Foredrag af Bruno Gröning, München, 12. october 1950

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Foredrag af Bruno Gröning, München, 12. october 1950"

Transkript

1 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt den stenografisk protokollerede afskrift af talen, som Bruno Gröning holdt den 12. oktober 1950 i restaurant Wagnerbräu i München. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet afkald på sproglig eller grammatisk korrektur i teksten. Optagelser af Bruno Grönings foredrag med hans originale stemme kan fås som cd, og kan bestilles på følgende Internetadresse: Foredrag af Bruno Gröning, München, 12. october 1950 Det er vanskeligt at få iværksat det, som hidtil har været min hensigt. Min hensigt viger jeg ikke fra. Jeg lader ikke noget være uforsøgt, for at gøre vejen fri for alle. Desværre er det igen i dag sådan, at jeg har forbud mod at helbrede mennesker. Det er Dem ikke ubekendt. Men når De alle ønsker det, har jeg vel lov til at tale til Dem, og vil gøre alt for at give Dem mere med på vejen om, hvordan det er muligt at hjælpe mennesker, som er kommet i en nødsituation, der er blevet grebet af en sygdom, de ikke kan komme fri af. Og sådan står jeg foran Dem, idet jeg vil vise Dem vejen. Det vil sige, at jeg er klar til at hjælpe Dem. Blot må enhver helsesøgende vide, hvad der egentlig foregår her. Derfor: Jeg er ikke bange, jeg har jo sidste år bevist, at jeg har stillet mig til rådighed for videnskaben, for lægerne. For at vise dem vejen til, hvordan man kan hjælpe mennesker på en nem måde; det vil sige at helbrede dem. Jeg var mere end et forbillede for dem, idet jeg viste dem vejen. I dag er De kommet som helsesøgende for at blive fri for Deres lidelser. Jeg stå for Dem som en vejviser, og vise Dem vejen til, hvordan det er muligt. Sådan, som De her i rummet ser en elektrisk pære, ser jeg også Dem. Her opfylder den elektriske pære sit formål: dens formål er at lyse, og den kan kun lyse, når den får strøm. Det vil sige den strøm, der bliver produceret, som kommer fra elektricitetsværket og bliver ledet over en transformator til den enkelte lampe. Jeg laver ingen forestilling. Men forestil De Dem noget. Og her beder jeg Dem om at forestille Dem, at De er en elektrisk pære! Elpæren som sådan forfejler sit mål, hvis den ikke får tilført strøm, altså når tilførslen til denne elpære på en eller anden måde er afbrudt. De er som menneske i stand til at afbryde den strøm, der går til elpæren gennem en kontakt, eller man kalder den også en afbryder og andre gange kan det ske, at tilgangen til denne belysning til denne elpære kan være blevet afbrudt af menneskehænder, som aldrig har kunnet gøre noget godt, og fra hvem man ikke kan forvente noget godt, fordi det er onde mennesker. Jeg kalder disse onde mennesker Version fra Side 1 af 15

2 de sataniske. Men jeg er en ganske god fagmand i dette, og jeg kan ordne forbindelsen igen, som er blevet afbrudt af disse sataniske hænder, så elpæren får strøm igen, og dermed opfylder sit formål, og først dermed har en eksistensberettigelse. Ellers ville den være værdiløs. Og sådan står jeg for Dem som en lille mekaniker, der igen kan skaffe Dem denne forbindelse. Og på den ene side står jeg for Dem som en transformator, som i dette tilfælde får strømmen fra det guddommelige værk, og på den anden side fra elektricitetsværket over transformatoren til den enkelte lampe. Er det forstået? Og så leder jeg nu strømmen til den enkelte lampe. De ved godt, at der findes flere transformatorer, som elektricitetsværket leder sin strøm over. Det ved kvinderne også; de har også tit set sådanne små transformatorer. Enten står de i det fri, eller de er bygget ind i husene. Vi har altså her fundet den rigtige vej til, at elpæren kan bevise sin eksistensberettigelse. Det ser nøjagtig ligesådan ud hos mennesker. Mennesker har for tusinder af år tilbage mere og mere mistet forbindelsen til det store værk, og denne forbindelse vil jeg genindstille. Mennesket er i årenes løb mere og mere kommet bort fra den guddommelige tro, og som følge deraf har han mistet enhver forbindelse til dette guddommelige værk. For at De bedre forstår mig: Der har allerede tidligere været onde mennesker som jeg netop sagde. Disse onde mennesker, som man ikke kan forvente noget godt fra, er totalt forfaldne til Satan og kan kun gøre det onde, og som følge deraf kan man ikke forvente noget godt fra dem. De har magtet at trække mennesker bort fra den guddommelige vej. I dag befinder mennesket sig på afveje. Han ved ikke mere, hvad der er for og bag. Han ved ikke mere, hvad der er godt og ondt. Enhver har sådan sin egen forestilling, det vil sige, i den tid De lever i, tror De, eller troede De i det hele taget, at det var rigtigt, som De var. De er tilfreds med, når der her og der står et Gudshus, at De måske dagligt eller en gang om ugen eller straks går derind at De allerede har opfyldt Deres formål, når De engang går derhen og lirer Deres bønner af. Så tror alle mennesker, at så har de den rigtige forbindelse med den sande, guddommelige tro. Sådan er det nu ikke. Jeg ønsker af hele mit hjerte, at alle mennesker bar den sande, guddommelige tro i sig, og ikke beviste det i ord, men i gerning. For mange mennesker har i dag den vane at sige: Jeg tror på det, jeg tror på det. Her behøver ingen at tro på Gröning. For mig er det tilstrækkeligt, at jeg befinder mig på vejen, og ikke kan lade være med at hjælpe mennesker. Beviset har allerede længe været der; ikke kun fra i går og i dag. Nej, det ligger år tilbage, at mennesker, som var alvorligt syge, igen er blevet raske, og De fleste af Dem er jo heller ikke kommet her af nysgerrighed, men for at blive raske, for at finde sundheden her. Og da kommer det ikke an på mig, men på hvert enkelt menneske selv. Jeg siger som tidligere: Lov mig intet; bevis det ikke med ord, men med handling! Version fra Side 2 af 15

3 Og så kan jeg vel med rette gøre krav på at sige: Jeg er et forbillede for alle mennesker, idet jeg med handling beviser, at jeg befinder mig på den guddommelige vej, og at det er mit ønske at føre alle mennesker på denne vej. Og dermed er jeg her en vejviser, idet jeg vil gøre alt for igen at føre mennesker på den sande, guddommelig vej. Broen, der førte til den guddommelige vej, var ødelagt, og dermed var det ikke muligt for noget menneske at komme på denne vej igen. I dag er den der igen. I dag kan De gå over denne bro, og broen har været der siden den dag, hvor jeg blev trukket frem i verdensoffentligheden, selv om jeg ikke ville det. Jeg har for menneskene på denne jord genopført den i sin tid ødelagt bro, og De kan gå over denne bro igen. De skal ikke kun, som De hidtil har været vant til, med ord bevise, at De tror på Gud. Nej, bevis det med handling! Jeg giver Dem kun det ene med på vejen: Elsk din næste mere end dig selv! Dermed er meget sagt. Jeg vil ikke kede Dem med en lang tale, eller indprente så meget i Deres små hoveder, nej. Jeg vil fatte mig i korthed, og håber at De forstår mig. For billedligt set ser det i dag sådan ud, at mennesket som tidligere sagt er på afveje. Han blev allerede for år tilbage for mange, mange år siden trukket fra den guddommelige vej, og havde ikke mere mulighed for at vende tilbage på denne vej, fordi man havde sprængt broen bag ham. Og i dag flakker mennesket blot omkring, fordi han ikke mere ved som jeg har sagt hvad der er falsk og ægte. Her ser det sådan ud: Mennesket, der i dag står foran afgrunden, vil jeg blot føre tilbage, og sige til ham, at han ikke skal går videre, da faren truer, og at han igen skal gå på den sande, guddommelige vej, som er forbindelsen til det guddommelige værk. For jeg ved, at mennesker, mange, mange mennesker og netop her i Bayern er meget fromme, men aldrig rigtig har sluttet den sande, guddommelige tro ind i deres hjerte, idet de aldrig har bevist deres tro med handling; men hidtil kun med ord og løfter. Jeg har for nylig talt med enkelte gejstlige. Vi er også kommet til sagen, idet jeg har sagt: De kan ikke hver dag prædike lige roligt og sagligt. For det kommer altid an på, om menneskene, De har foran Dem, er gode eller onde. Det kunne disse gejstlige kun bekræfte, idet de sagde: Ja, det passer; det er ikke det samme hver dag. Jeg er mange dage så beklemt, og kan næsten ikke få et ord over mine læber. Og så har jeg sagt, at det kun ligger i, hvilke mennesker de har foran sig, hvilke tanker eller forudsætninger, de har for at komme i dette Gudshus. Og der er dage som disse gejstlige også sagde hvor de kunne tale så roligt, så let. Ja, da har de bestemt haft gode, troende mennesker foran sig. Version fra Side 3 af 15

4 Jeg kan ikke mere end bede Dem om, som menneske at omsætte den sande, guddommelige tro i handling. For et løfte er hurtigt givet til et eller andet, men også hurtigt taget tilbage igen. Som De ved, findes der mennesker, som også har lovet Dem meget, men løfterne er for det meste ikke blevet holdt. Og derfor siger jeg som tidligere: Når en og anden er parat til at hjælpe og at være et godt menneske, så skal han lade handlingen tale. Han skal straks tage fat, og ikke sige: Jeg ville gerne hjælpe mennesker, for det går dem så dårligt. Han siger det hver dag; ikke en gang, men utallige gange, lige meget hvem han kommer sammen med. Men hjælpe disse stakkels mennesker gør han alligevel ikke, selv om det ikke ville udmatte ham at tage de stakkels mennesker under armen. Altså er ordet det givne løfte intet værd fra menneskelig side. I dag må man jo sikre sig ved at sige; Kom, giv mig det skriftligt! Og hvis han stadig ikke har fået det, som skriftligt er blevet lovet ham, lader han det for det meste komme an på en klage og skændes om det, og i stedet for at blive hjulpet, bliver det stakkels menneske styrtet endnu mere i ulykke. Dette, og meget mere, må der under alle omstændigheder sættes en stopper for fra menneskelig side. For at give Dem et endnu bedre eksempel: Lad os tage en kartoffel. Læg denne kartoffel i vand eller på en sten eller lige meget hvor; måske på et træ eller så galt endda i en stald eller i Deres bolig eller i kælderen, og sig: Så, voks nu og former dig. Eller tag kartoflen og læg den i jorden. Bearbejd jorden godt, og giv den også gødning. Man må arbejde og gøre sig umage, hvis der skal komme noget ud af denne kartoffel. For hvordan ville mennesket vel leve, hvis Vorherre pludselig ikke lod noget vokse, eller hvis mennesket kom på den tanke at tro, at det var rigtigt sådan: en kartoffel er en kartoffel; det er lige meget, om jeg lægger den her eller der. Hvis De vil tage den naturlige jord fra den, og måske fremstille noget kunstigt, og så kom på den tanke at sige: Her kan den vokse og formere sig lige så godt som der. At slå ind på den kunstige vej for at leve, det er altså umuligt. Vi mennesker må blive på den naturlige, den sande, guddommelige vej, og også håbe på en guddommelig hjælp. Jeg ved, at det ikke er nemt for mangt et menneske, som de materialistiske ting i den grad er gået i blodet, at han kun føler sig godt tilpas, når han ejer meget af det. Men lad os nu vende tilbage til elpæren, som først har sin berettigelse, når den får strøm her strøm fra elektricitetsværket; og De som menneske fra det guddommelige værk. Her vil jeg også kun genindstille forbindelsen forbindelsen til det guddommelige værk så også De igen kan få den guddommelige strøm, og jeg kun står for mennesker som en transformator, der forstår at fordele strømmen rigtigt. Hvor er det dog mærkeligt, at mennesker at helsesøgende som i årevis gang på gang er kommet til mig, pludselig siger: Mærkeligt, hvad er dog det? Der risler jo en strøm gennem min krop, som jeg aldrig før i mit liv har mærket. Det er et tegn på, at mennesket igen er blevet tilsluttet sit menneskelige vekselstrømsværk, det vil sige med sine organer, så han igen kan modtage den Version fra Side 4 af 15

5 naturlige, guddommelige strøm. Det sker, at en eller ti ud af hundrede mange gange flere ikke straks mærker denne strøm. Derfor er det forkert overhovedet at spørge mig, hvad jeg kan helbrede. Her må spørgsmålet være, hvem jeg kan helbrede. Jeg kan helbrede mennesker, det vil sige, ikke jeg, for jeg er kun en formidler. Jeg viser blot mennesket den vej, han må gå; for som menneske at helbrede at helbrede et menneske det er jo ellers umuligt. Men jeg er en formidler, jeg står som en transformator for Dem, og er i stand til som jeg sagde tidligere som mekaniker at genindstille forbindelsen. Når De kan modtage strømmen, er det muligt, at De gennem denne strøm det vil sige gennem den guddommelige strøm kan få Deres sundhed igen. Jeg vil ikke gerne trække for meget frem af, hvad jeg i de sidste dage har fået at vide gennem mennesker, som allerede over hele Tyskland, endog fra udlandet, er kommet igen og har fortalt mig om helbredte helbredte mennesker fra sidste år som stadig er fuldstændigt raske. Jeg har hverken talt personligt med den ene eller den anden af dem. De har netop stået i mængden, som De nu får lov til at sidde i denne lille hob. Det ville være forkert, og har også altid været forkert, når mennesker belaster deres små hoveder med spørgsmål, som de stiller mig. Her må De være i stand til at modtage, for at få det gode, guddommelige. For det er umuligt; gå bare ud fra praktiske eksempler. Tag en skål, der er fyldt, lige meget med hvad, for min skyld gerne med frugt, som har stået i dagevis, hvor ingen har bekymret sig om den, ingen har vidst, hvordan den skulle behandles, og den er blevet dårlig. De kan ikke mere nyde denne frugt. Og nu kommer der en og vil give Dem ny, sund frugt. Så ville det da være en stor dumhed, om man ville lægge denne gode, nye, sunde frugt ovenpå den dårlige. For så ville den gode hurtigt komme i samme dårlige tilstand, som den dårlige allerede er i. Hvis De vil have sund frugt, må De først smide det dårlige bort, det usunde, som ikke mere kan nydes. Men ikke kun det alene, skålen med frugt må også være ren, for at kunne modtage det sunde. Sammenlign denne skålen med Deres krop, og frugten med Deres syge organer, og det sunde er det, De håber at modtage. Men det er umuligt, når De ikke kan smide det dårlige væk. Ikke at kunne smide det væk, vil i dette tilfælde sige, når De beskæftiger Dem med Deres sygdom. Når jeg siger, at Deres sygdom er sjæleligt betinget, så svare det også til sandheden. Ikke, at jeg alene vil hævde det. Nej, jeg har allerede kunnet tale med mange videnskabelige mennesker, læger idet jeg har gjort dem dette standpunkt klart, og ingen af dem kunne gendrive, at det er et faktum. Jeg kunne også lige på stedet bevise, at det er sådan, at De tankemæssigt, det vil sige sjæleligt, kan fastholde Deres lidelse. Og derfor er det en grundbetingelse, at De et øjeblik glemmer deres lidelse, ryster den af Dem og siger: Nej, jeg er ikke kommet her for at holde fast i den, men for at komme fri af den. Ja, og hvad skal jeg nu gøre her? Version fra Side 5 af 15

6 Tage imod det nye, sundheden, optage den helbredende bølge, den guddommelige bølge i Dem, og ikke forstyrre den. De kan forstyrre den, når De åndeligt beskæftiger Dem med Deres sygdom, og hele tiden vender tilbage til det smertende sted, eller endog begynder at tvivle. Jeg vil blot gerne vende tilbage til et tilfælde, hvor en ung kvinde fra Kiel for få dage siden kom med en meddelelse fra en ung mand, som jeg sidste år traf i Slesvig, og godt nok sad denne unge mand dengang i en rullestol. Mine ord var: Sådan kan det ikke fortsætte. Vi må gå, og De lader Dem køre rundt. Hvorfor skal det gå Dem bedre end os? Han havde forstået disse skæmtende ord. Sådan var de nu ikke ment. Så vidt mig bekendt, havde denne mand kun en tværsnitslammelse; han kunne altså ikke mere gå. Og få minutter efter stod han op og forlod rullestolen. Først endnu på krykker, som lå ved siden af ham, og så sagde jeg til ham: Dem er De ikke kommet til verden med. Jeg går jo også uden krykker, det vil sige, engang måtte jeg også gå med dem, men ikke længe. Derpå kastede han dem bort, og få dage efter blev han set af denne kvinde og hendes mor, hvor han gik stejlt opad uden krykker. Hans behandlende læge, som heller ikke har talt for godt om mig, er også blevet en anden, og har nu også udtalt det længselsfulde ønske, ligesom andre læger, at jeg engang ville besøge ham. Jeg glæder mig, når der her og der stadig er mennesker, som gerne vil arbejde for dette værk. Denne helbredelse skete også for et år siden, og mennesket er i dag, som dengang, ved bedste helbred. Denne kvinde havde besøgt denne tidligere syge i hans bolig, og som jeg sagde havde han hængt sine krykker over kors over sin seng, og bundet en sløjfe om dem. Ligesom ved dette lette tilfælde, eller også alvorlige jeg vil en gang imellem stille mig dum hvor det heller ikke ville være mennesket muligt at gå på sine egne ben, går han nu igen. Og heller intet menneske kan bestride, at da jeg sidste år fra Herford blev kastet ud i verdensoffentligheden, var mange helsesøgende igen blevet raske. Spørg venligst en af dem, om han har måttet give mig en Pfennig for det, eller om der er blevet talt om penge. Det kan ikke mere drages i tvivl; man kan ikke mere bortradere mig. Man kan ikke mere sige: Det er ikke sandt. For jeg siger Dem: Jeg havde allerede min eksistensberettigelse, om jeg alene i år, kun havde helbredt ét menneske, kun én! Jeg har nu i det mindste lejlighed til at følge disse ting, det vil sige at konstatere, at mennesker, som for et år, eller endnu længere siden er blevet raske, også i år befinder sig ved bedste helbred. Når man har sagt: Denne fru Franz er godt nok blevet rask, da hun stod i denne larm. Men det holdt ikke længe. Det er ikke min skyld; for min vilje og min vej ser anderledes ud. Her er det bedste bevis for, at Satan er i gang, og ikke undlader noget, for igen at trække mennesket fra den gode, den guddommelige vej. Og når jeg Version fra Side 6 af 15

7 siger det til Dem, så passer det, at Satan, så længe han har eksisteret, ikke har undladt noget, og stadig gør alt, for gang på gang at ødelægge det gode, det guddommelige igen. Tænk venligst selv mere og mere over alle disse ting, at der findes mennesker som har ødelæggelsestrang, og som ikke under deres medmennesker at være raske. Tværtimod. De vover den ene gang efter den anden at sige: Det er Guds straf. Til dette kan jeg kun sige: Føj for pokker!, at man kan svine Vorherre til med den slags svineri, og i det hele taget stille ham i et falsk lys. For den der er god, som nu her Vorherre, som kun gør godt, giver ikke mennesker noget dårligt med på vejen. Det har vi jo Satan til; Satan, der har fundet plads i enkelte mennesker. Som menneske siger man jo også: Det er den skinbarlige Satan, det er et ondt menneske. Og fra dette onde menneske kan De ikke forvente, at han skal kunne gøre noget godt. Og hvis, så gør han gode miner til slet spil. Han lader som om, han blænder Dem, og lader som om han vil det gode. I virkeligheden vil han kun lokke Dem i en fælde. Nu vender jeg kort tilbage igen: Sådan har man lidt efter lidt trukket mennesker bort fra den sande, guddommelige vej. Nævn mig et slet menneske, som nogen sinde har gjort noget godt. Disse slette mennesker er også kendt af landets ledelse og dens sideordnede, politiet; det er altid de samme, der gør noget slet, og derfor bliver straffet fra menneskelig side. At det er rigtigt, det er klart. Men man kan jo heller ikke straffe et menneske, som gør det gode. Eller når det er uforståeligt for mennesker, så kan man ikke sådan uden videre, uden at være overbevist om det, springe over det og sige: Det han gør, er jo noget vrøvl. Det må straffes. Moderen vil jo heller ikke straffe sit barn, når det gør noget godt. Eller ville De gøre det? Ville De gøre Deres familie noget ondt, eller sige noget grimt, hvis han gør noget godt for Dem? Men når han gør noget ondt, hvad så? Ja, også det ville jeg jo sige. Også her vil jeg gøre alt, for igen at føre mennesker, der har befundet sig på den dårlige vej, tilbage på den gode vej og sige: Holdt! Hvad du hidtil har gjort, har været forkert, det var ikke godt. Og elsk din næste mere end dig selv! Der må være orden. Også her. Det var jo også lettere for politiet, for hele statsapparatet, hvis mennesker pludseligt, eller sådan lidt efter lidt, ville gøre det gode. Så ville heller ingen frygte for, at det ville udarte sig til et eller andet slemt. Mennesket ville heller ikke mere frygte for, hvad det vil betyde at føre krig. Også her det sidste, det lille ord krig, at mennesker allerede i dag ligger som vrag og siger: Nu har man arbejdet, man har skabt sig noget, og nu skal det ødelægges igen. Så har jeg sagt: Hvad tænker De på, er der allerede krig? Hvorfor bekymrer De Dem allerede om det i dag? Vent, den er der ikke endnu. Og hvis der bliver truffet forberedelser til det, så er ikke dermed sagt, at krigen står for døren, og mennesker skal bekymre sig. Jeg kunne remse de mennesker op, som allerede i dag har tabt hovedet. Krig! Jeg vil så bede Dem alle om, at når De træffer mennesker, der allerede bekymrer sig om fremtiden, så tag bekymringerne fra dem og spørg, om de kan ændre noget ved det Version fra Side 7 af 15

8 eller ej. Jeg kan godt forstå, at mennesker mange gange bliver urolige, at de pludseligt bliver urolige, og ikke ved hvad det kommer af. Så ville jeg sige til dem: Se dog engang til venstre, se til højre, eller se på de mennesker, som er i Deres nærhed, og se engang på Dem selv. For De kan ikke udholde alle mennesker. Der er mennesker, som ikke kan udholde mennesker, og der er slette mennesker. Disse slette har en dårlig udstråling, og det virker straks ind på de gode. Og i det øjeblik er det, De bliver urolig. Se engang nøje på det, så vil De også bagefter komme og sige, hvad De også allerede har sagt: Jeg kan hverken udholde den ene eller den anden, men den ene lidt mere end den anden. Men denne, nej, ham vil jeg ikke mere se i mit hus, og heller ikke mere have noget med at gøre. Og det er mennesker, som har en dårlig udstråling. For at undersøge dette, så tag engang en beholder, lad os sige en spand med klart vand, og en med dårligt vand. Om De holder næsen over dem eller ej, vil De dog konstatere, at der er dårligt vand i en af dem, og det dårlige har en grim lugt, og afgiver en så dårlig lugt, at De selv kan blive dårlig af det. Selv dårligt vand kan gøre mennesker syge. Hvad ville der nu ske, eller hvordan ville det være, hvis De havde lugten af et dårligt menneske i næsen? Blandt disse mennesker er der forskellige lugte, forskellig udstråling, som De mere eller mindre har lagt mærke til. Jeg ved ikke, om De som et rent menneske føler Dem godt tilpas, hvis der hang snavs og flæsk om Dem og på Deres krop. Hvis det har en grim udstråling, om De så stadig kunne glæde Dem over Deres liv, om De i det hele taget ville føle Dem godt tilpas? Det tror jeg ikke! De ville tabe appetitten til alt, også til maden, De ville ikke engang kunne sove der. Altså må man sørge for orden renlighed. Mennesket har hidtil kun tænkt på et rent liv, og troet at kunne føre et rent liv, når han holdt alt om sig rent, sine klæder, sit vasketøj og sin ydre krop. På sit indre og på sin åndelige krop har han endnu ikke tænkt. Det har han overladt til andre. Og når et menneske udvendigt er ren og sund, og indvendigt snavset og syg, fordi han er ond, så kan man heller ikke vente en god udstråling fra ham. Der findes jo også blandt dem sygdomme, som er smitsomme, endda meget smitsomme, så det ene menneske kan smitte andre med deres sygdom. Tag nu noget fra det praktiske liv, og jeg siger igen: En kartoffel. Tag denne ene kartoffel, som er dårlig og syg, og hvis den bare er begyndt at rådne, lægger De den blandt de gode kartofler; sådan ind midt i. Hvad sker, hvis De ikke straks fjerner denne halvrådne kartoffel? Råddenskaben breder sig, og hele kartoflen rådner, og alle, som ligger ved siden af den, bliver smittet og begynder også at rådne. Og sådan breder det sig videre og videre, og hvis man ikke gør sig det arbejde og den anstrengelse at fjerne disse syge, så rådner de alle. Det koster godt nok meget arbejde og besvær, men dette arbejde og denne møje behøver man ikke at sky, for det hører til det menneskelige liv. Og det ser ikke anderledes ud, når der i en familie på flere eller færre medlemmer er en syg, så kan denne ene syge gøre hele familien syg. Han smitter dem, den ene Version fra Side 8 af 15

9 gang med en fysisk smitte, og en anden gang med en sjælelig smitte, idet denne ene syge hele tiden klager og pylrer og ikke behersker sig, og tager sine medmenneskers livsmod og livskraft. Her må altså det raske menneske, eller flere, mere eller mindre lægge sig i selen for ham, når de er der, i stedet for at få ham på ret køl. Her var en syg, og nu er alle syge. Selv om en og anden af familiemedlemmerne endnu kan bevæge sig, så er han også blevet syg, og har en sådan sjælelig belastning, at han gennem den også indvendigt kan blive som et vrag. Kort sagt: Ved at opofre sig, mister han appetitten på så meget, på mad, på drikke. Han finder ingen ro mere, gør derfor mere end han behøver for at hjælpe disse syge mennesker, hvad han dog ikke er i stand til. Som følge deraf bliver samtlige organer, om det er indre eller ydre organer, trukket ind i at lide sammen med andre, og efter kortere eller længere tid hører han ikke mere til de raske mennesker, men kan allerede tælles med blandt de syge. Og det ser for dette menneske ud, som når De ser et træ, hvis grene er sunde, men stammen allerede er ved at rådne. Her beundrer De endnu træet, og et lille vindstød som bevæger det, bringer det til fald. Og så har der været et træ, et godt, smukt, et kønt, måske også et blomstrende træ. Se altså for fremtiden ikke på det ydre, men på det indre, organerne og det sjælelige. Dette har mennesker hidtil kun tænkt mere eller mindre på. Hvordan mennesker overhovedet er til at friste, beviser allerede den lille Fritz for os, når han af sin far ved en julefest forlanger, at han skal give ham de gyldne nødder. Det drejede sig for ham ikke om den gode kerne, men om det ydre, det smukke. Men som jeg tidligere har sagt, vi mennesker må også tænke på den åndelige den sjælelige næring, for igen at kunne blive mennesker. Hvis vi ikke forstår at gøre dette, så er vi fortabte i kortere eller længere tid. De kender også til, at De, eller en af Deres bekendte eller slægtninge, er gået syge til lægen, og ikke har vist ham tillid. Hvis han er en god læge, hvad man også kan kalde en sjælelæge, så har han allerede på forhånd sagt: Det kommer der ikke noget ud af. Og det gør der heller ikke. Og hvis vi mennesker ikke gensidigt har tillid til hinanden, så beskærer vi jo livet selv. Tilliden må først af alt genindstilles. For hvis De som sygt menneske ikke har noget godt familieliv, kan De være, hvor De vil. Hvis De er taget et eller andet sted hen på rekreation, og ganske kort før hjemrejsen tænker på Deres hjem, hvor alt ikke er så rosenrødt, så falder De tilbage til Deres sjælelige lidelse igen. Det er også logisk. Men hvor ville det være dejligt, hvis man kunne have et godt hjem, hvor alle familiemedlemmer kunne arbejde hånd i hånd. Gøre det godt for hinanden, i stedet for, at den ene skulle gøre livet vanskeligt for den anden. Så ville dette menneske befinde sig på håbefulde veje og sige: Alle vil, at jeg skal blive rask. Det bliver jeg snart. Jeg har tillid til det. Også her kan jeg give tilfredsstillende bevis for, at at når den enkelte syges omgivelser ikke var upåklagelige, eller hvis det allerede var gået dette menneske i blodet kun at få medlidenhed at man så heller ikke kan hjælpe ham, og heller ikke kan bringe ham på den gode vej. Version fra Side 9 af 15

10 Stil derfor ikke spørgsmålet, hvad jeg kan helbrede, men hvem jeg kan helbrede. Og jeg vil hjælpe mennesket til helbredelse, idet jeg viser ham den gode vej som kun kan være den guddommelige vej. De kan jo ikke mere lyse! De kan jo ikke mere leve! For De har mistet forbindelsen til det guddommelige værk. Jeg selv vil kun etablere den igen, vil vise Dem denne gode, den guddommelige vej, som De også er afhængig af for at kunne gøre Dem gældende og bevise, at De er et menneske. Mere vil jeg ikke. Jeg står jo ikke foran mennesker for måske at gøre mig stor og prale, og måske udstille mig selv som den eneste og sige: Kun for mig er det muligt, har det været muligt, og sådan vil det også altid være! Det vil også være muligt for flere mennesker, når de finder tilslutning til mig og støtter mig heri. Det har jeg også allerede mange gange bevist. Men det ville være at gå for vidt, og det ville også være forhastet at tale om det, for der er tilstrækkelige beviser for det. Og jeg står jo ikke for Dem, for at fortælle Dem noget vrøvl. Den, som ikke har forstået mig, beder jeg om at melde sig, hvis han kunne sige: Jeg taler uforståeligt, og det er ikke indlysende for mig. Jeg tillader mig nu engang at stille dette spørgsmål, og beder Dem om at give mig et svar, altså at sige, om det er uforståeligt for Dem, eller noget vrøvl. Ingen melder sig. Det er nu engang sådan, at den Vorherre giver et embede, giver han også forstanden. Og her er det nu engang sådan, at når ingen er kommet på det, og der er en som ved det, er han forpligtet til at meddele sine medmennesker det, at sige det til dem, og også at føre dem på den vej, han anser for den rigtige. Og den, det ikke passer at slå ind på denne vej, behøver jo ikke at komme, men kan blive hjemme. For jeg har jo endnu aldrig tilkaldt nogen, selv om hundredtusinder af helsesøgende, syge mennesker har skrevet og bedt mig om at give dem et svar. Jeg har ikke kunnet gøre det, for på den ene side kan jeg det jo ikke, og på den anden siden har man heller ikke stillet midler til rådighed for mig, fordi der også her var sataniske mennesker på færde, som kun ville gøre penge af det, og også har taget dem. Det betyder, at hvor mennesker måske har stukket deres sidste Groschen med i deres lille bønbrev, har disse mennesker tilegnet sig dem. I ord har de understreget, at de ville gøre noget godt, de ville gøre mig vejen fri til de syge, eller omvendt. Indtil nu er intet af alt dette sket. Men jeg behøver jo ikke at kalde på de syge, hverken i Tyskland eller fra udlandet, det vil sige fra vore naboer. Udlandet lyder så underligt for mig, som om de ikke var mennesker der. Hvert menneske lever i sit land, i sin have, i sine klæder, har sine ejendele. Men derfor skulle misundelsen heller ikke være så stor, at mennesker måske drister sig til at sige: Kun vi russere og englænderne: Kun vi englændere er mennesker, eller amerikanerne: Kun vi er mennesker. Nej, det ville være forkert. De er alle mennesker; kun med den forskel, at denne jord er opdelt, da ét menneske ikke kan beherske den, så man har lande, som her, Tyskland er en lille plet jord. Men jo mindre mennesket er, jo mindre landet er, desto større er munden. Noget må være stort. Det må altid være sådan og blive Version fra Side 10 af 15

11 sådan, som det er rigtigt. Man må kontrollere alt, aldrig lade være med at kontrollere, og aldrig prøve at trænge vore medmennesker fra nabostaterne til side. Jeg har aldrig selv spurgt noget menneske, hvilken religion han tilhører, og heller ikke hvilken nation han tilhører. For mig var og er og vil ethvert menneske altid være den samme. Jeg spørger ikke, om han er rig eller fattig, for mig er hvert menneske lige. Jeg siger som altid: Derfor behøver jeg ikke at kalde, de bliver taget, som de kommer. Hvordan ville jeg vel få tid, hvis jeg skulle kalde på hvert menneske, nej! Når jeg blot går hjemmefra, og om de kender mig personligt eller ej, jeg behøver bare at hilse goddag og ønske dem en god dag, så sker allerede det, som skal ske, at mennesker siger: Jeg har ingen smerter mere, jeg kan jo gå, jeg kan jo se og så videre. Det er jo klart, at et menneske så må få en god og rolig følelse. Jeg vil ikke rose mig selv for det. Sådan er det, når et godt menneske er i Deres nærhed, som kun har til hensigt at gøre det gode og bringe det, han har opnået, videre. Jeg er også af og til stødt på ganske lidt modstand; det vil sige, at mennesker mange gange har kritiseret mig sådan lidt fra siden. Men det er ganske få, det er ikke værd at tale om; sådan noget er der altid. Men i forgårs skete der det, at man havde stillet en lille gruppe mennesker op for at forurolige disse helsesøgende måske endog hr. E.* 1 eller min lille personlighed. Det var udprægede ballademagere; der var endog bestilte elementer, som lod sig friste af disse sataniske penge. Således er der også mennesker, som intet undlader for at gøre forretning af alt. Se selv efter, hvordan mennesker ikke viger tilbage for at gøre forretning af alt muligt skidt. Og det betyder fare for alle mennesker. Jeg kender de mennesker, som befinder sig på denne vej, gangstere. Jeg vil ikke kun have meget at sige, men også at skrive, om hvordan disse mennesker er begunstiget, og hvordan de ikke lader noget være uforsøgt for at gøre en forretning af alt snavs. Det er Dem ikke ukendt. De siger det også ofte: Det er et uforskammet menneske. Først vil han kun se en, så vil han have lillefingeren, så tager han hele hånden, og med den hele mennesket. Og det er logisk, at der er sådanne mennesker ved værket, som gør alt for at forstyrre freden på denne jord. At de så kan føre et sundt og lykkeligt liv, det er umuligt. Jeg håber, at De har forstået mig med denne korte redegørelse. Og nu må De gøre Deres til det. Ikke at jeg vil forbløffe Dem, når jeg siger: Jeg får det gang på gang bekræftet, når jeg går disse gamle sygdomstilfælde igennem, hvor mennesker er blevet raske. Når jeg spørger: Hvad mærkede De, da De stod der blandt disse menneskemængder? Så bekræfter den ene efter den anden altid det samme, hvad der også er rigtigt. Han vidste, hvorfor han var kommet, og havde også fået det, han havde håbet på. Der har også været enkelte, som ikke har fået det. De var 1 Der menes heilpraktiker Eugen Enderlin, i hvis konsultationsværelse Bruno Gröning holdt foredrag fra begyndelsen af august til slutningen af året Version fra Side 11 af 15

12 nysgerrige, har beskæftiget sig med helt andre ting, som ikke hører med til dette. Sådan er det heller ikke rigtigt, at De tænker på forretningen, når De befinder Dem i kirken, eller ser til højre og venstre for at se, hvad den ene og den anden har på, eller hvad De nu betragter. Ethvert menneske har nok at gøre med sig selv, og skal ikke bekymre sig om andre. Men når han bekymrer sig, så skal han bekymre sig om, hvordan han kan bistå dette menneske, og hjælpe ham med råd og dåd. Det er smukkere, bedre, det er rigtigt. I Goethesaal var der for nylig en dame med sin mand. Han fik latterkrampe. Han havde intet mærket! Og nu fortsatte det, idet han mærkede en fuldstændig varme i hele kroppen, han havde kriblen og smerter som aldrig før. Kvinden kunne ikke rigtig forstå det. Jeg sagde: Lad Deres mand blive hjemme. Hun havde jo i tilstrækkeligt mange år måtte lade sig plage af sin mand. At sådan en kvinde er tåbelig, er klart. Og sådan må man lidt efter lidt give disse mennesker noget mere med på vejen, så de ved, hvad der foregår. Hun bad om fjernhelbredelse. Manden er jo allerede tilsluttet, så han kan få så meget med på vejen. Han kan optaget så megen strøm i sig. Han kan løbende modtage denne helbredende bølge, ligesom elpæren løbende får strøm. Men hvad skal jeg mere fortælle Dem om alle disse ting? Det er uvigtigt. Vigtigt er, at De overhovedet ved, hvordan De skal forholde Dem herinde. Og for at De bedre skal forstå mig, må jeg ikke glemme at give Dem endnu noget med på vejen, hvad der også vil være forståeligt for Dem: Jeg sagde, hvis jeg for ca. tredve år siden havde sagt: Der findes sådan et radioapparat; når et menneske taler her i München, eller for min skyld gerne så langt borte som i Berlin eller et eller andet sted i udlandet, så kan man høre det over dette radioapparat, så havde De bestemt sagt: Du er ikke rigtig klog! I dag er det en selvfølge for mennesker. Men det har endnu aldrig været sådan, og er heller ikke nødvendigt, at De bærer Deres radioapparat til senderen for at høre sendebølgen derfra. De bliver bare hjemme med Deres modtageapparat, og kobler Dem ind hjemme. De kan så høre, hvad der bliver sendt fra den ene og den anden sender. Men De kan aldrig bestemme, hvad senderen skal sende. Den sender sit program; noget forskelligt fra hver. Og sådan sender jeg også noget for Dem i mit program, når jeg står for Dem som sender, og De som modtager. De behøver kun at stille Dem ind på det. Ligesom De kan stille ind på den ene eller den anden sender og modtage sendebølgen, kan De også gøre det her. Og derfor kommer der hele tiden bekræftelser fra mennesker, som gang på gang siger: Det vidste jeg ikke. Hjemme modtager jeg endnu bedre, end da jeg var hos ham; det er meget, meget stærkere. Og når De overgår til at blive rask, så bliver det svagere og svagere. Når den lille krukke er fuld, kan De ikke fylde mere i den, uden at det løber over. Og når hovedet er fuldt, kan De ikke modtage mere, for så ville De måske eksplodere eller endda forbrænde. Version fra Side 12 af 15

13 De ved også, hvordan De kan indstille Deres radio, men at indstille sig er ikke det samme som at stille ind på en sender. De kan så heller ingen radiobølge opfange. Det er klart, at De må stille ind på senderen! Jeg vil ikke gerne være nysgerrig og spørge Dem, men der er jo mange iblandt Dem, der allerede har fået meget med på vejen, og derfor ikke skal fortvivle, men i stedet lytte mere og mere ind i sig selv, føle efter. Og også hjemme, eller lige hvor De befinder Dem, modtage mere, for at miste Deres sygdom. For jo længere De går, desto fastere og sikrere bliver vejen, og desto mere sikkert går De, ligesom De heller ikke straks kunne gå, da De kom til verden. Det tager tid her. Ligesom når De siger: Det er et æbletræ, der er endnu ingen æbler på det. Det tager også sin tid. Og når der er æbler på det, kan De heller ikke straks nyde dem, men må vente, til de er modne. Altså varer alt sin tid, ligesom også her. Jeg håber, De har forstået mig, at De nu har erkendt, hvad der er min vilje og min vej. Når De selv har denne vilje, og slår ind på den vej jeg har vist Dem, så vil alle Deres ønsker også gå i opfyldelse. For De kan ikke leve sådan uden at være tilsluttet det guddommelige værk. Så forsøg bare at få et eller andet levende væsen, et træ eller en busk, væk fra naturen og sig, at det kan vokse, blomstre og modnes i et værelse, det er umuligt. Som levende væsen på denne jord, er De henvist til det guddommelige for overhovedet at kunne leve. De er et naturens væsen, det vil sige, at jeg ikke udelukker mig selv. Tværtimod! Og fordi De er henvist til det, og endnu ikke har nogen brugsanvisning, så vil jeg med mine få ord have givet Dem den med på vejen. Og dermed ønsker jeg Dem alt godt for Deres fortsatte liv, og stil Deres eget apparat, Deres indre, ind på det ene gode, guddommelige værk. Jeg beder Dem om ikke straks at forlade Deres pladser, tværtimod. Jeg vil bede Dem om at blive lidt endnu. Lyt nu først rigtigt, mere end nogensinde, ind i Dem selv, efter hvad der sker i Deres krop. For hvor dejligt kan man ikke hjælpe et menneske, hvad jeg også befinder mig på den bedste vej til. Tænk nu kort tilbage: De kommer ind i en by eller et eller andet sted overhovedet, har et bestemt mål, og kender ikke vejen. Følgelig spørger De det første det bedste menneske, der kommer Dem i møde, hvordan De når dette mål. Ellers ville De flakke rundt. Og det ville vare længe, før De nåede Deres mål. Men her er det sådan: Her står vejviseren jo, som allerede har vist Dem vejen, så De ikke kan gå forkert. Og sådan står jeg for alle mennesker som en vejviser, ligesom der jo også fra menneskelig side allerede er anbragt mange vejvisere. For på anden måde var det ikke muligt at bringe Dem hurtigt og sikkert til målet. Og derfor må jeg vise mennesket den vej, han skal gå, for så hurtigt som muligt at komme til målet. Mere er jeg ikke, og mere vil jeg ikke være. For som vejviser vil jeg ikke pyntes af mennesker. Så ville andre mennesker jo ikke finde vejen. Jeg må overbevise dem, ved at jeg står der og siger: Der er vejen! Ligesom her, hvor jeg har vist Dem denne vej i ord, har Version fra Side 13 af 15

14 jeg peget denne vej så godt ud for Dem, og det er den eneste rigtige vej. Og dermed er meget gjort, dermed er alt gjort. Når jeg tænker tilbage på min ungdomstid, da var jeg meget i skoven, og jeg vidste nøjagtig besked om skoven. Jeg vidste, hvor der var mange træer, hvor der var mange bær, hvor der var mange svampe, så jeg til mennesker, som søgte efter bær eller svampe, altid kunne sige: Gå hen i den lille skov der, eller i den store skov der. Jeg kan beskrive vejen for Dem, så De ikke behøver at søge længe, og De har snart nået, hvad De søger. Ligesom her, hjælper jeg overalt og på alle områder mennesker med råd og dåd. Og når De vil hjælpe med, vil det føre til målet meget, meget hurtigere. Så ville det være meget, meget nemmere, og hvert menneske være meget, meget mere livsglad end før. Og dermed vil jeg for i dag slutte min tale som vejviser, som den lille mekaniker og transformator ikke for altid idet jeg på det varmeste vil anbefale Dem at slå ind på denne vej. Så vil De finde, hvad De søger; som i dette tilfælde sundheden. Alt godt! Jeg beder Dem høre efter et øjeblik! Jeg taler netop her med et ungt menneske, som lige meddelte, at han ikke kunne gå sidste år, og hvis, da med stokke. Og hans far var kommet til den store masseforsamling på Traberhof. Der havde han bedt om, at hans søn ville være rask, når han kom hjem. Og da han kom hjem, havde han blot medbragt en stanniolkugle til sin søn. Og som den unge mand fortsat fortalte mig, var en strøm faret gennem hans krop, og hans lemmer blev varme, og i dag er han kommet så vidt, at han er i stand til at gå uden stokke. Det lille besvimelsesanfald kom, da han igen mærkede den samme reaktion, idet denne strøm igen for igennem kroppen, og han mere eller mindre brød sammen. Var De bevidstløs? Ja, brød endda bevidstløs sammen! Jeg ville blot ikke forinden sige: Det er dejligt, at det er gået sådan. Så havde De i det øjeblik ikke kunnet forstå mig. Den slags ting, som her dukker op med den unge mand, kan kun hilses velkomment. For i Herford, hvor det dér begyndte at komme ud til offentligheden, brød nogle dage utallige mennesker bevidstløse sammen, så at de, som stod ved siden af, troede, at de var døde. Nej! De har kun mærket strømmen så stærkt, og forvandlingen foregik i og på deres krop. Det er altid det samme. Når det griber et menneske så stærkt, så går det over til den fulde helbredelse. Jeg er ikke selv i stand til at tale den ene eller anden helsesøgende rask. For han skal jo modtage, men bør ikke forlange noget. Jeg forlanger som menneske heller intet. Jeg vil hverken have penge eller gode ord. Hvad jeg vil, er at befri ham for hans lidelse, og vise ham den sande, guddommelige vej. Version fra Side 14 af 15

15 Kilde: FREIE ARBEITSGEMEINSCHAFT BRUNO GRÖNING (Hrsg.): Das Tor zum Weg (Stephanskirchen bei Rosenheim 1969) Nr. Januar Ostern; Pfingsten Version fra Side 15 af 15

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, Krailling, 5. oktober 1950

Foredrag af Bruno Gröning, Krailling, 5. oktober 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af et stenografisk protokolleret foredrag af Bruno Gröning, som han holdt den 5. oktober 1950 i Krailling ved München. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, Krailling, 20. oktober 1950

Foredrag af Bruno Gröning, Krailling, 20. oktober 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk nedskrevne foredrag, som Bruno Gröning holdt den 20. oktober 1950 i Kraillingsche Bad i Krailling ved München. Optagelser af Bruno Grönings foredrag

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955 Henvisning: Denne oversættelse følger den nøjagtige afskrift af Bruno Grönings foredrag, som han i Graz optog på lydbånd den 17.10.1955. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet afkald på sproglig

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 17. oktober 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 17. oktober 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af Bruno Grönings stenografisk nedskrevne foredrag, som han holdt den 17. oktober 1950 på restaurant Wagnerbräu i München. Optagelser af Bruno Grönings foredrag med hans

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, Rosenheim, 17. 0ktober 1949

Foredrag af Bruno Gröning, Rosenheim, 17. 0ktober 1949 Henvisning: Dette er en afskrift af et stenografisk protokolleret foredrag af Bruno Gröning, som han holdt den 17. oktober 1949 i Plesskeller an der Innbrücke i Rosenheim. Optagelser af foredrag med Bruno

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 15. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 15. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af et stenografisk protokolleret foredrag af Bruno Gröning, som han holdt den 15. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Optagelser af foredrag med

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, Rosenheim, 1. oktober 1949

Foredrag af Bruno Gröning, Rosenheim, 1. oktober 1949 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt den stenografisk protokollerede afskrift af talen, som Bruno Gröning holdt den 1. oktober 1949 i spillesalen på Traberhof i Rosenheim. For at sikre kildens

Læs mere

Ernst Braun, Augsburg 10, Haspingerstr. 4 Augsburg, den 14. april 1953

Ernst Braun, Augsburg 10, Haspingerstr. 4 Augsburg, den 14. april 1953 Augsburg, 14.4.1953 Helbredelsesberetning (Brev til Bruno Gröning) Afskrift (pdf) Ernst Braun, Augsburg 10, Haspingerstr. 4 Augsburg, den 14. april 1953 Kære hr. Gröning! Tirsdag den 31. marts 1953, kom

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 1. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 1. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af et stenografisk protokolleret foredrag, som Bruno Gröning holdt den 1. september 1950 om aftenen hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Optagelser af foredrag med

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 6. oktober 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 6. oktober 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 6. oktober 1950 i huset Knollerstr. 2s garage i München. Optagelser af Bruno Grönings foredrag

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, Rosenheim, 9. september 1949 om eftermiddagen

Foredrag af Bruno Gröning, Rosenheim, 9. september 1949 om eftermiddagen Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt den stenografisk protokollerede afskrift af talen, som Bruno Gröning den 9. september 1949 holdt på Traberhof i Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 19. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 19. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk protokollerede foredrag af Bruno Gröning, som han holdt den 19. september 1950 i heilpraktiker Eugen Enderlins praksis i München. Optagelser af foredrag

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958.

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958. Det var en stor glæde for både min kone og mig Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958 Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958 Dornendreher 117 Fru Lilian Harvey

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 26. oktober 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 26. oktober 1950 Henvisning: Dette er afskrift af det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt i heilpraktiker Eugen Enderlings praksis i München den 26. oktober 1950. Optagelser af Bruno Grönings

Læs mere

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle 3. Blodig alvor Næste morgen var der besynderligt nok ingen, der beklagede sig. Emzara var overbevist om, at det var, fordi de vidste, hvordan hun ville reagere. At hun var pylret, var ikke nogen hemmelighed,

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer: Lihme 9.00 751 Gud ske tak og lov, Dåb: 448 Fyldt af glæde, 52 Du herre Krist, 41 Lille Guds barn, 807 Den lange lyse sommerdag Lem 10.30 751 Gud

Læs mere

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste.

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. 15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. Salmer: Hinge kl.9: 736-48/ 165-52 Vinderslev kl.10.30: 729-51- 450/ 165-477- 730 Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Men faren tænkte trods sin tvivl og sine spekulationer, at det onde, der skete med hans dreng, ikke havde noget med Gud at gøre.

Men faren tænkte trods sin tvivl og sine spekulationer, at det onde, der skete med hans dreng, ikke havde noget med Gud at gøre. 1 Prædiken til 2. s. i fasten 402 Den signede dag 441 Alle mine kilder 582 At tro er at komme 41 Lille Guds barn 248 v. 4 fra med Thomaskravet står vi her 38 v 6 af På alle dine veje på Det er Guds straf

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Side 1 Urup Kirke. Søndag d. 1. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Salmer.

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager.

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager. Side 3 ægypten historien om de ti plager 1 Slaver 4 2 Ild i en busk 6 3 Staven 8 4 Sæt dine slaver fri 10 5 En slange 12 6 Blod 14 7 Frøer 16 8 Myg og fluer 20 9 Sygdom 22 10 Hagl 24 11 Græshopper og mørke

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11 1 3. søndag efter påske II. Sct. Pauls kirke 17. april 2016 kl. 10.00. Salmer:674/434/219/206//230/430/379/efter bortsendelsesordene: Hos dig er glæde (129 salmer nr. 936)/375 Åbningshilsen Lagde I mærke

Læs mere

2.s.i fasten. A Matt 156,21-28 Salmer: Kvinde, din tro er stor, siger Jesus til den kanaanæiske kvinde.

2.s.i fasten. A Matt 156,21-28 Salmer: Kvinde, din tro er stor, siger Jesus til den kanaanæiske kvinde. 2.s.i fasten. A. 2019 Matt 156,21-28 Salmer: 753-410-128 582-25-6 Kvinde, din tro er stor, siger Jesus til den kanaanæiske kvinde. Men hvad mener Jesus med det? Jo, han kender hjerterne, kan man sige,

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Jeg bygger kirken -4

Jeg bygger kirken -4 Jeg kirken - Sandhed og hellighed Mål: Denne gang lægger vi vægt på det alvorlige. Mit hus skal være et bedehus! råbte Jesus, da han så, hvordan folk misbrugte Guds hus til selv at bliver bedre af det.

Læs mere

Prædiken til 14. s. e. trin. 21. sept. 2014 kl. 10.00

Prædiken til 14. s. e. trin. 21. sept. 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 14. s. e. trin. 21. sept. 2014 kl. 10.00 747 Lysets engel 448 Fyldt af glæde 441 Alle mine kilder 157 Betesdasøjlernes buegange Bernhard Christensen Nadververs 143 v. 7 på Op alle folk på

Læs mere

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12 Fra det gamle testamente: Luk retfærdighedens porte op, jeg vil gå ind og takke Herren! Her er Herrens port, her går de retfærdige ind! Jeg takker dig, for du svarede mig og blev min frelse. Den sten,

Læs mere

I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den.

I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 21. februar 2016 Kirkedag: 2.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 402 * 388,1-4 * 299 * 643 * 388,5 * 609,4-5 LL: 402 * 388 * 643 * 609,4-5 I vores

Læs mere

Prædiken til 16. s. e. trin. kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 16. s. e. trin. kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 16. s. e. trin. kl. 10.00 i Engesvang 754 Se nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 33 Han som har hjulpet hidindtil - på Et trofast hjerte 245 - Opstandne Herre, du vil gå - på Det dufter

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

14.s.e.trin. II 2016 Bejsnap kl. 9.00, Ølgod

14.s.e.trin. II 2016 Bejsnap kl. 9.00, Ølgod Et menneske, der lider af en uhelbredelig sygdom, kan føle sig magtesløs og uden muligheder. Det menneske, som har fået at vide, at den sygdom, man lider af, ikke kan kureres, kan opleve det som om han

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han

22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han 22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: 753-523-522 885-845-598 Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han selv skal gå over. Det er rigtigt. Vi er klart afhængige

Læs mere

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Jeg vil se Jesus -4. Den lamme mand ser Jesus

Jeg vil se Jesus -4. Den lamme mand ser Jesus Jeg vil se Jesus -4 Den lamme mand ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan den

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Men han banede sig vej imellem dem og gik. Jesus lod sig ikke påvirke af, hvad andre mente, af, at det han gjorde og sagde faktisk

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht 19. s. e. Trin. - 11. oktober 2015 - Haderslev Domkirke kl. 10.00 3 31-518 / 675 473 435 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus (2,1-12): Da

Læs mere

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig P.E. 1 P.E. OG Q Q er min verden Hun er derude et sted. Alene. Hun er nødt til at være alene. Jeg vil ikke kunne håndtere det, hvis hun ikke er alene. Savnet brænder i mig. En dødelig lille stjerne af

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

Tekster: 1 Mos 15,1-6, Hebr 11,1-6, Luk 17,5-10

Tekster: 1 Mos 15,1-6, Hebr 11,1-6, Luk 17,5-10 Tekster: 1 Mos 15,1-6, Hebr 11,1-6, Luk 17,5-10 Salmer: Vejby 9.00 4 Giv mig Gud en salmetunge 582 At tro er at komme (Laub) 321 O Kristelighed 588 Herre Gør mit liv til bøn Lem 10.30 4 Giv mig Gud en

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret

Sidste søndag i kirkeåret Sidste søndag i kirkeåret Salmevalg 403: Denne er dagen 448: Fyldt af glæde 321: O Kristelighed 638: O, kommer hid dog til Guds søn 121: Dejlig er jorden Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Trinitatis søndag 2015.docx. 31-05-2015 side 1. Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Trinitatis søndag 2015.docx. 31-05-2015 side 1. Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs. 31-05-2015 side 1 Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs. 3,1-15 På den sidste forårsdag, den sidste søndag i maj, kun med teltdugen mellem os og Kærmindehavens grønne natur, mødes vi af en moden

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

/ Fastelavn 15. februar 2015 Dom kl Matt

/ Fastelavn 15. februar 2015 Dom kl Matt Prædiken holdt i Haderslev Domkirke søndag 15. februar 2015 af sognepræst Henning Wehner 402-441 - 450-192 / 142-208 29 Fastelavn 15. februar 2015 Dom kl.10.00 Matt 3.13-17 Ved gudstjenesten i dag handler

Læs mere