Lilleskolernes leskolernes bestyrelse efter valget Repræsentantskabsmødet den 27. marts i Ebeltoft:

Transkript

1 nr. 20 Sæt kryds ved 13. maj Torben Berg Lilleskolernes formand siden 1991 takker ker af Reception kl Den Sorte Diamant på Søren K restaurant Det Kongelige Bibliotek, Søren Kierkegaards Plads 1, København Kampvalg til bestyrelsen sen Flot deltagelse til vellykket Repræsentantskabsmøde og Bestyrelsestræf se referat af Repræsentantskabsmøde på side 6 Der skulle to skriftlige afstemninger til, før Repræsentantskabet havde sammensat den nye bestyrelse for sammenslutningen. For første gang i umindelige tider var der nemlig opstillet flere kandidater end der var ledige pladser i bestyrelsen. Nye i bestyrelsen er Marie Ludvigsen, formand for Århus Friskole, Calle Nørvig, skoleleder på Holbæk Lille Skole og Sus Rudiengaard, skoleleder på Køge Lille Skole. Der var genvalg Lilleskolernes leskolernes bestyrelse efter valget Repræsentantskabsmødet den 27. marts i Ebeltoft: Torben Berg (Roskilde Lille Skole) Søren E. Hansen (Den Lille Skole Søren Bager (Børneuniversitetet) Sus Rudiengaard, suppleant (Køge Lille Skole) Marie Ludvigsen (Århus Friskole) Lotte Kamp, suppleant (Ørestad Friskole) Henrik Andersen (Byens Skole) Gitte Baaring Hansen (Helsingør Lille Skole) Calle Nørvig (Holbæk Lille Skole) til Søren Hansen, Den Lille Skole, Søren B ager, Børneuniversitet, Gitte Baaring Hansen, Helsingør Lille Skole og Henrik Andersen, Byens Skole og Lotte Kamp, Ørestad Friskole. Tre medlemmer forlod bestyrelsen: Anette Surel Pedersen, Albertslund Lille Skole, Bjørn Godt-Hansen, Hørsholm Lille Skole og Inger Kvist, Lilleskolen i Odense. Den nyvalgte bestyrelse konstituerer sig på det førstkommende møde, som afholdes efter påske. Vedtægter ændr æ dret Forslaget til ændring af Sammenslutningens vedtægter blev vedtaget for anden gang og dermed sat i kraft. Ændringerne betyder, at bestyrelsesmedlemmerne nu vælges for en 3-årig periode og, at det er blevet lidt lettere for en kreds af medlemsskoler at få indkaldt til ekstraordinært Repræsentantskabsmøde. INDHOLD FGF Frie Grundskolers Fællesråd lukker 1. august IFV vil ligeledes blive nedlagt. Skoleforeningerne er i dialog om fremtidige samarbejdsmuligheder (s. 2) LILLESKOLEN ER EN LEGE- L E- PLADS på den fede måde skriver bestyrelsesformand Hanne Lundblad i en klumme om mini-konference på Hørsholm Lille Skole om innovative skoler (s. 3-5) Repræsetantskabsmøde 2009 Den mundtlige beretning kan hentes på hjemmesiden. Referatet kan læses på s. 6-10). KORT NYT bl.a. om - Årsrapport Ny hjemmeside - Fordelingssekretariatets bestyrelse - Ledermøde 14. maj - Skræddersyede skolekurser - Problemer med garantiløn HUSK Intromøder for nyvalgte bestyrelsesmedlemmer mer 27. maj i Randers og 3. juni i Ørestad Alle nyvalgte får tilsendt invitation, når vi har modtaget oplysning fra skolens kontor om nyvalgene. Opbakning til bestyrelsen og tilfredshed med beretningen Debatten afspejlede bred og stor opbakning til bestyrelsen. Under debatten om be- Side 1 af 14

2 nr. 20 beretningen blev to spørgsmål taget op af deltagerne; nemlig tilskud til specialundervisning og nedlæggelsen af Frie Grundskolers Fællesråd. Der blev efterlyst en redegørelse for, hvordan nedlæggelsen af Frie Grundskolers Fællesråd hænger sammen med Lilleskolernes synspunkt om, at der opnås størst indflydelse, når skoleforeningerne arbejder sammen. Som svar gennemgik formanden forhistorien og forløbet siden august Repræsentantskabet erklærede sig tilfreds med redegørelsen. Endvidere var der indlæg om fremtidsperspektiverne i den nye situation i samarbejdet mellem skoleforeningerne. Beretningen blev enstemmigt godkendt. Budget, kontingent for 2010 og regnskab for 2008 blev ligeledes godkendt enstemmigt. Referat af mødet vil blive udsendt efter påske. Sidst men ikke mindst skal det nævnes, at der var stående klapsalver til Torben Berg i forbindelse med, at han som afgående formand for sidste gang aflagde beretningen for Repræsentantskabet. Intromøder for nyvalgte bestyrelsesmedlemmer 27. maj på Randers Lille Skole og 3. juni på Ørestad Friskole I de kommende uger vil vi udsende invitationer til intromøderne for nyvalgte bestyrelsesmedlemmer. Mødernes formål er at støtte de nyvalgte i at komme godt i gang med bestyrelsesarbejdet og dermed også hjælpe skolerne med at introducere bestyrelsesmedlemmerne til opgaverne, herunder ikke mindst arbejdsdelingen mellem skolens bestyrelse og daglige ledelse. Frie Grundskolers Fællesråd lukker 1. august 2009 Bestyrelsen for Frie Grundskolers Fællesråd har besluttet at nedlægge FGF med virkning fra 1. august Et udvalg har siden midten af marts arbejdet med de juridiske, økonomiske og praktiske konsekvenser af beslutningen, herunder overdragelsen af opgaver. Resultatet af udvalgets arbejde skal behandles på et Fællesrådsmøde den 6. maj. Der er endvidere truffet beslutning om, at Institut for Videreuddannelse, IFV, også nedlægges. Udvalget som arbejder med nedlæggelsen af FGF, har også fået til opgave at komme med forslag til, hvordan IFV kan nedlægges med skyldigt hensyn til de igangværende aktiviteter, herunder især lederuddannelsen, kursusmarkedspladsen og arbejdsmiljøuddannelsen. Forslagene vedrørende IFV s afvikling skal behandles i IFV s bestyrelsen inden sommerferien. Foreninger for frie grundskoler: Dansk Friskoleforening (DF) Medlemmer af Frie Grundskolers Fællesråd: Danmarks Privatskoleforening (DP), Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig (DSSV), Foreningen af Katolske Skoler (FAKS), Foreningen af Kristne Friskoler (FKF), Lilleskolerne (LS), Private Gymnasier og Studenterkurser (PGS). Nedlæggelses-udvalget vedrørende FGF og IFV består af FGF s formand Per Kristensen, næstformand Kurt Ernst, FKF s formand Thorkild Bjerregaard, FAKS s formand Georg Høhling og sekretariatschef i FGF Jens Vadet Poulsen. Dialog om fremtidige samarbejdsmuligheder mellem skoleforeningerne i gang Formændene for grundskoleforeningerne (foreningerne i FGF samt Dansk Friskoleforening) mødtes den 2. april for en indledende samtale om de fremtidige samarbejdsmuligheder. På mødet blev det aftalt at holde et større møde med deltagelse af skoleforeningernes formænd og sekretariatsledere og med en dagsorden, der blandt andet sætter konkrete opgaver til drøftelse. Dette møde afholdes i slutningen af maj måned hos Foreningen af Kristne Friskoler, der netop har flyttet sit sekretariat til Hedensted. Side 2 af 14

3 nr. 20 LILLESKOLEN ER EN E N LEGEPLADS - fra mini-konference til bestyrelsestræf sestræf Af Hanna Lundblad, bestyrelsesformand, Hareskovens Lilleskole Om udbud og efterspørgsel rgsel Der har været gang i Lilleskolernes identitets-debat på det sidste. Først på mini-konferencen om Innovationsskoler i Hørsholm, så på bestyrelsestræffet i Ebeltoft med foredrag om skolen på markedets præmisser eller i demokratiets midte. Det er skønt, det er velkomment. Og det kan blive startskuddet til, at Lilleskolerne hver for sig og i samlet flok går ud og fylder endnu mere i det skolepolitiske landskab. Der er brug for os. Lilleskolen er en skoleform, der opstod i en reaktion mod noget andet. En stærk energifyldt reformpædagogik, som siden er blevet skældt ud som mumbo-jumbo undervisning og hvad-synes-du-selv-tyranni. I de seneste 10 års skolerevisionisme er skeen eller rettere bogen derfor taget i den anden hånd. Rundkredsen er erstattet med røv-i-sæde princippet, og der bliver systematisk taget vare på, at vore børn bliver fodret med paratviden og færdigheder, så de måske en dag kommer til at læse lige så godt som de finske. Men det forunderlige er som mini-konferencer, inspirations-foredrag, fremtids-forskning, tænke-tanke, læringslaboratorier etc. etc. etc. igen og igen afdækker. Der er et eller andet, der ikke stemmer. Der er en skævhed mellem udbud og efterspørgsel. Mellem den massivt fagligt rettede, individorienterede skolegang, der nu udbydes overfor det moderne globaliserede arbejdsmarkeds stigende efterspørgsel på kreative og sociale dimensioner. Det er her Lilleskolerne kommer ind i billedet. Innovations-skoler skoler Mini-konferencen om hvilke kompetencer, der vil blive brug for i fremtidens erhvervsliv var arrangeret af skolelederne Bjørn Godt-Hansen fra Hørsholm Lilleskole og Søren E. Hansen fra Den lille Skole, og dagen bød på en super række input fra politikere, erhvervsfolk og trend-settere. Marianne Jelved åbnede med at citere Kenneth Iversen, direktør i UNIMERCO, for tre ting, det er vigtigt, vores børn lærer i skolerne: at kunne begå sig i alle tænkelige kulturelle sammenhænge, at være gode kammerater/kollegaer og at kunne tage ansvar for det de skal præstere. Vi lever i en tid, hvor vi bliver mere og mere afhængige af ikke blot kunne bruge ny viden, men også være i stand til selv at skabe den. Vi kan derfor ikke undvære fagligheden, men det er vigtigt at give det enkle barn en tro på at kunne mestre fremtiden og lade det opleve at arbejde med noget, hvor ikke eksternt pres, men passionen driver værket. Internt motiverede vil afprøve nye processer, mens eksternt motiverede tager kortest mulig vej. Side 3 af 14

4 nr. 20 Herefter fortalte Kaare Trudsøe, som har været Innovationschef på Carlsberg i 20 år, og som nu sidder i Væksthuset for små virksomheder, om det stigende behov for innovative virksomheder. De er drevet af et stærkt fokus på muligheder, flad ledelsesstruktur, fleksibilitet baseret på kreativitet og værdiskabelse. Medarbejderen må være sensitiv og opsøgende overfor information, kunne tænke divergent, kunne kombinere ting på nye måder, være proaktive, nysgerrige, intuitive, selvstyrende og selvberoende. Casper Venbjerg Hansen, uddannelsespolitisk konsulent for Dansk Industri talte om, at virksomhederne har brug for sociale og kreative kompetencer, men at disse ikke er nok, hvis eleverne ikke kan det boglige de skal kunne. It og e-læring, internationalisering og sprog er vigtige områder. Mens Annette Stausholm Nielsen, Direktør for teknisk kompetence, IBM, kom med et pust fra det store erhvervsliv. Et globalt firma med repræsentation i 170 lande og medarbejdere, hvor rejser arrangeres fra Ungarn, rejseafregning sker på Filippinerne og nyansættelser i Tjekkiet. Hun fremhævede tre værdier, som der lægges vægt på ved ansættelse af nye ledere: Dedikation til enhver kundes succes, innovation som kommer selskabet og verden til gode, samt tillid og ansvarlighed i enhver relation. Udover det lægges der stor vægt på om ansøgerne tror på sig selv. Om de kan gøre sig fortjent til andres tillid og selv løbe med en opgave. Har de nysgerrighed på fremtiden? Kan de se muligheder og tænke alternativer? Endelig fortalte Kirsten Poulsen, Direktør for Trendspottingfirmaet Firstmove, om trend forskning og innovativ adfærd, og foreslog helt konkret, at Lilleskolerne profilerede sig på grøn læring. Mens Heidi Høj Pedersen, som er lærer på Hørsholm Lilleskole, fortalte om konkrete Innovations-undervisningsforløb på skolen. Dagen sluttede med en invitation til de indbudte Lilleskoler om at slutte sig til det initiativ Hørsholm Lilleskole og Den lille Skole har startet op under navnet: Innovations-skoler. Tanken er at fortsætte dialogen og skabe et netværk omkring videns-deling, pædagogisk udvikling og fonds-søgning, hvilket jeg kun kan tilslutte mig. Men er det en god ide at lave en klub-i-klubben, en innovations-skole-paraply indenfor lilleskole-verdenen? Og behøver Lilleskolerne komme til erhvervslivet og tilpasse sig retorik og undervisningstilbud eller skal erhvervs- og samfundslivet komme til Lilleskolerne og få sig en eye-opener på vores eksistens og egenart? Jeg talte for det sidste. Fiskefrikadeller i armhulerne Med baggrund i følgende oplevelse. I efteråret var jeg til endnu en konference. Denne gang arrangeret af Institut for fremtidsforskning under titlen Happy Capitalism. Det glædesfyldte arbejdsliv. Konferencen stod i krisernes tegn. Finanskrisen, klimakrisen og den stadigt mere påtrængende behov for at udtænke globale samarbejds-strategier. Oplægsholderne overgik hinanden i at komme med bud på, Side 4 af 14

5 nr. 20 hvordan det er tvingende nødvendigt at tænke i helt nye baner. Nye måder at lave forretning på. Nye produkter. Nye former for bæredygtighed såvel klimamæssigt som arbejdsmæssigt hvordan undgår vi at udpine hinanden og gå ned med stress? Tilbagevendende var det evige buzz-word: Innovation. Højdepunktet var, da Timothy Jensen fra B&O beskrev et forløb han havde lavet for elever på Copenhagen Business School. En klasse cand merc er blev bedt om at smide skjorten og stå i bar overkrop, hvorefter de skulle tage en fiskefrikadelle i armhulerne. Hvorfor det?? For at opleve, hvordan det føles at gøre noget totalt bizart Her var det en tanke slog ned i mig: Er vi ikke ude i den omvendte verden, når voksne nyuddannede mennesker skal genskoles i kreativitet, som var det noget meget specielt? Er det ikke på tide, at Lilleskolerne Innovationsskoler eller ej - går på banen med den allerstørste selvfølelse, og siger: Her er vi! Det er aldrig faldet os svært at tænke kreativt og vi har aldrig været så tidssvarende som netop nu. Kunsten at skifte badevand med barnet i behold. Lilleskolerne er i konstant udvikling. Vi har udviklet os lige siden 70 erne. Det er hele ideen med en skoleform, som i sin grundtanke er legende, afprøvende, udforskende. Lilleskolerne synes det er vigtigt, at børn bliver fantastiske til at læse og regne og udtrykke sig på engelsk og får åbnet alt, hvad der åbnes kan af mentale horisonter og indsigter om end visse aktører i den aktuelle skolepolitiske debat skulle hævde det modsatte. Men derudover tager vi den kognitive hjerneforskning for pålydende, når den hævder, at et barn ikke kan indlære noget som helst, hvis det ikke har lysten til det. Vores opskrift er enkel: glade børn i en glad skole. En skolegang med fællesskaber, udfordringer og energistærkt samvær med voksne, der tripper på det de har gang i. En moderne skoleform som skuer ind i fremtiden og tager det bedste af det hele med. Lilleskolen er et eksperimentarium med en levende forsøgspædagogisk praksis. Rundt omkring i Væksthusene, på DPU og i Learning Lab Denmark sidder der folk og forsker i, hvad hemmeligheden bag innovation er. Hvordan lærer voksne mennesker at tænke ud af boksen og udvikle ideer med hinanden? Muligvis ved at øve sig som børn. Logo og Hareskovens Lilleskole set fra luften Kresten Schultz Jørgensen i aktion på Bestyrelsestræf 2009 Strategisk kommunikation er et fremragende værktøj, når det drejer sig om at sætte skolens identitet/ værdier og mål i spil. Hvem er målgruppen? - Hvad er budskabet? Hvilken position har vi? Hvilke kanaler kommunikerer vi igennem? Foto Lise Mortensen Høy, bestyrelsesmedlem Højbo Friskole Side 5 af 14

6 nr. 20 Referat af Repræsentantskabsmøde skabsmøde 27. marts 2009, kl på Hotel Ebeltoft Strand Velkomst Torben Berg indledte mødet med at fremhæve, at det har været fantastisk spændende at få lov til at være formand for Lilleskolerne siden Forsamlingen kvitterede med stående akklamation. Torben Berg, Lilleskolernes formand, bød velkommen og foreslog, at Repræsentantskabet valgte Ryan Pristed, skoleleder på Brovandeskolen, til ordstyrer. 1. Valg af ordstyrer og referent Ryan Pristed blev valgt som ordstyrer, og Peter Højgaard Pedersen blev valgt som referent. Ordstyreren konstaterede, at mødet var lovligt indvarslet efter vedtægterne og henviste til den udsendte indkaldelse af 26. november Forretningsorden for mødet blev godkendt. Stemmetællere udpeget: Hans Chr. Mathiasen, John Eriksen, Flemming Allerup. Meddelelser om, hvem der er udpeget som skolernes repræsentanter, blev afleveret til ordstyreren. Herefter præsenterede ordstyreren dagsordnen for mødet som blev godkendt. 2. Beretning fra bestyrelse og udvalg Beretningen består af en skriftlig og en mundtlig del. Bestyrelsens skriftlige beretning er udsendt i Beretning 2009, s Den mundtlige beretning blev fremlagt af formanden, Torben Berg, og blev efterfølgende omdelt i trykt form. Repræsentantskabsmødet blev suspenderet fra kl , hvor leder for institut for pædagogik ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Jens Erik Kristensen, holdt foredrag. Ordstyreren satte den mundtlige beretning til debat punkt for punkt. Medarbejderne er guldet i skolen: Ingen bemærkninger. Lilleskolefestivalen: Ingen bemærkninger. Lilleskolen: Ingen bemærkninger. Mentorordningen: Ingen bemærkninger. Kurser og møder: Ingen bemærkninger. Sekretærkurset: Ingen bemærkninger Kursus om kommunikation: Ingen bemærkninger Information: Ingen bemærkninger Specialundervisningen og tilskudsordningen: Bjørn Strange (Den Alternative skole): Lovgivningen fører til, at mangfoldigheden i elevoptaget svækkes. Det er dybt beklageligt. Lige nu er aben hos skolelederne; men hvilke handlemuligheder har lederne har bestyrelsen nogle forslag? Torben Berg (formand): Svarede, at han ville ønske, at vi kunne gøre noget. Presset på skolelederne vokser. Jeg gruer for, at valget bliver presset i retning af, at skolen må sige nej til børn af økonomiske grunde det kan give nogle meget uheldige overskrifter. Man kan håbe, at den nye rapport om effekten af specialundervisning kan bruges til, at vi kan få flere penge fra kommunerne. Hans Chr. Mathiasen (Hundige Lille Skole): Påpegede, at det ikke kun handler om kroner og øre siden amterne er nedlagt, er systemet blevet dårligt. Hvis skolerne skal omsætte alle de bevilgede timer som lærertimer, så skal man lægge 50 Mundtlig beretning Repræsentantskab 2009 Kan hentes på fx Aktiviteter/Bestyrelsestræf eller på dette link: dtlig_beretning_2009_til_omdeling.pdf Side 6 af 14

7 nr. 20 % oveni tilskuddet. Det betyder, at skolen straffes økonomisk for at tage elever ind med specialundervisningsbehov. Det er ikke til at leve med. Torben Berg: En forenkling er ønskelig. Man kunne forestille sig en forenkling af hvad kronerne kunne bruges til på skolen. Vi er jo låst i en klemme lige nu, hvor systemet er baseret på det individuelle at kroner, cpr.nr. og timer hænger sammen. Hertil kommer, at det er svært at forestille sig at puljen vokser til at udgøre en bedre dækning af behovet. Hans Chr. Mathiasen: Det er bindingen til timer, der er det store problem. Hvis jeg kun var bundet til at skulle bruge kronerne og ikke et bestemt timetal så kunne vi godt løse opgaven og sørge for, at eleverne fik en ordentlig specialundervisning. Det er ikke så vigtigt om det er 15 eller 10 timer det vigtige er at vi gør det rigtige, og at vi ikke skal sige nej til eleverne, fordi vi straffes økonomisk ved at tage dem ind på skolen. For det kan vi ikke leve med. Henrik Andersen (Byens Skole): I forhold til frygten for at miste mangfoldigheden, så tror jeg, at det er vigtigt at gøre sig klart, hvilken skole man vil være. Hvis man vil have mangfoldighed, så må man være indstillet på at sætte pengene af og tænke det ind. Det er vigtigt at prioritere. Calle Nørvig (Holbæk Lille Skole): Påpeger, at kommunerne også spiller en rolle i forhold til at optage elever med behov for specialundervisning. Og det kan lade sig gøre. På Holbæk Lille Skole har man et konkret tilfælde, hvor kommunen er gået med ind økonomisk i forhold til at etablere den fornødne specialundervisning. Sus Rudiengaard (Køge Lille Skole): Det væsentlige er at give barnet det bedste tilbud. Når barnet har fået 15 timer, så skal vi altså også give 15 timer, for det er behovet. Og det er barnet vi er her for. Tilsynet: Ingen bemærkninger. Elevtalssagen: Ingen bemærkninger var overenskomst år: Ingen bemærkninger. Samarbejdsrelationer: Calle Nørvig: Et spørgsmål til forståelse af forløbet. I beretningen siges, at skoleforeningernes væsentligste mulighed for indflydelse er udvalgsarbejde og forberedelse af undervisningsarbejde. Hvorfor tilkendegiver Lilleskolerne så, at man er indstillet på at nedlægge FGF hvordan stemmer det med, at man får indflydelse ved at have en organisations som FGF? Vi har hørt, at Danmarks Privatskoleforening (DP) og Dansk Friskoleforening (DF) har meldt sig ud for at få indflydelse hvor er så vores mulighed for at få indflydelse? Har vi fejet den væk? Hvad har formålet været med at give stødet til nedlæggelse af FGF, når der nu var frem til 1. juli 2010 til at arbejde med noget nyt? Vi bliver truet på vores identitet for det her er magt og indflydelse - det bliver meget svært at få indflydelse. og det går op ad bakke. Torben Berg: Jeg skal prøve at svare. For det første med hensyn til påvirkning i lovgivningsfase. Det interessante er i forberedelsesfasen. Her har vi hidtil haft DF og FGF her kunne måske mistes noget. Men når det kommer til indflydelsen, så skal vi huske, at vi er ikke ret store knap elever ud af elever. Den første indskydelse, da vi fik DP s udmeldelse var, at spørgsmålet: Det var da ærgerligt, kunne vi ikke have talt om det inden udmeldelse? Men vi respekterer selvfølgelig DP s suveræne ret til at melde sig ud. Herefter gik vi i gang med at undersøge, om det kunne lade sig gøre, at FGF kunne føres videre i en eller anden form. Så kom tilkendegivelsen fra Private Gymnasier om de også ville melde sig ud. Tilbage var nu de Kristne Friskoler (FKF), de katolske skoler (FAKS), de tyske skoler (DSSV) og Lilleskolerne. Vi gennemførte en seriøs undersøgelse af, om det kunne lade sig gøre at danne et mini-fgf en tredje stemme, kunne man kalde det, kunne man forestille sig sådan en konstruktion ville give indflydelse - magt. Undersøgelsen viste, at vi ikke kunne finde en model. Her skal I huske, at FAKS de katolske skoler - har et særligt forhold, idet skolerne også er medlemmer af Danmarks Privatskoleforening så FAKS havde et problem. Tilbage var nu de Kristne Friskoler, de tyske skoler og Lilleskolerne. Nu blev det svært, nu så det ud til at en epoke var ved at rinde ud derfor fokuserede vi på at tage ansvar for, at FGF og medarbejderne kom igennem den meget vanskelige proces. Forslaget om en afviklingsperiode frem til juli 2010 har vi stået bag. Vi ved godt, at personale og formand for FGF er blevet sat i en klemme derfor prøvede vi så godt som muligt at lave en ramme. Så vidt så godt. I forhold til indflydelse, magt, real- Side 7 af 14

8 nr. 20 politik så skal vi huske, at i vore sektor handler magt ikke kun om at tælle til 90 vi kan se, at den indflydelse vi har haft igennem tiden, den indflydelse har vi haft i kraft af dygtige mennesker, der ved at bidrage med seriøst arbejde, ideer og konstruktive forslag har vundet respekt og tillid det er her indflydelsen skabes. I processen stod vi overfor en mulighed for blokdannelse, hvor skoleforeningerne grupperede sig i 3 blokke her skal vi huske læren fra specialundervisningssagen, hvor Haarder sagde ja, hvis foreningerne var enige, men endte med at sige nej, fordi foreningerne der stod som 2 blokke ikke var enige. Blokdannelse er dybt problematisk. Hvis vi ikke kan frembringe en situation med enighed mellem alle foreninger, så har vi et politisk problem. Derfor må vi genskabe et rum - et forum - hvor alle foreninger kan mødes og tage det fælles ansvar på sig. Hvis vi skal klare fremtiden så må vi gå efter et konsuslandskab mellem alle skoleforeningerne ikke blokdannelse. Det var knaldhårdt for alle. I Lilleskolerne måtte vi igennem ekstra bestyrelsesmøde for vi var ikke enige men vi blev enige. Calle Nørvig: Fint svar har ikke hørt den fremstilling før. Inger Kvist (Lilleskolen i Odense): Jeg var den eneste i bestyrelsen, der ikke var enig i at stemme for nedlæggelse nu. Men jeg er i allerhøjeste grad enig i at arbejde frem mod visionen om at skabe et fællesskab for alle skoleforeninger. Det tager tid for, hvis det skal være noget reelt, så skal det være forpligtende og det tager tid at etablere noget forpligtende. Derfor var jeg nervøs for, hvem der tager sig af opgaverne i mellemtiden møder med ministerier, BUPL-overenskomst etc. etc. For mig stod vi med udsigten til et frygtindgydende tidsmæssigt hul, hvor vi ikke ville have indflydelse, hvor vi kunne tabe ting på gulvet. Jeg mener, at vi kunne have haft et samarbejde med de Kristne Friskoler (FKF) og de tyske skoler (DSSV), hvor vi sammen kunne have forhandlet med Friskoleforeningen (DF) og Privatskolerne (DP) jeg mener også, at vi står med et videntab, der er meget problematisk. Derfor har jeg trukket mig fra bestyrelsen, for jeg kunne ikke forsvare beslutningen. Ryan Pristed (Brovandeskolen): Påpeger, at når en organisation er designet til afvikling, så sker der noget i organisationen. Det sander til, medarbejdere forsvinder, organisationen mister handlekraft. Derfor er den trufne beslutning den rigtige beslutning på det tidspunkt. Torben Berg: Som svar til Inger vil jeg sige, at vi har et godt klima i bestyrelsen derfor var det meget smerteligt, at det kom til, at Inger trak sig. Men vi er alle fuldt ud klar over, at vi tager ansvar på os, når vi er bestyrelse, så derfor også fuld respekt for synspunkterne og de grænser vi hver især har. Det samme gælder i forhold til Fællesrådet der er ydet en kæmpeindsats rigtigt meget er lykkedes ikke mindst takket være Per Kristensen tak til dig Per! Bjørn Strange: Spørgsmålet er hvad vi egentlig vil med Lilleskolerne. Med det brede spektrum der er i Friskoleforeningen (DF), skulle vi så i virkeligheden ikke fusionere med DF, eller alle sammen melde sig ind i DF? Ideen med et forum for alle skoleforeninger er fremragende. Men det er meget kompliceret at melde skolepolitiske holdninger ud. Efterlyser kommentarer til, at Lilleskolerne samarbejder tættere med DF. Torben Berg: Jeg håber, at der bliver et alternativ til at dele landet op i foreninger for store skoler og for små skoler i en kamp om bevillingerne. Den tænkning holder ikke i forhold til at forsvare de frie grundskoler som helhed. Derfor må man finde en samarbejdsform, der tilgodeser mangfoldigheden. I virkeligheden er det at genskabe det gamle fællesråd bortset fra, at lærerforeningen ikke kan være med. Sanne Lensbæk (Ballerup Ny Skole): Det er lidt uoverskueligt: hvad er vi på vej ind i af netværkskonstruktioner, fusioner, hvem tager sig af vore interesser, hvor ringer vi hen osv. Efterlyser mulighed for at drøfte disse spørgsmål på et senere tidspunkt. Ordstyreren: Er det forslag om, at bestyrelsen indkalder til møde hvor dette kan diskuteres? Torben Berg: Forstår godt, at der et usikkert billede af fremtiden. Det er en usikker situation. Men jeg kan sige, at der allerede er sat noget i søen i forhold til fremtiden der er aftalt et møde i næste uge mellem foreningerne. Selvfølgelig vil vi indkalde til møde, når der er noget at diskutere. Fremtidige udfordringer: Ingen bemærkninger Side 8 af 14

9 nr. 20 Kommentarer til den skriftlige beretningen: Ingen bemærkninger Ordstyreren spurgte, om der var flere bemærkninger til beretningen. Det var der ikke. Ordstyreren satte beretningen til afstemning. Beretningen blev enstemmigt godkendt. 3. Regnskab for 2008 forelægges til godkendelse Regnskabet er udsendt som bilag 1, og desuden gengivet i uddrag i Beretning 2009, side Peter Højgaard Pedersen gennemgik regnskabet. Regnskabet blev enstemmigt godkendt. 4. Budget for 2009 og 2010, samt forslag til kontingent for 2010 fremlægges til godkendelse Budget og forslag til kontingent for 2009 er udsendt som bilag 2 til dagsordnen. Peter Højgaard Pedersen præsenterede budgettet og forslaget om at kontingentet for 2010 fastsættes til: Grundbeløb pr. skole kr. plus elevsats for de første 200 elever på 270 kr. pr. elev og 125 kr. for elever udover nr. 200 på skolen. Forslaget til kontingent for 2010 og budgetterne for 2009 og 2010 blev enstemmigt vedtaget. 5. Behandling af indkomne forslag Forslag fra bestyrelsen om ændringer af vedtægterne er udsendt som bilag 3 til dagsordnen. Det blev undervejs præciseret, at der pr. mail er udsendt et opdateret bilag 3, da der i første omgang var udsendt en gammel version fra Forslaget er en genfremsættelse af det forslag der blev vedtaget på Repræsentantskabsmødet 11. april Søren E. Hansen (Den Lille Skole): Gennemgik og motiverede bestyrelsens forslag. Forslaget falder i 3 dele: 1) Kontingent for nyindmeldte. 2) Indkaldelse af ekstraordinært repræsentantskabsmøde, begrundet med at der er flere medlemsskoler og gøre det lettere at indkalde ekstraordinært repræsentantskabsmøde. 3) Sammensætning af bestyrelsen formålet er ikke at skrive forældrene ud af foreningen, men at lade være med at udpege særlige grupper for kan være svært at lægge begrænsninger. Det er også logisk at fjerne forældrebegrebet fra vedtægten, fordi vi ikke repræsenterer en bestemt interessegruppe på skolerne. Vi repræsenterer skolerne, derfor ønsker vi at give repræsentantskabet større fleksibilitet til at sammensætte bestyrelsen. Det indgår at valgperioden forlænges til 3 år og at forslaget træder i kraft straks. Ordstyreren gennemgik forslaget punkt for punkt. 2.8, 3.4, 3.5 og 3.6 ingen kommentar 4.1. Mia Hesselbjerg (Humlebæk Lille Skole): Hvordan sikrer vi, at forældrene altid er repræsenteret? Kvoter sikrer jo at der er mangfoldighed derfor kan det at tage kvoten væk svække for en kvote er en forpligtelse og det fastholder et ansvar for at forberede sig. Hvad vil man så gøre for at sikre mangfoldigheden? Søren E. Hansen: Vil gerne have, at der ikke kun er skoleledere i bestyrelsen. Vi har erfaring for, at det er svært at rekruttere forældre og fastholde dem i længere tid. Vigtigt at huske, at det er repræsentantskabets ansvar at vælge og sammensætte bestyrelsen i den forbindelse kan sprogbrugen mht. forældre misforstås, for vi er en forening for skoler ikke for en speciel gruppe på skolen. Bent Faaborg (Hillerød Lille Skole): Påpeger, at Lilleskolerne også er en interesseorganisation og en arbejdsgiverorganisation. Vi skal tænke på de problemer, der kan opstå i konflikter på skolerne fx i mellem en bestyrelse og en skoleleder. Her kan det være problematisk, at LS s bestyrelse stort set kun består af skoleledere. Derfor vil jeg opfordre til, at der dannes en særlig enhed, der kan gå ind i disse sammenhænge. Søren E. Hansen: Ja, det er en vanskelig problemstilling; og der er rigtigt at påpege, at det kan blive særligt ømtåleligt i en lille organisation. Men det ses jo mange steder fx at det er ansatte, der forhandler og optræder som arbejdsgivere. På samme måde er det jo naturligt, at man går ind i en bestyrelse med bestyrelseskasketten på og påtager sig det ansvar og lægger de andre kasketter udenfor. Derfor er spørgsmålet om tilliden til at de valgte kan holde styr på kasketterne. Ordstyrer spurgte om flere kommentarer det var der ikke. Side 9 af 14

10 nr. 20 Hele forslaget til afstemning. Vedtaget med overvældende flertal. 6. Valg af bestyrelse og revisor a) Bestyrelsen Ordstyreren gennemgik valget mht. afgående medlemmer og opstillede kandidater. Der skal vælges 6 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter. Følgende blev stillet op: Søren E. Hansen, Søren Bager, Henrik Andersen, Gitte Baaring Hansen, Lotte Kamp, Calle Nørvig, Sus Rudiengaard, Mathilde Klinge, Marie Ludvigsen. Kandidaterne præsenterede sig dog ikke Mathilde Klinge, der ikke var til stede. Herefter gennemførtes skriftlig afstemning. Valg til bestyrelsen blev: Calle Nørvig, Gitte Baaring Hansen, Henrik Andersen, Marie Ludvigsen, Søren Bager, Søren E. Hansen. Valgt som suppleanter: Lotte Kamp, Sus Rudiengaard. b) Revisor Deloitte ved Annemarie Angel blev genvalgt. 7. Eventuelt Sanne Lensbæk Opfodrer bestyrelsen til at se på vedtægten med henblik på til at sikre kontinuitet i bestyrelsen, modvirke at alle skal skiftes på samme gang. Ordstyreren takkede for god ro og orden og et godt møde og overlod ordet til formanden. Torben Berg Takkede for forståelsen for at det havde været svært at give personlig beretning, og understregede at han havde været meget glad for dagen. Overrakte gaver til afgående bestyrelsesmedlemmer: Bjørn Godt-Hansen, Inger Kvist og Anette Surel Pedersen. Gav udtryk for, at det havde været godt at have gæster med skal vi fortsætte med at have. Skagen, den 3. april 2009 Ryan Pristed ordstyrer Deltagere i Repræsentantskabsmøde 2009 Skolernes udpegede repræsentanter: Albertslund Lille Skole: Trine Nielsen, Amager Lille Skole: Marianne Christensen, Ballerup Ny Skole: Sanne Lensbæk, Brovandeskolen: Ryan Pristed, Byens Skole: Henrik Andersen, Børneuniversitetet: Sidsel Vangstrup, Den Alternative Skole: Bjørn Strange, Den Lille Skole: Henning Pedersen, Friskolen Østerlars: Lotte Wistisen, Gudenåskolen: Vibeke Ingmar, Helsingør Lille Skole: Gitte Baaring Hansen, Hillerød Lille Skole: Bent Laub Faaborg, Holbæk Lille Skole: Rikke Eske Mohr, Humlebæk Lille Skole: Mia Hesselbjerg-Thomsen, Hundige Lille Skole: Lars Støchkel-Hinnum, Højbo Friskole: Birgitte Schmidt, Hørsholm Lille Skole: Bjørn Godt-Hansen, Køge Lille Skole: Sus Rudiengaard, Lilleskolen i Odense: Axel Skytthe, Randers Lille Skole: Klaus Knudsen Krusell, Roskilde Lille Skole: Frank Iversen, Trekronergade Freinetskole: Henrik Sternberg Jensen, Ørestad Friskole: Lotte Kamp, Århus Friskole: Marie Ludvigsen. Herudover deltog: En række bestyrelsesmedlemmer og ledere fra de nævnte skoler, samt fra følgende medlemsskoler: Hareskovens Lilleskole, Norddjurs Friskole, Rørvig Friskole, Sdr. Jernløse Friskole, Sorø Friskole. Bestyrelsen: Bjørn Godt-Hansen, Gitte Baaring Hansen, Henrik Andersen, Inger Kvist, Lotte Kamp, Søren Bager, Søren E. Hansen, Torben Berg. Lilleskolerne sekretariatet: Jeanette E. Veggerby og Peter Højgaard Pedersen. Gæster fra: Bregninge Bjergsted Friskole, Dansk Friskoleforening, Danmarks Privatskoleforening, Foreningen af Kristne Friskoler, Fordelingssekretariatet, Frie Grundskolers Fællesråd, Frie Skolers Lærerforening, Undervisningsministeriet. Side 10 af 14

11 nr. 20 Jens Erik Kristensen, leder af Institut for Pædagogik ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, holdt foredrag på Bestyrelsestræf 2009 om skolens placering i samfundet og politikken har vi skole på markedets præmisser eller i demokratiets midte? KORT NYT om lilleskoler og frie grundskoler Ferieregler 2009/10 udkommet Sekretariatssamarbejdets notat om ferieregler er opdateret og udsendt til medlemsskolerne den 14. april. Som noget nyt er der tilføjet et afsnit om seniorbonus. Feriereglerne kan også hentes på hjemmesiden: Årsrapport for 2008 Årsrapport med originale underskrifter samt revisionsprotokol skal indsendes til Undervisningsministeriet senest 1. maj. Undervisningsministeriet har den 30. marts udsendt en skrivelse angående indsendelse af årsrapport og den elektroniske indberetning af regnskabsoplysninger for På ministeriets hjemmeside findes en opdateret vejledning om indberetningen. Skolen er ikke forpligtet til at sende årsrapporten til andre; men her på Lilleskolernes sekretariat vi vil meget gerne have et eksemplar, ligesom vi kan anbefale at sende et eksemplar til særligt udvalgte samarbejdspartnere, fx skolens pengeinstitut. Ny hjemmeside Lilleskolernes nye hjemmeside gik i luften midt i marts måned. Målet har været at fokusere på, at relevant viden og værktøjer som medlemsskoler og bestyrelsesmedlemmer har brug for. Måske mangler du noget eller har en ide til forbedringer? Så hører vi meget gerne fra dig. Den nye side har mange forskellige muligheder som vi meget gerne vil prøve af. I første omgang har vi fravalgt såvel en blog som et netbaseret forum. Vi har vurderet, at den nødvendige indsats fra vores side er for dyr lige nu set i forhold til andre opgaver. Ny udpegning til Fordelingssekretariaa- tets bestyrelse FGF har på et møde den 1. april genudpeget Kaj Hansen, skoleleder på Andreasskolen i Holbæk Side 11 af 14

12 nr. 20 og Karsten Suhr, skoleleder på Lyngby privat Skole samt nyudpeget Kurt Ernst, formand for Danmarks Privatskoleforening til bestyrelsen for Fordelingssekretariatet i Slagelse. Dansk Friskoleforening har genudpeget foreningens formand Ebbe Lilliendal. Fordelingssekretariatet varetager en række administrative opgaver for de frie grundskoler, blandt andet tilskud til vikar, fripladser, befordring, kurser og sygeundervisning. Fordelingssekretariatets bestyrelse består af 8 medlemmer, hvoraf 2 udpeges af Dansk Friskoleforening, 1 udpeges af Frie Skolers Lærerforening og 5 udpeges af Frie Grundskolers Fællesråd. Udover de nævnte består bestyrelsen af Caj Olsen, rektor på Zahles Gymnasium, og Inger Kvist, skoleleder på Lilleskolen i Odense, som udpeget af FGF, samt Cecil Christensen, kontorleder på Friskolernes kontor. Den nye bestyrelse står overfor en ganske særlig opgave, idet vedtægterne skal ændres med henblik på at etablere et nyt system for valg af bestyrelse. Den hidtidige måde, hvor FGF udpeger 5 medlemmer, kan jo ikke opretholdes, når FGF er nedlagt. Kresten Schultz Jørgensen - Bestyrelsestræf Strategisk kommunikation Ledermøde flyttes til 14. maj Skoleårets sidste ledermøde er flyttet fra 23. april til 14. maj. Flytningen er sket for at få bedre tid til at overveje et nyt spændende kursus-/ ledelsesudviklingsforløb om vilkårene for skoleledelse og styrkelse af skoleledelsens muligheder for at udøve ledelse. Mødets indhold vil være: Håndtering af sygefravær en ledelsesopgave Oplæg ved Arbejdsmiljøchef Lars Andersen, Ledernes Hovedorganisation. Som leder er du i en nøgleposition, når trivsel skal op og fraværet ned. Al erfaring viser, at når lederne sætter sygefraværet på dagsorden, har det en positiv afsmitning på fraværet. Men hvordan gør du, og hvad betyder det for bundlinjen? På ledermødet 3. februar fokuserede Merete Labriola på årsager og mønstre i det lange fravær. Nu går vi tæt på det faktiske sygefravær kort som langt og hvorfor det er en vigtig ledelses opgave. Ledelsesrummet Introduktion til et utraditionelt kursusforløb i skoleåret med fokus på ledelsesrummet og ledelsesudvikling. Oplæg ved Cubion. Lilleskolerne har sammen med Cubion udviklet et ambitiøst kursusforløb, der sigter på at fremme ledernes trivsel ved at dykke ned i ledelsesrummet og se dels på vilkårene for ledelse dels på ledelseskraften især i lederens samarbejde med bestyrelse og medarbejdere. Det utraditionelle og ambitiøse består i, at udgangspunktet er deltagernes og skolernes egne vilkår teorierne kommer bagefter. Det sikrer vi ved, at grundlaget for kurset etableres gennem en grundig undersøgelse dels af de objektive ledelsesvilkår, dels af hvordan ledere, viceledere og bestyrelsesformænd oplever det faktiske ledelsesrum og opfatter de givne vilkår. Undersøgelsen der bliver udgangspunkt for indholdet af kursusforløbet omfatter research i skolernes rammevilkår, anonyme elektroniske spørgeskemaundersøgelser og fokusgruppein- Side 12 af 14

13 nr. 20 terviews. Der er tale om et meget dyrt projekt udgifterne vil derfor blive delt mellem deltagerne, som betaler for de 4-5 kursusdage (= ledermøderne i ), og Lilleskolerne, som betaler for undersøgelsen. For at gennemføre kurset forudsættes det, at mindst 60 procent af medlemsskolerne (ca. 31 skoler) deltager og deltagertallet skal gerne nå op på mindst personer. Tilmelding skal ske primo juni. Yderligere beskrivelse af projektet udsendes inden påske. Nye skræddersyede skolekurser Hvorfor ikke lade en god kursus-ide brede sig til andre? Det bliver stadigt mere udbredt at skoler arrangerer egne kurser enten alene eller i samarbejde med andre skoler. Af og til medvirker Lilleskolerne også ved tilrettelægningen af sådanne skræddersyede kurser, der udspringer af enkelte skolers behov. Der kan være tale om kurser målrettet hele lærergruppen på en eller flere skoler, eller der kan være tale om kurser målrettet et bestemt fag, alderstrin, metode m.v. som flere skoler går sammen om. Mulighederne er mange. Selvom kurserne har udspring i en skoles specifikke ønsker, så kan der ofte være noget at hente for andre skoler måske er det blot et spørgsmål om at justere lidt på tidsplan og indhold for at kurset fremstår som skræddersyet til andre skoler. Aktuelt er to nye kurser udbudt. Didaktisk bevidsthed Et skoleudviklingskursus for lærerteam eller hele lærergruppen. Kurset strækker sig over 6-8 måneder og målet er at kvalificere årsplanerne såvel fagligt som didaktisk med henblik på at honorerer kravene fra Fælles Mål og supplerer eksisterende læremidler reflekteret og differentieret Hvad kalder Verden på? Et inspirationskursus om fremtidens udfordringer i et globaliseret samfund. Skolens identitet og selvforståelse udfordres af en fremtidsforsker. Kurserne kan findes på vores hjemmeside. Skoler der er interesseret i et af disse kurser eller kunne tænke sig at realisere andre kursus-ideer er meget velkomne til at kontakte sekretariatet. Garantiløn giver problemer Garantilønsordningen, der trådte i kraft 1. april i år, har givet anledning til usædvanligt mange spørgsmål. Garantilønnen omfatter lærere og børnehaveklasseledere med 12 eller flere års anciennitet. Skoleforeningerne har udarbejdet regneark, som hjælp til beregningerne, men alligevel har det vist sig, at der er usikkerhed om, hvordan garantilønstillæg og ok-2008 tillæg skal beregnes. Det medfører en større administration og det betyder at det bliver meget svært for den enkelte medarbejder at gennemskue lønberegningen. Spørgsmålet om ekstra pensionsbidrag til ansatte med tjenestemandspensionsordning i Efterlønskassen eller P 25 har påkaldt sig særlig opmærksomhed. Derfor har Frie Skolers Lærerforening og FGF har sammen udarbejdet et notat om problemstillingen. Notatet er sendt til skolerne og kan hentes på vores hjemmeside. Opdatering af skoleoplysninger Intromøder for nyvalgte bestyrelsesmedlemmer 27. maj og 3. juni Når I har haft generalforsamling med nyvalg til bestyrelsen, vil vi meget gerne have besked om ændringerne i jeres bestyrelse, således at vi kan invitere de nyvalgte til Intromøde for nyvalgte bestyrelsesmedlemmer den 27. maj i Jylland og den 3. juni på Sjælland. Meddelelsen gives lettest på den oversigt over skoleoplysninger, som i sidste uge blev sendt ud til skolerne. adresser er et særligt ømt punkt. Som bekendt bruger vi mail-adresserne til at sende Bestyrelsesposten til skolernes bestyrelsesmedlemmer. Men det kniber med at holde udsendelseslisten 100 % komplet og opdateret. Faktisk mangler vi korrekte mail-adresser på ca. 10 % af personerne på udsendelseslisten. Opdateret lønoversigt Lønoversigten giver et samlet overblik over lønnens sammensætning for alle medarbejdergrupper. Oversigten angiver størrelsen, henviser til de relevante paragraffer i overenskomsterne Side 13 af 14

14 nr. 20 og oplyser hvorledes løndelen skal håndteres i forhold til pension og ferie. Opdateret lønoversigt pr. 1. april 2009 er tilgængelig på hjemmesiden. Oversigten er udarbejdet i A-3 format hvilket stiller særlige krav til jeres printere. En papirudgave vil blive sendt til medlemsskolerne senere i denne uge. Forsøg med afgangsprøver Forligspartierne bag folkeskoleloven har lanceret en række ændringer og forsøgsmuligheder med hensyn til afgangsprøverne. De første ændringer træder i kraft allerede i skoleåret 2009/10 det gælder blandt andet muligheden for gruppearbejde i forbindelse med prøven i mundtlig dansk. Yderligere information kan hentes på Skolestyrelsens hjemmeside: KALENDER Arrangementer henvendt til bestyrelsesmedlemmer er fremhævet med blåt april Sekretærkursus i Vejle 13. maj Reception i Den Sorte Diamant kl for Torben Berg 14. maj Ledermøde i Holbæk 27. maj Intromøde for nyvalgte bestyrelsesmedlemmer i Jylland 3. juni Intromøde for nyvalgte bestyrelsesmedlemmer på Sjælland september Ledertræf 2009 i Svendborg november Specialundervisningstræf 2009 i Holbæk april 2010 Bestyrelsestræf og Repræsentantskab 2010 Side 14 af 14