Fortællingen. Noget (ide og indhold) fortælles på en måde (form og udtryksmåde).

Transkript

1 Fortællingen Noget (ide og indhold) fortælles på en måde (form og udtryksmåde). Idé: præmis, tema Indhold: stof, karakterer, symboler, orkestrering Form: dramaturgi, fremdrift, set up, suspense, klimaks, klipning Udtryk: virkemidler, synspunkt, fokus, farver, lys, bevægelser, klipning Den dramatiske fortælling: den gode historie - den klassiske filmdramaturgi (Aristoteles Poetik) - genrekonventioner (Mere info, se fx Tine Breum Film, fortælling og forførelse, hvorfra en del begreber her stammer) Mise en Scene / montage Stil Udtryksmåder, -midler, -parametre (DRs uddannelse: TV-SUMs 19 udtryksmidler - mixerpulten.. )

2 Idé Ideen beskrives med præmis, hovedkonflikt og arena: Præmissen Hvad er det for en påstand om livet/kærigheden/samfundet/etc. du vil formidle til publikum? Hvordan formidler du den: 1. i den ydre handling? 2. i hovedkarakterens udvikling? Hovedkonflikten Hovedkonfliktens løsning = bevis for præmisset! Arena Stedet hvor historien udspiller sig: afgørende for præmis og konflikt.

3 Indhold Historien: hvilke konflikter udspiller hvilke karakterer? Hvordan orkestreres karakterne og stederne? Konflikter Hovedkonflikt (Skal være troværdig og ægte!) Ydre kontra indre konflikter Delkonflikter/sub plots (fx og ofte: kærlighedshistorien) Karakterer Hovedkarakter Hjælper Modstander Følgekarakter Kontrast-karakter Mentor Den fortrolige Normen Orkestrering Hvordan og på hvilke arenaer kan karakterer tvinges sammen så konflikter opstår? - på en troværdig måde? Hvilke karakterer er nødvendige for historien, hvormeget skal de fylde?

4 Aktantmodellen Simpel analyse- og konstruktionsmodel Fiktions, dramatisk og journalistisk model... (kilder: Greimas, eventyr, DR-SUM, etc.) Mål/Objekt Giver Modtager Hjælper Modstander Hovedkarakter / Subjekt Præmisset kan ofte udtrykkes ved aktanten: Historien handler om hvordan hovedkarakteren trods modstander og med hjælp fra hjælper når objektet. Jvf indre og ydre konflikt vil to aktanter ofte skulle etableres. Ofte vil karakterer udfylde flere dramatiske roller i modellen. (NB: Hovedrollen er ikke nødvendigvis lig hovedkarakter men kan også være hjælperen)

5 Form Den fortællemæssige struktur: Dramatiseringen, dramaturgien En fortælling på en tidslinie! Fremdrift Hvor er vi? Hvor kommer vi fra? Hvor skal vi hen? Overordnet form: tre-akt eren: start, midte og slutning! Tidsforhold typisk 1:2:1 Tre akter adskilt af to vendepunkter, 1. akt: Etablering af sted, karakterer og oplæg til første vendepunkt gennem konflikt 2. akt: Selve historien. Pga første vendepunkt står hovedkarakter i konflikt, der eskalerer. Point of no return (midterplot-punkt) 3. akt: Med andet vendepunkt erkender hovedkarakteren løsningsmodellen og kæmper i 3. akt for at løse hovedkonflikten.

6 Berettermodellen Spændingskurven Spænding Konfliktløsning de tre prøver 2. vendepunkt Call to adventure Den symbolske scene PONR Fortrydelses scene 1. vendepunkt Anslag Præsen -tation Uddybning Udvikling Konfliktoptrapning Modstand Konfliktløsning Udtoning Tid Første akt Hjemme, The ordinary world Andet akt På rejse, Ude The special world Tredie akt Rejsen tilbage, Hjemme, The ordinary world

7 Fortællemæssige virkemidler Fortælleren: Det er mig der snakker... Fortællertyper Implicit Eksplicit Synsvinkler Subjektiv fortæller (POV er fortællerens) Personlig fortæller / jeg-fortæller Den altvidende fortæller Den registrerende fortæller Speak over - fortællerstemmer Typisk i reportage-genren I fiktion mest i jeg-fortællingen Subjektiv Objektiv Suspense Viden Fortælleren ved mere end seeren og karakterne Fortæller og seer ved mere end karakteren Fortæller og karakter ved mere end seer Antydninger Set up og Pay off Usandsynlige sammentræf dræber troværdigheden - derfor skal alt forberedes Forhindringer Den udenforstående aktive modstand (både fra modstanderen og andre) Den indre mentale modstand (følelser, morale, opdragelse, etc.) Floden : Den fysiske modstand (er fast, statisk) Den tilfældige komplikation Publikum som medfortæller Fortæl og vis ikke det hele!

8 Manuskriptet - en oversigt før du skriver... Temaet for historien (et ord/sætning) Sted/Arena (hvad er den bedst tænkelige arena for historien og konflikten?) Det ydre mål for hovedkarakteren (ét begær!: Hvad vil han og hvorfor?) Den ydre modstander (en værdig (sic!) modstander med begær og motivation) Den ydre hjælper Den indre konflikt for hovedkarakteren ( det uerkendte behov og den indre modstand ) Hovedkarakterens udvikling (Hvor starter han, hvor slutter han: gik det godt eller skidt?. Sammenhæng til ydre historie?) Sidekonflikterne (hvordan påvirker de hovedkonflikten?) Karakterne: biografier for karakterne. Den overordnede fortæller-synsvinkel? Præmisset! (Hvilken påstand beviser løsningen af konflikten og hovedkarakterens udvikling?) Genre?

9 Udtryk Stil Udtryksmåder, -midler, -parametre (DRs uddannelse: TV-SUMs 19 udtryksmidler) Mixerpulten..

10 Det visuelle Hvad vi ser 1 Fremtoning 2 Kostumer, maskering, sminke 3 Miljø, scenografi 4 Rekvisitter 5 Tidspunkt Hvordan vi ser 6 Belysning, farve 7 Arrangement 8 Billedkomposition 9 Billedvinkel, kameraposition 10 Bevægelse 11 Klip/redigering 12 Varighed Hvad vi hører 13 Clean Sound 14 Tale 15 Musik (NB både synkron og asynkron lyd) Audio Hvordan vi hører 16 Optageteknik 17 Redigering 18 Lydmix...både og... Hvad vi hører, ser og læser 19 Tekster, navne og titler

11 Billedudsnit / - beskæring Close Up / Ultranær fx øjne el. tændstik der flammer op Nær fx ansigt el. cigaret der tændes med hånd Halvnær fx overkrop ca fra navlen Halvtotal Fx overkrop ca. Fra knæene Total Fx menneske i hel figur Stortotal (fuldtotal) Fx figurer et landskab Supertotal (fx panarama landskab) Tommelfingerregel: spring mindst to trin i klipning Klassiske beskæringer To-skud Nakkeskud

12 Belysning Naturalistisk / ekspressivt High key / low key Lysvinkel Fuld frontal Over hovedet Nedenfra Belysning af detaljer Sidebelysning Modlys Lysets farver og værdier Hårdt lys/direkte lys/sollys Blødt lys/indirekte/overskyet Koldt versus varmt lys Farve Sort/hvid Naturalistisk / ekspressivt Farvers kvalitet og kontrastforhold Farvers symbolske værdier

13 Bevægelse Foran kameraet Karakterne Andre personer Genstande Med kameraet Panorering Tiltning Køreture Håndholdt Zoom Fokusskift (m. tele)

14 Det grafiske i de nye medier Stor betydning! Skal blotlægges... Konvergens på nettet er i høj grad grafisk betonet - layout og grafiske virkemidler får her stor relevans.

15 Redigering En film består af en lang række sekvenser. En sekvens består af x scener der består af z indstillinger Sekvens Hver sekvens udgør typisk et større afsluttet handlings-forløb, men handlingen kan foregå flere forskellige steder. Scener Optaget på samme sted på samme scene, med typisk en afgrænset handling, men kan have forskellige vinkler og udgøres af en række indstillinger. Indstillinger En indstilling (skud/shot): Selve optagelsen (med beskæring, vinkel, etc.) fra record-knappen trykkes ned.

16 Redigering Fra DV-bånd til computer Digitalt signal Spor til video, lyd, tidskode Redigeringsprogrammets elementer Viewer, player, bins, tidslinie. Et klip: Overgangen kan være hård og gå direkte fra en indstilling til en anden hvis der ikke er en naturlig overgang mellem indstillingerne, må man bruge en særlig klipning, fx. overblænding, nedeller optoning, etc.

17 Redigering Kontinuitetsklipning Usynlig Klip på forskellige beskæringer Klip på bevægelse Klip på retning/blikretning Match Cut Dækbilleder Montage-klipning Synlig, kontrast Overgange Hårdt klip Overblænding Optoning / nedtoning Wipe Klippeformer Krydsklipning Parallelklipning Flash backward / Flash forward Jump-cuts Pistolklip Cut-away