Økonomi og styring i sygehusvæsenet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomi og styring i sygehusvæsenet"

Transkript

1 Økonomi og styring i sygehusvæsenet Notat udarbejdet for Foreningen af Speciallæger, FOA Fag og Arbejde, HK/Kommunal, Sundhedskartellet og Foreningen af Yngre Læger Lone Bilde Anne Rytter Hansen Jes Søgaard Dansk Sundhedsinstitut 17. maj 2010

2 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut er en selvejende institution oprettet af staten, Danske Regioner og KL. Instituttets formål er at tilvejebringe et forbedret grundlag for løsningen af de opgaver, der påhviler det danske sundhedsvæsen. Til opfyldelse af formålet skal instituttet gennemføre forskning og analyser om sundhedsvæsenets kvalitet, økonomi, organisering og udvikling, indsamle, bearbejde og formidle viden herom samt rådgive og yde praktisk bistand til sundhedsvæsenet. Copyright Dansk Sundhedsinstitut 2010 Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation bedes tilsendt: Dansk Sundhedsinstitut Postboks 2595 Dampfærgevej København Ø Telefon Telefax Hjemmeside: ISBN (elektronisk version) DSI projekt nr Design: DSI

3 Forord Dette notat tager udgangspunkt i den økonomiske situation i det danske sygehusvæsen her i første halvår af Projektet er udført af Dansk Sundhedsinstitut (DSI) og finansieret af Partssamarbejdet på Sundhedsområdet, som omfatter Foreningen af Speciallæger, FOA Fag og Arbejde, HK/Kommunal, Sundhedskartellet og Foreningen af Yngre Læger. DSI takker Malene H. Christensen, Anne Marie Lei og Andreas G. Stefansen fra Sundhedsøkonomi og Analyse i Danske Regioner, Søren Helsted fra Koncernøkonomi i Region Hovedstaden, Jakob Kjellberg og Anne Hvenegaard fra DSI, og Jens L. Knudsen og Kell Andersen fra Sundhedsøkonomisk Center i Indenrigs- og Sundhedsministeriet (før 1. maj: Sundhedsstyrelsens DRG kontor). Alle har sat tid af til at svare på opklarende spørgsmål, og det har været en stor hjælp i forståelsen af udfordringerne for økonomistyring i sygehusvæsenet. I notatet anvendes dog ikke citater fra de adspurgte, men udelukkende referencer fra publiceret litteratur. Konklusioner er draget på basis af de citerede referencer og forfatternes baggrundsviden og er DSI s. Forord 3

4 4 Økonomi og styring i sygehusvæsenet

5 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Sammenfatning og konklusion... 7 Indledning Sygehusvæsenets økonomi år Indledning Udviklingen i offentlige sundhedsudgifter og aktivitet Økonomi og styring i sygehusvæsenet Styring af økonomien i sygehusvæsenet: en model Målsætninger for sygehusvæsenet Udviklingen i efterspørgslen efter sygehusydelser Frit sygehusvalg Udvikling i ressourcer Lovgivning Styringsvilkår Redskaber for styring af økonomi og aktivitet i sygehusvæsenet Indledning Finansiering af sygehusydelser Finansiering af offentlige sygehuse Takst- og rammestyring Rammestyring Takststyring Anvendelse af takst- og rammestyring i det danske sygehusvæsen DRG-systemet Ulemper ved DRG systemet Produktivitet Sygehusvæsenet år Styr på udgifter gennem styr på aktiviteten Den nye sygehusstruktur Det fremtidige afregnings- og benchmarkingsystem Den lokale sygehusorganisation Litteratur Indholdsfortegnelse 5

6 6 Økonomi og styring i sygehusvæsenet

7 Sammenfatning og konklusion Dette notat er foranlediget af den nuværende økonomiske situation i det danske sygehusvæsen. Ved indgangen til 2010 skete der som følge af et forventet underskud for 2009 mange fyringer og omplaceringer af medarbejdere på en række sygehuse i landet. Det har vakt frustration og undren hos mange, især fordi man året før var i en situation med stor personalemangel på sygehusområdet. Notatet tager udgangspunkt i sygehusvæsenets nuværende økonomiske situation og vender såvel nuværende som fremtidige vilkår for økonomiudvikling og -styring af danske offentlige sygehuse. Vi har set på de afregnings- og benchmarkingprincipper, der anvendes i finansieringen af sygehusene, og diskuteret deres virkning i forhold til sundhedsvæsenets nuværende og fremtidige målsætninger, og hvilke styringsredskaber der foreslås udviklet og implementeret indenfor de næste ti år. Stærk vækst i aktiviteten men der er sygdomssymptomer Det foreløbige regnskab for sundhedsområdet hos regionerne viser et underskud på 1,1 mia. kr., svarende til 1,1 % af det samlede budget, eller 1,7 mia. kr. når en besparelse på 700 mio. kr. på medicintilskudsområdet tages ud af regnestykket. Underskuddet skal ses i lyset af, at der samtidig ifølge Danske Regioner er sket en væsentlig aktivitetsfremgang på 10 % flere behandlinger på sygehuse og i primærsektoren end i 2008 en aktivitetsfremgang, der var større end budgetteret. Selvom underskuddets størrelse måske ikke er alarmerende for økonomistyringen, er det ikke foreneligt med den planlagte maksimale vækst i sundhedsudgifterne i en tid med samlet nulvækst i den offentlige sektor og med de bevillingsrestriktioner, der er i Økonomiaftalen mellem Regeringen og Danske Regioner, som pålægger regionerne og i sidste ende sygehusene at indhente underskuddet i Det nuværende underskud kan derfor ses som et symptom på, at det er blevet sværere at styre sygehusøkonomien, og at det fremover kan blive endnu sværere, med mindre man vælger at modificere nogle af de rammevilkår, sygehusene er underlagt. Ligeledes har underskuddet ifølge mediedebatten stor indflydelse på sundhedspersonalet på de sygehuse, der er ramt af nedskæringer, og har skabt frustration, hvilket også kan ses som et symptom på, at det er blevet sværere at Vi har fået stadig mere output for pengene, men kan citronen presses mere? Set i international sammenligning har de danske sygehuse over i en lang periode klaret sig ret godt og formået at følge med en øget efterspørgsel efter sygehusbehandling og øget aktiviteten væsentligt, samtidig med at stigningen i udgifterne er holdt på niveau med stigningen i økonomien som helhed. Siden 1970 har vi haft lavere vækst i sundhedsudgifterne end de øvrige lande, vi sammenligner os med. I perioden har vi dog haft en noget højere vækst i udgifterne end årene før på i alt 27,3 % eller gennemsnitligt 2,7 % om året målt i 2008-priser. Denne seneste vækst skal ses i sammenhæng med en vækst på aktivitetssiden med flere behandlede borgere, operationer og ambulante besøg, en forkortelse af ventetiderne for de kirurgiske patienter og en effektivisering af produktionen med omlægninger fra stationær aktivitet til ambulant. Samtidig har produktivitetsudviklingen været god, idet vi får stadig mere aktivitet pr. krone, vi producerer sygehusydelser for, og vi har bundrekord i indlæggelsestid blandt OECD-landene. Imidlertid er situationen den, at produktionen af sygehusydelser for visse typer af patienter, f.eks. medicinske patienter, længe har været under stærkt efterspørgselspres med flere og mere komplekse Sammenfatning og konklusion 7

8 patienter og har de sidste ti år ikke i samme grad som den kirurgiske produktion fået tilført ekstra ressourcer. Spørgsmålet er, om citronen kan presses yderligere? Nogle mener, at der er mere at hente. Vi mener, at vi kan blive ved med at effektivisere enkelte typer af sygehusydelser og producere et større output pr. input-krone, men vi mener også, at dette langt fra gælder for alle sygehusydelser. Nogle ydelser er karakteriseret ved så stor uforudsigelighed og uensartethed i den kliniske problemstilling og i hvornår ydelserne skal produceres, at det vil være vanskeligt at producere stadigt billigere i den enkelte sygehusorganisation. Hvad der sættes til på karrusellerne, koster på gyngerne Den grundlæggende målsætning for et sundhedsvæsen er at skabe mest mulig sundhed for de ressourcer, der anvendes. Mest mulig sundhed opnås ved at levere en tilstrækkelig mængde ydelser af passende kvalitet. Samtidig er det et mål, at der skal være lige adgang til sundhedsydelser for borgerne. De valgte styringsinstrumenter skal ideelt set bruges til at fremme disse overordnede mål ved at påvirke aktører og relationer mellem aktører i sundhedsvæsenet. I de seneste ti år har de valgte styrings- og afregningsinstrumenter for sygehuse understøttet effektivitets- og aktivitetsforbedringer, og der er kommet stort fokus på økonomi- og driftssiden af sygehusenes produktion. Styringsinstrumenterne har imidlertid ikke i samme grad understøttet kvalitetsforbedringer og de sammenhængende patientforløb på tværs af sektorerne. En udfordring bliver at få disse aspekter med i fremtidige afregningsprincipper og øvrige incitamenter. Den enkelte sygehusorganisation har mange lov- og aftalemæssige bindinger og dermed ikke de samme muligheder for omstilling, som f.eks. private virksomheder har. Men ligesom i andre virksomheder koster organisatoriske omstruktureringer, fusioner og fyringer i tabt motivation på kort sigt og kan formentlig aflæses i de årlige regnskaber. Ved hvert nyt styringstiltag iværksat fra centralt hold er der alternativomkostninger, dvs. at de ressourcer, sygehuset bruger på at efterleve et krav, ikke kan bruges andetsteds. Eksplicitte, lovbestemte patientrettigheder er eksempler på bindinger, der lægges på sygehusets ressourcer, uanset om rettighederne måtte have klinisk begrundelse eller ej. Resultatet er, at det koster på gyngerne. Det udvidede frie sygehusvalg giver patienterne en valgfrihed, men har vanskeliggjort planlægningen af produktionen på sygehusene. Ligeledes har de penge, der er fulgt med de kirurgiske patienter omkring valgfrihed, været med til at nedbringe ventelisterne, men til gengæld har andre patienter de medicinske fået mindre, og de er under pres. Med en forventet stadig stigende efterspørgsel efter sygehusydelser begrundet i demografi og øget forbrugerisme sammen med et ønske om udgiftstilbageholdenhed er der behov for, at fremtidige styringstiltag er med til at opbremse efterspørgslen og dermed aktiviteten. Differentierede ventetidsgarantier og øget brugerbetaling er eksempler på tiltag, der kunne afprøves. Ligeledes kunne diskussionen omkring metoder til eksplicit prioritering i sundhedsvæsenet af, hvilke ydelser vi skal finansiere i det offentlige sundhedsvæsen, og hvilke vi ikke skal, med rette tages op igen. Regeringen har ambitiøse målsætninger for sygehusvæsenet fremover. Den vil have fortsat skærpet fokus på udgiftstilbageholdenhed, øget aktivitet, produktivitet og effektivitet, men vil samtidig også levere flere leveår til danskerne. Det bliver en stor udfordring for såvel de centrale lovgivende aktører (Regering og Folketing) som lovforvaltende aktører (regioner og kommuner) at få tilrettelagt og implementeret styringsredskaber, så de understøtter en lokal sygehusproduktion, som leverer endnu 8 Økonomi og styring i sygehusvæsenet

9 flere behandlinger og endnu flere leveår til endnu flere og mere komplekse patienter, samtidig med at leverancen koster stadig færre ressourcer pr. produceret enhed. Balancen på en knivsæg De offentlige sygehuse i Danmark har siden 1970 været rammestyrede og er de facto stadig underlagt rammestyring, selvom der ofte tales om en kombination af takst- og rammestyring. Der er stadig tale om fast budget, men under det budget ligger elementer af takststyring. I modsætning til tidligere er der hårde restriktioner på bevillingerne og indført sanktioner, hvis ikke udgiftsbudgettet holder eller aktivitetsbudgettet nås. Betaling for meraktivitet i medfør af meraktivitetspuljerne fås kun, hvis den aftalte basisaktivitet nås. Den aftalte basisaktivitet indeholder et krav om ufinansieret produktivitetsstigning. Der trækkes i budgettet for de sygehuse, der ikke når produktivitetskravet på en stigning på 2 %, og hvis der produceres over basisaktiviteten, kan regionen eller sygehuset få del i meraktivitetspuljen, men mødes til gengæld med endnu højere basisaktivitetskrav i efterfølgende år. Så det er en balance på en knivsæg at ramme så tæt på basisaktiviteten som muligt. Produktivitetskravet er svært at blive ved med at nå. Ekstra svært er det for de sygehuse, hvis omkostningsstrukturer af forskellige årsager gør, at de producerer dyrere end gennemsnitssygehusene. Akutområdet er for eksempel præget af en stor uforudsigelighed i sygdomskompleksitet, behandlingsbehov samt i hvornår patienterne ankommer til sygehuset, og sygehuset skal have sit akutberedskab, uanset om der er patienter eller ej. Det gør det vanskeligt at rette såvel aktivitet som omkostninger ind efter et produktivitetskrav. Selv de kirurgiske patienter har forskellige risici for, at der tilstøder komplikationer under eller efter operationen, samt forskellige risici for at komme til at ligge længere på sygehuset og dermed for at koste sygehuset mere. Endelig er der i sygehusøkonomien en række udgifter, der følger antallet af patienter eller behandlinger og ikke kan ændres på kort sigt, f.eks. til medicin og proteser, der følger antallet af patienter. I tilfælde af øget behandlingsaktivitet forøges disse udgifter også og skal jo betales, uanset om der er budget til dem eller ej. Så for at opfylde produktivitetskravet inden for en budgetperiode, er det således andre budgetposter, der må holde for og reguleres, hvis udgiftsbudgettet er ved at løbe løbsk. Hvorfor underskud i 2009? Ifølge de foreløbige opgørelser fra Danske Regioner har sygehusene i 2009 samlet set produceret mere, end de skulle, uden at der for alle sygehuses vedkommende er fulgt tilstrækkeligt med penge med til de sidste patienter på grund af loft på finansieringen. Det betyder, at noget af produktionen har været ufinansieret, og udgifterne har jo været der alligevel, og det giver underskud. Nogle sygehuse har budgetteret med, at der kom flere patienter, end der så faktisk kom og planlagt bemandingen herefter, og det giver også underskud. Udgifterne er der jo stadig, uanset om der er patienter eller ej. Uanset om regionerne og i sidste ende sygehuset har produceret over eller under den forudsatte basisproduktion, så straffes de for begge scenarier i den nuværende finansieringsmodel. Har de produceret under, straffes de med, at budgettet for det indeværende år bliver mindre i form af en reduktion af takstafregningen for de sidste patienter eller pålægges at indhente det året efter. Har de produceret over, indregnes det i forventningerne til aktivitetskravet i efterfølgende år. På basis af Økonomiaftalen vælger de enkelte regioner selv deres takststyringsmodeller i forhold til sygehusene. De modeller, der starter med takststyring fra første patient, gør alt andet lige sygehusene mere udsatte overfor efterspørgselsudsving, end de sygehuse der starter med et basisudgiftsbudget. Sammenfatning og konklusion 9

10 Til gengæld giver takststyringen fra første patient incitament til at øge aktiviteten, forudsat at taksten afspejler meromkostningerne ved at producere mere. God økonomistyring fordrer god ledelse og information og kendskab til udgifter, produktionsomkostninger og patienttilgang. Kun med information til rette tid har sygehuset og sygehusafdelingen mulighed for at rette ind og sætte ind der, hvor effektiviseringsmulighederne er. Flere peger på, at det går for langsomt med at udveksle data mellem de forskellige aktører, og at sygehusene først alt for sent har kendskab til, hvordan de ligger omkostnings- og produktivitetsmæssigt. DRG eller ikke DRG: det er ikke det, der er spørgsmålet Indførelsen af den omkostningsbaserede DRG-afregning har gjort det lettere end tidligere at få et retvisende tal for, hvad det koster at producere en given sygehusydelse under hensyn til sygdommens sværhedsgrad og patientens karakteristika. Systemet med omkostningsberegninger er blevet gradvist forbedret, efterhånden som sygehusene er blevet bedre til at indberette til Sundhedsstyrelsen, og systemet er blevet afprøvet og fulgt op i praksis. DRG-afregning er formentlig den mest anvendte og hidtil bedste afregningsform, hvis pengene skal følge sygehuspatienten. Så kritik af DRG-systemet skal ses i lyset af, at der formentlig ikke endnu findes noget bedre, afprøvet alternativ. Imidlertid er der en række uhensigtsmæssigheder ved den meget vidtgående anvendelse af DRGsystemet for styring af sygehusøkonomien. DRG-systemet anvendes dels til afregning af patienter mellem sygehuse og til afregning af patienter under meraktivitetspuljerne, dels til benchmarking af produktivitet og aktivitet. Endelig anvendes det også til at dokumentere, hvorvidt sygehuset har nået de mål, der blev sat. Anvendelsen af gennemsnitsværdier for alle sygehuse til afregning samt dokumentation og benchmarking af produktivitet og aktivitet kan give styringsproblemer for de sygehuse, hvis omkostninger ligger under gennemsnittet. Ligeledes kan arbitrært satte knæktakster også give styringsproblemer i det omfang, de ikke afspejler den marginale produktionsomkostning. 10 Økonomi og styring i sygehusvæsenet

11 Indledning Sundhedsvæsenets økonomi er ved indgangen til det nye årti genstand for mere diskussion i medierne end tidligere. Allerede inden det endelige økonomiske resultat for 2009 var gjort op og offentliggjort, meldtes der om uventede budgetoverskridelser på flere sygehuse i landet, og de seneste avisoverskrifter tyder på, at 2009 er gået værre end først antaget i begyndelsen af år Som konsekvens af underskud og for at reducere omkostningsniveauet i 2010, har sygehuse i nogle regioner gennemført fyringer og genplaceringer af personale i et omfang, sygehusvæsenet ikke har set før. Dette har ført til mange spørgsmål og en undren over, hvorfor en sådan situation pludselig opstår, når der er generel mangel på sundhedspersonale i det offentlige sundhedsvæsen, og når der var stor personalemangel før strejken i Nogle eksperter mener, det giver dystre udsigter for økonomien i 2010 og fremover (1), mens andre er mere optimistiske og kalder den nuværende situation for et midlertidigt udsving som dem, der ofte opleves i private virksomheder (2). Andre igen mener, at den økonomiske situation bunder i indførelse af mere takststyring med DRG-takster, fastsatte produktivitetskrav og anvendelse af styringsredskaber, som er i modstrid med hinanden og dermed indskrænker det økonomiske råderum og muligheden for at handle på økonomien lokalt (3). Med udgangspunkt i den nuværende økonomiske situation tager vi med dette notat økonomi og styring i sygehusvæsenet under lup. Vi vil give nogle bud på, hvordan økonomisituationen og muligheden for at handle på den er nu og fremover for de forskellige aktører eller organisatoriske niveauer i sundhedsvæsenet, og vi diskuterer, hvordan vi er havnet i denne situation. Vi beskriver de forskellige styringsredskaber, der iværksættes fra centralt hold og implementeres lokalt og diskuterer deres anvendelse og virkninger for økonomi og aktivitet. Endelige giver vi nogle perspektiver på den fremtidige økonomiske situation og styring af sundhedsvæsenet. Notatet er baseret på et studie af rapporter, artikler, hjemmesider, præsentationer og presseklip fra aktører i sundhedsvæsenet med indflydelse på og/eller viden om emnet, forfatternes baggrundsviden, samt uddybende interviews med relevante eksperter. Der er talt med eksperter fra Danske Regioner, Region Hovedstaden, Sundhedsstyrelsen, Syddansk Universitet og kolleger fra Dansk Sundhedsinstitut. Nogle af problemstillingerne, der bliver opridset i dette notat, er relevante for sundhedsvæsenet som helhed. Imidlertid tegner sygehusvæsenet sig for langt størsteparten af den danske sundhedsøkonomi. Da det også er i sygehusvæsenet, man i henhold til mediedebatten oplever de største styringsudfordringer i 2010, vil det være sygehusvæsenet som organisation, vi vil fokusere på. Og da samarbejdet med såvel primærsektor som kommunal genoptræning og plejesektor er en del af sygehusvæsenets omverden og vilkår for styring, vil disse områder blive inddraget som sådan. Notatet indledes med at beskrive den nuværende situation, som forskellige aktører ser den. Vi opstiller dernæst en model for produktionen af sundhedsydelser og de vilkår, styring af sundhedsvæsenets og sundhedsorganisationers økonomi, produktion og økonomistyring er underlagt i De principper, der anvendes til finansiering, afregning og økonomistyring af danske sygehuse og deres mulige konsekvenser for det ledelsesmæssige råderum set i lyset af de øvrige styringsvilkår bliver derpå genstand for en nærmere granskning og diskussion. Endelig diskuteres i sidste kapitel perspektiver for styring af sygehusøkonomien det næste årti. Indledning 11

12 12 Økonomi og styring i sygehusvæsenet

13 1. Sygehusvæsenets økonomi år 2010 Regionernes samlede budgetoverskridelse for 2009 er blevet opgjort til 1,0-1,7 mia. kr., svarende til 1-2 % af budgettet. Nogle sygehuse har som følge af underskud i 2009 måttet afskedige og omplacere personale i et hidtil uset omfang, og forklaringerne på, hvorfor der er underskud, er mange og debatten skarp. Siden 1970 er Danmarks sundhedsudgifter vokset mere end bruttonationalproduktet, dog mindre end de øvrige OECD-landes, og det er i en lang periode lykkedes os at bremse væksten i sundhedsudgifterne. Det sidste årti har væksten i sundhedsudgifterne dog været stigende, og vi er ved at indhente de andre landes vækst. Noget af væksten i sundhedsudgifter kan relateres til udgifter, der følger væksten i aktiviteten, f.eks. medicin, og kan derfor ikke umiddelbart reguleres uden en tilsvarende regulering af aktiviteten. I det seneste årti er der sket en vækst i aktiviteten i form af et øget antal udskrivninger fra sygehusene og flere ambulante besøg. Imidlertid er væksten i sundhedsudgifterne, der skete efter indførelsen af meraktivitetspujlerne, især faldet ud til fordel for de kirurgiske patienter. I 2009 specielt har væksten i regionernes indtægter været mindre end væksten i aktiviteten i forhold til året før. Indledning Allerede inden sygehusvæsenets regnskab for 2009 var gjort op, skete der fyringer og omplaceringer af sundhedspersonale på en række sygehuse i landet. Denne situation skabte en del frustration og undren, idet sygehusvæsenet i årene før havde klaget over personalemangel og rekrutteringsvanskeligheder. Avisernes overskrifter vidnede om, at det var en alvorlig situation: Et sundhedsvæsen på katastrofekurs (4), Nye massefyringer i vente på hospitalerne (1), De gratis sundhedsydelser står for fald (5), og en i pressemeddelelse fra Kommunernes Landsforening lød det f.eks., at der var dystre fremtidsudsigter for sundhedsudgifterne (6). Men hvor slemt er det egentlig? Med hensyn til 2009 kan vi endnu ikke sige det helt præcist, idet det endelige aktivitetsregnskab ikke foreligger, da data til økonomiberegninger fra Sundhedsstyrelsen først blev tilgængelige her i midten af april 2010 på grund af tekniske problemer efter skift af IT-leverandør ved årsskiftet (Nyheder fra Sundhedsstyrelsen, 16. april 2010: Sygehuse har data til økonomiberegninger). Ifølge Danske Regioners seneste udmelding blev regionernes samlede budgetoverskridelse på sundhedsområdet på i alt 1 mia. kr. eller 1,1 % af det samlede budget, og når man ser bort fra medicintilskudsområdet, hvor der er sparet 700 mio. kr. i forhold til 2008, er overskridelsen for 2009 samlet set på 1,7 mia. kr. Denne overskridelse skal ses i sammenhæng med, at regionerne har leveret væsentligt flere behandlinger end året før: ca. 10 % flere, og væksten er netop sket inden for de områder, der har højest prioritet fra landspolitisk side, og hvor borgerne har fået behandlingsgarantier: kræftområdet og det kirurgiske område (7). Regeringen mener, at ansvaret for den nuværende situation med fyringer ligger hos regioner og sygehuse, og at sygehusvæsenet aldrig har fået så mange penge som nu: Når man i nogle regioner diskuterer fyringer på sygehusene, hører det med til historien, at regionerne aldrig har fået så mange penge til sundhed, som de får nu. Hvordan de bruger dem, og hvordan de prioriterer, er de nyvalgte regionsråds ansvar. Sådan er arbejdsfordelingen altså i sundhedsvæsenet (8). Eller som vores nyudnævnte minister Bertel Haarder udtaler: I lyset af den seneste tids ophedede debat om regionernes fyringer på sygehuse hæfter jeg mig også ved, at der siden 2001 er ansat omkring ekstra læger og sygeplejersker på de danske sygehuse. Region Hovedstadens egne tal viser desuden, at der sidste år blev ansat knap flere medarbejdere på hovedstadssygehusene. At nogle sygehuse så Sygehusvæsenets økonomi år

14 er begyndt at fyre igen, virker jo barokt, men skylden kan i hvert fald ikke lægges på statslige besparelser. Snarere på dårlig ledelse. Kort og godt: der er ikke sparet på sundheden (9). Ifølge Kommunernes Landsforening kan mervæksten i sundhedsudgifterne siden år 2000 og at de i 2009 udgør hele ca. 7 % af BNP tolkes som et udtryk for serviceforbedringer, der skyldes udviklingen hen imod et mere efterspørgselsstyret sundhedsvæsen (6). Meldingerne fra de enkelte regioner lyder på bod og bedring her i år 2010: Alle sejl sættes til for at styre økonomien i 2010 (Nordjylland) (10), og Plan skal genoprette økonomisk balance på hospitaler (Hovedstaden) (11). I hovedstaden forklarer sygehusenes direktioner i en artikel i Frederiksborg Amts Avis (12) underskuddet i 2009 med en forventning om en meraktivitet i budget 2009, der medførte en opbemanding af personale i starten af året. Meraktiviten blev så enten ikke slet realiseret, eller også blev den realiseret, men var ikke lønsom på grund af for høje omkostninger pr. produceret ydelse i forhold til indtjeningen. Imidlertid var udgifterne der stadig, og så blev der underskud. Spørger man sundhedsøkonomerne, svarer f.eks. Kjeld Møller Pedersen, at budgetoverskridelsen i 2009 ikke er alarmerende for økonomistyring (2). Han peger dog samtidig på, at det, at en budgetoverskridelse i modsætning til tidligere skal tilbagebetales det efterfølgende år, har gjort fyringer nødvendige på nogle sygehuse. Dette budgetforhold vanskeliggøres yderligere af de øgede patientrettigheder, der følger af frit sygehusvalg og behandlingsgarantier samt to modstridende økonomimodeller. På den ene side gives en fast økonomisk ramme, der på den anden side i betydeligt omfang fyldes med indtægter, som svinger med behandlingsaktiviteten og giver incitament til at øge produktionen. Disse faktorer gør, at det er blevet betydeligt sværere at styre et sygehus økonomi. Han peger på, at der på den baggrund i fremtiden skal findes frem til bedre økonomistyringsmodeller. Flere andre sundhedsøkonomer er enige i disse synspunkter og fremfører, at der skal styr på aktiviteten i fremtiden, hvis flere og værre underskud skal forhindres (1) og tilføjer, at de aktuelle underskud skyldes behandlingsgarantier sammen med krav om produktivitetsstigninger, anvendelse af takstfinansiering, der øger antallet af behandlede patienter, men presser udgifterne op, udgifts- og forventningspres fra et stigende antal ældre og nye og bedre behandlingsmetoder. Der er tale om en kronisk økonomisk udfordring, og der efterlyses bedre styring. Blandt sundhedsøkonomer er der enighed om, at man for at stoppe sundhedsudgifternes himmelflugt er nødt til at gøre op med de nuværende styringsinstrumenter (13). I det følgende ser vi på udviklingen i de danske sundhedsudgifter i historisk perspektiv og i sammenligning med andre lande. Udviklingen i offentlige sundhedsudgifter og aktivitet Ifølge Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse er de offentlige sundhedsudgifter inklusive udgifter til plejehjem og hjemmesygepleje over en tiårig periode steget med 27,5 % fra 97,8 mia. kr. i 1999 til 124,5 mia. kr. i Dette svarer til en gennemsnitlig stigning på 2,7 % pr. år (målt i 2008-priser). I 2008 udgjorde regionernes udgifter 95,5 mia. kr. Der er tale om en løntung branche med en arbejdsstyrke, der også er øget i de sidste ti år, hvilket stemmer overens med Bertel Haarders udmelding. F.eks. er ca. 70 % af driftsudgifterne i sygehusvæsenet løn i 2008, og udviklingen på personaleområdet anses af regeringen for at være medbestemmende for de fremtidige udviklingsmuligheder. Samtidig er aktiviteten i sundhedsvæsenet også øget, specielt siden 2002, siger Regeringen, hvor meraktivitetspuljen til nedbringelse af ventetiderne blev indført (14). 14 Økonomi og styring i sygehusvæsenet

15 Figur 1: Gennemsnitlig årlig realvækst i sundhedsudgifter pr. capita og BNP pr. capita fra 1970 til 2006 Kilde: Hansen og Pedersen 2010 (15). I figur 1 fra Det Økonomiske Råd er den årlige realvækst i sundhedsudgifter pr. capita sammenlignet med væksten i BNP. Den rette linje indikerer en situation, hvor væksten i sundhedsudgifter vokser i takt med væksten i BNP. Det ses således, at alle de viste landes sundhedsudgifter er vokset mere end BNP i perioden Danmark ligger dog lavt i forhold til de øvrige lande, idet de danske sundhedsudgifter kun er vokset 0,5-1,0 % over væksten i BNP. I 1970 udgjorde de danske sundhedsudgifter 8 % af BNP et niveau de fleste lande i dag har passeret, i det gennemsnittet for 2006 var 9 % af BNP (15). Figur 2: Sundhedsudgifter som procent af BNP i Danmark og gennemsnit for 23 OECD lande 10% 10% 9% 8% Gennemsnit 23 lande 9% 8% 7% Danmark 7% 6% 6% 5% 5% 4% % Kilde: Egen beregning baseret på OECD Health Data 2009, medtager ikke plejeudgifter. 1 1 I OECD s sundhedsklassifikation: Long-Term Nursing Care. Sygehusvæsenets økonomi år

16 I ovenstående figur 2 er tallene for udgifter til plejehjem og hjemmepleje taget ud, og den danske vækst i sundhedsudgifternes andel af BNP er sammenlignet med gennemsnittet for de 23 (gamle) OECD-lande. Udviklingen er meget forskellig. Frem til årtusindeskiftet kunne Danmark som et af de ganske få lande holde sundhedsudgiftsvæksten på samme niveau som den samlede økonomiske vækst i landet, således at udgifts-/bnp-proportionen var rimelig konstant. I den sidste del af perioden, , stiger væksten også for Danmarks vedkommende, så vi igen nærmer os de øvrige lande. Selvom der er forskel i, hvordan udgifterne er gjort op, og dermed i hvor stor forskel der ses mellem Danmark og de øvrige lande, svarer dette billede til Det Økonomiske Råds analyse. Den peger på, at udgiftsvæksten særligt i det seneste årti har været betydelig (15), og hvis den fortsætter, udgør den et finanspolitisk holdbarhedsproblem. I figur 3 fremgår forbruget af sundhedsydelser i henholdsvis 1999 og 2008 på de enkelte udgiftsposter eller sektorer. I den sammenligning er det især udgifter til sygehus, sygesikring og medicin, der er steget siden 1999, i modsætning til de kommunale plejeudgifter der har haft en mindre realvækst. Væksten i sundhedsudgifter skal selvfølgelig ses i sammenhæng med, hvad der er lavet for pengene, dvs. med væksten i aktiviteten, som også har været betydelig. Ifølge Kilsmarks (2009) analyse af data fra Landspatientregisteret og Omkostningsdatabasen fra Sundhedsstyrelsen er der f.eks. på sygehusområdet sket en vækst i antallet af udskrivninger på 9 % mellem 2001 og 2008, og i samme periode er antallet af ambulante besøg øget med 24 % (16). Det bemærkes, at nogle udgiftsposter er sværere regulerbare end andre, når aktiviteten stiger. F.eks. følger udgifter til medicin og materiale i høj grad antallet af patienter. Figur 3: Forbrug af sundhedsydelser i Kilde: Hansen og Pedersen, Det Økonomiske Råd, 2010 (15). Nedenstående figur 4 er baseret på data fra Danske Regioner og viser udviklingen i forholdet mellem væksten i produktion af sygehusydelser målt i DRG-værdi (se kapitel 3) og væksten i indtægter fra stat og kommune. I de foreløbige tal for 2009 ses, at væksten i produktionen har været langt større end væksten i indtægter i forhold til året før, og dvs. at der er produceret mere for en mindre merfinansiering i Økonomi og styring i sygehusvæsenet

Debatpjece af Sundhedskartellet, Foreningen af Speciallæger, Yngre Læger, FOA Fag og Arbejde og HK/Kommunal. Sygehuskrisen 2010

Debatpjece af Sundhedskartellet, Foreningen af Speciallæger, Yngre Læger, FOA Fag og Arbejde og HK/Kommunal. Sygehuskrisen 2010 Debatpjece af Sundhedskartellet, Foreningen af Speciallæger, Yngre Læger, FOA Fag og Arbejde og HK/Kommunal Sygehuskrisen 2010 Hvordan undgår vi nye kriser i fremtiden? Grafik: Girafisk Design og GraFOA

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Et sundhedsvæsen i verdensklasse

Et sundhedsvæsen i verdensklasse 09-1020 - liba - 25.03.10 Kontakt: lisbeth baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Et sundhedsvæsen i verdensklasse Det danske sundhedsvæsen står overfor store udfordringer. Behov og muligheder for behandling

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter

Læs mere

Evaluering af Fusionspraksis

Evaluering af Fusionspraksis Sammenfatning af publikation fra : Evaluering af Fusionspraksis Region Midtjyllands tilbud om støtte til almen praksisenheder der fusionerer Baseret på interview med deltagende læger og kvalitetskonsulenter

Læs mere

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 31. oktober 2013 Fra 2010 til 2012 har danske privathospitaler mistet hver femte offentligt finansierede patient. Faldet afspejler sandsynligvis,

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

ORGANISERING AF SYGEHUSSEKTOREN

ORGANISERING AF SYGEHUSSEKTOREN 21. februar 2003 Af Anita Vium Resumé: ORGANISERING AF SYGEHUSSEKTOREN I januar kom Indenrigs- og Sundhedsministeriets rådgivende udvalg også kaldt Kjeld Møller Pedersen udvalget - med en rapport om sundhedsvæsnets

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet Marts 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om DRG-systemet (beretning nr. 11/2010) 4. marts 2014 RN 404/14 1. Rigsrevisionen

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Formand for De Økonomiske Råd og professor ved Økonomisk Institut på Københavns

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

Mads Leth Felsager Jakobsen og Thomas Pallesen

Mads Leth Felsager Jakobsen og Thomas Pallesen politica, 44. årg. nr. 3 2012, 379-399 Mads Leth Felsager Jakobsen og Thomas Pallesen Hvordan får vi flere penge? Og hvordan får vi dem til at slå til? Regionernes eksterne og interne strategier til håndtering

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

REGERINGEN VIL ØGE VENTETIDEN PÅ BEHANDLINGER

REGERINGEN VIL ØGE VENTETIDEN PÅ BEHANDLINGER Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 Regeringen har netop vedtaget en ny lov, som omhandler differentieret behandlingsgaranti og ret til hurtig udredning i sygehusvæsenet. Denne

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet Budget 2008 Plads til ambitioner I Region Midtjylland har vi ambitioner. Ambitioner om at udvikle et sundhedsvæsen på højt internationalt niveau. Ambitioner om at sikre tidssvarende og højt specialiserede

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Notat Bilagsnotat vedrørende 2. Budgetopfølgning 2015 for budgetramme 50.52 Tilbud til ældre pensionister

Notat Bilagsnotat vedrørende 2. Budgetopfølgning 2015 for budgetramme 50.52 Tilbud til ældre pensionister SOCIAL- OG SUNDHED Dato: 11. august 2015 E-mail: tgl@balk.dk Kontakt: Tina Gleerup Notat Bilagsnotat vedrørende 2. Budgetopfølgning 2015 for budgetramme 50.52 Tilbud til ældre pensionister Nærværende bilagsnotat

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4.1 KOMMUNERNES ØKONOMISKE SITUATION OG UDGIFTSPOLITISKE PRIORITERINGER KURT HOULBERG Baggrunden for projektet Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Hermed selskabets besvarelse af de stillede spørgsmål jvf. Sundhedstyrelsens brev af 3. maj 2011 (j.nr. 7-702-03-206/1/AAH)

Hermed selskabets besvarelse af de stillede spørgsmål jvf. Sundhedstyrelsens brev af 3. maj 2011 (j.nr. 7-702-03-206/1/AAH) Uddannelse og Autorisation Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Bestyrelse/Board: Århus, den 24. september 2011 Svar fra: Dansk Oftalmologisk Selskab Vedr.: Dimensionering af speciallægeuddannelsen

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Statsrevisorerne 2011 Nr. 12 Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Offentligt

Statsrevisorerne 2011 Nr. 12 Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Offentligt Statsrevisorerne 2011 Nr. 12 Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Offentligt Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs? Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015

Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs? Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015 Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015 FORORD I Det Digitale Råd undrer vi os over, at telemedicin endnu ikke er bredt ud i sundhedssektoren herhjemme.

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

N O T A T. 26-09-2012 Sag nr. 12/1683 Dokumentnr. Louise Broe Tel. 35 29 83 98 E-mail: Lbr@regioner.dk

N O T A T. 26-09-2012 Sag nr. 12/1683 Dokumentnr. Louise Broe Tel. 35 29 83 98 E-mail: Lbr@regioner.dk N O T A T Produktiviteten i den regionale sektor Produktivitetskommissionen har tilbudt Danske Regioner at bidrage med bud på drivkræfter og barrierer mv. for produktivitetsudviklingen i den offentlige

Læs mere

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Astrid Kiil, Cand.econ, Ph.d. aski@kora.dk Helseøkonomikonferansen 2013 14. maj, Solstrand Kort om KORA

Læs mere

EFFEKTIV STYRING PÅ SYGEHUSOMRÅDET

EFFEKTIV STYRING PÅ SYGEHUSOMRÅDET EFFEKTIV STYRING PÅ SYGEHUSOMRÅDET Kolofon Effektiv styring på sygehusområdet Udgivet af: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Telefon: 72 26 90 00 Telefax: 72

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Folketinget, Christiansborg DK-1240 København K Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer. Oktober 2011

Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer. Oktober 2011 Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Oktober 2011 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Regionernes forvaltning af fedmeoperationer 17. oktober 2011 RN

Læs mere

Aftale om budget 2008 for Region Midtjylland

Aftale om budget 2008 for Region Midtjylland Viborg, 10. september 2007 Aftale om budget 2008 for Region Midtjylland Mellem Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Kristendemokraterne, Dansk

Læs mere

Kommunernes regnskaber 2013

Kommunernes regnskaber 2013 Bo Panduro og Jørgen Mølgaard Lauridsen Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Økonomisk styringsgrundlag

Økonomisk styringsgrundlag Område: Administrationen Afdeling: Økonomi Journal nr.: 12/20026 Dato: 27. februar 2013 Udarbejdet af: Julia Egebæk E-mail: Julia.Egebaek@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 30552904 Økonomisk styringsgrundlag

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Økonomisk Strategi 2015-2018. Politisk drøftelse

Økonomisk Strategi 2015-2018. Politisk drøftelse Økonomisk Strategi 2015-2018 Politisk drøftelse Økonomisk Strategi Indledning Med baggrund i Kommunalbestyrelsens vision om en styrket økonomisk frihed i 2014 vedtog Kommunalbestyrelsen den 24. februar

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA

Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA Dansk Selskab for Kli ni sk Mikrobiologi 5. december 2006 Tove Rønne Indhold: Historik og bidragydere Mål, forudsætninger og lovgivning Rammer og opbygning Sundhedspersonale

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Bedre incitamenter i sundhedsvæsenet

Bedre incitamenter i sundhedsvæsenet Bedre incitamenter i sundhedsvæsenet maj 2013 Danske Regioner KL Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse INDHOLD DEL I BAGGRUND... 5 1 INDLEDNING OG ANBEFALINGER

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Hvem har sundhedsforsikringer? Der findes flere rapporter, som har undersøgt karakteristika ved personer med sundhedsforsikringer i. De overordnede resultater er som

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om styring af aktivitet på sygehusene. Marts 2010

Beretning til Statsrevisorerne om styring af aktivitet på sygehusene. Marts 2010 Beretning til Statsrevisorerne om styring af aktivitet på sygehusene Marts 2010 BERETNING OM STYRING AF AKTIVITET PÅ SYGEHUSENE Indholdsfortegnelse I. Introduktion og resultater... 1 II. Indledning...

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Brug løn aktivt - ellers mister du indflydelse Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Udgivet af KL Specielle Overenskomstforhandlinger Økonomisk Sekretariat Brug løn aktivt ellers mister du indflydelse

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Antal kommuner med merforbrug på service En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Den 4. maj 2011 Morten Mandøe, KL s økonomiske sekretariat Program Forhandlinger om en budgetlov Indhold

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET Regeringen fremlagde tirsdag d. 26. august 2014, sit forslag til finanslov for 2015. Ligesom sidste år indeholder finansloven

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Hvor gør pengene bedst gavn, og hvordan kanaliseres tid og penge det rigtige sted hen. Jakob Kjellberg / Sundhedsøkonom Holstebro- 19/3 2013

Hvor gør pengene bedst gavn, og hvordan kanaliseres tid og penge det rigtige sted hen. Jakob Kjellberg / Sundhedsøkonom Holstebro- 19/3 2013 Hvor gør pengene bedst gavn, og hvordan kanaliseres tid og penge det rigtige sted hen. Jakob Kjellberg / Sundhedsøkonom Holstebro- 19/3 2013 Agenda Hvor gør pengene bedst gavn Prioritering og rationering

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb August 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sammenhængende patientforløb (beretning nr.

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi?

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Christian Kronborg Lektor i sundhedsøkonomi Institut for Sundhedstjenesteforskning Sundhedsøkonomi Agenda Finansiering af det danske sundhedsvæsen

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Notat Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Til: Produktivitetskommissionen Fra: Dansk Erhverv Offentligt-privat samarbejde styrker produktiviteten Det er Dansk Erhvervs

Læs mere

Økonomiske konsekvenser af forhøjet tobaksafgift

Økonomiske konsekvenser af forhøjet tobaksafgift Økonomiske konsekvenser af forhøjet tobaksafgift Notat udarbejdet for Hjerteforeningen Jesper Nørregaard Dansk Sundhedsinstitut November 2011 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut er en selvejende

Læs mere