AC s kommentarer til Analyse af universiteternes og sektorforskningsinstitutionernes

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AC s kommentarer til Analyse af universiteternes og sektorforskningsinstitutionernes"

Transkript

1 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade København K Den 17. august 2009 BBA/KS Sagsnr Fremsendes pr. til Sagsnr AC s kommentarer til Analyse af universiteternes og sektorforskningsinstitutionernes finansiering og organisering. Videnskabsministeriet har den 19. juni 2009 bedt en række institutioner og organisationer, herunder AC, om at kommentere McKinsey s rapport Analyse af universiteternes og sektorforskningsinstitutionernes finansiering og organisering. AC påskønner muligheden for at kunne kommentere rapporten og har på baggrund af en dialog med vores medlemsorganisationer en række bemærkninger. McKinsey s rapport omfatter følgende tre analyser: 1. Taxametersatser, uddannelsesudbud og omkostninger 2. Universiteternes og sektorforskningsinstitutionernes overordnede finansiering og ressourceanvendelse 3. Effekter af finansieringsformer for forskning AC finder, at McKinsey s analyse af de tre taxametersatser giver en række betydelige indikationer på kvalitets- og kapacitetsproblemer som følge af utilstrækkelig uddannelsesfinansiering på særligt de universitetsuddannelser med laveste taxameter. Det er således AC vurdering, at de ansvarlige politiske partier bag bestillingen af taxameteranalysen nu har et godt grundlag for at få justeret særligt det laveste taxameter i opadgående retning. Rapporten skuffer desværre i de to analyser, der omhandler universiteternes finansiering og effekter for forskningen: På centrale punkter går McKinsey ikke ind i en grundigere analyse af de forhold, som aftaleparterne har efterlyst mere solid viden om, fx omfang og konsekvenser af bindinger på basismidlerne. Samtidig går analysen tæt ind i områder, som politikerne ikke har efterspurgt viden om, fx analysen af universiteternes administrationsomkostninger. Det er set fra AC en forfejlet disponering af ressourcerne til analysen. Det er AC s vurdering, at kvaliteten og validiteten i rapportens analyse af universiteternes finansiering samt analysen af effekter af finansieringsformer for forskning, er meget svingende. Anvendeligheden af rapportens materiale og konklusioner herom, er derfor også ret varierende, og AC vil derfor opfordre til påpasselighed i det omfang disse dele af rapporten anvendes som fagligt grundlag i de kommende finanslovsforhandlinger. 1. Taxametersatser, uddannelsesudbud og omkostninger Det overrasker næppe personer med kendskab til universitetsforhold, at universitetsuddannelserne ifølge McKinsey s analyse, på tværs af hovedområder, generelt er underfinansierede og at det især er de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser, der lider under den utilstrækkelige finansiering.

2 AC finder, at der med analysen nu er skabt et grundlag til at få rettet op på den mangelfulde uddannelsesfinansiering af særligt det laveste taxameter. Ifølge McKinsey s analyse overstiger de fulde omkostninger gennemsnitligt uddannelsernes respektive taxametersats (s. 93). De samlede omkostninger for samfundsvidenskabelige- og humanistiske uddannelser ligger på kr. pr. STÅ (studenterårsværk) mod en finansiering på kr. pr. STÅ. Altså en underfinansiering på godt 28 pct. Når kvalitetspresset er særligt voldsomt på de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser skyldes det, at universiteterne er nødtvunget til at supplere den utilstrækkelige uddannelsesfinansiering med forskningsmidler samtidig med at samfundsvidenskab og humaniora i forhold til de andre hovedområder har en mere begrænset adgang til forskningsmidler. Dette betyder, at de to uddannelsesområder har ringere mulighed for at kompensere for den systematiske underfinansiering af uddannelserne. McKinsey s analyse viser således, at de samfundsvidenskabelige og humanistiske hovedområder bruger 58 pct. af deres ressourcer på uddannelsesopgaven, mens de tekniskvidenskabelige, naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige hovedområder bruger mellem 31 pct. og 36 pct. af deres ressourcer på uddannelsesopgaven. McKinsey s analyse peger på kapacitetsbegrænsninger på samfundsvidenskab og humaniora, idet de fokusenheder hvor de studerende modtager færrest undervisningstimer også generelt er dem, hvor VIP (videnskabelige medarbejdere) anvender den største andel af deres tid på undervisningsaktiviteter (s. 102). Ifølge analysen anvendes mellem pct. af VIP-årsværk på undervisningsformålet på taxameter 1 (samfundsvidenskab, humaniora), mens det tilsvarende tal er mellem pct. for taxameter 3 (teknisk videnskab, naturvidenskab, sundhedsvidenskab). McKinsey bemærker, at det ligger uden for undersøgelsens rammer at vurdere, hvorvidt kapacitetsloftet er ramt, altså om pct. svarer til den øvre grænse for hvor meget VIP ernes tid bør anvendes på uddannelsesformålet (s. 102). AC finder det stærkt problematisk for kvaliteten af de forskningsbaserede uddannelser, hvis VIP erne i for høj grad belastes af undervisningsopgaven på bekostning af tiden brugt på forskning. Forskelle i måder at tilrettelægge uddannelserne på mellem hovedområderne kan i nogen grad forklares ud fra eksempelvis behovet for laboratorieundervisning på naturvidenskab og brugen af forelæsninger på samfundsvidenskab. Men McKinsey s analyse bør give anledning til en saglig vurdering af rimeligheden i de uddannelsesmæssige forskelle, som for eksempel: At DVIP står for 35 pct. af forelæsningerne på taxameter 1 mod 4 pct. på taxameter 3 og DVIP i højere grad tildeles en selvstændig rolle i varetagelsen af undervisningen (s. 103). At brugen af DVIP er særlig udtalt på bacheloruddannelserne på taxameter 1, hvor 50 pct. af underviserne er DVIP (s. 102). At bachelorstuderende på taxameter 3 i gennemsnit modtager 78 pct. flere undervisningstimer end studerende på taxameter 1 (s. 96). At forskellen i antal undervisningstimer de kandidatstuderende modtager på henholdsvis taxameter 1 og 3 er på 164 pct. (s. 97). AC finder, at den udstrakte brug af DVIP på taxameter 1 ikke alene kan forklares ud fra pædagogiske eller didaktiske overvejelser som for eksempel behovet for 2/6

3 praksisnærhed i undervisningen, men i høj grad også ud fra økonomiske hensyn. McKinsey nævner således, at DVIP kan bruges som kompensation for VIP undervisningsforpligtelse ved kapacitetsbegrænsninger, idet uddannelserne på den måde, kan øge undervisningsomfanget uden at øge den tid VIP erne bruger på undervisning. Gentagende gange understreges det af McKinsey, at det danske taxametersystem ikke er omkostningsbaseret og at universiteterne frit kan prioritere inden for deres formål. Dette er ikke overraskende - i overensstemmelse med anbefalingen fra en tværministeriel arbejdsgruppe under ledelse af finansministeriet, der i april 2009 afgav en rapport om selvejende institutioner med fokus på styring, regulering og effektivitet. Her hedder det blandt andet om taxametersystemet (s. 27): det er vanskeligt at fastsætte takster, der afspejler de faktiske omkostninger, når der er tale om et stort antal uddannelser og kurser med meget forskellig omkostningsprofil. Dette problem er forsøgt løst ved at følge et overordnet princip om, at taksterne er politisk fastsatte, og at det er omkostningerne, der skal tilpasses takstniveauerne, og ikke omvendt. AC finder, at ovenstående styringslogik er udtryk for en særdeles kritisabel politisk ansvarsforflygtigelse, såfremt de politisk fastsatte takster ikke bliver løftet. For kendsgerningerne er - uagtet hvad analyser og vidneudsagn fra undervisere, studerende, eksterne censorer og uddannelsestilrettelæggerne måtte indikere af kvalitetsproblemer - at det alene er op til politiske overvejelser, hvorvidt det laveste taxameter giver et tilstrækkeligt økonomisk grundlag for at sikre en anstændig kvalitet i de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser. Der bør ikke herske tvivl om, at et passende takstniveau, ikke er fundet, så længe universiteterne i vidt omfang bliver nødt til at allokere forskningskroner til at finansiere uddannelsesopgaven, og så længe undervisningsopgaven har et sådant omfang, at VIP ernes forskningstid sættes under pres. Til brug for en saglig politisk vurdering af taxametersatsernes niveau, skal AC foreslå, at man tager udgangspunkt i ACE Denmarks vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende uddannelser (2009). Akkrediteringsvejledningens kriterium 4, omhandler for eksempel det forhold, at uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø, hvilket ifølge vejledningen betyder, at uddannelsen er tilrettelagt af aktive forskere samt at de studerende i udstrakt grad undervises af aktive forskere. AC finder ikke, at man med rimelighed kan gør gældende, at en uddannelse hvor pct. af undervisningen gives af DVIP, opfylder kriterium 4 i akkrediteringsvejledningen. Akkrediteringsvejledningen omhandler ligeså, hvorvidt en uddannelses fysiske forhold og øvrige infrastruktur er tilpasset uddannelsen og antallet af studerende, samt at uddannelsen kan gennemføres inden for den fastsatte tidsramme. Disse forhold har ikke været genstand for analyse i McKinsey s rapport. I stedet kan man få en indikation på studiebelastningen i en undersøgelse gennemført af Aarhus Universitet (2007) af studiemiljøet. Den omfattende undersøgelse viser, at de studerendes arbejdsmængde generelt ikke lever op til det europæiske ECTS-systems krav til en fuldtidsuddannelse, og igen ser man, at særligt studerende på samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser mangler studiebelastning i form af undervisning/forberedelse. 3/6

4 Det er AC s forventning, at de politiske partier som bestilte taxameteranalysen i forbindelse med sidste års finanslovsforlig, nu med McKinsey s analyse får taget hånd om at få rettet op på særligt det laveste taxameters utilstrækkelige niveau. 2. Universiteternes og sektorforskningsinstitutionernes overordnede finansiering og ressourceanvendelse Ingen analyse af bindinger på universiteternes basismidler Af analysebeskrivelsen i Appendiks 1A fremgår det tydeligt, at formålet med finansieringsanalysen er at skabe overblik over universiteternes og sektorforskningsinstitutionernes samlede indtægtsgrundlag samt de bindinger, der lægges på institutionernes muligheder for at disponere over disse indtægter. Den sidste og mest interessante del af opgaven har McKinsey desværre ikke løst, da rapporten ikke rummer nogen reel analyse af bindingerne på institutionernes muligheder for at disponere over indtægterne. I stedet opridses på et ret overfladisk niveau en række velkendte formelle rammer og fakta, eksempelvis at basisforskningsmidler kan disponeres frit inden for universitetets formål (fx s. 29), og at konkurrenceudsatte forskningsmidler medfører bindinger på universiteternes basismidler i form af medfinansiering eller udækket overhead (s. 31). Her skulle McKinsey s have ladet den egentlige analyse taget sit udgangspunkt og søgt svaret på: Hvor stor en del af universiteternes basismidler er bundet til projekter finansieret af de konkurrenceudsatte midler, og hvad betyder det for universiteternes planlægnings- og dispositionsmuligheder? AC anslår ud fra egne overslag og beregninger, at det drejer sig om ca. 1/3 af universiteternes basismidler til forskning, der på forhånd er bundet til at sikre gennemførelsen af eksternt finansierede forskningsprojekter. Det sætter unægtelig det formelle udgangspunkt om, at universiteterne som udgangspunkt kan disponere frit over basismidlerne i perspektiv. At en så væsentlig andel af basismidlerne er disponeret på forhånd lægger et pres på universiteterne, fordi det bliver vanskeligere at gennemføre selvstændige forskningsstrategier og at sikre den nødvendige forskning som grundlag for uddannelserne. Samtidig medfører presset på basismidlerne i nogle situationer et uhensigtsmæssigt pres på forskerne om, at de selv skal kunne opnå eksterne bevillinger for overhovedet at gennemføre deres forskningsprojekter og dermed opfylde det krav om forskning, der ligger i deres ansættelse. Misvisende analyse af universiteternes administrationsomkostninger McKinsey s analyse giver et misvisende billede af universiteternes administrationsomkostninger og den valgte analysemetode puster omkostningerne kunstigt op. For det første indebærer McKinsey s tredeling af aktiviteterne i formålsopgaver, administration i tilknytning til formål samt generel administration/drift, at alt, der ikke lige er undervisning af studerende i undervisningslokalet og forskning i laboratoriet, kategoriseres som administration. Centrale aktiviteter og ydelser som udvikling af nye uddannelser, studie- og erhvervsvejledning, kvalitetssikring, akkreditering og behandling af eksamensklager tæller som administration, frem for at tælle som en del af kerneydelsen uddannelse på et universitet. For det andet er det problematisk, når McKinsey, i mangel af bedre materiale fra fx universiteter i udlandet, sammenligner udvalgte administrative aktiviteter på de 4/6

5 danske universiteter med tilsvarende aktiviteter i en række private virksomheder. Ifølge McKinsey s hjemmeside består den anvendte database fortrinsvis af multinationale virksomheder inden for fremstillingsindustri og forretningsservice, dvs. med en noget anden profil og ganske anderledes rammebetingelser end danske universiteter. Alt i alt et dårligt udgangspunkt for en troværdig sammenligning. McKinsey burde have erkendt, at når de selv vurderer, at der ikke foreligger et validt datagrundlag til en sammenligning af administrationsomkostninger på universiteter (s. 58), så ville det bedste valg have været ganske enkelt at lade være. I stedet ender analysen i en række ikke-konklusioner (s ), hvorved McKinsey får antydet, at universiteterne bruger (for) mange midler på administration også selv om det ikke var muligt at konkludere det ud fra det foreliggende materiale. Endelig skal det påpeges, at det i en samlet vurdering af administrationsomkostningerne på universiteterne bør medregnes, at der er stor politisk og administrativ opmærksomhed på universiteterne og deres ydelser i disse år. Det har betydet mange nye politiske og administrative krav om strukturændringer, økonomistyring, dokumentation, afrapportering og evaluering, som ikke er direkte knyttet til kerneopgaverne. Det medfører - set i forhold til andre typer af virksomheder og institutioner - et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug både i universiteternes ledelse og administration og hos den enkelte forsker. 3. Effekter af finansieringsformer for forskning AC finder det meget fornuftigt, at McKinsey i analysen har taget udgangspunkt i, at den rette balance mellem basismidler og konkurrenceudsatte forskningsmidler ikke kan fastslås objektivt. Det er i sidste ende en politisk vurdering, hvilken balance mellem de to finansieringsformer, der - på det nyeste videngrundlag - forekommer at give de aktuelt ønskede forskningspolitiske resultater. Da rapporten netop skulle forøge dette videngrundlag, er det ærgerligt, at denne del af analysen mest består i en opsummering af kendt viden. Værre er det dog, at Mckinsey s manglende kendskab til universiteternes virkelighed leder til en række deciderede fejlslutninger. Forskere frikøbt fra andre forpligtelser forsker mest Eksempelvis ses det som en positiv effekt af konkurrenceudsatte forskningsmidler, at forskere finansieret af konkurrenceudsatte midler bruger en større del af deres tid på forskning (s. 7), men som McKinsey selv er inde på, så tages den øgede forskningstid blot fra disse forskeres undervisningsindsats. Behovet for at tiltrække konkurrenceudsatte mider tvinger universiteterne til at friholde de forskere, der har fået eksterne midler bevilget, fra andre opgaver som undervisning, vejledning og administration for at sikre, at de også fremover kan tiltrække eksterne bevillinger. For at universitetets øvrige opgaver kan blive løst, må andre forskere forske mindre, og de studerende får mindre undervisning med mest aktive forskere. Så konklusionen er ikke, at forskere på eksterne midler forsker flittigst, men blot at forskere frikøbt fra andre forpligtelser forsker mest. Dermed er effekten af en højere andel af konkurrenceudsatte midler ikke øget forskning, men blot øget omfordeling af opgaverne mellem forskerne og mindre forskningsbaseret undervisning. Unge forskere på konkurrencemidler har usikre vilkår En tilsvarende fejlslutning er det, når rapporten angiver det som et positivt træk ved konkurrencemidlerne, at universiteterne i dag i vid udstrækning ansætter unge forskere på konkurrenceudsatte midler (s. 6-7). Dette er netop en konsekvens af, 5/6

6 at der ikke er basismidler nok til at fastansætte unge forskere, og denne struktur fører til usikre, midlertidige ansættelser, dårligere ansættelsesvilkår og ringe muligheder for ordentlig tilrettelæggelse af karriereveje. Dette er i øvrigt stik mod intentionerne i den nyeste stillingsstruktur om flere fastansættelser af unge forskere og risikerer at føre til et generelt tab af unge forskertalenter, som søger andre jobs på grund af usikre jobmuligheder på universiteterne. Farligt at forudsætte forudsigelighed i konkurrencemidler Endelig argumenterer McKinsey på baggrund af undersøgelsens data for, at konkurrenceudsatte midler historisk set har været karakteriseret ved en betydelig grad af forudsigelighed på fakultetsniveau (s. 6). En sådan viden kunne universiteterne muligvis tillade sig at planlægge og budgettere ud fra, hvis der var mulighed for at omfordele midlerne mellem institutter på det enkelte fakultet. Med da konkurrenceudsatte midler tildeles forskeren og ikke institutionen, kan der ikke foregå en udjævnende omfordeling på fakultetsniveau. På den baggrund må det anses for uansvarligt, hvis universiteter, fakulteter og institutter i forventning om forudsigelighed - begyndte at disponere og budgettere ud fra en forventning om at modtage konkurrenceudsatte midler, som endnu ikke er bevilget og fordelt. Så trods en konkret stigning i den samlede mængde af konkurrenceudsatte midler i de senere år, så giver det ikke universiteterne mere sikkerhed og en bedre planlægningshorisont. Ny viden om forskernes ressourceforbrug til ansøgninger Det mest interessante i afsnittet om effekter er analysen af ressourceforbruget ved tiltrækning af eksterne forskningsmidler. Analysen viser, at de konkurrenceudsatte midler er forbundet med yderligere administration sammenlignet med andre finansieringskilder, og beregningerne viser, at hele 10,4 pct. af forskernes ressourcer bruges på at forberede og skrive ansøgninger om eksterne bevillinger. Dertil kommer så tidsforbruget i TAP-gruppen, hvor McKinsey s analyse viser, at der bruges væsentligt flere ressourcer på at administrere de konkurrenceudsatte midler i forhold til basismidlerne. Endelig anvender de bevilgende enheder mellem 2 og 5 pct. af bevillingen på administration. Det er samlet set et omkostningsniveau, som skal tages i betragtning, såfremt man overvejer at øge andelen af konkurrenceudsatte midler i den samlede finanslovsbevilling til forskning. Med venlig hilsen Karen Skytte Birgit Bangskjær Direkte nr.: Direkte nr.: /6

Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora

Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora 9. oktober 2009 Til videnskabsministeren og medlemmerne af Udvalget for Videnskab og Teknologi Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora I forlængelse af aftalen fra november 2008

Læs mere

Hvad skal der til for at skabe et nødvendigt kvalitetsløft i universitetsuddannelserne?

Hvad skal der til for at skabe et nødvendigt kvalitetsløft i universitetsuddannelserne? Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 28. maj 2009 BBA Sagsnr: 200900194 Indsatskatalog for kvalitetsløft i uddannelserne Hvad skal der til for at skabe et nødvendigt kvalitetsløft i universitetsuddannelserne?

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne. August 2012

Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne. August 2012 Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne August 2012 BERETNING OM UNDERVISNINGEN PÅ UNIVERSITETERNE Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning... 6

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET Regeringen fremlagde d. 27. august 2013 sit forslag til finansloven for 2014. Det er på mange måder en finanslov, der særligt

Læs mere

RESUME AF KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER I DSF'S KVALITETSUDSPIL

RESUME AF KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER I DSF'S KVALITETSUDSPIL RESUME AF KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER I DSF'S KVALITETSUDSPIL KAPITEL 1 FULDTIDSSTUDIER Danske studerende modtager i gennemsnit 12-13 timers undervisning om ugen. 30 40 % af de studerende på humanistiske

Læs mere

Uddannelsesfinansiering for lange videregående uddannelser

Uddannelsesfinansiering for lange videregående uddannelser Uddannelsesfinansiering for lange videregående uddannelser April 2017 Hovedkonklusioner Finansieringen af lang videregående uddannelse er systematisk underprioriteret. En af konsekvenserne har været, at

Læs mere

Taxameter og kvalitet i danske universitetsuddannelser

Taxameter og kvalitet i danske universitetsuddannelser Oktober 2009 Mini-analyserapport Taxameter og kvalitet i danske universitetsuddannelser Udarbejdet af DAMVAD for DEA og FBE www.damvad.dk Indhold 1 INDLEDNING OG BAGGRUND... 2 1.1 Baggrund og formål...

Læs mere

Bindinger på universiteternes basismidler til forskning

Bindinger på universiteternes basismidler til forskning Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 17. august 2009 KS Baggrundsnotat Bindinger på universiteternes basismidler til forskning I princippet skulle basismidlerne til universiteterne være

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K./.

Læs mere

Sekretariatet. Universiteternes karrierehåndtering: Tab af talent og faldende kvalitet i de forskningsbaserede uddannelser

Sekretariatet. Universiteternes karrierehåndtering: Tab af talent og faldende kvalitet i de forskningsbaserede uddannelser Sekretariatet Universiteternes karrierehåndtering: Tab af talent og faldende kvalitet i de forskningsbaserede uddannelser Den 24. januar 2012 Sagsnr. S-2012-100 Dok.nr. D-2012-1629 bba/ka På trods af universitetslovens

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet

En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 21. marts 2006 En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Regeringen har med globaliseringsstrategien foreslået en ny model for forskningsfinansiering,

Læs mere

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier VEJLEDNING om anvendelse af undervisningsportfolier Denne vejledning retter sig til ansøgere til videnskabelige stillinger og bedømmelsesudvalg nedsat af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledningen

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2014 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2014 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2014 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 27. august 2013 Sag.nr. 2013-356 Dok.nr. ks/bba/db Finansloven for 2013 gav ro på økonomien på universiteterne,

Læs mere

Finansielt outlook 2015+

Finansielt outlook 2015+ B5-2013 Pkt. 2.a Bilag 2.1 Bestyrelsesmødet 16. december 2013 Finansielt outlook 2015+ 16. december 2013 Side 1 En dansk business school iblandt den internationale elite af business schools CBS ambition

Læs mere

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T REG L E R V E D R Ø R E N D E F O R S K N I N G S - B E V I L L I N G E R O G D E L E S T I L

Læs mere

Et nyt kvalitetssikringssystem for nye og eksisterende uddannelser skal tilgodese tre meget forskellige hensyn:

Et nyt kvalitetssikringssystem for nye og eksisterende uddannelser skal tilgodese tre meget forskellige hensyn: AC - Sekretariatet Den 12. august 2010 BBA Forslag til nyt kvalitetssikringssystem Akkrediteringssystemet blev indført med virkning fra 2007. I sin korte levetid har det danske akkrediteringssystem allerede

Læs mere

HØJE MÅL FREMRAGENDE UNDERVISNING I VIDEREGÅENDE UDDANNELSER ANALYSERAPPORT. Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser

HØJE MÅL FREMRAGENDE UNDERVISNING I VIDEREGÅENDE UDDANNELSER ANALYSERAPPORT. Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser HØJE MÅL FREMRAGENDE UNDERVISNING I VIDEREGÅENDE UDDANNELSER ANALYSERAPPORT Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser 6.2. Tilskyndelser til kvalitet og relevans i bevillingssystemet

Læs mere

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet.

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. 21. maj 2010 Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Syddansk Universitet Syddansk Universitet er et 40 årigt

Læs mere

Herudover indgår Aarhus Universitets notat af 7. oktober 2005 om undervisningsportfolio (http://www.au.dk/da/politik/portfolio) i regelgrundlaget.

Herudover indgår Aarhus Universitets notat af 7. oktober 2005 om undervisningsportfolio (http://www.au.dk/da/politik/portfolio) i regelgrundlaget. AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Maj 2005 VEJLEDNING VEDRØRENDE UDARBEJDELSE AF ANSØGNING TIL STILLING SOM ADJUNKT, LEKTOR ELLER PROFESSOR VED DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET,

Læs mere

- VORES LØSNINGER VORES UDDANNELSER. Forkortet udgave: 10 forslag der løfter kvaliteten af universitetsuddannelserne for de studerende

- VORES LØSNINGER VORES UDDANNELSER. Forkortet udgave: 10 forslag der løfter kvaliteten af universitetsuddannelserne for de studerende VORES UDDANNELSER - VORES LØSNINGER Forkortet udgave: 10 forslag der løfter kvaliteten af universitetsuddannelserne for de studerende DJØF Studerende og Danske Studerendes Fællesråd KVALITETSDEBATTEN TILBAGE

Læs mere

Dansk titel Bachelor (BA) i oplevelsesteknologi. Engelsk titel Bachelor of Arts (BA) in Arts and Science. Adgangskrav

Dansk titel Bachelor (BA) i oplevelsesteknologi. Engelsk titel Bachelor of Arts (BA) in Arts and Science. Adgangskrav Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i Oplevelsesteknologi ved Aalborg Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- &

Læs mere

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Sekretariatet Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Resumé: Universiteterne har nu nået målet om at optage min. 2400 ph.d.er om året i 2010, men dermed rejser der sig nye udfordringer: Hvordan

Læs mere

Universiteter SDC-Sekretariatet Akkrediteringsinstitutionen. Information om FFL 2013

Universiteter SDC-Sekretariatet Akkrediteringsinstitutionen. Information om FFL 2013 Universiteter SDC-Sekretariatet Akkrediteringsinstitutionen Information om FFL 2013 Regeringen offentliggør i dag sit forslag til finanslov for 2013. Styrelsen for Universiteter og orienterer hermed om

Læs mere

Besvarelsen er indsendt af: Ph.d.-skolen ved Det Tekniske Fakultet. Specialkonsulent, Ph.d.-koordinator, Heidi Lundbeck Nielsen

Besvarelsen er indsendt af: Ph.d.-skolen ved Det Tekniske Fakultet. Specialkonsulent, Ph.d.-koordinator, Heidi Lundbeck Nielsen Notat Indberetningsskema vedr. internationale evalueringer af ph.d.-skolerne til indberetningsskemaet kan rettes til Signe Nielsen sini@ui.dk, tel. 7231 8553 eller Alan Klæbel Weisdorf, alkl@vus.dk, tel.

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår

Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår Næsten 40% af de universitetsansattes tid bliver brugt til forskning og lidt under 30% af tiden bruges på undervisning. Når alle timerne lægges sammen, så får man en arbejdsuge

Læs mere

Model for postdoc ansættelser i Psykiatrien i Region Syddanmark

Model for postdoc ansættelser i Psykiatrien i Region Syddanmark Område: Administrationen Afdeling: Planlægning Journal nr.: Dato: 20.februar 2015 Udarbejdet af: Anja Reilev/ Claus Færch E-mail: Anja.Reilev@rsyd.dk/ Claus.Faerch@rsyd.dk Model for postdoc ansættelser

Læs mere

Bilag G. Udviklingen i de eksternt fastsatte økonomiske rammer for de naturvidenskabelige uddannelser på KU og ÅU 1985-1999

Bilag G. Udviklingen i de eksternt fastsatte økonomiske rammer for de naturvidenskabelige uddannelser på KU og ÅU 1985-1999 Bilag G Udviklingen i de eksternt fastsatte økonomiske rammer for de naturvidenskabelige uddannelser på KU og ÅU 1985-1999 Universiteterne modtager bloktilskudsbevillinger til uddannelse og forskning.

Læs mere

Akkreditering af nye uddannelser på Syddansk Universitet

Akkreditering af nye uddannelser på Syddansk Universitet Akkreditering af nye uddannelser på Syddansk Universitet - Intern vejledning i dokumentationsvalg og arbejdsdeling ved fremstilling af akkrediteringsansøgninger Introduktion Denne vejledning har til formål

Læs mere

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Model for postdoc ansættelser i Psykiatrien i Region Syddanmark

Model for postdoc ansættelser i Psykiatrien i Region Syddanmark Område: Administrationen Afdeling: Planlægning Journal nr.: Dato: 5. august 2014 Udarbejdet af: Anja Reilev/ Claus Færch E-mail: Anja.Reilev@rsyd.dk/ Claus.Faerch@rsyd.dk Model for postdoc ansættelser

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

OECD s evaluering af det danske universitetssystem

OECD s evaluering af det danske universitetssystem OECD s evaluering af det danske universitetssystem Notatet giver en gennemgang af OECD-ekspertpanelets anbefalinger inden for de forskellige temaer. National strategi samt universiteternes formålsparagraf

Læs mere

Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling

Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Att.: Charlotte Pedersen Den 13. maj 2005 Sagsnr. 200500436 Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk

Læs mere

Aftalen er gældende for alle fakulteter i Danmark, se bilag. Aftalen er sidst revideret juni 2005.

Aftalen er gældende for alle fakulteter i Danmark, se bilag. Aftalen er sidst revideret juni 2005. KVL juni 2005 Åbent marked for ph.d.-kurser Aftale mellem alle fakulteter i den danske universitetsverden Aftalen er gældende for alle fakulteter i Danmark, se bilag. Aftalen er sidst revideret juni 2005.

Læs mere

En opgørelse af den samlede ressourcetilgang. Fordeling af ressourcerne på hovedområder, herunder fastlæggelse af fordelingskriteriet.

En opgørelse af den samlede ressourcetilgang. Fordeling af ressourcerne på hovedområder, herunder fastlæggelse af fordelingskriteriet. 21. januar 2004 Rektoratets redegørelse om Budget 2004 for Aalborg Universitet 1. Indledning I henhold til universitetslovens 10, stk. 5 godkender bestyrelsen universitetets budget, herunder fordeling

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Anklageskriftet præsenterer en række indicier for følgende påstand:

Anklageskriftet præsenterer en række indicier for følgende påstand: Anklageskrift Historisk har de danske universiteters uddannelser ændret status fra at være for de få til at være for de mange. Denne udvikling har været rigtig og naturlig i opbygningen af Danmark som

Læs mere

Socialtilsyn. Version 1.0 Udgivet den XXX

Socialtilsyn. Version 1.0 Udgivet den XXX Socialtilsyn de økonomiske ramme r Version 1.0 Udgivet den XXX Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Regulering af kommunernes bloktilskud... 3 Kun nye, forpligtende opgaver kompenseres... 4 Fordeling af

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere

Læs mere

Notat om sammenligningsgrundlag

Notat om sammenligningsgrundlag Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser Juli 2015-1 - Dokumentation i forbindelse med nøgletal, der anvendes i kriterium II Videngrundlag og IV

Læs mere

Kandidatuddannelsen Hvis hovedvægten i det samlede 5-årige uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde:

Kandidatuddannelsen Hvis hovedvægten i det samlede 5-årige uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde: Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i globale studier ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Bilag 9 Økonomisektionen Ref.: Emil Herskind

Bilag 9 Økonomisektionen Ref.: Emil Herskind Bilag 9 Økonomisektionen Ref.: Emil Herskind 9.september 2009 Overordnet budgetforslag 2010 for IT-Universitetet i København Hermed forelægges udkast til IT-Universitetets budgetrammer for 2010 til 2012.

Læs mere

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne

Læs mere

US AARH AARHUS UNIVERSITETS HANDLEPLAN FOR FLERE KVINDER I FORSKNING 2016-2020

US AARH AARHUS UNIVERSITETS HANDLEPLAN FOR FLERE KVINDER I FORSKNING 2016-2020 US AARH AARHUS UNIVERSITETS HANDLEPLAN FOR FLERE KVINDER I FORSKNING 2016-2020 Besluttet den 15/3 2016 1 AU s handleplan for flere kvinder i forskning Aarhus Universitet har samlet set en kendt udfordring

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. December 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. December 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne December 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sikring

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

Aftale om fordeling af globaliseringsmidlerne til forskning og udvikling, 5. november 2008

Aftale om fordeling af globaliseringsmidlerne til forskning og udvikling, 5. november 2008 Aftale om fordeling af globaliseringsmidlerne til forskning og udvikling, 5. november 2008 Partierne bekræfter aftalen om udmøntning af globaliseringspuljens midler til forskning og udvikling fra 2. november

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. December 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. December 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne December 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om undervisningen på universiteterne (beretning nr. 16/2011)

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Udbud af uddannelse til professionsbachelor Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Handelsskolen København Nord Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-488/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Dansk titel Master i afdelingsbaseret hospitalsmanagement. Engelsk titel Master of Hospital Ward Management

Dansk titel Master i afdelingsbaseret hospitalsmanagement. Engelsk titel Master of Hospital Ward Management Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i afdelingsbaseret hospitalsmanagement ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt

Læs mere

International Education 2013. Sammenfatningsrapport

International Education 2013. Sammenfatningsrapport International Education 213 Sammenfatningsrapport År for bachelor/tilsvarende (åååå) Svarprocent: 73% (N=492)Spørgsmålstype: Tekst 1998 25 1999 21 27 2 199 18 1993 18 1991 17 1989 16 1988 15 1992 15 1996

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2008-09 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 61 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2008-09 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 61 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2008-09 UVT alm. del på Spørgsmål 61 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 64 O. Udvalget for Videnskab og Teknologi. Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 64 O. Udvalget for Videnskab og Teknologi. Folketinget Christiansborg 1240 København K Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 64 O Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K./. Hermed

Læs mere

FORSK2020 strategisk forskning? Oplæg ved lektor Karsten Boye Rasmussen Djøfs overenskomstforening

FORSK2020 strategisk forskning? Oplæg ved lektor Karsten Boye Rasmussen Djøfs overenskomstforening FORSK2020 strategisk forskning? Oplæg ved lektor Karsten Boye Rasmussen Djøfs overenskomstforening Fokus for den strategiske forskning FORSK2020-indspil skal være fokuseret på: Væsentlige samfundsmæssige

Læs mere

Akkreditering af nye uddannelser på Syddansk Universitet

Akkreditering af nye uddannelser på Syddansk Universitet Akkreditering af nye uddannelser på Syddansk Universitet - intern vejledning i dokumentationsvalg og arbejdsdeling ved fremstilling af akkrediteringsansøgninger Introduktion Denne vejledning har til formål

Læs mere

Tabelsamling. Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik

Tabelsamling. Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394 Fax 8942 2399 www.forskningsanalyse.dk

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (økonominøgletal)

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (økonominøgletal) KØBENHAVNS UNIVERSITET Statistikberedskab 2016 (økonominøgletal) KU s statistikberedskab 2016 hovedområdeopdelt KU s statistikberedskab 2016 hovedområdeopdelt... 1 Indledning... 2 Formålsfordeling af løn

Læs mere

Finansiering fra SDC sekretariatet 2013

Finansiering fra SDC sekretariatet 2013 Finansiering fra SDC sekretariatet 2013 SDC-sekretariatet kompenserer de danske universiteter for udsendelse af fastansat videnskabeligt personale (VIP) samt ph.d.-studerende ansat ved danske universiteter

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed

Læs mere

Akademikere beskæftiget i den private sektor

Akademikere beskæftiget i den private sektor Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt

Læs mere

Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til universitetets ledelse

Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til universitetets ledelse K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til universitetets ledelse 27. MAJ 2015 UDDANNELSESSERVICE Afrapportering Københavns

Læs mere

Forskelle mellem Hovedfag

Forskelle mellem Hovedfag Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab

Læs mere

Stillings- og personprofil. Studiechef Syddansk Universitet (SDU)

Stillings- og personprofil. Studiechef Syddansk Universitet (SDU) Stillings- og personprofil Studiechef Syddansk Universitet (SDU) Marts 2016 Opdragsgiver SDU Adresse SDU Campusvej 55 5230 Odense M Telefon: 65 50 10 00 www.sdu.dk Stilling Studiechef Refererer til Universitetsdirektøren

Læs mere

Den danske universitetssektor - kort fortalt

Den danske universitetssektor - kort fortalt Den danske universitetssektor - kort fortalt 2010 Danske Universiteter Tryk: Prinfoshop, Hedensted Forside: Billede taget af Danske Universiteters sekretariat ISBN 978-87-90470-47-0 Denne publikation kan

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer

Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 (Omtryk - 09-11-2015 - Uddybende oversigt fra EVA) ULØ Alm.del Bilag 27 Offentligt Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser Pop-up uddannelser

Læs mere

Der findes ikke én international standard eller definition på forskningsbaseret uddannelse.

Der findes ikke én international standard eller definition på forskningsbaseret uddannelse. 28. oktober 2005 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 10 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Principper for sammenhængen mellem

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om den økonomiske styring på Aarhus Universitet og Københavns Universitet (beretning

Læs mere

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner Videnskabsminister Helge Sander Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Bestyrelsen Tlf.: 89 48 66 88 Fax: 86 15 95 77 E-mail: ksn@asb.dk Århus, den 3. april 2006

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Arbejdsvilkå r ved de tidligere og nuværende sektorforskningsinstitutioner. Spørgeskema

Arbejdsvilkå r ved de tidligere og nuværende sektorforskningsinstitutioner. Spørgeskema Arbejdsvilkå r ved de tidligere og nuværende sektorforskningsinstitutioner Spørgeskema Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Marts 2012 Carter Bloch Heidi Skovgaard

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (økonominøgletal)

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (økonominøgletal) KØBENHAVNS UNIVERSITET Statistikberedskab 2015 (økonominøgletal) KU s statistikberedskab 2015 hovedområdeopdelt KU s statistikberedskab 2015 hovedområdeopdelt... 1 Indledning... 2 Formålsfordeling af løn

Læs mere

Politik for frikøb til forskning

Politik for frikøb til forskning Politik for frikøb til forskning Baggrund og formål Bestræbelsen på at opnå yderligere ekstern finansiering af instituttets aktiviteter er et af de vigtigste strategiske mål for Institut for Æstetik og

Læs mere

Kompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet

Kompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet Kompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet Denne kompetencestrategi dækker alle ansatte på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet. Målene for kompetencestrategien Aalborg Universitet

Læs mere

N OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale

N OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale N OTAT Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale Den 24. april 2015 Sags ID: SAG-2015-01692 Dok.ID: 1996755 Indtægter og udgifter/omkostninger, jf. kapitel 1 Fra 2007 til 2013 er universiteternes

Læs mere

Stipendier efterår Et antal stillinger som lønnet ph.d.-stipendiat er ledige til besættelse pr. 1. januar 2010 eller snarest herefter.

Stipendier efterår Et antal stillinger som lønnet ph.d.-stipendiat er ledige til besættelse pr. 1. januar 2010 eller snarest herefter. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Stipendier efterår 2009 Et antal stillinger som lønnet ph.d.-stipendiat er ledige til besættelse pr. 1. januar 2010 eller snarest herefter. Nedenfor er nævnt de typer

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET Regeringen fremlagde tirsdag d. 26. august 2014, sit forslag til finanslov for 2015. Ligesom sidste år indeholder finansloven

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-538/GRZ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Universiteternes Statistiske Beredskab 2013

Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 - Læsevejledning og definitionsmanual Indledning Formålet med Universiteternes Statistiske Beredskab er at give politikerne og offentligheden et klart billede

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Baggrundspapirer. til AC s. vækst- og erhvervspolitik

Baggrundspapirer. til AC s. vækst- og erhvervspolitik Baggrundspapirer til AC s vækst- og erhvervspolitik November 2010 Et innovativt Danmark i global konkurrence - idéer til en politik for fremtidig vækst Indholdsfortegnelse: Tema 1: Vækst og produktivitet

Læs mere

Tidsbegrænsede ansættelser praksispapir som supplement til retningslinje vedrørende rekruttering og ansættelse på Københavns Universitet

Tidsbegrænsede ansættelser praksispapir som supplement til retningslinje vedrørende rekruttering og ansættelse på Københavns Universitet K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T S A G S N O T A T XXX. FEBRUAR 2012 Vedr.: Tidsbegrænsede ansættelser praksispapir som supplement til retningslinje vedrørende rekruttering og ansættelse på Københavns

Læs mere

Notat om sammenligningsgrundlag

Notat om sammenligningsgrundlag Notat om sammenligningsgrundlag, august 2016 Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser August 2016-1 - Notat om sammenligningsgrundlag, august 2016

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Udvalget for Videnskab og Te L 111 - Bilag 1,L 112 - Bilag 1 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Udvalget for Videnskab og Te L 111 - Bilag 1,L 112 - Bilag 1 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi, Udvalget for Videnskab og Te L 111 - Bilag 1,L 112 - Bilag 1 Offentligt Notat Resumé af høringssvar vedr. udkast til lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående

Læs mere

Indstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for Aarhus Universitet

Indstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for Aarhus Universitet for Indstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for 30. april 2009 for Der er i løbet af 2008 og 2009 udført en række aktiviteter i med henblik på at opnå en økonomistyring

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere