Protokollen fra denne mødeperiode er offentliggjort i EUT C 181 af

Transkript

1 Den Europæiske Unions Tidende C 58 Dansk udgave Meddelelser og oplysninger 61. årgang 15. februar 2018 Indhold EUROPA-PARLAMENTET SESSIONEN Mødeperioden fra den 11. til 14. april 2016 Protokollen fra denne mødeperiode er offentliggjort i EUT C 181 af VEDTAGNE TEKSTER I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER Europa-Parlamentet Tirsdag den 12. april /C 058/01 Europa-Parlamentets beslutning af 12. april 2016 om fiskerimæssige aspekter i forbindelse med den internationale aftale om havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion, De Forenede Nationers havretskonvention (2015/2109(INI)) /C 058/02 Europa-Parlamentets beslutning af 12. april 2016 om situationen i Middelhavet og behovet for en holistisk EU-tilgang til migration (2015/2095(INI)) /C 058/03 Europa-Parlamentets beslutning af 12. april 2016 om årsrapporterne om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet (2014/2252(INI)) /C 058/04 Europa-Parlamentets beslutning af 12. april 2016 om programmet for målrettet og effektiv regulering (REFIT): Status og udsigter for fremtiden (2014/2150(INI)) /C 058/05 Europa-Parlamentets beslutning af 12. april 2016 om fremskridt i retning af bedre regulering af det indre marked (2015/2089(INI)) /C 058/06 Europa-Parlamentets beslutning af 12. april 2016 om EU-undervisning i skolen (2015/2138(INI)).. 57 DA

2 2018/C 058/07 Europa-Parlamentets beslutning af 12. april 2016 om Erasmus+ og andre redskaber til fremme af mobiliteten i forbindelse med erhvervsuddannelse en livslang læringstilgang (2015/2257(INI)) /C 058/08 Europa-Parlamentets beslutning af 12. april 2016 om EU's rolle i forbindelse med de internationale finansielle, monetære og regulerende institutioner og organer (2015/2060(INI)) /C 058/09 Europa-Parlamentets beslutning af 12. april 2016 om innovation og diversificering af det ikkeindustrielle kystfiskeri i fiskeriafhængige områder (2015/2090(INI)) /C 058/10 Europa-Parlamentets beslutning af 12. april 2016 om fælles regler for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension, herunder fiskeriaftaler (2015/2091(INI)) Onsdag den 13. april /C 058/11 Europa-Parlamentets beslutning af 13. april 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning om fornyelse af godkendelsen af aktivstoffet glyphosat i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ændring af bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (D044281/ /2624(RSP)) /C 058/12 Europa-Parlamentets beslutning af 13. april 2016 om EU i et foranderligt globalt miljø en tættere forbundet, mere konfliktfyldt og mere kompleks verden (2015/2272(INI)) /C 058/13 Europa-Parlamentets beslutning af 13. april 2016 om gennemførelse og gennemgang af EU-strategien for Centralasien (2015/2220(INI)) /C 058/14 Europa-Parlamentets beslutning af 13. april 2016 om udbruddet af zikavirus (2016/2584(RSP)) /C 058/15 Europa-Parlamentets beslutning af 13. april 2016 om situationen i Polen (2015/3031(RSP)) Torsdag den 14. april /C 058/16 Europa-Parlamentets beslutning af 14. april 2016 om Pakistan, navnlig angrebet i Lahore (2016/2644(RSP)) /C 058/17 Europa-Parlamentets beslutning af 14. april 2016 om Honduras: Situationen for menneskerettighedsforkæmpere (2016/2648(RSP)) /C 058/18 Europa-Parlamentets beslutning af 14. april 2016 om Nigeria (2016/2649(RSP)) /C 058/19 Europa-Parlamentets beslutning af 14. april 2016 om 2015-rapporten om Tyrkiet (2015/2898(RSP)) /C 058/20 Europa-Parlamentets beslutning af 14. april 2016 om rapport for 2015 om Albanien (2015/2896(RSP)) /C 058/21 Europa-Parlamentets beslutning af 14. april 2016 om 2015-rapporten om Bosnien-Hercegovina (2015/2897(RSP)) /C 058/22 Europa-Parlamentets beslutning af 14. april 2016 om opfyldelse af målet med hensyn til fattigdomsbekæmpelse på baggrund af de stigende udgifter for husholdningerne (2015/2223(INI)).. 192

3 2018/C 058/23 Europa-Parlamentets beslutning af 14. april 2016 om den private sektor og udvikling (2014/2205(INI)) II Meddelelser MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER Europa-Parlamentet Tirsdag den 12. april /C 058/24 Europa-Parlamentets afgørelse af 12. april 2016 om anmodning om ophævelse af Hermann Winklers immunitet (2016/2000(IMM)) III Forberedende retsakter EUROPA-PARLAMENTET Tirsdag den 12. april /C 058/25 P8_TA(2016)0094 Ordninger for varer med oprindelse i bestemte AVS-lande ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. april 2016 om forslag til Europa- Parlamentets og Rådets forordning om anvendelse af de ordninger for varer med oprindelse i bestemte lande i gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS), der er fastlagt i aftaler om indgåelse af økonomiske partnerskabsaftaler eller i aftaler, som fører til indgåelse af økonomiske partnerskabsaftaler (omarbejdning) (COM(2015)0282 C8-0154/ /0128(COD)) P8_TC1-COD(2015)0128 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 12. april 2016 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/ om anvendelse af de ordninger for varer med oprindelse i bestemte lande i gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS), der er fastlagt i aftaler om indgåelse af økonomiske partnerskabsaftaler eller i aftaler, som fører til indgåelse af økonomiske partnerskabsaftaler (omarbejdning) /C 058/26 Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. april 2016 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og den danske regering og det grønlandske landsstyre på den anden side (11634/2015 C8-0377/ /0152(NLE)) /C 058/27 Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. april 2016 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen om visse aspekter af lufttrafik mellem Den Europæiske Union og regeringen for Folkerepublikken Kinas særlige administrative region Macao (05255/2014 C8-0040/ /0015(NLE)) /C 058/28 Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. april 2016 om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår varigheden af forpligtelsen til at overholde et minimumsniveau for normalsatsen (COM(2015)0646 C8-0009/ /0296(CNS))

4 2018/C 058/29 Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. april 2016 om udkast til Rådets gennemførelsesafgørelse om godkendelse af Den Europæiske Politienheds (Europols) indgåelse af aftalen om strategisk samarbejde mellem Den Føderative Republik Brasilien og Europol (13980/ 2015 C8-0010/ /0801(CNS)) /C 058/30 P8_TA(2016)0101 Avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. april 2016 om forslag til Europa- Parlamentets og Rådets forordning om zootekniske og genealogiske betingelser for handel med og import til Unionen af avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra (COM(2014)0005 C7-0032/ /0032(COD)) P8_TC1-COD(2014)0032 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 12. april 2016 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/ om zootekniske og genealogiske betingelser for avl, handel med og indførsel til Unionen af racerene avlsdyr, hybridavlssvin og avlsmateriale herfra og om ændring af forordning (EU) nr. 652/2014, Rådets direktiv 89/608/EØF og 90/425/EØF og ophævelse af visse retsakter på området for dyreavl (»dyreavlsforordning«) Onsdag den 13. april /C 058/31 Europa-Parlamentets beslutning af 13. april 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (ansøgning fra Sverige EGF/2015/009 SE/Volvo Trucks) (COM(2016)0061 C8-0033/ /2022(BUD)) /C 058/32 Europa-Parlamentets beslutning af 13. april 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF/2016/000 TA 2016 Teknisk bistand på Kommissionens initiativ) (COM(2016)0078 C8-0095/ /2025(BUD)) /C 058/33 Europa-Parlamentets beslutning af 13. april 2016 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 1/2016 for regnskabsåret 2016: Nyt instrument for nødhjælp i Unionen (07068/2016 C8-0122/ /2037(BUD)) /C 058/34 Europa-Parlamentets afgørelse af 13. april 2016 om den foreslåede udnævnelse af Samo Jereb til medlem af Revisionsretten (C8-0025/ /0804(NLE)) /C 058/35 Europa-Parlamentets afgørelse af 13. april 2016 om den foreslåede udnævnelse af Mihails Kozlovs til medlem af Revisionsretten (C8-0411/ /0814(NLE)) /C 058/36 Europa-Parlamentets afgørelse af 13. april 2016 om den foreslåede udnævnelse af Jan Gregor til medlem af Revisionsretten (C8-0412/ /0815(NLE)) /C 058/37 Europa-Parlamentets afgørelse af 13. april 2016 om den foreslåede udnævnelse af Ladislav Balko til medlem af Revisionsretten (C8-0413/ /0816(NLE)) /C 058/38 Europa-Parlamentets afgørelse af 13. april 2016 om den foreslåede udnævnelse af Janusz Wojciechowski til medlem af Revisionsretten (C8-0414/ /0817(NLE))

5 Torsdag den 14. april /C 058/39 Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 5. april 2016 om berigtigelse af delegeret forordning (EU) 2015/2446 til supplering af Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 med nærmere regler angående visse bestemmelser i EU-toldkodeksen (C(2016) /2639(DEA)) /C 058/40 Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. april 2016 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (05419/1/2016 C8-0140/ /0011(COD)) /C 058/41 Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. april 2016 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med de kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA (05418/1/2016 C8-0139/ /0010(COD)) /C 058/42 P8_TA(2016)0127 Anvendelse af passagerlisteoplysninger (EU-PNR) ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. april 2016 om forslag til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv om anvendelse af passagerlisteoplysninger til at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet (COM(2011)0032 C7-0039/ /0023(COD)) P8_TC1-COD(2011) /C 058/43 P8_TA(2016)0131 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. april 2016 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2016/ om anvendelse af passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger) til at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet Beskyttelse af forretningshemmeligheder mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. april 2016 om forslag til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af fortrolig knowhow og fortrolige forretningsoplysninger (forretningshemmeligheder) mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse (COM(2013)0813 C7-0431/ /0402(COD)) P8_TC1-COD(2013)0402 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. april 2016 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/ om beskyttelse af fortrolig knowhow og fortrolige forretningsoplysninger (forretningshemmeligheder) mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse /C 058/44 Europa-Parlamentets beslutning af 14. april 2016 om overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2017 (2016/2019(BUD))

6 Tegnforklaring * høringsprocedure *** godkendelsesprocedure ***I ***II ***III almindelig lovgivningsprocedure (førstebehandling) almindelig lovgivningsprocedure (andenbehandling) almindelig lovgivningsprocedure (tredjebehandling) (Den angivne procedure beror på retsgrundlaget i den foreslåede retsakt) Parlamentets ændringer: Ny tekst markeres med fede typer og kursiv. Udeladelser markeres med symbolet eller ved udstregning. Erstatning af tekst angives ved markering af den nye tekst i fede typer og kursiv og ved udeladelse eller udstregning af den tekst, der er erstattet af en ny.

7 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/1 EUROPA-PARLAMENTET SESSIONEN Mødeperioden fra den 11. til 14. april 2016 Protokollen fra denne mødeperiode er offentliggjort i EUT C 181 af VEDTAGNE TEKSTER

8 C 58/2 DA Den Europæiske Unions Tidende Tirsdag den 12. april 2016 I (Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser) BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER EUROPA-PARLAMENTET P8_TA(2016)0100 De Forenede Nationers havretskonvention: fiskerimæssige aspekter Europa-Parlamentets beslutning af 12. april 2016 om fiskerimæssige aspekter i forbindelse med den internationale aftale om havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion, De Forenede Nationers havretskonvention (2015/2109(INI)) (2018/C 058/01) Europa-Parlamentet der henviser til FN's havretskonvention (UNCLOS) og de to gennemførelsesaftaler dertil, nemlig aftalen om anvendelse af kapitel XI og FN's aftale om fiskebestande (UNFSA), der henviser til FN's Generalforsamlings resolution om udvikling af et internationalt retligt bindende instrument under FN's havretskonvention om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion, der henviser til slutdokumentet fra FN's konference om bæredygtig udvikling i Rio de Janeiro i 2012 med titlen»the future we want«, der henviser til rapporterne fra FN's uformelle ad hoc-arbejdsgruppe uden fast mandat, der henviser til biodiversitetskonventionen (CBD) og Aichi-målene for biodiversitet, som parterne til CDB har vedtaget, og navnlig mål 6, 10 og 11, der henviser til de videnskabelige kriterier og retningslinjer, der blev fastsat på Azorerne i 2009, for identifikation af økologisk eller biologisk signifikante havområder (EBSA) og for oprettelse af repræsentative netværk af beskyttede havområder, som er beliggende på det åbne hav og i dybhavshabitater omfattet af biodiversitetskonventionen, der henviser til biodiversitetskonventionen og det dertil knyttede arbejde med at beskrive biologiske havområder, der allerede nu har ført til beskrivelsen af 204 områder, hvor betingelserne er opfyldt, og hvoraf mange er områder uden for national jurisdiktion, der henviser til, at der er blevet beskrevet biologisk signifikative havområder i det sydlige Indiske Ocean, den østlige, tropiske, tempererede og nordlige del af Stillehavet, den sydøstlige del af Atlanterhavet, Arktis, den nordvestlige del af Atlanterhavet, Middelhavet, den sydvestlige del af Stillehavet, Vestindien, og den vestlige midterste del af Atlanterhavet, mens andre regioner endnu ikke er dækket,

9 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/3 Tirsdag den 12. april 2016 der henviser til Rio-erklæringen om miljø og udvikling, Agenda 21, programmet for videreførelse af Agenda 21, planen for gennemførelse af verdenstopmødet om bæredygtig udvikling (Johannesburg-erklæringen om bæredygtig udvikling og gennemførelsesplanen), der henviser til FN's Fødevare- og Landbrugsorganisations (FAO) adfærdskodeks for ansvarligt fiskeri, som blev vedtaget af FAO-konferencen i oktober 1995, og de dertil hørende instrumenter, navnlig 1995-aftalen om fremme af fiskerfartøjers overholdelse af internationale bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger på det åbne hav, der henviser til FN's 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling (UNGA A/RES/70/1, der blev vedtaget i 2015) og mål 14 for bæredygtig udvikling om at bevare havene og bruge havene og de marine ressourcer på bæredygtig vis for at fremme bæredygtig udvikling, der henviser til målsætning 14 i FN's dagsorden for bæredygtig udvikling, der henviser til forretningsordenens artikel 52, der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A8-0042/2016), A. der henviser til, at 71 % af jordens overflade er dækket af hav, som indeholder 97 % af planetens vand, og at havet huser en betydelig del af verdens biodiversitet, hvoraf meget endnu er uudforsket; B. der henviser til, at ca. 64 % af havområderne, navnlig det åbne hav og dybhavsområderne, er områder, der ligger uden for staternes nationale jurisdiktion og reguleres af folkeretten; C. der henviser til, at havene er en integreret del af mange af jordens systemer, herunder klima- og vejrsystemerne, og at det er et sted, hvor en bred vifte af menneskelige aktiviteter udfolder sig, såsom fiskeri, energirelaterede aktiviteter, transport og handel; D. der henviser til, at mindre end 1 % af områder uden for national jurisdiktion er beskyttet af en status som beskyttet havområde, og at der for langt størstedelen af havområderne ikke findes forvaltningsrammer, der giver retlige beføjelser til at oprette beskyttede havområder; E. der henviser til, at beskyttelsen og bevarelsen af havets biodiversitet er relevant for hele menneskeheden og bør varetages som sådan; F. der henviser til, at bevarelsen af sunde marine habitater og bæredygtige fiskebestande er afgørende for fiskeriets bæredygtighed på lang sigt; G. der henviser til, at beskyttede økosystemer i 2014 dækkede 15,2 % af verdens jordarealer og kun 8,4 % af verdens havområder; H. der henviser til, at klimaændringerne og forsuringen forværrer de negative følger af overudnyttelse, forurening, havaffald og ødelæggelsen af marine habitater og økosystemer; I. der henviser til, at det i slutdokumentet fra FN's konference om bæredygtig udvikling (Rio de Janeiro, 2012) med titlen»the Future We Want«blev understreget, at det overordnede mål for og de væsentlige betingelser for bæredygtig udvikling er beskyttelse og forvaltning af det naturressourcebaserede grundlag for økonomisk og social udvikling; J. der henviser til, at have og oceaner har et potentiale til 'blå vækst', der stadig i stor grad er uudnyttet, f.eks. vedrørende vedvarende energi og farmaceutiske produkter, gør opmærksom på, at denne form for vækst kan være et ganske fornuftigt valg for nutidens udviklingslande, og betoner, at kendskab til de maritime arter, havmiljøet og havbunden samt en kortlægning af de sårbare maritime økosystemer er nødvendige forudsætninger for maritim udvikling og udnyttelse af potentialet i blå vækst;

10 C 58/4 DA Den Europæiske Unions Tidende Tirsdag den 12. april 2016 K. der henviser til, at bevarelsen af havets biodiversitet og den bæredygtige udnyttelse heraf er direkte relevant for bæredygtig udvikling på lang sigt og derfor har social, økonomisk og miljømæssig betydning for alle lande og områder; L. der henviser til, at det eksisterende retsgrundlag for områder uden for national jurisdiktion, der blev udviklet for over 30 år siden, og som er baseret på doktrinen om havets frihed, bør udvikles yderligere for at have en reel positiv betydning, for så vidt angår bevarelse og bæredygtig anvendelse af havets biodiversitet i områder uden for national jurisdiktion; M. der henviser til, at antallet af aktiviteter i havmiljøet er steget i de seneste årtier, og at der kan konstateres en vis dynamik mellem de forskellige aktiviteter, der udfolder sig på det åbne hav, og deres virkninger på havets biodiversitet N. der henviser til, at vi konstaterer, at der er et samspil mellem virkningerne af de forskellige aktiviteter på det åbne hav, og at de påvirker havenes biodiversitet; O. der henviser til, at FN's Generalforsamling i 2004 nedsatte den uformelle ad hoc-arbejdsgruppe uden fast mandat med henblik på at undersøge og analysere bevarelsen og den bæredygtige anvendelse af havets biodiversitet i områder uden for national jurisdiktion; P. der henviser til, at denne arbejdsgruppe i 2011 anbefalede at iværksætte en proces, der kunne fastlægge mangler og anvise veje fremad, herunder en mulig udvikling af multilaterale aftaler under UNCLOS, og at denne proces under ét burde omhandle alle de marine genetiske ressourcer og behandle spørgsmålene om deling af udbytte, foranstaltninger som f.eks. områdebaserede forvaltningsværktøjer (omfattende beskyttede havområder), processer til miljøkonsekvensanalyser, kapacitetsopbygning og overførsel af havteknologi; Q. der henviser til, at det i medformændenes referat fra arbejdsgruppen fra 2011 blev konstateret, at der er et stort gab mellem den videnskabelige proces for beskrivelse af økologisk og biologisk signifikante områder og den nuværende identifikation/udpegning af sådanne områder, da intet globalt forum på det tidspunkt havde et formelt mandat hertil, og da de eksisterende regionale og sektorielle fora havde et legitimitetsproblem med hensyn til at gøre det; R. der henviser til, at det i medformændenes referat fra arbejdsgruppen fra 2011 blev konstateret, at der er generelle begrænsninger og mangler ved den nuværende situation; S. der henviser til, at stats- og regeringscheferne i slutdokumentet fra Rio+20 i juni 2012 har forpligtet sig til så hurtigt som muligt og inden den 69. samling i FN's Generalforsamling at tage udgangspunkt i arbejdsgruppens resultater og arbejde videre på spørgsmålet om bevarelse og bæredygtig anvendelse af havets biodiversitet uden for områder under national jurisdiktion og bl.a. træffe beslutning om udvikling af et internationalt instrument under havretskonventionen; T. der henviser til, at fiskeri såvel som en selvstændig aktivitet og i forbindelse med klimaforandringer, forurening eller andre menneskelige aktiviteter har en betydelig indvirkning på den marine biomasse og biodiversitet, og derfor bør indvirkningen af fiskeriet på den marine biodiversitet i områder uden for national jurisdiktion behandles samlet i alle maritime bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger med henblik på at forebygge eller minimere disse indvirkninger; der henviser til, at fiskeri ikke er den eneste menneskeskabte faktor til dødelighed blandt havets ressourcer, og derfor bør der ikke kun træffes internationale foranstaltninger på dette område; U. der bl.a. henviser til, at udvinding af mineraler, boring efter energikilder og byplatformes udnyttelse af jordbunden er andre faktorer til dødelighed for fiskeressourcer i dag, og at den fremtidige maritime udvikling kan medføre andre årsager til uventet dødelighed, som det er nødvendigt at være opmærksom på;

11 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/5 Tirsdag den 12. april 2016 V. der henviser til, at den marine biodiversitet allerede nu er gået voldsomt tilbage, og at der er en stærk forbindelse mellem fremtidssikring af fiskerimulighederne for de fremtidige generationer og beskyttelse af den maritime biodiversitet og bevarelse af de marine økosystemer; W. der henviser til, at teknikker for selektiv og bæredygtigt fiskeri er nødvendige redskaber for en bæredygtig forvaltning af fiskeriressourcerne og for at minimere omfanget af uønskede fangster, og at de vil gavne bevarelsen af den marine biodiversitet; X. der henviser til, at samordning og gensidige høringer mellem alle de, der udfører maritime aktiviteter, er helt afgørende for bevarelsen af biodiversiteten og en bæredygtig udnyttelse af ressourcer; Y. der henviser til, at der i sagens natur er særlige geografiske og undertiden geopolitiske situationer, der gør sig gældende i de europæiske regioner i den yderste periferi, og at der er taget højde for disse i specifikke regionale samarbejdsmekanismer; Z. der henviser til, at fiskeri er en vigtig aktivitet, der både finder sted i områder under national jurisdiktion og områder uden for national jurisdiktion; AA. der henviser til, at EU spiller en nøglerolle i den globale forvaltning af havene og internationalt har stor indflydelse, hvad angår fiskeri, navnlig på grund af sin deltagelse i 17 RFFO'er, og at denne ledende rolle giver EU et særligt ansvar for at føre en proaktiv politik til bevarelse af den marine biodiversitet på verdensplan; AB. der henviser til, at UNFSA, som fastsætter rettigheder og forpligtelser for stater med hensyn til bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskebestande, er et omfattende og fremadrettet dokument, som ikke bør ændres, undergraves eller udvandes, og hvis fulde gennemførelse skal sikres gennem et forstærket samarbejde, der skal vedtages i det nye internationale instrument; AC. der henviser til, at det er nødvendigt at tage ved lære af de seneste uenigheder mellem EU og Island og Færøerne, så det kan blive muligt at skabe betingelserne for en bæredygtig forvaltning af ressourcerne på verdensplan; AD. der henviser til, at alle lande har ret til at drage fordel af bevarelsen og den bæredygtig anvendelse af deres ressourcer, jf. UNCLOS; AE. der henviser til, at vi påskønner, at staterne forpligtes til at beskytte og bevare havmiljøet og herunder beskytte sjældne og sårbare økosystemer og levesteder for nedfiskede, truede og udryddelsestruede arter samt andre sårbare former for liv i havet; AF. der henviser til, at UNFSA fastsætter rammerne for anvendelse af forsigtighedsprincippet og økosystembaserede tilgange på fiskeriforvaltning, bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger vedrørende fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskearter, internationalt samarbejde og oprettelse af regionale og subregionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO er) og aftaler, og at den konkrete gennemførelse heraf bør forbedres; AG. der henviser til, at FN's Generalforsamlings resolutioner 61/105 og 64/72 opfordrer staterne og RFFO'erne til at vedtage en række foranstaltninger, der skal sikre en reel bevarelse af dybhavsressourcer og forebygge, at bundfiskeri forårsager betydelige skader på sårbare marine økosystemer i områder uden for national jurisdiktion; AH. der henviser til, at vi anerkender og støtter udviklingslandenes rettigheder og særlige behov i forbindelse med kapacitetsopbygning med henblik på at give dem mulighed for at drage fordel af bevarelsen og den bæredygtige anvendelse af ressourcerne samt af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskebestande;

12 C 58/6 DA Den Europæiske Unions Tidende Tirsdag den 12. april 2016 AI. der henviser til, at initiativerne under den såkaldte»kobeproces«omfatter en påskønnelse af den indsats, som allerede er gjort af de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er), der forvalter tunbestande og har påtaget sig at udføre uafhængige resultatgennemgange, og ser gerne, at alle RFFO er regelmæssigt foretager sådanne gennemgange og at de offentliggør resultaterne og fuldt ud gennemfører henstillingerne i dem; der henviser til, at organer som FN's Generalforsamling og FAO's Fiskerikomité ligeledes har opfordret andre RFFO'er til at gøre det samme, og at disse gennemgange er blevet foretaget; AJ. der henviser til, at der er oprettet regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, og at nogle af disse arbejder for at oprette beskyttede havområder for at bevare og genoprette fiskebestandene til et bæredygtigt niveau; AK. der henviser til, at biodiversitetskonventionen har lettet arbejdet i en række workshops med at beskrive EBSA'er, herunder i områder uden for national jurisdiktion, og at resultaterne af disse workshops nu er almindeligt tilgængelige for konsultation i forvaltningsøjemed på en hjemmeside for biodiversitetskonventionen; AL. der henviser til, at der er behov for at indsamle og udveksle videnskabelige data og viden, og at dette er meget vigtigt for at der kan træffes beslutninger i god tro og på grundlag af bedste videnskabelig rådgivning; AM. der henviser til, at det økologiske problem vedrørende plasticaffald i havene udgør en umiddelbar trussel mod den biologiske maritime mangfoldighed, at både problemets omfang og modforanstaltninger er utilstrækkeligt belyste, og at håndteringen af denne udfordring kan give økonomiske muligheder; AN. der henviser til, at arbejdsgruppen i sit dokument af 23. januar 2015 understregede, at der er behov for en omfattende global ordning, som bedre behandler spørgsmålet om bevaring og forvaltning af havets biodiversitet i områder uden for national jurisdiktion; AO. der henviser til, at EU aktivt udvikler og tilskynder til udveksling af bedste praksis for at nå målet om bæredygtig udnyttelse af fiskebestandene, og at EU gennem programmer som Horisont 2020 tilskynder til og finansierer indsamling af data, forskning og bæredygtig udvikling; AP. der henviser til, at arbejdsgruppen den 23. januar 2015 gav udtryk for støtte til en henstilling om at udvikle et internationalt retligt bindende instrument under konventionen; AQ. der henviser til, at FN s Generalforsamling den 19. juni 2015 vedtog en resolution om udviklingen af et internationalt juridisk bindende instrument under UNCLOS om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion; 1. glæder sig over den beslutning, der blev truffet af FN s Generalforsamling om at udvikle et internationalt retligt bindende instrument under UNCLOS om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af den marine biodiversitet i områder uden for national jurisdiktion med henblik på bl.a. at gøre noget ved de nuværende mangler, understreger, at denne proces ikke vil undergrave de eksisterende relevante instrumenter og rammer eller relevante globale, regionale og sektorspecifikke organer (f.eks. RFFO'er), og betoner vigtigheden af hurtigt at gøre store, men omhyggelige fremskridt i udarbejdelsen af dette nye instrument og respektere den fastsatte målsætning om at færdiggøre udarbejdelsen heraf inden udgangen af 2017; 2. understreger perspektiverne, mulighederne og grundlaget for et godt forhold mellem staterne og for den bæredygtige udnyttelse af ressourcerne, som FN's havretskonvention tilvejebringer, og erkender samtidig, at nye former for pres på ressourcerne og nye muligheder gør det nødvendigt med tilpasninger;

13 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/7 Tirsdag den 12. april understreger betydningen af bevarelse og bæredygtig anvendelse af havene og deres ressourcer, og opfordrer EU og det internationale samfund til at fremme bevarelse og bæredygtig udnyttelse af den marine biodiversitet ved hjælp af blandt andre foranstaltninger moderne og bæredygtige metoder til forvaltning af de marine økosystemer, principper for havforvaltning, forvaltning af udnyttelsen af marine ressourcer (mineraler, boringer efter energikilder osv.) og fiskeri, navnlig videnskabsbaseret forvaltning, genskabelse og opretholdelse af fiskebestandene til niveauer, der giver maksimalt bæredygtigt udbytte, økosystembaseret forvaltning og bevarelse af havets biodiversitet, styrkelse af den eksisterende lovgivning og forsigtighedsprincippet; 4. understreger, at det for at kunne sætte ind over for presset mod den marine biodiversitet inden 2020 er nødvendigt i medlemsstaterne at gå videre med initiativerne til gennemførelse af handlingsplanerne, overvågning af anvendelsen af reglerne, uddybning af vidensgrundlaget og udbygning af forskningsnetværkerne og koordineringen af informationer om den marine biodiversitet; 5. værdsætter og støtter den positive og førende rolle, som EU og Kommissionen har valgt at spille, i betragtning af den store betydning af EU s industri og marked og da den europæiske fiskeripolitik fokuserer på bæredygtighed; 6. værdsætter den vigtige rolle, som EU har spillet med hensyn til at sikre en bæredygtig forvaltning af levende marine ressourcer og navnlig EU's rolle i kampen mod ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, understreger, at IUU-fiskeri i sagens natur truer den marine biodiversitet og i alvorlig grad truer bevarelsen af de marine økosystemer, og minder om, at EU anser bekæmpelsen af IUU-fiskeri for en vigtig opgave, og at internationalt samarbejde er af central betydning i denne kamp; opfordrer FAO og RFFO'er til at øge deres indsats for at forbedre det multilaterale samarbejde; 7. fremhæver den positive betydning af økomærkning af fisk og skaldyr, der giver forbrugerne mulighed for at foretage et oplyst valg og derved bidrage til bestandenes bæredygtighed og bevarelsen af den marine biodiversitet; 8. tilskynder Kommissionen til yderligere at fremme, koordinere og sikre, at indvirkningerne fra menneskelige aktiviteter, herunder fiskeri og alle former for udnyttelse af havbunden og havenergi, på biodiversiteten i områder uden for national jurisdiktion er effektivt behandlet inden for rammerne af denne nye internationale aftale; påpeger derfor, at det er nødvendigt yderligere at fremme håndhævelsen af eksisterende lovgivning og at udvikle de nødvendige forvaltningsredskaber for at sikre sammenhæng og konsekvens; 9. opfordrer RFFO'erne til at sikre fuld gennemførelse af deres henstillinger, til fortsat at foretage regelmæssige uafhængige vurdering og til at sikre en korrekt gennemførelse af sådanne vurderinger; 10. opfordrer Kommissionen til at støtte og fremme en samlet tilgang, hvad angår beskyttede havområder, fordi en reel koordinering af og samarbejde omkring bevarelsesindsatserne ikke er mulig uden inddragelse af den bredest mulige kreds af aktører, der beskæftiger sig med alle former for menneskelige maritime aktiviteter i havene; 11. tilskynder og opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme udpegelsen og virkeliggørelsen af biologisk signifikative havområder i områder uden for national jurisdiktion: 12. opfordrer indtrængende Kommissionen til at samarbejde med alle relevante aktører med henblik på inden for rammerne af den nye internationale aftale under UNCLOS fortsat at støtte og fremme udviklingen af en institutionel mekanisme for udpegning, forvaltning og skabelse af de nødvendige bestemmelser om overvågning og håndhævelse af indbyrdes forbundne, sammenhængende, gennemførlige og repræsentative net af beskyttede havområder som vigtige redskaber til sikring af økologiske og biologiske forbindelser;

14 C 58/8 DA Den Europæiske Unions Tidende Tirsdag den 12. april anmoder Kommissionen om at udarbejde udtømmende data om den marine biodiversitet i de regionale europæiske have, og mener, at indsamlingen af disse data er en nødvendig udfordring i betragtning af, at 80 % af de arter og habitater, der er omfattet af havstrategirammedirektivet, er klassificeret som ukendte; 14. kræver, at EU påtager sig en ledende rolle, hvad angår bekæmpelse af plastikaffald i havene og den dertil knyttede nødvendige forskning i»blå økonomi«; 15. understreger, at denne nye internationale aftale bør sikre lige vilkår for alle aktører, og mener, at den nye internationale aftale desuden bør tage hensyn til udviklingslandenes særlige behov, navnlig de små østaters, hvad angår styrkelsen af den nødvendige kapacitet til konkret at udmønte det internationale samfunds målsætninger om bl.a. beskyttede havområder; 16. opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme øget samarbejde, koordination, gennemsigtighed og ansvarlighed mellem alle berørte interessenter, herunder hvad angår de nye forhandlede instrumenter, de eksisterende UNFSA-instrumenter og FAO-instrumenter, RFFO'er og andre sektorielle organer, såsom bl.a. Den Internationale Havbundsmyndighed og Den Internationale Søfartsorganisation; 17. opfordrer FN til at arbejde med staterne for mere effektivt at gennemføre eksisterende regler og om nødvendigt fastsætte yderligere regler, der indirekte kan bidrage til at beskytte den biologiske biodiversitet på det åbne hav og forbedre de sociale og sikkerhedsmæssige aspekter og overvågningen, f.eks. med etablering af globale styringsredskaber som den globale registrering af fiskerfartøjer, der er under udvikling under ledelse af FAO, samtidig med, at det skal undgås, at der skabes en stigning i den bureaukratiske byrde for fiskerne; 18. understreger, at det er nødvendigt, at fiskeriets indvirkning på den marine biodiversitet i områder uden for national jurisdiktion bliver en del af RFFO'erne; 19. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til inden for mandatet under den nye internationale aftale under UNCLOS, at støtte og fremme udviklingen af en interinstitutionel mekanisme til gennemførelse af forudgående miljøkonsekvensanalyser vedrørende aktiviteter, der har potentiel stor virkning på havmiljøet, som dette kræves i artikel 206 i UNCLOS, herunder vedrørende udnyttelse af havmiljøet, og på solidt videnskabeligt grundlag, og så vidt det er praktisk muligt, at indføre detaljeret miljøovervågning i forbindelse med disse aktiviteter. 20. opfordrer Kommissionen i forbindelse med den nye internationale aftale til at presse på at få anerkendt økologisk skade på havmiljøet og få indført bestemmelser til fastlæggelse af ansvarskæden; 21. opfordrer Kommissionen til at opfordre de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, at ratificere eller tiltræde UNCLOS; 22. pålægger sin formand at sende denne beslutning til FN's Generalforsamling samt til det forberedende udvalg, der har til opgave at udarbejde teksten til den fremtidige aftale.

15 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/9 P8_TA(2016)0102 Situationen i Middelhavet og behovet for en holistisk EU-tilgang til migration Europa-Parlamentets beslutning af 12. april 2016 om situationen i Middelhavet og behovet for en holistisk EUtilgang til migration (2015/2095(INI)) (2018/C 058/02) Tirsdag den 12. april 2016 Europa-Parlamentet, der henviser til Genèvekonventionen fra 1951 og tillægsprotokollen dertil, navnlig retten til non-refoulement, der henviser til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948, der henviser til konventionen om barnets rettigheder fra 1989 og til Europa-Parlamentets beslutning af 27. november 2014 i anledning af 25-årsdagen for FN's konvention om barnets rettigheder ( 1 ), der henviser til FN's havretskonvention fra 1982, den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen fra 1974 og den internationale konvention om maritim eftersøgning og redning fra 1979 som ændret, der henviser til den internationale konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder fra 1990, der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, der henviser til Kommissionens meddelelse»handlingsplan om uledsagede mindreårige ( )«(COM(2010)0213), og Europa-Parlamentets beslutning af 12. september 2013 om situationen for uledsagede mindreårige i EU ( 2 ), der henviser til sin beslutning af 29. april 2015 om de seneste tragedier i Middelhavet og EU's migrations- og asylpolitikker ( 3 ), der henviser til sin beslutning af 10. september 2015 om migration og flygtninge i Europa ( 4 ), der henviser til drøftelserne i Europa-Parlamentets Udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender i 2015: den 14. april med deltagelse af kommissær Avramopoulos, den 6. maj om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling, herunder med hensyn til eftersøgnings- og redningsforpligtelser, den 26. maj om strategien for samarbejde med tredjelande, den 4. juni om etablering af sikre og lovlige ruter for asylansøgere og flygtninge til EU og om gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem, den 25. juni om bekæmpelse af kriminel smugling af, handel med og udnyttelse af irregulære migranter, udvikling af hensigtsmæssige og lovlige kanaler for økonomisk migration og grænseforvaltning og visumpolitik, den 2. juli om, hvordan midler til indre anliggender anvendes i forbindelse med ( 1 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0070. ( 2 ) EUT C 93 af , s ( 3 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0176. ( 4 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0317.

16 C 58/10 DA Den Europæiske Unions Tidende Tirsdag den 12. april 2016 migration og udvikling, den 6. juli om den første pakke af forslag fra Kommissionen i forlængelse af dagsordenen for migration og om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling, herunder med hensyn til eftersøgnings- og redningsforpligtelser, og etablering af sikre og lovlige ruter for asylansøgere og flygtninge til EU, den 16. juli under tilstedeværelse af eksperter om EU-midler til migrationspolitikker, om politikker, praksis og data om uledsagede mindreårige i EUmedlemsstaterne og Norge, om EU s samarbejde med tredjelande på migrationsområdet og om undersøgelse af nye muligheder for lovgivning om økonomisk migration, den 22. september om den anden pakke af forslag fra Kommissionen i forlængelse af dagsordenen for migration, den 23. september med de nationale parlamenter om hotspotstilgangen og om håndtering af migration på nationalt og lokalt niveau, den 19. oktober om bekæmpelse af smugling af, handel med og udnyttelse af irregulære migranter, den 10. november om Kommissionens meddelelse med titlen»håndtering af flygtningekrisen: status over gennemførelsen af de prioriterede foranstaltninger i den europæiske dagsorden for migration«(com(2015)0510), den 19. november om EU's interne og eksterne finansiering i forbindelse med migrations- og asylpolitikken, den 10. december om EU's samarbejde med tredjelande på migrationsområdet og den 21. december om grænseforvaltning og visumpolitik, om en effektiv gennemførelse af det fælles europæiske asylsystem og om udvikling af hensigtsmæssige og lovlige kanaler for økonomisk migration, der henviser til drøftelserne på det fælles møde i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udviklingsudvalget den 1. april 2015 om forbindelsen mellem migration og udvikling og på det fælles møde i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Udenrigsudvalget og Underudvalget om Menneskerettigheder den 15. september 2015 om respekt for menneskerettighederne i forbindelse med migrationsstrømmen over Middelhavet, der henviser til rapporterne fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om dets delegationsbesøg til Lampedusa om eftersøgnings- og redningsaktioner i september 2015 og til Tunesien om samarbejde med tredjelande inden for migration, asyl og grænsekontrol i oktober 2015 og til rapporten fra Budgetudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om deres fælles delegations besøg på Sicilien om, hvordan migrationspresset i regionen kan håndteres, herunder navnlig ud fra et budgetmæssigt synspunkt, i juli 2015, der henviser til Kommissionens 10-punktshandlingsplan om migration, som blev præsenteret på den fælles samling i Udenrigsrådet og Rådet (indre anliggender) i Luxembourg den 20. april 2015, der henviser til Kommissionen meddelelse med titlen»en europæisk dagsorden for migration«(com(2015)0240), der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2015/778 af 18. maj 2015 om Den Europæiske Unions militæroperation i det sydlige centrale Middelhavsområde, der henviser til beslutningen om at indlede den anden fase af operationen EUNAVFOR MED, omdøbt til operation Sophia, som blev truffet af EU-ambassadørerne i Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité ( 1 ), og til de NATOledede operationer i Det Ægæiske Hav, der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 2240 (2015) af 9. oktober 2015, der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen»eu-handlingsplan for bekæmpelse af smugling af migranter ( )«(COM(2015)0285), der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om gennemførelse af Eurodacforordningen for så vidt angår forpligtelsen til at optage fingeraftryk (SWD(2015)0150), ( 1 )

17 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/11 Tirsdag den 12. april 2016 der henviser til Kommissionens henstilling om et europæisk genbosættelsesprogram (C(2015)3560) og til konklusionerne vedtaget af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om genbosætning gennem multilaterale og nationale ordninger af personer, der har et klart behov for international beskyttelse, som blev fremlagt på samlingen i Rådet (retlige og indre anliggender) den 20. juli 2015, der henviser til Kommissionens forklarende note om»hotspot«-tilgangen og statusrapporterne om Grækenland og Italien af 10. februar 2016 samt statusrapporten om Grækenland af 4. marts 2016, der henviser til Rådets afgørelse (EU) 2015/1523 af 14. september 2015 om midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien og for Grækenland på området international beskyttelse, der henviser til Rådets afgørelse (EU) 2015/1601 af 22. september 2015 om midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien og Grækenland på området international beskyttelse, der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en kriseflytningsmekanisme og ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (COM(2015)0450), der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etablering af en fælles EU-liste over sikre oprindelseslande med henblik på Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse og om ændring af direktiv 2013/32/EU (COM(2015)0452), der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen»eu-handlingsplan for tilbagesendelse af ulovlige migranter«(com(2015)0453), der henviser til Kommissionens henstilling om udarbejdelse af en fælles vejledning om tilbagesendelse, der skal anvendes af medlemsstaternes kompetente myndigheder, når de udfører opgaver i forbindelse med tilbagesendelse (C(2015)6250), og bilaget hertil, der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen»regler for offentlige udbud i forbindelse med den aktuelle asylkrise«(com(2015)0454), der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og den højtstående repræsentant med titlen»håndtering af flygtningekrisen i Europa: EU-Udenrigstjenestens rolle«(join(2015)0040), der henviser til Kommissionens afgørelse om oprettelse af Den Europæiske Unions Nødtrustfond for Stabilitet og Håndtering af de Grundlæggende Årsager til Irregulær Migration og til Fordrivelse af Personer i Afrika (C(2015)7293), der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen»håndtering af flygtningekrisen: øjeblikkelige operationelle, budgetmæssige og retlige foranstaltninger som led i den europæiske dagsorden for migration«(com(2015)0490) og bilagene hertil, der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen»håndtering af flygtningekrisen: status over gennemførelsen af de prioriterede foranstaltninger i den europæiske dagsorden for migration«(com(2015)0510) og bilagene hertil, der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen»en europæisk grænse- og kystvagt og effektiv forvaltning af Europas ydre grænser«(com(2015)0673) og til forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den europæiske grænse- og kystvagt og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004, forordning (EF) nr. 863/ 2007 og Rådets beslutning 2005/267/EF (COM(2015)0671), til forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et europæisk rejsedokument for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (COM(2015)0668), til forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 562/2006 for så vidt angår en styrkelse af kontrollen i relevante databaser ved de ydre grænser (COM(2015)0670), til Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om indførelse af midlertidige foranstaltninger til fordel for Sverige på området international beskyttelse

18 C 58/12 DA Den Europæiske Unions Tidende Tirsdag den 12. april 2016 i henhold til artikel 9 i Rådets afgørelse (EU) 2015/1523 og artikel 9 i Rådets afgørelse (EU) 2015/1601 om midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien og for Grækenland på området international beskyttelse (COM(2015)0677) og til Kommissionens henstilling om en frivillig humanitær indrejseordning med Tyrkiet (C(2015)9490), der henviser til meddelelsen fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om status over gennemførelsen af de prioriterede foranstaltninger i den europæiske dagsorden for migration (COM(2016)0085), der henviser til Kommissionens henstilling rettet til Den Hellenske Republik om hastende foranstaltninger, som Grækenland skal træffe med henblik på genoptagelse af overførslerne i henhold til forordning (EU) nr. 604/2013 (C(2016)0871), der henviser til forslaget til Rådets gennemførelsesafgørelse om midlertidig suspension af omfordelingen af 30 % af de ansøgere, som er fordelt til Østrig i henhold til Rådets afgørelse (EU) 2015/1601 om midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien og Grækenland på området international beskyttelse (COM(2016)0080), der henviser til meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Rådet med titlen»tilbage til Schengen En køreplan«(com(2016)0120), der henviser til rapporten fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen»second Report on progress by Turkey in fulfilling the requirements of its visa liberalisation roadmap«(com(2016)0140) og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2016)0097), der henviser til forslaget til Rådets forordning om ydelse af nødhjælp i Unionen (COM(2016)0115) og det kommende ændringsbudget nr. 1/2016 med henblik på at oprette en budgetpost for dette instrument, der henviser til de konklusioner, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd på det ekstraordinære møde den 23. april 2015, på mødet den 25. og 26. juni 2015, på det uformelle møde mellem EU s stats- og regeringschefer om migration den 23. september 2015, på mødet den 15. oktober 2015, på mødet den 17. og 18. december 2015 og på mødet den 18. og 19. februar 2016, der henviser til de konklusioner, der blev vedtaget af Rådet om sikre oprindelseslande på mødet den 20. juli 2015, om migration på mødet den 20. juli 2015, om tilbagesendelsespolitikkens fremtid på mødet den 8. oktober 2015, om migration på mødet den 12. oktober 2015, om foranstaltninger til at håndtere flygtninge- og migrationskrisen på mødet den 9. november 2015 og om statsløshed på mødet den 4. december 2015 samt om smugling af migranter på mødet den 10. marts 2016, der henviser til formandskabets konklusioner vedtaget den 14. september 2015, der henviser til de konklusioner, der blev vedtaget af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om genbosætning gennem multilaterale og nationale ordninger af fordrevne personer, der har et klart behov for international beskyttelse, på mødet den 20. juli 2015, der henviser til EU s og Tyrkiets fælles handlingsplan af 15. oktober 2015 og gennemførelsesrapporterne hertil af 10. februar og 4. marts 2016, der henviser til EU s stats- og regeringschefers erklæring af 7. marts 2016, der henviser til erklæringen fra højniveaukonferencen om ruten over det østlige Middelhavsområde og det vestlige Balkan, der blev vedtaget den 8. oktober 2015, og til ledernes erklæring om flygtningestrømmene ad Vestbalkanruten vedtaget på mødet den 25. oktober 2015 samt til statusrapporten hertil af 10. februar 2016,

19 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/13 Tirsdag den 12. april 2016 der henviser til den handlingsplan og den politiske erklæring, der blev vedtaget på EU-Afrika-topmødet om migration i Valletta den 11. og 12. november 2015, der henviser til Det Europæiske Asylstøttekontors (EASO) arbejde og rapporter, navnlig til dets årsrapport om situationen på asylområdet i EU i 2014 og de månedlige redegørelser for asyltendenserne, der henviser til Frontex' arbejde og rapporter, navnlig til dets årlige risikoanalyse for 2015 og dets risikoanalysenetværks kvartalsrapporter, der henviser til Europols arbejde og rapporter, navnlig til det fælles operationelle hold MARE, og det nyligt oprettede europæiske center for migrantsmugling (EMSC) under Europol, der henviser til Eurojusts arbejde og rapporter, navnlig til rapporterne om menneskehandel, der henviser til Agenturet for Grundlæggende Rettigheders (FRA) arbejde, årsrapporter og undersøgelser, navnlig dets undersøgelser om alvorlige former for udnyttelse af arbejdskraft og om kriminalisering af migranter i en irregulær situation og personer, der beskæftiger sig med dem, der henviser til Temaafdeling C's studier om gennemførelsen af artikel 80 i TEUF, om nye strategier, alternative løsninger og veje til adgang til asylprocedurer for personer, der søger international beskyttelse, om undersøgelse af nye muligheder for lovgivning om arbejdskraftmigration til EU, om forbedring af det fælles europæiske asylsystem og alternativer til Dublin, om EU s samarbejde med tredjelande på migrationsområdet og om modtagelse af kvindelige flygtninge og asylansøgere i EU, til Temaafdeling D's studie om EU-midler til migrationspolitikker: analyse af effektivitet og bedste praksis for fremtiden, og til Temaafdeling EXPO's studie om migranter i Middelhavet: beskyttelse af menneskerettighederne, der henviser til de undersøgelser, der er foretaget af Det Europæiske Migrationsnetværk (EMN), navnlig dets undersøgelse om politikker, praksis og data om uledsagede mindreårige, der henviser til FN s højkommissær for flygtninges arbejde og rapporter, der henviser til FN s særlige rapportør om migranters menneskerettigheders arbejde og rapporter, der henviser til Europarådets arbejde, rapporter og beslutninger, der henviser til Den Internationale Organisation for Migrations arbejde og rapporter, der henviser til FN's Kontor for Narkotikakontrol og Kriminalitetsbekæmpelses arbejde og rapporter, der henviser til Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse En europæisk dagsorden for migration, som blev vedtaget på den 115. plenarforsamling den december 2015, der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelser om den europæiske dagsorden for migration og om EU-handlingsplanen for bekæmpelse af smugling af migranter, der henviser til sin beslutning af 17. december 2014 om situationen i Middelhavet og behovet for en holistisk EUtilgang til migration ( 1 ), der henviser til arbejdsdokumentet om artikel 80 solidaritet og rimelig ansvarsfordeling, herunder eftersøgnings- og redningsforpligtelser, ( 1 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0105.

20 C 58/14 DA Den Europæiske Unions Tidende Tirsdag den 12. april 2016 der henviser til arbejdsdokumentet om bekæmpelse af kriminel smugling af, handel med og udnyttelse af irregulære migranter, der henviser til arbejdsdokumentet om grænseforvaltning og visumpolitik, herunder Frontex' og andre relevante organers rolle, der henviser til arbejdsdokumentet om etablering af sikre og lovlige ruter for asylansøgere og flygtninge til EU, herunder EU s genbosættelsespolitik og tilsvarende integrationspolitikker, der henviser til arbejdsdokumentet om udvikling af hensigtsmæssige og lovlige kanaler for økonomisk migration, der henviser til arbejdsdokumentet om EU's interne og eksterne finansiering i forbindelse med migrations- og asylpolitikken, der henviser til arbejdsdokumentet om en effektiv gennemførelse af det fælles europæiske asylsystem, herunder EASO's rolle, der henviser til forretningsordenens artikel 52, der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Budgetudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Transportog Turismeudvalget, Regionaludviklingsudvalget, Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og Udvalget for Andragender (A8-0066/2016), A. der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 17. december 2014 pålagde Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender at foretage en vurdering af de forskellige relevante politikker, udforme en række anbefalinger og afgive en strategisk initiativbetænkning til plenarforsamlingen; B. der henviser til, at 1,83 mio. mennesker ifølge data fra Frontex ( 1 ) i 2015 blev pågrebet i forsøg på at krydse EU s ydre grænser irregulært, hvilket er en markant rekord og skal ses i forhold til de migranter, der kom til EU i løbet af hele 2014, og at ca. 20 % af alle migranter, der ankommer ad søvejen, ifølge data fra IOM og UNICEF er børn ( 2 ); C. der henviser til, at der ifølge data fra EASO ( 3 ) i 2015 blev indgivet over 1,4 mio. ansøgninger om international beskyttelse i EU+ ( 4 ), med en støt stigning i antallet siden april, mens andelen af gentagne ansøgninger har været faldende, og at omkring 6 % af ansøgerne hævder at være uledsagede mindreårige; i februar 2016 var 22 % af dem, der ankom til Grækenland ad søvejen, kvinder og 40 % børn ( 5 ); D. der henviser til, at der i FN's konvention om barnets rettigheder ved et barn forstås ethvert menneske under 18 år; ( 1 ) Frontex news, ( 2 ) IOM and UNICEF, Data Brief: Migration of Children to Europe, UNICEF-Data-Brief-Refugee-and-Migrant-Crisis-in-Europe pdf. ( 3 ) EASO Newsletter, November-December 2015, pdf. ( 4 ) EU + består af EU-28 plus Norge og Schweiz. ( 5 ) UNHCR Greece data snapshot 7. marts 2016.

21 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/15 Tirsdag den 12. april 2016 E. der henviser til, at over mennesker i 2015 blev meldt døde eller savnede i Middelhavet ifølge Den Internationale Organisation for Migration ( 1 ), og at der indtil den 8. marts 2016 var meldt 444 personer druknede i Middelhavet; i de første ni uger af 2016 døde 77 børn et gennemsnit på over et om dagen; ifølge de seneste tal fra Europol er mindst uledsagede børn forsvundet, efter de er ankommet til Europa; F. der henviser til, at den 3. oktober bør anerkendes som en mindedag for alle de mænd, kvinder og børn, som dør under deres forsøg på at flygte fra deres land på grund af forfølgelse, konflikter og krig, samt alle de mænd og kvinder, som sætter livet på spil hver dag for at redde dem; G. der henviser til, at nogle dele af verden er ramt af krig og vold og lider under de kombinerede virkninger af ekstrem fattigdom, ødelæggelse af miljøet og en mangel på muligheder for unge, hvilket kan skabe mere vold og usikkerhed og føre til yderligere befolkningsbevægelser; Artikel 80 i TEUF solidaritet og rimelig ansvarsfordeling, herunder med hensyn til eftersøgnings- og redningsforpligtelser H. der henviser til, at artikel 80 i TEUF nævner princippet om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling som kernen i hele EUsystemet og giver et retsgrundlag for gennemførelsen af disse principper i Unionens politikker for asyl, migration og grænsekontrol; I. der henviser til, at solidaritet kan være både intern og ekstern solidaritet, og at omfordeling, gensidig anerkendelse af asylafgørelser, operationelle støtteforanstaltninger, en proaktiv fortolkning af den nuværende Dublinforordning og direktivet om midlertidig beskyttelse alt sammen er redskaber til intern solidaritet, mens genbosætning, humanitær opholdstilladelse og eftersøgning og redning til søs fremmer ekstern solidaritet, og civilbeskyttelsesmekanismen kan tage sigte på begge dele; J. der henviser til, at kun 338 af de asylansøgere, som pr. 3. marts 2016 befandt sig i italienske modtagelsesfaciliteter, og som skulle fordeles i de øvrige medlemsstater, rent faktisk blev omfordelt, og at der i Grækenland blev gennemført 322 omfordelinger ud af de planlagte ; Bekæmpelse af kriminel smugling af, handel med og udnyttelse af irregulære migranter K. der henviser til, at smugling af, handel med og udnyttelse af migranter er særskilte retlige fænomener, der varetages af specifikke juridiske rammer på EU-plan og internationalt plan, og som kræver ordentligt målrettede tiltag, selv om de ofte overlapper hinanden i praksis, og at de kriminelle smugler- og menneskehandlernetværk meget hurtigt kan ændre deres fremgangsmåde, hvorfor der kræves hurtigt tilpassede løsninger baseret på de seneste og mest nøjagtige data; tiltag til bekæmpelse af kriminel smugling af migranter bør ikke påvirke dem, der yder humanitær hjælp til irregulære migranter; L. der henviser til, at bekæmpelsen af smugling af, handel med og udnyttelse af migranter kræver løsninger på kort, mellemlang og lang sigt, herunder foranstaltninger til at optrevle kriminelle netværk og bringe de kriminelle for en domstol, indsamling og analyse af data, foranstaltninger til beskyttelse af ofrene og til tilbagesendelse af migranter med irregulært ophold såvel som samarbejde med tredjelande og mere langsigtede strategier til at tackle efterspørgslen efter ulovligt handlede og smuglede mennesker og de grundlæggende årsager til migration, som tvinger folk i hænderne på kriminelle menneskesmuglere; ( 1 ) IOM, Missing Migrants Project,

22 C 58/16 DA Den Europæiske Unions Tidende Tirsdag den 12. april 2016 Grænseforvaltning og visumpolitik, herunder grænseagenturets og andre relevante organers rolle M. der henviser til, at den almindelige lovgivningsprocedure er i gang angående en lang række forslag fra Kommissionen inden for grænse- og visumpolitikken, navnlig forslaget til forordning om en EU-kodeks for visa (omarbejdning) (2014/0094(COD), forslaget til forordning om indførelse af et rundrejsevisum (2014/0095(COD) og forslaget til en forordning om ensartet udformning af visum: sikkerhed (2015/0134(COD), og at Kommissionen for nylig har fremsat nye forslag på dette område, som vil blive behandlet efter den almindelige lovgivningsprocedure; N. der henviser til, at afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser skal gå hånd i hånd med en effektiv forvaltning af de ydre grænser med fælles høje standarder, en effektiv udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og fuld respekt for alle borgeres grundlæggende rettigheder; O. der henviser til, at Europa-Parlamentet har opfordret EU's grænseagentur til at styrke sin kapacitet til at håndtere eventuelle krænkelser af de grundlæggende rettigheder, herunder inden for rammerne af de arbejdsaftaler, der er indgået med de kompetente myndigheder i tredjelande, og at Kommissionens forslag til et nyt EU-grænseagentur indeholder en klagemekanisme; P. der henviser til, at den nuværende visumkodeks giver medlemsstaterne mulighed for at fravige de normale kriterier for en visumansøgning,»af humanitære grunde/hensyn«(artikel 19 og 25); Etablering af sikre og lovlige ruter for asylansøgere og flygtninge til EU, herunder EU s genbosættelsespolitik og tilsvarende integrationspolitikker Q. der henviser til, at 86 % af verdens flygtninge befinder sig i ikke-industrialiserede lande, og at kriminelle netværk og smuglere udnytter desperationen hos de mennesker, som forsøger at komme til EU på flugt fra forfølgelse eller krig; R. der henviser til, at de sikre og lovlige ruter til EU for flygtninge er begrænsede, og at mange fortsat løber risikoen og begiver sig ud på farlige ruter; etablering af nye sikre og lovlige ruter for asylansøgere og flygtninge til EU baseret på eksisterende lovgivning og praksis vil gøre det muligt for EU og medlemsstaterne at få et bedre overblik over behovene for beskyttelse og tilstrømningen til EU og at underminere smuglernes forretningsmodel; Strategien for samarbejde med tredjelande, navnlig om programmer for regional beskyttelse, genbosættelse, tilbagesendelse og håndtering af årsagerne til migration S. der henviser til, at EU's samarbejde med tredjelande udvikles ved hjælp af politiske instrumenter såsom regionale dialoger, bilaterale dialoger, fælles dagsordener for migration og mobilitet og mobilitetspartnerskaber, ved hjælp af retlige instrumenter såsom bestemmelser om migration i»globale aftaler«, tilbagetagelsesaftaler, visumlempelsesaftaler og visumfritagelsesaftaler og ved hjælp af operationelle instrumenter såsom regionale beskyttelsesprogrammer, regionale udviklings- og beskyttelsesprogrammer, Frontex' samarbejdsordninger og EASO's samarbejde med tredjelande; T. der henviser til, at de enkelte medlemsstater fortsat udvikler intense eksterne foranstaltninger vedrørende migration på bilateralt plan; U. der henviser til, at EU har intensiveret sit eksterne samarbejde med tredjelande om migration og asyl for at reagere på den aktuelle flygtningekrise på en passende måde og har iværksat nye samarbejdsinitiativer som f.eks. EU's og Tyrkiets fælles handlingsplan, de forpligtelser, der er indgået angående ruterne over det vestlige Balkan, og den handlingsplan, der blev vedtaget på topmødet i Valetta;

23 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/17 Udvikling af hensigtsmæssige og lovlige kanaler for økonomisk migration Tirsdag den 12. april 2016 V. der henviser til, at befolkningen i den erhvervsaktive alder i EU forventes at falde med 7,5 millioner frem til 2020, og at prognoserne for udviklingen i arbejdsmarkedets behov i EU peger på en ny og kommende mangel på arbejdskraft på specifikke områder, samtidig med at tredjelandsstatsborgere har mange vanskeligheder med at få anerkendt deres udenlandske kvalifikationer og derfor ofte er overkvalificerede til deres job; W. der henviser til, at den nuværende EU-tilgang til arbejdskraftmigration er fragmenteret, med en lang række direktiver, der fokuserer på specifikke kategorier af arbejdstagere og tredjelandsstatsborgere, der under visse betingelser har ret til at arbejde, og at denne tilgang kun kan bruges til at dække de kortsigtede, specifikke behov; Analyse af, hvordan midler til indre anliggender, herunder beredskabsmidler, anvendes i forbindelse med migration og udvikling X. der henviser til, at der findes adskillige EU-finansieringsinstrumenter til at finansiere medlemsstaters og tredjelandes foranstaltninger på området migration, asyl og grænseforvaltning; midlerne til medlemsstater tildeles primært gennem Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed, men der er en lang række andre programmer og fonde, der kan anvendes til aktiviteter vedrørende migration, og midlerne til tredjelande, der primært tildeles gennem instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde, administreres af en lang række generaldirektorater i Kommissionen og af Tjenesten for EU s Optræden Udadtil; Y. der henviser til, at den eksisterende fragmentering af budgetposter og ansvar kan gøre det vanskeligt at give et samlet overblik over, hvordan midlerne anvendes, og endog at sætte nøjagtige tal på, hvor meget EU bruger på migration; Effektiv gennemførelse af det fælles europæiske asylsystem, herunder Det Europæiske Asylstøttekontors rolle Z. der henviser til, at det fælles europæiske asylsystem omfatter et sæt fælles regler for en fælles asylpolitik, en ensartet asylstatus og fælles asylprocedurer, der gælder i hele Unionen; mange meldinger, herunder de af Kommissionen vedtagne afgørelser om overtrædelser, viser imidlertid, at det fælles europæiske asylsystem ikke er blevet gennemført fuldt ud i mange medlemsstater; gennemførelsen er afgørende med henblik på at harmonisere de nationale lovgivninger og fremme solidariteten mellem medlemsstaterne, og medlemsstaterne kan ansøge om bistand fra EASO til at opfylde de standarder, der kræves i det fælles europæiske asylsystem; en harmonisering af modtagelsesforholdene og asylprocedurerne kan forhindre et pres på de lande, der tilbyder bedre forhold, og er nøglen til en fordeling af ansvaret; AA. der henviser til, at de nuværende mekanismer i Dublinsystemet ikke har været objektive, ikke har fastlagt retfærdige kriterier for fordelingen af ansvaret for ansøgninger om international beskyttelse og ikke har givet hurtig adgang til beskyttelse; systemet bliver ikke anvendt i praksis, og der er blevet vedtaget udtrykkelige undtagelser med to rådsafgørelser om midlertidig omfordeling; Kommissionen har varslet et forslag til en egentlig revision af Dublin IIIforordningen inden marts 2016; AB. der henviser til, at medlemsstaterne i henhold til artikel 3 i Genève-konventionen af 1951 ikke må forskelsbehandle flygtninge på grundlag af deres race, religion eller oprindelsesland;

24 C 58/18 DA Den Europæiske Unions Tidende Tirsdag den 12. april 2016 Om solidaritet 1. påpeger, at EU s indsats på migrationsområdet skal være baseret på princippet om solidaritet; bemærker, at princippet om solidaritet, som fastlagt i artikel 80 i TEUF, omfatter politikkerne for asyl, indvandring og grænsekontrol; er af den opfattelse, at artikel 80 i TEUF»sammen med«artikel i TEUF giver et retsgrundlag for at gennemføre princippet om solidaritet på disse områder; Om eftersøgning og redning 2. tager udgangspunkt i, at det at redde liv må være den højeste prioritet, og at en passende finansiering både på EUniveau og på medlemsstatsniveau af eftersøgnings- og redningsoperationer er af afgørende betydning; bemærker, at der er sket en stigning i den irregulære indvandring ad søvejen og en foruroligende stigning i antallet af dødsfald på havet, og at der stadig er behov for en bedre reaktion fra EU s side; 3. minder om, at det at redde liv er et udtryk for solidaritet med dem, der er i fare, men at der også er en juridisk forpligtelse hertil i henhold til folkeretten, idet artikel 98 i FN s havretskonvention der er ratificeret af alle medlemsstaterne og af Unionen kræver, at der ydes hjælp til enhver person, der er i havsnød; 4. er af den opfattelse, at en permanent, solid og effektiv EU-indsats i eftersøgnings- og redningsoperationer til søs er afgørende for at dæmme op for et stigende dødstal for migranter, der forsøger at krydse Middelhavet; 5. mener i denne forbindelse, at eftersøgnings- og redningskapaciteten skal styrkes, og at medlemsstaternes regeringer må bruge flere ressourcer i form af finansiel bistand og aktiver inden for rammerne af en EU-dækkende humanitær aktion med det formål at finde, redde og hjælpe migranter, der er i fare, og bringe dem til det nærmeste sikre sted; 6. påpeger, at private skibsførere eller ikke-statslige organisationer (NGO er), som virkelig hjælper personer, der er i havsnød, ikke bør risikere at blive straffet for at yde en sådan hjælp; mener, at det ikke bør være muligt at overlade det til handelsskibsfarten at opfylde medlemsstaternes og EU's forpligtelser med hensyn til eftersøgning og redning; Om bekæmpelse af menneskehandel og kriminel smugling 7. opfordrer til, at der foretages en klar sondring mellem de personer, der bliver smuglet ind i EU, og dem, der kommer ind i EU ved menneskehandel, idet de politiske løsninger ganske vist skal være tilpas integrerede, men også skal være tilpas målrettede; anfører, at kriminel smugling af migranter generelt går ud på at yde hjælp til en persons irregulære indrejse til en medlemsstat, mens menneskehandel indebærer rekruttering, transport eller modtagelse af personer ved hjælp af tvang, bedrag eller misbrug med henblik på udnyttelse; 8. mener, at en holistisk tilgang til migration nødvendigvis skal indeholde foranstaltninger, der sigter mod at standse aktiviteterne i de kriminelle netværk, der er involveret i menneskehandel og -smugling; 9. glæder sig over den positive rolle, som flådefartøjer hidtil har spillet med hensyn til at redde liv på havet og optrevle kriminelle netværk; støtter målene med flådeoperationer som operation Sophia og understreger nødvendigheden af at beskytte liv, og at alle aspekter af operationen skal sikre, at migranters liv beskyttes; 10. understreger, at militære operationer ikke bør være det fremherskende element i en holistisk tilgang til migration, og gentager, at operation Sophia ikke må svække den indsats for at redde liv på havet, der gøres af de aktiver, der allerede er indsat i Middelhavet;

25 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/19 Om EU-agenturernes rolle i bekæmpelsen af kriminel smugling Tirsdag den 12. april påpeger, at eftersom de kriminelle kan ændre deres fremgangsmåde meget hurtigt og også gør det, skal de politiske løsninger tilpasses til de seneste og mest nøjagtige data; noterer sig som et skridt i den rigtige retning, at Kommissionen vedtog en EU-handlingsplan for bekæmpelse af smugling af migranter den 27. maj 2015 (»handlingsplanen vedrørende menneskesmugling«), hvorefter der skal nedsættes en kontaktgruppe om smugling af migranter bestående af repræsentanter for EU-agenturer for at styrke deres operationelle samarbejde og udveksling af oplysninger; 12. understreger, at der bør gøres fuld brug af de eksisterende instrumenter, som f.eks. agenturernes risikoanalyser; bemærker, at EU-agenturerne bør samarbejde fuldt ud, men at de også er nødt til at optrappe samarbejdet med medlemsstaterne; påpeger, at der gennem en bedre koordinering af indsatsen bør gives mulighed for indsamling af data på nationalt plan og videregivelse heraf til agenturerne; Om omfordeling 13. minder om, at processen med omfordeling dvs. overførsel af en ansøger om international beskyttelse eller en person, der nyder international beskyttelse, fra én medlemsstat til en anden er et praktisk eksempel på solidaritet inden for Unionen; minder desuden om, at Parlamentet siden 2009 har krævet en bindende mekanisme til fordeling af asylansøgere mellem alle medlemsstaterne; 14. konstaterer, at Rådet inden for det seneste år har vedtaget to afgørelser om midlertidig omfordeling i Unionen (»afgørelserne om omfordeling«) ( 1 ), og at de indebærer overførsel af ansøgere om international beskyttelse fra Grækenland og Italien til andre medlemsstater; bemærker, at afgørelserne om omfordeling ganske vist ikke bringer de nuværende Dublinregler om ansvarsfordeling til ophør, men at de udgør en»midlertidig undtagelse«fra Dublinreglerne; 15. er af den opfattelse, at etableringen af hasteforanstaltninger til omfordeling er et skridt i den rigtige retning, og opfordrer medlemsstaterne til at opfylde deres forpligtelser med hensyn til disse foranstaltninger så hurtigt som muligt; 16. minder om, at omfordelingen i henhold til afgørelserne om omfordeling kun vil omfatte de nationaliteter, for hvilke andelen af positive afgørelser om tildeling af international beskyttelse i EU har været 75 % eller derover inden for de seneste tre måneder baseret på data fra Eurostat; konstaterer, at afgørelserne om omfordeling vil berøre forholdsvis få mennesker og ikke vil omfatte de mange ansøgere fra andre tredjelande, der ikke kan omfordeles i henhold til de pågældende afgørelser; 17. er bekymret over, at de medlemsstater, hvor migranterne først ankommer, i henhold til de nuværende afgørelser om omfordeling stadig skal behandle de mere komplicerede asylansøgninger (og appelsager), skal organisere længere modtagelsesperioder og vil skulle organisere og koordinere tilbagesendelsen af dem, der i sidste ende ikke har ret til international beskyttelse; gentager, at et eventuelt nyt system til forvaltning af det fælles europæiske asylsystem skal bygge på solidaritet og en rimelig ansvarsfordeling; 18. er af den opfattelse, at der ud over kriterierne i afgørelserne om omfordeling, nemlig medlemsstatens BNP, medlemsstatens befolkning, arbejdsløshedsprocenten i medlemsstaten og det tidligere antal asylansøgere i medlemsstaten, bør tages hensyn til to andre kriterier, nemlig størrelsen af medlemsstatens område og befolkningstætheden i medlemsstaten; 19. mener, at der, så vidt det er praktisk muligt, bør tages hensyn til ansøgerens præferencer i forbindelse med omfordeling; anerkender, at dette er en af metoderne til at undgå sekundære migrationsstrømme og tilskynde ansøgerne til selv at acceptere afgørelserne om omfordeling, men at det ikke bør standse omfordelingsprocessen; ( 1 ) Rådets afgørelse (EU) 2015/1523 og Rådets afgørelse (EU) 2015/1601.

26 C 58/20 DA Den Europæiske Unions Tidende Tirsdag den 12. april 2016 Om genbosættelse 20. er af den opfattelse, at genbosættelse er en af de foretrukne muligheder for at give lovlig adgang til EU for flygtninge og personer med behov for international beskyttelse, når flygtningene hverken kan vende tilbage til deres hjemland eller opnå effektiv beskyttelse eller integreres i værtslandet; 21. bemærker endvidere, at genbosættelse i FN's Højkommissariat for Flygtninges (UNHCR) regi er et veletableret humanitært program og er et nyttigt redskab til at håndtere ankomsten af personer, der har behov for international beskyttelse, til medlemsstaternes områder på en ordentlig måde; 22. påpeger, at EU i betragtning af det hidtil usete antal migranter, der er kommet og fortsat kommer til EU's ydre grænser, og den stadige stigning i antallet af personer, der anmoder om international beskyttelse, har brug for en bindende lovgivningsmæssig tilgang til genbosættelse som beskrevet i Kommissionens dagsorden for migration; anbefaler, at en sådan tilgang med henblik på at få en effekt skal give genbosættelse til et meningsfyldt antal flygtninge under hensyn til det samlede antal flygtninge, der søger international beskyttelse i EU, og i betragtning af behovene for genbosættelse, der offentliggøres årligt af UNHCR; 23. understreger, at der er behov for et permanent EU-genbosættelsesprogram med obligatorisk deltagelse af medlemsstaterne, der giver genbosættelse for et meningsfyldt antal flygtninge under hensyn til det samlede antal flygtninge, der søger beskyttelse i EU. Om humanitær opholdstilladelse 24. påpeger, at humanitær opholdstilladelse kan bruges som supplement til genbosættelse for at give øjeblikkelig beskyttelse til de mest sårbare, ofte på midlertidigt grundlag, når der er behov for det, f.eks. til uledsagede mindreårige eller handicappede flygtninge eller flygtninge med akut behov for medicinsk evakuering; 25. understreger, at alle medlemsstater bør tilskyndes til at etablere og gennemføre programmer for humanitær opholdstilladelse, i det omfang der fortsat ikke er mulighed for genbosættelse af tredjelandsstatsborgere; Om humanitære visa 26. påpeger, at humanitære visa giver personer, der har behov for international beskyttelse, mulighed for at få adgang til et tredjeland for at ansøge om asyl; opfordrer medlemsstaterne til at udnytte alle de eksisterende muligheder for at give humanitære visa på EU-ambassader og -konsulater i oprindelseslande eller transitlande, navnlig til sårbare personer; 27. mener, at personer, som søger international beskyttelse, bør kunne søge om et europæisk humanitært visum direkte på ethvert konsulat eller enhver ambassade i medlemsstaterne, og at et sådant humanitært visum, når det er udstedt efter en konkret vurdering, vil give indehaveren mulighed for at rejse ind i den medlemsstat, der har udstedt visummet, med det ene formål at indgive en ansøgning om international beskyttelse dér mener derfor, at det er nødvendigt at ændre EUvisumkodeksen ved at indføje mere specifikke bestemmelser om humanitære visa; Om det fælles europæiske asylsystem 28. påpeger, at der er behov for yderligere foranstaltninger for at sikre, at det fælles europæiske asylsystem bliver et virkelig ensartet system;

27 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/21 Tirsdag den 12. april minder om, at det med henblik på at forbedre harmoniseringen er absolut nødvendigt med en omfattende vurdering (i form af Kommissionens evalueringsrapporter) af gennemførelsen af denne pakke, efterfulgt af en hurtig opfølgning, hvis gennemførelsen er utilfredsstillende i visse medlemsstater; 30. bemærker f.eks., at ansøgninger, der kan afvises, fornyede ansøgninger, fremskyndede procedurer og grænseprocedurer alt sammen er specifikke tilfælde, hvor man i omarbejdningen af direktivet om asylprocedurer forsøgte at finde en hårfin balance mellem systemets effektivitet og ansøgernes rettigheder, navnlig sårbare personers rettigheder; understreger, at der kun kan opnås en sådan balance, hvis lovgivningen gennemføres fuldstændigt og korrekt; 31. understreger betydningen af retlig kontrol med alle former for frihedsberøvelse i henhold til love om indvandring og asyl; minder om, at såvel international lovgivning som EU's charter om grundlæggende rettigheder kræver, at medlemsstaterne skal undersøge alternativer til frihedsberøvelse; opfordrer medlemsstaterne til at anvende direktiverne om asylprocedurer og modtagelsesforhold korrekt, navnlig hvad angår adgang til centre for frihedsberøvelse; 32. minder om, at det er vigtigt at nedbringe antallet af statsløse personer, og opfordrer medlemsstaterne til at indføre procedurer for konstatering af statsløshed og dele god praksis med hinanden vedrørende indsamling af pålidelige oplysninger om statsløse personer samt om procedurerne for konstatering af statsløshed; Om revisionen af Dublin III-forordningen 33. bemærker, at anvendelsen af Dublin III-forordningen ( 1 ) har rejst mange spørgsmål om retfærdighed og solidaritet ved afgørelsen af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse; konstaterer, at det nuværende system ikke tager tilstrækkeligt hensyn til det særlige migrationspres, som flere medlemsstater ved EU s ydre grænser står overfor; mener, at medlemsstaterne er nødt til at acceptere de aktuelle vanskeligheder med Dublinforordningens logik og at Unionen bør udvikle muligheder for solidaritet, både mellem medlemsstaterne og de pågældende migranter; 34. bemærker, at presset på systemet som fastlagt ved Dublinforordningen fra det stigende antal migranter, der ankommer til Unionen, har vist, at systemet, således som det er blevet gennemført, i det store og hele ikke har opfyldt sine to hovedmålsætninger om at fastsætte objektive og retfærdige kriterier for fordelingen af ansvaret og give hurtig adgang til international beskyttelse; gentager sine forbehold over for kriteriet, ifølge hvilket det i øjeblikket er den medlemsstat, hvor den første indrejse sker, som skal være ansvarlig for undersøgelsen af en ansøgning om international beskyttelse, og mener, at dette kriterium bør revideres; 35. påpeger endvidere, at der samtidig fortsat er betydelige sekundære migrationsstrømme i EU; mener, at det er indlysende, at Dublinsystemet fra begyndelsen ikke blev udformet med henblik på at dele ansvaret mellem medlemsstaterne, men at dets hovedformål var hurtigt at tildele en enkelt medlemsstat ansvaret for behandlingen af en asylansøgning; 36. anbefaler, at de kriterier, der ligger til grund for afgørelserne om omfordeling, bliver indarbejdet direkte i EU s standardregler for fordelingen af ansvaret for at håndtere ansøgninger om international beskyttelse; understreger, at det i forbindelse med revisionen af Dublinforordningen er nødvendigt at revidere begrebet»ansøgere med et klart behov for international beskyttelse«, da de migranter og flygtninge, der ikke falder ind under denne kategori, stadig vil skulle håndteres af den medlemsstat, hvor de først ankommer; ( 1 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (EUT L 180 af , s. 31).

28 C 58/22 DA Den Europæiske Unions Tidende Tirsdag den 12. april er af den opfattelse, at EU bør støtte de medlemsstater, der modtager flest asylansøgninger, med en forholdsmæssig og tilstrækkelig finansiel og teknisk bistand; mener, at formålet med at anvende solidaritets- og ansvarsfordelingsforanstaltninger er at forbedre kvaliteten af det fælles europæiske asylsystem og få det til at fungere bedre; 38. påpeger, at en af mulighederne for en grundlæggende revision af Dublinsystemet vil være at etablere en central indsamling af ansøgninger på EU-plan idet alle asylansøgere anses for at søge asyl i EU som helhed og ikke i en enkelt medlemsstat og at oprette et centralt system for tildeling af ansvaret for personer, der søger asyl i EU; mener, at man i et sådant system kunne fastsætte nogle tærskler pr. medlemsstat for antallet af ankomster, hvilket formentlig vil være med til at begrænse de sekundære migrationsstrømme, da alle medlemsstater vil være involveret fuldt ud i det centrale system og ikke længere vil have et individuelt ansvar for tildeling af ansøgere til andre medlemsstater; mener, at et sådant system kan fungere på grundlag af en række EU-»hotspots«, hvorfra fordelingen i EU bør finde sted; understreger, at de centrale begreber familiens enhed og barnets tarv skal indgå i ethvert nyt system til fordeling af ansvaret; Om gensidig anerkendelse 39. konstaterer, at medlemsstaterne i øjeblikket kun anerkender asylafgørelser fra andre medlemsstater, hvis de er negative; gentager, at gensidig anerkendelse fra medlemsstaternes side af positive asylafgørelser er et logisk skridt i retning af en korrekt gennemførelse af artikel 78, stk. 2, litra a), i TEUF, hvorefter der skal indføres»en ensartet asylstatus, der gælder i hele Unionen«; Om direktivet om midlertidig beskyttelse 40. påpeger, at Kommissionen i tilfælde af massetilstrømning på eget initiativ eller efter behandling af en anmodning fra en medlemsstat kan foreslå at udløse Rådets direktiv 2001/55/EF om midlertidig beskyttelse (»direktivet om midlertidig beskyttelse«) ( 1 ); bemærker, at der kræves en afgørelse fra Rådet med kvalificeret flertal, for at direktivet faktisk kan udløses; påpeger, at direktivet bør udløses, når der er en risiko for, at EU ikke vil være i stand til at håndtere en massetilstrømning eller en forestående massetilstrømning af fordrevne personer; understreger imidlertid, at direktivet om midlertidig beskyttelse aldrig er blevet udløst, siden det blev vedtaget i 2001; 41. bemærker, at direktivet om midlertidig beskyttelse også giver mulighed for evakuering af fordrevne personer fra tredjelande, og at en sådan evakuering vil gøre det muligt at anvende humanitære korridorer, i samarbejde med UNHCR, med en forpligtelse for medlemsstaterne til, om nødvendigt, at yde bistand til at opnå visum; 42. mener, at asylsystemerne i nogle medlemsstater i frontlinjen allerede er klart overbelastede, og at direktivet om midlertidig beskyttelse i henhold til sin egen logik burde have været udløst; opfordrer under alle omstændigheder til en klar definition af»massetilstrømning«efter en revision af dette direktiv; forstår, at en sådan revision af direktivet om midlertidig beskyttelse kan indgå i revisionen af Dublinsystemet; Om integration 43. bemærker, at deltagelse af alle de aktører, som er involveret i samfundet, er afgørende, og foreslår derfor at styrke udvekslingen af bedste praksis på integrationsområdet, samtidig med at medlemsstaternes kompetence hvad angår integrationsforanstaltninger respekteres; understreger, at integrationsforanstaltninger for alle tredjelandsstatsborgere, der har lovligt ophold, bør fremme inklusion snarere end isolation; bemærker, at lokale og regionale myndigheder, herunder byer, spiller en central rolle i integrationsprocessen; ( 1 ) Rådets direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og følgerne heraf (EFT L 212 af , s. 12).

29 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/23 Tirsdag den 12. april understreger, at værtsmedlemsstaterne skal tilbyde flygtninge støtte og muligheder for at integrere sig og opbygge et liv i deres nye samfund; bemærker, at dette nødvendigvis bør omfatte indkvartering, læsefærdigheder og sprogkurser, interkulturel dialog, almen og erhvervsfaglig uddannelse og endvidere adgang til demokratiske strukturer i samfundet som foreskrevet i kvalifikationsdirektivet ( 1 ); bemærker, at flygtninge ligesom EU-borgere har både rettigheder og pligter i værtsmedlemsstaterne; understreger, at integration er en tovejsproces, og at respekt for de værdier, som EU bygger på, skal være en integreret del af integrationsprocessen ligesom respekt for flygtningenes grundlæggende rettigheder; 45. minder om, at medlemsstaterne i henhold til artikel 15 i direktivet om modtagelsesforhold skal fastsætte betingelserne for at give ansøgere om international beskyttelse adgang til deres arbejdsmarkeder, forudsat at en sådan adgang er effektiv og i overensstemmelse med den tidsramme, der er fastsat i stk. 1 i nævnte artikel; forstår, at medlemsstaterne i medfør af artikel 15, stk. 2, af arbejdsmarkedspolitiske hensyn kan give forrang til EU-borgere og statsborgere fra stater, der er parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, samt tredjelandsstatsborgere, der har lovligt ophold; 46. er af den opfattelse, at når personer, der har fået tildelt international beskyttelse i EU, får et tilbud om beskæftigelse i en anden medlemsstat end den, hvor de har fået tildelt international beskyttelse, bør de kunne benytte sig af et sådant tilbud; 47. bekræfter på ny, at bedre anerkendelse af udenlandske kvalifikationer er et praktisk middel til at sikre, at tredjelandsstatsborgere, der allerede befinder sig i EU, kan integreres bedre, og opfordrer Kommissionen til at fremsætte hensigtsmæssige forslag i denne henseende; 48. tilskynder til private og lokale integrationsprogrammer for personer, der er godkendt til genbosættelse, i samarbejde med og baseret på bedste praksis i medlemsstaterne og de lokale myndigheder; Om familiens enhed 49. tilskynder medlemsstaterne til at sigte mod at holde familier sammen, hvilket vil forbedre udsigterne til integration på længere sigt, da de kan fokusere på at skabe et nyt liv i stedet for at bekymre sig over familiemedlemmer, der stadig er i en usikker situation; 50. understreger, at medlemsstaterne bør fjerne eventuelle juridiske og praktiske hindringer for at nå frem til hurtigere afgørelser om familiesammenføring; 51. mener, at det, indtil der er foretaget en grundlæggende revision af Dublinforordningen, er vigtigt, at medlemsstaterne gør bedre brug af skønsklausulerne for at respektere princippet om familiens enhed; Om børn 52. fremhæver den sårbare situation for børn, der ankommer til Unionen, og gentager, at ethvert barn har ret til at blive behandlet som et barn først og fremmest; opfordrer medlemsstaterne til i fuldt omfang at anvende det fælles europæiske asylsystem om uledsagede mindreårige, herunder adgang til juridisk bistand, værgemål, adgang til sundhedspleje, indkvartering og uddannelse, retten til at blive talt til i et sprog, som de forstår, og til at blive interviewet af korrekt uddannede tjenestemænd; gentager, at medlemsstaterne ikke bør frihedsberøve børn på grund af, at de er migranter; 53. minder om, at støtte, information og beskyttelse bør udvides til at omfatte uledsagede børn og børn, som er blevet adskilt fra deres familie, i overensstemmelse med deres bedste interesser, og at behandlingen af ansøgninger om familiesammenføring indgivet af uledsagede børn og af børn, som er blevet adskilt fra deres familie, bør fremskyndes; ( 1 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU af 13. december 2011 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse (EUT L 337 af , s. 9).

30 C 58/24 DA Den Europæiske Unions Tidende Tirsdag den 12. april bemærker, at et effektivt værgemål og børnevenligt beskyttelsessystem er centrale elementer for at forhindre misbrug, omsorgssvigt og udnyttelse af børn, som mangler forældreomsorg; understreger vigtigheden af at udarbejde EUretningslinjer for en værgemålsordning rettet mod at yde passende støtte og beskyttelse og mod at sikre, at udenlandske og nationale børn behandles ens; 55. mener, at aldersvurderingen bør udføres på en mindst mulig invasiv måde, som er tværfaglig og sikker og respekterer børns fysiske integritet og menneskelige værdighed, med særlig vægt på piger, og derfor bør udføres af uafhængige, kvalificerede behandlere og eksperter; 56. opfordrer medlemsstaterne til at indsamle disaggregerede data om flygtninge- og migrantbørns situation med henblik på at forbedre systemernes evne til at integrere flygtninge- og migrantbørn; Om tilbagesendelse 57. er klar over, at en sikker tilbagesendelse af de mennesker, om hvem det efter en individuel vurdering af deres asylansøgning fastslås, at de ikke er berettiget til beskyttelse i EU, er noget, der skal udføres som led i en korrekt gennemførelse af det fælles europæiske asylsystem; 58. anerkender, at der er behov for at gøre Unionens tilbagesendelsessystem mere effektivt, i lyset af at det i 2014 kun var 36 % af de tredjelandsstatsborgere, som fik påbud om at forlade EU, der rent faktisk blev sendt tilbage; 59. mener, at det med henblik på at øge effektiviteten af tilbagetagelser og for at sikre sammenhæng i tilbagesendelser på europæisk plan vil være nødvendigt at vedtage EU-tilbagetagelsesaftaler, som bør have forrang for bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande; 60. mener, at tilbagesendelse af migranter kun bør udføres på en sikker måde, i fuld overensstemmelse med de pågældende migranters grundlæggende og proceduremæssige rettigheder, og når det land, de sendes tilbage til, er sikkert for dem; gentager i den forbindelse, at frivillig tilbagevenden bør foretrækkes frem for tvangstilbagesendelse; 61. mener, at ethvert forsøg fra medlemsstaternes side på at»afvise«migranter, der ikke har haft mulighed for at fremsætte anmodninger om asyl, er i strid med EU-retten og folkeretten, og at Kommissionen bør træffe passende foranstaltninger over for enhver medlemsstat, der forsøger sådanne»afvisninger«; Om en liste over sikre oprindelseslande 62. anerkender Kommissionens nylige forslag om en EU-liste over sikre oprindelseslande ved ændring af direktivet om asylprocedurer ( 1 ); bemærker, at hvis en sådan en EU-liste ville blive obligatorisk for medlemsstaterne, kunne det i princippet være et vigtigt redskab til at lette asylprocessen, herunder tilbagesendelse; 63. beklager den aktuelle situation, hvor medlemsstaterne anvender forskellige lister, der indeholder forskellige sikre lande, hvilket hindrer en ensartet anvendelse og giver incitamenter til sekundære migrationsstrømme; 64. understreger under alle omstændigheder, at enhver liste over sikre oprindelseslande ikke bør ændre ved princippet om, at enhver person skal modtage en passende individuel behandling af sin ansøgning om international beskyttelse; ( 1 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse (EUT L 180 af , s. 60).

31 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/25 Om overtrædelsesprocedurer Tirsdag den 12. april bemærker, at Kommissionen i september 2015 måtte vedtage 40 afgørelser om overtrædelser i forbindelse med gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem mod 19 medlemsstater, ud over 34 allerede verserende sager; gentager, at Parlamentet bør holdes fuldt orienteret om procedurer, som Kommissionen har indledt over for medlemsstater, der ikke har gennemført EU-lovgivning på dette område, eller ikke har gennemført lovgivningen korrekt; 66. understreger på ny, hvor vigtigt det er, at medlemsstaterne, når der er opnået enighed om og vedtaget EU-lovgivning, overholder deres del af aftalen og gennemfører den pågældende lovgivning; 67. konstaterer endvidere, at det er umuligt at vurdere fordelene og ulemperne ved visse elementer i det fælles europæiske asylsystem, fordi mange medlemsstater endnu ikke har gennemført lovgivningen fuldt ud; Om Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) 68. Anbefaler, at EASO, på længere sigt, udvikles til at blive en ledende koordinator for det fælles europæiske asylsystem med henblik på at sikre fælles anvendelse af reglerne i dette system; gentager, at eftersom det fælles europæiske asylsystem bliver reelt europæisk orienteret, skal EASO udvikle sig fra en samling af eksperter fra medlemsstaterne til et fuldgyldigt EUagentur, der yder operationel støtte til medlemsstaterne og ved de ydre grænser; understreger i den forbindelse, at det skal forsynes med de nødvendige finansielle og menneskelige ressourcer på kort, mellemlang og lang sigt; 69. bemærker, at EASO's budget for 2015 til omfordeling, genbosættelse og den eksterne dimension blot var EUR; gentager, at dette meget lave budget ikke kan tages alvorligt i lyset af de aktuelle begivenheder i Middelhavsområdet og i lyset af de mange henvisninger til EASO i afgørelser om omfordeling; minder om, at der vil være behov for betydelige stigninger i budgettet til EASO, i dets menneskelige ressourcer og i de beløb, det tildeler til omfordeling og genbosættelse på kort, mellemlang og lang sigt; Om Frontex og den foreslåede nye europæiske grænse- og kystvagt 70. noterer sig den rolle, Frontex i den seneste tid har spillet i indsatsen for at yde hjælp til ethvert fartøj og enhver person, der er i havsnød, og anerkender, at det gennem de fælles operationer Triton og Poseidon har været med til at redde mange liv i Middelhavet; 71. forstår, at den nyligt foreslåede europæiske grænse- og kystvagt skal erstatte Frontex og har til formål at sikre en europæisk integreret grænseforvaltning ved de ydre grænser med henblik på at forvalte migrationen effektivt og sikre en høj grad af indre sikkerhed i EU, samtidig med at den fri bevægelighed for personer i EU beskyttes; bemærker i overensstemmelse med traktaterne og protokollerne hertil, at medlemsstater, som er parter i Schengenaftalerne, men endnu ikke er en del af Schengenområdet, uden intern grænsekontrol kan deltage i og/eller få gavn af alle foranstaltningerne under det nye forslag; 72. ser frem til forhandlingerne om forslaget hos de to lovgivere og mellem disse i forbindelse med den almindelige lovgivningsprocedure i overensstemmelse med artikel 294 i TEUF; Om Schengen og forvaltningen af og sikkerheden ved de ydre grænser 73. minder om, at EU siden oprettelsen af Schengenområdet har været et område uden indre grænser, at Schengenmedlemsstaterne har udviklet en trinvis fælles politik i forhold til Schengenområdets ydre grænser, og at den indre logik i et sådant system altid har været, at ophævelsen af kontrollen ved de indre grænser skal gå hånd i hånd med kompenserende foranstaltninger til styrkelse af Schengenområdets ydre grænser og udveksling af oplysninger via Schengeninformationssystemet (»SIS«); 74. anerkender, at Schengenområdets integritet og afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser forudsætter en effektiv forvaltning af de ydre grænser, med høje fælles standarder, der anvendes af alle medlemsstaterne ved de ydre grænser, og en effektiv udveksling af oplysninger mellem dem;

32 C 58/26 DA Den Europæiske Unions Tidende Tirsdag den 12. april erkender, at EU er nødt til at styrke beskyttelsen af sine ydre grænser og videreudvikle det fælles europæiske asylsystem, og at der skal træffes foranstaltninger for at øge kapaciteten i Schengenområdet til at imødegå de nye udfordringer, som Europa står over for, og opretholde de grundlæggende principper om sikkerhed og fri bevægelighed for personer; 76. påpeger, at adgangen til Schengenområdet generelt kontrolleres ved de ydre grænser i henhold til Schengengrænsekodeksen, og at mange tredjelandes statsborgere desuden skal have et visum for at rejse ind i Schengenområdet; 77. gentager UNHCR s bemærkning om, at der kun kan sikres respekt for de grundlæggende rettigheder og internationale forpligtelser, hvis de operationelle procedurer og planer afspejler disse forpligtelser i konkrete, klare retningslinjer for grænsekontrolpersonalet, herunder personalet ved land-, sø- og luftgrænserne; påpeger behovet for yderligere at styrke EU's civilbeskyttelsesmekanisme for at kunne reagere på hændelser med vidtrækkende konsekvenser, der påvirker et betydeligt antal medlemsstater; 78. understreger igen, at, ligesom det er tilfældet med lovgivning særligt på området asyl og migration, er det helt afgørende for, at lovgivning vedrørende de indre og ydre grænser kan være effektiv, at de foranstaltninger, der vedtages på EU-plan, gennemføres korrekt af medlemsstaterne; understreger, at en bedre gennemførelse af foranstaltninger fra medlemsstaternes side ved de ydre grænser efter øget pres er af afgørende betydning og i et vist omfang vil kunne fjerne borgernes sikkerhedsmæssige bekymringer; 79. noterer sig, at Kommissionen den 15. december 2015 fremsatte et forslag til en målrettet revision af Schengengrænsekodeksen, hvori det foreslås at indføre systematisk kontrol af alle EU-statsborgere (ikke kun af tredjelandsstatsborgere) på grundlag af de relevante databaser ved Schengenområdets ydre grænser; 80. mener, at Schengenområdet er en af de vigtigste opnåelser for Europæisk integration; bemærker, at konflikten i Syrien og andre konflikter andre steder i regionen har udløst et rekordhøjt antal flygtninge og migranter, der er ankommet til Unionen, hvilket til gengæld har afsløret mangler ved dele af Unionens ydre grænser; er bekymret over det forhold, at nogle medlemsstater på deres side har følt behov for at lukke deres interne grænser eller indføre midlertidig grænsekontrol og dermed sat spørgsmålstegn ved Schengenområdets funktionsdygtighed; Om hotspots 81. minder om, at grænseagenturet, EASO, Europol og Eurojust i den»hotspottilgang«, som Kommissionen har foreslået i den europæiske dagsorden for migration, skal yde operativ bistand til medlemsstaterne i overensstemmelse med deres respektive mandater; 82. påpeger i denne forbindelse, at EU-agenturerne skal have de ressourcer, der er nødvendige, for at de kan udføre deres opgaver; insisterer på, at EU-agenturerne og medlemsstaterne holder Parlamentet fuldt orienteret om arbejdet ved hotspottene; 83. konstaterer, at der i henhold til begge afgørelser om omfordeling skal ydes operationel støtte ved hotspottene til Italien og Grækenland til screening af migranterne og optagelse af deres fingeraftryk ved ankomsten, registrering af deres ansøgning om international beskyttelse, levering af oplysninger til ansøgerne om omfordeling, tilrettelæggelse af tilbagesendelsesoperationer for dem, der ikke har ansøgt om international beskyttelse, og som ikke har ret til at blive på andet grundlag, eller dem, som har ansøgt uden held, og lettelse af alle de forskellige foranstaltninger i selve omfordelingsproceduren; 84. opfordrer til, at hotspottene bliver oprettet hurtigst muligt for at give konkret operationel bistand til de pågældende medlemsstater; opfordrer til at tildele tekniske og finansielle ressourcer og støtte til medlemslande, der er første ankomstland, såsom Italien og Grækenland, med henblik på at muliggøre hurtig og effektiv registrering og henvisning til de kompetente myndigheder af alle migranter, der ankommer til Unionen, med fuld respekt for deres grundlæggende rettigheder; mener, at hurtig og effektiv støtte fra Unionen til medlemsstaterne og accept af en sådan støtte er vigtig for gensidig tillid;

33 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/27 Tirsdag den 12. april anerkender, at et af hovedformålene med hotspottene er at gøre det muligt for EU at yde beskyttelse og humanitær bistand til personer i nød på en hurtig måde; understreger, at man skal være meget opmærksom på at sikre, at kategoriseringen af migranter på hotspottene gennemføres med fuld respekt for alle migranters rettigheder; erkender dog, at en korrekt identifikation af ansøgere om international beskyttelse på det sted, hvor de først ankommer i Unionen, formentlig vil bidrage til at få et revideret fælles europæisk asylsystem til at fungere overordnet set; Om strafferet i relation til migration 86. noterer sig, at Kommissionen i sin handlingsplan om smugling anfører, at den overvejer en revision af Rådets direktiv 2004/81/EF om udstedelse af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, der har været ofre for menneskehandel, eller som er indrejst som led i ulovlig indvandring, og som samarbejder med de kompetente myndigheder; 87. mener, at der er behov for en sådan revision, og at det herved bør overvejes at indføre systemer, der gør det muligt for ofre for menneskehandel og kriminel smugling at stå frem og støtte en effektiv retsforfølgning af en menneskehandler eller en kriminel smugler uden frygt for selv at blive retsforfulgt; 88. bemærker, at Kommissionen overvejer en revision af Rådets direktiv 2002/90/EF om definition af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold; er af den opfattelse, at enhver, der yder forskellige former for humanitær bistand til de nødstedte, ikke bør kriminaliseres, og at EU-lovgivningen bør afspejle dette princip; 89. understreger, at et andet meget vigtigt skridt med henblik på at optrevle kriminelle smugler- og menneskehandlernetværk er at prioritere økonomisk efterforskning, da det er afgørende for bestræbelserne på at svække og i sidste ende optrevle disse kriminelle netværk, at man sporer og konfiskerer deres udbytte; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at gennemføre det fjerde direktiv om bekæmpelse af hvidvaskning af penge hurtigt og effektivt; 90. minder om, at det for at sikre, at den strafferetlige efterforskning udføres effektivt, er vigtigt at uddanne de forskellige aktører, således at de fuldt ud forstår det fænomen, de forsøger at tackle, og ved, hvordan man genkender det på et tidligt stadium; Om samarbejde med tredjelande 91. påpeger, at søjlen vedrørende asyl og international beskyttelse i den samlede strategi for migration og mobilitet (»SSMM«) bør videreudvikles, med større inddragelse af tredjelande; konstaterer, at de nuværende foranstaltninger på dette område, under regionale beskyttelsesprogrammer eller regionale udviklings- og beskyttelsesprogrammer, fokuserer på kapacitetsopbygning med henblik på at bekæmpe de kriminelle smugler- og menneskehandlernetværk i tredjelande, som er oprindelses- og transitlande; konstaterer samtidig, at genbosættelseselementet i disse programmer fortsat er svagt; mener, at kapacitetsopbygningsindsatsen og genbosættelsesaktiviteterne bør intensiveres og gennemføres i samarbejde med tredjelande, som har et stort antal flygtninge; 92. anerkender, at SSMM er det grundlæggende instrument, der fastlægger målene for Unionens eksterne politikker for migration, asyl og grænser; noterer sig, at der findes forskellige instrumenter inden for disse rammer, herunder regionale dialoger, bilaterale dialoger, mobilitetspartnerskaber, fælles dagsordener for migration og mobilitet, tilbagetagelsesaftaler, visumlempelsesaftaler, visumfritagelsesaftaler, regionale beskyttelsesprogrammer og regionale udviklings- og beskyttelsesprogrammer;

34 C 58/28 DA Den Europæiske Unions Tidende Tirsdag den 12. april forstår, at den eksterne dimension bør fokusere på samarbejde med tredjelande om at tackle de grundlæggende årsager til og håndtere de irregulære migrationsstrømme til Europa; forstår, at partnerskaber og samarbejde med de vigtigste oprindelses-, transit- og bestemmelseslande fortsat bør være i fokus, f.eks. gennem Khartoumprocessen og Rabatprocessen, migrations- og mobilitetsdialogen mellem EU og Afrika, Budapestprocessen og Pragprocessen; 94. påpeger, at EU og dets medlemsstater skal være selektive i deres støtte til tredjelandes retshåndhævende myndigheder under hensyntagen til de pågældende organers tradition for overtrædelser af migranters menneskerettigheder; 95. henstiller til, at der ved samarbejde med tredjelande bl.a. tages stilling til de pågældende landes asylsystemer, deres støtte til flygtninge og deres evne og vilje til at bekæmpe menneskehandel og kriminel smugling ind i og gennem disse lande; 96. opfordrer EU til at hjælpe tredjelande med at opbygge deres asylsystemer og integrationsstrategier med henblik på at gøre det muligt for tredjelandsstatsborgere, der har behov for international beskyttelse, at søge beskyttelse der; mener, at EU bør anlægge en win-win-tilgang til samarbejdet med tredjelande, dvs. en tilgang, der er til gavn for EU, det pågældende tredjeland og flygtningene og migranterne i det pågældende tredjeland; 97. minder om, at EU har intensiveret sit eksterne samarbejde med tredjelande om migration og asyl for at reagere på den aktuelle flygtningekrise på en passende måde og har iværksat nye samarbejdsinitiativer som f.eks. EU's og Tyrkiets fælles handlingsplan; understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt, at alle parter lever op til de tilsagn, der er givet i forbindelse med den fælles handlingsplan, herunder om tage fat på de grundlæggende årsager til den massive tilstrømning af syrere og om at intensivere samarbejdet for at støtte syrere, der er under midlertidig beskyttelse, og deres værtssamfund i Tyrkiet, og at Tyrkiet lever op til sine tilsagn om at forhindre irregulære migrationsstrømme fra dets område til EU; Om oplysningskampagner 98. påpeger, at mange smuglede personer til en vis grad er bevidste om de risici, de vil stå over for på en potentielt farlig rejse til Europa, men vælger at begive sig ud på rejsen alligevel, da de vurderer, at disse risici er lavere end dem, der ville være forbundet med ikke at migrere; 99. glæder sig over, at man i handlingsplanen om smugling kæder iværksættelsen af nye oplysningskampagner sammen med en evaluering af de eksisterende kampagner; anbefaler, at alle sådanne kampagner indeholder oplysninger om, hvilke kriterier der skal anvendes til at afgøre spørgsmålet om beskyttelsesstatus i EU, da sådanne oplysninger kan overbevise nogle migranter der risikerer at begive sig ud på en farlig rejse blot for at blive sendt tilbage, hvis de ikke får beskyttelse om, at de ikke bør foretage rejsen; Om håndtering af de grundlæggende årsager 100. bekræfter på ny, at EU må vedtage en langsigtet strategi for at hjælpe med at imødegå de»pushfaktorer«i tredjelande (konflikt, forfølgelse, etnisk udrensning, udbredt vold eller andre faktorer såsom ekstrem fattigdom, klimaændringer eller naturkatastrofer), som tvinger folk i hænderne på kriminelle smuglernetværk, som de ser som deres eneste mulighed for at komme til Unionen; 101. minder om, at FN s særlige rapportør om migranters menneskerettigheder også har opfordret EU til at åbne op for regulære migrationskanaler, så migranterne kan benytte de formelle ind- og udrejsekanaler i stedet for at ty til kriminelle smuglernetværk; 102. fremhæver, at den seneste stigning i tilstrømningen af flygtninge til EU har vist, at forebyggende foranstaltninger ikke i sig selv er tilstrækkelige til at håndtere de aktuelle migrationsfænomener;

35 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/29 Tirsdag den 12. april forstår, at man på længere sigt er nødt til at satse mere på at løse de geopolitiske spørgsmål, der påvirker de grundlæggende årsager til migration, da krig, fattigdom, korruption, hungersnød og mangel på muligheder betyder, at folk stadig vil føle sig tvunget til at flygte til Unionen, medmindre Europa ser på, hvordan man kan hjælpe med til at genopbygge de pågældende lande; påpeger, at det betyder, at Kommissionen og medlemsstaterne må komme med pengene til at hjælpe med at opbygge kapacitet i tredjelandene, f.eks. ved at lette investeringer og uddannelse, styrke og håndhæve asylsystemerne, yde støtte til en bedre forvaltning af grænserne og styrke rets- og domstolssystemerne i de pågældende lande; Om finansiering til tredjelande 104. bemærker, at det vigtigste finansieringsinstrument til bistand til tredjelande er instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde, der omfatter EU's eneste globale tematiske finansiering til migration under programmet for globale offentlige goder og udfordringer, som forvaltes af Generaldirektoratet (GD) for Internationalt Samarbejde og Udvikling (DEVCO); bemærker endvidere, at som det er tilfældet med midler, der er afsat direkte til medlemsstaterne, er andre af Kommissionens GD er og andre EU-organer involveret i forvaltningen af instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde, således at EU s bistand til nabolande leveres af GD for Naboskabspolitik og Udvidelsesforhandlinger via instrumentet til førtiltrædelsesbistand; humanitær bistand leveres af GD for Humanitær Bistand og Civilbeskyttelse (»ECHO«), og Tjenesten for EU s Optræden Udadtil (»EU-Udenrigstjenesten«) forvalter instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred; minder om, at eftersom de to fonde, der forvaltes af GD for Indre Anliggender og Migration (HOME) Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed også har en ekstern dimension, giver dette en ny aktør hvad angår den eksterne finansiering; 105. glæder sig over den nyligt oprettede nødtrustfond for Afrika og de 1,8 mia. EUR, der er givet tilsagn om til fonden, som har tilføjet et yderligere element til finansieringen til tredjelande; opfordrer medlemsstaterne til at fortsætte med at bidrage til fonden; 106. anbefaler, at man i overensstemmelse med SSMM tillægger de fire tematiske søjler om i) lovlig migration og mobilitet, ii) irregulær migration og menneskehandel, iii) international beskyttelse og iv) de udviklingsmæssige virkninger af migration lige stor betydning i EU s udenrigspolitik og finansiering; Om gennemsigtighed i finansieringen 107. bemærker, at EU s migrationspolitik bliver gennemført ved hjælp af forskellige politiske instrumenter, som hver har deres egne målsætninger, der ikke nødvendigvis er indbyrdes forbundne, og at der ikke sker en tilstrækkelig koordinering af finansieringen mellem de mange involverede aktører; påpeger, at fragmenteringen af budgetposter og ansvar skaber en forvaltningsstruktur, der kan gøre det vanskeligt at give et samlet overblik over, hvordan de forskellige midler, der er til rådighed, tildeles og i sidste ende anvendes; påpeger endvidere, at denne fragmentering også gør det vanskeligt at sætte tal på, hvor meget EU samlet bruger på migrationspolitikken; 108. er af den opfattelse, at der skal gives et sådant samlet overblik over EU-finansieringen i relation til migration, både i og uden for EU, da manglen på et sådant overblik er en klar hindring for gennemsigtighed og fornuftige politiske beslutninger; bemærker i den forbindelse, at en mulighed kunne være et websted med en database over alle EU-finansierede projekter i relation til migrationspolitikken; understreger, at behovet for gennemsigtighed også gælder budgetposter med henblik på at sikre tilstrækkelig finansiering af alle mål for EU s migrationspolitik; 109. minder om, at de positive virkninger af EU s migrationsfonde er baseret på processer på nationalt plan og EU-plan, der kan sikre gennemsigtighed, effektiv overvågning og ansvarlighed; mener, at det bør overvejes, hvordan man kan overvåge og evaluere igangværende processer og ikke blot efterfølgende processer, og at Revisionsrettens rolle bør styrkes i denne henseende; mener, at der bør etableres sammenlignelige kvalitative og kvantitative indikatorer for at måle virkningen af EU-fondene og bidrage til at vurdere, hvorvidt disse fonde har nået deres mål;

36 C 58/30 DA Den Europæiske Unions Tidende Tirsdag den 12. april 2016 Om yderligere midler til migration 110. glæder sig over de yderligere midler på EU s budget for 2016 til at tage fat på de aktuelle migrationsfænomener; påpeger, at de fleste af disse nye midler er fremrykkede midler fra den flerårige finansielle ramme (FFR) for , hvilket betyder, at EU kommer til at bruge nogle penge nu, der efter hensigten skulle bruges en gang i fremtiden; 111. er enig i, at de seneste budgetforslag og de yderligere midler på EU s budget for 2016, herunder anvendelsen af fleksibilitetsinstrumentet, ganske vist bør hilses velkommen, men at den mellem- og langsigtede finansiering fortsat er en kilde til bekymring; er bekymret over, at stigningen i de foreslåede beløb for budgetposterne under Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden for 2016 ikke er blevet ledsaget af et forslag til revision af de samlede midler, der er til rådighed under denne fond for finansieringsperioden ; forstår, at hvis det forbliver sådan, bliver resultatet, at midlerne under Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden vil være brugt op længe før 2020; 112. opfordrer medlemsstaterne til at drage fuld fordel af de muligheder, der ligger i midler, som ikke er direkte knyttet til migrationspolitikken, men som kan anvendes til at finansiere aktiviteter på dette område (f.eks. integrationstiltag), såsom dem, der er til rådighed under Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede, Horisont 2020, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og programmet for rettigheder og unionsborgerskab; 113. anbefaler, at der under revisionen af FFR, der er planlagt til slutningen af 2016, afsættes betydelige ekstra ressourcer på EU-budgettet, udgiftsområde 3, Unionsborgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed, således at der stilles tilstrækkelige midler til rådighed på grundlag af migrationstendenserne og de hermed forbundne finansielle krav i relation til EU s og medlemsstaternes asyl-, migrations- og integrationspolitikker; Om inddragelse af civilsamfundet 114. påpeger, at tilvejebringelse af operationel finansiering er en central udfordring for NGO'erne, da de fleste midler er projektrelaterede; anfører, at frivillige initiativer og civilsamfundsinitiativer, der har til formål at yde bistand til migranter, bør fremmes og, når det er hensigtsmæssigt, finansieres af Kommissionen og medlemsstaterne; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til, hvor det er relevant og muligt, at forsøge at finansiere projekter, der forvaltes af civilsamfundsorganisationer, der beskæftiger sig med migration, integration og asyl; 115. gentager, at det skal sikres, at civilsamfundet inddrages i udviklingen af EU-tiltag og nationale programmer, i overensstemmelse med partnerskabsprincippet som fastlagt i forordningen om Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden; foreslår, at man på EU-plan overvejer regelmæssige konsultationer mellem Kommissionen og de relevante civilsamfundsorganisationer, der arbejder med migrations-, asyl- og integrationsspørgsmål; Om demografiske tendenser 116. bemærker, at det før de stigende migrationsstrømme til EU i 2015 ifølge en undersøgelse fra OECD og Kommissionen fra 2014 blev antaget, at befolkningen i den erhvervsaktive alder (15-64 år) i EU vil falde med 7,5 mio. mellem 2013 og 2020, og at faldet ville være endnu større, hvis nettomigrationen blev holdt uden for prognoserne, idet der så ville blive tale om et fald i befolkningen i den erhvervsaktive alder på 11,7 mio.; 117. påpeger imidlertid, at ungdomsarbejdsløsheden i alle medlemsstaterne i november 2015 lå på 20 %; 118. bemærker endvidere, at forholdet mellem personer på 65 år eller derover og personer på år ifølge Eurostats seneste prognoser vil stige fra 27,5 % i begyndelsen af 2013 til næsten 50 % i 2050; konstaterer, at dette vil indebære en ændring fra det nuværende forhold på fire personer i den erhvervsaktive alder for hver person på 65 år eller derover til to personer i den erhvervsaktive alder for hver person på 65 år eller derover;

37 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/31 Om lovlig arbejdskraftmigration Tirsdag den 12. april fastslår, at retsgrundlaget for forvaltningen af lovlig migration på EU-plan er fastsat i artikel 79 i TEUF; 120. forstår, at artikel 79, stk. 5, udtrykkeligt fastslår, at medlemsstaterne bevarer retten til at fastlægge antallet af tredjelandsstatsborgere, der kan indrejse fra tredjelande på deres område for at søge arbejde; 121. fremhæver, at der i EU 2020-strategien peges på, at der er behov for en omfattende politik for arbejdskraftmigration og for bedre integration af migranter med henblik på at opfylde Unionens mål om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst; 122. konstaterer, at den eksisterende EU-lovgivning om tredjelandsstatsborgeres adgang til at arbejde i EU er temmelig fragmenteret, da den snarere fokuserer på specifikke kategorier af arbejdstagere end på at fastlægge generelle regler for alle vandrende arbejdstagere; 123. mener, at EU på lang sigt vil være nødt til at fastlægge flere generelle regler for indrejse og ophold for tredjelandsstatsborgere, der søger beskæftigelse i EU for at udfylde hullerne på EU s arbejdsmarked; Om behovet for bedre data 124. opfordrer til, at man betragter arbejdsmarkedet i EU som en helhed, som en nødvendig forudsætning for udviklingen af arbejdsmarkedspolitikker; påpeger, at det er nødvendigt at udvikle redskaber til at identificere og forudsige de nuværende og fremtidige behov på arbejdsmarkedet i EU på en bedre måde; foreslår i denne forbindelse, at de eksisterende værktøjer som f.eks. dem, der er udviklet af Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) eller OECD kan forbedres, og endda slås sammen, med internationale statistikker om det potentielle udbud af arbejdskraft fra tredjelande for at give et mere præcist billede af situationen; 125. tror på, at bedre data og bedre værktøjer til at analysere disse data kun kan hjælpe beslutningstagerne med at fastlægge arbejdskraftmigrationspolitikkerne for fremtiden, og at EU og medlemsstaterne bør identificere huller på deres arbejdsmarkeder, der kunne hjælpe dem med at besætte job, som ellers ville forblive ledige; Om udnyttelse af arbejdskraft 126. bemærker, at udnyttelse af arbejdskraft kan finde sted som følge af menneskehandel eller -smugling eller selv uden nogen af delene, med det resultat at der er straffrihed for dem, som udnytter irregulære migranter i de medlemsstater, hvor udnyttelsen ikke er kriminaliseret som sådan; 127. beklager, at den lave risiko for at blive opdaget og/eller retsforfulgt som en arbejdsgiver, der udnytter irregulære migranters arbejdskraft, har vist sig at være en vigtig faktor for udnyttelse af arbejdskraft, navnlig i de mest udsatte sektorer (landbrug, byggeri, hoteller og restauranter, husligt arbejde og pleje); mener, at det med henblik på at bekæmpe denne situation med straffrihed er nødvendigt for det første at sikre, at alle tilfælde af grov udnyttelse af arbejdskraft bliver kriminaliseret og behørigt straffet i henhold til national ret, og for det andet at øge arbejdstilsynet i de udsatte sektorer; 128. noterer sig, at mange medlemsstater i dag kun kriminaliserer udnyttelse af arbejdskraft, når det finder sted som en form for menneskehandel, hvilket efterlader et stort hul i alle tilfælde, hvor de, der udnytter arbejdskraft, ikke har været involveret i menneskehandel, eller hvor dette ikke kan bevises;

38 C 58/32 DA Den Europæiske Unions Tidende Tirsdag den 12. april gentager, at de særlige procedurer i direktiv 2009/52/EF om minimumsstandarder for sanktioner og foranstaltninger over for arbejdsgivere, der beskæftiger tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (»direktivet om sanktioner over for arbejdsgivere«), der skal sikre lettere klageadgang, bør gennemføres fuldt ud og anvendes korrekt i praksis; mener, at der er behov for øget beskyttelse af de personer, der er ofre for menneskehandel eller bliver smuglet ind i EU, og som samarbejder og gør det lettere at retsforfølge menneskehandlerne og/eller de kriminelle menneskesmuglere; foreslår, at der herudover ydes støtte til etablering af en europæisk virksomhedskoalition til bekæmpelse af menneskehandel (som drøftet i strategien for bekæmpelse af menneskehandel fra 2014) med det formål at udvikle forsyningskæder, som ikke involverer menneskehandel; 130. mener, at enhver indsats for at udrydde udnyttelse af arbejdskraft i sidste ende skal bygge på den dobbelte tilgang at retsforfølge de pågældende arbejdsgivere effektivt og samtidig beskytte ofrene for en sådan udnyttelse; Om revision af det blå kort 131. minder om, at Kommissionen i dagsordenen for migration bekendtgjorde sin hensigt om at revidere direktivet om indrejse- og opholdsbetingelser for tredjelandsstatsborgere med henblik på højt kvalificeret beskæftigelse (direktivet om det blå kort), med særlig fokus på spørgsmålene om anvendelsesområdet (som eventuelt kunne omfatte iværksættere, der er villige til at investere i Europa) og forbedring af bestemmelserne om mobilitet inden for EU; 132. gentager, at Kommissionens rapport om gennemførelsen af det nuværende direktiv om det blå kort understreger dets mangler, herunder den meget begrænsede harmonisering som følge af det vide skøn, der overlades medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen, navnlig retten for medlemsstaterne til at opretholde parallelle nationale ordninger; 133. mener endvidere, at direktivet helt klart ikke kun bør fokusere på de højtkvalificerede, men også på særligt udvalgte erhverv, der kræver høje kvalifikationer, og hvor der er konstateret mangel på arbejdskraft; mener desuden, at revisionen af det blå kort bør være både ambitiøs og målrettet og bør sigte mod at fjerne uoverensstemmelserne i det eksisterende direktiv, navnlig for så vidt angår parallelle nationale ordninger; anbefaler, at det overvejes at revidere anvendelsesområdet, så det kommer til at omfatte tredjelandsstatsborgere, der kan bidrage til at fylde hullerne på Unionens arbejdsmarked; o o o 134. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, til medlemsstaternes parlamenter og regeringer og til EASO, Frontex, Europol, Eurojust, FRA, eu-lisa, Europarådet, Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.

39 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/33 P8_TA(2016)0103 Årsrapporterne om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet Europa-Parlamentets beslutning af 12. april 2016 om årsrapporterne om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet (2014/2252(INI)) (2018/C 058/03) Tirsdag den 12. april 2016 Europa-Parlamentet, der henviser til den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning ( 1 ), der henviser til de praktiske ordninger vedtaget den 22. juli 2011 af Europa-Parlamentets og Rådets kompetente tjenestegrene til gennemførelse af artikel 294, stk. 4, i TEUF, såfremt der indgås aftaler ved førstebehandlingen, der henviser til sin beslutning af 4. februar 2014 om målrettet EU-regulering samt nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet 19. rapport om bedre lovgivning for 2011 ( 2 ), der henviser til sin beslutning af 13. september 2012 om den 18. rapport om bedre lovgivning anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet (2010) ( 3 ), der henviser til sin beslutning af 14. september 2011 om bedre lovgivning, subsidiaritet, proportionalitet og intelligent regulering ( 4 ), der henviser til Kommissionens årsrapport 2012 om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet (COM(2013)0566) og til Kommissionens årsrapport 2013 om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet (COM(2014)0506), der henviser til Rådets konklusioner af 4. december 2014 om intelligent regulering, der henviser til konklusionerne fra konferencen af parlamentsformænd i EU af 21. april 2015, der henviser til COSAC s halvårlige beretninger om udviklingen i Den Europæiske Unions procedurer og praksis vedrørende parlamentarisk kontrol af 27. september 2012, 17. maj 2013, 4. oktober 2013, 19. juni 2014 og 14. november 2014, der henviser til den endelige rapport af 14. oktober 2014 fra Gruppen af Højtstående Uafhængige Interesserede Parter vedrørende Administrative Byrder med titlen»cutting Red Tape in Europe Legacy and Outlook«( 5 ), der henviser til forretningsordenens artikel 52 og 132, der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Udvalget om International Handel og Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A8-0301/2015), ( 1 ) EUT C 321 af , s. 1. ( 2 ) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0061. ( 3 ) EUT C 353 E af , s ( 4 ) EUT C 51 E af , s. 87. ( 5 )

40 C 58/34 DA Den Europæiske Unions Tidende Tirsdag den 12. april 2016 A. der henviser til, at Kommissionen i 2012 modtog begrundede udtalelser om 83 lovgivningsforslag; det samlede antal modtagne indlæg i 2012 var 292, inklusive de indlæg, som ikke kan klassificeres som begrundede udtalelser; B. der henviser til, at Kommissionen i 2013 modtog begrundede udtalelser om 99 lovgivningsforslag; det samlede antal modtagne indlæg i 2013 var 313, inklusive de indlæg, som ikke kan klassificeres som begrundede udtalelser; C. der henviser til, at nationale parlamenter i 2012 afgav 12 begrundede udtalelser om Monti II-forslaget ( 1 ), der repræsenterede 19 stemmer (tærsklen er 18), og dermed for første gang udløste en såkaldt gult kort, som forpligter den institution, der har fremsat forslaget, til at revidere det og begrunde sin afgørelse om, hvorvidt forslaget skal trækkes tilbage, ændres eller opretholdes; D. der henviser til, at Kommissionen trak Monti II-forslaget tilbage, men anførte, at den fandt, at forslaget var i overensstemmelse med nærhedsprincippet, og at forslaget blev trukket tilbage, fordi der ikke var tilstrækkelig støtte til det i Europa-Parlamentet og Rådet ( 2 ); E. der henviser til, at nationale parlamenter i 2013 afgav 13 begrundede udtalelser om forslaget om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed ( 3 ), der repræsenterede 18 stemmer, og dermed udløste den anden procedure med gult kort; F. der henviser til, at Kommissionen konkluderede, at forslaget overholdt nærhedsprincippet, og at det ikke var nødvendigt at trække forslaget tilbage eller at ændre det; Kommissionen erklærede, at den ville tage behørigt hensyn til de begrundede udtalelser i lovgivningsprocessen ( 4 ); G. der henviser til, at flere nationale parlamenter gav udtryk for bekymring over Kommissionens tilgang, idet de fandt, at Kommissionens begrundelser og argumenter var utilstrækkelige; Retsudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender i Europa-Parlamentet afholdt drøftelser om dette emne; H. der henviser til, at de efterfølgende forhandlinger med Rådet om den europæiske anklagemyndighed har ført til en indskrænkning af anvendelsesområdet og arbejdsmetoderne i forhold til det oprindelige forslag, hvorom de begrundede udtalelser blev afgivet; I. der henviser til, at Kommissionen på grund af sin initiativret skal sikre, at der på et tidligt tidspunkt i den politiske proces træffes de rigtige beslutninger om, hvorvidt der skal foreslås en foranstaltning på EU-plan, og hvordan det skal gøres; J. der henviser til, at Kommissionen er ved at foretage en revision af retningslinjerne for konsekvensanalyser, som omfatter overvejelser om subsidiaritet og proportionalitet; K. der henviser til, at Parlamentet har oprettet sin egen enhed for konsekvensanalyse, som lavede 50 indledende vurderinger og to detaljerede vurderinger af konsekvensanalyser fra Kommissionen i 2013; L. der henviser til, at de nationale parlamenter har bemærket, at medtagelsen af betydelige og talrige delegerede beføjelser gør det svært at vurdere effektivt, om de endelige bestemmelser er i overensstemmelse med nærhedsprincippet; ( 1 ) Forslag til Rådets forordning om udøvelse af retten til kollektive skridt inden for rammerne af etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser COM(2012)0130. ( 2 ) Skrivelse af 12. september 2012 fra næstformand Šefčovič til de nationale parlamenter. ( 3 ) Kommissionens forslag om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed COM(2013)0534. ( 4 ) Meddelelse af 27. november 2013 til Europa-Parlamentet, Rådet og de nationale parlamenter om gennemgang af forslaget til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed med hensyn til nærhedsprincippet i henhold til protokol nr. 2 (COM(2013)0851).

41 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/35 Tirsdag den 12. april 2016 M. der henviser til, at der kun foretages nærheds- og proportionalitetskontrol samt en konsekvensanalyse i begyndelsen af lovgivningsprocessen; 1. bemærker, at nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er grundlæggende ledende principper for Den Europæiske Union; 2. understreger, at EU ved udøvelsen af sine beføjelser bør følge nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, som anført i artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union; glæder sig over, at overholdelsen af disse to principper i 2012 og 2013 blev kontrolleret omhyggeligt af EU-institutionerne og de nationale parlamenter; 3. glæder sig over de nationale parlamenters stærkere samarbejde og øgede deltagelse i den europæiske lovgivningsproces i de senere år, som har resulteret i stigende kendskab til de principper, som danner grundlag for EU, herunder nærheds- og proportionalitetsprincipperne i interinstitutionel sammenhæng; bemærker imidlertid, at der stadig bør gøres en yderligere indsats i denne forbindelse; foreslår derfor, at Kommissionen som et første skridt på vejen indleder en årlig debat med hvert af de nationale parlamenter i det pågældende parlament for at styrke dialogen mellem Kommissionen og de nationale parlamenter; 4. mener endvidere, at nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet udgør udgangspunktet for politikudformningen; understreger derfor vigtigheden af, at det i begyndelsen af lovgivningsprocessen vurderes, om politikmålene kan nås bedre på EU-plan end gennem nationale eller regionale initiativer; 5. bemærker betydningen af parlamenterne og af deres territoriale indflydelse og nærhed til borgerne og opfordrer, hvor det er relevant, til større inddragelse af dem i systemet for tidlig varsling; 6. bemærker imidlertid, at flertallet af udtalelserne fra de nationale parlamenter er fremsat af et fåtal af nationale parlamenter; opfordrer de øvrige nationale parlamenter til at involvere sig mere i den europæiske debat; 7. understreger nødvendigheden af, at EU-institutionerne respekterer nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, der er nedfældet i artikel 5 traktaten om Den Europæiske Union og protokol nr. 2 til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og som er af general karakter og bindende for de institutioner, der udøver Unionens beføjelser, med undtagelse af de områder, der er omfattet af Unionens enekompetence, hvor nærhedsprincippet ikke finder anvendelse. 8. mener, at mekanismen for kontrol af nærhedsprincippet er af stor betydning for samarbejdet mellem EUinstitutionerne og de nationale institutioner; 9. bemærker, at Kommissionens årsrapporter er noget overfladiske, og opfordrer Kommissionen til at overveje at udarbejde mere detaljerede rapporter om, hvordan nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet overholdes i udformningen af EU's politikker; 10. noterer sig Kommissionens metodologi i årsrapporterne for 2012 og 2013, hvor der bruges statistikker til at klassificere de begrundede udtalelser fra nationale parlamenter om en pakke af forslag som blot én begrundet udtalelse og ikke som en begrundet udtalelse om hvert enkelt forslag; 11. bemærker, at andelen af begrundede udtalelser generelt er steget betydeligt udtrykt i procent af det samlede antal indlæg i forhold til 2010 og 2011, og at de begrundede udtalelser i 2012 udgjorde 25 % af alle indlæg, mens de i 2013 tegnede sig for 30 % af indlæggene fra de nationale parlamenter i henhold til protokol nr. 2; noterer sig i denne forbindelse høringen af de nationale parlamenter i lovgivningsprocessen;

42 C 58/36 DA Den Europæiske Unions Tidende Tirsdag den 12. april påpeger, at de nationale parlamenter i 2012 for første gang anvendte det såkaldte gule kort vedrørende nærhedsprincippet som reaktion på Kommissionens forslag til forordning om udøvelse af retten til kollektive skridt inden for rammerne af etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser (Monti II); noterer sig, at selv om Kommissionen konkluderede, at nærhedsprincippet ikke var blevet tilsidesat, trak den forslaget tilbage på grund af manglende politisk støtte; bemærker, at et andet såkaldt gult kort blev udløst i 2013 som reaktion på Kommissionens forslag til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed (EPPO); noterer sig, at Kommissionen konkluderede, at forslaget var i overensstemmelse med nærhedsprincippet, og besluttede at opretholde det; 13. bemærker, at begrundede udtalelser fra de nationale parlamenter påpeger, at der foreligger forskellige fortolkninger af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet; minder i denne forbindelse om, at nærhedsprincippet i henhold til traktaterne kun giver Unionen mulighed for at handle på områder, der ikke hører ind under dens enekompetence,»hvis og i det omfang målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne på centralt, regionalt eller lokalt plan, men på grund af den påtænkte handlings omfang eller virkninger bedre kan nås på EU-plan«; minder ligeledes om, at»i medfør af proportionalitetsprincippet går indholdet og formen af Unionens handling ikke videre end nødvendigt for at nå målene i traktaterne«; opfordrer de nationale parlamenter til at være tro mod ordlyden af TEU, når de vurderer overholdelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet; anbefaler kraftigt, at de nationale parlamenter og EU-institutionerne udveksler synspunkter og praksis vedrørende kontrollen med overholdelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. 14. bemærker, at der er stor forskel på de nationale parlamenters begrundede udtalelser med hensyn til de typer argumenter, der fremføres, og deres form; beklager manglen på fælles mønstre, der gør det vanskeligere at vurdere, hvilket grundlag de nationale parlamenter intervenerer på; 15. minder om den bekymring, der er givet udtryk for i tidligere betænkninger fra Parlamentet om tilfælde, hvor nærhedsprincippet ikke var blevet behandlet tilstrækkeligt i konsekvensanalyser udarbejdet af Kommissionen; minder endvidere om, at dette spørgsmål er blevet rejst i årsrapporterne fra Udvalget for Konsekvensanalyse (IAB); bemærker, at IAB var af den opfattelse, at mere end 30 % af de gennemgåede konsekvensanalyser i 2012 og 2013 indeholdt en utilfredsstillende analyse af nærhedsprincippet; udtrykker bekymring over, at dette antal steg til 50 % i 2014, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage dette spørgsmål op i sin revision af retningslinjerne for konsekvensanalyser og vende denne tendens; 16. henleder opmærksomheden på vigtigheden af konsekvensanalyser som instrument til hjælp til beslutningsprocessen inden for lovgivningsproceduren, og understreger nødvendigheden af, at man i denne forbindelse behørigt overvejer de spørgsmål, der vedrører nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet; 17. understreger, at grundige konsekvensanalyser, der grundigt evaluerer overholdelsen af nærhedsprincippet, er afgørende med henblik på at skabe større tillid hos borgerne, som ofte betragter nærhedsprincippet som et nøgleelement i den demokratiske proces; påpeger derfor, at øget kontrol med nærhedsprincippet kan ses som et vigtigt redskab til at reducere det såkaldte»demokratiske underskud«; 18. gentager opfordringen i sin ovennævnte beslutning af 14. september 2011 om anvendelse af nationale konsekvensanalyser som et supplement til dem, som Kommissionen udfører og hvoraf en reform er under drøftelse med henblik på at støtte den foreslåede lovgivning; mener, at Parlamentets nyligt oprettede enheder for konsekvensanalyse vil udgøre et positivt supplement til Kommissionens arbejde; 19. udtrykker sin skuffelse over Kommissionens svar til de nationale parlamenter i tilfælde, hvor der er blevet udstedt gule kort; mener, at det er nødvendigt, at Kommissionen reagerer tilstrækkeligt på alle betænkeligheder, som de nationale parlamenter giver udtryk for, på individuelt grundlag som et led i en dialog ud over en eventuel offentliggjort udtalelse; mener, at det også er nødvendigt, at Kommissionen giver møde for de(t) relevante udvalg i Parlamentet for at redegøre for sin holdning i detaljer;

43 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/37 Tirsdag den 12. april fremhæver, at proceduren med det gule kort, der er et redskab til påvirkning af beslutningstagningen i EU, ville kunne styrkes effektivt, hvis de nationale parlamenter udvekslede oplysninger om deres holdninger på et tidligere tidspunkt, og tilskynder derfor de nationale parlamenter til at udveksle synspunkter om anvendelsesområdet og de undersøgelsesmetoder, der anvendes til at vurdere overholdelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet; 21. er af den opfattelse, at politisk dialog spiller en stadig større rolle, når det drejer sig om at sikre, at nærhedsprincippet overholdes; mener, at den politiske dialog bør forbedres, ikke kun i tilfælde af et gult eller orange kort, men generelt; glæder sig i denne forbindelse over Juncker-Kommissionens tilsagn om at give møde for flere nationale parlamenter og opfordrer Parlamentet til at overveje lignende initiativer; mener, at ordførerne kan tilskyndes til oftere at gå i dialog med de nationale parlamenter, navnlig eftersom videokonferencer og andre metoder til online-dialog bliver lettere og mere effektive; 22. understreger, at EU-institutionerne og de nationale parlamenter fortsat bør arbejde for at fremme en»nærhedskultur«i hele EU; anbefaler to særlige initiativer, som vil bidrage til en bedre overholdelse af nærhedsprincippet i lovgivningsprocessen på nuværende tidspunkt, nemlig at fremme en større inddragelse af holdninger, perspektiver eller andre forslag fremsat af nationale parlamenter i den politiske dialog, navnlig i forbindelse med forberedende arbejde som f.eks. grønbøger og hvidbøger fra Kommissionen, og at overveje en forlængelse af fristen for høring af de nationale parlamenter i forbindelse med kontrollen af overholdelsen af nærhedsprincippet, hvis nationale parlamenter anmoder herom under henvisning til tidspres baseret på objektive grunde, såsom naturkatastrofer og ferieperioder, efter aftale mellem de nationale parlamenter og Kommissionen; er af den opfattelse, at dette kan opnås gennem et politisk tilsagn aftalt mellem institutionerne og de nationale parlamenter i første instans, uden at det giver anledning til forsinkelser med vedtagelsen af relevant lovgivning; 23. Hvis medlemsstaterne bliver enige om at forlænge den periode, de nationale parlamenter får til at afgive en begrundet udtalelse i henhold til artikel 6 i protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, bør den medtages i den næste traktatrevision; en sådan forlængelsesperiode kan derefter også fastlægges i den afledte ret; 24. anser det for vigtigt, at proceduren med gult kort bliver let at gennemføre for parlamenterne og samtidig bekræfter nærhedsprincippet i overensstemmelse med traktaterne; 25. bemærker, at flere nationale parlamenter i COSAC har udtrykt deres interesse i et forslag om indførelse af et grønt kort som et instrument til at forbedre den politiske dialog, som ville give de nationale parlamenter mulighed for, efter først at have sikret sig Parlamentets støtte, at fremsætte konstruktive forslag, som Kommissionen kan overveje, under behørig hensyntagen til Kommissionens initiativret; 26. bemærker, at lovgivningsforslag kan ændre sig dramatisk i tiden op til institutionernes vedtagelse af dem; minder om, at det kun kontrolleres, om nærhedsprincippet er overholdt, ved begyndelsen og ikke ved afslutningen af lovgivningsprocessen; minder endvidere om, at der mere generelt kun udarbejdes konsekvensanalyser med henblik på den indledende fase og ikke med henblik på de sidste faser i lovgivningsprocessen; understreger behovet for en midtvejsevaluering efter indledningen af vedtagelsesproceduren og ved afslutningen af lovgivningsprocessen, så der i visse tilfælde kan udstedes en advarsel til medlemsstater, der ikke overholder nærhedsprincippet; 27. opfordrer derfor til, at der foretages en yderligere kontrol af overholdelsen af nærhedsprincippet og en fuldstændig konsekvensanalyse ved afslutningen af de lovgivningsmæssige forhandlinger og forud for vedtagelsen af en endelig tekst, således at det kan garanteres, at nærhedsprincippet bliver overholdt, og at der kan foretages evalueringer, herunder i forhold til proportionalitetsprincippet; mener, at en sådan»betænkningstid«vil hjælpe de politiske beslutningstagere med at vurdere, om lovgivning er i overensstemmelse med EU s principper, og vil øge gennemsigtigheden omkring resultaterne af perioder med ofte temmelig vanskelige forhandlinger; 28. bemærker Kommissionens nye politiske målsætninger i forbindelse med initiativer og forslag til EU-lovgivning, nemlig: minimale omkostninger, fordele for borgerne, virksomhederne og arbejdstagerne samt undgåelse af unødvendige administrative byrder;

44 C 58/38 DA Den Europæiske Unions Tidende Tirsdag den 12. april mener, at programmerne under den flerårige finansielle ramme bør vurdere og bevise overholdelsen af nærhedsprincippet, hvad angår påviselig merværdi for de støtteberettigede medlemsstater; 30. anmoder Kommissionen om i overensstemmelse med proportionalitets- og nærhedsprincippet at forenkle procedurerne for ansøgning om EU-midler med henblik på at gøre ansøgningsproceduren mere effektiv og målrettet; 31. understreger sin vilje til at sikre overholdelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet gennem analyse af sine egne lovgivningsmæssige initiativbetænkninger, forudgående evalueringer af Kommissionens konsekvensanalyser og den konstante evaluering af den potentielle EU-merværdi og omkostningerne ved fravær af EU-tiltag; 32. henviser til de seneste drøftelser om tvistbilæggelse mellem investorer og stater (ISDS) og Kommissionens forslag om at erstatte den nuværende model; minder om, at den fælles handelspolitik i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde udpeges som en integreret del af Unionens enekompetence, som skal være baseret på ensartede principper; bemærker, at nærhedsprincippet derfor ikke finder anvendelse på den fælles handelspolitik; 33. opfordrer medlemsstaterne til at deblokere UNCITRAL's konvention om gennemsigtighed i aftalebaseret investorstat-voldgift, således at Kommissionen kan undertegne konventionen på vegne af hele Unionen; beklager den nuværende situation, hvor nogle medlemsstater er parter i konventionen, og andre ikke er parter; finder, at dette eksempel understreger behovet for større klarhed hos alle parter med hensyn til anvendelsesområdet for Unionens enekompetence vedrørende direkte udenlandske investeringer; minder om, at medlemsstaternes forskellige politikker vedrørende beskyttelse af investeringer har ført til den nuværende situation, hvor medlemsstater er parter i ca bilaterale investeringsaftaler, som til tider indeholder bestemmelser, der kan føre til forskellig behandling af EU-investorer i udlandet, afhængigt af den pågældende investerings oprindelse; 34. kræver med hensyn til finansiel bistand fra EU til andre lande, særligt makrofinansiel bistand, mere dybtgående forudgående og efterfølgende konsekvensanalyser vedrørende de foreslåede foranstaltningers proportionalitet, så bistanden bliver effektiv og til ægte gavn for vores partnere, som har brug for den; insisterer på nødvendigheden af at skabe konditionalitet for udbetalingen af bistanden og en ordentlig kontrol med anvendelsen af midlerne, herunder foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af svig og korruption, og en dybtgående kontrol foretaget af Parlamentet; opfordrer til en stærk integration af EU's eksterne instrumenter, der kombinerer handels-, udviklings- og udenrigs- og sikkerhedspolitik; understreger, at medlemsstaterne skal udvise et større engagement i den forbindelse; 35. påpeger, at det er meget vigtigt med en ordentlig høring, dialog og inddragelse af borgerne, virksomhederne (navnlig SMV'er) og civilsamfundet i EU's beslutningsproces for handelspolitikken. 36. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

45 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/39 P8_TA(2016)0104 Programmet for målrettet og effektiv regulering Europa-Parlamentets beslutning af 12. april 2016 om programmet for målrettet og effektiv regulering (REFIT): Status og udsigter for fremtiden (2014/2150(INI)) (2018/C 058/04) Tirsdag den 12. april 2016 Europa-Parlamentet, der henviser til de interinstitutionelle aftaler om bedre lovgivning ( 1 ), der henviser til de praktiske ordninger vedtaget den 22. juli 2011 af Europa-Parlamentets og Rådets kompetente tjenestegrene til gennemførelse af artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), såfremt ordningerne vedtages ved første høring, der henviser til sin beslutning af 4. februar 2014 om»målrettet EU-regulering samt nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet 19. rapport om bedre lovgivning for 2011«( 2 ), der henviser til sin beslutning af 27. november 2014 om revision af Kommissionens retningslinjer for konsekvensanalyse og SMV-testens rolle ( 3 ), der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 25. februar 2014 om opfølgning på delegationen af lovgivningsbeføjelser og medlemsstaternes kontrol med Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser ( 4 ), der henviser til sin beslutning af 13. september 2012 om den 18. rapport om bedre lovgivning anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet (2010) ( 5 ), der henviser til sin beslutning af 14. september 2011 om bedre lovgivning, subsidiaritet, proportionalitet og intelligent regulering ( 6 ), der henviser til sin beslutning af 8. juni 2011 om garanti for uafhængige konsekvensanalyser ( 7 ), der henviser til Rådets konklusioner af 4. december 2014 om smart regulering, der henviser til Kommissionens meddelelse om målrettet og effektiv regulering (REFIT): Status og udsigter for fremtiden (COM(2014)0368), der henviser til Kommissionens tidligere meddelelser om målrettet EU-regulering (COM(2012)0746) og (COM(2013)0685), der henviser til Kommissionens rapport om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet (19. rapport om bedre lovgivning for 2011) (COM(2012)0373), der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen»intelligent lovgivning imødekommelse af de små og mellemstore virksomheders behov«(com(2013)0122), ( 1 ) EUT C 321 af , s. 1; Vedtagne tekster af , P8_TA(2016)0081. ( 2 ) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0061. ( 3 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0069. ( 4 ) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0127. ( 5 ) EUT C 353 E af , s ( 6 ) EUT C 51 E af , s. 87. ( 7 ) EUT C 380 E af , s. 31.

46 C 58/40 DA Den Europæiske Unions Tidende Tirsdag den 12. april 2016 der henviser til Kommissionens arbejdsdokument om overvågning og høring om intelligent regulering for SMV'er (SWD (2013)0060), der henviser til Kommissionens meddelelse»smart regulering i Den Europæiske Union«(COM(2010)0543), der henviser til Kommissionens retningslinjer for høring af interessenter 2014, der henviser til den endelige rapport af 24. juli 2014 fra Gruppen af Højtstående Uafhængige Interesserede Parter vedrørende Administrative Byrder:»Cutting Red Tape in Europe Legacy and Outlook«og især den afvigende udtalelse i bilag 12 fra fire medlemmer af Gruppen af Højtstående Medlemmer med en baggrund som fortalere for arbejderrettigheder, den offentlige sundhed, miljøet og forbrugerne, der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 10. december 2014 ( 1 ), der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen»bedre regulering for bedre resultater En EU-dagsorden«(COM(2015)0215), der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen»forslag til en interinstitutionel aftale om bedre regulering«(com(2015)0216), der henviser til Kommissionens afgørelse om etablering af Refitplatformen (C(2015)3261) og meddelelse til Kommissionen med titlen»refitplatformen Struktur og funktion«(c(2015)3260), der henviser til afgørelse truffet af formanden for Europa-Kommissionen om oprettelse af et uafhængigt Udvalg for Forskriftskontrol (C(2015)3263), Kommissionens meddelelse»udvalg for Forskriftskontrol Formål, opgaver og personale«(c(2015)3262) og Kommissionens meddelelse»standardbegrundelse«(c(2015)3264/2), der henviser til Kommissionens arbejdsdokument om retningslinjer for bedre regulering (SWD(2015)0111), der henviser til forretningsordenens artikel 52, der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0208/2015), A. der henviser til, at Refitprogrammet er et centralt element i Kommissionens nye strategi for bedre lovgivning; B. der henviser til, at Refitprogrammet har til formål at konsolidere bedre lovgivningsprocedurer, forenkle EU-lovgivningen og mindske de administrative og lovgivningsmæssige byrder samt at indføre god forvaltningspraksis på baggrund af en videnbaseret politik, hvor konsekvensanalyser og efterfølgende evalueringer spiller en vigtig rolle, uden at erstatte politiske beslutninger; C. der henviser til, at Kommissionen har oprettet en ny Refitplatform til støtte for dets arbejde i forbindelse med Refitprogrammet, og denne består af to grupper:»regeringsgruppen«bestående af højtstående eksperter fra den offentlige sektor i hver medlemsstat og»interessentgruppen«bestående af op til 20 eksperter, hvoraf de to repræsenterer Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, og de øvrige eksperter repræsenterer erhvervslivet, herunder små og mellemstore virksomheder, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer; ( 1 ) EØSU-dokument INT/750.

47 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/41 Tirsdag den 12. april 2016 D. der henviser til, at den årlige Refitresultattavle muliggør en vurdering af fremskridt gjort inden for alle politikområder og af hvert initiativ udvalgt af Kommissionen, herunder tiltag truffet af Parlamentet og Rådet; E. der henviser til, at den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning fra 2003 har været forældet i forhold til det nuværende lovgivningsmiljø, som er skabt ved Lissabontraktaten; F. der henviser til, at dagsordenen for bedre lovgivning i de senere år ikke desto mindre har bidraget til at forbedre lovgivningspraksis; der henviser til, at det store antal forskellige navne og programmer, som Kommissionen har indført på dette område, såsom»bedre regulering«,»bedre lovgivning«,»intelligent regulering«,»målrettet lovgivning«,»tænk småt først«,»kvalitetskontrol«,»abr+«, ikke giver tilstrækkelig klarhed og gennemsigtighed, navnlig for borgerne, for så vidt angår formålene med foranstaltninger, og de bør derfor kombineres bedre; G. der henviser til, at Kommissionen i sin meddelelse af 19. maj 2015 med titlen»bedre regulering for bedre resultater En EU-dagsorden«nu har foreslået en sammenhængende holistisk tilgang til bedre lovgivning, der tager hensyn til hele politikcyklussen i lovgivningsprocessen, og kræver et målrettet samspil mellem alle institutionerne, og til, at meddelelsen vil blive nøje undersøgt af Parlamentet for at opnå de bedst mulige resultater for EU-borgerne; H. der henviser til, at Unionens målsætninger, som er beskrevet i artikel 3 i TEUF, alle er lige vigtige; der henviser til, at Kommissionen understreger, at Refitprogrammet hverken drager de eksisterende politikmål i tvivl eller bør indvirke negativt på sundhed og sikkerhed for borgere, forbrugere, arbejdstagere eller miljøet; I. der henviser til, at Kommissionen i andet halvår af 2014 gennemførte offentlige høringer om revision af sine retningslinjer for konsekvensanalyser og for høring af interessenter; J. der henviser til, at Kommissionen, da den oprettede sit arbejdsprogram for 2015, for første gang anvendte det såkaldte princip for politisk afbrydelse som begrundelse for at trække et stort antal ventende lovforslag tilbage; K. der henviser til, at Kommissionen i sit arbejdsprogram for 2015 planlagde at fokusere sine aktiviteter på de store økonomiske og sociale udfordringer, og at dens nye struktur har til formål at sikre en mere sammenhængende politik og derigennem en øget gennemsigtighed i EU og dermed accept hos borgerne; Bedre regulering 1. bemærker kommissionsformand Junckers afgørelse om at overdrage ansvarsområdet med bedre regulering til førstenæstformanden i Kommissionen, hvilket understreger dette anliggendes store politiske betydning; forventer, at denne afgørelse vil føre til EU-lovgivning, som er af den bedst mulige kvalitet og opfylder forventningerne hos borgerne og de berørte interessenter samt sikrer, at offentlige politiske målsætninger, herunder forbrugerstandarder, miljømæssige, sociale, sundhedsmæssige og sikkerhedsmæssige standarder, ikke bringes i fare; 2. påpeger, at bedre regulering bør omfatte»kulturen«med offentlig forvaltning på alle niveauer af Den Europæiske Union, under hensyntagen til det overdrevne bureaukrati i EU og behovet for at forenkle lovgivningen, og bør omfatte gennemførelsen og anvendelsen af EU-retsakter på såvel europæisk plan som nationalt, regionalt og lokalt plan for at sikre god forvaltning og»europavenlig adfærd«på alle niveauer;

48 C 58/42 DA Den Europæiske Unions Tidende Tirsdag den 12. april understreger, at Kommissionen bør prioritere udviklingen af visse foranstaltninger og bør fokusere på kvaliteten af lovgivningen og bedre håndhævelse af den eksisterende lovgivning snarere end på antallet af retsakter; understreger i denne forbindelse, at omkostningerne ikke må være den afgørende faktor, men at kvalitet i lovgivningen er den eneste relevante reference, og at Refitprogrammet ikke må bruges til at undergrave bæredygtigheden eller eventuelle sociale, arbejdsmarkedsmæssige, miljømæssige og forbrugermæssige standarder; 4. foreslår, at Kommissionen overvejer at indføre»udløbsklausuler«i tidsbegrænsede lovgivningsmæssige initiativer på betingelse af, at dette ikke fører til retsusikkerhed, og i givet fald indføje»revisionsklausuler«i lovgivningsmæssige foranstaltninger med henblik på regelmæssigt at revurdere den fortsatte relevans af lovgivningsmæssige foranstaltninger på europæisk plan; 5. understreger, at en europæisk bestemmelse almindeligvis erstatter 28 nationale bestemmelser, hvilket styrker det indre marked og fører til mindre bureaukrati; 6. bifalder pakken af foranstaltninger af 19. maj 2015 med henblik på bedre regulering; støtter det fortsatte engagement, som Kommissionen har udvist i forbindelse med dagsordenen for bedre lovgivning; understreger, at det arbejde, der er omhandlet i Refitmeddelelsen, bør ses som en igangværende proces, der sikrer, at den gældende lovgivning på EU-plan er egnet til formålet, opfylder lovgivernes fælles mål og borgernes, navnlig arbejdstagernes, samt virksomhedernes og andre berørte parters forventninger; 7. bemærker Kommissionens vilje til den nye interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning, der tager hensyn til de ændringer, som er blevet indført ved Lissabontraktaten og rammeaftalen mellem Parlamentet og Kommissionen, der konsoliderer bedste praksis på områder såsom lovgivningsmæssig planlægning, konsekvensanalyser, systematiske efterfølgende kontrolundersøgelser af EU-lovgivning og håndtering af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, og noterer sig afslutningen af forhandlingerne; 8. bifalder Kommissionens bekræftelse af, at dens strategi for bedre lovgivning ikke har til formål at deregulere bestemte politikområder eller anfægte værdier, som vi tillægger betydning, som f.eks. social beskyttelse, miljøbeskyttelse og grundlæggende rettigheder, herunder retten til sundhed; 9. anerkender det langsigtede intensive arbejde i Gruppen af Højtstående Uafhængige Interesserede Parter, der har fremsat forslag til Europa-Kommissionen om reduktion af administrative byrder og identificeret bedste praksis med henblik på gennemførelse af EU-lovgivningen i medlemsstaterne på en så ubureaukratisk måde som muligt; noterer sig, at fire medlemmer af Gruppen af Højtstående Uafhængige Interesserede Parter har reageret imod adskillige af de konklusioner, der blev præsenteret i Gruppens endelige rapport om administrative byrder, og fremsat en afvigende udtalelse; forventer, at Kommissionen tager hensyn til interesserne hos alle interesserede parter, der er involveret i processen; 10. understreger betydningen af den sociale dialog og respekt for arbejdsmarkedsparternes autonomi; understreger særlig med hensyn til artikel 9 i TEUF, at arbejdsmarkedets parter i overensstemmelse med artikel 155 i TEUF kan indgå aftaler, der kan føre til EU-lovgivning efter fælles anmodning fra de underskrivende parter; forventer, at Kommissionen respekterer parternes autonomi og deres forhandlede overenskomster og tager deres bekymringer alvorligt, og understreger, at dagsordenen om bedre lovgivning ikke bør bruges som et påskud til at se bort fra eller omgå overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter, og vil derfor afvise konsekvensanalyser af aftaler mellem arbejdsmarkedets parter; 11. påpeger, at valget mellem gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter i den foregående valgperiode har givet anledning til talrige konflikter mellem institutionerne; finder det derfor vigtigt, at der udarbejdes specifikke retningslinjer, som Europa-Parlamentet har anmodet om i sin beslutning vedtaget den 25. februar 2014; 12. bifalder Kommissionens meddelelse om, at den agter at forenkle administrationen af tilskud under den fælles landbrugspolitik, de europæiske struktur- og investeringsfonde og Horisont 2020;

49 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/43 Gennemsigtighed og høring af interessenter Tirsdag den 12. april glæder sig over Kommissionens anerkendelse af, hvor vigtig en rolle konsultationsprocessen spiller i REFITprogrammet; påpeger, at alle EU-institutioner i henhold til artikel 11, stk. 2, i TEU har pligt til at opretholde en åben, gennemsigtig og løbende dialog med repræsentative sammenslutninger og civilsamfundet; opfordrer institutionerne til at være særlig opmærksomme på den obligatoriske og regelmæssige dialog med repræsentative sammenslutninger og med civilsamfundet; 14. bemærker, at EU's funktionsmåde ved hjælp af større gennemsigtighed kan blive mere effektiv og styrke civilsamfundets tillid i EU; 15. bifalder i den forbindelse, at Kommissionen har tilkendegivet, at dialog med borgerne, arbejdsmarkedets parter og andre økonomiske interessenter og civilsamfundets aktører bidrager til at sikre en gennemsigtig, effektiv og sammenhængende EU-lovgivning, og støtter Kommissionens hensigt om at angive mere præcist, hvordan det kommer frem til sine forslag, f.eks. i form af lovgivningsmæssige tekster eller meddelelser fra Kommissionen; 16. bemærker, at Kommissionen i sin strategi for bedre lovgivning i væsentlig grad opgraderer den offentlige hørings rolle; bemærker, at Kommissionen i fremtiden vil foretage en offentlig høring på tolv uger a) inden udarbejdelsen af nye lovgivningsmæssige forslag, b) når de eksisterende lovgivningsmæssige bestemmelser vurderes og deres egnethed kontrolleres og c) om køreplaner og forudgående konsekvensanalyser; bemærker endvidere, at Kommissionen, efter at et forslag er blevet vedtaget, vil give borgere og interessenter mulighed for at udtale sig om Kommissionens forslag inden for otte uger og vil sende disse holdninger til Rådet og Parlamentet; 17. opfordrer Kommissionen til på denne baggrund at foretage en afbalanceret og gennemsigtig vurdering af holdninger og feedback fra alle deltagerne i høringsproceduren og navnlig sikre, at offentlige høringer ikke kan misbruges af velfinansierede og velorganiserede interesseorganisationer til varetagelse af egne interesser; opfordrer Kommissionen til at offentliggøre sine konklusioner fra høringer; 18. bemærker, at konsekvensanalyser kun bør offentliggøres, når Kommissionen har vedtaget det pågældende politiske initiativ; finder, at det af hensyn til gennemsigtigheden af Kommissionens beslutninger er nødvendigt, at konsekvensanalyser også offentliggøres, når Kommissionen har besluttet ikke at fremlægge et forslag til retsakt; 19. bemærker, at Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, der har status som rådgivende organ, er et vigtigt talerør for civilsamfundet; bemærker, at Regionsudvalget, som ligeledes har rådgivende status, har en vigtig rolle i at repræsentere de regionale og lokale myndigheder i EU og i vurderingen af gennemførelsen af EU-lovgivningen; bemærker, at begge rådgivende organer i henhold til gældende lovgivning kan høres af Parlamentet, Rådet og Kommissionen i alle tilfælde, hvor Europa-Parlamentet og Rådet finder det hensigtsmæssigt; er af den opfattelse, at det kan bidrage til formålet om en bedre lovgivning, hvis der foretages en målrettet og tidlig høring af disse udvalg, og der drages fordel af deres specifikke ekspertviden; 20. mener, at de regionale og de lokale myndigheder bør involveres kraftigere i udformningen af EU's politikker, især ved at inddrage medlemsstaternes ekspertise og erfaringer på regionalt og lokalt plan i en tidlig fase i forberedelsen af lovgivningen; bemærker, at alle institutionerne skal overholde nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet i deres lovgivningsarbejde; 21. bifalder, at Kommissionen ønsker at gøre lovgivningsprocessen mere gennemsigtig og at inddrage offentligheden og interessenterne mere i hele processen; 22. bifalder Kommissionens afgørelse om fremover også at gennemføre en offentlige høring på fire uger om udkast til delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, inden medlemsstaterne har stemt om deres holdning i den relevante komité; 23. opfordrer Kommissionen til at revidere sine evalueringsretningslinjer ved at styrke inddragelsen og høringen af interessehavere og anvende de mest direkte metoder med henblik på at sætte EU-borgerne i stand til at deltage i beslutningstagningen;

50 C 58/44 DA Den Europæiske Unions Tidende Tirsdag den 12. april noterer sig det nye afsnit»"lighten the Load Have Your Say«på Kommissionens websider om bedre lovgivning og opfordrer til, at Kommissionen og den nye Refitplatform foretager en afbalanceret og gennemsigtig undersøgelse af de kommentarer, der modtages der; mener imidlertid, at Refitpanelet ikke bør være alt for kompliceret i dets processer og forhandlinger, men bør være et organ, der både kan reagere hurtigt og udføre mere detaljeret arbejde i den europæiske lovgivningsproces; finder, at høring via Kommissionens websted ikke kan erstatte offentlige høringer af interessenter; Konsekvensanalyser og europæisk merværdi 25. noterer sig, at konsekvensanalyser udgør et vigtigt redskab for understøttende beslutningstagning i alle EUinstitutioner og spiller en væsentlig rolle for bedre regulering; opfordrer i denne henseende Kommissionen og medlemsstaterne til at være mere stringente i opfyldelsen af deres forpligtelser og ved evalueringen af konsekvenserne af gældende og kommende lovgivning; understreger imidlertid, at sådanne vurderinger ikke er en erstatning for politiske vurderinger og beslutninger, og at Europa-Parlamentets medlemmers frihed til at udføre deres politiske arbejde ikke må begrænses på nogen måde; 26. mener, at konkurrenceevnen bør udgøre en væsentlig del af konsekvensanalyseprocessen; mener, at udkastet til de reviderede retningslinjer bør indeholde anvisninger for, hvordan konsekvenser for konkurrenceevnen bør vurderes og vægtes i den endelige analyse; tilslutter sig den stående antagelse, at forslag med en negativ indvirkning på konkurrenceevnen ikke bør vedtages af Kommissionen, medmindre der foreligger bevis for betydelige ikke-kvantificerbare fordele; 27. mener, at bedre lovgivningsprincipper bør finde anvendelse på beslutninger om såvel afledt ret som primær ret; opfordrer Kommissionen til, hvor det er relevant, at sikre, at delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter ledsages af en konsekvensanalyse, herunder høring af de interesserede parter og aktører; 28. mener, at konsekvensanalyser skal være omfattende, at der skal ske en afbalanceret evaluering af økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser i særdeleshed, og at virkningerne for borgernes grundlæggende rettigheder og ligestillingen mellem kvinder og mænd bør vurderes; understreger, at cost-benefit-analysen kun er et af mange kriterier; 29. påpeger, at uafhængige organer i mange medlemsstater, såsom Sverige, Den Tjekkiske Republik, Nederlandene, Det Forenede Kongerige og Tyskland, giver regeringerne konstruktive bidrag i forbindelse med lovgivningsprocessen med henblik på at mindske bureaukratiet for erhvervslivet og borgerne samt nedbringe omkostningerne forbundet med oplysningsforpligtelser på en målelig og kontrollerbar måde; noterer sig, at der kan tages hensyn til bedste praksis og erfaring fra eksisterende organer for bedre regulering; noterer sig, at Kommissionens Udvalg for Konsekvensanalyse (IAB) er blevet omdannet til et uafhængigt»udvalg for Forskriftskontrol«og forventer, at inddragelsen af uafhængige eksperter vil have en positiv indvirkning på konsekvensanalyseprocessen inden for Kommissionen; understreger, at Udvalget for Forskriftskontrol kun har en rent rådgivende rolle og ikke må udstede bindende udtalelser; understreger, at konsekvensanalyser skal være konsekvente og tage eventuelle ændringer fremkommet ved den tværtjenstlige høring i betragtning og bør bl.a. være baseret på et skøn over de yderligere omkostninger, der vil opstå, såfremt der ikke var nogen løsning på europæisk plan; mener, at udtalelsen fra Udvalget for Forskriftskontrol bør ledsage det endelige lovgivningsmæssige forslag; foreslår, at man i de kommende forhandlinger om den interinstitutionelle aftale drøfter idéen, hvorvidt et Udvalg for Forskriftskontrol kunne være af fælles interesse for institutionerne som et rent rådgivende organ; 30. bifalder, at Rådets arbejdsgrupper nu i en tidlig fase af drøftelsen om specifikke lovgivningsforslag skal tage Kommissionens relevante konsekvensanalyser i betragtning på grundlag af en indikativ checkliste; beklager imidlertid, at Rådets sekretariat endnu ikke har sin egen enhed for konsekvensanalyser og mener, at ovennævnte løsning kunne bidrage til, at Rådet opfylder sine forpligtelser til at vurdere indholdsmæssige ændringer af Kommissionens forslag;

51 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/45 Tirsdag den 12. april påpeger, at Parlamentet har oprettet et internt Direktorat for Konsekvensanalyse og Europæisk Merværdi, som tilbyder en række forudgående og efterfølgende konsekvensanalyser til de parlamentariske udvalg, vurderer merværdien ved fremtidige eller nuværende EU-politikker og vurderer politiske muligheder inden for videnskab og teknologi; bemærker, at ifølge oplysninger fra Kommissionen har Parlamentet foretaget ca. tyve interne konsekvensanalyser i forbindelse med ændringer af Kommissionens forslag; minder Parlamentets fagudvalg om at udnytte Parlamentets eget konsekvensanalyseinstrument mere konsekvent, især når der skal foretages væsentlige ændringer af det oprindelige kommissionsforslag; påpeger imidlertid, at dette ikke må indskrænke råderummet for medlemmerne af Europa-Parlamentet; 32. understreger behovet for at tage hensyn til hver enkelt af de principper, som Den Europæiske Union bygger på, herunder nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet; opfordrer alle EU-institutioner til altid at overveje de kortsigtede og langsigtede konsekvenser af deres lovgivning; 33. bemærker, at en»afkølingsperiode«efter afslutningen af forhandlingerne, men inden en endelig afstemning der i øjeblikket anvendes til juridisk og lingvistisk gennemgang ligeledes kan anvendes til at gennemføre en konsekvensanalyse og kontrol af overholdelsen af nærhedsprincippet; 34. mener, at alle EU-institutioner bør udvikle en fælles metodisk tilgang til konsekvensanalyser; understreger, at Parlamentets og Rådets lovgivningsmæssige beføjelser til at ændre et forslag fra Kommissionen skal forblive uindskrænkede; 35. opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvide såvel sine offentlige som private høringer af alle aktører, herunder forbrugere, ved forberedelsen af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter med henblik på at undersøge, hvordan man kan øge kendskabet til forslag i forberedelsesfasen; SMV'er og»tænk småt først«36. noterer sig Kommissionens tilsagn om yderligere at forbedre SMV-testen, navnlig i betragtning af, at de mere end 20 millioner små og mellemstore virksomheder (SMV er) udgør 99 % af alle virksomheder i EU, og at små og mellemstore virksomheder er hjørnestenen i den økonomiske aktivitet, vækst og beskæftigelse; giver sin støtte til revisionen af tilpassede overenskomster og mindre restriktive regler for SMV'er i forbindelse med konsekvensanalyser, for så vidt som det kan dokumenteres, at disse ikke bringer effektiviteten af retsforskrifterne i fare, og at undtagelser eller mindre restriktive bestemmelser ikke fremmer en fragmentering af det indre marked eller hindrer adgangen til dette marked; bifalder derfor Kommissionens tilsagn om at overveje mere fleksible regler for SMV er, herunder en direkte fritagelse for mikrovirksomheder, hvis det er relevant og muligt og ikke undergraver en effektiv gennemførelse af de foreslåede bestemmelsers sociale, miljømæssige og økonomiske mål; 37. opfordrer Kommissionen til ikke at opgive sine ambitioner om gennem mindskelsen af de administrative byrder at skabe grundlag for arbejdspladser af høj kvalitet og opfordrer indtrængende til, at målene for almenvellet, herunder forbrugervenlige, miljøvenlige, sociale og sundheds- og sikkerhedsmæssige standarder, såsom standarderne for ligestilling mellem mænd og kvinder, ikke bringes i fare; understreger, at mindskelsen af de administrative byrder ikke må føre til en forringelse af arbejdsvilkårene eller en stigning i usikre ansættelseskontrakter, og at arbejdstagere i SMV er og mikrovirksomheder skal nyde samme behandling og høje beskyttelsesniveau som arbejdstagere i større virksomheder; 38. understreger, at vurderingen af virkningerne af nye bestemmelser for SMV'er under ingen omstændigheder må skade arbejdstagernes rettigheder; 39. understreger behovet for klarere forskrifter, der kan implementeres på en enkel måde og som kan hjælpe alle aktører til at opererer inden for rammerne af retsstatsprincippet; understreger, at en enklere og mere intelligent regulering kan lette en konsekvent omsætning og mere effektiv og ensartet håndhævelse i medlemsstaterne;

52 C 58/46 DA Den Europæiske Unions Tidende Tirsdag den 12. april 2016 Efterfølgende evalueringer 40. bifalder, at Kommissionen gør efterfølgende analyser til en integreret del af bedre regulering; understreger, at sådanne analyser af hensyn til retssikkerheden for borgere og virksomheder bør gennemføres inden for en tilstrækkelig tidsramme, helst adskillige år efter fristen for omsætning i national lovgivning; minder imidlertid om, at efterfølgende evalueringer aldrig bør erstatte Kommissionens pligt som traktaternes vogter til effektivt og rettidigt at overvåge medlemsstaternes gennemførelse af EU-lovgivningen og til at tage alle nødvendige skridt til at sikre en god gennemførelse heraf; 41. understreger betydningen af efterfølgende evaluering og vurdering af de politiske resultater for en evaluering af gennemførelsen og effektiviteten af EU-lovgivningen og EU s politikker i lyset af den lovgivende myndigheds tilsigtede resultater; 42. finder, at de nationale parlamenter bør inddrages i efterfølgende evalueringer af ny lovgivning, da dette også vil være til gavn for Kommissionens rapporter og bidrage til at undersøge de forskellige nationale udfordringer som følge af individuelle love og bestemmelser; Gennemførelse af EU-lovgivningen i medlemsstaterne. 43. Noterer sig, at en tredjedel af de reguleringsmæssige og forvaltningsmæssige byrder forbundet med EU-lovgivningen ifølge Kommissionen hidrører fra gennemførelsesforanstaltninger, som medlemsstaterne træffer; 44. anerkender, at det i tilfælde af direktiver er op til medlemsstaterne at beslutte, om de vil vedtage højere sociale, miljømæssige og forbrugermæssige standarder på nationalt plan end dem, der er blevet vedtaget på EU-plan, og bifalder enhver afgørelse om at gøre dette; understreger, at sådanne højere standarder ikke må betragtes som overregulering; opfordrer imidlertid de kompetente nationale myndigheder til at være opmærksomme på de eventuelle konsekvenser af den såkaldte overreguleringspraksis, hvorved EU-lovgivningen forbindes med unødvendigt bureaukratisk besvær, eftersom dette vil føre til en fejlopfattelse af EU's lovgivningsvirksomhed, hvilket igen kunne fremkalde EU-skepsis; opfordrer af hensyn til brugervenligheden medlemsstaterne til at give afkald på unødvendige administrative regler i forbindelse med gennemførelsen af direktiver og forordninger; 45. tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere udvekslingen af bedste praksis i gennemførelsen og anvendelsen af EU-direktiver; mener, at dette vil anspore interessenter og lokale og regionale myndigheder til at deltage i at identificere de vanskeligheder, som man støder på i forbindelse med gennemførelsen af EU-politik på lokalt, regionalt og nationalt plan; 46. understreger, at Parlamentet, som den ene gren af den lovgivende myndighed, har en interesse i at forstå, hvilke virkninger EU s lovgivning rent faktisk har, efter at den er blevet gennemført; opfordrer derfor Kommissionen til at give Parlamentet fuld adgang til alle vurderinger i den forbindelse, herunder de indsamlede kildedata og forberedende dokumenter; 47. opfordrer Kommissionen til i lyset af de alvorlige og vedholdende problemer, som er opstået i forbindelse med gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1924/2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer, herunder problemer med konkurrenceforvridning, at revidere det videnskabelige grundlag for denne forordning, og hvor nyttig og realistisk den er, og om nødvendigt at fjerne begrebet ernæringsprofiler; mener, at formålet med forordning (EF) nr. 1924/ 2006, som f.eks. at sikre, at de oplysninger, der gives om fødevarer, er rigtige, og at der gives specifikke oplysninger om indholdet af fedt, sukker og salt, nu er blevet nået med forordning (EU) nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne; 48. henviser til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter og den fælles politiske erklæring af 27. oktober 2011 fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om forklarende dokumenter, og opfordrer Kommissionen til at sikre, at Parlamentet har adgang til forklarende dokumenter;

53 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/47 Kommissionens tilbagetrækning af verserende lovforslag 49. tager til efterretning, at den nyligt valgte Kommission i sit arbejdsprogram for 2015 for første gang under påberåbelse af princippet om politisk diskontinuitet har trukket alle verserende lovgivningsinitiativer tilbage med henblik på nærmere overvejelse; 50. påpeger, at Domstolen i sin dom af 14. april 2015 ( 1 ) bekræftede, at så længe Rådet ikke har truffet afgørelse, kan Kommissionen trække sig forslag tilbage under hele forløbet af de procedurer, der fører frem til vedtagelse af en EU-retsakt; opfordrer derfor af hensyn til den interinstitutionelle balance Kommissionen til i tilfælde af en tilbagetrækning af et forslag først at høre Parlamentet, navnlig efter førstebehandlingen, og til at tage behørigt hensyn til Parlamentets holdninger; henviser i denne forbindelse navnlig til Europa-Parlamentets beslutning af 15. januar 2015; 51. påpeger endvidere, at Domstolen i samme dom anerkendte Rådets argumenter om, at Kommissionen i tilfælde af tilbagetrækning af et forslag til retsakt, skal overholde princippet om kompetencetildeling, princippet om institutionel ligevægt og princippet om loyalt samarbejde, som fastsat i artikel 13, stk. 2, i TEU og princippet om demokrati, som fastsat i artikel 10, stk. 1 og 2, i TEU; 52. fremhæver, at det er vigtigt at undgå lovgivningsmæssige overlapninger; o o o Tirsdag den 12. april pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. ( 1 ) Domstolens dom af 14. april 2015, Rådet mod Kommissionen, sag C-409/13, ECLI:EU:C:2015:217.

54 C 58/48 DA Den Europæiske Unions Tidende Tirsdag den 12. april 2016 P8_TA(2016)0105 Fremskridt i retning af bedre regulering af det indre marked Europa-Parlamentets beslutning af 12. april 2016 om fremskridt i retning af bedre regulering af det indre marked (2015/2089(INI)) (2018/C 058/05) Europa-Parlamentet, der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. november 2014 med titlen»årlig vækstundersøgelse 2015«(COM(2014)0902), der henviser til sin beslutning af 7. februar 2013 med henstillinger til Kommissionen om forvaltningen af det indre marked ( 1 ) og til Kommissionens opfølgning herpå, der blev vedtaget den 8. maj 2013, der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. juni 2012 med titlen»bedre forvaltning af det indre marked«(com(2012)0259), der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. juni 2014 med titlen»programmet for målrettet og effektiv regulering (REFIT): Status og udsigter for fremtiden«(com(2014)0368), der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. marts 2013 med titlen»intelligent lovgivning imødekommelse af de små og mellemstore virksomheders behov«(com(2013)0122), der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af juni 2014, der henviser til Rådets (konkurrenceevne) konklusioner af 4. december 2014 om smart regulering, der henviser til sin beslutning af 11. marts 2015 om styringen af det indre marked inden for det europæiske semester 2015 ( 2 ), der henviser til sin beslutning af 27. februar 2014 om SOLVIT ( 3 ) og til Kommissionens opfølgning herpå, der blev vedtaget den 28. maj 2014, der henviser til den forskningsundersøgelse, der blev bestilt af Parlamentets Udvalg om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse om smart regulering af det indre marked, der henviser til online-udgaven af resultattavlen for det indre marked fra april 2015, der henviser til forretningsordenens artikel 52, der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0278/2015), A. der henviser til, at det indre marked er afgørende for igen at sætte gang i den økonomiske vækst og jobskabelsen i Unionen; B. der henviser til, at lovrammen 20 år efter den formelle oprettelse af det indre marked stadig er fragmenteret, navnlig fordi medlemsstaterne ikke til fulde har gennemført eller implementeret EU-lovgivningen korrekt; ( 1 ) EUT C 24 af , s. 75. ( 2 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0069. ( 3 ) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0164.

55 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/49 Tirsdag den 12. april 2016 C. der henviser til, at der er behov for at styrke styringen af det indre marked ved at tage fat på hele den politiske proces; D. der henviser til, at den kommende strategi for det indre marked bør tage sigte på at forbedre reguleringen af det indre marked ved at tage ved lære af erfaringerne fra fortiden med hensyn til fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser, det digitale indre marked, faglige kvalifikationer og offentlige indkøb; E. der henviser til, at princippet om fælles ansvar bør være styrende for den måde, hvorpå Unionen søger at sikre en bedre regulering af det indre marked; F. der henviser til, at ansvaret for nærhedsprincippet ikke alene påhviler Kommissionen, Rådet og Parlamentet, men også indebærer, at de nationale og hvor det er relevant regionale parlamenter spiller en rolle; der henviser til, at nærhedsprincippet betyder, at politikken bør vedtages på det mest passende institutionelle niveau det vil sige lokalt, regionalt, nationalt eller europæisk; G. der henviser til, at vi har et indre marked for varer, men ikke et indre marked for tjenesteydelser; H. der henviser til, at bestemte redskaber bør styrkes, gennemgås eller fremmes yderligere for at bidrage positivt til skabelsen af konkurrencedygtige reguleringsmæssige rammer for vores virksomheder, der støtter vækst og jobskabelse og øger forbrugernes tillid til den europæiske lovgivning; I. der henviser til, at der er begrænset viden og bevidsthed blandt både borgere og virksomheder om forskellige hjælpetjenester, som f.eks. Dit Europa og Solvit; J. der henviser til, at der mangler tilstrækkelige indikatorer og data til måling af en vellykket gennemførelse af lovgivningen på forskellige områder af det indre marked; K. der henviser til, at sådanne indikatorer og data kan præcisere formålet med den pågældende lovgivning; L. der henviser til, at den digitale innovation udvikler sig hurtigere end politikken, og at iværksætterne er drivkraften bag den digitale dagsorden; der henviser til, at det er afgørende at sikre fremtidssikre regler med et digitalt udgangspunkt; M. der henviser til, at en korrekt gennemførelse og håndhævelse af forbrugerrettigheder og -lovgivning er afgørende for at opnå et højt forbrugerbeskyttelsesniveau i Unionen; N. der henviser til, at en af de vigtigste prioriteter, der blev formuleret på det europæiske forbrugertopmøde i 2015, som er et årligt forum, der samler indflydelsesrige europæiske og internationale beslutningstagere og interessenter, var en bedre gennemførelse og håndhævelse af lovgivningen; I. Indledning og generelle principper 1. anmoder Kommissionen om at tage hensyn til henstillingerne i denne beslutning i implementeringen af sin seneste strategi for det indre marked; 2. mener, at bedre regulering af det indre marked både bør være en prioritet og et fælles ansvar for EU-institutionerne; mener, at god lovgivning bør være til gavn for borgerne og bidrage til at fremme konkurrenceevnen, skabelsen af beskæftigelse og vækst og udvikling af SMV'er samt et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, og at den bør gøre dette på en måde, der stimulerer og ikke modarbejder den europæiske økonomi; 3. betragter»bedre lovgivning«som et mål gennem hele den politiske proces, hvor alle elementer bidrager til en effektiv regulering; mener derfor, at der allerede i den indledende konsekvensanalyse bør medtages specifikke indikatorer til måling af den relevante lovgivnings resultater, og at disse bør anvendes gennem hele den politiske proces, herunder i forbindelse med gennemførelsen af lovgivningen ved dens ikrafttrædelse;

56 C 58/50 DA Den Europæiske Unions Tidende Tirsdag den 12. april minder i denne forbindelse om betydningen af gennemsigtighed og adgang til oplysninger; beklager, at selv om Parlamentets dokumenter er tilgængelige for offentligheden, er Rådets dokumenter ikke tilgængelige og forbliver fortrolige; 5. mener, at nærhedsprincippet skal danne udgangspunkt for politikformuleringen, således at den europæiske merværdi understreges i styringen af det indre marked; 6. bemærker, at de tidsfrister, der er fastsat i nærhedsmekanismen, ikke altid giver de nationale parlamenter tilstrækkelig tid til i detaljer at overveje alle spørgsmål vedrørende gennemførelse, sammenhæng med den eksisterende lovgivning og andre praktiske forhold; mener derfor, at parlamenterne selv bør spille en mere aktiv rolle, navnlig i høringsprocessen; 7. mener, at institutionerne i fællesskab bør sikre, at proportionalitetsprincippet afspejles i de relevante lovforslag; mener desuden, at processen bør opfylde målene om enkelhed, åbenhed, sammenhæng og respekt for de grundlæggende rettigheder; 8. opfordrer Kommissionen og Rådet til sammen med Parlamentet at overveje, hvordan man bedst sikrer, at forenkling bliver en løbende proces, eftersom indsatsen på dette område både er til gavn for forbrugere og SMV'er; 9. mener, at der i lovgivningen om det indre marked bør tages højde for de nye muligheder, der skabes gennem den digitale revolution, og at den bør være fuldt kompatibel med e-forvaltningsdimensionen; 10. opfordrer Kommissionen til at styrke det indre markeds rolle som en særskilt søjle i processen med det europæiske semester, som bør underbygges af en årlig rapport om integration på det indre marked, der leverer input til den årlige vækstundersøgelse; II. Redskaber til at forbedre reguleringen af det indre marked Konsekvensanalyse 11. mener, at lovgivning om det indre marked bør sigte mod en bedre funktion af det indre marked, udvikles i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og medvirke til at fremme konkurrenceevne, innovation, vækst og jobskabelse; betragter effektive konsekvensanalyser som et vigtigt redskab til at vejlede beslutningstagerne om, hvordan man bedst kan udforme lovgivningen, således at den opfylder disse mål og målene for det indre marked, og om dens eventuelle samspil med allerede eksisterende lovgivning; 12. beklager, at omkring 40 % af de udkast til konsekvensanalyser, der blev undersøgt af Kommissionens Udvalg for Konsekvensanalyse i perioden , blev anset for at være af utilstrækkelig kvalitet og blev sendt tilbage med henblik på forbedringer; 13. mener, at konsekvensanalyser bør udarbejdes på grundlag af omfattende, objektive og fyldestgørende oplysninger og dokumentation og bør redegøre for alle løsninger med væsentlige konsekvenser eller af politisk betydning, for at de kan fungere som et effektivt redskab; mener, at konsekvensanalyser bør gennemføres på en sådan måde, at der også tages hensyn til efterfølgende evaluering af eksisterende lovgivning inden for samme sektor, og at der i analyserne bør redegøres for et nyt lovgivningsinitiativs overensstemmelse med EU's øvrige politikker og overordnede målsætninger; 14. beklager, at konsekvensanalyser, som fremsendes til Parlamentet i forbindelse med lovforslag stadig udviser mangler, som det bl.a. er blevet påpeget af Parlamentets Enhed for Forudgående Konsekvensanalyse i forbindelse med enhedens analyse af den konsekvensanalyse, der ledsagede forslaget om markedsføring af radioudstyr;

57 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/51 Tirsdag den 12. april er af den opfattelse, at der i forbindelse med udarbejdelsen af konsekvensanalyser bør tages behørigt hensyn til videnskabelig rådgivning, navnlig for at underbygge, hvordan og hvorfor der træffes bestemte politiske valg i forberedelsesfasen, med henblik på at bidrage til den politiske proces; mener endvidere, at der i konsekvensanalyser skal tages hensyn til fremskridt inden for digital innovation og udvikling og til behovet for i videst muligt omfang at udarbejde lovgivning, der er teknologineutral og fremtidssikret; 16. påpeger, at der ikke findes klar vejledning om, hvorvidt potentielle virkninger af Refit-forslag skal kvantificeres eller ej; understreger behovet for, at gøre Refit-forslagene mere målrettede ved at kvantificere de potentielle fordele og besparelser i hvert forslag; 17. påpeger, at den konsekvensanalyse, der ledsager et forslag, bør suppleres af konsekvensanalyser af de væsentlige ændringer, der foreslås af medlovgiverne; understreger, at der bør fastlægges klare og gennemsigtige regler, som fastsætter betingelserne for, hvornår der skal udarbejdes sådanne yderligere konsekvensanalyser; minder bl.a. om, at Parlamentet nøje har vurderet de potentielle virkninger for SMV'er af nogle af dets ændringsforslag til de to direktiver om offentlige indkøb; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen som ikke har foretaget nogen konsekvensanalyse af sine egne ændringsforslag siden 2007 til at gøre en større indsats; 18. minder om, at ansvaret for nærhedsprincippet ikke alene påhviler Kommissionen, Rådet og Parlamentet, men også indebærer, at de nationale parlamenter spiller en rolle; 19. bemærker, at det i undersøgelsen»smart regulering af det indre marked«, som blev bestilt af Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, foreslås, at Parlamentet og Rådet kan ligge inde med værdifuld viden, der kan bidrage til Kommissionens konsekvensanalyser; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan man kan inddrage Parlamentet og Rådet i processen med udarbejdelse af konsekvensanalyser; Høringsprocessen 20. minder om, at alle EU-institutioner i henhold til artikel 11, stk. 2, i TEU har pligt til at opretholde en åben, gennemsigtig og løbende dialog med repræsentative sammenslutninger og civilsamfundet, 21. mener, at høringsfasen altid bør omfatte en del med et digitalt udgangspunkt, for at Kommissionen kan få en dybere forståelse af brugernes behov, og af hvad et digitalt udgangspunkt betyder for udformningen af tjenesten; 22. gentager sin holdning om, at høringsprocessen bør være åben, gennemsigtig og inklusiv og bør udvides til at omfatte bidrag fra mange forskellige interessenter vedrørende udkast til konsekvensanalyser; mener, at dette ligeledes er vigtigt for afledt ret, som er af afgørende betydning for gennemførelsen af lovgivningen om det indre marked, og som derfor kræver mere gennemsigtighed og kontrol; mener, at EU-toldkodeksen er et af de områder, hvor den regelmæssige høring af interessenter kan forbedre gennemførelsen af afledt ret; 23. anerkender bl.a. forslagene til en bedre strategisk programmeringsfase i pakken om bedre regulering, som omfatter indledende konsekvensanalyser; mener dog, at der stadig mangler indsigt i Kommissionens arbejdsproces; opfordrer Kommissionen til at udarbejde køreplaner, der tydeligere redegør for politikinitiativerne i de forskellige sektorer, og til at lette anvendelsen af disse køreplaner; 24. mener, at input fra borgere og virksomheder til de forskellige hjælpetjenester, såsom Dit Europa og Solvit, er af stor betydning for lovgivningsprocessen, og opfordrer derfor Kommissionen til at evaluere oplysningerne fra disse tjenester og tage hensyn hertil, når den relevante lovgivning gennemgås;

58 C 58/52 DA Den Europæiske Unions Tidende Tirsdag den 12. april mener, at en bred, korrekt og afbalanceret høring er en afgørende del af lovgivningsprocessen; mener, at offentliggørelsen af dokumenter og dokumentation samt opfordringer til alle interessenter om at bidrage effektivt til politikudviklingen på dette område kan udgøre en vigtig drivkraft for innovation og styrkelse af det indre marked, navnlig i forbindelse med dagsordenen for et digitalt indre marked; 26. understreger, at små virksomheder ofte ikke har tid eller ressourcer til at deltage i regelmæssige høringer; mener, at Kommissionen bør finde brugervenlige og innovative metoder til at nå ud til SMV'er og nystartede virksomheder; 27. mener, at der bør sikres en holistisk tilgang til høring af interessenter, som bør være en løbende proces gennem hele lovgivningsprocessen og ikke blot en enkeltstående begivenhed; gentager i denne forbindelse sin opfordring til Kommissionen om at overveje at oprette et europæisk interessentforum for bedre regulering og mindre bureaukrati; 28. understreger, at sådanne høringer af interessenter bør være så inkluderende som muligt, og navnlig inddrage SMV'er, mikrovirksomheder og civilsamfundsorganisationer; 29. mener, at man ved at gøre de offentlige høringer tilgængelige på alle de officielle sprog og ved at sikre en bedre adgang til disse og en bredere forståelse heraf opnår en tilsvarende større deltagelse og en mere gennemsigtig adgang til høringsprocessen; Gennemførelse 30. mener, at en fuldstændig og korrekt gennemførelse af lovgivningen om det indre marked er helt grundlæggende, og at klare, omfattende og flerdimensionelle indikatorer udgør et nyttigt bidrag, hvis fordelene ved det indre marked skal kunne mærkes fuldt ud; giver udtryk for sin bekymring over, at gennemførelsesmålene ikke altid bliver opfyldt; opfordrer især til en fuldstændig og korrekt gennemførelse af direktivet om tjenesteydelser; minder om, at der er store forskelle mellem medlemsstaterne og sektorerne; 31. mener, at der, idet Kommissionen forsøger at nedbringe antallet af lovforslag, bliver mulighed for at sætte mere fokus på politikinitiativer, hvilket giver mere tid til dybere refleksioner, som bl.a. kan bruges til at sikre en bedre inddragelse af interessenter; 32. understreger betydningen af sammenligningstabeller med henblik på overvågning af en korrekt gennemførelse; opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde og offentliggøre deres egne sammenligningstabeller; 33. beklager, at visse medlemsstater på trods af 0,5 %-målet, som blev foreslået af Kommissionen i akten for det indre marked, stadig er bagud; understreger, at det ikke kun er de formelle mål for gennemførelsen og implementeringen, der er afgørende, men også kvaliteten af denne og den praktiske gennemførelse samt de problemer og udfordringer, der opstår i praksis for de berørte interessenter; 34. mener, at Kommissionen og de nationale parlamenter for at realisere fordelene ved et fuldt ud fungerende indre marked bør arbejde sammen for at lære af bedste praksis og de erfaringer, der er opnået i forbindelse med gennemførelsen af EU-lovgivning, så det sikres, at den specifikke lovgivnings mål ikke tabes af syne på grund af dårlig eller inkonsekvent gennemførelse i de enkelte medlemsstater; 35. mener, at der bør sikres større klarhed om overregulering, og at der er behov for strengere foranstaltninger til udpegning af tilfælde af overregulering, som giver anledning til udfordringer og ekstra omkostninger for enkeltpersoner og virksomheder, der forsøger at forstå og anvende lovgivning med oprindelse på EU-plan; opfordrer medlemsstaterne til i gennemførelsesdokumenter at forklare og præcist udpege, hvilke krav der stammer fra EU-lovgivningen, og hvilke krav der er nationale; minder om, at medlemsstaterne kan anvende strengere standarder i tilfælde, hvor EU-lovgivningen kun fastsætter minimumsniveauer for harmonisering;

59 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/53 Overvågning og problemløsning Tirsdag den 12. april opfordrer Kommissionen til at fortsætte sit arbejde og regelmæssigt ajourføre vejledning om den eksisterende lovgivning; opfordrer især til, at man hurtigt og i tæt samarbejde med Parlamentet opdaterer 2009-vejledningen om gennemførelse/anvendelse af direktiv 2005/29/EF om urimelig handelspraksis for at sikre, at denne er egnet til den digitale tidsalder; beklager, at kvaliteten af tjenester varierer mellem medlemsstaterne, da der både mangler prioritering og ressourcer; opfordrer derfor til en styrket reguleringsramme på EU-plan med henblik på at forbedre funktionen af disse redskaber og tjenester; 37. mener, at alternative tvistbilæggelsesordninger (ADR) og onlinetvistbilæggelsesordninger (ODR) er vigtige redskaber til forbedring af det indre marked for varer og tjenesteydelser; understreger, at de giver forbrugerne og de erhvervsdrivende mulighed for at løse tvister på en omkostningseffektiv og enkel måde uden at gå til domstolene; tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at øge kendskabet til disse vigtige redskaber; 38. understreger, at kvikskrankerne vedrørende tvistbilæggelse, såsom Solvit, ECC-Net og FIN-Net, er tjenester, der forbedrer det indre markeds funktion; opfordrer Kommissionen til at afsætte ressourcer til udbredelsen af kendskabet til disse redskaber og til at udvikle komplementariteten mellem dem; 39. glæder sig over de Solvit- og EU Pilot-projekter, som har til formål at undgå, at Kommissionen indleder traktatbrudssøgsmål over for medlemsstaterne; mener dog, at de tjenester, der tilbydes under EU Pilot, bør forbedres med hensyn til den tid, det tager at afgive svar efter modtagelsen af advarsler; 40. mener, at informationssystemet for det indre marked (IMI) bør udvides yderligere til at omfatte andre redskaber vedrørende det indre marked, så det bliver til et centralt informationsknudepunkt; understreger, at det således ville leve op til»engangsprincippet«i overensstemmelse med Kommissionens seneste initiativer; 41. mener, at digitale platforme, såsom kvikskrankerne, IMI og ISA2, er vigtige for at forbedre det indre markeds funktion, da de fremmer grænseoverskridende udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes myndigheder; 42. er bekymret over, at de europæiske borgere ikke i tilstrækkelig grad kender og forstår de tilgængelige tjenester som Dit Europa, Dit Europa Råd og Vink, Den Europæiske Beskæftigelsestjeneste, CPC-netværket, kvikskrankerne, Solvit, ADR og ODR; 43. mener, at tjenester såsom Dit Europa, Dit Europa Råd & Vink, Eures, Forbrugerbeskyttelsesnettet CPC, kvikskrankerne, Solvit, Solvit plus, alternativ tvistbilæggelse og onlinetvistbilæggelse udgør brugbare, billige alternativer til lovgivningsmæssige foranstaltninger; bemærker, at kun 4 % af forbrugerne og virksomhederne kender disse redskaber, og at de for øjeblikket anvendes yderst sjældent; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme kendskabet til disse redskaber for at løse dette problem, samtidigt med at det undersøges, om resultaterne og de svar, som udarbejdes af disse redskaber, er relevante for brugerne; opfordrer desuden Kommissionen til at sikre et bedre samarbejde mellem de forskellige hjælpetjenester, såsom Dit Europa og Solvit, med henblik på at forbedre brugernes tilfredshed; 44. anmoder Kommissionen om at gennemføre en tilbundsgående analyse af samspilet mellem disse tjenester og undersøge, om det er muligt at erstatte dem med en enkelt kvikskranke for forbrugere, som efterfølgende henviser dem til andre relevante redskaber; 45. mener, at denne analyse bør sikre en bedre definition af disse tjenester for at opnå en klarere adskillelse af aktiviteterne og dermed undgå overlapning;

60 C 58/54 DA Den Europæiske Unions Tidende Tirsdag den 12. april opfordrer Kommissionen til at udvikle en kommunikations- og uddannelsesstrategi for at øge kendskabet til disse hjælpetjenester blandt borgerne og hos virksomheder af enhver størrelse; anbefaler i denne forbindelse, at der udvikles en enkelt portal for adgang til alle hjælpetjenester; 47. mener, at der i forbindelse med den kommende revision af forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde (CPC) bør tages fuldt ud hensyn til behovet for en bedre informationsstrøm mellem de forskellige redskaber vedrørende det indre marked; 48. fremhæver den vigtige rolle, Kommissionens kontrolaktioner spiller som overvågningsværktøj, navnlig med hensyn til et velfungerende digitalt indre marked; 49. erkender, at EU's kontrolaktioner, der iværksættes af Kommissionen, spiller en positiv rolle med hensyn til forbedring af håndhævelsen gennem koordinerede kontrolaktioner i onlinemiljøet; mener, at EU's kontrolaktioner også kan udbredes til offlinesektoren; 50. bemærker med bekymring, at der ifølge rapporter fra Dit Europa findes områder, vedrørende hvilke der konstant indsendes forespørgsler fra mennesker, som forsøger at udøve deres rettigheder, f.eks. områderne e-handel og anerkendelse af kvalifikationer; mener, at Kommissionen sammen med de nationale og regionale myndigheder bør reagere på denne situation for at fremme forståelsen af disse rettigheder; 51. anser det for hensigtsmæssigt at foretage en kvalitativ såvel som en kvantitativ evaluering af gennemførelsen som ikke blot gengiver de nøgne tal om, hvorvidt direktiverne er blevet formelt gennemført eller ej med henblik på at opnå en fuld forståelse af, hvordan lovgivningen om det indre marked faktisk fungerer for forbrugerne og virksomhederne; 52. opfordrer Kommissionen til at overveje at oprette et system for tidlig varsling, som signalerer tilfælde, hvor der er problemer med gennemførelsen eller anvendelsen af EU-lovgivning; 53. mener, at en systematisk screening af forbrugermarkederne på EU-plan ville sikre en hurtigere udpegning af nye tendenser og trusler mod forbrugere og virksomheder; fremhæver i denne forbindelse den positive rolle, som alle involverede interessenter, herunder forbrugerorganisationer, spiller; 54. opfordrer Kommissionen til at evaluere præstationerne for de kvikskranker vedrørende produkter, der er indført ved forordningen om gensidig anerkendelse i 2009 og forordningen om byggevarer i 2011; Håndhævelse og markedstilsyn 55. understreger behovet for at sikre et tættere samarbejde mellem de redskaber til forvaltning af det indre marked, som modtager forbrugerklager om erhvervsdrivendes overtrædelser af EU-lovgivning, og de nationale håndhævelsesorganer via formelle procedurer og forbedret dataudveksling; 56. opfordrer Kommissionen til grundigt at vurdere sammenhængen i og effektiviteten af gennemførelsen og i sidste instans indledningen af traktatbrudssøgsmål, navnlig for så vidt angår lovgivningen om det indre marked; 57. beklager, at Parlamentets adgang til de relevante oplysninger vedrørende traktatbrudsprocedurer og procedurerne forud herfor er begrænset, og opfordrer til mere gennemsigtighed i denne henseende under behørig overholdelse af reglerne om fortrolighed; 58. opfordrer indtrængende Kommissionen til rettidigt og hurtigere at indlede traktatbrudssøgsmål, i tilfælde hvor der foreligger dokumentation for manglende gennemførelse, og hvor rimelige bestræbelser på at løse problemerne, bl.a. ved hjælp af tvistbilæggelsesredskaber som ADR, ODR, EU Pilot, Solvit og andre mekanismer forud for traktatbrudssøgsmål, ikke har givet resultater; understreger, at medlemsstaterne har et fælles ansvar for håndhævelse af EU-retten, og at de bør sikre en effektiv håndhævelse med henblik på at beskytte forbrugernes interesser og skabe lige konkurrencevilkår for virksomhederne i hele Europa;

61 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/55 Tirsdag den 12. april påtager sig at udfylde Parlamentets rolle i håndhævelsen af EU-retten, bl.a. ved at gennemgå gennemførelsen af lovgivningen og ved at kontrollere Kommissionen, navnlig i forbindelse med Parlamentets opfølgning af den årlige eller i hvert fald mere detaljerede rapportering fra Kommissionen om de arbejdsprogrammer, der specifikt vedrører håndhævelse; 60. understreger, at Europa-Parlamentet i sin betænkning af 4. februar 2014 om anvendelsen af direktivet om urimelig handelspraksis (2005/29/EF) ( 1 ) opfordrer Kommissionen til at indsamle og analysere oplysninger om sanktioner og håndhævelsesordninger, der er gennemført i medlemsstaterne, samt om effektiviteten af håndhævelsesordninger, navnlig hvad angår kompleksiteten og længden af håndhævelsesprocedurer; har gentagne gange opfordret Kommissionen til at sende resultaterne af disse analyser til Parlamentet; 61. mener, at markedstilsynsværktøjer bør anvendes i samspil med redskaberne vedrørende det indre marked for at styrke håndhævelsen af EU-lovgivning; 62. påpeger i denne sammenhæng, at de nationale myndigheder i visse tilfælde ikke anvender informations- og kommunikationssystemet for markedsovervågning (ICSMS) korrekt eller undlader at træffe de nødvendige foranstaltninger i rette tid; understreger navnlig behovet for at forbedre overdragelsen af sager fra den ene offentlige myndighed til den anden; 63. er bekymret over, at oprindelseslandet ikke var angivet i 60 % af de gennemførte produktundersøgelser, at 32 % af produktundersøgelserne vedrørende maskiner ikke var ledsaget af en risikoklassificering, og at 5 % af indberetningerne ikke indeholdt en henvisning til den overtrådte EU-retsakt, ifølge en stikprøveanalyse, som blev foretaget af Kommissionen i 2014; anmoder Rådet og medlemsstaterne om at tage dette problem alvorligt og informere Parlamentet om, hvilke opfølgende foranstaltninger der er truffet i denne henseende; Efterfølgende evaluering og gennemgang 64. glæder sig over den regelmæssige revision og indførelsen af sektoranalyser under Refit-programmet, der bør have som ultimativt mål at forbedre kvaliteten af EU-lovgivningen og forenkle denne og således tilnærme den til borgernes og virksomhedernes behov med særligt hensyn til mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder; 65. mener imidlertid, at der bør foretages en nøjere analyse af, hvorvidt de lovgivningsmæssige foranstaltninger, der allerede er truffet, på en effektiv måde har bidraget til opfyldelse af deres mål, og om de er i overensstemmelse med de nuværende politiske mål; understreger desuden betydningen af gennemsigtighed i Refit-proceduren; mener i denne forbindelse, at et bevægeligt mål for reduktion af den administrative og reguleringsmæssige byrde kan fungere som et positivt bidrag til at sikre opfyldelsen af målene på den mest effektive måde og med færrest mulige omkostninger for borgere og virksomheder; 66. bemærker, at de kumulative omkostninger ved regulering ofte udgør en hindring for aktørerne på det indre marked, navnlig for SMV'er; glæder sig derfor over Kommissionens tilsagn om at undersøge dette spørgsmål; understreger, at en sådan analyse bør tage sigte på at fjerne hindringer for markedsadgang og sikre fair konkurrence for alle; 67. opfordrer Kommissionen til at forbedre sin forståelse af de faktorer, der påvirker opfyldelsen af de politiske målsætninger, såsom virkningen af supplerende eller modstridende politikker, der er vedtaget på EU-plan og på nationalt plan, men også virkningen af og omkostningerne ved ikke at gribe ind, med henblik på at sikre en bedre beslutningstagning og i sidste instans bidrage til en bedre regulering af det indre marked; 68. mener, at det undtagelsesvist kan overvejes at indføre udløbsklausuler eller revisionsklausuler, navnlig i forbindelse med midlertidige fænomener, hvorved institutionerne forpligter sig til kun at ajourføre og fastholde lovgivning, når det er nødvendigt; anser beskyttelsesbestemmelser for nødvendige for at sikre, at væsentlig lovgivning ikke bortfalder; ( 1 ) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0063.

62 C 58/56 DA Den Europæiske Unions Tidende Tirsdag den 12. april 2016 III. Konklusion 69. understreger, at en bedre regulering af det indre marked ikke betyder, at man fjerner al regulering eller sænker ambitionsniveauet, f.eks. med hensyn til miljøbeskyttelse, sikkerhed, forbrugerbeskyttelse og sociale standarder, men derimod, at man fjerner unødvendig lovgivning, bureaukrati og negative virkninger, samtidig med at de politiske målsætninger opfyldes, og der etableres konkurrencedygtige reguleringsmæssige rammer, som støtter beskæftigelsen og virksomhederne i Europa; 70. understreger, at et indre marked, der ikke overbebyrder eller modvirker produktion, innovation og handel, er et middel til at sikre, at den beskæftigelse og vækst, der ellers ville være flyttet uden for Europa, igen skabes her; 71. understreger derfor, at fælles ansvar for en bedre regulering af det indre marked vil føre til virkeliggørelsen af fælles fordele: et stærkt og pulserende indre marked, som bidrager til langsigtet vækst i Europa og dermed til borgernes velstand; o o o 72. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til Det Europæiske Råd og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

63 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/57 Tirsdag den 12. april 2016 P8_TA(2016)0106 EU-undervisning i skolen Europa-Parlamentets beslutning af 12. april 2016 om EU-undervisning i skolen (2015/2138(INI)) (2018/C 058/06) Europa-Parlamentet, der henviser til artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), der henviser til artikel 165 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af»erasmus+«: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr. 1719/2006/EF, 1720/ 2006/EF og 1298/2008/EF ( 1 ), der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1093/2012/EU af 21. november 2012 om Det Europæiske Sprogår 2013 ( 2 ), der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 390/2014 af 14. april 2014 om oprettelse af programmet»europa for Borgerne«for perioden ( 3 ), der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring ( 4 ), der henviser til erklæringen om fremme af medborgerskab og de fælles værdier frihed, tolerance og ikkediskrimination ved hjælp af uddannelse (Pariserklæringen) fra det uformelle møde mellem EU s undervisningsministre den 17. marts 2015, der henviser til Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (»ET 2020«) ( 5 ), der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 26. august 2015 med titlen»udkast til Rådets og Kommissionens fælles rapport for 2015 om gennemførelse af den strategiske ramme for europæisk samarbejde inden for uddannelse (ET 2020)«(COM(2015)0408), der henviser til Kommissionens gennemførelsesbestemmelser af 14. september 2015 om vedtagelsen af det årlige arbejdsprogram for 2016 for gennemførelsen af»erasmus+«: EU-programmet for almen uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og idræt (C(2015)6151), der henviser til Rådets konklusioner af 28. og 29. november 2011 om en benchmark for læringsmobilitet ( 6 ), der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 15. september 2015 med titlen»udkast til fælles rapport for 2015 fra Rådet og Kommissionen om gennemførelse af nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet ( )«(COM(2015)0429), ( 1 ) EUT L 347 af , s. 50. ( 2 ) EUT L 325 af , s. 1. ( 3 ) EUT L 115 af , s. 3. ( 4 ) EUT L 394 af , s. 10. ( 5 ) EUT C 119 af , s. 2. ( 6 ) EUT C 372 af , s. 31.

64 C 58/58 DA Den Europæiske Unions Tidende Tirsdag den 12. april 2016 der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. april 2009 med titlen»en EU-strategi for unge: investering og mobilisering En fornyet åben koordinationsmetode tilpasset udfordringer og muligheder på ungdomsområdet«(com(2009)0200), der henviser til Rådets resolution af 27. november 2009 om nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet ( ) ( 1 ), der henviser til Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikke-formel og uformel læring ( 2 ), der henviser til sin beslutning af 15. maj 1992 om undervisning efter 1993 ( 3 ), der henviser til sin beslutning af 26. september 2006 om initiativer til at supplere de nationale læseplaner ved hjælp af egnede værktøjer til undervisning i den europæiske dimension ( 4 ), der henviser til sin beslutning af 23. september 2008 om forbedring af læreruddannelsens kvalitet ( 5 ), der henviser til forretningsordenens artikel 52, der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0021/2016), A. der henviser til, at uddannelse er en grundlæggende menneskerettighed og et offentligt gode, som alle bør have lige adgang til; B. der henviser til, at betydningen af uddannelse ligger i at skabe fuldt bevidste borgere og derfor er større end bare opfyldelsen af de økonomiske mål for EU og nationale strategier; C. der henviser til, at målene med uddannelse bl.a. er at forberede mennesker til livet og aktivt medborgerskab i stadig mere komplekse, krævende, multikulturelle og integrerede samfund; D. der henviser til, at ifølge en Eurobarometerundersøgelse fra 2014 føler 44 % af EU's borgere, at de har begrænset forståelse af, hvordan EU fungerer, og 52 % af europæerne mener ikke, at deres stemme tæller i EU ( 6 ); E. der henviser til, at kun 42,61 % af EU's borgere og kun 27,8 % af de årige stemte ved det sidste valg til Europa- Parlamentet, hvilket er den laveste valgdeltagelse siden 1979 ( 7 ); F. der henviser til, at utilstrækkelig viden om EU og manglende forståelse af EU's konkrete merværdi kan bidrage til opfattelsen af et demokratisk underskud og føre til udbredt skepsis over for EU i medlemsstaterne og kandidatlandene; der henviser til, at demokratisk underskud skal afhjælpes for at bygge bro over den voksende afstand mellem de europæiske borgeres stemme og EU-institutionerne; ( 1 ) EUT C 311 af , s. 1. ( 2 ) EUT C 398 af , s. 1. ( 3 ) EFT C 150 af , s ( 4 ) EUT C 306 E af , s ( 5 ) EUT C 8 E af , s. 12. ( 6 ) Eurobarometer Standard 81, foråret 2014:»Public opinion in the European Union«(den offentlige mening i EU public_opinion/archives/eb/eb81/eb81_publ_en.pdf), s. 117 og 131. ( 7 ) s

65 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/59 Tirsdag den 12. april 2016 G. der henviser til, at et stort flertal blandt europæerne ifølge Særnummer Eurobarometer 437 fra 2015 er enige i, at undervisningstimer og -materialer i skolerne bør indeholde oplysninger om mangfoldighed for så vidt angår religion eller tro, etnisk oprindelse, seksuel orientering og kønsidentitet ( 1 ); H. der henviser til, at øget bevidsthed om fordelene ved europæiske politikker såsom den frie bevægelighed for personer og tjenesteydelser inden for EU og EU's mobilitetsprogrammer kan bidrage til at skabe en følelse af tilhørsforhold til EU, fællesskabsånd og accept af multikulturelle og multinationale samfund; I. der henviser til, at vellykkede uddannelsessystemer og læseplaner sammen med europæernes stigende indflydelse og deltagelse i EU's beslutningsproces kan skabe øget interesse for EU-anliggender samt en forståelse og et tilhørsforhold, der samtidig bidrager til at afhjælpe sociale skel, kulturel opsplitning og en følelse af afsavn; J. der henviser til, at de fleste medlemsstater har integreret undervisning om EU i deres læseplaner og læreruddannelsesprogrammer, og til at der fortsat er forskelle mellem og inden for medlemsstaterne; K. der henviser til, at selv om man i nogle medlemsstater generelt underviser i EU-spørgsmål på tværs af de forskellige uddannelsesniveauer og på tværs af fagene inden for den obligatoriske skolegang, udgør de kun en lille del af den læseplan, som en givet lærer skal følge; L. der henviser til, at lærernes og andet undervisningspersonales viden og færdigheder skal videreudvikles gennem deres grund- og videreuddannelse, og til at skoler og lærere kræver effektiv bistand, der er skræddersyet til og relevant for netop deres behov; M. der henviser til, at det i henhold til undersøgelsen»learning Europe at school«, som det private konsulentfirma ICF GHK har udført for GD Uddannelse og Kultur ( 2 ), hovedsagelig er institutioner og foreninger uden for de videregående uddannelser, der tilbyder læreruddannelse i EU-spørgsmål; N. der henviser til, at en undersøgelse af virkningerne af Erasmus-programmet, der blev forelagt af Kommissionen i 2014, viser den positive indvirkning af uddannelsesrelateret mobilitet og internationalisering af studier ikke blot på læseplaner og beskæftigelse, men også på kendskab til Europa, udvikling af bevidstheden om EU-medborgerskab og proeuropæisk holdning samt deltagelse i valg til Europa-Parlamentet; En europæisk dimension på uddannelsesområdet 1. understreger den stigende betydning af en europæisk dimension på uddannelsesområdet på tværs af de forskellige fag, niveauer og former for uddannelser og fremhæver samtidig behovet for en bred forståelse af begrebet, som tager hensyn til denne dimensions komplekse, dynamiske og sammensatte karakter, og at undervisning om EU i skolen er en afgørende bestanddel heraf; 2. understreger, at en EU-dimension på uddannelsesområdet er af afgørende betydning for at hjælpe borgerne til bedre at forstå EU og genskabe forbindelsen mellem dem og EU og kan uddybe den rolle, som de i artikel 2 TEU fastsatte værdier spiller, og styrke Unionens stemme i en indbyrdes afhængig verden; 3. understreger behovet for at forstå og fremme tilslutningen til EU's grundlæggende værdier; påpeger, at viden om og forståelse af EU's og medlemsstaternes fælles historie og værdier er nøglen til gensidig forståelse, fredelig sameksistens, tolerance og solidaritet og ligeledes til forståelsen af EU's kerneprincipper; ( 1 ) Special Eurobarometer 437, 2015:»Discrimination in the EU in 2015«(forskelsbehandling i EU i COMMFrontOffice/PublicOpinion/index.cfm/ResultDoc/download/DocumentKy/68004), s ( 2 ) port.pdf.

66 C 58/60 DA Den Europæiske Unions Tidende Tirsdag den 12. april påpeger, at EU i betragtning af dets indvirkning på borgernes hverdag bør være mere synlig og bedre integreret i undervisningsmaterialet og aktiviteter, der ikke er omfattet af læreplanen; mener, at indhold med direkte tilknytning til EU kan tilføre væsentlig værdi til skolernes læseplaner og til de lærendes personlige udvikling og vækst; 5. understreger, at det er nødvendigt at anvende aktive og deltagende undervisningsmetoder, der er skræddersyet til de lærendes alder, niveau, behov og interesser, og at udnytte mulighederne ved informations- og kommunikationsteknologier og medierne, inklusive de sociale medier, fuldt ud; 6. understreger, at en EU-dimension på uddannelsesområdet ikke bare skal gøre det muligt for de lærende at erhverve viden og udvikle følelsen af tilhørsforhold og kompetencer med hensyn til EU-medborgerskab, men den skal også gøre dem i stand til at foretage en kritisk refleksion om EU, herunder ved at lære om EU's grundlæggende værdier baseret på retsstatsprincippet og menneskerettighederne, EU's styring og beslutningsprocesser, og hvordan disse påvirker deres medlemsstater og deres demokratiske deltagelse; tilskynder til anvendelse af rollespillene fra De Unges Europa-Parlament for at hjælpe børn og studerende med at forstå de europæiske processer og styrke deres bevidsthed om europæiske spørgsmål; 7. henleder opmærksomheden på, at EU er blevet formet af sine medlemsstater med deres unikke historier og kulturer, og at udviklingen af Unionen er uløseligt forbundet med sine medlemsstater; understreger samtidig de forskellige kulturers bidrag til de europæiske samfund og den europæiske kulturarv; 8. bemærker, at EU's indvirkning på medlemsstaterne er betydelig, og at undervisningen om EU i skolerne bør afspejle både medlemsstaternes rolle i udviklingen af EU og EU's indflydelse på de nationale udviklinger; 9. påpeger, at medlemsstaterne og EU skal foregå med et godt eksempel for alle aktører, der er involveret i undervisning og læring om EU i skolerne ved at praktisere europæiske kerneværdier som social inklusion samt europæisk og international solidaritet; 10. minder om behovet for at sikre, forbedre og udvide læreres og underviseres grunduddannelse og løbende livslange faglige udvikling og give dem tilstrækkelig støtte og tilstrækkelige ressourcer med henblik på at sætte dem i stand til at indarbejde en europæisk dimension i deres undervisning, navnlig med hensyn til undervisning i historie og medborgerkundskab, at anvende strategier, der er centreret om de lærende, og at tilpasse deres undervisningsmetoder til de lærendes behov; 11. erindrer om behovet for at fremme og tilskynde til flersprogede og interkulturelle kompetencer hos underviserne samt mobilitetsmuligheder, peer-to-peer-undervisning og udveksling af bedste praksis blandt undervisningspersonalet, f.eks. gennem tilrettelæggelse af seminarer på europæisk niveau; 12. understreger universiteters rolle med hensyn til forberedelse og uddannelse af højtkvalificerede og motiverede lærere og undervisere; opfordrer til, at man tilskynder og støtter medlemsstaterne i deres bestræbelser på at skabe muligheder for specialiserede kvalifikationskurser på universiteterne, som er åbne og tilgængelige for de indskrevne studerende samt for udøvende lærere og undervisere; 13. understreger betydningen og potentialet af en europæisk tilgang til historieundervisning, idet man samtidig husker på medlemsstaternes kompetence på dette område, eftersom nogle historiske begivenheder var afgørende for de europæiske idealers og værdiers opståen; anbefaler Kommissionen og medlemsstaterne at støtte historiske selskaber og centre for historisk forskning for at forbedre deres videnskabelige bidrag til den europæiske historie og deres rolle i efteruddannelsen af skolelærere; 14. anbefaler, at Huset for Europæisk Historie afsætter særlige værktøjer og aktiviteter, der udvikler en effektiv tilgang til opbygningen af EU og dets kerneværdier, til elever og lærere på alle uddannelsestrin;

67 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/61 Tirsdag den 12. april opfordrer til en hurtig fornyelse og styrkelse af undervisning i EU-borgerskabet og medborgerkundskab i både nuværende og fremtidige medlemsstater med henblik på at udstyre de lærende med relevant viden samt relevante kvalifikationer og kompetencer, der passer til deres alder, og at sætte dem i stand til at tænke kritisk og danne sig meninger på et velinformeret grundlag, udøve deres demokratiske rettigheder og forpligtelser, herunder stemmeretten, forstå værdien af diversitet, fremme tværkulturel og interreligiøs dialog samt være aktive og ansvarlige borgere; 16. påpeger, at øget deltagelse af elever og forældre i skolestyring kan bidrage til at bekæmpe forskelsbehandling og fremme bæredygtig participatorisk demokrati og medborgerskab, der kan fremme tillid og samarbejde mellem forskellige aktører; opfordrer uddannelsesinstitutionerne til at indføre og øge omfanget af demokratisk styring, også ved at lægge større vægt på repræsentative studenterorganisationers stemme, da demokrati skal læres og opleves; 17. understreger behovet for at styrke lærernes og de lærendes motivation og muligheder for at lære mere om EU gennem deres egne førstehåndsindtryk, såsom skolebesøg i andre lande, besøg i de europæiske institutioner, kontakter med EU-tjenestemænd, praktikmuligheder for studerende i EU-institutionerne og gennem medieuddannelse, f.eks. Den Europæiske Ungdomsportal, idet man fuldt ud udnytter de nye informations- og kommunikationsteknologier og de åbne undervisningsressourcer; 18. opfordrer til, at man udnytter mulighederne med digitale teknologier til at videreudvikle undervisning på tværs af grænserne igennem digitale kurser og videokonferencer med henblik på at give de studerende mulighed for lettere at opdage andre synspunkter om og tilgange til deres fag; 19. understreger, at læring af fremmedsprog kan spille en central rolle med hensyn til at øge den interkulturelle bevidsthed og give borgerne de nødvendige færdigheder til at kunne leve og arbejde i en stadig mere kompleks og globaliseret verden; 20. fremhæver den afgørende betydning af ikke-formel og uformel læring, herunder ungdomsarbejde, frivilligt arbejde, undervisning på tværs af generationerne og inden for familien og voksenuddannelse samt idræt som et pædagogisk redskab, i udviklingen af sociale kompetencer og medborgerkompetencer og udformningen af ansvarlige og aktive europæiske borgere; understreger behovet for at anerkende og validere sådanne kompetencer inden for formel læring og skabe tættere forbindelser mellem formel, ikke-formel og uformel læring; 21. anbefaler, at der inden for uddannelsespolitikken anvendes en tværkulturel tilgang, som kan muliggøre en effektiv skolemæssig integration af studerende med indvandrerbaggrund baseret på gensidig forståelse af forskellige kulturer for at opbygge en deling af fælles værdier; Unionens rolle 22. opfordrer Kommissionen til at fortsætte sin støtte til bestræbelser på at udvikle og fremme en europæisk dimension på uddannelsesområdet samt mobiliteten for aktørerne inden for undervisningssektoren og aktivt formidle oplysninger herunder oplysninger om relevante finansieringsmuligheder og tilgængelige undersøgelser og rapporter til de vigtigste interessenter og borgerne; tilskynder i denne forbindelse til bedre anvendelse af nye kommunikationsteknologier og medier, inklusive sociale medier; 23. opfordrer Kommissionen til at udforme et fælles sæt af standarder og udarbejde retningslinjer med konkrete eksempler for undervisning om EU med henblik på at fremme objektiv og kritisk tænkning om de fordele, som EU giver sine borgerne, samtidig med at medlemsstaternes kompetence inden for uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet respekteres; 24. anmoder Kommissionen om at tilskynde til yderligere forskning med henblik på at fastslå, hvordan der i øjeblikket undervises i EU-spørgsmål på skoler rundt om i Europa, hvordan EU-spørgsmål optræder i læseplaner og ved eksamener, og hvorvidt a) lærere og undervisere har tilstrækkelig adgang til relevante EU-programmer og -aktioner vedrørende faglig udvikling, livslang læring og platforme til udveksling af bedste praksis og b) finansierede foranstaltninger med henblik på at indarbejde undervisning i EU-spørgsmål effektivt i skolerne har en virkning på skolerne i sidste ende;

68 C 58/62 DA Den Europæiske Unions Tidende Tirsdag den 12. april opfordrer Kommissionen til at tilskynde, støtte og fremme netværk, der fremmer og er involveret i udbredelse af kendskab til EU på nationalt, regionalt og lokalt plan, og udveksling af bedste praksis mellem disse netværk på EU-plan, og til at udpege områder, hvor der kan være behov for forbedringer; 26. opfordrer Kommissionen til at lette udveksling af bedste praksis blandt både medlemsstaterne og kandidatlandene vedrørende den europæiske dimension inden for undervisning og bekæmpelse af forskelsbehandling og fordomme på uddannelsesområdet, herunder ved at evaluere undervisningsmaterialer og politikker til bekæmpelse af mobning og forskelsbehandling; 27. understreger betydningen af Erasmus+, Europa for borgerne og Et Kreativt Europa med henblik på at fremme uddannelse, erhvervsuddannelse, sprogkundskaber, aktivt medborgerskab, kulturel bevidsthed og interkulturel forståelse og andre nyttige, centrale og tværgående færdigheder og kompetencer; understreger betydningen af disse programmer til styrkelse af EU-borgerskabet og behovet for øget og passende finansiel støtte til disse programmer, øget fokus på deres kvalitative resultater og en bredere adgang til mobilitet, idet der lægges særlig vægt på lærere og andre undervisere, unge med forskellige socioøkonomiske baggrunde samt sårbare og ugunstigt stillede grupper og personer med særlige behov; 28. erindrer om den brede række af foranstaltninger, som der tilbydes gennem Erasmus+-programmet, samt dets popularitet og anerkendelse hos den brede offentlighed, navnlig vedrørende studerendes mobilitet som led i deres studier; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge bevidstheden om disse mindre kendte dele af Erasmus +-programmet, såsom den europæiske volontørtjeneste; 29. glæder sig over Kommissionens arbejdsprogram for 2016 for gennemførelsen af Erasmus+-programmet og dens tilsagn om konkrete tiltag som opfølgning på Pariserklæringen, navnlig tiltag, der har til formål at styrke virkningerne af Erasmus+ med hensyn til at fremme aktivt og demokratisk borgerskab, interkulturel dialog, social inklusion og solidaritet, herunder stærkere støtte til civilsamfundets organisationer i deres centrale rolle med at undervise i medborgerkundskab; 30. opfordrer Kommissionen til at styrke de pædagogiske aspekter og imødekommelsen af skolernes behov for projekter, der finansieres via Jean Monnet-aktiviteten, ved at sørge for, at skolerne kan ansøge direkte, og at projekterne kan modtage finansiering i en længere periode, f.eks. tre år, i overensstemmelse med den måde, som Jean Monnet-moduler finansieres; opfordrer Kommissionen til at gøre Jean Monnet-moduler tilgængelige for læreruddannelsesinstitutionerne og tilskynde sådanne institutioner til at indarbejde dem i deres programmer; 31. bemærker, at EU i øjeblikket befinder sig i en krise for så vidt angår sin demokratiske legitimitet, ikke kun fordi europæerne har utilstrækkelig viden om EU-mekanismerne, men også fordi deres stemme er blevet fjernet fra beslutningsprocesserne; understreger, at EU for at genvinde sin legitimitet skal standse nedbrydningen af sine demokratiske strukturer og genetablere forbindelserne med borgerne; 32. opfordrer Kommissionen til effektivt at gennemføre programmet»europa for Borgerne«med henblik på at opfylde dets mål om et demokratisk og mere inklusivt samfund og derved styrke borgernes deltagelse i beslutningsprocessen; 33. opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge virkningerne af alle EU's programmer om udvikling af deltagernes følelse af samfundsbevidsthed og aktivt medborgerskab; 34. anmoder Kommissionen om yderligere at udvikle og så vidt muligt fremme de virtuelle platforme etwinning, EPALE og School Education Gateway (skoleuddannelsesportalen) og til fortsat at støtte og udvikle andre digitale platforme, som f. eks. Lærerværelset, med henblik på at lette adgangen til brugervenligt og ajourført EU-relateret undervisningsmateriale af høj kvalitet på alle EU-sprog; 35. anmoder Kommissionen om at give mulighed for, at undervisere, der underviser i øjeblikket, og akademikere med speciale i EU-studier kan foretage en kritisk gennemgang af de materialer, der i øjeblikket er tilgængelige på platformen Lærerværelset med henblik på at sikre kvaliteten og relevansen;

69 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/63 Tirsdag den 12. april fremhæver de europæiske institutioners informationskontorers rolle og glæder sig over deres engagement i at fremme forbindelserne med medlemsstaterne, med nationale, regionale og lokale undervisningsinstitutioner og med ungdomsorganisationer og medier med henblik på at bringe dem tættere på hinanden og sikre, at unge mennesker forstår den rolle, som institutionerne spiller i deres hverdag; 37. opfordrer til en åben og fælles debat mellem Kommissionen og byerne og de lokale og regionale myndigheder vedrørende sammenhængen mellem skolesystemer og bymodellerne som en metode til at forstå virkningerne af de forskellige tilgange til de interkulturelle forbindelser i Europa i dag; 38. tilskynder Kommissionen til så hurtigt som muligt at fremme undervisning i EU-spørgsmål i skolerne som en anbefaling i forhandlingsprocessen med kandidatlande til EU-medlemskab; Medlemsstaternes rolle 39. opfordrer medlemsstaterne til at støtte, revidere og ajourføre deres uddannelsessystemer og alle former for EUrelaterede læseplaner på alle uddannelsesniveauer, herunder erhvervsuddannelse med henblik på at styrke EUdimensionen i nært samarbejde med alle relevante aktører på EU-plan, idet man giver kraftige tilskyndelser til regioner og lokale myndigheder til at gøre det samme, navnlig når disse har direkte kompetencer inden for uddannelsessystemet; 40. opfordrer medlemsstaterne til at støtte alle muligheder for at øge mængden af oplysninger om EU til elever, lærere og andre undervisere gennem uformel og ikke-formel uddannelse og til fuldt ud at udnytte og supplere EU's finansielle instrumenter, programmer og initiativer i den forbindelse; 41. opfordrer medlemsstaterne til at træffe yderligere foranstaltninger til at fremme tværkulturel, ikke-diskriminerende og inklusiv uddannelse og medborgerskabsværdier i skolernes og universiteternes læseplaner; 42. opfordrer medlemsstaterne til at øge investeringerne i kvalitetsuddannelse, også igennem en større grad af partnerskaber med den private sektor, til at fremme lige muligheder for alle og til at yde den nødvendige støtte til alle undervisnings- og læreruddannelsesinstitutioner og til lærere og undervisere for at gøre dem i stand til at indføre og løbende udvikle en EU-dimension på uddannelsesområdet fra en tidlig alder både inden for og uden for klasseværelset; 43. opfordrer medlemsstaterne til at sikre lige og inklusiv adgang til innovativ formel og ikke-formel uddannelse af høj kvalitet for alle lærende samt muligheder for livslang læring; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at vedtage forslaget til direktiv fra 2008 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering, som vil beskytte imod forskelsbehandling af disse grunde inden for uddannelsesområdet; 44. opfordrer medlemsstaterne til at inddrage migranter, flygtninge og religiøse samfund i respektfulde og inddragende processer for opbygning af borgerskab og sikre deres deltagelse i det civile og kulturelle liv; 45. opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde til og lette uddannelse af høj kvalitet inden for EU-spørgsmål for lærere, andet undervisningspersonale, ledere i ungdomsorganisationer og ungdomstrænere, også ved at give dem mulighed for at tilbringe en del af deres uddannelse i en anden medlemsstat, og til at sikre anerkendelse af deres kompetencer til at undervise om EU, f.eks. ved at udarbejde og fremme en pris i form af et»eu-lærer«-mærke; 46. mener, at medlemsstaterne i dialog og samarbejde med aktører på uddannelsesområdet bør søge muligheder for at udveksle idéer og eksempler på god praksis for integrationen af en EU-dimension i deres uddannelsesprogrammer med henblik på bl.a. at styrke de unges viden om og forståelse af processen med at opbygge EU-borgerskabet og EU's institutioner, og dermed gøre det muligt for dem at se Den Europæiske Union som en integreret del af deres liv, som de kan og forventes at skabe;

70 C 58/64 DA Den Europæiske Unions Tidende Tirsdag den 12. april opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at anerkende og støtte det arbejde, som arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer, navnlig ungdomsorganisationer, yder med at bygge bro mellem EU-institutionerne og EU's borgere på en struktureret og bæredygtig måde, og fremme og styrke deltagerbaserede værktøjer og værktøjer vedrørende direkte demokrati; o o o 48. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

71 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/65 P8_TA(2016)0107 Erasmus+ og andre redskaber til fremme af mobiliteten i forbindelse med erhvervsuddannelse Europa-Parlamentets beslutning af 12. april 2016 om Erasmus+ og andre redskaber til fremme af mobiliteten i forbindelse med erhvervsuddannelse en livslang læringstilgang (2015/2257(INI)) (2018/C 058/07) Tirsdag den 12. april 2016 Europa-Parlamentet, der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 165 og 166, der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 14, der henviser til Københavnerklæringen af 30. november 2002 om udvidet europæisk samarbejde inden for erhvervsuddannelse, der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. juni 2009 om fastlæggelse af en europæisk referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelse ( 1 ), der henviser til Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) ( 2 ), der henviser til Rådets resolution af 27. november 2009 om nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet ( ) ( 3 ), der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af»erasmus+«: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt ( 4 ), der henviser til Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikke-formel og uformel læring ( 5 ), der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2241/2004/EF om en samlet fællesskabsramme for større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer (Europass) ( 6 ), der henviser til Rådets henstilling af 28. juni 2011»Unge på vej flere unge i læringsmobilitet«( 7 ), der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2006/962/EF af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring ( 8 ), der henviser til sin beslutning af 6. juli 2010 om fremme af unges adgang til arbejdsmarkedet, styrkelse af status som praktikant og lærling ( 9 ), ( 1 ) EUT C 155 af , s. 1. ( 2 ) EUT C 119 af , s. 2. ( 3 ) EUT C 311 af , s. 1. ( 4 ) EUT L 347 af , s. 50. ( 5 ) EUT C 398 af , s. 1. ( 6 ) EUT L 390 af , s. 6. ( 7 ) EUT C 199 af , s. 1. ( 8 ) EUT L 394 af , s. 10. ( 9 ) EUT C 351 E af , s. 29.

72 C 58/66 DA Den Europæiske Unions Tidende Tirsdag den 12. april 2016 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 23. april 2008 om etablering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring ( 1 ), der henviser til de forskellige instrumenter til anerkendelse af kompetencer såsom den europæiske ramme for certificering (CEC), det europæiske meritoverførselssystem (ECTS), det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (ECVET) og projektet om europæiske færdigheder/kompetencer, kvalifikationer og erhverv (ESCO), der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. november 2012 med titlen»nytænkning på uddannelsesområdet: investering i kvalifikationer for bedre socioøkonomiske resultater«(com(2012)0669), der henviser til rapporten af 28. januar 2014 fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. juni 2009 om fastlæggelse af en europæisk referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelserne (COM(2014)0030), der henviser til Rådets konklusioner af 20. maj 2014 om kvalitetssikring til støtte for uddannelse, der henviser til erklæringen fra ministrene med ansvar for erhvervsuddannelse af 22. juni 2015 om et nyt sæt resultatmål på mellemlang sigt vedrørende erhvervsuddannelse for perioden , der henviser til Pariserklæringen om fremme af medborgerskab og de fælles værdier frihed, tolerance og ikkediskrimination ved hjælp af uddannelse, som blev vedtaget på det uformelle møde mellem EU s undervisningsministre den 17. marts 2015 i Paris (8496/15), der henviser til forretningsordenens artikel 52, der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0049/2016), A. der henviser til, at læringsmobilitet og uddannelsesmobilitet er vigtige for personlig udvikling, unge menneskers sociale inklusion, multikulturel dialog, tolerance, evnen til at arbejde i et interkulturelt miljø og aktivt medborgerskab, og at de klart har vist deres potentiale til at bidrage til uddannelse på højt niveau og beskæftigelsesegnethed; B. der henviser til, at læringsmobilitet og uddannelsesmobilitet bør styrkes yderligere i forbindelse med såvel aktuelle som flere på hinanden følgende EU-programmer på det uddannelses-, beskæftigelses- og samhørighedspolitiske område; C. der henviser til, at de europæiske ministre med ansvar for erhvervsuddannelse i 2002 lancerede»københavnprocessen«med henblik på at udvide det europæiske samarbejde på dette område med det sigte at forbedre erhvervsuddannelsernes resultater, kvalitet og tiltrækningskraft i Europa; D. der henviser til, at Københavnprocessen er baseret på gensidigt aftalte prioriteter, der regelmæssigt revideres, og som bl. a. har til formål at befordre mobilitet og fremme anvendelsen af forskellige erhvervsuddannelsesmuligheder i en livslang læringskontekst; E. der henviser til, at arbejdsløsheden i EU ifølge Eurostat stadig lå helt oppe på 10,2 % i 2014, til trods for at der var en langsom forbedring i gang; der henviser til, at den gennemsnitlige ungdomsarbejdsløshedsprocent i EU i øjeblikket ligger på 22,1 %, mens kun 51 % af arbejdstagerne i aldersgruppen år er i arbejde, og at kønsforskellen i beskæftigelsesfrekvensen for ældre arbejdstagere ligger på 13,6 procentpoint; ( 1 ) EUT C 111 af , s. 1.

73 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/67 Tirsdag den 12. april 2016 F. der henviser til, at ikke-formel og uformel læring og erhvervsuddannelse kan udgøre et vigtigt bidrag med hensyn til at tackle de nuværende udfordringer inden for livslang læring såsom skolefrafald, det uacceptabelt store antal unge, der ikke er under uddannelse eller i beskæftigelse (NEET), og manglen på kvalificeret arbejdskraft og mismatch; G. der henviser til, at den fortsatte uoverensstemmelse mellem de udbudte og efterspurgte kvalifikationer på arbejdsmarkedet fremgår af den høje procentdel af ledige stillinger i Kommissionens økonomiske prognoser fra efteråret 2015; H. der henviser til, at sprogkundskaber er ringere inden for erhvervsuddannelserne og nødvendiggør en specifik styrket indsats; I. der henviser til, at det er nødvendigt at bekræfte det politiske tilsagn om at støtte EU-indsatsen inden for livslang læring og erhvervsuddannelse, navnlig gennem mobilitetsaktiviteter, der fokuserer på udviklingen af tværfaglige kvalifikationer såsom tilpasningsevne, nysgerrighed, indlæringskompetence, samarbejdsevne og medborgerkompetence; J. der henviser til, at den seneste socioøkonomiske udvikling har fremhævet behovet for ikke blot at gøre livslang læring og erhvervsuddannelsessystemer mere effektiv, men også mere tilgængelig og inklusiv for så vidt angår dårligt stillede grupper og personer med særlige behov; der henviser til, at bredere adgang til uddannelse ikke bør gennemføres på bekostning af uddannelsens kvalitet; K. der henviser til, at løbende økonomisk støtte til mobilitetsforanstaltninger og -aktiviteter vedrørende livslang læring og viden inden for erhvervsuddannelse er yderst vigtig, specielt i den nuværende periode med økonomisk krise; L. der henviser til, at det regionale og lokale plan er afgørende for at støtte initiativer, der undersøger nye veje inden for mobilitet med henblik på at sikre effektiviteten, gennemsigtigheden og kvaliteten af midler og programmer, som vedrører erhvervsuddannelse; der henviser til, at unges og lærlinges mobilitet i forbindelse med erhvervsuddannelse, som fremmes på regionalt og lokalt plan, bør koordineres i en bred proces kendetegnet ved demokratisk og deltagerorienteret styring, der sigter mod at løse de mest relevante socioøkonomiske og miljømæssige spørgsmål under inddragelse af mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder, nystartede virksomheder, lokalsamfund og arbejdsmarkedets parter; M. der henviser til, at iværksættere, handels- og industrikamre samt de tilsvarende faglige organisationer for håndværk og landbrugere såvel som fagforeninger og andre relevante arbejdsmarkedsparter bør inddrages aktivt i udformningen, tilrettelæggelsen, iværksættelsen og finansieringen af erhvervsuddannelserne, herunder mobiliteten; der henviser til, at med hensyn til udformningen af erhvervsuddannelserne bør en social dimension rettes mod at omfatte områder såsom fair handel, socialt iværksætteri og alternative forretningsmodeller såsom kooperativer, og den bør tilrettelægges med relevante partnere på disse områder; N. der henviser til, at selv om ungdomsmobilitet bør fremmes for at forbedre beskæftigelsesegnetheden, må det ikke blive den eneste løsning, der sættes i værk over for ungdomsarbejdsløsheden; Status over resultater og indkredsning af centrale udfordringer 1. mener, at uddannelse er en grundlæggende menneskerettighed og et offentligt gode, som alle bør have lige adgang til; opfordrer EU og medlemsstaterne til at sætte ind over for alle socioøkonomiske begrænsninger, der hindrer lige adgang for alle til erhvervsuddannelsesmuligheder, herunder mobilitet; anerkender, at den rolle, som eksisterende programmer og initiativer for mobilitet spiller, og resultaterne heraf inden for erhvervsuddannelser, bør styrkes, hvad angår tilgængelighed, åbenhed og inklusion med henblik på at fremme en individualiseret tilgang til uddannelse, mindske skolefrafald og garantere lige adgang til Erasmus+-mobilitetstiltag for dårligt stillede grupper og dem med særlige behov; understreger derfor behovet for en række fleksible, diversificerede og tilpassede mobilitetsmuligheder til uddannelse, med bibeholdt kønsperspektiv, for personer med indvandrerbaggrund eller økonomisk dårligt stillede familier, elever fra fjerntliggende regioner, handicappede og personer med andre specifikke behov;

74 C 58/68 DA Den Europæiske Unions Tidende Tirsdag den 12. april fastholder, at der i forbindelse med spørgsmålet om mobilitet og uddannelse er behov for at holde sig kønsaspektet for øje og tage hensyn til behovet hos personer, der er udsat for forskellige former for forskelsbehandling, herunder handicappede, LGBTI-personer og personer, der stammer fra marginaliserede samfundsgrupper; opfordrer på denne baggrund til yderligere foranstaltninger for at fremme adgangen for personer fra dårligt stillede grupper eller med særlige behov til Erasmus+-mobilitetstiltag; 3. opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og vigtige involverede parter til at øge erhvervsuddannelsesprogrammernes synlighed med henblik på at fjerne kulturelle barrierer og bekæmpe fænomenerne manglende motivation, manglende proaktiv indstilling og manglende sprogfærdigheder, især i de områder, der er hårdest ramt af ungdomsarbejdsløshed; mener, at det må sikres, at alle borgere uden forskel har adgang til disse programmer; opfordrer til, at der fokuseres på grupper, som risikerer arbejdsløshed, såsom personer med handicap; opfordrer til, at adgangen til erhvervsuddannelserne og kvalifikationer gøres lettere ved at fremme tilpasning i lærlingeuddannelser og muligheden for justering af ordninger, samt ved at fremme uddannelsesmuligheder for grupper med utilstrækkelige grundlæggende færdigheder og arbejdstagere med kvalifikationer på lavt niveau eller mellemniveau; minder om, at der skal tages hensyn til kønsbalancen i adgangen til sådanne erfaringer som led i effektiv fremme af VET-mobilitetsprogrammerne blandt kvinder; mener, at der bør fastsættes ambitiøse mål i denne henseende, og at fremskridtene bør overvåges; 4. fremhæver kønsskævheden inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM), for så vidt angår uddannelse, kvalifikationer og beskæftigelse i hele EU, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forpligte sig fuldt ud til Erasmus+ og til at gøre brug af denne mekanisme som en vigtig mulighed for at udvikle STEMuddannelserne med henblik på at øge kvinders mulighed for at vælge en karriere inden for STEM-området og dermed reducere den eksisterende kvalifikationskløft på dette område; 5. fremhæver betydningen af et fælles europæisk uddannelsesområde baseret på en stærk mobilitetskomponent, der ikke kun omfatter videregående uddannelse, men også erhvervsuddannelse, og som kan bidrage til dannelse og udvikling af en stærkere europæisk identitet og øget medborgerskab; 6. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre alle bestræbelser på at nå målene i den europæiske strategi for uddannelse og erhvervsuddannelse 2020; mener, at mobilitet skal tage hensyn til aspektet vedrørende erhvervsrettet efteruddannelse (CVET), fordi det er afgørende for at forbedre og ajourføre færdigheder og ekspertise; understreger, at livslang læring og erhvervsuddannelse er af afgørende betydning for at give langtidsledige bedre beskæftigelsesmuligheder; 7. mener, at ovennævnte samarbejde bør resultere i en revision af kravene med henblik på at sikre, at de er relevante, for så vidt angår varighed, indhold, kompetencer og læringsresultater, samtidig med at mobilitet mellem erhvervsuddannelsescentre og arbejdspladser kombineres, og længerevarende (f.eks. 6-måneders) praktikperioder prioriteres i forhold til kortvarige; 8. noterer sig, at de EU-midler, der tildeles Erasmus+ og erhvervsuddannelses-programmer, ikke er proportionale med antallet af eller behovene hos de potentielle interesserede i den mobilitet, som disse ordninger tilbyder, og opfordrer derfor medlemsstaterne til at fremme bilaterale aftaler med henblik på at supplere aktiviteterne under Erasmus+-programmet og de europæiske erhvervsuddannelses-programmer og således øge unge europæeres mobilitet; 9. anerkender den vigtige rolle, som eksisterende programmer og initiativer for mobilitet spiller, og resultaterne heraf, såsom nøgleaktion 1 under Erasmus+, Europass, det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (ECVET) og den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF); opfordrer Kommissionen til at lancere et»europæisk e-kort for studerende«, der medfører status som EU-studerende i en mobilitetssammenhæng, og som giver adgang til tjenesteydelser; 10. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne, såvel som EU-agenturer såsom Cedefop, til at træffe foranstaltninger for at forbedre mobilitetsprogrammerne inden for erhvervsuddannelse, således at de giver merværdi for alle deltagere, for så vidt angår kvalifikationer, anerkendelse og indhold, og til at sikre, at der indføres kvalitetsstandarder for lærlingeuddannelsen;

75 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/69 Tirsdag den 12. april påpeger, at mobilitetsinitiativerne bidrager til ikke blot at styrke de studerendes civilsamfundsværdier og følelse af at høre til Europa, men også øge deres akademiske kvalifikationer og jobmuligheder, nærmere bestemt de kvalifikationer, der er forbundet med problemløsning, kapacitet, planlægning og strukturering, evnen til at handle og tilpasse sig nye situationer, iværksættervirksomhed, lederskab og beslutningstagning, socialt ansvar, kendskab til fremmedsprog og evnen til at kommunikere og arbejde i et team samt de personlige færdigheder, som påvirker beskæftigelsesegnethed, såsom tillid, motivation, nysgerrighed, kritisk og kreativ tænkning, initiativ og gennemslagskraft; 12. insisterer på nødvendigheden af at lette gennemførelsen af mobilitetstiltag som led i Erasmus+ ved at tage skridt til at forbedre ansøgningernes succesrate, forenkle udformningen og anvendelsen af elektroniske redskaber til forvaltning af mobilitet, øge bevidstheden om værdien af mobilitetsprogrammer i alle almene og erhvervsfaglige uddannelsesinstitutioner i Unionen samt tilvejebringe mere målrettede oplysninger og en mere målrettet uddannelse af modtagerne og formidlerne af disse programmer og foranstaltninger, herunder medarbejdere på skoler og højere læreanstalter; understreger i den forbindelse vigtigheden af det bidrag, Det Europæiske Skolenetværk yder; anmoder Kommissionen om at nedbringe den nuværende uforholdsmæssigt store og alt for komplekse administrative byrde for både ansøgerne og de udsendende virksomheder og institutioner og de værtsvirksomheder og -institutioner, der er involveret i projekter under Erasmus+, ved at lette og forenkle procedurerne for ansøgning, registrering og rapportering, såvel som projekterne selv; mener desuden, at det alt for store bureaukrati i de berørte skoler og universiteter udgør en hindring for en simpel gennemførelse af programmet; 13. anmoder Kommissionen om i forbindelse med tilrettelæggelsen af mobilitetsprogrammer at indføre ordninger, der har til formål at reducere de sproglige og kulturelle barrierer; mener, at sådanne ordninger bør være i stand til at vurdere gennemførelsen; understreger, at ordningerne navnlig bør støtte tilegnelsen af grundlæggende elementer af værtslandets sprog; opfordrer medlemsstaterne samt de regionale og lokale myndigheder til at undersøge de specifikke læringsbehov blandt lærere inden for erhvervsuddannelse, fremme og støtte udveksling af bedste praksis og sikre dem flere erhvervsfaglige udviklingsmuligheder; fremhæver betydningen af at udforme en grundlæggende undervisningsmodel, der informerer om hovedtrækkene ved værtslandets erhvervs- og arbejdskultur, og fremme og iværksætte særlige programmer for oplæring af lærerkorpset som led i uddannelsescentrenes mobilitetsforvaltning; 14. påpeger, at erhverv, der er knyttet til erhvervsuddannelse, er så fleksible, at de kan udøves overalt, og at mobilitet inden for rammerne af erhvervsuddannelse er et vigtigt redskab i bekæmpelsen af arbejdsløshed, fordi den øger anvendeligheden på arbejdsmarkedet, hjælper med at mindske kompetencekløften og lette jobmatchingen, især for unge, ved at tilvejebringe færdigheder og enestående erfaringer af den art, der kræves for at være konkurrencedygtig på det moderne arbejdsmarked i EU; mener, at Erasmus+ bidrager til udvikling af specifikke faglige færdigheder og tværfaglige og overførbare kompetencer såsom iværksætteri og giver større muligheder for at inddrage produktionssektoren, og det udgør således et effektivt redskab for arbejdsmarkedet; 15. understreger betydningen og vigtigheden af genkendelighedsværdien for varemærker og logoer i forbindelse med Erasmus+ og dets underprogrammer; mener, at disse varemærker navnlig bør anvendes i forbindelse med Erasmus +-publikationer og -brochurer; 16. udtrykker bekymring over, at unge først og fremmest opfatter Erasmus+ som et program for studerende på videregående uddannelser; anbefaler derfor, at det tillægges større betydning at styrke profilen på europæisk, nationalt og regionalt niveau for de forskellige områder og de delprogrammer, der er knyttet til de enkelte områder, f.eks. for undervisning på skoleniveau (Comenius), videregående uddannelsesniveau (Erasmus), internationalt videregående uddannelsesniveau (Erasmus Mundus), erhvervsuddannelsesniveau (Leonardo da Vinci) og voksenuddannelsesniveau (Grundtvig) såvel som med hensyn til ungdomsuddannelse (Aktive unge) og sport; 17. opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og offentlige arbejdsformidlinger til at fremme og udbrede kendskabet til programmet Erasmus+ og andre redskaber, der tager sigte på at fremme mobilitet i forbindelse med VET, navnlig blandt små og mellemstore virksomheder; mener, at maksimering af disse redskabers effektivitet vil sætte flere mennesker i stand til at udnytte disse muligheder, således at målsætningen for mobilitet kan opfyldes;

76 C 58/70 DA Den Europæiske Unions Tidende Tirsdag den 12. april understreger, at det er absolut nødvendigt at konsultere og/eller involvere industrien og servicesektoren både den private og den offentlige herunder produktionssektoren (især SMV'er og mikrovirksomheder) i forbindelse med udformning, indarbejdning og gennemførelse af samt støtte til VET-mobilitetsprogrammerne af høj kvalitet; mener, at der ved udvælgelsen af programmer bør tages hensyn til de jobmuligheder, der findes hos værtsvirksomheder og -organisationer; mener, at et fleksibelt og konstruktivt partnerskab, der involverer alle berørte parter, og som er baseret på dialog, samarbejde og bedste praksis, vil sikre vellykkede erhvervsuddannelser og deres merværdi; mener, at der også er behov for udveksling af viden og bedste praksis mellem uddannelsescentre og virksomheder; opfordrer Kommissionen til at holde øje med udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet i EU samt på den geografiske og erhvervsmæssige mobilitet for at matche behovene på arbejdsmarkedet; mener, at dette vil reducere kløften mellem på den ene side uddannelsesudbuddet og det, der faktisk venter de unge i virksomhederne, og på den anden side markedets behov i sektorer med stor merværdi (f. eks. den digitale og den grønne økonomi, energisektoren, forsvaret, plejesektoren og kødforarbejdningssektoren); 19. understreger de centrale aspekter, som skal tages i betragtning ved planlægning af mobilitetstiltag og vurdering af deres gennemførelse, nemlig: de studerendes økonomiske kapacitet til at deltage i mobilitet, anerkendelse af studier, kompetencer og kvalifikationer samt uddannelsesindhold mellem lande, enten via krediteringer eller certifikater, sprogfærdighedsniveauer og tilrettelæggelse af læseplaner eller studier, samt den praktiske værdi af krediteringerne og de eksamener, som den studerende har taget i udlandet, retlige aspekter, information eller motivation til at fuldføre studiet, vejlednings- og rådgivningsaktiviteter i hele mobilitetsperioden og de studerendes personlige situation; opfordrer derfor Kommissionen til at styrke vurderingsindikatorerne og -kriterierne med henblik på at muliggøre en mere regelmæssig kontrol af, om disse europæiske programmer er effektive, og at give mulighed for at foretage de forbedringer, der måtte være nødvendige; 20. minder om, at i dag studerer kun 1 % af unge i arbejdsbaseret erhvervsuddannelse, herunder lærlinge, i et andet land i løbet af deres uddannelse; understreger, at det er afgørende at skabe betingelser for udvikling af lærlinges mobilitet i Unionen for at give dem de samme muligheder som studerende på videregående uddannelser; opfordrer derfor EU til at udarbejde en statut for»europæiske lærlinge«; opfordrer EU og medlemsstaterne til at sikre, at både lærlingeuddannelser og praktikophold forbliver uddannelsesmuligheder, der ikke anvendes som en kilde til usikre ansættelsesforhold, der ikke erstatter fuldtidsstillinger, og som sikrer værdige arbejdsvilkår og studerendes rettigheder, herunder økonomiske og lønrelaterede rettigheder; opfordrer desuden Kommissionen til at analysere konsekvenserne af ovennævnte statut, overvåge gennemførelsen af de relaterede foranstaltninger og tilskynde alle berørte interessenter, herunder den europæiske alliance for lærlingeuddannelser, til at følge dens henstillinger med henblik på at forbedre forholdene for samt kvaliteten og tilgængeligheden af lærlingeuddannelser i EU, og at behandle dette spørgsmål som en strategisk prioritet; 21. opfordrer Kommissionen til at fremlægge og medlemsstaterne til at godkende et forslag om en EUlærlingeuddannelsesordning, der sikrer et sæt rettigheder for lærlinge og VET-elever; påpeger den positive rolle, som»seniorer«kan spille i forbindelse med undervisning og uddannelse af unge med henblik på at maksimere udveksling mellem generationerne via praktikophold og mentorordninger samt på at lette erfaringsbaseret læring i grupper på tværs af generationerne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe konkrete foranstaltninger til at sikre, at lærlingeuddannelser og praktikophold under Erasmus+ ikke misbruges ved at blive brugt som et middel til at sænke lønomkostningerne; 22. ser med tilfredshed på lanceringen af pilotprojekter samt på den nyligt godkendte»europæiske ramme for lærlinges mobilitet«, der kan danne grundlaget for forbedringer i Erasmus+-programmet med henblik på at give mulighed for større og bedre VET-mobilitet af længere varighed; opfordrer indtrængende til, at der etableres en ramme for langsigtede initiativer i stedet for udelukkende projektorienterede aktiviteter med henblik på at etablere et varigt og bæredygtigt system, der er fuldt operationelt, forudsigeligt, og som fremmer den frie bevægelighed for kompetencer i hele Europa; 23. noterer sig, at skolefrafald er et af de mest specifikke problemer, som mobilitetsmålgrupper står over for, og at bedre faglige muligheder fører til mindre frafald på uddannelserne; understreger derfor, hvor vigtige resultaterne af uddannelsessystemerne kan være med hensyn til at reducere skolefrafaldsprocenten og i højere grad udstyre de studerende med tværfaglige kvalifikationer, der i sidste ende vil hjælpe dem med at matche disse med efterspørgslen på arbejdsmarkedet;

77 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/71 Tirsdag den 12. april understreger behovet for at hjælpe unge under erhvervsuddannelse i at overvinde problemerne med en række supplerende og ledsagende foranstaltninger, såsom at styrke holdkulturen inden for mobilitetsordningerne, bedre vejledning og opfølgning ved hjem- og værtsinstitutionen både før og under deres mobilitet, bedre adgang til information af høj kvalitet om erhvervsuddannelsesmuligheder, der tilbyder specialiserede vejlednings- og rådgivningsværktøjer og finansiering af den sproglige bistand til alle deltagere uden sprogmæssige begrænsninger; 25. påpeger, at der kan indkredses en række faktorer, som påvirker forventningerne hos unge, der er under uddannelse i erhvervsuddannelsessystemerne, navnlig socioøkonomiske faktorer, familiemæssig typologi og manglende vejledningsværktøjer (og undervisning), når den obligatoriske uddannelse på sekundærtrinnet er afsluttet eller under erhvervsuddannelseskurser; 26. understreger den centrale rolle som lærings- og uddannelsesmobilitet indtager med hensyn til at tackle sociale og kulturelle udfordringer med henblik på at maksimere de unges muligheder for at udvikle deres egen handlingsplan i samfundet; minder om, at EU, specielt gennem Europa 2020-strategien, har koncentreret sig om at styrke økonomiens konkurrenceevne, skabe arbejdspladser og i sidste ende øge sin kapacitet med hensyn til at konkurrere på globalt plan i det tredje årti af dette århundrede; understreger i denne forbindelse den vigtige rolle som forskning, innovation, det digitale samfund og energimæssig bæredygtighed indtager som instrumenter til sikring af en højere merværdi; 27. understreger den rolle, som EU og medlemsstaterne spiller med hensyn til at udvikle og fremme et velorganiseret erhvervsuddannelsessystem af høj kvalitet og iværksætte en holistisk tilgang, som afvejer den teoretiske uddannelse med fokus på det pågældende erhverv, praktisk erhvervsuddannelse og almen, formel, uformel og ikke-formel uddannelse; opfordrer medlemsstaterne til at indføre en»tosporet uddannelsestilgang«i ungdomsuddannelserne eller at styrke de eksisterende systemer ved hjælp af praktik- og lærlingeprogrammer og derved fremme erhvervsuddannelsesstuderendes varige integration på arbejdsmarkedet og øge deres deltagelse i de tværnationale mobilitetsprogrammer; minder om, at forbedring af kvaliteten af erhvervsuddannelserne i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og de offentlige arbejdsformidlinger er et middel til at fremme social inklusion og øge deltagelsen i videregående uddannelser, fremme de studerendes resultater og lette integration på arbejdsmarkedet, hvilket bør fremme mobiliteten i den livslange læringsproces; 28. opfordrer til, at problemer i forbindelse med den europæiske volontørtjeneste (EVS), for så vidt angår forsikring af deltagerne, godkendelse, databasestyring og støtte til frivillige tages op på en målrettet måde for at forhindre en nedgang i deltagelsen; 29. beklager, at ikke-formel læring har mistet synlighed og en andel af det budget, der er afsat til det nuværende Erasmus +-program; understreger betydningen af ikke-formel læring på europæisk plan, navnlig gennem ungdomsarbejde og frivilligt seniorarbejde; opfordrer til, at ikke-formel og uformel læring får en klar og synlig plads i Erasmus+- programmet; mener desuden, at der bør være mulighed for at indgive ansøgninger om store voksenuddannelsesprojekter, som skal følge de samme principper som alliancer vedrørende sektorspecifikke kvalifikationer og videnalliancer; 30. støtter udviklingen af moderne teknologier og infrastrukturer i forbindelse med styrkelsen og moderniseringen af de nationale erhvervsuddannelsessystemer for at forbedre adgangen til mobilitet og kvaliteten af denne; mener, at der for at tackle misforhold mellem efterspurgte og udbudte kvalifikationer bør lægges større vægt på innovation og udvikling af nye akademiske og erhvervsfaglige kvalifikationer, digitale undervisnings- og læringsplatforme, bioteknologi, innovative teknologier til styrkelse af kulturarven og informations- og kommunikationsteknologier; er af den faste overbevisning, at EU og medlemsstaterne bør iværksætte en effektiv strategi, der tager sigte på at matche aktuelle og fremtidige jobmuligheder inden for den cirkulære økonomi med erhvervsuddannelsessystemerne; 31. bemærker, at der i forbindelse med overgangen til en mere digitaliseret økonomi finder en omdefinering af job og færdigheder sted; opfordrer derfor medlemsstaterne og Kommissionen til at samarbejde med den private sektor for at udvikle kvalifikationsstrategier og VET-programmer til omskoling af arbejdstagere;

78 C 58/72 DA Den Europæiske Unions Tidende Tirsdag den 12. april 2016 Adgang: forbedring af mobilitetsmulighederne for unge under erhvervsuddannelse 32. opfordrer til, at der på samme måde som med det tidligere Leonardo da Vinci-program, som der bør henvises til i de særlige indkaldelser til Erasmus+, etableres en ramme, der så klart og præcist som muligt indkredser mobilitetsmulighederne for unge under erhvervsuddannelse, navnlig gennem kampagner på tværs af flere platforme, der iværksættes af offentlige myndigheder, med koordineret deltagelse af alle aktører, der spiller en aktiv rolle eller har indflydelse på erhvervsuddannelsesområdet; 33. tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at tilvejebringe tilstrækkelige finansielle ressourcer til at støtte mobilitetsprogrammer under hensyntagen til potentielle finansielle hindringer; mener, at det bør undersøges, hvordan man kan få større klarhed over, på hvilken måde virksomhederne supplerer tilskuddene, eller hvorvidt der kan ydes andre former for bistand; mener, at der bør sikres komplementaritet mellem Den Europæiske Socialfond (ESF) og Erasmus+, og at den bør overvåges for at sikre vellykkede resultater; 34. opfordrer til et bedre samspil mellem EU-politikker og -instrumenter, der indvirker på mobilitet og uddannelse, specielt supplerende foranstaltninger mellem ESF og Erasmus+, samt bedre koordinering af alle foranstaltninger på alle niveauer (national, regional og lokal planlægning); 35. minder om iværksættelsen af foranstaltninger, der skal sikre koordinering, komplementaritet og sammenhæng mellem strukturfondene, herunder f.eks. ESF og andre programmer såsom Erasmus+ på nationalt, regionalt og lokalt plan; 36. understreger behovet for at kompensere for de hindringer, der følger af den lavere socioøkonomiske status for studerende på erhvervsuddannelser via foranstaltninger som f.eks. en mulig stigning i mængden af individuelle tilskud fra Kommissionen, eller en stigning i bidragene fra medlemsstaterne, regionale og lokale myndigheder, formidlende institutioner eller NGO'er, hvad enten de finansieres over egne budgetter eller via partnerskabsordninger, der involverer virksomheder, fonde og organisationer, som samarbejder i systemet for kvalifikationer og erhvervsuddannelse i deres region og område; Fra mobilitet til beskæftigelsesegnethed: validering og anerkendelse af læringsresultater, færdigheder og kompetencer 37. understreger, at tilegnelsen af nye forskelligartede og kreative idéer i udlandet kan motivere og fremme iværksætteri og kreativitet; understreger, at de muligheder, som lærings- og uddannelsesmobilitet frembyder som f.eks. opbygning af internationale netværk også kan have positive virkninger for beskæftigelsesegnetheden, det tværnationale samarbejde og den europæiske konkurrenceevne; 38. mener, at nuværende og fremtidige foranstaltninger til at tackle misforhold mellem efterspurgte og udbudte kvalifikationer bør fremme inddragelse af arbejdsgivere, virksomheder og lokalsamfund og være bedre forbundet med prognoser vedrørende udviklingen på arbejdsmarkedet og fremtidige kvalifikationsbehov; 39. fremhæver, at der er en positiv sammenhæng mellem læringsmobilitet og fremtidig mobilitet og indtjening, eftersom europæiske og internationale mobilitetsprogrammer forbedrer deltagernes beskæftigelsesegnethed i udlandet, som Kommissionens Fælles Forskningscenter konkluderede i 2013; understreger, at lærlingeuddannelser og praktikophold i udlandet forbedrer deltagernes sprogkundskaber (som det skete i 79 % af tilfældene ifølge Eurobarometer i 2013) ( 1 ); 40. understreger betydningen af mobilitetsomskolingsprogrammer for arbejdsløse i alle aldre og for mennesker, der er truet af omstruktureringer; ( 1 )

79 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/73 Tirsdag den 12. april henleder opmærksomheden på forskelligartethed og den ulige udvikling af validerings- og anerkendelsessystemer mellem medlemsstaterne på trods af en stigende konvergens i det seneste årti; understreger behovet for at forbedre kompatibiliteten mellem de forskellige erhvervsuddannelsessystemer og lette validering og anerkendelse af færdigheder og kompetencer, der er erhvervet i virksomheder eller på uddannelsescentre i forskellige medlemsstater, samt at øge interessen for Erasmus+-programmet; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre gennemførelsen af EQF ( 1 ) og at fjerne hindringer; opfordrer til fastlæggelse af en fælles europæisk standard, som kan accepteres og gennemføres på alle niveauer (nationale, regionale og lokale); 42. opfordrer til yderligere foranstaltninger til fremme af anerkendelse og validering af læringsresultater, herunder dem, der udvikles gennem ikke-formel og uformel læring, navnlig gennem bedre udnyttelse af eksisterende værktøjer såsom Europass og ECVET; 43. minder om, at der takket være EQF er gennemført betydelige forbedringer med hensyn til anerkendelse af eksamensbeviser, merit, erhvervsuddannelsesbeviser og godkendelse af kvalifikationer og erhvervet ekspertise i forbindelse med VET; opfordrer til, at der opstilles konkrete mål, bl.a. implementering af et fuldt operationelt meritoverførselssystem og anerkendelse, som baseres på ECVET; tilskynder til, at der udvikles fælles VET-kvalifikationer, der kan sikre international anerkendelse af kvalifikationer, 44. går ind for, at der i tæt samarbejde med alle de vigtigste berørte parter udarbejdes en hvidbog om erhvervsuddannelse og mobilitet og anerkendelse af færdigheder og kompetencer i Europa; minder om, at de nuværende henstillinger vedrørende VET skal gennemføres fuldt ud; påpeger, at manglende anerkendelse af kompetencer har en negativ indvirkning på EU's 2020-mål for beskæftigelsen og hindrer den frie bevægelighed, som er forankret i traktaterne; 45. opfordrer til, at mobiliteten med hensyn til beskæftigelse, uddannelse, herunder lærlingeuddannelse, og praktik styrkes som led i de nationale europæiske ungdomsgarantiordninger for at forbedre unges kvalifikationer og mindske det geografiske misforhold mellem kvalifikationer i EU; 46. understreger betydningen af ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet med hensyn til at støtte lærlingeuddannelser, praktikophold, VET, udslusning til job og yderligere kompetencegivende uddannelser; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at der afsættes tilstrækkelig finansiering til disse programmer i hele programmeringsperioden ; 47. opfordrer indtrængende til, at EU's netsted»skills Panorama«(Oversigt over kvalifikationer) oversættes til alle EU's officielle sprog for at gøre det til en informationskilde for alle om kvalifikationer, som der er brug for i Europa; 48. noterer sig de fremskridt, der er gjort i retning af at sikre en højere kvalitet i erhvervsuddannelserne i en lang række medlemsstater, støttet af den europæiske referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelse (EQAVET); opmuntrer de medlemsstater, der på nuværende tidspunkt er i færd med at udvikle en national kvalitetssikringstilgang i overensstemmelse med EQAVET; understreger, at medlemsstaterne bør bestræbe sig yderligere på at sikre, at kvalitetssikringsordninger tager større hensyn til læringsresultater, og at ordningerne værdsætter og støtter ikke-formel læring og arbejdsbaseret læring under enten formelle eller ikke-formelle rammer alt efter de nationale forhold; 49. understreger, at lærlingeuddannelsesprogrammer bør gennemføres under ledelse af en kompetent tilsynsmyndighed; Hen imod mere effektive, tilgængelige og inklusive mobilitetsprogrammer 50. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til, også i samarbejde med Cedefop, at præcisere og styrke rollen for de formidlende institutioner både territoriale og sektorspecifikke der er involveret i forberedelsen af, forvaltningen af og opfølgningen på mobilitet, med krav om, at de anvender de højeste standarder for gennemsigtighed, og at bistå i oprettelsen af sådanne institutioner på nationalt, regionalt og lokalt plan; ( 1 ) Se også: Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 23. april 2008 om etablering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring.

80 C 58/74 DA Den Europæiske Unions Tidende Tirsdag den 12. april understreger behovet for, at sådanne formidlende institutioner får tilstrækkelige budgetmæssige og menneskelige ressourcer til at muliggøre mobilitetsplanlægning og forvaltningsstrukturer med henblik på at sikre inddragelse af netværket af fagskoler og have beføjelse og kapacitet til at indgå operationelle alliancer og aftaler med potentielle partnere både i hjemlandet og blandt de stater, der deltager i mobilitetsprogrammer; 52. understreger behovet for retlig beskyttelse af mindreårige i udlandet; 53. understreger, at mobilitetsforanstaltninger og/eller -tjenester, der er tilpasset lærerkorpsets og iværksætternes behov, bør støttes og fremhæves under Erasmus+; 54. påpeger, at sammenhængende, supplerende og velkoordinerede medfinansieringsordninger på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan er nødvendige for at sætte uddannelsescentrene i stand til at dække hele spektret af omkostninger og planlægge og gennemføre permanente foranstaltninger; 55. glæder sig over, at Erasmus+ i væsentlig grad har udvidet antallet af modtagere af erhvervsuddannelsesprogrammer til unge, der ikke gennemfører en uddannelse på universitetet eller en højere læreanstalt; 56. støtter alle nødvendige ledsageforanstaltninger med henblik på først og fremmest at hjælpe og tilskynde lærlinge, der ønsker at deltage i mobilitetsprogrammerne, og senere hjælpe dem med bedre at formidle deres erhvervede færdigheder gennem mobilitet og udvikle deres egen assertivitet, så de kan gøre deres rige erfaringer synlige og formålstjenlige; 57. mener, at læringsresultaterne i forbindelse med lærlingeuddannelsen bør fastlægges og drøftes med lærlingen i overensstemmelse med ECVET-principperne inden læretidens påbegyndelse, og at læringsresultaterne bør opføres i tillægget til erhvervsuddannelsesbeviset efter uddannelsens afslutning; 58. understreger betydningen af god uddannelse af lærere og af overvågning, evaluering og kvalitetssikring på området samt behovet for at fremme inklusion og tolerance i mobilitetsprogrammer; 59. understreger behovet for praktikophold af høj kvalitet, således at de studerende erhverver de ønskelige faglige kvalifikationer, og fremhæver, at der på alle niveauer er behov for god kommunikation over for iværksættere for at inddrage dem med henblik på yderligere anerkendelse af den erfaring, som unge har fået ved at drage nytte af mobilitetsprogrammer; 60. støtter alle foranstaltninger i overensstemmelse med de Erasmus+-mål, som iværksættere, NGO'er eller civilsamfundet har truffet for at udvikle mobilitetsordninger for unge arbejdstagere eller lærlinge enten efter erhvervsgren eller i samarbejde med organer, der repræsenterer industrier, såsom handels- og industrikamre såvel som europæiske netværk som Eurochambres, og de relevante fagforeninger; opfordrer til, at den rolle, som håndværkskamrene og deres uddannelsescentre indtager, anerkendes med hensyn til at støtte mobilitet og meget små virksomheder; mener, at alle de foranstaltninger, der træffes for at forbedre erhvervsuddannelsesordningerne, også bør fokusere på områder, der fremmer nulkulstofenergi og bæredygtig mobilitet; 61. henstiller, at alle vigtige berørte parter arbejder på fælles strategier, der har til formål at styrke muligheden for, at praktikanter og lærlinge på erhvervsuddannelsesområdet vender tilbage til eller får øget mobilitet til andre dele af Europa, under hensyntagen til deres præferencer, således at den viden og erfaring, som de har erhvervet»i udlandet«, kan anvendes til at rette op på skævheder og styrke de områder, de stammer fra, eller andre områder i Europa med mangel på kompetencer; 62. anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at oprette og på en effektiv måde gennemføre et europæisk netværk for laboratorier og væksthuse, da dette er afgørende for at anspore til videnalliancer mellem skoler, universiteter og virksomheder og dermed fremme adgangen til uddannelse, erfaring, videreuddannelse for undervisere samt lærlingeuddannelser og nystartede virksomheder;

81 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/ anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at støtte og styrke det europæiske netværk af videnskabscentre (Ecsite), der samler videnskabscentrene og gør dem til et sted, der giver adgang til videnskabskulturen; 64. anmoder om, at der oprettes en one-stop-shop-mekanisme til indsamling af data og kommunikationsredskaber for at tilvejebringe en passende og effektiv tjeneste for personer, der søger oplysninger og støtte vedrørende de forskellige mobilitetsprogrammer, som findes på EU-plan, nationalt, regionalt og lokalt plan; 65. opfordrer Kommissionen til så vidt muligt at tilvejebringe opdaterede statistikker og til at foretage vurderinger og/ eller undersøgelser vedrørende Erasmus+ og andre VET-mobilitetsprogrammer med henblik på at måle deres indvirkning på matching af arbejdserfaring med job, for så vidt angår ansættelsesprocent, og til også at undersøge, hvorfor nogle medlemsstater skaber flere muligheder for VET-arbejde og uddannelsesophold i udlandet, og udarbejde en plan for, hvordan medlemsstaterne bedre kan involveres; mener, at de dermed forbundne statistikker og vurderinger bør inddrages og medregnes i forbindelse med midtvejsrevisionen af Erasmus+; 66. glæder sig over konklusionerne fra mødet i Riga den 22. juni 2015 mellem ministrene med ansvar for erhvervsuddannelse om et nyt sæt resultatmål på mellemlang sigt vedrørende erhvervsuddannelse for perioden og opfordrer til en rettidig og grundig gennemførelse; 67. understreger betydningen af at promovere fordelene ved mobilitet, hvad angår den beskæftigelsesegnethed og de færdigheder, som er opnået, med henblik på at vise deres reelle nytte og ændre opfattelsen af»tidsspild«i forbindelse med uddannelser, der udelukkende er baseret på nationale færdigheder; 68. opfordrer til en forbedret PR-indsats og synlighed over for unge, når det gælder platforme såsom Drop'pin@EURES, hvis mål er at fremme unges mobilitet for så vidt angår lærlingeuddannelse, praktikophold, undervisningsprogrammer og sprogkurser baseret på e-læring; 69. opfordrer medlemsstaterne til at fremme hele den vifte af muligheder, der tilbydes gennem det nye Erasmus +-program, som ikke kun giver unge mulighed for at studere i udlandet, men også mulighed for at tage lærlingeuddannelser og praktikophold; 70. tilskynder til indførelse af minimumsniveauer for tilskud i henhold til forskellene i livsvilkår, priser og omkostninger medlemsstaterne imellem; støtter tanken om, at medlemsstaterne bør indføre foranstaltninger, der i givet fald giver mulighed for nødvendig og meningsfuld støtte til f.eks. indlogering og transport, idet der lægges særlig vægt på mindreåriges behov samt på at forberede studerende på deres udlandsophold, f.eks. via erhvervsvejledning, sprogundervisning og tværkulturel kommunikation; 71. anmoder om en revision af den flerårige finansielle ramme (FFR) med udgangspunkt i bl.a. en forudgående vurdering af effektiviteten af de tildelte midler til bekæmpelse af arbejdsløshed, hvorved bevillingerne til budgetposter med begrænset virkning nedskæres; mener, at en sådan fremgangsmåde er særlig vigtig i krisetider som de nuværende, der er præget af uacceptable skævheder; o o o 72. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaterne. Tirsdag den 12. april 2016

82 C 58/76 DA Den Europæiske Unions Tidende Tirsdag den 12. april 2016 P8_TA(2016)0108 EU's rolle i forbindelse med de internationale finansielle, monetære og regulerende institutioner og organer Europa-Parlamentets beslutning af 12. april 2016 om EU's rolle i forbindelse med de internationale finansielle, monetære og regulerende institutioner og organer (2015/2060(INI)) (2018/C 058/08) Europa-Parlamentet, der henviser til princippet om loyalt samarbejde mellem Unionen og medlemsstaterne, jf. artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, der henviser til artikel 121 og 138 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), der henviser til protokol nr. 14 til TEUF om Eurogruppen, der henviser til sin beslutning af 20. oktober 2010 med henstillinger til Kommissionen om forbedring af EU's økonomiske forvaltning og rammer for stabilitet, navnlig i euroområdet ( 1 ), der henviser til sin beslutning af 11. maj 2011 om EU som global aktør: dets rolle i multilaterale organisationer ( 2 ), der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2011 om global økonomisk styring ( 3 ), der henviser til sin beslutning af 24. juni 2015 om gennemgangen af rammerne for økonomisk styring: status og udfordringer ( 4 ), der henviser til sin beslutning af 9. juli 2015 om etablering af en kapitalmarkedsunion ( 5 ), der henviser til rapporten af 25. februar 2009 fra Højniveaugruppen vedrørende Finansielt Tilsyn i EU (de Larosièrerapporten), der henviser til de fem formænds rapport, som blev forelagt i juni 2015, og hvori der blev stillet krav om en konsolidering af euroområdets eksterne repræsentation, der henviser til forretningsordenens artikel 52, der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A8-0027/2016), A. der henviser til, at det finansielle systems stabilitet, som er en forudsætning for, at der afsættes passende ressourcer til fremme af vækst og beskæftigelse, er et globalt offentligt gode; B. der henviser til, at den voksende indbyrdes afhængighed mellem verdensøkonomierne gør det nødvendigt at bevæge sig i retning af mere globale styreformer; ( 1 ) EUT C 70 E af , s. 41. ( 2 ) EUT C 377 E af , s. 66. ( 3 ) EUT C 131 E af , s. 51. ( 4 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0238. ( 5 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0268.

83 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/77 Tirsdag den 12. april 2016 C. der henviser til, at hvis EU ikke er i stand til at tale med én stemme i internationale institutioner/organer, bør alle europæiske stemmer koordineres med henblik på at forme den globale styring efter målsætningerne og værdierne i EUtraktaterne; D. der henviser til, at EU bør bidrage til at skabe en demokratisk ramme for at kunne håndtere globale udfordringer; E. der henviser til, at samarbejdet på globalt plan kan føre til en udvanding af ansvaret og til manglende ansvarlighed på bekostning af demokratiet; der henviser til, at de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet ikke må reduceres til blot at fungere som registreringskontorer, men at de skal inddrages på en aktiv og omfattende måde i hele beslutningsprocessen; F. der henviser til, at de eksisterende internationale institutioner/organer med deres egne særlige forvaltningsstrukturer og ansvarsområder har udviklet sig gennem historien som en reaktion på konkrete situationer, og at dette har ført til kompleksitet og i visse tilfælde overlapning af opgaver samt uigennemsigtighed i systemet og manglende overordnet koordinering; G. der henviser til, at artikel 42 i chartret om grundlæggende rettigheder og forordning (EF) nr. 1049/2001 ( 1 ), i henhold til hvilke unionsborgerne har ret til aktindsigt, bør finde anvendelse på Unionens institutioner og agenturer, der deltager i internationale organisationer/organer; H. der henviser til, at traktaterne fastlægger, at enhver unionsborger samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat har ret til aktindsigt i dokumenter, uanset medium, fra Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer (artikel 42 i chartret om grundlæggende rettigheder); der henviser til, at den samme grad af gennemsigtighed bør gælde for Unionens institutioner og agenturer, der deltager i internationale organisationer og fora, navnlig i forbindelse med fastlæggelse af regler, som berører EU-borgerne; I. der henviser til den omstændighed, at de mange forskelligartede juridiske strukturer, finansieringsordninger og arbejdsgange i de internationale økonomiske organisationer/organer ( 2 ) gør det vanskeligt at få et samlet overblik, selv om konsekvens i finansieringsprocedurer og arbejdsgange er af grundlæggende betydning for at sikre lige spilleregler på verdensplan; der henviser til, at Den Internationale Valutafond (IMF) og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) er reelle internationale organisationer, der er oprettet ved traktater og har et bredt virkefelt og en bred sammensætning, mens f.eks. G20, Rådet for Finansiel Stabilitet (FSB) og Baselkomitéen er uformelle offentlige organer, som et begrænset antal stater deltager i, og som for nogles vedkommende har haft et opsving på grund af krisen, mens Den Internationale Børstilsynsorganisation (IOSCO), Den Internationale Forsikringstilsynsorganisation (IAIS), International Organisation of Pension Supervisors (IOPS) og International Accounting Standards Board (IASB) er private fag- og brancheforeninger, som i varierende grad inddrager de pågældende sektorer; J. der henviser til, at uformelle kontakter allerede finder sted mellem Europa-Parlamentet og nogle af disse organisationer/ organer, men at de ikke er sat i system; K. der henviser til, at gennemsigtighed er afgørende for demokratiet, samtidig med at der tages behørigt hensyn til beskyttelse af markedsfølsomme oplysninger; ( 1 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af , s. 43). ( 2 ) Den Internationale Betalingsbank, Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF) og Verdenshandelsorganisationen (WTO) har ligeledes en reguleringsfunktion. De Forenede Nationers Konference for Handel og Udvikling (UNCTAD) spiller en væsentlig rolle med hensyn til global økonomisk styring. Den Afrikanske Udviklingsbank (AfDB), Den Asiatiske Udviklingsbank (ADB), Den Caribiske Udviklingsbank (CDB), Den Vestafrikanske Udviklingsbank, Den Interamerikanske Udviklingsbank (IDB), Det Interamerikanske Investeringsselskab, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD), Europarådets Udviklingsbank (CEB), Verdensbankgruppen, Den Internationale Bank for Genopbygning og Økonomisk Udvikling (IBRD), Den Internationale Udviklingssammenslutning (IDA), Den Internationale Finansieringsinstitution (IFC) og Det Multilaterale Investeringsgarantiorgan (MIGA) støtter finansieringen af udviklingssamarbejde.

84 C 58/78 DA Den Europæiske Unions Tidende Tirsdag den 12. april 2016 L. der henviser til, at krisen har fået G20 til at udvikle en global dagsorden med fokus på en effektiv gennemførelse af en række specifikke reformer, men at det på længere sigt vil være nødvendigt med en ægte multilateral og demokratisk ramme for at give dette organ legitimitet; M. der henviser til, at bankernes og markedernes respektive roller i finansieringen af økonomien er forskellige fra land til land; N. der henviser til, at den økonomiske og finansielle krise, der begyndte i 2008, har gjort det klart, at der er en slående mangel på økonomisk styring i verden; der henviser til, at mange makroøkonomiske spørgsmål kræver mere koordinering, navnlig i forbindelse med beskatningsspørgsmål; der henviser til, at det fælles mål for alle interesseparter derfor bør være at udforme en omfattende ramme, som skal give finansiel stabilitet og sikre sammenhæng mellem de globale og lokale niveauer; O. der henviser til, at oprettelsen af EU's tilsynsmyndigheder ikke automatisk bør føre til en stigning i antallet af EUrepræsentanter, hvilket kan have udemokratiske følger, såsom en større sandsynlighed for blokerende mindretal og usikkerhed hos EU's partnere; P. der henviser til, at IMF har besluttet at medtage renminbi i den valutakurv, som danner grundlag for IMF's særlige trækningsrettigheder; der henviser til, at dette har ført til en mindskelse af både euroens og det britiske punds vægt, men ingen ændring i den amerikanske dollars vægt; der henviser til, at dette understreger behovet for en stærkere europæisk stemme; 1. understreger, at der er behov for et styrket verdensomspændende reguleringsmæssigt samarbejde med stærk deltagelse af Europa-Parlamentet; 2. udtrykker bekymring over den manglende sammenhæng, der skyldes den fragmentering og mangfoldighed, der præger de forskellige organisationer/organer, og forsinkelser med hensyn til gennemførelsen af de regler og målsætninger, der er opnået enighed om på globalt plan; 3. anmoder om en klarlægning af hver enkelt organisations/organs kompetenceområde og af den måde, de drives og finansieres på, herunder frivillige bidrag, gaver og donationer, for at undgå særinteresser og sikre lovlighed af deres afgørelser; 4. anmoder om en bedre politikkoheræns og -koordinering i de globale institutioner gennem indførelse af omfattende standarder for demokratisk legitimitet, gennemsigtighed, ansvarlighed og integritet; mener, at disse bl.a. bør omfatte: forholdet til offentligheden (f.eks. offentlig adgang til dokumenter, åben dialog med forskellige interessenter, oprettelse af obligatoriske gennemsigtighedsregistre og regler om gennemsigtighed for lobbymøder) interne regler (f.eks. menneskelige ressourcer baseret på færdigheder, fornuftig finansstyring, forhindring af interessekonflikter); 5. mener, at den omstændighed, at de mindst udviklede lande er underrepræsenterede i de fleste internationale finansielle, monetære og regulerende institutioner og organer, skaber ubalance, og at der dermed er risiko for, at spørgsmål vedrørende uligheder eller finansiering af de dårligst stillede lande ikke imødegås på hensigtsmæssig vis; 6. mener, at der ud over ulige geografisk repræsentation også er visse sektorer navnlig civilsamfundet, SMV'er, forbrugerrepræsentanter og repræsentanter for arbejdstagerne hvis deltagelse i høringsprocessen kan forbedres i internationale drøftelser i de finansielle, monetære og regulerende organer; mener, at det er disse organers og sektorers pligt at gøre en indsats for at forbedre situationen;

85 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/79 Tirsdag den 12. april mener, at repræsentationen af Den Europæiske Union bør strømlines og kodificeres i multilaterale organisationer/ organer for at øge gennemsigtigheden, integriteten og ansvarligheden af Unionens deltagelse i disse organer, øge dens indflydelse og fremme de lovgivningsmæssige valg, som Unionen har truffet gennem en demokratisk proces; er desuden overbevist om, at EU bør blive en mere proaktiv aktør med hensyn til at sikre gennemførelsen af G20's fremtidige tilsagn, som f.eks. regulering af skyggebanker, gennemførelse af reformer vedrørende over the counter-derivater (OTC-derivater), modvirke systemiske risici og sikre, at nye risici for den globale økonomi sættes på dagsordenen i den relevante globale institution; 8. opfordrer de europæiske aktører til at fokusere mere på EU's finansielle sektorers globale konkurrenceevne, når de udformer politikker på europæisk og internationalt plan; 9. minder om, at EU bør søge fuldgyldigt medlemskab af internationale økonomiske og finansielle institutioner, hvor dette ikke allerede er sket, og hvor det er hensigtsmæssigt (f.eks. af OECD og IMF); opfordrer de relevante internationale økonomiske og finansielle institutioner til at foretage de vedtægtsmæssige ændringer, som er nødvendige for EU's fulde deltagelse; 10. mener, at det er til skade for Unionen, når en repræsentant for en medlemsstat eller en national myndighed giver udtryk for holdninger i internationale organisationer/organer, som er i modstrid med lovgivnings- eller reguleringsmæssige afgørelser, der er truffet på demokratisk vis af et flertal af EU-landene; opfordrer derfor til øget og mere effektiv koordinering mellem disse repræsentanter, f.eks. gennem mere bindende mekanismer; 11. understreger nødvendigheden af, at Kommissionen, når den repræsenterer hele Unionen i et internationalt organ eller en international organisation eller overvåger et privat specialistorgan, gøres mere direkte ansvarlig over for borgerne; understreger vigtigheden af Parlamentets rolle i denne proces; 12. er af den opfattelse, at organisationernes og de dertil knyttede arbejdsgruppers prioriteringer bør afklares og lægges i faste rammer, mener, at en systematisk anvendelse af konsensus ikke alene risikerer at sinke forhandlingerne, men også at udvande henstillingernes indhold, og at organisationernes sammensætning skal afspejle deres forskellighed for så vidt angår finansiering, økonomiske modeller og tilsynsmodeller; 13. understreger behovet for at gennemføre forhåndsevalueringer, når der udvikles reguleringsmæssige, tilsynsmæssige og andre politikker vedrørende den finansielle sektor på globalt plan; mener, at sådanne evalueringer på ingen måde indskrænker de to lovgivningsparters politiske prærogativer; 14. er af den opfattelse, at de forskellige deltagende staters gennemførelse af henstillinger stadig ikke er tilstrækkelig til, at der kan skabes lige spilleregler på globalt plan; 15. noterer sig, at FSB nu har indledt arbejdet med at udvikle standarder på forsikringsområdet; erkender, at IAIS spiller en vigtig rolle i den globale forsikringspolitik, men understreger, at en inddragelse af Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) ville have den fordel, at den ville styrke bidraget fra den specifikke europæiske forsikringsekspertise og sikre, at de standarder, der udvikles på globalt plan, ikke strider mod den logik, som EU har været den første til at udvikle; 16. glæder sig over det arbejde, der er udført af OECD om beskatningsspørgsmål, navnlig OECD/G20-projektet vedrørende udhuling af skattegrundlag og overførsel af overskud (BEPS); mener, at overvågningen af dets gennemførelse er den nye udfordring, vi står over for; understreger, at koordineringen mellem Kommissionen og de medlemsstater, der er medlemmer af Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF), bør forbedres, så EU kan komme til orde; 17. påskønner ECB's formands vilje til at samarbejde yderligere med Parlamentet om ECB's rolle i bankspørgsmål, især inden for rammerne af globale standardiseringsorganer, som f.eks. FSB; 18. glæder sig over de organisatoriske ordninger, som de eurolande, der er medlemmer af Den Asiatiske Infrastrukturinvesteringsbank, er nået til enighed om, og som tager form af et enkelt hjemsted for den bestyrelse, der repræsenterer euroområdets medlemslande;

86 C 58/80 DA Den Europæiske Unions Tidende Tirsdag den 12. april foreslår derfor følgende: opfordrer Europa-Kommissionen til på grundlag af gældende bedste praksis på europæisk og nationalt plan at udarbejde en europæisk adfærdskodeks vedrørende gennemsigtighed, integritet og ansvarlighed som rettesnor for de europæiske repræsentanters aktiviteter i internationale organisationer/organer; henstiller, at Parlamentet knyttes tæt til udarbejdelsesprocessen; udtrykker især bekymring med hensyn til disse organisationers/organers vedtægter, finansiering og funktionsmåde, deres interaktion med myndigheder, interessenter og offentligheden, deres kommunikation og aktindsigt i deres dokumenter; understreger behovet for at sikre en rimelig balance mellem interesser, herunder ved at sørge for, at NGO'er har tilstrækkelig teknisk ekspertise og finansielle midler, med henblik på at styrke civilsamfundets stemme; opfordrer de europæiske institutioner og agenturer samt medlemsstaterne til at fremme alle europæiske repræsentanters ansvarlighed over for demokratisk valgte organer; anmoder om vedtagelse af en interinstitutionel aftale, der sigter mod at formalisere en»finansiel dialog«, der tilrettelægges sammen med Europa-Parlamentet, med henblik på at opstille retningslinjer for vedtagelsen af og sammenhæng i europæiske holdninger op til store globale forhandlinger, og at der sikres en drøftelse af disse holdninger, foretages forhåndsevalueringer og opfølgning, idet Kommissionen regelmæssigt aflægger beretning om anvendelsen af disse retningslinjer og kontrollen heraf; foreslår, at de europæiske institutioner, medlemsstaterne og i nødvendigt omfang lederne af de berørte internationale organisationer indbydes til at deltage; mener, at mødefrekvensen og formatet for denne dialog (offentlig eller for lukkede døre) skal fastsættes på pragmatisk vis; er af den opfattelse, at det ligeledes er nødvendigt at sikre aktiv inddragelse af de nationale parlamenter på deres respektive niveau, idet de skal kontrollere de holdninger, som de pågældende medlemsstaters repræsentanter indtager; mener, at disse mere detaljerede retningslinjer kan suppleres af proaktive»vejledende«beslutninger, som vedtages af Parlamentet med en passende hyppighed, hvori der redegøres for Parlamentets holdning til den generelle politiske retning; bemærker, at dialogen på de områder, hvor Europa-Parlamentet og Rådet er medlovgivere, skal tjene til at definere et forhandlingsmandat, der samler de europæiske holdninger omkring lovgivningsmæssige valg, der er truffet af et flertal, eller hindre manglende overensstemmelse med retsakter, der er i færd med at blive vedtaget; opfordrer de europæiske repræsentanter til i internationale forhandlinger især at rette opmærksomheden mod sammenhæng og konsekvens mellem de internationale krav/standarder og den vedtagne EU-lovgivning, som er bindende, og til at sikre overholdelse for at skabe lige spilleregler på globalt plan; opfordrer til at øge Kommissionens ansvarlighed over for Europa-Parlamentet ved at strømline processen for fastlæggelse af EU's holdninger på G20-møder til de politikområder, der vedrører beskæftigelse, energi, handel, udvikling og bekæmpelse af korruption; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til uden forsinkelse at sikre fuld overholdelse af koordineringsforpligtelserne; opfordrer medlemsstaterne til at acceptere, at bankunionen repræsenteres i Baselkomitéen for Banktilsyn ved Den Fælles Tilsynsmekanisme; opfordrer Kommissionen til i sit arbejdsprogram at medtage de eksterne aspekter af den økonomiske og finansielle regulering, dvs. det arbejde, der forventes at finde sted i de internationale finansielle institutioner, og til med henblik på at forbedre den interne politiske sammenhæng at nedsætte en arbejdsgruppe om global økonomisk styring og finansielle institutioner;

87 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/81 noterer sig Kommissionens initiativ til at sikre fremskridt i retning af en samlet repræsentation af euroområdet i IMF; mener, at dette bør ske uden at foregribe muligheden for at oprette et samlet medlemskab for Den Europæiske Union på længere sigt; påpeger, at det i henhold til protokol nr. 14 til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde påhviler Eurogruppen, der er et midlertidigt og uformelt organ, at udvikle en stadig tættere samordning af de medlemsstater, der har euroen som valuta, indtil euroen bliver valutaen i alle Unionens medlemsstater; mener, at Eurogruppens gennemsigtighed og ansvarlighed kan forbedres; henstiller, at der findes en mere formel og varig løsning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets beslutning af 20. november 2012 ( 1 ), hvori der fremsættes anbefalinger for en gradvis udvikling af bankunionen, den økonomiske union, den finanspolitiske union og den politiske union; minder om, at den uafhængige rolle, der spilles af EU-kommissæren for økonomiske og finansielle anliggender, bør styrkes og ledsages af stærke kontrolmekanismer, både over for Parlamentet og Rådet; finder, at der, ud over særtilfældet IMF, bør iværksættes en gradvis strømlining af EU-repræsentationen over de kommende år, først gennem øget koordinering og dernæst efter en evaluering gennem sammenlægning af pladserne; mener, at medlemskabet af disse organisationer og organer bør fastlægges i henhold til kompetencefordelingen mellem EU-institutionerne og de europæiske tilsynsmyndigheder, Rådet/Eurogruppen og de nationale myndigheder; er af den opfattelse, at EU sideløbende hermed bør arbejde på at ændre disse organisationers og organers funktionsmåde med henblik på at bevæge sig væk fra beslutningstagning ved konsensus til afstemning med vægtet kvalificeret flertal; understreger, at det påhviler Kommissionen, Rådet og, hvor det er relevant, Eurogruppen at styrke samordningen gennem forberedende møder; mener, at der om nødvendigt bør nedsættes nye ad hoc-arbejdsgrupper i Rådet i lighed med Det Økonomiske og Finansielle Udvalg (EFC), underudvalget vedrørende IMF-anliggender (SCIMF), Eurogruppens Arbejdsgruppe (EWG) og Udvalget for Økonomisk Politik (EPC); opfordrer til en grundig evaluering af det dobbelte mandat i G20, som for øjeblikket beklædes af henholdsvis Det Europæiske Råds og Kommissionens formand, for at fastslå, i hvilket omfang det svækker EU's troværdighed udadtil, navnlig med hensyn til gennemførelsen af et indre marked for finansielle tjenesteydelser; mener, at det er muligt at gennemføre en række forbedringer for at fremme konvergensen mellem de medlemsstater, der er repræsenteret enkeltvis, med henblik på at opnå en effektiv koordinering forud for møderne og fremme en stærk europæisk stemme på selve møderne; opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at fremme fastlæggelsen af en køreplan hen imod oprettelse af en verdensomspændende traktatbaseret finansorganisation i overensstemmelse med retningslinjerne i de Larosièrerapporten med vide beføjelser til at rette henstillinger, forhandle bindende minimumsstandarder, fastlægge multilaterale tvistbilæggelsesordninger og i påkommende fald pålægge sanktioner; mener, at de erfaringer, der er høstet især inden for handelssektoren gennem WTO, kan anvendes til oprettelse af ovennævnte multilaterale tvistbilæggelsesordninger; understreger, at den foreslåede organisation bør leve op til de højeste standarder for gennemsigtighed og ansvarlighed; er af den opfattelse, at Kommissionen bør være forsynet med et udtrykkeligt mandat til at skabe en ny impuls til fremme af multilateralisme vedrørende internationalt samarbejde på det finansielle, monetære og reguleringsmæssige område; opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle EU's lovgivningsmæssige forslag på det finansielle område er komplementære med foranstaltninger på globalt plan; 20. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen. Tirsdag den 12. april 2016 ( 1 ) Europa-Parlamentets beslutning af 20. november 2012 med henstillinger til Kommissionen om rapporten fra formændene for Det Europæiske Råd, Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og Eurogruppen:»Hen imod en egentlig økonomisk og monetær union«(eut C 419 af , s. 48).

88 C 58/82 DA Den Europæiske Unions Tidende Tirsdag den 12. april 2016 P8_TA(2016)0109 Ikke-industrielt kystfiskeri i fiskeriafhængige områder Europa-Parlamentets beslutning af 12. april 2016 om innovation og diversificering af det ikke-industrielle kystfiskeri i fiskeriafhængige områder (2015/2090(INI)) (2018/C 058/09) Europa-Parlamentet, der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF, der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 af 15. maj 2014 om Den Europæiske Havog Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2328/2003, (EF) nr. 861/2006, (EF) nr. 1198/2006 og (EF) nr. 791/2007 samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1255/2011, der henviser til artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde om foranstaltninger, under hvis vedtagelse det er nødvendigt at tage hensyn til de særlige karakteristika og begrænsninger i forbindelse med regionerne i den yderste periferi, der henviser til sin beslutning af 22. november 2012 om ikke-industrielt fiskeri i lille målestok samt reformen af den fælles fiskeripolitik ( 1 ), der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2013 om viden om havene 2020: kortlægning af havbunden til fremme af bæredygtigt fiskeri ( 2 ), der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. maj 2014»Innovation i den blå økonomi: indfrielse af havenes potentiale for vækst og beskæftigelse«(com(2014)0254), der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. oktober 2010 med titlen»europa 2020-flagskibsinitiativ: Innovation i EU«(COM(2010)0546), der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 af 11. december 2013 om Horisont 2020 rammeprogram for forskning og innovation ( ) og om ophævelse af afgørelse nr. 1982/2006/EF, der henviser til udtalelse af 15. oktober 2014 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om meddelelsen»innovation i den blå økonomi: indfrielse af havenes potentiale for vækst og beskæftigelse«(com/c 012/15), der henviser til udtalelse af 21. januar 2015 fra Regionsudvalget om meddelelsen»innovation i den blå økonomi: indfrielse af havenes potentiale for vækst og beskæftigelse«(com/c 019/05), der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. september 2012 med titlen»blå vækst mulighederne for bæredygtig vækst i den maritime økonomi«(com(2012)0494), der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen»europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst«(com(2010)2020), ( 1 ) EUT C 419 af , s ( 2 ) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0438.

89 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/83 Tirsdag den 12. april 2016 der henviser til sin beslutning af 8. september 2015 om udnyttelse af potentialet i forskning og innovation i den blå økonomi til at skabe vækst og beskæftigelse ( 1 ), der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. maj 2013»Handlingsplan for en havstrategi for Atlanterhavsområdet: Grundlaget for intelligent og bæredygtig vækst for alle«(com(2013)0279), der henviser til Kommissionens grønbog af 29. august 2012 med titlen»viden om havene 2020 fra kortlægning af havbunden til oceanografiske prognoser«(com(2012)0473), der henviser til sin beslutning af 2. juli 2013 om blå vækst: fremme af bæredygtig vækst inden for skibsfart, søtransport og turisme i EU ( 2 ), der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. februar 2014 om en europæisk strategi til øget vækst og beskæftigelse inden for kyst- og havturisme (COM(2014)0086), der henviser til forretningsordenens artikel 52, der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A8-0044/2016), A. der henviser til, at kystfiskeri tegner sig for 80 % af den europæiske fiskerflåde og sammen med skaldyrsfiskeri garanterer et højt beskæftigelsesniveau i kystområder, på øer og i regionerne i den yderste periferi, og at det generelt udgør en socialt og miljømæssigt bæredygtig fiskeriform, der har et betydeligt potentiale; der henviser til, at dets indflydelse på kyst- og øområdernes sociale og kulturelle karakteristika og deres kulturarv er af en ganske særlig og mangfoldig art; B. der henviser til, at det meste kystfiskeri og fiskeri omkring øerne udgør en traditionel form for kommercielt fiskeri, dvs. en livsform og en vigtig levevej samt den vigtigste fiskerikilde til direkte og indirekte jobskabelse, især i områder, der er afhængige af kystfiskeri, og som kræver særlige foranstaltninger og støtte til fremme af vækst og udvikling; C. der henviser til, at kystfiskeri varierer betydeligt mellem de enkelte medlemsstater og også mellem forskellige kystregioner inden for samme medlemsstat, hvad angår dets grundlæggende definition og særtræk en situation, som det vil være nødvendigt at rette op på og harmonisere som led i den fælles fiskeripolitik i fremtiden og til, at der er betydelige forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til geografi, klima, økosystemer og socioøkonomiske faktorer; D. der henviser til, at der er forskelle, hvad angår særtrækkene ved kystfiskeri i de forskellige havområder i Den Europæiske Union, såsom i Adriaterhavet og Middelhavet som helhed, som adskiller sig fra de forhold, der gør sig gældende med hensyn til fiskeri på åbent hav i Atlanterhavet, herunder langs kysten i Fransk Guyana og i Det Indiske Ocean; E. der henviser til, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 af 15. maj 2014 om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) definerer kystfiskeri af mindre omfang som fiskeri, der udøves af fiskerfartøjer med en længde overalt på under 12 m, som ikke anvender trukne fiskeredskaber, og der henviser til, at dette er den eneste definition af kystfiskeri i EU-lovgivningen; F. der henviser til, at den reviderede fælles fiskeripolitik har regionalisering som en af sine hjørnesten, i erkendelse af at central forvaltning ikke er hensigtsmæssig med tanke på europæisk fiskeris store mangfoldighed; der henviser til, at regionalisering og en decentral tilgang som følge af selve de karakteristika, der kendetegner kystfiskeri og fiskeri omkring øerne, er af særlig stor betydning i denne sektor og de samfund, det tjener; ( 1 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0291. ( 2 ) EUT C 75 af , s. 24.

90 C 58/84 DA Den Europæiske Unions Tidende Tirsdag den 12. april 2016 G. der henviser til, at de foranstaltninger, der finansieres af EHFF, kan nyde godt af en mulig forhøjelse af støtteintensiteten på 30 point, hvis de vedrører kystfiskeri af mindre omfang; H. der henviser til, at der i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 af 15. maj 2014 om EHFF i medlemsstater, hvor over fartøjer kan betragtes som fiskerfartøjer til kystfiskeri af mindre omfang, skal udarbejdes en handlingsplan for udvikling, konkurrenceevne og bæredygtighed for kystfiskeri af mindre omfang; I. der henviser til, at kystfiskeriet bør forvaltes i henhold til forordning (EU) nr. 1380/2013, idet der tages højde for diversiteten af flådens fiskeriudstyr, geografiske og klimarelaterede begrænsninger, teknikker og fiskebestande i de enkelte medlemsstater og i de enkelte fiskerizoner, hvilket bidrager til bevarelse af lokale traditioner og fiskerirelaterede aktiviteter; J. der henviser til, eftersom hvert enkelt fiskeriområde har sine egne særlige karakteristika, kan udveksling af oplysninger og god praksis mellem de forskellige områder bidrage betydeligt til at forbedre fiskeriets indvirkning på miljøet og de marine økosystemer og også give mulighed for bedre interaktion mellem alle de menneskelige og økonomiske aktiviteter, som finder sted i og omkring kystområderne; K. der henviser til, at indtægterne fra ikke-industrielt fiskeri er faldet betydeligt som følge af den betydelige stigning i driftsomkostningerne, navnlig på grund af de stigende brændstofpriser og på grund af fiskenes lavere værdi ved første salg, hvilket ofte nødvendiggør en øget fiskeriindsats; L. der henviser til, at forvaltningen af forskellige bestande af flere primære målarter har lagt alvorlige restriktioner på fiskeri og små fiskersamfund i mange regioner; M. der henviser til, at der i kystfiskeri hovedsagelig benyttes traditionelle fiskeriredskaber og -teknikker, såsom»almadraba«-bundgarnsfælder, som på grund af deres særtræk bestemmer identiteten og levemåden i kystområderne, og at der er et afgørende behov for at bevare brugen heraf og beskytte dem som en del af den kulturelle, historiske og traditionelle arv; N. der henviser til, at ikke-industrielt fiskeri bidrager til kyst- og øsamfunds muligheder for at overleve, for så vidt angår kontrol med stigende affolkning, kampen imod aldring i fiskerisektoren og arbejdsløshed; der henviser til, at udvikling og innovation kan spille en afgørende rolle for jobskabelse i disse lokalsamfund; der endvidere henviser til, at der i ikke-industrielt fiskeri i visse områder anvendes gamle fiskeriredskaber og -teknikker, som er mere miljøvenlige, og som har mindre indvirkning på situationen for de truede bestande; O. der henviser til, at ikke-industrielt kystfiskeri og traditionelt fiskeri er miljøvenligt og skaber den grundlæggende økonomiske byggesten til vedligeholdelse, udvikling og beskæftigelse i kyst- og øsamfund; P. der henviser til, at klassificeringen af trukne redskaber i henhold til Middelhavsforordningen også omfatter trawlnet og vod, selv om andre klassifikationer såsom Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisationens klassifikation anser vod for at udgøre en særskilt gruppe af fiskeriredskaber; der henviser til, at bestemmelserne vedrørende trukne trawlnet ikke bør gælde for traditionelle kystvod, som bruges til at fange arter, der ikke er truede; Q. der henviser til, at der på trods af talen om innovation og diversificering af fiskerisektoren skal tages hensyn til, at et enormt fiskerisamfund er yderst afhængigt af traditionelle og gamle former for fiskeri;

91 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/85 Tirsdag den 12. april 2016 R. der henviser til, at den nye fælles fiskeripolitik anerkender vigtigheden af de fiskeriafhængige kyst- og øområder; der henviser til, at den opgave, der påhviler medlemsstaterne med hensyn til at sikre en passende levestandard for dem, der er afhængige af fiskeriaktiviteter, bidrage til opnåelsen af en sådan levestandard i forbindelse med kystfiskeri samt fremme bæredygtigt kystfiskeri og diversificering af aktiviteterne inden for fiskeriet og indkomst for dem, der bor i disse kystområder, idet der tages hensyn til dets kulturelle, socioøkonomiske og miljømæssige faktorer, også skal omfatte, at der lægges vægt på betydningen af uddannelse og sundhed og sikkerhed til søs for fiskerne, hvilket er i overensstemmelse med den særlige beskyttelse, der gælder i henhold til artikel 174 i TEUF; S. der henviser til, at den nye forordning om den fælles fiskeripolitik giver fortrinsadgang til fiskere, der driver fiskeri af mindre omfang, kystfiskere og traditionelle fiksere inden for en zone på 12 sømil, dvs. i den mest følsomme del af EU's farvande, og der henviser til, at Kommissionen ved sin evaluering af den gamle forordning om den fælles fiskeripolitik fandt frem til, at 12-sømilezonerne var en af de få succeser i den gamle forvaltningsordning, som gav anledning til adskillige konflikter med andre overlappende menneskelige aktiviteter på kyststrækningen, hvad angår udnyttelsen af områder og ressourcer; T. der henviser til, at der, når der vedtages foranstaltninger især foranstaltninger i relation til fiskerisektoren ifølge artikel 349 i TEUF skal tages hensyn til de særlige karakteristika og begrænsninger, der gør sig gældende for regionerne i den yderste periferi, idet der lægges vægt på deres geografiske isolation, afsides beliggenhed og de oceaniske betingelser i en ofte yderst specifik regional sammenhæng, hvor selvforsyning er nødvendig, hvad angår fødevareproduktion; U. der henviser til, at det bør bemærkes, at kystfiskeri på grund af de særlige geografiske kendetegn ved regionerne i den yderste periferi og deres store afstand til Europa er afgørende for den økonomiske udvikling i disse regioner; V. der henviser til, at kystfiskeri i regionerne i den yderste periferi også står over for konkurrence fra skibe, der ikke sejler under EU-flag, og som benytter samme fiskeriområder og fisker efter de samme arter for at sælge dem på de samme markeder, i tillæg til konkurrencen fra lande uden for EU, som er underlagt helt andre driftsudgifter samt forskriftsmæssige, sundhedsmæssige og miljømæssige begrænsninger; der i denne sammenhæng henviser til, at alle bestræbelser på at støtte lokal udvikling og selvforsyning, hvad angår fødevareproduktion, ikke ville føre til noget, medmindre de understøttes af specifikke EU-politikker i disse regioner; W. der henviser til, at i regionerne i den yderste periferi bidrager marin akvakultur, sammen med kystfiskeri, til økonomisk udvikling og levering af friske fødevarer til lokalområdet; X. der henviser til, at størsteparten af kystområderne, især dem i de sydeuropæiske lande og øområderne, står over for en betydelig økonomisk afmatning, som bevirker affolkning og fraflytning af indbyggere, der søger muligheder i områder med bedre udsigt til beskæftigelse og uddannelse; Y. der henviser til, at den europæiske krise har vist, at Europa er nødt til at diversificere sine økonomiske aktiviteter, og at det er vigtigt at analysere nye modeller for innovation og viden, der kan skabe nye arbejdspladser på lokalt niveau; Z. der henviser til, at nogle kystfiskeriområder er beliggende tæt på økonomisk udviklede regioner og turistmål, men ikke desto mindre er ude af stand til at opnå tilstrækkelig økonomisk vækst; der henviser til, at presset i retning af at bruge havets ressourcer allerede vokser i disse regioner, og at fiskeriet fortrænges af turismen, selv om de to sektorer er kompatible og komplementære; AA. der henviser til, at logbøger ofte udgør en administrativ byrde for små kystfiskerivirksomheder, og at større fleksibilitet ville være ønskelig; AB. der henviser til, at presset på kystområderne fra turistsektoren hovedsagelig forårsages af visse specifikke aktiviteter, som f.eks. ukontrolleret rekreativt fiskeri, der i visse områder lægger pres på havets ressourcer og påvirker forretningsmulighederne for dem, der lever i traditionelle fiskeriområder;

92 C 58/86 DA Den Europæiske Unions Tidende Tirsdag den 12. april 2016 AC. der henviser til, at grundlæggelsen af lokale aktionsgrupper inden for fiskeriet i områder, der er afhængige af fiskeri, er afgørende, idet sådanne grupper anerkendes som et nyttigt instrument, der giver lejlighed og mulighed for en diversificering af aktiviteterne inden for fiskeri, hvilket i sidste instans fører til en generel udvikling af kyst- og øområderne og til social samhørighed i disse regioner, og at der derfor er behov for yderligere at øge de økonomiske ressourcer for at gøre det muligt for disse grupper at opstå og handle i de relevante områder; AD. der henviser til, at kvindelige skaldyrsfiskere stadig er usynlige, og at kvinder generelt set er underrepræsenteret i fiskerisektoren; AE. der henviser til, at kvinder, der arbejder i den maritime sektor som vodbindere, proviantleverandører, aflæssere og pakkeriarbejdere, forbliver usynlige som gruppe; AF. der henviser til, at den økonomiske krise også gør sig bemærket i fiskerisektoren, navnlig for de befolkningsgrupper, der er hårdest ramt af arbejdsløshed, som f.eks. unge og kvinder, og at diversificering og innovation derfor er nødvendige for at øge beskæftigelsen, drage fordel af nye muligheder såsom blå og grøn udvikling og for at forhindre marginalisering af fiskeriet i udviklingsområder og afsidesliggende områder; der henviser til, at en særlig opmærksomhed bør rettes imod faglig uddannelse; AG. der henviser til, at diversificering i kyst- og øområder kan gennemføres via aktiviteter i forbindelse med markedsføring og salg af fiskeprodukter, gastronomi, turisme, kulturel, historisk og traditionel arv, miljøet og grøn vækst; AH. der henviser til, at begrebet»den blå økonomi«er under udvikling og kunne give et kraftigt skub til vækst og økonomisk udvikling samt skabelse af beskæftigelse, navnlig i kyst- og øområder, kyst- og østater samt i regionerne i den yderste periferi; AI. der henviser til, at kyst- og øsamfund, har en grundlæggende interesse i gennemførelsen af begrebet blå økonomi; AJ. der henviser til, at EU-initiativet Innovationsunionen har anerkendt og identificeret mangler, der begrænser og forhindrer udvikling af forskning og innovation, såsom utilstrækkelige investeringer i videnskab, mangel på tilstrækkelig data om have og oceaner, utilstrækkelig finansiering og manglende samarbejde mellem den private og den offentlige sektor; AK. der henviser til, at udviklingen af den blå økonomi ville bidrage til den økonomiske vækst generelt og især i kystområder, øområder samt regionerne i den yderste periferi og at det netop er de regioner, der er afhængige af fiskeri, der har en vigtig rolle at spille i udvikling af innovationer, og som bør inddrages under enhver fase af udviklingen af den blå økonomi; AL. der henviser til, at miljøet og økonomien går hånd i hånd i fiskerisektoren på samme måde som i andre sektorer; der henviser til, at udvikling af den blå økonomi derfor bør være rettet mod den sociale økonomi og mod bæredygtige og miljøvenlige projekter og aktiviteter, der har til formål at indføre kystaktiviteter, der er under udvikling, og bevare havmiljøet og havenes biologiske mangfoldighed som helhed, med særlig støtte til miljøvenlige ikke-industrielle fiskeriaktiviteter, som fremmer biodiversitet; der henviser til, at disse projekter og aktiviteter også skal være bæredygtige ud fra et socialt og økonomisk synspunkt, således at ikke-industrielt fiskeri forbliver levedygtigt; AM. der henviser til, at den blå økonomi også kan bidrage til at skabe sikkerhed ombord på fiskerfartøjer og forbedre fiskernes arbejdsvilkår og daglige trivsel; AN. der henviser til, at miljø- og selektivitetsmålene gælder på samme måde over hele linjen, men at det vil være problematisk for små fartøjer at overholde forpligtelsen til at lande udsmid;

93 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/87 Tirsdag den 12. april 2016 AO. der henviser til, at menneskeskabte påvirkninger, dvs. menneskelige aktiviteter, i kystområder er blevet undervurderet i forbindelse med miljøbeskyttelsesspørgsmål; der henviser til, at de kumulative virkninger af forskellige aktiviteter i kystregionerne ikke er blevet tilstrækkeligt anerkendt eller vurderet; der henviser til, at aktiviteter, der finder sted i nogle områder, såsom søtransport, turisme, ukontrolleret og belastende rekreativt fiskeri i visse områder, salg af arter, der opnås ved denne aktivitet, krybskytteri, udledning af by- og industrispildevand fra hovedlandet m.m., i særlig grad påvirker fiskeriet; AP. der henviser til, at viden om havmiljøet, især det marine økosystems tilstand, er afgørende for at kunne vurdere de forskellige aktiviteters indvirkning på miljøet, ligesom det er afgørende at fastlægge passende beskyttelsesforanstaltninger og overvågningsprogrammer med henblik på at fremme genoprettelsen af fiskebestande, bæredygtig udnyttelse af ressourcer samt udvikling af innovationer; der henviser til, at oplysningerne om havmiljøet er utilstrækkelige og mangelfuldt systematiseret; AQ. der henviser til, at ulovligt fiskeri i visse regioner udgør en reel trusse for den fortsatte eksistens af ikke-industrielt kystfiskeri og truer bevarelsen af fiskeressourcer og biodiversitet; AR. der henviser til, at den integrerede havpolitik har til formål at imødegå de nye udfordringer, som havene, industrien og fiskere i hele Europa står over for, lige fra miljøbeskyttelse til udvikling af kystområder, ved hjælp af akvakultur, nautisk turisme eller andre økonomiske aktiviteter i forbindelse med blå vækst; 1. opfordrer Kommissionen til at tilpasse definitionen af kystfiskeri, kystfiskeri af mindre omfang og traditionelt fiskeri i overensstemmelse med de socioøkonomiske karakteristika og særtræk i de forskellige regioner, snarere end udelukkende baseret på fiskefartøjernes størrelse og kapacitet, eftersom de nuværende EU-bestemmelser ikke er tilfredsstillende; foreslår, at der gøres brug af regionalisering med henblik på at tilpasse definitionen af kystfiskeri fra sag til sag i overensstemmelse med det enkelte fiskeris karakteristika; foreslår, at der tages hensyn til et antal vejledende kriterier såsom fartøjernes størrelse, det anvendte fiskeriudstyr, selektiviteten af fiskeriteknikkerne, fiskeriturenes varighed, og hvorvidt fartøjets ejer er om bord, de traditionelle former for iværksættervirksomhed og ejendoms- og forretningsstrukturer, der traditionelt findes i disse områder, inddragelsen af udvindingssektoren i aktiviteter forbundet med forarbejdning og salg, udvindingsaktiviteternes virkelige art og omfang samt andre faktorer knyttet til traditionelle aktiviteter, støtte fra virksomheder eller indflydelsen på lokalsamfundene; 2. opfordrer Kommissionen til at overveje muligheden af kystfiskeri af mindre omfang i øsamfund, der traditionelt er afhængige af fiskeri for deres levebrød, og som er beskæftiget med fiskeri hele året rundt; 3. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til gradvist at øge kvoterne til ikke-industrielt fiskeri for at styrke denne socialt og økologisk bæredygtige form for fiskeri; 4. opfordrer Kommissionen til at støtte innovative projekter og juridiske bestemmelser, der fremmer udviklingen af kystog øområder samt regioner i den yderste periferi, idet der tages hensyn til diversiteten af de socioøkonomiske aktiviteter, som et middel til at sætte skub i de positive eksterne virkninger af ikke-industrielt fiskeri, både med hensyn til social og økonomisk samhørighed og miljøbeskyttelse ved hjælp af nye former for støtte inden for rammerne af den eksisterende EUfinansiering; understreger, at prioriteten skal gives til projekter, der er rettet mod bæredygtig jobskabelse og -bevarelse, øget inddragelse af udvindingssektoren i forarbejdning og salg, fremme af iværksætteriformer, der er knyttet til den sociale økonomi, fremme af korte markedskæder, indførelse af nye teknologier i markedsføring og salg af fiskerivarer og -tjenesteydelser, innovation i udviklingen af nye varer og tjenesteydelser samt bevarelse og beskyttelse af traditionelle roller; 5. mener, at revisionen af rammebestemmelserne for tekniske foranstaltninger skal tage hensyn til kystfiskeriets særlige forhold og give mulighed for visse undtagelser, forudsat at de er begrundet, i forbindelse med regionalisering;

94 C 58/88 DA Den Europæiske Unions Tidende Tirsdag den 12. april opfordrer Kommissionen til at koordinere en undersøgelse på europæisk plan for at fastslå virkningen af det rekreative kystfiskeri på traditionelle fiskeriaktiviteter og også at fastlægge de parametre, som er nødvendige for at begrænse rekreativt kystfiskeri i visse områder; opfordrer til øget overvågning af denne aktivitet for at undgå eventuel interferens mellem udvindingssektoren og disse fremgangsmåder, som allerede er et problem i regionerne i den yderste periferi med vigtige turismesektorer; 7. opfordrer medlemsstaterne til at prioritere kystfiskeri af mindre omfang ved tildeling af EHFF-støtte og at strømline procedurerne for erhvervsdrivende inden for disse former for fiskeri; 8. opfordrer indtrængende de involverede myndigheder til at fremme disse aktiviteter for at sikre at alle lokale aktører, sammenslutninger af iværksættere, forskningsinstitutter inden for fiskeri og oceanografi, universiteter, teknologicentre og lokale og regionale institutioner deltager i innovationsprocessen med henblik på at hjælpe projekter med at indføre omfattende foranstaltninger, forbedre deres udsigt til finansiering samt give dem tilstrækkelig støtte til at opfylde de betingelser, der er fastsat i Den Europæiske Fiskerifond; 9. opfordrer Kommissionen til at stå til ansvar over for Europa-Parlamentet med hensyn til de handlingsplaner for kystfiskeri af mindre omfangs udvikling, konkurrenceevne og bæredygtighed, som medlemsstaterne har udarbejdet i forbindelse med EHFF; 10. opfordrer Kommissionen til at gennemføre de nødvendige foranstaltninger for at støtte de forskellige grupper af kvinder i den maritime sektor og derved fremme deres deltagelse og repræsentation inden for alle områder, både i beslutningstagerroller og fiskeriaktiviteter; 11. opfordrer Kommissionen til at indføre særlige foranstaltninger for at anerkende og forbedre arbejdsvilkårene for kvinder, der arbejder som vodbindere, proviantleverandører, aflæssere og pakkeriarbejdere; 12. opfordrer Kommissionen til i nært samarbejde med medlemsstaterne at styrke Støtteenheden for Netværket af Fiskeriområder (FARNET), som yder væsentlig hjælp til de lokale aktionsgrupper inden for fiskeriet; 13. opfordrer Kommissionen til at fremme og sætte skub i oprettelsen og arbejdet udført af lokale aktionsgrupper inden for fiskerisektoren (FLAG) ved at øge de økonomiske ressourcer, da disse grupper giver løbende støtte og rådgivning direkte til fiskerisektoren og således fremmer en social inklusiv og bæredygtig udviklingsmodel i fiskeriområder, hvilket inspirerer unge og kvinder til at blive involveret i nye forretningsprojekter og bidrage til innovation, modernisering af infrastrukturen, økonomiske investeringer og diversificering, samt lokale forvaltningsplaner fra selve fiskeriet; opfordrer Kommissionen til at styrke de kompetente myndigheders rolle og beføjelser med hensyn til udviklingen af nye innovative aktiviteter og til at have et tæt samarbejde med de forskellige sektoroperatører; 14. opfordrer Kommissionen til at bidrage til at styrke den rolle, som fiskerisamfund spiller inden for lokaludviklingen og i forvaltning af lokale fiskeressourcer og maritime aktiviteter; 15. opfordrer Kommissionen til at overveje den særlige rolle, som kvinder har i økonomien i kystområder, og til at handle i overensstemmelse hermed, således som det allerede er tilfældet i landbrugserhvervet; opfordrer til at anerkende det beløb, som kvinder i accessoriske roller bidrager med til BNP, og navnlig relevansen af deres bidrag i husholdninger, hvor den kønsbaserede arbejdsdeling traditionelt betød, at indtjening kun var en mandlig aktivitet; opfordrer til anerkendelse af faglige kvalifikationer på alle niveauer af traditionelle kvindelige roller i sektoren, og til, at der oprettes særlige programmer, der har til formål at støtte iværksætteri hos kvinder i disse områder; 16. opfordrer Kommissionen til at fremme og støtte investeringer i diversificeringen af fiskerisektoren gennem udvikling af supplerende aktiviteter og alsidigheden i karrierer inden for fiskeriet, herunder investering i fartøjer, sikkerhedsudstyr, uddannelse, miljøtjenester inden for aktiviteterne i fiskerisektoren samt kulturelle og uddannelsesmæssige aktiviteter, idet der navnlig lægges vægt på at beskytte miljøet og fremme bæredygtig vækst; understreger, at den centrale målsætning må være at finansiere aktiviteter, som er socialt, miljømæssigt og økonomisk levedygtige og i stand til at skabe beskæftigelse, især for unge og kvinder; understreger, at akvakultur i havområder er forenelig med og et supplement til kystfiskeri i regionerne i den yderste periferi, og opfordrer Kommissionen til at støtte udviklingen af opdræt og forædlingsteknikker i de varme farvande i tropiske og subtropiske områder; opfordrer Kommissionen til at fremhæve den rolle, som kvinder spiller i forbindelse med ikke-industrielt kystfiskeri og alle dertil knyttede aktiviteter;

95 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/89 Tirsdag den 12. april opfordrer Kommissionen til at fremme skabelse og udviklingen af fisketurisme med det formål at anvende en differentieret forretningsstrategi, der er hensigtsmæssigt i forhold til potentialet i dette segment og i stand til at opfylde dets behov mere effektivt samt arbejde hen imod en ny form for turisme, hvor de centrale krav bl.a. er kvalitet, fleksibilitet, innovation og bevarelse af den historiske og kulturelle arv i fiskeriområder samt miljø og sundhed; opfordrer Kommissionen til også at fremme og støtte investering i fiskeri inden for turisme for at skabe differentierede kapaciteter på turismeområdet ved at fremme gastronomi i forbindelse med ikke-industrielle fiskeprodukter, fisketurismeaktiviteter, undervands- og dykningsturisme etc., og derved udnytte fiskeritraditionen og en specifik fiskeriregions potentielle tiltrækningskraft til økonomisk indtjening på en bæredygtig måde; 18. understreger, at vandsportsaktiviteter har stigende betydning med henblik på at styrke lokalsamfundene, især uden for sæsonen, ved hjælp af nye undervands- og dykningsaktiviteter og anden vandsport, som f.eks. surfing eller bodyboarding; 19. opfordrer af hensyn til fremme af etablering og udvikling af fiskeriturisme Kommissionen til aktivt at fremme og støtte investeringer i diversificeringen af fiskeriet inden for kultur og kunst som en del af den traditionelle arv (håndværk, musik og dans) og til at støtte investeringer i fremme af tradition, historie og fiskeriarv generelt (fiskeriredskaber, teknikker, historiske dokumenter etc.) ved at åbne museer og arrangere udstillinger, der har nær forbindelse med kystfiskeri; 20. opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at tillade blandet anvendelse af fartøjer, som er bestemt til udvindingsaktiviteter, således at de, samtidig med at de bevarer dette formål, også kan anvendes til andre former for aktiviteter i forbindelse med fritids- og turistsektoren, såsom informationsdage om sejlads eller aktiviteter i forbindelse med forarbejdning, undervisning eller gastronomi osv., i overensstemmelse med systemet i landdistrikterne, der omfatter landbrugsskoler og landbrugsturisme; 21. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til via deres styrende organer at sikre, at kystfiskeri af mindre omfang modtager en rimelig andel af støtten fra EHFF, særlig i betragtning af de administrative byrder, der pålægges dem; 22. opfordrer Kommissionen til at indføre foranstaltninger, der tilskynder til og fremmer mobilitet mellem erhverv med tilknytning til havet; 23. opfordrer til, at resultaterne af forskning og projekter, der finansieres fra det offentlige budget, gøres offentligt tilgængelige under visse betingelser, og at der sikres en mere effektiv videregivelse og adgang til de foreliggende oplysninger om have og oceaner, og til at de nuværende administrative hindringer, der står i vejen for vækst og udvikling af innovation fjernes; 24. opfordrer Kommissionen til at forbedre lovgivningen ved at indføre mekanismer for at føre tilsyn med en retfærdig fordeling af kvoter til fiskeri af mindre omfang med hensyn til fælles arter; 25. understreger, at fiskeriet vigtigste produkt er selve fisken, og at det er afgørende at styrke de forskellige former for anvendelse af fisk, herunder konserves og anvendelsen af biprodukter af fisk; opfordrer Kommissionen til aktivt at fremme og støtte investeringer i diversificeringen af fiskeriet, hvad angår markedsføring og forarbejdning af lokale fiskeprodukter, og til at fremme udviklingen af lokale distributionskanaler, fremme disse produkter gennem skabelse af lokale kendetegn og/eller varemærker for friske produkter og ved at understøtte skabelsen af lokale virksomhedsprojekter med sigte på at udøve disse aktiviteter; understreger, at fremme af innovation på denne måde navnlig skal omfatte udvikling af etiketter og mærkninger, der garanterer kvaliteten af lokale fiskeprodukter; 26. opfordrer til større fleksibilitet med hensyn til logbog for fartøjer på under 12 m, navnlig for så vidt angår kravet om, at dokumenter skal fremsendes inden for 48 timer, da dette er en betydelig administrativ byrde; foreslår i denne forbindelse, at fartøjer, der sælger alle deres fisk på auktion, fritages for denne forpligtelse, eftersom det i disse tilfælde vil være muligt at få de ønskede oplysninger uden at pålægge en unødig administrativ byrde; 27. opfordrer til, at der oprettes beskyttede havområder, hvilket vil fremme bæredygtige fiskeressourcer og lette kontrollen med og bekæmpelsen af IUU-fiskeri (ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri); understreger behovet for, at EU giver medlemsstaterne tilstrækkelig vejledning, koordinationsbistand og støtte med hensyn hertil;

96 C 58/90 DA Den Europæiske Unions Tidende Tirsdag den 12. april opfordrer til udtrykkelig støtte til det arbejde, der udføres af kvinder, da de spiller en vigtig rolle i forbindelse med ikke-industrielt fiskeri; understreger navnlig de vigtige opgaver, der udføres af kvinder i forarbejdningskæden og deres grundlæggende rolle i skaldyrsfiskeriet; 29. bemærker, at kystfiskeri i regionerne i den yderste periferi er berettiget til støtte efter en kompensationsordning, der er anerkendt i medfør af EHFF på grund af de betydelige meromkostninger, den medfører; opfordrer Kommissionen til at udvide denne ordning ved at tilføje en specifik mekanisme for regionerne i den yderste periferi, der svarer til POSEIordningen i landbrugssektoren; 30. opfordrer Kommissionen til at støtte lancering af friske råvarer, der er fremkommet ved ikke-industrielt fiskeri, skaldyrsfiskeri og bæredygtig ekstensiv akvakultur i lille målestok, i offentlige kantiner (uddannelsesinstitutioner, hospitaler, restauranter osv.); 31. understreger, at regionerne i den yderste periferi har særlige karakteristika, som følge af deres fjerne beliggenhed og økarakter; understreger, at disse særlige karakteristika indebærer meromkostninger for kystfiskeri i disse regioner, og at disse ekstraomkostninger bør kompenseres fuldt ud inden for rammerne af EHFF; 32. understreger, at kystfiskerflåder i regionerne i den yderste periferi ofte består af aldrende fartøjer, der forårsager problemer, hvad angår sikkerheden om bord; opfordrer Kommissionen til at foreslå en revision af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 af 15. maj 2014 om EHFF med henblik på at give støtte til fornyelse af små kystfiskerfartøjer i regionerne i den yderste periferi, forudsat, at dette ikke øger kapaciteten; 33. opfodrer Kommissionen og medlemsstaterne til at give adgang til data om havene og miljøet med henblik på at fremme gennemsigtighed, innovation og udvikling, og for at garantere alle interesserede parter adgang til videnskabelige oplysninger, som er udviklet med støtte fra offentlig samfinansiering; 34. understreger, at havene og områderne langs med og tæt på kysterne har et potentiale, der i vid udstrækning er uudforsket, for så vidt angår energiuafhængighed, innovation og bæredygtig udvikling; mener, at EU s anerkendelse af dette potentiale og disse områders rolle vil gøre disse kyst- og øområder og regioner i den yderste periferi mere attraktive og fremme deres udvikling; 35. udtrykker bekymring over anvendelsen af Horisont 2020-programmet til den blå økonomi, eftersom det er det vigtigste program for forskning og udvikling af innovation på europæisk plan; støtter oprettelsen af et videns- og innovationsfællesskab (VIF) for den blå økonomi under Horisont 2020, der bidrager til at styrke aktiviteter i kystområderne gennem tværnationale offentlige/private partnerskaber; 36. støtter anvendelsen af midler afsat til innovation og blå vækst til at finansiere grundforskning, FoU, uddannelse, oprettelse af virksomheder, miljøbeskyttelse og lanceringen af innovative produkter og processer på markedet; 37. opfordrer Kommissionen til at yde støtte som en del af initiativer til direkte forvaltning af projektfinansiering, idet vægten lægges på kystfiskeri og udvikling af kystområder; 38. understreger vigtigheden af miljøbeskyttelsesinstrumenter, såsom miljøkonsekvensundersøgelsen for individuelle projekter og den strategiske miljøvurdering for strategier, planer og programmer, der bidrager til bæredygtigt fiskeri; 39. understreger betydningen af den integrerede havpolitik for de fiskeriafhængige regioners og forstår, at der er et stigende engagement i strategien for blå vækst; målet er at yde langsigtet støtte til bæredygtig vækst i forbindelse med alle havsektorer og maritime sektorer, samtidig med at man anerkender havenes vigtighed som kraftcentre, der skaber beskæftigelse i kystområderne.

97 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/91 Tirsdag den 12. april understreger, at kyst- og øområder såvel som regionerne i den yderste periferi er hovedaktørerne i udvikling af innovation, og at de skal inddrages i samtlige faser af udviklingen af den blå økonomi; 41. understreger betydningen af EHFF, som især har fokus rettet mod diversificering og innovation inden for fiskeriet, med henblik på at støtte fiskeri, der er socioøkonomisk og miljømæssigt bæredygtigt, innovativt, konkurrencedygtigt, effektivt og videnbaseret; støtter behovet for at styrke finansieringen af Den Europæiske Fiskerifonds fjerde akse med henblik på at støtte indbyggerne i fiskeriafhængige samfund og forbedre deres levestandard ved at udvikle nye aktiviteter; opfordrer Kommissionen til at validere de særlige regionale forhold så hurtigt som muligt; 42. understreger betydningen af at styrke forbindelserne mellem lokalsamfund og universiteter/teknologicentre, der vil bidrage afgørende til oprettelsen af nye virksomhedsvæksthuse, der muliggør udvikling af nye forretningsidéer i den maritime sektor; 43. opfordrer Kommissionen til aktivt at fremme projekter, der giver støtte til styrkelse af innovation og teknologisk udvikling, hvis mål er at udvikle eller introducere nye produkter, udstyr, teknikker samt nye eller forbedrede systemer for forvaltning og organisation; opfordrer Kommissionen til at fremme og tilskynde udveksling af oplysninger og god praksis mellem de forskellige fiskeriområder, således at udviklingen af innovative og bæredygtige fangstmetoder fremmes; mener, at det i denne forbindelse er afgørende at integrere moduler til uddannelse af iværksættere og til diversificering inden for professionelle søfarts- og fiskeriskoler; 44. opfordrer Kommissionen til at fremme skabelsen af nye, innovative virksomheder i fiskeriafhængige regioner og dermed skabe et incitament til iværksætteri og etablering af nye virksomheder med en god mulighed for succes i den maritime sektor, hvilket vil bidrage til diversificering af det traditionelle kystfiskeri, skabe arbejdspladser og tiltrække eller fastholde befolkningen; 45. opfordrer Kommissionen til at anvende en selektiv fremgangsmåde i forbindelse med udarbejdelsen af lovgivningsmæssige forslag om anvendelse af fiskeredskaber og -teknikker for at tage hensyn til den faktiske indflydelse, som disse redskaber og teknikker har på ikke-industrielle fiskeressourcer i hvert enkelt relevante område; opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle lovgivningsmæssige initiativer gøres til genstand for en grundig forudgående konsekvensanalyse under hensyntagen til de særlige forhold, der gælder i hvert enkelt fiskeriområde; føler, at en ikkeselektiv tilgang til brugen af fiskeriredskaber og -teknikker har alvorlig indvirkning på levedygtigheden af allerede marginaliserede kyst- og øsamfund, idet den forårsager øget affolkning og hindrer udvikling og innovation; mener, at positiv særbehandling bør anvendes til ikke-industrielt kystfiskeri; mener, at denne tilgang, som med tilfældet med forslaget om et forbud mod drivgarn, tyder på, at Kommissionen stadig er ved at tilpasse sig den decentraliserede reformerede fælles fiskeripolitik, som de lovgivende instanser valgte at vedtage; minder Kommissionen om dens forpligtelse til at operere inden for rammerne af regionaliseringen, som er fastsat i den nye forordning om den fælles fiskeripolitik; 46. bemærker, at økosystemerne ved kysterne er følsomme og opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at vurdere miljøvirkningerne af alle aktiviteter, der kan påvirke fiskebestandenes bæredygtighed, såsom søtransport, transport af affald, forurening af grundvandet, boreaktiviteter eller opførelse af nye turistfaciliteter langs kysten, i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet; 47. opfordrer Kommissionen til at lægge stor vægt på den socioøkonomiske relevans af ikke-industrielt kystfiskeri og fiskeri af mindre omfang inden for EU, vedtagelse af alternative metoder til at definere fartøjskategorier og diversificeringen af aktiviteterne i stærkt fiskeafhængige kystområder; bemærker, hvor vigtigt det er at indsamle en række videnskabelige oplysninger, som muliggør en bedre forvaltning af ikke-industrielt fiskeri, således at det bliver bæredygtigt ud fra et biologisk, socialt, økonomisk og miljømæssigt synspunkt; 48. opfordrer Kommissionen til at fremskynde processen for gennemførelsen af arbejdsmarkedets parters aftale om gennemførelse af Den Internationale Arbejdsorganisations 2007-konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren i en passende EU-retsakt;

98 C 58/92 DA Den Europæiske Unions Tidende Tirsdag den 12. april opfordrer Kommissionen til i overensstemmelse med den ekspertklassificering af fiskeriredskaber, der er fastlagt i Middelhavsforordningen, at tage hensyn til forskellene mellem trawlnet og vodnet med henblik på at fastsætte de bedste bestemmelser i retning af mere bæredygtig anvendelse af de enkelte nettyper under hensyntagen til den seneste videnskabelige rådgivning; 50. opfordrer Kommissionen til at sikre, at der gennemføres en revision af fiskebestandenes situation, hvad angår kystfiskeriet, og understreger nødvendigheden af, at der foretages en analyse af, hvilke virkninger fiskeri af mindre omfang har for fiskebestandene, idet man ikke glemmer de mere omfattende teknikker såsom tunfiskeri, i betragtning af at de arter, der fiskes ved kystfiskeri, er yderst værdifulde i socioøkonomisk henseende, selvom de kun udgør en lille andel af den samlede fangstmængde, men ikke desto mindre er meget vigtige for overlevelsen af de fiskere, hvis daglige indkomst afhænger af dem; 51. udtrykker bekymring over tabet af traditionelle fangstmetoder og -færdigheder som følge af ugunstige regulativer, der påvirker kystsamfund; 52. opfordrer Kommissionen til at ændre bestemmelsen om de tekniske specifikationer for fiskenet, herunder den mindste maskestørrelse, garnets højde, den afstand fra kysten og den dybde, hvor garn må anvendes, for at sikre en mere afbalanceret udnyttelse af fiskebestandene og bevare biodiversiteten; 53. opfordrer Kommissionen til at ændre bestemmelserne i den eksisterende forordning, der foreskriver den krævede afstand fra kysten og vanddybde, hvor fiskeriredskaber må anvendes, således at der tages hensyn til de særlige geografiske forhold i grænseområder mellem medlemsstaterne; 54. understreger nødvendigheden af en ændring af forordningen, hvad angår administrative foranstaltninger med henblik på bæredygtig udnyttelse af fiskeriressourcerne i Middelhavet, også kendt som»middelhavsforordningen«, som vedtoges i 2006, og som fastlægger regler for de tekniske karakteristika af redskaber og brugen heraf; mener, at denne forordning bør bringes i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitik, idet man dog skal holde sig for øje, at havområdet forvaltes i fællesskab med tredjelande, især målet om maksimalt bæredygtigt udbytte; 55. understreger behovet for en effektiv koordinering mellem medlemsstaterne for at sikre, at fiskerne får rettidige og omfattende oplysninger om gennemførelsen af de allerede eksisterende regler og eventuelle ændringer hertil; 56. opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af samhørighedspolitikken at fremme projekter, der vil bidrage til at beskytte kyst- og øområder som områder med traditionelt, kulturelt og historisk fiskeri og maritim historisk arv; 57. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende EU-midler til at støtte bæredygtighedscertificering af almadraba-fælder for at fremme anerkendelsen af denne fangstmetode og dens bidrag; 58. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

99 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/93 P8_TA(2016)0110 Den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension, herunder fiskeriaftaler Europa-Parlamentets beslutning af 12. april 2016 om fælles regler for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension, herunder fiskeriaftaler (2015/2091(INI)) (2018/C 058/10) Tirsdag den 12. april 2016 Europa-Parlamentet, der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF ( 1 ), der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 af 15. maj 2014 om Den Europæiske Havog Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2328/2003, (EF) nr. 861/2006, (EF) nr. 1198/2006 og (EF) nr. 791/2007 samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1255/2011 ( 2 ), der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), der henviser til FN's havretskonvention af 10. december 1982, der henviser til aftalen fra 1995 om gennemførelsen af bestemmelserne i De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982 vedrørende bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskebestande, der henviser til FN's Fødevare- og Landbrugsorganisations adfærdskodeks for ansvarligt fiskeri, som blev vedtaget i oktober 1995, og de tilknyttede instrumenter og retningslinjer, der henviser til begrebet sårbare marine økosystemer, der fremkom under drøftelser i FN's Generalforsamling og opnåede udbredelse efter vedtagelsen af FN's resolution 61/105 fra 2006, og til at sårbare marine økosystemer er områder, der kan være sårbare over for indvirkningen fra fiskeriaktiviteter, der henviser til de videnskabelige kriterier og retningslinjer, der blev fastlagt på Azorerne i 2009 med henblik på at identificere økologisk og biologisk signifikante marine områder og udpege repræsentative netværk af beskyttede marine områder i åbne farvande i verdenshavene samt dybhavslevesteder under konventionen om den biologiske mangfoldighed, der henviser til sin beslutning af 22. november 2012 om den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension ( 3 ), der henviser til konklusionerne fra Det Rådgivende Råd for Højsøflådens konference den 16. og 17. september 2015, der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 11/2015 af 20. oktober 2015 med titlen»forvalter Kommissionen EU's fiskeripartnerskabsaftaler hensigtsmæssigt?«, der henviser til forretningsordenens artikel 52, der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A8-0052/2016), ( 1 ) EUT L 354 af , s. 22. ( 2 ) EUT L 149 af , s. 1. ( 3 ) EUT C 419 af , s. 175.

100 C 58/94 DA Den Europæiske Unions Tidende Tirsdag den 12. april 2016 A. der henviser til, at antallet af overudnyttede bestande ifølge FN's Fødevare- og Landbrugsorganisations rapport fra 2014:»The State of World Fisheries and Aquaculture«steg uafbrudt frem til 2008 og faldt en smule i 2011; B. der henviser til, at EU er en af de vigtigste fiskeaktører i verden og historisk set har haft en stærk tilstedeværelse med vigtige aktiviteter på alle verdenshave grundet en kombination af fiskerflådens aktiviteter, EU-borgeres private investeringer, sit netværk af bilaterale fiskeriaftaler, sine regioner i den yderste periferi og sin deltagelse i alle større regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er), og at EU fremmer god praksis og respekt for menneskerettighederne; C. der henviser til, at multilateralisme og internationalt samarbejde, herunder bilateralt samarbejde, er en forudsætning for en bæredygtig forvaltning af verdens fiskeressourcer; der henviser til, at EU har en nøglerolle at spille i den globale styring af havene og oceanerne, og at den fælles fiskeripolitik bør bygge på en ambitiøs vision, der er i overensstemmelse med den interne dimension, der er fastlagt i grundforordningen om emnet; D. der henviser til, at FAO for nylig har offentliggjort frivillige retningslinjer for bæredygtigt ikke-industrielt fiskeri, som indeholder mål for dette fiskeri, navnlig i udviklingslandene; E. der henviser til, at EU er et betydeligt marked for fiskerivarer (både fisk fanget af EU's egne flåder samt importeret) og den største importør af disse varer, idet EU forbruger 11 % af verdens fiskeproduktion målt i volumen og importerer 24 % af fiskerivarerne målt i værdi, selv om den kun tegner sig for 8 % af den globale fangst; der henviser til, at EU har en omfattende forarbejdningsindustri med en vigtig social dimension, der bør bevares; F. der henviser til, at den eksterne dimension af den nye fælles fiskeripolitik omfatter internationale aftaler og fiskeri i områder uden for national jurisdiktion, at konventionen om den biologiske mangfoldighed og FAO opfordrer til, at der identificeres økologisk og biologisk vigtige marine områder samt sårbare marine økosystemer, og at beskyttede marine områder er vigtige redskaber for en økosystembaseret forvaltning, hvilket er anerkendt af regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er); G. der henviser til, at fangstkvoterne i RFFO'er primært har været baseret på historiske fangstniveauer, hvilket førte til, at de udviklede lande fik præferenceadgang til de globale fiskebestande; der henviser til, at der ifølge de tildelingskriterier, som nogle RFFO'er har opstillet, nu skal tages hensyn til det fiskeri, der drives af kystlande, som også er udviklingslande, og som i generationer har været afhængige af fiskeressourcerne i de nærtliggende farvande, hvilket er en kendsgerning, som EU fortsat må respektere; H. der henviser til, at det er væsentligt at skelne mellem aftalerne med landene i nord, Norge, Island og Færøerne, og bæredygtige fiskeripartnerskabsaftaler, som involverer andre lande; I. der henviser til, at EU bør bestræbe sig på at opnå sammenhæng i udviklingspolitikken i henhold til artikel 201, stk. 1, i TEUF, hvori det hedder, at»unionen tager hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i forbindelse med iværksættelse af politikker, der kan påvirke udviklingslandene«; J. der henviser til, at der i nogle tilfælde er utilstrækkelige data om bestandenes tilstand og om lokale og tredjelandes flåders samlede optag i forbindelse med fiskebestande, som EU fanger i tredjelandes farvande, hvilket gør det vanskeligt at vurdere niveauet i overskydende fiskebestande som krævet i FN's havretskonvention (UNCLOS); der henviser til, at der er behov for at øge mængden af sådanne data og deres gennemsigtighed; K. der henviser til, at EU bør træffe alle relevante foranstaltninger til at sikre, at aftaler om bæredygtigt fiskeri med tredjelande er til gensidig interesse for EU og de pågældende tredjelande, herunder deres lokalbefolkning og fiskerisektorer;

101 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/95 Tirsdag den 12. april 2016 L. der henviser til, at problemet med piratvirksomhed også har negative konsekvenser for regioner, hvor der drives fiskeri, der er reguleret inden for rammerne af bilaterale og multilaterale fiskeriaftaler; 1. glæder sig over, at der i grundforordningen om den fælles fiskeripolitik for første gang er indføjet et kapitel om den eksterne dimension, hvori indgår mindstebetingelser for bilaterale aftaler, en forpligtelse til at fremme et samarbejde mellem RFFO'er og overensstemmelse mellem de foranstaltninger, som disse træffer, en eksplicit henvisning til fælles standarder både i og uden for EU-farvande og en erklæring om, at foranstaltninger skal baseres på bedste foreliggende videnskabelige rådgivning; 2. understreger vigtigheden af at sikre konsekvens mellem fiskeripolitik, miljøpolitik, handelspolitik og udviklingssamarbejde; 3. anerkender betydningen af at opretholde og udvide kohærens og kompatibilitet i det eksisterende retsgrundlag; 4. opfordrer til forstærket samarbejde mellem de relevante organer for fiskeri i Kommissionen, nemlig GD for Maritime Anliggender og Fiskeri, GD for Internationalt Samarbejde og Udvikling og GD for Handel; 5. understreger, at det er afgørende, at EU og de partnere, som den har indgået bilaterale og andre aftaler med, fremmer miljømæssigt, økonomisk og socialt bæredygtigt fiskeri baseret på gennemsigtighed og deltagelse af ikkestatslige interessenter, navnlig erhvervsgrupper, der lever af fiskeri, for at sikre en fremtid for kystsamfund, det marine miljø, udviklingen af lokal industri, den beskæftigelse, der genereres af fiskeri, forarbejdning og handel samt fiskeriets bidrag til fødevaresikkerhed; 6. understreger vigtigheden af at fremme beskyttelse af økosystemer og bevare fiskebestandene over de niveauer, der kan give maksimalt bæredygtigt udbytte, da mere rigelige fiskebestande er en vigtig forudsætning for udviklingen af tredjelandes kystfiskerisamfund i overensstemmelse med FAO s vejledende retningslinjer for bæredygtigt ikke-industrielt fiskeri; 7. understreger, at det er nødvendigt at støtte udviklingen af lokale samfund, der hovedsagelig lever af fiskeri og aktiviteter i tilknytning til fiskerindustrien; understreger behovet for at støtte foranstaltninger til fremme af overførsel af teknologiser og knowhow, kapacitetsstyring, partnerskaber mellem flere forskellige interessenter og andre investeringer til gavn for fiskeriindustrien; 8. minder om, at de miljøstandarder, der også bør gælde for EU's eksterne dimension, omfatter gennemførelse af økosystemtilgangen for fiskeriforvaltning og af forsigtighedstilgangen med henblik på at genopbygge og opretholde de udnyttede bestande på niveauer, der er højere end de niveauer, som giver maksimalt bæredygtigt udbytte, inden udgangen af 2015, hvor det er muligt, og senest i 2020 for alle bestande; 9. understreger, at alle aspekter af den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension skal baseres på et ligeværdigt og gensidigt fordelagtigt forhold mellem EU, dens medlemsstater og dens partnere globalt, uanset om der er tale om et bilateralt (bæredygtige fiskeripartnerskabsaftaler) eller multilateralt forhold (RFFO'er), med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling af den lokale fiskeriindustri; understreger, at en sådan ligeværdighed også bør afspejles i EU's handelsaftaler med tredjelande i overensstemmelse med kravet om udviklingsvenlig politikkohærens; 10. opfordrer Kommissionen til i den eksterne dimension af den fælles fiskeripolitik at indføje hensyntagen til regionerne i den yderste periferi, herunder bilaterale aftaler, der er undertegnet med tredjelande, for at sikre, at den gavner lokale fiskerier i regionerne i den yderste periferi; 11. anerkender den indsats, Det Rådgivende Råd for Højsøflåden har ydet med at udvikle sin holdning til den eksterne dimension af den reviderede fælles fiskeripolitik og gennemførelsen deraf i samarbejde med aktører fra tredjelande; 12. understreger, at EU i sine eksterne fiskerirelaterede aktiviteter (fangst, forarbejdning og afsætning) bør fremme sine højeste miljømæssige og sociale standarder og gennemføre strenge og effektive kontrol- og inspektionsforanstaltninger og samtidig sikre gennemsigtighed i alle sine aktiviteter med det formål at sikre lige konkurrencevilkår på EU's marked;

102 C 58/96 DA Den Europæiske Unions Tidende Tirsdag den 12. april anerkender den rolle, som den eksterne dimension af den fælles fiskeripolitik spiller for beskæftigelsen (både i og uden for EU) og for forsyningen med fisk på EU's markeder (og på lokale markeder i nogle tilfælde) samt som et redskab, hvorigennem EU kan yde teknisk, finansiel og videnskabelig bistand til tredjelande, navnlig gennem støtte til forbedringer inden for videnskabelige undersøgelser, kontrol- og overvågningsordninger og udvikling af havneinfrastruktur; 14. glæder sig over de betydelige forbedringer i de seneste år i den måde, som EU forvalter den eksterne dimension af den fælles fiskeripolitik på, både med hensyn til bæredygtige fiskeripartnerskabsaftaler og gennemførelsen heraf, hvilket har ført til, at EU-flåder generelt er blandt de mest progressive højsøflåder hvad angår overholdelse af høje sociale og miljømæssige standarder; mener, at EU bør fremme sådanne miljømæssige og sociale standarder på internationalt plan via RFFO'er og sit netværk af bæredygtige fiskeripartnerskabsaftaler; 15. er klar over, at når EU-flåden indstiller sine aktiviteter inden for et givent fiskeri, kan dens fiskerirettigheder overgå til andre flåder, hvis standarder for bevaring, forvaltning og bæredygtighed er betydeligt lavere end EU's; 16. mener, at sektorstøtte til fiskerisektoren i lande, som der er indgået bæredygtige fiskeripartnerskabsaftaler med, er afgørende for at imødekomme deres stigende behov med hensyn til fiskeriforvaltning, videnskabelig undersøgelseskapacitet, anlæg og vedligeholdelse af infrastruktur, uddannelse af fiskeriinspektører og besætningsmedlemmer samt for at forbedre forsyningen med og adgangen til fisk og dermed fødevaresikkerheden for befolkningerne i de pågældende lande gennem støtte til det arbejde, der ydes af kvinder i fiskerisektoren; 17. fastholder derfor nødvendigheden af en bedre sammenkobling mellem den sektorstøtte, der ydes under fiskeriaftaler, og de instrumenter, der er til rådighed til udviklingssamarbejde, navnlig Den Europæiske Udviklingsfond, og af fuld gennemsigtighed i finansieringen af fiskeriprojekter og i anvendelsen af sektorstøtte for at sikre, at EU-midler anvendes korrekt; 18. gentager behovet for bedre videnskabelig information om ressourcernes tilstand og fangst-/indsatsdata for fiskeri uden for EU's farvande, navnlig i visse udviklingskyststaters farvande, til hvilket formål der kan indsættes med midler fra Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og Den Europæiske Udviklingsfond; 19. bemærker, at selv om et af de vigtigste mål for fiskeripartnerskabsaftalerne er udelukkende at fiske efter overskudsbestande, så har dette ifølge den seneste beretning fra EU's Revisionsret om fiskeripartnerskabsaftaler vist sig at være meget vanskeligt at gennemføre i praksis,»fordi der mangler pålidelige oplysninger om fiskebestande og om den fiskeriindsats, der gøres af de nationale fiskerflåder og af de andre udenlandske fiskerflåder, som partnerlandene også har givet adgang«; understreger i denne forbindelse betydningen af pålidelige videnskabelige data og af uafhængige efterfølgende evalueringer om effektiviteten af fiskeripartnerskabsaftaler; 20. understreger, at EU gennem sine bæredygtige fiskeripartnerskabsaftaler og sit arbejde i RFFO'er bør fremme harmonisering af betingelserne for adgang til afrikanske farvande for alle udenlandske flåder med henblik på tun, små pelagiske bestande og bundfiskearter med det formål at skabe gunstige betingelser for fiskere, der driver bæredygtigt og ansvarligt fiskeri; 21. opfordrer til udbygning af uafhængige observatørprogrammer, der bidrager til overvågning af fiskeri og indsamling af videnskabelige data; 22. er overbevist om, at det kun er gennem regional fiskeriforvaltning, herunder observatørprogrammer og inspektionsog kontrolsystemer (i havne og farvande) på regionalt plan, at en bæredygtig og retfærdig udnyttelse kan udvikles for stærkt vandrende fiskebestande og fælles og delte bestande som krævet af UNCLOS og FN-aftalen om fælles fiskebestande;

103 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/97 Tirsdag den 12. april bemærker, at der findes en lovramme for regional forvaltning af stærkt vandrende arter og mange andre bestande gennem RFFO'en for tun og andre RFFO'er, selv om nogle fiskerier fortsat ikke er omfattet af RFFO-netværket, og opfordrer Kommissionen til at arbejde på at sikre, at alle relevante fiskerier forvaltes af en RFFO så snart som muligt; 24. anmoder Kommissionen om at bevilge flere budgetmidler til RFFO'erne, da de spiller en central rolle med hensyn til at bekæmpe ulovligt, urapporteret og ureguleret (IUU-) fiskeri; 25. er bekymret over, at visse andre fiskerier, navnlig efter delte bestande, der ikke findes i højsøområder, endnu ikke har et effektivt forum for regionalt samarbejde og forvaltning; mener, at dette er et alvorligt problem, navnlig for bestandene af små pelagiske arter i Vestafrika på grund af deres strategiske betydning for fødevaresikkerheden som for nylig bemærket i en rådgivende udtalelse fra Den Internationale Havretsdomstol ( 1 ); 26. opfordrer EU til at udnytte sin indflydelse til at sikre, at alle fiskerier, der har en regional dimension, forvaltes af en RFFO; opfordrer navnlig EU til at arbejde for, at Komitéen for Fiskeriet i det Østlige Centrale Atlanterhav (CECAF) bliver en egentlig RFFO med beslutningstagende myndighed og ikke blot et regionalt rådgivende organ om fiskeri under FAO; 27. er overbevist om, at der med hensyn til EU-flåders adgang til andet fiskeri (f.eks. bundfiskearter) er behov for, at EU fremmer foranstaltninger, der gælder for alle, for at sikre harmoni mellem industrielle og ikke-industrielle flåder, hvilket eventuelt vil kræve et system med zoner, som gør det muligt at beskytte den lokale ikke-industrielle fiskerisektor; 28. opfordrer til, at der foretages yderligere undersøgelser og ydes større beskyttelse af dybhavsarter og levesteder, primært for arter, der er særligt følsomme eller af afgørende betydning for økosystemets bæredygtighed på lang sigt; 29. opfordrer Kommissionen til at fremme en afbalanceret tildeling af fiskerirettigheder i RFFO'er med hensyntagen både til den miljømæssige og sociale indvirkning, behov med hensyn til fødevaresikkerhed og udviklingslandenes ønske om at udvikle deres egne fiskerier; bemærker, at enhver omfordeling bør omfatte alle flåder, både flåder til fjernfiskeri og nationale flåder, og baseres på relevante tildelingskriterier, der måtte være udviklet af den relevante RFFO; 30. påskønner kravet i grundforordningen om, at alle tredjelandsflåder, der driver fiskeri i et land, som EU har en bæredygtig fiskeripartnerskabsaftale med, skal underlægges lignende adgangsbetingelser med henblik på fremme af bæredygtige fiskerier, da det er en vigtig foranstaltning til at sikre, at andre højsøflåder opererer efter samme standarder som EU og ikke undergraver dem; opfordrer Kommissionen til konsekvent at fastholde dette krav; 31. opfordrer EU til at udnytte sit netværk af bæredygtige fiskeripartnerskabsaftaler og forhandlinger i RFFO'er til at sikre, at vores partnerlande begrænser alle højsøflåders adgang til overskudsbestande som krævet af UNCLOS og den fælles fiskeripolitik, og sådan som EU gør det, og til at give præferenceadgang til de flåder, der anvender den mest miljømæssige og socialt bæredygtige praksis for det pågældende område og de pågældende bestande; 32. er bekymret for den mulige afbrydelse af fiskeriaktiviteterne mellem to protokoller, når forhandlingerne om en ny protokol trækker ud; anmoder Kommissionen om at garantere den juridiske og økonomiske sikkerhed for fiskerne ved at sørge for, at fiskeriet kan fortsætte mellem to protokoller; ( 1 ) Rådgivende udtalelse af 2. april 2015 fra Den Internationale Havretsdomstol som svar på anmodning indgivet af Den Subregionale Kommission for Fiskeriet (SRFC)

104 C 58/98 DA Den Europæiske Unions Tidende Tirsdag den 12. april anerkender betydningen af at etablere en bredere ramme med udviklingslande, der ikke kun omfatter fiskeri, men også de forudgående og efterfølgende led i forsyningskæden; 34. opfordrer EU til at undgå at forhandle bæredygtige fiskeripartnerskabsaftaler med lande, hvor korruption er accepteret; 35. anerkender betydningen af at etablere en bredere ramme med udviklingslande, som integrerer fiskeriet sammen med udviklingsorienterede temaer; 36. anerkender betydningen af at anerkende fiskeritilladelser gennem diplomatiske kanaler; 37. anerkender fiskeriets betydning for udviklingslande, navnlig det ikke-industrielle fiskeri, på grund af dets bidrag til fødevaresikkerheden, den lokale økonomi og beskæftigelse for både mænd og kvinder, men er samtidig opmærksom på den rolle, som de industrielle fiskeriaktiviteter spiller, som foregår inden for en ansvarlig og gennemsigtig ramme, og som bidrager til den socioøkonomiske udvikling i kystområderne og forsyningen af fiskerivarer; 38. understreger, at det er nødvendigt, at EU overholder sin forpligtelse til at fremme miljømæssigt og socialt bæredygtigt fiskeri i udviklingslandene i alle EU-politikker, som har indvirkning på fiskeriet i udviklingslandene (bistand, handel, fiskeri); 39. understreger betydningen af at inkludere kvinder i hele værdikæden fra finansiering til forarbejdning og/eller afsætning af fiskevarer; mener, at man ved at fremme kvinders adgang til disse aktiviteter vil kunne styrke deres økonomiske og sociale myndiggørelse og derved vil kunne yde et vigtigt bidrag til mindskelse af ulighederne mellem kønnene; understreger, at der bør udvises mere opmærksomhed over for ligestillingsrelaterede prioriteter i EU's forbindelser med udviklingslande; 40. understreger nødvendigheden af ved hjælp af sektorstøtte at fremme den lokale udvikling og tilføre fiskerierne i partnerlandene større vægt, navnlig ved at styrke bæredygtig akvakultur, udvikle og bevare ikke-industrielt fiskeri, forbedre det videnskabelige kendskab til bestandenes tilstand og fremme private initiativer fra lokale aktører; anmoder EU om via bæredygtige fiskeripartnerskabsaftaler at fremme god forvaltning af offentlige indtægter fra fiskerisektoren og af den økonomiske godtgørelse; 41. mener, at EU bør tilskynde tredjelande og navnlig de lande, med hvem den forhandler om bæredygtige fiskeripartnerskabsaftaler, til at fastlægge en lovramme for joint ventures med EU og andre interesser i fangst-, forarbejdnings- og afsætningssektorer; mener, at en sådan ramme er det bedste middel til at sikre, at joint ventures indgås og fungerer i overensstemmelse med høje bæredygtigheds- og gennemsigtighedsstandarder som foreskrevet af den ændrede fælles fiskeripolitik, og derved også vil kunne give bedre retssikkerhed for EU-interesser med hensyn til støtte til udvikling af bæredygtige fiskerier i tredjelande; 42. understreger, at gennemsigtighed, ansvarlighed og inddragelse af interessenter skal betragtes som centrale elementer i EU s fiskeriforbindelser med tredjelande; 43. understreger, at europæiske investeringer i tredjelandes fiskerier i form af joint ventures skal være dækket af den fælles fiskeripolitik; understreger, at EU gennem sine bæredygtige fiskeripartnerskabsaftaler bør fremme en dialog med partnerlandene om fastlæggelse af en lovramme for at sikre, at joint ventures inden for fangst-, forarbejdnings- og afsætningssektorer, der indgås med partnere fra EU eller andre lande, fungerer på en gennemsigtig måde og ikke konkurrerer med den lokale ikke-industrielle sektor og bidrager til udviklingsmålene for det pågældende land; 44. er opmærksom på Revisionsrettens beretning, som understreger, at underudnyttelsen af de tonnagekvoter, der er fastlagt i visse af de seneste protokoller, medfører høje omkostninger; opfordrer derfor Kommissionen til at undgå unødvendige omkostninger for EU-budgettet på dette område så vidt muligt;

105 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/99 Tirsdag den 12. april mener, at Europa-Parlamentet bør have en mere aktiv rolle end den, der følger af den nuværende godkendelsesprocedure, og understreger, at det bør orienteres omgående og fuldt ud på alle trin i procedurerne vedrørende indgåelse eller fornyelse af fiskeripartnerskabsaftaler for at øge gennemsigtigheden og den demokratiske ansvarlighed i forbindelse med protokollerne; 46. anerkender betydningen af den eksterne dimension af den fælles fiskeripolitik for skabelsen af beskæftigelse både i EU og i vore partnerlande, herunder gennem ansættelse af lokale besætninger i forbindelse med bæredygtige fiskeripartnerskabsaftaler; opfordrer EU-fartøjer til så vidt muligt at losse deres fangster i partnerlandene til den første forarbejdning; anmoder om, at instrumenter til beskyttelse af arbejdstagere og anstændige arbejdsvilkår inkluderes i de europæiske bestemmelser om fiskerianliggender (navnlig i forbindelse med Den Internationale Arbejdsorganisations konvention 188) og bæredygtige fiskeripartnerskabsaftaler for at sikre ensartede arbejdsvilkår og lønninger, ensartet beskyttelse af arbejdstagerrettigheder og uddannelsesniveauer og EU-borgere og andre statsborgere; 47. påskønner gennemsigtighedsbestemmelserne i den seneste protokol med Mauretanien, hvori Mauretanien forpligter sig til at offentliggøre alle aftaler med stater eller private enheder, der indrømmer udenlandske fartøjer adgang til Mauretaniens eksklusive økonomiske zone, og opfordrer til, at der indføjes sådanne gennemsigtighedsbestemmelser i alle bæredygtige fiskeripartnerskabsaftaler; 48. glæder sig ligeledes over, at protokollen med Mauretanien giver EU's flåde prioriteret adgang til overskudsfiskeri i dette land, og opfordrer Kommissionen til at følge dette eksempel, når den forhandler protokoller med andre tredjelande, under hensyntagen til de strenge bæredygtighedskrav, som EU-flåden skal leve op til; 49. opfordrer kraftigt Kommissionen til at sikre, at der indgår lignende bestemmelser i andre fremtidige protokoller, hvilket vil føre til en stærkt forbedret gennemsigtighed hvad angår den samlede fiskeriindsats og adgangsbetingelserne; anmoder om detaljerede oplysninger om de aggregerede fangster fra fartøjer fra alle flåder, der har fået tilladelse til at fiske i Mauretaniens farvande, og om, at de tilknyttede betingelser for adgang gøres offentligt tilgængelige; 50. anmoder Kommissionen om i de internationale organer, som den deltager i, at opfordre andre tredjestater til at offentliggøre vilkårene i andre aftaler, som de indgår med andre stater eller private aktører, herunder identiteten for de fartøjer, der har fået tilladelse til at fiske og deres aktiviteter og fangster; opfordrer ligeledes tredjelande til at overholde RFFO-beslutninger, der fremmer gennemsigtighed i fiskeriaftaler; 51. opfordrer andre tredjelande til at tage hensyn til henstillinger, beslutninger og afgørelser, der træffes af RFFO'er til fremme af gennemsigtigheden i fiskeriaftaler inden for de pågældende eksklusive økonomiske zoner; 52. mener, at Kommissionen snarest muligt bør forbedre gennemsigtigheden ved at oprette en database over alle private aftaler mellem eller på vegne af EU-redere og lokale eller regionale organer eller myndigheder eller tredjelande, som omfatter adgang til tredjelandsfiskerier, herunder adgangsbetingelserne, den tilladte flådekapacitet, fartøjernes identitet og deres fiskeriaktiviteter, og at denne database bør være offentligt tilgængelig med undtagelse af de dele, der indeholder forretningsmæssigt følsomme oplysninger; 53. bemærker, at skibsredere indgår private aftaler med regeringerne i tredjelande, der ikke er omfattet af den fælles fiskeripolitik; er bekymret over, at Kommissionen ikke systematisk underrettes om sådanne aftaler; er bekymret over, at dette under visse omstændigheder kan føre til illoyal konkurrence med udviklingslandenes lokale fiskersamfund samt med EU-skibsredere, som fisker under bilaterale aftaler; 54. mener, at fartøjer, der fisker under bestemmelserne i en bæredygtig fiskeripartnerskabsaftale, men som ikke opfylder deres forpligtelser, f.eks. forpligtelsen til at give deres medlemsstat de data, der kræves i henhold til deres fiskeritilladelse, bør pålægges sanktioner i overensstemmelse med kontrolforordningen og IUU-forordningen, herunder, hvor det er relevant, afslag på fiskeritilladelse;

106 C 58/100 DA Den Europæiske Unions Tidende Tirsdag den 12. april finder det beklageligt, at tidligere skøn for størrelsen af den»eksterne flåde«har anvendt indbyrdes forskellige definitioner for de fartøjer, der skal medregnes, med det resultat, at de eksisterende skøn ikke er sammenlignelige, hvilket gør det umuligt at udarbejde en undersøgelse af flådens størrelse og udvikling over tid, hvorved gennemsigtigheden begrænses voldsomt; opfordrer Kommissionen til at udvikle en definition af den eksterne flåde, som skal dække alle fartøjer, der driver fiskeri uden for EU's farvande, og til at tage behørig højde for de relevante særtræk i aftalerne med landene i nord, således at en historisk sammenligning bliver mulig; 56. bemærker, at til trods for den rolle, der varetages af Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM), så har forskelle i de regler, der gælder for EU's og tredjelandes flåder, som opererer i de samme fiskeriområder, skabt betragtelige problemer for europæiske fiskere; mener, at det er nødvendigt for EU at øge sin indsats i Middelhavet gennem et tættere samarbejde med lokale myndigheder, regionale organisationer, videnskabelige institutioner, overvågningsorganer og landebaserede fiskeriklynger; mener, at EU har en rolle at spille i løsningen af konflikter mellem fartøjer i Middelhavet, og anmoder Kommissionen om at overveje at støtte og bistå fiskere, som ofte udsættes for konfrontationer med tredjelandsfartøjer, og til at indgå et tættere samarbejde med lande på Middelhavets sydlige kyst; 57. påskønner offentliggørelsen for nylig af navnene på fartøjer, der sejler under EU-flag, og som har fået tilladelse til at fiske uden for EU's farvande, og kræver, at Kommissionen som en selvfølge offentliggør disse oplysninger, herunder data om deres aktiviteter og fangster; 58. bemærker, at gennemsigtighed er en forudsætning for høring og informeret deltagelse af fiskerisektorens interessenter, navnlig erhvervsdrivende, hvis levebrød afhænger af fiskeri; høring og deltagelse bør fremmes i bæredygtige fiskeripartnerskabsaftaler, herunder forhandling af aftaler og protokoller og gennemførelse heraf, fordeling og anvendelse af sektorstøtte, arbejde udført i RFFO'er, anvendelse af udviklingssamarbejdsprojekter osv.; 59. bemærker, at der i grundforordningen er indeholdt en bestemmelse, som kræver, at fartøjer, som forlader og efterfølgende vender tilbage til EU-registret, oplyser om deres aktiviteter inden deres tilbagevenden; mener, at dette krav bør skærpes, således at et fartøjs fulde flaghistorie skal indgives til Kommissionen og indføjes i Fælleskabets flåderegisterdatabase, inden fartøjet godkendes i registret; 60. anerkender EU's indsats for at bekæmpe IUU-fiskeri, som udgør en trussel mod fiskebestandene og illoyal konkurrence over for lovlige fiskere; anerkender IUU-forordningens bidrag til fremme af bæredygtigt fiskeri i verden; mener, at EU takket være sin centrale rolle som verdens førende marked for fisk har kapacitet til at sikre støtte fra andre stater, herunder dem, som det har indgået bæredygtige fiskeripartnerskabsaftaler med, og internationale aktører med henblik på at sikre en fælles tilgang og en effektiv global ordning til bekæmpelse af IUU-fiskeri; 61. støtter udviklingen af et fælles internationalt system til registrering af alle fartøjer, der sejler i internationale farvande; 62. kræver, at IUU-forordningen anvendes konsekvent, objektivt og gennemsigtigt på en ikke-diskriminerende og harmoniseret måde for at fremme lige vilkår for flåder og lande, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre dette; mener desuden, at hvis forordningen skal blive en succes, er det vigtigt, at den ikke underkastes kortsigtede behov i EU's handelspolitik eller udnyttes af EU-fiskeriinteresser som et redskab til ulige forbedring af konkurrenceevnen; 63. anmoder Kommissionen om at undersøge, hvordan overvejelserne vedrørende arbejdsvilkår kan inkluderes i IUUforordningen; 64. understreger, at bæredygtige fiskeripartnerskabsaftaler også bør sikre, at marine fiskeriprodukter er fuldt sporbare;

107 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/ mener, at bilaterale og multilaterale handelsaftaler, som EU forhandler om, skal fremme miljømæssigt bæredygtige og socialt retfærdige betingelser for produktionen af fiskerivarer i de berørte tredjelande gennem anvendelse af passende kvantitative og kvalitative restriktioner for adgang til EU's marked for ikke at underminere de fremskridt, der er opnået med bekæmpelse af IUU-fiskeri med denne forordning; mener endvidere, at disse betingelser skal være opfyldt for afsætning af alle fiskerivarer eller derivater af fisk på det europæiske marked, og at fiskerivarer og derivater af fisk, der ikke kan garantere opfyldelsen af disse betingelser eller af forbrugerbeskyttelseskrav, skal nægtes adgang til det europæiske marked; 66. mener, at forbrugerne skal være bekendt med de økonomiske, sociale og miljømæssige betingelser i forbindelse med fangst og forarbejdning af fisk; 67. foreslår, at der blandt bestemmelserne i bilaterale og multilaterale handelsaftaler bør indgå en eksplicit henvisning til IUU-forordningen, herunder de deri indeholdte standarder; råder Kommissionen til at foreslå en afbrydelse af handelsforbindelserne med et tredjeland, som er blevet identificeret under artikel 31 i IUU-forordningen; 68. opfordrer Kommissionen til i IUU-forordningen at indføre et system svarende til Traces-systemet (Trade Control and Expert System) med henblik på at kunne verificere og krydstjekke data vedrørende fangstattester og fartøjer eller til at fastsætte en minimumsgrænse for verificering af import af forarbejdede varer; 69. mener, at det er vigtigt at udstede detaljerede retningslinjer for og at overvåge indsatsen i lande, der har fået gule eller røde kort; 70. udtrykker sin tilfredshed med inddragelsen af sårbare fiskeriflåder i forbindelse med Atalanta-operationen og opfordrer til fortsat at støtte og beskytte EU-flådens aktiviteter; 71. mener, at FN's forhandlinger om et nyt system for styring af de internationale have i områder uden for national jurisdiktion bør have som målsætning at nå frem til en ordning, der gør det muligt at undersøge og på en retfærdig, bæredygtig og forsigtig måde at udnytte ressourcerne i internationale farvande, herunder det fortsatte arbejde med at identificere økologisk eller biologisk signifikante havområder med henblik på at skabe et sammenhængende netværk af beskyttede marine områder; 72. minder om Kommissionens forpligtelse som traktaternes vogter til at sikre, at medlemsstaterne opfylder kravene om fornøden omhu i forbindelse med deres flåder og borgeres eksterne aktiviteter, og opfordrer EU til at tage hensyn til Den Internationale Havretsdomstols nylige rådgivende udtalelse, hvori EU identificeres som flagstat i forbindelse med bilaterale fiskeriaftaler; 73. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen. Tirsdag den 12. april 2016

108 C 58/102 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 13. april 2016 P8_TA(2016)0119 Fornyelse af godkendelsen af aktivstoffet glyphosat Europa-Parlamentets beslutning af 13. april 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning om fornyelse af godkendelsen af aktivstoffet glyphosat i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ændring af bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (D044281/ /2624(RSP)) (2018/C 058/11) Europa-Parlamentet, der henviser til udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning om fornyelse af godkendelsen aktivstoffet glyphosat i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ændring af bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (D044281/01, der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF ( 1 ), særlig artikel 20, stk. 1, der henviser til artikel 11 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser ( 2 ), der henviser til artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed ( 3 ), der henviser til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, Conclusion on the peer review of the pesticide risk assessment of the active substance glyphosate ( 4 ), der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, der henviser til forretningsordenens artikel 106, stk. 2 og 3, A. der henviser til, at det systemiske herbicid glyphosat for øjeblikket har den højeste produktionsmængde på verdensplan blandt alle herbicider; der henviser til, at den globale anvendelse er steget dramatisk med en faktor på 260 i de sidste 40 år (fra ton i 1974 til ton i 2014) ( 5 ); B. der henviser til, at glyphosat er et ikke-selektivt herbicid, som udrydder alle former for græs; der henviser til, at det fungerer ved at gribe forstyrrende ind i den såkaldte shikimateproces, en proces som også findes i alger, bakterier og svampe; der henviser til, at subletale eksponeringer af E.coli og Salmonella enterica serovar typhimurium i kommercielle glyphosatblandinger har vist sig at medføre en ændret reaktion på antibiotika; ( 1 ) EUT L 309 af , s. 1. ( 2 ) EUT L 55 af , s. 13. ( 3 ) EFT L 31 af , s. 1. ( 4 ) ( 5 )

109 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/103 Onsdag den 13. april 2016 C. der henviser til, at 76 % af glyphosat på verdensplan anvendes i landbruget; der henviser til, at det også i vid udstrækning anvendes i skovbrug, byområder og haver; D. der henviser til, at der er konstateret glyphosat og/eller restkoncentrationer heraf i vand, jord, fødevarer og drikkevarer samt i ikke-spiselige produkter såvel som i det menneskelige legeme (f.eks. i urin og modermælk); E. der henviser til, at den almindelige befolkning først og fremmest eksponeres ved ophold i nærheden af sprøjtede områder, via privat brug og via kosten; der henviser til, at eksponeringen for glyphosat er stigende på grund af stigningen i den samlede mængde af glyphosat, der anvendes; der henviser til, at virkningen af glyphosat og af dets mest almindelige hjælpestoffer på menneskers sundhed skal kontrolleres regelmæssigt; F. der henviser til, at et aktivstof ifølge forordning (EF) nr. 1107/2009 kun kan godkendes, hvis det ikke er eller ikke skal klassificeres som kræftfremkaldende i kategori 1A eller 1B i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1272/2008, medmindre menneskers eksponering for aktivstoffet er ubetydelig, eller der er en alvorlig fare for plantesundheden, der ikke kan standses med andre tilgængelige midler; G. der henviser til, at Det Internationale Kræftforskningscenter (IARC) i marts 2015 klassificerede glyphosat som»sandsynligvis kræftfremkaldende hos mennesker«(gruppe 2A) på grundlag af»begrænsede beviser«for kræft hos mennesker (fra tilfælde af faktiske eksponeringer i den virkelige verden),»tilstrækkelige beviser«for kræft hos laboratoriedyr (fra undersøgelser med»ren«glyphosat) og»solid dokumentation«for mekanistisk information vedrørende kræftfremkaldende virkninger (for genotoksicitet og oxidativt stress) for både»ren«glyphosat og glyphosatblandinger; H. der henviser til, at de kriterier, der blev anvendt af IARC for gruppe 2A, svarer til dem for kategori 1B i forordning (EF) nr. 1272/2008; I. der ikke desto mindre henviser til, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) i november 2015 afsluttede et peer review af glyphosat og konkluderede, at»glyphosat næppe vil indebære en risiko for, at stoffet er kræftfremkaldende hos mennesker, og at dokumentationen ikke underbygger klassificering med hensyn til stoffets kræftfremkaldende virkninger i henhold til forordning (EF) nr. 1272/2008«; J. der henviser til, at der i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) / af XXX om fornyelse af godkendelsen aktivstoffet glyphosat i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ændring af bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (i det følgende benævnt»udkastet til gennemførelsesforordning«), baseret på en videnskabelig vurdering gennemført af BfR and EFSA, foreslås, at glyphosat tillades indtil den 30. juni 2031, dvs. i den længst mulige periode til enhver anvendelse med en begrænsning for et af hjælpestofferne, og at medlemsstaterne opretter en liste over hjælpestoffer, der ikke må indgå i plantebeskyttelsesmidler, uden nogen retligt bindende betingelser for dets anvendelse og kun med forbehold af bekræftende oplysninger om hormonforstyrrende egenskaber; K. der henviser til, at det erklærede formål med forordning (EF) nr. 1107/2009 er»gennem en harmonisering af bestemmelserne for markedsføring af plantebeskyttelsesmidler at sikre et højt beskyttelsesniveau for både menneskers og dyrs sundhed og miljøet og forbedre det indre markeds funktion samtidig med, at landbrugsproduktionen forbedres«; L. der henviser til, at det fremgår af ordlyden i forordning (EF) nr. 1107/2009, at dens bestemmelser»understøttes af forsigtighedsprincippet med henblik på at sikre, at aktivstoffer eller produkter, der markedsføres, ikke er til skade for menneskers sundhed eller for miljøet«; der henviser til, at det af ordlyden endvidere fremgår, at»medlemsstaterne navnlig ikke skal afholdes fra at anvende forsigtighedsprincippet i tilfælde af videnskabelig usikkerhed omkring de risici for menneskers og dyrs sundhed og miljøet, som en godkendelse af plantebeskyttelsesmidler ville kunne foranledige på deres territorium«;

110 C 58/104 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 13. april 2016 M. der henviser til, at i henhold til artikel 13, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1107/2009 skal enhver afgørelse om godkendelse/afvisning af godkendelse/betinget godkendelse af et aktivstof være baseret på Kommissionens reviderede vurderingsrapport og»andre forhold af relevans for den pågældende sag samt forsigtighedsprincippet, når betingelserne i artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 178/2002 er til stede«; N. der henviser til, at det artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 178/2002 fastsættes, at»i de særlige tilfælde, hvor det på baggrund af en vurdering af eksisterende oplysninger påvises, at der er mulighed for skadelige virkninger for sundheden, men hvor der stadig er videnskabelig usikkerhed, kan der vedtages sådanne midlertidige risikostyringsforanstaltninger, som er nødvendige for at sikre det høje sundhedsbeskyttelsesniveau, som Fællesskabet ønsker, medens det afventes, at der fremskaffes yderligere videnskabelige oplysninger med henblik på en mere fuldstændig risikovurdering«; O. der henviser til, at betingelserne for anvendelse af forsigtighedsprincippet som fastsat i forordning (EF) nr. 178/2002 klart er opfyldt i lyset af den igangværende kontrovers om glyphosats kræftfremkaldende egenskaber; P. der henviser til, at den maksimale periode for fornyelse af godkendelsen for aktivstoffer i henhold til artikel 14, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1107/2009 er 15 år; der henviser til, at godkendelsesperioden af hensyn til sikkerheden bør stå i forhold til de potentielle risici, der er forbundet med anvendelsen af disse stoffer, og at der i forbindelse med enhver beslutning om fornyelse af en godkendelse bør tages hensyn til de erfaringer, der er gjort i praksis med anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler indeholdende de pågældende stoffer, samt til den videnskabelige og teknologiske udvikling; Q. der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmand i hendes afgørelse i sag 12/2013/MDC af 18. februar 2016 om Europa-Kommissionens praksis med hensyn til godkendelse og markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (pesticider) opfordrede Kommissionen til at tage sin tilgang til udformningen og gennemførelsen af risikobegrænsende foranstaltninger (betingelser og begrænsninger) op til fornyet overvejelse med henblik på at indføre yderligere krav for at sikre, at Kommissionen ikke unddrager sig sit ansvar for at sikre effektiv beskyttelse af menneskers sundhed, dyrs sundhed og miljøet ved at give medlemsstaterne næsten ubegrænset beføjelser for så vidt angår fastlæggelsen af de risikobegrænsende foranstaltninger for potentielt farlige stoffer, eftersom standardformuleringer er meget generelle, og der kan sættes spørgsmålstegn ved, om de juridisk set overhovedet kan anses for at stille krav om risikobegrænsende foranstaltninger; R. der henviser til, at udkastet til gennemførelsesforordning imidlertid ikke indeholder nogen retligt bindende risikobegrænsende foranstaltninger, til trods for der er blevet konstateret en høj risiko på lang sigt ved næsten alle anvendelser af glyphosat for ikke-målhvirveldyr, der lever på land, herunder pattedyr og fugle; der henviser til, at anvendelse af det ikke-selektive herbicid glyphosat ikke alene udrydder uønsket ukrudt, men alle planter samt alger, bakterier og svampe og dermed har en uacceptabel indvirkning på biodiversiteten og økosystemet; der henviser til, at glyphosat dermed ikke overholder bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1107/2009, artikel 4, stk. 3, litra e), nr. iii); S. der henviser til, at adskillige medlemsstater allerede har truffet forholdsregler for at beskytte folkesundheden og miljøet; der henviser til, at der bør fastsættes klare og retligt bindende betingelser for dets anvendelse på EU-plan, hvis der skal opnås samme beskyttelsesniveau i alle medlemsstater i forbindelse med godkendelse af et aktivstof; T. der henviser til, at EFSA efter anmodning fra Kommissionen i sin vurdering tog hensyn til rapporten fra af Det Internationale Kræftforskningscenter (IARC), hvori glyphosat klassificeredes som sandsynligvis kræftfremkaldende hos mennesker; der henviser til, at EFSA's evaluering var baseret på omfattende dokumentation, herunder en række undersøgelser, som ikke var vurderet af IARC, og at dette ifølge EFSA er en af årsagerne til, at der blev nået frem til forskellige konklusioner;

111 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/105 Onsdag den 13. april 2016 U. der henviser til, at chefen for EFSA's pesticidkontor, der stod for vurderingen, beskrev visse undersøgelser, som ikke blev vurderet af IARC, som»vigtige«og»afgørende«; der henviser til, at EFSA hidtil har nægtet at offentliggøre disse undersøgelser, idet ansøgerne har hævdet, at en udbredelse ville skade deres forretningsmæssige interesser; der henviser til, at manglende offentliggørelse af undersøgelser gør det umuligt at foretage uafhængig videnskabelig kontrol; der henviser til, at EFSA ikke forelagde kontrollerbar dokumentation for, at en udbredelse ville være til skade for industrien i henhold til dens retlige forpligtelse i overensstemmelse med artikel 63 i forordning (EF) nr. 1107/2009; V. der henviser til, at i henhold til artikel 4, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter ( 1 ) afslår institutionerne at give aktindsigt i et dokument, hvis udbredelse ville være til skade for beskyttelsen af forretningsmæssige interesser, medmindre der er en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af dokumentet; der henviser til, at der i lyset af den igangværende strid mellem IARC og EFSA om et så offentligt relevant spørgsmål som kræft og den globale relevans af afgørelsen om fornyet godkendelse/betinget fornyet godkendelse eller ikke fornyet godkendelse af glyphosat er en klart mere tungtvejende interesse i udbredelsen af disse undersøgelser; W. der henviser til, at der ikke kun er alvorlig bekymring over glyphosats kræftfremkaldende virkninger, men også tvivl om den mulige virkning i forhold til dets hormonforstyrrende egenskaber; der henviser til, at da glyphosatbaserede blandinger har vist sig at have hormonforstyrrende stoffer i humane cellelinjer og i mangel af passende videnskabelige horisontale kriterier, kan en hormonforstyrrende virkning ikke udelukkes; der henviser til, at Kommissionen vil tilvejebringe standarder til definering af hormonforstyrrende stoffer inden udgangen af august 2016; X. der henviser til, at EFSA gav udtryk for, at en hormonforstyrrende virkning ikke kunne udelukkes, eftersom vurderingen ikke kunne gennemføres på grund af manglende data; der henviser til, at punkt 2.2. i bilag II til forordning (EF) nr. 1107/2009 fastlægger, at et aktivstof kun skal godkendes, hvis der indgives et komplet dossier; der henviser til, at dette er så meget desto vigtigere, da forordning (EF) nr. 1107/2009 fastlægger, at et aktivstof kun må godkendes, hvis det ikke anses for at have hormonforstyrrende egenskaber, der kan medføre skadelige virkninger for mennesker, medmindre menneskers eksponering for aktivstoffet er ubetydelig, eller der er en alvorlig fare for plantesundheden, der ikke kan standses med andre tilgængelige midler; Y. der henviser til, at det ikke er formålstjenligt for Kommissionen at afhjælpe denne mangel ved hjælp af bekræftende data, der indgives efter afgørelsen om godkendelse, eftersom proceduren med konfirmatoriske data kun bør gælde i visse undtagelsestilfælde som fastlagt i punkt 2 i bilag II til forordning (EF) nr. 1107/2009 og ikke bør vedrøre datakrav, der var gældende på det tidspunkt, hvor ansøgningen blev indgivet; Z. der henviser til, at der i de seneste to årtier er blevet samlet flere beviser på skadelige virkninger, især det faktum, at adskillige processer hos hvirveldyr kan påvirkes af glyphosat, der blandt andet kan bevirke hepatorenale skader og påvirke næringsstofbalancen gennem glyphosat-chelaterende virkning ( 2 ); AA. der henviser til, at den rapporterende medlemsstat i juli 2015 oplyste, at den agter at forelægge Det Europæiske Kemikalieagentur et dossier vedrørende den harmoniserede klassificering af glyphosat i henhold til forordning (EF) nr. 1272/2008, som er den relevante videnskabelige myndighed med hensyn til harmoniseret klassificering af kemiske stoffer; der henviser til, at ansøgningen var forventet ved udgangen af marts 2016; der henviser til, at beslutningsprocessen forventes at tage 18 måneder; ( 1 ) EFT L 145 af , s. 43. ( 2 )

112 C 58/106 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 13. april 2016 AB. der henviser til, at glyphosat for en stor dels vedkommende anvendes til at»udtørre«, dvs. til at dræbe den egentlige planteafgrøde inden høsten, for at fremskynde dens modning og lette høsten (også kendt som»green burndown«); der henviser til, at denne paksis ikke alene har betydelige skadelige indvirkninger på biodiversiteten, men også typisk medfører langt højere niveauer af restkoncentrationer i de endelige høstede produkter og således fører til, at mennesker i højere grad udsættes gennem fødeindtagelsen 1 ; der henviser til, at denne praksis også forurener stilkene på de behandlede afgrøder og således gør dem uegnede til dyrefoder; der henviser til, at det er uacceptabelt både ud fra hensynet til beskyttelse af den menneskelige sundhed og for miljøet at bruge et ikke-selektivt herbicid til sådanne formål ( 1 ); AC. der henviser til, at størstedelen af de genetisk modificerede afgrøder er resistente over for glyphosat ( 2 ); der henviser til, at 56 % af den globale anvendelse af glyphosat i 2012 var på glyphosatresistente genetisk modificerede afgrøder ( 3 ); AD. der henviser til, at Europa-Parlamentet i 2015 og 2016 gjorde indsigelse imod fire forskellige gennemførelsesretsakter fra Kommissionen, der vedrørte markedsføring af produkter, der indeholdt, bestod af eller var fremstillet af genetisk modificerede afgrøder ( 4 ) ( 5 ) ( 6 ) ( 7 ); der henviser til, at alle disse afgrøder blev genetisk modificeret til at blive resistente over for glyphosat; der henviser til, at tre af disse afgrøder også blev genetisk modificeret til at være resistente over for et andet herbicid, hvorved mange resistenser blev kombineret; AE. der henviser til, at det er velkendt, at den udbredte anvendelse af glyphosat på glyphosatresistente afgrøder i de sidste 20 år har ført til udvikling af resistent ukrudt, eftersom den gentagne anvendelse af glyphosat uden tilstrækkelig vekslen mellem ukrudtsmidler eller lugepraksis har vist sig at begunstige udviklingen af resistent ukrudt; der henviser til, at agro-biotekniske virksomheder føjer yderligere herbicidtolerante egenskaber til afgrøderne, hvilket er bevist af tre af de fire genetisk modificerede afgrøder, som Europa-Parlamentet gjorde indsigelse imod, en trædemølle, der kan føre til en forøgelse af ukrudtets multiresistens ( 8 ); der henviser til, at en sådan toksisk spiral ikke er bæredygtig; AF. der henviser til, at undersøgelser har vist, at integreret ukrudtsbekæmpelse baseret på afgrødediversificering, jordbearbejdningsordninger, såningsdatoer og mekanisk lugning kan reducere brugen af herbicider, idet høstudbyttet bevares, og disse metoder er mere bæredygtige og miljøvenlige og medfører væsentlige fordele i form af biodiversitet ( 9 ); ( 1 ) ( 2 ) ( 3 ) ( 4 ) Europa-Parlamentets beslutning af 16. december 2015 om Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2279 af 4. december 2015 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret NK603 T25-majs (MON-ØØ6Ø3-6 ACS-ZMØØ3-2), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/ 2003 (vedtagne tekster, P8_TA(2015)0456). ( 5 ) Europa-Parlamentets beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON MON (MON-877Ø5-6 MON ), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (vedtagne tekster, P8_TA(2016)0040). ( 6 ) Europa-Parlamentets beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne FG72 (MST-FGØ72-2), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (vedtagne tekster, P8_TA(2016)0038). ( 7 ) Europa-Parlamentets beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON MON (MON-877Ø8-6 MON ), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (vedtagne tekster, P8_TA(2016)0039). ( 8 ) ( 9 )

113 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/107 Onsdag den 13. april 2016 AG. der henviser til, at EFSA i 2015 fandt, at det rapporterede antal fastsættelser af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer (MRL'er) for visse pesticider, herunder glyphosat, var betydeligt under det antal, der var nødvendigt for at udlede statistisk velfunderede konklusioner; der henviser til, at rapporterende lande ifølge EFSA bør udvide rækkevidden af de analytiske metoder, der bruges til at håndhæve MRL'er, for at sikre, at sporingsraten og MRLoverskridelsesraten ikke influeres af det lave antal fastsættelser eller mangel på data fra visse lande ( 1 ); AH. der henviser til, at afstemningen om udkastet til gennemførelsesforordning om forlængelse af godkendelsen af aktivstoffet glyphosat i Det Stående Udvalg for Phytofarmaceutiske Produkter i marts 2016 blev udsat; AI. der henviser til, at det amerikanske Government Accountability Office (GAO) for nylig har vedtaget en henstilling til De Forenede Staters Food and Drug Administration om at vurdere risici og give oplysninger om restkoncentrationer af glyphosat i forbindelse med folkesundhed; 1. mener, at Kommissionens udkast til gennemførelsesforordning ikke sikrer et højt beskyttelsesniveau for både menneskers og dyrs sundhed og miljøet og undlader at anvende forsigtighedsprincippet og overskrider de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1107/2009; 2. opfordrer Kommissionen til at forelægge et nyt udkast til gennemførelsesforordning for bedre at kunne håndtere den bæredygtige anvendelse af herbicider, der indeholder glyphosat; opfordrer Kommissionen til at henstille, at medlemsstaterne især begrænser eller forbyder salg af glyphosat til ikke-erhvervsmæssige brugere og anmoder Kommissionen om sammen med eksperter fra medlemsstaterne at vurdere ikke-erhvervsmæssige brugeres anvendelse af plantebeskyttelsesprodukter samt at fremsætte forslag, at udvikle uddannelse af og anvendelsestilladelse for fagfolk, at give bedre oplysninger om anvendelsen af glyphosat og strengt at begrænse anvendelse af produkter, der indeholder det virksomme stof glyphosat, inden høsten; 3. opfordrer Kommissionen til ikke at forny godkendelsen af glyphosat for en periode på syv år; minder om, at ifølge forordning (EF) nr. 1107/2009 kan Kommissionen trække godkendelsen af et aktivt stof tilbage under dets godkendelsesperiode, hvis der er ny videnskabelig viden, der viser, at det ikke længere opfylder godkendelseskriterierne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremskynde deres arbejde med en liste over hjælpestoffer, der ikke må bruges i plantebeskyttelsesmidler; glæder sig over udelukkelsen af POEA-tallowamin fra anvendelse i plantebeskyttelsesprodukter, der indeholder glyphosat; 4. opfordrer navnlig Kommissionen til ikke at godkende nogen ikke-professionel anvendelse af glyphosat; 5. opfordrer navnlig Kommissionen til ikke at godkende nogen anvendelse af glyphosat i eller nær offentlige parker, offentlige legepladser eller offentlige haver; 6. opfordrer navnlig Kommissionen til ikke at godkende landbrugsmæssig anvendelse af glyphosat, hvor integrerede skadedyrsbekæmpelsessystemer er tilstrækkelige for den nødvendige ukrudtsbekæmpelse; 7. opfordrer Kommissionen til at revurdere sin godkendelse set i lyset af det dossier, der på nuværende tidspunkt er forelagt Det Europæiske Kemikalieagent vedrørende den harmoniserede klassificering af glyphosat i henhold til forordning (EF) nr. 1272/2008; 8. opfordrer Kommissionen til hurtigt at sikre en uafhængig gennemgang af den generelle giftighed og klassificeringen af glyphosat baseret på alle tilgængelige videnskabelige beviser, herunder beviset vedrørende glyphosats kræftfremkaldende virkninger samt mulige hormonforstyrrende egenskaber i henhold til de forventede videnskabelige horisontale kriterier for hormonforstyrrende stoffer; ( 1 )

114 C 58/108 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 13. april Kommissionen og EFSA til øjeblikkeligt at fremlægge alle de videnskabelige beviser, der har dannet grundlag for henholdsvis den positive klassificering af glyphosat og den foreslåede fornyede godkendelse, i betragtning af den meget tungtvejende offentlige interesse i udbredelsen; opfordrer endvidere Kommissionen til at gøre alle nødvendige bestræbelser på at fremme fuldstændig offentliggørelse af de videnskabelige beviser, der bruges i forbindelse med EU's evalueringsproces; opfordrer; 10. opfordrer Kommissionen til at give sit Levnedsmiddel- og Veterinærkontor til opgave at teste og overvåge restkoncentrationer af glyphosat i fødevarer og drikkevarer, der er produceret i EU, samt i importerede produkter; 11. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at finansiere forskning og innovation med henblik på alternative bæredygtige og omkostningseffektive løsninger til plantebeskyttelsesprodukter for at sikre et højt niveau for beskyttelse af mennesker og dyrs sundhed og for miljøet; 12. er af den opfattelse, at en passende opfølgning af denne beslutning er vigtig for tilliden til og mellem Den Europæiske Unions institutioner; 13. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

115 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/109 P8_TA(2016)0120 EU i et foranderligt globalt miljø en tættere forbundet, mere konfliktfyldt og mere kompleks verden Europa-Parlamentets beslutning af 13. april 2016 om EU i et foranderligt globalt miljø en tættere forbundet, mere konfliktfyldt og mere kompleks verden (2015/2272(INI)) (2018/C 058/12) Onsdag den 13. april 2016 Europa-Parlamentet, der henviser til EU-traktatens artikel 3, stk. 1, 2 og 5, artikel 21, især stk. 1, stk. 2, litra h), og stk. 3, andet afsnit, og artikel 8, 22, 24, 25, 26, 42 samt artikel 42, især stk. 7, og artikel 46, der henviser til artikel 222 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der henviser til den europæiske sikkerhedsstrategi (ESS) fra 2003 og til rapporten om gennemførelsen af den europæiske sikkerhedsstrategi fra 2008, der henviser til rapporten fra næstformanden/den højtstående repræsentant (NF/HR)»Den Europæiske Union i et foranderligt globalt miljø en tættere forbundet, mere konfliktfyldt og mere kompleks verden«, der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og den højtstående repræsentant»eu's samlede tilgang til eksterne konflikter og kriser«(join(2013)0030), der henviser til Kommissionens meddelelse»den europæiske dagsorden om sikkerhed«(com(2015)0185), der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og den højtstående repræsentant»revision af den europæiske naboskabspolitik«(join(2015)0050), der henviser til sin beslutning af 21. maj 2015 om gennemførelsen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (på grundlag af årsrapporten fra Rådet til Europa-Parlamentet om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik) ( 1 ), der henviser til sin beslutning af 21. januar 2016 om bestemmelsen om gensidigt forsvar (artikel 42, stk. 7,TEU) ( 2 ), der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 19. og 20. december 2013(EUCO 217/13) og af 25. og 26. juni 2015 (EUCO 22/15) og til Rådets konklusioner om FSFP den 18. maj 2015 (8971/15), der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1835 af 12. oktober 2015 om fastlæggelse af statutten, hjemstedet og de nærmere bestemmelser for Det Europæiske Forsvarsagenturs drift ( 3 ), der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og den højtstående repræsentant»eu-strategi for cybersikkerhed: Et åbent, sikkert og beskyttet cyberspace«(join(2013)0001), der henviser til Den Europæiske Unions strategi for maritim sikkerhed som vedtaget af Rådet den 24. juni 2014, ( 1 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0213. ( 2 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0019. ( 3 ) EUT L 266 af , s. 55.

116 C 58/110 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 13. april 2016 der henviser til NATO's strategiske koncept fra 2010 og til erklæringen fra NATO-topmødet i Wales i 2014, der henviser til sin beslutning af 17. december 2015 om årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden 2014 og Den Europæiske Unions politik på området ( 1 ), der henviser til EU's strategiramme og handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati som vedtaget af Rådet (udenrigsanliggender) den 25. juni 2012, der henviser til sin beslutning af 17. december 2015 om våbeneksport: Gennemførelse af fælles holdning 2008/944/ FUSP ( 2 ), der henviser til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, som vedtaget af FN's Generalforsamling i september 2015 og Parisaftalen om klimaændringer, der henviser til skrivelse fra Udvalget om International Handel, der henviser til forretningsordenens artikel 52, der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A8-0069/2016), A. der henviser til, at mange af EU's nuværende og fremtidige udfordringer er komplekse og indbyrdes forbundne, idet de skyldes statslige og ikke statslige aktører og i lige så høj grad opstår inden for som uden for de fælles grænser; der henviser til, at der er behov for at forbinde den lokale, regionale og globale kontekst; der henviser til, at stærkere politisk vilje og lederskab til resolutte fælles foranstaltninger fra EU's og dets medlemsstaters side er nødvendig for at imødegå disse udfordringer på proaktiv, kollektiv og effektiv vis, at beskytte EU's værdier og samfundsmodel og at omstille EU til en effektiv og mere strategisk aktør og bidrage til den globale sikkerhed; der henviser til, at EU's overordnede strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitikken skal bane vej for denne udvikling ved at definere det politiske niveau for EU som en international aktør; B. der henviser til, at EU skal anerkende det fulde omfang af forværringen af dets umiddelbare strategiske miljø og konsekvenserne heraf på lang sigt; der henviser til, at adskillige kriser opstår samtidig og i stigende grad har direkte konsekvenser inden for EU, og at dette betyder, at ingen medlemsstat kan reagere alene, og at europæerne bør udøve deres ansvar i fælleskab for at garantere deres sikkerhed; C. der henviser til, at de trusler mod den europæiske sikkerhedsstrategi, der blev identificeret i 2003 terrorisme, masseødelæggelsesvåben, regionale konflikter, statsopløsninger og organiseret kriminalitet for hovedpartens vedkommende stadig er relevante; der henviser til, at EU i dag står over for en række alvorlige og uforudsete udfordringer, som f.eks. revisionistiske magters forsøg på at ændre grænserne med magt ved at krænke folkeretten og at udfordre den regelbaserede verdensorden, klimaforandringer, langsom økonomisk vækst, store migrations- og flygtningestrømme, og den største flygtningekrise siden Anden Verdenskrig, foruden den teknologiske udvikling inden for rum- og kybernetik, økonomisk kriminalitet, spredning af nukleare våben og våbenkapløb, hybrid og asymmetrisk krigsførelse og hybride og asymmetriske trusler; D. der henviser til, at Europas sikkerhedsarkitektur har været baseret på Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE); der henviser til, at EU er en central aktør i OSCE; ( 1 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0470. ( 2 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0472.

117 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/111 Onsdag den 13. april 2016 E. der henviser til, at EU set i lyset af forværringen af sikkerheden på regionalt plan bør prioritere stabiliseringen af sit nærmeste nabolag, men uden at tilsidesætte sine globale forpligtelser; der henviser til, at sikkerhedskriserne på EU's dørtærskel forstærkes og skabes af globale tendenser, og omvendt at effektiv forvaltning af den regionale sikkerhed er en forudsætning for EU's kapacitet til at handle på globalt plan; F. der henviser til, at Det Europæiske Råd den 26. juni 2015 pålagde den højtstående repræsentant at fortsætte processen med strategiske overvejelser med henblik på i tæt samarbejde med medlemsstaterne at udarbejde en overordnet EUstrategi for udenrigs- og sikkerhedspolitik, som skal forelægges Det Europæiske Råd senest i juni 2016; G. der henviser til, at en hurtig og effektiv reaktion fra EU's side på trusler kræver en stærk solidaritet mellem medlemsstaterne, at barrierer overvindes og silomentaliteten nedbrydes inden for institutionerne, samt i de udenlandske repræsentationer under Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og medlemsstaterne, og at der afsættes tilstrækkelige og fleksible budgetmidler til støtte for opnåelsen af EU's interesser; der henviser til, at en effektiv europæisk strategi først og fremmest kræver en stærk politisk vilje og erkendelse af et fælles politisk mål blandt medlemsstaterne for at udvikle og anvende sande europæiske instrumenter; H. der henviser til, at trusler af forskellig art mod individuelle medlemsstater må ses som trusler mod Unionen som en helhed og kræver stærk enhed og solidaritet mellem medlemsstaterne og en konsekvent fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik; I. der henviser til, at den overordnede tilgang og en konsekvent og koordineret anvendelse af EU's eksterne og interne politikinstrumenter bør stå i centrum for den nye strategi; der henviser til, at EU's våbeneksport ikke kan betragtes som værende af direkte sikkerhedsinteresse for EU, og den fælles holdning 2008/944/FUSP bør tages i betragtning i forbindelse med udviklingen af en overordnet EU-strategi; der henviser til, at EU's primære mål er at fremme sine værdier og derved bidrage til fred, sikkerhed og bæredygtig udvikling af jorden samt solidaritet og gensidig respekt folkene imellem; der henviser til, at disse grundlæggende mål ikke bør overses, når EU træffer foranstaltninger til gennemførelse af sine interne og eksterne politikker; der henviser til, at selv når EU agerer for at fremme sine kommercielle interesser, bør det altid bestræbe sig på at sikre, at den indsats, der gøres, er i overensstemmelse med varetagelsen af opgaverne vedrørende fredsbevarelse og beskyttelse af menneskerettigheder; J. der henviser til, at EU i et så flygtigt og usikkert internationalt miljø bør råde over strategisk uafhængighed for at kunne garantere sin sikkerhed og fremme sine interesser og værdier; K. der henviser til, at menneskers sikkerhed bør være kernen i EU's overordnede strategi, og at der fuldt ud bør tages hensyn til FN's Sikkerhedsråds resolution 1325; L. der henviser til, at EU siden vedtagelsen af den europæiske sikkerhedsstrategi fra 2003 har fastsat målet om at opnå en international orden på grundlag af effektiv multilateralisme og de folkeretlige bestemmelser; M. der henviser til, at den nye strategi bør være i overensstemmelse med 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling; N. der henviser til, at den fremtidige strategi bør følges op af årlige gennemførelsesrapporter og indeholde følgende mål, som bør præciseres yderligere i»delstrategier«, der fastsætter særlige bestemmelser for forskellige indsatsområder;

118 C 58/112 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 13. april 2016 Forsvar af Den Europæiske Union 1. konstaterer, at Den Europæiske Union har til opgave at fremme fred, EU's værdier og borgernes trivsel og samtidig garantere sine borgeres og sit områdes sikkerhed; understreger, at Unionens optræden udadtil følger de principper, der er fastsat i artikel 21 i TEU; fremhæver, at EU derfor skal sikre sin interne såvel som sin eksterne modstandsdygtighed, sin kapacitet til at forudse, foregribe og finde en løsning på forventelige udfordringer og trusler og til at være klar til at træffe hurtige foranstaltninger over for uforudsigelige udfordringer samt sin kapacitet til at forvinde forskellige typer af angreb og sikre forsyningssikkerheden for så vidt angår energi og råstoffer samtidig med, at der tages hensyn til klimaændringens konsekvenser, som skal håndteres hurtigst muligt, og at EU bør indtage en ledende rolle i den globale klimaindsats og fremme bæredygtig udvikling; 2. mener at EU's strategi for at håndtere et foranderligt miljø i forandring bør baseres på: a. at identificere og prioritere trusler og udfordringer b. at definere reaktioner herpå c. at fastlægge de nødvendige ressourcer 3. understreger, at den enkelte medlemsstats grænser er Unionens grænser og skal forsvares som sådan; 4. er af den opfattelse, at EU som en global aktør spiller en central rolle i at værne om de principper, der er fastsat i den internationale menneskerettighedslovgivning, især principperne om menneskerettighedernes universalitet og udelelighed; mener derfor, at menneskerettighederne bør integreres på meningsfuld vis i den nye overordnede strategi med henblik på fuldstændig gennemførelse af EU's strategiske ramme, EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighederne og handlingsplanen vedrørende menneskerettigheder og demokrati; fremhæver i denne forbindelse behovet for altid at høre civilsamfundet i EU, medlemsstaterne og tredjelande, således at aktørers og menneskerettighedsforkæmperes erfaring og ekspertise kan anvendes til at informere og skærpe EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik; opfordrer EU og dets medlemsstater til at sikre, at EU's udenrigspolitik vælger en strategisk tilgang til menneskerettighederne, idet der lægges vægt på konkrete foranstaltninger og resultater og påvises sammenhæng i EU's engagement i menneskerettigheder på tværs af lande og regioner, uanset sikkerhed, udenrigspolitik, handel, energi, bistand eller andre hensyn; 5. mener, at det er vigtigt at identificere de reelle fælles udenrigspolitiske interesser for alle 28 EU-medlemsstater i alle verdens regioner og inden for alle relevante politikområder; understreger endvidere, at en synliggørelse af disse fælles interesser i sig selv vil styrke EU som en aktør på det udenrigspolitiske område betydeligt; opfordrer NF/HR til at pålægge Tjenesten for EU's Optræden Udadtil at kortlægge disse særlige interesser og bidrage til at definere strategiske og operationelle mål, der kunne føre direkte til konkrete resultater; 6. mener, at De Forenede Stater er EU's vigtigste strategiske partner; bemærker, at EU og dets medlemsstater i højere grad skal være forenede og indstillede på at påtage sig et større ansvar for deres kollektive sikkerhed og deres territoriale forsvar og være mindre afhængige af De Forenede Stater, især i Europas nabolande; understreger, at den transatlantiske alliance fortsat skal være en afgørende søjle i et globalt regelbaseret system; opfordrer derfor EU og medlemsstaterne til at optrappe deres forsvarskapabiliteter for at være klar til at sætte ind over for den brede vifte af civile, militære og hybride trusler og risici i synergi med NATO, og til at gøre fuldstændig brug af Lissabontraktatens bestemmelser om fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP); 7. opfordrer følgelig EU til at forbedre det sammenhængende og strukturerede samarbejde om forsvarsrelateret forskning, det industrielle grundlag og cyberforsvar gennem sammenlægning og deling og gennem udvikling af andre samarbejdsprojekter, således at de nationale forsvarsbudgetter anvendes mere effektivt, til at nå det kollektive mål på 2 % af forsvarsudgifterne på forskning og til at lancere et EU-finansieret program for forskning og teknologi på forsvarsområdet i den næste flerårige finansielle ramme; mener, at det er nødvendigt at styrke Det Europæiske Forsvarsagenturs rolle og øge

119 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/113 Onsdag den 13. april 2016 dets ressourcer, således at det kan agere mere effektivt; mener ligeledes, at medlemsstaterne bør tage mere ansvar for at opbygge de akut nødvendige europæiske kapaciteter og bidrage til EU's strategiske selvstændighed, øge deres militære forskningsudgifter via EDA og styrke det europæiske forsvars teknologiske og industrielle basis (EDTIB) og det europæiske forsvarsmarked; opfordrer medlemsstaterne til en mere gennemsigtig og kontrollerbar anvendelse af sikkerheds- og forsvarsbudgetterne; opfordrer ligeledes medlemsstaterne til at sikre, at passende kapaciteter til opfyldelse af opgaverne under artikel 43 i TEU stilles til rådighed, herunder til relevante fredsbevarende FN-missioner; mener endvidere, at udvekslingen mellem de europæiske efterretningstjenester bør forbedres og en reel europæisk efterretnings- og prognosticeringskapacitet udvikles med de passende overvågningsmekanismer, der allerede er på plads; 8. opfordrer NF/HR til at adressere manglen på klarhed vedrørende bestemmelsen om gensidigt forsvar i artikel 42, stk. 7, TEU og til at fastsætte retningslinjer og procedurer for gennemførelsen af bestemmelsen med henblik på at gøre det muligt for medlemsstaterne at reagere effektivt, når den gøres gældende; 9. kritiserer på det skarpeste Kommissionen for ikke i tide at fuldføre de opgaver, som Det Europæiske Råd betroede den i 2013 vedrørende en planlagt køreplan for en omfattende forsyningssikkerhedsordning på EU-plan, en planlagt grønbog om kontrol med forsvarsaktiviteter og følsomme industrielle sikkerhedskapaciteter, overvågning af indkøb på forsvars- og sikkerhedsområdet og salg mellem regeringer inden for forsvarssektoren; 10. noterer sig Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1835 af 12. oktober 2015; opfordrer lederen af Det Europæiske Forsvarsagentur og NF/HR til at informere Parlamentet om, på hvilken måde Rådets afgørelse afspejler Parlamentet gentagne opfordring om en styrkelse af EDA gennem finansiering af agenturets personale og driftsomkostninger fra EU-budgettet; 11. mener, at det bør være et hovedmål at bevæge sig i retning af permanent sammenlagte multinationale militære enheder, fælles forsvarsstyrker, og opstillingen af rammerne for en fælles forsvarspolitik, som i sidste ende bør føre til en europæisk forsvarsunion; kræver i denne forbindelse, at der oprettes et permanent militært EU-hovedkvarter med henblik på at forbedre EU's militære krisestyringskapacitet og sikre beredskabsplanlægning og interoperabilitet af styrker og materiel; opfordrer medlemsstaterne til at styrke forsvarssamarbejdet kollektivt, bilateralt og i regionale klynger; støtter vedtagelsen af en hvidbogen om EU-forsvar, baseret på EU's overordnede strategi; 12. mener, at den aktuelle aktivering af artikel 42, stk. 7, i TEU bør tjene som katalysator for at frigøre potentialet i alle sikkerheds- og forsvarsrelaterede traktatbestemmelser; 13. understreger den afgørende betydning af samarbejdet mellem EU og NATO, som bør garantere koordineringen mellem operationerne, og støtter oprettelsen af EU-kapaciteter, som styrker NATO hvad angår territorialhævdelse og selvstændigt kan gennemføre interventionsoperationer uden for EU's grænser; understreger, at FSFP bør styrke den europæiske søjle i NATO og sikre, at NATOs europæiske medlemmer reelt opfylder deres NATO-forpligtelser; forslår, at koncepterne EU's kampgrupper og NATO's reaktionsstyrke kombineres; minder om, at de militære bidrag bør baseres på princippet om solidaritet mellem EU's medlemsstater; 14. understreger, at våbeneksportkontroller er en integrerende del af EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik og skal baseres på principperne i artikel 21 i TEU, navnlig fremme af demokrati og retsstatsprincippet samt fredsbevarelse, konfliktforebyggelse og styrkelse af den internationale sikkerhed; minder om, at det er afgørende betydning at sikre sammenhæng mellem våbeneksport og EU's troværdighed som fortaler for menneskerettighederne på verdensplan; er stærkt overbevist om, at en mere effektiv gennemførelse af de otte kriterier i den fælles holdning vil være et vigtigt bidrag til udviklingen af EU's globale strategi; 15. opfordrer medlemsstaterne til at respektere den fælles holdning om våbeneksport og indstille våbenhandel med tredjelande, der ikke opfylder de anførte kriterier;

120 C 58/114 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 13. april støtter en yderligere uddybelse af den effektive forvaltning af globale fællesområder som havet, luftrummet, rummet og cyberspace; 17. konstaterer, at den rolle teknologien spiller i vores samfund er voksende, og at EU's politik skal reagere på de hurtige ændringer i teknologisk udvikling; understreger i den forbindelse den vigtige styrkende rolle, som internettet og teknologien kan spille i udvikling, demokratisering og emancipation af borgere i hele verden, og understreger derfor vigtigheden af, at EU arbejder for at fremme og bevare det åbne internet og beskytte digitale rettigheder; 18. understreger, at teknologiernes betydning også bør afspejles i den globale strategi samt i cybersikkerhedsinitiativer, mens forbedring af menneskerettigheder bør være en integrerende del af, og indgå i, alle EU's politikker og programmer i givet fald, med henblik på at fremme beskyttelsen af menneskerettigheder, fremme demokrati, retsstat og god regeringsførelse og fredelig konfliktløsning; Stabilisering af Europas bredere naboskabsområde 19. mener, at EU for at blive en mere effektiv og troværdig global aktør bør tage mere ansvar og fokusere på at udfylde det sikkerhedsmæssige vakuum i sit nærområde og sit bredere naboskabsområde og skabe betingelserne for stabilitet og velstand baseret på retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne, hvilket nødvendigvis omfatter håndtering af de grundlæggende årsager til de nuværende krige og konflikter, migrationsstrømme og flygtningekriser; 20. er overbevist om, at EU i højere grad bør engagere sig i deeskalerende diplomati, navnlig i de sydlige nabolande; mener, at den nye strategi bør omfatte måder, hvorpå EU kan bygge videre på den nylige atomaftale med Iran og fremme yderligere tillidsskabende foranstaltninger og andre sikkerhedsrelaterede regionale ordninger, som kan også bygge på Europas egne erfaringer med regionale sikkerhedsordninger som f.eks. Konferencen om Sikkerhed og Samarbejde i Europa (CSCE) og aftaler såsom Helsingforsslutakten; 21. er af den opfattelse, at EU for at opbygge stabilitet og fred og fremme menneskers sikkerhed, retsstatsprincippet, respekten for menneskerettigheder og demokratisering bør fastholde sine udvidelses- og integrationsrelaterede forpligtelser, baseret på politikker, der fremmer økonomisk vækst og inklusive samfund, og fortsætte samarbejdet med meget nært associerede lande inden for rammerne af den nyligt reviderede europæiske naboskabspolitik (ENP); minder om, at enhver europæisk stat i henhold til artikel 49 i TEU kan ansøge om at blive medlem af Den Europæiske Union, forudsat at den overholder Københavnskriterierne, som er fastsat og ikke til forhandling, og principperne om demokrati og respekt for de grundlæggende frihedsrettigheder, menneskerettighederne og mindretals rettigheder, og sikrer retsstaten; mener, at EU til enhver tid bør bevare et sammenhængende og konsekvent engagement i både de østlige og sydlige nabolande; 22. mener, at den nuværende flygtningekrise kræver en holistisk tilgang og en øjeblikkelig, samordnet indsats med anvendelse af både interne og eksterne instrumenter; opfordrer til en langsigtet strategi og bæredygtig forvaltning af politikker for asyl, migration og tilbagetagelse på grundlag af fælles principper og solidaritet og under behørig hensyntagen til menneskerettigheder og menneskers sikkerhed; opfordrer til en styrkelse af Schengensystemet, den europæiske grænseog kystvagt og Frontex; anmoder i denne forbindelse Kommissionen om at foreslå effektive og holdbare løsninger; mener, at EU i denne henseende bør fremme en mere praktisk og omfattende tilgang til bistanden i Afrika, Mellemøsten og sårbare og krigsramte lande og regioner; 23. er af den opfattelse, at inklusivt multilateralt diplomati under koordinering af NF/HR er et afgørende redskab til konfliktløsning og krisestyring, både i naboskabsområdet og på globalt plan; understreger, at det er nødvendigt at udvikle en mere strategisk retning, konsekvens og positive synergier mellem de i stadigt højere grad forbundne eksterne politikker og interne politikker på EU-plan, i medlemsstaterne og mellem Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og Kommissionen;

121 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/115 Styrkelse af multilateral global styring Onsdag den 13. april mener, at EU bør være en konstruktiv og modstandsdygtig global aktør med et regionalt fokus, udstyret med de nødvendige civile og militære midler, og tilstræbe at blive en af dem, der»sætter dagsordenen«, bidrager til og styrker en effektiv multilateral styring med det formål at styrke demokrati, god regeringsførelse, retsstatsprincippet og menneskerettigheder; understreger, at FSFP er et vigtigt redskab til kriseforebyggelse og -løsning; 25. opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at forfølge den samlede/fælles/integrerede tilgang i deres optræden udadtil og tage højde for den uløselige forbindelse mellem indre og ydre sikkerhed; opfordrer i denne henseende EU til at udvikle synergier mellem sikkerhed, udvikling, handel, menneskerettigheder, demokratifremmende aktiviteter og EU's optræden udadtil samt til at lade disse politikker indgå i sin globale strategi; understreger behovet for at sikre, at EU's indsats på handelsområdet også bidrager til at nå målene vedrørende ikkespredning, fremme af fred og sikring af menneskerettigheder; 26. minder om den betydelige og voksende rolle, som energisikkerhed vil spille i EU's interne udvikling og forbindelserne med lokale, regionale og internationale partnere; opfordrer til en hurtig og fuldstændig gennemførelse af de fem søjler i energiunionen; mener, at det er af strategisk interesse for EU at give Kommissionen beføjelser til at forhandle og underskrive alle kontrakter om energileverancer fra, og produktionen i, tredjelande; 27. fremhæver, at der er behov for politisk vilje i medlemsstaterne til at udvise større fleksibilitet i forbindelse med FSFPspørgsmål for at få skabt faktisk momentum på dette område, støtter etableringen af Rådet i dets forsvarsministersammensætning såvel som regelmæssige møder i Det Europæiske Råd om forsvar; opfordrer villige medlemsstater til at etablere et permanent struktureret samarbejde på forsvarsområdet (PESCO); understreger i denne forbindelse behovet for at overvinde strukturelle begrænsninger, særlig for så vidt angår behovsvurdering, kapaciteter (civile og militære) og fælles finansiering; mener, at anvendelsen af PESCO og af artikel 44 i TEU repræsenterer de institutionelle metoder, der er bedst egnede til at fremme denne fælles politik på en realistisk måde; 28. støtter princippet om, at EU's medlemsstater bør forpligte sig til at anvende 2 % af deres BNP til forsvarsudgifter senest i 2024 med henblik på at opnå de nødvendige og passende civile og militære kapaciteter til at gennemføre målene for FUSP/FSFP, samtidig med en styrkelse af stordriftsfordelene gennem fælles udvikling og samarbejde og reducering af forskellene mellem medlemsstaterne; 29. understreger, at det er nødvendigt at forbedre samarbejdet med globale og regionale aktører for så vidt angår globale trusler og udfordringer for at nå frem til en regelbaseret verdensorden; mener, at det giver mulighed for at dele europæiske værdier og bidrager til vækst og udvikling, hvis man danner parløb med interesserede regionale aktører om bestemte sektormæssige spørgsmål; minder om, at de globale trusler ofte har lokale årsager, og at en løsning på disse kræver inddragelse af lokale aktører; bemærker, at det også er afgørende at etablere tættere forbindelser til ikke-statslige aktører, lokale og regionale regeringer og civilsamfund for at sikre en omfattende tilgang til globale udfordringer såsom klimaændringer og terrorisme, og at der er behov for at revidere måden, hvorpå EU opbygger og definerer partnerskaber med henblik på at styrke partnernes følelse af medansvar og yderligere at integrere en tilgang med inddragelse af mange forskellige interessenter; 30. mener, at engagement med vigtige globale og regionale aktører stater, organisationer og institutioner skal være baseret på Unionens grundlæggende principper og strategiske interesser, overholdelse af folkeretten, og fastsatte fælles mål og interesser, under hensyntagen til deres strategiske vægt og deres potentielle bidrag til at løse globale trusler og udfordringer; mener, at strategiske forbindelsesprojekter kan spille en afgørende rolle for opbygningen af stærke og stabile forbindelser med Europas centrale aktører; 31. opfordrer til et øget samarbejde med regionale magter og rammer med sigte på bæredygtige synergier i forbindelse med fred, sikkerhed, konfliktforebyggelse og krisestyring, og til øget støtte til lande, der er under voldsomt pres på grund af regionale kriser, herunder samarbejde om at opbygge modstandsdygtige og stabile institutioner og et inklusivt samfund for at fremme handels- og sektoraftaler med henblik på at fremme sikkerhed, stabilitet og velstand, og at gennemføre regionale strategier;

122 C 58/116 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 13. april beklager de autokratiske og repressive regimers stadigt voksende kapacitet til at underminere eller modarbejde menneskerettigheder, demokrati og udviklingen af et aktivt civilsamfund; opfordrer indtrængende NF/HR til at håndtere denne negative globale tendens inden for rammerne af den overordnede strategi; 33. bemærker, at Unionens fremgang er afhængig af dens evne til at blive ved med at være innovativ og konkurrencedygtig og have gavn af en global økonomi i hastig udvikling; er af den opfattelse, at EU skal anvende alle sine politikredskaber på en sammenhængende måde til at skabe gunstige ydre vilkår for bæredygtig vækst i den europæiske økonomi; er af den opfattelse, at EU skal være en engageret og aktiv aktør, der fremmer fri og fair handel og investeringer, sikre handelsveje og øget markedsadgang i hele verden og sikrer stabiliteten i det globale finansielle system ved at fremme høje standarder for lovgivning og forvaltning; 34. bemærker, at EU for at nå ovenstående mål er nødt til at styrke sit samarbejde med et reformeret FN og positionere sig for at påvirke og styre indsatsen i de globale fora om forvaltningen af de områder, hvor EU's strategiske interesser og sikkerhed udvikles, og at EU er nødt til at uddybe sine partnerskaber med andre globale og regionale aktører, puste nyt liv i sine strategiske partnerskaber og omdanne disse til effektive politikredskaber, herunder EU's partnerskaber med ikkestatslige aktører; mener, at det også er nødvendigt, at EU styrker det europæiske diplomati, styrker sine operationelle kapaciteter til kriseforebyggelse, støtter demokrati og fred, styrer kriser og opbygger alliancer gennem mægling og dialog, og fremmer civilsamfundet og giver det indflydelse; tilskynder et tættere samarbejde mellem EU og FN og mellem EU og AU i fredsstøttende operationer; understreger, at tilgange til konfliktløsning så vidt muligt bør være indbygget i multilateralt aftalte løsninger, idet der tages fornødent hensyn til de mange dimensioner, som sådanne interventioner skal dække på områderne for fredsbevaring og -håndhævelse, bæredygtig udvikling, tackling af de underliggende årsager til migration og respekt for menneskerettighederne; 35. henleder opmærksomheden på den centrale rolle, som Unionen spiller på området for udviklingsbistand, og opfordrer medlemsstaterne til at opfylde deres tilsagn om at afsætte 0,7 % af deres BNP til offentlig udviklingsbistand; opfordrer EU til at fremme en mere pragmatisk tilgang til bistand ved at opmuntre til anvendelse af budgetstøtte; opfordrer medlemsstaterne til at gøre alt, hvad der står i deres magt for at nå målene om bæredygtig udvikling; 36. understreger, at udvikling ikke er mulig uden sikkerhed, og at sikkerhed ikke er mulig uden udvikling; påpeger, at EU's udviklingspolitik derfor nødvendigvis bør udgøre en væsentlig del af EU's overordnede strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitik; 37. glæder sig over hensigten om, at EU's nye overordnede strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitikken skal være omfattende, øge sammenhængen mellem interne og eksterne politikker og forbedre samordningen mellem institutionerne og med medlemsstaterne; minder om den traktatfæstede forpligtelse til at tage hensyn til udviklingsvenlig politikkohærens og minimere eventuelle modsætninger mellem udviklingspolitikken og andre politikker, der har indvirkning på udviklingslandene; opfordrer derfor medlemsstaterne og Kommissionen til at oprette og konsolidere systemer til samordning mellem henholdsvis de forskellige ministerier og hele kommissærkollegiet og til yderligere at inddrage de nationale parlamenter i dagsordenen for udviklingsvenlig politikkohærens; opfordrer EU til at styrke en samordningsmekanisme med henblik på at identificere politikkers potentielle indvirkning på udviklingsmålene, integrere udviklingsaspekter i politiske initiativer fra starten og indføre en mere systematisk måling af virkninger og fremskridt, for så vidt angår udviklingsvenlig politikkohærens; opfordrer i denne henseende til etablering af effektive retsmidler for ofre i sager, hvor den nationale jurisdiktion helt klart ikke kan sætte ind over for politikker, der gennemføres af et udenlandsk organ; 38. glæder sig over, at forbindelsen mellem fred og udvikling er behørigt afspejlet i den nye dagsorden 2030, og at man følgelig indførte det bæredygtige udviklingsmål (SDG) 16 om fred og retfærdighed; opfordrer EU og medlemsstaterne til at prioritere aktiviteter bl.a. i forbindelse med opfyldelse af udviklingsmål 16 (menneskerettigheder, god regeringsførelse, fred og opbygning af demokrati) og sikre, at disse er blandt fokusområderne i de nationale vejledende programmer (NVP) inden for programmeringen af udviklingssamarbejdet;

123 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/117 Onsdag den 13. april opfordrer til, at der som et vigtigt bidrag til en ajourført og sammenhængende global EU-strategi foretages en revision af den europæiske konsensus om udvikling; understreger, at en sådan revision bør tage hensyn til nye globale udfordringer og omfatte EU's gennemførelse af målene for bæredygtig udvikling og bekræfte de grundlæggende værdier såsom respekt for menneskerettighederne, idet der bør lægges særlig vægt på sårbare grupper som piger, kvinder og handicappede samt demokrati og retsstatsprincippet såvel som vigtige principper for udviklingseffektivitet, herunder ejerskab af udviklingsstrategier i partnerlandene, øget ansvarlighed med hensyn til partnerlandenes nationale systemer og differentiering baseret på behov, men også effektivitetskriterier baseret på bæredygtige udviklingsmål; understreger, at EU bør gøre sit yderste for at styrke komplementariteten mellem alle udviklingsaktører for at udnytte den europæiske udviklingspolitiks fulde potentiale og dermed fremskynde gennemførelsen af udviklingsdagsordenen for 2030; 40. bemærker med bekymring en stadig mere uholdbar gældssituation i både udviklede lande og udviklingslande; opfordrer Kommissionen til at styrke princippet om fælles ansvar for låntagere og långivere og til effektivt at følge og fremme FN's Konference om Handel og Udviklings (UNCTAD) principper for ansvarlig låntagning og långivning i alle sine politikker; opfordrer i denne forbindelse EU og medlemsstaterne til at engagere sig konstruktivt i FN's arbejde hen imod en international mekanisme for omlægning af statsgæld; 41. finder det beklageligt, at der stadig ikke findes et regelsæt for, hvordan virksomheder skal overholde menneskerettighedsstandarder og -forpligtelser med hensyn til sociale og miljømæssige standarder, hvorfor visse stater og virksomheder kan omgå dem uden at blive straffet; opfordrer EU og medlemsstaterne til at engagere sig aktivt i arbejdet i FN s Menneskerettighedsråd og FN s Miljøprogram om en international traktat, der skal holde transnationale selskaber ansvarlige for krænkelser af menneskerettighederne og overtrædelser af miljømæssige standarder; 42. støtter tanken om at omdefinere EU's forbindelser med landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet ved at styrke politikken om ligeværdige partnere og respektere suveræne landes regeringers demokratiske politiske råderum til at træffe politiske afgørelser til fordel for deres befolkning og ved at styrke princippet om god regeringsførelse og menneskerettighederne, så de bliver et afgørende elementer i aftalen efter Cotonou-aftalens udløb, samt ved effektivt at fremme forbindelserne mellem EU's udviklingsmål for handel, sikkerhed, klimaændringer og migration for at opnå en gensidig styrkelse heraf; opfordrer til, at der etableres formelle kontrolbeføjelser i forhold til Den Europæiske Udviklingsfond, eventuelt gennem en interinstitutionel aftale af bindende karakter i henhold til artikel 295 i Lissabontraktaten; opfordrer til, at der indgås et ambitiøst og retfærdigt EU-AVS-partnerskab efter 2020, som er baseret på principperne om ejerskab og gensidig respekt mellem partnere med samme rettigheder og forpligtelser, som i højere grad fokuserer på de fælles udfordringer og interesser og i højere grad kan gøre en reel forskel for begge parters engagement og de udfordringer, de står over for; opfordrer EU til at fremme instrumenter til samhandel med AVS-landene, navnlig økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er) med henblik på at gøre en reel forskel for begge parters sikkerhed og velstand; 43. understreger, at EU skal fortsætte og forstærke sine bestræbelser på at fremme økonomisk udvikling og modstandsdygtighed i sit naboskabsområde og i regioner, der er af afgørende betydning for EU's interesser; minder om, at små og mellemstore virksomheder er de største leverandører af arbejdspladser og at det er af afgørende betydning at lette deres arbejde for at fremme den økonomiske udvikling; 44. opfordrer NF/HR, Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe en klar sammenhæng mellem EU's overordnede strategi og EU-budgettets strukturer og prioriteter, herunder styrkede egne ressourcer, til at afsætte de nødvendige ressourcer til dets gennemførelse og til at gøre bedst mulig brug af eksisterende budgetter gennem bedre samarbejde og koordineret indsats på områderne diplomati, udvikling, handel, energi og forsvar; Dialog mellem EU, de nationale parlamenter og EU's borgere 45. understreger, at den overordnede strategi bør revideres hvert femte år synkront med valget af det nye Parlament og den nye Kommission, hvilket vil gøre det muligt at kontrollere, om målene og prioriteterne stadig passer til truslerne og det sikkerhedsmæssige klima og give den nye NF/HR mulighed for at iværksætte en revision;

124 C 58/118 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 13. april understreger, at EU's aktioner er underlagt kontrol fra Europa-Parlamentets og de nationale parlamenters side, og at Europa-Parlamentet spiller en central rolle i den regelmæssige, udførlige overvågning af EU-institutionernes optræden udadtil; finder, at de nationale parlamenter kan inddrages tættere i denne overvågning; minder om, at Europa-Parlamentet er en vigtig partner for NF/HR i udformningen af EU's optræden udadtil og håndteringen af de aktuelle udfordringer, herunder gennem overvågning af EU's udenrigspolitiske tiltag; anmoder om, at årlige gennemførelsesrapporter om strategien forelægges for Europa-Parlamentet; 47. er af den opfattelse, at Parlamentet bør spille sin rolle fuldt ud i EU's indsats for at forebygge konflikter; 48. understreger, at det er vigtigt at inddrage de nationale parlamenter aktivt i processen gennem en mere grundig fælles kontrol sammen med Europa-Parlamentet under møderne i den interparlamentariske konference om FUSP/FSFP; 49. opfordrer indtrængende de europæiske politiske beslutningstagere til at gå i dialog med borgere, civilsamfund, industri og lokale og regionale myndigheder om nødvendigheden af og fordelene ved at tilvejebringe en stærkere ramme for Europas sikkerhed; o o o 50. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil.

125 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/119 P8_TA(2016)0121 Gennemførelse og gennemgang af EU-strategien for Centralasien Europa-Parlamentets beslutning af 13. april 2016 om gennemførelse og gennemgang af EU-strategien for Centralasien (2015/2220(INI)) (2018/C 058/13) Onsdag den 13. april 2016 Europa-Parlamentet, der henviser til den fjerde situationsrapport af 13. januar 2015 om gennemførelsen af EU's strategi for Centralasien, som vedtoges i 2007, der henviser til Rådets konklusioner om EU's strategi for Centralasien, som vedtoges på Rådets (Udenrigsanliggender) møde den 22. juni 2015, der henviser til de tilsagn, der blev afgivet under ministermødet EU-Centralasien den 20. november 2013, der henviser til den fælles meddelelse fra den femte konference på højt niveau EU-Centralasien om energi og vand, som fandt sted den 12. og 13. oktober 2015 i Milano, der henviser til resultaterne af OSCE-mødet om efterlevelse af den menneskelige dimension, der fandt sted i Warszawa fra den 21. september til den 2. oktober 2015, der henviser til Istanbul-processen for regional sikkerhed og samarbejde med henblik på skabelsen af et sikkert og stabilt Afghanistan, som blev lanceret i Tyrkiet i 2011, og ministerkonferencen»asiens hjerte«, der blev afholdt den 14. juni 2012 i Kabul med henblik på gennemførelsen af den, der henviser til Udenrigsudvalgets støtte til og positive vurdering af den nyudnævnte særlige EU-repræsentant for Centralasien, Peter Burian, under høringen den 1. juni 2015, der henviser til sine tidligere beslutninger om regionen, navnlig beslutning af 20. februar 2008 om en EU-strategi for Centralasien ( 1 ) og af 15. december 2011 om situationen med hensyn til gennemførelsen af EU-strategien for Centralasien ( 2 ), der henviser til sin beslutning af 29. april 2015 om Revisionsrettens særberetninger i forbindelse med decharge for 2013 for Kommissionen ( 3 ), navnlig del II om Revisionsrettens særberetning nr. 13/2013 med titlen»ru's udviklingsbistand til Centralasien«, der henviser til sin beslutning af 29. april 2015 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013, Sektion III Kommissionen og forvaltningsorganerne ( 4 ), og navnlig punkt 240, der henviser til sin beslutning af 12. juni 2012 om energipolitisk samarbejde med partnere uden for EU: En strategisk tilgang til sikker, bæredygtig og konkurrencedygtig energiforsyning ( 5 ), ( 1 ) EUT C 184 E af , s. 49. ( 2 ) EUT C 168 E af , s. 91. ( 3 ) EUT L 255 af , s. 68. ( 4 ) EUT L 255 af , s. 27. ( 5 ) EUT C 332 E af , s. 28.

126 C 58/120 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 13. april 2016 der henviser til sin beslutning af 22. november 2012 om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitiks rolle i tilfælde af klimaskabte kriser og naturkatastrofer ( 1 ), der henviser til sin beslutning af 13. marts 2014 om EU's prioriteter for den 25. samling i FN's Menneskerettighedsråd ( 2 ), der henviser til sin beslutning af 13. december 2012 om revisionen af EU's menneskerettighedsstrategi ( 3 ), der henviser til sin beslutning af 13. december 2012 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden 2011 og EU's politik om menneskerettigheder og demokrati ( 4 ), der henviser til sin beslutning af 17. juni 2010 om EU-politikker til fordel for menneskerettighedsforkæmpere ( 5 ), der henviser til sin beslutning af 8. september 2015 om menneskerettigheder og teknologi: Indvirkningen af udspionerings- og overvågningssystemer på menneskerettighederne i tredjelande ( 6 ), der henviser til sin beslutning af 11. december 2012 om menneskerettighedssituationen i Kasakhstan ( 7 ), der henviser til sin beslutning af 11. november 2010 om en strategi for digital frihed i EU's udenrigspoliti ( 8 ), der henviser til sin beslutning af 22. november 2012 med Europa-Parlamentets henstillinger til Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU s Optræden Udadtil om forhandlingerne om en udvidet partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem EU og Kasakhstan ( 9 ), der henviser til sin beslutning af 15. marts 2012 om Kasakhstan ( 10 ), der henviser til sin beslutning af 18. april 2013 om menneskerettighedssituationen i Kasakhstan ( 11 ), der henviser til sin beslutning af 15. januar 2015 om Kirgisistan og lovforslaget om homoseksuel propaganda ( 12 ), der henviser til sin holdning af 22. oktober 2013 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om makrofinansiel bistand til Den Kirgisiske Republik ( 13 ), ( 1 ) EUT C 419 af , s ( 2 ) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0252. ( 3 ) EUT C 434 af , s ( 4 ) EUT C 434 af , s. 87. ( 5 ) EUT C 236 E af , s. 69. ( 6 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0288. ( 7 ) EUT C 434 af , s. 24. ( 8 ) EUT C 74 E af , s. 12. ( 9 ) EUT C 419 af , s ( 10 ) EUT C 251 E af , s. 93. ( 11 ) EUT C 45 af , s. 85. ( 12 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0008. ( 13 ) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0426.

127 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/121 der henviser til sin beslutning af 8. juli 2010 om situationen i Kirgisistan ( 1 ), Onsdag den 13. april 2016 der henviser til sin beslutning af 6. maj 2010 om situationen i Kirgisistan ( 2 ), der henviser til sin beslutning af 17. september 2009 om indgåelse af en partnerskabs- og samarbejdsaftale om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Tadsjikistan på den anden side ( 3 ), der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2014 om menneskerettigheder i Usbekistan ( 4 ), der henviser til sin beslutning af 15. december 2011 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol til partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Usbekistan på den anden side om ændring af aftalen med henblik på at udvide aftalens bestemmelser til også at omfatte bilateral handel med tekstiler under hensyn til udløbet af den bilaterale tekstilaftale ( 5 ), der henviser til sin beslutning af 14. marts 2013 om forbindelserne mellem EU og Kina ( 6 ), der henviser til handlingsplanen for menneskerettigheder og demokrati , som Rådet vedtog den 20. juli 2015, der henviser til EU's menneskerettighedsretningslinjer vedrørende ytringsfrihed online og offline, som Rådet (Udenrigsanliggender) vedtog den 12. maj 2014, der henviser til FN's generalforsamlings resolution A/RES/53/144 med»erklæring om enkeltpersoners, gruppers og samfundsorganers ret og pligt til at fremme og beskytte de alment anerkendte menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder«, der er bedre kendt som»erklæringen om menneskerettighedsforkæmpere«, der henviser til den igangværende revision af EU's samlede udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi og den europæiske naboskabspolitik, der henviser til EU-traktatens artikel 21, der henviser til forretningsordenens artikel 52, der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelser fra Udviklingsudvalget, Udvalget om International Handel og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0051/2016), A. der henviser til, at EU's strategi for Centralasien blev vedtaget på baggrund af regionens stigende betydning og et øget engagement fra EU's side i det tilstødende Afghanistan, udvidelsen af den europæiske naboskabspolitik til den Kaspiske region, den fortsatte støtte fra EU til reformer og modernisering i de postsovjetiske samfund og EU's energisikkerhedsmæssige interesser; der henviser til, at EU også var klar over de sikkerhedsmæssige trusler og problemer, som nødvendiggør et tættere samarbejde mellem Centralasien og EU og mellem medlemsstaterne indbyrdes; der henviser til, at strategien er blevet fulgt i næsten otte år; B. der henviser til, at Centralasien på trods af sin fælles historie er en meget heterogen region med forskellige etniske grupper og forskellige religioner; der henviser til, at den manglende tillid og de vedvarende spændinger indtil videre har undergravet bestræbelserne på at udvikle et virkeligt regionalt samarbejde; ( 1 ) EUT C 351 E af , s. 92. ( 2 ) EUT C 81 E af , s. 80. ( 3 ) EUT C 224 E af , s. 12. ( 4 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0040. ( 5 ) EUT C 168 E af , s ( 6 ) EUT C 36 af , s. 126.

128 C 58/122 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 13. april 2016 C. der henviser til, at demokrati, retsstatslige forhold og menneskerettigheder er en grundlæggende forudsætning for et bredere samarbejde mellem EU og de fem lande i Centralasien på områder af fælles interesse, idet det ligger i selve betydningen af begrebet»partnerskab«, som fremgår af partnerskabs-. og samarbejdsaftalen; der henviser til, at situationen med hensyn til demokrati og menneskerettigheder fortsat generelt må betegnes som dårlig, omend i forskellig grad, og foruroligende; D. der henviser til, at alvorlige mangler med hensyn til retsstatslige forhold og respekt for menneskerettighederne mindsker de centralasiatiske landes muligheder for en bæredygtig udvikling og god regeringsførelse til skade for deres samfund; E. der henviser til, at handels- og energiforbindelserne styrker forholdet mellem EU og Centralasien og virker fremmende for retsstatslige forhold, god regeringsførelse og respekt for menneskerettighederne; der henviser til, at den generelle toldpræferenceordning tilsigter at diversificere de centralasiatiske økonomier; F. der henviser til, at nogle medlemsstater har udviklet og uddybet deres bilaterale forbindelser med nogle af landene i Centralasien; der henviser til nødvendigheden af en sammenhængende og konsekvent EU-tilgang til regionen for at undgå overlapning eller udsendelse af uoverensstemmende og forvirrende signaler; G. der henviser til, at udviklingsbistanden, navnlig gennem udviklingssamarbejdsinstrumentet blev forhøjet til EUR 1 milliard i perioden , dvs. en forhøjelse på 56 % i forhold til programperioden ; H. der henviser til, at Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR) udgør et vigtigt instrument til finansiering af civilsamfundsorganisationer og demokratisering; I. der henviser til, at regionen i stadig højere grad berøres af religiøs fanatisme, som giver sig udslag i støtte til ISIS/Daesh, Al Qaeda i Afghanistan og Hizb-ut-Tahrir, og til, at et stort antal mennesker har forladt området for at slutte sig til ISIS/ Daesh i Syrien og Irak; J. der henviser til, at regionen er en vigtig transitrute for narkotika mellem Afghanistan og Rusland, og til, at visse lokale klaner er involveret i denne handel, hvilket sætter dem i stand til at udøve betydelig politisk indflydelse gennem korruption og sammenblanding af interesser; K. der henviser til, at uddannelse spiller en vigtig rolle for skabelsen af en stabil, sikker og bæredygtig udvikling i regionen; L. der henviser til, at Rådet (Udenrigsanliggender) i juni 2015 gentog sit tilsagn om at fremme kvinders rettigheder og konkluderede, at styrkelse af kvindernes stilling i regionen var et væsentligt element i langsigtet stabilitet og god regeringsførelse; M. der henviser til, at det er nødvendigt, at de centralasiatiske lande forbedrer deres juridiske og administrative bestemmelser om asylpolitik, og til, at den regionale høringsproces som f.eks. Almaty-processen, der samordnes af FN's Menneskerettighedshøjkommissariat og Den Internationale Migrationsorganisation, muligvis kan bidrage til dette; N. der henviser til, at konsekvenserne af den globale opvarmning i Centralasien stadig er forholdsvis ukendte, men at det allerede er klart, at problemerne med vandforsyning i de lavereliggende lande vil blive endnu værre; O. der henviser til, at Rusland og Kina har stærke bånd til og indflydelse i regionen, men at der stadig er vide muligheder for EU til at styrke sin indsats i og sit samarbejde med de centralasiatiske lande;

129 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/123 Onsdag den 13. april 2016 P. der henviser til, at forskellige regionale partnerskaber som f.eks. Organisationen bag Traktaten om Kollektiv Sikkerhed (CSTO), Shanghai-Samarbejdsorganisationen (SCO) og Den Eurasiatiske Økonomiske Union (EEU) har en række centralasiatiske lande som medlemmer, selv om de domineres af Rusland og/eller Kina; Q. der henviser til, at regionen er blevet integreret i»one Belt, One Road«-initiativet og navnlig i»new Silk Road Economic Belt«, hvilket har øget dens strategiske betydning; R. der henviser til, at den centralasiatiske region, selv om den består af de centralasiatiske republikker i det tidligere Sovjetunionen, også er under betydelig indflydelse fra Rusland, Kina, Mongoliet, Iran og Afghanistan; Generelt om EU's engagement 1. understreger EU's stærke strategiske, politiske og økonomiske interesse i at styrke de bilaterale og multilaterale forbindelser med alle centralasiatiske stater på grundlag af fælles værdier, således som det fremgår af de gældende partnerskabs- og samarbejdsaftaler mellem EU og Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, og Usbekistan og aftalen med Turkmenistan, selv om den endnu ikke er trådt i kraft; 2. bekræfter EU's store interesse i et blomstrende, fredeligt, demokratisk, stabilt og inklusivt Centralasien, der fungerer som en økonomisk og miljømæssigt bæredygtig region, således som der fremgår af strategien fra 2007; 3. påpeger, at den hidtidige strategiske tilgang til landene i Centralasien kun i begrænset grad har været levedygtig og vellykket; erkender, at der ikke er sket nogen nævneværdig udvidelse af de økonomiske forbindelser mellem EU og de lande, der er omfattet af strategien for Centralasien, at udviklingen af det regionale samarbejde og integrationen mellem de centralasiatiske lande gennem udveksling af erfaringer og overførsel af standarder fra EU er gået i stå; 4. mener, at der stadig ikke er gjort nævneværdige fremskridt på de områder, der er omhandlet i denne beslutning, men giver udtryk for håb om, at de involverede parter, dvs. både EU og medlemsstaterne og de fem centralasiatiske lande, vil gøre en seriøs indsats for at virkeliggøre de mål, der er indeholdt i de officielle dokumenter og traktater, som danner retsgrundlaget for EU's bilaterale og multilaterale forbindelser med henholdsvis Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan; 5. glæder sig over den revision af EU's strategi for Centralasien, som EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og Rådet gennemførte i 2015; er imidlertid af den opfattelse, at prioriteter, målsætninger og mål bør tilpasses mere specifikt til de centralasiatiske partnerlandes interesser, behov og rammebetingelser under hensyntagen for forskellene mellem landene i regionen og hvert enkelt lands særegenskaber, hvorfor de bør defineres klarere gennem særskilte skræddersyede landehandlingsplaner, der skal ledsages af benchmarks og indikatorer med en realistisk tidshorisont for gennemførelsen, så disse handlingsplaner så hurtigt som muligt kan tilpasses rammebetingelserne i regionen på en mere fleksibel måde; 6. er enig i, at strategien, som blev vedtaget i 2007, og de langsigtede prioriteter i strategien (respekt for menneskerettighederne, retsstatslige forhold, god regeringsførelse og demokratisering, ungdom og uddannelse, økonomisk udvikling, handel og investeringer, energi og transport, miljømæssig bæredygtighed og vand, fælles sikkerhedsmæssige trusler og problemer, samt interkulturel dialog) fortsat er relevante og nødvendige for et konkret europæisk engagement i regionen i overensstemmelse med målene i EU-strategien; glæder sig imidlertid over den mere fokuserede tilgang i den strategiske revision; 7. henviser med tilfredshed til den temmelig ambitiøse strategiske revision; er enig med Rådet i at udpege regionen som strategisk vigtig og går derfor ind for en styrkelse af det effektive samarbejde om at udvikle de politiske, diplomatiske og handelsmæssige forbindelser og for at støtte en virkelig demokratisk reform; glæder sig i den forbindelse over forhøjelsen af EU's udviklingsbistand til regionen i perioden med 56 % og navnlig over, at den er mere fokuseret i forhold til den foregående periode;

130 C 58/124 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 13. april glæder sig over, at revisionen blev behandlet under ministermødet EU-Centralasien den 21. december 2015 i Astana; støtter indkaldelsen af et topmøde EU-Centralasien for at fremme EU's målsætninger i regionen og behandle problemer og samarbejde; 9. er enig i, at der bør anvendes en differentieret, betinget incitamentbaseret tilgang for at opnå de bedste resultater, både bilateralt og regionalt; mener, at regionale programmer f.eks. vedrørende grænseforvaltning, narkotikasmugling, transport og energi bør skræddersys til bestemte interesserede parter, herunder også lande fra en bredere region som f.eks. Afghanistan, Iran, Mongoliet og Aserbajdsjan; 10. opfordrer EU til at samarbejde tættere på et ad hoc-grundlag med de centralasiatiske lande, som ønsker at gå videre end EU-strategien for Centralasien; 11. understreger at et styrket regionalt samarbejde ville forbedre den økonomiske situation og sikkerhedssituationen i regionen; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til i betragtning af de skrøbelige forbindelser mellem landene i regionen til at udvikle projekter, som kan fremme et sådant samarbejde mellem de lande, som er interesseret til at styrke sådanne forbindelser; 12. understreger, at ydelsen af EU-bistand skal være incitaments- og resultatbaseret, tage hensyn til virkeliggørelsen af en række benchmarks, som skal fastsættes for hvert enkelt land, og være afhængig af målelige fremskridt på bestemte områder som demokratisering, forebyggelse og bekæmpelse af korruption, frie og retfærdige valg, menneskerettigheder, standsning af narkotikahandel, respekt for arbejdsmarkedsbestemmelserne, god regeringsførelse, retsstatslige forhold, udvikling, befolkningens sikkerhed og et gode naboforhold; 13. er enig i, at et konkret og konstruktivt engagement og vedtagelse af demokratiske reformer og regeringsprogrammer kan anses som indikatorer for resultater på bestemte områder; opfordrer imidlertid Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at bygge deres vurderinger på de kendsgerninger, der kan konstateres på stedet; 14. understreger endnu en gang behovet for at give EU større politiske synlighed i den centralasiatiske region; opfordrer EU og medlemsstaterne til at tale med én stemme og indgå bilaterale forhandlinger, hvor der er tendens til at svække menneskerettighedskravene, for at fremme udenrigspolitisk konsekvens og samordning i regionen og til at indføre fælles programmering af bistand og projekter sammen med medlemsstaterne for at opnå de bedst mulige resultater og synergi; opfordrer Rådet/EU-Udenrigstjenesten til at vedtage en konkret handlingsplan med målelige benchmarks, som vil gøre det muligt at foretage en reel evaluering af de fremtidige fremskridt; glæder sig over, at medlemsstaterne i højere grad medvirker ved og er engageret i gennemførelsen af strategien; 15. henviser til genoprettelsen af stillingen som EU's særlige repræsentant for Centralasien efter at have været nedlagt i et år og forventer, at den nyudnævnt særlige repræsentant vil yde et væsentligt bidrag til gennemførelsen af strategien for og udviklingen af forbindelserne med landene i Centralasien ved at sikre sammenhæng i Unionens optræden udadtil i regionen og formidle EU's holdninger til de politiske ledere og befolkningen i Centralasien; 16. opfordrer EU's særlige repræsentant for Centralasien til at koncentrere sig om at styrke demokratiet, retsstatslige forhold, god regeringsførelse og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, fremme det regionale samarbejde samt dialoger om og fredelige løsninger på uløste stridsspørgsmål, udvikle kontakter ikke blot med regeringer og parlamenter men også med civilsamfundet og medierne, bidrage til konfliktforebyggelse og fremme regional sikkerhed og en fornuftig forvaltning af miljøet og klimaforandringerne, navnlig i forhold til forekomsten af vand, olie og gas; opfordrer den særlige repræsentant til at aflægge mundtlig og skriftlig rapport om de vigtigste problemer i overensstemmelse med artikel 36 i traktaten om Den Europæiske Union og repræsentantens mandat; 17. opfordrer EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og EU's særlige repræsentant for Centralasien til at give EU mere påhør i Centralasien ved at gøre den mere synlig blandt befolkningen, civilsamfundet, lokale medier og i erhvervslivet og universitetsverdenen; opfordrer EU-Udenrigstjeneste til at ændre balancen mellem hemmeligt diplomati i retning af mere offentligt diplomati;

131 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/125 Onsdag den 13. april opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at fremlæge regelmæssige analyser af Centralasien under hensyntagen til regionenes forskelligartede nabolande og spørgsmålet om integrering af Afghanistan og Iran og med en samlet tilgang til Det Kaspiske Hav; 19. opfordrer Kommissionen til at sikre synergi, konsekvens og sammenhæng mellem de foranstaltninger, der træffes af internationale organisationer som f.eks. OSCE, FN-Kontoret for Narkotika og Kriminalitet (UNODC), FN's Menneskerettighedshøjkommissariat, og Den Internationale Migrationsorganisation (IOM), og mellem EU's forskellige eksterne finansinstrumenter, der finder anvendelse i regionen, som f.eks. Udviklingssamarbejdsinstrumentet (DCI), instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred (ISP), Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR) og partnerskabsinstrumentet (PI), og til at styrke samordningen med Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling og Den Europæiske Investeringsbank; 20. opfordrer EU til at samarbejde med USA's bistands- og udviklingsprojekter vedrørende miljø, uddannelse og klimapolitik for at forbedre effektiviteten og i fælleskab nå ud til en større målgruppe; 21. opfordrer til et tættere samarbejde mellem EU og OSCE om Centralasien, navnlig om menneskerettigheder, demokratisering og sikkerhed, med henblik på at slutte sig til og/eller supplere deres indsats i regionen; 22. tilskynder EU-delegationerne i Centralasien til at udnytte deres muligheder mest muligt til at bidrage til gennemførelse af EU-strategien, navnlig med hensyn til støtte og kontakter til civilsamfundet; 23. støtter et fortsat interparlamentarisk samarbejde og understreger den rolle, som den faste delegationen for forbindelserne med regionen spiller med hensyn til tilsyn med gennemførelsen af partnerskabs- og samarbejdsaftalerne med landene i regionen; Demokrati, menneskerettigheder og retsstatslige forhold 24. opfordrer Rådet, EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at lægge stor vægt på og proaktivt arbejde for fremme og styrkelse af demokratiet, sikring af de borgerlige og politiske rettigheder og menneskerettighederne, herunder de rettigheder, der er nedfældet i FN's socialpagt, etablering af retsstatslige forhold samt god regeringsførelse og forvaltningspraksis i landene i Centralasien for dermed skabe fundamentet for sikkerhed og stabilitet, sikring af åbenhed i de pågældende samfund og som følge heraf give et godt eksempel på, hvad der skal gøres i tilfælde af eksterne og interne politiske, sikkerhedsmæssige og økonomiske problemer; 25. understreger, at respekt for menneskerettigheder og demokrati bør udgøre kernen i EU's strategi og bestemme omfanget af samarbejdet i henhold til partnerskabs- og samarbejdsaftalerne, hvilket indebærer anvendelse af menneskerettigheds- og demokratiklausulen; beklager, at de retlige forpligtelser i henhold til partnerskabs- og samarbejdsaftalerne til at sikre demokrati og retsstatslige forhold ikke er blevet efterlevet bortset fra visse fremskridt i Kirgisistan; 26. beklager, at respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i referenceperioden generelt endnu ikke har nået et acceptabelt niveau; beklager, at menneskerettighedssituationen generelt fortsat giver anledning til bekymring, men understreger, at der trods alt har kunnet konstateres visse begrænsede fremskridt i nogle lande i regionen, herunder lovreformer, en øget indsats for at forhindre tortur og skridt i retning af afskaffelse af børnearbejde og tvangsarbejde; 27. understreger merværdien af og de yderligere muligheder i forbindelse med retsstatsplatformen, som samordnes af Tyskland og Frankrig med aktiv støtte fra Finland og Letland, bl.a. tilrettelæggelsen af en række arrangementer vedrørende forfatnings- og forvaltningsret og uddannelse af dommere; tilskynder andre medlemsstater til at spille en mere proaktiv rolle i den forbindelse: opfordrer til, at platformen udvides til at omfatte reel demokratisering og menneskerettighedsspørgsmål; opfordrer til inddragelse af og et tættere samarbejde med civilsamfundet omkring denne platform; opfordrer EU's og medlemsstaternes ambassader til at støtte virkelig uafhængige ikke-regeringspartnere;

132 C 58/126 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 13. april gør opmærksom på kløften mellem vedtagelse af lovgivning og gennemførelsen af dem, som kan føre til en forkert vurdering af de gjorte fremskridt; opfordrer EU-Udenrigstjeneste og Kommissionen til snarere at vurdere de gjorte fremskridt på grundlag af de reelle praktiske resultater end på grundlag af lovgivning og erklæringer; 29. henstiller, at EU udformer sin menneskerettighedspolitik og de eksterne finansieringsinstrumenter bedre med konsekvent langsigtet demokratisk reform som ledetråd; 30. fordømmer kraftigt de fortsatte forfølgelser af menneskerettighedsforkæmpere, politiske oppositionsfigurer og journalister i Turkmenistan, Usbekistan, Tadsjikistan og Kirgisistan og opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at gøre alt, hvad der står i dens magt, for hurtigt at gribe ind for at forsvare dem; 31. fordømmer visse centralasiatiske regimers forfølgelse af oppositionsrepræsentanter i eksil i form af mord eller misbrug af udleveringsprocedurerne igennem Interpol; opfordrer medlemsstaterne til at beskytte dem bedre og undgå at udvise dem i overensstemmelse med princippet om»non-refoulement«, som forbyder udlevering af virkelige ofre for forfølgelse til deres forfølgere; 32. opfordrer EU-Udenrigstjenesten til i den forbindelse klart at fordømme de repressive skridt, som centralasiatiske lande har taget angiveligt for at sikre den offentlige orden, men samtidig anerkende legitime sikkerhedshensyn; 33. opfordrer Rådet, EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til i forbindelse med udviklingen af forbindelserne at opfordre de centralasiatiske lande til snarest muligt at ratificere Romstatutten for Den Internationale Strafferetsdomstol og til at godkende og gennemføre ILO's centrale normer og andre ILO-bestemmelser, som stadig ikke følges; 34. forstår sikkerhedsrisikoen som følge af tilbagevendende krigere, som har kæmpe for ISIS/Daech, men giver udtryk for dyb bekymring over den stigende tendens til at slå ned på civilsamfundet og oppositionspartier under henvisning til sikkerhed og stabilitet som det under alle omstændigheder ikke anser som den rette reaktion på denne trussel herunder tvivlsomme anklager for terrorvirksomhed eller vage anklager for at anstifte til had i samfundet, vedtagelsen af love om såkaldte udenlandske agenter, som stigmatiserer og begrænser virksomheden i legitime ngo'er, som modtager udenlandsk støtte, og den stigende anvendelse af kontrol- tilsyns-, censurerings- og filtreringsteknologi; minder partnerlandene om, at et fungerende demokrati skal respektere ytringsfrihed og mediepluralitet; understreger i den forbindelse, at ophævelsen af ytringsfriheden på ingen måde bidrager til den indre sikkerhed på længere sigt; understreger, at de relevante EU-værktøjer som afholdelsen af regelmæssige seminarer for offentligheden og mere udveksling burde bidrage til at styrke befolkningens stilling, men at mange af de berørte samfund for øjeblikket har tendens til i højere grad at stole på forbindelser mellem grupper, klaner eller netværk, som kontrolleres at den herskende elite; 35. opfordrer landene i regionen til ikke at anse tilstedeværelsen af internationale ngo'er som en trussel, men som en fordel for samfundet og til at give dem uhindret adgang til fængsler for at skabe mere åbenhed omkring fuldbyrdelsen af domme, navnlig i forhold til samarbejde med alle FN-organisationer og Det internationale Røde Kors; 36. er bekymret over det stigende antal love i landene i regionen om begrænsning af mediefrihed, udtryksfrihed og forsamlings- og foreningsfrihed, som rammer civilsamfundet (love om udenlandske agenter) og LGBTI-samfundet (de såkaldte LGBTI-propagandalove); mener i den forbindelse, at EU ud over at fremme ovennævnte frihedsrettigheder også skal prioritere fremme af religionsfrihed og kvinders, mindreåriges og minoriteters rettigheder; 37. opfordrer myndighederne til at gøre en yderligere indsats for at beskyttelse etniske og religiøse mindretal og medlemme af LGBTI-samfundet i de centralasiatiske samfund, til at sætte en stopper for diskrimineringen af dem og håndhæve udsatte gruppers rettigheder, herunder navnlig personer med handicap;

133 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/127 Onsdag den 13. april minder om, at beskyttelse og fremme af børns rettigheder hører til blandt EU's centrale målsætninger, og opfordrer myndighederne til at støtte gennemførelsen af denne målsætning i overensstemmelse med folkeretten og internationale standarder, herunder navnlig FN-konventionen om barnets rettigheder; 39. glæder sig over etableringen af en menneskerettighedsdialog med alle fem lande i Centralasien; peger imidlertid på den manglende åbenhed i processen og opfordrer Kommissionens næstformand/den højtstående repræsentant til igen at se på rolle, mandat og målsætning for og opfølgning af menneskerettighedsdialogen med landene i regionen og navnlig til at inddrage alle interesserede parter, herunder muslimske politiske reformbevægelser, der er modstandere af ekstremisme, og indføre en mekanisme for systematisk tilsyn med menneskerettighedssituationen samt beredskabsplaner for at forbedre effektiviteten af disse mekanismer, såfremt der opdages alvorlige mangler; henviser til, at menneskerettighedsdialoger er et vigtigt værktøj for EU til at få de centralasiatiske lande i tale, hvilket gør det muligt at gennemføre intelligente strategier, hvorfor de bør anvendes efter hensigten; opfordrer til, at disse dialoger indgår i en samlet menneskerettighedsindsats i regionen; opfordrer i den forbindelse til, at problemer med menneskerettighederne rejses og fremføres på alle niveauer, herunder blandt stats- og regeringscheferne; opfordrer EU til at rejse konkrete enkeltsager konsekvent og offentligt; 40. understreger betydningen af den universelle periodiske bedømmelse, som FN-Menneskerettighedsråd gennemfører, for en effektiv sikring af menneskerettighederne, demokratiseringsprocessen og retsstatslige forhold i Turkmenistan, Usbekistan, Tadsjikistan, Kasakhstan og Kirgisistan; 41. minder de centralasiatiske regeringer om deres tilsagn vedrørende menneskerettighedsdimensionen i OSCE; 42. glæder sig over erklæringen fra GN's generalsekretær Ban Ki-moon, hvori han advarede mod et skrumpende demokrati under hans besøg i regionen i 2015; 43. henviser til, at der rent faktisk ikke finder nogen samordning sted mellem EU's og USA's indsats i Centralasien; tilskynder til etablering af mere praktiske samarbejdsforbindelser; mener, at en fælles indsats kan være en fordel, navnlig på områder som befolkningens sikkerhed og fremme af menneskerettighederne; Kvinders rettigheder og ligestilling 44. erkender, at selv om Usbekistan, Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan og Turkmenistan står over for forskellige udfordringer med hensyn til fremme af menneskerettighederne, står regionen over for fælles udfordringer med hensyn til at tackle og fremme kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene; 45. bemærker, at alle fem centralasiatiske lande har ratificeret FN s konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder, men at deres kultur på trods heraf forbliver patriarkalsk og mandsdomineret, at der stadig findes betydelige uligheder mellem mænd og kvinder på mange områder, herunder i forbindelse med adgang til de videregående uddannelser, dele af arbejdsmarkedet og juridisk beskyttelse og rettigheder, og at vold mod kvinder stadig er udbredt i mange dele af Centralasien og antager mange former, herunder vold i hjemmet, bortførelse af brude, menneskehandel, tidlige ægteskaber og fysisk vold; opfordrer de fem lande til fuldt ud at gennemføre konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder; gentager, at EU s støtte skal omfatte konkrete foranstaltninger til udryddelse af diskrimination imod kvinder; 46. bemærker, at kvinder spiller en aktiv og afgørende rolle i landbrugsproduktion og landbruget i alle centralasiatiske lande, idet den gennemsnitlige andel af kvinder, som er beskæftiget i landbrugssektoren, er 58 % ( 1 ); opfordrer alle de centralasiatiske lande til at fremme beskæftigelsen af kvinder og kvindelige iværksættere, navnlig i landdistrikterne; opfordrer til, at økonomiske og sociale rettigheder samt styrkelse af pigers og kvinders status fremmes og overvåges som et centralt mål i EU s eksterne forbindelser med regionen; ( 1 ) Verdensbankens statistik fra 2012.

134 C 58/128 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 13. april anerkender de skridt, som de enkelte centralasiatiske lande har taget for at forbedre ligestillingen, f.eks. ændringen af artikel 154 og 155 i Kirgisistans straffelov, der trådte i kraft i februar 2014 og indførte strengere straffe for den udbredte tradition med kidnapning af brude; bemærker imidlertid, at beskyttelse af kvinders rettigheder og fremme af ligestilling i hele regionen stadig er en udfordring; anmoder Kommissionen om yderligere at bistå de centralasiatiske lande med at udvikle deres dagsordener for kvinders rettigheder med henblik på at udvikle og gennemføre ligestilling mellem kvinder og mænd samt sikre, at alle, herunder de mest sårbare medlemmer af samfundet, kan udøve deres menneskerettigheder fuldt ud; 48. glæder sig over Kasakhstans strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder og de 45 politiske, sociale og økonomiske foranstaltninger heri; anmoder Kommissionen om yderligere at støtte de centralasiatiske lande i at udvikle deres dagsordener for kvinders rettigheder og opfordrer til en mere effektiv gennemførelse af denne strategi; beklager den manglende repræsentation af kvinder i kasakhiske offentlige beslutningsorganer, på trods af at en lovbestemt kvote på 30 % i de politiske institutioner; 49. anmoder EU-Udenrigstjenesten om i forbindelse med revisionen af sin strategi for Centralasien og i overensstemmelse med sine prioriteter for og de fremskridt, som de centralasiatiske lande allerede har gjort, at udarbejde en omfattende handlingsplan for ligestilling mellem kønnene med konkrete tiltag for at forbedre kvinders rettigheder og kvinders levevilkår; mener, at alle centralasiatiske lande bør tilskyndes til at vedtage lovgivning, der udtrykkeligt forbyder alle former for vold og diskrimination mod kvinder, herunder seksuelt, fysisk, psykisk og økonomisk misbrug, såsom at forhindre dem i at arbejde eller få adgang til bankkonti, kreditkort eller transport, blandt andre former for isoleringstaktik; påpeger, at økonomisk sikkerhed er den allervigtigste indikator for, hvorvidt et offer for vold i hjemmet er i stand til at slippe fri og fortsat leve i sikkerhed for yderligere overlast; opfordrer de centralasiatiske lande til at betragte vold mod kvinder som en strafbar handling, til behørigt at efterforske samtlige indberettede tilfælde og til at gennemføre foranstaltninger for at sikre beskyttelse, bistand og adgang til retfærdighed for ofrene samt mekanismer, der skal sikre håndhævelse af loven; bemærker, at ægteskabsbureauer er en forholdsvis stor branche i Centralasien, og opfordrer til, at landene i regionen overvejer at regulere disse bureauer med henblik på at beskytte sårbare kvinder bedst muligt mod udnyttelse; opfordrer de centralasiatiske lande til at tilrettelægge oplysningskampagner om retten til at leve uden vold samt bevidstgørelsesinitiativer rettet mod samfundet som helhed, især religiøse ledere, vedrørende det ufravigelige krav om at indhente samtykke fra begge parter ved indgåelse af ægteskab; 50. bemærker, at der er en kløft mellem loven og virkeligheden, og selv om nogle lande har en lov, som garanterer lige rettigheder med hensyn til fordelingen af ejendomsret, forekommer der stadig forskelsbehandling i mandlige arvingers favør; er bekymret over, at manglen på retlig registrering af ægteskaber i Tadsjikistan efterlader kvinder i en særlig sårbar situation efter en skilsmisse, da forskning fra OSCE har vist, at 80 % af kvinder i skilsmissesager af denne grund nægtes ejendomsrettigheder og børnebidrag; 51. opfordrer indtrængende EU til at støtte civilsamfundsorganisationer, der arbejder på at forsvare menneskerettighederne, og fremme ligestilling mellem kønnene i de centralasiatiske lande, og til aktivt at samarbejde med de internationale organisationer, der beskæftiger sig med ligestilling mellem kønnene, såsom ILO, OECD og FN, med henblik på at skabe synergier, der fremmer kvinders indflydelse; 52. bemærker, at kvinder er underrepræsenteret på ministerposterne, idet de i 2015 tegnede sig for 15 % og 5,7 % af disse stillinger i henholdsvis Kirgisistan og Turkmenistan ( 1 ); tilskynder de centralasiatiske lande og Kommissionen til også at fokusere på kvinders inddragelse i beslutningsprocessen, navnlig på det politiske område, og anbefaler, at der indføres en kvoteordning til fremme af kvinders deltagelse, først og fremmest som kandidater; 53. opfordrer de centralasiatiske lande til at fremme lige adgang til informations- og kommunikationsteknologi med henblik på at sikre kvinders muligheder for at stimulere vækst i både den lokale og den globale økonomi; ( 1 ) Verdensbankens statistikker over en femårig periode ( ).

135 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/129 Onsdag den 13. april anbefaler, at personalet inden for retsvæsenet gøres bekendt med og uddannes i kønsspørgsmål, og påpeger nødvendigheden af at straffe personer, der gør sig skyldig i kønsbaserede vold; 55. understreger behovet for at tilrettelægge uddannelseskurser om vold mod kvinder og menneskehandel for personalet i deres håndhævende organer, anklagemyndigheden og domstolene, og til at oprette tilgængelige krisecentre, som tilbyder psykologisk og juridisk støtte til ofrene; 56. understreger betydningen af at yde behørig finansiel støtte til institutioner og organer, der har ansvar for gennemførelse af ligestillingspolitikker, og sørge for uafhængighed for og finansiering af civilsamfundsorganisationer, der arbejder for kvinders rettigheder; Uddannelse og unge menneskelige kontakter 57. understreger, at uddannelse er et af de centrale områder, hvor EU kan gøre en langsigtet indsats i Centralasien; anser uddannelse som en central faktor i integration og som en katalysator for en demokratisk økonomisk og social udvikling i alle centralasiatiske lande; støtter det arbejde, som den centralasiatiske uddannelsesplaform udfører i form af uddannelsesmæssige og institutionelle programmer, som yder teknisk bistand og etablerer dialoger gennem seminarer (som f.eks. Bishtek 2014); glæder sig i den forbindelse over Letlands initiativ til at arrangere det første ministermøde EU- Centralasien om uddannelse og Letlands og Polens tilsagn om at stå i spidsen for dette regionale uddannelsesprogram efter en lang tids manglende vilje hos visse medlemsstater til at gøre det; opfordrer EU og medlemsstaterne til aktivt at bidrage til virkeliggørelsen af de forskellige mål, at blev opstillet under det lettiske formandskab i første halvdel af 2015; anser investeringer i inklusiv uddannelse af høj kvalitet for den bedste måde til gradvist at forbedre den socioøkonomiske situation i regionen; 58. opfordrer Kommissionen til at løse de konstaterede problemer omkring uddannelsesplatformen EU-Centralasien som f.eks. ulige adgang til uddannelse, problemer i forbindelse med hjerneflugt og uddannelse af udsatte og sårbare grupper som piger, handicappede børn og børn, som tilhører mindretal; 59. opfordrer EU til at lægge større vægt på at fremme uddannelse af høj kvalitet for de unge i de centralasiatiske lande i betragtning af de positive virkninger med hensyn til social integration, social samhørighed og stabilitet og til opbygningen af demokratiske samfund, der er den bedste måde til at forebygge voldelig ekstremisme og radikalisering blandt unge i regionen; anser dette som en prioritet i betragtning af det demografiske problem med»ungdomsboblen«, som består i, at børn indtil 14 års alderen udgør mellem 25 og 35 % af befolkningen; opfordrer til, at der lægges større vægt på grænseoverskridende projekter for at fremme interkulturel udsoning og udvikling af Ferghana-dalen; 60. glæder sig over den øgede indskoling af børn både i det primære og sekundære skoleforløb og understreger betydningen af at fortsætte denne udvikling; glæder sig over, at der næsten er ligeså mange piger som drenge, som afslutter det primære og sekundære skoleforløb; understreger betydningen af, at kvinder får adgang til faglig uddannelse og universitetsuddannelser, navnlig i Usbekistan og Tadsjikistan, hvor der er en dyb kløft mellem antallet af mænd og kvinder på de videregående uddannelser; 61. understreger betydningen af kvinders adgang til erhvervsuddannelse og universitetsuddannelse, herunder af at flere kvinder vælger studier inden for naturvidenskab og teknologi, og opfordrer EU s særlige repræsentant til at fremme incitamenter på dette område; mener, at EU bør styrke sin indsats på dette område, f.eks. ved at organisere læreruddannelseskurser og bidrage med undervisningsmateriale; opfordrer til, at der træffes foranstaltninger til at modernisere den offentlige uddannelsessektor, fremme international akademisk udveksling og gøre det muligt for kvinder at deltage på lige fod; mener, at der bør udvikles kurser i ligestilling mellem mænd og kvinder for lærere og undervisere; 62. mener, at EU's positive rolle i regionen bør styrkes gennem uddannelse og menneskelige kontakter; minder om betydningen af EU' internationale udvekslingsprogrammer som f.eks. Erasmus+, Erasmus Mundi og Erasmus Tempus, for at fremme positiv mobilitet og interkulturel dialog mellem EU og Centralasien, og for at styrke de deltagende studerendes

136 C 58/130 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 13. april 2016 stilling, hvorved de to kulturer bringes tættere på hinanden; giver udtryk for sin tilfredshed med, at EU har afsat EUR 115 millioner til et Erasmus+- uddannelsessamarbejdsprogram i regionen; opfordrer alle interesserede parter både på EU-plan og i medlemsstaterne til at evaluere og styrke de eksisterende mekanismer i studie-/stipendieprogrammer og programmer for udveksling af unge i de liberale erhverv mellem EU og Centralasien, navnlig inden for teknologi og anvendt videnskab; 63. glæder sig over, at alle fem centralasiatiske lande har fulgt Bologna-processen nøje og gennemført en lang række reformer i de seneste år; 64. opfordrer Kommissionen til at fremme centralasiatiske videnskabsfolks, institutters og virksomheders deltagelse om kollaborative forsknings- og innovationsprojekter, som finansieres gennem Horisont 2020-ptrogemmet; Økonomisk integration, handel og bæredygtig udvikling 65. bemærker de fælles kendetegn med tråde tilbage til oldtiden, herunder silkevejen, tyrkiske stammers kolonisering samt Islams udbredelse; bemærker, at de fem lande i regionen befinder sig på forskellige udviklingstrin: Kasakhstan er ved at udvikle sig til en central aktør i regionen, og EU's forbindelser med Kasakhstan udvikler sig støt; Kirgisistan og Tadsjikistan er meget fattigere, men relativt åbne med en vis inddragelse af civilsamfundet, EU's forbindelser med Usbekistan er ligeledes under udvikling:, mens Turkmenistan er det mest lukkede land i regionen uden noget reelt uafhængigt civilsamfund; 66. påpeger, at der også er betydelige forskelle internt i regionen, ikke mindst i forekomsten af naturressourcer, som f. eks. fossile brændstoffer og landbrugsjord, og delvis som følge heraf i landenes nuværende menneskelige og økonomiske udviklingsniveau; understreger betydningen af at tage hensyn til, på den ene side, de kulturelle forskelle inden for regionen og, på den anden side, den indbyrdes afhængighed landene imellem; 67. erkender de mulige positive moderniserende og demokratiserende virkninger af en ny dynamik i det økonomiske samarbejde mellem EU og Centralasien i regionen; 68. mener, at den økonomiske diversificering i regionen giver merværdi for så vidt angår regional udvikling, stabilitet og sikkerhed under hensyntagen til den sociale, økonomiske og miljømæssige balance; finder det nødvendigt at modernisere og udvikle bæredygtige nationale transport- og energiinfrastrukturer, navnlig i landdistrikterne, forbedre adgangen til højhastighedsinternet og fremme udviklingen af interregionale forbindelser; mener, at miljømæssig rehabilitering og bæredygtig udvikling bør have samme vægt i forbindelse med udviklingen i regionen og understreger handelens betydning med hensyn til at fremme begge dele; er tilhænger af at øge EU s støtte til udvikling af vedvarende energi, energieffektivitet og ressourceforvaltning i de centralasiatiske lande og til at fremme grænseoverskridende samarbejde mellem dem; 69. er bekymret over den manglende socioøkonomiske udvikling, som står i stampe og er ulige fordelt, den manglende åbenhed i statsforvaltningen og den deraf følgende korruption, den dårlige regeringsførelse, de svage institutioner, den manglende respekt for de retsstatslige forhold og den ringe medvirken fra civilsamfundet, hvilket tilskynder til klientilisme og forværrer problemerne med korruption og manglende effektivitet i statsforvaltningen; 70. understreger den stigende betydning af handelen mellem EU og Centralasien, hvor EU nu er den største handelspartner i regionen; understreger nødvendigheden af at EU yderligere udvikler de handels- og investeringsmæssige forbindelser med de centralasiatiske lande; påpeger i den forbindelse nødvendigheden af, at de centralasiatiske lande øger deres indsats for at bekæmpe korruption og fremme stabile forhold, hvis de skal tiltrække sig udenlandske investeringer;

137 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/131 Onsdag den 13. april mener, at udviklingen af de økonomiske og handelsmæssige forbindelser med landene i Centralasien skal gå hånd i hånd med og på ingen måde må ske på bekostning af retsstatslige forhold, demokrati, menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder; minder i den forbindelse om betydningen af at anvende bestemmelserne i de forskellige klausuler i handelsaftalerne med EU, såfremt den anden kontraherende part krænker menneskerettighederne; 72. påpeger, at inklusiv og bæredygtig økonomisk udvikling er en af de centrale prioriteter i strategien; understreger nødvendigheden af, at de centralasiatiske lande aktivt fører en politik, som går ud på at mindske fattigdommen og bekæmpe social udgrænsning; henviser til de alvorlige konsekvenser i regionen af den økonomiske lavkonjunktur i Rusland og Kina og de aktuelle geopolitiske spændinger som følge af konflikten i Ukraine; understreger i den forbindelse, at den svigtende økonomiske udvikling som følge af faldet i råvarepriserne, devalueringen af rublen og faldet i omfanget af de beløb, der sendes hjem af migranter i Rusland, hvoraf mange nu vender tilbage som følge af arbejdsløshed, skaber alvorlige socioøkonomiske problemer for regionen; bemærker på denne baggrund, at regionens vækstrate i årene efter 2014 forventes at blive omtrent halvdelen af den gennemsnitlige vækstrate i det foregående årti; 73. opfordrer Kommissionen til at udvikle programmer, som kan lette genintegreringen af folk, som vender tilbage fra udlandet, og bringe dem i beskæftigelse, og som kan fremme en dialog om migration og mobilitet; 74. fremhæver behovet for en EU-strategi for Centralasien, som ikke er baseret på geostrategiske interesser, men har til formål at udvikle et participatorisk og demokratisk samfund, der er karakteriseret ved organisationsfrihed og et aktivt civilsamfund, samt for at fremme ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status, navnlig i landdistrikterne; 75. understreger, at regionen trods en stærk økonomisk vækst i de seneste år står over for høje fattigdomstal, stor indkomstulighed og faldende forventet levealder, navnlig i landdistrikterne, hvor % af befolkningen bor; understreger, at privatiseringsprocessen i forbindelse med den økonomiske overgang i vid omfang har medført, at de bjergrige regioner er sakket bagud; understreger, at kvinder i disse regioner er særlig ramte, eftersom mange mænd flytter ind til byerne på jagt efter arbejde og efterlader kvinderne alene med hele ansvaret for landbrugsarbejdet og familielivet; 76. understreger betydningen af overensstemmelse mellem strategien og andre internationale tilsagn, herunder navnlig 2030-dagsordenen om bæredygtig udvikling, som blev vedtaget den 25. september 2015 under FN's topmøde om bæredygtig udvikling; 77. tilskynder til, at de bæredygtige udviklingsmål indarbejdes i EU's udviklingsdagsorden for regionen; gentager, at indarbejdelsen af de bæredygtige udviklingsmål vil føre til en mere omfattende bæredygtig udvikling i den centralasiatiske region; 78. fremhæver betydningen af, at EU udnytter udviklingssamarbejdet til at fremme respekten for menneskerettighederne og nå målene for bæredygtig udvikling, således at handels- og investeringsniveauet i alle lande i regionen kan hæves, og arbejdsmarkedets parters rolle og inddragelsen i civilsamfundet kan styrkes; 79. mener, at der kun bør ydes udviklingsbistand til de lande, som viser en reel engagement i at mindske fattigdommen, i en ligelig og bæredygtig socioøkonomisk udvikling og i respekt for menneskerettighederne, og at disse lande også skal føre bevis for en effektiv korruptionsbekæmpelsespolitik og give EU adgang til at føre tilsyn med gennemførelsen af de tilsvarende politikker; stiller i den forbindelse spørgsmålstegn ved fornuften bag og omkostningseffektiviteten af bistanden til Turkmenistan og Usbekistan; kræver, at politikken bliver taget op til fornyet revision, hvis der sker forbedringer; tilskynder næstformanden/den højtstående repræsentant til at bidrage til at fremme femskridt på dette område; beklager, at bistandsabsorptionsevnen som følge af den omfattende korruption og den ineffektive forvaltning er ringe og de positive resultater meget begrænsede;

138 C 58/132 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 13. april henviser til, at den nuværende revision bevidst blev frakoblet programmeringen af udviklingssamarbejdsinstrumentet for Centralasien i perioden , som blev afsluttet i 2014, for at undgå en eventuel forvirring eller overlapning samtidig med, at sammenhængen i EU's indsats i regionen blev bevaret; 81. opfordrer til, at udviklingsbistanden koncentreres om udvikling af landdistrikterne og bæredygtigt landbrug, navnlig for at mindske landmændenes afhængighed af monokulturer som bomuld; 82. opfordrer EU til at føre tilsyn med effektiviteten af den tekniske og økonomiske bistand til en reform af den offentlige sektor i landene i Centralasien; 83. opfordrer til, at EU's udviklingspolitikker koordineres med medlemsstaternes aktiviteter i regionen; opfordrer til et nært udviklingspolitisk samarbejde med USA inden for rammerne af vores partnerskab om bæredygtig udvikling; opfordrer ligeledes til samarbejde med Kina og Rusland med hensyn til at udvikle den centralasiatiske region; 84. henviser til Kinas selvsikre adfærd i regionen og ændringen i landets rolle fra ekstern handelspartner til opmand i den regionale økonomiske forvaltning, herunder i tilvejebringelsen af kollektive goder i regionen; 85. er overbevist om, at synergi mellem den europæiske fond for strategiske investeringer og Kinas»One Belt One Road«- initiativ vil være et vigtigt middel til at sikre økonomisk og social udvikling i regionen; 86. henviser endvidere til, at to lande, nemlig Kasakhstan og Kirgisistan, har sluttet sig tilden nye Eurasiatiske Økonomiske Union, som Rusland har taget initiativ til; 87. opfordrer til et tæt samarbejde mellem EU og FN's fonde og organisationer samt Verdensbanken; 88. henviser til den fortsatte sektorbestemte budgetstøtte til Kirgisistan og Tadsjikistan og opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at fastlægge og anvende objektivt kontrollerbare betingelser for en fortsættelse af budgetstøtteprogrammerne; understreger imidlertid, at dette skal ledsages af strengere kriterier, herunder en stærk reformdagsorden og en effektiv korruptionsbekæmpelsesindsats; påpeger, at budgetstøtte fra EU ikke skal anvendes til direkte finansiering af grundlæggende offentlige ydelser (som f.eks. primær og sekundær uddannelse, grundlæggende sundhedsydelser og grundlæggende infrastruktur), som hovedsageligt er myndighedernes ansvar; mener, at støtten fra EU bør knyttes sammen med myndighedernes præstationer i denne forbindelse, og at EU's budgetstøtte bør tilskynde til udvikling af avancerede offentlige ydelser som f.eks. forskning, innovation, universitetsuddannelse, innovative infrastrukturer osv.; 89. glæder sig over den øgede makrofinansielle bistand og opfordrer til, at dette instrument anvendes på grundlag af strenge costbenefitkriterier og grundige konsekvensanalyser, der fokuserer på den afsmittende effekt; fremhæver under hensyntagen til de vigtigste punkter i de strategiske statusrapporter betydningen af, at medlemsstaterne inddrages i gennemførelsen af EU s bistand for at opnå større virkninger og bedre resultater; 90. glæder sig over Kirgisistans anmodning om anvendelse af GSP+-ordningerne og håber, at Tadsjikistan og Usbekistan vil følge dette eksempel; 91. anser det for vigtigt, at alle landene i Centralasien overholder Verdenshandelsorganisationens (WTO) bestemmelser og bliver medlemmer af WTO;

139 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/133 Onsdag den 13. april anerkender i overensstemmelse med OECD's konklusioner den særlige betydning af programmet for forretningsmæssige forbindelse mellem SMV'er og direkte udenlandske investeringer som et redskab til diversificering og optimering af den afsmittende virkning af investeringer, der gør det muligt for de centralasiatiske lande i højere grad at tilpasse direkte udenlandske investeringer til deres nationale økonomier og øge deres konkurrenceevne, samtidig med at det giver dem mulighed for at få adgang til internationale markeder, finansiering, teknologi og ledelseskvalifikationer; opfordrer i denne forbindelse regeringerne i de centralasiatiske stater til at indlede disse programmer og til i højere grad at inddrage de interesserede parter i de allerede eksisterende programmer; påpeger, at der for at sikre, at den lokale produktion opfylder internationale kvalitetsstandarder, er behov for supplerende foranstaltninger som f.eks. uddannelsesprogrammer, der kan hjælpe SMV erne med at højne deres personales kvalifikationer, og hjælp til SMV'er med at opfylde internationalt anerkendte kvalitetsstandarder; 93. understreger, at det med henblik på at opnå en holdbar økonomisk udvikling i regionen er af afgørende betydning, at den regionale integration intensiveres, at handelen internt i regionen øges, at der fokuseres på transportnet og logistiske tjenester, og at erhvervsklimaet og de lovgivnings- og reguleringsmæssige rammer forbedres, især for små og mellemstore virksomheder; 94. minder om de mange tilfælde af smitsom tuberkulose i Centralasien; fremhæver betydningen af kontinuitet i udbredelsen af behandlingen af tuberkulose i de nye vækstlande, som ikke længere modtager bilateral støtte fra EU, i lyset af udviklingen af lægemiddelresistens i nogle tuberkulosestammer; Energi, miljø, vand og transport 95. understreger behovet for en mere intensiv dialog om udvikling af infrastrukturer, herunder energi- og transportnetværk og avancerede internetforbindelser; 96. erkender, at energisamarbejde er et centralt element i forbindelserne mellem EU og Centralasien; anser regionen som en mulig kilde til sikring af EU's energiforsyninger, idet der i den forbindelse navnlig tænkes på mulighederne for et øget samarbejde med Kasakhstan og Turkmenistan; minder om betydningen for EU af en sikker, stabil og overkommelig energiforsyning som led i energiunionen og også i betragtning af den relevans, som dette har for EU's samlede sikkerhed; understreger derfor, at energiforsyning og diversifikation skal være de centrale elementer i EU's strategi over for Centralasien, og opfordrer EU til at styrke sin indsats for at integrere energimarkederne, som er i alle parters interesse, da det vil bidrage til at diversificere energiforsyningen; opfordrer i den forbindelse til en fordobling af bestræbelserne på at og udvide den sydlige korridor til Centralasien og den trans-kaspiske rørledning; understreger imidlertid, at energiaftaler og dialoger skal indeholde stærke menneskerettighedselementer; 97. henviser til EU's støtte til energiprojekter, som kan indebære en udvidelse af den sydlige gaskorridor, bl.a. gennem det kaspiske område og muligvis Iran; opfordrer EU til at foretage fuldstændige gennemførlighedsundersøgelser af sådanne projekter, herunder miljømæssige og sociale konsekvensanalyser; 98. støtter EU's fremme af varig energi, energieffektivitet og integreringen af energimarkederne i Centralasien med markederne i nabolandene og i EU; 99. bekræfter sin opfattelse af, at geninvestering af indtægter fra naturlige ressourcer er af afgørende betydning for en bæredygtig socioøkonomisk udvikling; 100. tilskynder til bedre samordning og en fornyet indsats i forbindelse med den afgørende regionale vand- og miljøplatform, som Italien og Rumænien står i spidsen for; 101. opfordrer til, at EU påtager sig en mere proaktiv rolle med hensyn til en miljøvenlig udvikling; understreger i den sammenhæng betydningen af principperne om miljømæssig bæredygtighed i forbindelse med udvinding eller behandling af råstoffer i regionen, som er udfærdiget af Åbenhedsinitiativet for Udvindingsindustrien(EITI); henviser til, at Kasakhstan og Kirgisistan overholder EIT-.principperne i regionen, mens Tadsjikistans kandidatstatus blev suspenderet i 2015;

140 C 58/134 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 13. april henviser med bekymring til, at der oven i de stigende konsekvenser af klimaforandringerne fortsat er en række miljøproblemer, som er nedarvet fra det gamle Sovjetunionen, som f.eks. de seneste årtiers ukontrollerede og vedvarende atomforurening og det presserende behov for at rense atomprøvesteder, industri- og minevirksomhed, ikke-bæredygtig udnyttelse af naturlige ressourcer, ødelæggelse af landområder og økosystemer, luftforurening, ørkendannelse og fremfor alt den fortsatte katastrofalt dårlige forvaltning af vandressourcerne; opfordrer Kommissionen til i den forbindelse at øge sin tekniske bistand, hjælpe til med at mobilisere ressourcer og stille europæisk sagkundskab og bedste praksis til rådighed for at løse disse problemer; 103. opfordrer EU til at fortsætte med at yde økonomisk og teknisk bistand til løsning af de sundhedsmæssige, humanitære, miljømæssige og økonomiske problemer og problemer med kendskabet til konsekvenserne af USSR's atomprøvesprængninger i atomtestområdet Semipalatinsk i det nordøstlige Kasakhstan i nærheden af byen Semey (tidligere kendt som Semipalatinsk); 104. glæder sig over indsatsen for og tilskynder til yderligere bestræbelser på at tilpasse sig til og modstå klimaforandringerne og opfordrer de centralasiatiske lande til at bidrage konstruktivt til, at klimakonferencen i Paris i 2015 bliver en succes; 105. opfordrer EU til yderligere at udvide sine programmer for katastrofeforebyggelse og styrkelse af modstadsdygtigheden i Centralasien, der er en region, der er særlig udsat for naturkatastrofer med alvorlige trusler fra miljøkatastrofer og klimaforandringer; 106. giver udtryk for dyb bekymring over den massive uddøen af bestandene af saiga-antiloper i Kasakhstan i maj 2015; opfordrer EU til at bidrage med forskning og miljøtiltag for at forebygge lignende tilfælde i fremtiden 107. opfordrer EU til at øge sin indsats for at fremme samarbejdet mellem landene i Centralasien om vandforvaltning; 108. opfordrer EU til at prioritere og anvende sit»vanddiplomati«yderligere til at fremme en bedre grænseoverskridende vandforvaltning og til at mægle i tvister, herunder fremme af en åben og effektiv ramme navnlig i forbindelse med Rogundæmningen; opfordrer i den forbindelse EU til at tilskynde landene til at tilslutte sig og i højere grad overholde internationale konventioner og retsprincipper om deling af vandressourcer; 109. opfordrer ladene i regionen til at underskrive og ratificere FN's Espoo- og Århuskonventioner om vandkonflikter, hvis de ikke allerede har gjort det, og til at inddrage civilsamfundet i gennemførelsen af disse konventioner; 110. opfordrer til en fornyet indsats for at løse og rette op på de dramatiske konsekvenser miljøkatastrofen som følge af udtørringen af Aralsøen; opfordrer Kommissionen til at forhøje sit tilskud til Den Internationale Fond for Aralsøen og opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at medtage dette spørgsmål som et af de prioriterede emner under sine regelmæssige forbindelser med Usbekistan; 111. påpeger, at det er af stor interesse for Kina, EU og Rusland, at der anlægges en strategisk, moderne og interoperabel vej- og jernbaneinfrastruktur langs silkevejen, og at en vellykket integration af denne region ved hjælp af moderne og pålidelig infrastruktur vil rumme et stort potentiale ikke blot for større regional økonomisk integration, men også med hensyn til at fremme personers mobilitet og multikulturel udveksling og dermed skabe bedre betingelser for, at der kan gøres fremskridt for så vidt angår retsstatsprincippet og demokrati; 112. bekræfter, at EU er rede til at tilbyde sine erfaringer og sin knowhow for at fremme vedtagelsen af og gennemførelsen af sikkerheds- og miljøstandarder inden for alle transportformer og til at lette forbindelserne gennem korridoren Europa-Kaukasus-Centralasien; støtter navnlig EU's fortsatte indsats for at udvikle sikre luft- og skibsfartsforbindelser i Centralasien;

141 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/ tilskynder til en yderligere samordning mellem EU's og Kinas transportpolitik i regionen; Onsdag den 13. april 2016 Regionalt samarbejde, sikkerhedsproblemer og grænseforvaltning 114. tilskyder EU til at styrke sin dialog om Centralasien med relevante regionale og internationale organisationer samt med de centralasiatiske landes naboer og andre aktive stater i regionen; 115. tilskyder EU til at styrke de indbyrdes forbindelser ved sammen med landene i Centralasien at identificere områder, hvor samarbejdet kan uddybes, navnlig inden for energi og transport; understreger, at man bør prioritere de centralasiatiske landes indbyrdes integration og deres integrering i internationale markeder og korridorer; 116. mener, at EU i samarbejde med medlemsstaterne fortsat bør fremme specifikke regionale integrationsfremmende og tillidsskabende politikker, samtidig med at det også bør belønne positive skridt, som de enkelte centralasiatiske lande eller grupper af lande tager, med øget samarbejde; er af den opfattelse, at EU's foranstaltninger bør tilpasses hvert enkelt lands specifikke behov og karakteristiske træk; understreger, at det er nødvendigt at udbygge den politiske dialog og fremme tillidsskabende foranstaltninger mellem landene i regionen; 117. anser en uddybning af den regionale økonomiske integration som et vigtigt element i stabilitet og fredsskabelse i regionen; 118. understreger betydningen af at samarbejde med OSCE og FN på alle politiske områder; 119. opfordrer EU til også på bestemte områder at inddrage Mongoliet i visse aspekter af den europæiske strategi for Centralasien; 120. erkender, at de største trusler og problemer, som blev identificeret i strategien for Centralasien fortsat er relevante; 121. mener, at EU bør tilskynde til et regionalt samarbejde, navnlig med hensyn til spørgsmål og problemer af fælles interesse, og at de fælles interesser bør have forrang frem for de pågældende landes forskelligheder; 122. henviser til, at uløste etniske konflikter, manglende udsigt til en velorganiseret magtoverdragelse og en ikke-inklusiv regeringsførelse i landene i Centralasien er kilder til manglende stabilitet og ekstremisme, og til, at der som følge heraf må stilles et stort spørgsmålstegn ved, om det er muligt at varetage EU's interesser på grundlag af strategien for Centralasien; 123. støtter EU's langsigtede mål om at udvikle den spirende sikkerhedsdialog på højt plan mellem EU og Centralasien til et virkeligt samarbejdsforum, som kan behandle fælles sikkerhedsproblemer i regionen og udenfor, som f.eks. de afsmittende virkninger fra krigen i Afghanistan, herunder truslen fra Islamisk Stat, narkotikasmugling, menneskehandel, voldelig ekstremisme og terrorisme, samt kemiske, biologiske, strålingsmæssige og nukleare risici; understreger betydningen og de positive virkninger at regionale samarbejdsprogrammer, herunder programmer til styrkelse af grænseoverskridende samarbejde og grænsesikkerhed som f.eks. Grænseforvaltningsprogrammet i Centralasien (BOMCA) og Det Centralasiatiske Narkotikaprogram (CADAP); mener, at der bør lægges mere vægt på befolkningens sikkerhed end blot på statens sikkerhed under dialogen; bekræfter EU's vilje til yderligere at udvikle både den regionale og den bilaterale sikkerhedsdialog med landene i Centralasien og sikre, at Afghanistan i højere grad bliver inddraget i samarbejdet med de berørte regionale partnere, navnlig i FN's Regionale Center for Forebyggende Diplomati i Centralasien (UNRCCA); 124. henviser til vedtagelsen af CADAP for perioden ; er imidlertid foruroliget over den rekordstore dyrkning af opium og den deraf følgende smugling fra Afghanistan gennem Centralasien; opfordrer EU-Udenrigstjenesten/ Kommissionen til at behandle problemet med, at organiserede kriminelle og medlemmer af eliten deltager i smuglingen, og de negative konsekvenser for folkesundheden i regionen;

142 C 58/136 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 13. april henstiller på ny, at BPMCA og CADAP integreres i Stabilitets- og Fredsinstrumentet (ISP) snarere end i Instrumentet til Finansiering af Udviklingssamarbejdet (DCI); 126. opfordrer EU til at fortsætte sine regionale bistandsprogrammer, hvis formål er konfliktforebyggelse og fredsskabelse, herunder fremme af udsoning mellem samfund og etniske grupper, samt grænseafmærkning i Centralasien med finansiering fra ISP; 127. glæder sig over projektet med titlen grænseoverskridende samarbejde om bæredygtig fred og udvikling, som sponsoreres af Schweiz og FN's Udviklingsprogram, og som tilsigter at skabe bedre vilkår for opnåelse af en bæredygtig fred og udvikling i grænseområderne mellem Kirgisistan og Tadsjikistan; 128. understreger den rolle, som UNRCCA, der har haft hjemsted i Ashgabat siden 2007, og OSCE har spillet i konfliktforebyggelsen i regionen; 129. opfordrer EU til at støtte UNRCCA's initiativer og til under dets tilsyn at koncentrere sig om spørgsmålet om vand og tage initiativ til en dialog mellem de fem lande for at løse problemet med grænseoverskridende forurening; 130. opfordrer Kommissionen til at overveje de negative konsekvenser, som spørgsmål vedrørende adgang til vand vil kunne få for stabiliteten og sikkerheden i Centralasien, og til nøje at følge udviklingen; 131. bemærker med bekymring, at årsberetningen fra 2015 om menneskehandel ( 1 ) har bragt Turkmenistan og Usbekistan på»observationslisten«, hvilket betyder, at antallet af ofre for menneskehandel er stigende; opfordrer EU s koordinator for bekæmpelse af menneskehandel til at støtte Turkmenistan og Usbekistan i bekæmpelsen af menneskehandel, der er en krænkelse af den menneskelige værdighed, som ofte omfatter psykisk terror og fysisk vold, og som derfor skal udryddes; anmoder endvidere medlemsstaterne om at understrege dette vigtige spørgsmål i deres kontakt med disse lande; 132. understreger betydningen af et samarbejde mellem EU og landene i Centralasien om at forebygge og bekæmpe terrorisme; er dybt bekymringer over den ekstremistiske organisation Islamisk Stats virksomhed, idet den rekrutterer et stigende antal borgere i Centralasien, som rejser til Mellemøsten for at kæmpe for eller på anden måde støtte ISIS, Al-Nusra og andre ekstremistiske terrororganisationer, til en vis grad hjulpet af politisk marginalisering og ringe økonomiske udsigter; erkender, at en tilbagevenden af en betydelig del af de radikaliserede centralasiatiske borgere til deres hjemlande risikerer at true sikkerheden og stabiliteten i hele Centralasien, Afghanistan, Iran, Rusland, Kina og Indien; 133. tilskynder EU til sammen med regeringerne i Centralasien at gribe ind over for det fælles problem med ISIS's rekruttering af krigere og støtter ved at koncentrere indsatsen om politiske og administrative mangler og f.eks. fremme religionsfrihed sammen med opretholdelsen af sekulære forfatninger og ændring af diskriminerende love og politikker, gennemføre opsøgende programmer for både mænd og kvinder, koncentrere sig om beskæftigelsespolitikker til fordel for ugunstigt stillede unge, prioritere politiske reformer og sikre en bedre samordning mellem sikkerhedstjenesterne og lære at europæiske og asiatiske erfaringer med rehabilitering og genintegrering af radikale islamister; 134. mener, at et internationalt samarbejde med medvirken fra Rusland og Kina er en forudsætning for at modvirke den stigende trussel fra islamisk radikalisering i Centralasien; opfordrer alle internationale parter med indflydelse i regionen til at stilskynde de centralasiatiske lande til at gøre en samordnet indsats for at forbedre samarbejdet mellem deres sikkerhedstjenester, bl.a. med deling af efterretninger; understreger, at et sådant samarbejde skal være i overensstemmelse med landendes internationale menneskerettighedstilsagn; ( 1 ) Udarbejdet at det amerikanske udenrigsministerium.

143 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/137 Onsdag den 13. april giver udtryk for dyb bekymring over den forværrede sikkerhedssituation i det nordlige Afghanistan og risikoen for konsekvenser for den militære og politiske stabilitet i regionen; glæder sig over den forbedrede sammenhæng mellem EU's strategi for Afghanistan og strategien for Centralasien; understreger imidlertid nødvendigheden af en nøjere sammenhæng mellem EU's tilgang til henholdsvis Centralasien og Afghanistan og af at tilpasse de eksisterende politikker til Afghanistanstrategien efter 2014; opfordrer til inddragelse af Afghanistan i programmer til fremme af stabilitet og sikkerhed i regionen; tilskynder regeringerne i landene i Centralasien til at spille en mere proaktiv rolle og indlede et bredere samarbejde af hensyn til stabiliteten i Afghanistan; understreger nødvendigheden af en lokal samordning af strategier vedrørende befolkningens sikkerhed, terrorbekæmpelse, indvandring og bekæmpelse af narkotikasmugling; 136. opfordrer Rådet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til i deres forbindelser med landene i Centralasien at prioritere en reform af sikkerhedssektoren, herunder flere bevillinger og bedre uddannelse, fremme af religionsfrihed inden for rammerne af sekulære forfatninger, forebyggende aspekter af terrorbekæmpelse og indsatsen for at rehabilitere tidligere jihadister som elementer i en samlet strategi for at løse problemerne med islamisk ekstremisme; beklager, at EU på trods af et presserende behov for en reform af sikkerhedssektoren i Centralasien ikke har været i stand til at indarbejde en sådan reform i strategien; glæder sig i den forbindelse over de fremskridt, der er gjort i Kasakhstan, som er udgangspunkt for reformer i regionalt målestok: opfordrer EU til at udvikle et særligt program for reform af sikkerhedssektoren i Kirgisistan og muligvis Tadsjikistan med fokus på retsstatslige forhold og menneskerettighedsstandarder inden for strafferetsplejen og på et civilt politi; 137. anerkender, at de fem centralasiatiske lande fortsat gennemfører traktaten om den centralasiatiske atomvåbenfrie zone; 138. opfordrer medlemsstaterne til at fortolke og gennemføre og strengt overholde de otte kriterier, der blev fastlagt i EU's fælles holdning fra 2008 om kontrol med våbeneksport, på en ensartet måde; giver i den forbindelse udtryk for bekymring over, at den fælles holdning omgås af visse europæiske virksomheder på grundlag af visse medlemsstaters bilaterale aftaler; 139. opfordrer medlemsstaterne til at standse eksporten af færdiglavede avancerede overvågningssystemer til lande i regionen, hvis der er tilstrækkelig grundlag for mistanke om, at disse systemer vil blive anvendt mod journalister, politikere og menneskerettighedsforkæmpere; opfordrer Kommissionen til at ændre den europæiske eksportkontrolordning for at forhindre, at sådanne avancerede systemer falder i de forkerte hænder; Landespecifikke spørgsmål 140. understreger, at følgende landespecifikke punkter kun vedrører prioriterede anliggender og derfor ikke er altdækkende; Kasakhstan 141. understreger, at dybere politiske og økonomiske forbindelser bør bygge på fælles værdier; henviser til, at Kasakhstan er det første centralasiatiske partnerland, som EU har undertegnet en udvidet partnerskabs- og samarbejdsaftale med; forventer efter den endelige indgåelse af aftalen, at Kasakhstan udviser et aktivt og konkret engagement til at gennemføre politiske og demokratiske reformer, som udspringer af landets internationale forpligtelser og tilsagn; anerkender»100 skridts-programmet«som et forsøg på at indlede de presserende reformer i landet; 142. understreger i den forbindelse de henstillinger, som var indeholdt i dets beslutning om forhandlingerne om en partnerskabs- og samarbejdsaftale EU-Kasakhstan af 22. november 2012, som er en forudsætning for, at Parlamentet vil være rede til at afgive samstemmende udtalelse om den nye partnerskabs- og samarbejdsaftale og om det fremtidige samarbejde mellem EU og Kasakhstan;

144 C 58/138 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 13. april er dybt bekymret over den stadige forværring af situationen omkring mediefrihed, udtryksfrihed samt foreningsog forsamlingsfrihed; gentager og understreger, at fremskridt i forhandlingerne om den nye partnerskabs- og samarbejdsaftale har været afhængig af konkrete og håndgribelige fremskridt med hensyn til politiske reformer; opfordrer Kasakhstan til at gøre alt for at sikre, at landets lovgivning er i overensstemmelse med Europarådets standarder, og at der er garanti for, at de grundæggende frihedsrettigheder respekteres i fuld udstrækning uden selvpålagte begrænsninger; opfordrer myndighederne i Kasakhstan til konkret og effektivt at gennemføre henstillingerne fra FN's særlige ordfører vedrørende fredelig forsamlingsfrihed og foreningsfrihed i rapporten om resultaterne af hans besøg i Kasakhstan i januar 2015; tilskynder Kasakhstan til i den forbindelse at revidere og ændre sine nye strafferetlige bestemmelser om kriminalisering af bagvaskelse, da det undergraver de grundlæggende frihedsrettigheder; giver udtryk for dyb bekymring over foreningsloven, som undergraver uafhængigheden og selve eksistensen af ikke-statslige organisationer i Kasakhstan, og opfordrer til en ændring af loven; 144. minder om de tilsagn, som Kasakhstan har afgivet inden for rammerne af OSCE om demokratiske reformer, og opfordrer landet til at matche sine udenrigspolitiske ambitioner som medlem af FN's Menneskerettighedsråd i , vært for verdensudstillingen i 2017, og kandidat til et at de ikke-permanente pladser i FN's Sikkerhedsråd i med væsentlige indenlandske politiske reformer; 145. understreger, at i henhold til de foreløbige konklusioner fra OSCE/ODIHR's internationale valgobservationsmission til valget den 20. marts 2016 har Kasakhstan fortsat langt igen, inden landet kan opfylde sine OSCE-forpligtelser for demokratiske valg, selv om der er konstateret visse fremskridt; opfordrer Kasakhstans myndigheder til at vedtage de nødvendige foranstaltninger med henblik på fuldstændig gennemførelse af alle henstillingerne fra OSCE/ODIHR; 146. opfordrer til løsladelse af alle politiske fanger, herunder lederen af Alga!-oppositionspartiet, Vladimir Kozlov; 147. anerkender den positive rolle, som Kasakhstan spillede som vært for E3+3-Iran-forhandlingerne i 2013 om Irans atomprogram, landets bidrag til det globale atomsikkerhedsinitiativ, herunder som vært for den nye internationale atombrændselsbank, som drives af Det internationale Atomenergiagentur, og som vil blive taget i drift i 2017, landets forsigtige mæglerrolle i krisen mellem Rusland og Ukraine og landets støtte til konsultationerne blandt den syriske opposition; 148. glæder sig over, at Kasakhstan i 2015 nåede frem til sidste fase i indtrædelsen i WTO; Kirgisistan 149. beklager tilbagegangen i Kirgisistan, der var det land i regionen, som EU satte den største lid til med hensyn til demokratisk udvikling; 150. giver udtryk for sin anerkendelse af de fremskridt, der er sket i Kirgisistan, hvilket kom til udtryk i forbindelse med det seneste parlamentsvalg; erkender den fredelige afvikling af valget og den væsentlig højere grad af åbenhed; glæder sig over konklusionerne fra OSCE's tilsyn med parlamentsvalget i Kirgisistan den 4. oktober 2015, hvori det understregedes, at vælgerne havde en større valg og at der var mere konkurrence i valgkampen; giver imidlertid udtryk for bekymring over den obligatoriske registrering af biometriske data som en forudsætning for at stemme, hvilket skabte alvorlige problemer med hensyn til valglisternes fuldstændighed; understreger, at det er nødvendigt med en yderligere indsat for at udviklet et fuldt funktionsdygtigt demokrati på trods af de oprindeligt opmuntrende tegn i Kirgisistan på gennemførelse af demokratiske reformer og overgang til en virkeligt flerpartisystem som et at pilotlandene for EU's demokratistøtte; 151. glæder sig over, at Kirgisistan har trukket det restriktive lovforslag om»udenlandske agenter«og LGBTI-personer tilbage, og opfordrer landet til at afvise enhver form for lovgivning, som virker diskriminerende over for LGBTI-personer, og som rammer civilsamfundet;

145 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/139 Onsdag den 13. april glæder sig over, at Kirgisistan blev valgt til FN's Menneskerettighedsråd i , og opfordrer landet til at udnytte sit kommende medlemsskab konstruktivt til at gøre noget ved menneskerettighedssituationen; 153. opfordrer Kommissionen/EU-Udenrigstjenesten til at bistå Kirgisistan med at sikre domstolsadgang for ofrene for de etniske sammenstød i 2010; Tadsjikistan 154. opfordrer Tadsjikistan til at opfylde sin internationale menneskerettighedstilsagn og til at beskytte forsamlingsfriheden og advokatstandens uafhængighed; gør opmærksom på den problematiske situation for medierne efter præsidents underskrivelse af en ny forordning, ifølge hvilken alle oplysninger om officielle begivenheder skal kanaliseres gennem det statslige informationsagentur, hvilket begrænser andre mediers adgang; opfordrer Tadsjikistan til at afstå fra unødigt at blande sig i ngo'ernes virksomhed og til ikke at gennemføre den nyligt vedtagne lovgivning om finansiering af ngo'er; 155. giver udtryk for sin dybeste bekymring over afgørelsen om at forbyde Tadsjikistans Islamiske Genfødelsesparti i kølvandet på en foruroligende tendens til at undertrykke legitime politiske bevægelser og lukke munden på kritiske røster af sikkerhedshensyn; opfordrer de tadsjikiske myndigheder til at overholde tilsagnene i fredsaftalen fra 1997 og til at vedtage de nødvendige foranstaltninger til at sikre udtryksfrihed, pluralisme og et frit og åbent politisk miljø; 156. henviser til konklusionerne fra OSCE's/ODIHR's tilsyn med parlamentsvalget den 1. marts 2015 i Tadsjikistan om, at valget fandt sted inden for snævre politiske rammer og ikke skabte ensartede forhold for kandidaterne; 157. giver fortsat udtryk for bekymring over den manglende effektivitet af EU's udviklingsbistand i landet; opfordrer EU- Udenrigstjenesten/Kommissionen til at prioritere programmer, som tilsigter at forebygge tortur i forvaringscentre og sikre mediefriheden i Tadsjikistan; 158. glæder sig over, at Tadsjikistan blev medlem af WTO i 2013; Turkmenistan 159. understreger, at Turkmenistan har underskrevet de fleste vigtige internationale aftaler og derfor et forpligtet til at respektere og beskytte menneskerettighederne under alle forhold; giver udtryk for, at det er rede til at øge EU's støtte på demokrati- og menneskerettighedsområdet, navnlig ved at anvende Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR) og andre instrumenter til af fremme reformprocessen i landet; 160. beklager, at situationen med hensyn til retsstatslige forhold, menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder i referenceperioden praktisk talt var uændret på trods af visse lovinitiativer på de politiske, retlige, økonomiske, sociale og uddannelsesmæssige områder; mener, at den nye lovgivning bør underkastes en kontrol af internationale eksperter på baggrund af de internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet; 161. opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant og Kommissionen til at henvende sig til de turkmenske myndigheder med krav om konkrete skridt til forbedring af menneskerettighedssituationen og de retsstatslige forhold, jf. EU-traktatens artikel 21; opfordrer endvidere til, at menneskerettighedsspørgsmålet rejses på alle niveauer også uden for den løbende menneskerettighedsdialog; gentager sin opfordring til EU-Udenrigstjenesten til snarest muligt at opnormere sit forbindelseskontor i Ashgabat til en fuld EU-delegation i Turkmenistan, bl.a. for at samarbejde med civilsamfundet og føre tilsyn med menneskerettighedssituationen; 162. understreger betydningen af en fortsættelse af menneskerettighedsdialogen, navnlig for så vidt angår det konstante pres for at få løsladt enkeltpersoner, der tilbageholdes på grundlag af politisk motiverede anklager, og for at finde ud af, hvad der er sket med forsvundne fanger;

146 C 58/140 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 13. april anerkender, at ikrafttrædelsen af partnerskabs- og samarbejdsaftalen med Turkmenistan vil gøre det muligt at udnytte alle mulighederne i det etablerede forhold; 164. opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant til at overholde aftalen, som blev indgået med hendes forgænger vedrørende en tilsynsmekanisme, som skal gøre det muligt for Parlamentet at blive holdt fuldt orienteret af EU- Udenrigstjenesten om gennemførelsen af partnerskabs- og samarbejdsaftalen, når den er trådt i kraft; 165. glæder sig over Turkmenistans styrkede tilsagn over for EU på områder af fælles interesse; henviser til landets deltagelse i OSCE-gennemførelsesmødet om den menneskelige dimension i 2015 og deltagelsen på højt niveau i det 15. blandede udvalgsmøde i henhold til interimshandelsaftalen i oktober 2015; 166. opfordrer Turkmenistan til at standse den igangværende kampagne med at fjerne parabolantenner og blokere for adgangen til internettet og til at standse intimideringen af og chikanen over for uafhængige journalister og civilsamfundsaktivister; Usbekistan 167. beklager EU's manglende indsats for demokratisering i Usbekistan og gentager, at det forventer, at EU aktivt forfølger dette mål i landet; henviser til, at Usbekistans regering har afvist at gennemføre væsentlige reformer; opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant til at udvikle en politik for et kritisk, konstruktivt, betinget og sammenhængende europæisk forhold til Usbekistan; 168. beklager de systematiske og rutinemæssige krænkelser af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder på trods af vedtagelsen af bedre love i sagen og ratificeringen af internationale menneskerettighedsinstrumenter; opfordrer de usbekiske myndigheder til at gøre noget reelt for at rette op på de problemer, som FN's særlige ordfører om tortur, Torturudvalget og Menneskerettighedsudvalget har gjort opmærksom på, og effektivt gennemføre henstillingerne fra dem; 169. kræver, at Usbekistan løslader alle, som er fængslet for fredelig udøvelse af ytrings-, forenings- og forsamlingsfriheden, og påpeget nødvendigheden af at forebygge og undersøge tilfælde af tortur i fængslerne; giver udtryk for bekymring over vilkårlige forlængelser af fængselsstraffe; opfordrer de usbekiske myndigheder til at give uafhængige menneskerettighedsngo'ers ret til at arbejde uhindret; 170. glæder sig over, at landet har gjort visse fremskridt med hensyn til afskaffelse af børnearbejde og navnlig over regeringens forbud mod dette fænomen; minder m betydningen af en uafhængig og objektiv kontrol med gennemførelsen af forbuddet; gentager behovet for at afskaffe tvangsarbejde under den årlige bomuldshøst og tilskynder regeringen til at fortsætte sin indsats f.eks. gennem en handlingsplan for at afskaffe tvangsarbejde i overensstemmelse med ILO's og Verdensbankens henstillinger; 171. minder om, at det har besluttet ikke at afgive samstemmende udtalelse om protokollen til partnerskabs- og samarbejdsaftalen, der udvider aftalens bestemmelser til også at omfatte bilateral handel med tekstiler, før det bekræftes, at der er blevet gennemført konkrete reformer, som har givet væsentlige resultater, og der er skabt sikkerhed for, at praksis med tvangsarbejde ud over børnearbejde også reelt er ved at blive afskaffet i Usbekistan; 172. mener i den forbindelse, at den del af EU's udviklingsbistand til Usbekistan, herunder støtten til kapacitetsopbygning i landets parlament tidligere blev anvendt til andre formål, og opfordrer til, at der skabes sikkerhed for, at bistanden ledes til mere fornuftige områder som f.eks. udvikling af landdistrikterne eller miljø- og vandforvaltning;

147 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/ giver udtryk for dyb bekymring over Den Islamiske Bevægelses virksomhed i Usbekistan, idet den siden august 2015 har svoret troskab til Islamist Stat og rekrutteret tusindvis af jihadister i Centralasien; o o o Onsdag den 13. april pålægger sin formand at fremsende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten, EU's særlige repræsentant for Centralasien samt regeringerne og parlamenterne i Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan.

148 C 58/142 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 13. april 2016 P8_TA(2016)0122 Udbrud af zikavirus Europa-Parlamentets beslutning af 13. april 2016 om udbruddet af zikavirus (2016/2584(RSP)) (2018/C 058/14) Europa-Parlamentet, der henviser til Verdensundhedsorganisationens (WHO's) erklæring af 1. februar 2016, hvori udbruddet af zikavirus betegnes som en folkesundhedsmæssig krisesituation af international betydning, der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1082/2013/EU af 22. oktober 2013 om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler og om ophævelse af beslutning nr. 2119/98/EF ( 1 ), der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 af 11. december 2013 om Horisont 2020 rammeprogram for forskning og innovation ( ) ( 2 ), der henviser til forespørgsel til Kommissionen om udbruddet af zikavirus (O /2016 B8-0119/2016), der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2, A. der henviser til, at WHO den 1. februar 2016 erklærede udbruddet af zikavirus for en folkesundhedsmæssig krisesituation af international betydning (PHEIC); B. der henviser til, at zikavirus er et nyt myggebårent virus, som første gang blev opdaget i Ugandas zikaskov i 1947 i rhesusaber ved hjælp af et netværk til overvågning af sylvatisk gul feber; C. der henviser til, at der er blevet registreret to sporadiske udbrud af zikavirusinfektion i to europæiske regioner, Martinique og Fransk Guyana, samt i Afrika, Nord- og Sydamerika, Asien og Stillehavsområdet, og der henviser til, at der er påvist tilfælde af smitte i Europa, navnlig i de oversøiske territorier Guadeloupe og Saint-Martin; D. der henviser til, at zikavirusset for første gang brød ud uden for dets kendte endemiske grænser og forårsagede en epidemi på øen Yap i Mikronesiens Forenede Stater i 2007 efterfulgt af en omfattende epidemi i Fransk Polynesien i , som derefter spredte sig til flere lande i Oceanien, herunder til Ny Kaledonien og Cookøerne; der henviser til, at udbruddet i Fransk Polynesien på et tidspunkt, hvor zikavirusset blev anset for kun at forårsage mild sygdom hos mennesker afslørede, at virusset kan forårsage neurologiske komplikationer (dvs. Guillain-Barré-syndromet og meningoencephalitis); E. der henviser til, at Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) mener, at»de fleste infektioner fortsat er asymptomatiske (ca. 80 %)«; F. der henviser til, at det største udbrud af zikavirus blev registreret i Brasilien, navnlig i det nordøstlige Brasilien; G. der henviser til, at det brasilianske sundhedsministerium i november 2015 erklærede sygdommen for at være en folkesundhedsmæssig krisesituation som følge af en usædvanlig stigning i antallet af børn født med mikrocefali i delstaten Pernambuco i 2015; der henviser til, at den påfaldende stigning primært ses i de mest alvorlige former for mikrocefali, men at visse rapporter tyder på, at forekomsten af mildere former af sygdommen endda også var usædvanlig høj få år før zikaudbruddet i 2015; ( 1 ) EUT L 293 af , s. 1. ( 2 ) EUT L 347 af , s. 104.

149 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/143 Onsdag den 13. april 2016 H. der henviser til, at en mygs livscyklus afhænger af klima, levested og biodiversitet og til, at menneskelige faktorer, såsom klimaændringer, menneskeskabte akvatiske levesteder, skovrydning, urbanisering og manglende sanitære infrastrukturer, byaffald, konflikter og omrejsende, gør spredningen via myg lettere; I. der henviser til, at udbruddet af zikavirus har synliggjort de eksisterende uligheder i de berørte lande, herunder i de offentlige sundhedssystemer og i forbindelse med levevilkår, idet sygdommen i uforholdsmæssig høj grad rammer samfundets fattigste, der ofte bor i nærheden af åbne vandkilder og er dårligt rustede til at forebygge og imødegå sygdommen; der henviser til, at kvinder stadig udgør størstedelen af verdens fattige, og at deres situation er forbundet med en særlig risiko, idet de primært er den person i husholdningen, som er ansvarlig for fødevarer, rent vand, hygiejne og for pasning af børn med syndromer, der er beslægtet med mikrocefali, hvilket kan nødvendiggøre supplerende finansielle midler, især når der ikke findes tilstrækkelige eller økonomisk overkommelige støttestrukturer; J. der henviser til, at der er blevet indberettet importerede tilfælde af zikavirus i flere europæiske lande; der henviser til, at ECDC den 11. februar 2016 henviste til et tilfælde af mikrocefali hos en gravid kvinde i Slovenien, som, mens hun var bosat i Brasilien, udviklede en zikalignende infektion under graviditeten; K. der henviser til, at der siden den 9. februar 2016 ikke er blevet indberettet nogen autoktone tilfælde af zikavirusoverførsel på det europæiske kontinent, men at der er blevet indberettet nogle få tilfælde i EU's regioner i den yderste periferi; L. der henviser til, at fremkomsten af virusset er blevet knyttet sammen med klynger af mikrocefali-tilfælde og andre neurologiske lidelser, herunder tilfælde af Guillain-Barré-syndromet; der henviser til, at WHO den 1. februar 2016 erklærede, at der var en stærk mistanke om en årsagssammenhæng mellem zikainfektion under graviditet og mikrocefali, som dog endnu ikke er videnskabeligt bevist; M. der henviser til, at der på grundlag af den voksende mængde indledende undersøgelser er videnskabelig enighed om, at zikavirus er en af årsagerne til mikrocefali ( 1 ), en tilstand som skader de føtale celler, som danner hjernen ( 2 ), medfører, at børn fødes med usædvanligt små hoveder og i de fleste tilfælde en forsinket hjerneudvikling, og ser ud til at kunne skade et foster under hele graviditeten ( 3 ), og ligeledes er en årsag til Guillain-Barrés syndrom; der henviser til, at usikkerhed for så vidt angår den ufødte babys sundhed samt usikkerheden omkring spredningsmekanismer sætter kvinder og unge piger, navnlig gravide kvinder og deres familier, i en særdeles vanskelig situation, især med hensyn til deres helbred og de langsigtede konsekvenser for familien, og der henviser til, at denne usikkerhed under ingen omstændigheder bør anvendes til at forsinke hastende beslutninger og iværksættelse af de foranstaltninger, som er nødvendige for at løse denne krise; N. der henviser til, at der er mange mulige årsager til mikrocefali, men at denne årsag ofte forbliver ukendt, og at det i mangel af en specifik behandling af mikrocefali og med henblik på at vurdere og pleje børn og spædbørn med mikrocefali er vigtigt, at der oprettes et tværfagligt team, samt til, at tidlig indgriben med stimulering og legeprogrammer kan vise sig at have positive indvirkninger på udviklingen, og at familierådgivning og støtte til forældre ligeledes er yderst vigtigt; O. der henviser til, at argentinske og brasilianske forskere har kædet klyngen af mikrocefali-tilfælde i Brasilien sammen med larvegiften larvicid pyriproxyfen, som siden 2014 er blevet tilsat drikkevandsforsyningen i de berørte områder i Brasilien; der henviser til, at lokalregeringen i Rio Grande do Sul en delstat i det sydlige Brasilien som reaktion på denne mulige sammenhæng og i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet standsede brugen af larvegiften den 13. februar 2016 i strid med sundhedsministeriets anbefaling; ( 1 ) ( 2 ) ( 3 ) Brasil, P. et al. N. Eng. J. Med. (2016)

150 C 58/144 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 13. april 2016 P. der henviser til, at det er blevet fastslået, at mere end 700 ud af de i alt tilfælde af mikrocefali, som er indberettet siden oktober 2015, ikke har mikrocefali; Q. der henviser til, at kun 17 ud af de 404 spædbørn med bekræftet mikrocefali er blevet testet positive for zikavirus; R. der henviser til, at udbruddet af zikavirus har været en realitet i de europæiske oversøiske territorier siden 2013; S. der henviser til, at der er en risiko for en vektorbåren spredning af zikavirusset i Europa i sommeren 2016; T. der henviser til, at der på nuværende tidspunkt ikke findes en specifik behandling eller vaccine, men at den indiske virksomhed Bharat Biotech den 3. februar 2016 meddelte, at den havde»to mulige vacciner i udvikling, hvoraf den ene var en rekombinant vaccine og den anden en inaktiveret vaccine, der begge befandt sig i den fase, hvor der gennemføres prækliniske forsøg på dyr«; U. der henviser til, at zikavirus kan overføres seksuelt ( 1 ), ( 2 ), og at WHO har erklæret, at seksuel overførsel er relativt udbredt ( 3 ); V. der henviser til, at der også er blevet indberettet tilfælde, hvor zikavirusset er blevet overført i forbindelse med blodtransfusioner; W. der henviser til, at der er en reel risiko for, at smittede rejsende og den globale handel kan medføre en grænseoverskridende overførsel af zikavirus; 1. erkender, at zikavirus hovedsagelig overføres til mennesker gennem bid fra en inficeret myg af slægten Aedes, især Aedes aegypti-myggen i tropiske områder, og at dette er den samme myg, som overfører denguefeber, chikungunya-feber og gul feber; 2. bemærker, at ECDC vurderer, at forebyggelse eftersom der hverken findes en behandling eller en vaccine og eftersom de myg, der overfører zikavirus, både bider indendørs og udendørs, hovedsageligt i dagtimerne i øjeblikket består i personlige beskyttelsesforanstaltninger, såsom ved at bære permethrinbehandlede langærmede skjorter og lange bukser (især i de tidsrum, hvor den type myg, der bærer zikavirusset, er mest aktive), sove eller hvile i screenede eller klimatiserede værelser eller ved at gøre brug af myggenet; 3. understreger vigtigheden af, at der oprettes kommunikationsplaner i det mest hensigtsmæssige omfang med henblik på at øge bevidstheden i befolkningen og fremme en passende adfærd for at undgå myggestik; 4. glæder sig over ECDC's løbende overvågning af situationen; opfordrer ECDC til regelmæssigt at ajourføre deres risikovurderinger og epidemiopdateringer; mener, at ECDC bør oprette et ekspertudvalg i tropiske overførbare sygdomme med henblik på at koordinere og overvåge alle de foranstaltninger, der skal iværksættes i EU, på en effektiv måde; 5. glæder sig over Kommissionens beslutning om at afsætte 10 mio. EUR til forskning i zikavirus og anbefaler, at der fokuseres på tilfælde af alvorlige medfødte hjernedeformiteter i hele Latinamerika og deres formodede forbindelse til zikavirusinfektioner; stiller imidlertid spørgsmålstegn ved, om dette beløb står i forhold til den omfattende videnskabelige udfordring med at bidrage til at forstå zikavirussygdommen og dennes neurologiske komplikationer og udvikle diagnostiske test og behandlinger for sygdommen; ( 1 ) ( 2 ) ( 3 )

151 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/145 Onsdag den 13. april bemærker, at zikavirusset er blevet registreret i 28 lande, og at den har potentielle livsændrende konsekvenser, navnlig for unge og fattige kvinder, hvoraf størsteparten lever i de mindst udviklede regioner i disse lande; understreger, i betragtning af den forventede yderligere spredning af sygdommen, at det internationale samfund hurtigst muligt skal omsætte erfaringerne fra de seneste års ebolakrise til praksis; 7. understreger, at forskningen primært bør fokusere på forebyggende foranstaltninger med henblik på at undgå spredning af virusset, og på behandling af sygdommen; opfordrer til at anvende en trestrenget tilgang hvad angår forskningen i zikavirus, dvs. ved at undersøge den stærke mistanke om, at der er en forbindelse mellem zikavirus og medfødte hjernedeformiteter, udvikle behandlinger og vaccinationer samt ved at udvikle test til hurtig og effektiv diagnosticering; 8. understreger behovet for yderligere forskning i den mulige forbindelse mellem mikrocefali og larvicid pyriproxyfen, eftersom der ikke foreligger videnskabelige beviser for, at en sådan forbindelse ikke findes; 9. understreger, at forskningen ikke bør overse andre mulige og supplerende årsager til mikrocefali; 10. fremhæver de yderligere muligheder for finansiering, som står til rådighed under Horisont 2020 og det syvende rammeprogram (RP7) for forskning i udvikling af en vaccine mod malaria og oversete smitsomme sygdomme, som også omfatter zikavirus; 11. opfordrer Kommissionen til at sikre, at resultaterne af forskning, der gennemføres for EU's offentlige midler, er fri for intellektuelle ejendomsrettigheder, og at de produkter, som udvikles i forbindelse med denne forskning, er tilgængelige for patienter i prismæssig henseende; 12. opfordrer Kommissionen til at foreslå specifikke foranstaltninger for de europæiske regioner, hvortil zikavirusset allerede har spredt sig, med henblik på at fjerne alle eventuelle vektorer for overførsel i disse regioner, støtte de personer, der allerede er smittet, navnlig gravide kvinder, og undgå en yderligere spredning i disse regioner og til resten af det europæiske kontinent; 13. opfordrer Kommissionen til at udarbejde en handlingsplan med henblik på at undgå spredning af virusset i Europa og til at bistå medlemsstaterne og tredjelande i deres bestræbelser på at bekæmpe epidemien i de regioner, hvor udbruddet er af en mere alvorlig karakter (hovedsagelig i Vestindien, Mellemamerika og Sydamerika); mener, at en sådan handlingsplan bør omfatte målrettet og tilstrækkelig gratis uddeling af mekaniske hindringer, såsom f.eks. net (for at undgå myggestik) og kondomer (for at undgå seksuel overførsel); opfordrer Kommissionen til at udvikle en særlig forvaltningsprotokol rettet mod borgere, der risikerer at være bærere af zikavirusinfektionen som følge af deres epidemiologiske situation, med det formål effektivt at bryde kæden af seksuel overførsel og overførsel ved blodtransfusion ved hjælp af tidlig påvisning; 14. fremhæver nødvendigheden af at anvende en kønssensitiv tilgang i forbindelse med drøftelserne om finansiering og vurdering af de laboratoriemæssige behov i betragtning af kompleksiteten i forbindelse med at teste og udvikle sikre, effektive, økonomisk overkommelige og levérbare vacciner til gravide kvinder, som ofte udelukkes fra tidlige kliniske forsøg; opfordrer indtrængende finansielle donorer til fortsat at være realistiske omkring de forventede omkostninger ved udviklingen af disse vacciner, herunder ved fordelingen af EU's forskningsmidler, og til at sætte pigers og kvinders sikkerhed i allerforreste linje; 15. påpeger, at zikavirusset har afsløret svagheder i forbindelse med såvel de offentlige sundhedssystemers reaktioner, navnlig inden for den primære sundhedspleje, som i forbindelse med leveringen af reproduktive sundhedstjenester og sikringen af de rettigheder, som kvinder og piger i de berørte lande har, især med hensyn til oplysning om og pleje under og efter en graviditet og hvad angår forebyggelse og afbrydelse af svangerskab, selvom regeringsembedsmænd i disse lande har tilrådet kvinder at vente med at blive gravide, til der foreligger mere viden om zikavirusset; 16. anerkender behovet for at styrke laboratoriekapaciteten med henblik på at bekræfte formodede tilfælde af zikavirusinfektioner i EU/EØS for at skelne zikavirusinfektioner fra andre arbovirusinfektioner (såsom f.eks. denguefeber og chikungunya-feber); opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at koordinere forskningen mellem de laboratorier, der udfører forskning omkring zikavirusset, og til at fremme oprettelsen af sådanne laboratorier i de medlemsstater, hvor sådanne endnu ikke findes;

152 C 58/146 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 13. april opfordrer EU og medlemsstaterne til at foreslå strategier, som kan bidrage til at sammenkoble vaccineproducenter, centre for sygdomskontrol og -forebyggelse samt andre nationale og statslige offentlige sundhedsorganer og sundhedstjenesteydere med henblik på at fremme udvekslingen af data og analyser; 18. understreger vigtigheden af at øge fødselslægers, børnelægers og neurologers bevidsthed om, at patienter, der har været i Brasilien og i andre berørte lande efter 2014, samt personer, der lider af medfødte misdannelser i centralnervesystemet, mikrocefali og Guillain-Barré-syndromet (GBS), bør undersøges for zikavirusinfektioner; 19. bemærker med bekymring, at graviditet i mange af de ramte lande ikke kun er et valg, især i de lande, hvor tallene for seksuel vold konsekvent er høje; opfordrer EU til at bistå de berørte lande med at opnå universel adgang til primær sundhedspleje, herunder svangreomsorg og diagnostiske test for zikavirus, og opfordrer EU til at støtte regeringerne i de ramte lande i udarbejdelsen af en omfattende sundhedsplejepakke, der indeholder information om seksuel og reproduktiv sundhedspleje, herunder familieplanlægning, som skal lægge særlig vægt på adgangen til en række svangerskabsforebyggende metoder af høj kvalitet for alle kvinder og unge piger og adgangen til sikker abort, med henblik på at bekæmpe stigningen i usikre aborter siden begyndelsen af epidemien, og til i denne forbindelse at indlede den nødvendige dialog med partnerlandene om prævention og kvinders og pigers rettigheder; 20. påpeger, at 25 EU-/EØS-lande, USA og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme indtil videre (siden den 10. februar 2016) har tilrådet gravide kvinder og kvinder, der forsøger at blive gravide, at udsætte rejser til områder, der er ramt af zikavirus; 21. opfordrer i betragtning af at der i øjeblikket ikke findes nogen forebyggende behandling eller vaccine, der beskytter mod zikavirusinfektion, og i betragtning af risikoen for lokal vektorbåren overførsel i Europa i løbet af sommerperioden 2016 Kommissionen til straks at foretage en analyse af insekticider med hensyn til menneskers sundhed og effektiviteten i forhold til myggevektoren for infektionen; opfordrer endvidere Kommissionen til at samordne udarbejdelsen af en række retningslinjer om forebyggelse, som de nationale myndigheder skal indføre til sommer; 22. anerkender, at der er blevet offentliggjort en testalgoritme til gravide kvinder, som vender tilbage fra et område, hvor der aktuelt er zikavirusudbrud; påpeger imidlertid, at et af de spørgsmål, som sundhedsmyndighederne endnu ikke har undersøgt, er spørgsmålet om, hvor vidt zikaviruset kan forblive i sæd i længere tid og den dokumenterede overførsel af zikavirus ved samleje, som kan have konsekvenser for mandlige rejsende, der vender hjem fra regioner, hvor der er en igangværende spredning; mener i betragtning af at der hyppigt forekommer asymptomatiske infektioner at mandlige rejsende bør rådes til at benytte kondomer efter at være vendt tilbage fra regioner med igangværende spredning, indtil der foreligger entydige data om omfanget af denne smittevej; 23. opfordrer som følge af WHO's henstillinger vedrørende forebyggelse i europæiske lande Kommissionen og medlemsstaterne til i væsentlig grad at forbedre overvågningen af invasive myggearter og øge kontrollen med myg ved at fjerne reproduktionssteder (såsom swimmingpools) og til at planlægge udspredning af insektgifte i tilfælde af udbrud og forbedre desinfektionsraten for fragtgods, fragtselskaber samt for passagerkabiner og bagagebokse i fly, der ankommer fra inficerede lande; 24. opfordrer EU og medlemsstaternes ambassader til at sikre information og bistand til de EU-borgere, der bor og rejser i inficerede områder; 25. opfordrer luftfartsselskaberne i EU og i tredjelandene til at sikre en behørig og korrekt desinfektion af fly, der kommer fra berørte områder;

153 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/147 Onsdag den 13. april opfordrer EU til at konsultere medlemsstaterne og tredjelande (nationale, regionale og lokale myndigheder) med ekspertise inden for overvågning, sensibilisering, forebyggelse og/eller bekæmpelse af myggen af slægten Aedes såsom Madeiras regionale myndigheder og Funchal kommune, som har mere end 10 års erfaring med at tackle dette spørgsmål, og de franske regioner i den yderste periferi og oversøiske territorier, der har en langvarig ekspertise i nye vektorbårne sygdomme, og navnlig zikavirusset med henblik på at udarbejde sin strategi over for zikavirusset; 27. påpeger, at bekæmpelsen af dette udbrud kræver en samordnet tilgang på EU-plan og på internationalt plan; glæder sig i denne sammenhæng over oprettelsen af det europæiske lægekorps og anser dette for at være relevant i forbindelse med bestræbelserne på at mobilisere lægehold og folkesundhedsteam samt udstyr til bekæmpelse af zikavirusset, såfremt det er nødvendigt; opfordrer endvidere Kommissionen til hurtigst muligt at fremlægge en horisontal EU-strategi for global sundhed, der tager sigte på at realisere den nye ramme for bæredygtig udvikling og de heri fastsatte mål; 28. opfordrer Kommissionen til sammen med andre partnere at bidrage til også at overvåge spredningen af zikavirusset i udviklingslandene og til i samarbejde med inficerede lande at integrere passende reaktioner i form af udvikling af kapaciteter, uddannelse af sundhedspersonale, epidemiologisk overvågning samt undervisning og mobilisering af lokalsamfund og bekæmpelse af myggepopulationer i de eksisterende landespecifikke udviklingsprogrammer; 29. understreger behovet for at basere ethvert forslag på en bred vifte af epidemiologiske undersøgelser, som ikke blot dækker effekterne af zikavirusset, men også andre årsager til disse effekter; 30. opfordrer medlemsstaterne til at øge bevidstheden blandt klinikere og rejseklinikker om udviklingen i zikavirusepidemien og den vektorkontrol, som myndighederne i de berørte områder planlægger, således at de kan inkludere zikavirusinfektioner i deres differentialdiagnosticering af indbyggere og rejsende fra disse områder og forberede sig på en eventuel karantæne af personer, der er mistænkt for at være smittet med zikavirus, med henblik på at forhindre autokton overførsel; opfordrer de nationale sundhedsmyndigheder til at organisere en oplysningskampagne koordineret af ECDC med det formål at informere og berolige EU-borgerne og undgå unødig ængstelse; 31. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at være mere opmærksomme på at sikre tidlig påvisning af importerede tilfælde af zikavirusinfektion i EU, herunder i de oversøiske lande og territorier og i EU's regioner i den yderste periferi, navnlig der, hvor der er vektorer eller potentielle vektorer til stede, med henblik på at mindske risikoen for autokton overførsel; anerkender endvidere, at der selv om den sandsynligvis er lav og årstidsbestemt er en risiko for, at zikavirusset importeres til regioner med tempereret klima, hvor der findes store populationer af Aedes-myg (herunder nordamerikanske regioner og Europa), med den deraf følgende risiko for autokton overførsel; 32. understreger vigtigheden af, at der i forbindelse med bekæmpelsen af zikavirussygdommen er adgang til omfattende sundhedstjenester; 33. støtter FN's ( 1 ) opfordringer om at ophæve love og politikker, der begrænser adgangen til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder i strid med internationale standarder og bekræfter sin vilje til at sikre, at indsatsen på folkesundhedsområdet forfølges i overensstemmelse med menneskerettighederne, navnlig i forbindelse med sundhed og sundhedsmæssige rettigheder; 34. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær samt til Verdensundhedsorganisationen. ( 1 )

154 C 58/148 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 13. april 2016 P8_TA(2016)0123 Situationen i Polen Europa-Parlamentets beslutning af 13. april 2016 om situationen i Polen (2015/3031(RSP)) (2018/C 058/15) Europa-Parlamentet, der henviser til Den Europæiske Unions traktater, særlig artikel 2, 3, 4 og 6, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. marts 2014 om en ny EU-retlig ramme for at styrke retsstatsprincippet (COM(2014)0158), der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK), der henviser til Parlamentets forhandling af 19. januar 2016 om situationen i Polen, der henviser til Venedigkommissionens udtalelse af 12. marts 2016 om ændringerne af 22. december 2015 til loven af 25. juni 2015 om Polens forfatningsdomstol, der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2, A. der henviser til, at respekten for retsstatsprincippet, demokratiet, menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder og de værdier og principper, som er forankret i EU's traktater og internationale menneskerettighedsinstrumenter, er forpligtelser, der påhviler Unionen og dens medlemsstater, og som skal overholdes; B. der henviser til, at EU i henhold til artikel 2 i TEU bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal, værdier som deles af alle medlemsstaterne, og som skal håndhæves af EU og hver enkelt medlemsstat i alle deres politikker; C. der henviser til, at EU i henhold til artikel 4, stk. 2, i TEU skal respektere medlemsstaternes lighed over for traktaterne samt deres nationale identitet; D. der henviser til, at Unionen og medlemsstaterne under artikel 4, stk. 3, i TEU i medfør af princippet om loyalt samarbejde respekterer hinanden og bistår hinanden ved gennemførelsen af de opgaver, der følger af traktaterne; E. der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17 i TEU drager omsorg for gennemførelsen af traktaterne; F. der henviser til, at retsstatsprincippet er rygraden i demokrati og et af de grundlæggende principper i EU, der er baseret på formodningen om gensidig tillid til, at medlemsstaterne respekterer demokratiet, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder, som er nedfældet i chartret om grundlæggende rettigheder og EMRK; G. der henviser til, at et effektivt, uafhængigt og upartisk retssystem er vigtigt for retsstaten og for at sikre beskyttelsen af EU's borgeres grundlæggende rettigheder og borgerlige frihedsrettigheder;

155 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/149 Onsdag den 13. april 2016 H. der henviser til, at forfatningsdomstolen blev oprettet som et af de centrale elementer til at sikre kontrol med og balance i det konstitutionelle demokrati og retsstatsprincippet i Polen; I. der henviser til, at de seneste begivenheder i Polen, navnlig den politiske og retlige tvist vedrørende sammensætningen af forfatningsdomstolen og nye regler for dens funktion (om bl.a. behandlingen af sager og rækkefølgen herfor, hævelsen af det beslutningsdygtige antal og det flertal, der kræves for at træffe afgørelser) har givet anledning til bekymring over forfatningsdomstolens evne til at håndhæve forfatningen og sikre respekt for retsstatsprincipperne; J. der henviser til, at Venedigkommissionen klart anførte, at forfatningsdomstolen ikke kan opfylde sin rolle som garant for den polske forfatnings forrang på grund af den omstændighed, at domstolens dom af 9. marts 2016 ikke er offentliggjort og derfor ikke kan træde i kraft, og at dette undergraver retsstatsprincippet; der henviser til, at Venedigkommissionen advarede om, at en lammelse af domstolen vil undergrave demokratiet, menneskerettighederne og retsstatsprincippet; K. der henviser til, at de foranstaltninger, der er truffet af den polske regering og præsidenten for Republikken Polen vedrørende forfatningsdomstolen udgør en risiko for det konstitutionelle demokrati; L. der henviser til, at Kommissionen efter den orienterende debat den 13. januar 2016 besluttede at indlede en struktureret dialog under rammen for retsstatsprincippet ved at fremsende en skrivelse til de polske myndigheder med henblik på at afklare situationen i Polen; M. der henviser til, at Kommissionen som traktaternes vogter nu vil indsamle og undersøge alle relevante oplysninger og vurdere, om der er klare tegn på en systemisk trussel mod retsstatsprincippet; N. der henviser til, at rammen for retsstatsprincippet har til formål at imødegå trusler mod retsstatsprincippet, som er af systemisk karakter, navnlig i situationer, som ikke kan løses effektivt af overtrædelsesprocedurer, og hvor de garantier for beskyttelse af retsstatsprincippet, som findes på nationalt plan, ikke længere synes i stand til effektivt at kunne imødegå disse trusler; O. der henviser til, at den nuværende polske forfatning, der blev vedtaget i 1997, sikrer magtens tredeling, politisk pluralisme, pressefrihed og ytringsfrihed samt ret til information; P. der henviser til, at der ud over den forfatningsmæssige krise er andre spørgsmål, som vækker alvorlig bekymring hos Europa-Parlamentet, for så vidt de kan udgøre en overtrædelse af EU-retten og de grundlæggende rettigheder, herunder kvinders rettigheder; der henviser til, at sådanne skridt fra den polske regerings side skal overvåges nøje af EU's institutioner; 1. mener, at det er af afgørende betydning at sikre, at de fælles europæiske værdier, der er nedfældet i artikel 2 i TEU, respekteres fuldt ud; 2. mener, at samtlige medlemsstater skal overholde EU-retten fuldt ud i deres lovgivningsmæssige og administrative praksis, og at al lovgivning, herunder den primære ret i alle medlemsstater og kandidatlande, skal afspejle og stemme overens med grundlæggende europæiske værdier, dvs. de demokratiske principper, retsstatsprincippet og respekt for de grundlæggende rettigheder; 3. er dybt foruroliget over, at den reelle lammelse af forfatningsdomstolen i Polen udgør en fare for demokratiet, menneskerettighederne og retsstatsprincippet; 4. opfordrer indtrængende den polske regering til at respektere, offentliggøre og fuldt ud gennemføre forfatningsdomstolens dom af 9. marts 2016 uden yderligere forsinkelse og gennemføre dommene af 3. og 9. december 2015; 5. opfordrer den polske regering til fuldt ud at gennemføre anbefalingerne fra Venedigkommissionen; er enig i Venedigkommissionens udtalelse om, at den polske forfatning og europæiske og internationale standarder kræver, at domme, som er afsagt af en forfatningsdomstol, respekteres;

156 C 58/150 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 13. april glæder sig over Kommissionens næstformand Frans Timmermans' nylige besøg i Polen og hans erklæring på Kommissionens møde den 6. april 2016 om indledningen af en dialog for at finde en vej ud af den aktuelle situation baseret på fuld respekt for den konstitutionelle ramme, hvilket indebærer offentliggørelse og iværksættelse af dommene fra forfatningsdomstolen; deler hans bekymringer vedrørende muligheden for at have to parallelle retssystemer, hvilket ville føre til retsusikkerhed; 7. støtter Kommissionens beslutning om at indlede en struktureret dialog inden for rammerne for retsstatsprincippet, der bør afklare, hvorvidt der foreligger en systemisk trussel mod de demokratiske værdier og retsstatsprincippet i Polen; glæder sig over Kommissionens forsikring om, at dialogen med de polske myndigheder vil blive gennemført på en upartisk, evidensbaseret og samarbejdsbaseret måde, og opfordrer Kommissionen til, såfremt den polske regering ikke handler i overensstemmelse med Venedigkommissionens anbefalinger i løbet af den strukturerede dialog, at iværksætte anden fase af proceduren til beskyttelse af retsstatsprincippet ved at udarbejde sin»henstilling vedrørende overholdelsen af retsstatsprincippet«og til at tilbyde sin støtte til Polen med at udvikle løsninger til at styrke retsstatsprincippet; 8. understreger imidlertid, at alle foranstaltninger, der træffes, skal respektere EU's og dets medlemsstaters kompetencer, som er fastsat i traktaterne og i medfør af nærhedsprincippet; 9. opfordrer Kommissionen til at holde Parlamentet regelmæssigt og nøje underrettet om sine vurderinger, de fremskridt, der er gjort, samt de trufne foranstaltninger; 10. udtrykker håb om, at den strukturerede dialog mellem den polske regering og Kommissionen også vil resultere i en gennemgang af andre afgørelser truffet af den polske regering, og som har givet anledning til bekymring med hensyn til deres lovlighed og potentielle indvirkning på grundlæggende rettigheder; 11. forventer, at Kommissionen overvåger alle medlemsstater på samme måde for så vidt angår respekt for demokratiet, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder for således at undgå dobbeltstandarder, og at den rapporterer tilbage til Parlamentet; 12. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Polens præsident.

157 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/151 Torsdag den 14. april 2016 P8_TA(2016)0128 Pakistan, navnlig angrebet i Lahore Europa-Parlamentets beslutning af 14. april 2016 om Pakistan, navnlig angrebet i Lahore (2016/2644(RSP)) (2018/C 058/16) Europa-Parlamentet, der henviser til sine tidligere beslutninger om Pakistan, der henviser til erklæring af 27. marts 2016 fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Federica Mogherini, om angrebet i Lahore, Pakistan, der henviser til erklæringen af 29. oktober 2014 af EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, Stavros Lambrinidis, der henviser til erklæringerne fra FN s generalsekretær Ban Ki-moon af 27. marts 2016 om bombeattentatet i Pakistan og af 21. januar 2016 om angrebet på universitet Bacha Khan, der henviser til FN's Sikkerhedsråds erklæring af 28. marts 2016 om terrorangrebene i Lahore, Pakistan, der henviser til rapporter fra FN's særlige rapportør om religions- og trosfrihed, der henviser til rapporten af 5. januar 2015 fra FN's særlige rapportør om mindretalsspørgsmål, Rita Izsák-Ndiaye, om»hadefulde udtalelser og tilskyndelse til had mod mindretal i medierne«, der henviser til erklæringen af 27. marts 2016 fra nobelpristager og Sakharovprisvinder Malala Yousafzai, der henviser til rapporten af 4. april 2013 fra FN's særlige rapportør, Gabriela Knaul, om dommeres og advokaters uafhængighed og rapporten af 26. februar 2013 fra FN's Arbejdsgruppe vedrørende Tvungne eller Ufrivillige Forsvindinger om sit besøg i Pakistan, der henviser til artikel 18 i verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948, der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og den internationale konvention om sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder, der henviser til EU's retningslinjer vedrørende dødsstraf, revideret den 12. april 2013, der henviser til Rådets konklusioner af 20. juli 2015 om Pakistan, der henviser til den femårige plan for EU's og Pakistans engagement, der blev vedtaget i marts 2012 og indeholder prioriteter, som f.eks. god regeringsførelse og dialog om menneskerettigheder, samt den nært tilknyttede anden strategiske dialog mellem EU og Pakistan, der fandt sted den 25. marts 2014, der henviser til EU's retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed,

158 C 58/152 DA Den Europæiske Unions Tidende Torsdag den 14. april 2016 der henviser til sin beslutning af 17. december 2015 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden 2014 og Den Europæiske Unions politik på området ( 1 ), der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4, A. der henviser til, at et selvmordsbombeangreb den 27. marts 2016 på en legeplads i Gulshan-e-Iqbal-parken i Lahore kostede over 73 mennesker livet og sårede over 300, herunder mange kvinder og børn; der henviser til, at den terroristiske islamistiske gruppe Jamaat-ul-Ahrar har taget ansvaret herfor og anført, at de bevidst angreb kristne; der henviser til, at de fleste af de sårede og dræbte var muslimer, og at alle var pakistanere; B. der henviser til, at der på tidspunktet for terrorangrebet fandt voldelige demonstrationer sted i Islamabad, hvor tilhængere af Mumtaz Qadri, der blev dømt for mordet på guvernør Salman Taseer, krævede henrettelse af Asia Bibi, en kvinde anklaget for blasfemi og dømt til døden, og hvis sag guvernør Taseer havde forsvaret; der henviser til, at titusindvis af mennesker deltog i begravelsen af Quadri, efter han var blevet hængt, og hyldede ham som en helt, og at billeder blev udsendt på de sociale medier; der henviser til, at den dommer, der først dømte Quadri, måtte flygte fra landet efter at have modtaget dødstrusler; C. der henviser til, at visse ekstremistiske grupper uhindret har mulighed for at udvikle deres ideologi og aktiviteter, såsom visse studenterforeninger ved universiteterne og advokatforummet Khatm-e-Nubuwwat, der angiveligt er drivkraften bag stigningen i retsforfølgninger for blasfemi ved de pakistanske domstole, og som er imod ethvert forsøg fra lovgivernes side på at reformere den relevante lovgivning; D. der henviser til, at kristne og andre mindretal ikke blot bliver udsat for forfølgelse af ekstremister, men også retlig forskelsbehandling, navnlig gennem Pakistans blasfemilove, som er diskriminerende og i vid udstrækning misbruges af personer med personlige og politiske motiver; der henviser til, at muslimer selv fortsat bliver tiltalt i henhold til disse love; E. der henviser til, at islamistisk ekstremisme og terrorisme i årevis har haft omkostninger for den pakistanske befolkning, navnlig for religiøse mindretal, kvinder og børn; der henviser til, at der siden vedtagelsen af Europa-Parlamentets seneste beslutning om Pakistan den 15. januar 2015 ( 2 ) har fundet flere dusin terrorangreb eller andre voldelige angreb sted mod religiøse mindretal på baggrund af diskriminerende love og utilstrækkelig håndhævelse; F. der henviser til, at adskillige terrorgrupper i Pakistan har religiøse mindretal, såsom ahmadimuslimer, kristne, shiamuslimer og hinduer samt sunnimuslimer med afvigende holdninger, som mål; der henviser til, at den pakistanske menneskerettighedskommission i sin årsberetning for 2015 har bemærket, at der i de fleste tilfælde var straffrihed for gerningsmændene; G. der henviser til, at ekstremistiske grupper ifølge forlydender fortsat anvender børn som selvmordsbombere; der henviser til, at regeringen har undladt at vedtage lovgivning, der opretter den nationale kommission om barnets rettigheder, der er et uafhængigt organ til beskyttelse og håndhævelse af børns rettigheder; H. der henviser til, at Pakistans regering efter skolemassakren, der blev udført af Taleban i december 2014, indledningsvist genindførte dødsstraf efter et seksårigt moratorium udelukkende for terrorvirksomhed men senere for alle alvorlige forbrydelser; der henviser til, at Pakistan ved udgangen af 2015 havde henrettet 326 mennesker det højeste antal, der nogensinde er blevet registreret, og det tredjestørste antal i verden; ( 1 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0470. ( 2 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0007.

159 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/153 Torsdag den 14. april 2016 I. der henviser til, at kampene mellem de pakistanske militære og ikkestatslige væbnede grupper har resulteret i mere end en million internt fordrevne; J. der henviser til, at kvinder fra Pakistans religiøse mindretal bortføres med magt, tvangsgiftes og tvinges til at konvertere til islam, hvilket er et fænomen, der i vidt omfang ignoreres af politi- og civilmyndighederne; K. der henviser til, at Pakistan spiller en vigtig rolle med henblik på at styrke stabiliteten i det sydlige Asien og bør derfor foregå med et godt eksempel ved at styrke retsstaten og beskytte menneskerettighederne; L. der henviser til, at EU fuldt ud fastholder sit tilsagn om at fortsætte dialogen og engagementet med Pakistan under femårsplanen for parternes engagement; 1. er dybt chokeret over det angreb, der den 27. marts 2016 fandt sted i Lahore og fordømmer på det kraftigste disse vilkårlige voldshandlinger mod så mange uskyldige mennesker; 2. udtrykker sin dybeste medfølelse med ofrenes familier og udtrykker sin solidaritet med befolkningen og regeringen i Pakistan; 3. understreger det absolutte behov for at retsforfølge gerningsmændene til angrebet i Lahore; opfordrer de pakistanske myndigheder, navnlig de lokale og regionale myndigheder, til at sikre at disse handlinger efterforskes effektivt, og at gerningsmændene retsforfølges; 4. udtrykker dyb bekymring over de systemiske og grove krænkelser af religions- og trosfriheden i Pakistan; understreger betydningen af overholdelsen af de grundlæggende rettigheder for alle religiøse og etniske mindretal i Pakistan, så mindretallene fortsat kan leve i værdighed, lighed og sikkerhed og frit udøve deres religion uden nogen form for tvang, forskelsbehandling, intimidering eller chikane i overensstemmelse med de grundlæggende principper i Pakistan; 5. bifalder regeringens reforminitiativer, herunder lovforslaget om at kriminalisere børneægteskaber og loven om at beskytte kvinder mod vold og chikane, ophævelsen af blokeringen af YouTube, beslutningen om at erklære Holi, Diwali og påske for feriedage for religiøse mindretal samt premierminister Nawaz Sharifs personlige indsats i forbindelse med hans besøg ved en religiøs hindu-begivenhed; opfordrer indtrængende regeringen til yderligere at øge sine bestræbelser på at skabe et socialt miljø, der hilser mindretal og tankemangfoldighed velkomment; minder i denne forbindelse om den nationale handlingsplan og den lovede og hårdt tiltrængte reform af madrassaerne (koranskolerne), specielt den statslige indsats mod hadefuld tale samt den endnu ikke gennemførte politi- og retsreform; bemærker, at der bør træffes flere ambitiøse foranstaltninger i fremtiden, navnlig på uddannelsesområdet (fjernelse af negativ forudindtagethed og fordomme fra læseplaner og lærebøger), og hvad angår retsforfølgelse af dem, der opildner til vold; 6. bifalder den pakistanske regerings tilsagn om at tackle den trussel, der udgøres af religiøs ekstremisme; tilskynder EU og medlemsstaterne til en fortsat dialog med Pakistan om at sikre beskyttelse og fremme af menneskerettigheder, navnlig i forhold til deres terrorbekæmpelsesindsats og ved gennemførelsen af sikkerhedslove; 7. mener, at selv om den militære operation, der blev annonceret i Punjab er vigtig i kampen mod terrorisme, er en sejr i den ideologiske krig mod ekstremisme lige så vigtigt for at sikre en tolerant og progressiv fremtid for Pakistan; 8. opfordrer de pakistanske myndigheder til at imødegå den sociale og økonomiske udstødelse af bl.a. et stort flertal af kristne og andre religiøse mindretal, som frister en usikker tilværelse;

160 C 58/154 DA Den Europæiske Unions Tidende Torsdag den 14. april er bekymret over, at den fortsatte brug af blasfemilovene i Pakistan og mener, at dette forværrer klimaet af religiøs intolerance; opfordrer den pakistanske regering til at revidere disse love og deres anvendelse; opfordrer myndighederne til at sikre, at retfærdigheden sker fyldest korrekt og hurtigt i alle blasfemisager; noterer sig især sagen om Asia Bibi, og tilskynder kraftigt Højesteretten til at træffe afgørelse i sagen; 10. opfordrer de pakistanske myndigheder til at garantere domstolenes uafhængighed, retsstatsprincippet og en retfærdig rettergang i overensstemmelse med internationale standarder for retlige procedurer; opfordrer desuden de pakistanske myndigheder til at yde tilstrækkelig beskyttelse til alle dem, der er involveret i blasfemisager, bl.a. landets juridiske erhverv, og at beskytte den anklagede, vidner, deres familier og lokalsamfund fra pøbelvold, herunder dem, der er frikendt, men som ikke kan vende hjem; opfordrer den pakistanske regering til at sikre, at de relevante retsmidler og andre midler, der er til rådighed i henhold til den internationale menneskerettighedslovgivning, stilles til rådighed for ofre for målrettet vold og forfølgelse; 11. minder om sin konsekvente modstand mod dødsstraf under alle omstændigheder; bemærker med stor bekymring den dramatiske stigning i brugen af dødsstraf i Pakistan, bl.a., hvilket er stærkt kritisabelt, mod mindreårige lovovertrædere, og opfordrer til at genindføre et moratorium for dødsstraffen med henblik på at afskaffe dødsstraffen i Pakistan; 12. understreger, at det ved bekæmpelse af terrorisme og religiøs ekstremisme er afgørende at tackle dens underliggende årsager ved at imødegå fattigdom, sikre religiøs tolerance og trosfrihed og garantere retten og sikker adgang til uddannelse for børn, især piger; 13. opfordrer Pakistans regering til at sende en åben invitation til FN's særlige rapportører, navnlig den særlige rapportør om fremme og beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i forbindelse med terrorbekæmpelse, den særlige rapportør om udenretslige, summariske eller vilkårlige henrettelser og den særlige rapportør om religions- og trosfrihed, og til på enhver vis at støtte arbejdet i den nationale menneskerettighedskommission; 14. opfordrer den pakistanske regering til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at læreanstalter, rekreationsområder og mødesteder for mindretalssamfund i områder med usikkerhed og konflikter er tilstrækkelig beskyttet, og for at mindske risikoen for en gentagelse af lignende menneskerettighedskrænkelser og overgreb; 15. opfordrer alle regionale aktører til i væsentlig grad at forbedre samarbejdet om terrorbekæmpelse; bekræfter betydningen af et ubetinget internationalt engagement i bekæmpelse af terrorisme, herunder afbrydelse af alle former for finansiel støtte til terrornetværk og ideologisk indoktrinering, der giver næring til ekstremisme og terrorisme; 16. bifalder Pakistans ratificering af FN's konvention om barnets rettigheder, og roser de foranstaltninger, som de pakistanske myndigheder har truffet for at fremme børns rettigheder; opfordrer Pakistan til at ratificere den valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter og til at oprette den nationale kommission om barnets rettigheder; 17. opfordrer Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/den højtstående repræsentant, Federica Mogherini, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og Rådet til fuldt ud at samarbejde med Pakistans regering for at tackle terrortruslen og i endnu højere grad bistå Pakistans regering og befolkning med at fortsætte deres bestræbelser på at udrydde terrorisme; opfordrer den højtstående repræsentant/næstformand, Federica Mogherini, til regelmæssigt at underrette Europa- Parlamentet om fremskridtene i disse bilaterale bestræbelser; 18. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/ Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær, FN's Menneskerettighedsråd, formanden for FN's Sikkerhedsråd, FN's højkommissær for flygtninge samt regeringen og parlamentet i Pakistan.

161 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/155 P8_TA(2016)0129 Honduras: Situationen for menneskerettighedsforkæmpere Europa-Parlamentets beslutning af 14. april 2016 om Honduras: Situationen for menneskerettighedsforkæmpere (2016/2648(RSP)) (2018/C 058/17) Torsdag den 14. april 2016 Europa-Parlamentet, der henviser til EU-retningslinjerne vedrørende menneskerettighedsforkæmpere og EU's retningslinjer for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle (LGBTIpersoner), der henviser til sin beslutning af 11. december 2012 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen om oprettelse af en associering mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Mellemamerika på den anden side ( 1 ), der henviser til den endelige rapport fra Den Europæiske Unions valgobservationsmission (EOM) om parlamentsvalget i Honduras i 2013 og til EOM's opfølgende mission i 2015 vedrørende straffrihed, der henviser til EU's handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati ( ), der henviser til rekommandationerne til Honduras af 8. maj 2015 som led i FN's universelle regelmæssige gennemgang (UPR), der henviser til FN's særlige rapportørs rapport om de globale trusler mod menneskerettighedsforkæmpere og om situationen for kvindelige menneskerettighedsforkæmpere, der henviser til den erklæring, som FN's særlige rapportør afgav om situationen for menneskerettighedsforkæmpere i Honduras den 18. marts 2016 i Genève, der henviser til artikel 25 i forretningsordenen for Den Interamerikanske Kommission for Menneskerettigheder vedrørende mekanismen for beskyttelsesforanstaltninger, der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations konvention fra 1989 vedrørende oprindelige folk og stammefolk i selvstændige stater (ILO-konvention nr. 169), der henviser til erklæring af 17. februar 2016 fra EU's missionschefer om den vanskelige situation for LGBTI-personer i Honduras, der henviser til erklæringer fra EU-myndigheder, herunder erklæring af 3. marts 2016 fra EU's delegation i Honduras og erklæring af 16. marts 2016 fra talspersonen for næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Federica Mogherini, der henviser til menneskerettighedsklausulerne i associeringsaftalen mellem EU og Mellemamerika og partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Mellemamerika, som har været i kraft siden 2013, der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4, ( 1 ) EUT C 434 af , s. 181.

162 C 58/156 DA Den Europæiske Unions Tidende Torsdag den 14. april 2016 A. der henviser til, at menneskerettighedsforkæmpere, miljøaktivister, forkæmpere for oprindelige folks rettigheder, journalister, advokater, fagforeningsfolk, bønder, forkæmpere for kvinders rettigheder, LGBTI-personer og andre aktivister ifølge flere FN-rapporter fortsat udsættes for overgreb, vold, vilkårlig frihedsberøvelse, trusler og drab i Honduras; B. der henviser til, at den honduranske regering har afgivet positive tilsagn og indført lovgivning til beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere, journalister og advokater, herunder åbning af et UNHRC-kontor, de nationale myndigheders erklærede åbenhed over for at tillade internationale menneskeretsovervågningsmissioner og vedtagelsen i 2015 af en lov om beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere; C. der påpeger, at Honduras på trods af ovenstående nu er blevet et af de farligste lande for menneskerettighedsforkæmpere i regionen; der henviser til, at Honduras er et af verdens farligste lande for miljøaktivister, idet mindst 109 miljøaktivister er blevet myrdet mellem 2010 og 2015; D. der henviser til, at Berta Cáceres, en fremtrædende miljøaktivist, forkæmper for oprindelige folks rettigheder og grundlægger af Borgerrådet for Folkelige og Oprindelige Organisationer i Honduras (COPINH) ifølge de foreliggende oplysninger den 3. marts 2016 blev myrdet i sit hjem af uidentificerede mænd; der henviser til, at hendes død har vakt international vrede og offentlig bekymring over situationen for forkæmpere for de oprindelige folk, miljøet og jordrettighederne i Honduras; E. der henviser til, at Nelson García, der også var medlem af COPINH, kun to uger senere, den 16. marts 2016, ligeledes blev myrdet; der henviser til, at de honduranske myndigheders hurtige indsats har ført til fængsling af hans formodede morder; F. der henviser til, at den mexicanske statsborger Gustavo Castro Soto, der var det eneste øjenvidne til mordet på Berta Cáceres og selv blev såret af skud, i næsten en måned blev forhindret i at forlade landet af hensyn til efterforskningen; der henviser til, at han den 6. april 2016 fik lov til at forlade landet; G. der henviser til, at den honduranske regering omgående fordømte denne afskyelige forbrydelse, gjorde efterforskningen af mordet på Berta Cáceres til en national prioritet og siden har informeret offentligheden om sagens udvikling; der henviser til, at regeringen officielt har anmodet Organisationen af Amerikanske Stater (OAS) om hjælp med efterforskningen af dette mord; H. der henviser til, at Berta Cáceres, som konstant var udsat for trusler, var omfattet af Den Interamerikanske Menneskerettighedsdomstols beskyttelsesforanstaltninger, som imidlertid angiveligt ikke blev implementeret effektivt af den honduranske stat; der henviser til, at Berta Cáceres er en af 15 menneskerettighedsforkæmpere, der er blevet dræbt i Honduras mellem 2010 og 2016, selv om de har været omfattet af disse beskyttelsesforanstaltninger; I. der henviser til, at disse seneste mord skal ses på baggrund af, at COPINH og andre aktivister i ti år har stået i spidsen for en fredelig kampagne mod Agua Zarca-vandkraftværket ved Gualcarque-floden, et megaprojekt, som er stærkt afhængigt af europæisk kapital og teknologi og som angiveligt er sat i gang uden forudgående information og høring af de berørte oprindelige folk med henblik på at opnå deres samtykke som krævet i ILO-konvention 169; der henviser til, at den nederlandske udviklingsbank FMO og den finske Finnfund har suspenderet udbetalingerne til Agua Zarcadæmningsprojektet, som Berta Cáceres var en fremtrædende modstander af; J. der henviser til, at mordet den 24. januar 2016 på Paola Barraza, forkæmper for LGBTI-rettigheder, transkvinde og medlem af sammenslutningen Arcoíris, sætter fokus på den stigende fare, LGBTI-samfundet i Honduras lever i; der henviser til, at hendes mord er det seneste i en række af voldelige dødsfald blandt aktive medlemmer af LGBTImenneskerettighedsorganisationer i de seneste 11 måneder, herunder drabene på Angy Ferreira, Violeta Rivas, Gloria Carolina Hernández Vásquez (også kendt under navnet Génesis Hernández), Jorge Alberto Castillo, Estefanía Zúñiga, Henry Matamoros og Josselin Janet Aceituno Suazo; der henviser til, at 235 LGBTI-personer angiveligt er blevet dræbt i Honduras siden 1994, men at der kun i 48 tilfælde har været en retssag; der henviser til, at den honduranske menneskerettighedskommissær har fremført, at 92 % af forbrydelserne ikke er blevet ordentligt efterforsket og derfor fortsat er uopklarede;

163 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/157 Torsdag den 14. april 2016 K. der henviser til, at FN's særlige rapportør om situationen for menneskerettighedsforkæmpere, Michel Forst, den 18. marts 2016 erklærede, at»denne voldscyklus først vil standse, når straffriheden bringes til ophør og gerningsmændene retsforfølges«, og har understreget nødvendigheden af, at de honduranske myndigheder straks tager konkrete skridt til at sørge for sikkerheden for alle menneskerettighedsforkæmpere i landet og deres familier; L. der henviser til, at Honduras for øjeblikket er i færd med at ændre sin straffelov, som bør bygge på internationale konventioner og være et vigtigt redskab til sikring af udsatte gruppers rettigheder; M. der henviser til, at EU og dets medlemsstater støtter styrkelsen af retsvæsenet og menneskerettighederne gennem forskellige programmer og samarbejdsprojekter, navnlig programmet til støtte for menneskerettigheder (PADH) og EuroJusticia; N. der henviser til, at adskillige medlemsstater endnu ikke har ratificeret associeringsaftalen mellem EU og Mellemamerika, hvilket betyder, at søjlen for»politisk dialog«ikke er trådt i kraft; der henviser til, at respekten for demokratiet, retsstatsprincippet og menneskerettighederne samt de borgerlige og politiske rettigheder for befolkningen i begge regioner er fundamentale elementer i aftalen mellem EU og Mellemamerika; 1. fordømmer på det kraftigste de nylige drab på Berta Cáceres, Nelson García og Paola Barraza samt hvert enkelt af de foregående mord på andre menneskerettighedsforkæmpere i Honduras; udtrykker sin dybeste medfølelse med familie og venner til alle disse menneskerettighedsforkæmpere; 2. udtrykker sin hyldest til Berta Cáceres, honduransk miljøaktivist, leder af det oprindelige lencafolk samt medstifter af og koordinator for COPINH, der viede sit liv til kampen for et mere demokratisk samfund i sit hjemland; understreger, at mordet på hende tjener som en principiel sag i et land med et ekstremt højt antal drab og udbredt straffrihed; 3. finder det stærkt betænkeligt, at de honduranske myndigheder til trods for Den Interamerikanske Kommission for Menneskerettigheders krav om beskyttelsesforanstaltninger ikke formåede at give Berta Cáceres tilstrækkelig beskyttelse; opfordrer den honduranske regering til at mobilisere alle de midler, det har til rådighed, for effektivt at implementere de 92 IACHR-beskyttelsesforanstaltninger, der for tiden er gældende i landet, og for at forhindre, at der begås lignende forbrydelser mod andre miljø- og indianeraktivister, som er udsat for trusler; 4. opfordrer til, at der som et hasteanliggende øjeblikkeligt iværksættes en uafhængig, objektiv og grundig efterforskning af disse og tidligere mord for at bringe deres bagmænd og gerningsmænd for en domstol og sætte en stopper for straffriheden; konstaterer med tilfredshed, at efterforskningen af mordet på Berta Cáceres på begæring af den honduranske regering har deltagelse af repræsentanter for FN's højkommissær for menneskerettigheder og for OAS; er af den opfattelse, at nogle af de instrumenter, der er til rådighed inden for rammerne af FN og Den Interamerikanske Kommission for Menneskerettigheder, såsom en uafhængig international undersøgelse, som ønsket af ofrene, kunne bidrage til at sikre en upartisk og retfærdig efterforskning af disse drab; 5. udtrykker sin dybe bekymring over det klima af ekstrem vold, som navnlig LGBTI-personer og de personer, der forsvarer deres rettigheder, er udsat for; understreger nødvendigheden af, at der straks foretages en grundig og upartisk efterforskning af drabene på aktive medlemmer af forskellige LGBTI-menneskerettighedsorganisationer; 6. understreger nødvendigheden af at styrke beskyttelsen mod diskrimination og hadforbrydelser på grund af seksuel orientering og kønsidentitet og af at udvikle retningslinjer for god praksis i tæt samarbejde med civilsamfundet; opfordrer til, at der som led i enhver revision af straffeloven indføjes passende nye foranstaltninger til at forebygge diskrimination og hadforbrydelser og beskytte LGBTI-samfundet; 7. er dybt bekymret over den generelle menneskerettighedssituation i Honduras, men hilser det samtidig velkomment, at der for nylig er gennemført retlige reformer, og at den honduranske regering gør en indsats for at forbedre den nuværende situation for menneskerettighedsforkæmpere i landet; opfordrer de honduranske myndigheder til at sætte den eksisterende lov fra 2015 om beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere i kraft og gennemføre den fuldt ud, og til i passende samarbejde med civilsamfundet at sikre, at det nationale system for beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere, journalister og advokater er fuldt operationelt og tilstrækkeligt finansieret; opfordrer regeringen i Honduras til fuldt ud at gennemføre de rekommandationer, den har modtaget som led i den seneste UPR fra FN;

164 C 58/158 DA Den Europæiske Unions Tidende Torsdag den 14. april værdsætter det arbejde, som lederen af EU's delegation i Honduras, Ketil Karlsen, og hans team gør til støtte for honduranske menneskerettighedsforkæmpere; opfordrer EU-delegationen og medlemsstaternes ambassader og konsulater i landet til aktivt at følge og overvåge processerne i forbindelse med efterforskningen af mordene på menneskerettighedsforkæmpere og til at intensivere indsatsen for at holde sig i kontakt med menneskerettighedsforkæmpere, der er i fare; 9. mener, at europæiske investorers aktiviteter skal være forankret i solide miljømæssige og sociale beskyttelsespolitikker; går stærkt ind for implementering af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder med klare krav om rettidig omhu, risikostyringsbestemmelser og gennemførelse af effektive afhjælpende foranstaltninger, når det er nødvendigt; hilser det velkomment, at både FMO og Finnfund offentligt har fordømt mordet på Berta Cáceres og har opfordret til en grundig efterforskning, og at begge den 16. marts 2016, i kølvandet på rapporter om mordet på Nelson García, suspenderede alle deres aktiviteter; 10. opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at sikre, at EU's bistand ikke fremmer eller tillader udviklingsprojekter, medmindre de opfylder kravet om forudgående, frie og informerede konsultationer med oprindelige folk, sikrer en meningsfuld høring af alle berørte lokalsamfund og hviler på solide regler om beskyttelse af menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og miljø; 11. opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til at ratificere associeringsaftalen mellem EU og Mellemamerika; opfordrer indtrængende Rådet til at formulere en fælles politik over for Honduras, der forpligter de 28 medlemsstater og EU-institutionerne på et stærkt fælles budskab om betydningen af menneskerettighederne i forbindelserne mellem EU og Honduras og i regionen som helhed; 12. pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, de 28 medlemsstaters nationale parlamenter, til præsidenten, regeringen og parlamentet i Honduras, sekretariatet for mellemamerikansk økonomisk integration, Parlacen, Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling og Sammenslutningen af Latinamerikanske og Caribiske Stater (CELAC).

165 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/159 Torsdag den 14. april 2016 P8_TA(2016)0130 Nigeria Europa-Parlamentets beslutning af 14. april 2016 om Nigeria (2016/2649(RSP)) (2018/C 058/18) Europa-Parlamentet, der henviser til sine tidligere beslutninger om Nigeria, der henviser til præsident Muhammadu Buharis tale til Europa-Parlamentet den 3. februar 2016, der henviser til de tidligere erklæringer fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om situationen i Nigeria, der henviser til Rådets konklusioner om situationen i Nigeria, navnlig beslutningen af 9. februar 2015, der henviser til tidligere erklæringer fra FN's generalsekretær om situationen i Nigeria, der henviser til tidligere erklæringer fra FN's Sikkerhedsråd om situationen i Nigeria, der henviser til erklæringerne fra den højtstående repræsentant udenrigsministeren for Forbundsrepublikken Nigeria på det sjette møde for ministerdialog mellem EU og Nigeria afholdt i Bruxelles den 15. marts 2016, der henviser til Rådets beslutning om at sætte Boko Haram på listen over terrororganisationer, der trådte i kraft den 29. maj 2014, der henviser til den anden reviderede udgave af Cotonouaftalen , som blev ratificeret af Nigeria den 27. september 2010, der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948, der henviser til FN's konvention fra 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW), der henviser til FN-erklæringen fra 1981 om afskaffelse af alle former for intolerance og forskelsbehandling på grundlag af religion og tro, der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder fra 1981, som Nigeria ratificerede den 22. juni 1983, der henviser til Forbundsrepublikken Nigerias forfatning og navnlig bestemmelserne heri om beskyttelse af religionsfrihed i kapitel IV, der omhandler retten til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed, der henviser til resultatet af det nigerianske præsidentvalg i marts 2015, der henviser til rapporten fra FN s højkommissær for menneskerettigheder om krænkelser og overgreb begået af Boko Haram og indvirkningen på menneskerettighederne i de berørte lande af 29. september 2015;

166 C 58/160 DA Den Europæiske Unions Tidende Torsdag den 14. april 2016 der henviser til FN's mål for en bæredygtig udvikling, vedtaget i september 2015, der henviser til konventionen om barnets rettigheder, som blev ratificeret af Nigeria den 16. april 1991, der henviser til Amnesty Internationals rapport»nigeria: Still waiting for justice, still waiting for change. Government must prioritise accountability in the north-east«, der henviser til rapporten af januar 2016 om Nigeria fra Human Rights Watch, der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4, A. der henviser til, at Nigeria med sine enorme ressourcer er en af de største økonomier i Afrika og er kontinentets mest befolkningsrige og kulturelt mangfoldige nation; der henviser til, at Nigeria spiller en central rolle i regional og afrikansk politik og er en drivkraft i regional integration gennem Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater (ECOWAS), men henviser samtidig til, at landet rangerer som et af verdens mest ulige lande, idet korruption er udbredt og i betydelig grad bidrager til økonomisk og social ulighed, og idet landets sikkerhed er truet af den voldelige ekstremistiske gruppe Boko Haram; B. der henviser til, at mange års militærdiktatur, korruption, politisk ustabilitet og dårlig regeringsførelse har medført utilstrækkelige investeringer i landets infrastruktur, uddannelse og sociale ydelser, hvad der fortsat er undergravende for de sociale og økonomiske rettigheder i Nigeria; C. der henviser til, at mere end seks ud af ti nigerianere lever på mindre end 2 USD om dagen; der henviser til, at denne ekstreme fattigdom er endnu mere akut i de nordlige delstater, der er de mindst udviklede områder i landet; der henviser til, at denne fattigdom er direkte medvirkende til skabelsen af en social kløft, religiøst fjendskab og regional opsplitning; der henviser til, at Nigerias Gini-koefficient er steget betydeligt og nåede 48,8 i 2010; D. der henviser til, at organisationen Transparency International placerer Nigeria som nr. 136 ud af 175 lande i sit korruptionsindeks (CPI) for 2015; der henviser til, at der ifølge visse skøn stjæles nigeriansk olie for mellem 3 8 mia. USD hvert år; E. der henviser til, at freden og stabiliteten i Nigeria, til trods for det fredelige magtskifte da Buhari overtog præsidentembedet i marts 2015, er blevet bragt i fare af en bølge af angreb, drab og bortførelser begået af den voldelige, ekstremistiske gruppe Boko Haram, en skrøbelig økonomi som følge af de lave internationale oliepriser, svage politiske institutioner, manglende indsats mod korruption og uløste konflikter i Niger-deltaet og Mellembæltet; F. der henviser til, at Boko Haram dræbte mindst civile i 2014 og 2015; der henviser til, at det skønnes, at mere end 2,6 millioner mennesker er blevet fordrevet og mere end 14,8 millioner berørt af Boko Harams oprør; G. der henviser til, at terrorisme er en global trussel, men at det internationale samfunds evne til at samarbejde med de nigerianske myndigheder om at bekæmpe Boko Haram afhænger af det omfang af troværdighed, ansvarlighed og gennemskuelighed, som den nye regering kan mønstre; der henviser til, at regeringen ikke har formået at bringe de straffrie tilstande for krigsforbrydelser på højeste niveau til ophør, hvad der er et særdeles ømt punkt i landet; der henviser til, at præsident Buhari har lovet at iværksætte efterforskninger af disse forhold; H. der henviser til, at Boko Haram sigter mod at etablere en fuldstændig»islamisk stat«i Nigeria, herunder oprettelse af strafferetlige sharia-domstole i hele landet, og at forbyde vestlig uddannelse; der henviser til, at Boko Haram har bortført kvinder og piger til at udføre selvmordsangreb; der henviser til, at de seneste selvmordsbomber, herunder angrebene den 16. marts, 11. februar og 31. januar 2016 i det nordøstlige Nigeria, kostede snesevis af mennesker livet;

167 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/161 Torsdag den 14. april 2016 I. der henviser til, at seksuel og kønsbaseret vold samt vold mod personer af homoseksuel, biseksuel, transkønnet og interseksuel observans (LGBTI-personer) stadig er vidt udbredt i Nigerias konfliktramte nordøstlige regioner, og henviser til, at grundlæggende rettigheder såsom uddannelse for unge piger og kvinder, social retfærdighed og en rimelig fordeling af statslige indtægter i samfundet er blevet drastisk forværret, og det samme gælder kampen mod korruption; J. der henviser til, at omkring 270 skolepiger den april 2014 blev bortført fra en skole i Chibok i det nordøstlige Nigeria af Boko Haram, og at flertallet af dem stadig savnes; der henviser til, at deres præcise skæbne fortsat er uafklaret, men at det frygtes, at de fleste af dem blev tvangsgiftet til oprørere, tvunget til selv at blive oprørere, udsat for seksuel vold eller solgt som slaver, mens de ikke-muslimske piger blev tvunget til at omvende sig til Islam; der henviser til, at Boko Haram har bortført mere end kvinder og piger siden 2009, inklusive omkring 400 fra Damasak i delstaten Borno den 24. november 2014; K. der henviser til, at det nigerianske militær den 6. april 2016 oplyste, at mindst 800 krigere havde overgivet sig inden for de seneste tre uger; der henviser til, at nigerianske tropper har reddet gidsler under kommandoaktioner på Boko Harams territorium i bjerglandet mellem Nigeria, Chad og Cameroun siden den 26. februar 2016; L. der henviser til, at den ulykke, der overgik skolepigerne, har afsløret mere udbredte problemer med hyppige angreb på skoler, lærermangel og et presserende behov for international finansiering til at betale for og genopbygge ødelagte bygninger; der henviser til, at manglen på uddannelsesmuligheder betyder, at nogle børn ikke har modtaget undervisning i mange år; M. der henviser til, at Boko Harams voldelige ekstremisme er vilkårlig og har medført enorme lidelser for mennesker af alle trosretninger og etniciteter, der er blevet ramt af voldsbølgen; der henviser til, at der inden for det sidste år angiveligt er sket en stigning i antallet af kristne dræbt i det nordlige Nigeria; N. der henviser til, at regionen Mellembæltet i årevis har lidt af økonomiske og politiske spændinger mellem etniske og religiøse befolkningsgrupper, idet den seneste vold har fået næring fra kampen om magt og adgang til jord mellem nomadiske og agrariske samfundsgrupper; O. der henviser til, at olie- og gassektoren fortsat er en primær indtægtskilde for Nigeria, omend fordelingen af fordelene ved landets økonomiske velstand er højst ulige; der henviser til, at fattigdoms- og arbejdsløshedsniveauet i det nordlige Nigeria er betydeligt højere end i det olierige syd; der henviser til, at Nigeria ifølge Verdensbanken har mistet skønsmæssigt 400 mia. USD i olieindtægter som følge af korruption siden 1960, og yderligere 20 mia. USD i oliepenge er forsvundet fra den nigerianske statskasse i de seneste to år; P. der henviser til, at der er blevet nedsat en særlig undersøgelseskommission af præsidentens kontor med det opdrag at efterforske beskyldninger om menneskerettighedskrænkelser begået af sikkerhedsstyrkerne, herunder tilfælde af drab, tortur og ufrivillige forsvindinger; Q. der henviser til, at der er forelagt lovgivningsforslag for det nigerianske Senat om straf for udbredelse af»krænkende udtalelser«via sociale medier eller kritik af regeringen eller andre på tryk eller via elektroniske medier; 1. glæder sig over det fredelige magtskifte i Nigeria efter præsidentvalget og er fortrøstningsfuld ved de høje forventninger til præsident Buhari og hans regerings ambitiøse reformprogram; 2. er dybt bekymret over de betydelige sociale, økonomiske, politiske og sikkerhedsmæssige udfordringer, som Nigeria står over for, og beklager fraværet af reelle fremskridt i bekæmpelsen af den korruption, der har ligget som en svøbe om det nigerianske samfund i årtier;

168 C 58/162 DA Den Europæiske Unions Tidende Torsdag den 14. april erkender, at Nigeria har potentiale til at blive et af Afrikas politiske og økonomiske kraftcentre, men at landets udvikling er blevet stækket af dårlig økonomisk ledelse, svage demokratiske institutioner og en massiv ulighed; opfordrer endvidere Den Europæiske Union og dens medlemsstater til at efterleve deres tilsagn om at yde en omfattende vifte af politisk, udviklingsmæssig og humanitær bistand til støtteprogrammer på alle regeringsniveauer til afhjælpning af fattigdom, ungdomsarbejdsløshed og kvinders ulige stilling i samfundet; 4. mener, at den nigerianske regering må føre an i bekæmpelsen af korruption, og mener, at en fejlslagen indsats vil betyde yderligere år med fattigdom, ulighed, ramponeret ry og begrænset ekstern investering, såvel som en undergravning af livsmulighederne for unge; tilbyder endvidere sin støtte til indfrielse af dette mål og til at bryde sammenhængen mellem korrupte praksisser og terrorisme; 5. roser Buhari-regeringens bestræbelser på at forstærke sin korruptionsbekæmpende profil og dens påbud om, at alle statslige finansielle transaktioner skal gå gennem én enkelt bankkonto for at gøre det muligt at overvåge udgifterne; opfordrer Den Europæiske Union og dens medlemsstater til at træffe konkrete foranstaltninger til effektivt at bremse ulovlige pengestrømme, skattesvig og skatteunddragelse og fremme demokratisk internationalt samarbejde i skattesager; 6. udtrykker sin solidaritet med det nigerianske folk, der lider under terrorhandlinger begået af Boko Haram, der har ført til tusinder af dræbte og fordrevet mere end to millioner mennesker; opfordrer indtrængende den nigerianske regering til at tage alle fornødne skridt til at beskytte civilbefolkningen i overensstemmelse med sine regionale og internationale menneskerettighedsforpligtelser, herunder ved at iværksætte dybdegående, uafhængige og virkningsfulde efterforskninger af sådanne forbrydelser; 7. fordømmer på det kraftigste den seneste vold og angreb begået af Boko Haram og opfordrer forbundsregeringen til at beskytte befolkningen og tage hånd om de grundlæggende årsager til volden ved at sikre lige rettigheder for alle borgere, herunder løse spørgsmål om ulighed, kontrol over frugtbare landbrugsarealer, arbejdsløshed og fattigdom; tager afstand fra enhver voldelig gengældelsesaktion, der er i modstrid med humanitær ret, begået af det nigerianske militær; glæder sig dog over den nigerianske hærs program for en»sikkerhedskorridor«, der har til formål at rehabilitere Boko Haram-krigere; 8. beklager dybt massakrerne på uskyldige kvinder, mænd og børn, tilfældene af voldtægt, tortur og rekruttering af børnesoldater, og støtter op om det nigerianske folk i dets vilje til at bekæmpe alle former for vold i landet; 9. opfordrer den nigerianske regering til at udarbejde en omfattende strategi til modvirkning af de grundlæggende årsager til terrorisme og til som lovet at efterforske spor efter, at det nigerianske militær har begået menneskerettighedskrænkelser; glæder sig over sikkerhedstopmødet i Abuja, berammet til maj 2016, og opfordrer alle interessehavere til at indkredse konkrete, holdbare løsninger til bekæmpelse af terrorisme uden at ofre respekten for menneskerettigheder og demokrati; understreger endvidere betydningen af regionalt samarbejde i imødegåelsen af den trussel, som Boko Haram udgør; 10. opfordrer til, at der gennemføres en international undersøgelse under FN's auspicier for at fastslå dels tredjelandes ansvar i organiseringen og finansieringen af terrorgrupper i regionen som f.eks. Boko Haram; 11. mener, at toårsdagen for bortførelsen af Chibok-skolepigerne den 14. april bør tilføre ny impuls til den nigerianske regerings og det internationale samfunds bestræbelser på at udvirke pigernes øjeblikkelige og betingelsesløse frigivelse, såvel som af de 400 kvinder og børn, der blev bortført fra Damasak i november 2014 samt af alle øvrige bortførte kvinder og børn; 12. opfordrer myndighederne til at sørge for, at kvinder og piger sikres let adgang til alle seksuelle og reproduktive sundhedsydelser;

169 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/163 Torsdag den 14. april bemærker med bekymring angrebene på skoler i det nordlige Nigeria, hvad der fratager børn deres undervisningsmuligheder og risikerer at give næring til den radikalisering, som voldsekstremistiske grupper som Boko Haram er afhængige af; 14. bemærker, at Boko Haram har slået til uden skelnen mod muslimer, kristne og andre troende såvel som ikke-troende, og fordømmer stigningen i volden, herunder anslag mod religiøse institutioner og andagtssøgende; 15. fordømmer desuden angrebene på landbrugere og de tværetniske konflikter mellem kvægdrivere og landbrugere i Mellembælte-området, navnlig i delstaterne Plateau og Taraba, hvor der har fundet alvorlige menneskerettighedskrænkelser sted og flere tusinder har mistet livet siden 2014; 16. opfordrer den nigerianske regering og de internationale partnere til at øge investeringerne i forebyggelse og løsning af konflikter mellem befolkningsgrupper af kvæghyrder og landbrugere ved at støtte samarbejde gennem initiativer til delt forvaltning af økonomiske ressourcer og naturressourcer; 17. opfordrer præsident Buhari til at drage omsorg for, at hans regering værner om nigerianernes ret til trosfrihed og generelt alle borgernes rettigheder som tilsikret i kraft af landets love og forfatningen, og anmoder Nigerias religiøse ledere om at bistå i bekæmpelsen af ekstremisme og radikalisering; 18. opfordrer indtrængende den højtstående repræsentant og medlemsstaterne til at holde fast ved deres diplomatiske indsats i Nigeria for at skabe fred, sikkerhed, god regeringsførelse og efterlevelse af menneskerettighederne; opfordrer dem navnlig til at fortsætte sin politiske dialog med Nigeria i overensstemmelse med artikel 8 i den reviderede Cotonouaftale og til i denne sammenhæng omgående at tage fat på spørgsmål vedrørende universelle menneskerettigheder, herunder tanke-, tros- og religionsfrihed og bekæmpelse af enhver form for diskrimination, som fastsat i de universelle, regionale og nationale menneskerettighedsinstrumenter; 19. anmoder om, at de nigerianske myndigheder ikke vedtager lovforslaget om forbud mod useriøse andragender og hermed forbundne sager, der i øjeblikket behandles i det nigerianske Senat, eftersom det undergraver pressefriheden og ytringsfriheden i Nigeria; 20. opfordrer den nigerianske regering og de regionale myndigheder til at indstille kriminaliseringen af det nigerianske LGTBI-samfund og til at sikre dets ret til frit at ytre sig; 21. opfordrer den nigerianske regering til at træffe nødforanstaltninger i Niger-deltaet, herunder skridt til at standse de olierelaterede illegale aktiviteter; 22. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformanden i Kommissionen, medlemsstaternes parlamenter og regeringer, præsidenten for Forbundsrepublikken Nigeria, formanden for Den Afrikanske Union, Den Fælles Parlamentariske Forsamling AVS-EU, Det Panafrikanske Parlament og repræsentanter for ECOWAS.

170 C 58/164 DA Den Europæiske Unions Tidende Torsdag den 14. april 2016 P8_TA(2016)0133 Rapport 2015 om Tyrkiet Europa-Parlamentets beslutning af 14. april 2016 om 2015-rapporten om Tyrkiet (2015/2898(RSP)) (2018/C 058/19) Europa-Parlamentet, der henviser til Kommissionens 2015-rapport om Tyrkiet (SWD(2015)0216), der henviser til Rådets konklusioner af 15. december 2015 om udvidelse og stabiliserings- og associeringsprocessen og til tidligere, relevante konklusioner fra Rådet og Det Europæiske Råd, der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. november 2015 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om den europæiske udvidelsesstrategi (COM(2015)0611), der henviser til Rådets afgørelse 2008/157/EF af 18. februar 2008 om de principper, prioriteringer og betingelser, der indgår i tiltrædelsespartnerskabet med Republikken Tyrkiet (»tiltrædelsespartnerskabet«) samt til de tidligere rådsafgørelser om tiltrædelsespartnerskabet fra 2001, 2003 og 2006, der henviser til den fælles erklæring efter topmødet mellem EU og Tyrkiet den 29. november 2015 og EU-Tyrkiethandlingsplanen, der henviser til sin beslutning af 15. april 2015 om hundredåret for det armenske folkedrab ( 1 ), der henviser til regeringskonferencen den 14. december 2015, hvor forhandlingerne om kapitel 17 om økonomisk og monetær politik officielt blev påbegyndt, der henviser til sine tidligere beslutninger om Tyrkiet, navnlig af 10. februar 2010 om statusrapport 2009 for Tyrkiet ( 2 ), af 9. marts 2011 om statusrapport 2010 for Tyrkiet ( 3 ), af 29. marts 2012 om statusrapport 2011 for Tyrkiet ( 4 ), af 18. april 2013 om statusrapport 2012 for Tyrkiet ( 5 ), af 13. juni 2013 om situationen i Tyrkiet ( 6 ), af 12. marts 2014 om statusrapport 2013 for Tyrkiet ( 7 ), af 13. november 2014 om Tyrkiets handlinger, der skaber spændinger i Cyperns eksklusive økonomiske zone ( 8 ), af 15. januar 2015 om ytringsfrihed i Tyrkiet ( 9 ) og af 10. juni 2015 om Kommissionens statusrapport 2014 for Tyrkiet ( 10 ), der henviser til opfordringen i sin beslutning om Kommissionens statusrapport 2014 for Tyrkiet til Kommissionen om at revurdere den måde, hvorpå forhandlingerne hidtil er blevet ført, og hvordan EU-Tyrkiet-forbindelserne og samarbejdet kan forbedres og intensiveres, der henviser til forhandlingsrammen af 3. oktober 2005 for Tyrkiet, ( 1 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0094. ( 2 ) EUT C 341 E af , s. 59. ( 3 ) EUT C 199 E af , s. 98. ( 4 ) EUT C 257 E af , s. 38. ( 5 ) EUT C 45 af , s. 48. ( 6 ) EUT C 65 af , s ( 7 ) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0235. ( 8 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0052. ( 9 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0014. ( 10 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0228.

171 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/165 Torsdag den 14. april 2016 der henviser til de erklæringer, der blev fremsat af Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater den 21. september 2005, herunder den præmis at anerkendelse fra samtlige medlemsstaters side er en nødvendig del af forhandlingerne, og understregningen af, at Tyrkiet i fuldt omfang skal implementere tillægsprotokollen til Ankara-aftalen ved at fjerne alle hindringer for den frie bevægelighed af varer uden forskelsbehandling, der henviser til, at Tyrkiets tiltrædelse af EU afhænger af, at landet til fulde efterlever Københavnskriterierne og af EU's integrationskapacitet, jf. konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i december 2006, der henviser til artikel 46 i den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK), hvoraf det fremgår, at de kontraherende parter forpligter sig til at rette sig efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols endelige dom i enhver sag, som de er part i, der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, der henviser til krisen i Syrien, bestræbelserne på at udvirke en våbenhvile og en fredelig løsning og til Tyrkiets forpligtelser til at fremme stabilitet og gode naboskabsforbindelser gennem intensive bestræbelser på at bilægge udestående bilaterale spørgsmål, tvister og konflikter med nabolande om lande- og søgrænser og luftrum, i overensstemmelse med FN-pagten og de værdier og principper, som EU er grundlagt på, der henviser til, at respekt for retsstatsprincippet, herunder navnlig magtens tredeling, demokrati, ytringsfrihed, menneskerettigheder, mindretalsrettigheder og religionsfrihed er omdrejningspunktet i forhandlingsprocessen, der henviser til godkendelsen af, at der ydes 3 mia. EUR til afhjælpning af flygtningekrisen i Tyrkiet, hvor 1 mia. EUR hidrører fra EU-budgettet og den resterende andel fra medlemsstaterne, der henviser til det arbejde, som Kati Piri har udført som Europa-Parlamentets Udenrigsudvalgs faste ordfører for Tyrkiet, der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2, A. der henviser til, at der indledtes optagelsesforhandlinger med Tyrkiet den 3. oktober 2005, og til at indledningen af sådanne forhandlinger er udgangspunktet for en langvarig og tidsubegrænset proces baseret på retfærdig og streng konditionalitet og reformvilje; B. der henviser til, at reformprocessen i Tyrkiet fortsat bør være forankret i EU i betragtning af den forandringsfremmende dynamik i optagelsesforhandlingerne og udvidelsesprocessen; C. der henviser til, at der i overensstemmelse med Det Europæiske Råds konklusioner fra mødet i december 2006 bør være fuldstændig overensstemmelse med Københavnskriterierne og EU's integrationskapacitet; der henviser til, at Tyrkiet har forpligtet sig til opfyldelse af Københavnskriterierne, tilstrækkelige og virkningsfulde reformer og en gradvis tilpasning til den gældende EU-ret; der henviser til, at disse bestræbelser bør betragtes som en mulighed for, at Tyrkiet kan styrke sine institutioner og fortsætte sin demokratiserings- og moderniseringsproces; D. der henviser til, at efterlevelsen af retsstatsprincippet udgør kernen i forhandlingsprocessen, herunder især magtens tredeling, ytrings- og mediefrihed, menneskerettigheder og demokrati, bekæmpelsen af korruption og organiseret kriminalitet, gode forbindelser til nabolandene, religionsfrihed, forsamlingsfrihed og ret til fredelig protest, mindretalsrettigheder, kvinders rettigheder og imødegåelse af forskelsbehandling af udsatte grupper såsom romaer, handicappede, homoseksuelle, lesbiske, biseksuelle, transseksuelle og interseksuelle personer (LGBTI);

172 C 58/166 DA Den Europæiske Unions Tidende Torsdag den 14. april 2016 E. der henviser til, at tempoet i reformprocessen med hensyn til de politiske kriterier er aftaget, og at der er sket væsentlige tilbageskridt hvad angår ytringsfrihed og forsamlingsfrihed; F. der henviser til, at Tyrkiet stadig er blandt de lande i verden med det højeste antal fængslede journalister; G. der henviser til, at Tyrkiet ifølge en liste udarbejdet af Freedom House for presse- og mediefrihed fortsat rangerer som et land uden en fri presse og kun med indskrænket internetfrihed; H. der henviser til, at sikkerhedssituationen i Tyrkiet hastigt forværres både internt og eksternt; I. der henviser til, at Tyrkiet har været udsat for flere terrorangreb angiveligt begået at den såkaldt Islamiske Stat i Irak og Levanten (ISIL/Daesh) i Diyarbakır, Suruc, Ankara og Istanbul, som har kostet i alt 150 sagesløse mennesker livet; J. der henviser til, at russiske bombninger af Aleppo og andre steder i Syrien har ført til, at et nyt stort antal flygtninge har søgt beskyttelse i Tyrkiet; K. der henviser til, at EU og Tyrkiet er nået til enighed om at genoplive tiltrædelsesprocessen og samarbejde intensivt om migration; L. der henviser til, at den tyrkiske befolkning hidtil har udvist en beundringsværdig gæstfrihed over for det store antal flygtninge, der bor iblandt dem; der henviser til, at Tyrkiet huser den største flygtningebefolkning i verden med omtrent 2,7 millioner registrerede flygtninge fra Syrien, Irak og Afghanistan, ifølge UNHCR; M. der henviser til, at de tyrkiske myndigheder ikke har indvilliget i, at det ortodokse seminar på øen Heybeliada genåbnes; I. Status for forbindelserne mellem EU og Tyrkiet 1. er i lyset af tilbageskridtene for så vidt angår demokrati og retsstatsprincippet i Tyrkiet dybt bekymret over, at det samlede reformtempo i Tyrkiet i betydelig grad er dalet i de seneste år, og at der på visse centrale områder såsom domstolenes uafhængighed, forsamlingsfrihed, ytringsfrihed, respekt for menneskerettighederne og retsstatsprincippet er sket en tilbagegang i stadig mere udtalt grad væk fra opfyldelse af Københavnskriterierne, som kandidatlande ellers skal efterleve; 2. understreger, at Tyrkiet er en central strategisk partner for EU og at aktive og troværdige forhandlinger vil udgøre passende rammer for en udnyttelse af de EU-tyrkiske forbindelsers fulde potentiale; tager EU's genoplivning af forhandlingsprocessen til efterretning og håber, at åbningen af kapitler vil føre til konkrete fremskridt; opfordrer i denne forbindelse til, at Tyrkiet udviser konkrete fremskridt og et gedigent engagement; gentager sin opfordring til Kommissionen om at revurdere måden, hvorpå forhandlingerne hidtil er blevet gennemført, og hvordan forbindelserne og samarbejdet mellem EU og Tyrkiet kan forbedres og intensiveres; tilslutter sig på det kraftigste en struktureret, hyppigere og mere åben politisk dialog på højt plan om tematiske nøgleområder af fælles interesse såsom migration, terrorbekæmpelse, energi, økonomi og handel; 3. mener, at det var en forkert beslutning at udsætte Kommissionens fremskridtsrapport 2015 indtil efter det tyrkiske valg i november 2015, fordi det skabte det indtryk, at EU er villig til at tie om overtrædelsen af grundlæggende rettigheder til gengæld for den tyrkiske regerings samarbejde om flygtninge; anmoder Kommissionen om at give tilsagn om at fremlægge de årlige fremskridtsrapporter i overensstemmelse med en specifik og fastlagt tidsplan; opfordrer både Kommissionen og Rådet til ikke at ignorere den interne udvikling i Tyrkiet og til klart at gå i brechen for retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder i Tyrkiet, som fastsat i Københavnskriterierne og uanset andre interesser;

173 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/167 Torsdag den 14. april noterer sig resultaterne af parlamentsvalget den 1. november 2015 og dannelsen af en ny regering; gentager sin opfordring til, at spærregrænsen på 10 % sænkes, og opfordrer til gennemsigtighed i finansieringen af politiske partier og valgkampagner; glæder sig over, at frivillige fra civilsamfundet engagerede sig aktivt i valget, og over den høje valgdeltagelse; fordømmer imidlertid intimideringen og chikanen af medierne og diskriminationen af oppositionspartier for så vidt angår dækningen under valgkampen, det klima af vold og trusler, der rådede især i form af anslag mod individuelle kandidater og oppositionspartiers kontorer, ikke mindst partiet HDP (Folkedemokratisk parti), samt den intense politiske polarisering; glæder sig over, at Tyrkiets Store Nationalforsamling er blevet mere inkluderende over for mindretalsgrupper i Tyrkiet som følge af de seneste to valg og til trods for spærregrænsen på 10 %; 5. opfordrer til en opgradering af toldunionen og til, at dens anvendelsesområde udvides til nye sektorer, bl.a. landbrugsprodukter, tjenesteydelser og offentlige indkøb; bemærker, at forhandlingerne forventes at starte i anden halvdel af 2016; minder om, at toldunionen kun kan nå sit fulde potentiale, når Tyrkiet i fuldt omfang har implementeret tillægsprotokollen over for samtlige medlemsstater; er af den opfattelse, at Tyrkiets interesser bør tages i betragtning i fremtidige frihandelsaftaler, som EU indgår med tredjeparter, navnlig i forbindelse med forhandlingerne mellem EU og USA om et transatlantisk handels- og investeringspartnerskab (TTIP); opfordrer til en forbedring af den fri bevægelighed for personer og til øget multikulturel udveksling; 6. finder det positivt, at den politiske dialog mellem EU og Tyrkiet på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område er blevet intensiveret og at Tyrkiets tilpasning til EU's erklæringer og Rådets afgørelser blev forøget i 2015; beklager, at Tyrkiet ikke rettede sig ind efter Rådets afgørelse efter den Russiske Føderations illegale anneksion af Krim og begivenhederne i det østlige Ukraine, herunder de restriktive foranstaltninger; 7. gentager, at Tyrkiet i højere grad bør afstemme sin udenrigspolitik efter EU's ditto i overensstemmelse med bestemmelserne i forhandlingsrammerne; anser det for essentielt at øge udvekslingen af informationer om udenrigspolitiske spørgsmål og opfordrer den tyrkiske udenrigsminister til at deltage i Udenrigsrådets møder, når det er relevant; minder om Tyrkiets strategiske betydning for EU's energisikkerhed, da landet er et centralt transitområde; anser den hurtige udvikling af energisamarbejdet og udvidelsen af energitransit-korridoren gennem Tyrkiet til EU for at være af afgørende betydning; 8. gentager behovet for at styrke de gode forbindelser med nabolandene, hvad der udgør en grundlæggende del af forhandlingsrammerne og er et afgørende element i udvidelsesprocessen; opfordrer i denne forbindelse Tyrkiet til at intensivere indsatsen for at løse de udestående bilaterale spørgsmål, herunder uafklarede retlige forpligtelser og tvister, med landets nærmeste naboer om landegrænser, søgrænser og luftrum, i overensstemmelse med bestemmelserne i FN-pagten og folkeretten; opfordrer den tyrkiske regering til at undertegne og ratificere FN's havretskonvention (UNCLOS); opfordrer indtrængende den tyrkiske regering til at indstille de gentagne krænkelser af det græske luftrum og territorialfarvand og tyrkiske militærflys overflyvninger af græske øer; udtrykker beklagelse over, at casus belli-truslen, som Tyrkiets Store Nationalforsamling har fremsat mod Grækenland, endnu ikke er trukket tilbage; opfordrer indtrængende Tyrkiet og Armenien til at normalisere deres indbyrdes forbindelser ved at etablere betingelsesløse diplomatiske forbindelser og opfordrer til en åbning af den tyrkisk-armenske grænse, hvilket kan føre til en forbedring af forbindelserne mellem de to lande, særligt med hensyn til samarbejde på tværs af grænsen og økonomisk integration; II. Respekt for retsstatsprincippet, demokratiet, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder 9. er af den opfattelse, at der i tråd med retsstatsprincippets og de grundlæggende værdiers betydning for EU er presserende behov for reformer i Tyrkiet inden for hhv. retsvæsenet og de grundlæggende rettigheder samt retfærdighed, frihed og sikkerhed; opfordrer, uden at foregribe medlemsstaternes holdninger, Rådet til, så snart de officielle indledende kriterier er opfyldt, at foreslå, at kapitel 23 (retsvæsen og grundlæggende rettigheder) og 24 (retssikkerhed, frihed og sikkerhed) åbnes, og til at drage omsorg for, at reformprocessen i Tyrkiet former sig efter EU's værdier og standarder; opfordrer Tyrkiet til at indgå i en fuldstændig dialog med Europa-Rådet og Venedig-kommissionen på områder vedrørende retsreformer;

174 C 58/168 DA Den Europæiske Unions Tidende Torsdag den 14. april beklager dybt de bekymrende tilbageskridt de seneste to år vedrørende ytringsfrihed og meningstilkendegivelse, både på og uden for internettet i Tyrkiet, der er placeret som nr. 149 ud af 180 lande i den seneste opgørelse over pressefrihed i verden fra Journalister uden Grænser; minder om, at Tyrkiet ifølge de tyrkiske myndigheders egne tal er det land, der har rekorden for det største antal journalister bag tremmer; gentager, at ytrings- og meningsfrihed, herunder uafhængige medier, udgør kernen i EU's værdisæt; glæder sig over Forfatningsdomstolens afgørelse, ifølge hvilken Can Dündars og Erdem Güls rettigheder var blevet krænket; minder om, at anklagemyndigheden har opretholdt anklagerne med krav om flere livstidsstraffe, udtrykker bekymring over beslutningen om at holde offentligheden ude under hele retssagen og opfordrer til en gennemgribende og uhildet efterforskning af deres påstande om våbentransporter til Syrien; fordømmer den tyrkiske præsidents seneste udtalelser rettet mod Forfatningsdomstolen; kræver øjeblikkelig frigivelse af alle fængslede journalister og opfordrer europæiske diplomater til fortsat nøje at overvåge alle retssager mod journalister; beklager dybt de personlige angreb foretaget af førende regeringsfolk mod journalister og modstandere såvel som de tiltagende autoritære tendenser i det tyrkiske lederskab; opfordrer indtrængende Tyrkiet til at gribe ind over for enhver form for intimidering af journalister navnlig ved at efterforske alle fysiske overgreb og trusler mod journalister og til aktivt at forhindre angreb på medieforetagender, men også til at modvirke det spændte politiske klima, der skaber forhold, hvorunder ytringsfriheden i medierne og på internettet knægtes; 11. bemærker, at korruptionsindekset for 2015, offentliggjort af Transparency International den 27. januar 2016, viser en stigning i omfanget af korruption i Tyrkiet i det seneste år, hvorved Tyrkiet nu ligger på 66.-pladsen; fremhæver nødvendigheden af, at den tyrkiske regering udsender et klart og konsekvent signal om, at den vitterligt agter at bekæmpe korruption på alle myndighedsniveauer; 12. minder om, at kampen mod korruption bør være en af Tyrkiets prioriteringer; opfordrer derfor Tyrkiet til at opdatere sin antikorruptionsstrategi og -handlingsplan, til at etablere et uafhængigt antikorruptionsorgan og til at opbygge sin troværdighed gennem en vedholdende indsats inden for efterforskning, retsforfølgelse og domfældelse, herunder i sager på højt plan; 13. opfordrer til uafhængighed for Koza İpek Holding-mediet, til genopretning af mediegruppen Feza og til, at alle statslige repræsentanter fjernes fra alle bestyrelser, at de dusinvis af afskedigede ansatte, der udtrykte deres mishag over regeringens indblanding, genansættes og til, at anklagerne om terrorisme frafaldes; 14. fordømmer den voldelige og ulovlige overtagelse af indtil flere tyrkiske aviser, herunder senest Zaman, og udtrykker sin bekymring vedrørende Digiturks beslutning, der baseret på angiveligt bl.a. politiske grunde har indstillet visningen af tvkanaler; opfordrer den tyrkiske regering til at ophøre med at lægge politisk og økonomisk pres på uafhængige medier; tager på det kraftigste afstand fra verbale og fysiske angreb mod og den stadig mere udbredte anvendelse af ærekrænkelser og antiterrorlovgivning over for journalister; tager til efterretning, at der er nedlagt flere forbud mod visse indhold i både online- og anden nyhedsformidling, og at der foregår en praksis med at blokere hjemmesider, navnlig sociale netværk, hvad der har ført til selvcensur blandt journalister, der frygter, at deres kritik af myndighederne vil medføre yderligere overgreb; er yderst bekymret over blokeringen af titusinder af hjemmesider, de vedtagne ændringer fra marts 2015 til»loven om regulering af internetmediet«og myndighedsorganet telekommunikationsdirektoratet (TIB), der tillader blokering af hjemmesider inden for fire timer med angivelse af diverse vage grunde; er bekymret over, at den tyrkiske satellitudbyder Turksat fredag den 26. februar 2016 standsede udsendelser fra TV-kanalen IMC TV efter anmodning fra en offentlig anklager i Ankara, der efterforsker, hvorvidt kanalen har støttet en»terror«-gruppe; udtrykker sin bekymring over de exceptionelt høje skattebøder, som medieorganisationer idømmes; opfordrer til en revision af internetloven med henblik på at fremelske et klima, der er fremmende for ytringsfrihed på internettet og beskyttelse af privatlivets fred og personlige rettigheder; fordømmer forsøg fra tyrkiske regeringsfolks side på at intimidere og i visse tilfælde endog at deportere indtil flere internationale journalister; opfordrer til en uafhængig efterforskning af mordene begået på tyrkisk jord på journalisterne Naji Jerf og Ibrahim Abdel Qader og Fares Hammadi fra den Syrien-relaterede blog»raqqa is Being Slaughtered Silently«; fordømmer endvidere efterforskninger, arrestationer, fængselsdomme og enorme bøder for påståede fornærmelser af statsoverhovedet baseret på artikel 299 i straffeloven; opfordrer den tyrkiske regering til at prioritere og hurtigst muligt at tage hånd om disse spørgsmål i den hensigt at værne om pluralisme i tråd med de internationale standarder; anser åben, offentlig debat for at være et centralt element i et velfungerende demokrati;

175 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/169 Torsdag den 14. april opfordrer den tyrkiske regering til at vedtage en fornuftig databeskyttelseslov og til at oprette en uafhængig databeskyttelsesmyndighed i tråd med europæiske standarder, der kan skabe de nødvendige betingelser for et effektivt og virkningsfuldt internationalt politi- og retssamarbejde og informationsudveksling og som samtidig kan bidrage til opfyldelse af kriterierne for visumliberalisering; opfordrer de tyrkiske myndigheder til klart at afgrænse undtagelser fra lovens anvendelsesområde, navnlig for håndtering af sundhedsrelateret data, og til at oprette en udvælgelsesprocedure, der garanterer uafhængighed for medlemmerne af databeskyttelsesmyndigheden; 16. gentager sin bekymring om terrorbekæmpelsesloven, navnlig dens vidtfavnende og urimeligt vage definition af terror, organiseret kriminalitet og propaganda, der gør det direkte umuligt at fastlægge, hvori sådanne overtrædelser konkret består; fastholder, at kriminalitets- og terrorbekæmpelseslovgivning skal være i tråd med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis, der i sin fulde udstrækning skal efterleves og implementeres af Tyrkiet; opfordrer Tyrkiet til at skabe et politisk og lovgivningsmæssigt klima, der gør det muligt for retsvæsenet at varetage dets funktioner på uafhængig og uvildig vis, også i praksis, så det ikke bliver til et instrument til undertrykkelse af intern opposition; opfordrer Tyrkiet til at implementere alle domme afsagt af de europæiske domstole; udtrykker betænkelighed ved de talrige omplaceringer, ufrivillige forflyttelser og afskedigelser af dommere og anklagere, hvilket undergraver dommerstandens uafhængighed, upartiskhed og effektivitet samt ved respekten for princippet om en retfærdig rettergang og magtdelingsprincippet; opfordrer til øjeblikkelig genetablering af magtens tredeling og til, at der tages reelle skridt til at sikre retsvæsenets fulde uafhængighed; beklager dybt, at vilkårlig retspleje til fordel for visse politikere blev til dagens orden i Tyrkiet efter en korruptionsskandale i 2013; understreger, at den udøvende magts rolle og indflydelse på Det Høje Råd af Dommere og Anklagere skal være begrænset, og at der er behov for tilstrækkelige garantier mod forflyttelser af dommere mod deres vilje; 17. minder om, at Tyrkiets ekstraordinære økonomiske vækst i løbet af det seneste årti har ført til et opsving uden fortilfælde på bolig- og infrastrukturområdet, ofte på bekostning af miljø- og bevaringshensyn; udtrykker navnlig bekymring over de forskellige megaprojekter i landet og opfordrer indtrængende til, at regeringen gør brug af miljø- og socialkonsekvensanalyser og i behørig grad inddrager lokalbefolkningen i projektudformningen, således at de negative virkninger af urbanisering, pladsforbrug og miljøforringelser i størst muligt omfang kan undgås; 18. mener, at processen til forfatningsreform bør udvikle sig til et sekulært, pluralistisk, inklusivt og tolerant samfund; understreger, at den nye forfatning bør baseres på en vidtspændende konsensus på tværs af det politiske spektrum og i samfundet som helhed med fuld respekt for mindretalsrettigheder, uanset deres kulturelle eller religiøse baggrund, for dermed at skabe et solidt grundlag for grundlæggende frihedsrettigheder og respekt for retsstatsprincippet; opfordrer indtrængende Tyrkiet til i fuldt omfang at respektere retsstatsprincippet og de grundlæggende frihedsrettigheder, ikke mindst frihed for religiøse og etniske mindretal; fremhæver behovet for at, at der vedtages omfattende lovgivning om forbud mod forskelsbehandling, herunder forskelsbehandling og hadefuld tale på grund af etnicitet, religion, seksuel orientering og køn eller kønsidentitet, samt at forbuddet mod denne type forskelsbehandling medtages i en ny forfatning; understreger, at dette ikke bør forhindre Tyrkiet i at tilstå specifikke rettigheder til borgerne på grundlag af etnisk oprindelse, religion eller sprog, med bevarelsen af deres identitet for øje; bemærker i denne forbindelse, at der er brug for yderligere skridt til at løse problemerne for mennesker tilhørende det græske mindretal, navnlig hvad angår uddannelse og ejendomsret; opfordrer indtrængende de tyrkiske myndigheder til at tage retslige skridt over for personer og sammenslutninger, der gør sig skyldige i hadefuld tale, herunder antisemitisme, som det blev erklæret i regeringens»demokratiseringspakke«fra 2013; fordømmer den tyrkiske regerings passive holdning til de alvorlige trusler mod de kristne og deres pastorer på sociale medier; forventer, at den tyrkiske regering behandler enhver tyrkisk borger uden at diskriminere mod vedkommendes religiøse overbevisning; opfordrer de tyrkiske myndigheder til, i betragtning af at Tyrkiet huser det største roma-mindretal, at implementere konkrete og virkningsfulde foranstaltninger til at opnå reelle, lige rettigheder for romaer i det tyrkiske samfund og til at forbedre situationen for romaer, og til at være særlig opmærksom på forholdene for romabørn og inddragelse af romakvinder; 19. opfordrer Tyrkiet til at fortsætte med at arbejde tæt sammen med Kommissionen om udarbejdelse af ny lovgivning og implementering af eksisterende love med henblik på at sikre overensstemmelse med den gældende EU-ret;

176 C 58/170 DA Den Europæiske Unions Tidende Torsdag den 14. april understreger behovet for i overensstemmelse med EU's værdier fuldt ud at respektere retten til forskellige livsstilsformer, såvel sekulære som trosbaserede, og at bevare adskillelsen af stat og religion; 21. understreger, at det er vigtigt at fortsætte reformprocessen inden for områderne ytrings-, tanke- og religionsfrihed, ved at trossamfund får mulighed for at opnå status som juridisk person, ved at alle begrænsninger på uddannelse, udnævnelse og afløsning af gejstlige fjernes, ved at de relevante domme fra Menneskerettighedsdomstolen og henstillingerne fra Venedigkommissionen efterleves, og ved at alle former for forskelsbehandling eller forhindringer på grund af religion udryddes; opfordrer Tyrkiet til at respektere den særlige karakter og betydning, som Det Økumeniske Patriarkat indtager, og til at anerkende dets status af juridisk person; gentager, at det er nødvendigt at tillade en genåbning af Halki-seminariet og at fjerne alle hindringer for, at det kan fungere ordentligt og til endvidere at tillade offentlig brug af den kirkelige titel på den Økumeniske Patriark; 22. opfordrer den tyrkiske regering til at indstille planerne om opførelse af atomkraftværket Akkuyu; påpeger, at det planlagte kraftværk ligger i et område, som kan rammes af kraftige jordskælv, hvilket udgør en betydelig trussel ikke blot for Tyrkiet, men for hele Middelhavsområdet; anmoder derfor den tyrkiske regering om at tilslutte sig Espoo-konventionen, som forpligter parterne til at underrette og høre hinanden om større påtænkte projekter, der kan antages at have en mærkbar skadevirkning på miljøet på tværs af landegrænserne; anmoder den tyrkiske regering om at inddrage eller i det mindste høre regeringerne i nabolande som Grækenland og Cypern i forbindelse med eventuelle fremtidige udviklinger i Akkuyu-projektet; 23. udtrykker bekymring over det høje niveau af vold mod kvinder og den manglende gennemførelse i national ret af foranstaltninger beregnet til at forhindre vold mod og beskytte kvinder; insisterer endvidere på, at myndighederne på effektiv vis håndhæver eksisterende ret vedrørende vold mod kvinder og i hjemmet, der er et udbredt problem både i by og på land, tager hånd om problemet med manglende indberetning af kønsbaseret vold, yder støtte og husly til voldsofre og pålægger gerningsmændene sanktioner samt højner den sociale bevidsthed og imødegår samfundets accept af kønsbaseret vold; henstiller på det kraftigste, at regeringen fremmer ligestilling mellem kønnene på det politiske, økonomiske, sociale, kulturelle og civile område og på alle andre områder; 24. opfordrer Tyrkiet til at gøre sig seriøse bestræbelser på at beskytte LGBTI-personers rettigheder; udtrykker bekymring over manglen på beskyttelse af LGBTI-personer mod voldshandlinger; fremhæver i denne forbindelse sin skuffelse over, at beskyttelse mod hadforbrydelser på grund af seksuel orientering og kønsidentitet ikke blev inkluderet i Loven om hadforbrydelser; beklager, at hadforbrydelser mod LGBTI-personer ofte forbliver ustraffede, eller at gerningsmændenes straf nedsættes på grund af angivelig»urimelig provokation«fra offerets side; III. Den kurdiske fredsproces og situationen i det sydøstlige Tyrkiet 25. er dybt foruroliget over forværringen af situationen i det sydøstlige Tyrkiet; minder om, at den tyrkiske regering har et ansvar for at beskytte alle, som bor på dens territorium, uanset deres kulturelle eller religiøse oprindelse; anerkender Tyrkiets legitime ret til at bekæmpe terrorisme, jf. folkeretten; understreger imidlertid, at sikkerhedsforanstaltninger skal gennemføres under iagttagelse af retsstatsprincippet og menneskerettighederne; understreger, at alle operationer, som gennemføres af sikkerhedsstyrker, skal være proportionale og ikke må antage form af kollektiv afstraffelse; fordømmer de særlige sikkerhedsstyrkers overgreb og kræver, at gerningsmændene bliver retsforfulgt; kræver håndhævelse af den humanitære ret, således at alle de sårede kan modtage den pleje, som de har ret til; 26. fordømmer og finder ikke PKK's genoptagelse af voldshandlingerne retfærdiggjort og minder om, at denne organisation står på EU's liste over terrororganisationer; understreger, at der ikke findes nogen voldelig løsning på det kurdiske spørgsmål, og opfordrer indtrængende den tyrkiske regering til at påtage sig sit ansvar for at genoptage forhandlingerne med henblik på at nå frem til en altomfattende og levedygtig løsning på det kurdiske spørgsmål; opfordrer PKK til at nedlægge våbnene, afstå fra terrorangreb og til at anvende fredelige og lovlige midler til at fremsætte sine forhåbninger; fordømmer på det kraftigste angreb på sikkerhedsstyrker og civile; er i denne forbindelse dybt foruroliget over, at medlemmer af YPG-H-styrker bygger barrikader og graver skyttegrave; fastholder imidlertid, at fredelige protestaktioner får lov til at finde sted;

177 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/171 Torsdag den 14. april opfordrer de tyrkiske myndigheder til øjeblikkeligt at ophæve de udgangsforbud, der er blevet indført i strid med den tyrkiske forfatning; udtrykker navnlig foruroligelse over situationen i Cizre og Sur/Diyarbakır og fordømmer, at civile er blevet dræbt, såret eller efterladt uden vand, føde eller lægebehandling; opfordrer Tyrkiet til at tillade Internationalt Røde Halvmåne at afhjælpe den humanitære krise, der er under udvikling i Cizre og Diyarbakır; opfordrer indtrængende regeringen til at tillade, at de sårede bringes til hospital ved at efterkomme de midlertidige foranstaltninger truffet af EMRK, og til at sørge for sikre ruter for civile ud af byer, der er underlagt udgangsforbud; er dybt bekymret over det stigende antal døde og sårede, hvad der skal undersøges til bunds, og den omstændighed, at ca mennesker er blevet internt fordrevet; understreger, at det af hensyn til den menneskelige værdighed skal tillades familier at hente deres døde i gaderne og begrave dem; understreger, at den tyrkiske regering har et ansvar for at værne om menneskerettighederne og sørge for sikkerhed og adgang til varer og tjenesteydelser for hele civilbefolkningen i den kurdisk-dominerede del af Tyrkiet, hvor kamphandlingerne finder sted; anmoder den tyrkiske regering om at iværksætte en formel mekanisme for nødhjælp og kompensation til de mennesker, der er flygtet fra deres hjem, har mistet deres eksistensgrundlag og er blevet arbejdsløse; beklager ødelæggelsen af den historiske kulturarv; 28. noterer sig med bekymring de projekter til byomlægning og genhusning i de konfliktramte områder, som den tyrkiske regering for nylig løftede sløret for, og beklager beslutningen om omfattende ekspropriering i bydelen Sur i Diyarbakir, herunder af ejendomme tilhørende kommunen og også kirkeejendomme, hvilket vil være en krænkelse af religiøse mindretals rettigheder; opfordrer den tyrkiske regering til at respektere regionens kulturelle særegenhed og til at afholde sig fra yderligere at styrke magtpositionen for den centraliserede regionale regeringsstruktur; opfordrer til at tage eksproprieringsbeslutningen og genopbygningsplanerne op til revurdering ved at gå i dialog og samarbejde med bydels- og bykommunerne og respektere beboernes og indehavernes rettigheder; 29. er forstemt ved de handlinger, der er begået af de specialpolitistyrker, der kaldes»esedullah-hold«, som tilsyneladende er ansvarlige for alvorlige menneskerettighedskrænkelser, herunder overlagt drab på tusindvis af civile i det sydøstlige Tyrkiet; forlanger en dybdegående efterforskning fra de tyrkiske myndigheders side af Esedullah-holdenes handlinger og fuld ansvarsplacering og straf af de, der har begået menneskerettighedsovertrædelser; 30. opfordrer til en øjeblikkelig våbenhvile og genoptagelse af fredsprocessen med henblik på at opnå en forhandlingsløsning på det kurdiske spørgsmål; understreger, at det er en prioritet at gøre fremskridt hen imod demokratisering og forsoning; opfordrer i denne forbindelse til, at der nedsættes et særligt udvalg under Tyrkiets Store Nationalforsamling til at løse det kurdiske spørgsmål med henblik på at bidrage til en varig fred ved at genskabe retsfølelsen og læge sårene, der ellers let kan misbruges til politiske formål; opfordrer indtrængende EU til hurtigst muligt at træde ind og spille en aktiv rolle i fredsprocessen; understreger, at det er vigtigt at prioritere fremme af sociale, kulturelle og politiske rettigheder og ligebehandling af mennesker af kurdisk herkomst; gentager sin opfordring til Tyrkiet som medlem af Europarådet til at ophæve dets forbehold til det europæiske charter om lokalt selvstyre i den hensigt at sikre fuld implementering heraf i alle dets aspekter; 31. beklager på det kraftigste intimideringen og forfølgelsen af over akademikere, som har underskrevet en appel om fred; fordømmer afskedigelsen eller suspenderingen af næsten 50 af dem såvel som fængslingen af andre fire af underskriverne; understreger, at gerningsmændene til mordet på advokaten Tahir Elci som satte sit liv ind på at forsvare fred og menneskerettigheder skal stilles til ansvar for deres ugerning; udtrykker dyb bekymring over retslige undersøgelser rettet mod primært HDP-medlemmer såvel som den fortsatte fængsling og afskedigelse af lokale borgmestre, herunder 25 medborgmestre, og trusler fremsat mod mange kurdiske politikere; 32. fordømmer på det kraftigste ISIL/Daesh's terrorangreb i Diyarbakır, Suruc, Ankara og Istanbul; udtrykker sin solidaritet med ofrene og deres familier og med borgerne i Tyrkiet, der befinder sig på frontlinjen i kampen mod ekstremisme; fordømmer ligeledes på det kraftigste bombeangrebene i Ankara den 17. februar 2016, som den militante gruppe TAK (»de kurdiske frihedshøge«) tog ansvaret for, og angrebet i Ankara den 13. marts 2016, og udtrykker sin medfølelse med ofrenes familier og de efterladte; understreger betydningen af at foretage en grundig efterforskning af disse angreb i håb om at få stillet gerningsmændene til ansvar; er af den mening, at et stærkere samarbejde mellem Europol og den tyrkiske ordensmagts agenturer er nøglen til effektivt at bekæmpe terrorisme;

178 C 58/172 DA Den Europæiske Unions Tidende Torsdag den 14. april glæder sig over Tyrkiets deltagelse i den globale koalition mod ISIL og at landet har åbnet dets baser for USA's og koalitionens styrker; opfordrer indtrængende Tyrkiet til at agere under udvisning af den nødvendige beherskelse og i nøje samarbejde med landets vestlige allierede; 34. opfordrer Tyrkiet til at fortsat at øge dets indsats for at forhindre udenlandske krigere, pengemidler og udstyr i at nå frem til ISIL/Daesh og andre ekstremistiske grupper via dets territorium; er bekymret over, at de tyrkiske myndigheder muligvis ikke har truffet enhver mulig forholdsregel til at standse og forhindre ISIL's aktiviteter, navnlig bekæmpelse af illegal oliehandel på tværs af den tyrkiske grænse; anmoder EU om at styrke sin egen kapacitet til at udveksle information og til at samarbejde med de tyrkiske myndigheder om dette anliggende med henblik på at yde yderligere støtte til bekæmpelse af smuglernetværk; tager til efterretning, at der forekommer mangler vedrørende pågribelse af udenlandske krigere og kontrollen med grænserne til Irak og Syrien; 35. glæder sig over Tyrkiets støtte og bidrag til den aftale, der blev indgået mellem stormagterne om at indstille kamphandlingerne i Syrien og yde humanitær hjælp til mennesker i nød; roser det som et vigtigt skridt på vejen til at løse den syriske krise; bemærker, at indstillingen af kamphandlingerne bør gælde for alle konfliktens parter, undtagen grupper anset for at være terrororganisationer af FN's Sikkerhedsråd; opfordrer alle parter til hurtigt at gennemføre deres tilsagn til fulde; gentager sin overbevisning om, at der ikke findes en militær løsning på konflikten i Syrien, og fastholder, at det er nødvendigt at finde en politisk løsning; fordømmer Tyrkiets militære intervention mod de kurdiske styrker i det nordlige Syrien, der undergraver indsatsen mod ISIL/Daesh og såvel som bestræbelserne på at skabe fred og sikkerhed; IV. Det EU-tyrkiske samarbejde om flygtninge-/migrationskrisen 36. tilslutter sig en fornyet politisk tilnærmelse mellem EU og Tyrkiet om de geopolitiske udfordringer, navnlig flygtninge- og migrationskrisen; anerkender Tyrkiets betydelige humanitære bidrag ved at huse den største flygtningebefolkning i verden; opfordrer indtrængende EU og Tyrkiet til at forene deres kræfter for at forbedre og sikre anstændige leveforhold og basale faciliteter i flygtningelejre og til at lette arbejdet for FN's flygtningeagentur (UNHCR) med henblik på at undgå en massiv udvandring af migranter; opfordrer indtrængende EU til at fortsætte med at samarbejde med den tyrkiske regering om at tilsikre behørig dokumentation af migranter; minder om, at Tyrkiet er et af de centrale transitlande for migranter og flygtninge, der vil ind i EU, både fra Syrien såvel som fra mange andre lande; understreger betydningen af at samarbejde med Tyrkiet om at håndtere flygtningekrisen og forhindre tab af menneskeliv til søs; hilser NATO's overvågningsmission i Det Ægæiske Hav velkommen; 37. glæder sig over aktiveringen den 29. november 2015 af den EU-tyrkiske fælles handlingsplan om flygtninge- og migrantforvaltning som et led i en altomfattende samarbejdsdagsorden baseret på delt ansvar, gensidige tilsagn og resultatopnåelse, samt fastholder nødvendigheden af, at denne implementeres øjeblikkeligt; fremhæver, at det EU-tyrkiske samarbejde om migration ikke bør hægtes sammen med tidsplanen, indholdet eller konditionaliteten af forhandlingsprocessen; mener, at»udlicitering«af flygtningekrisen til Tyrkiet ikke er en troværdig løsning på problemet på lang sigt; appellerer til EU-medlemsstaternes solidaritet for at få øget antallet af lande, der er villige til at modtage og genhuse flygtninge i en ånd af at ville deles om at bære byrde og ansvar; 38. understreger, at de 3 mia. EUR, såvel som yderligere midler, til faciliteten for flygtninge i Tyrkiet skal anvendes korrekt med henblik på hurtigt og direkte at komme flygtningene og deres værtssamfund til gode gennem implementering af projekter, der opfylder de umiddelbare fødevare-, sundheds-, sanitets- og uddannelsesbehov; opfordrer til, at Europa- Parlamentet inddrages fuldt ud i beslutningsprocessen som medlovgiver og budgetmyndighed; opfordrer indtrængende til en hurtigere udbetaling af de lovede midler; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i samarbejde med Tyrkiet at sikre, at der etableres en mekanisme til at tilsikre, at midlerne vitterligt anvendes som tiltænkt, at der føres nøje tilsyn med denne mekanisme, og at Europa-Parlamentet holdes regelmæssigt underrettet af Kommissionen om anvendelsen af disse midler; understreger behovet for at være særlig opmærksom på udsatte grupper såsom kvinder og børn, navnlig forældreløse børn, og religiøse mindretal såsom kristne og yazidier; fremhæver det presserende behov for at tage hånd om kønsbaseret vold og overgreb på kvinder og piger langs migrant-rejseruter gennem Tyrkiet;

179 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/173 Torsdag den 14. april glæder sig over, at den tyrkiske regering for nylig har besluttet at åbne det tyrkiske arbejdsmarked for syriske flygtninge; efterlyser hasteforanstaltninger for at sikre, at alle syriske børn modtager undervisning; udtrykker sig anerkendende om, at den tyrkiske regering giver syriske flygtninge adgang til gratis sundhedspleje og uddannelse; fordømmer på det kraftigste, at UNHCR's appel om øget finansiering ikke er blevet imødekommet og at Verdensfødevareprogrammet har måttet nedsætte sit ernæringsniveau til 80 % p.gr.a. beskårne midler; udtrykker sin anerkendelse af Tyrkiet for ensidigt at have lukket dette finansieringshul og opfordrer medlemsstaterne og EU til at forhøje midlerne til FN's agenturer og ikke-statslige partnerorganisationer i Tyrkiet; 40. anerkender, at Tyrkiet indtil for nylig førte en åben-dør-politik over for syriske flygtninge; roser de nye regler, der er trådt i kraft under den tyrkiske visumordning, som allerede har banet vej for et brat fald i antallet af irregulære grænseoverskridelser; understreger dog, at der skal indføres en meget strammere visumpolitik, i tråd med EU's visumpolitik, over for lande, der udgør en betydelig kilde til illegal migration med henblik på at dæmme op for tilstrømningen af migranter, som på ingen måde har brug for international beskyttelse, via Tyrkiet til Europa; understreger, at Tyrkiet har brug for al assistance for at forbedre sikringen af sin grænse og optrappe bekæmpelsen af menneskesmuglere; opfordrer Tyrkiet til at anlægge en nul-tolerancepolitik og træffe effektive skridt til at standse menneskesmuglere og strømmen af flygtninge mod de græske øer, der medfører alvorlige humanitære, politiske, sociale og sikkerhedsmæssige problemer inden for EU; tilskynder til øget samarbejde mellem Tyrkiet, Bulgarien og Grækenland om redningsaktioner i Det Ægæiske Hav og opfordrer Frontex til at yde støtte til den tyrkiske kystvagt og udvide den bilaterale informationsudveksling; anerkender, at forholdsregler rettet mod smugleri kun kan være virkningsfulde i kombination med indførelsen af ufarlige og lovlige ruter for flygtninge og asylansøgere, der vil ind i Den Europæiske Union; 41. ; understreger, at opdæmning af migrationsstrømmen til EU ikke bør føre til tilbagesendelse eller ulovlig tilbageholdelse af flygtninge; opfordrer Kommissionen til for så vidt angår den fælles handlingsplan mellem EU og Tyrkiet at efterforske påstandene fra Amnesti International i organisationens rapport af 1. april 2016 om, at Tyrkiet gennemfører tvangsmæssige tilbagesendelser af syriske flygtninge; insisterer på, at alle procedurer omhandlende tvangsmæssige tilbagesendelser fra Grækenland til Tyrkiet skal være i fuld overensstemmelse med folkeretten og EU-retten vedrørende adgang til asyl og international beskyttelse og gennemførelse af grundlæggende rettigheder og proceduremæssige garantier; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at følge nøje med i, hvordan de tyrkiske myndigheder gennemfører aftalen, og hvorvidt princippet om non-refoulement overholdes for personer, som sendes tilbage til Tyrkiet; gentager sin opfordring til den tyrkiske regering om at ophæve det geografiske forbehold over for Genève-konventionen fra 1951; fastholder den afgørende betydning af at etablere sikre og lovlige ruter for flygtninge, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til markant at styrke deres genhusningsindsats; anser det for afgørende, at der findes en politisk løsning på den syriske krise; opfordrer indtrængende Tyrkiet til at gøre væsentligt stærkere indsats for at finde en politisk løsning, nærmere betegnet ved at overvinde sin modvilje mod kurdisk deltagelse i fredsforhandlingerne i Genève; 42. glæder sig over, at de tyrkiske myndigheder og UNHCR i Tyrkiet harmoniserer deres databaser med registrering af flygtninge i ét samlet registreringssystem; finder det presserende at undersøge tekniske metoder til at gøre denne database interoperabel og kompatibel med den europæiske database til registrering af asylansøgere, Eurodac; understreger, at det ligeledes er vigtigt, at flygtninge, når de forlader Tyrkiet for at tage til Europa, slettes i den tyrkiske database; 43. understreger, at gennemførelse af tilbagetagelsesaftalen over for samtlige medlemsstater har afgørende betydning for EU, eftersom denne aftale åbner mulighed for en mere effektiv tilbagesendelsespolitik i forhold til migranter, der ikke har behov for international beskyttelse; glæder sig over den politiske aftale, som de to parter nåede til enighed om på topmødet mellem EU og Tyrkiet den 29. november 2015 om, at aftalen vil finde anvendelse fuldt ud fra juni 2016; opfordrer alle parter til i fuldt og effektivt omfang at implementere de eksisterende bilaterale tilbagetagelsesaftaler og til at sikre, at tilbagesendte flygtninges grundlæggende rettigheder respekteres til fulde; 44. tilskynder regeringen til i fuldt omfang og på ikke-diskriminerende vis at opfylde de kriterier, der er opstillet i visumliberaliseringskøreplanen over for alle medlemsstater; erindrer om, at visumliberalisering er en meritbaseret proces, og at der kun kan indføres visumfrie rejser for tyrkiske borgere, når standarderne er opfyldt; anmoder Kommissionen om at yde mere teknisk bistand til opfyldelse af visumliberaliseringskøreplanens betingelser;

180 C 58/174 DA Den Europæiske Unions Tidende Torsdag den 14. april 2016 V. Fremskridt i forhandlingerne om en genforening af Cypern 45. udtaler sig anerkendende om de væsentlige fremskridt, der er gjort i forhandlingerne om en genforening af Cypern under ledelse af FN's særlige udsending; glæder sig over den fælles erklæring af 11. februar 2014 af de to ledere som et grundlag for en løsning; støtter en udvikling af Republikken Cypern hen imod en føderation bestående af to samfund og to zoner med én suverænitet, en enkelt international status og ét statsborgerskab med politisk lighed mellem de to befolkningsgrupper og lige muligheder for alle landets borgere, uden hermed at foregribe den endelige løsning og i tråd med de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd og folkeretten; bifalder den konstruktive tilgang anlagt af lederne af både det græsk- og det tyrkisk-cypriotiske samfund på øen og deres målbevidste og utrættelige bestræbelser på at nå frem til en retfærdig, omfattende og levedygtig løsning så snart som muligt; understreger, at det er vigtigt at finde en løsning på det årtier lange Cypern-problem for hele regionen såvel som for Europa/EU; glæder sig derfor over muligheden for en ny folkeafstemning om genforening og opfordrer alle parter til at bidrage til et positivt resultat; 46. fremhæver, at Cypern-spørgsmål, så længe det forbliver uløst, påvirker udviklingen i de EU-tyrkiske forbindelser, og opfordrer derfor alle berørte parter til at gøre en indsats for at udvirke en løsning; 47. opfordrer Tyrkiet til at opfylde sin forpligtelse til fuldt ud og uden forskelsbehandling at gennemføre tillægsprotokollen til associeringsaftalen mellem EF og Tyrkiet i forhold til alle medlemsstater, herunder Republikken Cypern, hvilket kunne give en betydelig impuls til forhandlingsprocessen; 48. tager skarpt afstand fra Tyrkiets illegale bosættelsespolitik og opfordrer Tyrkiet til at undlade at bosætte flere tyrkiske borgere i Cyperns besatte områder, idet dette er i modstrid med Genèvekonventionen og folkerettens principper; opfordrer indtrængende Tyrkiet til at standse alle handlinger, der ændrer øens demografiske balance og dermed er til hinder for en fremtidig løsning; 49. opfordrer Tyrkiet til at afstå fra enhver handling inden for Cyperns eksklusive økonomiske zone (EEZ), hvad der ville kunne føre til gnidninger og krise i en allerede højspændt region og have negativ indvirkning på forhandlingerne om en demokratisk løsning til afslutning af den uacceptable, aktuelle og modsætningsbaserede status quo; anerkender en medlemsstats ret til at indgå bilaterale og andre aftaler som led i at udøve sine suveræne rettigheder med henblik på at udnytte de nationale ressourcer inden for sin EEZ; 50. glæder sig over aftalen mellem de to ledere om at iværksætte en række tillidsskabende foranstaltninger, heriblandt åbning af to nye grænseovergange, sammenkobling af elforsyning; noterer sig dog, at der stort set ikke er sket nogen fremskridt vedrørende sammenkobling af mobilnettet; opfordrer indtrængende begge sider til at implementere alle aftalte foranstaltninger snarest muligt; opfordrer EU til fuldt ud at støtte løsningen, både politisk og finansielt; opfordrer Tyrkiet til aktivt at støtte forhandlingsprocessen og et positivt udfald; opfordrer Tyrkiet til at påbegynde tilbagetrækningen af sine styrker fra Cypern og overdrage det afspærrede område Famagusta til FN i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 550 (af 1984); roser den omstændighed, at Komiteen for Forsvundne Personer (der behandler sager om både tyrkisk- og græsk-cypriotiske forsvundne personer) har fået adgang til alle relevante lokaliteter, herunder militære områder; opfordrer dog indtrængende Tyrkiet til at yde adgang til de relevante arkiver, hvilket vil kunne maksimere Komiteens indsats; 51. glæder sig over Republikken Cyperns præsident Nicos Anastasiades' initiativ til at få gjort tyrkisk til officielt sprog i EU og tilskynder parterne til at fremskynde denne proces; bemærker, at implementeringen af den etablerede EU-ret i den fremtidige tyrkisk-cypriotiske delstat skal være velforberedt, allerede når løsningsaftalen træder i kraft; glæder sig i denne forbindelse over, at der er oprettet et ad hoc-udvalg med repræsentanter for de to samfund med henblik på EU-forberedelse; tilskynder både Europa-Parlamentet og Kommissionen til at intensivere deres bestræbelser på at inddrage de tyrkiske cyprioter i forberedelserne på den fuldstændige integration i EU; tilskynder formanden for Europa-Parlamentet til at tage de fornødne skridt, når en løsningsaftale foreligger; o o o 52. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/ Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Europarådets generalsekretær, præsidenten for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Den Tyrkiske Republiks regering og parlament.

181 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/175 Torsdag den 14. april 2016 P8_TA(2016)0134 Rapport 2015 om Albanien Europa-Parlamentets beslutning af 14. april 2016 om rapport for 2015 om Albanien (2015/2896(RSP)) (2018/C 058/20) Europa-Parlamentet, der henviser til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Albanien på den anden side, der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Thessaloniki den juni 2003 om muligheden for, at de vestlige Balkanlande kan tiltræde EU, der henviser til beslutningen fra Det Europæiske Råds møde den juni 2014 om at give Albanien status som kandidatland til EU-medlemskab og til Rådets konklusioner af 15. december 2015, der henviser til det syvende møde i Stabiliserings- og Associeringsrådet mellem Albanien og EU, som blev afholdt den i Bruxelles den 18. maj 2015, der henviser til Albaniens tiltrædelse af Den Nordatlantiske Traktats Organisation (NATO) den 1. april 2009, der henviser til sluterklæringen af 27. august 2015 fra formanden for topmødet i Wien mellem de vestlige Balkanlande samt til civilsamfundsorganisationernes henstillinger til Wientopmødet 2015, der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. november 2015 med titlen»eu's udvidelsesstrategi«(com(2015)0611), som blev ledsaget af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med titlen»rapport for 2015 om Albanien«(SWD(2015)0213), der henviser til de fælles konklusioner fra den femte dialog på højt plan om de centrale prioriteter, som blev vedtaget i Tirana den 24. marts 2015, der henviser til den endelige rapport fra OSCE/ODIHR's valgobservationsmission af 8. september 2015 om lokalvalget den 21. juni 2015, der henviser til det niende møde i Det Parlamentariske Stabiliserings- og Associeringsudvalg EU-Albanien, som blev afholdt i Bruxelles den november 2015, der henviser til sine tidligere beslutninger om Albanien, der henviser til det arbejde, som Knut Fleckenstein har udført som Udenrigsudvalgets faste ordfører for Albanien, der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2, A. der henviser til, at Albanien har gjort stabile fremskridt på sin vej frem mod EU-tiltrædelse;

182 C 58/176 DA Den Europæiske Unions Tidende Torsdag den 14. april 2016 B. der henviser til, at (potentielle) kandidatlande bedømmes ud fra deres egne resultater, og at kvaliteten af de nødvendige reformer afgør tidsplanen for tiltrædelsen; C. der henviser til, at der stadig er udfordringer, som skal tackles hurtigt og effektivt, således at der kan gøres yderligere fremskridt hen imod EU-tiltrædelse; D. der henviser til, at en konsekvent vedtagelse og fuldstændig gennemførelse af reformer vedrørende de fem centrale prioriteter samt politisk vilje er afgørende for at gøre yderligere fremskridt med EU-tiltrædelsesprocessen; E. der henviser til, at beskyttelsen af religionsfrihed, kulturarv og formueforvaltning i overensstemmelse med retsstatsprincippet er grundlæggende værdier for Den Europæiske Union; F. der henviser til, at en konstruktiv og holdbar politisk dialog mellem politiske kræfter om EU-relaterede reformer er afgørende for at gøre yderligere fremskridt med EU-tiltrædelsesprocessen; der henviser til, at fairplay, konstruktiv dialog, samarbejde og kompromisvilje mellem regering og opposition er afgørende for en vellykket og holdbar reformproces; G. der henviser til, at der er politisk enighed om og bred offentlig opbakning til EU-tiltrædelsesprocessen i Albanien; der henviser til, at reformdagsordenens succes i høj grad afhænger af, at der er et demokratisk politisk miljø i landet; H. der henviser til, at vedvarende fremskridt, navnlig inden for retsstatsforhold, reform af retsvæsenet, bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet, reform af den offentlige forvaltning og grundlæggende rettigheder, er af afgørende betydning i reformprocessen; der henviser til, at Albanien er nødt til at intensivere reformbestræbelserne på disse områder og for så vidt angår andre centrale prioriteter for at få indledt tiltrædelsesforhandlinger og for at konsolidere landets overgang til demokrati; der henviser til, at EU har sat retsstatsprincippet i centrum for sin udvidelsesproces og desuden har fremhævet behovet for at styrke den økonomiske styring og den offentlige forvaltning i alle landene på Vestbalkan; 1. glæder sig over Albaniens stabile fremskridt med hensyn til reformer inden for de centrale prioriteter, som er påkrævet, for at der kan indledes tiltrædelsesforhandlinger; tilskynder regeringen, parlamentet og de politiske partier til at fastholde reformmomentummet og fremskynde gennemførelsen af reformer; opfordrer dem til hurtigt at gå i gang med en omfattende reform af domstolsvæsenet; fastholder, at det er vigtigt, at disse reformer gennemføres ordenligt og rettidigt; 2. opfordrer alle de politiske partier til at gøre en yderligere indsats for at indgå i en mere konstruktiv og reel politisk dialog, som vil give mulighed for, at de centrale reformer kan vedtages og gennemføres; er af den faste overbevisning, at et holdbart samarbejde mellem regeringen og oppositionen i parlamentet er afgørende for Albaniens EU-tiltrædelsesproces og for opfyldelsen af tiltrædelseskriterierne; understreger kraftigt betydningen af, at de fastholder deres tilsagn om at opbygge en demokratisk politisk kultur, hvilket indbefatter åbenhed over for dialog, forhandling og kompromiser og fuldstændig udelukkelse af boykotter og radikalisme; glæder sig over oprettelsen af Det Nationale Råd for Europæisk Integration og dettes arbejde, som forventes at gøre den EU-relaterede reformproces mere inkluderende; opfordrer indtrængende til, at parlamentets kapacitet til at overvåge gennemførelsen og overholdelsen af gældende EU-ret forbedres yderligere; 3. roser både regeringen og oppositionspartierne for deres konstruktive samarbejde og for med enstemmighed i parlamentet at have vedtaget loven om udelukkelse af kriminelle fra udnævnelse og valg til offentlige hverv (»afkriminaliseringsloven«); glæder sig over vedtagelsen af supplerende lovgivning i parlamentet og opfordrer til en nøje gennemførelse af denne lov, såvel dens ånd som dens bogstav; opfordrer kraftigt parlamentet til, at gå foran som et godt eksempel ved gennemførelsen af lovene for at øge borgernes og erhvervslivets tillid til deres politiske repræsentanter og til offentlige institutioner;

183 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/177 Torsdag den 14. april glæder sig over Albaniens engagement med hensyn til en omfattende og grundig reform af retsvæsenet og opfordrer kraftigt de albanske myndigheder til hurtigt at gå videre med forberedelserne til denne yderst vigtige reform for at skabe tillid til retssystemet blandt borgerne; roser det arbejde, som det parlamentariske ad hoc-udvalg om reform af retsvæsenet har udført med at forberede reformen; glæder sig over det tætte samarbejde med Venedigkommissionen; tilskynder desuden til en samarbejdsvillig indstilling frem mod vedtagelsen af denne reform; opfordrer alle parter til under hensyntagen til Venedigkommissionens henstillinger at arbejde hen imod et kompromis om afgørende ændringer af domstolsvæsenet, som bl.a. drejer sig om dommeres og anklageres fuldstændige uafhængighed og ansvarlighed samt om upartiskhed ved domstolene, navnlig ved højesteret og ved forfatningsdomstolen og i det øverste domstolsråd; 5. understreger, at det er nødvendigt at gøre noget ved de nuværende mangler i retssystemets funktionsmåde, herunder dets uafhængighed af de andre magtorganer, politisk indblanding, selektiv retfærdighed og den begrænsede ansvarliggørelse, et højt korruptionsniveau, ineffektive kontrolmekanismer, utilstrækkelige ressourcer, retssagernes generelle varighed og manglen på klare, faglige kriterier for udnævnelse og forfremmelse af dommere; understreger, at det er nødvendigt at øge gennemsigtigheden og gennemføre de relevante henstillinger fra Gruppen af Stater mod Korruption (GRECO) i dens fjerderunde-evalueringsrapport om forebyggelse af korruption blandt dommere og anklagere; 6. henstiller til Kommissionen, at den nøje overvåger, hvilke fremskridt der gøres med reformen af domstolsvæsenet, og tilskynder den til at rapportere til Parlamentet og Rådet, så snart Albanien er nået tilstrækkeligt langt med denne reform, samt til at tage højde for disse konklusioner og Albaniens fremskridt med gennemførelsen af de fem centrale prioriteter, når den overvejer, hvorvidt den skal anbefale, at der indledes tiltrædelsesforhandlinger; 7. glæder sig over vedtagelsen af strategien for reform af den offentlige forvaltning og handlingsplanen dertil for såvel som strategien for reform af forvaltningen af de offentlige finanser for ; understreger, at der er behov for en professionel og gennemsigtig offentlig forvaltning for at tjene borgernes interesser, levere bedre tjenesteydelser til borgerne og forberede en effektiv gennemførelse af de fremtidige tiltrædelsesforhandlinger; bemærker indsatsen for at skabe en mere borgervenlig offentlig forvaltning; opfordrer indtrængende regeringen til at gå videre med sine bestræbelser på at forbedre forvaltningskapaciteten, afpolitisere den offentlige forvaltning, bekæmpe korruption i embedsværket og forbedre ansættelsesprocedurerne, så de bliver baseret på merit og resultater; kræver en fuldstændig og effektiv gennemførelse af tjenestemandsloven og den nye lov om forvaltningsret; kræver at menneskerettighedsstrukturernes, f.eks. Ombudsmandens, autoritet, autonomi, effektivitet og ressourcer øges; opfordrer til, at der stilles passende budgetbevillinger til rådighed for de to nye kommissærer for børn og torturbekæmpelse; glæder sig over vedtagelsen af decentraliseringsstrategien for og loven om lokalt selvstyre, som øger de lokale forvaltningsområders administrative og finansielle kapacitet og fastsætter bestemmelser om konsultation mellem centraladministrationen og de lokale forvaltningsområder; bemærker, at der er behov for en yderligere præcisering af lokalforvaltningernes funktioner og ansvar og for at fortsatte den tætte dialog med de relevante interessenter, herunder repræsentanter for civilsamfundet; 8. er fortsat bekymret over den udbredte korruption, navnlig inden for uddannelse, sundhed, domstolene, offentlige udbud, koncessioner til offentlig-private partnerskaber, bygge- og anlægsvirksomhed, fysisk planlægning, lokalforvaltning og den offentlige administration; opfordrer til, at lokalforvaltningen styrkes; glæder sig over vedtagelsen af den nationale strategi for bekæmpelse af korruption for og handlingsplanen for ; opfordrer de kompetente myndigheder til at forbedre resultattavlen for så vidt angår efterforskning og retsforfølgelse af og domfældelse i korruptionssager på alle niveauer, til strengt at håndhæve korruptionsbekæmpelseslovgivningen og til at forbedre de korruptionsbekæmpende institutioners uafhængighed og indbyrdes samarbejde; glæder sig over forslaget om en lov om beskyttelse af whistleblowere og om forbedring af gennemsigtigheden i og kontrollen med finansiering af politiske partier; understreger, at det er nødvendigt at styrke de retshåndhævende organers kapacitet til at udføre proaktive og effektive efterforskninger; er af den faste overbevisning, at fremskridt med hensyn til reformen af domstolsvæsenet også vil forbedre bekæmpelsen af korruption og organiseret kriminalitet i væsentlig grad;

184 C 58/178 DA Den Europæiske Unions Tidende Torsdag den 14. april bemærker regeringens engagement med hensyn til bekæmpelse af organiseret kriminalitet, som har ført til en række vellykkede store retshåndhævelsesoperationer, bl.a. i samarbejde med myndigheder i nabolande og EU-medlemsstater; er imidlertid stadig bekymret over det lave antal endelige domfældelser; understreger, at det er nødvendigt at udvikle samarbejdet mellem anklagemyndigheden og politiet yderligere og sikre en effektiv opfølgning fra domstolenes side; opfordrer til, at politiet og anklagemyndigheden bevilges tilstrækkelige ressourcer til at bekæmpe organiseret kriminalitet; glæder sig over de nylige aktioner over for narkotikasmuglere, men bemærker, at narkotikasmugling stadig er et væsentligt problem for Albanien; opfordrer de kompetente myndigheder til at forstærke deres indsats i kampen mod produktion og smugling af narkotika, herunder ved at optrappe det internationale og regionale samarbejde; opfordrer til et stærkere samarbejde mellem de retshåndhævende myndigheder for så vidt angår menneskehandel, bedre beskyttelse af og retsmidler for ofrene og en bedre resultattavle for så vidt angår efterforskning, retsforfølgelse og domfældelse; opfordrer de kompetente myndigheder til at forstærke deres indsats mod ulovlig våbenhandel; 10. noterer sig OSCE/ODIHR's vurdering af og henstillinger vedrørende valgprocessen efter lokalvalget i juni 2015, hvor de internationale observatører konstaterede en række uregelmæssigheder; understreger, at parlamentsvalget i 2017 vil være en vigtig test for Albaniens EU-integrationsproces; opfordrer de kompetente myndigheder til at gøre sig alle bestræbelser på at tilrettelægge frie og retfærdige valg; glæder sig over, at der i januar 2016 blev nedsat et parlamentarisk ad hoc-udvalg om valgreform, og tilskynder til, at dets henstillinger gennemføres effektivt, navnlig med henblik på forberedelserne og gennemførelsen af kommende valg; er bekymret over den generelle politisering af valgprocessen og opfordrer de kompetente myndigheder til bl.a. at gøre noget ved de proceduremæssige mangler herunder valgstridigheder, valgkommissionernes uafhængighed, gennemsigtighed og effektivitet i finansieringen af politiske partier de påståede tilfælde af stemmekøb og trusler mod vælgere og misbrug af statslige midler for at forbedre befolkningens tillid til valgprocessen; bemærker, at den centrale valgkommission er nødt til klart at fastlægge det interne ansvar for kontrollen med partifinansieringen og gå ud over de rent formelle tjek af de politiske partiers egne erklæringer; 11. glæder sig over, at der er vedtaget en parlamentsbeslutning om civilsamfundets rolle i landets demokratiske udvikling, og bemærker, at samarbejdet mellem de statslige institutioner og civilsamfundsorganisationerne (CSO'erne), herunder deres deltagelse i møder i Det Nationale Råd for Europæisk Integration, er ved at blive bedre; roser vedtagelsen af køreplanen for civilsamfundet og tilskynder til en gnidningsløs gennemførelse heraf; anbefaler, at der tages skridt til at institutionalisere samarbejdet med CSO'erne med henblik på at styrke demokratiet og beskyttelsen af menneskerettighederne og de civile frihedsrettigheder gennem offentlighedens deltagelse og på at øge gennemsigtigheden i beslutningstagningen; opfordrer de kompetente myndigheder til at mindske den administrative byrde for CSO'erne og foretage en kritisk gennemgang af skattereglerne og andre relevante regler med henblik på at lette private donationer; opfordrer de kompetente myndigheder til at tilskynde CSO'erne til at deltage aktivt i tilsynet med valgprocessen og til at deltage i tilvejebringelsen af omfattende og rettidig information til offentligheden om EU-tiltrædelsesprocessen; 12. opfordrer indtrængende den albanske regering til at sætte særligt fokus på at forbedre fremtidsudsigterne for unge mennesker og til at investere i modernisering og reform af uddannelsessystemet for at øge beskæftigelsesegnetheden og beskæftigelsesmulighederne, navnlig for de unge; fremhæver, at det er nødvendigt at få ændret den nuværende hjerneflugt til en»hjernecirkulation«, som understøtter mobilitet, samtidig med at der skabes et stort potentiale for ordentlige karrieremuligheder i Albanien; bifalder den førtiltrædelsesbistand, der er øremærket til uddannelses-, beskæftigelses- og socialpolitik; 13. gentager sit krav til de kompetente myndigheder om at gå videre med at yde retfærdighed til ofrene for hændelserne den 21. januar 2011; 14. fordømmer mishandlingen af mistænkte på politistationerne, de overfyldte fængsler og den utilstrækkelige lægebehandling samt de dårlige forhold i tilbageholdelsesfaciliteterne;

185 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/179 Torsdag den 14. april minder om, at de institutionelle mekanismer til beskyttelse af børns rettigheder fortsat er ringe; opfordrer indtrængende myndighederne til at reformere ungdomsretssystemet, således at det bringes i overensstemmelse med internationale standarder; opfordrer til en betydelig forhøjelse af de økonomiske bevillinger til børnebeskyttelsessystemet, navnlig til børnebeskyttelsesenheder på lokalt og regionalt plan; beklager dybt, at nogle børnebeskyttelsesenheder har måttet indstille deres aktiviteter på grund af manglende økonomiske ressourcer; opfordrer indtrængende myndighederne til at sikre, at børn har adgang til børnebeskyttelsesenheder, også i landdistrikter; 16. roser landets atmosfære af religiøs tolerance, det gode samarbejde mellem trossamfundene og deres positive relationer med staten; opfordrer alle kompetente myndigheder og trossamfund til at arbejde sammen om at bevare og fremme religiøs harmoni; 17. minder blandt de centrale prioriteter om behovet for effektiv lovgivning og politiske foranstaltninger med henblik på at styrke menneskerettighederne, mindretals rettigheder og anti-diskriminationspolitikker; bemærker, at romaer og egyptere lever under vanskelige forhold og ofte udsættes for social udstødelse og diskrimination; roser vedtagelsen af den nationale handlingsplan for for integration af romaer og egyptere og en mere effektiv gennemførelse af politikkerne for inklusion af romaer; bemærker, at skoleindskrivelses- og -frafaldsraterne for romabørn og situationen for roma-gadebørn og gadebørn med egyptisk baggrund fortsat er bekymrende, bl.a. på grund af sager om tvangsudsættelse af sådanne børn uden behørig rettergang eller tilvejebringelse af alternative boliger; opfordrer til forbedringer for så vidt angår beskyttelsen af børns rettigheder og ungdomsretssystemet; glæder sig over parlamentsbeslutningen om beskyttelse af LGBTI-personers rettigheder og frihedsrettigheder; bemærker, at den anden Tirana Pride blev afholdt i juni 2015 uden nævneværdige hændelser; henstiller, at bestemmelser, der diskriminerer transpersoner og interseksuelle, fjernes fra den eksisterende lovgivning; opfordrer de kompetente myndigheder til fortsat at forbedre atmosfæren for så vidt angår inklusion af og tolerance over for alle minoriteter i landet, herunder ved at styrke den rolle, som det statslige minoritetsudvalg spiller; 18. henstiller, at der sættes ind over for kønsulighed, kønsdiskrimination og vold i hjemmet ved hjælp af passende mekanismer; bifalder ændringerne af valgloven, som blev vedtaget i april 2015, og som fastsætter en kønskvote på 50 % for opstillingslister til kommunalbestyrelser; 19. bemærker, at håndhævelsen af ejendomsretten stadig mangler at blive sikret; opfordrer indtrængende til, at processen med registrering, tilbagegivelse og erstatning af ejendom tilendebringes, og til, at strategien for vedrørende ejendomsret gennemføres effektivt; påpeger, at en bedre håndhævelse af ejendomsretten vil få en positiv indvirkning på lokale og udenlandske investeringer; 20. understreger på ny den afgørende betydning af en professionel, uafhængig og pluralistisk public service-station og private medier; er bekymret over den udbredte selvcensur blandt journalister, der sommetider fysisk forhindres i at dække bestemte hændelser, overfaldes eller udsættes for trusler på grund af deres arbejde, og over tilfælde af direkte indblanding i den redaktionelle frihed; beklager i denne forbindelse dybt, at Balkan Investigative Regional Network er blevet truet med en injuriesag efter at have undersøgt en borgmesterkandidats kriminelle fortid i forbindelse med lokalvalget i 2015; opfordrer til, at der træffes foranstaltninger for at styrke journalisters faglige og etiske standarder; opfordrer til en forbedret gennemførelse af loven om audiovisuelle medier; understreger, at det er nødvendigt at øge gennemsigtigheden i den statslige annoncering i medierne samt at gøre en yderligere indsats for at sikre, at myndigheden for audiovisuelle medier (AMA) og den statslige radio-/tv-tjeneste er uafhængige; er betænkelig ved de skiftende procedurer for valg af generaldirektøren for den albanske statslige radio-/tv-tjeneste (RTSh); opfordrer både regeringen og oppositionen til at sikre, at den statslige radio-/tv-tjeneste fungerer korrekt, ved at finde frem til en gensidigt accepteret kandidat til direktørposten; understreger, at det er nødvendigt at få afsluttet den forsinkede digitaliseringsproces; 21. bemærker, at Albanien er nogenlunde parat for så vidt angår udviklingen af en fungerende markedsøkonomi; glæder sig over en forbedret skatteopkrævning og over regeringens kampagne imod den uformelle økonomi; er bekymret over det høje ledighedsniveau, navnlig blandt unge og langtidsledige, som tegner sig for over 50 % af den samlede ledighed, men bemærker dog en stigning i beskæftigelsen; opfordrer indtrængende til, at der sættes fokus på lige muligheder og træffes yderligere foranstaltninger for at øge kvindernes beskæftigelse på arbejdsmarkedet; er fortsat bekymret over vedvarende og

186 C 58/180 DA Den Europæiske Unions Tidende Torsdag den 14. april 2016 betydelige mangler for så vidt angår respekten for retsstatsprincippet, de lovgivningsmæssige rammer, håndhævelsen af ejendomsretten og bekæmpelsen af korruption, som hæmmer bestræbelserne på at forbedre erhvervsklimaet; opfordrer indtrængende Albanien til at tackle det stadig akutte problem med landets store skyggeøkonomi, som hænger sammen med den udbredte korruption, ved at gå videre med effektive økonomiske reformer; opfordrer indtrængende til, at der tages skridt til at imødegå svaghederne i forbindelse med kontrakthåndhævelse og retsstatsforhold og tackle den stadig store uformelle økonomi, samt til, at programmet for finanspolitisk konsolidering og nedbringelse af statsgælden prioriteres; opfordrer indtrængende til, at forbrugerbeskyttelsesmekanismer får øget støtte; 22. opfordrer Albanien til at gøre en yderligere indsats for at bringe sig på linje med EU's miljølovgivning og kravene i kapitel 27; glæder sig i denne forbindelse over oprettelsen af en national styrelse for beskyttede områder og en styrelse for den albanske kyststrækning; 23. opfordrer den albanske regering til at kontrollere udviklingen af vandkraftværker i miljømæssigt følsomme områder, som f.eks. rundt om floden Vjosa og i beskyttede områder, og til at bevare de eksisterende nationalparker i deres fuldstændighed; henstiller, at kvaliteten af miljøkonsekvensvurderingerne forbedres, således at man tager EU-standarder som fastsat i fugle- og habitatdirektivet og vandrammedirektivet med i betragtning; tilskynder den albanske regering til at øge gennemsigtigheden gennem offentlighedens deltagelse i og offentlige høringer om planlagte projekter; 24. opfordrer Albanien til at gennemføre de relevante foranstaltninger i forbindelse med miljøbeskyttelse og affaldshåndtering og til at træffe yderligere foranstaltninger til imødegåelse af lovstridig bortskaffelse og fjernelse af affald, i særdeleshed havaffald; 25. opfordrer regeringen til at vedtage og gennemføre en national energistrategi; er bekymret over, at Albanien ikke har afleveret en handlingsplan for vedvarende energi til Energifællesskabet, hvilket har udløst en traktatbrudsprocedure; er ligeledes bekymret over, at Albanien har overskredet Energifællesskabets frist for tilpasning af dets lovgivning til direktivet fra 2006 om energitjenester med integreret energieffektivisering i slutanvendelserne; opfordrer indtrængende regeringen til at gøre mere med hensyn til energieffektivitet ved at vedtage en ny lov om energieffektivitet i bygninger; 26. roser Albanien for fortsat at være en konstruktiv partner i regionen og for at være proaktiv i det regionale samarbejde; understreger betydningen af at sikre gode naboskabsforbindelser, hvilket til stadighed er afgørende; noterer sig med tilfredshed Albaniens engagement i de regionale samarbejdsinitiativer, der blev taget på Vestbalkantopmøderne i Berlin i 2014 og i Wien i 2015; glæder sig over Albaniens konstruktive rolle i dagsordenen for konnektivitet; opfordrer de kompetente myndigheder til at sørge for en fuldstændig og hurtig gennemførelse af de tekniske standarder og bløde foranstaltninger på transportområdet, der blev fastlagt på Vestbalkantopmødet i Wien i 2015, inden det næste topmøde, som skal finde sted i Paris i 2016; 27. glæder sig over den fortsatte politiske vilje til at forbedre forbindelserne med Serbien og tilskynder Albanien og Serbien til at træffe yderligere foranstaltninger med henblik på at fremme regional stabilitet og regionalt samarbejde og gode naboskabsforbindelser; tilskynder i lyset af disse bestræbelser Albanien til at gå videre med udviklingen af det regionale kontor for ungdomssamarbejde med hovedsæde i Tirana, som er af altafgørende betydning for yderligere forsoning i regionen, især mellem unge; anbefaler, at byggeriet af store infrastrukturprojekter, såsom jernbaneforbindelsen og den moderne motorvej mellem Tirana og Skopje som led i korridor VIII, fremskyndes; roser Albanien for at have lagt sig fuldstændigt på linje med alle de relevante FUSP-erklæringer og konklusioner fra Det Europæiske Råd samt for dets villighed til at bidrage til de europæiske støtte- og genbosætningsordninger for syriske flygtninge; opfordrer indtrængende regeringen til at gøre en yderligere indsats for at håndtere det store antal åbenbart grundløse asylansøgninger, som bliver indgivet til medlemsstaterne, og til at træffe håndfaste foranstaltninger ved hjælp af mekanismen til efterkontrol af visumliberaliseringen for at indgå i et tættere operationelt samarbejde og informationsudveksling med medlemsstater og nabolande; opfordrer endvidere regeringen til at overveje at træffe yderligere foranstaltninger for at forbedre den socioøkonomiske levestandard; glæder sig over Kommissionens forslag om at opstille en fælles EU-liste over sikre oprindelseslande og støtter, at Albanien optages på denne liste;

187 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/181 Torsdag den 14. april støtter inden for rammerne af Berlinprocessen etableringen af Civilsamfundsforummet for Vestbalkan, som giver civilsamfundsrepræsentanter fra regionerne mulighed for at udveksle idéer, give udtryk for deres bekymringer og fremsætte konkrete henstillinger til beslutningstagerne, og opfordrer til, at man viderefører denne proces under det næste topmøde, som skal finde sted i Paris i 2016, samt at der arrangeres forberedende workshops for civilsamfundsorganisationer i regionen; 29. glæder sig over Albaniens engagement i bekæmpelsen af radikalisering og terrorisme samt vedtagelsen af relevante sikkerhedsstrategier og en handlingsplan; glæder sig over, at den ajourførte strategiske ramme omfatter en strategi for bekæmpelse af voldelig ekstremisme; er bekymret over, at Albanien i lighed med andre lande er berørt af fænomenet med hjemvendte udenlandske krigere, islamisk radikalisering og voldelig ekstremisme; glæder sig i denne forbindelse over de foranstaltninger, den albanske regering har truffet for at forhindre udstrømningen af udenlandske krigere, som vil slutte sig til ISIS i Irak og Syrien; finder det afgørende, at der fortsat gennemføres en effektiv politik med henblik på at forhindre islamisk radikalisering, imødegå voldelig ekstremisme, også gennem inddragelse af CSO'er og trossamfund, forebygge og sætte en stopper for strømmen af udenlandske terrorkrigere og imødegå finansiering af terrorisme, samt at der udvikles en særlig retsstatsbaseret strategi for efterretnings- og retshåndhævelsesorganer og en sammenhængende retspolitik om sådanne lovovertrædere; henstiller desuden, at det effektive regionale samarbejde og samarbejdet med medlemsstaternes relevante tjenester om dette emne intensiveres, bl.a. for så vidt angår informationsudveksling; er af den opfattelse, at alle foranstaltninger i den retning bør sikre respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i overensstemmelse med internationale standarder og instrumenter; 30. beklager, at der på grund af en manglende samarbejdsånd og vilje til kompromis i den albanske delegation ikke i øjeblikket kan gennemføres nogen meningsfulde drøftelser i Det Parlamentariske Stabiliserings- og Associeringsudvalg EU-Albanien, og at der ikke kunne vedtages nogen henstillinger på dets niende møde; appellerer til, at der tages skridt til at styrke Det Parlamentariske Stabiliserings- og Associeringsudvalg EU-Albanien, således at det kan yde et positivt bidrag til Albaniens EU-tiltrædelsesproces; 31. anmoder, idet der erindres om Kommissionens erklæring om strategisk dialog med Europa-Parlamentet, Kommissionen om i sine fremtidige rapporter at medtage detaljeret information om førtiltrædelsesbistanden til Albanien og gennemførelsen af foranstaltninger, navnlig den førtiltrædelsesbistand der er bevilget til gennemførelsen af de centrale prioriteter og til relevante projekter; 32. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Albaniens regering og parlament.

188 C 58/182 DA Den Europæiske Unions Tidende Torsdag den 14. april 2016 P8_TA(2016)0135 Rapport 2015 om Bosnien-Hercegovina Europa-Parlamentets beslutning af 14. april 2016 om 2015-rapporten om Bosnien-Hercegovina (2015/2897(RSP)) (2018/C 058/21) Europa-Parlamentet, der henviser til stabiliserings- og associeringsaftalen (SAA) mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Bosnien-Hercegovina på den anden side ( 1 ), der henviser til Bosnien-Hercegovinas ansøgning af 15. februar 2016 om medlemskab af Den Europæiske Union, der henviser til Rådets afgørelse af 21. april 2015 om indgåelse af stabiliserings- og associeringsaftalen med Bosnien- Hercegovina, der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den juni 2003 om Vestbalkan og bilaget hertil»thessaloniki-dagsordenen for det vestlige Balkan: På vej mod europæisk integration«, der henviser til Rådets konklusioner af 16. marts, 12. oktober og 15. december 2015 vedrørende Bosnien-Hercegovina, der henviser til det første møde i Det Parlamentariske Stabiliserings- og Associeringsudvalg (SAPC) for EU-Bosnien- Hercegovina, som fandt sted i Sarajevo den november 2015, og de første møder i Stabiliserings- og Associeringsrådet og Stabiliserings- og Associeringsudvalget mellem Bosnien-Hercegovina og EU, som fandt sted henholdsvis den 11. og 17. december 2015, der henviser til sluterklæringen fra formandskabet for topmødet med de vestlige Balkanlande, som fandt sted i Wien den 27. august 2015, og til civilsamfundsorganisationernes henstillinger til Wientopmødet i 2015, der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. november 2015 med titlen»eu's udvidelsesstrategi«(com(2015)0611), som blev ledsaget af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om 2015-rapporten om Bosnien-Hercegovina (SWD(2015)0214), der henviser til det skriftlige tilsagn om EU-integration, som blev vedtaget af Bosnien-Hercegovinas præsidentskab den 29. januar 2015 og godkendt af Bosnien-Hercegovinas parlamentariske forsamling den 23. februar 2015 samt til reformdagsordenen for Bosnien-Hercegovina for , som blev vedtaget på alle tre myndighedsniveauer i juli 2015, der henviser til sine tidligere beslutninger om landet, heriblandt beslutning af 9. juli 2015 om Srebrenica-mindedagen ( 2 ) og beslutning af 17. december 2015 om 20-året for Dayton-fredsaftalen ( 3 ), der henviser til konferencen om Bosnien-Hercegovinas fremtid i Europa 20 år efter Dayton-Paris-fredsaftalen, som fandt sted i Europa-Parlamentet den 9. december 2015, der henviser til det arbejde, Cristian Dan Preda har udført som Udenrigsudvalgets faste ordfører om Bosnien- Hercegovina, ( 1 ) EUT L 164 af , s. 2. ( 2 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0276. ( 3 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0471.

189 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/183 der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2, Torsdag den 14. april 2016 A. der henviser til, at EU fortsat udtaler sin støtte til perspektivet om en europæisk fremtid for Bosnien-Hercegovina og til landets territoriale integritet, suverænitet og enhed; B. der henviser til, at tiltrædelse af EU er en inklusiv proces, som kræver konsensus om dagsordenen for reformer; der henviser til, at Bosnien-Hercegovina skal sætte borgerne i centrum for institutionelle, økonomiske og sociale reformer; C. der henviser til, at EU har iværksat en fornyet strategi for Bosnien-Hercegovina, således at landet kan gøre fremskridt i retning af EU og tage hånd om de udestående samfundsøkonomiske og retsstatslige udfordringer og dermed forberede sig på et fremtidigt medlemskab; der henviser til, at stabiliserings- og associeringsaftalen inden for rammerne af denne strategi trådte i kraft den 1. juni 2015; D. der henviser til, at en effektiv koordineringsmekanisme vedrørende EU-anliggender mellem de forskellige myndighedsniveauer er helt nødvendig for at sikre et bedre samarbejde med EU, fremme tilpasningen, gennemførelsen og håndhævelsen af EU-retten og gøre Bosnien-Hercegovinas ansøgning om EU-medlemskab til en succes; der henviser til, at Bosnien-Hercegovinas ministerråd vedtog en beslutning om et koordineringssystem til den europæiske integrationsproces i Bosnien-Hercegovina den 26. januar 2016; der henviser til, at fremskridtene med hensyn til koordinering af EUspørgsmål vil åbne op for, at Bosnien-Hercegovina fuldt ud kan drage nytte af EU-finansiering; E. der henviser til, at der stadig er internt fordrevne personer og et stort antal flygtninge fra Bosnien-Hercegovina i nabolandene, overalt i hele Europa og på verdensplan; F. der henviser til, at stærk politisk opbakning er et nøgleelement i bestræbelserne på at gøre landets institutionelle struktur mere effektiv; 1. glæder sig over den første mere positivt formulerede rapport fra Kommissionen om Bosnien-Hercegovina og gentager sit klare engagement i Bosnien-Hercegovinas europæiske perspektiv; opfordrer myndighederne til beslutsomt at stræbe efter institutionelle og samfundsøkonomiske reformer, herunder deres effektive gennemførelse, og gøre konstante fremskridt hen imod et EU-medlemskab; tilskynder til åbenhed i planlægningen og gennemførelsen af reformer; støtter statens og entiteternes fælles handlingsplan om implementering af reformdagsordenen for og slår til lyd for en harmoniseret implementering, således at der kan opnås reelle og synlige forandringer overalt i landet og en bedre livskvalitet for samtlige borgere i Bosnien-Hercegovina; 2. glæder sig over, at Bosnien-Hercegovina har indgivet en ansøgning om EU-medlemskab den 15. februar 2016; anmoder Rådet om at behandle ansøgningen ved først givne lejlighed og ufortøvet videresende den til Kommissionen med henblik på at påbegynde udarbejdelsen af en udtalelse; 3. glæder sig over, at Bosnien-Hercegovinas ministerråd den 26. januar 2016 vedtog en beslutning om oprettelse af en koordineringsmekanisme for EU-spørgsmål og den 9. februar 2016 vedtog en forhandlingsposition om tilpasning af stabiliserings- og associeringsaftalen efter Kroatiens tiltrædelse af EU; minder om, at parallelt med meningsfulde fremskridt ved gennemførelsen af reformdagsordenen er disse elementer nødvendige for, at EU kan betragte ansøgningen om medlemskab som troværdig; opfordrer til, at entiteterne straks harmoniserer deres holdning til den vedtagne koordineringsmekanisme, og ansporer til et samarbejde mellem alle berørte parter for yderligere at forbedre denne mekanisme; går ind for en hurtig gennemførelse af dette initiativ og opfordrer indtrængende til et konstruktivt samarbejde om EU-spørgsmål; understreger, at denne mekanisme er en ufravigelig forudsætning for effektiv beslutningstagning i EUtiltrædelsesprocessen; glæder sig over de første konkrete høringer på parlamentsniveau med henblik på fuld gennemførelse af koordineringsmekanismen og tilskynder kraftigt til en fortsat intensivering af sådanne møder blandt institutionelle aktører; kræver atter, at der sker en tilpasning af de handelsmæssige indrømmelser, der er givet i henhold til stabiliserings- og associeringsaftalen; mener, at en fuldstændig gennemførelse af stabiliserings- og associeringsaftalen, herunder en tilpasning, er et vigtigt element i Bosnien-Hercegovinas engagement i EU og en af forudsætningerne for at fremme landets kandidatur til et medlemskab; anbefaler, at Bosnien-Hercegovina også samarbejder med EUmedlemsstaterne på vejen hen imod et EU-medlemskab;

190 C 58/184 DA Den Europæiske Unions Tidende Torsdag den 14. april gentager, at det er nødvendigt også at fortsætte med forfatningsmæssige, retlige og politiske reformer, der kan omdanne Bosnien-Hercegovina til en effektiv, inklusiv og fuldt funktionsdygtig stat, som garanterer lighed og demokratisk repræsentation for alle dets konstituerende befolkningsgrupper og alle borgere, og som garanterer, at alle borgere kan stille op til valg og være valgbare og kan fungere på alle politiske niveauer på lige vilkår og uanset etnisk eller religiøs baggrund i overensstemmelse med de principper, der kom til udtryk i Parlamentets seneste beslutning, herunder Københavnskriterierne, gældende EU-ret, Venedigkommissionens henstillinger og den europæiske menneskerettighedskonvention samt de relevante afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD); opfordrer myndighederne til aktivt at fremme principperne om legitim repræsentation, føderalisme, decentralisering og subsidiaritet samt aktivt at fremme europæiske værdier og betydningen af det europæiske perspektiv; opfordrer EU-institutionerne til at deltage aktivt i bestræbelserne på at finde en bæredygtig løsning på den forfatningsmæssige ordning i Bosnien-Hercegovina; 5. opfordrer indtrængende de politiske og religiøse ledere til at afstå fra en nationalistisk og separatistisk retorik, der fremmer splittelsen i samfundet, og til at fortsætte den politiske dialog og aktiviteter, der tager sigte på gensidig respekt, konsensus og samarbejde mellem legitime politiske repræsentanter og beskyttelse af mangfoldigheden i samfundet; opfordrer alle borgere til at gå ind for forsoning og samarbejde, hvilket er nødvendige forudsætninger for at realisere det europæiske perspektiv; 6. understreger den vigtige rolle, som græsrodsbevægelser i civilsamfundet spiller i forbindelse med fredsopbygning og forsoning og fremhæver navnlig de unges deltagelse i den interkulturelle dialog og udveksling samt i det politiske liv; bemærker den væsentlige rolle, som kulturelle aktivister, kunstnere, forfattere og akademikere spiller med hensyn til at fremme dialog og forståelse mellem de forskellige samfundsgrupper; henstiller indtrængende, at uddannelse i demokrati, grundlæggende rettigheder og medborgerskab støttes i Bosnien-Hercegovina; 7. noterer sig, at præsidenten for Republika Srpska har meddelt, at den planlagte folkeafstemning i Republika Srpska om Bosnien-Hercegovinas statslige retsvæsen vil blive udsat; beklager imidlertid, at denne afgørelse ikke er blevet vedtaget af Republika Srpskas nationalforsamling; mener, at tanken om en folkeafstemning helt bør opgives, fordi det er en trussel mod landets samhørighed, suverænitet og integritet og risikerer at undergrave bestræbelserne på at forbedre den samfundsøkonomiske situation for alle Bosnien-Hercegovinas borgere og gøre yderligere fremskridt i EU-integrationsprocessen; understreger, at eventuelle mangler i Bosnien-Hercegovinas retsvæsen bør behandles i en ånd af samarbejde og ikke gennem ensidige initiativer, inden for rammerne af den udvidede strukturerede dialog om retlige anliggender; minder om, at Republika Srpska i henhold til Daytonaftalen ikke har ret til at løsrive sig; 8. er dybt foruroliget over de erklæringer, som indenrigsministeren i Republika Srpska har fremsat om fremtidig uddannelse af særlige politienheder fra Republika Srpska i Den Russiske Føderation, om et tættere samarbejde, navnlig med hensyn til udveksling af oplysninger, og om planerne om at købe russisk militært udstyr; opfordrer myndighederne i Republika Srpska til ikke at føre en selvstændig udenrigs- og sikkerhedspolitik, der kan underminere den statslige politik; 9. glæder sig over, at stabiliserings- og associeringsaftalen er trådt i kraft, og at SAPC som det første fælles organ er blevet oprettet på grundlag heraf; beklager imidlertid dybt, at SAPC ikke har vedtaget sin forretningsorden, fordi der er gjort forsøg på at indføre etniske blokering i udvalgets afstemningsregler; minder om, at stabiliserings- og associeringsaftalen kræver vedtagelse af forretningsordenen, og at manglende vedtagelse er i direkte modstrid med stabiliserings- og associeringsaftalens gennemførelse; opfordrer i denne forbindelse indtrængende den bosniske delegation til at arbejde konstruktivt hen imod ufortøvet at få vedtaget forretningsordenen på det næste møde i SAPC; glæder sig over det første møde i Stabiliserings- og Associeringsrådet mellem Bosnien-Hercegovina og EU, der blev afholdt den 11. december 2015; 10. beklager dybt, at korruption, bl.a. korruption på allerhøjeste niveau, fortsat er et udbredt fænomen, og at politiske løfter ikke er blevet omsat til konkrete resultater; er fortsat foruroliget over, at landet kun råder over svage retlige og institutionelle rammer til bekæmpelse af korruption, således at man ustraffet kan deltage i korrupt praksis, og at der kun sker et beskedent antal endelige domfældelser i korruptionssager; efterlyser bedre resultater i forbindelse med effektiv efterforskning og retsforfølgelse i højt profilerede korruptionssager, hvor politikere, højtstående embedsmænd og regulerende institutioner er involveret, og i forbindelse med sager om offentlige indkøb og privatiseringer; noterer sig med

191 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/185 Torsdag den 14. april 2016 tilfredshed, at der er blevet vedtaget en antikorruptionsstrategi og -handlingsplan for og henstiller indtrængende, at der afsættes et tilstrækkeligt budget til gennemførelsen heraf; efterlyser en væsentlig udbygning af det landsdækkende interinstitutionelle samarbejde; henstiller indtrængende, at der oprettes særlige strukturer til forebyggelse og overvågning af korruption, og at der vedtages politiske retningslinjer om forebyggelse af korruption på alle myndighedsniveauer; råder indtrængende, at der sker en fuldstændig gennemførelse af Greco-henstillingerne hurtigst muligt; 11. understreger, at et velfungerende og stabilt retsvæsen er af afgørende betydning for at sikre retsstatsprincippet i landet og for at gøre yderligere fremskridt hen imod et EU-medlemskab; er foruroliget over, at politiske aktører i voksende omfang lægger pres på retsvæsenet; fastslår, at det haster med at styrke retsvæsenets uafhængighed i Bosnien-Hercegovina; er navnlig foruroliget over tilfælde af politisk indblanding i retssager, politisering af udnævnelsesprocedurer inden for retsvæsenet, den fortsatte fragmentering i fire forskellige retssystemer og manglen på en effektiv og objektiv procedure til vurdering af dommeres faglige kvalifikationer; glæder sig over den ajourførte reformstrategi for retsvæsenet for og efterlyser en handlingsplan til implementering af denne strategi med en kraftig fokusering på landsdækkende harmoniseringsbestræbelser; anser det for vigtigt at garantere et mere professionelt, uafhængigt og ansvarligt retssystem, herunder systematisk anvendelse af objektive kriterier for udnævnelser; glæder sig over den protokol, der er blevet undertegnet af entiteternes og statens justitsministre med det formål at gennemføre reformer i det statslige retsvæsen og i det høje domstols- og anklageråd; glæder sig over udnævnelsen af en ombudsmand, men er foruroliget over, at ombudsmandsinstitutionen fortsat kæmper med finansielle og personalemæssige vanskeligheder; efterlyser en hurtig vedtagelse af en lov om reform af ombudsmandsinstitutionen; 12. er foruroliget over, at adgangen til gratis retshjælp er meget begrænset; opfordrer indtrængende de kompetente myndigheder til at vedtage en lov om gratis retshjælp på statsniveau som forudsætning for at sikre ligelig, effektiv og ikkediskriminerende adgang til domstolene; mener, at gennemførelsen af en sådan lovgivning er afgørende for at styrke borgernes tillid til retsstatsprincippet; 13. fordømmer på det kraftigste den stadig gældende lov om ro og orden i Republika Srpska, der undergraver grundlæggende demokratiske rettigheder som forsamlingsfrihed, foreningsfrihed og mediefrihed; råder indtrængende til, at der sker en fuldstændig gennemførelse af loven om fri adgang til information, eftersom denne lov stadig ikke er gennemført konsekvent og hyppigt bliver underlagt begrænsninger under henvisning til retten til privatlivets fred og beskyttelsen af de forretningsmæssige interesser hos virksomheder, der samarbejder med regeringerne, hvilket betyder, at borgerne ikke har en effektiv appelmulighed, når de bliver nægtet adgang til oplysninger; glæder sig over, at der er vedtaget ændringer til Bosnien-Hercegovinas straffelov, således at straffelovens bestemmelser om tortur, tvungne forsvindinger og voldtægt er bragt i overensstemmelse med internationale standarder; opfordrer indtrængende myndighederne til at inkorporere strafbare handlinger, der er opregnet i tillægsprotokollen til den internationale konvention om IT-kriminalitet, i straffeloven; 14. anser det for vigtigt at forbedre samarbejdet mellem parlamenterne på statsligt plan, på entitetsplan og i den særlige administrative enhed Brčko og at afholde fælles møder mellem disse forsamlinger; noterer sig de tilsagn, der er blevet givet i forbindelse med det parlamentariske partnerskab, og råder indtrængende til, at de deraf følgende henstillinger bliver gennemført, og at de aftalte samarbejdsrammer bliver gjort operationelle; glæder sig i denne henseende over, at der er undertegnet et»koncept for mekanismen for samarbejde mellem parlamenterne i Bosnien-Hercegovina med hensyn til aktiviteter i forbindelse med EU-integrationsprocessen«; efterlyser en forbedret samlet koordinering med de kantonale forsamlinger; 15. noterer sig den rolle, som det blandede parlamentariske udvalg om sikkerhed og forsvar spiller ved at sikre demokratisk kontrol med Bosnien-Hercegovinas væbnede styrker; er foruroliget over den udbredte tilstedeværelse af ulovlige våben i befolkningen samt de stadig store lagre af ammunition og våben, som de væbnede styrker er i besiddelse af; glæder sig over de fremskridt, der er gjort hos de væbnede styrker med hensyn til at bortskaffe den mest ustabile ammunition og opbygge bæredygtig kapacitet til at forvalte de resterende våbenlagre; opfordrer indtrængende til, at der bliver gjort en gennemgribende indsats for at løse de resterende problemer med at rydde landet for miner senest i 2019; opfordrer Kommissionen og HR/NF til at øge støtten til disse aktiviteter;

192 C 58/186 DA Den Europæiske Unions Tidende Torsdag den 14. april opfordrer indtrængende medlemmerne af arbejdsgruppen om forberedelse af ændringerne af valgloven i Bosnien- Hercegovina til at sikre, at ændringer af loven skaber grundlag for ægte demokratiske valg som et udtryk for suverænitet; understreger, at demokratiske valg ikke kan opnås, medmindre en lang række andre menneskerettigheder og grundlæggende friheder kan udøves vedvarende uden forskelsbehandling på grundlag af etnicitet, religion, køn, politiske og andre anskuelser, ejendom, fødsel eller anden status, og uden vilkårlige og urimelige begrænsninger; 17. mener, at fragmenteringen af den offentlige forvaltning, politiseringen af forvaltningsapparatet og den afsvækkede politiske koordinering stiller sig hindrende i vejen for institutionelle og lovgivningsmæssige reformer og indvirker på leveringen af offentlige tjenesteydelser til borgerne; opfordrer de kompetente myndigheder på alle niveauer til at styrke den mellemfristede politiske planlægning og udvikle en omfattende og landsdækkende strategisk ramme for en reform af den offentlige forvaltning og et offentligt finansforvaltningsprogram i overensstemmelse med de europæiske principper for offentlig forvaltning, som er blevet defineret af OECD/SIGMA i forhold til kandidater til EU-medlemskab; 18. betragter landbruget som en central økonomisk sektor i Bosnien-Hercegovina, eftersom omtrent 20 % af landets befolkning er direkte eller indirekte afhængig af denne sektor; glæder sig derfor over, at der er gjort fremskridt på området fødevaresikkerhed og veterinærpolitik, og at Kommissionen har besluttet at godkende eksport af mælk og mejeriprodukter fra Bosnien-Hercegovina til EU; opfordrer til en større indsats for at bringe de officielle veterinære og plantesundhedsmæssige kontrolsystemer på linje med europæiske standarder og til at etablere de nødvendige institutionelle strukturer, der gør det muligt at bruge instrumentet for førtiltrædelsesbistand til udvikling af landdistrikter; opfordrer regeringen til at støtte oprettelsen af et landbrugsministerium på statsniveau og en ledsagende udviklingsstrategi; 19. er betænkelig over, at samarbejdsmekanismerne mellem regeringen og civilsamfundsorganisationerne er utilstrækkelige, og at der bl.a. er begrænsede muligheder for at deltage i en politisk dialog om reformdagsordenen; anser det for afgørende at styrke civilsamfundets rolle og inddrage borgerne i EU-tiltrædelsesprocessen; slår atter til lyd for, at der indføres og implementeres mekanismer til en gennemsigtig og inklusiv høring af offentligheden; opfordrer de kompetente myndigheder på alle niveauer til at forbedre de relevante retlige og finansielle rammer, vedtage en national strategi for civilsamfundsorganisationer og sikre gennemsigtig offentlig finansiering til civilsamfundsorganisationer for at fremme et mere participatorisk og inklusivt demokrati overalt i landet; opfordrer civilsamfundsorganisationer og aktivister til i væsentlig grad at styrke deres kapaciteter, strukturer og samarbejde med myndighederne i Bosnien-Hercegovina, EU og det internationale samfund; opfordrer sidstnævnte til at støtte civilsamfundsorganisationernes bestræbelser i denne retning; 20. noterer sig den ukoordinerede implementering af strategien for til bekæmpelse af organiseret kriminalitet; henstiller indtrængende, at der vedtages og implementeres en ny strategi og handlingsplan om hvidvaskning af penge på linje med Moneyval-henstillingerne; understreger behovet for en offercentreret tilgang og en tværfaglig og samlet strategi til bekæmpelse af narkotika- og menneskehandel; opfordrer EU's og Bosnien-Hercegovinas myndigheder til at arbejde sammen med henblik på effektivt at bekæmpe menneskehandel og beskytte ofrene; glæder sig over vedtagelsen af handlingsplanen for til bekæmpelse af menneskehandel i Bosnien-Hercegovina, herunder handlingsplanens fokusering på problemer i forbindelse med vandrende arbejdstagere og tvangsudøvelse over for børn, der presses til at tigge, og opfordrer til, at handlingsplanen gennemføres effektivt; er fortsat foruroliget over det store antal ulovlige våben i Bosnien-Hercegovina, som let kan overføres til EU; opfordrer de kompetente myndigheder til at intensivere deres bestræbelser på at retsforfølge våbenmæglere og -smuglere og gøre en større indsats for at bekæmpe ukontrolleret spredning af og ulovlig handel med våben, navnlig håndvåben og lette våben, også gennem et styrket regionalt samarbejde samt et samarbejde mellem Bosnien-Hercegovina og EU; 21. opfordrer myndighederne til at udarbejde en handlingsplan til implementering af strategien for til forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme; opfordrer myndighederne til at intensivere deres bestræbelser for at sikre et mere effektivt, landsdækkende samarbejde mellem politi, efterretningsvæsen og sikkerhedstjenester til bekæmpelse af terrorisme og voldelig ekstremisme; mener, at det er nødvendigt at styrke Bosnien-Hercegovinas kapacitet med hensyn til terrorbekæmpelse; opfordrer indtrængende de kompetente myndigheder til at gøre en større indsats for at bekæmpe finansiering af terrorisme, bl.a. ved at oprette en retlig ramme for indefrysning af aktiver tilhørende terrorgrupper; mener, at det er bydende nødvendigt, at der sker en samordning af sikkerhedsoperationer i Bosnien-Hercegovina, og at der sker datadeling inden for landets grænser; understreger, at et tættere samarbejde mellem regionale sikkerhedstjenester også er af største vigtighed, og tilskynder til yderligere samarbejde på dette område;

193 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/187 Torsdag den 14. april understreger, at Bosnien-Hercegovina er blevet alvorligt berørt af fænomenet udenlandske krigere og radikalisering; er foruroliget over radikaliseringen af unge mennesker, da et stort antal unge i forhold til andre lande i regionen har tilsluttet sig Daesh; mener, at det er nødvendigt at fortsætte og udbygge foranstaltningerne til bekæmpelse af radikalisering og terrorisme; glæder sig over bestræbelserne på at styrke den interreligiøse dialog, herunder den fælles erklæring, hvor politiske og religiøse ledere har taget afstand fra terrorisme og voldelig ekstremisme; bifalder de første domme, der er afsagt over udenlandske krigere på grundlag af straffelovsovertrædelser som finansiering af terrorvirksomhed, offentlig anstiftelse af terrorvirksomhed samt organisering af og tilslutning til Daesh; råder indtrængende til, at der udvikles effektive afradikaliseringsprogrammer og fortsat gøres en indsats for at give Bosnien-Hercegovinas unge bedre økonomisk perspektiver i overensstemmelse med den positive dagsorden for ungdommen i det vestlige Balkan, således at de bliver forhindret i at tilslutte sig radikale og ekstremistiske ideologier; mener, at medier, akademiske kredse og civilsamfundet må inddrages i at øge bevidstheden om, hvilke risikofaktorer der kan bevirke, at radikalisering udvikler sig til voldelig ekstremisme; går ind for, at der udvikles nationale og regionale netværk til bevidstgørelse omkring radikalisering baseret på de bedste praksisser og redskaber, der er til rådighed fra det EU-dækkende netværk til bevidstgørelse omkring radikalisering; efterlyser et tættere samarbejde med sikkerhedstjenesterne i EU og nabolandene, bl.a. om udveksling af oplysninger; går ind for, at der gennemføres politioperationer overalt i Bosnien-Hercegovina med det formål at anholde personer, der mistænkes for at have tilrettelagt, støttet og finansieret terrorvirksomhed; 23. noterer sig, at de retlige og institutionelle rammer til overholdelse af menneskerettighederne kræver betydelige forbedringer; opfordrer til, at der udvikles en landsdækkende strategi til bekæmpelse af forskelsbehandling i samarbejde med civilsamfundsorganisationer; råder indtrængende til, at der i loven om bekæmpelse af forskelsbehandling medtages en klar definition af kønsidentitet, seksuel orientering, alder og handicap som årsager til forskelsbehandling; går ind for en effektiv gennemførelse af loven og for en styrkelse af menneskerettighedsombudsmandens rolle; er bekymret over, at handicappede bliver diskrimineret med hensyn til beskæftigelse, uddannelse, adgang til sundhedspleje og andre tjenester; er bekymret over hadefulde voldsforbrydelser, hadefulde udtalelser og den rapporterede stigning i antallet af trusler mod LGBTI-personer; tilskynder regeringen til at tage fat på dette problem ved bl.a. at gennemføre oplysningskampagner om rettigheder for LGBTI-personer inden for retsvæsenet, hos de retshåndhævende myndigheder og blandt den brede offentlighed; konstaterer, at der er gjort betydelige fremskridt med at afslutte den civile registreringsproces for romaer, men er fortsat bekymret over, at der kun gøres en begrænset indsats for at forbedre deres sundhedstilstand, uddannelse og beskæftigelsesmuligheder; opfordrer indtrængende myndighederne til at bekæmpe kønsbaseret forskelsbehandling; henstiller indtrængende, at bestemmelsen om dødsstraf i Republika Srpskas forfatning ophæves; 24. beklager, at der ikke er gjort fremskridt med hensyn til implementering af Sejdić-Finci- og Zornić-sagerne, og erindrer om, at Bosnien-Hercegovina fortsat ikke efterlever EMD's afgørelser i disse sager; understreger på ny, at den manglende implementering af Sejdić-Finci- og Zornić-retsafgørelserne fortsat resulterer i diskrimination mod borgere i Bosnien-Hercegovina og derfor kan stille sig hindrende i vejen for Bosnien-Hercegovinas tiltrædelse af EU; 25. henstiller indtrængende, at der sker en mere målrettet og hensigtsmæssig efterforskning og retsforfølgning i forbindelse med hadforbrydelser og hadefulde udtalelser, bl.a. på etnisk grundlag, og i forbindelse med udbredelse af ekstremistiske ideologier via de sociale medier; beklager, at føderationen er det eneste territorium i det vestlige Balkan, hvor sanktionering af hadforbrydelser ikke er reguleret i straffeloven, og henstiller indstændigt, at der bliver indføjet en sådan bestemmelse; efterlyser ligeledes en bestemmelse om hadefuld tale i straffelovgivningen i alle entiteter; 26. gentager, at valglovgivningen og valgsystemet skal give alle tre konstituerende befolkningsgrupper og alle andre borgere lejlighed til frit og uafhængigt at vælge deres egne legitime politiske repræsentanter til institutionerne og myndighederne; 27. understreger, at civilsamfundet spiller en vigtig rolle ved at beskytte og fremme mindretalsrettigheder i landet samt ved at bidrage til social harmoni og tolerance og højne borgernes forståelse for fordelene ved mangfoldighed; mener, at civilsamfundet bør inddrages yderligere i at løse udfordringerne med etnisk splittelse, for at landet kan avancere i retning af et EU-medlemskab; mener desuden, at der bør ske en bedre koordinering mellem de kompetente myndigheder og civilsamfundsorganisationerne for at sikre en bedre håndhævelse af mindretalslovgivningen;

194 C 58/188 DA Den Europæiske Unions Tidende Torsdag den 14. april støtter vedtagelsen af strategien for til implementering af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet; efterlyser en hurtig vedtagelse og anvendelse af rammestrategien til implementering af Istanbulkonventionen; er foruroliget over, at der på statsligt niveau mangler en samlet retlig ramme om seksuelle overgreb og en passende mekanisme til kompensering af ofre; opfordrer de kompetente myndigheder til at sikre en ordentlig finansiering af, og en bedre lovgivning om,»sikre huse«og til at indføre et harmoniseret system til overvågning og indsamling af data om sager om vold mod kvinder; mener også, at der bør gøres en ihærdig indsats for at øge kvinders deltagelse i politik og beskæftigelse, forbedre deres sociale og økonomiske situation særlig hvad angår adgang til retten til barselsorlov og -ydelser og fremme, beskytte og styrke kvinders rettigheder; opfordrer indtrængende regeringerne på alle niveauer til at skabe større bevidsthed om disse spørgsmål via civilsamfundet, således at kvinder benytter sig af den lovfæstede adgang til beskyttelse; 29. understreger, at uddannelse spiller en afgørende rolle for at skabe og fremme et tolerant og inklusivt samfund samt for at fremme samarbejde og samhørighed på tværs af kulturelle, religiøse og etniske skel; beklager, at der kun bliver gjort langsomme fremskridt med at bekæmpe problemstillingen med»to skoler under samme tag«samt andre former for segregation og diskrimination i skolevæsenet, og finder det yderst uheldigt, at der stadig ikke arbejdes på at udvikle en fælles grundlæggende undervisningsplan; henstiller indtrængende, at der vedtages konkrete foranstaltninger for at påbegynde afskaffelsen af segregation i uddannelsessystemet; understreger, at der må gøres væsentlige bestræbelser for at forbedre effektiviteten i det fragmenterede uddannelsessystem, samtidig med at der gives en garanti for retten til lige uddannelsesmuligheder på alle Bosnien-Hercegovinas officielle sprog og for hver befolkningsgruppes ret til uddannelse på sit eget sprog; tilskynder indtrængende myndighederne til at sikre en effektiv gennemførelse af principperne for inklusiv undervisning i forhold til handicappede børn; 30. glæder sig over, at Bosnien-Hercegovina deltager aktivt i det vestlige Balkans platform for uddannelse og videreuddannelse og fortsat deltager i Erasmus+ og det vestlige Balkans ungdomsvindue, som spiller en meget vigtig rolle ved bekæmpelsen af de meget høje ungdomsarbejdsløshedstal; glæder sig også over, at Bosnien-Hercegovina har givet tilsagn om at deltage i OECD's PISA-undersøgelse i 2018; betragter denne undersøgelse som et nyttigt instrument til brug for drøftelserne om uddannelsessystemets kvalitet og de nødvendige reformer; finder det tilfredsstillende, at alle 13 undervisningsministerier og alle tilknyttede organer har givet tilsagn om at deltage i dette fælles projekt; opfordrer Kommissionen til at overveje at finansiere Bosnien-Hercegovinas deltagelse i undersøgelsen med førtiltrædelsesstøtte; 31. understreger, at uafhængige og professionelle medieinstitutioner er en af de centrale komponenter i et dynamisk demokratisk samfund; er derfor foruroliget over, at der sker tilbageskridt med hensyn til ytringsfrihed, og at der forekommer tilfælde af politisk pression mod og intimidering af journalister, bl.a. ved at visse medier udsættes for fingerede finansielle og andre inspektioner fra lokale og nationale myndigheders side, samt over, at der fortsat findes en polarisering af medierne langs politiske og etniske skillelinjer; opfordrer de kompetente myndigheder til at foretage en grundig undersøgelse af overfald på journalister og til at skabe en retlig ramme til beskyttelse af journalister; mener desuden, at der omgående bør gøres en indsats for at sikre kommunikationsreguleringsmyndighedens politiske, institutionelle og økonomiske uafhængighed og for at sikre åbenhed omkring mediernes ejerforhold ved at lukke alle lovgivningsmæssige huller, som systematisk stiller sig hindrende i vejen for fuld åbenhed; noterer sig, at gennemførelsen af disse foranstaltninger er af afgørende betydning for at undgå enhver form for utilbørlig politisk påvirkning; efterlyser tiltag til at sikre mediernes pluralisme og udsendelser på alle officielle sprog; mener også, at det er nødvendigt at styrke den redaktionelle uafhængighed og den økonomiske stabilitet inden for public-service-radio- og TV-virksomhed, eftersom denne form for virksomhed er af væsentlig betydning for Bosnien-Hercegovinas enhed; er foruroliget over, at målrettede cyberangreb på informationswebsteder ikke bliver retsforfulgt; 32. glæder sig over, at der er gjort fremskridt med at reducere puklen af sager om krigsforbrydelser; tager til efterretning, at Krigsforbrydertribunalet vedrørende det Tidligere Jugoslavien (ICTY) er foruroliget over den statslige anklagemyndigheds mangelfulde opfølgning af gentagne opfordringer om at afslutte krigsforbrydersager; efterlyser en revision af den nationale strategi vedrørende krigsforbrydelser og en mere effektiv og bedre retsforfølgelse af seksuelle overgreb i krigstid samt forbedret vidnebeskyttelse; efterlyser tiltag, der har til formål at sikre ofrene ret til egentlig kompensation; 33. noterer sig, at der er taget visse initiativer, og ønsker flere fremskridt i retning af en bæredygtig tilbagevenden for internt fordrevne og flygtninge, bl.a. med hensyn til beskæftigelse, uddannelse, social beskyttelse, returnering af ejendom og sundhedspleje på lokalt plan; gentager, at det er vigtigt at anspore disse mennesker til en bæredygtig tilbagevenden til

195 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/189 Torsdag den 14. april 2016 Bosnien-Hercegovina, navnlig til Republika Srpska; opfordrer alle myndighedsniveauer til at beskytte disse mennesker og fremskynde deres tilbagevenden ved at vedtage og gennemføre alle nødvendige lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger; går ind for en effektiv gennemførelse af den reviderede strategi om bilag VII i Dayton-fredsaftalen; opfordrer Kommissionen til at yde passende finansiel bistand og projektbistand, hvilket ville fremme denne proces; noterer sig, at et vedvarende højt antal mennesker er meldt savnet, og opfordrer de kompetente myndigheder til at indgå i et intensivt samarbejde og til at styrke deres bestræbelser på at finde de personer, der stadig er meldt savnet; understreger, at der er behov for at udvikle alternative fremgangsmåder inden for retsplejen, bl.a. ved at bygge på UNDP's strategi for retsopgør efter regimeskifte; opfordrer myndighederne i Bosnien-Hercegovina til at investere væsentlige ressourcer i relevante programmer; 34. noterer sig, at selv om Bosnien-Hercegovina efter krigen har gennemgået en vellykket rehabilitering- og genopbygningsproces, og landet er kommet tættere på EU, er der stadig udfordringer med hensyn til forsoningsprocessens bæreevne; understreger derfor vigtigheden af, at der undervises i forsoning og gensidig forståelse i samfundet; 35. glæder sig over væksten i den registrerede beskæftigelse samt over de første skridt, der er taget i retning af at styrke politikkoordineringen og forbedre erhvervsklimaet; er fortsat betænkelig over den statslige indflydelse på økonomien, kvaliteten af de offentlige finanser, den store afhængighed af finansiering fra internationale kreditinstitutioner, usikkerheden omkring de internationale investeringers oprindelse og de vanskelige arbejdsmarkedsforhold; understreger behovet for at bekæmpe den vedvarende høje langtidsledighed (27,6 %), herunder en meget høj ungdomsarbejdsløshed (62,7 %), samt den store uformelle økonomi og for at forbedre arbejdsmarkedets funktion; 36. glæder sig over, at begge entiteter har vedtaget ny arbejdsmarkedslovgivning; beklager, at der ikke findes et enkelt samlet økonomisk område, hvilket er en hæmsko for erhvervsmiljøet; henstiller indtrængende, at der gøres en yderligere indsats for at forbedre erhvervsmiljøet ved at styrke retsstatsprincippet, forenkle håndhævelsen af kontrakter og bekæmpe korruption; beklager, at Bosnien-Hercegovina ikke har udviklet en SMV-strategi på statsligt plan; 37. understreger, at der er behov for at reformere og harmonisere de fragmenterede sociale sikringssystemer med udgangspunkt i borgernes behov for at sikre, at alle behandles lige; noterer sig, at fagforenings- og arbejdstagerrettigheder, herunder sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, stadig har begrænset rækkevidde, og understreger, at det er vigtigt yderligere at styrke og harmonisere disse love overalt i landet; 38. henstiller indtrængende, at der vedtages landsdækkende sektorstrategier for transport, energi og miljø; understreger, at disse strategier er nødvendige bl.a. for at drage fordel af EU's førtiltrædelsesbistand i fuldt omfang; 39. glæder sig over, at Bosnien-Hercegovina deltager i Vestbalkan 6-initiativet; fremhæver betydningen af de to store investeringsprojekter»stara Gradiška«og»Svilaj«som skal fremme handel, regional integration og bæredygtig vækst; opfordrer indtrængende myndighederne til at sikre en fuldstændig og hurtig gennemførelse af de tekniske standarder og»bløde«foranstaltninger inden for transport, som blev aftalt på Vestbalkantopmødet i Wien i 2015 (f.eks. tilpasning/ forenkling af procedurer ved grænsepassage, informationssystemer, vedligeholdelsesplaner, unbundling og tredjeparters adgang til netværk) inden det kommende topmøde i Paris; 40. mener, at resultaterne af folke- og boligtællingen omgående bør offentliggøres, fordi disse resultater er et afgørende instrument i den økonomiske og sociale planlægning; påpeger desuden, at det er nødvendigt at have adgang til data fra folketællingen i 2013 for at udfylde det spørgeskema, som Bosnien-Hercegovina kommer til at modtage fra Kommissionen;

196 C 58/190 DA Den Europæiske Unions Tidende Torsdag den 14. april opfordrer indtrængende de statistiske kontorer i Bosnien-Hercegovina til at tilpasse deres statistikker til Eurostat's standarder; 42. er foruroliget over, at der kan konstateres tilbageskridt med hensyn til informationssamfundet; efterlyser en omgående implementering af den digitale overgang; henstiller indtrængende, at der bliver oprettet et tilsynsorgan til godkendelse af lovgivning om e-handel og e-signatur på statsligt niveau, eftersom denne lovgivning stadig ikke er blevet gennemført, fordi der mangler et sådant organ; opfordrer de ansvarlige myndigheder til at fremskynde en hensigtsmæssig gennemførelse af det fælleseuropæiske alarmnummer 112, som blev indført i 2009; 43. bemærker, at der er gennemført begrænsede foranstaltninger og tiltag med hensyn til klimatilpasning, og at der er taget indledende skridt til at udvikle Natura 2000-nettet om naturbeskyttelse; opfordrer de kompetente myndigheder til at indføre en harmoniseret retlig ramme for miljøbeskyttelse og klimatiltag og styrke den strategiske planlægning og tilpasning til gældende EU-ret på disse områder; opfordrer de kompetente myndigheder til at forebygge voldsom luftforurening på linje med EU-miljøstandarderne, herunder forurening fra olieraffinaderiet i Bosanski Brod; gentager, at Bosnien-Hercegovina fuldt ud skal opfylde sine forpligtelser i henhold til konventionen om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne (Esbokonventionen, 1991) og protokollen om strategisk miljøvurdering (Kiev, 2003); 44. opfordrer Bosnien-Hercegovinas regering til at regulere og overvåge udviklingen af vandkraftværker i miljømæssigt set skrøbelige områder samt i beskyttede og potentielt beskyttede områder og til at opretholde de eksisterende nationalparkers integritet, f.eks. i forhold til Sutjeska-nationalparken og Una-nationalparken; henstiller, at kvaliteten af miljøkonsekvensvurderingerne forbedres, således at man tager EU-standarder som fastsat i fugle- og habitatdirektivet og vandrammedirektivet med i betragtning; opfordrer Bosnien-Hercegovinas regering til at skabe større åbenhed via offentlig deltagelse og samråd om planlagte projekter med lokalsamfund, videnskabelige eksperter og civilsamfundet; 45. gratulerer Bosnien-Hercegovina med overtagelsen af formandskabet for Energifællesskabet i 2016; er imidlertid foruroliget over Energifællesskabets sanktionspålæggelse over for Bosnien-Hercegovina; gentager sin opfordring til Bosnien- Hercegovina om at træffe foranstaltninger til at tilslutte sig nabolandenes energiinfrastrukturer og om at opfylde alle sine kontraktlige forpligtelser i henhold til energifællesskabstraktaten; 46. tager afstand fra den lov om offentlig ro og orden, som blev vedtaget af Republika Srpska i februar 2015, og som kriminaliserer opslag på de sociale medier, der forstyrrer den offentlige orden eller omfatter blufærdighedskrænkende, forargeligt eller fornærmeligt indhold, eftersom dette baner vejen for retlige restriktioner over for ytringsfriheden online og over for frie medier og kan medføre selvcensur blandt brugerne af sociale medier; 47. glæder sig over, at Bosnien-Hercegovina har spillet en konstruktiv og proaktiv rolle for at fremme regionalt samarbejde; mener, at et konkret samarbejde på områder af fælles interesse kan bidrage til at stabilisere det vestlige Balkan; noterer sig med tilfredshed grænseaftalen med Montenegro; mener, at der bør gøres yderligere bestræbelser for at afklare udestående bilaterale spørgsmål, bl.a. grænsedragningsspørgsmål i forhold til Serbien og Kroatien, og for at løse problemer vedrørende grænseoverskridende miljøforurening; glæder sig over det første fælles møde mellem Bosnien-Hercegovinas ministerråd og den serbiske regering, som fandt sted den 4. november 2015 i Sarajevo; 48. glæder sig over, at der i voksende omfang sker en tilpasning til EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitiske afgørelser med en stigning fra 52 % til 62 %; mener, at udenrigspolitikken, i lyset af Bosnien-Hercegovinas ansøgning om EUmedlemskab, i højere grad bør samordnes med EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik; 49. opfordrer myndighederne i Bosnien-Hercegovina til i forbindelse med de kommende lokalvalg at implementere de relevante henstillinger fra internationale og lokale observatører og fra OSCE/ODIHR for at sikre valghandlingens troværdighed og integritet; opfordrer indtrængende myndighederne til at regulere de lokale valg i Mostar snarest muligt;

197 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/191 Torsdag den 14. april pålægger sin formand at sende denne beslutning til NF/HR, Rådet, Kommissionen, Bosnien-Hercegovinas præsidentskab, Bosnien-Hercegovinas ministerråd, Bosnien-Hercegovinas parlament og regeringerne og parlamenterne i Føderationen Bosnien-Hercegovina og Republika Srpska samt regeringerne i de 10 kantoner.

198 C 58/192 DA Den Europæiske Unions Tidende Torsdag den 14. april 2016 P8_TA(2016)0136 Opfyldelse af målet med hensyn til fattigdomsbekæmpelse på baggrund af de stigende udgifter for husholdningerne Europa-Parlamentets beslutning af 14. april 2016 om opfyldelse af målet med hensyn til fattigdomsbekæmpelse på baggrund af de stigende udgifter for husholdningerne (2015/2223(INI)) (2018/C 058/22) Europa-Parlamentet, der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig artikel 3, og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 9, der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 1 og artikel 34, stk. 3, der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 af 25. juni 2015 om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013 ( 1 ), der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 223/2014 af 11. marts 2014 om Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede ( 2 ), der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006 ( 3 ), der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006 ( 4 ), der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 ( 5 ), der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til betalingskonti med basale funktioner ( 6 ), der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF ( 7 ) og til sin beslutning af 15. december 2010 om revision af handlingsplanen for energieffektivitet ( 8 ), ( 1 ) EUT L 169 af , s. 1. ( 2 ) EUT L 72 af , s. 1. ( 3 ) EUT L 347 af , s ( 4 ) EUT L 347 af , s ( 5 ) EUT L 347 af , s ( 6 ) EUT L 257 af , s ( 7 ) EUT L 315 af , s. 1. ( 8 ) EUT C 169 E af , s. 66.

199 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/193 Torsdag den 14. april 2016 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne ( 1 ), der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. oktober 2015 med titlen»kommissionens arbejdsprogram 2016 Tiden er ikke til»business as usual««(com(2015)0610), der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. marts 2014 med titlen»status over Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst«(com(2014)0130), der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen»den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse: En europæisk ramme for social og territorial samhørighed«(com(2010)0758) og til udtalelserne fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget samt til sin beslutning af 15. november 2011 ( 2 ) om samme emne, der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen»europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst«(com(2010)2020) og sin beslutning af 16. juni 2010 om EU 2020 ( 3 ), der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 64/292 af 28. juli 2010 med titlen»the human right to water and sanitation«( 4 ), der henviser til Kommissionens pilotprojekt om udvikling af en fælles metode til referencebudgetter i Europa, der henviser til rapporten fra UNICEF's Innocenti Research Centre (2012) med titlen»measuring child poverty: New league tables of child poverty in the world's rich countries«( 5 ), der henviser til rapporten fra UNICEF's Innocenti Research Centre (2014) med titlen»children of the Recession: The impact of the economic crisis on child well-being in rich countries«( 6 ), der henviser til Kommissionens»EU Employment and Social Situation Quarterly Review«fra september 2015 ( 7 ), der henviser til Kommissionens pakke om social investering af 20. februar 2013, der henviser til udtalelse af 15. juni 2011 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse, en europæisk ramme for social og territorial samhørighed ( 8 ), der henviser til OECD's rapport med titlen»in It Together: Why Less Inequality Benefits All«af 21. maj 2015, der henviser til udtalelse af 18. september 2013 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg med titlen»for en koordineret europæisk aktion til forebyggelse og bekæmpelse af energifattigdom«( 9 ), der henviser til udtalelse af 10. december 2013 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg med titlen»europæisk minimumsindkomst og fattigdomsindikatorer«( 10 ), ( 1 ) EUT L 153 af , s. 13. ( 2 ) EUT C 153 E af , s. 57. ( 3 ) EUT C 236 E af , s. 57. ( 4 ) ( 5 ) ( 6 ) ( 7 ) ( 8 ) EUT C 248 af , s ( 9 ) EUT C 341 af , s. 21. ( 10 ) EUT C 170 af , s. 23.

200 C 58/194 DA Den Europæiske Unions Tidende Torsdag den 14. april 2016 der henviser til udtalelse af 31. marts 2011 fra Regionsudvalget om den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse ( 1 ), der henviser til den fælles udtalelse af 3. oktober 2014 fra Udvalget for Social Beskyttelse (SPC) og Beskæftigelsesudvalget (EMCO) med titlen»midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien«( 2 ), der henviser til den årlige rapport af 10. marts 2015 fra SPC med titlen»social situation in the European Union (2014)«( 3 ), der henviser til undersøgelsesrapporterne med titlerne»the State of Lending: The Cumulative Costs of Predatory Practices«( 4 ), juni 2015, og»le panier de la ménagère pauvre«( 5 ), august 2008, der henviser til udtalelse af 15. februar 2011 fra Udvalget for Social Beskyttelse om den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse flagskibsinitiativ i Europa 2020-strategien ( 6 ), der henviser til sin beslutning af 8. september 2015 om opfølgning på det europæiske borgerinitiativ om retten til vand (»Right2Water«) ( 7 ), der henviser til sin beslutning af 8. juli 2015 om grønt beskæftigelsesinitiativ: Udnyttelse af jobskabelsespotentialet i den grønne økonomi ( 8 ), der henviser til Rådets afgørelse (EU) 2015/1848 af 5. oktober 2015 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker for 2015 ( 9 ) og til sin holdning af 8. juli 2015 til forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker ( 10 ), der henviser til sin beslutning af 27. november 2014 om 25-årsdagen for FN's konvention om barnets rettigheder ( 11 ), der henviser til sin beslutning af 11. juni 2013 om socialt boligbyggeri i Den Europæiske Union ( 12 ), der henviser til sin beslutning af 4. juli 2012 med henstillinger til Kommissionen om adgang til basale bankydelser ( 13 ), der henviser til sin beslutning af 20. oktober 2010 om mindsteindkomstens betydning for bekæmpelse af fattigdom og fremme af et samfund med plads til alle ( 14 ), ( 1 ) EUT C 166 af , s. 18. ( 2 ) Fælles udtalelse af 3. oktober 2014 fra Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse til Rådet, EU-Rådet, 13809/14 SOC 662 EMPL 120 EDUC 297 ECOFIN 876. ( 3 ) ( 4 ) Center for responsible lending, Durham, no_index/cpas/panier-etude-qualitative.pdf ( 5 ) Ricardo Cherenti, den belgiske sammenslutning af offentlige, lokale og sociale aktionscentre, panier-etude-quantitative.pdf. ( 6 ) Udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse til Rådet, Rådet for Den Europæiske Union, 6491/11, SOC 124, 15. februar ( 7 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0294. ( 8 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0264. ( 9 ) EUT L 268 af , s. 28. ( 10 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0261. ( 11 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0070. ( 12 ) EUT C 65 af , s. 40. ( 13 ) EUT C 349 E af , s. 74. ( 14 ) EUT C 70 E af , s. 8.

201 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/195 der henviser til forretningsordenens artikel 52, Torsdag den 14. april 2016 der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0040/2016), A. der henviser til, at antallet af personer, som er truet af fattigdom eller social udstødelse i EU, steg fra 117 millioner til 122,6 millioner mellem 2008 og 2013; der henviser til, at 16,7 % af EU's befolkning levede i risiko for fattigdom efter at være kommet på overførselsindkomster, at 9,6 % led alvorlige materielle afsavn, og at 10,7 % af husstandene blev betragtet som husstande med meget lav arbejdsintensitet i 2013; der henviser til, at denne udvikling er i modstrid med EU's strategiske mål i Europa 2020-strategien om at nedbringe antallet af personer, der er eller risikerer at blive fattige eller socialt udstødte, med mindst 20 millioner senest i 2020; B. der henviser til, at tærsklen for risiko for fattigdom i henhold til Eurostats metode er fastsat til 60 % af den nationale ækvivalente disponible medianindkomst; C. der henviser til, at energibesparelser og forbedring af effektiviteten, navnlig med hensyn til boligmassen, vil gøre det muligt for mange husholdninger at slippe fri af energifattigdom; der henviser til, at 10 % af EU-borgerne havde ubetalte forsyningsregninger i 2015 (37 % i den mest berørte medlemsstat), at 12 % af EU-borgerne ikke kunne opvarme boligen tilstrækkeligt i 2014 (60 % i den mest berørte medlemsstat), og at 16 % af EU's befolkning boede i boliger med utætte tage og fugtige vægge i 2014 (33 % i den mest berørte medlemsstat) ifølge statistikker fra EU- SILC; D. der henviser til, at antallet af langtidsledige overstiger 12 millioner personer, hvoraf 62 % har været ledige i over to på hinanden følgende år; der henviser til, at langtidsledige har større risiko for at blive berørt af fattigdom og social udstødelse; E. der henviser til betydningen af Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede og dens opretholdelse på nuværende tidspunkt, hvor den sociale krise rammer flere og flere europæere; F. der henviser til artikel 34, stk. 3, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, hvori det hedder, at Unionen for at bekæmpe social udstødelse og fattigdom anerkender og respekterer retten til social bistand og boligstøtte, der skal sikre en værdig tilværelse for alle, der ikke har tilstrækkelige midler; G. der henviser til, at priserne på basale varer og tjenesteydelser på visse tidspunkter og i visse lande er steget relativt hurtigt, hvilket dermed også er tilfældet med husstandenes udgifter; H. der henviser til, at»kronisk fattige«, som ofte er langtidsledige, men i nogle tilfælde har lavtlønnet arbejde, samt enlige med børn, der ikke er i beskæftigelse, eller som har færre arbejdstimer i gennemsnit end primære forsørgere, konsekvent identificeres som værende blandt de mest sårbare grupper; I. der henviser til, at der hidtil ikke har eksisteret nogen fastsatte indikatorer for absolut fattigdom; J. der henviser til, at dårlige eller utilstrækkelige boligforhold i høj grad forringer mulighederne for at leve et normalt liv; der henviser til, at kvaliteten af boligforholdene (herunder tilstrækkelig isolering osv.) for personer i sårbare situationer er forringet under krisen på grund af manglende evne til at finansiere vedligeholdelse; der henviser til, at det kan have konsekvenser for den fysiske sundhed at leve under dårlige boligforhold i længere perioder; K. der henviser til, at stigningen i familiers udgifter til bolig, fødevarer, forsyningsydelser (elektricitet, gas og vand), transport, lægebehandling eller uddannelse gør det vanskeligt at nå målet om at bekæmpe fattigdom som fastsat i Europa 2020-strategien; L. der henviser til, at omkostningerne ved grundlæggende varer og tjenesteydelser i mange EU-lande er steget hastigt i de seneste år, hvilket har ført til en generel stigning i husholdningsudgifterne;

202 C 58/196 DA Den Europæiske Unions Tidende Torsdag den 14. april 2016 M. der henviser til, at kombinationen af den økonomiske og finansielle krise og faldende husstandsindtægter har skabt øget arbejdsløshed og social udstødelse i EU, især blandt de mest udsatte befolkningsgrupper, og dermed øget byrden på de sociale goder; N. der henviser til, at ungdomsarbejdsløsheden, der i forvejen er højere end for andre aldersgrupper, er eksploderet i EU siden krisen og er steget til over 20 %, hvilket betyder, at de unge risikerer at havne i fattigdom fra en meget tidlig alder; der henviser til de afsluttende bemærkninger fra FN's Komité for Barnets Rettigheder til de seneste periodiske indberetninger fra en række europæiske lande om tiltagende fattigdom og/eller risiko for fattigdom blandt børn som følge af den økonomiske krise; der henviser til, at denne stigning påvirker retten til sundhed, uddannelse og social beskyttelse; O. der henviser til, at fattigdom, der har ligget på et højt niveau i medlemsstaterne i mange år, har stadig større indvirkning på økonomien, hæmmer den økonomiske vækst, øger underskuddet på de offentlige budgetter og forringer EU's konkurrenceevne; P. der henviser til, at den manglende adgang til passende boligforhold og opvarmning har en negativ indvirkning på en persons helbred, uddannelse og sociale og arbejdsmarkedsmæssige inklusion, navnlig for de mest sårbare; der henviser til, at der er borgere, som ikke er i stand til at opvarme deres huse, både i de nordlige og i de sydlige medlemsstater; der henviser til, at tal fra EU-SILC viser, at andelen af husstande med høje boligudgifter i forhold til den disponible indkomst (i henhold til husstandens ejerstatus) er højere for lejere i den private lejeboligsektor i visse medlemsstater, hvilket kan tilskrives dårlige boligforhold og høje priser; der henviser til, at mange familier har problemer med at klare udgifterne til basale tjenesteydelser og varer, hvilket ligeledes skyldes stigende energipriser; Q. der henviser til, at energifattigdom er forbundet med generel fattigdom og er et resultat af en række underliggende forhold, herunder spørgsmål vedrørende sundhed og handicap, manglende adgang til skræddersyede tilbud eller onlinetjenester, lave indkomster, typen af de opvarmningssystemer, som anvendes i husholdningerne, og boligmassens kvalitet og energimæssige ydeevne; R. der henviser til, at arbejdsløse, enlige forsørgere, lavindkomstfamilier, enker eller enkemænd, langtidssyge, ældre, unge, personer med handicap og minoriteter ofte er blandt de mest sårbare, som er truet af fattigdom, og især lider på grund af høje leveomkostninger; S. der henviser til, at den store kløft mellem medlemsstaterne med hensyn til sikringen af velfærd og en minimumsindkomst betyder, at velfærden mindsker fattigdomsrisikoen med 60 % i nogle medlemsstater, men kun med 15 % i andre medlemsstater; der henviser til, at sikringen af velfærd i gennemsnit mindsker fattigdomsrisikoen i EU med 35 %; T. der henviser til, at Eurofounds kommende rapport med titlen»housing in Europe«omfatter en model, der vurderer, at det eksisterende omfang af de utilstrækkelige boligforhold (boliger) (ifølge data fra 2011) er skyld i, at de samlede sundhedsmæssige udgifter løber op i mere end 170 mia. EUR årligt for økonomierne i EU28; der henviser til, at der, hvis alt reparationsarbejde blev udført, kunne opnås en sundhedsmæssig udgiftsbesparelse på ca. 8 mia. EUR i løbet af det første år og yderligere fordele i fremtiden; U. der henviser til, at FN har bekræftet, at menneskers ret til vand og sanitære faciliteter giver alle ret til vand til personlig brug og husholdningsbrug, der er af god kvalitet, sikkert, fysisk tilgængeligt, prismæssigt overkommeligt, tilstrækkeligt og acceptabelt; der henviser til, at det i en yderligere anbefaling fra FN er anført, at 3 % af husstandsindkomsten bør betragtes som den maksimale betaling for vand i de tilfælde, hvor der anvendes betaling; der henviser til, at privatiseringen af vandtjenesterne har en negativ indvirkning på husholdninger, som lever i eller risikerer fattigdom;

203 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/197 Torsdag den 14. april 2016 V. der henviser til, at energifattigdom er et stadigt voksende problem i Europa, og at det muligvis bliver større i de kommende år som konsekvens af de varslede energiprisstigninger, den tilsvarende stigning i indkomstulighed og fattigdom generelt, manglen på egnede opvarmningssystemer og den generelle dårlige kvalitet af boligisolering, navnlig i middelhavslandene; W. der henviser til, at der er 12 millioner flere kvinder end mænd, der lever i fattigdom i EU; der henviser til, at de faktorer, som bidrager til denne ulighed, omfatter de kønsbestemte løn- og pensionsforskelle, den store andel af kvinder i usikre ansættelsesforhold og den kendsgerning, at kvinder ofte tvinges til at være økonomisk inaktive på grund af de uoverkommelige udgifter til børnepasning; X. der henviser til, at de kønsbestemte forskelle i løn, antal arbejdstimer og varighed af arbejdslivet, som kvinder står over for i løbet af deres arbejdsliv, har en direkte indvirkning på deres dagligdag som pensionister; der henviser til, at kvinder på over 65 år har en væsentligt højere risiko for at blive ramt af fattigdom eller social udstødelse end deres mandlige kolleger, idet kvinders gennemsnitlige pension i dag er lavere, og ofte betydeligt lavere, end mænds; Y. der henviser til, at energiunionen skal tilvejebringe effektive løsninger på den energifattigdom, der rammer over 100 millioner europæere, ved at styrke de mest sårbare forbrugeres stilling, forbedre energieffektiviteten for de mest sårbare personer og udvikle afhjælpende foranstaltninger, således at prisen på energi bliver overkommelig for de dårligst stillede; Z. der henviser til, at direktiv 2012/27/EU opfordrer medlemsstaterne til at udvikle programmer med henblik på at øge bevidstheden og oplyse og rådgive enkeltpersoner og husholdninger om energieffektivitet; AA. der henviser til, at en families fattigdomssituation er udelelig, hvorfor energiaspektets betydning for fattigdom skal fremhæves; AB. der henviser til, at en renovering af den nationale bygningsmasse med henblik på at forbedre effektiviteten af energiforbruget vil have en direkte indvirkning på energiomkostningerne, navnlig for mindrebemidlede familier, og fremme jobskabelsen; AC. der henviser til, at husholdninger (ca. 11 % af EU's befolkning) bruger mere end 40 % af deres disponible indkomst på boligudgifter; der henviser til, at det europæiske semester har konstateret, at husstande med høje boligudgifter i forhold til den disponible indkomst, er en»social tendens, som bør overvåges«; der henviser til, at husholdninger (ca. 10,8 % af EU's befolkning) har problemer med at opvarme boligen tilstrækkeligt; der henviser til, at EU og medlemsstaterne hurtigst muligt bør identificere, gennemføre og fastholde politiske foranstaltninger, der gør det muligt for husholdningerne at betale deres boligudgifter, bl.a. boligstøtte; AD. der henviser til, at priserne på energimarkedet i Europa er ved at blive udlignet, mens købekraften ikke udlignes med samme hastighed; AE. der henviser til, at adgangen til en bolig er en grundlæggende ret, der kan betragtes som en forudsætning for udøvelsen af og adgangen til andre grundlæggende rettigheder og adgangen til et værdigt liv; der henviser til, at garantien for adgang til støtte til en anstændig og passende bolig er en international forpligtelse for EUmedlemsstaterne, som EU skal tage i betragtning, eftersom retten til adgang til en bolig og til boligstøtte er anerkendt i artikel 34 i EU's charter om grundlæggende rettigheder, i artikel 30 og 31 i Europarådets reviderede socialpagt, i artikel 25 i FN's menneskerettighedserklæring og i mange af medlemsstaternes forfatninger; AF. der henviser til, at boligudgiften udgør den største post for europæiske husholdninger; der henviser til, at de kraftigt stigende boligudgifter (grund, ejendom, leje, energiforbrug) er en kilde til ustabilitet og frygt og skal betragtes som et spørgsmål, der giver anledning til alvorlig bekymring;

204 C 58/198 DA Den Europæiske Unions Tidende Torsdag den 14. april 2016 AG. der henviser til, at dårlige boligforhold og energifattigdom forekommer hyppigere i lande med en lavere andel af sociale lejeboliger (dvs. i de østeuropæiske lande og middelhavslandene); AH. der henviser til, at den sociale lejeboligmasse som en procentdel af den samlede boligmasse vidner om, at de vestlige og nordlige lande har en større andel af offentligt socialt boligbyggeri end EU-gennemsnittet, mens middelhavslandene og de østeuropæiske lande har en minimal social boligmasse (ca. 5 %) eller fuldstændig mangler en social boligsektor; AI. der henviser til, at Eurofounds forskning viser, at»forsyningsrestancer«er en vigtig gældstype for mange personer med lav indkomst, hvilket undertiden bliver overset; AJ. der henviser til, at socialt boligbyggeri spiller en afgørende rolle i opfyldelsen af Europa 2020-målet om fattigdomsbekæmpelse, idet det bidrager til at sikre høj beskæftigelse, social integration og samhørighed, fremmer arbejdsmobiliteten og bidrager til bekæmpelsen af fattigdom; AK. der henviser til, at Eurofound i sin rapport med titlen»access to benefits: reducing non-take-up«klart understreger problemerne i forbindelse med, at de sociale ydelser og minimumsindkomstordningerne ikke altid når frem til dem, der har ret hertil; der henviser til, at det ikke er nok at etablere sådanne systemer, og at det bør sikres, at de berettigede personer gør anvendelse af dem; der henviser til, at de besparelser, der opnås på længere sigt som følge af, at ydelserne når frem til målgrupperne på en hurtig og effektiv måde, også bør tages i betragtning; AL. der henviser til, at krisen har haft konsekvenser for betingelserne for husholdningernes adgang til bolig samt for investeringerne i socialt boligbyggeri i EU, at de offentlige udgifter til investeringer i socialt boligbyggeri er blevet alvorlig påvirket af dette, og at det tvinger medlemsstaterne og EU til at handle omgående for at sikre adgangen til en anstændig bolig til en overkommelig pris; AM. der henviser til, at fattigdom og social udstødelse er en afgørende social faktor for helbred og levevilkår, herunder levealderen, især i betragtning af børnefattigdommens indvirkning på børns sundhed og trivsel, at der stadig er stor forskel mellem rig og fattig på sundhedsområdet med hensyn til adgang til økonomisk overkommelige sundhedsydelser, indkomst og velstand, og at denne kløft bliver større og større på visse områder; AN. der henviser til, at Udvalget for Social Beskyttelse i sin udtalelse af 20. maj 2010 udtrykte bekymring for, at den nuværende økonomiske og finansielle krise kunne få negative virkninger for borgernes adgang til sundhedsydelser og for medlemsstaternes sundhedsbudgetter; AO. der henviser til, at den nuværende økonomiske og finansielle krise kan få alvorlig indvirkning på sundhedssektoren i adskillige EU-medlemsstater, både hvad angår udbud og efterspørgsel; AP. der henviser til, at begrænsningerne som følge af den nuværende økonomiske og finansielle krise kan skade sundhedsordningernes økonomiske og organisatoriske levedygtighed i medlemsstaterne alvorligt på længere sigt og dermed forhindre lige adgang til sundhedsydelser i medlemsstaterne; AQ. der henviser til, at faren for uligheder på sundhedsområdet øges yderligere, hvis en person er ramt af fattigdom og samtidig på anden måde er sårbar er barn, ældre, handicappet eller tilhører en minoritet og at dårligt helbred omvendt kan føre til fattigdom og/eller social udstødelse;

205 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/199 AR. Torsdag den 14. april 2016 der henviser til, at 21 % af husstandene i EU-28 ifølge Eurostats seneste tal ikke har internetadgang, og at 20 % af de årige oplyser, at de aldrig har brugt internettet; der henviser til, at Nederlandene har den højeste andel af husstande med internetadgang (95 %), mens Bulgarien ligger lavest, hvor 54 % af husstandene har internetadgang; AS. der henviser til, at det digitale indre marked er en af den nye Kommissions 10 prioriteter, og at 90 % af arbejdspladserne i fremtiden vil kræve nogle it-færdigheder; der henviser til, at andelen i landdistrikterne ikke kommer over 15 %, selv om 59 % af de europæiske borgere har adgang til 4G-net; AT. der henviser til, at ordentligt arbejde er det bedste middel til at undgå risiko for fattigdom og social udstødelse, og at beherskelse af og adgang til informations- og kommunikationsteknologi er en uomgængelig fordel i jobsøgningen; AU. der henviser til, at FN's Generalforsamlings resolution 64/292 af 28. juli 2010 med titlen»the human right to water and sanitation«anerkender retten til sikkert og rent drikkevand som en grundlæggende rettighed, der er afgørende for fuld udøvelse af retten til livet og andre menneskerettigheder; AV. der henviser til, at intersektionaliteten af kønsaspekter i forbindelse med fattigdom kræver en holistisk tilgang til at tackle flere forskellige former for forskelsbehandling samt områder som bolig, energiomkostninger, offentlige tjenesteydelser, jobsikkerhed, usikre ansættelsesforhold og skattepolitikker; AW. der henviser til, at målene for fattigdomsbekæmpelse ikke kan nås, medmindre fattigdom blandt kvinder tackles, da ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders økonomiske indflydelse og frigørelse er nødvendige for opadgående konvergens inden for fattigdomsbekæmpelse; AX. der henviser til, at dataindsamling og politikker vedrørende fattigdom, leveomkostninger og indtægter på grundlag af husholdninger som tilknyttede enheder forudsætter ensartethed og lige fordeling af ressourcer mellem medlemmerne af husholdningen; der henviser til, at husholdningerne i praksis kan variere, og fordelingen være ulige og kønsspecifik, hvilket kræver en tilgang til beslutningstagning, der er baseret på individuelle omkostninger og indtægter; AY. der henviser til, at 17 % af husholdninger med eneforsørgere, overvejende kvinder, ikke er i stand til at opvarme deres boliger, sammenlignet med kun 10 % af den samlede befolkning; der henviser til, at engrospriserne på energi er faldet, mens detailpriserne er steget, hvilket presser omkostningerne i opadgående retning; der henviser til, at der desværre mangler en EU-dækkende definition af energifattigdom, og at fænomenet i uforholdsmæssig grad berører kvinder; AZ. der henviser til, at arbejdsløshedsfrekvensen blandt unge kvinder er højere end i andre aldersgrupper, og at unge kvinder risikerer at havne i fattigdom i en tidlig alder; BA. der henviser til, at husstandenes stigende omkostninger og overbelastning af boligudgifter er en af årsagerne til, at kvinder bliver hjemløse, og at der er behov for mere forskning i antallet af og årsagerne til, at kvinder mister eller forlader deres hjem; der henviser til, at husholdningernes og den individuelle gældsætning er direkte forbundet med husholdningernes omkostninger og er en afgørende drivkraft for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse;

206 C 58/200 DA Den Europæiske Unions Tidende Torsdag den 14. april 2016 Grundlæggende anbefalinger På grundlag af anbefalingerne i denne beslutning: 1. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at engagere sig fuldt ud i bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse og til at vedtage en integreret strategi til bekæmpelse af de forskellige former for fattigdom ved hjælp af en holistisk tilgang, der sammenkæder økonomipolitikker, uddannelsespolitikker, beskæftigelsespolitikker, energitransportpolitikker og socialpolitikker på grundlag af bedste praksis; 2. opfordrer medlemsstaterne til at tilslutte sig et moratorium for afbrydelse af varmeforsyningen om vinteren, således at det sikres, at ingen husstande under en nærmere bestemt vinterperiode kan blive afskåret fra energi, eller at de husstande, der er afskåret, igen skal have adgang til energi, idet det understreges, at de dermed forbundne omkostninger i virkeligheden er det offentliges ansvar, eftersom socialpolitikker primært er statens ansvar; opfordrer medlemsstaterne til at vurdere de foranstaltninger, der er nødvendige for at overholde Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) standarder for en passende hustemperatur; 3. opfordrer Kommissionen til at gennemføre en konsekvensanalyse af minimumsindkomstordninger i EU og til at overveje yderligere foranstaltninger under hensyntagen til de økonomiske og sociale omstændigheder i hver enkelt medlemsstat samt vurdere, om ordningerne giver husholdningerne mulighed for at opfylde basale personlige behov; opfordrer Kommissionen til på dette grundlag at evaluere, hvordan der på medlemsstatsplan kan fastlægges en tilstrækkelig minimumsindkomst i overensstemmelse med national praksis og nationale traditioner og med respekt for de særlige forhold i hver af dem med henblik på at støtte social konvergens i Unionen; 4. opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at nationale, regionale og lokale myndigheder anvender de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) på en mere effektiv, målrettet og nøjere overvåget måde med henblik på at imødegå energifattigdom, stigende leveomkostninger, social udstødelse, dårlige boligforhold og en boligmasse af utilstrækkelig kvalitet; mener, at Kommissionen bør give mulighed for større fleksibilitet på dette område; 5. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilegne et topmøde til bekæmpelse af fattigdom, ekstrem fattigdom og social udstødelse og adgang til anstændige levestandarder; EU-politikker, der skal opfylde målet om fattigdomsbekæmpelse 6. beklager, at antallet af personer, der er eller risikerer at blive fattige eller socialt udstødte, er steget, selv om Europa 2020-strategien sigter efter at nedbringe antallet af personer i denne kategori med mindst 20 millioner; beklager ligeledes, at fattigdomsindekset udelukkende har vist en forbedring i visse medlemsstater; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forny deres engagement i målet om fattigdomsbekæmpelse, der er rykket længere uden for rækkevidde, 7. opfordrer medlemsstaterne til at stille passende støtte til rådighed for alle, herunder minimumsindkomst, så længe der er behov herfor, og til at tilvejebringe forskellige typer af kompensation, der er afgørende for at imødegå en fattigdomssituation, hvor omkostningerne ikke kan reduceres på kort sigt; fremhæver betydningen af at definere kriterierne for at kunne være berettiget til en tilstrækkelig minimumsindkomstordning; 8. opfordrer medlemsstaterne til at genoverveje og tilpasse enhver politik, der kan føre til øget fattigdom; 9. opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at forlænge Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede udover programmeringsperioden sammen med en bedre koordinering med andre europæiske fonde, i særdeleshed Den Europæiske Socialfond (ESF), og aktive beskæftigelsespolitikker for at fremme adgangen til arbejdsmarkedet for de socialt dårligst stillede og til at evaluere, i hvilket omfang de socialt dårligst stillede og mest sårbare grupper såsom yngre kvinder, eneforsørgere, personer med handicap og ældre kvinder har nydt godt af programmet;

207 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/201 Torsdag den 14. april opfordrer medlemsstaterne til at lette adgangen til EU-finansiering via Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede for foreninger til bekæmpelse af fattigdom uden at belaste disse foreninger, der ofte lider under personalemangel, med yderligere administrative byrder; 11. tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre mekanismer med henblik på anerkendelse af kompetencer, der er erhvervet på uformel og ikke formel vis; 12. understreger, at initiativer såsom ungdomsgarantien skal iværksættes med en omfattende forståelse for beskæftigelsesstrukturen i de områder, hvor de skal gennemføres; understreger, at dette gør det nødvendigt at omdefinere jobcentrenes rolle, dvs. at hjælpe brugerne, tage hensyn til alle disse brugeres specifikke situationer, sørge for efteruddannelse og rette opmærksomheden mod udviklingssektorerne ved hjælp af direkte kontakt med virksomhederne med henblik på at fastslå, hvilke kompetencer potentielle medarbejdere ifølge virksomhederne skal besidde; 13. glæder sig over, at Kommissionen agter at foreslå oprettelsen af en europæisk søjle for sociale rettigheder; minder om, at en sådan søjle bør opfylde bestemmelserne i artikel 9 i TEUF; 14. støtter Kommissionens intention om at sikre en social AAA-vurdering for Unionen ved at foreslå nye foranstaltninger med henblik på at forbedre social- og beskæftigelsespolitikkernes effektivitet, hvilket omfatter en klar strategi til bekæmpelse af kønsspecifikke aspekter af social udstødelse; 15. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle, vedtage og gennemføre en EU-ramme for at mindske fattigdom og social udstødelse i overensstemmelse med Europa 2020-strategien, som indeholder konkrete foranstaltninger og tiltag, herunder med hensyn til energifattigdom; 16. minder om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse med titlen»for en koordineret europæisk aktion til forebyggelse og bekæmpelse af energifattigdom«og bemærker, at det foreslår»at der oprettes et europæisk fattigdomsobservatorium, der først og fremmest skal fokusere på energifattigdom. Observatoriet skal inddrage alle berørte aktører og medvirke til at fastlægge europæiske indikatorer for energifattigdom (i samarbejde med Eurostat), gøre status over situationen, identificere bedste praksis og udarbejde henstillinger med henblik på at forebygge og løse problemet bedre og for at konsolidere en europæisk solidaritet på området«; understreger betydningen af at udvikle indikatorer og indsamle data om husstandenes forbrug og omkostninger i forbindelse med energifattigdom med henblik på at sikre pålidelige oplysninger og give mulighed for evidensbaseret politisk beslutningstagning og effektiv overvågning; 17. mener, at fattigdom og social udstødelse er et fænomen, der går i arv fra generation til generation, og understreger derfor behovet for at give børn fra husstande, der ligger under fattigdomstærsklen, adgang til uddannelse og støtter politikker, der har til formål at forhindre, at børn forlader skolen for tidligt; 18. opfordrer Rådet og medlemsstaterne til i en tid med tiltagende fattigdom at intensivere deres støtteindsats over for personer, som er truet af fattigdom eller social udstødelse, hvilket omfatter et stærkt kønsperspektiv, f.eks. i form af en henstilling fra Rådet, med henblik på at opfylde fattigdomsbekæmpelsesmålet i Europa-2020 strategien; 19. gentager betydningen af selvstændiggørelse af kvinder og piger gennem uddannelse, herunder formel og ikke-formel uddannelse, og den rolle, som uddannelse spiller i bekæmpelsen af kønsstereotyper og stigmatisering af fattigdom samt for øget indkomst gennem kvinders deltagelse i sektorer, hvor de har været underrepræsenteret, såsom videnskab, teknologi, ingeniørfaget og iværksætterbranchen, og opfordrer Kommissionen til at indarbejde erhvervsuddannelsesmål for kvinder i de landespecifikke henstillinger; 20. anmoder om, at hver medlemsstat fremlægger en detaljeret plan for fattigdomsbekæmpelse, dens forløb, og hvordan landets strategi tager fat på kønsaspektet af fattigdom og social udstødelse;

208 C 58/202 DA Den Europæiske Unions Tidende Torsdag den 14. april 2016 Fattige husholdningers ressourcer og indkomst 21. understreger, at en anstændig indkomst er et grundlæggende element for at kunne leve et værdigt liv; understreger, at beskæftigelse kan være afgørende for at komme ud af fattigdom, men at det dog er vigtigt at have en minimumsindkomst, der er tilstrækkelig til at bistå personer med at opfylde basale behov; minder om, at 16,7 % af befolkningen i EU28 i 2013 levede i risiko for fattigdom efter at være kommet på overførselsindkomster, hvilket betyder, at deres disponible indkomst lå under deres nationale fattigdomsrisikotærskel, og at fattigdom hos personer i beskæftigelse og absolut fattigdom fortsat ligger på et uacceptabelt højt niveau; 22. opfordrer Kommissionen til som led i det europæiske semester at fremsætte henstillinger til medlemsstaterne vedrørende de politikker og reformer, der skal gennemføres, med henblik på at bekæmpe fattigdom og social udstødelse på en effektiv måde, således at social konvergens kan fremmes, samtidig med at der tages hensyn til de særlige forhold i den enkelte medlemsstat; 23. minder om udtalelsen fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om europæisk minimumsindkomst og fattigdomsindikatorer; bemærker, at udtalelsen støtter en europæisk ramme om en tilstrækkelig minimumsindkomst, der bør fastsætte fælles standarder og indikatorer, opstille metoder til at overvåge gennemførelsen heraf og forbedre dialogen mellem interesseparterne, medlemsstaterne og EU-institutionerne; mener, at en sådan ramme bør være evidens- og rettighedsbaseret og bør tage hensyn til den enkelte medlemsstats sociale og økonomiske kontekst, og den skal være i overensstemmelse med nærhedsprincippet; 24. understreger, at minimumsindkomstordninger bør forebygge og løfte husholdninger ud af alvorlige materielle afsavn og give mulighed for en indkomst, der ligger over fattigdomsgrænsen; minder om, at minimumsindkomstsordninger på nationalt plan er et vigtigt instrument til opfyldelse af bestemmelserne i artikel 9 i TEUF, der sikrer passende social beskyttelse, bekæmpelse af social udstødelse, deltagelse i samfundet, beskyttelse af menneskers sundhed og en højere grad af lige muligheder; er enig med Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg i, at minimumsindkomstordninger bør ledsages af livslang læring, inddragelse af interesseparter og aktive arbejdsmarkedspolitikker, der skal hjælpe arbejdsløse med at vende tilbage til arbejdsmarkedet og finde ordentlige job; 25. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at stille oplysninger, rådgivning og bistand til rådighed for personer, der er truet af fattigdom og social udstødelse, således at de kan træffe informerede valg vedrørende deres energiforbrug, og til at støtte ikke-statslige aktører og lokale myndigheder, der yder målrettet energirådgivning og uddanner energirådgivere, samt til at forpligte energileverandørerne til at medtage oplysninger i deres elregninger til husholdninger vedrørende foranstaltninger til at mindske energiforbruget og øge energieffektiviteten; 26. tilskynder medlemsstaterne og Kommissionen til, hvor det er hensigtsmæssigt, at gennemføre en proaktiv politisk beslutningstagning med hensyn til passende boliger for at sikre adgang til boliger af høj kvalitet; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre en rimelig lejepolitik i tilfælde, hvor der omgående er behov for sociale foranstaltninger, og understreger, at den bør ledsages af langsigtede bolig- og fællesskabsprogrammer med henblik på at øge boligmassen til forskellige socialt dårligt stillede målgrupper; understreger, at der stadig er behov for effektive foranstaltninger i hele EU for at hindre, at der opstår yderligere boligbobler, som f.eks. en effektiv forbrugerbeskyttelseslovgivning på realkreditmarkedet; tilskynder til politikker i denne henseende, som skal hjælpe husholdninger med økonomiske vanskeligheder, således at de kan blive i deres primære bolig; 27. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre europæiske borgeres grundlæggende ret til boligstøtte, der er en forudsætning for menneskelig værdighed; opfordrer til anerkendelse af vigtigheden af økonomisk overkommelige lejeboliger som en måde at lette adgangen til boliger på for personer med en lav indkomst og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre et tilstrækkeligt antal økonomisk overkommelige boliger; 28. understreger, at fattigdom blandt ældre er et stort problem i mange medlemsstater; opfordrer derfor EUmedlemsstaterne til at reformere pensionssystemerne med henblik på at sikre et tilstrækkeligt pensionsindtægtsniveau samt bæredygtige og sikre pensionssystemer;

209 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/203 Torsdag den 14. april opfordrer Kommissionen til at imødegå problemet med hjemløshed, der er en ekstrem form for fattigdom, navnlig dødsfald om vinteren blandt hjemløse og personer, som bor i kolde boliger; opfordrer medlemsstaterne til at revurdere deres fremskridt i retning af at bringe sådanne ekstreme former for fattigdom til ophør; 30. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigst muligt at identificere, gennemføre og fastholde politiske foranstaltninger, der gør det muligt for husholdningerne at betale deres boligudgifter, herunder ydelse af boligstøtte, eftersom husholdninger (ca. 11 % af EU's befolkning) bruger mere end 40 % af deres disponible indkomst på boligudgifter, og at husholdninger (ca. 10,8 % af EU's befolkning) har vanskeligt ved at opvarme boligen tilstrækkeligt; 31. minder om, at husholdninger med lav indkomst og husholdninger, der lever i fattigdom eller er i risiko herfor, i højere grad er afhængige af leveringen af økonomisk overkommelige offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet; opfordrer medlemsstaterne til at sikre de nødvendige offentlige udgifter, der leverer økonomisk overkommelige offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet til husstande med lav indkomst; Fattige husholdningers husholdningsudgifter 32. glæder sig over Kommissionens arbejde med et referencebudget, som er et skridt i den rigtige retning, eftersom undersøgelse af fattige husholdningers indtægter og udgifter på en mere afbalanceret måde med en databaseret tilgang fortsat er en udfordring; påpeger, at referencebudgetter, der afspejler husholdningernes udgifter, kan anvendes til at udforme den støtte, som skal ydes, og til at afprøve tilstrækkeligheden heraf; mener, at et sådant instrument er af afgørende værdi for genoplivningen af Unionens sociale samhørighed, mindskelsen af uligheder og opnåelsen af Europa 2020-målet om fattigdom og social udstødelse; understreger, at en sænkning af fattige husholdningers husholdningsudgifter vil have en positiv indvirkning på de pågældende husholdninger samt på økonomien, hovedsageligt den lokale økonomi, og på social samhørighed; 33. erindrer om, at de fattigste husholdninger bruger størstedelen af deres indtægt på fødevarer, bolig og offentlige forsyningsydelser, og opfordrer derfor Kommissionen til at skabe en bedre sammenhæng mellem dens politikker med henblik på at bekæmpe fattigdom, forbedre udvekslingen af god praksis og fremme en regelmæssig dialog med de personer, som oplever fattigdom, for at sikre, at de kan bidrage til evalueringen af de politikker, der berører dem; 34. understreger, at der endnu ikke findes en definition af energifattigdom på EU-plan, og at det derfor er særdeles vanskeligt at foretage en korrekt vurdering af alvoren af, årsagerne til og konsekvenserne af denne type fattigdom i Unionen; opfordrer Kommissionen til sammen med interesseparterne at udvikle en fælles definition af energifattigdom og til at definere de faktorer, der bidrager til sårbarhed i husholdningerne; 35. opfordrer Kommissionen til at tilvejebringe konsekvensanalyser og oplysninger om bedste praksis med henblik på at bekæmpe energifattigdom i medlemsstaterne i denne forbindelse; understreger, at energi skal være tilgængelig til en overkommelig pris for alle EU-borgere; 36. understreger, at det er ekstremt vigtigt at hindre, at endnu flere unge bliver ofre for energifattigdom i fremtiden; 37. bemærker, at økonomisk og finansiel uddannelse i en ung alder har vist sig at forbedre den økonomiske beslutningstagning senere i livet, herunder i forbindelse med forvaltningen af udgifter og indtægter; anbefaler udveksling af bedste praksis og fremme af uddannelsesprogrammer rettet mod kvinder og piger i sårbare grupper og marginaliserede befolkningsgrupper, der risikerer fattigdom og social udelukkelse; 38. understreger, at et betydeligt antal personer, der er ramt af energifattigdom, er truet af fattigdom og social udstødelse, og at de følgelig ikke har råd til de nødvendige indledende forudgående investeringer i energieffektive apparater såsom isolering og vedvarende energikilder; påpeger, at dette skaber en ond cirkel, hvor der konstant bruges en større andel af husholdningens indkomst end nødvendigt på forsyningsregninger, mens f.eks. energieffektivitet eller energimangel ikke behandles;

210 C 58/204 DA Den Europæiske Unions Tidende Torsdag den 14. april opfordrer Kommissionen, Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) og medlemsstaterne til at forske i hjemløshed blandt kvinder og dens årsager og bevæggrunde, eftersom fænomenet er omfattet utilstrækkeligt i aktuelle data; bemærker, at kønsspecifikke elementer, som der skal tages hensyn til, omfatter kønsbaseret økonomisk afhængighed, midlertidig indkvartering og undgåelse af sociale tjenesteydelser; 40. støtter initiativet til at udarbejde et vejledende referencebudget og opfordrer Kommissionen til at medtage kønsspecifikke aspekter ved udformningen af det, herunder kønsbestemte uligheder i husholdningerne; 41. mener, at kvinders længere forventede levetid skal tages i betragtning som en mulig faktor i sårbarhed og udstødelse; Målrettet finansiering og politikker til bekæmpelse af fattigdom og energifattigdom 42. opfordrer medlemsstaterne og EU til at yde mikrokreditter eller lån rentefrit eller til lave renter (gennem f.eks. EIB) til husholdninger med lav indkomst med henblik på at støtte dem i forbindelse med forudgående investeringer i vedvarende energikilder eller energieffektivitet såsom isolering, solenergi og energieffektive apparater; 43. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre, at de investeringer, der foretages i såvel nye boliger som i renoveringer af allerede eksisterende boliger, baseres på energieffektivitet; 44. minder om, at målretning af visse politikker og EU-midler med henblik på at nedbringe fattige husholdningers energiomkostninger ved at investere i vedvarende energi eller energieffektivitet kan have flere positive virkninger på mellemlang sigt såsom forbedring af levevilkårene og sundheden for berørte personer, reduktion af husholdningernes udgifter, hvilket letter presset på fattige familiers budget, en stigning i de lokale investeringer, lokal jobskabelse og bidrag til opfyldelse af Europa 2020-strategiens målsætninger; 45. understreger ligeledes nødvendigheden af at overvåge midlernes anvendelse og forenkle informationerne og adgangen til disse ressourcer; 46. understreger vigtigheden af ikke kun at adressere fattigdom set ud fra et socialt eller politisk synspunkt, men også ud fra et økonomisk synspunkt, med virkninger på mellemlang sigt; fastholder, at Kommissionen blandt sine prioriteter skal medtage nødvendigheden af at bekæmpe den dynamik med øget ulighed, der i øjeblikket eksisterer, og som begrænser væksten i alvorlig grad og har en særdeles negativ indvirkning på samhørighed og fattigdom; 47. fremhæver den rolle, som EU og medlemsstaterne spiller i forbindelse med reduktion af husholdningers energiomkostninger, førstnævnte ved at sikre forsyningssikkerhed for at undgå store prisudsving og spekulation på energimarkedet og derved skabe stærkere sammenkoblinger, større markedsintegration og bæredygtige energiinvesteringer og ved at øge investeringerne i forskning i vedvarende energikilder, og sidstnævnte ved at styrke deres politikker til støtte for husholdningernes energieffektivitet med særlig vægt på fattige og socialt udstødte husholdninger, som ikke er tilsluttet elektricitetsnettet; mener, at forbrugerbeskyttelse bør være blandt Unionens prioriteter; 48. mener, at de finansielle spekulationer om naturressourcerne og energikilderne er beklagelige, navnlig når det gælder energikilder, der ikke kan flyttes, såsom vandkraft, og opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at reducere energiomkostningerne for fattige husholdninger, f.eks. ved at anvende indtægter fra hensigtsmæssig beskatning; 49. glæder sig over, at investeringer i energieffektivitet og vedvarende energi er berettiget til støtte fra ESI-fondene , eftersom de er vigtige med hensyn til at mindske husholdningernes udgifter til energi; tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at udnytte de europæiske fondes fulde potentiale med henblik på at bekæmpe energifattigdom; understreger, at problemer i forbindelse med effektiv udnyttelse, som f.eks. mindre organisationers adgang til midler fra Samhørighedsfonden eller manglende information, navnlig om ansøgningskrav, bør løses;

211 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/205 Torsdag den 14. april minder om, at målretning af støttemodtagere, der arbejder med, eller som indgår i fattige husholdninger, kræver visse forudsætninger, som opfyldes bedre i ESI-fondene, men i mindre grad i større fonde såsom EFRU; 51. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at lette anvendelsen af tværgående finansieringsmekanismer, navnlig mellem ESF og EFRU, for så vidt angår projekter om vedvarende energi eller energieffektivitet rettet mod energifattige husholdninger; understreger de mange fordele ved programmer med flere fonde til håndtering af tværgående spørgsmål, som f.eks. spørgsmål vedrørende energifattigdom; 52. understreger, at de boligforhold, som husholdninger med lav indkomst i landdistrikter lever under, oftest er meget dårlige, hvad enten der er tale om lejere eller ejere; minder om, at dette bidrager til den såkaldte»lock-in«-effekt med hensyn til høje forsyningsudgifter, hvor der ikke er plads til de investeringer, der har til formål at reducere energiomkostningerne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre den måde, hvorpå Leader og ELFUL målretter bekæmpelsen af energifattigdom i landdistrikterne, ved at rette de operationelle programmer og finansieringen mod produktion af diversificeret vedvarende energi inden for navnlig lokale netværk, som omfatter energieffektivitetsforanstaltninger til bygninger, som er reserveret til energifattige husholdninger; 53. minder om, at lejere har begrænset adgang til energieffektivitetsfinansiering, da de ikke er ejendomsindehavere; minder om, at lejere kan have mindre incitament til at investere, da de flytter lettere og oftere end boligejere; glæder sig over Kommissionens pilotprojekt om brændstof/energifattigdom vurdering af virkningen af krisen og gennemgang af eksisterende og mulige nye foranstaltninger i medlemsstaterne, som skal løse dette problem; opfordrer Kommissionen til på grundlag af resultaterne af dette pilotprojekt at udarbejde bestemmelser, der skal give mulighed for EU-finansiering til de energieffektivitetsforanstaltninger, som træffes af lejere; 54. minder medlemsstaterne om, at mindst 20 % af de samlede ESF-midler i hver medlemsstat bør afsættes til målsætningen om»fremme af social inklusion og bekæmpelse af fattigdom og enhver form for forskelsbehandling«, og at Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede også kan anvendes til at fremme foranstaltninger til social inklusion; 55. understreger den umiddelbare aflastning og de forbedrede levevilkår, som de socialt dårligst stillede husholdninger oplever, når de tildeles små og billige vedvarende energiressourcer såsom solpaneler til huse, der ikke er tilsluttet energinettet; Forbindelser mellem sociale mål og energipolitik 56. glæder sig over, at den europæiske energipolitiklovgivning anerkender sociale målsætninger i politikker for energieffektivitet, navnlig i direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet og i direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne; finder det beklageligt, at de relevante bestemmelser i direktiv 2012/27/EU om at målrette husholdninger, der er berørt af energifattigdom, eller som bor i et socialt boligbyggeri (artikel 7, stk. 7), ikke udnyttes fuldt ud af medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til i sin revision og konsekvensanalyse af energieffektivitetspakken at evaluere gennemførelsen og anvendelsen af artikel 7, stk. 7, og artikel 5, stk. 7; opfordrer desuden Kommissionen til på grundlag af denne evaluering at overveje at styrke artikel 7, navnlig stk. 7, således at medlemsstaterne tilskyndes til at medtage sociale mål i deres ordninger for energispareforpligtelser; 57. minder om, at de lokale myndigheder også bør fremme alternative finansieringsinstrumenter, herunder kooperative modeller, samt kollektive indkøbsaftaler for at give forbrugerne mulighed for at kombinere deres energiefterspørgsel og dermed opnå lavere energipriser; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme de lokale myndigheders rolle med hensyn til at afhjælpe energifattigdom; 58. opfordrer medlemsstaterne til at opfylde Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) standarder for en passende hustemperatur med henblik på at støtte de mest sårbare grupper, navnlig små børn, ældre og permanent syge og personer med handicap og således beskytte deres sundhed og trivsel;

212 C 58/206 DA Den Europæiske Unions Tidende Torsdag den 14. april opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe hasteforanstaltninger med henblik på at tage hånd om problemerne med usikre ansættelsesforhold, der forhindrer personer i at have en regelmæssig og sikker indkomst og således hindrer en velfungerende budgettering og betaling af husholdningsregninger; 60. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at give adgang til billig, pålidelig og bæredygtig og moderne energi for alle i overensstemmelse med FN's mål for bæredygtig udvikling; Bolig og fattigdom 61. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forelægge afgørende foranstaltninger om socialt boligbyggeri og forbedre energieffektivitetsinvesteringerne i sociale lejeboliger ved hjælp af EU-midler; henstiller, at medlemsstaterne udvider udbuddet af sociale boliger af god kvalitet for at sikre, at alle har adgang til en ordentlig bolig, navnlig de socialt dårligst stillede; tilskynder medlemsstaterne til i højere grad at udnytte mulighederne for at stille socialt boligbyggeri til rådighed med alternative juridiske konstruktioner; anbefaler medlemsstaterne at støtte forbrugeralliancer; 62. fremhæver betydningen af tilgængelige børnepasningsmuligheder af god kvalitet med henblik på at gøre det muligt for forældrene at genoptage deres arbejde og øge deres indkomst; understreger, at dette især har stor betydning for enlige forældre, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger med henblik på omgående at forbedre børnepasningsordningerne; 63. bemærker, at øget energieffektivitet, renovering og vedvarende energi er centralt for at bekæmpe energifattigdom; udtrykker bekymring over, at politikker for renovering af boliger ofte ikke er rettet mod de grupper, der er mest sårbare; understreger, at politikker for renovering af boliger skal være rettet mod de fattige, økonomisk udstødte og sårbare husholdninger, først og fremmest med fokus på personer, som er udsat for ulighed mellem kønnene og flere former for forskelsbehandling; 64. påpeger den vigtige rolle, som sociale virksomheder og alternative forretningsmodeller såsom kooperativer og gensidige selskaber spiller i at fremme social inklusion og styrkelse af den økonomiske kapacitet for kvinder, navnlig i marginaliserede samfundsgrupper, og deres øgede økonomiske uafhængighed; 65. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at danne grundlag for de interesserede parters engagement og beslutningsprocesser, der fremmer og letter den direkte deltagelse af personer, der er truet af fattigdom og social udstødelse, navnlig kvinder og piger, gennem udformning af politikkerne for social integration på alle niveauer; 66. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre foranstaltninger med henblik på at sætte en stopper for den skandaløse kønsbestemte lønforskel i EU, der i øjeblikket ligger på 16 % og på hele 39 % for pensioner, og fremhæver, at denne foranstaltning har afgørende betydning for enlige mødre, hvis husholdningsudgifter kan være yderst tyngende; 67. bemærker, at enlige forældre, hvoraf størstedelen er kvinder, i højere grad risikerer at blive ramt af fattigdom end gennemsnittet (34 %); bemærker, at en væsentlig medvirkende faktor til denne øgede risiko er, at enlige forældre på grund af omkostningerne ved børnepasning enten står over for udelukkelse fra beskæftigelse eller usikre og lavtlønnede ansættelsesforhold; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gribe ind med henblik på at lovgive om en løn, der muliggør et eksistensminimum, med henblik på at sikre, at arbejdstagernes grundlæggende behov kan opfyldes; 68. bemærker, at de kønsbestemte løn- og pensionsforskelle er vigtige bidragydere til fattigdom blandt kvinder; bemærker de langsigtede indvirkninger på fattigdom blandt kvinder af kvinders udelukkelse fra økonomiske sektorer, der traditionelt domineres af mænd, som f.eks. teknologi, videnskab, den øverste ledelse og beslutningstagning og kvindernes overrepræsentation i relativt lavtlønnede sektorer såsom pleje, offentlige tjenesteydelser, deltidsarbejde og usikre ansættelsesforhold; udtrykker bekymring over, at feminiseringen af fattigdom er delvis baseret på mangeårige normer, der er baseret på ulighed mellem kønnene, som fører til prioritering af mandsdominerede sektorer såsom den finansielle sektor, i industripolitik og lønfastsættelsesaftaler;

213 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/207 Torsdag den 14. april opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at afhjælpe fattigdom og social udstødelse blandt kvinder gennem initiativer til at sikre job af høj kvalitet med en løn, der muliggør et eksistensminimum, i kvindedominerede sektorer; fremhæver den rolle, fagforeningerne kan spille i forbindelse med repræsentation og styrkelse af kvinders status på arbejdspladsen og bekæmpelse af udstødelse; opfordrer medlemsstaterne til at foreslå og gennemføre arbejdsgiver- og sektorspecifikke lønundersøgelser for at illustrere ulige lønordninger, der påvirker kvinder og mænd på samme arbejdsplads, som et middel til hurtigere fremskridt i retning af lige løn; 70. understreger, at der i forbindelse med bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse, skal anvendes målrettede politikker til at tage fat på den særlige situation for sårbare grupper og marginaliserede befolkningsgrupper, der står over for særlige former for ulighed mellem kønnene og forskellige former for forskelsbehandling; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte udviklingen af politikker til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse af kvinder med handicap, ældre kvinder, flygtninge- og indvandrerkvinder, romakvinder, kvinder fra etniske mindretal, kvinder i landdistrikter og i ugunstigt stillede kvarterer, enlige mødre og kvindelige universitetsstuderende; Fattigdom og adgang til sundhedsydelser 71. minder om, at lige adgang til et universelt sundhedsvæsen af høj kvalitet er en internationalt anerkendt grundlæggende rettighed, især i EU; 72. påpeger, at adgangen til sundhedsydelser ofte er begrænset på grund af økonomiske eller regionale forhold (f.eks. i tyndt befolkede regioner) og især med hensyn til de mest almindelige plejeydelser (såsom tand- og synspleje) samt forebyggende pleje; 73. fremhæver, at faren for uligheder på sundhedsområdet øges yderligere, hvis en person er ramt af fattigdom og samtidig på anden måde er sårbar er barn, ældre, handicappet eller tilhører en minoritet og at dårligt helbred kan føre til fattigdom; 74. understreger sundheds- og plejetjenesternes betydning med hensyn til at udligne kapacitetskløften, fremme den sociale integration og bekæmpe fattigdom og social udstødelse; 75. bifalder Kommissionens meddelelse med titlen»handlingsplan for e-sundhed et innovativt sundhedsvæsen i det 21. århundrede«om iværksættelse af yderligere tiltag, navnlig med henblik på at forbedre adgangen til sundhedstjenester, formindske sundhedsudgifterne og sikre større lighed mellem europæiske borgere; 76. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte deres bestræbelser på at håndtere de samfundsøkonomiske uligheder, hvilket i sidste ende vil gøre det muligt at mindske nogle af de uligheder, der har at gøre med sundhedspleje; opfordrer ligeledes Kommissionen og medlemsstaterne til med udgangspunkt i de universelle værdier om menneskets værdighed, frihed, lighed og solidaritet at rette opmærksomheden mod behovene blandt sårbare grupper såsom mennesker, der lever i fattigdom; 77. opfordrer medlemsstaterne til at løse de problemer med ulighed i adgangen til sundhedsydelser, der har en effekt på hverdagen, såsom tandpleje eller oftalmologi; 78. opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre alt for at tilskynde medlemsstaterne til at tilbyde patienterne godtgørelse af sundhedsudgifter og mindske uligheden i adgangen til medicinsk behandling af lidelser eller sygdomme som postmenopausal osteoporose og Alzheimers sygdom, der ikke godtgøres i visse medlemsstater, og anmoder om, at Kommissionen handler omgående; Informations- og kommunikationsteknologi og fattigdom 79. beklager, at der i strategien for et digitalt indre marked i EU, som er offentliggjort af Kommissionen, ikke tages højde for behovet for at sikre lige og ubegrænset adgang for alle til nye digitale teknologier, markeder og telekommunikationssystemer, navnlig hvad angår personer, der er truet af fattigdom eller social udstødelse;

214 C 58/208 DA Den Europæiske Unions Tidende Torsdag den 14. april opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at indføre strategier med henblik på at mindske den digitale kløft og fremme lige adgang til ny informations- og kommunikationsteknologi, navnlig hvad angår personer, der er truet af fattigdom eller social udstødelse; Vand og fattigdom 81. minder om, at FN's generalforsamling anerkender retten til rent drikkevand af høj kvalitet og sanitære faciliteter som en menneskeret; bemærker imidlertid, at adgangen til drikkevand i visse regioner, navnlig landdistrikter og afsidesliggende områder, ikke er garanteret, og at et stigende antal personer har problemer med at betale deres vandregninger; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre deres yderste for omgående at sikre, at alle har adgang til drikkevand; tilskynder medlemsstaterne til at sikre en minimumsvandforsyning og beskytte sårbare husholdningers menneskerettigheder; 82. opfordrer derfor medlemsstaterne til at sætte alt ind på at sikre alle adgang til rent drikkevand så hurtigt som muligt; o o o 83. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

215 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/209 Torsdag den 14. april 2016 P8_TA(2016)0137 Den private sektor og udvikling Europa-Parlamentets beslutning af 14. april 2016 om den private sektor og udvikling (2014/2205(INI)) (2018/C 058/23) Europa-Parlamentet, der henviser til artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen»styrkelse af den private sektors rolle i indsatsen for at opnå inklusiv og bæredygtig vækst i udviklingslandene«(com(2014)0263) og Rådets konklusioner herom af 23. juni 2014 og 12. december 2014, der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen»et globalt partnerskab for fattigdomsudryddelse og bæredygtig udvikling efter 2015«(COM(2015)0044), der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen»et værdigt liv for alle«(com(2013)0092) og Rådets konklusioner herom af 25. juni 2013, der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen»forbedring af virkningen af EU's udviklingspolitik: En dagsorden for forandring«(com(2011)0637) og til Rådets konklusioner herom af 14. maj 2012, der henviser til handlingsplanen for private investeringer i mål for bæredygtig udvikling, der er beskrevet i UNCTAD s 2014-beretning om investeringer i verden ( 1 ), der henviser til sin beslutning af 26. februar 2014 om fremme af udvikling gennem ansvarlige forretningsmetoder, herunder udvindingsindustriens rolle i udviklingslande ( 2 ), der henviser til sin beslutning af 25. november 2014 om EU og den globale udviklingsramme for perioden efter 2015 ( 3 ), der henviser til sin beslutning af 19. maj 2015 om udviklingsfinansiering ( 4 ) og især sin opfordring til, at den private sektor tilpasser sig målene for bæredygtig udvikling (SDG'erne), der henviser til sin beslutning af 13. marts 2014 om betydningen af ejendomsret, besiddelse af ejendom og velstandsskabelse for udryddelse af fattigdom og fremme af bæredygtig udvikling i udviklingslande ( 5 ), der henviser til rapporten fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om aktiviteterne inden for EU-platformen for blandet finansiering i eksternt samarbejde fra platformens etablering til slutningen af juli 2014 (COM(2014)0733), der henviser til Pariserklæringen om bistandseffektivitet af 2. marts 2005 og Accrahandlingsplanen af 4. september 2008, ( 1 ) ( 2 ) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0163. ( 3 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0059. ( 4 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0196. ( 5 ) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0250.

216 C 58/210 DA Den Europæiske Unions Tidende Torsdag den 14. april 2016 der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 16/2014 med titlen»effektiviteten af at blande tilskud, der ydes under regionale investeringsfaciliteter, og lån fra finansielle institutioner til at støtte EU's eksterne politikker«, der henviser til Busanpartnerskabet for effektivt udviklingssamarbejde af 1. december 2011 ( 1 ) og navnlig til punkt 32, der omhandler behovet for at anerkende den private sektors centrale rolle med hensyn til at fremme innovation, skabe velstand, indtægter og jobs, mobilisere nationale ressourcer og således bidrage til at reducere fattigdom, der henviser til fælleserklæringen om offentligt-privat samarbejde ( 2 ) og partnerskabet for velstand ( 3 ), der var et af resultaterne af arbejdet i gruppen vedrørende den private sektor under Busanmødet, der henviser til slutdokumentet med titlen»the future we want«fra FN's Rio+20-konference om bæredygtig udvikling den juni 2012 ( 4 ), der henviser til De Forenede Nationers vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder ( 5 ), der henviser til dokumentet»the UN Global Compact and the OECD Guidelines for Multinational Enterprises: Complementarities and Distinctive Contributions«( 6 ), der henviser til UNCTAD s investeringspolitiske ramme for bæredygtig udvikling (IPFSD) ( 7 ), der henviser til Den Afrikanske Udviklingsbankgruppes strategi for udvikling af den private sektor med titlen»supporting the transformation of the private sector in Africa«( 8 ), der henviser til ILO's trepartserklæring om principperne for multinationale virksomheder og socialpolitik ( 9 ), der henviser til UNIDO's Limaerklæring:»Towards Inclusive and Sustainable Industrial Development (ISID)«( 10 ), der henviser til ILO's dagsorden for anstændigt arbejde, der henviser til artikel 9, stk. 2, litra b), i De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder, som indeholder en forpligtelse til at sikre, at private udbydere af faciliteter og tilbud, som er åbne for eller gives offentligheden, tager hensyn til alle aspekter af tilgængelighed for handicappede ( 11 ), der henviser til EU-strategien for virksomhedernes sociale ansvar (COM(2011)0681), der henviser til udviklingsrammen for tiden efter 2015, hvori den private sektor anses for den vigtigste partner i gennemførelsen og dens rolle i overgangen til en grøn økonomi, der henviser til de frivillige retningslinjer for ansvarlig forvaltning af jordbesiddelse fra 2010 ( 12 ), ( 1 ) ( 2 ) ( 3 ) ( 4 ) ( 5 ) ( 6 ) ( 7 ) ( 8 ) pdf. ( 9 ) ed_emp/ emp_ent/ multi/documents/publication/wcms_ pdf. ( 10 ) ( 11 ) ( 12 )

217 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/211 der henviser til forretningsordenens artikel 52, Torsdag den 14. april 2016 der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget og udtalelser fra Udenrigsvalget og Udvalget om International Handel (A8-0043/2016), A. der henviser til, at den offentlige sektors rolle er afgørende for opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling (SDG'er); der henviser til, at den private sektor er en kilde til velstandsskabelse og økonomisk vækst i alle markedsøkonomier, idet den tegner sig for 90 % af beskæftigelsen og indkomsterne i udviklingslandene; der henviser til, at den private sektor tegner sig for 84 % af BNP i udviklingslandene ifølge De Forenede Nationer (FN) og har kapacitet til at skabe et bæredygtigt grundlag for mobilisering af indenlandske ressourcer, hvilket fører til mindre afhængighed af bistand, så længe den er korrekt reguleret, er i overensstemmelse med menneskerettighedsprincipperne og miljømæssige standarder og fremmer konkrete langsigtede forbedringer i den indenlandske økonomi, bæredygtig udvikling og reduktion af uligheder; B. der henviser til, at 1,2 mia. mennesker ifølge FN's udviklingsprograms indeks for menneskelig fattigdom tjener mindre end 1,25 USD om dagen; der henviser til, at uligheden bliver stadig større, og at den sammen med fattigdom udgør en af de største trusler mod den globale stabilitet; C. der henviser til, at der er en klar sammenhæng mellem udviklingen af en stærk fremstillingssektor og fattigdomsreduktion: En 1 % stigning i industriens værditilvækst pr. indbygger reducerer fattigdommen pr. indbygger med næsten 2 % ( 1 ); D. der henviser til, at det er nødvendigt med betydelige investeringer, idet det skønnes, at udviklingslandene har behov for yderligere 2,4 billioner USD om året i forhold til det nuværende investeringsniveau; der henviser til, at privat finansiering kan supplere, men ikke erstatte offentlig finansiering; E. der henviser til, at FN erklærede 2012 som det internationale år for kooperativer for at fremhæve disses deres rolle med hensyn til at sikre udvikling, inddragelse af borgerne, styrke den menneskelige værdighed og bidrage til at nå 2015-målene (MDG-målene); der henviser til, at den kooperative sektor på verdensplan har ca. 800 millioner medlemmer i mere end 100 lande og anslås at tegne sig for mere end 100 millioner arbejdspladser i hele verden; F. der henviser til, at mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder, der udgør rygraden i alle markedsøkonomier, har langt større reguleringsmæssige byrder i udviklingslandene end i EU, og at de fleste af dem opererer i den uformelle økonomi, der er hærget af volatilitet, og hvor de nægtes retsbeskyttelse, arbejdstagerrettigheder og adgang til finansiering; der henviser til, at de fattigste lande ifølge Verdensbankens rapport»doing Business«fra 2014 faktisk er dem, der har de største reguleringsmæssige byrder ( 2 ); G. der henviser til, at industrialiseringen (især gennem udvikling af lokale små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og små og mellemstore industrier (SMI'er)) er en drivkraft for velfærd og udvikling; H. der henviser til, at udvikling som en grundlæggende menneskerettighed bekræftes i FN's erklæring om retten til udvikling fra 1986; der henviser til, at erklæringen tilslutter sig en»menneskerettighedsbaseret«tilgang, som er karakteriseret ved virkeliggørelse af alle menneskerettighederne (økonomiske, sociale, kulturelle, borgerlige og politiske); der henviser til, at erklæringen også indeholder en forpligtelse til at styrke internationalt samarbejde; ( 1 ) ( 2 ) Verdensbankgruppen,»Doing Business 2014«; Understanding Regulations for Small and Medium-Size Enterprises, 29. oktober 2013.

218 C 58/212 DA Den Europæiske Unions Tidende Torsdag den 14. april 2016 I. der henviser til, at udenlandske direkte investeringer har potentiale til at bidrage til opfyldelsen af mål for bæredygtig udvikling (SDG'er), som afspejlet i UNCTAD s forslag til en handlingsplan for SDG'er (en handlingsplan til fremme af den private sektors bidrag ( 1 )), forudsat at de er korrekt reguleret og fremmer konkrete forbedringer i den indenlandske økonomi, navnlig i form af teknologioverførsel og skabelse af uddannelsesmuligheder for den lokale arbejdsstyrke, herunder kvinder og unge; J. der henviser til, at toldsatser på import spiller en afgørende rolle med hensyn til at skabe offentlige indtægter og give spirende industrier mulighed for at vokse på udviklingslandenes egne nationale markeder; der henviser til, at toldsatser på import på forarbejdede landbrugsprodukter kan give mulighed for værdiforøgelse og jobskabelse i økonomierne i landdistrikterne og samtidig fremme fødevaresikkerheden; K. der henviser til, at 60 % af udviklingslandenes arbejdspladser findes inden for den uformelle sektor i mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder, og at 70 % af mikrovirksomhederne og de små og mellemstore virksomheder ikke modtager nogen finansiering fra finansieringsinstitutter, selv om de har brug for det for at vokse og skabe arbejdspladser; L. der henviser til, at 51 af de 100 største økonomiske enheder i verden er virksomheder, og at de 500 største multinationale virksomheder står for næsten 70 % af verdenshandelen; M. der henviser til, at den gennemsnitlige stigning i industriens værditilvækst i industrilandene er 10 gange højere end i udviklingslandene og 90 gange højere end i de mindst udviklede lande (LDC'er) ( 2 ); N. der henviser til, at det finanspolitiske råderum i de udviklede lande og udviklingslandene i realiteten er begrænset af de krav, som stilles af globale investorer og finansielle markeder; der henviser til, at udviklingslande ifølge IMF er særligt berørte af selskabers skatteundgåelse, eftersom de i højere grad end OECD-landene er afhængige af selskabsskat som indtægtskilde; der henviser til, at de metoder, som gør det lettere for multinationale selskaber og enkeltpersoner at undgå at betale skat, i vid udstrækning anvendes af EU's medlemsstater; O. der henviser til, at højniveaupanelet, som rådgiver FN's generalsekretær Ban Ki-moon om udviklingsdagsorden efter 2015, som hørte de administrerende direktører i 250 virksomheder (med årlige indtægter på 8 bio. USD) fra 30 lande, har konkluderet, at bæredygtighed skal integreres i virksomhedernes strategier, hvis virksomhederne skal have mulighed for at udnytte de kommercielle muligheder for bæredygtig vækst; der henviser til, at den private sektors villighed til at bidrage til en bæredygtig udvikling ofte støder på forhindringer i form af en mangel på klare modeller for partnerskaber mellem private virksomheder og den offentlige sektor; der henviser til, at den private sektor er en potentiel leverandør af varer og tjenesteydelser til fattige samfund og personer, som kan reducere omkostningerne, øge udvalget og skræddersy varer og tjenester til deres specifikke behov samt bidrage til udbredelse af miljømæssige og sociale beskyttelsesforanstaltninger og standarder; P. der henviser til, at offentlig-private partnerskaber (OPP er) i mangel af en alment accepteret definition kan defineres som multiinteressent-arrangementer mellem private aktører, offentlige organer og civilsamfundsorganisationer, som stræber efter at nå et gensidigt fordelagtigt offentligt mål ved at dele ressourcer og/eller ekspertise; Q. der henviser til, at de europæiske institutioner for udviklingsfinansiering (EDFI), der er en gruppe af 15 bilaterale institutioner, der spiller en vigtig rolle i forbindelse med langsigtet finansiering for den private sektor med henblik på at udvikle og reformere økonomier, søger at investere i virksomheder med en bred vifte af forskellige udviklingsfremmende virkninger, lige fra pålidelig elforsyning og adgang til rent vand til sikring af finansiering til SMV'er og markedsadgang for små landbrug; ( 1 ) ( 2 )

219 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/213 Torsdag den 14. april 2016 R. der henviser til, at OPP er i årtier har været en almindelig metode til projektgennemførelse i de udviklede lande, især i de europæiske lande og USA og i dag også anvendes i vidt omfang i udviklingslandene af de fleste donorer, idet de tegner sig for ca % af de samlede infrastrukturinvesteringer; S. der henviser til, at 2,5 mia. mennesker, hvoraf de fleste er i udviklingslandene, og størstedelen af dem er kvinder og unge, fortsat er udelukket fra erhvervslivet, den formelle finansielle sektor og muligheder for ejerskab af ejendom og jord; der henviser til, at der er en konstant kønsbestemt indkomstforskel på 6-9 procentpoint i alle indkomstgrupper i udviklingslandene; der henviser til, at arbejdsmarkedsdialog er et vigtigt middel til at støtte ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdspladsen og vende tendensen til underrepræsentation af erhvervslivet i udviklingslandene; T. der henviser til, at veludformede og effektivt gennemførte OPP er har kapacitet til at mobilisere private og offentlige midler på lang sigt, skabe innovation inden for teknologier og forretningsmodeller og ved hjælp af indbyggede mekanismer sikre, at disse partnerskaber stilles til regnskab for udviklingsresultaterne; U. der henviser til, at OPP'er i udviklingslande hidtil primært findes inden for energi-, infrastruktur- og telekommunikationssektorer, mens deres potentiale i sektorer som f.eks. landbrug, uddannelse, grøn teknologi, forskning og innovation, sundhedspleje og ejendomsrettigheder, stort set forbliver uudnyttet; V. der henviser til, at næsten to tredjedele af Den Europæiske Investeringsbanks (EIB's) långivning til Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) i de seneste ti år har været rettet mod aktiviteter i den private sektor; der henviser til, at EIB's Cotonou-investeringsfacilitet er blevet anerkendt som en enestående risikobærende revolverende fond til finansiering af mere risikobetonede investeringer til fordel for udvikling af den private sektor; W. der henviser til, at selv om der kommer 45 millioner nye jobsøgende ud på udviklingslandenes arbejdsmarked hvert år ( 1 ), erklærer 34 % af virksomhederne i 41 lande, at de ikke kan finde de medarbejdere, de har brug for; X. der henviser til, at blanding i forbindelse med dagsordenen for forandring anerkendes som et vigtigt instrument, der gør det muligt at mobilise yderligere midler ved at kombinere EU-tilskud med lån eller egenkapital fra offentlige og private investorer; der henviser til, at det i særberetning nr. 16/2014 fra Den Europæiske Revisionsret om anvendelsen af blanding dog konkluderes, at der i næsten halvdelen af de undersøgte projekter ikke var tilstrækkelig dokumentation for, at tilskuddene var berettigede, mens der i en række tilfælde var tegn på, at investeringerne også ville være blevet foretaget uden EU's bidrag; Y. der henviser til, at fremstillingsvirksomhed, der tegnede sig for omkring 470 mio. arbejdspladser på verdensplan i 2009 og ca. en halv milliard arbejdspladser på verdensplan i 2013 ( 2 ), rummer et stort potentiale for job- og velstandsskabelse og for anstændigt og højtkvalificeret arbejde; Z. der henviser til, at den globale velstand i stigende grad er koncentreret hos en lille velhavende elite, og at det forventes, at den rigeste 1 % vil eje mere end halvdelen af verdens rigdomme i 2016; AA. der henviser til, at en retfærdig og progressiv beskatning med kriterier for velfærd og social retfærdighed spiller en central rolle med hensyn til at reducere uligheder ved at omfordele velstand fra borgere med høje indkomster til de mest trængende i et land; ( 1 ) Building an Employment-Oriented Framework for Strong, Sustainable and Balanced Growth i baggrundsdokumentet»the Challenges of Growth, Employment and Social Cohesion«, til konferencen på højt plan mellem ILO og IMF Conference, ILO ( 2 )

220 C 58/214 DA Den Europæiske Unions Tidende Torsdag den 14. april 2016 Langsigtet strategi for samarbejde med den private sektor 1. konstaterer, at den private sektors investeringer i udviklingslandene kan bidrage til at nå FN's mål for bæredygtig udvikling, hvis de reguleres korrekt; glæder sig over og tilslutter sig Rådets konklusioner af 12. december 2014 om en stærkere rolle for den private sektor i udviklingssamarbejdet; glæder sig over Kommissionens initiativ til at støtte den private sektor sammen andre statslige og ikkestatslige udviklingsorganisationer og inklusive forretningsmodeller såsom kooperativer og socialøkonomiske virksomheder med at blive en vigtig partner i indsatsen for at opnå inklusiv og bæredygtig udvikling inden for rammerne af FN's mål for bæredygtig udvikling, hvilket indebærer et tilsagn fra den private sektor om god forvaltningspraksis, fattigdomsbekæmpelse og skabelse af velstand gennem bæredygtige investeringer samt om at reducere uligheder, fremme menneskerettighederne og miljøstandarder og styrke de lokale økonomier; understreger vigtigheden af, at de forskellige roller for private og offentlige aktører til fulde forstås og anerkendes af alle involverede parter; 2. opfordrer Kommissionen til fortsat aktivt at engagere sig i drøftelserne om 2030-dagsordenen, samtidig med at den anerkender mangfoldigheden i den private sektor og udfordringerne med hensyn til at afhjælpe fattigdom blandt de mest marginaliserede grupper og de grupper, det er sværest at få fat i; mener, at alle EU-politikker, der har til formål at inddrage den private sektor i udvikling, skal specificere, hvilken del af den private sektor der er i målgruppen; 3. understreger, at fremtidige partnerskaber i forbindelse med 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling mere indgående skal fokusere på at bekæmpe fattigdom og uligheder; minder om, at den officielle udviklingsbistand (ODA) fortsat skal være et centralt middel til at udrydde alle former for fattigdom og skal opfylde de grundlæggende sociale behov i udviklingslandene og ikke kan erstattes af privat finansiering; anerkender mulighederne for at mobilisere privat finansiering med ODA under forudsætning af gennemsigtighed, ansvarlighed, ejerskab, tilpasning til landeprioriteringer og risikoen for gældsbetjeningen; 4. opfordrer til øgede offentlige investeringer i offentlige tjenester, der skal være tilgængelige for alle, navnlig i transportsektoren og med hensyn til adgang til drikkevand, sundhedsydelser og uddannelse; 5. mener, at den private og den offentlige sektor er mest effektive, når de arbejder sammen for at skabe et sundt miljø for investeringer, erhvervslivet og grundlaget for økonomisk vækst; understreger, at alle partnerskaber og alliancer med den private sektor skal fokusere på fælles værdiprioriteter, der afstemmer forretningsmålene med EU s udviklingsmål, og overholde internationale normer for udviklingseffektivitet; mener, at de skal være udformet og administreret i fællesskab med partnerlandene for at sikre, at risici, ansvarsområder og fortjenester deles, er omkostningseffektive og har præcise udviklingsmål, regelmæssige delmål, klare regler for ansvarlighed og gennemsigtighed; 6. udtrykker tilfredshed med den rolle, som udenlandske private investeringer i udviklingslandene har med hensyn til at fremme indenlandsk udvikling; understreger endvidere vigtigheden af at fremme ansvarlige investeringer, som støtter lokale markeder og bidrager til at bekæmpe fattigdom; 7. støtter det arbejde, der udføres af sammenslutningen af europæiske udviklingsfinansieringsinstitutioner, idet medlemmerne stiller kapital til rådighed for virksomheder i udviklingslandene gennem direkte investeringer i virksomheder og indirekte ved at forpligte sig til at yde kapital til lokale forretningsbanker og privatkapital på nye markeder med fokus på mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme denne type programmer i sine finansierings- og samarbejdstiltag, eftersom den private sektor i udviklingslandene er af afgørende betydning; 8. opfordrer til, at der udvikles mere effektive gennemsigtigheds- og ansvarlighedsstandarder for EU-teknologivirksomheder i forbindelse med eksport af teknologier, der kan bruges til at krænke menneskerettighederne, understøtte korruption eller modarbejde EU's sikkerhedsinteresser; 9. understreger, at EU's handels-, investerings-, sikkerheds- og udviklingspolitikker er indbyrdes forbundne og har en direkte indvirkning på udviklingslandene; minder om, at artikel 208 i Lissabontraktaten fastsætter princippet om udviklingsvenlig politikkohærens, som kræver, at der tages hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i forbindelse med politikker, som kan forventes at berøre udviklingslandene, opfordrer til, at alle handels- og investeringspolitikker evalueres med hensyn til udviklingseffekten, navnlig med hensyn til universel adgang til varer og tjenesteydelser af almen interesse; understreger betydningen af at forbedre kapitlerne om bæredygtig udvikling i alle fremtidige bilaterale handelsaftaler med henblik på at medtage effektive rapporteringsordninger for den private sektor;

221 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/215 Torsdag den 14. april understreger, at det er nødvendigt at undersøge, hvordan den private sektor kan inddrages yderligere i den europæiske naboskabspolitik med henblik på at bidrage til at skabe økonomisk vækst og arbejdspladser i Europas naboskabsområde, f.eks. gennem udveksling af viden om, hvordan der kan skaffes adgang til kapital; 11. opfordrer Kommissionen til at fremme, støtte og finansiere offentligt-offentlige partnerskaber som første valg og til at medtage obligatoriske og offentligt tilgængelige forudgående konsekvensanalyser af fattigdom og sociale forhold i forbindelse med udviklingsprogrammer, der gennemføres i samarbejde med den private sektor; 12. opfordrer EU til at indføre formelle høringer med civilsamfundets organisationer og samfund, der direkte og indirekte berøres af udviklingsprojekter; 13. fremhæver det enorme potentiale for EU's merværdi i partnerskaber med den private sektor i tæt koordinering med dets medlemsstater og relevante internationale organisationer, hvoraf mange har en dokumenteret erfaring med at samarbejde med den private sektor; understreger, at en velfungerende markedsøkonomi, der er baseret på retsstatsprincippet, fortsat er en vigtig drivkraft for økonomisk og social udvikling, og at EU's udviklingspolitik bør afspejle dette; 14. glæder sig over»framework for Business Engagement with the United Nations«, som understreger, at en solid privat sektor, der leverer økonomisk vækst, er af afgørende betydning for så vidt angår virkeliggørelsen af målene for bæredygtig udvikling, og at den private sektor»yder vigtige bidrag til fælles økonomiske, sociale og miljømæssige fremskridt«; 15. glæder sig over inddragelsen af den private sektor i OECD's forum på højt plan om bistandseffektivitet; glæder sig navnlig over de initiativer, der i denne forbindelse iværksættes med henblik på at finde innovative måder, hvorpå der kan tilvejebringes flere midler til at skabe udvikling i den private sektor, og over den fælles erklæring fra Busan i 2011 om at»udvide og fremme offentligt og privat samarbejde med henblik på en bredt baseret, inklusiv og bæredygtig vækst«; 16. glæder sig over, at andelen af ubunden bilateral bistand har været konstant stigende, men udtrykker bekymring over de fortsatte formelle og uformelle former for bunden bistand ( 1 ); opfordrer EU og dets medlemsstater til at gennemføre det tilsagn, de gav i den europæiske konsensus om udvikling med henblik på at»fremme en yderligere afbinding af bistanden, der går videre end de eksisterende henstillinger fra OECD«; understreger det vækstskabende potentiale, der ligger i en yderligere afbinding af bistanden, som vil være til gavn for det lokale erhvervsliv i udviklingslandene; opfordrer til at øge den reelle hjælp (»real aid«) og til at opbygge bæredygtige/lokale værdikæder; opfordrer til yderligere styrkelse af lokale aktører og til at sætte fokus på at skabe bæredygtige regionale/lokale værdikæder; understreger vigtigheden af lokalt og regionalt ejerskab, partnerlandenes egne nationale strategier og reformdagsordener, inddragelsen af udviklingsprojekter og merværdien ved at sikre lokale forsyningskæder; mener, at udviklingspolitikken spiller en vigtig rolle i forbindelse med håndteringen af de grundlæggende årsager til de nuværende migrationsstrømme mod EU; 17. anerkender også, at retten for alle lande, især udviklingslande, til at indføre midlertidige restriktioner for kapitalbevægelser for at forhindre, at der opstår finansielle kriser som følge af kortvarige og volatile private finansielle strømme; opfordrer til, at begrænsninger til denne ret fjernes fra alle handels- og investeringsaftaler, herunder i WTO; 18. påpeger, at EU skal tage hensyn til adgangen i forbindelse med sin støtte til den private sektor, idet udelukkelsen af store dele af befolkningen, f.eks. personer med handicap fratager de private virksomheder et marked af ikke ubetydelig størrelse; Støtte til den lokale private sektor i udviklingslandene 19. minder om, at små og mellemstore virksomheder og mikrovirksomheder i udviklingslandene kan stå over for langt større lovgivningsmæssige byrder end dem, der i EU, og at de mangler retsbeskyttelse og ejendomsrettigheder og driver virksomhed i den volatile uformelle økonomi; understreger i denne forbindelse betydningen af tinglysningssystemer; understreger behovet for at fremme den lokale private sektor i udviklingslandene, f.eks. gennem adgang til finansiering og ved at fremme iværksætteri; opfordrer Kommissionen, andre donorer og udviklingsagenturer til at øge deres støtte til at opbygge kapaciteten i nationale SMV'er; ( 1 ) ActionAid (2005): Real Aid: An Agenda for Making Aid Work, s. 4.

222 C 58/216 DA Den Europæiske Unions Tidende Torsdag den 14. april opfordrer EU til at fremme nationalt ejede udviklingsstrategier for at udforme den private sektors bidrag til udviklingen ved at samarbejde med den private sektor i en udviklingsramme, der fokuserer på nationale kooperativer og SMV'er og mikrovirksomheder, navnlig små landbrugere, da de har det største potentiale for at skabe en retfærdig udvikling i landene; 21. understreger behovet for øget støtte til partnerskaber med udviklingslandene for at modernisere deres lovgivningsmæssige rammer ved at skabe et gunstigt klima for private initiativer og tilvejebringe mekanismer til støtte for virksomheder, og samtidig finde den rette balance mellem at skabe et gunstigt klima for investeringer og ved at beskytte offentlige interesser og miljøet gennem lovgivning; bemærker, at det er nødvendigt at fremme etableringen af pålidelige banksystemer og skatteforvaltninger i udviklingslande, der er i stand til at yde effektiv finansiel styring og forvaltning af offentlige og private midler; opfordrer partnerregeringerne til at indføre en udløbsklausul, hvorved unødvendige foranstaltninger kan annulleres; bemærker, at lovgivningen bør være genstand for konsekvensanalyser, der tager sigte på at evaluere negativ jobskabelse og trusler mod miljøstandarder; 22. opfordrer EU til at styrke udviklingslandenes kapacitet til at tilvejebringe indenlandske indtægter med henblik på at bekæmpe skatteunddragelse, korruption og ulovlige finansielle strømme, og navnlig for at gøre det muligt for de mindst udviklede lande og skrøbelige stater at opbygge mere effektive og stabile institutioner, bl.a. gennem udvikling af retfærdige og effektive skattesystemer; opfordrer med henblik herpå EU til at optrappe sin tekniske og finansielle bistand til udviklingslandene med henblik på at sikre en højere grad af gennemsigtighed og ansvarlighed; opfordrer EU og dets medlemsstater, alle relevante organisationer samt de udviklede lande og udviklingslande, der har undertegnet Busanpartnerskabet for effektivt udviklingssamarbejde fra 2011, til at overholde deres tilsagn om at styrke deres indsats for at bekæmpe korruption og ulovlige finansielle strømme; 23. opfordrer til, at Kommissionens GD DEVCO til at arbejde sammen med GD GROWTH for at genskabe regionale støttestrukturer for små og mellemstore virksomheder og mikrovirksomheder i udviklingslandene på grundlag af modellen for Enterprise Europe-netværket med henblik på at hjælpe dem med at blive lovlige, opnå adgang til finansiering og kapital, opnå markedsadgang og overvinde juridiske hindringer og støtte især styrkelse af formidlerorganisationer, der repræsenterer dem; understreger, at disse strukturer også med tiden kan blive muligheder for at indgå for lokale og regionale offentlig-private partnerskaber på områder, som varierer fra fødevareindustrien til erhvervsuddannelse og sundhedsprogrammer og dermed fremme kapacitetsopbygning, videnoverførsel og erfaringer og samling af lokale og internationale ressourcer; 24. gentager, at det er EU's ansvar at støtte et retfærdigt globalt skattesystem, som reelt indebærer, at der fastsættes obligatoriske krav om offentlig landeopdelt indberetning for multinationale selskaber, oprettelse af et offentligt register over de reelle ejere af virksomheder, truster og lignende retlige enheder og sikre, at den automatiske udveksling af skatteoplysninger og en retfærdig fordeling af beskatningsrettigheder, samtidig med at der forhandles skatte- og investeringsaftaler med udviklingslandene; mener endvidere, at udviklingsfinansieringsinstitutioner kun bør investere i virksomheder og fonde, der er villige til at offentliggøre oplysninger om egentligt ejerskab og rapportere deres årsregnskaber på landebasis; 25. minder om, at toldordninger er en væsentlig bestanddel af lovgivningsmæssige rammer, der er tilpasset til udvikling af fordele for den private sektor og jobskabelsen; bemærker imidlertid med bekymring, at økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er) tillader nedsættelse af toldsatser på import over et bredt spektrum af AVS-landenes økonomiske sektorer, mens fjernelse al told på EU-import betydeligt ville reducere toldindtægter i nogle tilfælde med op til % af de offentlige indtægter; opfordrer indtrængende EU til at udforme sin handelspolitik i overensstemmelse med princippet om udviklingsvenlig politikkohærens; 26. glæder sig over de 500 mio. EUR fra EIB s effektfinansieringsramme (IFE) under Cotonou-investeringsfaciliteten, der gør det muligt for EIB at intensivere sit engagement med den private sektor i mere risikobetonede områder og i mere udfordrende omgivelser; beklager nedskæringen i EIB s låneramme til Asien; understreger, at alle EIB's investeringer under Cotonou-investeringsfaciliteten bør afstemmes med nationalt ejede udviklingsstrategier i overensstemmelse med princippet om demokratisk ejerskab;

223 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/217 Torsdag den 14. april fremhæver, at der i skrøbelige stater og i lande efter en konflikt er større hindringer for udvikling i den private sektor end andre steder, og at dette kræver en mere målrettet tilgang med henblik på at forbedre investeringsklimaet og afskaffe hæmmende, forældet erhvervslovgivning aggressiv adfærd og det høje korruptionsniveau; anbefaler i denne forbindelse, at Kommissionen går i dialog med partnerlande og den private sektor i dialogen om politiske reformer for at overvinde den dybe mistillid mellem regeringerne og den private sektor, som traditionelt har eksisteret som følge af ineffektiv og uproduktiv adfærd, nepotisme og manglende legitimitet; 28. opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og udviklingslandene til at intensivere deres bestræbelser på at fremme kvinders økonomiske indflydelse og oprette støttemekanismer for kvindelige iværksættere; bemærker, at en opsparingsbaseret tilgang til den finansielle integration af kvinder har givet en række gode resultater; anbefaler en strategi for integration af kønsaspektet i alle partnerskabsprogrammer, kombineret med iværksætteruddannelse for kvinder, unge, personer med handicap og målrettede netværk for kvindelige business angels; opfordrer til, at der gives øget støtte til lokale kvindelige iværksættere, således at de bliver i stand til at drage fordel af væksten i den private sektor; anbefaler, at der vedtages foranstaltninger til at overvåge processen vedrørende kvinders økonomiske indflydelse, og bemærker, at indkomsten pr. indbygger ifølge IMF vil stige betydeligt, hvis kvinder på lige fod med mænd bidrog til arbejdsstyrken; Engagere europæiske og internationale virksomheder til at opnå bæredygtig udvikling 29. fremhæver, at potentialet i den private sektors bidrag til en langsigtet bæredygtig udvikling går videre end dens finansielle ressourcer, erfaring og ekspertise og omfatter den lokale etablering af værdikæder og distributionskanaler, som resulterer i jobskabelse, nedbringelse af fattigdom og uligheder, fremme af kvinders rettigheder og muligheder og miljømæssig bæredygtighed, øget rækkevidde og effektivitet og øget adgang til kommercielt tilgængelige og prismæssigt overkommelige produkter, tjenester og teknologi; opfordrer til, at EU i sin udviklingsindsats spiller en betydelig rolle i gennemførelsen af vedtagne internationale standarder såsom FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne og Den Internationale Arbejdsorganisations standarder, herunder samarbejde med virksomheder og investorer for at sikre overensstemmelse med de vejledende principper og OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder i deres forretningsaktiviteter og i deres forsyningskæder i udviklingslandene; 30. understreger, at arbejdsmarkedsdialog er afgørende for at sikre, at den private sektor reelt involverer sig i udvikling; understreger, at udviklingslandene har ansvar for at støtte en arbejdsmarkedsdialog mellem den private sektors arbejdsgivere og arbejdstagere og de nationale regeringer som en måde, hvorpå de kan forbedre god regeringsførelse og staternes stabilitet; opfordrer navnlig udviklingslandene til at sørge for, at arbejdsmarkedsdialogen også omfatter eksportforarbejdningszoner og industrielle klynger; 31. understreger, at den private sektor og især lokale SMV'er bør være en del af den politiske dialog sammen med alle andre udviklingspartnere med henblik på at lette den gensidige forståelse og administrere forventningerne og sikre effektivitet og gennemsigtighed; understreger i denne forbindelse den vigtige rolle, EU-delegationerne spiller i udviklingslandene som en platform for sådanne dialoger; fremhæver kooperativernes positive rolle som katalysatorer for en socialt inklusiv udvikling og deres kapacitet til at give forskellige samfundsgrupper flere beføjelser gennem beskæftigelse og indkomstskabelse; påpeger navnlig, at arbejdstagere har dannet fælles kooperativer og sammenslutninger i servicesektoren for at bidrage til deres selvstændige virksomhed i den uformelle økonomi, mens spare- og lånekooperativer i landdistrikterne giver adgang til banktjenester, der mangler i mange samfund og finansierer oprettelsen af små virksomheder og mikrovirksomheder; anerkender, at den private sektor omfatter aktører som f.eks. fairtrade-organisationer, sociale virksomheder, der har sociale og miljømæssige principper, som er en del af deres arbejde; opfordrer Kommissionen til at anerkende disse bestræbelser i dens arbejde om den private sektors rolle i forbindelse med udvikling; 32. opfordrer Kommissionen til at slå til lyd for forslaget fra investorer og andre interessenter om at støtte bindende regler for social, miljømæssig og menneskerettighedsrelateret rapportering fra virksomheder i overensstemmelse med EU's direktiv om ikkefinansiel rapportering, der indgår som et af de nye foreslåede FN-mål for bæredygtig udvikling;

224 C 58/218 DA Den Europæiske Unions Tidende Torsdag den 14. april opfordrer EU til at bidrage til at styrke og opbygge strukturer, netværk og institutioner af nationale aktører fra den private sektor, især mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder ved at gøre brug af deres rolle i nationale og regionale politikker; 34. understreger, at en af de vigtigste begrænsninger i øget privat deltagelse i udviklingslandene skyldes manglen på solide projekter som følge af svage retlige, institutionelle og finansielle rammer og håndhævelseskapaciteten samt midler til investeringsplanlægning og projektforberedelse; opfordrer til øget teknisk bistand til partnerlandenes offentlige virksomheder med henblik på at øge deres kapacitet til at påtage sig ansvaret for forvaltningen af OPP'er og kræve ejerskab ved processens afslutning; understreger nødvendigheden af, at den private sektor lægger op langsigtede investeringer for at skabe afkast, da de er afhængige af deres aktionærer, idet de ellers ville mangle den langsigtede vision, der er nødvendig for afkast i sociale sektorer, som er afgørende for den menneskelige udvikling; 35. bemærker, at den private deltagelse i infrastruktur i udviklingslandene er steget betydeligt fra 18 mia. USD i 1990 til 150 mia. USD i 2013; opfordrer til et fortsat engagement i denne henseende, idet det bemærkes, at den manglende adgang til infrastruktur er en alvorlig hindring for væksten i den private sektor, hvilket undergraver produktion og jobskabelse; 36. fremhæver det enorme potentiale for OPP'er på landbrugsområdet inden for en klart defineret retlig ramme for ejendomsrettigheder for at forhindre landgrabbing og sikring af ejendomsretten til jord og sikre øget og effektiv landbrugsproduktion; glæder sig over, at der i 2014 iværksattes et EU-program, der skal styrke jordforvaltningen i afrikanske lande; anbefaler, at EU og dets delegationer spiller en stadig større rolle i samarbejde med partnerregeringer samt EIB, Den Internationale Fond for Landbrugsudvikling (IFAD) og andre lignende organer for at engagere den private sektor til at udvikle markedsbaserede løsninger til landbrugets udfordringer; understreger behovet for at skabe finansielle incitamenter for at undgå udelukkelse af fattige afsides befolkningsgrupper og landbrugere, der dyrker afgrøder, som ikke er af nogen væsentlig erhvervsmæssig interesse, eller som sandsynligvis ikke vil være attraktive for agroindustriens partnere; understreger, at sikkerhedsforanstaltninger bør omfatte social og miljømæssig risikovurdering, høring af legitime repræsentanter for de berørte samfund med deres frie, forudgående og informerede samtykke til det pågældende projekt og juridisk støtte til disse samfund, hvis de har behov for det; anmoder Kommissionen om at følge projekter med overvågningsprocedurer og forhandle en revision af kontrakter i de tilfælde, hvor de har vist sig at være skadelige for den lokale befolkning; 37. fremhæver også de risici, der er forbundet med OPP'er inden for landbruget, herunder landgrabbing, hvilket skal forhindres; understreger betydningen af at fokusere bistanden på mindre landbrugere, navnlig kvinder; opfordrer Kommissionen til at knytte alle OPP'er inden for landbrugssektoren, der involverer EU-midler med omfattende foranstaltninger for at beskytte de mindre landbrugere, kvægnomader og andre sårbare brugere af jorden mod potentielle tab af adgang til jord eller vand; understreger, at sikkerhedsforanstaltninger bør omfatte social og miljømæssig risikovurdering som en betingelse for igangsættelse af det pågældende projekt og juridisk støtte til disse samfund, hvis de har behov for det; anbefaler, at projekter under G8's nye alliance erstattes med initiativer som led i det overordnede program for udvikling af landbruget i Afrika (CAADP); understreger, at økonomisk og social kompensation skal være bindende tilsagn, og at alternative udviklingsplaner altid bør tages i betragtning; 38. anbefaler, at EU fortsætter med at støtte projekter for vedvarende og grøn energi i udviklingslande, især i fjerntliggende landdistrikter på en bæredygtig måde; glæder sig over, at en af prioriteterne i EIB s IFE er investering i energi, der er almindeligt anerkendt som et nøgleelement i frigørelse af økonomisk vækst i Afrika; forventer, at innovative finansieringsinstrumenter fremmer den private sektors investeringer i vedvarende energi, energieffektivitet og adgang til energi; opfordrer også EIB og de europæiske udviklingsfinansieringsinstitutioner til at yde yderligere finansiering til investeringsprojekter til fordel for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer i Afrika i overensstemmelse med EU's tilsagn og forpligtelser i henhold til FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC); minder om, at der bør gives prioritet til små,decentrale, vedvarende energiprojekter uden for nettet for at sikre landdistrikterne adgang til energi og samtidig undgå mulige negative sociale og miljømæssige følger af store energiinfrastrukturer;

225 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/219 Torsdag den 14. april opfordrer indtrængende EU til at udvikle en robust lovramme baseret på kriterier for udviklingseffektivitet, inden for hvilken den private sektor skal fungere, herunder med henblik på fremme af langsigtede kontraktlige OPP'er; opfordrer indtrængende EU til at fremme OPP'er, hvis andre billige og mindre risikable finansieringsmuligheder ikke er tilgængelige, på grundlag af en omkostningseffektiv analyse; opfordrer EU til at gennemføre effektive sikringspolitikker for OPP-projekter for at sikre respekten for menneskerettighederne, herunder kvinders rettigheder; 40. glæder sig over de fremskridt, der er gjort for at samle offentlig-private midler til sundhedspleje og forbedret adgang til lægemidler og med henblik på i stigende grad at udnytte potentialet for teknologioverførsel i udviklingslandene; anbefaler, at EU bliver en facilitator for at åbne nye muligheder for samarbejde ud over adgang til medicin hen imod en reform af dårligt fungerende sundhedssystemer i udviklingslandene; understreger, at støtte til lokale SMV'er og industrivirksomheder kan blive styrket ikke blot ved hjælp af finansieringsinstrumenter, men også gennem teknologioverførsel, kapacitetsopbygning, udvikling af bæredygtige leverandører og forretningsforbindelser; 41. fremhæver, at det er vigtigt at lukke kløften mellem uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet i udviklingslandene; opfordrer Kommissionen til at fremme programmer og støtte offentlige-private partnerskaber, der inddrager alle berørte interessenter fra skoler, universiteter, uddannelsescentre og aktører i den private sektor med henblik på at tilbyde muligheder for uddannelse og erhvervsuddannelse, der er relevante på markedet; tilskynder til oprettelse af institutioner for tosporet erhvervsuddannelse, hvor unge, mens de følger et erhvervsfagligt lærlingeprogram med vægt på praktiske aspekter af et erhverv, også kan have teoretiske forelæsninger på specialiserede erhvervsfaglige skoler; 42. påpeger, at udvikling af regeringernes kapacitet som lovgivere skal styrkes, for at der med succes kan opnås bæredygtig udvikling; Principper for samarbejde med den private sektor 43. fremhæver, at inddragelse af erhvervslivet kræver en fleksibel tilgang, som ikke kun er skræddersyet på grundlag af de tilsigtede resultater, men også under hensyntagen til i hvilket omfang de lokale forhold er gunstige for private initiativer og investeringer; anbefaler en mere differentieret tilgang med hensyn til de mindst udviklede lande og skrøbelige stater; konstaterer, at investeringer og inddragelse af den private sektor i SDG-sektorer varierer meget på tværs af udviklingslandene; opfordrer donorerne til at give størstedelen af deres bistand til de mindst udviklede lande i form af gavebistand; 44. glæder sig over kriterierne i Kommissionens meddelelse om den private sektor og udvikling med hensyn til levering af direkte støtte til den private sektor; opfordrer til, at der etableres en klart defineret ramme for alle partnerskaber med den private sektor ved at gennemføre benchmarks som f.eks. tiltag rettet mod mikrovirksomheder, strategier for adgang til kredit og integration via beskæftigelse for dårligt stillede grupper, kvinder og unge, hvilket skal sikre overholdelse af princippet om udviklingsvenlig politikkohærens, principperne for udviklingseffektivitet og udviklingspolitiske mål, navnlig reduktion af fattigdom og ulighed; mener, at enhver beslutning om at fremme anvendelsen af OPP'er gennem blanding i udviklingslandene bør være baseret på en grundig vurdering af disse mekanismer i form af udviklingsmæssige indvirkninger, ansvarlighed og gennemsigtighed og på de konklusioner, der kan drages af tidligere erfaringer; 45. er bekymret over, at beskyttelsesforanstaltninger, der skal garantere målrettet anvendelse af offentlige finanser, ikke altid er på plads; understreger, at målbare resultatindikatorer, overvågnings- og evalueringsmekanismer skal være aftalt i den forberedende fase af projektet, samtidigt med at det sikres, at investeringerne er i overensstemmelse med de internationale standarder på menneskerettigheds-, social- og miljøområdet og gennemsigtighed, og at den private sektor betaler sin rimelige del af skatterne; understreger betydningen af risikovurdering, gældsbæredygtighed, gennemsigtighed og beskyttelse af investeringer; fremhæver betydningen af de nationale parlamenters og civilsamfundets formelle rådgivende og tilsynsførende rolle med hensyn til at sikre fuld ansvarlighed og gennemsigtighed; anbefaler, at effektiv adgang til klage og domstolsprøvelse og erstatning for ofrene for virksomhedernes misbrug bør findes i et udviklingsland, hvor et udviklingsprojekt gennemføres;

226 C 58/220 DA Den Europæiske Unions Tidende Torsdag den 14. april opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at virksomheder, der er involveret i udviklingspartnerskaber, er tilpasset SDG'er og overholder og respekterer principperne for virksomhedernes sociale ansvar (VSA); støtter kraftigt en effektiv og omfattende udbredelse og gennemførelse i og uden for EU af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, og understreger behovet for at træffe alle nødvendige politiske og lovgivningsmæssige foranstaltninger til at afhjælpe mangler i en effektiv gennemførelse af FN s vejledende principper, herunder vedrørende adgang til klage og domstolsprøvelse; anbefaler, at alle virksomheder, der opererer i udviklingslandene, sikrer en vis grad af gennemsigtighed i overensstemmelse med OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder, hvad angår overholdelse af menneskerettighederne, hvilket positivt bidrager til den sociale og miljømæssige velfærd i udviklingslandene, og samarbejder via partnerskaber med civilsamfundsorganisationer; fremhæver, at det er nødvendigt for medlemsstaterne at udarbejde nationale planer til gennemførelse af FN s vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder og OECD s due diligence-retningslinjer for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområder; 47. understreger, at det er nødvendigt, at EU's handels- og udviklingspolitik respekterer udviklingslandenes politiske og økonomiske råderum, navnlig i de mindst udviklede lande, til at opretholde centrale importafgifter, hvor det er nødvendigt, og lette skabelsen af kvalificerede og ordentlige arbejdspladser i den lokale fremstillings- og agroindustri, som kan fungere som katalysatorer for større national værditilvækst, industriel vækst, vækst i eksporten og diversificering, der er af central betydning for inklusiv økonomisk og social fremgang; opfordrer EU og dets medlemsstater til at fremme konkrete foranstaltninger, der sikrer, at multinationale virksomheder betaler skat i det land, hvor fortjenesten skabes, og til at fremme en effektiv landeopdelt rapportering fra den private sektors side for således at forbedre kapaciteten til at mobilisere indenlandske ressourcer og fremme fair konkurrence; 48. opfordrer EU til at støtte den igangværende proces med udarbejdelse af et under internationalt juridisk bindende FNinstrument for transnationale virksomheder og andre erhvervsvirksomheder i forbindelse med menneskerettigheder, da dette vil fremhæve de multinationale virksomheders forpligtelser på menneskerettighedsområdet samt virksomheders forpligtelser i forhold til staten og sikre, at der indføres effektive retsmidler for ofrene i tilfælde, hvor den nationale kompetence tydeligvis er ude af stand til at retsforfølge disse selskaber effektivt; 49. bifalder Kommissionens synspunkt om, at de strategiske søjler i ILO's dagsorden for anstændigt arbejde bør fremmes som et middel til at tackle uligheder og social udstødelse, særlig blandt de mest marginaliserede grupper, herunder kvinder, børn, ældre og personer med handicap; fremhæver behovet for, at virksomhederne støtter fair behandling af arbejdstagere og garanterer sikre og sunde arbejdsvilkår, social beskyttelse og arbejdsmarkedsdialog, samtidig med at der etableres et konstruktivt forhold mellem arbejdstagere, ledelse og kontrahenter; Vejen frem: Foranstaltninger, der skal træffes for at gøre den private sektor til en bæredygtig partner i udviklingspolitikken 50. opfordrer EU's institutioner og organer til at etablere en klar og struktureret, gennemsigtig og pålidelig ramme for partnerskaber og alliancer med den private sektor i udviklingslandene, og understreger, at det sideløbende med en øget rolle for den private sektor er vigtigt at udvikle passende sikkerhedsforanstaltninger og institutionelle kapaciteter; 51. opfordrer EU og dets medlemsstater til at udvikle en klar og konkret strategi for at sikre den private sektors tilpasning til de nationale regeringers og civilsamfundets udviklingsprioriteter i udviklingslandene; 52. opfordrer til, at der på EU-plan oprettes sektorspecifikke, multilaterale platforme, der samler den private sektor, civilsamfundsorganisationer, NGO er, tænketanke og partnerregeringer, donorer, kooperative organisationer, sociale virksomheder og andre interessenter for at overvinde forbeholdene og manglen på tillid mellem partnerne og finde en løsning på de udfordringer, som utilsigtet opstår i forbindelse med fælles interventioner i forbindelse med udviklingssamarbejde; understreger i denne forbindelse den vigtige rolle, som EU-delegationerne spiller i de respektive lande som formidlere af sådanne dialoger; bemærker, at Kommissionens forslag om at styrke de eksisterende mekanismer, som f.eks. det politiske forum for udvikling, er et skridt i den rigtige retning;

227 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/221 Torsdag den 14. april anerkender Revisionsrettens anbefaling om, at Kommissionen klart dokumenterer den finansielle og udviklingsmæssige additionalitet af EU s støtte til blandede projekter; støtter Kommissionens hensigt om at udvide anvendelsesområdet for blanding til at omfatte andre områder end infrastruktur såsom bæredygtigt landbrug, sociale sektorer og udvikling af den lokale private sektor, såfremt Kommissionen dokumenterer dette; insisterer dog på, at alle blandingsoperationer skal være i fuld overensstemmelse med principperne for udviklingseffektivitet, herunder ejerskab, ansvarlighed og gennemsigtighed, idet det sikres, at de forfølger SDG'erne; opfordrer Kommissionen til at evaluere mekanismen til blanding af lån og tilskud og til at styrke dens forvaltningskapacitet for så vidt angår blanding af projekter som anbefalet af Revisionsretten; opfordrer Kommissionen til at demokratisere forvaltningen af EU-platformen for blanding og de regionale blandingsfaciliteter ved korrekt at inddrage alle relevante aktører på lokalt plan, herunder partnerregeringer, nationale parlamenter, den private sektors aktører, fagforeninger og lokalsamfund; opfordrer indtrængende Kommissionen til at styrke kriterierne for etablering af støtteforanstaltninger og fastsættelse af deres beløb og at præcisere merværdien af blanding i de enkelte projekter; 54. opfordrer til en udvidelse af EIB's nuværende eksterne lånemandat med henblik på at øge dens rolle i opnåelsen af bæredygtig udvikling og navnlig til at tage mere aktivt del i den nye strategi for den private sektor gennem blanding, samfinansiering af projekter og udvikling af den lokale private sektor; opfordrer desuden til øget gennemsigtighed og ansvarlighed i partnerskaber og projekter i forbindelse med EIB; minder om, at EIB-finansieringstransaktioner, der gennemføres i udviklingslandene via EU-garantien over for EIB, bør som deres primære mål have at nedbringe og på lang sigt udrydde fattigdom; opfordrer EIB og medlemsstaternes andre udviklingsfinansieringsinstitutioner til at sikre, at virksomheder, der modtager støtte, ikke deltager i skatteunddragelse; 55. opfordrer Kommissionen til at sikre, at partnerskaber og lån til den private sektor med lavindkomstlande og skrøbelige stater er forbundet med direkte tilskud til civilsamfundsorganisationer og bringes på linje med de pågældende landes udviklingsprioriteter for at sikre borgernes engagement og inddrage processer med flere interessenter blandt civilsamfundsorganisationer, lokale myndigheder og fagforeninger; 56. opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle EU-delegationer har uddannet og kvalificeret personale, der aktivt er forberedt til at fremme og gennemføre partnerskaber med aktører i den private sektor; bemærker, at tilsagnet om at fremskynde samplacering af EIB s kontorer med EU-delegationer er et skridt i den rigtige retning; opfordrer Kommissionen til at anvende bedste praksis på området i medlemsstaterne, hvis ambassader normalt er»første kontaktpunkt«for den private sektors aktører; 57. opfordrer til et stærkere engagement fra Kommissionens side, når det drejer sig om at udnytte dens politiske vægt og fremme dialogmuligheder med partnerregeringer og lokale myndigheder for at fremme en større og mere positiv interaktion med den private sektor; fremhæver, at landestrategipapirer, nationale vejledende programmer og budgetstøtte kan være de mest værdifulde redskaber til at bane vejen frem for reformer af erhvervslivet i partnerlandene og fremme den indenlandske industrialisering; anbefaler, at EU støtter UNCTAD s handlingsplan for investeringer i SDG er; henleder opmærksomheden på, at udformningen, struktureringen og gennemførelsen af OPP er stadig er en udfordrende og kompleks indsats, og at deres succes ligeledes er afhængig af det gunstige miljø, de opererer i; 58. understreger, at ansvaret for en effektiv fælles indsats ikke kun ligger hos donorerne og de involverede virksomheder, men også hos partnerregeringerne; opfordrer EU til at arbejde på at styrke kapacitetsopbygningen i partnerlandene for at vurdere, hvornår der skal deltages i OPP-projekter; understreger, at god regeringsførelse, retsstatsprincippet, en ramme for reform af erhvervslivet, foranstaltninger til bekæmpelse af korruption, forvaltning af de offentlige finanser og effektive offentlige institutioner er afgørende for investeringer, innovation og udvikling af den private sektor;

228 C 58/222 DA Den Europæiske Unions Tidende Torsdag den 14. april kræver øget fokus på at forbedre donorkoordinationen og den fælles programmering samt stor fokus på opnåelse af målbare resultater og udviklingsresultater for at maksimere virkningen af EU s udviklingspolitik og sikre fuld ansvarlighed for udgifterne til udviklingsbistand; o o o 60. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet næstformanden for Kommissionen/ Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, FN's generalsekretær, UNCTAD, UNIDO og højniveaupanelet om udviklingsdagsordenen efter 2015.

229 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/223 II (Meddelelser) Tirsdag den 12. april 2016 MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-PARLAMENTET P8_TA(2016)0099 Anmodning om ophævelse af Hermann Winklers immunitet Europa-Parlamentets afgørelse af 12. april 2016 om anmodning om ophævelse af Hermann Winklers immunitet (2016/2000(IMM)) (2018/C 058/24) Europa-Parlamentet, der henviser til anmodning af 25. september 2015 om ophævelse af Hermann Winklers immunitet, som er fremsendt af anklagemyndigheden i Leipzig i forbindelse med en forundersøgelse angående en trafikulykke (ref. 600 AR 3037/15), og hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 14. december 2015, der henviser til, at Hermann Winkler har givet afkald på retten til at blive hørt, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 5, der henviser til artikel 8 og 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet, der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 12. maj 1964, 10. juli 1986, 15. og 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011 og 17. januar 2013 ( 1 ), der henviser til artikel 46 i den tyske grundlov (Grundgesetz), der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9, der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0062/2016), A. der henviser til, at anklagemyndigheden i Leipzig (Tyskland) har anmodet om ophævelse af medlem af Europa- Parlamentet Hermann Winklers parlamentariske immunitet i forbindelse med indledning af en efterforskning angående en påstået lovovertrædelse; ( 1 ) Domstolens dom af 12. maj 1964, Wagner mod Fohrmann og Krier, 101/63, ECLI:EU:C:1964:28; Domstolens dom af 10. juli 1986, Wybot mod Faure m.fl., 149/85, ECLI:EU:C:1986:310; Rettens dom af 15. oktober 2008, Mote mod Parlamentet, T-345/05, ECLI:EU:T:2008:440; Domstolens dom af 21. oktober 2008, Marra mod De Gregorio og Clemente, C-200/07 og C-201/07, ECLI: EU:C:2008:579; Rettens dom af 19. marts 2010, Gollnisch mod Parlamentet, T-42/06, ECLI:EU:T:2010:102; Domstolens dom af 6. september 2011, Patriciello, C-163/10, ECLI:EU:C:2011:543; Rettens dom af 17. januar 2013, Gollnisch mod Parlamentet, T-346/11 og T-347/11, ECLI:EU:T:2013:23.

230 C 58/224 DA Den Europæiske Unions Tidende Tirsdag den 12. april 2016 B. der henviser til, at, medlemmerne i henhold til artikel 9 i protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling; C. der henviser til, at et medlem i henhold til artikel 46, stk. 2, i den tyske grundlov (Grundgesetz) ikke uden Forbundsdagens samtykke kan drages til ansvar for en strafbar handling, medmindre han er grebet på fersk gerning eller i løbet af den følgende dag; D. der henviser til, at anmodningen vedrører en forundersøgelse angående en alvorlig trafikulykke, der fandt sted den 23. september 2015, og som Hermann Winkler var involveret i; E. der henviser til, at straffesagen ikke vedrører meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af hvervet som medlem af Europa-Parlamentet som omhandlet i artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter; F. der henviser til, at der på baggrund af de oplysninger, som udvalget er i besiddelse af, ikke er grund til at formode, at sagen er indledt med den hensigt at skade medlemmets politiske virksomhed (fumus persecutionis); G. der henviser til, at den påståede lovovertrædelse således klart ikke har nogen forbindelse med Hermann Winklers position som medlem af Europa-Parlamentet; H. der henviser til, at den parlamentariske immunitet derfor bør ophæves i den omhandlede sag; 1. vedtager at ophæve Hermann Winklers immunitet; 2. pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til de tyske myndigheder og Hermann Winkler.

231 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/225 III (Forberedende retsakter) Tirsdag den 12. april 2016 EUROPA-PARLAMENTET P8_TA(2016)0094 Ordninger for varer med oprindelse i bestemte AVS-lande ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. april 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om anvendelse af de ordninger for varer med oprindelse i bestemte lande i gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS), der er fastlagt i aftaler om indgåelse af økonomiske partnerskabsaftaler eller i aftaler, som fører til indgåelse af økonomiske partnerskabsaftaler (omarbejdning) (COM(2015)0282 C8-0154/ /0128(COD)) (Almindelig lovgivningsprocedure omarbejdning) (2018/C 058/25) Europa-Parlamentet, der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2015)0282), der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0154/2015), der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der henviser til udtalelse af 8. oktober 2015 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg ( 1 ), der henviser til den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter ( 2 ), der henviser til skrivelse af 16. september 2015 fra Retsudvalget til Udvalget om International Handel, jf. forretningsordenens artikel 104, stk. 3, der henviser til forretningsordenens artikel 104 og 59, der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel (A8-0010/2016), A. der henviser til, at forslaget ifølge den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ikke indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne i selve forslaget, og at det, hvad angår de uændrede bestemmelser i de tidligere retsakter sammen med de nævnte ændringer, udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende retsakter uden indholdsmæssige ændringer; 1. vedtager sin holdning ved førstebehandling, hvormed Kommissionens forslag overtages, under hensyntagen til henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen; ( 1 ) EUT C 32 af , s. 23. ( 2 ) EFT C 77 af , s. 1.

232 C 58/226 DA Den Europæiske Unions Tidende Tirsdag den 12. april anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; 3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. P8_TC1-COD(2015)0128 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 12. april 2016 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/ om anvendelse af de ordninger for varer med oprindelse i bestemte lande i gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS), der er fastlagt i aftaler om indgåelse af økonomiske partnerskabsaftaler eller i aftaler, som fører til indgåelse af økonomiske partnerskabsaftaler (omarbejdning) (Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2016/1076.)

233 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/227 P8_TA(2016)0095 Fiskeripartnerskabsaftale med Danmark og Grønland: fiskerimuligheder og den finansielle modydelse *** Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. april 2016 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og den danske regering og det grønlandske landsstyre på den anden side (11634/2015 C8-0377/ /0152(NLE)) (Godkendelse) (2018/C 058/26) Tirsdag den 12. april 2016 Europa-Parlamentet, der henviser til udkast til Rådets afgørelse (11634/2015), der henviser til udkast til protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og den danske regering og det grønlandske landsstyre på den anden side (11633/2015), der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 43 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), og stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0377/2015), der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, og artikel 108, stk. 7, der henviser til henstilling fra Fiskeriudvalget og udtalelser fra Udviklingsudvalget og fra Budgetudvalget (A8-0067/ 2016), 1. godkender indgåelsen af protokollen; 2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Grønlands regering og parlament.

234 C 58/228 DA Den Europæiske Unions Tidende Tirsdag den 12. april 2016 P8_TA(2016)0096 Aftale mellem EU og Macao om visse aspekter af lufttrafik *** Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. april 2016 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen om visse aspekter af lufttrafik mellem Den Europæiske Union og regeringen for Folkerepublikken Kinas særlige administrative region Macao (05255/2014 C8-0040/ /0015(NLE)) (Godkendelse) (2018/C 058/27) Europa-Parlamentet, der henviser til udkast til Rådets afgørelse (05255/2014), der henviser til udkast til aftale mellem Den Europæiske Union og regeringen for Folkerepublikken Kinas særlige administrative region Macao om visse aspekter af lufttrafik (08179/2012), der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 100, stk. 2, artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), og artikel 218, stk. 8, første afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0040/2015), der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, artikel 99, stk. 2, og artikel 108, stk. 7, der henviser til henstilling fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0072/2016), 1. godkender indgåelsen af aftalen; 2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og til regeringen for Folkerepublikken Kinas særlige administrative region Macao.

235 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/229 P8_TA(2016)0097 Minimumsnormalsatsen for moms * Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. april 2016 om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår varigheden af forpligtelsen til at overholde et minimumsniveau for normalsatsen (COM(2015)0646 C8-0009/ /0296(CNS)) (Særlig lovgivningsprocedure høring) (2018/C 058/28) Tirsdag den 12. april 2016 Europa-Parlamentet, der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2015)0646), der henviser til artikel 113 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0009/2016), der henviser til forretningsordenens artikel 59, der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0063/2016), 1. godkender Kommissionens forslag som ændret; 2. beklager, at Kommissionen har offentliggjort sit forslag så sent, at anvendelsen af normalsatsen for moms vil have tilbagevirkende kraft; 3. opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; 4. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt; 5. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad; 6. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. Ændring 1 Forslag til direktiv Artikel 1 nr. 1 Direktiv 2006/112/EF Artikel 97 Kommissionens forslag Fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2017 må normalsatsen ikke være mindre end 15 %. Ændring Fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2018 må normalsatsen ikke være mindre end 15 %.

236 C 58/230 DA Den Europæiske Unions Tidende Tirsdag den 12. april 2016 P8_TA(2016)0098 Aftale om strategisk samarbejde mellem Den Føderative Republik Brasilien og Europol * Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. april 2016 om udkast til Rådets gennemførelsesafgørelse om godkendelse af Den Europæiske Politienheds (Europols) indgåelse af aftalen om strategisk samarbejde mellem Den Føderative Republik Brasilien og Europol (13980/2015 C8-0010/ /0801(CNS)) (Høring) (2018/C 058/29) Europa-Parlamentet, der henviser til Rådets udkast (13980/2015), der henviser til artikel 39, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union som ændret ved Amsterdamtraktaten, og artikel 9 i protokol nr. 36 om overgangsbestemmelser, i henhold til hvilken Rådet hørte Parlamentet (C8-0010/2016), der henviser til Rådets afgørelse 2009/371/RIA af 6. april 2009 om oprettelse af Den Europæiske Politienhed (Europol) ( 1 ), særlig artikel 23, stk. 2, der henviser til Rådets afgørelse 2009/934/RIA af 30. november 2009 om vedtagelse af gennemførelsesbestemmelserne vedrørende Europols forbindelser med partnere, herunder udveksling af personoplysninger og klassificerede informationer ( 2 ), særlig artikel 5 og 6, der henviser til Rådets afgørelse 2009/935/RIA af 30. november 2009 om fastsættelse af listen over de tredjelande og organisationer, hvormed Europol skal indgå aftaler ( 3 ), der henviser til forretningsordenens artikel 59 og artikel 50, stk. 1, der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0070/2016), 1. godkender Rådets udkast; 2. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt; 3. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad; 4. opfordrer Kommissionen til efter ikrafttrædelsen af den nye Europolforordning (2013/0091(COD)) at evaluere bestemmelserne i samarbejdsaftalen; opfordrer Kommissionen til at informere Parlamentet og Rådet om resultaterne af denne evaluering og, hvis det er hensigtsmæssigt, at fremsætte en henstilling om tilladelse til at indlede en international genforhandling af aftalen; 5. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til Europol. ( 1 ) EUT L 121 af , s. 37. ( 2 ) EUT L 325 af , s. 6. ( 3 ) EUT L 325 af , s. 12.

237 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/231 P8_TA(2016)0101 Avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. april 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om zootekniske og genealogiske betingelser for handel med og import til Unionen af avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra (COM(2014)0005 C7-0032/ /0032(COD)) (Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling) (2018/C 058/30) Tirsdag den 12. april 2016 Europa-Parlamentet, der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2014) /0032(COD)), der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2014) /0033(COD)), der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 42 og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0032/2014), der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der henviser til udtalelse af 25. marts 2014 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg ( 1 ), efter høring af Regionsudvalget, der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 18. december 2015 forpligtede sig til at godkende Europa- Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der henviser til forretningsordenens artikel 59, der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0288/2015), 1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; 2. er af den opfattelse, at på grund af indarbejdelsen af indholdet i Kommissionens forslag COM(2014)0004 i denne holdning, bortfalder lovgivningsprocedure 2014/0033(COD); 3. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; 4. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. P8_TC1-COD(2014)0032 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 12. april 2016 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/ om zootekniske og genealogiske betingelser for avl, handel med og indførsel til Unionen af racerene avlsdyr, hybridavlssvin og avlsmateriale herfra og om ændring af forordning (EU) nr. 652/2014, Rådets direktiv 89/608/EØF og 90/425/EØF og ophævelse af visse retsakter på området for dyreavl (»dyreavlsforordning«) (Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2016/1012.) ( 1 ) EUT C 226 af , s. 70.

238 C 58/232 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 13. april 2016 P8_TA(2016)0111 Mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: ansøgning EGF/ 2015/009 SE/Volvo Trucks Europa-Parlamentets beslutning af 13. april 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (ansøgning fra Sverige EGF/2015/009 SE/Volvo Trucks) (COM(2016)0061 C8-0033/ /2022(BUD)) (2018/C 058/31) Europa-Parlamentet, der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0061 C8-0033/2016), der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen ( ) og ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006 ( 1 ) (EGF-forordningen), der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene ( 2 ), særlig artikel 12, der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning ( 3 ) (IIA af 2. december 2013), særlig punkt 13, der henviser til trepartsproceduren, jf. punkt 13 i IIA af 2. december 2013, der henviser til skrivelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, der henviser til skrivelse fra Regionaludviklingsudvalget, der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0077/2016), A. der henviser til, at Unionen har oprettet lovgivnings- og budgetmæssige instrumenter, der skal yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene eller den globale finansielle og økonomiske krise, og hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet; B. der henviser til, at Unionens økonomiske støtte til afskedigede arbejdstagere bør være dynamisk og stilles til rådighed så hurtigt og effektivt som muligt, med henblik på at lette omfordeling og reintegration af afskedigede arbejdstagere, i overensstemmelse med den fælleserklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, der blev vedtaget under samrådsmødet den 17. juli 2008, og under behørig hensyntagen til IIA af 2. december 2013 i forbindelse med vedtagelsen af afgørelser om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF); C. der henviser til, at vedtagelsen af EGF-forordningen afspejler den aftale, der er indgået mellem Parlamentet og Rådet om at genindføre kriseanvendelseskriteriet, fastlægge Unionens økonomiske støtte til 60 % af de samlede anslåede omkostninger ved de foreslåede foranstaltninger, øge effektiviteten af behandlingen af EGF-ansøgninger i Kommissionen og af Parlamentet og Rådet ved at forkorte perioden for vurdering og godkendelse, udvide omfanget af støtteberettigede aktioner og modtagere ved at inkludere selvstændige erhvervsdrivende og unge og yde støtte til incitamenter til virksomhedsetablering; ( 1 ) EUT L 347 af , s ( 2 ) EUT L 347 af , s ( 3 ) EUT C 373 af , s. 1.

239 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/233 Onsdag den 13. april 2016 D. der henviser til, at Sverige har indgivet ansøgning EGF/2015/009 SE/Volvo Trucks om økonomisk EGF-støtte som følge af afskedigelser i den økonomiske sektor, som er klassificeret under NACE rev. 2, hovedgruppe 29 (Fremstilling af motorkøretøjer og påhængsvogne), og hos producenter i efterfølgende produktionsled, hovedsagelig lokaliseret i NUTS 2-regionen SE33 (Övre Norrland), og at 500 af de afskedigede arbejdstagere ud af de i alt 647 afskedigede arbejdstagere, som er berettiget til EGF-støtte, forventes at deltage i foranstaltningerne; der henviser til, at 470 af disse arbejdstagere blev afskediget i Volvo Group Truck Operation EMEA efter afskedigelser i anlægget i Umeå, og 177 andre hos fire leverandører og producenter i efterfølgende produktionsled (IL Logistics AB, Lemia, Caverion og Isringhausen); E. der henviser til, at de svenske myndigheder indgav ansøgningen med henvisning til interventionskriterierne i artikel 4, stk. 1, litra a), i EGF-forordningen, som forudsætter mindst 500 afskedigelser af arbejdstagere i løbet af en fire måneders referenceperiode i en virksomhed i en medlemsstat, inklusive arbejdstagere, der er blevet afskediget hos leverandører eller producenter i efterfølgende produktionsled, og/eller selvstændige, hvis aktivitet er ophørt; F. der henviser til, at det er medlemsstaterne, der har ansvaret for finanskontrollen, for så vidt angår de aktioner, der modtager støtte fra EGF, jf. artikel 21, stk. 1, i EGF-forordningen; 1. er enig med Kommissionen i, at betingelserne i artikel 4, stk. 1, litra a), i EGF-forordningen er opfyldt, og at Sverige derfor er berettiget til en økonomisk støtte på EUR i henhold til nævnte forordning, hvilket svarer til 60 % af de samlede omkostninger på EUR; 2. bemærker, at de svenske myndigheder indgav ansøgningen om økonomisk støtte fra EGF den 16. september 2015, og at vurderingen heraf blev afsluttet af Kommissionen den 16. februar 2016 og meddelt Parlamentet den samme dag; 3. beklager, at Kommissionen ikke var i stand til at overholde fristen for afslutningen af vurderingen af denne ansøgning på grund af en ekstraordinær mangel på personale; minder om, at støtten i støttemodtagernes interesse bør stilles til rådighed så hurtigt og effektivt som muligt; opfordrer medlemsstaterne og de EU-institutioner, der er inddraget i beslutningstagningsprocessen i forbindelse med EGF, til at gøre deres bedste for at begrænse behandlingstiden og forenkle procedurerne, således at afgørelser om mobilisering af EGF kan vedtages gnidningsløst og hurtigt; 4. bemærker, at fremstillingen af erhvervskøretøjer ikke længere er domineret af europæiske og nordamerikanske producenter som følge af nyligt opståede asiatiske lastvognsproducenter; påpeger, at produktionen af tunge lastvogne i Unionen faldt i 2014, og at eksporten af tunge erhvervskøretøjer og busser udviste en nedgang (på 6,3 mia. EUR eller - 11 %), mens den samlede import af erhvervskøretøjer til Unionen steg (+10 %); bemærker, at lastvognsindustrien har fundet det vanskeligt at tackle betydelige ændringer og behovet for justeringer, samtidig med at den er blevet mere og mere global; bemærker, at de svenske myndigheder anfører, at den delvise udflytning af Volvo Umeå-enheden skyldes behovet for at øge effektiviteten og mindske omkostningerne for at leve op til den eksisterende og den forventede globale konkurrence som et led i Volvos optimeringsprogram; 5. påpeger, at afskedigelserne er en udfordring for Västerbotten len (hvor Umeå er hovedby), idet jobmulighederne i regionen gælder højt kvalificeret personale, mens de fleste af de arbejdstagere, der er tiltænkt støtte, kun har uddannelse på sekundærtrinnet; bemærker, at der i ansøgningen henvises til en nylig rapport, hvori det hævdes, at der vil være behov for nye arbejdstagere i Västerbotten len; glæder sig over foranstaltningerne for arbejdstagere, der har brug for specialiseret uddannelse; 6. opfordrer medlemsstaterne til sammen med arbejdsmarkedets parter at udarbejde strategier til at foregribe de forventede ændringer på arbejdsmarkedet og til at beskytte job og kvalifikationer i EU på grundlag af omfattende handelskonsekvensanalyser foretaget af Kommissionen for hver enkelt handelsaftale; 7. bemærker, at unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er), ikke er medtaget i ansøgningen, da den pågældende region ikke er berettiget til en sådan intervention under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet;

240 C 58/234 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 13. april glæder sig over, at de svenske myndigheder besluttede at sætte de individualiserede tilbud til de berørte arbejdstagere i værk den 30. januar 2015, længe før den endelige afgørelse om bevilling af EGF-støtte til den foreslåede samordnede pakke; 9. bemærker, at Sverige planlægger ni typer foranstaltninger for de afskedigede arbejdstagere, der er omfattet af denne ansøgning: i) en grundig vurdering og individuel planlægning, ii) forskellige jobsøgningsaktiviteter og vejledning, iii) motivation og sundhedsforanstaltninger, iv) fremme af iværksætterkultur og virksomhedsetablering, v) almen og erhvervsfaglig uddannelse, vi) validering af kompetencer, vii) hjælp til jobsøgning med private tjenesteudbydere, viii) rejseudgifter og de dermed forbundne omkostninger, ix) jobsøgningstilskud. 10. glæder sig over foranstaltningerne rettet mod arbejdstagernes motivation og sundhed; mener, at sådanne foranstaltninger er nødvendige for at styrke motivationen og yde bistand til de personer, hvis helbred har taget skade af at blive afskediget; påskønner endvidere foranstaltningerne til validering af deltagernes kompetencer; 11. bemærker det store beløb, der skal bruges på tilskud og incitamenter; bemærker også, at finansieringen af disse foranstaltninger er begrænset til maksimalt 35 % af de samlede omkostninger til den samordnede pakke af individualiserede foranstaltninger, som fastsat i EGF-forordningen, og at de pågældende foranstaltninger er betinget af, at de modtagere, der er tiltænkt støtte, deltager aktivt i jobsøgnings- eller uddannelsesaktiviteter; 12. afventer et svar fra Kommissionen, som bekræfter, at det foreslåede jobsøgningstilskud ikke erstatter medlemsstaternes forpligtelse til med hensyn til aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger eller socialsikringsforanstaltninger; forventer endvidere en analyse af komplementariteten mellem de foranstaltninger, der støttes af EGF; 13. bemærker, at den samordnede pakke af individualiserede tilbud er blevet udarbejdet i samråd med støttemodtagerne og deres repræsentanter samt de lokale aktører; 14. minder om, at den samordnede pakke af individualiserede tilbud i overensstemmelse med artikel 7 i EGFforordningen bør udformes på en måde, der tager højde for fremtidige arbejdsmarkedsperspektiver og efterspurgte færdigheder, og være forenelig med overgangen til en ressourceeffektiv og bæredygtig økonomi; 15. minder om vigtigheden af at forbedre alle arbejdstageres beskæftigelsesegnethed ved hjælp af tilpassede uddannelsestilbud og anerkendelse af færdigheder og kompetencer opnået gennem hele arbejdstagerens arbejdsliv; forventer, at uddannelsestilbuddene i den samordnede pakke ikke blot skræddersys til de afskedigede arbejdstageres behov, men også til det faktiske erhvervsklima og erhvervssektorens fremtidsudsigter; 16. anmoder Kommissionen om i fremtidige forslag at konkretisere de sektorer, hvori arbejdstagerne forventes at finde beskæftigelse, og om den tilbudte uddannelse er tilpasset de fremtidige økonomiske udsigter og arbejdsmarkedets behov i de regioner, som er berørt af afskedigelserne; 17. understreger, at de svenske myndigheder bekræfter, at de støtteberettigede aktioner ikke modtager støtte fra andre EU-finansieringsinstrumenter; gentager sin opfordring til Kommissionen om at fremlægge en sammenlignende vurdering af disse oplysninger i sine årsberetninger for at sikre fuld overholdelse af de eksisterende forordninger og sikre, at der ikke kan finde nogen overlapning sted mellem EU-finansierede tjenester; 18. bemærker, at fremstilling af motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne til dato har været genstand for 22 EGFansøgninger, inklusive denne ansøgning, hvoraf 12 var baseret på handelsrelateret globalisering og 10 på den globale finansielle og økonomiske krise;

241 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/ opfordrer Kommissionen til nøje at vurdere tilfælde, hvor der anmodes om støtte fra EGF i forbindelse med afskedigelser som følge af virksomheders udflytningsstrategier, og sikre, at de pågældende virksomheder fuldt ud har overholdt deres forpligtelser over for de afskedigede arbejdstagere i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, og at EGF anvendes som en supplerende foranstaltning; 20. gentager, at støtte fra EGF ikke må erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller foranstaltninger, der er rettet mod omlægning af virksomheder eller sektorer; 21. påskønner den forbedrede procedure, som Kommissionen har indført efter Parlamentets anmodning om hurtigere frigivelse af tilskuddene; noterer sig det tidspres, som den nye tidsplan indebærer, og den potentielle indvirkning på effektiviteten af sagsbehandlingen; 22. minder Kommissionen om dens ansvar for og forpligtelse til inden for rimelig tid at tilvejebringe detaljerede oplysninger, der bekræfter, at det foreslåede jobsøgningstilskud ikke erstatter medlemsstaternes forpligtelse til med hensyn til aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger eller socialsikringsforanstaltninger, og en detaljeret analyse, der viser komplementariteten mellem de pågældende EGF-foranstaltninger; 23. anmoder Kommissionen om at sikre aktindsigt i alle dokumenter vedrørende EGF-sager; 24. godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning; 25. pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende; 26. pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen. Onsdag den 13. april 2016

242 C 58/236 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 13. april 2016 BILAG EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (ansøgning fra Sverige EGF/2015/ 009 SE/Volvo Trucks) (Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2016/618).

243 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/237 P8_TA(2016)0112 Mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: EGF/2016/000 TA 2016/Teknisk bistand på Kommissionens initiativ Europa-Parlamentets beslutning af 13. april 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF/2016/000 TA 2016 Teknisk bistand på Kommissionens initiativ) (COM(2016)0078 C8-0095/ /2025(BUD)) (2018/C 058/32) Onsdag den 13. april 2016 Europa-Parlamentet, der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0078 C8-0095/2016), der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen ( ) og ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006 ( 1 ) (EGF-forordningen), der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene ( 2 ), særlig artikel 12, der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning ( 3 ) (IIA af 2. december 2013), særlig punkt 13, der henviser til sin beslutning af 24. juni 2015 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 13 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2015/000 TA 2015 Teknisk bistand på Kommissionens initiativ) ( 4 ), der henviser til trepartsproceduren, jf. punkt 13 i IIA af 2. december 2013, der henviser til skrivelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0078/2016), A. der henviser til, at Unionen har oprettet lovgivnings- og budgetmæssige instrumenter, der skal yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene eller den globale finansielle og økonomiske krise, og hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet; B. der henviser til, at Unionens støtte til afskedigede arbejdstagere bør være dynamisk og stilles til rådighed så hurtigt og effektivt som muligt i overensstemmelse med den fælleserklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, der blev vedtaget under samrådsmødet den 17. juli 2008, og under behørig hensyntagen til IIA af 2. december 2013 i forbindelse med vedtagelsen af afgørelser om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF); ( 1 ) EUT L 347 af , s ( 2 ) EUT L 347 af , s ( 3 ) EUT C 373 af , s. 1. ( 4 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0237.

244 C 58/238 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 13. april 2016 C. der henviser til, at vedtagelsen af EGF-forordningen afspejler den aftale, der er indgået mellem Parlamentet og Rådet om at genindføre kriseanvendelseskriteriet, øge Unionens økonomiske støtte til 60 % af de anslåede samlede omkostninger ved de foreslåede foranstaltninger, øge effektiviteten af behandlingen af EGF-ansøgninger i Kommissionen og af Parlamentet og Rådet ved at forkorte perioden for vurdering og godkendelse, udvide omfanget af støtteberettigede aktioner og modtagere ved at inkludere selvstændige erhvervsdrivende og unge og yde støtte til incitamenter til virksomhedsetablering; D. der henviser til, at det maksimale årlige budget for EGF er på 150 mio. EUR (2011-priser), og der henviser til, at ifølge artikel 11, stk. 1, i EGF-forordningen, kan 0,5 % af dette beløb (dvs EUR i 2016) stilles til rådighed til teknisk bistand på Kommissionens initiativ til at finansiere forberedelse, overvågning, dataindsamling og oprettelse af en videnbase, administrativ og teknisk støtte, oplysnings- og kommunikationsaktiviteter samt aktiviteter vedrørende revision, kontrol og evaluering, der er nødvendige for at gennemføre EGF-forordningen; E. der henviser til, at Europa-Parlamentet gentagne gange har understreget Globaliseringsfondens betydning som et EUinstrument til støtte for afskedigede arbejdstagere for så vidt angår øget merværdi, effektivitet og modtagernes beskæftigelsesegnethed; F. der henviser til, at det foreslåede beløb på EUR svarer til ca. 0,23 % af det maksimale årlige budget for EGF i 2016; 1. anerkender de foranstaltninger, som Kommissionen har foreslået finansieret som teknisk bistand i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1 og 4, og artikel 12, stk. 2, 3 og 4, i EGF-forordningen; 2. understreger betydningen af netværksarbejde og udveksling af oplysninger om EGF og støtter derfor finansieringen af EGF's ekspertgruppe af kontaktpersoner og netværksseminarerne om gennemførelsen af EGF; forventer, at denne informationsudveksling også vil bidrage til en bedre og mere detaljeret rapportering om succesraten for de EGF-støttede foranstaltninger i medlemsstaterne, navnlig om omfanget og frekvensen af genbeskæftigelse af modtagerne; støtter også alle initiativer, der omfatter øget deltagelse og høring af de lokale myndigheder, der dagligt forvalter de EGF-støttede foranstaltninger; 3. glæder sig over det fortsatte arbejde med standardprocedurer for EGF-ansøgninger og forvaltning ved hjælp af funktionerne i det elektroniske dataudvekslingssystem (SFC2014), som giver mulighed for forenkling og hurtigere behandling af ansøgninger samt bedre tilbagemelding; noterer sig, at Kommissionen som prioritering for 2016 har til hensigt at forberede og finjustere modulet til endelige rapporter i forbindelse med afslutningen af hver enkelt sag; bemærker imidlertid, at omkostningerne fra EGF-budgettet i forbindelse med behandling af ansøgninger ved hjælp af SFC2014 fortsat er relativt høje; 4. bifalder integrationen af rapportering i det elektroniske dataudvekslingssystem (SFC2014); mener, at dette vil mindske den administrative byrde for medlemsstaterne og lette anvendelsen af rapporter til evalueringsformål; 5. bemærker, at proceduren med henblik på at integrere EGF i SFC2014 har stået på i årevis, og at de relevante omkostninger for EGF har været relativt høje; bemærker, at dette niveau fastholdes i endnu et år, hvorefter omkostninger til vedligeholdelse vil blive lavere; 6. udtrykker sin beklagelse over, at Kommissionen ikke redegjorde for integrationen i SFC2014 fra begyndelsen i 2011 og frem til 2014 i henhold til Parlamentets beslutning af 24. juni 2015 om forslaget til den tekniske bistand i 2015; minder Kommissionen om at redegøre for de fremskridt, som der anmodes om ovenfor, herunder den seneste udvikling; 7. er af den opfattelse, at SFC2014 også kan anvendes til at gøre det muligt for Kommissionen at indsamle detaljerede data om virkningen af EGF-støtten, navnlig for så vidt angår genansættelse af de afskedigede arbejdstagere, der har modtaget støtte fra Globaliseringsfonden; insisterer på en bedre evaluering af typen og kvaliteten af job, og på den mellem- og langsigtede tendens hvad angår andelen af reintegration, der er opnået gennem EGF-interventioner;

245 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/239 Onsdag den 13. april glæder sig over, at Kommissionen agter at investere EUR af det disponible budget for teknisk bistand, navnlig til forbedring af overvågningen og evalueringen af EGF-støttens virkninger på individuelle deltagere; henstiller: at budgettet for overvågning og evaluering anvendes til at vurdere de langsigtede virkninger for EGF-modtagere samt produktiviteten og effektiviteten af at anvende støtten på stedet samt til at udarbejde en grundig analyse af de økonomiske mutationer, der fører til afskedigelser af EGF-modtagere at EGF-koordinatoren og medlemsstaten giver pålidelige og fuldstændige data om støttemodtagernes beskæftigelsesresultater tolv måneder efter foranstaltningernes gennemførelse. Kommissionen bør indsamle disse data, herunder genbeskæftigelsesfrekvensen for støttemodtagerne, og stille dem til rådighed for Europa-Parlamentet og Rådet at mere detaljerede oplysninger om de foranstaltninger, der er tilgængelige for de enkelte deltagere, registreres og meddeles klart med henblik på at foretage en mere entydig cost-benefit-analyse af de forskellige foranstaltninger, navnlig i betragtning af højere administrative omkostninger (foranstaltninger i henhold til EGF-forordningens artikel 7, stk. 4) at godkendelse af slutrapporter og den endelige afslutning af en sag kobles sammen med leveringen af fuldstændige oplysninger om modtagerresultatet (på et aggregeret niveau); 9. understreger behovet for yderligere at forbedre kontakten mellem alle, der er involveret i EGF-ansøgninger, herunder navnlig arbejdsmarkedets parter og interessenter på regionalt og lokalt plan, for at skabe så mange synergier som muligt; understreger, at samspillet mellem den nationale kontaktperson og de regionale eller lokale partnere, der er omhandlet i sagen, bør styrkes, og at kommunikation og støtteordninger og informationsstrømme (intern opdeling, opgaver og ansvar) bør fastlægges udtrykkeligt og gøres til genstand for aftaler mellem alle berørte parter; 10. gentager sin opfordring til Kommissionen om inden for en rimelig frist at indbyde Parlamentet til ekspertgruppemøder og seminarer i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa- Parlamentet og Europa-Kommissionen ( 1 ); 11. anmoder Kommissionen om at give en begrundelse for beslutningen om at udlicitere den i artikel 20, stk. 1, litra a), i EGF-forordningen fastsatte midtvejsevaluering; anmoder Kommissionen om at træffe afgørelse om, hvorledes man skal gå frem på basis af en cost-benefit-analyse med et klart fokus på objektivitet, resultater, merværdi, beskæftigelsesegnethed og effektivitet; 12. anmoder Kommissionen om i midtvejsevalueringen af EGF at medtage alle aspekter vedrørende omkostningseffektiviteten af alle EGF-projekter, data om direkte støttetilskud samt forslag til at forbedre medlemsstaternes deltagelse i fonden og synergierne med foranstaltninger, som er dækket af ESF eller af nationale programmer; bemærker, at dette bør kombineres med bestræbelser på at etablere en komplet database over resultaterne af alle EGF-interventioner; opfordrer til en debat om resultaterne af midtvejsevalueringen med henblik på at vurdere, om EGF er det mest effektive redskab til håndtering af udfordringerne i forbindelse med afskedigelser; 13. anmoder Kommissionen om at medtage en kvalitativ og kvantitativ analyse af EGF-støtten til unge under 25 år, som ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, og til at opretholde denne foranstaltning efter december 2017, på en permanent og bæredygtig måde ved at stille forslag til en ny EGF-forordning, navnlig i lyset af gennemførelsen af ungdomsgarantien og den fortsatte ungdomsarbejdsløshedskrise; ( 1 ) EUT L 304 af , s. 47.

246 C 58/240 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 13. april understreger, at det er vigtigt at øge den generelle opmærksomhed omkring EGF og dens synlighed; minder ansøgermedlemsstaterne om deres rolle med hensyn til at skabe offentlig omtale af de aktioner, der finansieres af EGF, med henblik på støttemodtagerne, myndigheder, arbejdsmarkedets parter, medierne og den brede offentlighed, som fastsat i artikel 12 i EGF-forordningen; 15. anmoder medlemsstaterne og de involverede institutioner om at tage de nødvendige skridt til at forbedre de procedure- og budgetmæssige bestemmelser yderligere med henblik på at øge virkningen af EGF; bemærker i denne forbindelse, at Parlamentet i øjeblikket er i færd med at udarbejde en initiativbetænkning baseret på Kommissionens evaluering for at gøre status over, hvordan den nye EGF-forordning og de behandlede sager har fungeret; 16. påskønner den forbedrede procedure, som Kommissionen har indført efter Parlamentets anmodning om hurtigere frigivelse af tilskuddene; noterer sig det tidspres, som den nye tidsplan indebærer, og den potentielle indvirkning på effektiviteten af sagsbehandlingen; opfordrer medlemsstaterne til i højere grad at benytte sig af Kommissionens bistand inden indgivelsen af den formelle ansøgning; 17. anmoder medlemsstaterne og de involverede institutioner om at forsvare den mere udbredte anvendelse af undtagelsen for berettigelsestærsklerne, der også begunstiger små og mellemstore virksomheder, udvidelse af referenceperioderne samt muligheden for at inddrage de afskedigede arbejdstagere, der tilbyder lignende ydelser til afskedigede arbejdstagere fra den refererede virksomhed og således bidrager til mere effektiv og værdifuld anvendelse af EGF; 18. anmoder medlemsstaterne om at fremhæve EGF-finansieringens additionalitet og forbindelsen til andre fonde og om at overveje, hvordan EGF mest hensigtsmæssigt kan skabe merværdi, sikre synergi med andre finansieringskilder og undgå flytninger og overlapninger; 19. godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning; 20. pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende; 21. pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

247 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/241 Onsdag den 13. april 2016 BILAG EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om mobilisering af Den Europæiske Fond (EGF/2016/000 TA 2016 Teknisk bistand på Kommissionens initiativ) (Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2016/619).

248 C 58/242 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 13. april 2016 P8_TA(2016)0113 Forslag til ændringsbudget nr. 1/2016: Nyt instrument for nødhjælp i Unionen Europa-Parlamentets beslutning af 13. april 2016 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 1/2016 for regnskabsåret 2016: Nyt instrument for nødhjælp i Unionen (07068/2016 C8-0122/ /2037(BUD)) (2018/C 058/33) Europa-Parlamentet, der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 ( 1 ), særlig artikel 41, der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, endeligt vedtaget den 25. november 2015 ( 2 ), der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene ( 3 ), der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning ( 4 ), der henviser til Rådets afgørelse 2007/436/EF, Euratom af 7. juni 2007 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter ( 5 ), der henviser til Rådets forordning (EU) 2016/369 af 15. marts 2016 om ydelse af nødhjælp i Unionen ( 6 ), der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 1/2016, vedtaget af Kommissionen den 9. marts 2016 (COM(2016)0152), der henviser til Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 1/2016, vedtaget af Rådet den 16. marts 2016 og fremsendt til Europa-Parlamentet den 17. marts 2016 (07068/2016 C8-0122/2016), der henviser til skrivelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, der henviser til forretningsordenens artikel 88 og 91, der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0130/2016), ( 1 ) EUT L 298 af , s. 1. ( 2 ) EUT L 48 af ( 3 ) EUT L 347 af , s ( 4 ) EUT C 373 af , s. 1. ( 5 ) EUT L 163 af , s. 17. ( 6 ) EUT L 70 af , s. 1.

249 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/243 Onsdag den 13. april 2016 A. der henviser til, at den massive tilstrømning af flygtninge og migranter til Europa har skabt en ekstraordinær situation, hvor et betydeligt antal mennesker har behov for akut humanitær bistand i Unionen; der henviser til, at denne nødsituation har overbebyrdet de hårdest ramte medlemsstaters indsatskapacitet; der henviser til, at der ikke findes et passende instrument på EU-plan til at imødekomme katastroferamte befolkningers humanitære behov inden for Unionen; B. der henviser til, at Kommissionen den 2. marts 2016 fremsatte et forslag til en Rådsforordning, der har til formål at udfylde et hul i de eksisterende instrumenter med henblik på at adressere humanitære behov inden for Unionens område; der henviser til, at denne forordning er baseret på artikel 122, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som ikke foreskriver en rolle til Europa-Parlamentet; der henviser til, at forordning (EU) 2016/369 blev vedtaget af Rådet den 15. marts 2016; C. der henviser til, at Kommissionen efterfølgende forelagde et forslag til ændringsbudget med henblik på at skabe budgetstrukturen for dette instrumentet og på ved hjælp af en omfordeling inden for udgiftsområde 3 i den flerårige finansielle ramme (FFR) at tilvejebringe 100 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger og 80,2 mio. EUR i betalingsbevillinger til umiddelbare finansieringsbehov; D. der henviser til, at Kommissionen anslår, at dette nye instrument vil få brug for 300 mio. EUR i 2016 (efterfulgt af 200 mio. EUR i 2017 og 200 mio. EUR i 2018), men at der sandsynligvis vil opstå yderligere behov, hvis migrant- og flygtningestrømmen fortsætter på sit nuværende niveau; E. der henviser til, at Kommissionen også foreslår at styrke personalet i Europols europæiske center for terrorbekæmpelse og at tilvejebringe de nødvendige forpligtelses- og betalingsbevillinger hertil, svarende til 2 mio. EUR, der skal omfordeles fra Fonden for Intern Sikkerhed; 1. glæder sig over Kommissionens forslag, der sætter Unionens budget i stand til at levere nødhjælp inden for Unionens område med henblik på at tackle de humanitære følger af den nuværende flygtningekrise; påpeger den forværrede situation for migranter og asylansøgere, navnlig som følge af den ukoordinerede reaktion fra europæiske landes side, hvilket gør en sådan nødhjælp endnu mere nødvendig og presserende; understreger, at det er nødvendigt at udvise solidaritet over for de medlemsstater, der står over for en sådan krisesituation på deres område; 2. noterer sig den løsning, der blev foreslået af Kommissionen som en hastesag; bemærker, at der efter oprettelsen af to trustfonde og en facilitet for flygtninge i Tyrkiet er blevet etableret en ny ad hoc-mekanisme uden en overordnet strategi til at imødegå flygtningekrisen og uden at sikre fuld respekt for Parlamentets beføjelser som medlovgiver; peger på det problem, at det nye instrument ikke er baseret på et forslag til forordning fra Kommissionen i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure; understreger, at Parlamentet altid har ageret konstruktivt og hurtigt til støtte for alle initiativer i forbindelse med flygtningekrisen, og at dette fortsat er tilfældet med denne hurtige vedtagelse af et ændringsbudget; 3. mener, at der bør etableres en mere bæredygtig retlig og budgetmæssig ramme for at muliggøre fremtidig humanitær bistand inden for Unionen, når omstændighederne kræver det; bemærker, at en sådan nødfinansiering, der har til formål at reagere på kriser og uforudsete situationer, i sagens natur bør dækkes af særlige instrumenter og ikke tælle med i FFRlofterne; 4. glæder sig over Kommissionens tilsagn om ikke at anvende bevillinger fra budgettet til ekstern humanitær bistand; noterer sig, at Kommissionen agter at finansiere første rate under dette nye instrument ved at omfordele bevillinger fra Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF), men at disse bevillinger allerede var beregnet til at sikre byrdefordeling mellem medlemsstaterne for så vidt angår behandlingen af flygtninge; mener ikke, at hele beløbet kan dækkes gennem omfordelinger, uden at det påvirker AMIF's aktiviteter, da det nødvendigvis kommer under pres i år og kan få behov for yderligere ressourcer, hvis omfordelingsmekanismen når op på fuld kraft; mener derfor, at disse 100 mio. EUR bør findes ved en fremrykning af bevillinger, der vil skulle udlignes på et senere tidspunkt; bemærker, at der ikke er nogen margen tilbage under udgiftsområde 3, og at fleksibilitetsinstrumentet allerede er blevet opbrugt for 2016; støtter derfor en mobilisering af margenen til uforudsete udgifter til dækning af det resterende beløb for dette år, så snart det er nødvendigt,

250 C 58/244 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 13. april 2016 og opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag i denne henseende; forudser, at en forhøjelse af FFR-loftet for udgiftsområde 3 vil vise sig at være uundgåelig for at dække alle behov i forbindelse med flygtninge- og migrationskrisen; 5. godkender de foreslåede stigninger i antallet af ansatte i Europols europæiske center for terrorbekæmpelse i lyset af den aktuelle sikkerhedssituation i Den Europæiske Union; bemærker, at disse forhøjelser kommer oven i dem, der allerede var aftalt i forbindelse med den seneste gennemgang af Europols retlige ramme; 6. opfordrer indtrængende Kommissionen til at undtage alle agenturer, der i bredere forstand arbejder med migration og sikkerhed, fra målet om en reduktion af personalet med 5 %, da de alle er underbemandede på grund af den enorme stigning i arbejdsbyrden og antallet af opgaver over de sidste to år; opfordrer Kommissionen til at sikre en balance mellem RIA-agenturerne, der respekterer deres arbejdsbyrde og opgaver; 7. bekræfter sin vilje til at vedtage ændringsbudget nr. 1/2016 som forelagt af Kommissionen, i betragtning af den presserende situation; 8. godkender Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 1/2016; 9. pålægger sin formand at fastslå, at ændringsbudget nr. 1/2016 er endeligt vedtaget, og drage omsorg for, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende; 10. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Revisionsretten samt til de nationale parlamenter.

251 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/245 P8_TA(2016)0114 Udnævnelse af et medlem af Revisionsretten: Samo Jereb Europa-Parlamentets afgørelse af 13. april 2016 om den foreslåede udnævnelse af Samo Jereb til medlem af Revisionsretten (C8-0025/ /0804(NLE)) (Høring) (2018/C 058/34) Onsdag den 13. april 2016 Europa-Parlamentet, der henviser til artikel 286, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0025/2016), der henviser til forretningsordenens artikel 121, der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0060/2016), A. der henviser til, at Parlamentets Budgetkontroludvalg derefter foretog en bedømmelse af den indstillede kandidats papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i artikel 286, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; B. der henviser til, at Budgetkontroludvalget den 15. marts 2016 afholdt en høring med den af Rådet indstillede kandidat til posten som medlem af Revisionsretten; 1. afgiver positiv udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af Samo Jereb til medlem af Revisionsretten; 2. pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.

252 C 58/246 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 13. april 2016 P8_TA(2016)0115 Udnævnelse af et medlem af Revisionsretten: Mihails Kozlovs Europa-Parlamentets afgørelse af 13. april 2016 om den foreslåede udnævnelse af Mihails Kozlovs til medlem af Revisionsretten (C8-0411/ /0814(NLE)) (Høring) (2018/C 058/35) Europa-Parlamentet, der henviser til artikel 286, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0411/2015), der henviser til forretningsordenens artikel 121, der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0059/2016), A. der henviser til, at Parlamentets Budgetkontroludvalg derefter foretog en bedømmelse af den indstillede kandidats papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i artikel 286, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; B. der henviser til, at udvalget den 15. marts 2016 afholdt en høring med den af Rådet indstillede kandidat til posten som medlem af Revisionsretten; 1. afgiver positiv udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af Mihails Kozlovs til medlem af Revisionsretten; 2. pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.

253 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/247 P8_TA(2016)0116 Udnævnelse af et medlem af Revisionsretten: Jan Gregor Europa-Parlamentets afgørelse af 13. april 2016 om den foreslåede udnævnelse af Jan Gregor til medlem af Revisionsretten (C8-0412/ /0815(NLE)) (Høring) (2018/C 058/36) Onsdag den 13. april 2016 Europa-Parlamentet, der henviser til artikel 286, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0412/2015), der henviser til forretningsordenens artikel 121, der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0057/2016), A. der henviser til, at Parlamentets Budgetkontroludvalg derefter foretog en bedømmelse af den indstillede kandidats papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i artikel 286, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; B. der henviser til, at udvalget den 15. marts 2016 afholdt en høring med den af Rådet indstillede kandidat til posten som medlem af Revisionsretten; 1. afgiver positiv udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af Jan Gregor til medlem af Revisionsretten; 2. pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.

254 C 58/248 DA Den Europæiske Unions Tidende Onsdag den 13. april 2016 P8_TA(2016)0117 Udnævnelse af et medlem af Revisionsretten: Ladislav Balko Europa-Parlamentets afgørelse af 13. april 2016 om den foreslåede udnævnelse af Ladislav Balko til medlem af Revisionsretten (C8-0413/ /0816(NLE)) (Høring) (2018/C 058/37) Europa-Parlamentet, der henviser til artikel 286, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0413/2015), der henviser til forretningsordenens artikel 121, der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0055/2016), A. der henviser til, at Parlamentets Budgetkontroludvalg derefter foretog en bedømmelse af den indstillede kandidats papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i artikel 286, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; B. der henviser til, at Budgetkontroludvalget den 15. marts 2016 afholdt en høring med den af Rådet indstillede kandidat til posten som medlem af Revisionsretten; 1. afgiver positiv udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af Ladislav Balko til medlem af Revisionsretten; 2. pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.

255 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/249 P8_TA(2016)0118 Udnævnelse af et medlem af Revisionsretten: Janusz Wojciechowski Europa-Parlamentets afgørelse af 13. april 2016 om den foreslåede udnævnelse af Janusz Wojciechowski til medlem af Revisionsretten (C8-0414/ /0817(NLE)) (Høring) (2018/C 058/38) Onsdag den 13. april 2016 Europa-Parlamentet, der henviser til artikel 286, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0414/2015), der henviser til forretningsordenens artikel 121, der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0061/2016), A. der henviser til, at Parlamentets Budgetkontroludvalg derefter foretog en bedømmelse af den indstillede kandidats papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i artikel 286, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; B. der henviser til, at udvalget den 15. marts 2016 afholdt en høring med Rådets indstillede kandidat til medlem af Revisionsretten; 1. afgiver negativ udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af Janusz Wojciechowski til medlem af Revisionsretten; 2. pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.

256 C 58/250 DA Den Europæiske Unions Tidende Torsdag den 14. april 2016 P8_TA(2016)0124 Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: nærmere regler angående visse bestemmelser i EU-toldkodeksen Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 5. april 2016 om berigtigelse af delegeret forordning (EU) 2015/2446 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 med nærmere regler angående visse bestemmelser i EU-toldkodeksen (C(2016) /2639(DEA)) (2018/C 058/39) Europa-Parlamentet, der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2016)01934), der henviser til Kommissionens skrivelse af 11. marts 2016, hvori den anmoder Parlamentet om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning, der henviser til skrivelse af 7. april 2016 fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til Udvalgsformandskonferencens formand, der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EUtoldkodeksen ( 1 ), særlig artikel 160 og artikel 284, stk. 5, der henviser til henstilling til afgørelse fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 6, der henviser til, at der ikke er gjort indsigelse inden for den frist, der er fastsat i forretningsordenens artikel 105, stk. 6, tredje og fjerde led, og som udløb den 13. april 2016, A. der henviser til, at der efter offentliggørelsen af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 ( 2 ) blev opdaget to fejl; B. der henviser til, at den første fejl vedrører formodningen om en toldangivelse fastlagt i artikel 139 i den delegerede forordning (EU) 2015/2446 for nogle af de typer varer, som er omhandlet i artikel 136, stk. 1, i denne delegerede forordning; der henviser til, at rækkefølgen af de varer, der er nævnt i artikel 136 i den delegerede forordning (EU) 2015/ 2446, blev ændret under den endelige revision af denne delegerede forordning inden vedtagelsen heraf, men at henvisningerne til disse varer i artikel 139 i denne delegerede forordning ved en fejl ikke blev opdateret; der henviser til, at de pågældende henvisninger derfor bør rettes; C. der henviser til, at den anden fejl vedrører artikel 141, stk. 1, i den delegerede forordning (EU) 2015/2446; der henviser til, at den for øjeblikket gældende artikel 233, stk. 1, litra b), i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 ( 3 ), der giver mulighed for i et begrænset antal helt særlige tilfælde at betragte overskridelse af grænsen som en toldangivelse om midlertidig indførsel, udførsel eller genudførsel, ved en fejl ikke blev inkluderet i den delegerede forordning (EU) 2015/ 2446, og der henviser til, at der som følge heraf ikke er nogen mulighed for at angive visse varer gennem den handling, der består i overskridelse af grænsen til Unionens toldområde; der henviser til, at artikel 141, stk. 1, i den delegerede forordning (EU) 2015/2446, derfor bør korrigeres; ( 1 ) EUT L 269 af , s. 1. ( 2 ) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 af 28. juli 2015 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 med nærmere regler angående visse bestemmelser i EU-toldkodeksen (EUT L 343 af , s. 1). ( 3 ) Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF- toldkodeks (EFT L 253 af , s. 1).

257 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/251 D. der henviser til, at disse to fejl vil influere på handelsstrømmene og få en meget negativ indvirkning på toldmyndigheder og handlende, hvis de ikke rettes inden den 1. maj 2016, når de relevante bestemmelser i forordning (EU) nr. 952/2013 træder i anvendelse; E. der henviser til, at den delegerede forordning kun kan træde i kraft ved udløbet af Parlamentets og Rådets indsigelsesfrist, hvis hverken Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse, eller hvis Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse; der henviser til, at indsigelsesfristen i henhold til artikel 284, stk. 5 i forordning (EU) nr. 952/2013 er fastsat til to måneder fra meddelelsesdatoen, dvs. indtil den 5. juni 2016, og kan forlænges med yderligere to måneder; F. der henviser til, at Kommissionen på grund af sagens påtrængende karakter den 11. marts 2016 anmodede om en tidlig bekræftelse af den delegerede forordning inden den 1. maj 2016 fra Parlamentet; 1. erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning; 2. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen. Torsdag den 14. april 2016

258 C 58/252 DA Den Europæiske Unions Tidende Torsdag den 14. april 2016 P8_TA(2016)0125 Beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger ***II Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. april 2016 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (05419/1/2016 C8-0140/ /0011(COD)) (Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling) (2018/C 058/40) Europa-Parlamentet, der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (05419/1/2016 C8-0140/2016), der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det belgiske Repræsentantkammer, det tyske Forbundsråd, det franske Senat, det italienske Deputeretkammer og den svenske Riksdag, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet, der henviser til udtalelse af 23. maj 2012 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg ( 1 ), der henviser til udtalelse af 10. oktober 2012 fra Regionsudvalget ( 2 ), der henviser til udtalelser af 7. marts 2012 ( 3 ) og 19. november 2015 ( 4 ) fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, der henviser til udtalelse fra Kommissionen (COM(2016)0214), der henviser til sin holdning ved førstebehandling ( 5 ) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2012)0011), der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der henviser til forretningsordenens artikel 76, der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0139/2016), 1. godkender Rådets førstebehandlingsholdning; 2. konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning; 3. pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; 4. pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt afsluttet, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende; 5. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. ( 1 ) EUT C 229 af , s. 90. ( 2 ) EUT C 391 af , s ( 3 ) EUT C 192 af , s. 7. ( 4 ) EUT C 67 af , s. 13. ( 5 ) Vedtagne tekster af , P8_TA(2014)0212.

259 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/253 P8_TA(2016)0126 Behandling af personoplysninger med henblik på forebyggelse af kriminalitet ***II Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. april 2016 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med de kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA (05418/1/2016 C8-0139/ /0010(COD)) (Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling) (2018/C 058/41) Torsdag den 14. april 2016 Europa-Parlamentet, der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (05418/1/2016 C8-0139/2016), der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af den tyske Forbundsdag og den svenske Riksdag, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet, der henviser til udtalelse af 10. oktober 2012 fra Regionsudvalget ( 1 ), der henviser til udtalelser af 7. marts 2012 ( 2 ) og 19. november 2015 ( 3 ) fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, der henviser til udtalelse fra Kommissionen (COM(2016)0213), der henviser til sin holdning ved førstebehandling ( 4 ) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2012)0010), der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der henviser til forretningsordenens artikel 76, der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0138/2016), 1. godkender Rådets førstebehandlingsholdning; 2. konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning; 3. pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; 4. pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt afsluttet, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende; 5. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. ( 1 ) EUT C 391 af , s ( 2 ) EUT C 192 af , s. 7. ( 3 ) EUT C 67 af , s. 13. ( 4 ) Vedtagne tekster af , P8_TA(2014)0219.

260 C 58/254 DA Den Europæiske Unions Tidende Torsdag den 14. april 2016 P8_TA(2016)0127 Anvendelse af passagerlisteoplysninger (EU-PNR) ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. april 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om anvendelse af passagerlisteoplysninger til at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet (COM(2011)0032 C7-0039/ /0023(COD)) (Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling) (2018/C 058/42) Europa-Parlamentet, der henviser til Kommissionens forslag til Parlamentet og Rådet (COM(2011)0032), der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 82, stk. 1, andet afsnit, litra d), og artikel 87, stk. 2, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0039/2011), der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der henviser til bidragene fra den bulgarske Nationalforsamling, det tjekkiske Senat, det tyske Forbundsråd, det italienske Senat, det nederlandske Førstekammer, det østrigske Nationalråd, den portugisiske Nationalforsamling og det rumænske Senat om udkastet til lovgivningsmæssig retsakt, der henviser til udtalelse af 5. maj 2011 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg ( 1 ), der henviser til udtalelse af 25. marts 2011 fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse ( 2 ), der henviser til Domstolens dom af 8. april 2014 i de forenede sager C-293/12 og C-594/12, Digital Rights Ireland og Seitlinger m.fl. ( 3 ), der henviser til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger ( 4 ), der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 7. december 2015 forpligtede sig til at godkende Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 188, der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelser fra Udenrigsudvalget og Transport- og Turismeudvalget (A7-0150/2013), der henviser til Formandskonferencens afgørelse af 18. september 2014 om uafsluttede sager fra den syvende valgperiode, der henviser til anden betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelser fra Udenrigsudvalget og Transport- og Turismeudvalget (A8-0248/2015), ( 1 ) EUT C 218 af , s ( 2 ) EUT C 181 af , s. 24. ( 3 ) Domstolens dom af 8. april 2014, Digital Rights Ireland og Seitlinger m.fl., forenede sager C-293/12 og C-594/12, ECLI:EU: C:2014:238. ( 4 ) EFT L 281 af , s. 31.

261 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/ vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; 2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; 3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter. Torsdag den 14. april 2016 P8_TC1-COD(2011)0023 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. april 2016 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2016/ om anvendelse af passagerlisteoplysninger (PNRoplysninger) til at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet (Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2016/681.)

262 C 58/256 DA Den Europæiske Unions Tidende Torsdag den 14. april 2016 P8_TA(2016)0131 Beskyttelse af forretningshemmeligheder mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. april 2016 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af fortrolig knowhow og fortrolige forretningsoplysninger (forretningshemmeligheder) mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse (COM(2013)0813 C7-0431/ /0402(COD)) (Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling) (2018/C 058/43) Europa-Parlamentet, der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0813), der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0431/2013), der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der henviser til udtalelse af 25. marts 2014 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg ( 1 ), der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 18. december 2015 forpligtede sig til at godkende Europa- Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der henviser til forretningsordenens artikel 59, der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0199/2015), 1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; 2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; 3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. P8_TC1-COD(2013)0402 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 14. april 2016 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/ om beskyttelse af fortrolig knowhow og fortrolige forretningsoplysninger (forretningshemmeligheder) mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse (Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2016/943.) ( 1 ) EUT C 226 af , s. 48.

263 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/257 P8_TA(2016)0132 Overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2017 Europa-Parlamentets beslutning af 14. april 2016 om overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2017 (2016/2019(BUD)) (2018/C 058/44) Torsdag den 14. april 2016 Europa-Parlamentet, der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 ( 1 ), særlig artikel 36, der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene ( 2 ), der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning ( 3 ), der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1023/2013 af 22. oktober 2013 om ændring af vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union ( 4 ), der henviser til sin beslutning af 28. oktober 2015 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016 ( 5 ), der henviser til sin beslutning af 25. november 2015 om Forligsudvalgets fælles udkast til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016 som led i budgetproceduren ( 6 ), der henviser til generalsekretærens beretning til Præsidiet med henblik på opstilling af det foreløbige forslag til Parlamentets budgetoverslag for regnskabsåret 2017, der henviser til det foreløbige forslag til budgetoverslag, opstillet af Præsidiet den 11. april 2016, jf. forretningsordenens artikel 25, stk. 7, og artikel 96, stk. 1, der henviser til forslag til budgetoverslag, opstillet af Budgetudvalget, jf. forretningsordenens artikel 96, stk. 2, der henviser til forretningsordenens artikel 96 og 97, der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0131/2016), A. der henviser til, at denne procedure er den anden fulde budgetprocedure, som gennemføres i den nye valgperiode og det fjerde år af den flerårige finansielle ramme ; ( 1 ) EUT L 298 af , s. 1. ( 2 ) EUT L 347 af , s ( 3 ) EUT C 373 af , s. 1. ( 4 ) EUT L 287 af , s. 15. ( 5 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0376. ( 6 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0407.

264 C 58/258 DA Den Europæiske Unions Tidende Torsdag den 14. april 2016 B. der henviser til, at 2017-budgettet, således som det foreslås i generalsekretærens beretning, vil være præget af en fortsættelse og intensivering af institutionens politik om gennemførelse af effektivitetsgevinster på alle områder, hvor disse er mulige uden at skade kvaliteten af medlemmernes og personalets arbejdsmiljø; C. der henviser til, at generalsekretæren har foreslået fire prioriterede mål for 2017-budgettet, nemlig sikkerhed og cybersikkerhed, udfasning af undtagelsen for irsk, igangværende foranstaltninger til at styrke medlemmerne i udøvelsen af deres mandat og tiltag til at gøre Parlamentet attraktivt for offentligheden og besøgende; D. der henviser til, at budgetproceduren for 2017 i lyset af den aktuelle politiske og sikkerhedsmæssige situation, der opstod som følge af terrorangrebene i Europa, bør resultere i en forøgelse af Parlamentets sikkerhed og cybersikkerhed; E. der henviser til, at generalsekretæren har foreslået et budget på EUR til det foreløbige forslag til Parlamentets budgetoverslag for regnskabsåret 2017, hvilket udgør en samlet stigning på 3,9 % i forhold til budgettet, hvoraf 1,7 % anses for at være ordinære udgifter, og vil udgøre 19,26 % af udgiftsområde V i den flerårige finansielle ramme ; F. der henviser til, at undtagelsen for, at alle officielle dokumenter ikke oversættes til irsk, gradvist vil blive udfaset mellem 2017 og 2022, hvilket indebærer, at alle officielle dokumenter også oversættes til irsk, og der foreslås en supplerende ekstraordinær udgift på 3,7 mio. EUR til at opfylde dette nye sproglige krav, hvilket svarer til 0,2 % af den samlede stigning; G. der henviser til, at supplerende ekstraordinære investeringer for 47,6 mio. EUR er nødvendige for at styrke sikkerheden og cybersikkerheden, hvilket svarer til 2,6 % af den samlede stigning; H. der henviser til, at inflationsraterne er faldet konstant siden 2011; der henviser til, at den reelle inflationsrate på Parlamentets arbejdssteder i 2015 og 2016 var lavere end den faktiske budgetforhøjelsessats; I. der henviser til, at næsten 60 % af budgettet er indeks-bundne udgifter, der for størstedelens vedkommende vedrører vederlag til medlemmer og personale, justeret i henhold til personalevedtægten, og kontraktlige forpligtelser svarende til en sektorspecifik indeksering, som sædvanligvis er højere end standardinflationsraten; J. der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 29. april 2015 om overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2016 ( 1 ) understregede, at 2016-budgettet bør opstilles på et realistisk grundlag og være i overensstemmelse med principperne om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning; K. der henviser til, at troværdigheden af Parlamentet som den ene af budgetmyndighedens to parter i vid udstrækning afhænger af dets evne til at bringe sine egne udgifter under kontrol; L. der henviser til, at Præsidiet den 26. oktober 2015 vedtog et nyt regelsæt for forvaltningen af udgifterne til parlamentarisk assistance, der styrker kravene til godtgørelse for så vidt angår kontrakter med lokale assistenter, nemlig ved at øremærke mindst 25 % af godtgørelsen til parlamentarisk assistance til dækning af udgifter til akkrediterede assistenter; Generelle rammer 1. understreger, at den andel, som modsvarer Parlamentets budget i 2017, bør forblive under 20 % af udgiftsområde V; bemærker, at de foreløbige forslag til budgetoverslag for 2017 som fastsat i Præsidiets holdning af 9. marts 2016, svarede til 19,26 %, hvilket er lavere end det, der blev opnået i 2016 (19,39 %) og den næstlaveste del af udgiftsområde V i de seneste otte år; reducerer sin andel af udgiftsområde V yderligere til 19,17 % for 2017; ( 1 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0172.

265 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/259 Torsdag den 14. april mener imidlertid, at den forventede inflationsrate i 2017 under hensyntagen til den økonomiske afmatning, som medlemsstaterne står over for ikke bør betragtes som det væsentligste benchmark for forhøjelserne af almindelige udgifter; 3. bekræfter, at der er blevet anmodet om ekstraordinære udgifter svarende til en stigning på 0,2 % sammenlignet med 2016-budgettet til udfasningen af de midlertidige undtagelsesforanstaltninger for brugen af irsk, der blev oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 920/2005 af 13. juni 2005 ( 1 ); 4. noterer sig anmodningen om en forhøjelse på 2,6 % til sikkerhed og cybersikkerhed, hvilket vil mere end fordoble de ressourcer, der er tildelt i 2016; opfordrer indtrængende generalsekretæren til på en gennemsigtig måde at give Budgetudvalget detaljerede oplysninger om aktuelle og kommende sikkerheds- og cybersikkerhedsforanstaltninger og en opgørelse over omkostningerne herved; 5. godkender finansieringsrammen for ekstraordinære udgifter til sikkerhedsinvesteringer i 2017 som følge af den analyse, der blev forelagt Præsidiet i februar 2016 og suppleret med screeningen umiddelbart efter begivenhederne den 22. marts 2016 (47,6 mio. EUR), og finansieringsrammen for ekstraordinære udgifter i forbindelse med udfasningen af de midlertidige undtagelsesbestemmelser for brugen af irsk (3,7 mio. EUR); 6. begrænser stigningen i de ordinære udgifter for 2017, bortset fra de to ekstraordinære finansieringsrammer, til 1,4 % i forhold til de ordinære udgifter i 2016-budgettet og 0,6 % i forhold til 2016-budgettet; 7. fastsætter det samlede niveau for overslagene for 2017 til EUR, svarende til en samlet stigning på 3,4 % i forhold til 2016-budgettet; 8. understreger, at Parlamentet bør forsynes med tilstrækkelige midler, der er nødvendige for at opfylde dets grundlæggende funktion som lovgivende myndighed og budgetmyndighed; understreger, at disse midler i den aktuelle økonomiske situation bør forvaltes stramt, pragmatisk og effektivitet; påpeger, at det med hensyn til udøvelsen af det europæiske demokrati er hensigtsmæssigt at sikre et passende finansieringsniveau for Parlamentet, men opfordrer kraftigt til, at der ydes en indsats for at finde besparelser og stræbe efter at øge effektiviteten yderligere i anvendelsen af offentlige midler; 9. understreger, at den største del af Parlamentets budget og dets årlige indeksering er fastsat ved vedtægts- eller kontraktmæssige forpligtelser, som Parlamentet ikke kan påvirke under budgetproceduren; Gennemskuelighed, tilgængelighed og læsbarhed 10. opfordrer generalsekretæren til at fremsætte et forslag om at fremlægge budgettet for den brede offentlighed i tilstrækkelig detaljeret grad og på en forståelig og brugervenlig måde på Parlamentets websted med henblik på at gøre det muligt for alle borgere at få en bedre forståelse af Parlamentets aktiviteter og prioriteringer og de tilsvarende udgiftsmønstre; mener, at et første skridt kunne bestå i at lade de grafiske oplysninger, der i øjeblikket findes på intranettet, figurere på Parlamentets websted; 11. mener, at alle relevante oplysninger for så vidt angår budgetproceduren bør forelægges for medlemmerne af Præsidiet og Budgetudvalget på alle trin i proceduren på en rettidig og forståelig måde og med de fornødne detaljer og oversigter, således at Præsidiet, Budgetudvalget og de politiske grupper kan føre reelle drøftelser og basere deres beslutninger på et samlet billede af status for Parlamentets budget og dets behov; 12. understreger behovet for nøjagtighed og gennemsigtighed i budgetudviklingen fra det ene år til det andet; mener, at visse ekstraordinære udgifter, f.eks. til sikkerhed, er berettigede i 2017-budgettet, men at den stigende anvendelse af ekstraordinære udgifter hvert år er problematisk i forhold til budgetkontrol og -stabilitet; anmoder om en mere præcis definition af ekstraordinære udgifter; mener, at det for at sikre ansvarlighed og sammenlignelighed af data i det almindelige budget bør foretages en vurdering af, om de ekstraordinære udgifter bør medtages i grundlaget for beregning af den procentvise forskel mellem budgetterne fra år til år; ( 1 ) EFT L 156 af , s. 3.

266 C 58/260 DA Den Europæiske Unions Tidende Torsdag den 14. april gentager sin opfordring om mellem- og langsigtet budgetplanlægning, herunder en klar sondring mellem udgifter til investeringer og driftsudgifter, der vedrører Parlamentets funktion og dets vedtægtsmæssige forpligtelser (herunder leje og erhvervelser), i overensstemmelse med sin beslutning af 29. april 2015 om overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2016 ( 1 ), og opfordrer derfor til, at der foretages en ændring i præsentationen, således at der klart sondres mellem investeringsudgifter og driftsudgifter; 14. roser Præsidiet og GD ITEC for den nye udformning af medlemmernes personlige sider på Parlamentets officielle websted, som øger gennemsigtigheden med hensyn til deres arbejdsgruppers sammensætning og status (oprettelse af den nye fane»assistenter«med følgende underoverskrifter: assistenter, akkrediterede assistenter, akkrediterede assistenter (gruppering), lokale assistenter, tjenesteleverandører, betalingsagenter, praktikanter); anmoder generalsekretæren om at sikre de kontroller, der er nødvendige for gennemførelsen af det nye regelsæt for udgifter til parlamentarisk assistance, som blev vedtaget af Præsidiet den 26. oktober 2015; 15. opfordrer til, at der mindst hvert femte år opstilles et budget på grundlag af de reelle behov under de enkelte budgetposter og ikke på grundlag af et koefficientsystem; Sikkerhed og cybersikkerhed 16. opfordrer til mellem- og langsigtet budgetplanlægning, hvori der gives klare oplysninger om udgifter i forbindelse med sikkerhed og cybersikkerhed; opfordrer i lyset af den seneste tids hændelser endvidere Præsidiet til at ajourføre det overordnede sikkerhedskoncept og til hurtigst muligt, dog senest i juni 2016, at formidle det; 17. mener, at enhver foranstaltning på dette område bør være baseret på en klar vurdering af Parlamentets behov og foranstaltningens proportionalitet med hensyn til de påtagne risici; anmoder generalsekretæren og Præsidiet om rettidigt før Parlamentets behandling af budgettet for 2017 at forelægge Budgetudvalget et overordnet sikkerhedskoncept, herunder en samlet vurdering af det oplevede risikoniveau og de påtænkte sikkerhedsforanstaltninger samt alternativer hertil, ledsaget af en detaljeret vurdering af indvirkningen heraf på 2017-budgettet og de følgende budgetter med en klar sondring mellem investeringsudgifter og løbende udgifter, og om at gøre rede for de foranstaltninger, der er planlagt for at styrke sikkerheden i Parlamentet både i og uden for dets bygninger, samt indvirkningen af sådanne foranstaltninger på 2017-budgettet; efterlyser oplysninger om de finansielle konsekvenser af de interinstitutionelle aftaler om administrativt samarbejde på sikkerhedsområdet; 18. anmoder generalsekretæren om at vurdere, om der i lyset af terrortrusler er behov for at revidere de eksisterende forsikringsaftaler (for medlemmer og personale) og, hvis det er relevant, fremsætte forslag med henblik på at imødegå eventuelle mangler; 19. mener, at sikkerhedssystemet uden for Parlamentets bygninger fortsat bør garanteres af de belgiske myndigheder; Styrkelse af medlemmerne i udøvelsen af deres mandat 20. noterer sig de igangværende foranstaltninger til at styrke medlemmerne i udøvelsen af deres mandat; 21. glæder sig over udvidelsen af medlemmernes digitale portal (e-portalen), men opfordrer dog generalsekretæren til i lyset af det»papirløse initiativ«at forbedre det nuværende system, hvor kvitteringer i papirform fremsendes til medlemmerne, med det formål på sigt at afskaffe det helt inden udgangen af 2017; mener, at e-portalen som standard bør tilbyde alle medlemmer denne funktion elektronisk, hvilket vil medføre betydelige besparelser i både tidsmæssig og økonomisk henseende; 22. glæder sig over den stigende kvalitet af den rådgivning og forskning, som medlemmerne og udvalgene tilbydes; minder om, at der ved oprettelsen af Europa-Parlamentets Forskningstjeneste (EPRS) i 2013 blev fastsat en midtvejsevaluering af effektiviteten af samarbejdet mellem EPRS og temaafdelingerne; anmoder derfor generalsekretæren ( 1 ) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0172.

267 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/261 Torsdag den 14. april 2016 om at foretage en sådan evaluering og forelægge resultaterne heraf for Budgetudvalget inden udgangen af 2016; mener, at denne evaluering bør indeholde forslag til, hvordan man kan sikre, at støtten fra EPRS tilpasses udviklingen i de respektive temaudvalg på bedste vis og samtidig opfylder behovene hos de enkelte medlemmer og ikke overlapper med aktiviteter i temaafdelingerne eller fremmer konkurrence mellem tjenester; 23. er af den opfattelse, at medlemmernes behov i deres valgkredse bør vurderes, idet der også tages hensyn til forskelle mellem valgkredse, således at medlemmerne bliver bedre rustet til at udføre arbejdet i deres valgkredse; mener, at mobile arbejdsrum for medlemmerne og støtte i valgkredse bør være baseret på en vurdering af de reelle behov og den reelle anvendelse og ikke medføre væsentlige eller yderligere tilbagevendende omkostninger for Parlamentet; fastholder, at der ikke bør stilles hardware til rådighed, idet godtgørelsen for generelle udgifter bidrager med tilstrækkelige midler til indkøb af avanceret udstyr; sætter spørgsmålstegn ved behovet for at udvikle et privat mobilt arbejdsrum for medlemmerne, da dette ikke synes at svare til den måde, hvorpå medlemmerne og deres medarbejdere organiserer sig; 24. er enig i, at IT-værktøjer udgør et vigtigt instrument til, at medlemmerne kan opfylde deres funktion; gentager imidlertid, at det er nødvendigt at tillade installation af free source-software, hvilket vil muliggøre betydelige omkostningsbesparelser i kommunikationsgebyrer og forbedre arbejdsgangen i medlemmernes kontorer, samtidig med at der tages hensyn til cybersikkerhed og sikring af databeskyttelse; 25. anmoder om, at muligheden for at underskrive interne dokumenter digitalt generaliseres i alle tilfælde, f.eks. ved underskrivelse af formularer, skriftlige erklæringer osv., samtidig med at pålideligheden og sikkerheden sikres; anmoder om, at muligheden for at installere et kontrolsystem med TAN-kode på MEP'ernes mobiltelefoner undersøges; mener endvidere, at brugen af telefax bør frarådes og gradvist udfases på grundlag af det individuelle medlems beslutning; 26. glæder sig over den nye reform vedrørende supplerende forespørgsler til skriftlig besvarelse, som blev vedtaget den 3. september 2015 af Udvalget om Konstitutionelle Anliggender på anmodning af Budgetudvalget efter vedtagelsen af Parlamentets budget for 2016; anmoder generalsekretæren om at indføre de nødvendige kontroller til gennemførelsen af den nye fortolkning; opfordrer Formandskonferencen til at foretage en vurdering af denne nye ordning for forespørgsler til skriftlig besvarelse for så vidt angår supplerende spørgsmål for at undersøge de opnåede besparelser og til at informere Budgetudvalget om resultaterne af denne vurdering senest i august 2016 inden Parlamentets behandling af budgettet i efteråret 2016; 27. mener, at det er hensigtsmæssigt at opretholde bevillingerne til udgifter til parlamentarisk assistance for 2017 på samme niveau som i 2016 og respektere den juridisk bindende indeksering, der finder anvendelse i henhold til personalevedtægten; 28. mener, at den nuværende gengivelse af medlemmernes parlamentariske aktiviteter på Parlamentets websted ikke er tilstrækkelig nøjagtig og ikke afspejler medlemmernes reelle aktiviteter og indsats; foreslår, at man går bort fra den nuværende praksis med at rangordne websteder, og at oplysningerne om de enkelte medlemmers aktiviteter på Parlamentets officielle websted samtidig forbedres; opfordrer til, at der foretages en vurdering af præsentationen af navnlig stemmeforklaringer og indlæg af et minuts varighed, herunder muligheden for, at de angives særskilt fra øvrige indlæg på plenarforsamlingen, og til, at der foretages en vurdering af merværdien af stemmeforklaringer og eventuelle alternativer hertil; forventer, at den relevante arbejdsgruppe i Præsidiet, som tager sig af dette spørgsmål, forelægger sin dagsorden og sine resultaterne for Budgetudvalget, så snart de foreligger; Medlemmernes udgifter 29. gentager sin opfordring til Præsidiet om at fastlægge mere præcise regler for ansvarligheden i forbindelse med de udgifter, der er berettiget til godtgørelse for generelle udgifter, hvilket kan omfatte foranstaltninger til omkostningseffektivisering f.eks. at medlemmerne offentliggør deres afholdte udgifter, hvilket et stigende antal medlemmer allerede gør og kan ledsages af et forenklet system til tilbagebetaling af uudnyttede midler; gentager, at en sådan foranstaltning ikke bør kræve yderligere personale til Parlamentets administration;

268 C 58/262 DA Den Europæiske Unions Tidende Torsdag den 14. april 2016 Bygningspolitik 30. minder om, at midtvejsstrategien for bygningspolitikken, som Præsidiet vedtog i 2010, i øjeblikket er under revision; beklager, at Præsidiet endnu ikke har afsluttet sine drøftelser om Parlamentets midtvejsstrategi for bygningspolitikken; opfordrer generalsekretæren til at forelægge Budgetudvalget den nye midtvejsstrategi for bygningspolitikken snarest muligt og senest i august 2016 inden Parlamentets behandling af budgettet i efteråret 2016; 31. opfordrer Præsidiet til at fremlægge en langsigtet strategi for Parlamentets bygninger; gentager, at langsigtede investeringer såsom Parlamentets byggeprojekter skal behandles med omtanke og på gennemsigtig vis; insisterer på en stram omkostningsforvaltning, projektplanlægning og kontrol; gentager sin opfordring til at sikre en gennemsigtig beslutningsproces for så vidt angår bygningspolitikken, som skal være baseret på tidlig information og tage behørigt hensyn til finansforordningens artikel 203; mener, at en rapport om årsagerne til forsinkelsen af og de højere omkostninger for Huset for Europæisk Historie bør indgå i den langsigtede strategi for bygningspolitikken; 32. kræver, at situationen med hensyn til Parlamentets bygninger afspejles korrekt i budgettet; kræver derfor, at omkostningerne til KAD-Bygningen fastlægges tydeligt i Parlamentets endelige budget, og at ejendomsrelaterede investeringer fremover indarbejdes i budgettet, således at der ikke er behov for opsamlingsoverførsler; 33. er af den opfattelse, at der under de nuværende økonomiske omstændigheder ikke bør igangsættes flere Parlamentarium-projekter uden forudgående høring af og godkendelse fra Budgetudvalget; 34. foreslår derfor, at der fra og med 2018 indføres en særlig budgetpost for investeringer i byggekonstruktioner, der som grundlag for finansiering i 2018 skulle anvende de midler, der foreslås i 2017 til ekstraordinære udgifter; 35. foreslår i betragtning af de ekstraordinære omstændigheder i 2017, der kræver høje investeringer i sikkerhedsinfrastrukturen, at alle midler, som ikke er anvendt ved udgangen af 2017, anvendes til at betale for byggeudgifterne til KAD-Bygningen med henblik på at undgå flest mulige rentebetalinger til banker for lån, der skal optages for at finansiere opførelsen; 36. kræver flere oplysninger om status quo i projektet vedrørende renoveringen af Paul Henri Spaak-Bygningen; anmoder om, at en undersøgelse af renoveringen indledes og kontrolleres af Præsidiet; forventer, at Præsidiet tager behovet for sunde og sikre arbejdsvilkår i betragtning i forbindelse med fastlæggelsen af tidsrammen for renoveringen; anmoder Præsidiet om at informere Budgetudvalget om alle foranstaltninger, så snart de foreligger; opfordrer i denne forbindelse Præsidiet til at lægge grundlaget for omdannelsen af Paul Henri Spaak-Bygningen til en forbilledlig moderne bygning for så vidt angår energieffektivitet og til hurtigt at gå videre med moderniseringen af bygningen; 37. opfordrer de ansvarlige næstformænd til at forelægge en statusrapport om KAD-bygningen for Budgetudvalget; 38. mener, at de strukturelle og organisatoriske reformer, som har til formål at øge produktiviteten, den miljømæssige bæredygtighed og effektiviteten, bør fortsættes ved hjælp af en grundig gennemgang af eventuelle synergier og besparelser; minder om de betydelige besparelser, der kunne opnås ved kun at have ét arbejdssted i stedet for tre (Bruxelles, Strasbourg, Luxembourg); understreger, at denne proces bør gennemføres, uden at det går ud over den høje kvalitet af Parlamentets lovgivningsarbejde, budgetbeføjelser og kontrolbeføjelser eller kvaliteten af arbejdsvilkårene for medlemmerne, assistenterne og personalet; Personalerelaterede spørgsmål 39. glæder sig over forslaget om at reducere stillingsfortegnelsen med 60 stillinger i 2017 i overensstemmelse med den aftale, som blev indgået med Rådet om forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, og som blev godkendt af Forligsudvalget i forbindelse med budgetproceduren den 14. november 2015;

269 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/263 Torsdag den 14. april minder om, at det samlede personaleniveau i de politiske grupper skal være undtaget fra målet om at reducere personalet med 5 % i overensstemmelse med de beslutninger, der blev truffet i forbindelse med regnskabsårene 2014, 2015 og 2016; 41. støtter oprettelsen af de yderligere stillinger, der er nødvendige for irsk oversættelse og tolkning; undtager disse yderligere stillinger fra reduktionsmålet på 5 % i overensstemmelse med Kommissionens henstilling; anmoder generalsekretæren om at høre irske medlemmer med henblik på en eventuel rationalisering af brugen af irsk uden at gå på kompromis med medlemmernes garanterede rettigheder; 42. støtter op om indførelsen af international tegnsprogstolkning af alle plenarforhandlinger, således at de i det mindste er reelt tilgængelige for alle EU-borgere; 43. glæder sig over de fremskridt, der er gjort med hensyn til effektivitet på oversættelses- og tolkningsområdet; anerkender kvaliteten og merværdien af de tjenester, som leveres af tolkene; opfordrer til en snarlig, bæredygtig aftale mellem generalsekretæren og repræsentanterne for tolkene, hvori arbejdsvilkår af høj kvalitet kombineres med en effektiv forvaltning med henblik på at undgå ubalancer for så vidt angår arbejdstider og generel usikkerhed blandt tolkene, under hensyntagen til sociale rettigheder; anmoder generalsekretæren om at fremsætte yderligere forslag om rationalisering såsom større brug af oversættelse og tolkning efter anmodning, navnlig hvad angår aktiviteterne i Europa-Parlamentets tværpolitiske grupper; mener, at sprogprofileringssystemet, som har været indført siden oktober 2014, til ændringsforslag på udvalgsplan er et eksempel på effektiviseringer, der kan foretages og videreudvikles; mener, at tolkning og oversættelse er centrale elementer i et europæisk demokrati, som er åbent for alle, og kræver derfor, at der ikke gives tilladelse til nogen reformer, der har negative konsekvenser for den maksimale og mest inklusive tilgængelighed til Parlamentets aktiviteter og dokumenter; 44. opfordrer Præsidiet til at evaluere og, hvor det er nødvendigt, revidere regler vedrørende statutten for praktikanter, bl.a. ved at indføre mindsteløn og harmonisere priser for cateringrelaterede tjenester for alle praktikanter i både Parlamentets administration og i medlemmernes kontorer med henblik på at sikre ligebehandling og beskytte praktikanternes sociale rettigheder; 45. opfordrer Præsidiet til at revidere reglerne for godtgørelse af akkrediterede parlamentariske assistenters tjenesterejseudgifter i forbindelse med rejser mellem Parlamentets arbejdssteder med henblik på at bringe dem på linje med de regler, der gælder for det øvrige personale; 46. mener, at der bør indføres en tredje procedure, således at en kontrakt mellem et medlem og en assistent kan ophæves ved fælles overenskomst; Chaufførtjenester/mobilitet 47. er forbeholden over for forslaget om at internalisere chaufførtjenesten og erstatning af den eksterne tjenesteudbyder med kontraktansatte ved Parlamentet, hvilket vil svare til ca. 3,7 mio. EUR i umiddelbare ekstraudgifter; mener, at en velorganiseret ekstern kontrakt, som indgås i henhold til de gældende regler for offentlige indkøb, hvor den eksterne tjenesteudbyder klart er forpligtet til at tage ansvar for sikkerheds- og baggrundskontroller samt anstændige arbejdsvilkår og lønninger, bør betragtes som en alternativ løsning; vil kun overveje internalisering, hvis dens omkostninger ikke overstiger de omkostninger, der er forbundet med det nuværende system, og hvis den muliggør anstændige arbejdsvilkår og løn til chauffører, en bedre kønsbalance og anvendelse af»grønnere«biler; anmoder om, der stilles detaljerede oplysninger til rådighed for Budgetudvalget, inden der træffes en beslutning; 48. anmoder generalsekretæren om at rådføre sig med de belgiske myndigheder med henblik på at sikre let adgang og overordnet optimal udnyttelse af den nye direkte togforbindelse mellem togstationen Bruxelles-Luxembourg og Zaventem lufthavn, hvilket kunne omfatte accept af medlemmernes adgangskort i stedet for det nuværende laissez passer-system;

270 C 58/264 DA Den Europæiske Unions Tidende Torsdag den 14. april mener, at bilparken bør bestå af flere omkostningseffektive, brændstofeffektive og sikre biler; understreger, at der fortrinsvis bør anvendes minibusser og busser til og fra lufthavnen på planmæssige tidspunkter; opfordrer generalsekretæren til at fremlægge en rapport om en fuldstændig overgang til elektriske befordringsmidler ved udgangen af årtiet; 50. anmoder generalsekretæren om at afholde drøftelser med Parlamentets rejsebureau; tilskynder rejsebureauet til i højere grad at sammenligne priser; opfordrer rejsebureauet til aktivt at søge efter billigere billetter, når de reserverer, og til generelt at tilbyde medlemmer og alle kategorier af ansatte mere konkurrencedygtige priser, samtidig med at der sikres passende betingelser for ombytning af billetter; Kommunikation 51. anmoder om resultaterne af den efterfølgende evaluering af den samlede strategi og metode for oplysnings- og kommunikationskampagnen 2014 (evalueringsrapporten forventedes at foreligge inden andet halvår af 2015); 52. gentager sin opfordring til generalsekretæren til at aflægge beretning til Budgetudvalget om evalueringen af den parlamentariske valgkampagne i 2014 og om effektiviteten af de parlamentariske kommunikationsforanstaltninger, som er rettet mod den brede offentlighed; 53. anerkender den rolle, som Europa-Parlamentets informationskontorer spiller hvad angår øget bevidsthed om Parlamentets og Unionens aktiviteter generelt; mener, at effektivitetsforanstaltninger med hensyn til Parlamentets informationskontorer bør overvejes; mener, at Europa-Parlamentets informationskontorer i videst muligt omfang bør placeres i samme bygning som og dele backoffice-tjenester med Kommissionens repræsentationer; anmoder om, at der foretages en evaluering af Europa-Parlamentets informationskontorers målsætninger, opgaver og resultater, som bør danne grundlag for fastlæggelsen af prioriteringer; 54. anmoder om at en evaluering af muligheden for et tættere samarbejde med ARTE i Strasbourg med henblik på at etablere et europæisk mediecentrum i uddannelsesøjemed for unge journalister; 55. opfordrer generalsekretæren til at fremlægge en rapport om de virksomheder og organisationer, der har fået adgang til Parlamentet, således at de kan afholde fora i forbindelse med deres aktiviteter; opfordrer generalsekretæren til at opretholde en balance mellem de forskellige sektorer og forskellige typer organisationer, der gives adgang til Parlamentet; Andre spørgsmål 56. opfordrer indtrængende generalsekretæren til at fremlægge en detaljeret rapport om gennemførelsen af de administrative dele af samarbejdsaftalerne mellem Parlamentet, Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og på den baggrund udarbejde mulige ordninger for yderligere administrativt samarbejde inden for områder såsom logistik, infrastruktur eller sikkerhed; 57. opfordrer generalsekretæren til at skabe klarhed over den nuværende forvaltning af Parlamentets træningscenter og over den nuværende benyttelse af Parlamentets ansatte i denne forbindelse; anmoder desuden om en afklaring af den verserende retstvist og af de muligheder, der er fremlagt, for at sikre en effektiv og omkostningseffektiv forvaltning af træningscentret i fremtiden; 58. mener, at der kan foretages yderligere besparelser på møbler, eftersom det finder, at en forhøjelse på EUR for 2016 og en tilsvarende forhøjelse for 2017 i forhold til de EUR i 2015 langt fra er rimelig; 59. glæder sig over den mere begrænsede og effektive anvendelse af transportkasser; tilskynder til, at transportkasser deles i forbindelse med rejserne til Strasbourg; 60. anmoder generalsekretæren om fuldstændigt at gennemføre finansforordningens ånd og bogstav med hensyn til grønne og økonomisk effektive offentlige indkøb ved at styrke Parlamentets indkøbsstrategi i denne henseende;

271 DA Den Europæiske Unions Tidende C 58/ opfordrer til, at kursen hen imod energibesparelser fortsættes, navnlig hvad angår belysnings- og varmesystemer i bygningerne, idet drøftelserne om 2016-budgettet har vist, at der er plads til forbedringer; 62. opfordrer til, at sunde og organiske fødevarer fremmes i højere grad; opfordrer derfor desuden Præsidiet til at vurdere muligheden for at tilvejebringe sunde fødevarer, ikke alene i form af en diversificering af tjenester, men også først og fremmest i form af frisk frugt og friske grøntsager til mere overkommelige priser; 63. vedtager budgetoverslaget for regnskabsåret 2017; o o o 64. pålægger sin formand at sende denne beslutning og budgetoverslaget til Rådet og Kommissionen. Torsdag den 14. april 2016

272

273

274

275

276 ISSN (elektronisk udgave) ISSN (papirudgave) DA