PARTIEL BYUDVIKLINGSPLAN NR. 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PARTIEL BYUDVIKLINGSPLAN NR. 3"

Transkript

1 /(o u 2 BETÆNKNING VEDRØRENDE PARTIEL BYUDVIKLINGSPLAN NR. 3 FOR KØBENHAVNS-EGNENS BYUDVIKLINGSOMRÅDE AFGIVET ULTIMO APRIL 1953 AF DET AF BOLIGMINISTEREN DEN 6. OKTOBER 1949 NEDSATTE BYUDVIKLINGSUDVALG FOR KØBENHAVNS-EGNEN J. H. SCHULTZ A/S UNIVERSITET S-BOGTRYKKERI KØBENHAVN 1953 Arbejds- og socialministeriernes bibliotek

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Side INDLEDNING 5 I. ARBEJDSMETODEN 6 II. OMRÅDETS NUVÆRENDE KARAKTER OG UDVIKLINGSTENDENSER 8 III. DEN NUVÆRENDE OG FREMTIDIGE TRAFIKBETJENING 12 IV. KLOAK- OG VANDFORSYNINGSFORHOLD 14 V. DE REKREATIVE INTERESSER FREDNINGSFORHOLDENE 16 VI. PRINCIPIELLE SYNSPUNKTER VEDRØRENDE ZONEINDDELINGEN a. Bør de fem kommuner i deres helhed medtages under zoneordningen? 18 b. Byudviklingsplanens gyldighedsperiode 18 c. Køgebugt-kystens udvikling på længere sigt 19 d. Helårsbebyggelse sommerbebyggelse i den første periode 20 e. ZonebetegneJsen for de ældre udstykningsområder 20 f. Den lokale helårsbebyggelse 22 VIL DEN FORESLÅEDE ZONEINDDELING a. Inderzonen 22 b. Mellemzonen 24 c. Yderzonen 24 d. Talmæssig oversigt 25 INDFØJEDE ILLUSTRATIONER Københavns-egnens byudviklingsområde, 1: Oversigtskort over Køgebugt-kysten, 1: Udsnit af matrikelkort for Solrødstrand, 1: Statsbanernes busruter og den fremtidige s-bane, 1: Kloakoplande ifølge kommunernes dispositionsplaner, 1: Fredede arealer og foreslåede rekreative områder, 1: Skematisk plan for udviklingen på længere sigt 19 Oversigt over helårshuse ifølge rekognoscering 1951 og ifølge udstedte bygningsattester, 1: Zoneforslaget, den lokale helårsbebyggelse og landsbyerne, 1: BILAG I. Forslag til partiel byudviklingsplan nr. 3 for Københavns-egnens byudviklingsområde.. 27 BILAG II. Det af byudviklingsudvalget vedtagne zoneforslag, 1: (indheftet bagest).

4

5 Indledning. Ved skrivelse af 6. oktober 1949 nedsatte ministeren for byggeri og boligvæsen i medfør af 2, stk. 1, i lov nr. 210 af 23. april 1949 om regulering af bymæssige bebyggelser et byudviklingsudvalg for Københavns-egnen, der som sin nærmest foreliggende opgave skulle udarbejde forslag til en byudviklingsplan som omhandlet i loven. Udvalget fremsendte pr. 15. april 1950 forslag til partiel byudviklingsplan nr. 1", som kun omfattede en del af Birkerød kommune. Den 2. maj 1951 afgav udvalget sin hovedbetænkning med forslag til partiel byudviklingsplan nr. 2", som omfattede størsteparten af Københavnsegnens byudviklingsområde. Med enkelte ændringer blev de to partielle planer godkendt under eet af byplannævnets hovedstadsafdeling som byudviklingsplan for Københavnsegnen af 18. december 1951", hvorefter den i loven omhandlede bekendtgørelse og tinglysning har fundet sted på byudviklingsudvalgets foranstaltning. Det med nærværende betænkning fremsendte forslag til partiel byudviklingsplan nr. 3" omfatter fem kommuner ved Køgebugt: Torslunde Ishøj, Greve Kildebrønde og Karlslunde Karlstrup kommuner samt dele af Havdrup Solrød og Jersie Skensved kommuner, således at udvalget herefter indenfor sit nuværende område kun mangler at behandle dels Havdrwp og Skensved sogne, som man har fundet det rimeligt at udskyde indtil videre (jfr. side 18), dels den vestlige del af Høje-Tåstrup kommune, som man tidligere har udskudt for at afvente forslag fra et pr. 27. august 1951 nedsat samordningsudvalg vedrørende Hedehusene stationsby, som bl. a. skal beskæftige sig med den nævnte del af kommunen. Ved nærværende betænknings afgivelse havde byudviklingsudvalget for Københavnsegnen følgende sammensætning: Formand: direktør for arbejds- og fabriktilsynet Erik Dreyer, sagkyndige: civilingeniør C. Blixencrone-Møller og afdelingsarkitekt, m.a.a., Peter Bredsdorff, For Københavns kommune: kommunaldirektør K. Bjerregaard, Som grundejer-repræsentant: snedkermester Laurits Hansen.

6 For Lyngby-Tårbæk, Søllerød, Birkerød og Hørsholm kommuner: stadsingeniør J. A. C. Rastrwp, Kongens Lyngby, borgmester Johs. E. Esbensen, Hørsholm, viceborgmester Werner Rasmussen, Holte, 6 For Gladsaxe, Herlev, Ballerup-Måløv, Ledøje-Smørum, Værløse og Farum kommuner: sognerådsformand J. Jespersen, Farum, stadsingeniør Henry Larsen, Gladsaxe, borgmester Købke Rimmer, Herlev, For Rødovre, Hvidovre, Glostrup, Herstederne, Brøndbyerne, Høje-Tåstrup, Vallensbæk, Torslunde-Ishøj, Sengeløse, Greve-Kildebrønde, Karlslunde-Karlstrup, Havdrup-Solrød og Jersie-Skensved kommuner: rådmand Viggo Dibbern, Brøndbyerne, rådmand Hans Chr. Hansen, Tåstrup, sognerådsformand Emil L. Jønsson, Greve-Kildebrønde, stadsingeniør Helge Petersen, Glostrup, For Amager-kommunerne: sognerådsformand C. E. Gjertsen, Store Magleby, og stadsingeniør S. Schouenborg, Tårnby. Endvidere var overassistent Rudy Schroder, Frederiksberg medlem af udvalget. Som udvalgets sekretærer har kontorchef i direktoratet for arbejds- og fabriktilsynet E. Sehested Rasmussen og kst. fuldmægtig i boligministeriet frøken Eva Siesby fungeret. Ved udarbejdelsen af nærværende zoneforslag har arkitekt, m.a.a., Roy Draiby, arkitekt, m.a.a., Sven Allan Jensen og civilingeniør Anders Nyvig medvirket. I. Arbejdsmetoden. Mens Torslunde-Ishøj kommune (Københavns amtsrådskreds) faldt ind under det ved udvalgets nedsættelse gældende byudviklingsområde, blev de fire sydfor liggende kommuner: Greve-Kildebrønde, Karlslunde-Karlstrup, Havdrup-Solrød og Jersie-Skensved (alle beliggende i Roskilde amtsrådskreds) efter deres begæring inddraget under Københavns-egnens byudviklingsområde ved skrivelse af 16. februar 1950 fra boligministeren og blev samtidig overført fra byplannævnets provinsafdeling til dets hovedstadsafdeling. På dette tidspunkt havde udvalget allerede gennemført orienterende forhandlinger med de oprindeligt inddragne kommuner og påbegyndt arbejdet med selve zonedragningen. I maj måned 1950 havde byudviklingsudvalgets underudvalg for vest-egnen et orienterende møde med de fire sidst inddragne kommuner ved Køgebugt. Efter aftale på dette møde sendte udvalgets sekretariat herefter til kommunerne et kortmateriale, på hvilket der ligesom for de øvrige kommuners vedkommende skulle indtegnes de arealer, der efter de pågældende sogneråds opfattelse burde inddrages under de forskellige zoner. Disse zoneforslag modtog man i løbet af sommeren 1950, hvor arbejdet med planerne for den øvrige del af egnen allerede var ret langt fremme.

7 Københavns-egnens byuchnklingsområde med omliggende kommuner, mål 1: Byudviklingsområdet er markeret med fed punkteret grænselinie, byudviklingsplanen for Køgebugt-kommunerne med fed grænselinie, kommunegrænser småt prikket, grænser for amtsrådskredse og køb stadskommuner stort prikket. For de kraftigt skraverede områder er der endnu ikke udarbejdet byudviklingsplaner.

8 8 Ved et plenarmøde den 23. august 1950 vedtog udvalget at udskyde de fire sidst tilkomne kommuner tilligemed Torslunde-Ishøj kommune af det første, samlede forslag til en byudviklingsplan for Københavns-egnen. Dette skyldtes, at en medtagelse af disse kommuner ville have bevirket en betydelig forsinkelse af arbejdet med zoneforslaget for den øvrige del af egnen, specielt fordi disse fem kommuner rummede en række uafklarede spørgsmål af stor betydning for zonedragningen. Det forekom udvalget, at disse kommuner afveg så væsentligt fra de øvrige, at en særbehandling måtte anses for rimelig. Straks i maj 1951, da arbejdet med partiel byudviklingsplan nr. 2" var afsluttet, gik udvalget igang med forarbejderne til zonedragningen for Køgebugt-kommunerne. Sekretariatet gennemførte først en omfattende rekognoscering af bebyggelsen i strandområderne. Som supplement til de tidligere førte generelle forhandlinger med overfredningsnævnet, statsministeriets nu ophævede udvalg vedrørende Københavns-egnens grønne områder, generaldirektoratet for statsbanerne m. n., hvor Køgebugt-kystens problemer allerede delvis var medtaget, førte man nye forhandlinger, bl. a. med boligministeriets kommitterede i byplansager om kommunernes dispositionsplanforslag, med overingeniør K. Rehof om kloakeringsproblemerne og med et af ministeriet for offentlige arbejder nedsat udvalg vedrørende Københavns vestlige indfaldsveje, vestudvalget", som netop havde taget spørgsmålet om udvidelse af Køgelandevej og eventuelt anlæg af en ny aflastningsvej op til nærmere behandling. Endvidere orienterede man sig hos de teknikere, der havde arbejdet med de pågældende kommuners dispositionsplaner. Det samlede byudviklingsudvalg besigtigede den 16. april 1952 hele kyststrækningen og vedtog herefter en række principielle retningslinier for zoneforslagene. Den 30. maj 1952 behandlede og vedtog udvalget et zoneforslag, som skulle danne grundlag for de afsluttende forhandlinger med kommunerne, og man bemyndigede samtidig sekretariatet til at føre disse forhandlinger. Sekretariatet udsendte i juni 1952 til kommunerne det foreløbigt vedtagne forslag tilligemed en række udførlige kommentarer. De afsluttende forhandlinger med kommunerne fandt sted i august måned 1952, dog at den afsluttende forhandling med Karlslunde-Karlstrup sogneråd først kunne gennemføres den 17. oktober Der blev ved disse forhandlinger opnået enighed mellem sekretariatet og alle fem kommuner om en indstilling til byudviklingsudvalget. Udvalgets endelige tiltrædelse af zoneforslagene er sket på to plenarmøder den 27. august 1952 (for Torslunde-Ishøj, Greve-Kildebrønde og Jersie-Skensved kommuners vedkommende) og den 17. december 1952 (for Karlslunde-Karlstrup og Havdrup-Solrød kommuners vedkommende). Forinden den endelige vedtagelse foretog udvalget fornyet besigtigelse af enkelte arealer. Nærværende betænkning er vedtaget på udvalgets plenarmøder den 17. december 1952 og den 28. januar II. Områdets nuværende karakter og udviklingstendenser. De fem Køgebugt-kommuner har et samlet areal på ca. 108 km 2 med ialt fastboende indbyggere (registerbefolkning pr. 1. oktober 1952). Hovedparten af denne befolkning er bosat i landsbyer inde i landet og i den spredte landlige bebyggelse, og beboerne har næppe mere tilknytning til hovedstaden end beboere

9 Udsnit af Geodætisk instituvs kort, mål 1: Kommunegrænserne for de 5 Køgebugt-kommunør er vist med prikket linie. De udstykkede områder langs kysten (skraveret) er indtegnet efter rekognoscering (Autoriseret reproduktion). i andre rent landlige kommuner indenfor Københavns-egnens byudviklingsområde som f. eks. Sengeløse og Ledøje-Smørum kommuner. Det er navnlig den omfattende sommerhusbebyggelse langs hele områdets kyststrækning samt de badestrande og naturområder, der findes på den sydligste del af strækningen, der idag knytter disse kommuner til det storkøbenhavnske bysamfund. Sammenlignet med andre lokaliteter i Københavns-egnen svarer afstanden fra Københavns centrum til Ishøj strand til afstanden fra centrum til Holte eller til Skodsborg; Greve strand svarer til Vedbæk eller Birkerød, mens Jersie strand svarer til Nivå. Et karakteristisk træk i landskabet er den såkaldte Jærne, en lang, flad sand- og grusbanke, der strækker sig indenfor hele stranden fra Hundige til Jersie, kun afbrudt på en mindre strækning ud for Mosede. Jærnen, som er m bred og op til 5 m høj,

10 10 Udsnit af matrikelkort for Solrødstrand, mål 1:4000. De kraftigt optrukne linier angiver de oprindelige strandlodders skel og de anførte årstal tidspunktet for udstykningen; til venstre på kortet den i 1935 åbnede Køgelandevej. har oprindelig ligget øde hen med lyngbevoksning og småkrat. Den var for størstedelens vedkommende opdelt i smalle strandlodder (vinkelret på kysten), hørende til landsbyernes gårde. Terrænets naturskønhed, de gode bademuligheder og de billige priser, jorden kunne købes til, medførte, at der allerede omkring den første verdenskrig skete udstykninger til sommerhusbebyggelse. Da de smalle strandlodder blev udstykket i tilfældig rækkefølge uden samlede vej planer, og da disse oprindelige lodder i bredden ofte kun gav mulighed for en vej og een række parceller af meget ringe dybde, blev udstykningen gennemgående lidet rationel. Gennemførelsen omkring 1935 af den nuværende Køgelandevej ( betonvejen") medførte en stærk vækst af udstykningerne, således at arealerne på selve Jærnen (med

11 11 undtagelse af enkelte partier, som det lykkedes at bevare som grønne områder) nu udgør et fuldt udstykket bælte med talrige blinde sideveje til landevejen (hovedvej 2). Umiddelbart bag Jærnen ligger en række moser og engarealer, som visse steder f. eks. ved Karlstrup strand antager ret store dimensioner. Herfra stiger terrænet atter jævnt mod vest, op mod de gamle landsbyer, hvis jorder hører til landets frugtbareste. Efterhånden er der også på de lavtliggende arealer nærmest bag Jærnen sket ret omfattende udstykning. Adskillige af disse arealer har kun ringe landbrugsværdi og har derfor kunnet sælges relativt billigt. På de steder, hvor arealerne er fugtige (undertiden står de under vand om vinteren og foråret), er de selvsagt også langt mindre egnet som byggegrunde end de højere liggende arealer på Jærnen. Ifølge den rekognoscering, som udvalget lod foretage i forsommeren 1951, fandtes der i de fem kommuners strandområder udstykket ialt ca parceller. På ca. 570 af disse parceller var der opført villaer, som blev benyttet til helårsbeboelse, mens der på ca parceller var opført sommer- eller lysthuse. Helårsbebyggelsen er først og fremmest placeret langs selve Køgelandevej, hvor også butikker og andre virksomheder er samlet. Ved Ishøj strand, ved Greve strand og tildels ved Karlslunde strand findes dog også helårsbeboelser i nogen afstand fra vejen. Kekognosceringen viser en mærkbar forskel i bebyggelsens karakter for den nordlige og den sydlige del af kyststrækningen. Strækningen syd for Trylleskoven Karlstrup, Solrød og Jersie strand præges af temmelig permanent, velkonsolideret sommerhusbebyggelse, der kan sammenlignes med sommerhusområderne langs Nordsjællands kyst mod Kattegat. Nord for Trylleskoven ved Karlslunde, Greve, Hundige og Ishøj strand finder man derimod adskillige udstykninger med en lettere, mere beskeden bebyggelse, svarende til den, man ser i forstadsområderne vest og nordvest for København samt på Amager, hvor sommerhusene nærmest må betegnes som et overgangsled til den egentlige villabebyggelse. De udstykkede og bebyggede parceller har en grundskyldvurdering, som ligger relativt højt, specielt i områderne mellem landevejen og stranden (store strækninger er vurderet til ca kr. pr. m 2, uanset om det drejer sig om sommer- eller helårskvarterer). De nærmest bagved liggende arealer, hvor udstykning endnu ikke er påbegyndt, synes gennemgående ikke at være vurderet op over landbrugs- eller gartneriværdi. Hovedparten af den helårsbefolkning, som er bosat i strandområderne, er erhvervsmæssigt knyttet til stedet. For en stor del er der tale om handlende, bygningshåndværkere og lignende, som betjener sommerhuskvartererne. I de senere år er der dog sket en vis tilflytning af helårsbeboere med erhverv i København, navnlig for Greve, Hundige og Ishøj strands vedkommende, således at man her kan spore en begyndende omdannelse til københavnspræget forstadsbebyggelse. Ifølge rekognosceringen er følgende procenter af de udstykkede parceller i strandområderne bebygget med eenfamiliehuse, der bebos hele året: Torslunde-Ishøj 21 pct., Greve-Kildebrønde 15 pct., Karlslunde-Karlstrup 8 pct., Havdrup-Solrød 7 pct. og Jersie-Skensved 7 pct. De fire sydlige kommuner fik i 1934 stadfæstet ensartede bygningsreglementer, gældende for området fra stranden indtil m vest for Køgelandevej, mens Torslunde Ishøj kommune først fik et bygningsreglement i Torslunde Ishøj, Greve Kildebrønde og Karlslunde Karlstrup kommuner søger i øjeblikket at få gennemført en modernisering af bygningsreglementerne.

12 12.-KARLSLUNDE- KÄRLSTRUP ', Trylleskovéi Statsbanernes busruter og den fremtidige s-bane, mål 1: Busruterne er vist med sorte linier, hvis tykkelse svarer til antallet af ture i begge retninger pr. døgn (almindelig hverdag, sommer, 1 mm's tykkelse svarer til 40 ture). S-banen er vist meid punkteret streg. III. Den nuværende og fremtidige trafikbetjening. Den nuværende trafikbetjening af Køgebugt-kysten sker ved statsbanernes rutebiler fra Valby ad Køgelandevej til Køge. Statsbanerne har overfor udvalget oplyst, at man under sommer-spidsbelastningen er oppe på ca. 100 busser pr. time i begge retninger tilsammen. En yderligere udvidelse synes ikke mulig, dels på grund af vejens ringe bredde, de mange faremomenter og den betydelige privatbil- og cykletrafik, dels fordi hele bustrafikken ifølge statsbanerne bør føres ind til een endestation, Valby s-station, hvor der er opmarchplads til ca. 60 busser og ingen udvidelsesmuligheder. Under de førte drøftelser vedrørende zoneforslagene hævdedes det, bl. a. fra flere kommuners side, at man med et busmateriel, som kan betjene den store søndagstrafik til kystens udflugtsområder, også må kunne klare hverdagstrafikken fra en væsentlig forøget sommer- og helårsbebyggelse. Fra statsbanerne har man imidlertid modtaget resultaterne af en tælling fra sommeren 1952, som viser, at hverdagstrafikken både

13 13 hvad angår spidsbelastning og samlet passagerantal stort set, når der bortses fra visse søndage med særligt smukt udflugtsvejr og derfor med særlig stor trafik, kan måle sig med søndagstrafikken*). Foranlediget af forskellige projekter til Køgelandevejs udvidelse nedsatte ministeriet for offentlige arbejder den 27. august 1951 et udvalg vedrørende den fremtidige udbygning af de vestlige indfaldsveje til København (det såkaldte vestudvalg"). Byudviklingsudvalget har under sit arbejde med dragningen af zonegrænserne for Køgebugtkommunerne holdt sig i kontakt med vestudvalget og har bl. a. foretaget visse skøn vedrørende den fremtidige helårs- og sommerbefolkning, som har dannet grundlag for vestudvalgets prognoser for den fremtidige trafik på vejen. Det endelige zoneforslag har efter ønske fra vestudvalget været gennemgået med dette udvalgs sekretær, vej ingeniør E. Egebo, idet man i dette udvalg regner med, at det på et eller andet tidspunkt må blive nødvendigt at anlægge en aflastningsvej til Køgelandevej bag den nuværende og fremtidige bebyggelse langs kysten. Denne vej påregnes anlagt som facadeløs motorvej ude af niveau med de lokale veje og kun med tilslutninger ud for den fremtidige bebyggelses tyngdepunkter". Vestudvalgets betænkning herom er imidlertid endnu ikke offentliggjort, lige så lidt som de bevilgende myndigheder har kunnet tage stilling til ønskeligheden af en sådan vej eller tidsterminerne for arbejdets gennemførelse. Byudviklingsudvalget har derfor ikke ment på indeværende tidspunkt at kunne lade en eventuel fremtidig forbedring af trafikforholdene få indflydelse på zoneforslaget, hvad enten forbedringen måtte ske i form af en udvidelse af den nuværende Køgelandevej, anlæg af en ny aflastningsvej eller begge dele. løvrigt ville byudviklingsudvalget, selvom der forelå muligheder for en meget stærk udvidelse af bustrafikken, være betænkeligt ved på dette grundlag at foreslå store, nye områder frigivet til helårsbebyggelse. I udvalgets betænkning vedrørende partiel byudviklingsplan nr. 2" er der (side 16 ff) gjort udførligt rede for de krav, man finder det rimeligt at stille til trafikbetjeningen af større forstadsområder. En busforbindelse med omstigning i Valby må ifølge disse betragtninger anses for mindre egnet til at betjene en forstadsbebyggelse af den art, som allerede er eller vil blive knyttet til de eksisterende og under udførelse værende s-baner andetsteds i Københavns-egnen. Disse baners oplande har man samtidig anset for tilstrækkelig store til at rumme den første periodes byudvikling, og man har lagt vægt på, at denne udvikling i videst muligt omfang samles om disse effektive, men kostbare trafiklinier. De her nævnte forhold synes alt i alt at tale for en betydelig tilbageholdenhed overfor københavnspræget udflytning i Køgebugt-kommunerne, (jfr. iøvrigt afsnittet side 18 f. om byudviklingsplanens gyldighedsperiode). På noget længere sigt vil en fortsat befolkningstilvækst til Storkøbenhavn imidlertid medføre, at der bør åbnes nye byggeområder, og til den tid vil en s-bane langs Køgebugt rumme gode muligheder. En sådan bane har været foreslået såvel af statsbanerne selv som af egnsplanudvalget og den københavnske trafikkommission af Statsbanerne *) Ved den pågældende tælling, der omfattede dagene fra torsdag den 17. juli til mandag den 21. juli 1952, var det største antal passagerer pr. time på hverdage ca (kl fra Valby), mens det største antal passagerer pr. time om søndagen, hvor vejret var jævnt godt, var ca (kl til Valby). Det samlede antal passagerer pr. dag i begge retninger var ca på hverdagene og ca om søndagen.

14 14 har ved lov nr. 284 af 18. juni 1948 fået bemyndigelse til at ekspropriere arealer til en sådan s-bane fra København til et sted ved Solrød strand. Efter denne lov har man i december 1952 gennemført ekspropriationer i København og Hvidovre kommuner samt Vallensbæk kommune og forbereder nu ekspropriation på strækningen gennem Avedøre (Glostrup kommune) og Brøndbyernes kommune. Ifølge de nu foreliggende projekter til baneføring m. v. regner man for de her omhandlede, fem kommuner med stationer ved Ishøj strand, Hundige strand, Greve strand, Karlslunde strand (Mosede), Karlstrup strand (Trylleskoven), Solrød strand og Jersie strand, idet banen påregnes fremført i en afstand af m fra kysten. Statsbanerne har overfor udvalget oplyst, at der i første omgang kun er tale om at sikre arealerne til en fremtidig s-bane, idet der antagelig vil gå 5 10 år, før man vil kunne påbegynde anlægget af banen. Sandsynligvis vil man i første omgang kun anlægge banen fra den nuværende bybane til Hvidovre, senere til Vallensbæk, og derefter må der forventes at hengå nogen tid, før man fører anlægget videre. Byudviklingsudvalget ønsker i denne forbindelse at pege på, at det var ønskeligt, om arealerhvervelserne til banen havde været længere fremme, idet det er vanskeligt både for kommunerne og udvalget at administrere henholdsvis de udarbejdede dispositionsplaner og byudviklingsplanen, sålænge banens nøjagtige linieføring ikke er fastlagt. IV. Kloak- og vandforsyningsforhold. Der findes endnu ingen offentlige kloakanlæg i de omhandlede kommuner ved Køgebugt. Størsteparten af bebyggelsen har tilslutning til helt primitive anlæg, sivebrønde og lignende. For de ældre udstykninger på selve Jærnen synes dette endnu at være uden større ulemper. Jordbunden er her passende porøs, og da langt de fleste huse kun er beboet om sommeren, er der gode muligheder for regeneration af jorden. Samtidig er der for de pågældende områder etableret et antal private vandværker, således at der næppe for disse områders vedkommende som følge af manglende kloakering skulle foreligge nogen infektionsfare. Der findes dog et problem for områderne nærmest omkring disse vandværker, hvor der er forbud imod sivebrønde. Noget ringere tegner billedet sig, når man kommer udenfor selve Jærnen, navnlig for de forskellige lavtliggende udstykningers vedkommende. Ved Ishøj strand, hvor man hidtil har måttet undvære vandværksvand, er man imidlertid nu ved at fuldende et kommunalt vandværk. Enkelte andre steder må man endnu nøjes med private drikkevandsbrønde. Der synes specielt langs Køgebugt at være en grundvandsreserve tilstede, således at der næppe under henvisning til vandindvindingsmulighederne er anledning til tilbageholdenhed med hensyn til bebyggelse. I betænkning 2, afgivet af den af Københavns magistrat den 21. februar 1944 nedsatte kommission vedrørende badevæsenet i København, anføres det (side 67 fi), at den forurening af badevandet i Køgebugt, som finder sted omkring alle å-udløbene, i hovedsagen stammer fra de inde i landet liggende landsbyer, der leder urenset spildevand til åerne. Fra enkelte sommerhusprægede udstykninger bag Jærnen synes der dog også

15 15 f i: / v >^ / \/\ V ^x r HL ( ^ ^ ^^ Karlslunde / Kildebronde ^ ^ \ \ /:, ZREVE-KILDEBRØNDE 1 1 MF ""*"" f fr Hundigestrand Ishøj st rand "~^Jjf Karlstr Karlslundésirand 11 ^ \ Karlstrs. /. " eskoven HAVDRUP-SOLRØD \ 1 ~^s-/^ Solrød >ii^" Wsicstrand JERSIE-SKENSVEJT*\. /.v.-v.v v;:'sfceimiwmd 'fl Kloakoplande ifølge kommunernes dispositionsplaner 1: De fire sydlige kommuner har i deres dispositionsplaner angivet eet rensningsanlæg (sort prik) for hvert opland (fed grænselinie). Thorslunde-Ishøj kommune har endnu ikke opstillet retningslinier for kloakeringen af strandområdet. at ske forurening af de vandløb, som søger ud i Køgebugt. Badekommissionen understreger stærkt den rekreative betydning af Køgebugt-kysten og mener, at der ihvertfald i forbindelse med s-banen må regnes med kloakerings- og rensningsanlæg, hvis ikke disse strandområder skal miste deres tiltrækning for den storkøbenhavnske befolkning. I de dispositionsplan-forslag, som i 1950 blev udarbejdet og indsendt af de fire sydlige kommuner, regnes der med en kloakering til sin tid af de områder, der foreslås udlagt til helårsbebyggelse. Det antages, at de kommende kloakanlæg må blive separatsystemer (af hensyn til terrænets ringe fald samt for at undgå forurenet overfaldsvand). Endvidere

16 16 regner man med, at der bør etableres eet rensningsanlæg for hvert å-udløb, således at der på strækningen fra Hundige tiljersie ialt skulle blive op imod en halv snes rensningsanlæg. Et par af kommunerne har i den sidste tid påbegyndt forarbejder og projektering til en kloakering af visse strandområder, men der er endnu ikke indbragt afvandingsprojekter for landvæsensretterne. Overingeniør K. Rehof, der er konsulent for statens vandløbsudvalgs underudvalg for Sjælland, har imidlertid som sin opfattelse udtalt, at man engang i fremtiden formentlig også må regne med en kloakering af sommerhus-områderne. Ifølge en af overingeniøren på foranledning af byudviklingsudvalget udarbejdet redegørelse (jfr. partiel byudviklingsplan nr. 2", side 22) må det anses for hensigtsmæssigt at samle spildevandet fra bebyggelserne langs kysten i færrest mulige central-rensningsanlæg for af hensyn til badningen at kunne opnå så effektiv en rensning som muligt (biologiske anlæg, lange udløbsledninger, eventuelt kloring af udløbene). De her omtalte mere principielle spørgsmål må ventes taget op af det af landbrugsministeriet nedsatte planlægningsudvalg for Københavns-egnens spildevandsafledning, der i oktober 1952 efter henstilling fra byudviklingsudvalget har udvidet sit planlægningsområde til også at omfatte Køgebugt-kystens kommuner. Sålænge det end ikke er afklaret, hvorvidt den nødvendige kloakering skal ske i form af nogle få store anlæg eller adskillige mindre, må byudviklingsudvalget anse det for rimeligt, at man udformer zoneforslaget mest muligt henholdende, bl. a. for ikke at medtage arealer til bebyggelse, som ved en senere kloakering kunne vise sig at være uforholdsmæssigt kostbare at medtage. V. De rekreative interesser fredningsforholdene. Køgebugt-kysten med selve stranden, dens bagarealer på Jærnen og de åbne engdrag længere inde har rummet betydelige rekreative muligheder. Ikke mindst under hensyn til den meget begrænsede adgang, der i Københavns nærhed er til offentlige strandarealer, kunne man have ønsket og ventet, at der langs denne kyststrækning, hvor den bymæssige udvikling først tog fart efter anlægget af Køgelandevej i 1935, var blevet sikret tilstrækkelige arealer til friluftsliv. Allerede kommissionsbetænkningerne af 1921 og 1922 vedrørende jernbane- og landevej sanlæg København Køge indeholdt forslag om anlæg af en stor strandpark ved Hundige på ca. 110 ha og udlæg af ca. 150 ha i forbindelse med Trylleskoven og Karlstrup mose. Disse arealerhvervelser blev aldrig gennemført (lige så lidt som bane- eller vejprojekterne i den oprindelige form). Visse fredninger er det dog lykkedes at gennemføre i tidens løb. I 1928 lykkedes det således på foranledning af Danmarks naturfredningsforening at frede en ret betydelig del af Karlstrup-Jærnen, i 1935 erhvervedes mindre arealer (bl. a. ved Mosede-fortet) i tilslutning til vejanlægget, ligesom der gennemførtes en større udsigtsfredning, omfattende engene omkring Store Vejleå i den nordlige ende af det heromhandlede område. I slutningen af 1930erne har Københavns og Frederiksberg kommuner samt staten erhvervet ret store arealer ved Hundige til lejrpladser, og i 1941 fik staten rådighed over en stor badestrand ved Jersie (den opskyllede Staunings ø"). Strand-

17 17 hhejstrand Hundige Strandpark Hundigestrand Slauning: Fredede arealer og foreslåede rekreative områder, mål 1: , Sort: endeligt fredede arealer. Kraftig lodret skravering: foreløbigt fredede arealer. Endvidere skitsemcessig angivelse af påtænkt skovplantning, jjr. egnsplanudvalgets forslag og Torslunde-lshøj kommunes dispositionsplan (åbne cirkler). grundene er pålagt byggelinier i henhold til naturfredningslovens 25 i indtil 100 m's afstand fra strandbredden, og strandbredden er i henhold til 23 åben for almenheden for færdsel til fods. I skrivelse af 21. december 1949 har det grønne udvalg" henledt byudviklingsudvalgets opmærksomhed på en række opgaver af rekreativ art, som ikke for tiden lader sig gennemføre ad fredningsmæssig vej, herunder udlæg af grønne områder langs Køgebugt. Det grønne udvalg har yderligere overfor statsministeriet henstillet, at de frie arealer langs Køgebugt søges suppleret i forbindelse med ekspropriationerne til Køgebugt-banen.

18 18 Da visse områder, som kan have interesse som supplement til allerede gennemførte fredninger, f. eks. i Karlstrup mose, efter by udviklingsudvalgets opfattelse er uegnede til bebyggelse, har der for Køgebugt-kystens vedkommende været ret gode muligheder for at forene de fredningsmæssige og de byreguleringsmæssige hensyn. Specielt skal det nævnes, at udvalget under arbejdet med zonedragningen (og også ved behandlingen af nogle konkrete byggeandragender) har lagt vægt på, at ny udstykning og bebyggelse ved Ishøj strand '<oldes indenfor ganske bestemte rammer, bl. a. under hensyn til, at der på dette sted både ifølge den pågældende kommunes egne planer og den hele egnen omfattende planlægning regnes med store skovplantninger, etc. Det bør noteres, at det pågældende sogneråd med henblik på denne udvikling selv har erhvervet og ladet frede et areal. VI. Principielle synspunkter vedrørende zoneinddelingen. a. Bør de fem kommuner i deres helhed medtages under zoneordningen? Som tidligere fremhævet knytter hele den københavnsprægede udvikling såvel udnytterbevægelsen som sommerbebyggelsen i Køgebugt-kommunerne sig til stranden og Køgelandevej. Det er således karakteristisk, ab kommunerne kun har anset det for nødvendigt at lade de hidtidige bygningsreglementer gælde m ind i landet. Længere inde ligger de gamle tyngdepunkter, landsbyerne. For de tre nordlige kommuners vedkommende, Torslunde-Ishøj, Greve Kildebrønde og Karlslunde-Karlstrup, har byudviklingsudvalget anset det for rimeligt at inddrage hele det landlige bagland under yderzonen, idet man må lægge vægt på at have et betydeligt bagland under kontrol for at undgå en uforudset og uønsket, københavnspræget bebyggelsesudvikling i stor afstand fra eksisterende trafiklinier etc. De to sydligste kommuner, Havdrup Solrød og Jersie Skensved, strækker sig imidlertid længere ind i landet, end man anser for nødvendigt for det omtalte bagland. Da der yderligere i den vestlige del af Havdrup-Solrød kommune findes en bymæssig bebyggelse af et vist omfang stationsbyen Havdrup ved Roskilde-Køgebanen som det næppe ville være rimeligt at placere i yderzone som de egentlige landsbyer, men som på den anden side helt synes at falde udenfor hovedstadens interessesfære, indstiller udvalget, at man foreløbig holder de to vestlige sogne, Havdrup og Skensved, udenfor byudvikling s flanen. h. Byudviklingsplanens gyldighedsperiode. Byudviklingsudvalget har, som anført i afsnittene om trafikbetjening og kloakering, fundet det rimeligt kun at åbne mulighed for en yderst begrænset helårsudflytning forstadsdannelse". Byudviklingsudvalget har imidlertid måttet erkende, at det specielt for Køgebugt-kystens vedkommende gælder, at en række for planen meget afgørende forudsætninger ret hurtigt kan skifte. En særlig vanskelig beskæftigelsessituation kan f. eks. medføre, at der uden noget forøget pres (fra en voksende bebyggelse) bliver iværksat arbejder med s-banen, en aflastningsvej eller et kloaksystem. Der kan også peges på, at en eventuel fremskyndelse af projektet om en industrihavn ved Avedøre kan tænkes at fremme

19 19 o o o o o ;/ o o O o O o o ringvej B 3 Tåstrup-Køge landevej evt. skovplantningo o o o o o o o o o o o o o O o o o o o o o o o ~ Skematisk plan for udviklingen på kortere og længere sigt. Til venstre byudvikling spionens hovedopdeling med udbygning af arealet mellem stranden og den fremtidige bane med åben. og lau bebyggelse. Til højre udbygningen på længere sigt med, koncentreret bebyggelse ved stationerne mellem s-banen og den fremtidige aflastningsvej på den nordlige strækning. På den sydlige strækning påre\gnes sommerhusbebyggelsen bibeholdt. s-baneprojektet, eller at aflastningsvej en kan tænkes forceret frem som led i fjerntrafikplanerne (fugleflugtslinien), eller at det tidligere nævnte udvalg for Københavns-egnens spildevandsafledning kunne komme til det resultat, at det ville være rigtigt, om man hurtigt iværksatte den omfattende kloakering af Køgebugt-kysten. Under hensyn til de mange usikre faktorer har udvalget fundet det rigtigt at støtte et stærkt udtalt ønske fra kommunerne om, at byudviklingsplanen i dette særlige tilfælde fastlægges med en kortere gyldighedsperiode end for hele den øvrige del af Københavns-egnen, nemlig kun 8 år, idet man herved skal henvise til udtrykket perioder, der kun i særlige tilfælde kan være på under 15 år" i byreguleringslovens 1. c. Køgebugt-kystens udvikling på længere sigt. Som baggrund for den planlægning på kort sigt, som byudviklingsplanen repræsenterer, skal det anføres, at der forså vidt angår Køgebugt-kommunernes udvikling på længere sigt synes at være overensstemmelse mellem de i foranstående afsnit om trafikbetjeningen anførte synspunkter, som støtter sig til de retningslinier, der er angivet af egnsplanudvalget og den københavnske trafikkommission af 1944, og de forslag til dispositionsplaner, som de enkelte kommuner i 1950 har indsendt til ministeriets godkendelse. Ifølge disse planer påregnes der i tilslutning til de fremtidige s-ståtioner på en bane langs Køgebugt udviklet større forstadsbebyggelser ved Ishøj strand, ved Hundige, ved Grevestrand og tildels ved Karlslundestrand (Mosede). Jo længere man kommer bort fra København, jo mere usikkert bliver det, om man selv på langt sigt bør fremme en omfattende helårsbebyggelse. Samtidig taler den gode badestrand og de rigelige, grønne

20 20 områder på den sydlige strækning (Solrødstrand, Jersiestrand) for at søge de sydlige områder bevaret også på længere sigt som Københavns-egnens vigtigste sommerhusområde, inden for hvilket der næppe bliver behov for mere end nogle ret begrænsede helårscentre" som tyngdepunkter og forretningskvarterer i sommerhusområderne. Dette forslag til byudviklingsplanen, som mere snævert sigter på den nærmere fremtid, må i overensstemmelse med principperne for zonedragningen ved Brøndbyvesterstrand og Vallensbæk (godkendt i byudviklingsplanen af 18. december 1951) principielt holde betydelige områder omkring stationerne i yderzone til en fremtidig, mere koncentreret bebyggelse (samt torvepladser, butikscentre etc.). Udfra denne betragtning har man f. eks. ved Grevestrand fundet det rimeligt at placere en frugtplantage i yderzonen, som ellers efter sin beliggenhed i forhold til den øvrige bebyggelse kunne være karakteriseret som mellemzone. d. Helårsbebyggelse sommerbebyggelse i den første periode. Mens man har været yderst tilbageholdende med hensyn til at give mulighed for helårsbebyggelse på hidtil ubebyggede arealer, har udvalget ikke fundet anledning til en fuldt så stærk tilbageholdenhed overfor sommerbebyggelsen. Selvom de mange sommerbeboere, som under det flere måneders ophold på landet må passe arbejde, skolegang, etc. i byen, naturligvis forudsætter et betydeligt trafikapparat, så fører de på længere sigt færre konsekvenser med sig end en helårsudflytning. Sommerbebyggelsen behøver således ikke nødvendigvis så effektiv en trafikbetjening som helårsbebyggelsen (jfr. kravene til trafikbetjeningen, opstillet i udvalgets betænkning vedrørende partiel byudviklingsplan nr. 2", side 16 18). Ligeledes behøver sommerbebyggelsen heller ikke at medføre ligeså store krav til kloakering som helårsbebyggelsen. Da man yderligere her står overfor et område, der med sine bademuligheder i forbindelse med den korte afstand til byen byder sommerbebyggelsen bedre vilkår, end den kan opnå de fleste andre steder, har man for sommerbebyggelsen tilstræbt en større margin og har yderligere tilkendegivet overfor kommunerne, at man vil stille sig velvilligt med hensyn til dispensationer til yderligere sommerbebyggelse i yderzonen, når udvidelser bliver påkrævet. e. Zonebetegnelsen for de ældre udstykningsområder. Et problem, som har givet byudviklingsudvalget anledning til særlig udførlig drøftelse, er zonebetegnelsen for de allerede udstykkede områder på begge sider af Køgelandevej, som i hovedsagen er bebygget med sommerhuse, men også tildels med helårshuse. Ikke alene for de sydlige, men også for de nordlige kommuners vedkommende er den overvejende del af parcellerne bebygget med sommerhuse; men med de krav, der i henhold tilbygningsreglementerne er stillet til udførelsen af disse huse, kan det store flertal af disse sommerhuse på fuldt lovlig vis benyttes til helårsbeboelse. For den nordlige stræknings vedkommende (fra Store Vejle å til Trylleskoven), hvor tendensen til overgang til helårsbebyggelse har været stærkest, og hvor man formentlig må regne med en mere omfattende helårsbebyggelse på længere sigt, har byudviklingsudvalget ment at måtte betegne de ældre udstykningsområder som inderzone. Man har herunder været helt klar over, at disse områder i det store og hele ikke er byggemodne

21 21 Vallensbæk TORSLVNDE-ISHØJ Trantgitå hhoj Oversigt over helårshuse ifølge rekognoscering 1951 og ifølge udstedte bygningsattester, mål 1: , De beboede helårshuse (april 1951) er på hele kyststrækningen angivet ved prikker. Udsnittet viser huse i Greve-Kildebrønde kommune, der ifølge: de udstedte bygningsattester er godkendt til helårsbeboelse. i samme omfang, som man har krævet det andre steder i Københavns-egnen, og at man ved at betegne arealerne som inderzone har afskåret byudviklingsudvalget fra at stille passende krav med hensyn til vej- og afløbsforhold m. v. ved den videre udbygning af områderne. Man har imidlertid ikke ment, at det i disse stærkt udbyggede områder ville være forsvarligt ved at betegne dem som mellemzone at sætte byreguleringslovens apparat med dispensationer, anker, erstatningssager etc. i funktion, så meget mere som de fornødne krav i forbindelse med områdets omdannelse til helårsbebyggelse vil kunne gennemføres af kommunerne ved hjælp af bygningsreglement og byplanlov (jfr. byregulerings-

22 22 lovens 6). Byudviklingsudvalget henholder sig jo med he^yn til de krav, der må stilles for at betragte en grund som byggemoden, i forvejen i høj grad til den standard, der tilstræbes i de pågældende kommuner. De ældre udstykningsområder længere mod syd (syd for Trylleskoven) foreslår udvalget derimod placeret i yderzone med tilsagn om dispensation til sommerhusbebyggelse. Det store flertal af sommerhuse i disse områder kan ganske vist på lignende måde som nævnt ovenfor lovligt benyttes til helårsbeboelse, men i praksis er tendensen til en sådan overgang langt svagere her. Bygningerne er yderligere i højere grad bygget og indrettet som deciderede sommerhuse, og for visse områders vedkommende vanskeliggøres overgangen tilmed af urimeligt udformede, ældre udstykninger. f. Den lokale helårsbebyggelse. Som et særligt, principielt problem har udvalget endelig drøftet, hvorledes man skal åbne passende muligheder for en hensigtsmæssig placering af den rent lokale helårsbebyggelse, der altid vil knytte sig til større sommerhus-områder. De handlende, håndværkere, arbejdsmænd etc., hvis erhverv er baseret på den store sommerhusbebyggelse, må kunne bosætte sig på stedet. En fuldstændig tilfældig spredning af disse lokale beboere enkeltvis eller i små grupper indenfor sommerhusudstykningerne kan imidlertid ikke være rationel, hverken set fra de pågældende beboeres eget, fra sommerbeboernes eller fra det offentliges synspunkt. Det må for alle parter synes mere rationelt, om denne lokale helårsbebyggelse kunne samles i grupper på passende steder med mulighed for en økonomisk løsning af forsyningsledninger etc, med bekvem adgang til nuværende og fremtidige veje og bekvem forbindelse til de offentlige institutioner inde i landet (skole, kirke etc.) og samtidig i god kontakt med strandområdets forretninger m. v. Da det i almindelighed er parceller til sommerhuse, der sælges, mens der kun fra tid til anden sælges parceller til familier med erhverv på stedet (dette er baggrunden for den nuværende, mindre rationelle placering), foreslås der etableret nogle lokale enklaver", reserveret specielt til helårsbebyggelse. Hvis man ikke kan opnå passende aftaler herom med de pågældende grundejere, vil man formentlig i givet fald kunne forhindre egentlig sommerhusbebyggelse i disse enklaver ved hjælp af byplan- og bygningsreglementsbestemmelser. Der bør endvidere sørges for, at de pågældende områder gøres byggemodne, bl. a. ved en passende midlertidig kloakering. Udvalget har anset det for naturligt at karakterisere disse enklaver som mellemzone. Byudviklingsudvalget er klar over, at man ikke på rigoristisk måde vil kunne henvise al lokalpræget beboelse til disse enklaver. Man har blot ønsket at åbne muligheder for en mere hensigtsmæssig fordeling end den nuværende. VII. Den foreslåede zoneinddeling. a. Inderzonen. På zoneforslaget, bilag II, er inderzone-arealerne (som kun forekommer i de tre nordlige kommuner) vist med rød farve. Inderzonen omfatter i det væsentlige områder, som allerede er udstykket og bebygget, for de fleste parcellers vedkommende med helårshuse eller med sommerhuse, der

23 23 / \ / ^ / ir -- ~- VT" / \ / Karhl unde / Torslur V r / Gre i Æ^-ZZ^^KARLSLUNDE-KARLSTRUP \ Karlslruf> \ V_i HAVDRUP-SOLRØD 1 \\ r 1?*^!^ il /^^L /,Jmi«/ ^ O K 7i ii 1 ^v i f xp mose f' FJer liest t a :d aun ngs tf de Solrødstn nd i /= I > /. TORSLUNDEISHØJ ^C 1 1Trj/iesAoien risl, upsrranti ^ \ 1 i " // GREVE-KILDEBRØNDE 1 1 X] \ / ^^^^^^P^ Creieslr wr»k A/oseJMirunJ Si ede Bulteri Ær ind \ Trane^iUe M V H Hundig sirand Ü \ ^ Vallensbæk \ N. \ 1 \ / Ishøjslrand " Hundige Strandpurk Zone-forslaget, den lokale helårsbebyggelse og landsbyerne, mål 1: Foreslåede inderzoner er vist krydsskraveret, mellemzoner enkeltskraveret, sommerhusområder åben skravering. Arealer til lokal helårsbebyggelse (sort) er tilstræbt placeret, hvor vejene fra landsbyerne støder til bebyggelsen langs kysten. Eksisterende landsbyer er vist med enkelt skravering uden kontur. kan benyttes til helårsbeboelse. Inderzonen er altså nærmest at betragte som en registrering af, hvad der allerede er sket. For størstepartens vedkommende er det arealer på selve Jærnen, hvor jordbundsforholdene synes at være af en sådan art, at kvartererne selv med en ret betydelig indblanding af helårshuse vil kunne klare sig med primitive afløbsanlæg en rum tid fremover (kvartererne er forsynet med vandværksvand). Navnlig ved Ishøj strand, men også i nogen grad ved Grevestrand og Karlslundestrand, har det dog været nødvendigt at medtage arealer med lavere beliggenhed eller stivere jord (mindre egnet til sivebrønde). Dette er sket under hensyn til, at der på disse steder allerede har

24 24 fundet en så omfattende bebyggelse sted med helårsvillaer, at det måtte blive overordentlig vanskeligt nu at standse en fortsat helårsbebyggelse. Da det overvejende antal grunde er bebygget med sommerhuse, som kun ganske langsomt udskiftes med helårshuse, og da man fra de pågældende sogneråds side er enig med byudviklingsudvalget i, at der fraset facadegrundene på visse strækninger af landevejen med særligt forretningspræg kun bør opføres fritliggende enkelthuse i disse områder, vil man i praksis kun få en meget begrænset helårsudvikling i disse kvarterer. b. Mellemzonen. Under mellemzonen er navnlig inddraget områder, hvor en vis udstykning og bebyggelse med sommerhuse har fundet sted (Hundige-, Greve- og Karlslundestrand), eller hvor der kan ventes at opstå stærk trang hertil (Ishøjstrand). Indenfor disse områder, som på bilag II er vist med gul farve, ønsker udvalget at være tilbageholdende overfor nyhelårsbebyggelse, mens man på den anden side er indforstået med at godkende sommerog lysthusbebyggelse. Endvidere er man indforstået med at påbegynde overførelsen til inderzone, når en samlet kloakering af et sådant område er fastlagt og sikret ved kendelse eller lignende, samt når området evedtuelt er sikret en passende forbedret trafikbetjening. Under mellemzonen foreslås iøvrigt (som omtalt i afsnit VI, punkt f) inddraget en række områder, specielt beregnet på lokalt tilknyttet helårsbebyggelse. De pågældende arealer, som er vist med gul skravering, er stort set søgt placeret, hvor vejene fra landsbycentrene passerer igennem sommerhus-områderne ud til strandvejen. På disse steder kan i forvejen konstateres en tendens til lokal bebyggelse af den omhandlede art. Da det er en forudsætning for, at ordningen overhovedet skal fungere, at ejerne af de pågældende arealer er indstillet på at udstykke og sælge, har man enten tilstræbt, at de pågældende arealer omfatter et vist antal ejere (arealerne ved Grevestrand og Jersiestrand), eller man har direkte fra udvalgets side eller igennem sognerådet sikret sig tilslutning fra de pågældende grundejere (arealerne ved Mosede, ved Karlslunde strand og ved Solrød strand). c. Yderzonen. De på bilag II med mørkegrøn farve angivne arealer foreslås inddraget under yderzone, men således at byudviklingsudvalget her har givet tilsagn om at ville dispensere til sommerhusbebyggelse, som anført i byreguleringslovens 13. For de ældre udstykningers vedkommende på begge sider af landevejen syd for Trylleskoven er så godt som hele bebyggelsen (bortset fra randbebyggelsen langs selve landevejen) sommerhuse, men for en stor del er disse huse ligesom på kyststrækningen nord for Trylleskoven opført på byggetilladelser, som muliggør helårsbenyttelse. Udvalget er sindet at dispensere til parcelhuse til helårsbolig på parceller, som inden byudviklingsplanens godkendelse er købt af beboere med beskæftigelse på egnen eller andet lokalt tilhørsforhold. Specielt for facadegrundene langs Køgelandevej vil byudviklingsudvalget yderligere være sindet i et vist omfang efter konkret prøvelse at give dispensation til lav helårsbebyggelse i lighed med den bebyggelse, der allerede har fundet sted langs vejen.

25 25 For endnu ikjce-udstyjckede ejendomme eller for ubebyggede parceller i de mørkegrønne områder (både i de ældre udstykninger på begge sider af landevejen, i de nyere udstykninger, hvor der kun i ringe grad er givet bygningsattester til helårsbenyttelse, og i de endnu ikke-udstykkede områder) vil yderzone-bestemmelsen medføre, at byggetilladelse normalt kun gives mod sædvanlig deklaration om sommerbenyttelse. De på bilag II med lysegrøn farve angivne områder skulle endelig være almindelig" yderzone, hvor der som anført i byreguleringslovens 12, jfr. 9 kun må opføres bygninger til brug for landbrug (herunder landarbejderboliger), frøavl, skovbrug, gartneri, frugtplantager og hønserier samt funktionærboliger i tilslutning til virksomheder, der er beliggende i yderzone. Ligeledes skal det være tilladt i yderzoner at opføre bygninger, der på lignende måde som de forannævnte tjener et på stedet naturligt formål, erhverv eller beboelse". Den sidstnævnte passus administreres af byudviklingsudvalget således, at der akcepteres en vis, begrænset udvikling i landsbyerne i overensstemmelse med den, der hidtil er foregået, samt dispenseres til enkelte frit beliggende huse, navnlig på større parceller, hvor der ikke opstår problemer med at gøre grundene byggemodne i henseende til adgangsveje, ledningsanlæg etc. d. Talmæssig oversigt. Kommunerne Registerbefolkning pr. 1. oktober 1952 Den mulige befolknings^ i IvæiZ8t indenfor zoneforslagets ramnler inderzone mellemzone tilsammen Nuværende befolkning plus mulig tilvækst Torslunde Ishøj 1800 (1 000) (1000) Greve Kildebrønde (6 000) (3 500) (9 500) Karlslunde Karlstrup 1800 (4 000) (4 000) (8 000) Havdrup Solrød (3 500) (3 000) (6 500) Jersie Skensved 1000 (1 500) (2 000) 1200 (3 500) lait (16 000) (12 500) (28 500) Zoneforslagets befolkningstal ved bebyggelse af de nu ubebyggede ejendomme indenfor inder- og mellemzoner er specificeret i ovenstående skema. Da planens gyldig - hedsperiode er foreslået begrænset til 8 år, omfatter tallene i denne 8-årige periode ikke omdannelsen af sommerbebyggelse til helårsbebyggelse, som skønnes at få et ringe omfang, ligesom tallene ikke kan sammenlignes direkte med de i betænkning vedrørende

26 26 partiel byudviklingsplaxi nr. 2" (side 33) opgivne befolkningstal, der refererer til en 15- årig periode. Omtrentlige antal af nuværende og fremtidige sommerbeboere er medtaget i parentes. København, april K. Bjerregaard. C. Blixencrone-Møller. P. Bredsdorff. Viggo Dibbern. Erik Dreyer. Formand. Johs. E. Esbensen. C. E. Gjertsen. Hans Chr. Hansen. Laurits Hansen. J. Jespersen. Emil L. Jønsson. Henry Larsen. Helge Petersen. Werner Rasmussen. J. A. C. Kastrup.. Købke Rimmer. S. Schouenborg. Rudy Schroder. E. Sehested Rasmussen. Eva Siesby.

27 Bilag I. Forslag til partiel byudviklingsplan nr. 3*) for Københavns-egnens byudviklingsområde. Vedrørende Torslunde-Ishøj kommune i Københavns amtsrådskreds samt Greve-Kildebrønde, Karlslunde-Karlstrup, Havdrup-Solrød og Jersie-Skensved kommuner i Roskilde amtsrådskreds. I medfør af lov nr. 210 af 23. april 1949 om regulering af bymæssige bebyggelser har byudviklingsudvalget for Københavns-egnen vedtaget nedenstående byudviklingsplan: I. De af planen omfattede ejendomme. 1- Under inderzoner hvor bymæssig bebyggelse umiddelbart må finde sted inddrages de i bilag 1 med i betegnede ejendomme og de efter... dato... fra de nævnte ejendomme udstykkede parceller. Under mellemzoner der skal holdes fri for bymæssig bebyggelse, men hvor byudviklingsudvalget for Københavns-egnen dog (ifølge lovens 11) kan tillade arealer overført til inderzone inddrages de i bilag 1 med m betegnede ejendomme og de efter... dato... fra de nævnte ejendomme udstykkede parceller. 3. Under yderzoner der skal holdes fri for bymæssig bebyggelse i hele planens gyldighedsperiode inddrages de i bilag 1 med y betegnede ejendomme og de efter dato fra de nævnte ejendomme udstykkede parceller. De yderzone-ejendomme, for hvilke byudviklingsudvalget har givet en almindelig tilladelse til opførelse af sommerhuse, jfr. 11, er i bilag 1 betegnet med ys. II. De for zonerne gældende bestemmelser. Efter byreguleringsloven af 23. april 1949 gælder der herefter følgende bestemmelser for de i ovenstående 1 3 nævnte ejendomme: Inderzoner. 4. Stk. 1. I inderzonerne, jfr. 1, skal der inden et år efter planens godkendelse gennemføres de efter indenrigs- og boligministerens skøn fornødne bygningsmæssige og byplanmæssige bestemmelser til sikring af områdets hensigtsmæssige bebyggelse, forsåvidt sådanne be- *) De af byudviklingsudvalget for Københavns-egnen den 29. marts 1950 og 2. maj 1951 vedtagne forslag til partielle byudviklingsplaner nr. 1 og 2 er tidligere godkendt af byplannævnet som byudviklingsplan for Københavns-egnen af 18. december 1951 vedrørende samtlige kommuner i Københavns amtsrådskreds - med undtagelse af Torslunde-Ishøj kommune samt Hørsholm, Birkerød og Farum kommuner i Frederiksborg amt.

BETÆNKNING VEDRØRENDE PARTIEL BYUDVIKLINGSPLAN NR. 8 FOR KØBENHAVNS-EGNENS BYUDVIKLINGSOMRÅDE

BETÆNKNING VEDRØRENDE PARTIEL BYUDVIKLINGSPLAN NR. 8 FOR KØBENHAVNS-EGNENS BYUDVIKLINGSOMRÅDE BETÆNKNING VEDRØRENDE PARTIEL BYUDVIKLINGSPLAN NR. 8 FOR KØBENHAVNS-EGNENS BYUDVIKLINGSOMRÅDE Betænkningen omfatter: DRAGØR, STORE-MAGLEBY og TÅRNBY kommuner BETÆNKNING NR. 456 1967 Statens trykningskontor

Læs mere

BETÆNKNING VEDRØRENDE PARTIEL BYUDVIKLINGSPLAN NR. 5 FOR KØBENHAVNS-EGNENS BYUDVIKLINGSOMRÅDE.

BETÆNKNING VEDRØRENDE PARTIEL BYUDVIKLINGSPLAN NR. 5 FOR KØBENHAVNS-EGNENS BYUDVIKLINGSOMRÅDE. BETÆNKNING VEDRØRENDE PARTIEL BYUDVIKLINGSPLAN NR. 5 FOR KØBENHAVNS-EGNENS BYUDVIKLINGSOMRÅDE. AFGIVET DEN 14. JULI 1961 AF DET AF BOLIGMINISTEREN DEN 2. JULI 1957 NEDSATTE BYUDVIKLINGSUDVALG FOR KØBENHAVNS-EGN

Læs mere

PARTIEL BYUDVIKLINGSPLAN NR. 2

PARTIEL BYUDVIKLINGSPLAN NR. 2 BETÆNKNING VEDRØRENDE PARTIEL BYUDVIKLINGSPLAN NR. 2 FOR KØBENHAVNS-EGNENS BYUDVIKLINGSOMRÅDE AFGIVET DEN 2. MAJ 1951 AF DET AF BOLIGMINISTEREN DEN 6. OKTOBER 1949 NEDSATTE BYUDVIKLINGSUDVALG FOR KØBENHAVNS-EGNEN

Læs mere

Byplanvedtægt 1. Kvarteret omkring Hannelundsvej og Christiansgave

Byplanvedtægt 1. Kvarteret omkring Hannelundsvej og Christiansgave Byplanvedtægt 1 Kvarteret omkring Hannelundsvej og Christiansgave HØRSHOLM KOMMUNE Partiel byplan 1 Kvarteret omkring Hannelundsvej og Christiansgave Byplanvedtægt for kvarteret omkring Hannelundsvej og

Læs mere

BETÆNKNING VEDRØRENDE PARTIEL BYUDVIKLINGSPLAN NR. 7 FOR KØBENHAVNS-EGNENS BYUDVIKLINGSOMRÅDE

BETÆNKNING VEDRØRENDE PARTIEL BYUDVIKLINGSPLAN NR. 7 FOR KØBENHAVNS-EGNENS BYUDVIKLINGSOMRÅDE BETÆNKNING VEDRØRENDE PARTIEL BYUDVIKLINGSPLAN NR. 7 FOR KØBENHAVNS-EGNENS BYUDVIKLINGSOMRÅDE Betænkningen omfatter: BIRKERØD, FARUM, GENTOFTE, GLADSAXE, HØRSHOLM, LYNGBY-TÅRBÆK, SØLLERØD og VÆRLØSE kommuner

Læs mere

PARTIEL BYUDVIKLINGSPLAN NR. 4

PARTIEL BYUDVIKLINGSPLAN NR. 4 BETÆNKNING VEDRØRENDE PARTIEL BYUDVIKLINGSPLAN NR. 4 FOR KØBENHAVNS-EGNENS BYUDVIKLINGSOMRÅDE AFGIVET DEN 1. FEBRUAR 1960 AF DET AF BOLIGMINISTEREN DEN 2. JULI 1957 NEDSATTE BYUDVIKLINGSUDVALG FOR KØBENHAVNS-EGNEN

Læs mere

Lokalplan Boldfælleden ved stranden

Lokalplan Boldfælleden ved stranden Lokalplan 1.10 Boldfælleden ved stranden Ishøj Kommune 2003 ISHØJ KOMMUNE - LOKALPLAN 110 Lokalplanens indhold Lokalplanen, der omfatter arealet begrænset af Ishøj Strandvej mod nord, Store Vejleå og kommunegrænsen

Læs mere

Lokalplan nr. l for et område ved Årgab.

Lokalplan nr. l for et område ved Årgab. HOLMSLAND KOMMUNE Lokalplan nr. l for et område ved Årgab. I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26.juni 1975) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i afsnit 2,1 nævnte område. Afsnit

Læs mere

Partiel Byplan 5. For dele af Snertinge by. Bjergsted Kommune. Offentlig bekendtgørelse: PB0500

Partiel Byplan 5. For dele af Snertinge by. Bjergsted Kommune. Offentlig bekendtgørelse: PB0500 Partiel Byplan 5 For dele af Snertinge by Bjergsted Kommune Offentlig bekendtgørelse: 23.07.1976 3011502PB0500 BJERGSTED KOMMUNE Partiel Byplanvedtægt nr. 5, for dele af Snertinge by FORORD Denne byplanvedtægt

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT NR. 2 FOR ET SOMMERHUSOMRÅDE SYD FOR SVIN- KLØV PLANTAGE. I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 63 af 20.

BYPLANVEDTÆGT NR. 2 FOR ET SOMMERHUSOMRÅDE SYD FOR SVIN- KLØV PLANTAGE. I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 63 af 20. JAMMERBUGT FJERRITSLEV KOMMUNE NORDJYLLANDS AMT BYPLANVEDTÆGT NR. 2 FOR ET SOMMERHUSOMRÅDE SYD FOR SVIN- KLØV PLANTAGE. I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 63 af 20. februar 1970) fastsættes

Læs mere

Byplanvedtægt for byplanområde XXV. i Herlev kommune.

Byplanvedtægt for byplanområde XXV. i Herlev kommune. Byplanvedtægt for byplanområde XXV i Herlev kommune. I medfør af byplanloven ( lovbekendtgørelse nr. 16o af 9. maj 1962) fastsættes følgende bestemmelser for det i 1 nævnte område i Herlev kommune. 1 Byplanvedtægtens

Læs mere

Kort og arealer Maps and areas

Kort og arealer Maps and areas 13 Kort og arealer Maps and areas Arealanvendelse Oplysningerne om planlagt arealanvendelse i regionen stammer fra Hovedstadsregionens Statistikkontor's arealundersøgelse, som gennemføres hvert andet år,

Læs mere

Partiel byplan SVOGERSLEV. Kornerup- Svogerslev kommune Nr. 2. (Fra 1/ Roskilde kommune) for el omrade

Partiel byplan SVOGERSLEV. Kornerup- Svogerslev kommune Nr. 2. (Fra 1/ Roskilde kommune) for el omrade Kornerup- Svogerslev kommune Nr. 2 Partiel byplan for el omrade SVOGERSLEV beliggende syd tor hovedvejen i Svogerslev (Værkstedsområde vest) (Fra 1/4 1970 Roskilde kommune) KORNERUP-SVOGERSLEV KOMMUNE

Læs mere

Partiel byplanvedtægt nr. 52

Partiel byplanvedtægt nr. 52 Partiel byplanvedtægt nr. 52 for et område i Hundige mellem Hundige Centret og Hundige Strandvej Greve kommune Dokumentet har gennemgået en bearbejdning, for at komme på anvendelig digital form. Derfor

Læs mere

BYUDVIKLINGSPLAN FOR KØGE-EGNENS BYUDVIKLINGS OMRÅDE

BYUDVIKLINGSPLAN FOR KØGE-EGNENS BYUDVIKLINGS OMRÅDE BETÆNKNING VEDRØRENDE BYUDVIKLINGSPLAN FOR KØGE-EGNENS BYUDVIKLINGS OMRÅDE Det administrative bibliotek Slotsholmsgade 12 1216 København K Tlf.(01) 122517 J. H. SCHULTZ A/S UNIVERSITETS-BOGTRYKKERI KØBENHAVN

Læs mere

Kort og arealer Maps and areas

Kort og arealer Maps and areas 13 Kort og arealer Maps and areas Arealanvendelse Oplysningerne om planlagt arealanvendelse i regionen stammer fra Hovedstadens Udviklingsråds arealundersøgelse, som gennemføres hvert andet år, på baggrund

Læs mere

LOKALPLAN FIELLES FRIAREAL SYD FOR HASSELVEJ, GISTRUP AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2.AFDELING MAR 1984

LOKALPLAN FIELLES FRIAREAL SYD FOR HASSELVEJ, GISTRUP AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2.AFDELING MAR 1984 LOKALPLAN 03-011 FIELLES FRIAREAL SYD FOR HASSELVEJ, GISTRUP AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS AFDELING MAR 1984.......,.....:.:.:.:.:.:.:.:.:..:.:.:.:.:.:.~:.: :.:.:.:.~...........*... *...*.*.*.-.*.*.*.*.*.*.*.-...-...-...................................................................

Læs mere

Kort og arealer Maps and areas

Kort og arealer Maps and areas 13 Kort og arealer Maps and areas Arealanvendelse Oplysningerne om planlagt arealanvendelse i regionen stammer fra Hovedstadens Udviklingsråds arealundersøgelse, som gennemføres hvert andet år, på baggrund

Læs mere

Byplanvedtægt nr. l. tor Århusvejkvarteret. Grenaa kommune

Byplanvedtægt nr. l. tor Århusvejkvarteret. Grenaa kommune Byplanvedtægt nr. l tor Århusvejkvarteret Grenaa kommune Byplanvedtægt for et område ved Århusvej I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 160 af 9. maj 1962) fastsættes følgende bestemmelser for

Læs mere

LOKALPLAN NR. 47. For et område ved Vemmingbundstrandvej (den tidligere campingplads)

LOKALPLAN NR. 47. For et område ved Vemmingbundstrandvej (den tidligere campingplads) LOKALPLAN NR. 47 For et område ved Vemmingbundstrandvej (den tidligere campingplads) 1 INDHOLD: SIDE: Hvad er en lokalplan og hvorfor udarbejde en lokalplan 2 Hvilke virkninger har lokalplanen 2 Lokalplanens

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT NR. 16

BYPLANVEDTÆGT NR. 16 Et byområde i Egebæk-Hviding BYPLANVEDTÆGT NR. 16 Ribe kommune Partiel "byplanvedtægt nr. 16 BYPLANVEDTÆGT H R. 16 for Et byområde i Egebæk Hviding I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 63 af

Læs mere

Partiel Byplan 3. For dele af Havnsø og Egemarke Hovedgård. Bjergsted Kommune. Offentlig bekendtgørelse: PB0300

Partiel Byplan 3. For dele af Havnsø og Egemarke Hovedgård. Bjergsted Kommune. Offentlig bekendtgørelse: PB0300 Partiel Byplan 3 For dele af Havnsø og Egemarke Hovedgård Bjergsted Kommune Offentlig bekendtgørelse: 13.06.1975 3011502PB0300 BJERGSTED KOMMUNE Partiel Byplanvedtægt nr. 3, for dele af Havnsø og Egemarke

Læs mere

Partiel byplan nr. 30. ODENSE KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT FOR ET OMRÅDE MELLEM DAMHUSVEJ-HENRIETTEVEJ-SOPHIE BREUMS VEJ-SKIBHUSVEJ I ODENSE KØBSTAD

Partiel byplan nr. 30. ODENSE KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT FOR ET OMRÅDE MELLEM DAMHUSVEJ-HENRIETTEVEJ-SOPHIE BREUMS VEJ-SKIBHUSVEJ I ODENSE KØBSTAD Partiel byplan nr 30 ODENSE KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT FOR ET OMRÅDE MELLEM DAMHUSVEJ-HENRIETTEVEJ-SOPHIE BREUMS VEJ-SKIBHUSVEJ I ODENSE KØBSTAD 5ay, 5dp, 5rl 5df, 5de, I henhold til lov om byplaner (lovbekendtgørelse

Læs mere

Byplanvedtægt 3. Den sydlige del af strandvejskvarteret - Smidstrup

Byplanvedtægt 3. Den sydlige del af strandvejskvarteret - Smidstrup Byplanvedtægt 3 Den sydlige del af strandvejskvarteret - Smidstrup HØRSHOLM KOMMUNE Partiel byplan 3 Den sydlige del af strandvejskvarteret-smidstrup Byplanvedtægt for den sydlige del af strandvejskvarteret-smidstrup

Læs mere

et område i Dragør kommunes sydlige del

et område i Dragør kommunes sydlige del BYPLANVEDTÆGT NR. 1A Byplanvedtægt for et område i Dragør kommunes sydlige del Partiel byplanvedtægt nr. l A for et område i Dragør kommunes sydlige del. Byplanvedtægt for et område mellem Krudttårnsvej,

Læs mere

DEKLARATION PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR 17 GRUNDEJERFORENINGEN ØSTERBY 8310 TRANBJERG J

DEKLARATION PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR 17 GRUNDEJERFORENINGEN ØSTERBY 8310 TRANBJERG J DEKLARATION OG PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR 17 for GRUNDEJERFORENINGEN ØSTERBY 8310 TRANBJERG J Hjemmeside: www.grf- Adresse: Horsevænget 97 oesterby.dk 8310 Tranbjerg J Deklaration Undertegnede, Århus kommune,

Læs mere

ØRSTED - DÅSTRUP KOMMUNE. Partiel byplanvedtægt nr. l.

ØRSTED - DÅSTRUP KOMMUNE. Partiel byplanvedtægt nr. l. Matr.nr. 6b m. fl Dåstrup by og Sogn Anmelder: 1andinspektørerne Thorsen, Krarup & Klæsøe, Roskilde ØRSTED - DÅSTRUP KOMMUNE Partiel byplanvedtægt nr. l. I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Partiel byplanvedtægt nr. VII Langesø sommerhusområde INDHOLDSFORTEGNELSE

Partiel byplanvedtægt nr. VII Langesø sommerhusområde INDHOLDSFORTEGNELSE Partiel byplanvedtægt nr. VII Langesø sommerhusområde INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Områder...3 2 Områdets anvendelse...3 3 Vejforhold...4 4 Udstykning samt bebyggelsens omfang og placering...4 5 Byplanvedtægtens

Læs mere

Om kommune- og lokalplaner

Om kommune- og lokalplaner Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som omfatter hele kommunen. Den fastlægger i grove træk, hvor der skal være boliger, erhverv, butikscentre, grønne områder osv. Kommuneplan

Læs mere

Notat. Mulighederne for at ophæve/ændre en fredning

Notat. Mulighederne for at ophæve/ændre en fredning Notat Til: Vedrørende: Miljø- og Planlægningsudvalget Bilag 3, Juridisk vurdering af mulighederne for at ændre/ophæve en fredning Mulighederne for at ophæve/ændre en fredning I forbindelse med den påbegyndte

Læs mere

Byplanvedtægt nr. 29 BYPLANVEDTÆGT FOR SKOLE- OG HAVEBOLIGOMRÅDET I ØSTBYENS SYDLIGE DEL

Byplanvedtægt nr. 29 BYPLANVEDTÆGT FOR SKOLE- OG HAVEBOLIGOMRÅDET I ØSTBYENS SYDLIGE DEL Byplanvedtægt nr. 29 BYPLANVEDTÆGT FOR SKOLE- OG HAVEBOLIGOMRÅDET I ØSTBYENS SYDLIGE DEL Byplanvedtægt nr. 29 for skole- og haveboligområdet i Østbyens sydlige del I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse

Læs mere

HADERSLEV KOMMUNE PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR Områdets anvendelse.

HADERSLEV KOMMUNE PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR Områdets anvendelse. HADERSLEV KOMMUNE PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 26. Boligområde ved Ladegårdsvej i Aastrup. I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 63 af 2o. februar 197o) fastsættes følgende bestemmelser for det i

Læs mere

Byplanvedtægt nr. 2. Boligområde ved Nyvej i Meløse

Byplanvedtægt nr. 2. Boligområde ved Nyvej i Meløse Byplanvedtægt nr. 2 Boligområde ved Nyvej i Meløse 16.09.1964 ::...: 6 3 \ PORSLAG TIL PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR, PARCELHUSOMRÅDE I MELØSE LILLE LYNGBY KOMMUNE APRIL 1963 18. 09. 63 HILTF.RØD n r fu 1.

Læs mere

Partiel Byplanvedtægt nr. I Tikøb kommune

Partiel Byplanvedtægt nr. I Tikøb kommune Partiel Byplanvedtægt nr. I Tikøb kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Byplanmæssige forudsætninger...3 Partiel Byplanvedtægt...5 1 - Område...6 2 - Veje og stier...6 3 - Byggelinier og hjørneafskæringer...7 4

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER.

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER. LOKALPLAN NR. 14 for området ved idrætsplads i Uvelse. I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. Redegørelse for lokalplanen

Læs mere

Nørre-Rangstrup Kommune. Byplanvedtægt nr. 3. Agerskov, Åbakken, Engeriis, Bispelunden. Agerskov. Boligformål. Kongsbak Informatik

Nørre-Rangstrup Kommune. Byplanvedtægt nr. 3. Agerskov, Åbakken, Engeriis, Bispelunden. Agerskov. Boligformål. Kongsbak Informatik Nørre-Rangstrup Kommune Byplanvedtægt nr. 3 Agerskov, Åbakken, Engeriis, Bispelunden Agerskov Boligformål 1972 Kongsbak Informatik FORSL.: AGERS: L PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 3 FOR EN DEL AF -.Y, NØRRE

Læs mere

Lokalplan nr. 6.1 Idrætsanlæg i Tikøb

Lokalplan nr. 6.1 Idrætsanlæg i Tikøb Lokalplan nr. 6.1 Idrætsanlæg i Tikøb INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse...3 Lokalplanens realisering...3 Lokalplanens retsvirkninger...5 Tillæg nr. til Helsingør kommunes 15-rammer af nov. 1977....6 LOKALPLANEN...7

Læs mere

HADEBSLEV KOMMUNE. ^Byplanvedtægt nr. 14 \ for et område øst for Starup,

HADEBSLEV KOMMUNE. ^Byplanvedtægt nr. 14 \ for et område øst for Starup, HADEBSLEV KOMMUNE ^Byplanvedtægt nr. 14 \ for et område øst for Starup, HADERSLEV KOMMUNE PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR/14. Byplanvedtægt nr. 14 for et område øst for Starup«I medfør af byplanloven ( lovbekendtgørelse

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT nr. 13

BYPLANVEDTÆGT nr. 13 BYPLANVEDTÆGT nr. 13 for VIDEBÆK KOMMUNE Ringkøbing amt Partiel byplanvedtægt nr. 13. Byplanvedtægt nr. 13 for et industriområde i Videbæk by. I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 63 af 2o. februar

Læs mere

ODDER KOMMUNE BY PLAN VE DTÆGT PARTIEL NR. 6 FOK ET ERHVERSOMRADE 1 DEN NORDLIGE DEL AF ODDER BY

ODDER KOMMUNE BY PLAN VE DTÆGT PARTIEL NR. 6 FOK ET ERHVERSOMRADE 1 DEN NORDLIGE DEL AF ODDER BY ODDER KOMMUNE PARTIEL BY PLAN VE DTÆGT NR. 6 FOK ET ERHVERSOMRADE 1 DEN NORDLIGE DEL AF ODDER BY ODDER KOMMUNE PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 6 BYPLANVEDTÆGT FOR ET ERHVEKVSOMRÅDE I DEN NORDL.IGE DtL AF ODDER

Læs mere

Bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner.

Bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner. Bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner. I medfør af 5 b, stk. 6, jf. 3, stk. 1, i lov om planlægning,

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT FOR GADEVANG. Byplanvedtægt nr. 43

BYPLANVEDTÆGT FOR GADEVANG. Byplanvedtægt nr. 43 BYPLANVEDTÆGT FOR GADEVANG Byplanvedtægt nr. 43 Byplanvedtægt nr. 43 for Gadevang I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 63 af 20. februar 1970) fastsættes følgende bestemmelser for det i 1 nævnte

Læs mere

Partiel byplanvedtægt nr. 9 SØNDERHALD KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT. For et område udlagt til centerudvidelsesområde i

Partiel byplanvedtægt nr. 9 SØNDERHALD KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT. For et område udlagt til centerudvidelsesområde i Partiel byplanvedtægt nr. 9 SØNDERHALD KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT For et område udlagt til centerudvidelsesområde i Assentoft by ved hovedvej A16, øst for Assentoft kirke. SØNDERHALD KOMMUNE. Partiel byplanvedtægt

Læs mere

Partiel byplan nr. 58. ODENSE KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT FOR OMRÅDET HUNDERUPVEJ-KASTANIEVEJ-LÆSSØEGADE-LAHNSGADE I HUNDERUPKVARTERET I ODENSE KOMMUNE

Partiel byplan nr. 58. ODENSE KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT FOR OMRÅDET HUNDERUPVEJ-KASTANIEVEJ-LÆSSØEGADE-LAHNSGADE I HUNDERUPKVARTERET I ODENSE KOMMUNE Partiel byplan nr 58 ODENSE KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT FOR OMRÅDET HUNDERUPVEJ-KASTANIEVEJ-LÆSSØEGADE-LAHNSGADE I HUNDERUPKVARTERET I ODENSE KOMMUNE område I medfør af lov øm byplaner, lovbekendtgørelse nr

Læs mere

Lokalplan nr. 3.1 Nyt erhvervsområde vest for Espergærde

Lokalplan nr. 3.1 Nyt erhvervsområde vest for Espergærde Lokalplan nr. 3.1 Nyt erhvervsområde vest for Espergærde INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse...3 Byrådets intentioner med lokalplanen...4 Lokalplanens retsvirkninger...4 LOKALPLANEN...6 1 - Områdets afgrænsning...7

Læs mere

Kortfattet Analyse. Udbygning af sommerhusområderne omkring Liseleje. og de trafikale konsekvenser

Kortfattet Analyse. Udbygning af sommerhusområderne omkring Liseleje. og de trafikale konsekvenser Kortfattet Analyse Udbygning af sommerhusområderne omkring Liseleje og de trafikale konsekvenser Hyllingebjergvej Vejlaug 2009 Hyllingebjerg 1809 med vejforløb syd om Bjerget i området omkring Markskellet.

Læs mere

HILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 136 FOR ET OMRÅDE ØST FOR KULSVIERVEJ

HILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 136 FOR ET OMRÅDE ØST FOR KULSVIERVEJ HILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 136 FOR ET OMRÅDE ØST FOR KULSVIERVEJ GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Indledning Hillerød byråd har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser ladet udarbejde nærværende lokalplan

Læs mere

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune)

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) er d. 15.11.2011 blevet delvis aflyst. Det aflyste område er i stedet omfattet af: Lokalplan nr. 316 For et område til boligformål ved Minervavej,

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE ØKONOMI-, TEKNIK- OG MILJØUDVALGET

SOLRØD KOMMUNE ØKONOMI-, TEKNIK- OG MILJØUDVALGET SOLRØD KOMMUNE ØKONOMI-, TEKNIK- OG MILJØUDVALGET Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Den XX. september 2017 J.nr. 01.01.00-P00-1-17 Ref. SPN Solrød Kommunes høringssvar

Læs mere

Byplanvedtægt A 10. Byplanvedtægt. for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i. Glostrup kommune. (Strandhaven II)

Byplanvedtægt A 10. Byplanvedtægt. for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i. Glostrup kommune. (Strandhaven II) Byplanvedtægt A 10 Byplanvedtægt for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i Glostrup kommune (Strandhaven ) Byplanvedtægt A 10 for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i Glostrup kommune (Strandhaven ) medfør

Læs mere

Sagsbehandlingstiden i arbejdsdirektoratet

Sagsbehandlingstiden i arbejdsdirektoratet Sagsbehandlingstiden i arbejdsdirektoratet Fundet det meget beklageligt, at der medgik næsten 1 år og 11 måneder til arbejdsdirektoratets behandling af en sag om ret til arbejdsløshedsdagpenge. FOB nr.

Læs mere

Partiel byplanvedtægt nr. 9. Byplanvedtægt. for et område i Dragør kommunes østlige del mellem Kirkevej og Boligselskabet Engparken"

Partiel byplanvedtægt nr. 9. Byplanvedtægt. for et område i Dragør kommunes østlige del mellem Kirkevej og Boligselskabet Engparken Partiel byplanvedtægt nr. 9 Byplanvedtægt for et område i Dragør kommunes østlige del mellem Kirkevej og Boligselskabet Engparken" Partiel byplanvedtægt no. 9. Byplanvedtægt for et område i Dragør kommunes

Læs mere

Stempel: kr. øre D E K L A R A T I O N.

Stempel: kr. øre D E K L A R A T I O N. Fællesdeklaration tinglyst på matr. 4 e, 7 a, 7 æ, 8 a og 11 a, avnsø By, Føllenslev Sogn, Skippinge erred, olbæk Amt. Tinglyst 16-6-1970: Dokument om benyttelse, bebyggelse, hegn, veje, grundejerforening

Læs mere

PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 9 FOR ET BOLIGOMRADE I TIM BY. Februar Rettet i juni 1974 og februar 1975.

PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 9 FOR ET BOLIGOMRADE I TIM BY. Februar Rettet i juni 1974 og februar 1975. R I N G K Ø B I N G K O M M U N E PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 9 FOR ET BOLIGOMRADE I TIM BY Februar 1974. Rettet i juni 1974 og februar 1975. RINGKØBIN-G KOMMUNE l PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 9 FOR ET BOLIGOMRÅDE

Læs mere

LOKALPLAN RIR 25. FOR ET SOFlMERHUSQMRADE VED LENDRUP STRAND

LOKALPLAN RIR 25. FOR ET SOFlMERHUSQMRADE VED LENDRUP STRAND LOKALPLAN RIR 25 FOR ET SOFlMERHUSQMRADE VED LENDRUP STRAND LOKALPLAN NR. 25 for et sommerhusområde ved Lendrup strand. I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975) fastsættes herved følgende

Læs mere

Lokalplan Ishøj Varmeværk

Lokalplan Ishøj Varmeværk Lokalplan 1.14 Ishøj Varmeværk Ishøj Kommune Ishøj kommune - Lokalplan 1.14 Lokalplanens indhold Lokalplanen fastsætter bestemmelser for områdets anvendelse til offentlige formål. Området opdeles i to

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT ODENSE KOMMUNE. Partiel byplan nr. 53. FOR OMRADET BEGRÆNSET AF

BYPLANVEDTÆGT ODENSE KOMMUNE. Partiel byplan nr. 53. FOR OMRADET BEGRÆNSET AF Partiel byplan nr 53 ODENSE KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT FOR OMRADET BEGRÆNSET AF BIRKEVEJ-POPPELVEJ-PILEVEJ-H UNDERUPGADE-HUNDERUP- VÆNGET-S MEDEVÆ NG ET, nordskellet af matr nr 9 gp og 3 df i HUNDERUPKVARTERET

Læs mere

LOKALPLAN 14.06 for Karlslunde Skov

LOKALPLAN 14.06 for Karlslunde Skov LOKALPLAN 14.06 for Karlslunde Skov Dokumentet har gennemgået en bearbejdning, for at komme på anvendelig digital form. Derfor kan afvigelser fra den tinglyste plan ikke udelukkes. Greve kommune Holmeagervej

Læs mere

DUDME KOMMUNE LO KALPLAN. nrml9 BO LIG OM R Å&DE GARTNERVÆNGET HESSELAGER.

DUDME KOMMUNE LO KALPLAN. nrml9 BO LIG OM R Å&DE GARTNERVÆNGET HESSELAGER. DUDME KOMMUNE LO KALPLAN nrml9 BO LIG OM R Å&DE VED GARTNERVÆNGET I HESSELAGER. INDHOLD Indholdet af Lokalplanens Lokaiplanens Lokalplan nr lokalpianen forhold retsvirkninger 19 1. Lokaiplanens formål

Læs mere

Partiel. (Allesø-Nxsbyhovedbroby-

Partiel. (Allesø-Nxsbyhovedbroby- byplan nr 106 2) Partiel (Allesø-Nxsbyhovedbroby- I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr 242 af 30 april 1949) fastsættes følgende bestemmelser for det i 1 nævnte område i Næsby, Allesø-Næsbyhovedbroby

Læs mere

LOKALPLANGRÆNSE LOKALPLAN NR 67 KONTROLLERET LOSSEPLADS PÅ ANHOLT

LOKALPLANGRÆNSE LOKALPLAN NR 67 KONTROLLERET LOSSEPLADS PÅ ANHOLT LOKALPLANGRÆNSE GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR 67 KONTROLLERET LOSSEPLADS PÅ ANHOLT GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR. 67 Lokalplan for en kontrolleret losseplads på Anholt. Lokalplanen er udarbejdet i 1986 af

Læs mere

BYPIANVE DTÆGT SOMMERIIUSOMRÅDET TAARUP STRAND FOR VED

BYPIANVE DTÆGT SOMMERIIUSOMRÅDET TAARUP STRAND FOR VED BYPIANVE DTÆGT FOR SOMMERIIUSOMRÅDET VED TAARUP STRAND 1966 BYPIJÅNVE DTÆGT FOR SOMMERIIUSOMRÅDET VED TAARUP STRAND ii E K L A M ET RYK SVENDBORG 1966 I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 242

Læs mere

Byplanvedtægt 11. Vest for Hørsholm Hovedgade

Byplanvedtægt 11. Vest for Hørsholm Hovedgade Byplanvedtægt 11 Vest for Hørsholm Hovedgade HØRSHOLM KOMMUNE Partiel byplan 11 for området vest for Hørsholm Hovedgade Byplanvedtægt for området vest for Hørsholm Hovedgade. I medfør af lov om byplaner,

Læs mere

Indsigelsesnotat til Lokalplan FRE.B Boligområde nord for Nørgårdsvej i Strandby.

Indsigelsesnotat til Lokalplan FRE.B Boligområde nord for Nørgårdsvej i Strandby. Indsigelsesnotat til Lokalplan FRE.B.03.03.01 Boligområde nord for Nørgårdsvej i Strandby. Center for Teknik og Miljø september 2015 Indkomne bemærkninger 1. Bjarne Pedersen. Dokumentnr. 60. Ønsker ikke

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 31 FOR ET OMRÅDE VED NYLANDSVEJ I BALLEN

SAMSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 31 FOR ET OMRÅDE VED NYLANDSVEJ I BALLEN SAMSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 31 FOR ET OMRÅDE VED NYLANDSVEJ I BALLEN REDEGØRELSE Redegørelse Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkning LOKALPLANTEKSTEN 1. Lokalplanens formål

Læs mere

I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 160 af 9. maj 1962) fastsættes følgende bestemmclser for det i 1 nævnte område i Sdr. Tranders kommune.

I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 160 af 9. maj 1962) fastsættes følgende bestemmclser for det i 1 nævnte område i Sdr. Tranders kommune. I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 160 af 9. maj 1962) fastsættes følgende bestemmclser for det i 1 nævnte område i Sdr. Tranders kommune. 1. Område C1 begrænses mod nord af kommuneskellet

Læs mere

Byplanvedtægt for byplanområde VIII. i Herlev kommune

Byplanvedtægt for byplanområde VIII. i Herlev kommune Byplanvedtægt for byplanområde VIII i Herlev kommune I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 160 af 9. maj 1962) fastsættes følgende bestemmelser for det i 1 nævnte område i Herlev kommune. 1 Byplanvedtægtens

Læs mere

LOKALPLAN Handelsskole

LOKALPLAN Handelsskole LOKALPLAN 1-05.1 Handelsskole KØGE KOMMUNE 1980 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 1-05.1 HANDELSSKOLE, (TILLÆG TIL RAMMEPLAN 1-05) REDEGØRELSE LOKALPLANENS BAGGRUND -lokalplan for skolernes område Handelsskolen

Læs mere

Opholdstilladelse til medlemmer af Scientology-kirken

Opholdstilladelse til medlemmer af Scientology-kirken Opholdstilladelse til medlemmer af Scientology-kirken Efter ændring af praksis med hensyn til meddelelse af midlertidige opholdstilladelser til medlemmer af Scientology-Kirken gav justitsministeriet afslag

Læs mere

Frederiksværk Kommune. Byplanvedtægt 4. for området syd for Havnevej. Frederiksværk Kommune

Frederiksværk Kommune. Byplanvedtægt 4. for området syd for Havnevej. Frederiksværk Kommune Frederiksværk Kommune Byplanvedtægt 4 for området syd for Havnevej Frederiksværk Kommune I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 160 af maj 1962) fastsættes følgende bestemmelser for det i l omhandlede

Læs mere

Lokalplan 1.7. For et område til fritidsaktiviteter i Svebølle. Bjergsted Kommune. Offentlig bekendtgørelse:

Lokalplan 1.7. For et område til fritidsaktiviteter i Svebølle. Bjergsted Kommune. Offentlig bekendtgørelse: Lokalplan 1.7 For et område til fritidsaktiviteter i Svebølle Bjergsted Kommune Offentlig bekendtgørelse: 20.08.1982 3011501L10700 BJERGSTED KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1.7 FOR ET OMRÅDE TIL FRITIDSAKTIVITETER

Læs mere

Eksisterende busruter

Eksisterende busruter BILAG TIL DAGSORDEN TIL ØKONOMI, TEKNIK OG MILJØUDVALGET 19. APRIL 2010 SOLRØD KOMMUNE Teknisk Administration Ændringer af buskørslen fra 2011 Eksisterende busruter Buslinjer i 2010: 97N 121 126 210 212

Læs mere

BYPLANVE DTÆ GT SOMMERHUSOMRÅDET VED EGSMARKEN FOR STYRBÆKS BORTRYKKKRI FM BO RO

BYPLANVE DTÆ GT SOMMERHUSOMRÅDET VED EGSMARKEN FOR STYRBÆKS BORTRYKKKRI FM BO RO BYPLANVE DTÆ GT FOR SOMMERHUSOMRÅDET VED EGSMARKEN KARL STYRBÆKS BORTRYKKKRI FM BO RO I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 160 af 9. maj 1962) fastsættes følgende særlige bestemmelser for det

Læs mere

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 34-215 FOR ET OMRÅDE VED STENLØSEVEJ OG SKOVBRYNET I STENLØSE.

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 34-215 FOR ET OMRÅDE VED STENLØSEVEJ OG SKOVBRYNET I STENLØSE. ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 34-215 FOR ET OMRÅDE VED STENLØSEVEJ OG SKOVBRYNET I STENLØSE. INDHOLDSFORTEGNELSE AFSNIT 1 Lokalplanens formål Side 1 AFSNIT 2 Område - zonestatus i AFSNIT 3 Områdets anvendelse

Læs mere

PLACERING l KOMMUNEN BILAG NR.1

PLACERING l KOMMUNEN BILAG NR.1 Reproduceret med tilladelse af Geodætisk Institut nr. A 382/74- PLACERING l KOMMUNEN BILAG NR.1 PJERRITSLEV KOMMUNE N O R D J Y L L A N D S AMT BYPLANVEDTÆGT NR. 8 FOR ET SOMMERHUSOMRÅDE VED "LYNGHØJGÅRD",

Læs mere

Afgørelser - Reg. nr.: Fredningen vedrører: Tranegilde Kyst. Domme. Taksations kom miss io nen.

Afgørelser - Reg. nr.: Fredningen vedrører: Tranegilde Kyst. Domme. Taksations kom miss io nen. I~ 01960.00 Afgørelser - Reg. nr.: 01960.00 Fredningen vedrører: Tranegilde Kyst I e Domme Taksations kom miss io nen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 19-11-1952 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Byplanvedtægt 12. Industriarealet III

Byplanvedtægt 12. Industriarealet III Byplanvedtægt 12 Industriarealet III PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 12 FOR VOJENS KOMMUNE 1973 PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 12 Industriarealet etape 3. I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 63 af 20.

Læs mere

- l - Partiel byplanvedtægt nr. 17? for et boligområde i Videbæk

- l - Partiel byplanvedtægt nr. 17? for et boligområde i Videbæk - l - Videbæk kommune Partiel byplanvedtægt nr. 17? for et boligområde i Videbæk by. I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 6 J af 2o. februar 19?o), fastsættes følgende bestemmelser for det i

Læs mere

Partiel byplan nr. 41. ODENSE KOMMUNE B YPLANVEDTÆGT FOR OMRADET BEGRÆNSET AF BØGGILDSVEJ-FENGERSVEJ-ROSENGARDSVEJ-ROSENØRNSVEJ I ODENSE KØBSTAD

Partiel byplan nr. 41. ODENSE KOMMUNE B YPLANVEDTÆGT FOR OMRADET BEGRÆNSET AF BØGGILDSVEJ-FENGERSVEJ-ROSENGARDSVEJ-ROSENØRNSVEJ I ODENSE KØBSTAD Partiel byplan nr. 41. ODENSE KOMMUNE B YPLANVEDTÆGT FOR OMRADET BEGRÆNSET AF BØGGILDSVEJ-FENGERSVEJ-ROSENGARDSVEJ-ROSENØRNSVEJ I ODENSE KØBSTAD D il 0 li D 5 IN Side I. Vedtægtens område...............................

Læs mere

DN Furesø vil gerne rejse spørgsmålet, om ikke større dele af matriklen eller faktisk hele matrikel 1 fq bør medtages på fredningskortet.

DN Furesø vil gerne rejse spørgsmålet, om ikke større dele af matriklen eller faktisk hele matrikel 1 fq bør medtages på fredningskortet. DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING I FURESØ KOMMUNE Furesø, den 27.11.2017 Til Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse Att. Mette Bjerre Larsen Sendt pr. mail til furesoe@furesoe.dk mbla@furesoe.dk Afklaring

Læs mere

Partiel byplanvedtægt nr. 15 Tarm Øst - p-pladser

Partiel byplanvedtægt nr. 15 Tarm Øst - p-pladser Partiel byplanvedtægt nr. 15 Tarm Øst - p-pladser Teknik & Miljø Toften 6 6880 Tarm 96 48 48 48 e-mail: teknisk@egvadkom.dk l medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 63 af 20. februar 1970) fastsættes

Læs mere

D E K L A H A T I O N

D E K L A H A T I O N Matr.nr. 156i Søgård Hovedgård m.m. Holmsland Klit sogn l Området. D E K L A H A T I O N Underskrevne ejer af ejendommen matr.nr. 156i, Søgård Hovedgård m.m., Holmsland Klit sogn forpligter herved mig

Læs mere

Byplanvedtægt nr. 18 BYPLANVEDTÆGT FOR »SELSKOVPARKEN« I HILLERØD KOMMUNE

Byplanvedtægt nr. 18 BYPLANVEDTÆGT FOR »SELSKOVPARKEN« I HILLERØD KOMMUNE Byplanvedtægt nr. 18 BYPLANVEDTÆGT FOR»SELSKOVPARKEN«I HILLERØD KOMMUNE Byplanvedtægt nr. 18»Selskovparken«i Hillerød kommune I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 160 af 9. maj 1962) fastsættes

Læs mere

H O L M S L A N D K O M M U N E RETNINGSPLAN NR. l

H O L M S L A N D K O M M U N E RETNINGSPLAN NR. l H O L M S L A N D RETNINGSPLAN NR. l K O M M U N E Mtr. nr., ejerlav, sogn: Stempel: kr. øre Akt: Skab nr. (i København kvarter) bd. og bl. i tingbogen, bopæl: (udfyldes af dommerkontoret) HOLMSLAND KOMMUNE.

Læs mere

HILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 134 FOR ET OMRÅDE VED PRÆSTEVÆNGET

HILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 134 FOR ET OMRÅDE VED PRÆSTEVÆNGET HILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 134 FOR ET OMRÅDE VED PRÆSTEVÆNGET GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Indledning Hillerød byråd har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser udarbejdet lokalplan nr. 134 for

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT SOMMERHUSOMRÅDET VED DYREBORG FOR. URI. S~f6Æi~S8OG1~T~ERl flo~q

BYPLANVEDTÆGT SOMMERHUSOMRÅDET VED DYREBORG FOR. URI. S~f6Æi~S8OG1~T~ERl flo~q BYPLANVEDTÆGT FOR SOMMERHUSOMRÅDET VED DYREBORG URI. S~f6Æi~S8OG1~T~ERl flo~q I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 160 af 9. maj 1962) fastsættes følgende bestemmelser for det i i nævnte område

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

Byplanvedtægt 10. For et område ved Lyngby Hovedgade og Mølledammen. Lyngby-Taarbæk Kommune. Med tillæg nr. 1 tillæg nr. 2

Byplanvedtægt 10. For et område ved Lyngby Hovedgade og Mølledammen. Lyngby-Taarbæk Kommune. Med tillæg nr. 1 tillæg nr. 2 Byplanvedtægt 10 Med tillæg nr. 1 tillæg nr. 2 For et område ved Lyngby Hovedgade og Mølledammen Lyngby-Taarbæk Kommune BYPLANVEDTÆGT FOR ET OMRADE VED LYNGBY HOVEDGADE OG MØLLEDAMMEN 1 LYNGBY-TAARBÆK

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 21. august 2013 J.nr.: NMK-33-01380 Ref.: KAGRA AFGØRELSE i sag om afslag på dispensation til at opsætte hegn omkring matr.

Læs mere

LOKALPLANENS HENSIGT

LOKALPLANENS HENSIGT LOKALPLANENS HENSIGT Med vedtagelsen af Allerød Kommuneplan 1997-2009 blev det muligt at overføre et areal ved Bjergvej - Lyngevej fra landzone til byzone. Arealet kan udstykkes i 14 grunde til helårsboliger.

Læs mere

Byplanvedtægt for Industriområde.

Byplanvedtægt for Industriområde. MUNKEBO KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT NR. 9 Byplanvedtægt for Industriområde. I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 160 af 9. maj 1962) fastsættes følgende bestemmelser for det i i nævnte område i Munkebo

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR 1 TIL LOKALPLAN NR. 2.1

FORSLAG TIL TILLÆG NR 1 TIL LOKALPLAN NR. 2.1 STRUER KOMMUNE Maj 2017 FORSLAG TIL TILLÆG NR 1 TIL LOKALPLAN NR. 2.1 FOR et BoligOMRÅDE VED Søstjernevej og Nørrevænget i Jegind I høring fra den 3. juli til 31. juli 2017 plangrundlag ORdliste Lov om

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 50 UDVIDELSE AF B17.15 PÅ MASNEDØ AUGUST AFDELING FOR PLAN OG BY vordingborg.dk

Kommuneplantillæg nr. 50 UDVIDELSE AF B17.15 PÅ MASNEDØ AUGUST AFDELING FOR PLAN OG BY vordingborg.dk Kommuneplantillæg nr. 50 UDVIDELSE AF B17.15 PÅ MASNEDØ AUGUST 2019 AFDELING FOR PLAN OG BY vordingborg.dk OFFENTLIGHED OG VEDTAGELSE Kommunalbestyrelsen har den 28. aug. 2019 vedtaget kommuneplantillæg

Læs mere

Byplanvedtægt 13. For et område ved Bagsværdvej - Rønne Allé. Lyngby-Taarbæk Kommune

Byplanvedtægt 13. For et område ved Bagsværdvej - Rønne Allé. Lyngby-Taarbæk Kommune Byplanvedtægt 13 For et område ved Bagsværdvej - Rønne Allé Lyngby-Taarbæk Kommune BYPLANVEDTÆGT FOR ET OMRADE VED BAGSVÆRDVEJ RØNNE ALLE 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. I medfør af lovbekendtgørelse nr. 160

Læs mere

og bebygget sommerhusareal.

og bebygget sommerhusareal. -7 1 Jr. nr. 2479. Redegørelse i tilknytning til 1o:kalplan for en del af matr. nr. 83 b og matr. nr. 83 f Hals by og sogn, der påtænkes anvendt til sommerhusbebyggelse. Området er beliggende i et godkendt

Læs mere

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 34-205 FOR OMRÅDET : MELLEM SKT. KLE- MENSVEJ-STENLØSEVEJ -ODENSE A.

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 34-205 FOR OMRÅDET : MELLEM SKT. KLE- MENSVEJ-STENLØSEVEJ -ODENSE A. ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 34-205 FOR OMRÅDET : MELLEM SKT. KLE- MENSVEJ-STENLØSEVEJ -ODENSE A. I N D H O L D S F O R T E G N E L S E AFSNIT 1 Lokalplanens formål side 1 AFSNIT 2 Område - og zonestatus

Læs mere

BOV KOMMUNE. Lokalplan 1/48. Offentlige formål ved Haraldsdalvej i Padborg Padborg Fjernvarme

BOV KOMMUNE. Lokalplan 1/48. Offentlige formål ved Haraldsdalvej i Padborg Padborg Fjernvarme BOV KOMMUNE Lokalplan 1/48 Offentlige formål ved Haraldsdalvej i Padborg Padborg Fjernvarme 1980 TIL TJENSTLIG BRUG VED BOV KOMMUNE *"" SÆRTRYK MED GEODÆTISK INSTITUTS TILLADELSE A. 400/76 BOV KOMMUNE

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT. PARTIEL nr: 16. for et område, KOMMUNE NYBORG

BYPLANVEDTÆGT. PARTIEL nr: 16. for et område, KOMMUNE NYBORG PARTIEL nr: 16 BYPLANVEDTÆGT for et område, vest for Delfinvej mellem Nyborg Fjord, Provst Hjortsvej, Gormsvej, Jernbanen, Knudshovedvej, Storebæltsvej og Motorvej A 1. august -1977 NYBORG KOMMUNE I medfør

Læs mere

Partiel byplanvedtægt nr. 9

Partiel byplanvedtægt nr. 9 Hasseris kommune Partiel byplanvedtægt nr. 9 Byplanvedtægt for Hasseris Bytoft Byplanvedtægt for Hasseris Bytoft. I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 160 af 9. maj 1962) fastsættes følgende

Læs mere

det i 1 nævnte område i Ishøj kommune.

det i 1 nævnte område i Ishøj kommune. PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 20, ISHØJ KOMMUNE I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 63 af 20, februar 1970) fastsættes følgende bestemmelser for det i 1 nævnte område i Ishøj kommune. 5 1 BYPLANVEDTÆGTENS

Læs mere