AC s kommentarer til Analyse af universiteternes og sektorforskningsinstitutionernes

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AC s kommentarer til Analyse af universiteternes og sektorforskningsinstitutionernes"

Transkript

1 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade København K Den 17. august 2009 BBA/KS Sagsnr Fremsendes pr. til Sagsnr AC s kommentarer til Analyse af universiteternes og sektorforskningsinstitutionernes finansiering og organisering. Videnskabsministeriet har den 19. juni 2009 bedt en række institutioner og organisationer, herunder AC, om at kommentere McKinsey s rapport Analyse af universiteternes og sektorforskningsinstitutionernes finansiering og organisering. AC påskønner muligheden for at kunne kommentere rapporten og har på baggrund af en dialog med vores medlemsorganisationer en række bemærkninger. McKinsey s rapport omfatter følgende tre analyser: 1. Taxametersatser, uddannelsesudbud og omkostninger 2. Universiteternes og sektorforskningsinstitutionernes overordnede finansiering og ressourceanvendelse 3. Effekter af finansieringsformer for forskning AC finder, at McKinsey s analyse af de tre taxametersatser giver en række betydelige indikationer på kvalitets- og kapacitetsproblemer som følge af utilstrækkelig uddannelsesfinansiering på særligt de universitetsuddannelser med laveste taxameter. Det er således AC vurdering, at de ansvarlige politiske partier bag bestillingen af taxameteranalysen nu har et godt grundlag for at få justeret særligt det laveste taxameter i opadgående retning. Rapporten skuffer desværre i de to analyser, der omhandler universiteternes finansiering og effekter for forskningen: På centrale punkter går McKinsey ikke ind i en grundigere analyse af de forhold, som aftaleparterne har efterlyst mere solid viden om, fx omfang og konsekvenser af bindinger på basismidlerne. Samtidig går analysen tæt ind i områder, som politikerne ikke har efterspurgt viden om, fx analysen af universiteternes administrationsomkostninger. Det er set fra AC en forfejlet disponering af ressourcerne til analysen. Det er AC s vurdering, at kvaliteten og validiteten i rapportens analyse af universiteternes finansiering samt analysen af effekter af finansieringsformer for forskning, er meget svingende. Anvendeligheden af rapportens materiale og konklusioner herom, er derfor også ret varierende, og AC vil derfor opfordre til påpasselighed i det omfang disse dele af rapporten anvendes som fagligt grundlag i de kommende finanslovsforhandlinger. 1. Taxametersatser, uddannelsesudbud og omkostninger Det overrasker næppe personer med kendskab til universitetsforhold, at universitetsuddannelserne ifølge McKinsey s analyse, på tværs af hovedområder, generelt er underfinansierede og at det især er de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser, der lider under den utilstrækkelige finansiering.

2 AC finder, at der med analysen nu er skabt et grundlag til at få rettet op på den mangelfulde uddannelsesfinansiering af særligt det laveste taxameter. Ifølge McKinsey s analyse overstiger de fulde omkostninger gennemsnitligt uddannelsernes respektive taxametersats (s. 93). De samlede omkostninger for samfundsvidenskabelige- og humanistiske uddannelser ligger på kr. pr. STÅ (studenterårsværk) mod en finansiering på kr. pr. STÅ. Altså en underfinansiering på godt 28 pct. Når kvalitetspresset er særligt voldsomt på de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser skyldes det, at universiteterne er nødtvunget til at supplere den utilstrækkelige uddannelsesfinansiering med forskningsmidler samtidig med at samfundsvidenskab og humaniora i forhold til de andre hovedområder har en mere begrænset adgang til forskningsmidler. Dette betyder, at de to uddannelsesområder har ringere mulighed for at kompensere for den systematiske underfinansiering af uddannelserne. McKinsey s analyse viser således, at de samfundsvidenskabelige og humanistiske hovedområder bruger 58 pct. af deres ressourcer på uddannelsesopgaven, mens de tekniskvidenskabelige, naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige hovedområder bruger mellem 31 pct. og 36 pct. af deres ressourcer på uddannelsesopgaven. McKinsey s analyse peger på kapacitetsbegrænsninger på samfundsvidenskab og humaniora, idet de fokusenheder hvor de studerende modtager færrest undervisningstimer også generelt er dem, hvor VIP (videnskabelige medarbejdere) anvender den største andel af deres tid på undervisningsaktiviteter (s. 102). Ifølge analysen anvendes mellem pct. af VIP-årsværk på undervisningsformålet på taxameter 1 (samfundsvidenskab, humaniora), mens det tilsvarende tal er mellem pct. for taxameter 3 (teknisk videnskab, naturvidenskab, sundhedsvidenskab). McKinsey bemærker, at det ligger uden for undersøgelsens rammer at vurdere, hvorvidt kapacitetsloftet er ramt, altså om pct. svarer til den øvre grænse for hvor meget VIP ernes tid bør anvendes på uddannelsesformålet (s. 102). AC finder det stærkt problematisk for kvaliteten af de forskningsbaserede uddannelser, hvis VIP erne i for høj grad belastes af undervisningsopgaven på bekostning af tiden brugt på forskning. Forskelle i måder at tilrettelægge uddannelserne på mellem hovedområderne kan i nogen grad forklares ud fra eksempelvis behovet for laboratorieundervisning på naturvidenskab og brugen af forelæsninger på samfundsvidenskab. Men McKinsey s analyse bør give anledning til en saglig vurdering af rimeligheden i de uddannelsesmæssige forskelle, som for eksempel: At DVIP står for 35 pct. af forelæsningerne på taxameter 1 mod 4 pct. på taxameter 3 og DVIP i højere grad tildeles en selvstændig rolle i varetagelsen af undervisningen (s. 103). At brugen af DVIP er særlig udtalt på bacheloruddannelserne på taxameter 1, hvor 50 pct. af underviserne er DVIP (s. 102). At bachelorstuderende på taxameter 3 i gennemsnit modtager 78 pct. flere undervisningstimer end studerende på taxameter 1 (s. 96). At forskellen i antal undervisningstimer de kandidatstuderende modtager på henholdsvis taxameter 1 og 3 er på 164 pct. (s. 97). AC finder, at den udstrakte brug af DVIP på taxameter 1 ikke alene kan forklares ud fra pædagogiske eller didaktiske overvejelser som for eksempel behovet for 2/6

3 praksisnærhed i undervisningen, men i høj grad også ud fra økonomiske hensyn. McKinsey nævner således, at DVIP kan bruges som kompensation for VIP undervisningsforpligtelse ved kapacitetsbegrænsninger, idet uddannelserne på den måde, kan øge undervisningsomfanget uden at øge den tid VIP erne bruger på undervisning. Gentagende gange understreges det af McKinsey, at det danske taxametersystem ikke er omkostningsbaseret og at universiteterne frit kan prioritere inden for deres formål. Dette er ikke overraskende - i overensstemmelse med anbefalingen fra en tværministeriel arbejdsgruppe under ledelse af finansministeriet, der i april 2009 afgav en rapport om selvejende institutioner med fokus på styring, regulering og effektivitet. Her hedder det blandt andet om taxametersystemet (s. 27): det er vanskeligt at fastsætte takster, der afspejler de faktiske omkostninger, når der er tale om et stort antal uddannelser og kurser med meget forskellig omkostningsprofil. Dette problem er forsøgt løst ved at følge et overordnet princip om, at taksterne er politisk fastsatte, og at det er omkostningerne, der skal tilpasses takstniveauerne, og ikke omvendt. AC finder, at ovenstående styringslogik er udtryk for en særdeles kritisabel politisk ansvarsforflygtigelse, såfremt de politisk fastsatte takster ikke bliver løftet. For kendsgerningerne er - uagtet hvad analyser og vidneudsagn fra undervisere, studerende, eksterne censorer og uddannelsestilrettelæggerne måtte indikere af kvalitetsproblemer - at det alene er op til politiske overvejelser, hvorvidt det laveste taxameter giver et tilstrækkeligt økonomisk grundlag for at sikre en anstændig kvalitet i de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser. Der bør ikke herske tvivl om, at et passende takstniveau, ikke er fundet, så længe universiteterne i vidt omfang bliver nødt til at allokere forskningskroner til at finansiere uddannelsesopgaven, og så længe undervisningsopgaven har et sådant omfang, at VIP ernes forskningstid sættes under pres. Til brug for en saglig politisk vurdering af taxametersatsernes niveau, skal AC foreslå, at man tager udgangspunkt i ACE Denmarks vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende uddannelser (2009). Akkrediteringsvejledningens kriterium 4, omhandler for eksempel det forhold, at uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø, hvilket ifølge vejledningen betyder, at uddannelsen er tilrettelagt af aktive forskere samt at de studerende i udstrakt grad undervises af aktive forskere. AC finder ikke, at man med rimelighed kan gør gældende, at en uddannelse hvor pct. af undervisningen gives af DVIP, opfylder kriterium 4 i akkrediteringsvejledningen. Akkrediteringsvejledningen omhandler ligeså, hvorvidt en uddannelses fysiske forhold og øvrige infrastruktur er tilpasset uddannelsen og antallet af studerende, samt at uddannelsen kan gennemføres inden for den fastsatte tidsramme. Disse forhold har ikke været genstand for analyse i McKinsey s rapport. I stedet kan man få en indikation på studiebelastningen i en undersøgelse gennemført af Aarhus Universitet (2007) af studiemiljøet. Den omfattende undersøgelse viser, at de studerendes arbejdsmængde generelt ikke lever op til det europæiske ECTS-systems krav til en fuldtidsuddannelse, og igen ser man, at særligt studerende på samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser mangler studiebelastning i form af undervisning/forberedelse. 3/6

4 Det er AC s forventning, at de politiske partier som bestilte taxameteranalysen i forbindelse med sidste års finanslovsforlig, nu med McKinsey s analyse får taget hånd om at få rettet op på særligt det laveste taxameters utilstrækkelige niveau. 2. Universiteternes og sektorforskningsinstitutionernes overordnede finansiering og ressourceanvendelse Ingen analyse af bindinger på universiteternes basismidler Af analysebeskrivelsen i Appendiks 1A fremgår det tydeligt, at formålet med finansieringsanalysen er at skabe overblik over universiteternes og sektorforskningsinstitutionernes samlede indtægtsgrundlag samt de bindinger, der lægges på institutionernes muligheder for at disponere over disse indtægter. Den sidste og mest interessante del af opgaven har McKinsey desværre ikke løst, da rapporten ikke rummer nogen reel analyse af bindingerne på institutionernes muligheder for at disponere over indtægterne. I stedet opridses på et ret overfladisk niveau en række velkendte formelle rammer og fakta, eksempelvis at basisforskningsmidler kan disponeres frit inden for universitetets formål (fx s. 29), og at konkurrenceudsatte forskningsmidler medfører bindinger på universiteternes basismidler i form af medfinansiering eller udækket overhead (s. 31). Her skulle McKinsey s have ladet den egentlige analyse taget sit udgangspunkt og søgt svaret på: Hvor stor en del af universiteternes basismidler er bundet til projekter finansieret af de konkurrenceudsatte midler, og hvad betyder det for universiteternes planlægnings- og dispositionsmuligheder? AC anslår ud fra egne overslag og beregninger, at det drejer sig om ca. 1/3 af universiteternes basismidler til forskning, der på forhånd er bundet til at sikre gennemførelsen af eksternt finansierede forskningsprojekter. Det sætter unægtelig det formelle udgangspunkt om, at universiteterne som udgangspunkt kan disponere frit over basismidlerne i perspektiv. At en så væsentlig andel af basismidlerne er disponeret på forhånd lægger et pres på universiteterne, fordi det bliver vanskeligere at gennemføre selvstændige forskningsstrategier og at sikre den nødvendige forskning som grundlag for uddannelserne. Samtidig medfører presset på basismidlerne i nogle situationer et uhensigtsmæssigt pres på forskerne om, at de selv skal kunne opnå eksterne bevillinger for overhovedet at gennemføre deres forskningsprojekter og dermed opfylde det krav om forskning, der ligger i deres ansættelse. Misvisende analyse af universiteternes administrationsomkostninger McKinsey s analyse giver et misvisende billede af universiteternes administrationsomkostninger og den valgte analysemetode puster omkostningerne kunstigt op. For det første indebærer McKinsey s tredeling af aktiviteterne i formålsopgaver, administration i tilknytning til formål samt generel administration/drift, at alt, der ikke lige er undervisning af studerende i undervisningslokalet og forskning i laboratoriet, kategoriseres som administration. Centrale aktiviteter og ydelser som udvikling af nye uddannelser, studie- og erhvervsvejledning, kvalitetssikring, akkreditering og behandling af eksamensklager tæller som administration, frem for at tælle som en del af kerneydelsen uddannelse på et universitet. For det andet er det problematisk, når McKinsey, i mangel af bedre materiale fra fx universiteter i udlandet, sammenligner udvalgte administrative aktiviteter på de 4/6

5 danske universiteter med tilsvarende aktiviteter i en række private virksomheder. Ifølge McKinsey s hjemmeside består den anvendte database fortrinsvis af multinationale virksomheder inden for fremstillingsindustri og forretningsservice, dvs. med en noget anden profil og ganske anderledes rammebetingelser end danske universiteter. Alt i alt et dårligt udgangspunkt for en troværdig sammenligning. McKinsey burde have erkendt, at når de selv vurderer, at der ikke foreligger et validt datagrundlag til en sammenligning af administrationsomkostninger på universiteter (s. 58), så ville det bedste valg have været ganske enkelt at lade være. I stedet ender analysen i en række ikke-konklusioner (s ), hvorved McKinsey får antydet, at universiteterne bruger (for) mange midler på administration også selv om det ikke var muligt at konkludere det ud fra det foreliggende materiale. Endelig skal det påpeges, at det i en samlet vurdering af administrationsomkostningerne på universiteterne bør medregnes, at der er stor politisk og administrativ opmærksomhed på universiteterne og deres ydelser i disse år. Det har betydet mange nye politiske og administrative krav om strukturændringer, økonomistyring, dokumentation, afrapportering og evaluering, som ikke er direkte knyttet til kerneopgaverne. Det medfører - set i forhold til andre typer af virksomheder og institutioner - et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug både i universiteternes ledelse og administration og hos den enkelte forsker. 3. Effekter af finansieringsformer for forskning AC finder det meget fornuftigt, at McKinsey i analysen har taget udgangspunkt i, at den rette balance mellem basismidler og konkurrenceudsatte forskningsmidler ikke kan fastslås objektivt. Det er i sidste ende en politisk vurdering, hvilken balance mellem de to finansieringsformer, der - på det nyeste videngrundlag - forekommer at give de aktuelt ønskede forskningspolitiske resultater. Da rapporten netop skulle forøge dette videngrundlag, er det ærgerligt, at denne del af analysen mest består i en opsummering af kendt viden. Værre er det dog, at Mckinsey s manglende kendskab til universiteternes virkelighed leder til en række deciderede fejlslutninger. Forskere frikøbt fra andre forpligtelser forsker mest Eksempelvis ses det som en positiv effekt af konkurrenceudsatte forskningsmidler, at forskere finansieret af konkurrenceudsatte midler bruger en større del af deres tid på forskning (s. 7), men som McKinsey selv er inde på, så tages den øgede forskningstid blot fra disse forskeres undervisningsindsats. Behovet for at tiltrække konkurrenceudsatte mider tvinger universiteterne til at friholde de forskere, der har fået eksterne midler bevilget, fra andre opgaver som undervisning, vejledning og administration for at sikre, at de også fremover kan tiltrække eksterne bevillinger. For at universitetets øvrige opgaver kan blive løst, må andre forskere forske mindre, og de studerende får mindre undervisning med mest aktive forskere. Så konklusionen er ikke, at forskere på eksterne midler forsker flittigst, men blot at forskere frikøbt fra andre forpligtelser forsker mest. Dermed er effekten af en højere andel af konkurrenceudsatte midler ikke øget forskning, men blot øget omfordeling af opgaverne mellem forskerne og mindre forskningsbaseret undervisning. Unge forskere på konkurrencemidler har usikre vilkår En tilsvarende fejlslutning er det, når rapporten angiver det som et positivt træk ved konkurrencemidlerne, at universiteterne i dag i vid udstrækning ansætter unge forskere på konkurrenceudsatte midler (s. 6-7). Dette er netop en konsekvens af, 5/6

6 at der ikke er basismidler nok til at fastansætte unge forskere, og denne struktur fører til usikre, midlertidige ansættelser, dårligere ansættelsesvilkår og ringe muligheder for ordentlig tilrettelæggelse af karriereveje. Dette er i øvrigt stik mod intentionerne i den nyeste stillingsstruktur om flere fastansættelser af unge forskere og risikerer at føre til et generelt tab af unge forskertalenter, som søger andre jobs på grund af usikre jobmuligheder på universiteterne. Farligt at forudsætte forudsigelighed i konkurrencemidler Endelig argumenterer McKinsey på baggrund af undersøgelsens data for, at konkurrenceudsatte midler historisk set har været karakteriseret ved en betydelig grad af forudsigelighed på fakultetsniveau (s. 6). En sådan viden kunne universiteterne muligvis tillade sig at planlægge og budgettere ud fra, hvis der var mulighed for at omfordele midlerne mellem institutter på det enkelte fakultet. Med da konkurrenceudsatte midler tildeles forskeren og ikke institutionen, kan der ikke foregå en udjævnende omfordeling på fakultetsniveau. På den baggrund må det anses for uansvarligt, hvis universiteter, fakulteter og institutter i forventning om forudsigelighed - begyndte at disponere og budgettere ud fra en forventning om at modtage konkurrenceudsatte midler, som endnu ikke er bevilget og fordelt. Så trods en konkret stigning i den samlede mængde af konkurrenceudsatte midler i de senere år, så giver det ikke universiteterne mere sikkerhed og en bedre planlægningshorisont. Ny viden om forskernes ressourceforbrug til ansøgninger Det mest interessante i afsnittet om effekter er analysen af ressourceforbruget ved tiltrækning af eksterne forskningsmidler. Analysen viser, at de konkurrenceudsatte midler er forbundet med yderligere administration sammenlignet med andre finansieringskilder, og beregningerne viser, at hele 10,4 pct. af forskernes ressourcer bruges på at forberede og skrive ansøgninger om eksterne bevillinger. Dertil kommer så tidsforbruget i TAP-gruppen, hvor McKinsey s analyse viser, at der bruges væsentligt flere ressourcer på at administrere de konkurrenceudsatte midler i forhold til basismidlerne. Endelig anvender de bevilgende enheder mellem 2 og 5 pct. af bevillingen på administration. Det er samlet set et omkostningsniveau, som skal tages i betragtning, såfremt man overvejer at øge andelen af konkurrenceudsatte midler i den samlede finanslovsbevilling til forskning. Med venlig hilsen Karen Skytte Birgit Bangskjær Direkte nr.: Direkte nr.: /6

Hvad skal der til for at skabe et nødvendigt kvalitetsløft i universitetsuddannelserne?

Hvad skal der til for at skabe et nødvendigt kvalitetsløft i universitetsuddannelserne? Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 28. maj 2009 BBA Sagsnr: 200900194 Indsatskatalog for kvalitetsløft i uddannelserne Hvad skal der til for at skabe et nødvendigt kvalitetsløft i universitetsuddannelserne?

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne. August 2012

Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne. August 2012 Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne August 2012 BERETNING OM UNDERVISNINGEN PÅ UNIVERSITETERNE Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning... 6

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling

Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Att.: Charlotte Pedersen Den 13. maj 2005 Sagsnr. 200500436 Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk

Læs mere

Anklageskriftet præsenterer en række indicier for følgende påstand:

Anklageskriftet præsenterer en række indicier for følgende påstand: Anklageskrift Historisk har de danske universiteters uddannelser ændret status fra at være for de få til at være for de mange. Denne udvikling har været rigtig og naturlig i opbygningen af Danmark som

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K./.

Læs mere

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET Regeringen fremlagde tirsdag d. 26. august 2014, sit forslag til finanslov for 2015. Ligesom sidste år indeholder finansloven

Læs mere

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

OECD s evaluering af det danske universitetssystem

OECD s evaluering af det danske universitetssystem OECD s evaluering af det danske universitetssystem Notatet giver en gennemgang af OECD-ekspertpanelets anbefalinger inden for de forskellige temaer. National strategi samt universiteternes formålsparagraf

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Forskelle mellem Hovedfag

Forskelle mellem Hovedfag Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Notat Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Nedenstående udtrykker de synspunkter som SBi's bestyrelse har på

Læs mere

Socialtilsyn. Version 1.0 Udgivet den XXX

Socialtilsyn. Version 1.0 Udgivet den XXX Socialtilsyn de økonomiske ramme r Version 1.0 Udgivet den XXX Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Regulering af kommunernes bloktilskud... 3 Kun nye, forpligtende opgaver kompenseres... 4 Fordeling af

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Uddannelsesreformen 2013

Uddannelsesreformen 2013 Uddannelsesreformen 2013 Torsdag den 18. april blev SU-reformen færdigforhandlet. Resultatet blev en reform, der på mange punkter ligner regeringens oprindelige reformudspil. På enkelte områder er der

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler April 2014 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Udbud af uddannelse til professionsbachelor Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Erhvervsakademi Midtjylland Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-493/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Aftale om løn efter principperne om "ny løn" til videnskabelige medarbejdere på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, AAU

Aftale om løn efter principperne om ny løn til videnskabelige medarbejdere på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, AAU Aftale om løn efter principperne om "ny løn" til videnskabelige medarbejdere på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, AAU Nye lønsystemer i staten Pr. 1. januar 1998 indførtes Nye lønsystemer i staten

Læs mere

Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse

Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse mellem Institut for Psykologi, Københavns Universitet og Døgnkontakten for Børn og unge, Socialforvaltningen, Københavns Kommune og Projektkontoret,

Læs mere

National strategi for fremmedsprog Humaniora Citater og tal

National strategi for fremmedsprog Humaniora Citater og tal National strategi for fremmedsprog Forbundet Kommunikation og Sprogs faglige område, beskrevet på grundlag af uddannelser, omfatter dele af hovedområdet humaniora og dele af samfundsvidenskab. På samfundsvidenskab

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 79 Bilag 3 Offentligt J.nr. 2010-311-0055 Dato: 23. november 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt ikke tidligere oversendte

Læs mere

Bilag B. Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark

Bilag B. Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark Bilag B Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark Uddannelsesprogrammer og fri kombination af kurser i Sverige I 1993 afskaffedes det såkaldte linjesystem i Sverige. Universiteter og högskoler fik herefter

Læs mere

NYHEDSBREV OKTOBER 2009

NYHEDSBREV OKTOBER 2009 ERHVERVSØKONOMISK INSTITUT HANDELSHØJSKOLEN AARHUS UNIVERSITET DSBR NYHE NYHEDSBREV OKTOBER 2009 Emnerne i dette nyhedsbrev er: - Optagelsestal - Ny struktur for HD 2. dels specialer - Certifikat projekt

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Retningslinier. Kunstudvalget Struer Kommune. Godkendt af Struer Byråd den 25. januar 2011.

Retningslinier. Kunstudvalget Struer Kommune. Godkendt af Struer Byråd den 25. januar 2011. Retningslinier Kunstudvalget Struer Kommune Godkendt af Struer Byråd den 25. januar 2011. Retningslinier for Struer Kommunes Kunstudvalg Kunstudvalget har til formål at medvirke til kunstrenisk udsmykning

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om 09-0388 - BORA - 18.06.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Høringssvar til certificeringsbekendtgørelsen med bilag og til bekendtgørelse om diplomuddannelse i ledelse FTF har en

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Den 13. august 2003 SER/kj Sagsnr. 199900095-247 AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 205 Svar på Spørgsmål 3 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 205 Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 205 på Spørgsmål 3 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Internt stormøde: Strategi og budget

Internt stormøde: Strategi og budget Internt stormøde: Strategi og budget Karsten Kristiansen Mandag d. 15. august 2011 kl. 14:00 Lundbeckfond Auditorium De dystre prognoser for KU s forskningstilskud Lene Düwel: Væksten der blev væk, KUreren

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato]

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato] l Økonomisk Politik 1 Godkendt i Byrådet den [skriv dato] Forord Fredensborg Kommunes økonomi kan på mange måder sammenlignes med en almindelig husholdningsøkonomi. Vi skal have balance mellem indtægter

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Investeringsbudget. Indhold. Definition - investering. Definition - Investeringsbudget. 1 Procesbeskrivelse til investeringsbudget

Investeringsbudget. Indhold. Definition - investering. Definition - Investeringsbudget. 1 Procesbeskrivelse til investeringsbudget 1 Procesbeskrivelse til investeringsbudget Investeringsbudget Hensigten med dette dokument er, at gøre opmærksom på kravene til de investeringer, der skal indarbejdes i Investeringsbudgettet for Aalborg

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Notat: Internationale studerende i Danmark

Notat: Internationale studerende i Danmark Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale

Læs mere

Referat af møde i FØJO's bestyrelse

Referat af møde i FØJO's bestyrelse 23. juni 2004 Referat af møde i FØJO's bestyrelse Onsdag den 26. maj 2004 på Forskningscenter Flakkebjerg Til stede Thomas Harttung, Søren E. Frandsen, Hanne Bach, Hanne Østergård, Karen Søegaard, Stig

Læs mere

BACHELORUDDANNELSERNE I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDS- KOMMUNIKATION AARHUS UNIVERSITET

BACHELORUDDANNELSERNE I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDS- KOMMUNIKATION AARHUS UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2015 GENAKKREDITERING 2013-2 OPFØLGNING PÅ BETINGET POSITIV AKKREDITERING BACHELORUDDANNELSERNE I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDS- KOMMUNIKATION AARHUS UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Forslag om fremtidig personale og økonomistyring. Indhold. Forslag november 2012. Ledernes personale- og økonomistyring Projekt Ny Koncernløsning

Forslag om fremtidig personale og økonomistyring. Indhold. Forslag november 2012. Ledernes personale- og økonomistyring Projekt Ny Koncernløsning Forslag om fremtidig personale og økonomistyring Forslag november 2012 Indhold Indledning... 2 Vedrørende 1. udfordring fælles rapporter... 3 Vedrørende 2. udfordring overblik over refusioner... 4 Vedrørende

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Af Knud Ramian I bogens første udgave fandtes et kapitel om, hvordan man organiserer sig omkring et casestudie. Det indeholdt gode råd til dem, der skal

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Institut for Kunst og Kulturvidenskab 2. Kvartal 2012

Institut for Kunst og Kulturvidenskab 2. Kvartal 2012 I N S T I T U T F O R K U N S T O G K U L T U R V I D E N S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Rapportering til overliggende niveau S A G S N O T A T 25. JUNI 2012 Vedr.: Sagsbehandler: Marianne

Læs mere

Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kommunikation, København.

Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kommunikation, København. Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse

Læs mere

TOPLEDELSENS FORVENTNINGER TIL ØKONOMIFUNKTIONENS FORSKELLIGE ROLLER

TOPLEDELSENS FORVENTNINGER TIL ØKONOMIFUNKTIONENS FORSKELLIGE ROLLER TOPLEDELSENS FORVENTNINGER TIL ØKONOMIFUNKTIONENS FORSKELLIGE ROLLER DELOITTE STYRINGSAGENDA 2015 ANTONINO CASTRONE UNIVERSITETSDIREKTØR, AAU CV Antonino Castrone Arbejde 2014 Universitetsdirektør, Aalborg

Læs mere

Bestyrelsen. 37. bestyrelsesmøde. Forum. 27. januar 2009 kl.13.00. Møde afholdt: Sted: CSS, Øster Farimagsgade 5, lokale 5.1.46

Bestyrelsen. 37. bestyrelsesmøde. Forum. 27. januar 2009 kl.13.00. Møde afholdt: Sted: CSS, Øster Farimagsgade 5, lokale 5.1.46 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bestyrelsen M Ø D E R E F E R A T 10. FEBRUAR 2009 Forum Møde afholdt: 37. bestyrelsesmøde 27. januar 2009 kl.13.00 REKTORSEKRETARIATET NØRREGADE 10 Sted: CSS,

Læs mere

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015 7. maj 2015 Ledelse Hovedkonklusion I forbindelse med projektet Effektiv drift har vi gennemført ca. 60 interviews. Vi har talt med ejendomsfunktionærer, driftschefer og beboerdemokrater. Disse interviews

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for sektorforskere Spor 3

Forskerundersøgelsen. Resultater for sektorforskere Spor 3 Forskerundersøgelsen Resultater for sektorforskere Spor 3 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Forskningsfrihed 6. Medindflydelse 7.

Læs mere

Bilag 4. Rapport om den løbende årsrevision ved IT-Universitetet i København. Februar 2010

Bilag 4. Rapport om den løbende årsrevision ved IT-Universitetet i København. Februar 2010 Bilag 4 Rapport om den løbende årsrevision ved IT-Universitetet i København Februar 2010 RAPPORT OM REVISIONEN VED IT-UNIVERSITETET I KØBEN- HAVN 1 Løbende revision ved IT-Universitet i København i oktober

Læs mere

Administrative tjeklister. Bilag 7

Administrative tjeklister. Bilag 7 Administrative tjeklister Bilag 7 Som anført i partnerskabsaftalen påhviler det partnerskabsorganisationen at have den fornødne administrative kapacitet til at sikre en forsvarlig og betryggende forvaltning

Læs mere

Bilag om det forskningsfinansierende system 1

Bilag om det forskningsfinansierende system 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om det forskningsfinansierende

Læs mere

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende

Læs mere

Høringssvar over harmonisering af regler vedrørende fællesuddannelser og udbud af uddannelser i udlandet.

Høringssvar over harmonisering af regler vedrørende fællesuddannelser og udbud af uddannelser i udlandet. Ref.: MC mc@uc-dk.dk +45 33 38 22 01 Uddannelses- og Forskningsministeriet Styrelsen for Videregående Uddannelser Bredgade 43 1260 København K Att. Trine Bolette Svensson 06. august 2014 Høringssvar over

Læs mere

Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i revision

Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i revision Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i revision Akkrediteringsrådet

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering: ACE Denmark Professionshøjskolen University College Nordjylland Att.: Ole Faaborg og Henriette Eduardsen Sendt pr. e-mail: dof@noea.dk heed@noea.dk ucn@ucn.dk Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.

Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau. Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

Læs mere

UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011

UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011 UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011 Der er gennem de seneste år sket en ændring i tilskudsstrukturen på erhvervsskolernes uddannelser. Det har vanskeliggjort

Læs mere

Forskerundersøgelsen

Forskerundersøgelsen Forskerundersøgelsen Arbejdsvilkår blandt universitetsforskere og andre forskere Udarbejdet til: Forskerforum Udarbejdet af: Rådgivende Sociologer Dato: 23 maj 2012 Om undersøgelsen Formålet med undersøgelsen

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Anne Holmen Professor i parallelsproglighed Om CIP Oprettet i 2008 efter beslutning fra bestyrelsen for Københavns Universitet for at understøtte

Læs mere

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN

Læs mere

Afrapportering af det forskningsmæssige udbytte af Galathea 3-ekspeditionen

Afrapportering af det forskningsmæssige udbytte af Galathea 3-ekspeditionen Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13 FIV Alm.del supplerende svar på spørgsmål 31 Offentligt Afrapportering af det forskningsmæssige udbytte af Galathea 3-ekspeditionen

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007

Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007 Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007 - de studerendes bud på fremtidens uddannelser Vi er som studerende på vej mod en ny verden. En verden, hvor information, viden og uddannelse

Læs mere

Videnstærke erhvervsakademier

Videnstærke erhvervsakademier Videnstærke erhvervsakademier Oplæg ved direktør Inge Mærkedahl 17. januar 2013 1 Styrket udviklings- og evidensbasering på FL13 52,3 mio. årligt til erhvervsakademierne til styrket udviklings- og evidensbasering

Læs mere

BAGGRUNDEN FOR NØGLEINITIATIV #3 VIDENUDVEKSLING

BAGGRUNDEN FOR NØGLEINITIATIV #3 VIDENUDVEKSLING BAGGRUNDEN FOR NØGLEINITIATIV #3 VIDENUDVEKSLING Baggrunden for initiativ 3: En styrket og synlig videnudveksling På det samfundsvidenskabelige fakultetet skaber vi ny viden gennem vores forskning. Vores

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED

Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Vision Mission Interessenter AU skal tilhøre eliten af universiteter og bidrage til udvikling af national og global velfærd Gennem forskning

Læs mere

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi Midtjylland Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer 2008-536/JBH DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere

Bilag om OECDs evaluering af danske universiteter 1

Bilag om OECDs evaluering af danske universiteter 1 14. oktober 2005 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om OECDs evaluering af danske

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af ny

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser. Syddansk Universitet

Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser. Syddansk Universitet Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser Syddansk Universitet Udviklingsprocessen 2004: Ledelsen besluttede at gennemføre en ekstern audit af uddannelsesområdet på SDU med EVA som operatør 2005: Den

Læs mere