Modersmålsbaseret undervisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Modersmålsbaseret undervisning"

Transkript

1 Modersmålsbaseret undervisning Rapport om klassebaserede indsatser Bilag a: Analysemetode og tabeller

2 Data Serietitel og nummer Bilag til faglig rapport 2017 Titel Modersmålsbaseret undervisning Undertitel Klassebaserede indsatser Forfattere Simon Calmar Andersen Maria Knoth Humlum Thorbjørn Sejr Guul Anne Brink Nandrup Afdeling Institut for Økonomi Udgiver TrygFondens Børneforskningscenter URL Redaktion afsluttet Maj 2016 Offentliggjort Marts 2017

3 Indhold 1. Balancetabeller Frafald i forsøgsrunden i Frafald i forsøgsrunden i Analysemodel Effekter Forsøgsrunden Forsøgsrunden Referencer

4 1. Balancetabeller I rapportens afsnit 3.1 blev forskellen mellem indsats- og sammenligningsgrupperne på de gennemsnitlige værdier for en række centrale variable præsenteret. Nedenstående tabel viser de gennemsnitlige værdier for de centrale variable for hver af grupperne i 2013-forsøgsrunden, mens de efterfølgende viser det tilsvarende for grupperne i forsøgsrunden i Tabel 1: Indsats- og sammenligningsgruppens gennemsnitlige værdi på centrale karakteristika i 2013 (1) (2) (3) (4) Opkvalificering Almen Sprogforståelse Ekstra dansk Sammenligningsgruppen Variabel Gns. Std. afv. Gns. Std. afv. Gns. Std. afv. Elever Gns. Std. afv. Læsescore, 2. kl. -0,10 0,96-0,14 0,94-0,18 1,07-0,23 1,01 Matematikscore, 3. kl. Ikke-vestlig baggrund 0,07 0,02 0,04 0,05-0,17 0,96-0,07 0,98-0,18 1,08-0,19 0,97 0,05 0,04 0,06 0,08 0,24 0,23 0,29 0,30 Pige 0,51 0,49 0,50 0,51 Enlig mor 0,26 0,24 0,27 0,23 Antal søskende 1,29 0,93 1,32 0,94 1,46 1,18 1,48 1,14 Førstefødt 0,44 0,40 0,40 0,40 Fødselskvartal 1, kvartal 0,24 0,25 0,24 0,22 2. kvartal 0,24 0,23 0,23 0,26 3. kvartal 0,25 0,30 0,29 0,27 4. kvartal 0,26 0,22 0,24 0,25 Alder: 10 år 0,70 0,68 0,64 0,65 Alder: 11 år 0,05 0,07 0,07 0,07 Mødre Log lønindkomst 9,00 5,33 9,46 5,04 8,82 5,40 8,72 5,43 Alder 35,40 5,20 35,61 5,12 36,00 5,28 35,62 5,38 2

5 Uddannelse Ingen eller manglende 0,09 0,06 0,10 0,09 Gymnasial 0,32 0,34 0,30 0,35 Erhvervsfaglig 0,29 0,31 0,31 0,28 Videregående 0,30 0,29 0,29 0,28 Fædre Log lønindkomst 10,20 4,77 10,32 4,71 9,84 5,03 9,80 5,06 Alder 38,53 6,37 38,36 5,67 39,11 6,14 39,07 6,38 Uddannelse Ingen eller manglende 0,11 0,09 0,12 0,10 Gymnasial 0,31 0,33 0,30 0,34 Erhvervsfaglig 0,30 0,31 0,32 0,32 Videregående 0,28 0,28 0,27 0,24 Antal skoler Antal elever Tabel 2: Indsats- og sammenligningsgruppens gennemsnitlige værdi på centrale karakteristika i 2014 (1) (2) (3) Ekstra dansk Ekstra dansk + test Sammeligningsgruppen Gns Std. afv. Gns. Std. afv. Gns. Std. afv. Variable Elever Læsescore 2. klasse Matematikscore 3. Klasse Ikke-vestlig baggrund Ikke-vestlig baggrund (m) Pige Enlig mor Enlig mor (m) Antal søskende

6 Antal søskende (m) Førstefødt Fødselskvartal 1. kvartal kvartal kvartal kvartal År for 6 årsfødselsdag fødselsdata Mødre Log lønindkomstmor Log lønindkomstmor (m) Alder mor Ingen eller manglende mor Gymnasiel Erhvervsuddannelse Videregående Fædre Log lønindkomst far Alder far Log lønindkomst far (m) Ingen ellermanglende far Gymnasiel Erhvervsuddannelse Videregående Tabel 3: Gennemsnitlige værdier på indsats- og sammenligningsgruppen på 5. klassetrin i 2014 Variable Elever (1) (2) Sammenligningsgruppen Almen Sprogforståelse Gns Std. afv. Gns Std. afv. Læsescore 2. klasse Matematikscore 3. Klasse Ikke-vestlig baggrund

7 Ikke-vestlig baggrund (m) Pige Enlig mor Enlig mor (m) Antal søskende Antal søskende (m) Førstefødt q q q q År for 6 års fødselsdag fødselsdata Mødre Log lønindkomst mor Log lønindkomst mor (m) Alder mor Ingen eller manglende mor Gymnasiel Erhvervsuddannelse Videregående Fædre Log lønindkomst far Alder far Log lønindkomst far (m) Ingen eller manglende far Gymnasiel Erhvervsuddannelse Videregående * p<0.10. ** p< *** p< 0.01 De følgende tabeller viser de gennemsnitlige værdier for elever der har deltaget i SDQ-undersøgelsen eller i nationale tests i Førstnævnte er lavet for begge årgange, mens sidstnævnt kun er lavet for eleverne på 5. klassetrin, da der i 4. klasse er en obligatorisk national test og mange elever af denne grund har deltaget heri. 5

8 Tabel 4: Gennemsnitlige værdier på indsats- og sammenligningsgruppen, samt forskelle heri, for elever, der har gennemført SDQ-eftermålingen i klasse, gyldig SDQ 5. klasse, gyldig SDQ Variable Ekstra dansk Diff. p- værdi Ekstra dansk med test Diff. p- vær di Sammenligningsgruppen Sammenligningsgruppen Almen Sprogforståelse Diff. p- vær di Elever Læsescore Matematikscore 3. Klasse Ikke-vestlig baggrund Ikke-vestlig baggrund (m) Pige Enlig mor Enlig mor (m) Antal søskende Antal søskende (m) Førstefødt q1 q2 q3 q4 Fødselsår fødselsdata *** X X X X 0.66 X X * ** *** Mødre Log lønindkomst mor Log lønindkomst mor (m) ***

9 Alder mor Ingen eller manglende mor Gymnasiel * Fædre Log lønindkomst far Log lønindkomst far (m) Alder far Ingen eller manglende far Gymnasiel ** *** ** ** * *** * p<0.10. ** p< *** p< Tabel 5: Gennemsnitlige værdier på indsats- og sammenligningsgruppen, samt forskelle heri, for elever, der har gennemført den frivillige nationale test i dansk i 5. klasse i Variable Elever Erhvervsuddannelse Videregående Erhvervsuddannelse Videregående Sammenligningsgruppen Almen Sprogforståelse Diff. p-værdi Læsescore 4. klasse *** Matematikscore 3. Klasse ** Ikke-vestlig baggrund Ikke-vestlig baggrund (m) X X X 0.08 Pige Enlig mor ** Enlig mor (m) Antal søskende Antal søskende (m)

10 Førstefødt q ** q ** q q Fødselsår fødselsdata Mødre Log lønindkomst mor ** Log lønindkomst mor (m) Alder mor Ingen eller manglende mor Gymnasiel Erhvervsuddannelse Videregående Fædre Log lønindkomst far Log lønindkomst far (m) Alder far Ingen eller manglende far Gymnasiel Erhvervsuddannelse Videregående * p<0.10. ** p< *** p< Frafald i forsøgsrunden i 2013 Som beskrevet i afsnit 3 i rapporten, var der 126 skoler tilmeldt forsøget i skoler indgik direkte i den stratificerede randomisering. To skoler meldte tilbage, at de var blevet tilmeldt ved en fejl og trak sig således fra forsøget. To skoler tildelte indsatsen til en anden klasse end den udtrukne. Disse fire skoler er således ekskluderet fra analyserne. Et mindre antal elever medtages ikke i analysen på grund af fejlagtig registrering af cpr-numre. Der indgår som udgangspunkt elever i analysestikprøven, men den konkrete størrelse varierer alt efter, hvilket outcomemål der betragtes, da der vil være nogle manglende oplysninger på elever på grund af manglende deltagelse i nationale test eller i eftersurvey. Når vi betragter de nationale test i læsning, 4. kl. som outcome (matematik, 3. kl.) [SDQ] er stikprøvestørrelsen på (1.162) [2.195] elever fordelt på 114 (67) [113] skoler. Baseret på den beskrevne stikprøve viser Tabel 6 en oversigt over svarprocenterne i de forskellige surveys og nationale test opdelt på indsatsgrupper og sammenligningsgruppe. 8

11 Kun komplette besvarelser er medregnet som et svar i surveys 1. Kun elever med en testscore er medregnet som deltagelse i nationale test. Svarprocenterne vil som udgangspunkt afvige noget fra svarprocenterne rapporteret i bilag b (implementeringsanalyser), da svarprocenterne heri angiver svarprocenter for de udsendte surveys, mens nedenstående svarprocenter angiver svarprocenterne baseret på analysestikprøven. Tabel 6: Svarprocenter i analysestikprøven I 2013 Opkvalificering Almen Sprogforståelse Ekstra dansk Sammenligningsgruppen Eftersurveys Elever 85,4% 89,2% 87,7% 79,1% Deltagelse obligatoriske nationale test i Læsning, 2. kl. 93,2% 97,7% 95,7% 94,8% Matematik, 3. kl. 95,4% 95,8% 94,0% 91,8% Deltagelse i frivillige nationale test Læsning, 4. kl. 85,6% 81,6% 78,4% 80,2% Matematik, 3. kl. 59,4% 28,2% 47,5% 42,8% Det afspejles i tabel 6, at deltagelse i surveys og de nationale test generelt har været på et højt niveau. Næsten alle elever har som forventet deltaget i de obligatoriske nationale test. For de frivillige nationale test er billedet lidt mere nuanceret. Der er pæn og nogenlunde ensartet deltagelse i den frivillige test i læsning, 4. klasse, på tværs af grupperne. Dette er desværre ikke tilfældet for den frivillige test i matematik, 3. klasse. Det lader til, at indsatsgruppen, der modtog en indsats rettet mod matematikundervisningen har været betydeligt mere motiveret for at tage denne test end de resterende grupper. Selv sammenligningsgruppen, der burde være lige motiveret for begge tests, har i væsentlig højere grade deltaget i testen i læsning. Dette kan muligvis skyldes, at den frivillige test i matematik på dette klassetrin er den allerede overståede obligatoriske test i 3. klasse. Lærerne er muligvis mere interesserede i, at eleverne øver sig på den forestående obligatoriske test i læsning på 4. klassetrin. Under alle omstændigheder betyder den lave og skæve - deltagelse i testen i matematik i efteråret 2013, at det vil være svært at sige noget om effekterne af opkvalificering af matematiklæreren. 1 For et mindre antal skoler har det været nødvendigt at foretage en vurdering af, hvilken af lærerne i data, der var den mest relevante. I de tilfælde, hvor der i implementeringssurveys var svar fra flere lærere, er kun besvarelsen fra den lærer som ud fra data stod for undervisningen i forbindelse med forsøget medtaget. 9

12 For elever er andelen, der besvarer både før- og eftersurvey høj, men denne andel er desværre lavere i sammenligningsgruppen. En årsag hertil kan være, at skolerne i sammenligningsgruppen ikke har kunnet se formålet med at svare på survey, når de ikke modtog en indsats. Dette udgør et potentielt problem i forhold til evaluering af indsatserne, hvis dette frafald i sammenligningsgruppen ikke er tilfældigt. Hvis det f.eks er tilfældet, at det er de mindre motiverede skoler i sammenligningsgruppen, der har valgt ikke at svare på elevsurvey, risikerer vi at undervurdere effekterne af indsatserne. Dette er dog primært et problem i forhold til at evaluere indsatsernes effekt på SDQ og andre surveymål, da sammenlingningsgruppen ikke på samme måde ser ud til at have et markant anderledes frafald, med hensyn til deltagelse i de frivillige nationale test i efteråret Frafald i forsøgsrunden i 2014 Som beskrevet i afsnit 3.3 i rapporten var forsøgsrunden i 2014 generelt præget af et stort frafald både i forhold til gennemførsel af de tildelte indsatser, samt i forhold til dataindsamling. I forhold til indsatsen Almen Sprogforståelse var der blandt de skoler, der deltog i forsøget, 70 procent af eleverne i indsatsgruppen og 56 procent af eleverne i sammenligningsgruppen, der gennemførte den nationale test i læsning. For at vurdere gyldigheden af resultaterne i forhold til Almen Sprogforståelses effekter på elevernes læseevner, er det derfor vigtigt at undersøge, om det er de børn, der har klaret sig mindre godt, der er sprunget fra. Hvis dette er tilfældet, kan man nemlig risikere at overvurdere effekterne af indsatserne, fordi en større andel er sprunget fra i indsatsgruppen end i sammenligningsgruppen. Tabel 7 viser, at de elever, der faldt fra i indsatsgruppen klarede sig bedre i deres seneste læsetests end de elever, der faldt fra i sammenligningsgruppen (-0,016 for indsatsgruppen og -0,056 for sammenligningsgruppen). Det ser således umiddelbart ikke ud til, at det er de stærkeste elever, der ikke har taget testen i sammenligningsgruppen. Det skal dog bemærkes, at eleverne i indsatsgruppen med gyldig national test har marginalt bedre s end eleverne med gyldig national test i sammenligningsgruppen. Samlet set ser det ikke ud til, at de elever, der er faldet fra i sammenligningsgruppen systematisk har klaret sig mindre godt end de elever, der er faldet fra i indsatsgruppen. Tabel 7: Score i førmåling på læsetest fordelt på indsats og kontrol samt missing og gyldig i eftermåling Indsats Sammenligningsgruppen Missing Gyldig Missing Gyldig førmåling (gyldig) -0,02-0,09-0,06-0,09 0,07 0,02 0,05 0,04-0,02-0,09-0,06-0,10 10

13 4. Analysemodel Med det formål at estimere effekten af de forskellige indsatser på forskellige outcomes, f.eks. elevernes faglige resultater, opstilles følgende model for en given indsats i forsøgsrunden i 2013: Y is = α + I s β + PRE i ρ + STR s δ + u is Hvor Y is angiver outcome, fx score i national test i læsning, for elev i på skole s. I s er en indikatorvariabel for, hvorvidt skole s er placeret i den relevante indsatsgruppe (versus sammenligningsgruppen). For forsøget i efteråret 2013 estimeres således tre forskellige modeller svarende til hver af de tre indsatser. PRE i er en vektor af elevens førmålinger. For forsøget i 2013 består denne fx af 2. klasses læse- samt 3. klasses matematikresultater. STR s er en vektor af stratum-indikatorer. βer parameteren af primær interesse og repræsenterer effekterne af de forskellige indsatser. Det er som sådan unødvendigt at medtage yderligere variable udover indikatoren for den relevante indsatsgruppe. Det kan dog øge præcisionen af estimaterne at medtage kontrolvariable, der påvirker outcomes og specielt eventuelle førmålinger af outcomes betragtes således som værende vigtige kontrolvariable, se Duflo, Glennerster & Kremer (2008). I ovenstående model kan der således yderligere inkluderes øvrige baggrundsvariable i form af en vektorx i, der varierer på individniveau og fx indeholder køn og forældrebaggrund. For forsøgene i efteråret 2014 opstilles følgende model for en given indsats: Y is = α + I s β + PRE i ρ + u is Hvor de inkluderede parametre kan fortolkes på samme måde som ovenfor. Den eneste forskel er, at stratavariable ikke er medtaget. Dette skyldes, at der ikke blev trukket lod mellem indsats- og sammenligningsgrupper inden for strata på samme måde i 2014 som i 2013 for i stedet at sikre, at alle skoler modtog en meningsfuld indsats i Parameteren β kan fortolkes som en såkaldt intention-to-treat effekt, se f.eks. Duflo, Glennerster & Kremer (2008). Som sådan er det effekten af at forsøge at tildele de pågældende elever en indsats. De deltagende skoler har fået tildelt ressourcer til gennemførelse af indsatserne, og de har fået instrukser omkring, hvilke aktiviteter de skal foretage sig. Hvorvidt de rent faktisk gennemfører den foreskrevne indsats, er selvfølgelig et åbent spørgsmål. Nogle skoler vil måske ikke afvikle samtlige timer, nogle elever vil måske vælge ikke at deltage i samtlige timer osv. Implementeringsanalysen i bilag b giver et billede af, i hvor høj grad skolerne implementerer de forskellige indsatser som foreskrevet. For at tage højde for den sammenhæng, der vil være mellem faglig dygtighed inden for eleverne i en klasse, præsenteres alle estimationer med såkaldte klyngerobuste standardfejl. Der anvendes to-sidede t-tests og alle standard fejl er klyngekorrigeret på skoleniveau med mindre andet er anført. 11

14 5. Effekter I indeværende afsnit præsenteres alle de resultater, som er præsenteret grafisk i rapporten, i tabelform. For hovedresultaterne fremstilles resultaterne i to analysemodeller (med og uden kovariater) for at illustrere robustheden af resultaterne. 5.1 Forsøgsrunden 2013 Effekter på og SDQ Tabel 8: Interventionseffekter af Opkvalificering på og SDQ (1) (2) (3) (4) Læsescore Læsescore SDQ SDQ Opkvalificering (0.06) (0.06) (0.35) (0.36) 0.67 *** (0.04) 0.66 *** (0.04) *** (0.20) *** (0.21) 0.24 *** (0.05) 0.23 *** (0.05) *** (0.23) *** (0.24) førmåling *** (0.14) *** (0.16) 1.99 *** (0.73) 2.13 ** (0.95) førmåling (0.15) 0.11 (0.14) 0.04 (0.79) (0.78) Kovariater Ja Ja Konstant (0,04) (0.27) 8.81 (1.21) (2.23) Korrigeret R Antal observationer p<0.10. ** p< *** p< 0.01 Tabel 9: Interventionseffekter af Almen Sprogforståelse på og SDQ (1) (2) (3) (4) Læsescore Læsescore SDQ SDQ Almen Sprogforståelse 0.04 (0.06) 0.04 (0.05) * (0.23) ** (0.22) 0.59 *** 0.58 *** (0.04) (0.05) *** (0.20) *** (0.26) 0.26 *** (0.06) 0.26 *** (0.06) *** (0.25) *** (0.26) 12

15 førmåling *** (0.17) *** (0.18) 1.61 (1.07) 1.44 (1.00) førmåling (0.09) (0.10) 1.24 *** (0.61) 0.79 (0.57) Kovariater Ja Ja Konstant (0.12) (0.29) 8.36 (0.97) (2.58) Korrigeret R Antal observationer Standardfejl I parentes p< ** p< *** p< 0.01 Tabel 10: Interventionseffekter af Ekstra dansk på og SDQ (1) (2) (3) (4) Læsescore Læsescore SDQ SDQ Ekstra dansk 0.15 ** (0.06) 0.15 ** (0.06) 0.49 (0.32) 0.50 (0.32) 0.61 *** (0.04) 0.53 *** (0.04) *** *** (0.21) (0.21) 0.22 *** 0.21 *** (0.05) (0.05) *** (0.22) *** (0.23) førmåling *** (0.19) *** (0.19) 2.73 ** (1.03) 2.62 ** (1.08) førmåling (0.13) (0.13) 1.75 (1.15) 1.63 (1.19) Kovariater Ja Ja Konstant (0.17) (0.30) 5.82 (1.56) 6.38 (2.60) Korrigeret R Antal observationer p<0.10. ** p< *** p< 0.01 Effekter på underdimensioner af læsetesten Tabel 11: Interventionseffekter af Opkvalificering på de forskellige dimensioner af læsetesten (1) (2) (3) Profilområde Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse Opkvalificering 0,01 (0,06) -0,03 (0,05) 0,01 (0,06) 13

16 0,59 *** (0,04) 0,60 *** (0,04) 0,59 *** (0,04) -0,58 *** (0,15) -0,64 *** (0,14) -0,56 *** (0,14) 0,21 *** (0,05) 0,20 *** (0,04) 0,23 *** (0,05) -0,00 (0,18) 0,05 (0,17) 0,01 (0,13) Konstant -0,64 *** (0,10) -0,30 *** (0,05) -0,21 * (0,12) Korrigeret R 2 0,45 0,48 0,50 Antal observationer * p< 0.10, ** p< 0.05, *** p< 0.01 Tabel 12: Interventionseffekter af Almen Sprogforståelse på de forskellige dimensioner af læsetesten (1) (2) (3) Profilområde Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse Almen Sprogforståelse 0,14 ** (0,06) 0,01 (0,05) -0,05 (0,05) 0,53 (0,05) 0,53 (0,06) 0,50 (0,05) -0,49 *** (0,16) -0,74 *** (0,15) -0,46 (0,17) 0,21 *** (0,05) 0,23 *** (0,05) 0,26 *** (0,06) -0,20 * (0,10) 0,05 (0,12) -0,16 * (0,08) Konstant -0,84 *** (0,06) -0,37 *** (0,08) -0,35 * (0,20) Korrigeret R 2 0,45 0,46 0,48 Antal observationer Standardfejl I parentes * p< 0.10, ** p< 0.05, *** p<

17 Tabel 13: Interventionseffekter af Ekstra dansk på de forskellige dimensioner af læsetesten (1) (2) (3) Profilområde Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse Ekstra dansk 0,15 ** (0,06) 0,17 *** (0,06) 0,07 (0,06) 0,55 *** (0,05) 0,54 *** (0,04) 0,51 *** (0,04) -0,55 ** (0,21) -0,83 *** (0,19) -0,41 ** (0,18) 0,18 *** (0,05) 0,19 *** (0,04) 0,21 *** (0,05) -0,35 ** (0,15) 0,003 (0,14) -0,12 (0,11) Konstant -0,62 *** (0,19) -0,11 (0,18) -0,14 * (0,07) Korrigeret R 2 0,44 0,46 0,46 Antal observationer Standard fejl i parentes * p< 0.10, ** p< 0.05, *** p< 0.01 Effekter på forskellige elevgrupper Tabel 17: Effekter af Almen Sprogforståelse på for forskellige elevgrupper Dreng Pige Forældre med høj uddannelse Forældre med lav uddannelse Vestlig oprindelse Ikke-vestlig oprindelse Almen Sprogforståelse -0,08 (0,07) 0,15 ** (0,07) 0,06 (0,06) -0,02 (0,08) 0,07 (0,1) -0,04 (0,08) Note: Der er inkluderet førmålinger i alle analyser af effekter for subgrupper Tabel 2: Effekter af Ekstra dansk på for forskellige elevgrupper Dreng Pige Forældre med høj uddannelse Forældre med lav uddannelse Vestlig oprindelse Ikke-vestlig oprindelse 15

18 Ekstra dansk 0,14 * (0,08) 0,15 * (0,08) 0,15 ** (0,06) 0,14 (0,11) 0,19 *** (0,07) 0,04 (0,10) Note: Der er inkluderet førmålinger i alle analyser af effekter for subgrupper Effekter på underdimensioner af adfærdsmæssige vanskeligheder Tabel 14: Interventionseffekter af Opkvalificering på underdimensioner af adfærdsmæssige vanskeligheder Dimension Hyperaktivitet Relationsproblemer Adfærdsmæssige vanskeligheder Emotionelle symptomer Opkvalificering 0,14 (0,13) 0,05 (0,16) -0,11 (0,10) -0,12 (0,13) -0,41 (0,10) -0,45 *** (0,09) -0,37 *** (0,06) -0,17 ** (0,07) 0,51 (0,36) 0,56 ** (0,23) 0,40 * (0,24) 0,51 * (0,28) -0,13 (0,10) -0,16 * (0,08) -0,18 *** (0,06) -0,28 *** (0,09) 0,28 (0,39) 0,19 (0,21) -0,37 (0,29) -0,07 (0,28) Konstant 2,13 *** (0,40) 2,06 *** (0,38) 1,91 *** (0,37) 2,71 *** (0,12) Korrigeret R 2 0,06 0,10 0,09 0,03 Antal observationer

19 Tabel 15: Interventionseffekter af Almen Sprogforståelse på underdimensioner af adfærdsmæssige vanskeligheder Dimension Hyperaktivitet Relationsproblemer Adfærdsmæssige vanskeligheder Emotionelle symptomer Almen Sprogforståelse -0,01 (0,11) -0,13 (0,12) -0,20 ** (0,08) -0,06 (0,09) -0,24 ** (0,10) -0,28 *** (0,07) -0,22 *** (0,06) -0,07 (0,09) 0,06 (0,42) 0,47 (0,32) 0,50 (0,30) 0,59 (0,38) -0,27 ** (0,10) -0,28 *** (0,08) -0,26 *** (0,07) -0,39 *** (0,09) 0,80 ** (0,35) -0,02 (0,23) 0,18 (0,22) 0,27 (0,25) Konstant 1,87 *** (0,21) 2,26 *** (0,60) 1,82 *** (0,28) 2,41 *** (0,16) Korrigeret R 2 0,05 0,09 0,07 0,04 Antal observationer Tabel 16: Interventionsffekter af Ekstra dansk på underdimensioner af adfærdsmæssige vanskeligheder Dimension Hyperaktivitet Relationsproblemer Adfærdsmæssige vanskeligheder Emotionelle symptomer Ekstra dansk 0,26 ** (0,11) 0,04 (0,11) 0,004 (0,09) 0,18* (0,10) -0,30 *** (0,10) -0,29 *** (0,07) -0,19 *** (0,07) -0,10 (0,07) 0,34 (0,44) 0,79 *** (0,24) 0,61 ** (0,30) 0,98 ** (0,39) -0,27 (0,10) -0,08 (0,06) -0,26 *** (0,07) -0,21 ** (0,09) 17

20 0,80 (0,44) 0,46 (0,35) 0,30 (0,30) 0,19 (0,31) Konstant 1,39 *** (0,21) 1,58 *** (0,19) 0,93 * (0,44) 1,92 *** (0,72) Korrigeret R 2 0,08 0,08 0,08 0,04 Antal observationer Tabel 19: Effekter af interventioner i 2013 på adfærdsmæssige vanskeligheder for forskellige elevgrupper Dreng Pige Opkvalificering 0,38 (0,50) -0,29 (0,55) Almen Sprogforståelse -0,07 (0,48) -0,62 (0,52) Ekstra dansk 1,12 ** (0,47) -0,04 (0,53) Note: Der er inkluderet førmålinger i alle analyser af effekter for subgrupper Effekter på arbejdsindsats og motivation Tabel 20: Interventionseffekter af Opkvalificering på arbejdsindsats (1) (2) Profilområde Jeg laver altid mine lektier Jeg hører efter i timerne Opkvalificering -0,07 ** (0,04) -0,04 (0,03) 0,06 *** (0,02) 0,04 ** (0,02) 18

21 -0,06 (0,08) -0,10 (0,06) 0,02 (0,02) -0,020 (0,02) 0,02 (0,02) 0,03 (0,07) Konstant 0,56 *** (0,15) 0,57 *** (0,03) Korrigeret R 2 0,03 0,03 Antal observationer Tabel 21: Interventionseffekter af Almen Sprogforståelse på arbejdsindsats (1) (2) Profilområde Jeg laver altid mine lektier Jeg hører efter i timerne Almen Sprogforståelse -0,07 * (0,04) -0,02 (0,03) 0,02 (0,02) 0,01 (0,02) 0,10 (0,08) -0,02 (0,08) 0,06 *** (0,01) 0,02 (0,02) -0,03 (0,07) 0,00 (0,05) Konstant 0,82 *** (0,06) 0,58 *** 0,03 Korrigeret R 2 0,07 0,03 Antal observationer

22 Tabel 22: Interventionseffekter af Ekstra dansk på arbejdsindsats (1) (2) Profilområde Jeg laver altid mine lektier Jeg hører efter i timerne Ekstra dansk -0,10 *** (0,03) -0,07 * (0,04) 0,03 ** (0,02) 0,001 (0,02) 0,05 (0,10) -0,05 (0,08) 0,05 *** (0,02) 0,02 (0,02) -0,13 * (0,07) -0,11 * (0,06) Konstant 0,78 *** (0,03) 0,60 *** (0,03) Korrigeret R 2 0,04 0,04 Antal observationer Tabel 23: Interventionseffekter af Opkvalificering på motivation (1) (2) (3) (4) Profilområde lære matematik lære dansk læse skrive Opkvalificering -0,04 (0,04) -0,09 ** (0,04) -0,04 (0,03) -0,04 (0,03) -0,05 ** (0,02) 0,07 *** (0,02) 0,13 *** (0,02) 0,06 *** (0,02) 0,17 *** (0,06) -0,01 (0,06) -0,12 (0,08) -0,03 (0,07) 0,06 *** (0,02) -0,09 *** (0,02) -0,07 *** (0,02) -0,10 *** (0,02) 20

23 0,01 (0,09) 0,11 (0,10) 0,17 (0,10) 0,10 (0,10) Konstant 0,51 *** (0,12) 0,62 *** (0,03) 0,60 *** (0,04) 0,59 *** (0,09) Korrigeret R 2 0,09 0,06 0,08 0,04 Antal observationer Tabel 24: Interventionseffekter af Almen Sprogforståelse på motivation (1) (2) (3) (4) Profilområde lære matematik lære dansk læse skrive Almen Sprogforståelse -0,05 (0,04) -0,06 (0,04) -0,03 (0,04) -0,01 (0,04) -0,04 * (0,02) 0,02 (0,02) 0,09 *** (0,02) 0,02 (0,02) 0,13 (0,08) 0,03 (0,08) 0,07 (0,08) 0,02 (0,07) 0,06 *** (0,02) -0,07 *** (0,02) -0,03 * (0,02) -0,04 * (0,02) -0,03 (0,08) -0,07 (0,09) -0,08 (0,07) 0,00 (0,07) Konstant 0,85 *** (0,14) 0,64 *** (0,05) 0,65 *** (0,02) 0,74 *** (0,02) Korrigeret R 2 0,05 0,07 0,06 0,04 Antal observationer

24 Tabel 25: Interventionseffekter af Ekstra dansk på motivation (1) (2) (3) (4) Profilområde lære matematik lære dansk læse skrive Ekstra dansk -0,14 *** (0,04) -0,06 (0,05) -0,08 * (0,04) -0,08 ** (0,03) -0,08 *** (0,02) 0,04 ** (0,02) 0,13 *** (0,02) 0,00 (0,02) 0,23 *** (0,07) 0,04 (0,07) -0,07 (0,08) 0,04 (0,07) 0,06 *** (0,02) -0,07 *** (0,02) -0,08 *** (0,02) -0,06 *** (0,02) -0,10 (0,08) -0,07 (0,061) 0,12 (0,072) 0,004 (0,087) Konstant 0,77 *** (0,11) 0,72 *** (0,120) 0,73 *** (0,100) 0,75 *** (0,057) Korrigeret R 2 0,09 0,06 0,08 0,04 Antal observationer

25 5.2 Forsøgsrunden 2014 Effekter på og SDQ Tabel 26: Interventionseffekter af Ekstra dansk på og SDQ (1) (2) (3) (4) Læsescore Læsescore SDQ SDQ Ekstra dansk (0.058) (0.05) (0.47) (0.47) 0.57 *** 0.53 *** *** *** (0.035) (0.04) (0.24) (0.25) førmåling *** *** (0.11) (0.11) (0.88) (1.04) 0.27 *** 0.24 *** *** *** (0.028) (0.03) (0.22) (0.23) førmåling ** ** 3.23 ** 2.86 * (0.24) (0.24) (1.30) (1.47) Kovariater Ja Ja Konstant *** (0.048) (125.10) (0.41) (964.49) Korrigeret R Antal observationer * p<0.10. ** p< *** p< 0.01 Tabel 27: Interventionseffekter af Ekstra dansk + test på og SDQ (1) (2) (3) (4) Læsescore Læsescore SDQ SDQ Ekstra dansk + test (0.06) (0.06) (0.51) (0.49) 0.61 *** 0.57 *** *** *** (0.03) (0.03) (0.24) (0.25) førmåling *** ***

26 (0.09) (0.10) (0.74) (0.77) 0.24 *** 0.22 *** *** ** (0.04) (0.04) (0.24) (0.24) førmåling * * (0.19) (0.19) (1.14) (1.31) Kovariater Ja Ja Konstant *** (0.05) (122.1) (0.41) ( ) Korrigeret R Antal observationer * p<0.10. ** p< *** p< 0.01 Tabel 28: Interventionseffekter af Almen Sprogforståelse med test på og SDQ (1) (2) (3) (4) Læsescore Læsescore SDQ SDQ Almen Sprogforståelse test (0.04) (0.04) (0.34) (0.33) 6. klasse test *** *** (0.05) (0.05) 0.74 *** 0.70 *** *** *** (0.03) (0.03) (0.16) (0.17) *** *** 1.56 * 1.76 ** (0.16) (0.14) (0.83) (0.88) 0.15 *** 0.14 *** *** *** (0.02) (0.02) (0.17) (0.18) *** ** 1.24 * 0.94 Matematikscore (0.09) (0.08) (0.65) (0.60) Kovariater Ja Ja Konstant 0.20 *** ***

27 (0.03) (0.26) (0.21) (638.96) Korrigeret R Antal observationer * p<0.10. ** p< *** p< 0.01 Effekter på forskellige elevgrupper Tabel 29: Effekter af Almen Sprogforståelse med test på for forskellige elevgrupper Dreng Pige Forældre med høj uddannelse Forældre med lav uddannelse Vestlig oprindelse Ikke-vestlig oprindelse Almen Sprogforståelse + test 0,08 (0,06) 0,03 (0,05) -0,01 (0,04) 0,24 *** (0,08) 0,05 (0,04) 0,02 (0,08) Note: Der er inkluderet førmålinger i alle analyser af effekter for subgrupper Tabel 30: Effekter af Almen Sprogforståelse med test på profilområdet sprogforståelse (læsetest) for forskellige elevgrupper Dreng Pige Forældre med høj uddannelse Forældre med lav uddannelse Vestlig oprindelse Ikke-vestlig oprindelse Almen Sprogforståelse + test 0,13 * (0,07) -0,02 (0,07) -0,06 (0,05) 0,36 *** (0,12) 0,02 (0,06) 0,06 (0,10) Note: Der er inkluderet førmålinger i alle analyser af effekter for subgrupper Effekter på underdimensioner af adfærdsmæssige vanskeligheder Tabel 31: Interventionseffekter af Ekstra dansk på underdimensioner af adfærdsmæssige vanskeligheder Dimension Hyperaktivitet Relationsproblemer Adfærdsmæssige vanskeligheder Emotionelle symptomer Ekstra dansk 0.28 * (0.16) (0.17) (0.12) (0.15) *** *** *** (0.09) (0.08) (0.07) (0.08) 25

28 (0.29) (0.22) (0.21) (0.44) ** * *** (0.08) (0.08) (0.06) (0.09) 0.77 *** ** 0.86 (0.29) (0.47) (0.44) (0.51) Konstant 2.93 *** 2.37 *** 1.78 *** 2.73 *** (0.12) (0.15) (0.10) (0.12) Korrigeret R Antal observationer Tabel 32: Interventionseffekter af Ekstra dansk + test på underdimensioner af adfærdsmæssige vanskeligheder Dimension Hyperaktivitet Relationsproblemer Adfærdsmæssige vanskeligheder Emotionelle symptomer Ekstra dansk + test 0.34 ** (0.17) (0.19) (0.14) (0.15) *** *** *** (0.10) (0.08) (0.08) (0.09) ** (0.32) (0.23) (0.27) (0.32) *** * ** (0.10) (0.08) (0.06) (0.09) 0.77 * (0.39) (0.32) (0.40) (0.45) 26

29 Konstant 2.93 *** 2.37 *** 1.79 *** 2.78 *** (0.12) (0.14) (0.10) (0.12) Korrigeret R Antal observationer Tabel 33: Interventionseffekter af Almen Sprogforståelse + test på underdimensioner af adfærdsmæssige vanskeligheder Dimensioner Hyperaktivitet Relationsproblemer Adfærdsmæssige vanskeligheder Emotionelle symptomer Almen Sprogforståelse + test (0.14) (0.11) (0.10) (0.12) *** *** *** (0.07) (0.06) (0.04) (0.05) ** ** (0.44) (0.21) (0.22) (0.27) *** *** *** *** (0.06) (0.06) (0.05) (0.06) ** 0.45 *** 0.19 (0.28) (0.19) (0.17) (0.22) Konstant 2.90 *** 2.84 *** 1.44 *** 2.29 *** (0.09) (0.05) (0.06) (0.07) Korrigeret R Antal observationer 27

30 Effekter af interventioner på SDQ for forskellige elevgrupper Tabel 34: Effekter af interventioner på SDQ for forskellige elevgrupper Dreng Pige Forældre med høj uddannelse Forældre med lav uddannelse Vestlig oprindelse Ikke-vestlig oprindelse Ekstra dansk * (0.51) (0.61) (0.51) (0.82) (0.54) 0.60 Ekstra dansk + test * (0.55) (0.66) (0.53) (0.99) (0.59) (0.72) Almen Sprogforståelse ** test (0.44) (0.43) (0.37) (0.71) (0.42) (0.59) Note: Der er inkluderet førmålinger i alle analyser af effekter for subgrupper Effekter på motivation og arbejdsindsats Tabel 35: Interventionseffekter af Ekstra dansk på arbejdsindsats (1) (2) Profilområde Jeg laver altid mine lektier Jeg hører efter i timerne Ekstra dansk (0.06) ** (0.05) 0.09 *** (0.03) 0.10 *** (0.02) 0.11 *** (0.03) 0.03 (0.02) (0.10) (0.07) 0.07 (0.13) (0.13) Konstant 3.29 *** (0.05) 3.40 *** (0.04) 28

31 Korrigeret R 2 0,06 0,03 Antal observationer Tabel 36: Interventionseffekter af Ekstra dansk + test på arbejdsindsats (1) (2) Profilområde Jeg laver altid mine lektier Jeg hører efter i timerne Ekstra dansk + test 0.05 (0.06) * (0.04) 0.07 *** (0.03) 0.09 *** (0.02) 0.07 *** (0.02) 0.02 (0.02) 0.05 (0.09) 0.03 (0.08) (0.14) (0.13) Konstant 3.28 *** (0.05) 3.40 *** (0.04) Korriegeret R 2 0,03 0,02 Antal observationer Tabel 37: Interventionseffekter af Almen Sprogforståelse + test på arbejdsindsats Profilområde Almen Sprogforståelse + test (1) (2) Jeg laver altid mine Jeg hører efter i lektier timerne 0.08 ** (0.04) (0.04) 0.11 *** (0.02) 0.06 *** (0.02) ** (0.11) ** (0.10) 0.06 *** (0.02) 0.02 (0.02) 29

32 -0.17 ** (0.08) (0.07) Konstant 3.34 *** (0.02) 3.33 *** (0.02) Korrigeret R Antal observationer Tabel 38: Interventionseffekter af Ekstra dansk på motivation (1) (2) (3) Profilområde lære dansk læse skrive Ekstra dansk * (0.07) (0.06) (0.06) 0.06 ** (0.03) 0.20 *** (0.03) 0.07 * (0.03) ** (0.03) (0.03) * (0.03) 0.21 ** (0.09) (0.09) 0.05 (0.10) (0.15) (0.13) 0.12 (0.13) Konstant 3.26 *** (0.05) 3.29 *** (0.04) 3.22 *** (0.05) Korrigeret R 2 0,02 0,04 0,00 Antal observationer Tabel 39: Interventionseffekter af Ekstra dansk + test på motivation (1) (2) (3) Profilområde lære dansk læse skrive Ekstra dansk + test (0.07) (0.06) (0.07) 30

33 0.06 ** (0.03) 0.15 *** (0.03) 0.04 (0.03) *** (0.03) (0.03) -0,06** (0.03) (0.12) (0.13) (0.14) 0.03 (0.24) (0.21) 0.06 (0.12) Konstant 3.28 *** (0.06) 3.29 *** (0.04) 3.23 *** (0.05) Korrigeret R 2 0,01 0,03 0,002 Antal observationer Tabel 40: Interventionseffekter af Almen Sprogforståelse + test på motivation Profilområde Almen Sprogforståelse + test (1) (2) (3) lære dansk læse skrive 0.01 (0.05) 0.07 (0.05) (0.05) 0.07 *** (0.02) 0.21 *** (0.03) 0.03 (0.02) (0.11) * (0.12) * (0.14) *** (0.02) *** (0.02) *** (0.02) 0.04 (0.09) 0.03 (0.10) 0.05 (0.10) Konstant 3.18 *** (0.03) 3.13 *** (0.03) 3.09 *** (0.03) Korrigeret R Antal observationer Referencer Duflo, E., Glennerster, R. & M. Kremer Chapter 61: Using randomization in development economics research: A toolkit. I: Schultz, T. P. (ed.): Handbook of Development Economics, Vol. 4, Elsevier. 31

34 Aarhus Universitet School of Business and Social Sciences Fuglesangs Allé Aarhus V simon@ps.au.dk

Modersmålsbaseret undervisning-

Modersmålsbaseret undervisning- Modersmålsbaseret undervisning- Gruppebaseret indsats på 4. klassetrin Bilag a: Analysemodel og effekter Data Serietitel og nummer Bilag til faglig rapport 2017 Titel Modersmålsbaseret undervisning Undertitel

Læs mere

Modersmålsbaseret undervisning- Modersmålsundervisning på 1. klassetrin

Modersmålsbaseret undervisning- Modersmålsundervisning på 1. klassetrin Modersmålsbaseret undervisning- Modersmålsundervisning på 1. klassetrin Data Serietitel og nummer Bilag til faglig rapport 017 Titel Modersmålsbaseret Undervisning Undertitel Modersmålsundervisning på

Læs mere

Modersmålsbaseret undervisning. Rapport om klassebaserede indsatser

Modersmålsbaseret undervisning. Rapport om klassebaserede indsatser Modersmålsbaseret undervisning Rapport om klassebaserede indsatser Data Serietitel og nummer Faglig rapport 2017 Titel Modersmålsbaseret undervisning Undertitel Klassebaserede indsatser Forfattere Simon

Læs mere

Indledende analyser af forsøg med modersmålsbaseret undervisning

Indledende analyser af forsøg med modersmålsbaseret undervisning US AARH Indledende analyser af forsøg med modersmålsbaseret undervisning Rapport udarbejdet for Undervisningsministeriet Marts 2014 Simon Calmar Andersen Maria Humlum Anne Brink Nandrup Institut for Statskundskab

Læs mere

Modersmålsbaseret undervisning- Gruppebaseret indsats på 4. klassetrin

Modersmålsbaseret undervisning- Gruppebaseret indsats på 4. klassetrin Modersmålsbaseret undervisning- Gruppebaseret indsats på 4. klassetrin Data Serietitel og nummer Faglig rapport 2017 Titel Modersmålsbaseret undervisning Undertitel Gruppebaseret indsats på 4. klassetrin

Læs mere

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Læs mere

Sprogstart Bibliotekernes sprogindsats for børnehavebørn Notat med effektresultater

Sprogstart Bibliotekernes sprogindsats for børnehavebørn Notat med effektresultater Sprogstart Bibliotekernes sprogindsats for børnehavebørn Notat med effektresultater Dorthe Bleses & Benedicte Donslund Vind Juni 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion... 3 2. Metode og design... 4 2.1

Læs mere

Resultatnotat fra indsatser gennemført som led i forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning

Resultatnotat fra indsatser gennemført som led i forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning Resultatnotat fra indsatser gennemført som led i forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning I dette notat præsenteres baggrunden for forsøgsprogrammet efterfulgt af en kort beskrivelse af enkelte

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

ERFARINGER FRA FORSØGSPROGRAMMET OM MODERSMÅLSBASERET UNDERVISNING UVM INFOMØDE

ERFARINGER FRA FORSØGSPROGRAMMET OM MODERSMÅLSBASERET UNDERVISNING UVM INFOMØDE ERFARINGER FRA FORSØGSPROGRAMMET OM MODERSMÅLSBASERET UNDERVISNING UVM INFOMØDE PROGRAM Baggrund for forsøgsprogrammet! Hvad ved vi om betydning af ekstra undervisningstid? Forsøg på 4. klassetrin! Indsatserne!

Læs mere

Modersmålsbaseret undervisning- Modersmålsundervisning på 1. klassetrin

Modersmålsbaseret undervisning- Modersmålsundervisning på 1. klassetrin Modersmålsbaseret undervisning- Modersmålsundervisning på 1. klassetrin Data Serietitel og nummer Faglig rapport 2017 Titel Modersmålsbaseret Undervisning Undertitel Modersmålsundervisning på 1. klassetrin

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

FREMTIDENS DAGTILBUD UNDERSØGELSE AF INDSATSENS IMPLEMENTERING OG EFFEKTER TABELRAPPORT

FREMTIDENS DAGTILBUD UNDERSØGELSE AF INDSATSENS IMPLEMENTERING OG EFFEKTER TABELRAPPORT [Valgfri 1 - If no optional text is needed then remember to delete the fields.] FREMTIDENS DAGTILBUD UNDERSØGELSE AF INDSATSENS IMPLEMENTERING OG EFFEKTER TABELRAPPORT UNDERSØGELSE AF INDSATSENS IMPLEMENTERING

Læs mere

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog

Læs mere

Anbefalinger fra ekspertgruppen for forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning

Anbefalinger fra ekspertgruppen for forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning Anbefalinger fra ekspertgruppen for forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning Anbefalingsnotatet er udarbejdet af forskningsleder, SFI, Jørgen Søndergaard, professor em. Anna- Lena Tvingstedt, tosprogskonsulent

Læs mere

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet

Læs mere

TrygFonden s Centre for Child Research READ-prosjektet

TrygFonden s Centre for Child Research READ-prosjektet TrygFonden s Centre for Child Research Gardemoen 2. oktober 2018 READ-prosjektet NOLES, 2. oktober 2019 Simon Calmar Andersen Professor, centerleder En serie samarbejdsprojekter Kuffertprojektet READ 1.0

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...

Læs mere

Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer. Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger

Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer. Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger Bilagstabel 1 Baggrundsoplysninger Baggrundsoplysning 9. klasse FSA karaktergennemsnit Køn

Læs mere

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse d. 22.05.2017 Brian Krogh Graversen (DØRS) Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse I kapitlet Udenlandsk arbejdskraft i Dansk Økonomi, forår 2017 analyseres det, hvordan indvandringen

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Bilag S.1: Beskrivelse af beregningen af koefficienten på indvandrerbaggrund

Bilag S.1: Beskrivelse af beregningen af koefficienten på indvandrerbaggrund Bilag S.1: Beskrivelse af beregningen af koefficienten på indvandrerbaggrund Det er kun i model (1) i artiklen, at den gennemsnitlige betydning af at have indvandrerbaggrund (α 1 ) direkte kan estimeres.

Læs mere

Hver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud

Hver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud Børnefamiliers dagtilbud og arbejdsliv 17. maj 18 Hver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud Halvdelen af alle lønmodtagere med børn mellem -13 år ville benytte sig af udvidede åbningstider i deres

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Modersmålsbaseret undervisning-

Modersmålsbaseret undervisning- Modersmålsbaseret undervisning- Gruppebaseret indsats på 4. klassetrin Bilag b: Implementeringsanalyser Data Serietitel og nummer Bilag til faglig rapport 2017 Titel Modersmålsbaseret undervisning Undertitel

Læs mere

Læseundersøgelse blandt unge i målgruppe for forberedende grunduddannelse (FGU)

Læseundersøgelse blandt unge i målgruppe for forberedende grunduddannelse (FGU) Læseundersøgelse blandt unge i målgruppe for forberedende grunduddannelse (FGU) Anna Steenberg Gellert og Carsten Elbro, Center for Læseforskning, Københavns Universitet Baggrund På den nyligt oprettede

Læs mere

Bilag 3: Parameterestimater og forklaringsgrader

Bilag 3: Parameterestimater og forklaringsgrader Bilag 3: Parameterestimater og forklaringsgrader I tabel 1 findes parameterestimaterne for de enkelte socioøkonomiske baggrundsvariable i modellen for gennemsnittet af de bundne prøvefag. De viste estimater

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieanalyse Sådan gør vi

Dansk Erhvervs gymnasieanalyse Sådan gør vi METODENOTAT Dansk Erhvervs gymnasieanalyse Sådan gør vi FORMÅL Formålet med analysen er at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge

Læs mere

SKOLEKONFERENCE. TrygFondens Børneforskningscenter Aarhus BSS, Aarhus Universitet 27. september 2018

SKOLEKONFERENCE. TrygFondens Børneforskningscenter Aarhus BSS, Aarhus Universitet 27. september 2018 SKOLEKONFERENCE Aarhus BSS, Aarhus Universitet 27. september 2018 Fokus på den nyeste forskning om: Hvordan du styrker elevernes sprog- og læsekompetencer Hvad der gavner udsatte elevers trivsel og faglighed

Læs mere

FORSKNINGSDELEN. Co-læring med Nest-elementer i almenundervisningen

FORSKNINGSDELEN. Co-læring med Nest-elementer i almenundervisningen TrygFondens Børneforskningscenter AARHUS AUGUST 2017 FORSKNINGSDELEN Co-læring med Nest-elementer i almenundervisningen Forskerteam, TrygFondens Børneforskningscenter, Aarhus Universitet: Simon Calmar

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Baggrund Den enkelte institutions eksamensresultat og eksamenskarakterer har sammenhæng med mange forskellige forhold. Der er både forhold, som institutionen

Læs mere

BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN

BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato Marts 2014 BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN INDHOLD 1. Design- og metodebilag 1 1.1 Forskningsdesign 1 1.2 Analysemetoder

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Tillæg til LEKS-Longitudinal

Tillæg til LEKS-Longitudinal 1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi FORMÅL Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved at

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi INDHOLD Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

Nationale test i Danmark - fra et fagdidaktisk perspektiv

Nationale test i Danmark - fra et fagdidaktisk perspektiv Eksamen og prøver i norsk og nordisk skole Nationale test i Danmark - fra et fagdidaktisk perspektiv Mit arbejde med tests... Innovative testredskaber Hvad er Nationale Test? 10 obligatoriske test i 2.-8.

Læs mere

I skoleåret 2016/2017 gennemføres de nationale test i fire perioder:

I skoleåret 2016/2017 gennemføres de nationale test i fire perioder: Nationale test i skoleåret 2016/2017 Som et led i indsatsen for at opnå resultatmålene, er det i Horsens kommune besluttet, at de frivillige nationale test i læsning og matematik bliver obligatoriske at

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever i 8. klasse

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

National reference for de nationale test

National reference for de nationale test National reference for de nationale test Der er tre principielt forskellige repræsentative kvantitative opgørelse af læring i grundskolen i Danmark: De internationale undersøgelser (ILSA 1 ), Folkeskolens

Læs mere

BILLUND KOMMUNE ANALYSE AF DAGINSTITUTIONERS SOCIALE PROFIL

BILLUND KOMMUNE ANALYSE AF DAGINSTITUTIONERS SOCIALE PROFIL BILLUND KOMMUNE ANALYSE AF DAGINSTITUTIONERS SOCIALE PROFIL RAPPORT VERSION 1.0 JULI 2016 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Metode og fremgangsmåde... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score... 4 2.2 Aggregering

Læs mere

De nationale tests måleegenskaber

De nationale tests måleegenskaber De nationale tests måleegenskaber September 2016 De nationale tests måleegenskaber BAGGRUND De nationale test blev indført i 2010 for at forbedre evalueringskulturen i folkeskolen. Hensigten var bl.a.

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer Baggrund Den enkelte skoles faktiske karaktergennemsnit i 9. klasse har sammenhæng med mange forskellige forhold. Der er både forhold, som skolen

Læs mere

I skoleåret 2016/2017 gennemføres de nationale test i fire perioder:

I skoleåret 2016/2017 gennemføres de nationale test i fire perioder: Nationale test i skoleåret 2016/2017 Som et led i indsatsen for at opnå resultatmålene, er det i Horsens kommune besluttet, at de frivillige nationale test i læsning og matematik bliver obligatoriske at

Læs mere

Notat. Den adaptive algoritme i De Nationale Test. Opbygning af test og testforløb. januar 2015

Notat. Den adaptive algoritme i De Nationale Test. Opbygning af test og testforløb. januar 2015 Notat Vedrørende: Den adaptive algoritme i De Nationale Test Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Den adaptive algoritme i De Nationale

Læs mere

BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN

BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato Maj 2014 BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN BILAG 2 FORSKNINGSDESIGN INDHOLD 1. Design- og metodebilag 1 1.1 Forskningsdesign 1 1.2 Analysemetoder 2

Læs mere

STYRKET FAGLIGHED FOR UDSATTE BØRN I FOLKESKOLEN EN INVITATION TIL AT GENNEMFØRE ET

STYRKET FAGLIGHED FOR UDSATTE BØRN I FOLKESKOLEN EN INVITATION TIL AT GENNEMFØRE ET STYRKET FAGLIGHED FOR UDSATTE BØRN I FOLKESKOLEN EN INVITATION TIL AT GENNEMFØRE ET AFPRØVET LÆRINGSFORLØB MÅLRETTET UDSATTE BØRN PÅ 3. OG 5. ÅRGANG I EFTERÅRET 2018 2 FORSØGSORDNING MED TURBOFORLØB KORT

Læs mere

Overvægt blandt børn i 0. og 1. klasse - forekomst

Overvægt blandt børn i 0. og 1. klasse - forekomst blandt børn i 0. og 1. klasse - forekomst Af Mette Egsdal, meeg@kl.dk, og Signe Frees Nissen Formålet med dette analysenotat er at undersøge forekomsten af overvægt blandt børn, når de starter i skole.

Læs mere

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet Gentofte Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Rapportens indhold... 2 1.3 Læsning af figurer...3

Læs mere

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet Skolerapport Ærø Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Rapportens indhold... 2 1.3 Læsning

Læs mere

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet Sønderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Rapportens indhold... 2 1.3 Læsning af

Læs mere

Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet

Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet Skolerapport Vejen Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...3 1.1 Indikatorer for trivsel... 3 1.2 Rapportens indhold... 3 1.3 Læsning

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen 14. november 218 218:23 Rettet 3. december 218 Figur 1 var fejlbehæftet (y-akse var forkert). Figur er udskriftet. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen Af Anne Nissen Bonde, Charlotte

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til

Læs mere

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet afdeling, 4.-9. klassetrin Varde Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Rapportens indhold...

Læs mere

BILAG 2 DESIGN OG METODE- BILAG

BILAG 2 DESIGN OG METODE- BILAG Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato August 2014 BILAG 2 DESIGN OG METODE- BILAG BILAG 2 DESIGN OG METODEBILAG INDHOLD Design- og metodebilag Error! Bookmark not defined.1 1.1 Forskningsdesign

Læs mere

Vejledning om Standardiseret forsøg med mestring af skoledag og hverdagsliv, skoleåret 2018/2019

Vejledning om Standardiseret forsøg med mestring af skoledag og hverdagsliv, skoleåret 2018/2019 Vejledning om Standardiseret forsøg med mestring af skoledag og hverdagsliv, skoleåret 2018/2019 Tilmeldingsfrist: Fredag den 1. december 2017 Indholdsfortegnelse 1. Generel information om forsøget...

Læs mere

METODEBILAG ANALYSE AF KOMMUNER- NES OG ERHVERVSSKOLER- NES PRAKSIS OG INDSATS TIL AT ØGE SØGNING OG GENNEMFØRSEL AF EUD REGISTERANALYSE

METODEBILAG ANALYSE AF KOMMUNER- NES OG ERHVERVSSKOLER- NES PRAKSIS OG INDSATS TIL AT ØGE SØGNING OG GENNEMFØRSEL AF EUD REGISTERANALYSE Til Finansministeriet og Undervisningsministeriet Dokumenttype Appendiks 3: Metodebilag Dato August 2018 METODEBILAG ANALYSE AF KOMMUNER- NES OG ERHVERVSSKOLER- NES PRAKSIS OG INDSATS TIL AT ØGE SØGNING

Læs mere

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet Klasserapport Årre Skole, klassetrin 5 Varde Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Rapportens

Læs mere

Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet

Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet Skolerapport Varde Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...3 1.1 Indikatorer for trivsel... 3 1.2 Rapportens indhold... 3 1.3 Læsning

Læs mere

Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet

Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet Skolerapport Vejen Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...3 1.1 Indikatorer for trivsel... 3 1.2 Rapportens indhold... 3 1.3 Læsning

Læs mere

Estimation af lønpræmier

Estimation af lønpræmier d. 16.11.2005 LS Estimation af lønpræmier Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, efterår 2005, kapitel II Dette notat beskriver estimationen bag og beregningen af lønpræmier i Nationalregnskabets Adam erhverv.

Læs mere

Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet

Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet Skolerapport Mariagerfjord Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...3 1.1 Indikatorer for trivsel... 3 1.2 Rapportens indhold...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

HVEM ER GF1 ELEVERNE?

HVEM ER GF1 ELEVERNE? HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB 1... 2 1.2 FÆRRE ELEVER PÅ GF1... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER GF1... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 HOVEDSTADEN LEVERER

Læs mere

VEJEN KOMMUNE ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL

VEJEN KOMMUNE ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL VEJEN KOMMUNE ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL RAPPORT VERSION 1.0 MARTS 2014 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Metode og fremgangsmåde... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score... 4 2.2 Aggregering

Læs mere

De nationale test foråret National præstationsprofil

De nationale test foråret National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil Styrelsen for It og Læring Styrelsen for It og Læring, oktober 2016 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Benchmarking af kommunernes sagsbehandling antagelser, metode og resultater

Benchmarking af kommunernes sagsbehandling antagelser, metode og resultater Benchmarking af kommunernes sagsbehandling antagelser, metode og resultater Anna Amilon Materiel vurdering Ved vurderingen af en afgørelses materielle indhold vurderes afgørelsens korrekthed i forhold

Læs mere

Rapport 23. november 2018

Rapport 23. november 2018 Rapport 23. november 2018 Proj.nr. 2004280 Version 1 EVO/MT Principper for og forslag til repræsentative stikprøveplaner til analyse af konsekvensen af produktionsændringer for værdi- og kvalitetsvurdering

Læs mere

TESTHANDLEPLAN 2014-2015

TESTHANDLEPLAN 2014-2015 TESTHANDLEPLAN 2014-2015 2 Testhandleplan Test og prøver på På tages der løbende læsetest, stavetest, matematiktest mv. af alle skolens elever. Brugen af test er en del af s evalueringskultur, der har

Læs mere

2L Rapport. Undersøgelse af effekten af tolærerordninger

2L Rapport. Undersøgelse af effekten af tolærerordninger 2L Rapport Undersøgelse af effekten af tolærerordninger Data Serietitel og nummer Faglig rapport 2014 Titel 2L Rapport Undertitel Undersøgelse af effekten af tolærerordninger Forfatter(e) Simon Calmar

Læs mere

National præstationsprofil dansk, læsning

National præstationsprofil dansk, læsning National præstationsprofil dansk, læsning sammenklip af National præstationsprofil 2012/13 fra Undervisningsministeriets hjemmeside Den nationale præstationsprofil viser, hvordan alle elever i folkeskolen

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN

BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato August 2014 BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN BILAG 2 FORSKNINGSDESIGN INDHOLD 1. Design- og metodebilag 1 1.1 Forskningsdesign 1 1.2 Analysemetoder

Læs mere

Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015

Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015 Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015 Samarbejde om udvikling Ordblindetesten Undervisningsministeriet har udviklet Ordblindetesten i samarbejde med Center

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

HVEM ER GF1 ELEVERNE?

HVEM ER GF1 ELEVERNE? HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB... 2 1.2 FÆRRE ELEVER... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 FÆRREST GF1-ELEVER I NORDJYLLAND...

Læs mere

Vejledning om standardiseret forsøg med turboforløb for fagligt udfordrede elever i folkeskolen i skoleåret 2017/2018

Vejledning om standardiseret forsøg med turboforløb for fagligt udfordrede elever i folkeskolen i skoleåret 2017/2018 Vejledning om standardiseret forsøg med turboforløb for fagligt udfordrede elever i folkeskolen i skoleåret 2017/2018 Tilmeldingsfrist: Fredag den 1. september 2017 Indholdsfortegnelse 1. Generel information

Læs mere

Nationale trivselsmålinger i Struer Kommune Skoleåret 2015/16

Nationale trivselsmålinger i Struer Kommune Skoleåret 2015/16 Nationale trivselsmålinger i Kommune Skoleåret Juni 2017 Indledning Elevernes trivsel måles årligt på alle landets folkeskoler som en del af folkeskolereformens nationale mål om, at elevernes trivsel skal

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Mariagerfjord Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Sprog 9 2 TRIVSEL 10 2.1 Elevernes trivsel 10 2.2 Fravær 14 3 INKLUSION 15 4

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Korsvejens Skole, klassetrin Tårnby Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Korsvejens Skole, klassetrin Tårnby Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT Tårnby Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration til

Læs mere

Effektmåling 2. Hurtigt i gang. Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats

Effektmåling 2. Hurtigt i gang. Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats Effektmåling 2 Hurtigt i gang Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats Effektmålinger Formål med pjecerne Der er i dag et stigende fokus på effekterne af de offentlige indsatser,

Læs mere

MÅLING AF EFFEKTER METODE VERSUS DATA METTE DEDING

MÅLING AF EFFEKTER METODE VERSUS DATA METTE DEDING MÅLING AF EFFEKTER METODE VERSUS DATA METTE DEDING DISPOSITION Effektmålinger på det sociale område Forskellige metoder Forskellige data 2 HVORFOR EFFEKTMÅLING? Velfærdsstaten griber ind i flere og flere

Læs mere

Analyse 11. september 2013

Analyse 11. september 2013 11. september 2013 Karakterkrav på erhvervsskoler reducerer kun frafald marginalt Af Kristian Thor Jakobsen I den senere tid er indførelsen af adgangskrav på landets erhvervsskoler blevet diskuteret. DA

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever

Læs mere

TRIVSEL 2015/16 SKOLERAPPORT. Tjele Efterskole, klassetrin Viborg Kommune

TRIVSEL 2015/16 SKOLERAPPORT. Tjele Efterskole, klassetrin Viborg Kommune TRIVSEL 2015/16 SKOLERAPPORT Viborg Kommune Indhold 1 Om rapporten... 2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser... 2 1.3 Rapportens indhold... 3 1.4

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Mølleskolen, klassetrin Skanderborg Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Mølleskolen, klassetrin Skanderborg Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT Skanderborg Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere