Høringssvar vedr. forslag til ny tildelingsmodel på skoleområdet i Rebild Kommune fra FællesMED-udvalget i Bakkehusene-Terndrup Skole

Transkript

1 Høringssvar vedr. forslag til ny tildelingsmodel på skoleområdet i Rebild Kommune fra FællesMED-udvalget i Bakkehusene-Terndrup Skole Indledende betragtninger FællesMED-udvalget for fusionen Bakkehusene-Terndrup Skole takker for høringsmaterialet og ser med tilfredshed, at der er afsat god tid i høringsfasen til at udfærdige et høringssvar i forhold til dette komplekse forslag. Uigennemsigtighed Dette har desværre ikke gjort det nemmere, for høringsmaterialet er ikke bare komplekst, men det har karakter af en høj grad af uigennemsigtighed. Modellerne bygger på forskellige præmisser. For eksempel er midler til vikar og uddannelse indregnet i model 0, men det er ikke tilfældet for model 2. Dette gør det svært at sammenligne de to modeller, og det gør det svært at vurdere, hvad tallet på bundlinjen er som konsekvens af de enkelte modeller. Opsummering og læsevejledning FællesMED-udvalget brugt lang tid på at udfærdige et konsistent høringssvar, der adresserer høringsmaterialets store kompleksitet. Høringssvaret er derfor relativt langt, men vi opfordrer læseren til at give sig den nødvendige tid. En ny tildelingsmodel på skoleområdet vil tegne rammerne for at drive skole i den ny-fusionerede enhed Bakkehusene-Terndrup Skole mange år frem, så vi har været grundige i at beskrive, hvad den nye tildelingsmodel vil have af økonomiske konsekvenser og pædagogiske konsekvenser. Vi har i høringssvaret også beskrevet hvilke strategiske tiltag, der allerede er vedtaget eller på vej i den kommende fusionerede enhed, som skal imødekomme de meget store strukturelle udfordringer især Terndrup Skole har i forhold til mange visiterede elever til kommunens specialklasser.

2 Børne- og Ungdomsudvalget besluttede konkret at sende følgende modeller i høring: 1. Den foreslåede model inkl. flytning af 1 mio. kr. fra pedelområdet til undervisning 2. Tildelingsmodel på almenområdet: model 0 og 2 3. EUDflex/EUD10: den foreslåede model 4. Tildelingsmodel på specialområdet: model X Pkt.1 Ændring af budget til pedel og ejendomsudgifter Forvaltningens arbejdsgruppe foreslår, at budgetterne for pedel og ejendomsudgifter ændres. Pedelbudgettet er ikke blevet harmoniseret i forbindelse med kommunesammenlægningen, hvilket tildels også gælder for budget til ejendomsudgifter. Konkret foreslås budgettet til pedel reduceret med 1 mio. kr., da skolerne samlet set i dag anvender godt 1 mio. kr. mindre til pedelområdet end i nuværende budget. Forslag til det nye budget er baseret på antal kvadratmeter pr. skole. Ejendomsudgifter foreslås harmoniseret på baggrund af et gennemsnit for de seneste 3 års forbrug og en rest fordelt på baggrund af skolens kvadratmeter. Høringssvar: For FællesMED-udvalget har denne foreslåede ændring ret store negative økonomiske konsekvenser. Antagelsen om at vi skulle bruge mindre på pedelområdet end tildelt har sine helt klare økonomiske begrundelser i nedbringelse af et underskud i både Bakkehusene og Terndrup Skoles budget. Terndrup Skole vil ikke have afviklet gælden med udgangen af 2016 og Børne- og Ungdomsudvalget dispenserede i 2016 for, at Terndrup Skoles gældsafvikling først skulle være afsluttet med udgangen af Den aktuelle besparelse på lønudgifterne på hele ,00 Kr. indgår i nærværende spareplan, men bliver med den nye model lagt over i tildelingsmodellen. Det betyder helt konkret, at det samme beløb skal findes igen - altså en konkret besparelse. Der er dog i modellen et tilbageløb på ejendomsudgifterne på ,00 Kr., så det samlede negative beløb bliver på ,00 Kr. Pointen er, at disse penge skal findes via nye besparelser på Terndrup Skole-Bakkehusene, hvilket er stærkt utilfredsstillende.

3 FællesMED-udvalget foreslår, at der tildeles ,00 Kr. i budgetår 2017 til Bakkehusene-Terndrup Skole som kompensation. Pkt. 2 To modeller på almenområdet Udvalget sender konkret model 0 og model 2 i høring. Model 0 er den nuværende tildelingsmodel på skoleområdet, og model 2 er forslag til ny tildelingsmodel. Model 0 den nuværende model Forudsætninger i den nuværende model er: - Timetal jf. folkeskoleloven på alle klassetrin (ved elevtal på 22 elever) - Elevtildeling: klasse 44,6 timer pr. elev klasse 49,1 timer pr. elev klasse 52,1 timer pr. elev - Indskolingstimer 10 timer pr. elev i klasse - Administration: 800 timer + 4 timer/elev + for specialfunktioner - Fast tildeling til de fusionerede skoler: 1625 timer - Budget til øvrige udgifter til faktisk elevtal - Holddeling og inklusionsindsatser klasse 3 timer pr. elev klasse 3 timer pr. elev klasse 2 timer pr. elev - Enkeltintegration 1,17 timer pr. elev timer = 1 fuldtidsstilling (fordeling af de ekstra midler sket ved at sænke denne til 725) - 1 fuldtidsstilling udløser (2017 niveau) - Desuden gives der henholdsvis 2 og 3 procent til vikar og uddannelse Høringssvar FællesMED-udvalget kan IKKE bakke op om den nuværende tildelingsmodel 0, da den er socioøkonomisk helt skæv og overhovedet ikke tager højde for de forskellige vilkår de enkelte skoler har for at drive skole på nogenlunde ens vilkår. Den favoriserer entydigt store skoler.

4 Model 2 - minimum/maksimum på alle skoler og fokus på inklusion Forudsætninger i denne model er: - Timetal jf. folkeskoleloven på alle klassetrin på alle skoler - Indskolingstimer svarende til nuværende model (10 timer pr. elev) - Administration: 800 timer + 4 timer/elev + for specialfunktioner - Fast tildeling til små skoleafdelinger svarende til 88 elever (5.951 timer) - Minimumstildeling til 22 elever i klasserne på alle skoler - Maksimumstildeling til 26 elever i klasserne på alle skoler - Budget til øvrige udgifter til faktisk elevtal - Inklusionsindsatser op til 9 timer klasse 5 timer pr. elev klasse 4 timer pr. elev klasse 3 timer pr. elev I model 2 er der lagt vægt på at sikre alle skoler ressourcer til 22 elever pr. klasse uanset skolestørrelse. Denne model tilgodeser både de små skoleafdelinger (Blenstrup og Ravnkilde), de mellemstore skoler med 1,5 spor og de store skoler, der har klassekvotienter under 22 elever. I modellen er ligeledes en stigning i ressourcer til inklusionsindsatser. Høringssvar I model 2 er der er der fokus på at sikre de to små skoleafdelinger en tildeling, der sikrer de økonomiske forudsætninger for at drive skole. Konkret gives der til 4 klasser svarende til 88 elever. FællesMED-udvalget har det ambivalent med dette element i Model 2, for der er tale om fodring med egen hale. Det viser sig nemlig, at de fusionerede skoler Bakkehusene og Haverslev-Ravnkilde tilbage i februar 2014 fik 1 mio hver til at dække øgede økonomiske udgifter i forbindelse med fusionerne. Den 1 mio er blevet tildelt hvert år siden. Denne 1 mio er nu blevet brugt til at finansiere spændet fra de aktuelle 56 elever i Blenstrup op til de 88 elever. Der er således ikke tale om nye penge, men gamle, der allerede er indregnet i budgettet. Den påståede mertildeling til fiktive ekstra 32 elever svarer til 1 mio/32=31.250, hvilket langt fra svarer til tildelingen pr. elev. I FællesMED-udvalgets øjne er der tale om talmagi. Det påstås, at der er tilført nye midler, men faktum er det modsatte.

5 I model 2 er der lagt vægt på at sikre alle skoler ressourcer til 22 elever pr. klasse uanset skolestørrelse. Denne model tilgodeser således både de mellemstore og de store skoler, der i dag har klassekvotienter under 22 elever. FællesMED-udvalget kan understøtte dette element i Model 2. I modellen er indtænkt en stigning i ressourcer til inklusionsindsatser op til 9 timer. Midler til inklusionsindsatser trappes i denne model ned til 5 timer pr. elev i indskolingen, 4 timer pr. elev på mellemtrinnet og 3 timer på elev i udskolingen. FællesMED-udvalget kan IKKE understøtte denne fordeling, da en elev bliver betragtet som en elev uafhængigt af den socioøkonomiske faktor. FællesMED-udvalget finder dette element decideret politisk selvmodsigende i forhold til ophavet til ny tildelingsmodel og trodser al kendt forskning på området. Fakta er, at fx Skørping Skole har en socioøknomisk faktor på 0,5 (hvilket svarer til forstaden Gentofte ved København) og Terndrup Skole-Bakkehusene 1,5 - altså 3 gange så høj faktor i Terndrup Skole-Bakkehusene, som på Skørping Skole. Den socioøkonomiske faktor er et afgørende pejlemærke for inklusionsudfordringer og dermed også hvilken økonomisk ramme der skal til, for at løse opgaven i praksis. Når nu det politiske sigte med en ny tildelingsmodel var, at gøre fordelingen af midler mere rimelig på tværs i kommunen i forhold til socioøkonomi, er det bemærkelsesværdigt, at denne faktor overhovedet ikke tæller i tildelingsmodellen på inklusionsområdet. Terndrup Skole-Bakkehusene har dokumenterbart betydeligt flere inklusionselever i normalklasserne end gennemsnittet og skal selvfølgeligt tildeles en økonomisk ramme, der svarer til opgaven. Ellers er der tale om en udpræget omvendt Robin Hood, hvor der gives til de rige og tages fra de fattige. Det er i særdeleshed børnene med inklusionsudfordringer dette går ud over, men også vilkårene for at være lærer og pædagog vil gøres betydeligt vanskeligere - var det virkeligt dét, der var meningen med en ny tildelingsmodel? At den socioøkonomiske faktor ikke anvendes i normalskoletildelingen strider ganske enkelt også imod intentionen i folkeskolereformen, hvor to af hovedmålene er:

6 Alle elever skal blive så dygtige, de kan. Alle børn skal mødes der, hvor de er. De skal mødes med ambitioner og forventninger. Også de svageste børn skal mødes med en forventning om, at de har en plads i samfundet og mulighed for at bidrage så langt deres evner og flid rækker. Det samme skal ske for de stærkeste, der også skal udfordres til deres fulde potentiale. Det er afgørende, at alle børn føler, at de bliver udfordret, og at de selv oplever nytten af at gøre sig umage og nå lidt længere. Hver dag. Skolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Det har meget stor betydning for børns færd i livet, hvilken uddannelse og hvilket arbejde, deres forældre har. At mindske betydningen af social baggrund betyder ikke, at børn af højtuddannede skal bremses, men at vi tager børns og unges sociale baggrunde seriøst i valget af forskellige undervisningsformer og pædagogisk praksis. At den nye tildelingsmodel kun lader lidt over 16 mio justere for socioøkonomi ud af samlet 170 mio, finder FællesMED-udvalget stærkt kritisabelt i forhold til centrale målsætninger på folkeskoleområdet. Den nye tildelingsmodel 2 gør nøjagtigt det samme som den gamle model 0 - den skaber en økonomisk ramme, der medfører større chanceulighed frem for større chancelighed hos børnene i forhold til deres socioøkonomiske grundvilkår. Pkt. 3 Ny tildelingsmodel ift. EUDflex og 10 I forhold til EUD er den nuværende tildelingsmodel fastholdt, hvilket betyder: Grundtildeling på Kr. årligt Timer til administration 80 timer årligt kr. ekstra pr. elev udover den almindelige tildeling I forhold til EUD reguleres den almindelige elevtildeling og ekstratildelingen månedsvis.

7 Høringssvar FællesMED-udvalget kan bakke op om tildelingsmodellen ift EUDflex og 10. Pkt. 4 Forslag til model på specialområdet model X På specialområdet er der i alt 16,8 millioner kr. til udlægning. Dette beløb skal dække skolernes betaling for de elever, der visiteres til et specialtilbud i egen kommune samt dække de særlige inklusionsforanstaltninger, der iværksættes for at inkludere elever på egen skole. Der er udarbejdet en ny socio-økonomisk faktor. I model X udlægges alle midler til skolerne med baggrund i elevtallet gange den socio-økonomiske faktor. Høringssvar Helt bemærkelsesværdigt inddrages den socioøkonomiske faktor i forslaget til model på specialområdet til forskel for de indsatser, der ligger under 9 timer pr. uge pr. elev, som varetages af de midler skolerne får med tildelingsmodellen til almenområdet. Hvorfor ikke bruge den socioøkonomiske faktor konsekvent? FællesMED-udvalget ser det som en tilståelsessag, at der i høringsmaterialet står følgende: Arbejdsgruppen argumenterer for, at der anvendes en model, hvor den socioøkonomiske faktor er indregnet med 100 procent, fordi der er betydelige socioøkonomiske forskelle skoledistrikterne imellem, (side 35 i Høringsmateriale - Forslag til ny tildelingsmodel på skoleområdet). Der er en voldsom slagside i forhold til fordelingen af midler og her tager vi det helt for givet, at der er gennemslag på 100% i forhold til den socioøkonomiske faktor. På trods af dette, er den negative økonomiske effekt pr. år i Bakkehusene-Terndrup Skole hele ,00 Kr./år ved nuværende antal visiterede elever til specialklasser. Dette ses heldigvis af Arbejdsgruppen, der i høringsmaterialet skriver: Fordelingen, som vist i model X, vil være vanskelig at praktisere uden indfasning, da betalingen for visiterede elever vil medføre meget store udgifter for især Terndrup Bakkehusene, som vi skulle betale næste 2 mio. kr. år 1.

8 Der har været regnet på en overgangsordning og denne er drøftet med referencegruppen. Der er generel enighed om, at endnu en overgangsordning ikke er den optimale løsning. På den baggrund foreslår arbejdsgruppen, at der i stedet ses på en kompensations- løsning for Tendrup-Bakkehusene i form af en kompenserende finansiering i 2017 samt evt. i En kompensationsløsning skal dække såvel betaling af skolens merudgift samt anvendes til opbyggelse af et stærkere inklusionsværn lokalt. En aktuel beregning over den forestående opgave, i forhold til en kompensationsløsning og med at bringe balance mellem tildeling på specialklassetildelingsområdet (Model X), samt de faktiske udgifter ser således ud: Udlægning af midler: 17/18 18/19 19/20 20/21 Terndrup - Bakkehusenes andel af 16,8 mio.kr Betaling for elever I alt Ovenstående beregning forudsætter: At ingen elever fortsætter i 10.kl i de følgende 4 skoleår - det vil der være. At ingen nye elever visiteres til specialklasser i 4 skoleår, hvilket er urealistisk områdets socioøkonomi taget i betragtning (faktor 1,5). At vi kan opbygge et inklusionsværn i normalskolerne, der sikrer at eleverne i distriktet kan få dækket deres inklusionsbehov i normalklasserne - dette kræver en økonomisk investering i den periode det tager at få tildeling og udgifter i balance.

9 Terndrup Skole-Bakkehusene er blevet bedt om at komme med et bud på en handleplan, der kan imødekomme såvel ønskerne til økonomisk kompensation for model X, samt pædagogisk indsats og penge til, at etablere inklusionsværnet, så opgaven kan håndteres på den lange bane. Forvaltningen har selv peget på den udvikling Bakkehusene har haft siden 2014 frem til nu, hvor det er lykkedes at skabe forbedrede faglige og trivselsmæssige resultater for eleverne, gennemført massive kompetence- og færdighedsløft hos personalet, samtidigt med at der er blevet sparet millionbeløb. Fusionen Terndrup Skole-Bakkehusene har gennem FællesLedelse, Fællesbestyrelse og Fælles-MED allerede lagt skinnerne til fremtiden og en udvikling som beskrevet i ovenstående. Der er lavet en ambitiøs vision, samt en mission og målsætning der skal virkeliggøre denne. Men det er i de konkrete initiativer forandringen for alvor vil tage fart - og her er vi allerede godt igang. Her skal nævnes: Kapacitetsløft for alle fagprofessionelle Professionel relationskompetence - ICDP modul 1 og løbende ICDP aktionslæringsforløb med intern ICDP-vejleder for alle. Fast professionel analysemodel ift læringsmiljø - LP (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse), med højtuddannede LP-Tovholdere Anerkendende og ressourceorienteret børnesyn for alle med gennemslag i pædagogisk praksis Efteruddannelse i klasseledelse for alle, men fokus på teambaserede processer og professionel loyalitet i forhold til procedurer og regler i læringsmiljøet Fælles inklusionsdefinition med tilhørende analyseværktøj funderet i teamet Kapacitetsløft for alle i forhold til læringsmålstyret undervisning og læringsfeedback Organisatorisk Klar og tydelig vision, mission og mål

10 Klar, tydelig og operationel Kontrakt med SMARTE mål Teamkoordinatorer, der sparer med ledelsen og har strategiske og driftsmæssige punkter på teamdagsordenen. Fælles højtuddannede vejledere, der går på tværs i organisationen Ledelse-Tæt-På, hvor pædagogiske ledere observerer konkret undervisning flere gange i løbet af året i forhold til 3 kerneområder: Relationskompetence, læringsmålstyret undervisning og klasserumsledelse. Der gives efterfølgende læringsfeedback til den enkelte lærer. Økonomi Optimal ressourceanvendelse i forhold til at skabe kvalitet i kerneydelsen. Forvaltningen har bedt om indsigt i konkrete resultater af ovenstående strategi i forhold til Bakkehusene: Skoleår (pr (pr (5/9) /9) 5/9) Ak-klassen 3 (2) 3 (1) 5 (4) 5 (7) Ak-Skoven?(?) 1 (0) 2 (2) 4 (1) S-klassen 5 (8) 5 (6) 6 (6) 1 (11) (tal) = Terndrup Skole Cepos for Bakkehusene: År Undervisnings- effekt -0,6-0,8-0,2 Placering?

11 Kvalitetsrapport - Bakkehusene Antal elever til afsluttende prøve: År Elever til prøve 60% 100% 100% Bundne prøvefag - Bakkehusene Skoleår 2013/ / /2016 Karaktersnit 4,9 6,0 5,9 Nationale Test - Bakkehusene Stærkt forbedrede resultater* fra 13/14 til 14/15 til 15/16 *Kan ikke vises her grundet databeskyttelse, men forvaltningen har adgang og kan orientere. National Trivselsmåling - Bakkehusene Forbedrede resultater fra 14/15 til 15/16 APV - Bakkehusene Glimrende arbejdsmiljø i Bakkehusene på nuværende tidspunkt og gennemsnitlig en syge-/fraværsprocent de seneste 12 måneder på 3,9% (kommunens måltal er 4,3%).

12 Økonomisk kompensationsordning For at skabe chancelighed for eleverne i et område med en socioøkonomisk faktor på 1,5 og kompensere for merforbruget i forhold til visiterede specialklasseelever, foreslår det FællesMED-udvalg følgende kompensationsordning: Skoleår 17/18 18/19 19/20 20/21 Kompensation for udlagte midler (specialklasser) Kompensation til opbygning af inklusionsværn Differencen mellem inklusionstildelingen på normalområdet i model 2 justeret op for den socioøkonomiske faktor på 1,5 for området Terndrup-Bakkehusene Med venlig hilsen FællesMED-udvalget for fusionen Bakkehusene-Terndrup Skole