Energimærke. Adresse: Birkedommervej 70 Postnr./by:

Transkript

1 SIDE 1 AF 16 Adresse: Birkedommervej 70 Postnr./by: 2400 København NV BBR-nr.: Energikonsulent: Anne Svendsen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Energimærke A Forbrug: Oplyst for perioden: Fjernvarme: ,29 MWh Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. B C D E F G D Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 1 Montering af bevægelsesmeldere i trappeopgange kwh el kr kr. 1,8 år 2 Kældervægge mod opvarmede rum i kælder- Efterisolering af massive ydervægge med 100 mm. 3 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. 4 Etablering af vandbesparende brusearmaturer (ca. 90 stk.) 24 kwh el 60,00 MWh 5 kwh el 22,75 MWh 1.080,00 m³ koldt brugsvand kr kr. 11,6 år kr kr. 17,1 år kr kr. 9,5 år

2 SIDE 2 AF 16 Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 13 Montering af bevægelsesmeldere i trappeopgange kwh el kr kr. 1,8 år 14 Kældervægge mod opvarmede rum i kælder - Efterisolering af massive ydervægge med 100 mm. 15 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. 16 Etablering af vandbesparende brusearmaturer 59,82 MWh 23,01 MWh 960,00 m³ koldt brugsvand kr kr. 11,6 år kr kr. 17,1 år kr kr. 9,5 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering.

3 SIDE 3 AF 16 Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning kr./år Samlet besparelse på vand kr./år Besparelser i alt kr./år Investeringsbehov kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 5 Montering af 60 kvm solceller i taget kwh el kr. 6 Kældervæg i opvarmede rum i kælder mod jord - Indvendig isolering af kælderydervæg mod jord med 100 mm 2 kwh el 10,35 MWh kr. 7 Udskiftning af vinduer med 1 lag glas til nye med energiruder 2 kwh el 15,55 MWh kr.

4 SIDE 4 AF 16 Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 8 Udskiftning til dobbeltskylstoiletter (ca. 27 stk.) 296,00 m³ koldt brugsvand 9 Udvendig efterisolering af massiv teglstensmur, 200 mm 128 kwh el 246,57 MWh kr kr. 10 Udskiftning af opgangsdøre med 1 lag glas til nye med energiruder 11 Varmecentralen: Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning 1 kwh el 5,03 MWh 0,11 MWh kr. 71 kr. 12 Etablering af vandbesparende armaturer (ca. 90 stk.) 164,00 m³ koldt brugsvand kr. 17 Udskiftning af vinduer med 1 lag glas til nye med energiruder 15,50 MWh kr. 18 Montering af 60 kvm solceller i taget kwh el kr. 19 Kældervæg i opvarmede rum i kælder mod jord - Indvendig isolering af kælderydervæg mod jord med 100 mm 10,29 MWh kr. 20 Udskiftning til dobbeltskylstoiletter 262,80 m³ koldt brugsvand 21 Udvendig efterisolering af massiv teglstensmur, 200 mm 226,12 MWh kr kr. 22 Udskiftning af opgangsdøre med 1 lag glas til nye med energiruder 27,10 MWh kr. 23 Etablering af vandbesparende armaturer 146,00 m³ koldt brugsvand kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Sags nr Kunde: FSB Klokkergården, Birkedommervej 70-86, Skoleholdervej 49-61, 2400 København NV

5 SIDE 5 AF 16 Energimærket omfatter 2 bygninger. Det samlede opvarmede areal er i følge BBR-meddelelsen for bygning 1 på 5650 m² og for bygning 2 på 5505 m². Det oplyses at ca. 60% af kælderen er opvarmet og indgår derved som en del af det beregnede opvarmede areal. Bygningen opvarmes med Bygningen anvendes til boliger Der er 5 etage. Der er ikke foretaget destruktive undersøgelser af klimaskærmen. Baggrunden for energimærkningen er en besigtigelse af ejendommen og udleverede bygningstegninger: tegn. 1-19, Klokkergården - etageplan, længe A, 1-19, Klokkergården - etageplan, længe B, Klokkergården tværsnit 1, Klokkergården tværsnit 2. Energimærket er udarbejdet efter retningslinjerne i håndbog for Energikonsulenter 2008 ver. 3 Ejendommen energimærkes efter retningslinjerne for "Energimærkning af flerfamiliehuse, handels-, service og offentlige bygninger ". Det beregnede forbrug er på MWh svarende til 115,8 kwh/m², det oplyste graddagekorrigerede forbrug er på MWh eller 122,5 kwh/m², dette er en afvigelse på 5,4%. Afvigelsen kan skyldes at forbrugsmønstret er anderledes end antaget i beregningen. Besparelsesforslag med en tilbagebetalingstid over ca. 50 år er individuelt vurderet og er kun medtaget, hvis det er fornuftigt i forhold til andre besparelsesforslag. Energimærkningen er udført af: Anne Svendsen og Susanne Roed Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Status: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 100 mm mineraluld. Forslag 3: Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal

6 SIDE 6 AF 16 tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet eller reetablering af loftsrum, skal også tillægges overslagsprisen. Status: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 100 mm mineraluld. Forslag 15: Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Ydervægge Status: Ydervægge gavlene består af skønnet 36 cm massiv teglvæg med indvendig forsatsvæg med 50 mm mineraluld og pladebeklædning. Ydervægge er skønnet til at bestå af massiv teglstensmur med en tykkelse på 360 mm. Kældervægge mod opvarmede rum i kælder- Ydervægge består af 12 cm massiv teglvæg (halvstens væg). Kælderydervægge mod jord i opvarmede rum er skønnet udført som 30 cm massiv beton, kældervægge er ikke isoleret. Forslag 2: Forslag 6: Kældervægge mod opvarmede rum i kælder: Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Kældervæg i opvarmede rum i kælder mod jord: Montering af indvendig ventileret isoleringsvæg på kælderydervæg mod jord med 100 mm mineraluld, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Arbejdet udføres sammen med isolering af vægge placeret over terræn. Det skal iøvrigt undersøges om isoleringsarbejdet kan medføre dannelse af skimmelsvampe bag isoleringen. Forslag 9: Det anbefales at montere en udvendig isoleringsvæg på de massive ydermure med 200 mm isolering, og afsluttet med godkendt beklædning. Den udvendige efterisolering afsluttes f.eks. med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres

7 SIDE 7 AF 16 med ud i ny væg. Facadernes udseende ændres muligvis markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Status: Ydervæggegavlene består af skønnet 36 cm massiv teglvæg med indvendig forsatsvæg med 50 mm mineraluld og pladebeklædning. Ydervægge er skønnet til at bestå af massiv teglstensmur med en tykkelse på 360 mm. Kældervægge mod opvarmede rum i kælder - Ydervægge består af 12 cm massiv teglvæg (halvstens væg). Kælderydervægge mod jord i opvarmede rum er skønnet udført som 30 cm massiv beton. Kældervægge er ikke isoleret. Forslag 14: Forslag 19: Kældervægge mod opvarmede rum i kælder: Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Kældervæg i opvarmede rum i kælder mod jord: Montering af indvendig ventileret isoleringsvæg på kælderydervæg mod jord med 100 mm mineraluld, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Arbejdet udføres sammen med isolering af vægge placeret over terræn. Det skal iøvrigt undersøges om isoleringsarbejdet kan medføre dannelse af skimmelsvampe bag isoleringen. Forslag 21: Det anbefales at montere en udvendig isoleringsvæg på de massive ydermure med 200 mm isolering, og afsluttet med godkendt beklædning. Den udvendige efterisolering afsluttes f.eks. med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Facadernes udseende ændres muligvis markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Vinduer, døre og ovenlys Status: Alle døre og vinduer er udført med trækarme og traditionelle termoruder. Ved fremtidig udskiftning anbefales det, at der vælges vinduer med energiruder som er tilsluttet en mærkningsordning og energimærket A. Faste vinduer i trappeopgang er monteret med 1 lag glas. Opgangsdør er monteret med en rude med 1 lag glas.

8 SIDE 8 AF 16 Forslag 7: Forslag 10: Udskiftning af vinduer i trappeopgang med 1 lag glas til nye vinduer monteret med 2 lags energirude med varm kant. Udskiftning af opgangsdøre med 1 lag glas til yderdør monteret med 2 lags energirude med varm kant. Status: Alle døre og vinduer er udført med trækarme og traditionelle termoruder. Ved fremtidig udskiftning anbefales det, at der vælges vinduer med energiruder som er tilsluttet en mærkningsordning og energimærket A. Opgangsdør er monteret med en rude med 1 lag glas. Faste vinduer i trappeopgang er monteret med 1 lag glas. Forslag 17: Forslag 22: Udskiftning af vinduer i trappeopgang med 1 lag glas til nye vinduer monteret med 2 lags energirude med varm kant. Udskiftning af opgangsdøre med 1 lag glas til yderdør monteret med 2 lags energirude med varm kant. Gulve og terrændæk Status: Etageadskillelse mod kælder under stuerne i stueliglighederne er skønnet til består af beton med strøgulve. Det er oplyses, at der er blevet indblæst granulat igennem facaden. Terrændæk er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er skønnet uisoleret i forhold til opførelsesåret. Status: Etageadskillelse mod kælder under stuerne i stueliglighederne er skønnet til består af beton med strøgulve. Det er oplyses at der er blevet indblæst granulat. Terrændæk er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er skønnet uisoleret i forhold til opførelsesåret.

9 SIDE 9 AF 16 Ventilation Ventilation Status: Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og aftræksventiler i bad, samt mekanisk udsugning fra emhætte i køkken. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Status: Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og aftræksventiler i bad, samt mekanisk udsugning fra emhætte i køkken. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Varme Varmeanlæg Status: Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført med 2 stk. isoleret varmeveksler og indirekte centralvarmevand i fordelingsnettet. Status: Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Varmt vand Status: Varmt brugsvand produceres i 4000 l varmtvandsbeholder, isoleret med 100 mm mineraluld. Varmecentral: Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 1 1/2" stålrør. Rørene er isoleret med 50 mm isolering. Varmecentralen: Brugsvandsrør og cirkulationsledning er udført som 1 1/4" stålrør. Rørene er isoleret med 30 mm isolering. Fordelingen af varmen sker via en Grundfos TPE series 1000 pumpe med en effekt på 550W. Pumpen er en ny automatisk modulerende cirkulationspumpe. Forslag 11: Varmecentralen: Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred.

10 SIDE 10 AF 16 Fordelingssystem Status: Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som et-strengs anlæg. Varmecentral: Varmefordelingsrør er udført som 2" stålrør. Rørene er isoleret med 50 mm isolering. Fordelingen af varmen sker via en Grundfos Ups med en effekt på 45W. Fordelingen af varmen sker via en Grundfos UPE /F med en effekt på 110W. Status: Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som et-strengs anlæg. Automatik Status: Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Status: Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Vedvarende energi Solceller Forslag 5: Montering af solceller på taget. Det anbefales at der monteres solceller af typen monokrystallinsk silicium eller polykrystallinsk silicium med et areal på 60 kvm. Forslag 18: Montering af solceller på taget. Det anbefales at der monteres solceller af typen monokrystallinsk silicium eller polykrystallinsk silicium med et areal på 60 kvm.

11 SIDE 11 AF 16 El Belysning Status: Belysningen i trappeopgangen består af armaturer med 7W sparepærer. Lyset er dagslysstyret, dvs det slukker når der er tilstrækkeligt dagslys. Til gengæld er lyset tændt hele tiden når det er mørkt, da der ikke er monteret bevægelsesmeldere. Forslag 1: Det anbefales, at montere bevægelsesmeldere på belysningen i trappeopgangene. Status: Belysningen i trappeopgangen består af armaturer med 7W sparepærer. Lyset er dagslysstyret, dvs det slukker når der er tilstrækkeligt dagslys. Til gengæld er lyset tændt hele tiden når det er mørkt, da der ikke er monteret bevægelsesmeldere. Forslag 13: Det anbefales, at montere bevægelsesmeldere på belysningen i trappeopgangene. Vand Toiletter Status: De registrerede toiletter var en blanding mellem enkelt skylstoiletter og dobbeltskylstoiletter. Dog skal det nævnes at alle lejligheder er igang med at få renoverede badeværelser, hvilket medfører alle toiletter inden for en kommende fremtid er skiftet til to-skylds toiletter. Det skønnes at ca. 70% er udskiftet. Forslag 8: Det anbefales, at alle toiletter ved naturlig udskiftning erstattes af en type med 3/6 l. skyl. Skønnes til at være ca. 27 stk.. Ved udskiftning skal det sikres, at kloak og afløb kan renskylles med reduceret skyllemængde. Status: De registrerede toiletter var en blanding mellem enkelt skylstoiletter og dobbeltskylstoiletter. Dog skal det nævnes at alle lejligheder er igang med at få renoverede badeværelser, hvilket medfører alle toiletter inden for en kommende fremtid er skiftet til to-skylds toiletter. Det skønnes at ca. 70% er udskiftet. Forslag 20: Det anbefales, at alle toiletter ved naturlig udskiftning erstattes af en type med 3/6 l. skyl. Skønnes til at være ca. 24 stk.. Ved udskiftning skal det sikres, at kloak og afløb kan renskylles med reduceret skyllemængde.

12 SIDE 12 AF 16 Armaturer Status: Vandarmaturene er generelt ikke med besparelsesarmaturer og der er flere tappesteder til fællesvaske, hvor armaturerne ikke er vandbesparende. Brusearmaturene er generelt ikke med besparelsesarmaturer. Forslag 4: Forslag 12: Det anbefales, at brusearmaturer udskiftes (ca. 90 stk.) til nye med termostatfunktion og bruserhoved med sparefunktion. Det kan anbefales at armaturerne (ca. 90 stk.) udskiftes til vandbesparende armaturerne. Status: Vandarmaturene er generelt ikke med besparelsesarmaturer og der er flere tappesteder til fællesvaske, hvor armaturerne ikke er vandbesparende. Brusearmaturene er generelt ikke med besparelsesarmaturer. Forslag 16: Forslag 23: Det anbefales, at brusearmaturer udskiftes (ca. 80 stk.) til nye med termostatfunktion og bruserhoved med sparefunktion. Det kan anbefales at armaturerne (ca. 80 stk.) udskiftes til vandbesparende armaturerne.

13 SIDE 13 AF 16 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1939 År for væsentlig renovering: Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal ifølge BBR: m² Erhvervsareal ifølge BBR: 107 m² Opvarmet areal: m² Anvendelse ifølge BBR: Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: ca. 60% af kælderen er en del af det opvarmede areal ca. 60% af kælderen er en del af det opvarmede areal Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Koldt brugsvand: 35,00 kr. pr. m³ Fjernvarme: El: Fast afgift: 647,00 kr. pr. MWh 2,00 kr. pr. kwh 0,00 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter.

14 SIDE 14 AF 16 Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter Birkedommervej 70, 72, 76, 78, 80, 82, 84, 86, Lejlighedstype m² 60, kr. Birkedommervej 70, Erhverv 107 m² kr. Birkedommervej 70, Lejlighedstype 67 m² kr. Birkedommervej 74, 78, 82, Lejlighedstype 72 m² kr. Birkedommervej 74, Lejlighedstype 55 m² kr. Skoleholdervej 49, 51, 55, 59, 61, Lejlighedstype 61 m² kr. Skoleholdervej 47, Lejlighedstype 82 m² kr. Skoldeholdervej 47, 49, 53, 57, 59, 61, Lejlighedstype 84 m² kr. Skoleholdervej 53, 57, Lejlighedstype 78 m² kr. Skoleholdervej 51, 55, Lejlighedstype 57 m² kr.

15 SIDE 15 AF 16 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en gyldig energimærkning. Gyldigheden af mærkningen er 10 år hvis summen af energibesparelser med tilbagebetalingstid under 10 år er mindre end 5% af energiforbruget. Hvis summen af disse energibesparelser er mere end 5% er gyldigheden 7 år. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Bygninger, som er større end 1000 m2, skal altid have et gyldigt energimærkning. Det vil sige at mærkningen skal gentages inden gyldigheden af den tidligere mærkning udløber. Energimærkningen gennemføres af beskikkede energikonsulenter eller certificerede energimærkningsfirmaer. Energistyrelsen overvåger ordningen og udtager energimærkninger til kontrol. Den daglige administration af ordningen varetages af Sekretariatet for Energieffektive bygninger (SEEB), på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Du kan som ejer eller køber af ejendommen klage over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkningen. Klagen skal i første omgang rettes til det certificerede energimærkningsfirma, der har udarbejdet mærkningen, senest 1 år efter energimærkningsrapportens dato. Hvis bygningen efter indberetningen af energimærkningsrapporten har fået ny ejer, skal klagen være modtaget i det certificerede firma senest 1 år efter den overtagelsesdag, som er aftalt mellem sælger og køber, dog senest 6 år efter energimærkningsrapportens datering. Klagen skal indgives på et skema, som er udarbejdet af Energistyrelsen. Dette skema finder du på Det certificerede energimærkningsfirma behandler klagen og meddeler skriftligt sin afgørelse af klagen til dig som klager. Det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af en klage kan herefter påklages til Energistyrelsen. Dette skal ske inden 4 uger efter modtagelsen af det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af sagen. Klagen kan i alle tilfælde indbringes af bygningens ejer, herunder i givet fald en ejerforening, en andelsforening, anpartsforening eller et boligselskab, ejere af ejerlejligheder, andelshavere, anpartshavere og aktionærer i et boligselskab, samt købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Reglerne fremgår af 41 og 42 i bekendtgørelse nr. 61 af 27. januar 2011.

16 SIDE 16 AF 16 Energistyrelsens adresse er: Energistyrelsen Amaliegade København K ens@ens.dk Yderligere oplysninger kan fås på Læs mere Energikonsulent Firma: Grontmij A/S Adresse: Granskoven Glostrup Telefon: ave@gmcb.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.