Proof of Concept-finansiering til offentlige forskningsinstitutioner. Midtvejsevaluering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Proof of Concept-finansiering til offentlige forskningsinstitutioner. Midtvejsevaluering"

Transkript

1 Proof of Concept-finansiering til offentlige forskningsinstitutioner Midtvejsevaluering

2 Proof of Concept-finansiering til offentlige forskningsinstitutioner Midtvejsevaluering Udgivet af: Forsknings- og Innovationsstyrelsen Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade København K Tlf: Fax: Publikationen kan hentes på ISBN (internet): Udarbejdet af IRIS Group for Forsknings- og Innovationsstyrelsen Grafisk design: Formidabel 2

3 Proof of Concept-finansiering til offentlige forskningsinstitutioner Midtvejsevaluering 3

4 Indholdsfortegnelse > Indholdsfortegnelse 4 Forord 5 English Summary 6 0. Sammenfatning Formål og metode Resultater og effekter Den økonomiske ramme til proof of concept Forvaltningen af PoC-initiativet Kandidater til PoC-projekter udvælges Projektforslaget udarbejdes og bedømmes i PoC-boardene POC projekternes udførelse og administration 17 1 Indledning Baggrund Præsentation af ordningen Formål og metode 21 2 Resultater og Effekter Stor interesse for PoC-ordningen Foreløbige resultater af PoC-ordningen Vurdering og anbefalinger i forhold til de foreløbige resultater 27 3 Økonomi og Aktiviteter Den samlede ramme til PoC-projekter Omfanget af projektforslag Støttede projekter og beløb fordelt på institutioner Betydningen af støtteloft på kr Vurdering og anbefalinger vedrørende den økonomiske ramme for PoC-ordningen 37 4 Forvaltningen af PoC initiativet Indledning Kandidater til PoC-projekter opdyrkes PoC-ordningen som led i techtrans-enhedernes 38 kommercialiseringsarbejde Techtrans-enhedernes udvælgelse af PoC-projektkandidater Samspil med innovationsmiljøer Sammenfatning: udvælgelse af projektkandidater til PoC Evaluators anbefalinger vedr. udvælgelse af PoC-projektkandidater Projektforslaget udarbejdes og bedømmes i PoC-boardene Udarbejdelse af projektforslag til PoC-boardene Boardenes sammensætning og kompetencer Sammenfatning Evaluators anbefalinger vedr. udarbejdelse og bedømmelse af projektforslag POC projekternes udførelse og administration PoC-projekternes udførelse Administration af projekterne Sammenfatning Evaluators anbefalinger vedr. udførelse og administration af PoC-projekter 62 4

5 Forord > Regeringen har i sin globaliseringsstrategi opstillet et mål om, at Danmark og danske universiteter skal være blandt de bedste i verden til at omsætte forskningsresultater til nye teknologier, varer og tjenester. En velfungerende fødekæde af nye ideer og opfindelser fra den offentlige forskning til erhvervslivet er afgørende for at indfri dette mål. Imidlertid er det svært at tiltrække private investorer i de tidlige, meget risikobehæftede faser. Private virksomheder og investorer er tilbageholdende med at investere i universitetsopfindelser, fordi de stadig mangler modning og dokumentation af det teknologiske og kommercielle potentiale. Uden en offentlig indsats ville mange offentlige opfindelser derfor aldrig nå frem til markedet eller blive nyttiggjort på anden måde. Med regeringens nye proof of concept-initiativ har universiteterne fået mulighed for at modne lovende opfindelser frem til et stade, hvor innovationsmiljøer eller private markedsinvestorer kan tage over. Sigtet med denne midtvejsevaluering har været at vurdere, om initiativet er på rette kurs. De foreløbige resultater er meget lovende. Proof of concept-initiativet er blevet vel modtaget hos både universiteter og erhvervsliv, og det bruges aktivt som redskab til at afprøve potentialet i nye opfindelser fra forskningen både teknisk og kommercielt. Investeringsmulighederne for innovationsmiljøer og ventureinvestorer er på grund af finanskrisen kommet under pres og har dermed yderligere bidraget til initiativets nødvendighed. Helge Sander Videnskabsminister 5

6 English Summary > The Danish Council for Technology and Innovation (RTI) established a proofof-concept scheme in 2006, administered by the Danish Agency for Science, Technology, and Innovation. Prior to this RTI had initiated a pilot proof-ofconcept scheme. This report contains a mid-way evaluation of both schemes conducted by the private IRIS Group consultants in March The aim of the proof-of-concept schemes is to support the commercialization of inventions. The schemes bridge the gap between grant-funded research and initial product development. Two consortia have obtained a total of 70 mio. Danish kroner for the schemes. The consortia include allmost all Danish universities as well as other knowledge institutions and hospitals. A proof of concept grant of up to Danish kroner can be awarded to researchers that want to work with their institutions technology transfer office on projects aiming at reaching technological and commercial proof-of-concept. The grant will for example pay for the generation of data to validate a concept, so that the project is better positioned to attract funding for further commercialization. The institution conducting the project is required to provide co-financing amounting to at least 25 percent of the project budget. The main conclusions of the evaluation are: Adoption and first results The technology transfer offices of the institutions in the two consortia are very positive towards the proof-of-concept schemes and are active in using the proofof-concept grants in their commercialization work. The analysis finds that the proof-of-concept schemes constitute a useful instrument to help close the critical lack of risk capital in the early stages of commercialization. The analysis shows that the proof-of-concept schemes currently are the only funding opportunities in the early stages of maturing an invention. From 2007 to proof-of-concept-projects were initiated. By March of the 66 projects had been finalized. Of these three continued with external funding, and 13 projects were in the process of negotiating with potential investors. Six projects had been terminated. When launching the schemes RTI set up a set of evaluation criteria, one of them requiring that 50 percent of the projects should succeed in attracting further funding from other sources or be continued under the publicly funded innovation incubator-scheme. The evaluation finds that this goal is overly ambitious. In comparison, the longstanding Scottish proof of concept-scheme has obtained a success rate of 40 percent. 6

7 The budget The evaluation team finds that the proof-of-concept scheme s annual budget of million Danish kroner is sufficient for securing that the majority of the eligible projects can receive funding within the current maximum level of funding of Danish kroner. The current upper limit allows for proof of concept projects to be initiated each year. In light of 1) the number of inventions with a commercial potential and 2) the current capacity in the technology transfer offices that facilitate the projects, this is found to be an appropriate number of projects. Yet, for some of the proof of concept projects the grant limit of Danish kroner is a barrier to successful commercialization. This is in particular the case within biotech, were uncertainty is high and the way to market exceptionally long. Moreover, the barrier to commercialization has been increased for all types of projects following the shortage in pre-seed capital, amplified by the current financial crisis. Thus, it is recommended that the proof-of-concept schemes allow for very promising proof-of-concept projects to be granted up to two times the current maximum grant size of Danish kroner. Requirements to obtain additional funding should include solid documentation of 1) the success after the first grant, and 2) the prospects of attracting capital upon finalizing the proof-ofconcept project. Identification of project candidates and evaluation of project proposals The technology transfer units at the participating institutions identify project candidates eligible for receiving a proof-of-concept grant. Two independent proof-of-concept boards with members from industry thereafter evaluate the project proposals and propose projects for funding. The evaluation report states that the technology transfer offices have embraced the scheme in a positive way. Yet, it is recommended that the technology transfer offices to a higher degree focus on extending ownership of the proof-ofconcept scheme to university institutes, research centers, etc. This is found to be important for the further success of the scheme. The report finds that the technology transfer offices over time have increased their competences in evaluating and managing proof-of-concept projects. Yet, it is found that there is still room for improving the competences needed to evaluate project candidates commercial potential. There is a need for building up a network of specialists that can be involved in these evaluations. It is recommended that the technology transfer offices increasingly focus on assessing the projects commercial potential as well as the projects maturity - in close collaboration with external experts. 7

8 The report also recommends that the technology transfer offices get the opportunity to use a small amount of the proof-of-concept budget for conducting small scale pre-studies that can help identify the feasibility of full scale proofof-concept projects. In some cases, such studies will show the lack of potential for conducting a full proof-of-concept project. In other cases the pre-study will further qualify the project proposal. Our analysis discusses the role of the two proof-of-concept boards. The boards are found to have the necessary competences to evaluate the project proposals. However, it is recommended that the two boards define clearer goals and evaluation criteria for their evaluation of project proposals. And that these criteria are implemented consistently to allow researchers and technology transfer offices to better understand what determines a good project proposal. It is also recommended that the boards provide clear guidance for how the different elements in a project proposal should be prioritized. In setting up clear evaluation criteria the report among other things recommends that the boards give priority to projects that have a clear commercialization strategy hereunder a strategy for attracting further funding. And that project proposals should describe the commercial competences within the project hereunder plans to include external market experts. Execution of projects Finally, the evaluation report discusses the execution of proof-of-concept projects. Here it is amongst other things suggested that commercial competences are included in most projects, i.e., experienced people from industry, consultants, etc. Moreover, it is suggested that the projects are asked to set up operational milestones that can be used to evaluate the progress, and that these milestones are actively used in administering the project. 8

9 0. Sammenfatning > Proof of concept-ordningen (PoC-ordningen) giver mulighed for at yde økonomisk støtte til modning af opfindelser gjort ved offentlige forskningsinstitutioner. Målet er at bringe opfindelserne frem til et stadie, hvor innovationsmiljøer, private virksomheder og fonde ønsker at investere i opfindelsernes videre kommercielle nyttiggørelse. Der er mulighed for at give op til kr. i støtte til modning og dokumentation af en opfindelses teknologiske og kommercielle potentiale. Pengene kan fx bruges til at lave tekniske forsøg og prototypetest med henblik på at dokumentere potentialet i en ny teknologi og til at afdække anvendelsesmuligheder og markedspotentiale, til udvikling af forretningsmodel og til at engagere kommercielle partnere i videreudviklingen af en ny forskningsbaseret opfindelse. Midlerne kan blandt andet anvendes til frikøb af videnskabeligt personale, til ansættelse af projektassistance og til indkøb af apparatur eller køb af eksterne ydelser til vurdering af teknologisk og markedsmæssigt potentiale. 1 Som led i den politiske aftale fra 2006 om udmøntning af globaliseringspuljen er der afsat en ramme på godt 40 mio. kr. på finansloven til proof of concept-finansiering i finansårene RTI har tilført yderligere ca. 30 mio. kr. - dels til en forsøgsordning i , dels til at supplere den afsatte ramme i Herudover er der foreløbig afsat 15,7 mio. kr. til proof of concept-finansiering i Disse midler er endnu ikke udmøntet af RTI. Der er afsat en samlet økonomisk ramme til PoC-ordningen for årene på i alt 70,4 mio. kr. 1 PoC-midlerne er udmøntet til tværinstitutionelle PoC-konsortier i henholdsvis Øst- og Vestdanmark. Til hvert konsortium er knyttet særlige PoC-boards bestående af personer med forretningsmæssig og teknologisk indsigt, som har kendskab til arbejdet med kommercialisering af offentlige forskningsresultater. Disse boards mødes ca. to gange årligt og beslutter, hvilke projekter der skal indstilles til støtte på baggrund af konkrete projektforslag fra de forskningsinstitutioner, som indgår i konsortiet Formål og metode Formålet med denne midtvejsevaluering er at dokumentere de igangsatte initiativer, og få en indikation af om PoC-ordningen er på vej til at sikre øget kommercialisering og nyttiggørelse af de opfindelser, der udspringer af den offentlige forskning. Evalueringen sætter særligt fokus på de økonomiske rammer og forvaltningen af ordningen med henblik på at skabe et solidt beslutningsgrundlag til brug for overvejelserne om den fortsatte PoC-indsats. Evalueringen baserer sig på to typer af materiale, der er indsamlet i perioden november 2008 februar 2009: En gennemgang og analyse af relevant skriftligt materiale i form af ydelsesbeskrivelse, projekt- og puljeregnskaber, slutrapporter fra værtsinstitutionerne samt resultatskemaer for de afsluttede PoC-projekter. I alt 24 dybdegående interview med sagsansvarlige ved de deltagende institutioner, medlemmer af PoC-boards, projektdeltagere fra udvalgte PoC-projekter, eksterne samarbejdspartnere blandt innovationsmiljøer og øvrige ressourcepersoner. Derudover har evaluator deltaget i boardmøder i begge konsortier. 9

10 0.2. Resultater og effekter PoC-ordningen har fungeret som forsøgsordning i perioden , mens den ordinære ordning blev igangsat i 2007 og foreløbig løber frem til udgangen af Under forsøgsordningen blev der i alt gennemført 22 PoC-projekter. Under den ordinære ordning er der pr. 1/ igangsat i alt 44 projekter, hvoraf kun et enkelt er afsluttet. De relativt mange igangsatte projekter vidner om, at forskningsinstitutionerne i høj grad har taget ordningen til sig og bruger den som et aktivt redskab til at bringe opfindelserne tættere på markedet. Erfaringerne fra forsøgsordningen har samtidig vist, at det er yderst vanskeligt at tiltrække supplerende finansiering til modning af projekterne fra innovationsmiljøerne og private investorer i den tidlige projektfase. Det lykkedes kun for ét enkelt af de 22 projekter. Det vidner om at PoC-midlerne bidrager til at lukke et reelt finansieringshul mellem forskningsbevillingerne på den ene side og innovationsmiljøerne og private pre-seed investorer på den anden. Der er generelt meget få private aktører, som engagerer sig i modning af forskningsbaserede forretningsmuligheder i denne meget tidlige fase. Novo Seeds og i mindre grad også SEED Capital er blandt de få private aktører på det danske marked. Det yderst begrænsede udbud af private PoC-midler har flere forklaringer. For det første er institutionelle investorer meget lidt risikovillige og særligt tilbageholdende over for nye højteknologiske forretningsideer i de meget tidlige faser. For det andet er det et område, hvor der stilles meget store krav både til investorernes økonomiske ressourcer og til deres teknologiske og forretningsmæssige kompetencer. Tabel 1.1 Status for arbejdet med at kommercialisere de 22 afsluttede projekter fra forsøgsordningen Antal afsluttede projekter under forsøgsordningen - heraf projekter, der efter projektperioden er videreført med finansiering fra innovationsmiljøer, private virksomheder, fonde mv. - heraf afsluttede projekter, hvor der fortsat arbejdes på at skaffe finansiering til at videreføre projekterne - heraf antal afsluttede projekter, hvor man har opgivet at skaffe finansiering til videreførelse af projektet Antal afsluttede PoC-projekter

11 Tre af de 22 gennemførte projekter fra forsøgsordningen havde pr. 1/ indgået konkrete aftale med innovationsmiljøer, private virksomheder eller fonde om supplerende finansiering til videreførelse af projekterne. Det relativt lave antal skal ses i lyset af, at kun konkrete aftaler tæller med i oversigten, og at mange af projekterne først er blevet afsluttet i sidste halvdel af For 13 af projekternes vedkommende arbejdes der fortsat på at indgå aftaler om kommercialisering med interesserede aftagervirksomheder og investorer. I syv af de 13 projekter er der konkrete forhandlinger med aftagervirksomheder i Danmark eller i udlandet, mens der arbejdes på at finde investorer med henblik på at starte ny virksomhed for tre projekter. For yderligere tre projekter søges fortsat efter mulige aftagere. Pr. 1/ er seks af de 22 projekter under forsøgsordningen stillet i bero - enten som følge af mangel på dokumentation for proof of concept, manglende patenteringsmulighed eller mangel på kommerciel interesse. Vurdering af de foreløbige resultater Der er taget godt imod ordningen. Forskningsinstitutionerne bag de to PoC-konsortier har alle taget ordningen til sig og benytter PoC-midlerne flittigt som et aktivt redskab i kommercialiseringsarbejdet. PoC-midlerne bidrager til at dække et kritisk finansieringshul. Det vurderes, at PoC-ordningen er med til at lukke en kritisk mangel på risikovillig finansiering i den tidligste del af kapitalkæden. For langt de fleste projekter er PoC-støtten den eneste reelle mulighed for at finansiere de tidlige PoC-aktiviteter. Svært at indfri succeskriterierne. Erfaringerne fra forsøgsordningen indikerer, at det kan blive vanskeligt at nå Rådet for Teknologi og Innovations (RTI) oprindelige målsætning om, at halvdelen af de gennemførte projekter skal videreføres med finansiering fra innovationsmiljøer, virksomheder eller fonde. Det vil kræve, at yderligere ni ud af de 13 aktive projekter lykkes med at tiltrække supplerende finansiering. 2 Meget højt ambitionsniveau. Det skal dog også bemærkes, at en succesrate på 50 procent er ganske højt for denne type nyskabende og stærkt risikobetonede projekter. Til sammenligning kan det nævnes, at man i Skotland 2 - som har længere erfaring med en lignende PoC-ordning - har en succesrate på ca. 40 procent Den økonomiske ramme til proof of concept I den ordinære PoC-ordning er der en årlig ramme på mio. kr. Med et gennemsnitligt støttebeløb på ca kr. pr. projekt giver det mulighed for, at der hvert år kan igangsættes nye PoC-projekter. 11

12 Et årligt antal nye PoC-projekter i den størrelsesorden vurderes at være passende både vurderet i forhold til antallet af opfindelser med kommercielt potentiale, i forhold til at sikre en rimelig grad af risikospredning og vurderet i forhold til techtrans-enhedernes kapacitet til at opdyrke og igangsætte nye PoC-projekter. Der ses en klar tendens til, at det støttebeløb, som gives til de enkelte projekter, er stigende. Det gennemsnitlige støttebeløb pr. projekt er vokset med kr. fra forsøgsordningen til den ordinære ordning. Og af de 44 projekter, der er igangsat under den ordinære ordning, har halvdelen af projekterne opnået det maksimale støttebeløb på kr. Techtrans-enheder og innovationsmiljøerne peger på, at særligt to forhold kan forklare, at støttebeløbene til PoC-projekterne er stigende. For det første at det hul i finansieringskæden som PoC-midlerne skal dække, er blevet større i de senere år. Den aktuelle økonomiske krise betyder, at private investorer foretrækker mere modne investeringer og stiller større krav til dokumentationen af opfindelsernes kommercielle og teknologiske proof of concept. Innovationsmiljøerne er ofte tvunget til at følge med de private investorer længere op i kapitalkæden for at sikre, at de kan tiltrække opfølgende finansiering og komme ud af investeringerne igen. Det betyder, at der typisk skal ligge en klar forretningsmodel og meget håndfaste tilkendegivelser fra interesserede private investorer, før innovationsmiljøerne ønsker at engagere sig. For det andet har en række sygehuse fået mulighed for at indstille projekter til PoC-støtte under den ordinære ordning, og det er ofte projekter inden for det bioteknologiske område. Det er projekter, som typisk har noget længere vej til markedet og som generelt er mere omkostningstunge. Flere af interviewpersonerne peger på, at et realistisk PoC-budget for denne type projekter ligger i størrelsesordenen 1,5-2 mio. kr. pr. projekt. Projektbudgettet består udover PoC-støtten af minimum 25 procents egenfinansiering som betales af instituttet, hvor forskeren er ansat. Der er institutter som har valgt at bidrage med mere end de 25 procent af budgettet, men ikke i et omfang, som kan bringe budgettet op i nærheden af 1,5-2 mio. kr. Reelt betyder det nuværende støtteloft på pr. projekt, at en række i øvrigt perspektivrige projekter ikke bliver modnet tilstrækkeligt til, at innovationsmiljøer og private investorer er parate til at videreføre dem. Det gælder særligt for biotek-projekter, som udgør halvdelen af alle projekter, men problematikken er også relevant for en mindre del af projekterne inden for øvrige forskningsområder. Evaluators vurderinger og anbefalinger vedrørende de økonomiske rammer for PoC-ordningen: Ikke tegn på at relevante projektforslag må afvises. Der vurderes at der med det nuværende støtteloft på kr. at være god overensstemmelse mellem den økonomiske ramme for PoC-ordningen og antallet af relevante PoC-projektforslag. 12

13 Støtteloftet kan være en barriere for succesfuld kommercialisering. For en del af de perspektivrige PoC-projekter udgør støtteloftet på kr. en kritisk barriere for succesfuld kommercialisering. Det skyldes bl.a., at knapheden på pre-seed kapital er blevet mere udtalt under den aktuelle økonomiske krise, og at cirka halvdelen af de støttede projekter er inden for biotek-området, hvor der typisk er længere vej til markedet og et større behov for PoC-midler. Behov for opfølgende PoC-finansiering. Det anbefales at åbne mulighed for, at perspektivrige, men særligt omkostningstunge projekter med længere vej til markedet kan tildeles op til to gange kr. i PoCstøtte. Forudsætningen for at komme i betragtning til PoC-midler i anden runde bør være, at der kan dokumenteres overbevisende resultater i den første PoC-fase både i form af teknisk dokumentation og i forhold til at beskrive konkrete anvendelsesområder for teknologien. Og at der foreligger stærke tilkendegivelser fra interesserede investorer gerne konkrete aftaler - som sandsynliggør, at der kan sikres opfølgende finansiering fra innovationsmiljøer og private investorer. Forudsætter at den samlede ramme til PoC-ordningen øges. Muligheden for en anden finansieringsrunde under PoC-ordningen vil kræve, at den samlede ramme til PoC-ordningen øges for at undgå at begrænse mulighederne for at imødekomme PoC-projekter i den første runde. Det vurderes, at der er behov for at hæve den årlige ramme med ca. 5 mio. kr. det vil sige til i størrelsesordenen mio. kr. årligt. Den finansielle krise har øget behovet for PoC-midler. Den aktuelle finansielle krise betyder - at det i forvejen meget begrænsede udbud af privat pre-seed kapital - er reduceret yderligere. Der er blevet hårdere konkurrence mellem projekterne om at tiltrække sig interesse fra potentielle investorer. Og investorerne stiller langt højere krav til opfindelsernes dokumentation og modenhed. Det finansieringshul, som PoC-midlerne skal dække, er blevet større i de seneste år. På længere sigt kan det få den konsekvens, at den pipeline af nye højteknologiske forretningsideer, som skal være med til at sikre nye job og øget indtjening i danske virksomheder bliver for smal eller helt tørrer ind Forvaltningen af PoC-initiativet Evalueringen af forvaltningen af PoC-initiativet tager sit udgangspunkt i en gennemgang i de tre hovedfaser i et PoC-projekt: 1. Kandidater til PoC-projekter udvælges 2. Projekforslag udarbejdes og bedømmes i PoC-boardet 3. PoC-projekterne udføres 13

14 Kandidater til PoC-projekter udvælges Analysen viser, at PoC-ordningen er tænkt ind som et af techtrans-enhedernes væsentligste strategiske redskaber til modning af udvalgte kommecialiseringsprojekter. PoC-ordningen er i begge konsortier meget tæt koblet til techtransenhedernes arbejde med at patentere institutionernes opfindelser. Det er overordnet hensigtsmæssigt, men der synes at være to udfordringer knyttet til denne stærke kobling til patentering. For det første er der en fare for, at det stærke fokus på patentering sker på bekostning af en solid bedømmelse af PoC-projektkandidaternes kommercielle potentiale. Det er derfor afgørende, at vurderingen og udvælgelsen af PoCprojektkandidater sker med udgangspunkt i et stærkt fokus på opfindelsernes kommercielle perspektiver. For det andet har den stærke kobling til patenteringen den ulempe, at PoCprojekterne skal times og udføres i et meget snævert tidsmæssigt vindue ift. patenteringsprocessen. Det indebærer en risiko for, at projekter - der i øvrigt er perspektivrige, og som kunne have brug for yderligere modning - ikke kommer i betragtning til PoC-midlerne, fordi deres timing i forhold til patenteringsprocessen er forkert. Analysen viser også, at techtrans-enhederne har taget et stærkt ejerskab til PoCordningen, hvilket overordnet er positivt og vigtigt for at sikre, at ordningen bliver en succes. Desuden synes kravet om en 25 procents egenfinansiering fra institutterne at være med til at skabe et vist ejerskab til projekterne fra institutternes side. Der vurderes dog at være en tendens til, at institutter og forskere ikke er stærkt involverede i at udvælge projekter. PoC-initiativet er kun i begrænset omfang blevet et redskab for institutter, der ønsker at give en håndsrækning til forskere med en særlig interesse i at kommercialisere en idé og evt. starte egen virksomhed. Analysen peger på, at arbejdet med PoC er en meget svær disciplin, der stiller meget høje krav til de involveredes teknologiske og kommercielle kompetencer. Det vurderes, at techtrans-enhederne i de senere år har oprustet betydeligt på disse områder og i dag er bedre rustet til at udvælge og håndtere PoC-projekter. Samtidigt vurderes det dog, at techtrans-enhederne fortsat har en udfordring i forhold til at vurderer de kommercielle muligheder og graden af modenhed blandt projektkandidaterne. Det skyldes en kombination af to ting: For det første, at techtrans-enhederne stadig mangler erfaring og kompetencer til at foretage en solid vurdering af, om en teknologi har mulighed for at kunne omsættes i konkrete anvendelsesmuligheder. Om der er væsentlige konkurrerende teknologier på markedet eller oplagte huller i markedet. Hvilke kunder der kunne have interesse i teknologien. Hvor den efterfølgende finansiering kan komme fra. For blot at nævne nogle af de forhold, der skal belyses før projektforslaget udformes. 14

15 For det andet, at techtrans-enhederne ikke har en stærk tradition for at trække eksterne markedseksperter ind i arbejdet. Det vil sige eksperter med dyb teknologisk og forretningsmæssig indsigt, som fx forstår teknologiens anvendelsesmuligheder, kender behovene i det pågældende marked og ved hvilke virksomheder, der kunne tænkes at aftage den modnede idé. Den manglende kultur bunder også i nogen grad i, at kun visse af techtrans-enhederne har frie midler til at finansiere eksterne markedseksperter med. Innovationsmiljøerne er naturlige aftagere af mange af PoC-projekterne og dermed nogle af de eksperter, techtrans-enhederne kan vælge at trække ind i udvælgelsen. Analysen peger på, at der er stor variation i, hvor meget techtrans-enhederne samarbejder med innovationsmiljøerne. Nogle steder trækkes innovationsmiljøerne ind som sparringspartnere i udvælgelsen af PoC-kandidater. Andre steder er samspillet med innovationsmiljøerne meget begrænset eller ikke eksisterende. Evaluators anbefalinger vedr. udvælgelse af PoC-projektkandidater Knytte institutter og andre enheder på forskningsinstitutionerne tættere til udvælgelsesprocessen. Det anbefales, at techtrans-enhederne i højere grad sætter fokus på at give institutter, forskningscentre etc. ejerskab til ordningen. Det er vigtigt for ordningens succes, at flere dele af forskningsinstitutionen i højere grad end i dag opfatter PoC-midlerne som deres mulighed for fx at give en håndsrækning til forskere, som ønsker at kommercialisere deres ideer. Øget afdækning i forbindelse med udvælgelse. Det anbefales, at techtransenhederne i udvælgelsen af PoC-kandidater øger deres fokus på at vurdere projekternes modenhed og kommercielle potentiale. Det kræver dels, at techtrans-enhederne udbygger deres kommercielle kompetencer, dels at der i højere grad skabes en kultur for at udvælgelsen og udførelsen af projekterne i højere grad foregår i et samspil mellem techtrans-enheden, institutter og markedseksperter. Pulje til tidlig afdækning af projektpotentialet. Det foreslås, at Forskningsog Innovationsstyrelsen giver techtrans-enheder, der ikke selv har frie midler til at købe eksterne eksperter, mulighed for at prioritere en mindre del af PoC-midlerne til mindre forundersøgelser. Der skal ikke med disse penge følge nogen form for garanti for, at projektet får tildelt støtte fra selve PoC-ordningen. Tværtimod vil foranalysen i visse tilfælde sandsynligvis vise, at der ikke er basis for at gennemføre et PoC-projekt. I andre tilfælde vil det kunne kvalificere projektforslaget og selve projektbeskrivelsen Projektforslaget udarbejdes og bedømmes i PoC-boardene Techtrans-enhederne er blevet stadig bedre til at udarbejde gode projektforslag, og tilbagemeldinger fra boardmedlemmer viser da også, at projektforslag skrevet i nært samarbejde mellem techtrans-enhederne og forskeren ofte er bedre end projektforslag udformet af forskeren alene. 15

16 Der udestår dog en række udfordringer i udarbejdelsen af projektforslagene, især når det gælder formidling og uddybning af de kommercielle vinkler. Det skyldes bl.a., at projektskabelonerne er for generelle og ikke klart præciserer, hvilke kriterier boardene lægger særlig vægt på i vurderingen. Projektforslagene fremlægges for PoC-boardene, som holder møde ca. to gange årligt. PoC-boardene vurderes at have den rette kompetencemæssige sammensætning til at vurdere projektforslag inden for de relevante forskningsområder. Det vurderes også, at der er en god dynamik i boardene. Specialisterne inden for det pågældende teknologiområde har en dyb forståelse for teknologien og forstår indholdet af projektforslagene, mens de øvrige boardmedlemmer er med til at problematisere omkring markedsmæssige forhold og vurdere den overordnede kommercialiseringsstrategi. Analysen viser, at det er et problem, at der ikke er klarhed omkring boardets vurderingskriterier. Boardene har ved ordningens begyndelse opstillet ret skrappe vurderingskriterier fx vedrørende krav til projektets modenhed og afdækningen af potentielle aftagere. Disse vurderingskriterier er dog ikke særlig klart formuleret. Det betyder, at boardene ikke i praksis systematisk kan følge klare retningslinjer i deres prioritering. PoC-projekter har meget forskellig karakter og boardene må i deres vurdering derfor naturligt nok lægge vægt på forskellige kriterier fra projekt til projekt. Det afgørende er dog, at der er klare kriterier, og at de enkelte kriteriers relevans vurderes grundigt hver gang. Det vurderes ikke at være tilfældet i dag. Evaluators anbefalinger vedr. udarbejdelse og behandling af projektforslag: Øget klarhed om målsætning og vurderingskriterier. Det foreslås, at boardene drøfter og vedtager klare målsætninger for ordningen og vurderingskriterier for bedømmelse af projektforslagne. Herunder anbefales det, at boardene i samarbejde med techtrans-enhederne udvikler klarere retningslinjer for, hvor meget der skal gøres ud af de forskellige forhold i PoC-projektforslagne. Klarhed om kriterier for modenhed. Det anbefales, at boardene arbejder med en målsætning om, at alle PoC-projekter skal lede til, at ideen afsættes direkte til næste led i finansieringskæde fx til et innovationsmiljø. Og at der bør stilles krav om, at dette sandsynliggøres i projektforslaget. Krav om mere fokus på det kommercielle. Det anbefales, at boardene stiller højere krav til, at man i projektforslagne sandsynliggør et kommercielt potentiale. Desuden bør der stilles højere krav til, at PoCprojektet har en klar kommercialiseringsstrategi og kan sandsynliggøre at projektet har de fornødne kommercielle kompetencer eller planlægger at knytte eksterne kommercielle eksperter til projektet. 16

17 Efterlevelse af kriterier. Det anbefales, at boardene i højere grad efterlever deres kriterier for vurdering af PoC-projekterne. En større stringens i, hvilke projekter boardene støtter vurderes at gøre det klarere for techtrans-enhederne og forskerne, hvordan man skriver det gode projektforslag. Øget fokus på formidling. Det foreslås, at techtrans-enhederne arbejder mere med at formidle projektforslagene, så de kan forstås af ikke specialister POC projekternes udførelse og administration Når det gælder udførelsen af selve PoC-projekterne, savnes der i de fleste tilfælde et stærkere samspil mellem den teknologiske dokumentation og vurderingen af opfindelsens kommercielle anvendelse. De fleste projekter lægger tydeligvis hovedvægten på at opnå et teknologisk proof of concept. Det afspejler, at forskeren naturligt nok har en teknisk tilgang til modning af ideen, idet det er her, hans kompetencer ligger. Det er kun et fåtal af projekterne, der arbejder målrettet med at udvikle den kommercielle vinkel. Hovedparten af PoC-midlerne bruges på frikøb af videnskabeligt personale og indkøb af aparatur. Mindre end 10 procent af projektmidlerne anvendes på at tilkøbe ekstern rådgivning i form af fx eksterne projektledere, markedsspecialister etc. Analysen viser, at det er nogen uklarhed omkring, hvem der har ansvaret for at sikre, at PoC-projekterne holdes på sporet. Institutlederne vurderes at være tættest på projekterne, men har ofte ikke det store ejerskab til kommercialiseringsvinklen. Techtrans-enhederne har formidlet pengene og har en klar interesse i kommercialiseringen, men har svært ved at blande sig i, hvad forskere på forskellige institutter bruger deres tid på. Problemet forstærkes af, at de milepæle, som er opstillet i projekterne, kun i nogen grad kan bruges som styringsredskab. Milepælene er sjældent operationelle, men har karakter af skridt på vejen i en tidsplan. Det vurderes, at milepælene har svært ved at kunne sandsynliggøre, at projektet er på rette kurs. Ingen projekter er blevet stoppet, fordi de ikke har nået deres milepæle. Det vurderes at være hensigtsmæssigt, at der i ordningen er et krav om, at PoC-projektmidlerne skal forbruges inden for 18 måneder. En tidsmæssig begrænsning på 18 måneder er med til at sikre, at der hele tiden er fremdrift i projektet. Boardene har ikke den fornødne tid og ressourcer til at kunne følge projekterne tæt og sikre, at der er fremdrift. Boardene burde dog som minimum inddrages i evalueringen af de afsluttede projekter, idet der vurderes at ligge meget læring i denne proces. PoC-ordningen giver mulighed for at institutionerne kan beregne sig et overhead på op til 20 % af de afholdte lønudgifter til dækning af administrationsbidrag, bidrag til fællesudgifter og lignende ved PoC-projekternes gennemførsel. 17

18 Der er visse problemer knyttet til, at overheadsatsen afviger fra den almindelige sats, men det vurderes ikke, at dette afholder institutterne fra at gå ind i PoCprojekter. Tværtimod vurderes det, at en øgning af overheadsatsen vil reducere techtrans-enhedernes incitamenter til at bruge ordningen, idet det udhuler de midler, der kan bruges til kommercialiseringsarbejdet. Det vurderes at være uproblematisk, at der ikke er afsat særlige midler til administration af PoC-ordningen. Det vurderes dog, at det er uhensigtsmæssigt, at de to værtsinstitutioner (DTU/Risø-DTU og Århus Universitet) ikke får tildelt midler til de opgaver som er forbudent med værtsrollen som fx afrapportering over for Forsknings- og Innovationsstyrelsen, afholdelse af møder, etc Techtrans-enhederne på de to institutioner angiver, at de bruger ca. et halvt årsværk på at udføre disse opgaver. Evaluators anbefalinger vedr. udførelse og administration af PoC-projekter Krav om brug af eksterne markedseksperter. Det anbefales, at boardene stiller krav om, at der til PoC-projekterne er knyttet betydelige kommercielle/markedsmæssige kompetencer med henblik på at sikre et fokus på de kommercielle aspekter. Klarhed om ansvar for fremdrift. Det anbefales, at FI skaber øget klarhed om, hvem der har ansvaret for at holde snor i PoC-projekterne, og at der fx aftales en klar arbejdsdeling mellem techtrans-enhederne og institutterne. Krav om operationelle milepæle. Det anbefales, at boardene stiller krav om mere operationelle milepæle, som kan bruges som reelt styringsredskab for projektledere og techtrans-enheder/institutter. Det anbefales desuden, at techtrans-enhederne stiller strengere krav til opfyldelse af milepæle for at projekterne kan få alle pengene udløst. Øremærkede midler til værtsinstitutioner. Det anbefales, at en mindre del af PoC-midlerne (svarende til et halvt årsværk per værtsinstitution) øremærkes til værtsinstitutionernes opgaver i forbindelse med varetagelse af afrapportering, planlægning og afholdelse af møder, etc. Bedre tilbagemeldinger om projekternes succes til boards. Techtransenhederne bør sikre, at boardene i højere grad får mulighed for at følge med i, om de støttede projekter har succes. Det vil kunne kvalificere bordenes vurdering af kommende projektforslag. 18

19 1 Indledning > 1.1. Baggrund Universiteter og øvrige offentlige forskningsinstitutioner fik i år 2000 mulighed for at overtage rettighederne til de opfindelser, der udspringer af den offentligt finansierede forskning. Tidligere lå rettighederne som udgangspunkt hos den enkelte forsker. Med lovændringen fik de offentlige forskningsinstitutioner et langt stærkere incitament til at investere i udvikling og opbygning af en mere effektiv infrastruktur til kommercialisering af offentlige forskningsresultater. Et arbejde som Videnskabsministeriet siden har støttet økonomisk gennem en række forskellige ordninger og tiltag. 3 Inside Consulting, Cowi og Eskild Hansen (2004) Evaluering af forskerpatentloven Lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner blev evalueret i foråret Evalueringen dokumenterede en pæn fremgang i de offentlige forskningsinstitutioners patenteringsaktivitet. Men evalueringen pegede samtidig på, at der fortsat var en stor udfordring i at sikre, at en større andel af opfindelserne udnyttes kommercielt. Manglende finansiering til modning, teknisk afprøvning og dokumentation af forskningsresultaternes kommercielle anvendelse viste sig ofte at være en kritisk barriere. De manglende finansieringsmuligheder betød, at private virksomheder og ventureinvestorer var tilbageholdende med at engagere sig i opfindelsernes videreudvikling og kommercielle udnyttelse. Med henblik på at sikre forskningsinstitutionerne finansiering til at gennemføre den nødvendige modning, test og dokumentation af forskningsresultaternes kommercielle potentiale igangsatte RTI på forsøgsbasis en proof of conceptordning (PoC-ordning) i Den egentlige PoC-ordning blev herefter igangsat for årene Præsentation af ordningen Proof of concept-ordningen giver mulighed for at yde økonomisk støtte til modning af opfindelser gjort ved offentlige forskningsinstitutioner. Målet et at bringe opfindelserne frem til et stadie, hvor innovationsmiljøer, private virksomheder og fonde ønsker at investere i opfindelsernes videre kommercielle nyttiggørelse. Figur 1.1. Proof of concept mellem forskning og marked Forskning Proof of Concept Kommercialisering 19

20 PoC-midlerne er udmøntet til tværinstitutionelle PoC-konsortier i henholdsvis Øst- og Vestdanmark. Øst-konsortiet består af DTU/Risø-DTU, Københavns Universitet, Hospitalerne i Region Hovedstaden samt Statens Serum Institut. DTU/Risø er værtsinstitution og står for at betjene boardet og aflægger regnskab for ordningen til FI. Vest-konsortiet består af Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet. Her Aarhus Universitet værtsinstitution. Figur 1.2. Organisering af PoC-indsatsen Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) PoC-pulje Udbud Tilsagn PoC-pulje Proof of concept-konsortium Østdanmark Forsknings- og Innovationsstyrelsen Proof of concept-konsortium Vestdanmark DTU KU Region H SSI Projekt -forlag Projekt -forlag Screening Indstilling Proof of concept board Rapporter Regnskaber Screening Indstilling Projektbevillinger Projektbevillinger PoC-projekt PoC-projekt PoC-projekt PoC-projekt PoC-projekt AU SDU AAU Proof of concept board PoC-projekt PoC-projekt PoC-projekt PoC-projekt PoC-projekt Til hvert konsortium er knyttet særlige PoC-boards bestående af personer med forretningsmæssig og teknologisk indsigt, som har et godt kendskab til arbejdet med kommercialisering af offentlige forskningsresultater. Disse boards mødes ca. 2 gange årligt og beslutter, hvilke projekter der skal modtage støtte på baggrund af konkrete projektforslag fra de forskningsinstitutioner, som indgår i konsortiet. 20

Til bestyrelsen. 12. august 2005 CBJ/kfm. Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt 7. Sag:

Til bestyrelsen. 12. august 2005 CBJ/kfm. Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt 7. Sag: Til bestyrelsen Ledelsessekretariatet Campusvej 55 5230 Odense M Tlf. 6550 1000 Fax 6550 1090 www.sdu.dk 12. august 2005 CBJ/kfm Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt

Læs mere

Vision med den nye sammenlægning til CAPNOVA i relation til såvel etablerede som nystartede Life Science virksomheder, 6.

Vision med den nye sammenlægning til CAPNOVA i relation til såvel etablerede som nystartede Life Science virksomheder, 6. Vision med den nye sammenlægning til CAPNOVA i relation til såvel etablerede som nystartede Life Science virksomheder, 6. November 2014 Innovationsmiljøer giver biotek den kolde skulder. Medwatch 3.11.2014

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!"

Veje til vækst Tag dit pæne tøj på! Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!" 21. november 2013 Per Tønsberg Frandsen Lidt om mig 1 Tag dit pæne tøj på 2 Tag dit pæne tøj på 3 Agenda Finansieringskilder Finansieringen Den rette finansiering

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET OG ERHVERVSSAMARBEJDE

AARHUS UNIVERSITET OG ERHVERVSSAMARBEJDE 1. JUNI 2010 AARHUS UNIVERSITET OG ERHVERVSSAMARBEJDE CENTERDIREKTØR FLEMMING K. FINK TATION præsen1 VIDENSAMARBEJDE: UNIVERSITET, MYNDIGHED, ERHVERVSLIV Universiteter Undervisning og højtuddannede Virksomheder

Læs mere

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum

Læs mere

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden Introduktion Innovationsfonden investerer i entreprenører, forskere og virksomheder for at opdyrke og omsætte

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Kapital til Medicovirksomheder

Kapital til Medicovirksomheder Kapital til Medicovirksomheder Nicolaj Højer Nielsen nhn@nhn.dk +45 25 46 25 80 www.linkedin.com/in/nicolajnielsen DET ER IKKE HELT SÅ SLEMT SOM RYGTERNE SIGER Min baggrund Medarbejder Iværksætter Konsulent

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Fremtidens kapitalbehov. Peter Kjeldbjerg Nupark Innovation A/S Nupark 51 pk@nupark.dk www.nupark.dk

Fremtidens kapitalbehov. Peter Kjeldbjerg Nupark Innovation A/S Nupark 51 pk@nupark.dk www.nupark.dk Fremtidens kapitalbehov Peter Kjeldbjerg Nupark Innovation A/S Nupark 51 pk@nupark.dk www.nupark.dk Finanskrisen har ændret mulighederne for finansiering Spillet har ændret sig Rekordlavt antal venture

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Bestyrelser og revisors rolle Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Antallet af pengeinstitutter før og efter krisen 160 140 120 100 80 60 40 20 Øvrige ophørte institutter Ophørt efter FT kapitalkrav

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE HVILKE TYPER PROJEKTER ER STØTTEBERETTIGET SOM TECHNOLOGY DEMAND? Technology Demands tager udgangspunkt i en konkret type af efterspørgsel på

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf?

Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf? EU kommissionen har afsat penge til risikovillige lån og egenkapital for ialt 187 mia. DKK til vækst og innovation i erhvervslivet. Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf? Egil Rindorf Specialkonsulent

Læs mere

Hvordan tiltrækker du Venture Kapital? Deal flow og beslutningsprocesser

Hvordan tiltrækker du Venture Kapital? Deal flow og beslutningsprocesser Hvordan tiltrækker du Venture Kapital? Deal flow og beslutningsprocesser Novo Seeds MTIC symposium 30 Marts - 2011 Stephan Christgau 2 Venture Kapital Håndtering af Dealflow Hvilken slags venture fond

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus VidenForum inviterer til seminarrække - Learn how to improve your intelligence and market analysis capabilities VidenForum har fornøjelsen at præsentere en række spændende seminarer i samarbejde med Novintel

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Muligheden for at opnå bedre kapacitetsudnyttelse hos vognmænd, ved hjælp af teknologi v/ Erik Bo Hansen, Økonomidirektør i Wuxus A/S

Muligheden for at opnå bedre kapacitetsudnyttelse hos vognmænd, ved hjælp af teknologi v/ Erik Bo Hansen, Økonomidirektør i Wuxus A/S Muligheden for at opnå bedre kapacitetsudnyttelse hos vognmænd, ved hjælp af teknologi v/ Erik Bo Hansen, Økonomidirektør i Wuxus A/S Workshop om udfordringer og konkrete muligheder for erhvervstransporten

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

ATU Seminar 2014: Innova4on

ATU Seminar 2014: Innova4on ATU Seminar 2014: Innova4on Who are we? Professors and students from Innova&on and Business SDU Campus Sønderborg SDU Campus Sønderborg Approx. 1.000 Students Engineering, Social Science und Humani4es

Læs mere

Højteknologifonden. Højteknologifondens tilbud til virksomheder. v. direktør Carsten Orth Gaarn-Larsen. Store Fondsdag, torsdag den 16.

Højteknologifonden. Højteknologifondens tilbud til virksomheder. v. direktør Carsten Orth Gaarn-Larsen. Store Fondsdag, torsdag den 16. Højteknologifonden Højteknologifondens tilbud til virksomheder v. direktør Carsten Orth Gaarn-Larsen Store Fondsdag, torsdag den 16. juni 2011 Optimeret fertilitetsbehandling Vinder af Ingeniørens Produktpris

Læs mere

Mulighed for postdocstipendier i forskellige programmer og sammenhænge f.eks. integreret i større forskningsprojekter.

Mulighed for postdocstipendier i forskellige programmer og sammenhænge f.eks. integreret i større forskningsprojekter. Mulighed for postdocstipendier i forskellige programmer og sammenhænge f.eks. integreret i større forskningsprojekter. Individuelle postdocstipendier fra Det Frie Forskningsråd De individuelle postdocstipendier

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Virksomhed 4 pharma september 2015

Virksomhed 4 pharma september 2015 4 pharma september 2015 Pcovery arbejder metodisk og målrettet på at skabe en helt ny klasse af lægemidler til behandling af alvorlige svampeinfektioner hos svækkede patienter. Firmaet blev startet på

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder vækst

Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder vækst Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder Accelerace vækst din vej til hurtig Accelerer din vækst Fra idé til marked hurtigt og effektivt Har I udviklet et nyt produkt og har I behov for hjælp til

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Erfaringer med GUDP ansøgninger og projekter - hvad skal der til?

Erfaringer med GUDP ansøgninger og projekter - hvad skal der til? CENTRE OF EXPERTISE FOR FOOD MICROBIOLOGY Erfaringer med GUDP ansøgninger og projekter - hvad skal der til? Anne Elsser-Gravesen ISI Protection Januar 2015 follow us on w w w. i s i f o o d p r o t e c

Læs mere

Innova&onsmiljøerne og investeringer i industrivirksomheder

Innova&onsmiljøerne og investeringer i industrivirksomheder Innova&onsmiljøerne og investeringer i industrivirksomheder Direktør Lars Stigel CAPNOVA A/S Formand for FOIN, Forskerparker og Innovationsmiljøer i Danmark Kort om innova+onsmiljøerne Risikovillig statslig

Læs mere

Betydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet

Betydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet Betydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet MSSM 2014 maritim sikkerhed sundhed og miljø Thomas Alslev Christensen Head of Operations, COO, Novo Nordisk Fonden 29.

Læs mere

Bilag om det forskningsfinansierende system 1

Bilag om det forskningsfinansierende system 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om det forskningsfinansierende

Læs mere

Bilag 2. International evaluering af Det Tekniske Fakultets ph.d.-skole og vurdering af ph.d.-afhandlinger

Bilag 2. International evaluering af Det Tekniske Fakultets ph.d.-skole og vurdering af ph.d.-afhandlinger Bilag 2. International evaluering af Det Tekniske Fakultets ph.d.-skole og vurdering af ph.d.-afhandlinger Baggrund og valg af metode: TEK har valgt at gennemføre den internationale evaluering som en løbende,

Læs mere

Mod et stærkere vidensamarbejde i Danmark. behov, udfordringer og barrierer

Mod et stærkere vidensamarbejde i Danmark. behov, udfordringer og barrierer Mod et stærkere vidensamarbejde i Danmark behov, udfordringer og barrierer Disposition Om vidensamarbejde Marginal eller stor betydning for innovationskraften? Hvilke aktører bør en samspilspolitik omfatte?

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer:

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer: SPRINGBOARD D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged Platinsponsorer: CONNECT Denmarks netværk består i dag af 800 personer i 320 virksomheder 7 pitch/15 feedback ALCORLAB DNA Building Blocks for Life

Læs mere

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringssfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

PROJEKTANSØGNINGER HOW TO. Af Lenna Broberg

PROJEKTANSØGNINGER HOW TO. Af Lenna Broberg PROJEKTANSØGNINGER HOW TO Af Lenna Broberg INDHOLD Hvorfor indgå i et EU Projekt Et overblik over ansøgningsprocessen Hvordan indgå i et EU projekt Det praktiske arbejde: At finde partnere Indholdet i

Læs mere

Fra ERP strategi til succesfuld ERP implementering. Torben Storgaard HerbertNathan & Co

Fra ERP strategi til succesfuld ERP implementering. Torben Storgaard HerbertNathan & Co Fra ERP strategi til succesfuld ERP implementering Torben Storgaard HerbertNathan & Co ERP - realisér morgendagens gevinster + Leveringstid Omkostninger Kundeservice + + Hvem er brugere af ERP i dag? @

Læs mere

Freedom2Act. Board Strategy Day. Freedom2Act. 1x1. Finn Ritslev CEO and Founder fr@freedom2act.com

Freedom2Act. Board Strategy Day. Freedom2Act. 1x1. Finn Ritslev CEO and Founder fr@freedom2act.com 1x1 Board Strategy Day Finn Ritslev CEO and Founder fr@freedom2act.com Copyright 2008-2015 ApS. All rights reserved. 26MAR15 / 1 1x1 Board Strategy Day Sikrer øget profitabilitet Web-baseret værktøj effektiviserer

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Forskning med Danske Bank CFIR-arrangement om forskning og innovation

Forskning med Danske Bank CFIR-arrangement om forskning og innovation Forskning med Danske Bank CFIR-arrangement om forskning og innovation 16 JUNI 2011 UDI Datalogi og Informatik, CBIT Roskilde Universitet Universitetsvej 1 Postboks 260 4000 Roskilde Telefon: 4674 2000

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram FORRETNINGSPLAN GUDP. Christian Huus Jensen, COWI

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram FORRETNINGSPLAN GUDP. Christian Huus Jensen, COWI Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram FORRETNINGSPLAN GUDP Christian Huus Jensen, COWI Forretningsplan indhold Projektets output A28 (maks1 side) Markedet og kunder A29 (maks½ side) Forretningsgrundlag

Læs mere

Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master

Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master 1 Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master I Straticator kan man på sin egen konto automatisk følge erfarne investorers handler, så når de handler, så handles der automatisk på ens

Læs mere

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Indhold 1. Indledning 2. Hovedaktiviteter 3. Læringspunkter 4. Bilag 1. Indledning I slutrapporten redegøres for forprojektets

Læs mere

4. Oktober 2011 EWIS

4. Oktober 2011 EWIS 4. Oktober 2011 EWIS EWIS 1.Hvad betyder EWIS 2.Historien bag bestemmelserne 3.Implementering i Part M / 145 4.Konklusion Hvad er EWIS Electrical Wiring Interconnection System Men i denne sammenhæng: Særlig

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Visioner og de økonomiske rammer for bioenergi i Danmark

Visioner og de økonomiske rammer for bioenergi i Danmark 2007 Søren Houmøller 1 st Mile www.1stmile.dk soren@1stmile.dk 1 Visioner og de økonomiske rammer for bioenergi i Danmark Søren Houmøller Managing partner, 1 st Mile Executive MBA, civilingeniør Bioenergidagen

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Nyhedsbrev 15 Februar 2008

Nyhedsbrev 15 Februar 2008 Nyhedsbrev 15 Februar 2008 FTU Boghandel Halmstadgade 6, 8200 Århus N Tlf: 86 10 03 38 / Mail:ftu@ats.dk / Inet: www.ftu.dk Hvem er FTU Boghandel? FTU Boghandel er en specialboghandel indenfor teknik,

Læs mere

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut I medfør af 3 stk. 2 i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner fastsætter økonomi- og erhvervsministeren denne vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut.

Læs mere

Appendix. Side 1 af 13

Appendix. Side 1 af 13 Appendix Side 1 af 13 Indhold Appendix... 3 A: Interview Guides... 3 1. English Version: Rasmus Ankær Christensen and Hanne Krabbe... 3 2. Dansk Oversættelse - Rasmus Ankær Christensen og Hanne Krabbe...

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES. Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES. Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00 VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00 Indhold Introduktion... 3 Processen... 3 Betingelser... 3 OPI-projektets titel... 5 Varighed og

Læs mere

Horizon 2020: den gode ansøgning

Horizon 2020: den gode ansøgning Horizon 2020: den gode ansøgning Barbara Spanó FIVU - EuroCenter basp@fi.dk 72318277 Hvorfor deltage i Horizon 2020? Måske vil du gerne Få støtte til et projekt? Beholde forskere i dit firma eller ansætte

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

SAMMENHÆNG PÅ TVÆRS I TELEMEDICININDSATSEN

SAMMENHÆNG PÅ TVÆRS I TELEMEDICININDSATSEN SAMMENHÆNG PÅ TVÆRS I TELEMEDICININDSATSEN Lene Vistisen, National Sundheds-it e-sundhedsobservatoriet 3. december 2013 DE NÆSTE 15 MINUTTER 1. Hovedtræk fra de fire telemedicinske initiativer i de nationale

Læs mere

GCRC-projektorganisation og -samarbejde

GCRC-projektorganisation og -samarbejde Greenland Climate Research Centre c/o Greenland Institute of Natural Resources P.O. Box 570, DK-3900 Nuuk, Greenland Aftale GCRC-projektorganisation og -samarbejde mellem Greenland Climate Research Centre

Læs mere

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL.

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL. Start Up Programme Start Up Programme Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med

Læs mere

FFA s Årskonference maj 2014 Direktør Ragnar Heldt Nielsen

FFA s Årskonference maj 2014 Direktør Ragnar Heldt Nielsen FFA s Årskonference maj 2014 Direktør Ragnar Heldt Nielsen GTS er brancheorganisation for Danmarks ni godkendte teknologiske serviceinstitutter (GTS-nettet) Repræsenterer og varetager GTS-nettets interesser

Læs mere

Bestyrelsespartnerskabet

Bestyrelsespartnerskabet Bestyrelsespartnerskabet Med Bestyrelsespartnerskabet vil Erhvervs- og Byggestyrelsen kvalificere og udvikle bestyrelserne i nye og mindre danske virksomheder. De mest kompetente og relevante bestyrelsesmedlemmer

Læs mere

Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014

Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014 Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014 Version af 27. august 2014 Udsendt 27. august 2014 Udsendt af Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) H. C. Andersens Boulevard 2 1553

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland

Resultatkontrakt. Vedrørende. Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland Resultatkontrakt Vedrørende Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland 1. december 2008-30. november 2010 Journalnummer: 1-33-76-21-17-08 Kontraktens parter

Læs mere

Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker

Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker The art of developing software cheaper, in good quality and at schedule Software-Pro Agenda Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker Mange har

Læs mere

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima AGENDA Præsentation ELENA teknisk bistand betalt af EU Erfaringer fra Region Sjælland og 12 kommuner Forundersøgelse ELENA-ansøgning

Læs mere

ANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer?

ANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer? ANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer? STATUS PÅ DET DANSKE VENTUREMARKED Det danske venturemarked er kommet langt siden de første investeringer

Læs mere

Innovative Strategier - muligheder for udvikling af havne. Frederica den 25.02.2013. Adjunkt Tove Brink, Ph.D. tbr@sam.sdu.

Innovative Strategier - muligheder for udvikling af havne. Frederica den 25.02.2013. Adjunkt Tove Brink, Ph.D. tbr@sam.sdu. Innovative Strategier - muligheder for udvikling af havne. Frederica den 25.02.2013 Adjunkt Tove Brink, Ph.D. tbr@sam.sdu.dk 6550 4226 1 Agenda Præsentation. Innovation hvad er det? Hvorfor innovation?

Læs mere

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Professor Janne J. Liburd, Syddansk Universitet Professor Susanne Becken, Griffith University Nationalparker: Beskyttelse & Brug Tourism and recreation

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om: Udmøntning af UMTS-midlerne til erhvervsrettede. samt digitalisering (23.

Aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om: Udmøntning af UMTS-midlerne til erhvervsrettede. samt digitalisering (23. Aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om: Udmøntning af UMTS-midlerne til erhvervsrettede og vækstskabende initiativer samt digitalisering (23. oktober 2012) 1 Aftale om Udmøntning af UMTS-midlerne

Læs mere

Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk. 12 meter 7 personer. Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk

Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk. 12 meter 7 personer. Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk VELKOMMEN The investment in time and energy creating a network will only be worth while if you are genuinely interested in the people in it sustaining it for purely selfish reasons won t work VELKOMMEN

Læs mere

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Finansiering af opstartsvirksomheder Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Overblik Vækstfonden skaber flere nye vækstvirksomheder i Danmark. Vi opsøger og investerer i perspektivrige virksomheder,

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

P R O J EKTUDBUD. Sæt skub i egu 2.0

P R O J EKTUDBUD. Sæt skub i egu 2.0 P R O J EKTUDBUD Sæt skub i egu 2.0 Den 29. marts 2010 Indbydelse til projektansøgninger Landets kommuner indbydes hermed til at indsende ansøgninger om økonomisk støtte til projekter, der sætter skub

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk For Troldtekt A/S gav deltagelse i Rethink Business mulighed for at realisere et ønske om at få at etableret

Læs mere

Kapitalformidlingslandskabet

Kapitalformidlingslandskabet Kapitalformidlingslandskabet Dette notat er en kortlægning af initiativer og aktører på kapitalformidlingsområdet i Region Midtjylland. Kortlægningen er udarbejdet i juli 2007 af Arbejdsgruppen vedr. kapitalformidling,

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere