SÆRLIGE VEJRUM Rundkørsler - byporte - underføringer??? Principper for udformning og udsmykning
|
|
- Kaj Kristensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SÆRLIGE VEJRUM Rundkørsler - byporte - underføringer??? Principper for udformning og udsmykning
2 Baggrund Kommuneplanen beskriver, hvordan Vejen Kommune ønsker at arbejde med identitet. Dette både i forhold til Vejen Kommune som helhed, men også som et vigtigt element i forhold til at udvikle karakteristiske bæredygtige byer. Byudviklingsprocsser - senest Vision Vejen - har desuden vist et stort ønske om at præsentere byerne på en flot og indbydende måde. Der er særlig opmærksomhed på oplevelsen af at ankomme til byen. Her er de særlige vejrum i form af byporte, rundkørsler samt over- og underføringer potentielt en markant del af oplevelsen, som alle kommer i berøring med. Vejen Kommune ønsker derfor at sætte fokus på de særlige vejrum. Både for at skabe gode oplevelser, når man færdes, og for at præsentere kommunen og vores byer på en positiv måde. Vejen Kommunes forestående udskiftning af gadebelysning med henblik på driftsbesparelser gør det oplagt at overveje belysningens rolle på de særlige vejarealer. Markant infrastruktur som kendetegn 2
3 Indhold Baggrund...2 Rundkørsler...4 Over- & underføringer...8 Byporte...9 3
4 Rundkørsler HVORFOR Rundkørslens vigtigste funktion er at afvikle trafikken smidigt og trafiksikkert. Rundkørslen er samtidig et meget markant og synligt vejrum. Rundkørslerne opleves dagligt at størstedelen af kommunens borgere og af alle som bevæger sig gennem kommunen. Der er jævnligt lokale ønsker til udsmykning af rundkørsler. STATUS Vejen Kommmune har 20 rundkørsler og antallet forventes at stige. De 20 eksisterende rundkørsler er udformet som 5 typer. 4 rundkørsler har træer på midterøen, 2 rundkørsler har en beplantet krins omkring hele rummet, 10 rundkørsler er udformet som græsbakker, 2 rundkørsler har et objekt på midterøen og 2 rundkørsler er minirundkørsler der består af en markering på belægningen. HVORDAN Ved udvikling af rundkørslerne bør der så vidt muligt tages udgangspunkt i rundkørslernes eksisterende udformning og nye elementer tilføjes i helhed og dialog hermed. Ved anlæg og renovering af rundkørsler kan der arbejdes mere frit med rundkørslens rum og udsmykning. Indenfor anlægsbudgettet kan der arbejdes med udsmykning ved hjælp af lys, terræn, beplantning, flade og kanter. Ved at arbejde med kunstnerisk belysning som det gennemgående tema for kommunens rundkørsler kan der opnås en genkendelig enhed på tværs af geografi, anlægstidspunkt og form. I forbindelse med gadelys-projektet bør rundkørslerne have særlig opmærksomhed med henblik på at skabe særlig karaktergivende belysning. I det følgende gennemgås hvilke principper der bør ligge til grund for rundkørslernes udformning. PRINCIPPER Udformningen skal sikre at rundkørslen er sikker, overskuelig og letopfattelig i en fart på 20 km/t. Rundkørslernes udformning skal orientere om, hvorvidt man befinder sig i åbent land, i byens periferi eller i byens centrum. Ved udformning og udsmykning af rundkørslen skal der arbejdes med den sammenhængende oplevelse af rundkørselsrummet og ikke blot midterøen. For at skabe rummet kan arbejdes med lys, terræn, beplantning, kanter, flade, vejudstyr og evt. kunst. Enkelhed og sammenhæng i valg af udformning og elementer skal prioriteres. Der arbejdes i alle rundkørsler med hvordan lyset kan give eller understrege rundkørslens særlige karakter. Udsmykningen bør så vidt mulig være stedsspecifik og trække elementer fra omgivende landskab, byens historie, aktiviteter eller særlige kendetegn op. Indenfor hver by bør det overvejes, om der kan etableres en indbyrdes sammenhæng i udformningen. Ved anlæg af nye rundkørsler opstartes med en indledende intern drøftelse med relevante fagpersoner om potentialet (lys, terræn, landskab, fortælling), samt om der er historier eller kulturspor som kan formidles. Lokalråd, museum, foreninger m.fl. kan inddrages for at få inspiration til lokale kendetegn. KUNST Hvis der ønskes kunst i rundkørslerne, skal der udarbejdes et selvstændigt projekt med særskilt økonomi. Objekter i rundkørsler skal have en passende kunstnerisk bearbejdning, skala og dialog med omgivelserne og rundkørselsrummet. Lokale fortællinger skal udfordres kunstnerisk og samtænkes med rum og flade. Rundkørsler er et meget synligt offentligt rum og kvaliteten af kunsten er væsentlig. Der nedsættes en tværfaglig projektgruppe til at vurdere værkets kvalitet bestående af formand og næstformand for udvalg for Teknik & Miljø, en repræsentant fra Vejen Kunstmuseum og en fra Sønderskov Museum, en fagteknisk medarbejder samt en ledelsesrepræsentant fra Teknik & Miljø. 4
5 Rundkørsler mod åbent land I det åbne flade landskab skabes rummet af kanter og belysning Karakter - natur & landskab Rundkørsler i og mod det åbene land skal indpasses i det omgivende landskab og gerne trække karakteren af landskabet op. Da rundkørslen opleves i fart og som en del af landskabet fra stor afstand, skal der anvendes stor skala og enkle virkemidler. Lys Lyset skal indgå diskret og nedtones i forhold til det omgivende landskab. Der kan bruges særlige master, led til markering af midterø, uplights på skilte og lignende. Terrænet Terrænregulering i og omkring rundkørslen skal underordne sig det omgivende landskab og eventuelt optrække elementer herfra. Øens højde skal altid hindre gennemsyn. Stillisering af vandreklit - Varde Kanter Da der primært anvendes diskrete virkemidler, kan særlige kanter være meget dramatiske og et væsentligt element. Beplantning Underordne sig omgivende landskab og eventuelt optrække elementer herfra. Egnskarakteristiske arter eller særlig tørke eller salttålende urter kan anvendes. Flade/belægning og øvrigt vejudstyr Enkelhed Markante kanter Kunst Der skal udvises stor varsomhed ved placering af kunst eller objekter. Lokal beplantning 5
6 Rundkørsler i byens periferi Karakter Ved indfaldsveje og i byranden kan rundkørslen skabe nye steder med identitet og give de ofte diffuse rum ny rumlig sammenhæng. Udformningen bør være stedsspecifikt og gerne en abstraktion over byens historie, landskab eller særlige karakteristika. Terræn - Jammerbugt Lys Belysning på karaktergivende elementer f.eks. uplights under træer på de eksisterende beplantede rundkørsler, lys på terrænform eller objekt/installation. Eventuelt særlige master, eller Vejen-blå spots på master. Terræn Terrænet kan være kunstige landskaber og grafisk terrænbearbejdning. Beplantning Beplantningen kan være rumskabende eller karaktergivende. Visualisering, Vejen - belyst beplantning Kanter Stedspecifikke materialer og/eller tilpasset efter udformningen. Flade/belægning og øvrigt vejudstyr Enkelhed, få elementer Visualisering Rødding -Belysning på beplantning Kunst Stor skala, stedsspecifikt, landart - objekt eller installation samtænkt med hele rummet Lokal fortælling - Ålestrup 6
7 Rundkørsler i centrum Blomster giver farve Karakter I boligområder og bycentrum skal rundkørslerne understøtte de eksisterende byrums karakter. Skalaen kan være mindre og detaljeringsgraden større, da rundkørslen også opleves til fods. Det kan være en grøn plæne i et villakvarter eller en chausséstensflade i bycentrum. Tilførsel af blomster og kunst kan give oplevelser og farve i byrummet. Byrums belægning Lys F.eks. lysfelter i midterø, lys på udsmykning en stander med spots eller blot byrummets belysning Flade/belægning Oftest belagt. Udsmykningen kan være grafik/kunst på midterøens belægning, omgivende fortov eller optegning af vejcirklen. Terræn Oftest fladt eller med svag oprunding. Visualisering, Minirundkørsel - kunst på fladen Beplantning Kan give frodighed og farver i byrummet med f.eks. et træ eller en staude-ø. Kunst og detaljering Kanter og øvrigt vejudstyr Byrumskarakter Kunst Menneskelig skala. Udsmykning kan være flad grafik/kunst på midterøens belægning eller en egentlig skulptur i rundkørsel eller på fortov. Byrums belysning 7
8 Over- & underføringer Visualisering underføring mod VIC - oplevelser og øget tryghed Udsmykket underføring, Holsted VIC - Eksisterende underføring Visualisering Fuglesangs Allé - lyset understreger det særlige rum HVORFOR Forløbet af jernbanen og trafiksikkerhedsarbejdet gør vejbroer og stiunderføringer til et karakteristisk element i Vejen Kommune. Underføringerne opleves ofte som skumle og utrygge både i dagslys og om natten. Der er tale om knudepunkter, hvor der færdes mange mennesker og hvor man gennem en forskønnelsesindsats kan skabe en god oplevelse og øget tryghed for mange brugere. HVORDAN Ved hjælp af kunstnerisk belysning og kunst, kan de skumle over- og underføringerne istedet blive oplevelsesrige og markante vartegn. De forskellige under- og overføringer registreres og analyseres for forbedringspotentialer. Indsatserne prioriteres i forhold til hvor der kan opnås størst effekt på sikkerhed, tryghed og æstetik set i forhold til hvor mange der ser eller færdes gennem knudepunktet dagligt. PRINCIPPER Der arbejdes sammenhængende med over- og underføringer i forhold til at skabe nogle spændende og anderledes oplevelser. Der skal være et fælles fokus på lys, rum og kunst, men projekter udvikles individuelt til det specifikke sted. Over- og underføringer kan, ligesom rundkørslerne, være bærere af lokale fortællinger om natur, kultur og historie. Hvert projekt udvikles i et tværfagligt samarbejde mellem f.eks. Veje &Trafik, en kunstner og et belysningsfirma, men også andre fagligheder og grupper af borgere eller foreninger kan deltage. Visualisering Vejen, Nørregade - Lyset som vartegn Finansiering kan være trafiksikkerhedspuljen, ansøgning om anlægsmidler eller fondsmidler men der er også mulighed for at foreninger eller andre aktører kan bidrage. 8
9 Byporte HVORFOR Ankomsten til byen opfattes som det øjeblik, hvor man passerer byskiltet. I de mindre byer er der ofte lokale ønsker til at markere ankomsten med en form for byport. De fleste byporte i kommunen består af særlige lamper, evt. kombineret med beplantning eller bump. HVORDAN I byer med byzonetavle, etableres en byport af to gadelamper til at markere adgangen til byen. Der kan vælges en særlig karakteristisk belysningsstander så belysningen bliver et samlet kendetegn for Vejen Kommune. Nye lamper med byskilt, Brændstrup Standeren udformes, så byskiltet kan påmonteres og om muligt belyses, så mængden af inventar ved byporten nedbringes. PRINCIPPER I forbindelse med udskiftningen af gadelys kan vælges særlige belysningsmaster ved byportene som gennemgående kendetegn for Vejen Kommunes byer. Grønne amts-byportlamper, Holsted Byskiltet integreres på masterne og belyses om muligt. Udformningen skal være enkelt og tidsløs. Belysningsmasterne kan kombineres med vejmæssige elementer og/eller særlig beplantning udfra lokale ønsker samt de trafikale og vejmæssige forhold. Supplerende elementer kan være hævede flader, krydsningsfelter, underbelyste træer og staudeflader. Elementer der fremhæver lokal historie eller kulturhistoriske træk vil ofte kunne placeres bedre længere inde i byen, hvor der er mere plads og de samtidig kan berige byrum for bløde trafikanter. Integreret lys i byskilt Visualisering - Holsted, nye byportslamper suppleret med lokal beplantning og velkommen-jernkunst. 9
10 ???
SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi
SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi INDLEDNING 3 En bund af krokus ANKOMSTEN 5 INDFALDSVEJE 6 VIRKEMIDLER 7 Beplantning Bebyggelse og arkitektur Skiltning Kunst og udsmykning Belysning Forside - H. P. Hansens
Læs mereESTER. Skitseforslag 02.09.2010
ESTER Skitseforslag 02.09.2010 BY Udarbejdet af og NORD arkitekter TRAFIKSANERING AF SVENDBORGVEJ I VESTER AABY Skitseforslag Udarbejdet af Vejdirektoratet og NORD Arkitekter 02.09.2010 Yderligere oplysninger:
Læs mereKvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3
Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport
Læs mereside 1 af 8 STØVRING BYTORV
042015 side 1 af 8 STØVRING BYTORV Pladsen idé vision Velkommen til Støvring Bytorv. Visionen med nærværende projektforslag har været at skabe et nyt bytorv med en klar rumlig og funktionel identitet,
Læs mereUddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg
Læs mereSØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG
SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret
Læs mereIDÉ / DESIGN KONKURRENCE
GENERELT OM FORMÅL - IDÉEN BAG Konkurrencen er et resultat af arbejdet med lokal identitet og synliggørelse i en af de frivillige arbejdsgrupper, der opstod i forlængelse af Vejby Visionsdag 2013. I juni
Læs mereForslag til prioritering af Forskønnelses projekter Marts 2018
Forslag til prioritering af Forskønnelses projekter Marts 2018 Landsbyerne Pulje til landsbyerne 0,5 0,5 Forslag til landsbyerne 0,5 0,5 Forskønnelsespuljen og Kommunes landsbyer Mange landsbyer har en
Læs mereUDKAST. Skanderborg Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. 1 Baggrund. Adgang til Stjærvej og Stjærskolen Sikker skolevej. NOTAT 18.
UDKAST Skanderborg Kommune Adgang til Stjærvej og Stjærskolen Sikker skolevej NOTAT 18. juli 2018 LLJ/llj 0 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 0 Indholdsfortegnelse... 1 1 Baggrund... 1 1.1 Eksisterende forhold...
Læs mereDebatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing
Debatoplæg om KRAFT Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om Miljørapport, Lokalplan nr. 403 og Tillæg nr. 66 til Kommuneplan 2013-2025 for Ringkøbing-Skjern Kommune Debatperiode: fra den 20. april
Læs mereStationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt
Danø arkitektur September 2016 Stationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt 23.09.2016 DANØ arkitektur & Danø arkitektur September 2016 Ry torv med Torvehal - ophold og aktivitet - mangfoldighed - følelse
Læs mereSkitseforslag. Belysning af parkeringsplads ved Multiarena. ÅF Lighting
Belysning af parkeringsplads ved Multiarena ÅF Lighting 05-04-2016 Introduktion De eksisterende idrætshaller ved Næstved Stadion blev i 2015 udvidet med den nyopførte Arena Næstved, som er Sydsjællands
Læs mereBilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet
Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet EGENARTSANALYSE ALTERNATIV TIL ØFK FORUNDERSØGELSE FORUNDERSØGELSE HISTORIE Amagers landskab har gennem de sidste hundrede år skiftet karakter fra et åbent landbrugsområde
Læs mereDesignmanual for Belysning
Designmanual for Belysning 66 Herning - Århus 6620 + 25 Funder - Låsby Rundkørsler Samkørselspladser Rasteanlæg Preben Skaarup Landskabsarkitekt MAA MDL Marts 2012 1 Belysning af rundkørsler De 8 rundkørsler
Læs mereSKANDERBORG - FÆLLESSTIEN
Skanderborg Andelsboligforening og Midtjysk boligselskab 301917 IDÉOPLÆG - 02.09.2016-1 OM OPGAVEN 2 - SKANDERBORG - SKOLESTIEN OM OPGAVEN Opgaven er at udforme ideoplæg til en ny fælles sti omkring Skanderborg
Læs merearkitekturpolitik for Ballerup Kommune
arkitekturpolitik for Ballerup Kommune indhold 3 5 6 12 13 14 15 16 17 18 vision og idégrundlag arkitektoniske indsatsområder byens rum boligområder erhvervsområder landskaber og grønne områder bevaringsværdier
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereBilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet
Bilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet Byernes åndehuller Kolding Kommune er beriget med smukke naturområder, som vi
Læs mereRødovre Kommune. Belysningsforslag til Vandtårnet
Rødovre Kommune til Vandtårnet Udarbejdet af ÅF Lighting 02/01-2017 Indledning er beliggende i krydset mellem Rødovre Centrum og Tårnvej. Bygningen, som stod færdigopført i 1927, har med sit distinkte
Læs mereByforskønnelse - bevægelse - beplantning - belysning
HVEM ER GIRAFFEN? BREDEBRO Byforskønnelse - bevægelse - beplantning - belysning Byfornyelsen i Bredebro kan danne grundlag for en ny identitet som: - aktiv by - sund by - sikker og tryg by - smuk by -
Læs mereK L O S T E R V E J I R Y
K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere
Læs mereVor Frue Kirkeplads. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 LANDSKAB
Vor Frue Kirkeplads 28. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 FOTOS AF EKSISTERENDE FORHOLD 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 2 4. 9. EKSISTERENDE FORHOLD 1:200 11. Vor Frue Stræde 3. 8.
Læs mereTilgang og principper for Grøn Strategi. Oplæg i Bæredygtighedsrådet, maj 2017
Tilgang og principper for Grøn Strategi Oplæg i Bæredygtighedsrådet, maj 2017 Byudvikling Pres på arealer/fortætning / stigende grundpriser Udviklingsbehov Klimatilpasning Udviklingsbehov Sundhed fysisk
Læs mereDet er kort fortalt baggrunden som kommunen har formuleret til en opgave.
Titel: Udformning af veje foran skoler, idékatalog og udformning ved seks skoler Forfatter: Birger Villadsen, projektleder, trafiksikkerhedskonsulent, COWI, bivi@cowi.dk Opgaven Stadig flere forældre kører
Læs merePrincipskitse. 1 Storegade
1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold
Læs mereByrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte
Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte Baggrund for Byrumsplanen Kvarterplan by havn Vision Odense: at lege er at leve Trafik- og Mobilitetsplan Bylivsundersøgelse 2008 Baggrund for Byrumsplanen
Læs mereHASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune
Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune
Læs mereEMDRUP. - et sikrere sted at færdes... marts Bispebjerg Lokaludvalg PETER HOLST ARKITEKTUR & LANDSKAB
EMDRUP - et sikrere sted at færdes... marts 2009 Bispebjerg Lokaludvalg PETER HOLST ARKITEKTUR & LANDSKAB INDHOLD - introduktion - empdrupvej (registrering - analyse - problem - løsning) - frederiksborgvej
Læs mereFOLKETS PARK IDÉ: NATUREN BRYDER GENNEM ASFALTEN
FOLKETS PARK Folkets Park har allerede en stærk historie: Fortællingen om Naturen som bryder gennem stenbroen. Vi bevarer og forstærker denne historie om at naturen gør sit indtog i byen. En vulkan symboliserer
Læs mereBYRUMS- OG BYGNINGSANALYSEG
BYRUMS- OG BYGNINGSANALYSEG Bygninger bevaringsværdier bebyggelsesmønstre Ankomster Byrum Hvad går det ud på? Finde det der er karakteristisk for Rødding Finde det der bør søges at bevares eller fremhæves
Læs mereBilag 7 - Landsbykoncept. Mindre landsbyer - koncept for trafiksanering
Bilag 7 - Landsbykoncept Mindre landsbyer - koncept for trafiksanering Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 Trafikale funktionskrav Vejen gennem landsbyen skal både betjene gennemkørende -og
Læs mereOMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING
OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING Udvidelse af Endrup Transformerstation Udarbejdet for Energinet.dk Landskabsrådgiver:
Læs mereHERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur
HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur. 08.04.2014 SØNDERGADE BAGGRUND for vurdering af park og mur NØRREGADE Politi Kousgaard Plads
Læs mereR E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING
R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie
Læs mereKulturtovet idéoplæg
Kulturtovet idéoplæg 21.10.2018 Indhold Kulturaksen - - en del af Kulturaksen - Ideen om Kulturaksen - som hængsel - Forskellige rumlige oplevelser - Sammenhæng i Kulturaksen - Forudsætninger - Udfordringer
Læs mereTrafiksikring og opdatering af området ved Camma Larsen-Ledets Vej og Nyløkke
Trafiksikring og opdatering af området ved Camma Larsen-Ledets Vej og Nyløkke Aabenraa Kommune Rambøll Byudvikling & Landskab Januar 2016 Helhedsforslag Camma Larsen-Ledets Vej, Aabenraa Indhold INTRODUKTION
Læs mereNUUK SKILTNING BAGGRUND KONCEPT
U i samarbejde og partnerskab mellem Sermersooq Business Council Kommuneqarfik Sermersooq Arctic Winter Games 2016 2/15 SKILTNING BAGGRUND Hvordan bringer man en hovedstad og alle dens gæster, besøgende
Læs mereHåndbog om supercykelstier
Håndbog om supercykelstier Henrik Grell, COWIs projektleder 1 Introduktion 2 Introduktion Baggrund og formål Supercykelstier har medvind lige nu => Vigtigt at smede mens jernet er varmt Men hvad er supercykelstier?
Læs mereFAKTA TRAFIKSIKKERHED VESTER AABY >>> SVENDBORGVEJ JULI 2011
FAKTA TRAFIKSIKKERHED VESTER AABY >>> SVENDBORGVEJ JULI 2011 NU SKER DET! TRAFIKSIKKERHED OG FORSKØNNET BYMILJØ ER I FOKUS, NÅR VEJDIREKTORATET TRAFIKSANERER SVENDBORGVEJ GENNEM VESTER AABY Borgermøde
Læs mereIndhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5
Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet
Læs mereKUNST I NATUREN. Land Art viser vej til de Nordjyske landskaber
KUNST I NATUREN Land Art viser vej til de Nordjyske landskaber Copyright 2016 LAND-SHAPE under KulturKANten Omslag: Kataloget er sat med: Forlag: Tryk: ISBN www.land-shape.net indholdsfortegnelse Velkommen
Læs mereHELHEDSPLAN Stationsvej_Kulturtorv i Måløv
HELHEDSPLAN Stationsvej_Kulturtorv i Måløv Helhedsplan Stationsvej/Kulturtorv Måløvringen fra udviklingplanen af Tredie Natur fra 2016 HELHEDSPLAN - REGISTRERING & ANALYSE HELHEDEN & SKALAEN MÅLØV HOVEDGADE
Læs mereOPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer
OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet
Læs mereKommentering af belysningsforslag for gadebelysning
Hørsholm Gågade Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Indledning Med udgangspunkt i belysningsforslaget for gågadeområdet i Hørsholm Bymidte udarbejdet af COWI A/S, beskrives i det følgende
Læs mereFlere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.
Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende
Læs mereTema 5: Trafik og sikkerhed
Tema 5: Trafik og sikkerhed Under udviklingstemaet Trafik & Sikkerhed ønsker vi at arbejde med projektet indenfor forbedring af trafiksikkerhed, offentlig transport og forbedrede skoleveje. en for temaet
Læs mereGrønne Cykelruter Belysningsforslag for Amagerbanen
Grønne Cykelruter Belysningsforslag for Amagerbanen Indledning Cykelruten Amagerbanen Med udgangspunkt i notatet fra Københavns Kommune og designoplægget fra Schønnherr vedrørende Amagerbanen beskrives
Læs mereBorgermøde Renovering og ombygning af Holbækvej
Borgermøde Renovering og ombygning af Holbækvej 1 Velkommen Velkommen til mødet, ved formand for Teknik- og Miljøudvalget, Jacob Beck Jensen og næstformand for Teknik- og Miljøudvalget, Hanne Olesen Borgermødets
Læs mereBYOMDANNELSESPLAN 2.0 ODENSE HAVN
BYOMDANNELSESPLAN 2.0 ODENSE HAVN 22 JUNI 2016 32 PROMENADEBYEN Med skoven i ryggen og udsigt til vandet går byens borgere på opdagelse i havnen, mens små butikker og caféer servicerer de forbipasserende.
Læs mereForord 3. Skilte 6. Reklamer 7
Skiltepolitik Forord 3 Byrådets politik 4 Skilte 6 Reklamer 7 Tæt bebyggede områder 8 Erhvervsområder 12 Øvrige skiltetyper 16 Administrationsgrundlag og lovgivning 18 Ansøgning og tilladelse 20 2 Forord
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs merePlacering af vandelementer på Stændertovet
Placering af vandelementer på Stændertovet Stændertorvet kan funktionsmæssigt opdeles i 4 områder: et område til markedsplads og parkering et område til gågade og udeservering et trafik areal et område
Læs merePlanlægning af den offentlige belysning
Planlægning af den offentlige belysning Belysningsplan for Frederiksberg Kommune. Af Allan Ruberg alr@hansen-henneberg.dk Offentlig udendørs belysning etableres og drives, som navnet antyder, til gavn
Læs mereVisionsplan for Hårlev
Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog
Læs mereLOKALPLAN Udkast. Startredegørelse - Detailhandel, Klarupvej, Klarup
LOKALPLAN 7-1-109 Startredegørelse - Detailhandel, Klarupvej, Klarup 12.06.2017 Udkast Indholdsfortegnelse Startredegørelse 1 Baggrund 2 Området 3 Eksisterende planforhold 4 Projektet 5 Til lokalplanforslaget
Læs mereHastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010
Notat Til: Vedrørende: Bilag: MPU Trafiksanerende foranstaltninger A Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Side 1/9 Kontaktperson Indledning...2 Skiltning...2 Fysiske foranstaltninger...3
Læs mereEffekter af Miljøprioriterede Gennemfarter
Effekter af Miljøprioriterede Gennemfarter v. Ole Rosbach, Vejdirektoratet og Jesper Mertner, COWI 1 Indledning Vejdirektoratet ønsker at opsamle erfaringer med trafiksaneringer af hovedlandeveje gennem
Læs mereMetropolzonen - Kulturaksen Projektforslag til The Copenhagen Mile
INDHOLD 1. Indledning 2. Oversigtsplan 3. Københavns længste kunstværk 4. Lysspor - forbinder The Copenhagen Mile 5. Nye rekreative muligheder 6. Udstillingsmontrer - små glimt af hvad The Copenhagen Mile
Læs mereINTRODUKTION. Søren Møller. Rådmand
INTRODUKTION Belysningen i Odense bymidte er overvejende fra en tid, hvor bilerne dominerede gadebilledet. I dag er det især fodgængere og cyklister, der færdes i den centrale bymidte. Byens gader og pladser
Læs mereVARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014
VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 Indledning I 2003 blev første etape af omlægningen af Varde Torv udført. Projektet er tegnet af kommunens landskabsarkitekt Charlotte Horn. GHB Landskabsarkitekter
Læs mereFORNYELSE OG FORSKØNNELSE I CHARLOTTENLUND BYDELSCENTER
FORNYELSE OG FORSKØNNELSE I CHARLOTTENLUND BYDELSCENTER Præsentation af dispositionsforslag 26. marts 2014 GENTOFTE KOMMUNE Park og Vej I N D L E DNING OM BY D E LS FOR N Y E LS E R FO R MÅL FO R LØ B
Læs mereHenne Strand projektforslag
Henne Strand projektforslag 30.03.2017 Intro Dette projekt har til formål at styrke forbindelsen mellem strand og by ved bearbejdning af tre delområder: Standpladsen, Bypladsen og vejen imellem disse.
Læs mereThors Bakke, Randers. Fra Vandet Til Byen i serial vision Sagnr
Thors Bakke, Randers Fra Vandet Til Byen i serial vision 02.10.2015 Sagnr. 15.358 beskrivelse View 1 Thors Bakke - bydelen der samler Randers Randers Kommunes visioner om at bringe by og vand tættere sammen
Læs mereGreen outdoor. Giv din lygtepæl fornyet liv
Green outdoor Giv din lygtepæl fornyet liv Giv din lygtepæl fornyet liv Omkring to tredjedele af belysningen installeret rundt om i verden er baseret på gamle og ineffektive teknologier. Med tanke på klimaforandringerne
Læs mereRetningslinjer for hastighedsdæmpning i Allerød Kommune
Retningslinjer for hastighedsdæmpning i Allerød Kommune Kommunen modtager mange henvendelser om hastighed på både offentlige veje og private fællesveje. Som udgangspunkt er hastighedsoverskridelser en
Læs mere68 Ny Amagerbrogade Helhedsplan
68 Ny magerbrogade elhedsplan Visualisering Dobbeltporten Ny magerbrogade elhedsplan 69 KOINGEN EE GERROGDE OG GER CENTRET vor magerbrogade møder mager Centret dannes en samlende plads. En rolig og overskuelig
Læs mereHvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen
Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal
Læs mereVISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG
VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret
Læs mereD I S P O S I T I O N. Baggrund og problemstilling. Landskabstyper i Danmark. Herregårdsstudier. Ny beplantningsstrategi
D I S P O S I T I O N Baggrund og problemstilling Landskabstyper i Danmark Herregårdsstudier Ny beplantningsstrategi Eksempelsamling fra Ph.d. afhandling Andre eksempler Pig City og Videbæk Biogas Opsamling
Læs mereTystrup. Landsbyanalyser, Tystrup
Tystrup Tystrup ligger 1 km syd for Faxe. Landsbyen strækker sig langs Sækkehusvej/Præstøvej parallelt med Præstø-/Køgevej. Der er tog fra Faxe videre til Køge og Roskilde. Landsbyen er en af kommunens
Læs mereN Y T P A R K E R I N G S H U S I R O S K I L D E B Y M I D T E VIEWS FRA ANKOMST SITUATIONEN
N Y T P A R K E R I N G S H U S I R O S K I L D E B Y M I D T E VIEWS FRA ANKOMST SITUATIONEN 14. Maj. 2013 1 Plan 1:500 SNIT SCENARIE 1-1:250 50 P 50 P 52 P 50 P 50 P 50 P 49 P 47 P 52 P 50 P Hoveddisponering
Læs mereKVALITET I BYRUMMET, referat fra workshop I -13. september Målsætning for indsatsområdet: at få skabt et identitetsskabende grønt rum.
KVALITET I BYRUMMET, referat fra workshop I -13. september 2011 By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C Målsætning for indsatsområdet: at få
Læs mereByskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter
Byskolen i Faaborg 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter BYSKOLEN i FAABORG Byskolen Byskolen er i dag en kulturinstitution, der huser en række skoler og foreninger. De fysiske rammer fremstår som nedslidte
Læs mereSkitseforslag - Hjørnegrunden Nørrebrogade/Knudrisgade - Århus Arkitektfirmaet schmidt hammer lassen - Århus
Skitseforslag - Hjørnegrunden Nørrebrogade/Knudrisgade - Århus 16.10.2006 Arkitektfirmaet schmidt hammer lassen - Århus Hjørnegrunden Nørrebrogade Knudrisgade Den omkringliggende kontekst er karakteriseret
Læs mereDANTES PLADS PROSPEKT NYINDRETNING AF DANTES PLADS
DANTES PLADS PROSPEKT NYINDRETNING AF DANTES PLADS 14.06.2019 INDHOLD BAGGRUND 3 NYINDRETNING AF DANTES PLADS 4 2 BAGGRUND Dantes Plads set mod øst, med det aktuelle område indtegnet med hvid linje. Luftfoto:
Læs mereschønherr / stedet kommer først
schønherr / stedet kommer først program merværdi klimatilpasningsstempel? alle steder er forskellige alle steder har deres eget helt særlige karakteristika, nogen steder emmer af historie, stemning og
Læs mereAMAGER ØST BYDEL. Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan Læs hele planen på aoelu.dk. Nordøstamager.
1 AMAGER ØST BYDEL Nordøstamager Prøvestenen Kløvermarken Amagerbro Kyststrækningen Sundbyøster Villakvartererne Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan 2017-2020. Læs hele planen på
Læs mereEn lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013
En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling
Læs mereBymidteprojekter 2015-2018
Bilag 2, 24.11.2014 1 Bymidteprojekter 2015-2018 På følgende sider, findes en nærmere beskrivelse af udvalgte projekter. Foreslåede anlægsprojekter - Bredgade - Torvet - Søndergade - Nørregade Foreslåede
Læs mereBYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016
BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter
Læs mereFORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan
FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses
Læs mereBorgermøde Helhedsplan Skørping
Borgermøde Helhedsplan Skørping Velkommen Program 18:00 Velkomst og mad 18:05 Oplæg om baggrunden for helhedsplanen 18:20 Hvad har man gjort andre steder? 18:40 Oplæg til gruppearbejde 18:45 Gruppearbejde
Læs mereEKSISTERENDE FORHOLD OG POTENTIALE
VESTER VOLDGADE UDKAST TIL HELHEDSPLAN NOTAT 05.05.2009 EKSISTERENDE FORHOLD OG POTENTIALE Vester Voldgade som tidligere var middelalderbyens kant mod det grønne voldterræn opleves i dag som en ren trafikgade,
Læs mereNY BYPARK TID PROCES DRØMME ENERGI WORKSHOPS HELHED DET ABSTRAKTE >< DET KONKRETE DYNAMIK PUNKTNEDSLAG LEG STORE OG SMÅ FANTASI SPOR MOD OG SPÆNDING
KUNST RO NATURLEG MOTORIK DYNAMIK FORDYBELSE EKSPERIMENTERING FORANDRING VÆRKSTED UNDERVISNING RO FORSØGSSTATION KREATIVITET FYSISK UDFORDRING MULTISPORT FOR ALLE UDFORDRING IAGTTAGELSE / DELTAGELSE MOTION
Læs mereSkoleveje Kirstinebjergskolen
Notat Skoleveje Kirstinebjergskolen Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Kirstinebjergskolen med undervisning på 4 skoler: Bøgeskov Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Egumvejens
Læs mereDRONNINGLUND I FORANDRING
DRONNINGLUND I FORANDRING Dagsorden for midtbyrådsmødet 1. Velkomst / v. Karsten Frederiksen 2. Vision / v. Steven 3. Præsentation af samlet projektforslag / v. Claus Otto 4. Designguiden/ v. Tine/Steven
Læs mereBYLIV Kommende projekter TEKNIK OG MILJØ
BYLIV 2017 Kommende projekter TEKNIK OG MILJØ Byliv 2017 - Langelinie I budgetaftalen for 2017 er det besluttet, at Langelinie-området og det særlige miljø på stedet skal udvikles i 2017 som del af Byudviklingspuljen
Læs mereDesignmanual Katalog. Del 2 BYMIDTEN BYENS GULV BYENS INVENTAR BYENS LYS BYENS BEPLANTNING
Designmanual Katalog BYMIDTEN BYENS GULV BYENS INVENTAR BYENS LYS BYENS BEPLANTNING Del 2 O F F E N T L I G T D E S I G N I O D E N S E Indhold BYENS GULV Generelle betragninger Checkliste Produktliste
Læs mereReferat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan
Referat Mødedato: Mødetidspunkt: 19:00 Sted: Byrådssalen i Møde slut: Fraværende: 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 11 Godkendelse af dagsorden 3 12 Opsamling på tema om byens rolle - nu og frem
Læs mereByforeningen for Odense
Byforeningen for Odense Thomas B. Thrigesgade Kommentarer og generelle betragtninger til den videre behandling af de tre udvalgte forslag. Aug. 2011 1) Sønderport - Når trafikken på Albanigade neddrosles
Læs mereTSR RUNDKØRSEL I STUDSTRUP - TRIN 2
Til Aarhus Kommune Dokumenttype Rapport Dato 2011-10-04 TSR RUNDKØRSEL I STUDSTRUP - TRIN 2 Revision 1 Dato 2011-10-04 Udarbejdet af EGS Kontrolleret af LLJ Godkendt af Beskrivelse EGS Ref. Rambøll Olof
Læs mereSTOHOLM BORGERMØDE OM OMRÅDEFORNYELSE DEN SKJULTE BY 7. FEB. 2017
BORGERMØDE OM OMRÅDEFORNYELSE 7. FEB. 2017 STOHOLM DEN SKJULTE BY // SKITSEFORSLAG FEBRUAR 2017 VIBORG KOMMUNE // COWI - A086570 Trafikal afvikling Identitet Forbindelse tog-torv Området ved Krogrunden
Læs mereSmart Greater Copenhagen
Smart Greater Copenhagen Vision for fremtidens "Smart Greater Copenhagen" Greater Copenhagen er en grøn og innovativ metropol, hvor ny teknologi og data anvendes i partnerskaber på en sikker og etisk måde
Læs mereErhvervsområde ved motorvejsafkørsel 50
Orientering om Erhvervsområde ved motorvejsafkørsel 50 Forslag til kommuneplantillæg nr. 42 Forslag til lokalplan nr. 5-768 Miljørapport til lokalplanen By- og Kulturforvaltningen Byudvikling Byplan Nørregade
Læs mereEBELTOFT I UDVIKLING fælles om fremtiden
EBELTOFT I UDVIKLING fælles om fremtiden Vi udvikler Ebeltoft sammen Sammen med borgere og andre aktører i Ebeltoft, udarbejdede Realdania i 2016 en analyse af byen. Analysen pegede på, at der med fordel
Læs mereIntroduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1
Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt
Læs mereWorkshop om udvikling af Byparken
Referat Workshop om udvikling af Byparken [Vælg datoen] Ørestad City, Sejlhuset, den 28. maj 2013 kl. 19.00 21.00 Oplægsholdere: Referenter: Facilitator: Antal deltagere: Bilag: Mikala Berg Dueholm, bestyrelsesformand
Læs mereNotat, december Opdatering af helhedsplan for stationsområdet i Vinge
Notat, december 2018 Opdatering af helhedsplan for stationsområdet i Vinge Indhold 1. Indledning... 3 2. Opdateret helhedsplan for stationsområdet i Vinge... 4 3. Planer for Vinge... 8 4. Vinges vision
Læs mereKvarterplan for Odense bymid - te er udarbejdet i løbet af 1998 frem til maj 1999.
Kvarterplan for Odense bymid - te er udarbejdet i løbet af 1998 frem til maj 1999. Politisk ansvarlig: Rådmand Søren Møller, Miljø- og Teknikforvaltningen. Styregruppe: Byplan- og Miljøchef Jørgen Boe,
Læs mereHøiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011
Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret
Læs mere