Small in a Small Island State
|
|
- Augusta Jeppesen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Small in a Small Island State Klimaændringer og human security i Salomonøerne Thomas Birk, Ph.d.-studerende Institut for Geografi og Geologi Københavns Universitet
2 Klima og sikkerhed Klimavariationer, ændringer og ekstremer udgør en stress og chok faktor der påvirker menneskers liv og levned, særligt i udsatte og fattige dele af verden Kan ændre forekomst og tilgængelighed af bestemte ressourcer (vand, fødevarer, materialer mv.) Kan fordrive folk fra deres hjem (oversvømmelser, storme, tørke) Indflydelse på helbredsmæssige vilkår (malaria, kolera mv.) Påvirke vigtige økosystem-servicer (koralrev, tundra mv.) Sikkerhedsliggørelse af klimaændringer threat multiplier Øget frekvens og/el. intensivering af humanitære katastrofer Øget risiko for ressourcekonflikter Øget migration / flygtningestrømme på tværs af landegrænser
3 Klimaændringer og Human security Human Security Populært sagt: freedom from harm, freedom from wants (UNDP 1994, Human Development Report) Referent: Individ, befolkningsgruppe, lokalt samfund Karakteristik: Fattigdom, eksklusion, marginalisering og ulighed Målestok: Sårbarhedskontekst / livelihoods framework Fokus: Konkret, lokal og øjeblikkelig sårbarhed, i stedet for hypotetiske trusler mod stater Forsking der Retter blikket mod miljø-mæssige og socio-økonomiske forudsætninger/faktorer der betinger forskelle i klimaændringers effekt, samt lokalsamfunds katastrofeberedskab og tilpasningsevne Søger at styrke koblingen mellem udvikling, humanitær nødhjælp og klimatilpasning Typisk er fokuseret på subnationale forhold, ofte i udviklingslande, samt empirisk funderet i lokale case studier Begrebsmæssige ligheder Vulnerability, risk, exposure, sensitivity Human insecurity Resilience, sustainability, adaptive capacity Human security
4 Human security, vulnerability and resilience Kontekst-specifik vulnerability/resilience er, ligesom human security, betinget af interne, såvel som eksterne faktorer Lokal eksponering, sensitivitet og tilpasningsevne ift. klimavariationer, forandringer, ekstremer Placering, befolkningstæthed, katastrofe-beredskab, fødevaresikkerhed, erfaring & overleveret viden, lederskab mv. Eksterne ressourcer / barrierer ift. økonomisk og social support markedsadgang, infrastruktur indkomstmuligheder, uddannelse, politisk indflydelse/marginalisering mv. Med andre ord refererer human security eller resilience til de betingelser eller omstændingheder der gør at et samfund kan mobilisere de nødvendige ressourcer til at reducere risici og tilpasse sig Hvorfor så human security begrebet? Rettigheds-, lighed og retfærdighedsmæssig aspekt Indspark til politisk diskurs, fornyet fokus på udvikling
5 Eksempel: Klimatilpasning i LDCs LDCs får bistand med klimatilpasning (NAPA) og DRM Identificere behov og prioriteter (vulnerability) Forslag til løsninger (adaptation) Ansøge implementerings-støtte fra GEF via UNDP, UNEP og WB, eller bilaterale partnere NAPA processen drives nationalt, iht. UNFCCC guidelines konsulterende multidisciplinær komplementær (mainstreaming) bæredygtig ikke diskriminerende Vulnerability/sikkerhed er drevet af sociale, økonomiske og politiske processer Hvem er (mest) udsatte Hvad bliver prioriteret Hvor sker indsatsen
6 Eksempel: Salomonøerne Britisk protektorat fra 1890erne indtil Etniske konflikter, forfejlet regeringsførelse og kriminalitet. Økonomisk kollaps omkring år 2002 Siden 2003 fredsbevarende militær- og politiindsats (RAMSI) Primært subsistensøkonomi (havebrug og fiskeri). Tømmer, marine produkter, fiskelicenser og kokos/palmeolie er største eksportvarer, Andre produkter importeres. GDP på ca. $US 670 mio. (2010), og bistand anslået % af regeringsbudget Generelt kendetegnet af både socioøkonomiske og økologiske karakteristika, der gør dem særligt udsatte for effekterne af gradvise og abrupte klimaændringer
7 Eksempel: Salomonøernes NAPA proces?
8 Nogle centrale spørgsmål Hvordan identificere de mest udsatte befolkningsgrupper og samfund på et sub-nationalt niveau? Hvordan prioritere og sikre balance mellem lige, fair og omkostningseffektiv national tilpasningsstrategi og implementering? Hvordan afhjælpe sociale og institutionelle barrierer, samt deres betydning for lokale samfunds tilpasningsevne? Hvordan iværksætte konkrete målsætninger, arbejdsgange, evaluering etc. Behov for bedre kobling mellem indsats under overskrifterne: tilpasning, katastrofeberedskab og udvikling
9 Sårbarhed og risici - et lokalt perspektiv Ernæring Sanitet Fysisk miljø Uddannelse
10 Tilpasning og udvikling - et lokalt perspektiv EU micro project RCDF AusAid - CSP World Vision
Klimatilpasning i byer og kommuner
12, august 2015 Klimatilpasning i byer og kommuner Anne Jensen og Helle Nielsen Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet UNI VERSITET Oversigt Introduktion Klimatilpasning i NAS Klimatilpasning
Læs mereMål 11 GØR BYER, LOKALSAMFUND OG BOSÆTTELSER INKLUDERENDE, SIKRE, ROBUSTE OG BÆREDYGTIGE.
Mål 11 GØR BYER, LOKALSAMFUND OG BOSÆTTELSER INKLUDERENDE, SIKRE, ROBUSTE OG BÆREDYGTIGE. Mere end halvdelen af verdens befolkning bor nu i byområder. I 2050 vil dette tal være steget til 6,5 milliarder
Læs mereBruxelles, den 28. maj 2009 (03.06) (OR. EN) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 10435/09
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 28. maj 2009 (03.06) (OR. EN) 10435/09 I/A-PUNKTS-NOTE fra: generalsekretariatet til: De Faste Repræsentanters Komité/Rådet Vedr.: Klimaændringer Mod en overordnet
Læs mereKlimatilpasning udfordringer for virksomhederne
Klimatilpasning udfordringer for ne Tour de klimatilpasning 23. maj 2011 Konsulent DI Klimaændringer - forventninger Danmark hører ikke til de lande, der forventes hårdest ramt af forandringer. Klimaforandringerne
Læs mereInternational Aid Services Danmark
1 International Aid Services Danmark Værdigrundlag Vores Vision Vi ønsker at se et forandret samfund, der afspejler Guds retfærdighed, kærlighed og fred. Et samfund hvor borgere lever i respekt og omsorg
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en)
Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en) 6626/17 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet LIMITE DEVGEN 27 CLIMA 45 ENER 85 COPS 65 CFSP/PESC
Læs mereKVINDER OG PIGER I KATASTROFER INDBLIK. kvinder i katastrofer_indblik.indd 1 09/03/18 15:26
KVINDER OG PIGER I KATASTROFER INDBLIK kvinder i katastrofer_indblik.indd 1 09/03/18 15:26 Indblik Kvinder og piger i katastrofer Ligestilling og kvinders deltagelse i økonomien og beslutningsprocesser
Læs mereStøtte til at udvikle en plan for modstandsdygtighed, der afspejler hver enkelt bys udtrykkelige behov.
100 Resilient Cities, Oversigt Chok og stress vokser i hyppighed, virkning og omfang, og kan sprede sig på tværs af systemer og geografier. Men byer er i det store hele uforberedte på at reagere, modstå
Læs mereByers resiliens: velkommen
Byers resiliens: velkommen Center for Strategisk Byforskning (2004-) Realdania (2004-2016) Kraks Fond Byforskning (2016-) Dansk Byplanlaboratorium Lars Winther (lw@ign.ku.dk) Institut for Geovidenskab
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 8.7.2010 B7-0000/2010 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2010 jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5, om biodiversitetens
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA B8-0360/1. Ændringsforslag. Paolo De Castro, Ulrike Rodust, Isabelle Thomas for S&D-Gruppen
27.4.2015 B8-0360/1 1 Betragtning C a (nyt) Ca. der henviser til, at temaet for Milanoudstillingen i 2015 hovedsageligt er fødevarer, herunder også fiskeri, der lige som landbrug hænger tæt sammen med
Læs mereVelkommen til Gå-hjem-møde
Velkommen til Gå-hjem-møde 15:00 15:30 Præsentation af GA s råstofstrategiske overvejelser og Råstofklynge 15:30 16:30 Introduktion til KIC Raw Materials 16:30 18:00 Muligheder for samarbejde Grl. Dk.
Læs mereFORORD 5 VEJEN TIL MÅLENE 7 MÅL I VERDENS FATTIGSTE LANDE 9 MÅL I DANMARK 15 HER ARBEJDER VI 16
vores mål 2015 2018 REDAKTION MARIANNE LEMVIG THILDE MARIE SKAANNING DESIGN KIT HALDING FOTO Mike KolŐffel Mikkel Østergaard Peter Høvring Jonas heith Lønborg valgerdur hvidt Larsen Reuters FORORD 5 VEJEN
Læs mereHorizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation
AARHUS UNIVERSITET Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation 2014-2020 Anja Skjoldborg Hansen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Indhold Baggrund for Horizon 2020 Væsentligste forskelle
Læs mereFOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22
FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 I det følgende præsenteres Folkekirkens Nødhjælps Globale Strategi for perioden 2015-22. Strategien indeholder mål for det internationale arbejde, mål for
Læs mereFN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST?
FN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST? Erhverv Norddanmark og NIRAS, 28.11.18 Oplæg ved Finn Reske-Nielsen, FN-forbundet Hvad er
Læs merePræsentation. Baggrund for vedtagelsen af verdensmålene for bæredygtig udvikling. En transformativ dagsorden
Mette Fjalland, Partnerskabsrådgiver UNDP s nordiske kontor 8. Marts 2017 Præsentation Baggrund for vedtagelsen af verdensmålene for bæredygtig udvikling En transformativ dagsorden FN og UNDP s rolle og
Læs mereVurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed. Copyright 2012 Grontmij A/S
Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed Processen for VSB (SIA) Plan for omfang + ToRs BMP gennemgang og kommentarer Interessentdeltagelse Minimum 1-2 år IBA-forhandlinger mellem BMP, kommune og licensindehaver
Læs mereHvad betyder FN s 17 verdensmål om bæredygtig udvikling for arbejdsmiljøarbejdet?
Hvad betyder FN s 17 verdensmål om bæredygtig udvikling for arbejdsmiljøarbejdet? Workshop nr. 110 på AM:2018 19. NOVEMBER 2018. PER TYBJERG ALDRICH, NIRAS A/S Mål med workshoppen Viden - Erfaringer -
Læs mereVores handling i morgen skal være anderledes fra vores handlinger i går
Vores handling i morgen skal være anderledes fra vores handlinger i går Temanummer: Verdens målene en udfordring for hele samfundet FN s Verdens mål for bæredygtig udvikling er en global vision for fremtiden.
Læs mereJann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark
For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes
Læs mereTID & STED Foredraget vil blive afviklet i den enkelte afdelings nærområde og har en varighed på 1 2 timer.
FOREDRAGS KATALOG FORORD Som lokalafdeling under Dansk Folkehjælp har I mulighed for at bestille en række foredrag, disse afholdes uden omkostninger for afdelingerne, dog påhviler det afdelingen af skaffe
Læs mereTematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07
Læs mereOverblik over kommunernes indsatser for klimatilpasning
Overblik over kommunernes indsatser for klimatilpasning Tour de klimatilpasning Region Nordjylland Vibeke Nellemann, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Indhold: Klimatilpasning i kommuner 1.
Læs mereErfaringer med klimatilpasning og partnerskaber i Europa / Spor H
Erfaringer med klimatilpasning og partnerskaber i Europa / Spor H Building resilience to disasters Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen og forskningsprofessor Jens Christian Refsgaard GEUS Tre hovedtyper
Læs mereHealth literacy. Dagens program
Health literacy Temadag for ledere i sundhedscentre, Marts 2017 Dagens program Hvorfor arbejde med HL? Hvordan kan vi undersøge niveauet af HL? Hvordan kan vi styrke health literacy hos den enkelte og
Læs mereDyr i bevægelse Fra Fælles Mål 1l læringsmål for forløbet
Dyr i bevægelse Fra Fælles Mål 1l læringsmål for forløbet Fælles Mål for N/T Efter 4.klassetrin Eleven kan relatere natur og teknologi til andre kontekster Eleven kan beskrive enkle naturfaglige og teknologiske
Læs mereBæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller
AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens
Læs mereCaritas Danmarks strategi for den humanitære indsats 2011-2015
Caritas Danmarks strategi for den humanitære indsats 2011-2015 Indholdsfortegnelse 1. Forord Side 2 2. Indledning Side 3 3. Mission, vision og målsætning Side 3 4. Prioriteter Side 4 4.1. Sårbarhed Side
Læs mereUdviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan
Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft
Læs mereSocial kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?
Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler
Læs mereRegion Hovedstaden og de 17 verdensmål Pernille Kernel, Center for Regional udvikling
og de 17 verdensmål Pernille Kernel, Center for Regional udvikling Disposition for oplægget Hvorfor er FN's verdensmål vigtige? Hvordan arbejder vi med verdensmålene i Region H Vedkommer det os, der arbejder
Læs mereØkosystemer. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner. Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer.
Økosystemer Niveau: 9. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer. Der tages udgangspunkt i to meget forskellige økosystemer, regnskov
Læs mereSundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.
Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund
Læs mere26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?
Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund
Læs mereUdkast #3.0 til CISUs strategi
1. CISUs strategi har flere formål: Udkast #3.0 til CISUs strategi 2018-21 Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet i CISUs bestyrelse og sekretariat og dermed til
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en)
Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en) PUBLIC 12599/17 LIMITE ECOFIN 755 ENV 776 CLIMA 248 FIN 575 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De
Læs mereDanskernes holdninger til klimaforandringerne
Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger
Læs mereOp og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI
MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige
Læs mereUdenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt
Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd
Læs mereARBEJDSGRUPPEN OMKRING FOREBYGGELSE AF SEKSUELLE OVERGREB
1 ARBEJDSGRUPPEN OMKRING FOREBYGGELSE AF SEKSUELLE OVERGREB Rikke Holm Bramsen, Institut for Psykologi, SDU. Introduktion 2 Rikke Holm Bramsen, Cand. Psych. Post doc. ved Institut for Psykologi, SDU i
Læs mereFra integration til inklusion
Fra integration til inklusion Janne Hedegaard Hansen Ph.d., lektor, Institut for læring, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet at tosprogede småbørn understøttes i deres udvikling
Læs merefinansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.
Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om
Læs mereGlobale offentlige goder
Globale offentlige goder Ekskluderbar Ikke ekskluderbar Konkurrerende Private goder (huse, is) Fælles goder (floder, fisk) Ikke konkurrerende Klub goder (broer, motorveje) Rene offentlige goder (ren luft,
Læs merevision værdier global strategi 2015-2022 Vision & formål ı værdier
& Vision & formål ı værdier vision værdier global strategi 2015-2022 internationale mål ı Mål for kommunikation og arbejdet i Danmark ı organisatoriske mål FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP VISION OG VÆRDIER Folkekirkens
Læs mereKLIMA-AKTION! EN SIKKER FREMTID I HIMALAYAS KATASTROFERAMTE BJERGE
KLIMA-AKTION! EN SIKKER FREMTID I HIMALAYAS KATASTROFERAMTE BJERGE TEMA Unge i Himalaya lever isoleret og kæmper mod katastrofer og klimaproblemer. Gennem uddannelse og træning vil de unge tage lederskab
Læs mere9383/17 hsm 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. maj 2017 (OR. en) 9383/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 19. maj 2017 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 9417/17 Vedr.:
Læs mereDen tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?
Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs mereBirgitte Hoffmann 25 Oktober The liveable City Kreativt brug af vand
Birgitte Hoffmann 25 Oktober 2012 The liveable City Kreativt brug af vand Hvad er en liveable city? - Tony Wong Australia - Byliv Danmark Hvordan bidragervand håndtering? - Vand som grundlag for eksistens
Læs mereFærdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke
FYSIK/KEMI Stof og stofkredsløb Eleverne kan gøre rede for hvilke faktorer, der har indflydelse på problemstilling fra en af fagteksterne Eleven kan vurdere miljøpåvirkninger af bæredygtighed med særligt
Læs mereStruktur for en adaptiv forvaltningsplan med ulv som eksempel
Struktur for en adaptiv forvaltningsplan med ulv som eksempel Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. marts 2019 Jesper Madsen og Hans Peter Hansen Center for Adaptiv Naturforvaltning
Læs mereBæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020
ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde
Læs mereKlimatilpasning udfordringer for virksomhederne
Klimatilpasning udfordringer for ne Tour de klimatilpasning 7. september 2011 Konsulent Christina Busk DI Klimaændringer - forventninger Danmark hører ikke til de lande, der forventes hårdest ramt af forandringer.
Læs mereEuropaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt
Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik
Læs mereLige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv
Lige sundhed blandt mænd og kvinder -Set fra et almen praksis perspektiv Lektor, læge, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Syddansk Universitet
Læs mereFremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune
Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige
Læs mereKandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7.
Kandidatuddannelsen i folkesundhed Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7. marts 2012 Kandidatuddannelsen i folkesundhed ved AAU Et flervidenskabeligt og tværfagligt
Læs mereSynergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold
Miljøvurderingsdag 2011 Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold Anja Wejs, PhD stud. E-mail: wejs@plan.aau.dk Lov om Miljøvurdering, Bilag 1 vedr. 7 stk 2 Den sandsynlige væsentlige indvirkning
Læs mereFN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling
FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling Del følg med på: #vækstmedverdensmål #dksdg vmvm.dk Regionsrådet Vækstforum FN s 17 verdensmål blev vedtaget af verdens regeringsledere på et FNtopmøde i 2015.
Læs mereMennesket i katastrofen og civilsamfundets potentiale
Mennesket i katastrofen og civilsamfundets potentiale Kristoffer Albris Antropolog, Ph.d., Post doc Juridisk Fakultet, Københavns Universitet Copenhagen Center for Disaster Research (COPE) ESPRESSO www.espressoproject.eu
Læs mereBuilding a Better Tomorrow
Building a Better Tomorrow I D A M i l j ø N o v e m b e r 2 0 1 6 Medlem af Engineers Without Borders International IUG 2016 Ingeniører uden Grænser (IUG) er en teknisk humanitær organisation. Vi etablerer
Læs mereRed Barnet Strategiske prioriteter 2016-2018
Red Barnet Strategiske prioriteter 2016-2018 VORES FORMÅL Vi redder, beskytter og styrker de dårligst stillede børn i Danmark og resten af verden. VORES ORGANISATION Red Barnet Etableret i Danmark i 1945
Læs mereFN S VERDENSMÅL Lejerbos Bestyrelseskonference 18. maj 2018
FN S VERDENSMÅL Lejerbos Bestyrelseskonference 18. maj 2018 Natalia Rogaczewska nro@bl.dk Gæt en tekst skal have nye visioner i 2019. På konferencen skal vi høre om, hvordan man kan tænke visionært og
Læs mereUdfordringer for undervisere og studerende. Helle Antczak underviser
Udfordringer for undervisere og studerende Helle Antczak underviser Tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Introduktion til temaet, tværprofessionelt samarbejde,
Læs mereHvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen
Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal
Læs mereEmner. Fattigdom og andre fordelingskriterier. Velfærdsmålet. Fattigdomsgrænsen Målemetoder Traditionelle Andre mål
Emner Fattigdom og andre fordelingskriterier M. Azhar Hussain Lektor, azharh@ruc.dk Roskilde Universitet Institut for Samfund og Globalisering Velfærdsmål Fattigdomsgrænsen Målemetoder Traditionelle Andre
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne
Læs mereKlimaændringer i det sydvestlige Stillehav: Effekter, sårbarhed og tilpasning på Salomon-øerne
Klimaændringer i det sydvestlige Stillehav: Effekter, sårbarhed og tilpasning på Salomon-øerne Wilhelm May, DMI Thomas Birk, IGG Melchior Mataki, USP Ole Mertz, IGG Douglas Yee, Met.Office, SI Kjeld Rasmussen,
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument B8-0381/2017 24.5.2017 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B8-0312/2017, B8-0313/2017 og B8-0314/2017 jf. forretningsordenens
Læs merepå Københavns Professionshøjskole
Katastrofe- og på Københavns Professionshøjskole Lars Zwisler Uddannelsesleder Katastrofe og Kort om Københavns Professionshøjskole Ca. 20.000 studerende og 2000 ansatte 22 uddannelser eks. Folkeskolelærer,
Læs merePRINT OG KLIP VERDENSMÅLENE UD LÆS INSTRUKTION PÅ SIDE 3 SÅ ER DU KLAR TIL AT SPILLE VEND VERDENSMÅLENE.
PRINT OG KLIP VERDENSMÅLENE UD LÆS INSTRUKTION PÅ SIDE 3 SÅ ER DU KLAR TIL AT SPILLE VEND VERDENSMÅLENE. Er din aktivitet med til at stoppe sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring samt fremme
Læs mereUDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande
UDVIKLING VÆKST BALANCE Fødevareklyngens indsats i udviklingslande Vi skal handle mere med udviklingslande Samhandel og eksport styrker vækst og beskæftigelse i udviklingslandene, når det sker på bæredygtige
Læs mere1. Parisaftalen om klimaændringer, der blev vedtaget på COP21 i december 2015, trådte i kraft den 4. november 2016.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 6. oktober 2017 (OR. en) 12911/17 CLIMA 261 ENV 805 ONU 126 DEVGEN 220 ECOFIN 789 ENER 384 FORETS 39 MAR 166 AVIATION 127 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet
Læs mereBæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult
Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mål 2: Udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed, sikre bedre ernæring og et mere bæredygtigt landbrug 23: afslutte
Læs mereAktionsforskning. Udvikling, læring og dokumentation som en del af praksis
Aktionsforskning Udvikling, læring og dokumentation som en del af praksis Ergoterapeutforeningens faglige konference Odense, den 11. november 2015 v. Anna Paldam Folker, chefkonsulent, ph.d. 1 Tre temaer
Læs mereEvalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer
Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de
Læs mere1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.
Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske
Læs mereForebyggende indsatser mod æresrelaterede vold/konflikter
Lokalt eller nationalt? Hvorfor? Hvem? Hvordan? Fordele og ulemper? Erfaringer fra Danmark Hvad kendetegner æresrelaterede konflikter? Komplicerede og indviklede Berører hele familien Kan udvikle sig voldsomt,
Læs mereArbejdsdrøftelse 2017
Arbejdsdrøftelse 2017 I år skal der arbejdes med foreningens vision for 2017-2018. Du kan her læse hvilke visioner bestryelsen har haft i tankerne. HVILKE DELE AF VISIONEN KOMMER TIL AT PÅVIRKE DIG, OG
Læs mereHvordan arbejder en stor ingeniørvirksomhed med verdensmålene? 6. JUNI 2018 VERDENSMÅLENE I COWI
Hvordan arbejder en stor ingeniørvirksomhed med verdensmålene? 1 BÆREDYGTIG UDVIKLING 1972 1980 1987 1992 1999 2000 2002 2006 2012 2015 Bæredygtig: som sikrer eller indebærer holdbare positive resultater
Læs mereREFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011
REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES København, 4. maj 2011 INTEGRATIONSMINISTERIETS INTERNATIONALE SAMARBEJDE PÅ BY- OG BOLIGOMRÅDET Det bypolitiske EU-samarbejde Urban Development Group European
Læs mereSTRATEGI FOR KØBENHAVNS PROFESSIONSHØJSKOLE
STRATEGI FOR KØBENHAVNS PROFESSIONSHØJSKOLE Uddannelsesudvalget for LABORANTUDDANNELSEN & PB i LABORATORIETEKNOLOGI 6. September Indhold Strategiens formål Strategimodellen Strategiprocessen i hovedtræk
Læs mereJeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker
Læs mereFolkekirkens Nødhjælp (FKN) takker for muligheden for at kommentere regeringens udkast til Danmarks nye udviklingspolitiske og humanitære strategi,
København den 2. august 2016 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Sendt elektronisk til: udvikpolhoering@um.dk Vedr. høring over udkast til Danmarks nye udviklingspolitiske og humanitære
Læs mereErosion af de Danske Kyster
Erosion af de Danske Kyster Aart Kroon, Alina Kristin Kabuth & Jørn Bjarke Torp Pedersen COADAPT: Danske Kyster og klimatilpasning oversvømmelsesrisiko og kystbeskyttelse DHI, KD, KU Dansk Kystkonference
Læs mereMINDFULNESS BETALER SIG, NÅR BRYSTKRÆFT GØR ONDT!
MINDFULNESS BETALER SIG, NÅR BRYSTKRÆFT GØR ONDT! Maja Johannsen, PhD, cand.psych., Enhed for Psykoonkologi & Sundhedspsykologi (EPoS), Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital og Psykologisk Institut,
Læs mereAnsøgningsskema Større kapacitetsudviklingsinitiativer Bilag 1: Ansøgerforpligtelse & stamdata (rev ) 1. Ansøgerforpligtelse Dette skema udfyld
Ansøgningsskema Større kapacitetsudviklingsinitiativer Bilag 1: Ansøgerforpligtelse & stamdata (rev.06.2015) 1. Ansøgerforpligtelse Dette skema udfyldes af de ansøgende organisationer til større kapacitetsudviklingsinitiativer
Læs mereBistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES
Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed
Læs mereKøbenhavns Naturskole. - Vi skaber læring i naturen!
Københavns Naturskole - Vi skaber læring i naturen! Udeskole om verdensmålene Hvordan indarbejder man verdensmålene i sine undervisningsforløb, og hvordan kombineres det med udeskole? Og hvad vil det egentlig
Læs mereOm Sund By Netværkets strategiske satsninger og prioriteringer. Skaber rammer for et godt liv for alle borgere
Om Sund By Netværkets strategiske satsninger og prioriteringer Skaber rammer for et godt liv for alle borgere Status på Sund By Netværkets aktiviteter Nyt medlem Høje Tåstrup Københavns Kommune i bestyrelsen
Læs mereNATUR OG BIODIVERSITET
NATUR OG BIODIVERSITET Hvad betyder den for dig? Biodiversitet er en betegnelse for alle de forskellige former for liv på kloden. Den er hele grundlaget for vores trivsel på jorden og for økonomien. Vi
Læs mereHvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.
Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed
Læs mereKlimaet og byggepladsen fra solcreme til gummistøvler. Seniorforsker ph.d. Kim Haugbølle Statens Byggeforskningsinstitut/Aalborg Universitet
Klimaet og byggepladsen fra solcreme til gummistøvler Seniorforsker ph.d. Kim Haugbølle Statens Byggeforskningsinstitut/Aalborg Universitet Disposition Hvad siger litteraturen? Udfordringerne De potentielle
Læs mereCausal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.
Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs merePh.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU
Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har
Læs mereRisikofaktorer for vold og trusler på arbejdspladsen
Risikofaktorer for vold og trusler på arbejdspladsen Arbejdsmiljøfondens årskonference 2016 Lars Peter Andersen, AMK Herning Charlotte Gadegård, AMK Herning Annie Høgh, Psykologisk Institut, KU. Formål
Læs mere2015-målene og beyond 2015
2015-målene og beyond 2015 Camilla Brückner, chef for UNDP s nordiske kontor Verdens Bedste Nyheder startmøde, UN House, 15 Marts 2012 2015-mål Fattigdom/ sult Uddannelse Ligestilling Børnedødelighed Mødredødelighed
Læs mereNationaløkonomisk Forening, Koldingfjord 2018
RELIGION OG ØKONOMI Nationaløkonomisk Forening, Koldingfjord 2018 Jeanet Sinding Bentzen Københavns Universitet, CEPR, CAGE Nationaløkonomisk Forening 2018 1 Motivation Hvorfor er nogle samfund rigere
Læs mere