28. maj 2015. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 19. maj 2015.

Aktstykke nr. 140 Folketinget 2014-15. Afgjort den 28. maj 2015. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 19. maj 2015. Aktstykke nr. 140 Folketinget 2014-15 Afgjort den 28. maj 2015 140 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 19. maj 2015. a. Klima-, Energi og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere