Bachelor projekt D. 4/ Af: Julie Rasmussen. Mobning er invaliderende

Transkript

1 Mobning er invaliderende Hvordan kan jeg hjælpe dig? Du er grim!!! Jeg ser dig og høre dig Hvorfor slår du mig? Jeg gør ingenting, men jeg vil ikke lege med dig Jeg vælger ikke at se noget! Hvad er der galt med mig? Hjælp mig!!! Heks!! Nu skal vi alle tale om dette! Skal jeg slå dig? Udarbejdet af: Julie Rasmusen og Grete Pedersen Stamhold 305/30F

2 UC Syddanmark Pædagoguddannelsen Campus Esbjerg Bachelor projekt D. 4/ Af: Julie Rasmussen Bachelor Studienr.(e): Pe39137 og Pe39106 Navn(e): Julie Rasmusen og Grete Pedersen Dato: 4/ Mobning Bullying Denne opgave er udarbejdet af (en) studerende på Pædagoguddannelsen UC Syddanmark Campus Esbjerg. Dette eksemplar af opgaven er ikke rettet eller kommenteret af uddannelsesinstitutionen. Kopiering eller anden gengivelse af opgaven eller dele af den er kun tilladt med forfatterens(nes) tilladelse (jf. dansk lov om ophavsret). Beregningsgrundlaget ved skriftlig opsætning: Ved en side forstås formatet A4 med typeenheder i gennemsnit pr. side inkl. mellemrum. Forside, indholdsfortegnelse, bilagsliste og litteraturlister indgår ikke i det maksimale sidetal. Bilag kan ikke forventes læst af bedømmerne Denne opgave består af i alt typeenheden inkl. mellemrum. Tro- og love erklæring: Det erklæres herved på tro og love, at undertegnede egenhændigt og selvstændigt har udformet opgaven, samt at de opgivne typeenheder er oplyst korrekt. Alle citater i teksten er markeret som sådanne, og opgaven eller væsentlige dele af den har ikke tidligere været eller er ikke fremlagt i anden bedømmelsessammenhæng. Jeg er blevet gjort bekendt med, at overtrædelse af reglerne behandles i henhold til 18 i Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr. 714 af Studerendes underskrift: Studerendes underskrift: Studerendes underskrift: Studerendes underskrift: Opgaven må efter endt bedømmelse gøres tilgængelig for udlån: Ja Nej UC Syddanmark Campus Esbjerg Pædagoguddannelsen Degnevej Esbjerg Ø x x

3 Resumé: Mobning er et social og kulturel fænomen, som opstår og udvikler sig i de sociale arenaer som børn interagere i. Derfor kan børn allerede helt ned i børnehavealderen begynde at mobbe hinanden, da det er her de begynder at udvikle og lære de sociale spilleregler, der kommer til udtryk igennem de interaktioner, børnene er en medspiller i, både blandt børn og voksne. Derfor vil børnenes individuelle forudsætninger og deres opvækstbetingelser, være en medspiller i udviklingen og forekomsten af mobning, idet børnene bl.a. udvikler deres habitus og deres personlige og sociale kompetencer gennem de sociale arenaer de er deltagere i. Dette kan både udvikles gennem interaktion med deres forældre, familie og venner, men også i daginstitution og i klasser. Hvis mobning er en del af deres hverdag, vil dette blive en del af deres habitus både som mobber, mobbeoffer og observatør. Denne viden om at mobning både kan skyldes sociale og kulturelle fænomener samt barnets individuelle forudsætninger, opvækstbetingelser, er en betydningsfuld viden i interventionen overfor mobning. Vi tolker at interventionen derved kan bestå af nogle helt grundlæggende pædagogiske perspektiver og normer, fremfor bestemte metoder og projekter der er lavet i forhold til bekæmpelsen af mobning.

4 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning: Problemformulering: Emneafgrænsning: Metode: Empirisk metode: Teoretisk metode: Metode kritik: Analyse: Definition og beskrivelse af mobning: Eksklusion og negative handlinger: Mobning i praksis: Klassekultur: Praksis eksempel: Hvem er mobbere og offer: Mobning i børnehaven: Mobnings påvirkning på børns sociale og psykiske udvikling: Mobbeofre: Mobberne: Observatørerne: Pædagogens intervention overfor mobning: Lovgivning i forhold til trivsel og udvikling: Pædagogens definitionsmagt i forhold til mobning: Pædagogen rolle i børnehave: Pædagogens rolle i skolen: Forældrene:... 31

5 5.0 konklusion: Referencer:... 37

6 1.0 Indledning: I det danske samfund i dag oplever vi, at man har fået stort fokus på mobning, og de problematikker det kan medføre sig. Dette ses bl.a. i medierne, hvor diverse tv-udsendelser følger børn og deres familier, der er udsat for mobning1. Man hører deres udtalelser omkring det at være inde i en mobbekultur, og hvordan det påvirker de forskellige parter i situationen2. På baggrund af det store fokus er, mobning blevet et område, der bliver forsket i, i hele Norden. Man ønsker at klarlægge hvor stort et problem mobning er, hvem der mobber, hvem er offerene og hvilke konsekvenser kan det have for alle børnene, der er i mobbekulturen, socialt og psykisk, samt hvordan vi kan intervenere overfor mobning3. Nyere undersøgelser viser, at mobning kan forekomme i alle aldre. Selv børn helt ned i vuggestue alderen kan mobbe og ekskludere hinanden4. En norsk undersøgelse viser, at ca % af alle børn i børnehaver bliver mobbet5. I Danmark har man i højere grad forsket i mobning blandt skolebørn, hvor hver sjette danske skolebarn har oplevet mobning6. Selvom vi kan se, at disse tal er blevet lavere igennem årene, ligger Danmark stadig i den høje ende i forhold til resten af Norden7. Derfor er der god grund til, mener vi som kommende pædagoger, at arbejde intensivt med at intervenere overfor mobning. Men hvordan gør vi dette i praksis? Der kan stilles mange spørgsmål i forbindelse med mobning, idet der er mange forskellige perspektiver man kan indtage. Nogle af vores overvejelser omkring dette emne er: Hvordan ser vi på mobning i dag, er det kun de enkelte individer, der er involveret i problemerne, der skal tages hånd om eller er det hele den sociale kontekst, kulturen, som børnene er en del af, der skal involveres i mobningsprocesserne? For hvornår er det egentlig mobning, og hvornår er det blot godmodige drillerier og små konflikter, der fylder i børnenes hverdag, og det vi som pædagoger og forældre oplever og observere? Har de børn, der mobber eller bliver mobbet, en uhensigtsmæssig adfærd, eller er der andet 1 Kofoed, Jette og Søndergaard, Dorte Marie(2013) s.9 2 Trygfonden 3 Søndergaard, Dorte Marie 4 Helgesen, Mai Brit 5 Ibid. 6 Trygfonden 7 1

7 der kan have indvirkning på, hvem der bliver mobber, og hvem der bliver mobbet i vores samfund? Disse problemstillinger er blot nogle af dem vi, som kommende pædagoger, skal forholde os til i interventionen overfor mobning, men hvordan vi gør dette i praksis håber vi vores følgende problemformulering, kan lede os frem tid. 1.1 Problemformulering: Hvad er mobning og hvordan kan det udvikles og påvirke børns sociale og psykiske udvikling? Hvordan kan vi som pædagoger arbejde med mobning igennem interventionsprocesser? Samt i samarbejde med forældre? 2.0 Emneafgrænsning: Ud fra vores problemformulering, er der fokus på en meget bred målgruppe, idet vi i dag betragter børn som værende i alderen 0-18år 8. Derfor har vi valgt i dette afsnit at indsnævre det endnu mere i forhold til udarbejdelsen af vores opgave, for bedre at kunne arbejde i dybden med en lidt mere snæver målgruppe. Vi har valgt at have fokus på børn i børnehaven og SFO alderen, som ligger i et spænd fra alderen 3år til ca. 10 år. Denne målgruppe har vi valgt i kraft af, at der ikke er så stor fokus på mobning i denne aldersgruppe, men at vi igennem vores erfaring med området og vores empiri 9 er blevet mere opmærksomme på, at der rent faktisk, kan ske mobning i disse alderstrin, samt at det er her mobningen kan starte med at blive opbygget som en legalkultur. I interventionen overfor mobning, i forhold til børn i SFO alderen har vi valgt primært at have fokus på skolen og klassen, idet vi er bevidste om den nye skole reform, og ved derfor at det er meget sparsomt den tid børnene vil komme til at få i SFOén. Derfor mener vi, at vi har større mulighed for at komme på banen og intervenere i skoletiden. Derfor ønsker ud fra denne indsnævring af målgrupperne, i opgaven, at få en større forståelse, for hvordan mobning udarter sig i målgrupperne, og hvordan det kan få betydning for barnets videre liv. 8 FN s børnekonvention 9 Helgesen, Mai Brit 2

8 3.0 Metode: I det følgende vil vi redegøre for valg af empiri, samt hvilke teoretikere vi vil anvende til at analysere vores valgte empiri med, for at kunne besvare vores problemformulering. 3.1 Empirisk metode: I dette afsnit vil vi redegøre for vores valgte empiri. Vi har valgt at tage udgangspunkt i to forskellige forskningsprojekter. Det ene forskningsprojekt er udarbejdet af en norsk forsker i pædagogik, Mai Bit Helgesen, som har forsket i mobning hos børnehavebørn 10. Det andet forskningsprojekt, exbus (Exploring Bullying in Schools), er et længerevarende forskningsprojekt fra år Det er et dansk forskningsprojekt, som har taget udgangspunkt i mobning blandt skolebørn. Dette forskningsprojekt er endt ud i flere bøger, hvor den ene bog hedder mobning gentænkt. I denne bog ligger forskerne vægt på, at projektet også kan benyttes til yngre børn, da der kan være sammenhænge mellem mobning og de forskellige aldersgrupper, i forhold til hvordan mobning udarter sig og påvirker de enkelte individer 11. Derfor vil vi i nogle tilfælde kunne drage paralleller mellem exbus og Mai Brit Helgesen. Det norske forskningsprojekt lægger fokus på, at børn helt ned til 3års alderen kan mobbe og ekskludere hinanden. Lignede undersøgelse er ikke foretaget i Danmark, men hos redbarnet og maryfondens kampanger Fri for Mobberi udtrykker de, at børnehaver bestiller disse materialer til forebyggelse af mobning. Vi mener derfor, at der er en bevidsthed om, at det kan forekomme i børnehaver, og derfor ser vi det relevant at anvende denne norske forskning, da de er længere fremme på dette område, end vi er i Danmark. Det danske forskningsprojekt - exbus har igennem deres forskning og analyser beskrevet og forklaret mobning, og de problematikker der kan være omkring det. Dette projekt kan give indsigt for alle, der kan være berørte af mobning. Endvidere beskrives og forklares der i deres bøger, hvordan mobning kan udvikles, hvem det berør, samt hvordan der kan arbejdes med mobningens problematikker. Deres nyeste bog mobning gentænkt har vi valgt at tage udgangspunkt i, da det er her vi finder den nyeste viden inden for mobning, som er blevet 10 Helgesen, Mai Brit 11 Kofoed, Jette og Søndergaard, Dorte Marie (2013) s 18 3

9 analyseret og begrundet af forskerne bag projektet. Forskningsprojektet er bygget op både omkring kvantitative undersøgelser i form af spørgeskemaer fra 1052 elever, samt kvalitative undersøgelser som består af interview med børn, unge, forældre, lærer, lærerstuderende, skoleledere og fritidsklub pædagoger 12. På baggrund af empiriens omfang, samt viden om forfatternes og forskernes brede tværfaglighed, finder vi denne forskning relevant samt valid at anvende som en del, af vores empiri til udarbejdelsen af vores opgave 13. Denne baggrundsviden omkring den indhentede empiri, mener vi gør empirien valid og derfor relevant og brugbar at anvende i forhold til udarbejdelsen af denne opgave. De to forskningsprojekter vi har valgt at anvende, håber vi kan bidrage til, sammen med vores supplerende teori, at komme tættere på forståelser, beskrivelser og mønstre inden for mobning, som kan medvirke til besvarelse af vores problemformulering. 3.2 Teoretisk metode: Til at belyse vores empiri, har vi valgt at anvende følgende teoretikere, som vi mener kan være med til at belyse vores problemformulering omkring de problematikker der kan være i forhold til mobning. De følgende teoretikere vi har valgt at anvende er: Høiby, Helle og Trolle, Anja har tilsammen udarbejdet en bog omkring forebyggelsen af mobning, i vuggestue og børnehave. Høiby, Helle er autoriseret psykolog og tidligere pædagog, folkeskolelære og konsulent. Hun arbejder med børns trivsel samt at afdække, forebygge og stoppe mobning 14. Trolle, Anja er uddannet pædagog, diplomuddannet i offentlig ledelse. 15 Vi har valgt at anvende disse to teoretikere idet de har stor viden omkring arbejdet med mobning i forhold til hvordan man kan definere mobning og sætte dette i forhold til exbuses definition af mobning, for at se de forskellige perspektiver der kan være. Endvidere ligger de fokus på hvad vi som pædagoger og forældre kan bidrage med i interventionen overfor mobning, som vi mener vi både kan drage nytte af i forhold til børnehave børn samt børn i SFO alderen. 12 Kofoed, Jette og Søndergaard, Dorte Marie(2013) s Kofoed, Jette og Søndergaard, Dorte Marie(2013) s Høiby, Helle og Trolle, Anja (2009) s Ibid. 4

10 Madsen, Bent er lektor på Århus universitet og er uddannet cand. pæd. Med særlig fokus på social inklusion 16. Vi finder ham relevant at inddrage i denne opgave, for at sætte hans teori omkring inklusion og eksklusion op imod de forskellige definitioner der kan være omkring mobning, idet vi finder det relevant, at skabe et større overblik over betydningen af de forskellige definitioner af mobning, samt ordvalg i forhold til begrebet eksklusion, for at kunne arbejde med mobning. Bae, Berit er forsker og har primært forsket inden for anerkendende relationer, barn voksen imellem 17. Vi ønsker at anvende hende både i forhold til de anerkendende perspektiver der kan være voksen-barn imellem, men også barn-barn imellem, da vi ser der kan være sammenhænge i den anerkendende tilgang, uanset om det hedder voksen-barn eller barn-barn imellem. Denne anerkendende dimension finder vi relevant at inddrage i forhold til interventionen overfor mobning, samt medvirke til en forståelse af hvorfor mobning opstår. Yderligere vil vi benyttet Berit Bae s teori omkring definitionsmagt, idet vi ser den kan have en væsentlig betydning i forhold til definitionsretten af mobning, samt hvordan vi i vores profession kan vælge at anvende vores definitions magt i praksis. Jerlang, Espen er cand.psych. og tidligere rektor på Roskilde Pædagogseminarium 18. Han har i udarbejdelsen af sine bøger henvist til Pierre Bourdieu som er fransk sociolog og professorer i psykologi, som vi har valgt at anvende i denne opgave i forhold til hans teori om menneskets habitus 19. Vi har valgt at inddrage denne teori for at, medvirke til at skabe en forståelse af udviklingen af mobning og hvordan vi som pædagoger kan have indflydelse på, at påvirke børns habitus igennem den måde vi agere på i vores møde med børnene. Dette vil vi sætte i forhold til Berit Baes teori om anerkendelse, da vi ser, at disse teorier kan have indflydelse på hinanden, i interventionen overfor mobning. 3.3 Metode kritik: Ud fra vores valgte empiri materiale, af exbus og Mai Brit Helgesen, er vi bevidste om at der kan ligge nogle fejlkilder, i vores måde at analysere empirien på, idet vi ikke selv har udarbejdet og indhentet empirien og derfor læser vi empirien ud fra vores forståelse, af det

11 skrevne 20.Yderligere kan vi også se kritisk på det valgte empiri, idet at exbuses undersøgelser kun er indkredset til et bestemt område i Danmark, og derfor ikke nødvendigvis kan give det reelle billede af mobning i hele Danmark, men samtidig har vi valgt ud fra undersøgelsens omfang at finde den valid. Samtidig ser vi Mai Brit Helgensens undersøgelser af mobning, i børnehave og vuggestue foregår i Norge og derved kan vi ikke 100% sige at tilstanden er den samme i Danmark, men i kraft af at vi ved at Norge er længere fremme på dette område, finder vi også hendes undersøgelse valid nok til at benytte i denne opgave. 4.0 Analyse: Ud fra ovenstående metodeafsnit vil vi nu anvend det empiriske og teoretiske materiale til analytisk at beskrive og diskutere problemstillingerne omkring mobning. Dette gør vi for at komme nærmere en besvarelse af vores problemformulering. Først ønsker vi, at definere og beskrive hvad mobning er og hvilke betydninger det kan have for børn, at være i en mobbekultur, socialt og psykisk. Dernæst ønsker vi at gå ind og se på vores arbejde som pædagoger, i forhold til mobnings processerne og hvordan vi kan integrere og intervenere i disse areaner, samt i forhold til forældrenes betydning i mobningskulturene. 4.1 Definition og beskrivelse af mobning: Mobning er et begreb, der er blevet anvendt af forskellige forskere inden for området, men ofte med hver deres definition af begrebet mobning. Dette kan medvirke til nogle problemstillinger i praksis, i forhold til hvordan pædagoger, forældre, lærer og andre voksne, der kan være i berøring med mobning, opfatter mobningen på 21. Da det afhænger af, hvordan de selv definere mobning, eller hvilken definition de læner sig op af, eller hvordan man hver især læser og forstår det på. Derfor har vi i denne opgave valgt at tage udgangspunkt i to definitioner, vi er stødt på. Vi har valgt to forskellige definitioner, for at vi kan forholde os kritisk til de forskellige perspektiver, der kan være i definitionerne af mobning. Definitionerne ser vi som fundamentet for vores problemformulering, for at kunne arbejde og analysere målrettet imod, hvad mobning er og indebærer. Derfor har vi valgt at tage udgangspunkt i følgende definitioner af mobning; 20 Booelsen, Merete Watt(2006) s Robin, May Scott(2011) s

12 Dan Olweus definere mobning således: Mobning er, når en person gentagne gange over en vis tid bliver udsat for negativ handlinger fra en eller flere personer. Der er en vis ubalance i styrkeforholdet. Den, der bliver udsat for de negative handlinger, har problemer med at forsvare sig og er ofte næsten hjælpeløs over for den eller dem, der plager ham eller hende 22 EXbus definere mobning på følgende måde: Mobning intensivering af marginaliseringsprocesser. Der altid findes i form af in- og eksklusioner i og omkring sociale grupper. Når eksklusionen kammer over og bliver ekstrem kan den tippe over i mobningen Mobning sker når fysisk social og/eller symbolsk eksklusion bliver ekstrem, uanset om der er tale om en oplevet eller en intenderet eksklusion forfølgelse 23 Disse to definitioner ser vi ligger tæt op af hinanden på mange måder, men har dog forskellige fokuspunkter. Begge begreber er medvirkende til, at man som fagpersoner og/eller privatpersoner kan opfatte mobning på to eller flere forskellige måder, alt efter hvem der læser definitionerne. Dan Olweus beskriver mobning med, at en person skal opleve gentagne negative handlinger over en vis periode 24. Det ser vi kan ligne eksklusions delen i exbuses definition 25. Dog ser vi, at de to forskellige begreber kan rumme vidt forskellige aspekter, da vi mener, at negative handlinger kan ske både i inkluderende og ekskluderende sociale kontekster. Hvorimod exbus lægger mere fokus på, at mobningen sker ud fra ekstreme eksklusions processer 26, som vi mener ligger op af den ubalance, der kan være i magtforholdet mellem de indblandede individer. Dette magtforhold har også en central rolle i Dan Olweus definition af mobning. Den 22 Høiby, Helle og Trolle, Anja (2009) s exbus interview (2013) 24 Høiby, Helle og Trolle, Anja (2009) s exbus interview(2013) 26 Ibid. 7

13 fremstår tydeligere end i exbuses definition. 27 exbuses fokus lægger mere på selve eksklusions delen, hvor selve magtforholdet kan være implicit i eksklusions begrebet. Derfor antager vi, at eksklusionsbegrebet er blevet det mest centrale begreb i exbuses definition. Eksklusionsdelens centrale placering, mener vi, kan være problematisk i forhold til, hvad man som enkelte individ ligger i begrebet eksklusion. Vores opfattelse af eksklusion stemmer ikke helt overens med exbuses beskrivelse af eksklusion. exbus giver nemlig udtryk for, at der skal ske ekstrem eksklusion for at det kan medføre mobning 28. Men skal der ske dette, eller er gentagne negative handlinger overfor en person nok til at medføre mobning? Eller er det i et samspil mellem disse to begreber, at mobningen sker? Dette tænker vi kun, er det enkelte individ, der kan svare på, da oplevelsen af mobning er individuel. Vi mener ikke, at Dan Olweus har fokus på denne individuel oplevelse af mobning, som kan være afgørende for forekomsten, opdagelsen og interventionen overfor mobning. Derimod mener vi ud fra exbuses definition, at de har fokus på, at det både kan være det enkelte mobbede individ, der bestemmer, hvornår de oplever det som mobning, men også omgivelserne, der observere på situationerne og derved selv tolker på om der er tale om mobning. De negative handlinger fra Dan Olweus definition 29 og eksklusion som exbus 30 benytter, oplever vi som værende to bærende begreber i definitionerne omkring mobning. Derfor mener vi, at for at få en større forståelse af hvad mobning er og hvordan mobning udvikler sig, kræver det en større forståelse af hvad disse to begreber indebærer Eksklusion og negative handlinger: Eksklusion er et begreb, som kan forstås på forskellige måder alt efter hvilken teoretiker eller forsker, man læner sig op af. Ifølge exbus er eksklusion ikke det modsatte af inklusion, som den vil være ifølge Bent 27 Høiby, Helle og Trolle, Anja (2009) s exbus interview(2013) 29 Ibid. 30 Ibid. 8

14 Madsens definition af inklusion og eksklusion. For exbus mener ikke, at eksklusion nødvendigvis altid er negative handlinger, men at individet selv kan vælge at blive ekskluderet 31. Man kan se dette i eksempelet med drengen Tore 32. Tore er en dreng, der vælger at være anderledes end de fleste af hans jævnaldrende, men han viser en bevidsthed om dette valg og sørger derfor børn, han kan relatere til 33. Derfor mener exbus at dette er en selvvalgt eksklusion 34 og derfor sker der ikke mobning. Herved synliggøre de, at eksklusion ikke nødvendigvis er en forudsætning for mobning. Det tydeliggøres også i deres definition af mobning, hvor de beskriver at eksklusion kan være en forudsætning for mobning 35. Denne selvvalgte afstand, som Tore tager, kan i visse tilfælde være et resultat af isolation og mobning, men kan også som i Tores tilfælde være efter eget ønske. Derfor tolker vi ud fra exbuses definition, at Tore ikke er et mobbeoffer. Da der ikke er tale om ekstrem eksklusion. Tores eksklusion er- ud fra exbuses definition- en mild form for eksklusion. Denne form for selvvalgt eksklusion, mener vi ikke svarer til det, vi forstå ved eksklusion, idet vores opfattelser af eksklusion ligger tættere op af Bent Madsens definition: Socialinklusion betyder, at en anden indbyder dig til at indgå i en nær relation og de udstødte er dem, der ikke indbydes og som aldrig virkelig oplever en sådan nærhed dimension i personlige relationer 36 Ud fra dette citat af Bent Madsen ser vi eksklusion, som passende på det som exbus kalder ekstrem eksklusion. Den milde form(i eksemplet med Tore) betyder efter vores mening, at Tore ikke bliver ekskluderet ud fra vores forståelse af Bent Madsens definition af eksklusion. I Bent Madsens definition beskriver han, at de udstødte er dem der ikke indbydes 37. Derfor ser vi i forhold til eksemplet med Tore, at der ikke sker eksklusion, idet Tore ikke opsøger de andre grupper, og derved har de ikke så stor mulighed for at indbyde ham i deres sociale kontekster. Derfor mener vi ikke at Tore bliver ekskluderet idet han ikke udstødes af de andre 31 Myong, Lene og Søndergaard, Dorte Marie(2013) s Ibid. 33 Myong, Lene og Søndergaard, Dorte Marie (2013) s Ibid. 35 exbus interview(2013) 36 Madsen, Bent(2005) s Madsen, Bent(2005) s. 7 9

15 sociale grupper, samt at han kan opleve en nærheds dimension til de andre børn, som han bedre kan relatere til. Ud fra disse to definitioner af eksklusion, kan det være rigtigt svært at sige konkret hvad der er eksklusion, idet det handler om hvordan man forstår begrebet -eksklusion. Derfor kan vi se nogle fordele i Dan Olweus definition af mobning, kontra exbuses definition, idet Dan Olweus har fokusset på de negative handlinger i stedet for eksklusions delen, som er tydeligt i exbuses definition. Vi mener at disse negative handlinger, kan give en bredere og større forståelse af hvad mobning er. For negative handlinger indebære både, det at true, håne, sige ubehagelige ting, sparke, slå, skubbe, holde nogen fast mod deres vilje eller vrænge ansigt 38. Disse negative handlinger er den mere direkte og synlige form for mobning 39. Hvorimod det at blive frosset ud, vende ryggen til eller undlade at tale til en person er en mere usynlig form mobning 40, og kan være svære at opdage. Uanset hvilke former for mobning, synlig og usynlig, er de lige skadeligt for børnene 41. De negative handlinger og eksklusion er begreber der ligger tæt op af hinanden, men samtidig er de begreber, der har hver deres perspektiv på, hvordan man definerer mobning. Disse nuance forskelle, der er i definitionerne, mener vi, kan være med til at bekræfte, at mobning ikke altid er så nemt at definere. Begge begreber mener vi, har nogle væsentlige pointer for, at vi som fagfolk kan få et større indblik i, samt viden om hvad mobning er. Som hoveddefinition har vi valgt at have størst fokus på exbuses definition af mobning. Vi vil dog forholde os kritisk, blandt andet med Dan Olweus definition af mobning samt sætte det i forhold til vores egen praksis erfaring. 4.2 Mobning i praksis: exbus har ud fra deres forskningsprojekt blandt andet lavet statistik over, hvor mange der bliver mobbet, og hvem der mobber 42. Forskningsresultater viser at 12.9% 43 af de adspurgte elever på et eller andet tidspunkt har følt sig mobbet. Dette svarer til i alt 128 elever 44 der er 38 Høiby, Helle og Trolle, Anja (2009) s Ibid. 40 Ibid. 41 Ibid. 42 Hansen, Helle Rabøl. Henningsen, Inge og Kofoed, Jette (2013) s Hansen, Helle Rabøl, Henningsen, Inge og Kofoed, Jette (2013) s Ibid. 10

16 fordelt på 60 klasser 45. Dette vil svare til cirka 2-3 elever pr. klasse 46. Endvidere har forskningsresultaterne vist at 167 elever har svaret ja til at have mobbet andre 47. Dette svarer til 17% af de adspurgte der har været med i undersøgelsen 48. Disse forskningstal er ikke helt så alarmerende, som frygtet. Men vi mener dog stadigvæk, at tallene er for høje. Det at blive mobbet kan have store konsekvenser for mobbeofrene men faktisk også for mobberne. Livslange konsekvenser. For at vi som fagpersoner kan intervenere overfor mobning i SFO alderen, ser vi det som en nødvendighed at få en forståelse for, hvordan mobningen opstår og udvikles i skolen og klassen. Derfor vil vi i det følgende beskrive og analysere på klassekulturens betydning i forhold til mobning, samt undersøge om der er bestemte kendetegn ved, hvem der bliver mobber samt offer for mobning i SFO-alderen Klassekultur: De undersøgelser exbus har udarbejdet tyder på, at klassekulturen er en betydningsfuld faktor 49 for om der sker mobning i skolen. For selvom mobning er en individuel oplevelse er det stadig et socialt fænomen, som sker i fællesskaber, i kraft af de sociale mønstre, der er blevet opbygget i klassekulturen 50. Undersøgelsen viser, at jo større negativ klassekultur der er, jo større risiko er der for mobning 51. Denne form for klassekultur, vi har fokus på, indebærer de relations orienterede perspektiver, der kan være i en klasse i børnenes indbyrdes forhold. Accept, anerkendelse og respekt 52 er nøgleordene. Disse tre begreber bliver derfor grundelementerne for hvilken form for klassekultur der opstår, om den er positivt eller negativt ladet, alt efter hvordan klassen formår at håndtere de tre begreber 53 Hvis klassekulturen formår at være positivt ladet, vil børnene i højere grad være i stand til at anerkende hinanden. Dette indebærer mener vi, ud fra Berit Baes teori om anerkendelse, at 45 Hansen, Helle Rabøl, Henningsen, Inge og Kofoed, Jette(2013) s Ibid. 47 Hansen, Helle Rabøl, Henningsen, Inge og Kofoed, Jette(2013) s Ibid. 49 Hansen, Helle Rabøl og Henningsen, Inge og Kofoed, Jette(2013) s Hansen, Helle Rabøl (2013) s Hansen, Helle Rabøl og Henningsen, Inge og Kofoed, Jette(2013) s Hansen, Helle Rabøl og Henningsen, Inge og Kofoed, Jette(2013) s Ibid. 11

17 børnene er ligeværdig subjekter i relationen, men stadig bevidste om egne holdninger, tanker, følelser og normer 54. Vi mener derfor, at accept og respekt er en del af selve anerkendelsesbegrebet. Endvidere mener vi, at hvis barnet formår at have denne anerkendelse tilgang overfor de andre børn og i fællesskabet, vil risikoen for at blive mobbet ikke være så stor. Hvis barnet formår dette, kan det medvirke til, at barnet bliver et kompetent barn 55. Dette bevirker at de enkelte børn formår at agere i fællesskabet og i interaktionen med hinanden som kompetente, anerkendende og rummelige i relationerne da de agere hensigtsmæssigt i samspillet, som i denne kontekst omhandler den enkelte klasse. Denne klassekultur er betydningsfuld, og vi antager, at dette også gælder i andre arenaer som f.eks. i en børnehave- eller/og SFO-kulturer. Det der endvidere også har betydning for klassekulturen, mener vi er anerkendelses dimensionen, da den kan have en vigtig funktion, i forhold til forståelsen af hinanden som kan have indvirkning på forekomsten og mindskningen af mobning. Men hvis anerkendelses dimensionen ikke er noget af det bærende i en klassekultur, vil forståelsen og respekten for hinanden mindskes, og derved vil der være større risiko for, at mobning opstår, i en mere negativ præget klassekultur. I en negativ præget klassekultur mener vi, at der vil være større spænd i magtforholdet og relationerne vil blive bygget på et mere subjektivt-objektivt forhold imellem børnene og herved vil anerkendelsen og respekten for hinanden tabes, idet der kan opstå en mere hierarkisk opdeling af klassen, og derved vil det humanistiske menneskesyn mindskes. Derfor mener vi, at dette humanistiske menneskesyn, der indebærer anerkendelse, har en væsentlig indflydelse på klassekulturen og har betydning for i hvor stor grad, der kan forekomme mobning. Udover ovennævnte dimension har barnets egne erfaringer også en central rolle i forekomsten af mobning. Mobning er tæt forbundet med det, at barnet ønsker at høre til i en social gruppe, men der er altid risiko for at blive udstødt. Dette ønske om at høre til er samtidig også forbundet med ens social eksklusionsangst 56 angsten for at blive valgt fra af et fællesskab. Undersøgelserne indhentet af exbus viser at 56 børn ud af 127 er bange for at blive mobbet, enten på baggrund af tidligere erfaring med mobning, eller på baggrund af angsten for udstødelse 57. Disse børn 54 Bae, Berit(2003) s Sommer, Dion(2007) s Søndergaard, Dorte Marie(2009) s Hansen, Helle Rabøl og Henningsen, Inge og Kofoed, Jette(2013) s.44 12

18 kan i højere grad udstråle tvivl, usikkerhed og følesen af mindreværd overfor fællesskabet 58. Tvivlen og usikkerheden, mener vi, kan være medvirkende til, at der opstår en forskel i magtforholdet imellem individerne i fællesskabet. De børn med stærk identitetsfølelse 59, der føler sig værdifulde og betydningsfulde i fællesskabet, får en stærk overposition i forhold til de børn, der føler sig mere usikre på egen identitetsforståelse, og derved er mere usikre på accepten i fællesskabet 60. Ud fra Berit Baes teori 61, mener vi, at magtforholdet kan blive præget af et subjektivt-objektivt forhold, der kan resultere i, at det angstprægede barn er i større risiko for at blive drillet, ekskluderet og i værste fald udsat for mobning, i kraft af at børnene ikke formår at opretholde ligeværdige positioner og derved ikke anerkender hinanden. På baggrund af ovenstående mener vi, at mobning kan forekomme og udvikles på baggrund af klassekulturen. Børnenes indbyrdes forhold er af afgørende betydning- i forhold til om der er anerkendelse tilstede eller ej. Endvidere synliggøres det også, at barnets egne oplevelser af sig selv, og forholdet til fælleskabet kan have en stor betydning i forhold til mobning, da barnets egne tanker, erfaringer, følelser og holdninger - habitus 62. Habitus har betydning for de enkelte børns formåen, ageren og interageren i givne sociale arenaer, enten som kompetente børn eller ej. Habitus er noget der iboende i os alle, og som udvikles gennem hele livet. Det indikerer hvem vi er som personer 63. Vi bliver alle udsat for påvirkninger gennem hele livet, disse påvirkninger drager vi nytte af i mødet med omverdenen. Vi tolker på påvirkningerne, og herved gør det enkelte individ det til deres egen viden og forståelse af situationen. Denne viden og forståelse man, som individ og barn, tilegner sig gennem erfaringer med omverdenen har indflydelse på hvordan det enkelte individ vælger at handle 64. De indtryk vi som mennesker får, påvirker os igennem vores forståelser og derved gør vi dette til vores eget habitus 65. Habitus er ikke blot de påvirkninger et individ udsættes for, men 58 Søndergaard, Dorte Marie(2009) s Ritchie, Tom og Munck, Crisstina (2010) s Ibid. 61 Bae, Berit(2003) s Jerlang, Espen (2009) s Ibid. 64 Jerlang, Espen (2009) s Ibid. 13

19 også den måde man lærer at tænke og handle på 66. Ud fra denne viden omkring habitus, mener vi at der kan være sammenhænge mellem ens habitus, og den position man kan få i klassen, SFOén og børnehaven. For hvis barnets habitus er præget af et humanistisk menneskesyn,(som kan dannes igennem de påvirkninger barnet får i de forskellige sociale arenaer, som barnet bevæger sig i f.eks. familie, venner, fritidsaktiviteter osv.) kan barnet være med til at påvirke klasse-, SFO- eller børnehavekulturen i en positiv retning og derved medvirke til at mindske forekomsten af mobning. Derfor ikke at sige at et humanistisk præget habitus, er grundelementet i bekæmpelsen af mobning. For selvom man som barn har tilegnet sig værdifulde kompetencer i forhold til at agere som et kompetent barn 67 i sociale arenaer, er det ikke altid nok. Vi mener, at det også kræver en stærk identitetsfølelse i forhold til at tro på sig selv, og tro på egne værdier og holdninger, for derved at kunne udtrykke det i sociale arenaer med jævnaldrende. Derfor mener vi at børns individuelle habitus og deres identitet følelse har betydning for klassekulturen og risikoen for mobning. Dette vil nu prøve at redegøre for ud fra et praksis eksempel, sammen med den teori og empiri vi indtil nu har anvendt Praksis eksempel: I dette afsnit vil vi forsøge at koble praksis og teori sammen, for dermed at få en større forståelse af begreberne. Praksis eksemplet vi har valgt at anvende i denne kontekst lyder som følgende: Katrine er en pige på 7år og går i 1. klasse. Hun har i de sidste 6 mdr. gået på en ny skole og i en ny SFO. Katrine har i samråd med hendes forældre valgt at skifte skole, pga. mobning på den tidligere skole. Hun fik negative tilråb, blev kaldt øgenavne og var udelukket af hendes klassekammerater. Dette har påvirket Katrine meget, og hun har været ked af at gå skole. Efter 6.mdr i den nye skole og SFO, begynder lærerene og pædagogerne at have særlig opmærksomhed på Katrine, idet hun ofte sidder alene i hjørnet i SFOén. Lærerene har desuden givet udtryk overfor pædagogerne i SFOén, at Katrine er meget alene i skoletiden. På denne baggrund er lærerene, pædagogerne og forældrene begyndt at frygte, at Katrine måske er udsat for mobning igen. Pædagogen i SFOén har snakket med Katrine der giver udtryk for, 66 Jerlang, Espen (2009) s Sommer, Dion(2007) s

20 at hun er ked af at gå i skole, idet hun oplever, at hun ingen venner har, og at der ikke er nogen der vil lege med hende. Ud fra dette praksis eksempel mener vi, at man kan anskue Katrines tidligere og nuværende situation gennem flere forskellige perspektiver. Hvis vi lægger fokusset på Katrines forhistorie og de erfaringer, hun har haft med mobning fra den gamle skole, kan vi antage, at hun selv har opfattet situationen som mobning i kraft af, at hun selv har følt at øgenavne og udelukkelsen var ubehagelig. Hvis senariet vendes om og ses ud fra mobbernes perspektiv, kunne deres intentioner egentlig i lige så høj grad, være baseret på godmodige drillerier i situationen. Da drillerier bliver defineret som godmodige og sjove, og er derfor ikke er ondskabsfulde 68. Men hvis disse drillerier er vedvarende, kan de eskalere til mobning og blive generende overfor ofret, som vi vurdere kan være sket i Katrine tilfælde. I starten kan Katrine godt have oplevet situationen som drillerier, men da vi antager at de er fortsat, har Katrine ændret opfattelse af drillerierne til mobning. Derfor mener vi, at mobning kan komme snigende og at det ikke altid er en bevidst mobning, fra mobbernes side. Ud fra denne hypotese antager vi, at Katrines mobbeposition er blevet synlige, igennem de negative handlinger (øgenavne), som Dan Olweus lægger fokus på i sin definition af mobning 69. Disse negative handlinger kan bevirke på Katrines situation, at hun vælger at trække sig fra det sociale, for at undgå de generende tilråb og øgenavne. Derved mener vi, at man kan tale om eksklusion, idet Katrine kan føle sig tvunget til at trække sig fra fællesskabet. EXbuses definition af mobning, er her med til at synliggøre 70, at Katrine kan opleve dette som mobning- igennem den eksklusion som der er sket, i hendes gamle klasse. Denne fortid kan have sat nogle dybe spor hos Katrine. Hun kan have erfaret igennem egne tanker, følelser, holdninger habitus 71, at hvis hun føler sig utryg i sociale arenaer, som hun kan føle i en ny klasse, kan dette medvirke til, at hun igennem det lærte vælger at isolere og trække sig, for at passe på sig selv. Dette mener vi, kan skyldes at hun har en social eksklusions angst, i forhold til hendes tidligere erfaringer. Denne sociale eksklusions angst og hendes habitus, mener vi, kan have medvirket til, at hun igen isolere sig på den nye skole. 68 Høiby, Helle og Trolle, Anja(2009) s Høiby, Helle og Trolle, Anja (2009) s exbus interview(2013) 71 Jerlang, Espen (2009) s

21 Denne isolation bekymre som nævnt i praksis eksemplet, både lærer og pædagoger i forhold til om Katrine endnu engang er ved at blive udsat for mobning. Idet at Katrine selv giver udtryk for, at hun ikke er glad for at gå i skole. Her mener vi, at vi endnu engang kan kigge på situationen, ud fra forskellige perspektiver, idet det kan være at klassekulturen i Katrines nye klasse er positivt ladet i kraft af, at børnene er rummelige og respektere, Katrines ønske om at være selv. På den anden side kan klassekulturen være negativt ladet, i den form af at de andre børn vælger ikke at indbyde og rumme Katrine i deres sociale fællesskaber. Herved bliver Katrine ikke anerkendt som det enkelte individ hun er, og der kan opstå en følelse af eksklusion og mobning. Disse to forskellige senarier mener vi dog også kan spille sammen i situationen, hvis klassen har en generel oplevelse af at være rummelige og anerkendende overfor Katrine, men at Katrines egen oplevelse af klassen er, at de er negativt ladet og ekskluderende - altså to sider af samme sag. I senarierne kan der opstå nogle dilemmaer i forhold til interventionen overfor mobning i klassen. Det afhænger nemlig af, hvordan man vælger at anskue situationen, samt hvem der får lov til at have definitions magten i forhold til mobning. Men vi ved igennem vores arbejde med denne opgave, at det altid er den, der oplever mobning, der har definitionsretten. For det er kun Katrine i dette tilfælde der kan mærke, hvordan hun har det i situationen. Men for at kunne hjælpe Katrine på bedst mulig måde, kan det have en betydende karakter, at have viden om bestemte tegne ved et mobbeoffer og mobber for tidligst muligt, at kunne spotte problemerne både i Katrines tilfælde men også generelt. Derfor vil vi i de følgende gå ind og kigge på disse to positioner, for at se om der kan være bestemte kendetegn ved mobbere og mobbeofre Hvem er mobbere og offer: Gennem tiderne har der været forskellige forståelser og forskningsprojekter, der omhandler hvem der bliver mobbere og mobbeofre 72. Mobbeforskning har i længere tid haft fokus på børnenes individuelle forudsætninger og opvækstbetingelser 73. Disse indebærer deres personlighedsstrukturer, diagnoser, psykosociale og/eller socioøkonomiske forhold i familierne, som medvirkende faktorer til at indkredse børns risiko for at blive mobbere eller 72 Viala, Eva Silberschmidt (2013) s Ibid. 16

22 mobbeofre 74. Derved menes det, at det er barnets baggrund og derved familieforholdet, der har særlig betydning for barnets position i forhold til mobning 75. Denne opfattelse bliver der set skeptisk på idet, at forskere mener, at disse individuelle forudsætninger og opvækstbetingelser ikke er de eneste årsager til mobning. For i dag skal man i lige så stor stil, se det som et socialt og kulturelt fænomen, som udvikles i den givne sociale kontekst, klasse, SFO og børnehave 76. Hvis man har øje for, at de sociale og kulturelle aspekter er medspillere i mobning, vil man ikke kun være fokuseret på det enkelte individ, men på alle de individer der er i den sociale arena 77 - klassekultur. Denne tankegang kan medvirke til, at man ikke bare forskyder mobningsproblemerne, som sker i skolen, SFOén og børnehaven, over til familien 78, men begynder mere at se det som et fællesansvar. Hvis man vælger, at se mobning som et socialt og kulturelt fænomen i stedet for, er det ikke karakteristikken ved det enkelte individ, der er med til at bestemme om man er/bliver mobber eller mobbeoffer, men den sociale sammenhæng der vil få betydning. Denne sociale sammenhæng barnet placeres i, i skole, SFO og børnehave, har betydning for om der opleves mobning, og hvem der er/bliver mobber og mobbeoffer. Dette ser vi, stemmer overens i forhold til klassekulturen, idet det kan være harmonien i klassen, der kan være medvirkende til, hvem der mobber og bliver mobbeoffer, i forhold til magtfordelingen, anerkendelsen i klassen og deres identitetsfølelse. Denne antagelse, om at det kan være et socialt eller kulturelt fænomen, deler Dan Olweus 79. Hans undersøgelser viser, at mobberne og mobbeofrene kommer fra alle sociale lag i samfundet 80. Derfor mener vi, ikke man kan antage, at mobberne og mobbeofrene kan kendetegnes alene igennem deres individuelle forudsætninger og opvækstbetingelser. Selvom undersøgelserne ikke giver nogle entydige svar på, hvem mobbere og mobbeofrene er, udlader undersøgelserne alligevel nogle karakteristika ved disse to forskellige grupper 81 ; Mobberne er ofte aggressive overfor deres forældre, lærer og klassekammerater og har som regel trang til at dominere overfor andre. De udviser typisk en manglende indlevelse og 74 Viala, Eva Silberschmidt (2013) s Ibid. 76 Ibid. 77 Ibid. 78 Ibid. 79 Vindum, Anne(2013) 80 Ibid. 81 Ibid. 17

23 medfølelse overfor andre 82. Mobbeofrene er usikre, forsigtige, følsom og stilfærdig typer, som har svært ved at opretholde deres selvværd 83. Ud fra disse karakteristika mener vi, at der kan være sammenhænge i de sociale og kulturelle fænomener og de individuelle forudsætninger og opvækstbetingelser. Vi mener, at karakteristikkerne er med til at synliggøre, barnets individuelle forudsætninger og opvækstbetingelser. Derfor mener vi, at selvom man i dag prøver at have et større fokus på de sociale og kulturelle fænomener i skolen, SFOén og børnehaven for at forebygge mobning, kan man ikke undgå også at have fokus på det enkelte barn, og hvilke individuelle forudsætninger og opvækstbetingelser de har med sig habitus 84. De sociale og kulturelle fænomener, samt individets habitus, mener vi, har stor indflydelse på, om børn bliver mobber eller mobbeofre i skolen og SFOén. Disse aspekter der kan påvirke børns ageren, mener vi allerede kan blive etableret, skabt og synliggjorte i børnehaven, og derved blive et grundfundament for det enkelte barn, som de kan tage med videre i skolen. Derfor vil vi i det følgende, gå ind og se på forekomsten af mobning i børnehaven, og hvordan dette udvikles her, samt for at se om der er en sammenhæng mellem vores hypotese om, at mobning kan starte i børnehaven og kan forsætte i skolen. 4.3Mobning i børnehaven: Den norske forsker Mai Brit Helgesen har forsket i, hvornår mobning opstår. Hendes undersøgelser viser, at mobning allerede kan ske i børnehaven, da hun mener, at børn allerede kan mobbe som 3årige 85. Forskningen viser igennem observationer, at ca % af alle børn i børnehaver bliver mobbet 86. Hun mener, at dette skyldes, at det er en naturlig del af børns udvikling at lære og tilegne sig, hvordan de skal agere i de sociale relationer, de er medspillere i, hvor de herigennem kan tilegne sig ny viden og forståelse 87. Børn i denne alder udforsker de sociale spilleregler, som afprøves på forskellige måder i børnehaven 88. Disse sociale spilleregler, som afprøves og udvikles, kan udløse mobning idet børnene ikke er 82 Vindum, Anne(2013) 83 Ibid. 84 Jerlang, Espen (2009) s Helgesen, Mai Brit 86 Ibid. 87 Ibid. 88 Ibid. 18

24 bevidste om de konsekvenser der kan være ved at vælge andre børn fra i deres lege. Dette kan f.eks. ske, når børn siger: vi vil ikke lege med dig eller vi leger ikke med piger, med lysthår osv. 89. Disse mønstre kan over tid føre til systematiske udelukkelse, som kan medvirke til, at der tegnes et billede af en mobbekultur. Det udelukkede barn bliver mobbeoffer, og de børn der udelukker kan blive til mobbere 90. Denne forståelse af mobning i børnehaven, mener vi giver en sammenhæng i forhold til exbuses 91 og Dan Olweus 92 definition af mobning, idet disse mønstre over tid vil kunne betegnes, som gentagne negative handlinger, samt blive en ekstrem eksklusion for det barn der gentagne gange kan blive udelukket fra lege. Derfor mener vi, at der allerede kan forekomme tydelige tegn på mobning i børnehaven, men dog på et mere ubevidst plan, end det kan forekomme i skolen. Mobning i børnehaver giver pædagogerne store udfordringer, idet at mobbemønstrene ofte udvikler sig over længere tid, og herved kan skubbe et barn længere og længere ud af fællesskabet 93. Pædagogerne kan derfor nogle gange først opdage mobningen sent i processen, og mobbekulturen kan derved allerede være blevet etableret og accepteret som en del af børnehavens/stuens kultur 94. Vi mener med dette, at pædagogerne har accepteret, at en gruppe børn har valgt et barn fra i lege. Dette bliver accepteret af de fleste pædagoger, da man anerkender børnene for deres valg. Hvis dette valg bliver truffet overfor det samme barn over en længere periode, mener vi, der vil kunne tales om systematisk eksklusion. Dette vil ske, selvom at pædagogerne har de bedste hensigter, med at tilgodese børnenes ønsker og behov i deres lege, kan dette desværre også resultere i, at børnene tilegner sig den forståelse af de sociale spilleregler, at det er i orden at ekskludere nogen. Dermed mener vi, at mobning og mobbekulturen kan opstå og blive accepteret. Denne mobbekultur, der kan forekomme i en børnehave, ser vi kan skabe sammenhæng med exbuses begreb, klassekulturen. Idet vi mener, at man kan sætte lighedstegn mellem klassekultur og børnehavekultur, da vi ser, at denne negative eller positive ladet accept og anerkendelse overfor hinanden, kan have lige så stor indflydelse på forekomsten af mobning, i børnehaven som i skolen. 89 Helgesen, Mai Brit 90 Ibid. 91 exbus interview(2013) 92 Høiby, Helle og Trolle, Anja (2009) s Bille, Marie og Andersen, Anne Anthin (2013) 94 Helgesen, Mai Brit 19

25 Mobbe- og børnehavekultur, som vi mener kan blive skabt i børnehaven, har også indflydelse på mobberenes og mobbeofrenes habitus. De tilegner sig her viden om, at denne form for sociale spilleregler bliver accepteret. Derved bliver deres handlinger i forhold til de tilegnede sociale spilleregler kropslig lageret hos børnene, og derved får de en forståelse og accept af, at det er i orden at mobbe andre, samt at mobbeofrene kan opleve følelsen, af ikke at være gode nok. Denne kropslig lageret forståelse børnene kan tilegne sig, mener vi kan blive taget med videre, når de begynder i skolen, og derfor kan mønstrene forsætte. Yderligere for mobbeofrenes vedkommende kan den sociale eksklusionsangst også sætte spor, som kan bevirke at de i skolen ikke opsøger fællesskabet på samme måde som de andre. Da de kan have kropslig lageret i deres habitus, at disse sociale fællesskaber ikke altid bidrager til positive relationer for dem, og derfor vælger de at trække sig for at undgå flere nederlag. Disse processer børnene gennemgår, i forhold til at udvikle og tilegne sig børnehavens kultur og de sociale spilleregler, der bliver synliggjort kan få betydning for det enkelte barns udvikling, af dets personlige- og sociale kompetencer samt barnets videre livsforløb Mobnings påvirkning på børns sociale og psykiske udvikling: Når der opstår mobning, enten i børnehave, SFOén eller i skolen kan det få stor betydning for alle de involverede parter i den sociale arena 96. Tidligere lå fokus ofte kun på mobbeofferet, og det gør det til dels stadig i dag, men gennem undersøgelser ved man i dag at det både kan have konsekvenser for mobbeofrene, mobberene og observatørerne til mobning 97. Derfor vil vi i det følgende, gå ind og se på hvilke konsekvenser mobning kan have, for mobbeofrenes, mobbernes og observatørenes personlige og sociale udvikling Mobbeofre: Det at blive mobbet kan have stor indflydelse på hvordan det enkelte barn udvikler sig socialt og psykisk 98. Når man bliver mobbet, og derved udsat for enten ekstrem eksklusion, efter exbuses definition af mobning 99, eller negative handlinger, efter Dan Olweus definition af 95 Helgesen, Mai Brit Ibid. 98 Ibid. 99 exbus interview(2013) 20