Proof of Concept-finansiering til offentlige forskningsinstitutioner. Midtvejsevaluering

Transkript

1 Proof of Concept-finansiering til offentlige forskningsinstitutioner Midtvejsevaluering

2 Proof of Concept-finansiering til offentlige forskningsinstitutioner Midtvejsevaluering Udgivet af: Forsknings- og Innovationsstyrelsen Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade København K Tlf: Fax: Publikationen kan hentes på ISBN (internet): Udarbejdet af IRIS Group for Forsknings- og Innovationsstyrelsen Grafisk design: Formidabel 2

3 Proof of Concept-finansiering til offentlige forskningsinstitutioner Midtvejsevaluering 3

4 Indholdsfortegnelse > Indholdsfortegnelse 4 Forord 5 English Summary 6 0. Sammenfatning Formål og metode Resultater og effekter Den økonomiske ramme til proof of concept Forvaltningen af PoC-initiativet Kandidater til PoC-projekter udvælges Projektforslaget udarbejdes og bedømmes i PoC-boardene POC projekternes udførelse og administration 17 1 Indledning Baggrund Præsentation af ordningen Formål og metode 21 2 Resultater og Effekter Stor interesse for PoC-ordningen Foreløbige resultater af PoC-ordningen Vurdering og anbefalinger i forhold til de foreløbige resultater 27 3 Økonomi og Aktiviteter Den samlede ramme til PoC-projekter Omfanget af projektforslag Støttede projekter og beløb fordelt på institutioner Betydningen af støtteloft på kr Vurdering og anbefalinger vedrørende den økonomiske ramme for PoC-ordningen 37 4 Forvaltningen af PoC initiativet Indledning Kandidater til PoC-projekter opdyrkes PoC-ordningen som led i techtrans-enhedernes 38 kommercialiseringsarbejde Techtrans-enhedernes udvælgelse af PoC-projektkandidater Samspil med innovationsmiljøer Sammenfatning: udvælgelse af projektkandidater til PoC Evaluators anbefalinger vedr. udvælgelse af PoC-projektkandidater Projektforslaget udarbejdes og bedømmes i PoC-boardene Udarbejdelse af projektforslag til PoC-boardene Boardenes sammensætning og kompetencer Sammenfatning Evaluators anbefalinger vedr. udarbejdelse og bedømmelse af projektforslag POC projekternes udførelse og administration PoC-projekternes udførelse Administration af projekterne Sammenfatning Evaluators anbefalinger vedr. udførelse og administration af PoC-projekter 62 4

5 Forord > Regeringen har i sin globaliseringsstrategi opstillet et mål om, at Danmark og danske universiteter skal være blandt de bedste i verden til at omsætte forskningsresultater til nye teknologier, varer og tjenester. En velfungerende fødekæde af nye ideer og opfindelser fra den offentlige forskning til erhvervslivet er afgørende for at indfri dette mål. Imidlertid er det svært at tiltrække private investorer i de tidlige, meget risikobehæftede faser. Private virksomheder og investorer er tilbageholdende med at investere i universitetsopfindelser, fordi de stadig mangler modning og dokumentation af det teknologiske og kommercielle potentiale. Uden en offentlig indsats ville mange offentlige opfindelser derfor aldrig nå frem til markedet eller blive nyttiggjort på anden måde. Med regeringens nye proof of concept-initiativ har universiteterne fået mulighed for at modne lovende opfindelser frem til et stade, hvor innovationsmiljøer eller private markedsinvestorer kan tage over. Sigtet med denne midtvejsevaluering har været at vurdere, om initiativet er på rette kurs. De foreløbige resultater er meget lovende. Proof of concept-initiativet er blevet vel modtaget hos både universiteter og erhvervsliv, og det bruges aktivt som redskab til at afprøve potentialet i nye opfindelser fra forskningen både teknisk og kommercielt. Investeringsmulighederne for innovationsmiljøer og ventureinvestorer er på grund af finanskrisen kommet under pres og har dermed yderligere bidraget til initiativets nødvendighed. Helge Sander Videnskabsminister 5

6 English Summary > The Danish Council for Technology and Innovation (RTI) established a proofof-concept scheme in 2006, administered by the Danish Agency for Science, Technology, and Innovation. Prior to this RTI had initiated a pilot proof-ofconcept scheme. This report contains a mid-way evaluation of both schemes conducted by the private IRIS Group consultants in March The aim of the proof-of-concept schemes is to support the commercialization of inventions. The schemes bridge the gap between grant-funded research and initial product development. Two consortia have obtained a total of 70 mio. Danish kroner for the schemes. The consortia include allmost all Danish universities as well as other knowledge institutions and hospitals. A proof of concept grant of up to Danish kroner can be awarded to researchers that want to work with their institutions technology transfer office on projects aiming at reaching technological and commercial proof-of-concept. The grant will for example pay for the generation of data to validate a concept, so that the project is better positioned to attract funding for further commercialization. The institution conducting the project is required to provide co-financing amounting to at least 25 percent of the project budget. The main conclusions of the evaluation are: Adoption and first results The technology transfer offices of the institutions in the two consortia are very positive towards the proof-of-concept schemes and are active in using the proofof-concept grants in their commercialization work. The analysis finds that the proof-of-concept schemes constitute a useful instrument to help close the critical lack of risk capital in the early stages of commercialization. The analysis shows that the proof-of-concept schemes currently are the only funding opportunities in the early stages of maturing an invention. From 2007 to proof-of-concept-projects were initiated. By March of the 66 projects had been finalized. Of these three continued with external funding, and 13 projects were in the process of negotiating with potential investors. Six projects had been terminated. When launching the schemes RTI set up a set of evaluation criteria, one of them requiring that 50 percent of the projects should succeed in attracting further funding from other sources or be continued under the publicly funded innovation incubator-scheme. The evaluation finds that this goal is overly ambitious. In comparison, the longstanding Scottish proof of concept-scheme has obtained a success rate of 40 percent. 6

7 The budget The evaluation team finds that the proof-of-concept scheme s annual budget of million Danish kroner is sufficient for securing that the majority of the eligible projects can receive funding within the current maximum level of funding of Danish kroner. The current upper limit allows for proof of concept projects to be initiated each year. In light of 1) the number of inventions with a commercial potential and 2) the current capacity in the technology transfer offices that facilitate the projects, this is found to be an appropriate number of projects. Yet, for some of the proof of concept projects the grant limit of Danish kroner is a barrier to successful commercialization. This is in particular the case within biotech, were uncertainty is high and the way to market exceptionally long. Moreover, the barrier to commercialization has been increased for all types of projects following the shortage in pre-seed capital, amplified by the current financial crisis. Thus, it is recommended that the proof-of-concept schemes allow for very promising proof-of-concept projects to be granted up to two times the current maximum grant size of Danish kroner. Requirements to obtain additional funding should include solid documentation of 1) the success after the first grant, and 2) the prospects of attracting capital upon finalizing the proof-ofconcept project. Identification of project candidates and evaluation of project proposals The technology transfer units at the participating institutions identify project candidates eligible for receiving a proof-of-concept grant. Two independent proof-of-concept boards with members from industry thereafter evaluate the project proposals and propose projects for funding. The evaluation report states that the technology transfer offices have embraced the scheme in a positive way. Yet, it is recommended that the technology transfer offices to a higher degree focus on extending ownership of the proof-ofconcept scheme to university institutes, research centers, etc. This is found to be important for the further success of the scheme. The report finds that the technology transfer offices over time have increased their competences in evaluating and managing proof-of-concept projects. Yet, it is found that there is still room for improving the competences needed to evaluate project candidates commercial potential. There is a need for building up a network of specialists that can be involved in these evaluations. It is recommended that the technology transfer offices increasingly focus on assessing the projects commercial potential as well as the projects maturity - in close collaboration with external experts. 7

8 The report also recommends that the technology transfer offices get the opportunity to use a small amount of the proof-of-concept budget for conducting small scale pre-studies that can help identify the feasibility of full scale proofof-concept projects. In some cases, such studies will show the lack of potential for conducting a full proof-of-concept project. In other cases the pre-study will further qualify the project proposal. Our analysis discusses the role of the two proof-of-concept boards. The boards are found to have the necessary competences to evaluate the project proposals. However, it is recommended that the two boards define clearer goals and evaluation criteria for their evaluation of project proposals. And that these criteria are implemented consistently to allow researchers and technology transfer offices to better understand what determines a good project proposal. It is also recommended that the boards provide clear guidance for how the different elements in a project proposal should be prioritized. In setting up clear evaluation criteria the report among other things recommends that the boards give priority to projects that have a clear commercialization strategy hereunder a strategy for attracting further funding. And that project proposals should describe the commercial competences within the project hereunder plans to include external market experts. Execution of projects Finally, the evaluation report discusses the execution of proof-of-concept projects. Here it is amongst other things suggested that commercial competences are included in most projects, i.e., experienced people from industry, consultants, etc. Moreover, it is suggested that the projects are asked to set up operational milestones that can be used to evaluate the progress, and that these milestones are actively used in administering the project. 8

9 0. Sammenfatning > Proof of concept-ordningen (PoC-ordningen) giver mulighed for at yde økonomisk støtte til modning af opfindelser gjort ved offentlige forskningsinstitutioner. Målet er at bringe opfindelserne frem til et stadie, hvor innovationsmiljøer, private virksomheder og fonde ønsker at investere i opfindelsernes videre kommercielle nyttiggørelse. Der er mulighed for at give op til kr. i støtte til modning og dokumentation af en opfindelses teknologiske og kommercielle potentiale. Pengene kan fx bruges til at lave tekniske forsøg og prototypetest med henblik på at dokumentere potentialet i en ny teknologi og til at afdække anvendelsesmuligheder og markedspotentiale, til udvikling af forretningsmodel og til at engagere kommercielle partnere i videreudviklingen af en ny forskningsbaseret opfindelse. Midlerne kan blandt andet anvendes til frikøb af videnskabeligt personale, til ansættelse af projektassistance og til indkøb af apparatur eller køb af eksterne ydelser til vurdering af teknologisk og markedsmæssigt potentiale. 1 Som led i den politiske aftale fra 2006 om udmøntning af globaliseringspuljen er der afsat en ramme på godt 40 mio. kr. på finansloven til proof of concept-finansiering i finansårene RTI har tilført yderligere ca. 30 mio. kr. - dels til en forsøgsordning i , dels til at supplere den afsatte ramme i Herudover er der foreløbig afsat 15,7 mio. kr. til proof of concept-finansiering i Disse midler er endnu ikke udmøntet af RTI. Der er afsat en samlet økonomisk ramme til PoC-ordningen for årene på i alt 70,4 mio. kr. 1 PoC-midlerne er udmøntet til tværinstitutionelle PoC-konsortier i henholdsvis Øst- og Vestdanmark. Til hvert konsortium er knyttet særlige PoC-boards bestående af personer med forretningsmæssig og teknologisk indsigt, som har kendskab til arbejdet med kommercialisering af offentlige forskningsresultater. Disse boards mødes ca. to gange årligt og beslutter, hvilke projekter der skal indstilles til støtte på baggrund af konkrete projektforslag fra de forskningsinstitutioner, som indgår i konsortiet Formål og metode Formålet med denne midtvejsevaluering er at dokumentere de igangsatte initiativer, og få en indikation af om PoC-ordningen er på vej til at sikre øget kommercialisering og nyttiggørelse af de opfindelser, der udspringer af den offentlige forskning. Evalueringen sætter særligt fokus på de økonomiske rammer og forvaltningen af ordningen med henblik på at skabe et solidt beslutningsgrundlag til brug for overvejelserne om den fortsatte PoC-indsats. Evalueringen baserer sig på to typer af materiale, der er indsamlet i perioden november 2008 februar 2009: En gennemgang og analyse af relevant skriftligt materiale i form af ydelsesbeskrivelse, projekt- og puljeregnskaber, slutrapporter fra værtsinstitutionerne samt resultatskemaer for de afsluttede PoC-projekter. I alt 24 dybdegående interview med sagsansvarlige ved de deltagende institutioner, medlemmer af PoC-boards, projektdeltagere fra udvalgte PoC-projekter, eksterne samarbejdspartnere blandt innovationsmiljøer og øvrige ressourcepersoner. Derudover har evaluator deltaget i boardmøder i begge konsortier. 9

10 0.2. Resultater og effekter PoC-ordningen har fungeret som forsøgsordning i perioden , mens den ordinære ordning blev igangsat i 2007 og foreløbig løber frem til udgangen af Under forsøgsordningen blev der i alt gennemført 22 PoC-projekter. Under den ordinære ordning er der pr. 1/ igangsat i alt 44 projekter, hvoraf kun et enkelt er afsluttet. De relativt mange igangsatte projekter vidner om, at forskningsinstitutionerne i høj grad har taget ordningen til sig og bruger den som et aktivt redskab til at bringe opfindelserne tættere på markedet. Erfaringerne fra forsøgsordningen har samtidig vist, at det er yderst vanskeligt at tiltrække supplerende finansiering til modning af projekterne fra innovationsmiljøerne og private investorer i den tidlige projektfase. Det lykkedes kun for ét enkelt af de 22 projekter. Det vidner om at PoC-midlerne bidrager til at lukke et reelt finansieringshul mellem forskningsbevillingerne på den ene side og innovationsmiljøerne og private pre-seed investorer på den anden. Der er generelt meget få private aktører, som engagerer sig i modning af forskningsbaserede forretningsmuligheder i denne meget tidlige fase. Novo Seeds og i mindre grad også SEED Capital er blandt de få private aktører på det danske marked. Det yderst begrænsede udbud af private PoC-midler har flere forklaringer. For det første er institutionelle investorer meget lidt risikovillige og særligt tilbageholdende over for nye højteknologiske forretningsideer i de meget tidlige faser. For det andet er det et område, hvor der stilles meget store krav både til investorernes økonomiske ressourcer og til deres teknologiske og forretningsmæssige kompetencer. Tabel 1.1 Status for arbejdet med at kommercialisere de 22 afsluttede projekter fra forsøgsordningen Antal afsluttede projekter under forsøgsordningen - heraf projekter, der efter projektperioden er videreført med finansiering fra innovationsmiljøer, private virksomheder, fonde mv. - heraf afsluttede projekter, hvor der fortsat arbejdes på at skaffe finansiering til at videreføre projekterne - heraf antal afsluttede projekter, hvor man har opgivet at skaffe finansiering til videreførelse af projektet Antal afsluttede PoC-projekter

11 Tre af de 22 gennemførte projekter fra forsøgsordningen havde pr. 1/ indgået konkrete aftale med innovationsmiljøer, private virksomheder eller fonde om supplerende finansiering til videreførelse af projekterne. Det relativt lave antal skal ses i lyset af, at kun konkrete aftaler tæller med i oversigten, og at mange af projekterne først er blevet afsluttet i sidste halvdel af For 13 af projekternes vedkommende arbejdes der fortsat på at indgå aftaler om kommercialisering med interesserede aftagervirksomheder og investorer. I syv af de 13 projekter er der konkrete forhandlinger med aftagervirksomheder i Danmark eller i udlandet, mens der arbejdes på at finde investorer med henblik på at starte ny virksomhed for tre projekter. For yderligere tre projekter søges fortsat efter mulige aftagere. Pr. 1/ er seks af de 22 projekter under forsøgsordningen stillet i bero - enten som følge af mangel på dokumentation for proof of concept, manglende patenteringsmulighed eller mangel på kommerciel interesse. Vurdering af de foreløbige resultater Der er taget godt imod ordningen. Forskningsinstitutionerne bag de to PoC-konsortier har alle taget ordningen til sig og benytter PoC-midlerne flittigt som et aktivt redskab i kommercialiseringsarbejdet. PoC-midlerne bidrager til at dække et kritisk finansieringshul. Det vurderes, at PoC-ordningen er med til at lukke en kritisk mangel på risikovillig finansiering i den tidligste del af kapitalkæden. For langt de fleste projekter er PoC-støtten den eneste reelle mulighed for at finansiere de tidlige PoC-aktiviteter. Svært at indfri succeskriterierne. Erfaringerne fra forsøgsordningen indikerer, at det kan blive vanskeligt at nå Rådet for Teknologi og Innovations (RTI) oprindelige målsætning om, at halvdelen af de gennemførte projekter skal videreføres med finansiering fra innovationsmiljøer, virksomheder eller fonde. Det vil kræve, at yderligere ni ud af de 13 aktive projekter lykkes med at tiltrække supplerende finansiering. 2 Meget højt ambitionsniveau. Det skal dog også bemærkes, at en succesrate på 50 procent er ganske højt for denne type nyskabende og stærkt risikobetonede projekter. Til sammenligning kan det nævnes, at man i Skotland 2 - som har længere erfaring med en lignende PoC-ordning - har en succesrate på ca. 40 procent Den økonomiske ramme til proof of concept I den ordinære PoC-ordning er der en årlig ramme på mio. kr. Med et gennemsnitligt støttebeløb på ca kr. pr. projekt giver det mulighed for, at der hvert år kan igangsættes nye PoC-projekter. 11

12 Et årligt antal nye PoC-projekter i den størrelsesorden vurderes at være passende både vurderet i forhold til antallet af opfindelser med kommercielt potentiale, i forhold til at sikre en rimelig grad af risikospredning og vurderet i forhold til techtrans-enhedernes kapacitet til at opdyrke og igangsætte nye PoC-projekter. Der ses en klar tendens til, at det støttebeløb, som gives til de enkelte projekter, er stigende. Det gennemsnitlige støttebeløb pr. projekt er vokset med kr. fra forsøgsordningen til den ordinære ordning. Og af de 44 projekter, der er igangsat under den ordinære ordning, har halvdelen af projekterne opnået det maksimale støttebeløb på kr. Techtrans-enheder og innovationsmiljøerne peger på, at særligt to forhold kan forklare, at støttebeløbene til PoC-projekterne er stigende. For det første at det hul i finansieringskæden som PoC-midlerne skal dække, er blevet større i de senere år. Den aktuelle økonomiske krise betyder, at private investorer foretrækker mere modne investeringer og stiller større krav til dokumentationen af opfindelsernes kommercielle og teknologiske proof of concept. Innovationsmiljøerne er ofte tvunget til at følge med de private investorer længere op i kapitalkæden for at sikre, at de kan tiltrække opfølgende finansiering og komme ud af investeringerne igen. Det betyder, at der typisk skal ligge en klar forretningsmodel og meget håndfaste tilkendegivelser fra interesserede private investorer, før innovationsmiljøerne ønsker at engagere sig. For det andet har en række sygehuse fået mulighed for at indstille projekter til PoC-støtte under den ordinære ordning, og det er ofte projekter inden for det bioteknologiske område. Det er projekter, som typisk har noget længere vej til markedet og som generelt er mere omkostningstunge. Flere af interviewpersonerne peger på, at et realistisk PoC-budget for denne type projekter ligger i størrelsesordenen 1,5-2 mio. kr. pr. projekt. Projektbudgettet består udover PoC-støtten af minimum 25 procents egenfinansiering som betales af instituttet, hvor forskeren er ansat. Der er institutter som har valgt at bidrage med mere end de 25 procent af budgettet, men ikke i et omfang, som kan bringe budgettet op i nærheden af 1,5-2 mio. kr. Reelt betyder det nuværende støtteloft på pr. projekt, at en række i øvrigt perspektivrige projekter ikke bliver modnet tilstrækkeligt til, at innovationsmiljøer og private investorer er parate til at videreføre dem. Det gælder særligt for biotek-projekter, som udgør halvdelen af alle projekter, men problematikken er også relevant for en mindre del af projekterne inden for øvrige forskningsområder. Evaluators vurderinger og anbefalinger vedrørende de økonomiske rammer for PoC-ordningen: Ikke tegn på at relevante projektforslag må afvises. Der vurderes at der med det nuværende støtteloft på kr. at være god overensstemmelse mellem den økonomiske ramme for PoC-ordningen og antallet af relevante PoC-projektforslag. 12

13 Støtteloftet kan være en barriere for succesfuld kommercialisering. For en del af de perspektivrige PoC-projekter udgør støtteloftet på kr. en kritisk barriere for succesfuld kommercialisering. Det skyldes bl.a., at knapheden på pre-seed kapital er blevet mere udtalt under den aktuelle økonomiske krise, og at cirka halvdelen af de støttede projekter er inden for biotek-området, hvor der typisk er længere vej til markedet og et større behov for PoC-midler. Behov for opfølgende PoC-finansiering. Det anbefales at åbne mulighed for, at perspektivrige, men særligt omkostningstunge projekter med længere vej til markedet kan tildeles op til to gange kr. i PoCstøtte. Forudsætningen for at komme i betragtning til PoC-midler i anden runde bør være, at der kan dokumenteres overbevisende resultater i den første PoC-fase både i form af teknisk dokumentation og i forhold til at beskrive konkrete anvendelsesområder for teknologien. Og at der foreligger stærke tilkendegivelser fra interesserede investorer gerne konkrete aftaler - som sandsynliggør, at der kan sikres opfølgende finansiering fra innovationsmiljøer og private investorer. Forudsætter at den samlede ramme til PoC-ordningen øges. Muligheden for en anden finansieringsrunde under PoC-ordningen vil kræve, at den samlede ramme til PoC-ordningen øges for at undgå at begrænse mulighederne for at imødekomme PoC-projekter i den første runde. Det vurderes, at der er behov for at hæve den årlige ramme med ca. 5 mio. kr. det vil sige til i størrelsesordenen mio. kr. årligt. Den finansielle krise har øget behovet for PoC-midler. Den aktuelle finansielle krise betyder - at det i forvejen meget begrænsede udbud af privat pre-seed kapital - er reduceret yderligere. Der er blevet hårdere konkurrence mellem projekterne om at tiltrække sig interesse fra potentielle investorer. Og investorerne stiller langt højere krav til opfindelsernes dokumentation og modenhed. Det finansieringshul, som PoC-midlerne skal dække, er blevet større i de seneste år. På længere sigt kan det få den konsekvens, at den pipeline af nye højteknologiske forretningsideer, som skal være med til at sikre nye job og øget indtjening i danske virksomheder bliver for smal eller helt tørrer ind Forvaltningen af PoC-initiativet Evalueringen af forvaltningen af PoC-initiativet tager sit udgangspunkt i en gennemgang i de tre hovedfaser i et PoC-projekt: 1. Kandidater til PoC-projekter udvælges 2. Projekforslag udarbejdes og bedømmes i PoC-boardet 3. PoC-projekterne udføres 13

14 Kandidater til PoC-projekter udvælges Analysen viser, at PoC-ordningen er tænkt ind som et af techtrans-enhedernes væsentligste strategiske redskaber til modning af udvalgte kommecialiseringsprojekter. PoC-ordningen er i begge konsortier meget tæt koblet til techtransenhedernes arbejde med at patentere institutionernes opfindelser. Det er overordnet hensigtsmæssigt, men der synes at være to udfordringer knyttet til denne stærke kobling til patentering. For det første er der en fare for, at det stærke fokus på patentering sker på bekostning af en solid bedømmelse af PoC-projektkandidaternes kommercielle potentiale. Det er derfor afgørende, at vurderingen og udvælgelsen af PoCprojektkandidater sker med udgangspunkt i et stærkt fokus på opfindelsernes kommercielle perspektiver. For det andet har den stærke kobling til patenteringen den ulempe, at PoCprojekterne skal times og udføres i et meget snævert tidsmæssigt vindue ift. patenteringsprocessen. Det indebærer en risiko for, at projekter - der i øvrigt er perspektivrige, og som kunne have brug for yderligere modning - ikke kommer i betragtning til PoC-midlerne, fordi deres timing i forhold til patenteringsprocessen er forkert. Analysen viser også, at techtrans-enhederne har taget et stærkt ejerskab til PoCordningen, hvilket overordnet er positivt og vigtigt for at sikre, at ordningen bliver en succes. Desuden synes kravet om en 25 procents egenfinansiering fra institutterne at være med til at skabe et vist ejerskab til projekterne fra institutternes side. Der vurderes dog at være en tendens til, at institutter og forskere ikke er stærkt involverede i at udvælge projekter. PoC-initiativet er kun i begrænset omfang blevet et redskab for institutter, der ønsker at give en håndsrækning til forskere med en særlig interesse i at kommercialisere en idé og evt. starte egen virksomhed. Analysen peger på, at arbejdet med PoC er en meget svær disciplin, der stiller meget høje krav til de involveredes teknologiske og kommercielle kompetencer. Det vurderes, at techtrans-enhederne i de senere år har oprustet betydeligt på disse områder og i dag er bedre rustet til at udvælge og håndtere PoC-projekter. Samtidigt vurderes det dog, at techtrans-enhederne fortsat har en udfordring i forhold til at vurderer de kommercielle muligheder og graden af modenhed blandt projektkandidaterne. Det skyldes en kombination af to ting: For det første, at techtrans-enhederne stadig mangler erfaring og kompetencer til at foretage en solid vurdering af, om en teknologi har mulighed for at kunne omsættes i konkrete anvendelsesmuligheder. Om der er væsentlige konkurrerende teknologier på markedet eller oplagte huller i markedet. Hvilke kunder der kunne have interesse i teknologien. Hvor den efterfølgende finansiering kan komme fra. For blot at nævne nogle af de forhold, der skal belyses før projektforslaget udformes. 14

15 For det andet, at techtrans-enhederne ikke har en stærk tradition for at trække eksterne markedseksperter ind i arbejdet. Det vil sige eksperter med dyb teknologisk og forretningsmæssig indsigt, som fx forstår teknologiens anvendelsesmuligheder, kender behovene i det pågældende marked og ved hvilke virksomheder, der kunne tænkes at aftage den modnede idé. Den manglende kultur bunder også i nogen grad i, at kun visse af techtrans-enhederne har frie midler til at finansiere eksterne markedseksperter med. Innovationsmiljøerne er naturlige aftagere af mange af PoC-projekterne og dermed nogle af de eksperter, techtrans-enhederne kan vælge at trække ind i udvælgelsen. Analysen peger på, at der er stor variation i, hvor meget techtrans-enhederne samarbejder med innovationsmiljøerne. Nogle steder trækkes innovationsmiljøerne ind som sparringspartnere i udvælgelsen af PoC-kandidater. Andre steder er samspillet med innovationsmiljøerne meget begrænset eller ikke eksisterende. Evaluators anbefalinger vedr. udvælgelse af PoC-projektkandidater Knytte institutter og andre enheder på forskningsinstitutionerne tættere til udvælgelsesprocessen. Det anbefales, at techtrans-enhederne i højere grad sætter fokus på at give institutter, forskningscentre etc. ejerskab til ordningen. Det er vigtigt for ordningens succes, at flere dele af forskningsinstitutionen i højere grad end i dag opfatter PoC-midlerne som deres mulighed for fx at give en håndsrækning til forskere, som ønsker at kommercialisere deres ideer. Øget afdækning i forbindelse med udvælgelse. Det anbefales, at techtransenhederne i udvælgelsen af PoC-kandidater øger deres fokus på at vurdere projekternes modenhed og kommercielle potentiale. Det kræver dels, at techtrans-enhederne udbygger deres kommercielle kompetencer, dels at der i højere grad skabes en kultur for at udvælgelsen og udførelsen af projekterne i højere grad foregår i et samspil mellem techtrans-enheden, institutter og markedseksperter. Pulje til tidlig afdækning af projektpotentialet. Det foreslås, at Forskningsog Innovationsstyrelsen giver techtrans-enheder, der ikke selv har frie midler til at købe eksterne eksperter, mulighed for at prioritere en mindre del af PoC-midlerne til mindre forundersøgelser. Der skal ikke med disse penge følge nogen form for garanti for, at projektet får tildelt støtte fra selve PoC-ordningen. Tværtimod vil foranalysen i visse tilfælde sandsynligvis vise, at der ikke er basis for at gennemføre et PoC-projekt. I andre tilfælde vil det kunne kvalificere projektforslaget og selve projektbeskrivelsen Projektforslaget udarbejdes og bedømmes i PoC-boardene Techtrans-enhederne er blevet stadig bedre til at udarbejde gode projektforslag, og tilbagemeldinger fra boardmedlemmer viser da også, at projektforslag skrevet i nært samarbejde mellem techtrans-enhederne og forskeren ofte er bedre end projektforslag udformet af forskeren alene. 15

16 Der udestår dog en række udfordringer i udarbejdelsen af projektforslagene, især når det gælder formidling og uddybning af de kommercielle vinkler. Det skyldes bl.a., at projektskabelonerne er for generelle og ikke klart præciserer, hvilke kriterier boardene lægger særlig vægt på i vurderingen. Projektforslagene fremlægges for PoC-boardene, som holder møde ca. to gange årligt. PoC-boardene vurderes at have den rette kompetencemæssige sammensætning til at vurdere projektforslag inden for de relevante forskningsområder. Det vurderes også, at der er en god dynamik i boardene. Specialisterne inden for det pågældende teknologiområde har en dyb forståelse for teknologien og forstår indholdet af projektforslagene, mens de øvrige boardmedlemmer er med til at problematisere omkring markedsmæssige forhold og vurdere den overordnede kommercialiseringsstrategi. Analysen viser, at det er et problem, at der ikke er klarhed omkring boardets vurderingskriterier. Boardene har ved ordningens begyndelse opstillet ret skrappe vurderingskriterier fx vedrørende krav til projektets modenhed og afdækningen af potentielle aftagere. Disse vurderingskriterier er dog ikke særlig klart formuleret. Det betyder, at boardene ikke i praksis systematisk kan følge klare retningslinjer i deres prioritering. PoC-projekter har meget forskellig karakter og boardene må i deres vurdering derfor naturligt nok lægge vægt på forskellige kriterier fra projekt til projekt. Det afgørende er dog, at der er klare kriterier, og at de enkelte kriteriers relevans vurderes grundigt hver gang. Det vurderes ikke at være tilfældet i dag. Evaluators anbefalinger vedr. udarbejdelse og behandling af projektforslag: Øget klarhed om målsætning og vurderingskriterier. Det foreslås, at boardene drøfter og vedtager klare målsætninger for ordningen og vurderingskriterier for bedømmelse af projektforslagne. Herunder anbefales det, at boardene i samarbejde med techtrans-enhederne udvikler klarere retningslinjer for, hvor meget der skal gøres ud af de forskellige forhold i PoC-projektforslagne. Klarhed om kriterier for modenhed. Det anbefales, at boardene arbejder med en målsætning om, at alle PoC-projekter skal lede til, at ideen afsættes direkte til næste led i finansieringskæde fx til et innovationsmiljø. Og at der bør stilles krav om, at dette sandsynliggøres i projektforslaget. Krav om mere fokus på det kommercielle. Det anbefales, at boardene stiller højere krav til, at man i projektforslagne sandsynliggør et kommercielt potentiale. Desuden bør der stilles højere krav til, at PoCprojektet har en klar kommercialiseringsstrategi og kan sandsynliggøre at projektet har de fornødne kommercielle kompetencer eller planlægger at knytte eksterne kommercielle eksperter til projektet. 16

17 Efterlevelse af kriterier. Det anbefales, at boardene i højere grad efterlever deres kriterier for vurdering af PoC-projekterne. En større stringens i, hvilke projekter boardene støtter vurderes at gøre det klarere for techtrans-enhederne og forskerne, hvordan man skriver det gode projektforslag. Øget fokus på formidling. Det foreslås, at techtrans-enhederne arbejder mere med at formidle projektforslagene, så de kan forstås af ikke specialister POC projekternes udførelse og administration Når det gælder udførelsen af selve PoC-projekterne, savnes der i de fleste tilfælde et stærkere samspil mellem den teknologiske dokumentation og vurderingen af opfindelsens kommercielle anvendelse. De fleste projekter lægger tydeligvis hovedvægten på at opnå et teknologisk proof of concept. Det afspejler, at forskeren naturligt nok har en teknisk tilgang til modning af ideen, idet det er her, hans kompetencer ligger. Det er kun et fåtal af projekterne, der arbejder målrettet med at udvikle den kommercielle vinkel. Hovedparten af PoC-midlerne bruges på frikøb af videnskabeligt personale og indkøb af aparatur. Mindre end 10 procent af projektmidlerne anvendes på at tilkøbe ekstern rådgivning i form af fx eksterne projektledere, markedsspecialister etc. Analysen viser, at det er nogen uklarhed omkring, hvem der har ansvaret for at sikre, at PoC-projekterne holdes på sporet. Institutlederne vurderes at være tættest på projekterne, men har ofte ikke det store ejerskab til kommercialiseringsvinklen. Techtrans-enhederne har formidlet pengene og har en klar interesse i kommercialiseringen, men har svært ved at blande sig i, hvad forskere på forskellige institutter bruger deres tid på. Problemet forstærkes af, at de milepæle, som er opstillet i projekterne, kun i nogen grad kan bruges som styringsredskab. Milepælene er sjældent operationelle, men har karakter af skridt på vejen i en tidsplan. Det vurderes, at milepælene har svært ved at kunne sandsynliggøre, at projektet er på rette kurs. Ingen projekter er blevet stoppet, fordi de ikke har nået deres milepæle. Det vurderes at være hensigtsmæssigt, at der i ordningen er et krav om, at PoC-projektmidlerne skal forbruges inden for 18 måneder. En tidsmæssig begrænsning på 18 måneder er med til at sikre, at der hele tiden er fremdrift i projektet. Boardene har ikke den fornødne tid og ressourcer til at kunne følge projekterne tæt og sikre, at der er fremdrift. Boardene burde dog som minimum inddrages i evalueringen af de afsluttede projekter, idet der vurderes at ligge meget læring i denne proces. PoC-ordningen giver mulighed for at institutionerne kan beregne sig et overhead på op til 20 % af de afholdte lønudgifter til dækning af administrationsbidrag, bidrag til fællesudgifter og lignende ved PoC-projekternes gennemførsel. 17

18 Der er visse problemer knyttet til, at overheadsatsen afviger fra den almindelige sats, men det vurderes ikke, at dette afholder institutterne fra at gå ind i PoCprojekter. Tværtimod vurderes det, at en øgning af overheadsatsen vil reducere techtrans-enhedernes incitamenter til at bruge ordningen, idet det udhuler de midler, der kan bruges til kommercialiseringsarbejdet. Det vurderes at være uproblematisk, at der ikke er afsat særlige midler til administration af PoC-ordningen. Det vurderes dog, at det er uhensigtsmæssigt, at de to værtsinstitutioner (DTU/Risø-DTU og Århus Universitet) ikke får tildelt midler til de opgaver som er forbudent med værtsrollen som fx afrapportering over for Forsknings- og Innovationsstyrelsen, afholdelse af møder, etc Techtrans-enhederne på de to institutioner angiver, at de bruger ca. et halvt årsværk på at udføre disse opgaver. Evaluators anbefalinger vedr. udførelse og administration af PoC-projekter Krav om brug af eksterne markedseksperter. Det anbefales, at boardene stiller krav om, at der til PoC-projekterne er knyttet betydelige kommercielle/markedsmæssige kompetencer med henblik på at sikre et fokus på de kommercielle aspekter. Klarhed om ansvar for fremdrift. Det anbefales, at FI skaber øget klarhed om, hvem der har ansvaret for at holde snor i PoC-projekterne, og at der fx aftales en klar arbejdsdeling mellem techtrans-enhederne og institutterne. Krav om operationelle milepæle. Det anbefales, at boardene stiller krav om mere operationelle milepæle, som kan bruges som reelt styringsredskab for projektledere og techtrans-enheder/institutter. Det anbefales desuden, at techtrans-enhederne stiller strengere krav til opfyldelse af milepæle for at projekterne kan få alle pengene udløst. Øremærkede midler til værtsinstitutioner. Det anbefales, at en mindre del af PoC-midlerne (svarende til et halvt årsværk per værtsinstitution) øremærkes til værtsinstitutionernes opgaver i forbindelse med varetagelse af afrapportering, planlægning og afholdelse af møder, etc. Bedre tilbagemeldinger om projekternes succes til boards. Techtransenhederne bør sikre, at boardene i højere grad får mulighed for at følge med i, om de støttede projekter har succes. Det vil kunne kvalificere bordenes vurdering af kommende projektforslag. 18

19 1 Indledning > 1.1. Baggrund Universiteter og øvrige offentlige forskningsinstitutioner fik i år 2000 mulighed for at overtage rettighederne til de opfindelser, der udspringer af den offentligt finansierede forskning. Tidligere lå rettighederne som udgangspunkt hos den enkelte forsker. Med lovændringen fik de offentlige forskningsinstitutioner et langt stærkere incitament til at investere i udvikling og opbygning af en mere effektiv infrastruktur til kommercialisering af offentlige forskningsresultater. Et arbejde som Videnskabsministeriet siden har støttet økonomisk gennem en række forskellige ordninger og tiltag. 3 Inside Consulting, Cowi og Eskild Hansen (2004) Evaluering af forskerpatentloven Lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner blev evalueret i foråret Evalueringen dokumenterede en pæn fremgang i de offentlige forskningsinstitutioners patenteringsaktivitet. Men evalueringen pegede samtidig på, at der fortsat var en stor udfordring i at sikre, at en større andel af opfindelserne udnyttes kommercielt. Manglende finansiering til modning, teknisk afprøvning og dokumentation af forskningsresultaternes kommercielle anvendelse viste sig ofte at være en kritisk barriere. De manglende finansieringsmuligheder betød, at private virksomheder og ventureinvestorer var tilbageholdende med at engagere sig i opfindelsernes videreudvikling og kommercielle udnyttelse. Med henblik på at sikre forskningsinstitutionerne finansiering til at gennemføre den nødvendige modning, test og dokumentation af forskningsresultaternes kommercielle potentiale igangsatte RTI på forsøgsbasis en proof of conceptordning (PoC-ordning) i Den egentlige PoC-ordning blev herefter igangsat for årene Præsentation af ordningen Proof of concept-ordningen giver mulighed for at yde økonomisk støtte til modning af opfindelser gjort ved offentlige forskningsinstitutioner. Målet et at bringe opfindelserne frem til et stadie, hvor innovationsmiljøer, private virksomheder og fonde ønsker at investere i opfindelsernes videre kommercielle nyttiggørelse. Figur 1.1. Proof of concept mellem forskning og marked Forskning Proof of Concept Kommercialisering 19

20 PoC-midlerne er udmøntet til tværinstitutionelle PoC-konsortier i henholdsvis Øst- og Vestdanmark. Øst-konsortiet består af DTU/Risø-DTU, Københavns Universitet, Hospitalerne i Region Hovedstaden samt Statens Serum Institut. DTU/Risø er værtsinstitution og står for at betjene boardet og aflægger regnskab for ordningen til FI. Vest-konsortiet består af Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet. Her Aarhus Universitet værtsinstitution. Figur 1.2. Organisering af PoC-indsatsen Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) PoC-pulje Udbud Tilsagn PoC-pulje Proof of concept-konsortium Østdanmark Forsknings- og Innovationsstyrelsen Proof of concept-konsortium Vestdanmark DTU KU Region H SSI Projekt -forlag Projekt -forlag Screening Indstilling Proof of concept board Rapporter Regnskaber Screening Indstilling Projektbevillinger Projektbevillinger PoC-projekt PoC-projekt PoC-projekt PoC-projekt PoC-projekt AU SDU AAU Proof of concept board PoC-projekt PoC-projekt PoC-projekt PoC-projekt PoC-projekt Til hvert konsortium er knyttet særlige PoC-boards bestående af personer med forretningsmæssig og teknologisk indsigt, som har et godt kendskab til arbejdet med kommercialisering af offentlige forskningsresultater. Disse boards mødes ca. 2 gange årligt og beslutter, hvilke projekter der skal modtage støtte på baggrund af konkrete projektforslag fra de forskningsinstitutioner, som indgår i konsortiet. 20