Økonomi og styring i sygehusvæsenet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomi og styring i sygehusvæsenet"

Transkript

1 Økonomi og styring i sygehusvæsenet Notat udarbejdet for Foreningen af Speciallæger, FOA Fag og Arbejde, HK/Kommunal, Sundhedskartellet og Foreningen af Yngre Læger Lone Bilde Anne Rytter Hansen Jes Søgaard Dansk Sundhedsinstitut 17. maj 2010

2 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut er en selvejende institution oprettet af staten, Danske Regioner og KL. Instituttets formål er at tilvejebringe et forbedret grundlag for løsningen af de opgaver, der påhviler det danske sundhedsvæsen. Til opfyldelse af formålet skal instituttet gennemføre forskning og analyser om sundhedsvæsenets kvalitet, økonomi, organisering og udvikling, indsamle, bearbejde og formidle viden herom samt rådgive og yde praktisk bistand til sundhedsvæsenet. Copyright Dansk Sundhedsinstitut 2010 Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation bedes tilsendt: Dansk Sundhedsinstitut Postboks 2595 Dampfærgevej København Ø Telefon Telefax Hjemmeside: ISBN (elektronisk version) DSI projekt nr Design: DSI

3 Forord Dette notat tager udgangspunkt i den økonomiske situation i det danske sygehusvæsen her i første halvår af Projektet er udført af Dansk Sundhedsinstitut (DSI) og finansieret af Partssamarbejdet på Sundhedsområdet, som omfatter Foreningen af Speciallæger, FOA Fag og Arbejde, HK/Kommunal, Sundhedskartellet og Foreningen af Yngre Læger. DSI takker Malene H. Christensen, Anne Marie Lei og Andreas G. Stefansen fra Sundhedsøkonomi og Analyse i Danske Regioner, Søren Helsted fra Koncernøkonomi i Region Hovedstaden, Jakob Kjellberg og Anne Hvenegaard fra DSI, og Jens L. Knudsen og Kell Andersen fra Sundhedsøkonomisk Center i Indenrigs- og Sundhedsministeriet (før 1. maj: Sundhedsstyrelsens DRG kontor). Alle har sat tid af til at svare på opklarende spørgsmål, og det har været en stor hjælp i forståelsen af udfordringerne for økonomistyring i sygehusvæsenet. I notatet anvendes dog ikke citater fra de adspurgte, men udelukkende referencer fra publiceret litteratur. Konklusioner er draget på basis af de citerede referencer og forfatternes baggrundsviden og er DSI s. Forord 3

4 4 Økonomi og styring i sygehusvæsenet

5 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Sammenfatning og konklusion... 7 Indledning Sygehusvæsenets økonomi år Indledning Udviklingen i offentlige sundhedsudgifter og aktivitet Økonomi og styring i sygehusvæsenet Styring af økonomien i sygehusvæsenet: en model Målsætninger for sygehusvæsenet Udviklingen i efterspørgslen efter sygehusydelser Frit sygehusvalg Udvikling i ressourcer Lovgivning Styringsvilkår Redskaber for styring af økonomi og aktivitet i sygehusvæsenet Indledning Finansiering af sygehusydelser Finansiering af offentlige sygehuse Takst- og rammestyring Rammestyring Takststyring Anvendelse af takst- og rammestyring i det danske sygehusvæsen DRG-systemet Ulemper ved DRG systemet Produktivitet Sygehusvæsenet år Styr på udgifter gennem styr på aktiviteten Den nye sygehusstruktur Det fremtidige afregnings- og benchmarkingsystem Den lokale sygehusorganisation Litteratur Indholdsfortegnelse 5

6 6 Økonomi og styring i sygehusvæsenet

7 Sammenfatning og konklusion Dette notat er foranlediget af den nuværende økonomiske situation i det danske sygehusvæsen. Ved indgangen til 2010 skete der som følge af et forventet underskud for 2009 mange fyringer og omplaceringer af medarbejdere på en række sygehuse i landet. Det har vakt frustration og undren hos mange, især fordi man året før var i en situation med stor personalemangel på sygehusområdet. Notatet tager udgangspunkt i sygehusvæsenets nuværende økonomiske situation og vender såvel nuværende som fremtidige vilkår for økonomiudvikling og -styring af danske offentlige sygehuse. Vi har set på de afregnings- og benchmarkingprincipper, der anvendes i finansieringen af sygehusene, og diskuteret deres virkning i forhold til sundhedsvæsenets nuværende og fremtidige målsætninger, og hvilke styringsredskaber der foreslås udviklet og implementeret indenfor de næste ti år. Stærk vækst i aktiviteten men der er sygdomssymptomer Det foreløbige regnskab for sundhedsområdet hos regionerne viser et underskud på 1,1 mia. kr., svarende til 1,1 % af det samlede budget, eller 1,7 mia. kr. når en besparelse på 700 mio. kr. på medicintilskudsområdet tages ud af regnestykket. Underskuddet skal ses i lyset af, at der samtidig ifølge Danske Regioner er sket en væsentlig aktivitetsfremgang på 10 % flere behandlinger på sygehuse og i primærsektoren end i 2008 en aktivitetsfremgang, der var større end budgetteret. Selvom underskuddets størrelse måske ikke er alarmerende for økonomistyringen, er det ikke foreneligt med den planlagte maksimale vækst i sundhedsudgifterne i en tid med samlet nulvækst i den offentlige sektor og med de bevillingsrestriktioner, der er i Økonomiaftalen mellem Regeringen og Danske Regioner, som pålægger regionerne og i sidste ende sygehusene at indhente underskuddet i Det nuværende underskud kan derfor ses som et symptom på, at det er blevet sværere at styre sygehusøkonomien, og at det fremover kan blive endnu sværere, med mindre man vælger at modificere nogle af de rammevilkår, sygehusene er underlagt. Ligeledes har underskuddet ifølge mediedebatten stor indflydelse på sundhedspersonalet på de sygehuse, der er ramt af nedskæringer, og har skabt frustration, hvilket også kan ses som et symptom på, at det er blevet sværere at Vi har fået stadig mere output for pengene, men kan citronen presses mere? Set i international sammenligning har de danske sygehuse over i en lang periode klaret sig ret godt og formået at følge med en øget efterspørgsel efter sygehusbehandling og øget aktiviteten væsentligt, samtidig med at stigningen i udgifterne er holdt på niveau med stigningen i økonomien som helhed. Siden 1970 har vi haft lavere vækst i sundhedsudgifterne end de øvrige lande, vi sammenligner os med. I perioden har vi dog haft en noget højere vækst i udgifterne end årene før på i alt 27,3 % eller gennemsnitligt 2,7 % om året målt i 2008-priser. Denne seneste vækst skal ses i sammenhæng med en vækst på aktivitetssiden med flere behandlede borgere, operationer og ambulante besøg, en forkortelse af ventetiderne for de kirurgiske patienter og en effektivisering af produktionen med omlægninger fra stationær aktivitet til ambulant. Samtidig har produktivitetsudviklingen været god, idet vi får stadig mere aktivitet pr. krone, vi producerer sygehusydelser for, og vi har bundrekord i indlæggelsestid blandt OECD-landene. Imidlertid er situationen den, at produktionen af sygehusydelser for visse typer af patienter, f.eks. medicinske patienter, længe har været under stærkt efterspørgselspres med flere og mere komplekse Sammenfatning og konklusion 7

8 patienter og har de sidste ti år ikke i samme grad som den kirurgiske produktion fået tilført ekstra ressourcer. Spørgsmålet er, om citronen kan presses yderligere? Nogle mener, at der er mere at hente. Vi mener, at vi kan blive ved med at effektivisere enkelte typer af sygehusydelser og producere et større output pr. input-krone, men vi mener også, at dette langt fra gælder for alle sygehusydelser. Nogle ydelser er karakteriseret ved så stor uforudsigelighed og uensartethed i den kliniske problemstilling og i hvornår ydelserne skal produceres, at det vil være vanskeligt at producere stadigt billigere i den enkelte sygehusorganisation. Hvad der sættes til på karrusellerne, koster på gyngerne Den grundlæggende målsætning for et sundhedsvæsen er at skabe mest mulig sundhed for de ressourcer, der anvendes. Mest mulig sundhed opnås ved at levere en tilstrækkelig mængde ydelser af passende kvalitet. Samtidig er det et mål, at der skal være lige adgang til sundhedsydelser for borgerne. De valgte styringsinstrumenter skal ideelt set bruges til at fremme disse overordnede mål ved at påvirke aktører og relationer mellem aktører i sundhedsvæsenet. I de seneste ti år har de valgte styrings- og afregningsinstrumenter for sygehuse understøttet effektivitets- og aktivitetsforbedringer, og der er kommet stort fokus på økonomi- og driftssiden af sygehusenes produktion. Styringsinstrumenterne har imidlertid ikke i samme grad understøttet kvalitetsforbedringer og de sammenhængende patientforløb på tværs af sektorerne. En udfordring bliver at få disse aspekter med i fremtidige afregningsprincipper og øvrige incitamenter. Den enkelte sygehusorganisation har mange lov- og aftalemæssige bindinger og dermed ikke de samme muligheder for omstilling, som f.eks. private virksomheder har. Men ligesom i andre virksomheder koster organisatoriske omstruktureringer, fusioner og fyringer i tabt motivation på kort sigt og kan formentlig aflæses i de årlige regnskaber. Ved hvert nyt styringstiltag iværksat fra centralt hold er der alternativomkostninger, dvs. at de ressourcer, sygehuset bruger på at efterleve et krav, ikke kan bruges andetsteds. Eksplicitte, lovbestemte patientrettigheder er eksempler på bindinger, der lægges på sygehusets ressourcer, uanset om rettighederne måtte have klinisk begrundelse eller ej. Resultatet er, at det koster på gyngerne. Det udvidede frie sygehusvalg giver patienterne en valgfrihed, men har vanskeliggjort planlægningen af produktionen på sygehusene. Ligeledes har de penge, der er fulgt med de kirurgiske patienter omkring valgfrihed, været med til at nedbringe ventelisterne, men til gengæld har andre patienter de medicinske fået mindre, og de er under pres. Med en forventet stadig stigende efterspørgsel efter sygehusydelser begrundet i demografi og øget forbrugerisme sammen med et ønske om udgiftstilbageholdenhed er der behov for, at fremtidige styringstiltag er med til at opbremse efterspørgslen og dermed aktiviteten. Differentierede ventetidsgarantier og øget brugerbetaling er eksempler på tiltag, der kunne afprøves. Ligeledes kunne diskussionen omkring metoder til eksplicit prioritering i sundhedsvæsenet af, hvilke ydelser vi skal finansiere i det offentlige sundhedsvæsen, og hvilke vi ikke skal, med rette tages op igen. Regeringen har ambitiøse målsætninger for sygehusvæsenet fremover. Den vil have fortsat skærpet fokus på udgiftstilbageholdenhed, øget aktivitet, produktivitet og effektivitet, men vil samtidig også levere flere leveår til danskerne. Det bliver en stor udfordring for såvel de centrale lovgivende aktører (Regering og Folketing) som lovforvaltende aktører (regioner og kommuner) at få tilrettelagt og implementeret styringsredskaber, så de understøtter en lokal sygehusproduktion, som leverer endnu 8 Økonomi og styring i sygehusvæsenet

9 flere behandlinger og endnu flere leveår til endnu flere og mere komplekse patienter, samtidig med at leverancen koster stadig færre ressourcer pr. produceret enhed. Balancen på en knivsæg De offentlige sygehuse i Danmark har siden 1970 været rammestyrede og er de facto stadig underlagt rammestyring, selvom der ofte tales om en kombination af takst- og rammestyring. Der er stadig tale om fast budget, men under det budget ligger elementer af takststyring. I modsætning til tidligere er der hårde restriktioner på bevillingerne og indført sanktioner, hvis ikke udgiftsbudgettet holder eller aktivitetsbudgettet nås. Betaling for meraktivitet i medfør af meraktivitetspuljerne fås kun, hvis den aftalte basisaktivitet nås. Den aftalte basisaktivitet indeholder et krav om ufinansieret produktivitetsstigning. Der trækkes i budgettet for de sygehuse, der ikke når produktivitetskravet på en stigning på 2 %, og hvis der produceres over basisaktiviteten, kan regionen eller sygehuset få del i meraktivitetspuljen, men mødes til gengæld med endnu højere basisaktivitetskrav i efterfølgende år. Så det er en balance på en knivsæg at ramme så tæt på basisaktiviteten som muligt. Produktivitetskravet er svært at blive ved med at nå. Ekstra svært er det for de sygehuse, hvis omkostningsstrukturer af forskellige årsager gør, at de producerer dyrere end gennemsnitssygehusene. Akutområdet er for eksempel præget af en stor uforudsigelighed i sygdomskompleksitet, behandlingsbehov samt i hvornår patienterne ankommer til sygehuset, og sygehuset skal have sit akutberedskab, uanset om der er patienter eller ej. Det gør det vanskeligt at rette såvel aktivitet som omkostninger ind efter et produktivitetskrav. Selv de kirurgiske patienter har forskellige risici for, at der tilstøder komplikationer under eller efter operationen, samt forskellige risici for at komme til at ligge længere på sygehuset og dermed for at koste sygehuset mere. Endelig er der i sygehusøkonomien en række udgifter, der følger antallet af patienter eller behandlinger og ikke kan ændres på kort sigt, f.eks. til medicin og proteser, der følger antallet af patienter. I tilfælde af øget behandlingsaktivitet forøges disse udgifter også og skal jo betales, uanset om der er budget til dem eller ej. Så for at opfylde produktivitetskravet inden for en budgetperiode, er det således andre budgetposter, der må holde for og reguleres, hvis udgiftsbudgettet er ved at løbe løbsk. Hvorfor underskud i 2009? Ifølge de foreløbige opgørelser fra Danske Regioner har sygehusene i 2009 samlet set produceret mere, end de skulle, uden at der for alle sygehuses vedkommende er fulgt tilstrækkeligt med penge med til de sidste patienter på grund af loft på finansieringen. Det betyder, at noget af produktionen har været ufinansieret, og udgifterne har jo været der alligevel, og det giver underskud. Nogle sygehuse har budgetteret med, at der kom flere patienter, end der så faktisk kom og planlagt bemandingen herefter, og det giver også underskud. Udgifterne er der jo stadig, uanset om der er patienter eller ej. Uanset om regionerne og i sidste ende sygehuset har produceret over eller under den forudsatte basisproduktion, så straffes de for begge scenarier i den nuværende finansieringsmodel. Har de produceret under, straffes de med, at budgettet for det indeværende år bliver mindre i form af en reduktion af takstafregningen for de sidste patienter eller pålægges at indhente det året efter. Har de produceret over, indregnes det i forventningerne til aktivitetskravet i efterfølgende år. På basis af Økonomiaftalen vælger de enkelte regioner selv deres takststyringsmodeller i forhold til sygehusene. De modeller, der starter med takststyring fra første patient, gør alt andet lige sygehusene mere udsatte overfor efterspørgselsudsving, end de sygehuse der starter med et basisudgiftsbudget. Sammenfatning og konklusion 9

10 Til gengæld giver takststyringen fra første patient incitament til at øge aktiviteten, forudsat at taksten afspejler meromkostningerne ved at producere mere. God økonomistyring fordrer god ledelse og information og kendskab til udgifter, produktionsomkostninger og patienttilgang. Kun med information til rette tid har sygehuset og sygehusafdelingen mulighed for at rette ind og sætte ind der, hvor effektiviseringsmulighederne er. Flere peger på, at det går for langsomt med at udveksle data mellem de forskellige aktører, og at sygehusene først alt for sent har kendskab til, hvordan de ligger omkostnings- og produktivitetsmæssigt. DRG eller ikke DRG: det er ikke det, der er spørgsmålet Indførelsen af den omkostningsbaserede DRG-afregning har gjort det lettere end tidligere at få et retvisende tal for, hvad det koster at producere en given sygehusydelse under hensyn til sygdommens sværhedsgrad og patientens karakteristika. Systemet med omkostningsberegninger er blevet gradvist forbedret, efterhånden som sygehusene er blevet bedre til at indberette til Sundhedsstyrelsen, og systemet er blevet afprøvet og fulgt op i praksis. DRG-afregning er formentlig den mest anvendte og hidtil bedste afregningsform, hvis pengene skal følge sygehuspatienten. Så kritik af DRG-systemet skal ses i lyset af, at der formentlig ikke endnu findes noget bedre, afprøvet alternativ. Imidlertid er der en række uhensigtsmæssigheder ved den meget vidtgående anvendelse af DRGsystemet for styring af sygehusøkonomien. DRG-systemet anvendes dels til afregning af patienter mellem sygehuse og til afregning af patienter under meraktivitetspuljerne, dels til benchmarking af produktivitet og aktivitet. Endelig anvendes det også til at dokumentere, hvorvidt sygehuset har nået de mål, der blev sat. Anvendelsen af gennemsnitsværdier for alle sygehuse til afregning samt dokumentation og benchmarking af produktivitet og aktivitet kan give styringsproblemer for de sygehuse, hvis omkostninger ligger under gennemsnittet. Ligeledes kan arbitrært satte knæktakster også give styringsproblemer i det omfang, de ikke afspejler den marginale produktionsomkostning. 10 Økonomi og styring i sygehusvæsenet

11 Indledning Sundhedsvæsenets økonomi er ved indgangen til det nye årti genstand for mere diskussion i medierne end tidligere. Allerede inden det endelige økonomiske resultat for 2009 var gjort op og offentliggjort, meldtes der om uventede budgetoverskridelser på flere sygehuse i landet, og de seneste avisoverskrifter tyder på, at 2009 er gået værre end først antaget i begyndelsen af år Som konsekvens af underskud og for at reducere omkostningsniveauet i 2010, har sygehuse i nogle regioner gennemført fyringer og genplaceringer af personale i et omfang, sygehusvæsenet ikke har set før. Dette har ført til mange spørgsmål og en undren over, hvorfor en sådan situation pludselig opstår, når der er generel mangel på sundhedspersonale i det offentlige sundhedsvæsen, og når der var stor personalemangel før strejken i Nogle eksperter mener, det giver dystre udsigter for økonomien i 2010 og fremover (1), mens andre er mere optimistiske og kalder den nuværende situation for et midlertidigt udsving som dem, der ofte opleves i private virksomheder (2). Andre igen mener, at den økonomiske situation bunder i indførelse af mere takststyring med DRG-takster, fastsatte produktivitetskrav og anvendelse af styringsredskaber, som er i modstrid med hinanden og dermed indskrænker det økonomiske råderum og muligheden for at handle på økonomien lokalt (3). Med udgangspunkt i den nuværende økonomiske situation tager vi med dette notat økonomi og styring i sygehusvæsenet under lup. Vi vil give nogle bud på, hvordan økonomisituationen og muligheden for at handle på den er nu og fremover for de forskellige aktører eller organisatoriske niveauer i sundhedsvæsenet, og vi diskuterer, hvordan vi er havnet i denne situation. Vi beskriver de forskellige styringsredskaber, der iværksættes fra centralt hold og implementeres lokalt og diskuterer deres anvendelse og virkninger for økonomi og aktivitet. Endelige giver vi nogle perspektiver på den fremtidige økonomiske situation og styring af sundhedsvæsenet. Notatet er baseret på et studie af rapporter, artikler, hjemmesider, præsentationer og presseklip fra aktører i sundhedsvæsenet med indflydelse på og/eller viden om emnet, forfatternes baggrundsviden, samt uddybende interviews med relevante eksperter. Der er talt med eksperter fra Danske Regioner, Region Hovedstaden, Sundhedsstyrelsen, Syddansk Universitet og kolleger fra Dansk Sundhedsinstitut. Nogle af problemstillingerne, der bliver opridset i dette notat, er relevante for sundhedsvæsenet som helhed. Imidlertid tegner sygehusvæsenet sig for langt størsteparten af den danske sundhedsøkonomi. Da det også er i sygehusvæsenet, man i henhold til mediedebatten oplever de største styringsudfordringer i 2010, vil det være sygehusvæsenet som organisation, vi vil fokusere på. Og da samarbejdet med såvel primærsektor som kommunal genoptræning og plejesektor er en del af sygehusvæsenets omverden og vilkår for styring, vil disse områder blive inddraget som sådan. Notatet indledes med at beskrive den nuværende situation, som forskellige aktører ser den. Vi opstiller dernæst en model for produktionen af sundhedsydelser og de vilkår, styring af sundhedsvæsenets og sundhedsorganisationers økonomi, produktion og økonomistyring er underlagt i De principper, der anvendes til finansiering, afregning og økonomistyring af danske sygehuse og deres mulige konsekvenser for det ledelsesmæssige råderum set i lyset af de øvrige styringsvilkår bliver derpå genstand for en nærmere granskning og diskussion. Endelig diskuteres i sidste kapitel perspektiver for styring af sygehusøkonomien det næste årti. Indledning 11

12 12 Økonomi og styring i sygehusvæsenet

13 1. Sygehusvæsenets økonomi år 2010 Regionernes samlede budgetoverskridelse for 2009 er blevet opgjort til 1,0-1,7 mia. kr., svarende til 1-2 % af budgettet. Nogle sygehuse har som følge af underskud i 2009 måttet afskedige og omplacere personale i et hidtil uset omfang, og forklaringerne på, hvorfor der er underskud, er mange og debatten skarp. Siden 1970 er Danmarks sundhedsudgifter vokset mere end bruttonationalproduktet, dog mindre end de øvrige OECD-landes, og det er i en lang periode lykkedes os at bremse væksten i sundhedsudgifterne. Det sidste årti har væksten i sundhedsudgifterne dog været stigende, og vi er ved at indhente de andre landes vækst. Noget af væksten i sundhedsudgifter kan relateres til udgifter, der følger væksten i aktiviteten, f.eks. medicin, og kan derfor ikke umiddelbart reguleres uden en tilsvarende regulering af aktiviteten. I det seneste årti er der sket en vækst i aktiviteten i form af et øget antal udskrivninger fra sygehusene og flere ambulante besøg. Imidlertid er væksten i sundhedsudgifterne, der skete efter indførelsen af meraktivitetspujlerne, især faldet ud til fordel for de kirurgiske patienter. I 2009 specielt har væksten i regionernes indtægter været mindre end væksten i aktiviteten i forhold til året før. Indledning Allerede inden sygehusvæsenets regnskab for 2009 var gjort op, skete der fyringer og omplaceringer af sundhedspersonale på en række sygehuse i landet. Denne situation skabte en del frustration og undren, idet sygehusvæsenet i årene før havde klaget over personalemangel og rekrutteringsvanskeligheder. Avisernes overskrifter vidnede om, at det var en alvorlig situation: Et sundhedsvæsen på katastrofekurs (4), Nye massefyringer i vente på hospitalerne (1), De gratis sundhedsydelser står for fald (5), og en i pressemeddelelse fra Kommunernes Landsforening lød det f.eks., at der var dystre fremtidsudsigter for sundhedsudgifterne (6). Men hvor slemt er det egentlig? Med hensyn til 2009 kan vi endnu ikke sige det helt præcist, idet det endelige aktivitetsregnskab ikke foreligger, da data til økonomiberegninger fra Sundhedsstyrelsen først blev tilgængelige her i midten af april 2010 på grund af tekniske problemer efter skift af IT-leverandør ved årsskiftet (Nyheder fra Sundhedsstyrelsen, 16. april 2010: Sygehuse har data til økonomiberegninger). Ifølge Danske Regioners seneste udmelding blev regionernes samlede budgetoverskridelse på sundhedsområdet på i alt 1 mia. kr. eller 1,1 % af det samlede budget, og når man ser bort fra medicintilskudsområdet, hvor der er sparet 700 mio. kr. i forhold til 2008, er overskridelsen for 2009 samlet set på 1,7 mia. kr. Denne overskridelse skal ses i sammenhæng med, at regionerne har leveret væsentligt flere behandlinger end året før: ca. 10 % flere, og væksten er netop sket inden for de områder, der har højest prioritet fra landspolitisk side, og hvor borgerne har fået behandlingsgarantier: kræftområdet og det kirurgiske område (7). Regeringen mener, at ansvaret for den nuværende situation med fyringer ligger hos regioner og sygehuse, og at sygehusvæsenet aldrig har fået så mange penge som nu: Når man i nogle regioner diskuterer fyringer på sygehusene, hører det med til historien, at regionerne aldrig har fået så mange penge til sundhed, som de får nu. Hvordan de bruger dem, og hvordan de prioriterer, er de nyvalgte regionsråds ansvar. Sådan er arbejdsfordelingen altså i sundhedsvæsenet (8). Eller som vores nyudnævnte minister Bertel Haarder udtaler: I lyset af den seneste tids ophedede debat om regionernes fyringer på sygehuse hæfter jeg mig også ved, at der siden 2001 er ansat omkring ekstra læger og sygeplejersker på de danske sygehuse. Region Hovedstadens egne tal viser desuden, at der sidste år blev ansat knap flere medarbejdere på hovedstadssygehusene. At nogle sygehuse så Sygehusvæsenets økonomi år

14 er begyndt at fyre igen, virker jo barokt, men skylden kan i hvert fald ikke lægges på statslige besparelser. Snarere på dårlig ledelse. Kort og godt: der er ikke sparet på sundheden (9). Ifølge Kommunernes Landsforening kan mervæksten i sundhedsudgifterne siden år 2000 og at de i 2009 udgør hele ca. 7 % af BNP tolkes som et udtryk for serviceforbedringer, der skyldes udviklingen hen imod et mere efterspørgselsstyret sundhedsvæsen (6). Meldingerne fra de enkelte regioner lyder på bod og bedring her i år 2010: Alle sejl sættes til for at styre økonomien i 2010 (Nordjylland) (10), og Plan skal genoprette økonomisk balance på hospitaler (Hovedstaden) (11). I hovedstaden forklarer sygehusenes direktioner i en artikel i Frederiksborg Amts Avis (12) underskuddet i 2009 med en forventning om en meraktivitet i budget 2009, der medførte en opbemanding af personale i starten af året. Meraktiviten blev så enten ikke slet realiseret, eller også blev den realiseret, men var ikke lønsom på grund af for høje omkostninger pr. produceret ydelse i forhold til indtjeningen. Imidlertid var udgifterne der stadig, og så blev der underskud. Spørger man sundhedsøkonomerne, svarer f.eks. Kjeld Møller Pedersen, at budgetoverskridelsen i 2009 ikke er alarmerende for økonomistyring (2). Han peger dog samtidig på, at det, at en budgetoverskridelse i modsætning til tidligere skal tilbagebetales det efterfølgende år, har gjort fyringer nødvendige på nogle sygehuse. Dette budgetforhold vanskeliggøres yderligere af de øgede patientrettigheder, der følger af frit sygehusvalg og behandlingsgarantier samt to modstridende økonomimodeller. På den ene side gives en fast økonomisk ramme, der på den anden side i betydeligt omfang fyldes med indtægter, som svinger med behandlingsaktiviteten og giver incitament til at øge produktionen. Disse faktorer gør, at det er blevet betydeligt sværere at styre et sygehus økonomi. Han peger på, at der på den baggrund i fremtiden skal findes frem til bedre økonomistyringsmodeller. Flere andre sundhedsøkonomer er enige i disse synspunkter og fremfører, at der skal styr på aktiviteten i fremtiden, hvis flere og værre underskud skal forhindres (1) og tilføjer, at de aktuelle underskud skyldes behandlingsgarantier sammen med krav om produktivitetsstigninger, anvendelse af takstfinansiering, der øger antallet af behandlede patienter, men presser udgifterne op, udgifts- og forventningspres fra et stigende antal ældre og nye og bedre behandlingsmetoder. Der er tale om en kronisk økonomisk udfordring, og der efterlyses bedre styring. Blandt sundhedsøkonomer er der enighed om, at man for at stoppe sundhedsudgifternes himmelflugt er nødt til at gøre op med de nuværende styringsinstrumenter (13). I det følgende ser vi på udviklingen i de danske sundhedsudgifter i historisk perspektiv og i sammenligning med andre lande. Udviklingen i offentlige sundhedsudgifter og aktivitet Ifølge Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse er de offentlige sundhedsudgifter inklusive udgifter til plejehjem og hjemmesygepleje over en tiårig periode steget med 27,5 % fra 97,8 mia. kr. i 1999 til 124,5 mia. kr. i Dette svarer til en gennemsnitlig stigning på 2,7 % pr. år (målt i 2008-priser). I 2008 udgjorde regionernes udgifter 95,5 mia. kr. Der er tale om en løntung branche med en arbejdsstyrke, der også er øget i de sidste ti år, hvilket stemmer overens med Bertel Haarders udmelding. F.eks. er ca. 70 % af driftsudgifterne i sygehusvæsenet løn i 2008, og udviklingen på personaleområdet anses af regeringen for at være medbestemmende for de fremtidige udviklingsmuligheder. Samtidig er aktiviteten i sundhedsvæsenet også øget, specielt siden 2002, siger Regeringen, hvor meraktivitetspuljen til nedbringelse af ventetiderne blev indført (14). 14 Økonomi og styring i sygehusvæsenet

15 Figur 1: Gennemsnitlig årlig realvækst i sundhedsudgifter pr. capita og BNP pr. capita fra 1970 til 2006 Kilde: Hansen og Pedersen 2010 (15). I figur 1 fra Det Økonomiske Råd er den årlige realvækst i sundhedsudgifter pr. capita sammenlignet med væksten i BNP. Den rette linje indikerer en situation, hvor væksten i sundhedsudgifter vokser i takt med væksten i BNP. Det ses således, at alle de viste landes sundhedsudgifter er vokset mere end BNP i perioden Danmark ligger dog lavt i forhold til de øvrige lande, idet de danske sundhedsudgifter kun er vokset 0,5-1,0 % over væksten i BNP. I 1970 udgjorde de danske sundhedsudgifter 8 % af BNP et niveau de fleste lande i dag har passeret, i det gennemsnittet for 2006 var 9 % af BNP (15). Figur 2: Sundhedsudgifter som procent af BNP i Danmark og gennemsnit for 23 OECD lande 10% 10% 9% 8% Gennemsnit 23 lande 9% 8% 7% Danmark 7% 6% 6% 5% 5% 4% % Kilde: Egen beregning baseret på OECD Health Data 2009, medtager ikke plejeudgifter. 1 1 I OECD s sundhedsklassifikation: Long-Term Nursing Care. Sygehusvæsenets økonomi år

16 I ovenstående figur 2 er tallene for udgifter til plejehjem og hjemmepleje taget ud, og den danske vækst i sundhedsudgifternes andel af BNP er sammenlignet med gennemsnittet for de 23 (gamle) OECD-lande. Udviklingen er meget forskellig. Frem til årtusindeskiftet kunne Danmark som et af de ganske få lande holde sundhedsudgiftsvæksten på samme niveau som den samlede økonomiske vækst i landet, således at udgifts-/bnp-proportionen var rimelig konstant. I den sidste del af perioden, , stiger væksten også for Danmarks vedkommende, så vi igen nærmer os de øvrige lande. Selvom der er forskel i, hvordan udgifterne er gjort op, og dermed i hvor stor forskel der ses mellem Danmark og de øvrige lande, svarer dette billede til Det Økonomiske Råds analyse. Den peger på, at udgiftsvæksten særligt i det seneste årti har været betydelig (15), og hvis den fortsætter, udgør den et finanspolitisk holdbarhedsproblem. I figur 3 fremgår forbruget af sundhedsydelser i henholdsvis 1999 og 2008 på de enkelte udgiftsposter eller sektorer. I den sammenligning er det især udgifter til sygehus, sygesikring og medicin, der er steget siden 1999, i modsætning til de kommunale plejeudgifter der har haft en mindre realvækst. Væksten i sundhedsudgifter skal selvfølgelig ses i sammenhæng med, hvad der er lavet for pengene, dvs. med væksten i aktiviteten, som også har været betydelig. Ifølge Kilsmarks (2009) analyse af data fra Landspatientregisteret og Omkostningsdatabasen fra Sundhedsstyrelsen er der f.eks. på sygehusområdet sket en vækst i antallet af udskrivninger på 9 % mellem 2001 og 2008, og i samme periode er antallet af ambulante besøg øget med 24 % (16). Det bemærkes, at nogle udgiftsposter er sværere regulerbare end andre, når aktiviteten stiger. F.eks. følger udgifter til medicin og materiale i høj grad antallet af patienter. Figur 3: Forbrug af sundhedsydelser i Kilde: Hansen og Pedersen, Det Økonomiske Råd, 2010 (15). Nedenstående figur 4 er baseret på data fra Danske Regioner og viser udviklingen i forholdet mellem væksten i produktion af sygehusydelser målt i DRG-værdi (se kapitel 3) og væksten i indtægter fra stat og kommune. I de foreløbige tal for 2009 ses, at væksten i produktionen har været langt større end væksten i indtægter i forhold til året før, og dvs. at der er produceret mere for en mindre merfinansiering i Økonomi og styring i sygehusvæsenet

Økonomi og styring i sygehusvæsenet

Økonomi og styring i sygehusvæsenet Økonomi og styring i sygehusvæsenet Notat udarbejdet for Foreningen af Speciallæger, FOA Fag og Arbejde, HK/Kommunal, Sundhedskartellet og Foreningen af Yngre Læger Lone Bilde Anne Rytter Hansen Jes Søgaard

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

Kapitel 3. Regionernes takststyringsmodeller

Kapitel 3. Regionernes takststyringsmodeller Kapitel 3. Regionernes takststyringsmodeller Takststyring er blevet brugt i regionerne fra første dag, regionerne overtog ansvaret for det danske sundhedsvæsen. Baggrunden var, at takststyring eksplicit

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i 2009 Marts 2013 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sygehusenes økonomi i 2009 (beretning nr. 2/2010)

Læs mere

Debatpjece af Sundhedskartellet, Foreningen af Speciallæger, Yngre Læger, FOA Fag og Arbejde og HK/Kommunal. Sygehuskrisen 2010

Debatpjece af Sundhedskartellet, Foreningen af Speciallæger, Yngre Læger, FOA Fag og Arbejde og HK/Kommunal. Sygehuskrisen 2010 Debatpjece af Sundhedskartellet, Foreningen af Speciallæger, Yngre Læger, FOA Fag og Arbejde og HK/Kommunal Sygehuskrisen 2010 Hvordan undgår vi nye kriser i fremtiden? Grafik: Girafisk Design og GraFOA

Læs mere

Økonomisk styring af sygehuse

Økonomisk styring af sygehuse Økonomisk styring af sygehuse Line Planck Kongstad, Ph.d.-studerende COHERE Center for Sundhedsøkonomisk Forskning Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Syddansk Universitet Økonomistyring Behov for

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Økonomiske incitamenter som styringsredskab for sundhedsudgifter i det danske sundhedsvæsen

Økonomiske incitamenter som styringsredskab for sundhedsudgifter i det danske sundhedsvæsen Økonomiske incitamenter som styringsredskab for sundhedsudgifter i det danske sundhedsvæsen Konference om Kvalificering Effektivisering Incitamenter i sundhedsvæsenets opgaver CVU-Lillebælt 14. nov. 2007

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser Ny rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser Sammenfatning Anni Ankjær-Jensen Jannie Kilsmark Dansk Sundhedsinstitut August 2007 Yderligere information: Senior projektleder

Læs mere

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Regeringen Danske Regioner Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Nyt kapitel 4. juni 2014 God økonomistyring på sygehusene og opfølgning Som opfølgning på aftalen om regionernes økonomi for 2013

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk

Læs mere

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1. Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis

Læs mere

Nøgletal for sundhed Juni 2007

Nøgletal for sundhed Juni 2007 Nøgletal for sundhed Juni 07 1. Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 02 til juli 06 faldet med 27 uger til knap 21 uger for 18 centrale behandlinger. Fremadrettet ventetid for 18 centrale

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Regionernes takststyringsmodeller

Regionernes takststyringsmodeller Apendiks 119 Regionernes takststyringsmodeller Regionsrådene styrer produktionen på sygehusene gennem de vedtagne takststyringsmodeller. Modellerne er grundlæggende konstrueret ens, men har forskellige

Læs mere

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Sammenfatning af publikation fra : Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Marlene Willemann Würgler Laura Emdal Navne Februar 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI s hjemmeside: www.dsi.dk/frz_publikationer.htm

Læs mere

Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering

Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering Sammenfatning af publikation fra : Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering Laura Emdal Navne Marie Brandhøj Wiuff Oktober 2011 Hele publikationen kan downloades gratis

Læs mere

Oplæg om styringsmuligheder på sundhedsområdet

Oplæg om styringsmuligheder på sundhedsområdet Oplæg om styringsmuligheder på sundhedsområdet Regionsrådets temakonference Den 29.-30. januar 2008 v/ Leif Vestergaard Pedersen www.regionmidtjylland.dk Den økonomiske situation Økonomiopgaven for sundhedsområdet

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at

En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at N O T A T Regionernes brug af private leverandører En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at - 50 procent af regionernes driftsudgifter går til private svarende til 56,2 mia.

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Et sundhedsvæsen i verdensklasse

Et sundhedsvæsen i verdensklasse 09-1020 - liba - 25.03.10 Kontakt: lisbeth baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Et sundhedsvæsen i verdensklasse Det danske sundhedsvæsen står overfor store udfordringer. Behov og muligheder for behandling

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Resultater på sundhedsområdet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Resultater på sundhedsområdet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Resultater på sundhedsområdet December 24 Henvendelse om pjecen kan rettes til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4. økonomiske kontor Slotholmsgade 1 12 1216 København

Læs mere

Kort om privathospitaler. December 2016

Kort om privathospitaler. December 2016 Kort om privathospitaler December 2016 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give mere sundhed for pengene Foreningen

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010

Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010 Til: Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010 Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Eksempler på det eksisterende DRG/DAGS systems effekt på sygehusvæsenet. Torben Ø. Pedersen Hospitalsdirektør Amager og Hvidovre hospitaler

Eksempler på det eksisterende DRG/DAGS systems effekt på sygehusvæsenet. Torben Ø. Pedersen Hospitalsdirektør Amager og Hvidovre hospitaler Eksempler på det eksisterende DRG/DAGS systems effekt på sygehusvæsenet Torben Ø. Pedersen Hospitalsdirektør Amager og Hvidovre hospitaler Økonomistyring og takststyring Indførelse af takststyringen indebærer

Læs mere

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

Genoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven

Genoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven Området omfatter Kommunal af sundhedsvæsenet Sundhedsfremme og forebyggelse Tidlig opsporing Etablering af sundhedsfremmende og forebyggende tiltag Patientuddannelse, herunder generelle og på tværs af

Læs mere

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 I efteråret 2008 vedtog regionsrådene budgetterne for 2009. Budgetterne ligger for tredje år i træk inden for den aftalte udgiftsramme med regeringen. Budgetterne

Læs mere

Bilag 4 NOTAT. Allerød Kommune. Medfinansiering status 2015 og budget

Bilag 4 NOTAT. Allerød Kommune. Medfinansiering status 2015 og budget Bilag 4 NOTAT Medfinansiering status 2015 og budget 2016-2019 Allerød Kommune Ældre og Sundhed Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Medfinansiering

Læs mere

Kort om privathospitaler. Juli 2017

Kort om privathospitaler. Juli 2017 Kort om privathospitaler Juli 2017 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give mere sundhed for pengene Foreningen

Læs mere

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 237 Offentligt Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Analyse Danske Fysioterapeuter Indholdsfortegnelse 1 Resumé 3 2 Økonomiske

Læs mere

VELKOMMEN TIL DRG-KURSUS. Maria Friis Larsen Serum Instituttet 2. oktober 2013

VELKOMMEN TIL DRG-KURSUS. Maria Friis Larsen Serum Instituttet 2. oktober 2013 VELKOMMEN TIL DRG-KURSUS Maria Friis Larsen Serum Instituttet 2. oktober 2013 HVEM ER VI, HVAD LAVER VI, HVAD KAN VI HJÆLPE MED Hvem er vi? National Sundhedsdokumentation og Forskning på Statens Serum

Læs mere

Offentligt forbrug og genopretningsaftalen

Offentligt forbrug og genopretningsaftalen Offentligt forbrug og genopretningsaftalen 1. Indledning Med genopretningsaftalen er der indført nye og stærkere styringsmekanismer, som betyder, at det offentlige forbrug må påregnes at følge det planlagte

Læs mere

Nye incitamenter og en forbedret økonomisk styring i sundhedsvæsenet

Nye incitamenter og en forbedret økonomisk styring i sundhedsvæsenet N O T A T 01-03-2013 Sag nr. 12/2064 Nye incitamenter og en forbedret økonomisk styring i sundhedsvæsenet I dette notat argumenteres for, at der er behov for en ny incitamentsmodel på sundhedsområdet med

Læs mere

Indledning I dette papir præsenteres et bud på en revision af det udvidede frie sygehusvalg.

Indledning I dette papir præsenteres et bud på en revision af det udvidede frie sygehusvalg. N O T A T 08-01-2009 Ny model for udvidet frit sygehusvalg Budskaber I en situation med stigende knaphed på uddannet personale er det yderst tvivlsomt, om alle patienter fremover kan behandles indenfor

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen Det nære sundhedsvæsen v/beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen Økonomiaftalen for 2013 KL s udspil og anbefalinger Processen Uddrag af den politiske sundhedsaftale i Nordjylland

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

DRG - et system der fordeler midler i sundhedsvæsenet. Jakob Kjellberg / DSI Kolding den 17. marts 2011

DRG - et system der fordeler midler i sundhedsvæsenet. Jakob Kjellberg / DSI Kolding den 17. marts 2011 1 DRG - et system der fordeler midler i sundhedsvæsenet Jakob Kjellberg / DSI Kolding den 17. marts 2011 Anvendelsen af DRG-systemet Fordeler ca. 135 mia. kr. men giver max. 2 mia. kr. 2 Stat (Bloktilskud

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

Videreudvikling af styringen på sundhedsområdet kommissorium for et styringseftersyn

Videreudvikling af styringen på sundhedsområdet kommissorium for et styringseftersyn Sundheds- og Ældreministeriet Finansministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Videreudvikling af styringen på sundhedsområdet kommissorium for et styringseftersyn 27. juni 2017 Regeringen ønsker et

Læs mere

Kvalitet i regionerne

Kvalitet i regionerne Debat Kvalitet i regionerne Danske Regioner mener: - En samlet strategi for ambulant behandling Ambulante behandlingsformer kan være både bedre og billigere end traditionel behandling under indlæggelse.

Læs mere

Kapitel 5. Aktivitet i sygehusvæsenet hvem bruger sygehusene mest?

Kapitel 5. Aktivitet i sygehusvæsenet hvem bruger sygehusene mest? Kapitel 5. Aktivitet i sygehusvæsenet hvem bruger sygehusene mest? Sundhedsvæsenet er i hele den vestlige verden præget af stor. Ny teknologi muliggør nye og flere behandlinger og efterspørgselen efter

Læs mere

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr.

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 8. september 2011 Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. I dette notat belyses niveauet for brugerbetaling på sundhedsydelser

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Forslag til principper for takststyringsmodel 2008 i Region Midtjylland

Forslag til principper for takststyringsmodel 2008 i Region Midtjylland Regionshuset Viborg Sundhedsstaben Sundhedsøkonomi Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Forslag til principper for takststyringsmodel 2008 i Region Midtjylland

Læs mere

Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt

Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt Internt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 11. december 2014 Oversigt over udviklingen

Læs mere

Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering

Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune sammenlignet med det øvrige Danmark April 2015 1 Kommunal medfinansiering/finansiering

Læs mere

Nedenfor vil betydningen for Helsingør kommune blive opgjort ud fra de tilgængelige informationer på nuværende tidspunkt.

Nedenfor vil betydningen for Helsingør kommune blive opgjort ud fra de tilgængelige informationer på nuværende tidspunkt. NOTAT Center for Økonomi og Ejendomme KL og regeringen har aftalt fire markante justeringer af den kommunale medfinansiering Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Cvr nr. 64 50 20 18 Dato 29. juni

Læs mere

Udfordringer for styringen på sundhedsområdet. DRG-konference 2017

Udfordringer for styringen på sundhedsområdet. DRG-konference 2017 Udfordringer for styringen på sundhedsområdet DRG-konference 2017 Politisk pres for fjernelse risiko for at regering kunne komme i mindretal 2 Aftale om suspension af produktivitetskravet i 2018 Konkret

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Oktober 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Oktober 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling Oktober 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 31. oktober 2013 Fra 2010 til 2012 har danske privathospitaler mistet hver femte offentligt finansierede patient. Faldet afspejler sandsynligvis,

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er Oplæg til tema 1: Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er ikke penge til alt, hvad vi gerne vil have i sundhedsvæsenet. Men

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Fastsættelse af aktivitetsmål 2012

Fastsættelse af aktivitetsmål 2012 Fastsættelse af aktivitetsmål 2012 1 Fastsættelse af aktivitetsmål 2012 Sammenfatning Fastsættelsen af aktivitetsmål for 2012 er anderledes end tidligere år. Målfastsættelsen sker på baggrund af de enkelte

Læs mere

Spareplaner for sygehusene i 2017

Spareplaner for sygehusene i 2017 3. oktober 2017 Spareplaner for sygehusene i 2017 Regionerne skal finde besparelser for ca. 1,2 mia. kr. på sygehusenes budgetter i 2017. Det kan koste over 1200 stillinger, selvom en del af besparelserne

Læs mere

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013 NOTAT Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 213 Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Metode... 3 1.2 Udvælgelse af kommuner... 3 2. Kommunal medfinansiering - udgiftsudviklingen... 4 2.1 Udgifter forbundet

Læs mere

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Regionernes budgetter for 2011

Regionernes budgetter for 2011 Regionernes budgetter for 2011 I oktober 2010 vedtog samtlige regionsråd budgettet for 2011. Det var en udfordrende proces for alle regioner, da de fortsat stod i en økonomisk vanskelig situation med store

Læs mere

Kommunal medfinansiering 2014

Kommunal medfinansiering 2014 Kommunal medfinansiering 2014 Denne analyse har til formål at skabe overblik over sammensætning og udvikling i medfinansieringsudgifterne i Rebild Kommune. Udfordringerne gennemgås, og det analyseres,

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler Juni 2014 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give mere

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Evaluering af Fusionspraksis

Evaluering af Fusionspraksis Sammenfatning af publikation fra : Evaluering af Fusionspraksis Region Midtjyllands tilbud om støtte til almen praksisenheder der fusionerer Baseret på interview med deltagende læger og kvalitetskonsulenter

Læs mere

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler september 2015 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give

Læs mere

Budgetområdebeskrivelse, Budgetområde Sundhed 621

Budgetområdebeskrivelse, Budgetområde Sundhed 621 Budgetområdebeskrivelse, Budgetområde Sundhed 621 1. Indledning Med kommunalreformen er kommunerne blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi,

Læs mere

Konsekvenser af kommunalreformen for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Konsekvenser af kommunalreformen for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsudvalget Bilag 6 UDVALGSINDSTILLING med sagsfremstilling Konsekvenser af kommunalreformen for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen INDSTILLING Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER

DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER En styrket arkitektbranche Perspektiver i et strategisk samarbejde med Dansk Erhverv DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER FORSLAG TIL FÆLLES LØSNINGER PÅ 4 INDSATSOMRÅDER INDHOLD Indholdsfortegnelse

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Efterspørgsel på botilbud Borgere med handicap

Efterspørgsel på botilbud Borgere med handicap Socialudvalget 29-1 SOU alm. del Svar på Spørgsmål 155 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet Att. Specialkonsulent Julie Begtorp Dato: 6.1.21 Sagsnr.: 21-2667 Dok.nr.: 21-1435 Øget behov for botilbud

Læs mere

I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes.

I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes. Evaluering af demografimodellen på ældreområdet Baggrund Byrådet godkendte den 4. juni 2013 den nuværende demografimodel på ældreområdet. Modellen er blevet anvendt i forbindelse med de tre seneste års

Læs mere

Kommunal medfinansiering

Kommunal medfinansiering Analyse juli 2007 Kommunal medfinansiering Det aktivitetsbestemte bidrag Indledning Kommunerne skal med kommunalreformen medfinansiere det regionale sundhedsvæsen med: et grundbidrag, fastlagt for 2007

Læs mere

PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende

PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende Det kan være svært at overskue de mange regler i det danske sundhedssystem. Hvilke rettigheder har jeg når jeg er henvist til et offentligt sygehus

Læs mere

Værdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer. Mickael Bech Direktør, professor

Værdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer. Mickael Bech Direktør, professor Værdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer Mickael Bech Direktør, professor Gammel vin på nye flasker? 2 Hvad er værdibaseret styring? Måling af og opfølgning på outcome

Læs mere

Udfordringer og muligheder i sundhedsvæsenet

Udfordringer og muligheder i sundhedsvæsenet Udfordringer og muligheder i sundhedsvæsenet Leif Vestergaard Pedersen www.regionmidtjylland.dk Sygehusvæsnets økonomiske forhold og mulighed for eventuelt at formindske udgiften Årsager: Befolkningens

Læs mere

SUNDHEDSDATA I SPIL DECEMBER 2013 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK

SUNDHEDSDATA I SPIL DECEMBER 2013 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK SUNDHEDSDATA I SPIL DECEMBER 2013 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK DISPOSITION 1. Kvalitet som et sundhedspolitisk fokusområde 2. Sundhedsdata 3. Synlighedsreform 4. Vækstinitiativ DISPOSITION 1. Kvalitet som

Læs mere

Vision og rammer for de nye sygehusbyggerier

Vision og rammer for de nye sygehusbyggerier Vision og rammer for de nye sygehusbyggerier Adm. direktør Per Okkels, Danske Regioner Den økonomiske virkelighed mod 2050 Demografi Sund aldring Pct. 12 10 Mervækst 0,3 pct. Mervækst 0,6 pct. Mervækst

Læs mere

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1 F O A f a g o g a r b e j d e Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem Privat sundhed er ulige sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig: Dennis

Læs mere

Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering

Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune 1 Kommunal medfinansiering/finansiering Generelt om modellen bag Kommunal medfinansiering/finansiering

Læs mere

Beskrivelse af opgave, Budget 2015-2018

Beskrivelse af opgave, Budget 2015-2018 Beskrivelse af opgave, Budget 2015 2018 1 Det lovpligtige og nødvendige 6 Socialudvalget Budgetområde Sundhed Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi 01 Vederlagsfri fysioterapi Kommunen

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007 kl

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007 kl Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 597 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Åbent samråd 13. juni 2007 Taletid: Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007

Læs mere

ANALYSE AF AKTIVITETEN I SYGEHUSVÆSENET

ANALYSE AF AKTIVITETEN I SYGEHUSVÆSENET ANALYSE AF AKTIVITETEN I SYGEHUSVÆSENET - Juni 2010 Indenrigs- og Sundhedsministeriet ISBN nr.: 978-87-7601-297-7 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 3 1.1 Baggrund for arbejdet og arbejdsgruppens

Læs mere

Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet

Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet 8. september 2014 Kommunal kompensation for økonomiske effekter af Enstrenget Visiteret Akutsystem (EVA) I dette notat beskrives metode til kommunal

Læs mere

Monitorering af fælles forløbskoordination og opfølgende hjemmebesøg i regioner og kommuner

Monitorering af fælles forløbskoordination og opfølgende hjemmebesøg i regioner og kommuner Monitorering af fælles forløbskoordination og opfølgende hjemmebesøg i regioner og kommuner I udmøntningsplanen for handlingsplanen for den ældre medicinske patient afsættes 97,4 mio. til etablering af

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Opgaverne i forhold til målgruppen varetages i samarbejde med Beskæftigelsesafdelingen, Børn og Unge samt Sundhed- og Ældre.

Opgaverne i forhold til målgruppen varetages i samarbejde med Beskæftigelsesafdelingen, Børn og Unge samt Sundhed- og Ældre. Faktabeskrivelse På handicap- og psykiatriområdet varetages kommunens opgaver i forhold til voksne med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Det vil siger

Læs mere